Bv 2015 05 juni by Peter Finn

BRANDVÆSEN NR . 5 · Juni 2015

Udgivet af Foreningen af Kommunale Beredskabschefer

Brandventilation er ikke til at spøge med Side 25-29

BRANDVÆSEN N R. 5 · Juni 2015 · 13. ÅRGANG ISSN 1603-0362 ISSN 2245-8913 (elektronisk udgave) UDGIVER Foreningen af Kommunale Beredskabschefer, FKB www.fkbnet.dk REDAKTION Ansvarshavende redaktør: Peter Finn Larsen Larsen & Partnere Juliesmindevej 8, 4180 Sorø Telefon: 57 82 02 03 Mobil: 40 13 47 52 E-mail: peter@0203.dk Journalist Erik Weinreich Larsen & Partnere Telefon: 57 82 02 03 Mobil: 20 84 02 89 E-mail: erik@0203.dk EKSPEDITION Larsen & Partnere Juliesmindevej 8, 4180 Sorø Telefon: 57 82 02 03 E-mail: fkb@fkbnet.dk ANNONCER Ekström Annonce Service ApS Bagsværd Hovedgade 296, 2880 Bagsværd Telefon: 44 44 77 47 Fax: 44 44 67 47 E-mail: brand@annonce-service.dk OPLAG, PRIS OG UDGIVELSE Forventet trykt oplag: 2.500 Årsabonnement 2015 i Danmark kr. 420,- inkl. moms. Ved fejl eftersendes bladet i indtil to mdr. Løssalg: Kr. 70,- inkl. moms, ekskl. porto Ældre numre kan bestilles så længe lager haves. Bladet udkommer 10 gange om året (hver måned på nær januar og juli). OFFENTLIGGØRELSE Samtidig med den trykte udgivelse vil artiklerne være tilgængelige på www.infomedia.dk Seks måneder efter udgivelsen er hele bladet tilgængelig elektronisk på www.fkbnet.dk LAYOUT Michael Blomsterberg, Fingerprint reklame Telefon: 23 83 84 20 www.fingerprint.dk TRYK Rosendahls, Esbjerg Telefon: 76 10 11 12 Fax: 76 10 11 20 Meninger, der kommer til udtryk i bladet, er ikke nødvendigvis udgiverens synspunkter. Citater fra bladet er tilladt med tydelig kildeangivelse. Redaktionen hjælper gerne med tilladelse til eftertryk af hele artikler og illustrationer, jf Lov om ophavsret. UDGIVELSE Bladet udkommer ti gange om året (intet nummer i januar og juli). Deadline for annoncer og artikler til BRANDVÆSEN august 2015 er 20. juli 2015.

Indhold Leder: Robuste og bæredygtige enheder . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . side 3 Navne: Nordjylland henter direktør fra IT-branchen . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . side 4 Falckmand ansat som beredskabschef i MidtVest . . . . . . . . . . . . . . . . . . side 6 Ny chef i Egedal med særlige kompetencer . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . side 8

Fratrådt i Egedal . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . side 8

FKB: Det havde ingen forestillet sig (seniorudflugt) . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . side 9 Senior generalforsamling . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . side 9 Indkaldelse til generalforsamling . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . side 10 Masser af brandpunkter . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . side 11 Husk tilmelding til årsmøde senest 21. juni . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . side 11 Kandidater 2015 . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . side 12 Lars Robétjé: Vi skal gentænke konceptet . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . side 12 Jarl Vagn Hansen: Mere indflydelse og mere faglighed . . . . . . . . . . . . . . side 12 Johannes Holm Iversen: Uddannelse skal vedligeholdes . . . . . . . . . . . . . side 13 BKB i stedet for FKB

Af Peter Søe . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . side 14

Nu er det slut med førstehjælp på papir

Af Thomas Emil Hammerum . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . side 15

Ny Odin er obligatorisk . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . side 16 Sammenlægning: Den risikobaserede dimensionering kommer først . . . . . . . . . . . . . . . . . side 17 USAR øvelse: Øvelse fuld af stress . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . side 18 Et løft til øvelser . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . side 19 USAR-øvelse . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . side 20 Øvelse med jokere . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . side 21 Vagtcentraler: Dilemmaet om vagtcentraler . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . side 22 Fredericia får VC . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . side 2 3 Samarbejde er ikke helt utænkeligt . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . side 2 3 Sjælland: Enighed om at pege på fælles vagtcentral . . . . . . . . . . . . . . . . side 2 4 Fire modeller for vagtcentral . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . side 2 4 Brandventilation: Vi ved ikke, om brandventilationen virker

Af René Kærup . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . side 2 5

Vi mangler afprøvning af brandventilation

Af Morten Sandholm Madsen . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . side 2 8

Luftstrøm i flere hastigheder . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . side 29 Hvem sælger . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . side 3 4

LE DE R

Juni 2015 · BRANDVÆSEN

Robuste og bæredygtige enheder Den nye struktur åbner nye muligheder for samarbejde. Måske skal vi genopfinde støttepunkterne, og så må vi ikke glemme vores mange, engagerede medarbejdere

tablering af robuste og bæredygtige enheder har været et af nøgleordene i processen hen imod dannelsen af de 20 nye beredskabsenheder. Effektiviseringer, eller besparelser om man vil, vil fortsat være den største udfordring, der fylder rigtigt meget under implementeringsprocessen. Hvordan kan disse to krav forenes, når vi samtidig skal sikre et fortsat højt serviceniveau? Der skal tænkes kreativt, og vi vil givet se nye, innovative løsninger, så de 20 nye chefer står med en stor og vigtig opgave, når de skal tegne den nye organisation, tilpasse ledelsesstrukturen og indrette sig under nye økonomiske rammer.

De tværgående samarbejder bør også være attraktive for vores medarbejdere, der vil opleve nogle nye og lidt anderledes opgaver STØRRE ENSARTETHED De 20 nye enheder åbner også for nye muligheder. Vi skal se perspektiverne i, at de 20 kan etablere nye samarbejder, hvor vi fremstår som et stort, dansk brandvæsen, der samarbejder om alt væsentligt. Det ligger lige for, at der skal samarbejdes om indkøb, hvor vi tilsammen repræsenterer en betydelig volumen, hvis vi griber muligheden for at skabe en fælles indkøbspolitik, hvor ensartethed og mængde i sig selv gør os til en stor og attraktiv kunde. Fælles udbud og indkøb af køretøjer har været nævnt tidligere, og med

næsten 10.000 uniformerede medarbejdere køber vi rigtigt meget beklædning. Tænk, hvis vi kan samle sammen og afgive én fælles ordre, så er der mulighed for nogle attraktive priser. Det forudsætter dog, at vi beslutter os for en branddragt DK, en hverdagsuniform DK osv. NYT FOKUS PÅ KOMPETENCER Vi skal ikke begrænse os til indkøb. I et kommende chefforum bør der også ses på en optimering af at udnytte specialmateriel og logistik. Vi genopfinder måske støttepunkterne, hvor nogle har special-kompetencer ud i røgdykkerapparater og forsyning med luftflasker, andre er i front med højderedning, og andre igen i front med redningsmateriel. Behovet for forplejning og hygiejne under og efter indsats kender vi alle, så hvorfor ikke nytænke forplejningstjenesten, så vi kan understøtte indsatsledelsen ved de lidt længerevarende indsatser. De tværgående samarbejder bør også være attraktive for vores medarbejdere, der vil opleve nogle nye og lidt anderledes opgaver. Vi skal ikke kompromittere det daglige udrykningsberedskab, men tilbyde vores medarbejdere at indgå i løsningen af de tværgående opgaver. Vi er helt klar over, at deltidsansatte brandfolk og frivillige har et vigtigt hensyn til deres hovedarbejdsgiver, men vi skal skabe muligheder for dem, der kan frigøres og gerne vil yde en ekstra indsats mellem vagterne. PLADS TIL ENGAGEREDE MEDARBEJDERE Også de lidt mere bløde værdier kan der samarbejdes om. Personaleledelse får en helt anderledes betydning, når

organisationen rummer 300, 400 eller 500 medarbejdere. Her kan afstanden mellem top og bund synes uovervindelig, så vi skal fortsat sikre, at vi tilbyder en attraktiv arbejdsplads, hvor rigtigt mange er hos os, fordi de er topmotiverede og engagerede. Fælles efteruddannelse kan også være en oplagt opgave, så lad os ikke begrænse, men se muligheder. FORBEREDT PÅ FREMTIDEN FKBs bestyrelse vil aktivt støtte op om, at de 20 beredskaber kommer godt fra start og fra første færd bliver bevidste om værdien af at etablere nye og effektive samarbejder. Bestyrelsen har derfor besluttet at projektansætte en sekretariatschef, der som en af sine første og vigtigste opgaver skal afdække behov og muligheder blandt de 20 beredskabsenheder. Sekretariatschefen skal samtidig være den drivende kraft i processen med indkøb, tværgående effektiviseringer og koordinering af forebyggelsesaktiviteterne. Processen hen imod ansættelsen er sat i gang, og vi håber at kunne have ansættelsen på plads hen over sommeren.

Af Niels Christensen, formand for FKB

N AV N E

BRANDVÆSEN · Juni 2015

Bjarne Grøn tiltræder i august som direktør for det tværkommunale beredskab i region Nordjylland. Frem til årsskiftet, hvor det nye samarbejde skal træde i kraft, vil han formelt være ansat i Aalborg Kommune.

Nordjylland henter direktør fra IT-branchen Bjarne Grøn møder med erfaringer fra politiske beslutningsprocesser, fra fusioner og fra optimeringsprocesser i det offentlige og private Af Erik Weinreich

jarne Grøn, 50 år og fra august beredskabsdirektør i det kommende beredskab for Nordjylland, har stået i spidsen for fusioner og er også vant til det politiske miljø i stat og kommuner. Han kommer fra en stilling som direktør i KMD, det tidligere Kommunedata, der oprindelig var ejet af kommunerne og nu af en kapitalfond. KMDs væsentligste kundegruppe er fortsat kommuner, regioner og statslige institutioner, hvor man har været og er involveret i store, offentlige projekter. Fx havde KMD store opgaver i forbindelse med kommunesammenlægningen. Erfaringen med offentlige beslutningsprocesser, hvor politikerne tager nogle overordnede beslutninger, er netop en af

de kompetencer, som har ført til valget af Bjarne Grøn. BETYDNING FOR SAMFUNDET - I KMD har jeg følt, at vi understøttede den offentlige infrastruktur, siger Bjarne Grøn og fortsætter: - Det samme gør beredskabet. Her gælder det den borgerkritiske infrastruktur, og jeg er sikker på, at det kommer til at gå i blodet på mig. Jeg kan lide at arbejde med noget, der har betydning for samfundet. STRUKTUREN SKAL PÅ PLADS Blandt de store, offentlige projekter, KDM har været involveret i, er kommunesammenlægningen, og efter salg til en kapitalfond har KMD selv opkøbt

og fusioneret med flere virksomheder. Bjarne Grøn har derfor personlig erfaring med at samle flere enheder i én, velfungerende organisation. Han er meget bevidst om hurtigt at få strukturen på plads med en række praktiske ting som aftaler om administration, HR og ansættelsesaftaler i forhold til bl.a. tjenestemænd. Det er også vigtigt at få afklaret hvem, der skal med i den nye organisation. Alle disse praktiske ting kan sagtens køre parallelt med andre spor i fusionsprocessen, hvor det fx skal afklares hvilke opgaver, det nye beredskab skal udføre ud over det rent lovgivningsmæssige. ØKONOMISKE LØSNINGER Her kommer økonomien også ind. Bjarne Grøn er økonom og har gennem

NAVNE

Juni 2015 · BRANDVÆSEN

årene stået i spidsen for en række økonomiske løsninger, der er skabt ud fra, hvor der var mulighed for optimering. Han vil endnu ikke udtale sig om, hvor de største rationaler er i den nordjyske sammenlægning, men han peger på fælles administration og en fælles vagtcentral som muligheder. Måske kan der også hentes noget i forhold til specialopgaver og i synergi ved de serviceopgaver, som beredskabet har taget ind. Processen er allerede sat i gang, og Bjarne Grøn forventer at kunne bygge videre på det arbejde, der allerede foregår i de nedsatte arbejdsgrupper. STRATEGISK LEDELSE Som direktør i KMD har Bjarne Grøn haft både salg og udvikling under sig. Dermed det praktiske ansvar for, at virksomheden har kunnet leve op til salgsaftalerne. I modsat fald ville det ramme ham selv. Det samme gælder i beredskabet, hvor Bjarne Grøn vil bruge sin erfaring med strategisk ledelse, så organisationen føler ejerskab til den fælles strategi på samme måde, som det gælder for den risikobaserede dimensionering. - Her har jeg en faciliterende rolle. Jeg kan lide at bruge de folk, jeg har omkring mig, og inddrage både min egen organisation og samarbejdspartnere. Hvis ikke organisationen er med, er det vanskeligt at lave gode resultater, understreger han. DET GÆLDER TRYGHED Bjarne Grøn indrømmer blankt, at hans viden om beredskabet indtil nu er begrænset. Til gengæld har han stor respekt for, at det skal fungere, når der er brug for det, og at hans opgave ikke kun er et økonomisk rationale: - I KMD gjaldt det effektiv drift og økonomi. - Her er der et stort arbejde med forebyggelse og med at sikre et effektivt beredskab, inden tingene går galt. Meget drejer sig om med rettidig omhu at skabe tryghed for borgerne, og det skal jeg have mere viden om.

CV Bjarne Grøn er uddannet cand. oecon. fra Aarhus Universitet og har en lederuddannelse fra Schweiz. Efter nogle år som bl.a. systemudvikler i Provinsbanken og en ledende stilling i ITvirksomheden Multi-Inform kom han i 1999 til det daværende Kommunedata. Her har han de sidste ti år været medlem af direktionsgruppen, sidst med ansvar for borgernære softwareløsninger. Bjarne Grøn omtales som en tydelig leder, og blandt hans kompetencer fremhæves hans evner inden for strategisk ledelse, fastholdelse af mål og prioritering af opgaver.

Hvem er ansat hvor? Sammenlagte beredskaber har nye adresser og nye EAN-numre I forbindelse med sammenlægning af kommunale beredskaber til nye og store enheder, har FKB behov for oplysninger, så sekretariatet kan udsende korrekte opkrævninger på kontingent og abonnement. Vi beder derfor om, at man ved sammenlægning giver besked om: • Navn og fysisk adresse på det nye beredskab. • Mailadresse til bogholderi. • EAN-nummer. • Navne på FKB-medlemmer og -abonnenter i det nye selskab, herunder også oplysninger om, hvor de tidligere var ansat. • Tilsvarende gælder for medlemmer af beredskabskommissioner, som kommunerne har tegnet abonnement på.

VARSLINGSLYS TIL FAGFOLK

Varslingslys fra Ferno Norden er det foretrukne valg, når de professionelle brugere selv skal vælge. Markedets kraftigeste lys kombineret med verdensklasse teknologi giver dig et udrykningskøretøj, der er meget synligt på vejene.

5 års garanti på elektronikken Patenteret Linear-LED teknologi

Tlf: 43624316 www.fernonorden.dk E-mail: fas@fernonorden.com

N AV N E

BRANDVÆSEN · Juni 2015

Falckmand ansat som beredskabschef i MidtVest Af Peter Larsen

Har erfaringer både med ledelse og med organisationsændringer Kim Wemmelund, 39 år, er fra 1. juli 2015 ansat som beredskabschef for Brand & Redning MidtVest, der er navnet på det beredskab, som fra 1. januar 2016 samler beredskaberne i kommunerne IkastBrande, Ringkøbing-Skjern og Herning. Det bliver således den nyudnævnte beredskabschefs første udfordring at få samlet de tre beredskaber til én enhed. Kim Wemmelund ser frem til udfordringen og til de øvrige udfordringer, han er overbevist vil vise sig. Han er imidlertid også overbevist om, at han, der kommer fra Falck, kan bidrage til udviklingen, idet hans baggrund fra en privat virksomhed kan være med til at finde løsninger til gavn for beredskabet. Det er en spændende stilling men samtidig en stor og krævende opgave, siger den nyudnævnte beredskabschef, der mener, at han har nogle gode ideer at byde ind med fra sit hidtidige virke i Falck. Ideer, som han endnu ikke ønsker at konkretisere, idet han ønsker at gå til opgaven med åbent sind og åben for argumenter og erfaringer fra kommende medarbejdere. STØRRE ROBUSTHED Én ting er han imidlertid ikke i tvivl om, og det er, at det nye beredskab bliver

Kim Wemmelund kommer fra en stilling som stationsleder i Falck til jobbet som beredskabschef i Brand & Redning MidtVest.

væsentlig mere robust end de tre nuværende er tilsammen. Der bliver bedre muligheder for uddannelse og bedre muligheder for øvelser. I det hele taget forbedres mulighederne for at udvikle beredskabet i takt med, at det bliver større, mener han. Svagheden er den store geografi. Det er et efter danske forhold meget stort område, beredskabet skal dække. Der er store afstande mellem brandstationerne, og det er en af de opgaver, der skal analyseres nærmere, idet der ikke skal gives køb på responstiderne. BESPARELSER At strukturreformen primært er resultatet af et politisk ønske om at spare

på beredskaberne, ser han ikke udelukkende som en ulempe. Jeg ved jo, at der skal spares, men det er alt for tidligt at komme ind på, hvor og hvordan. Det må jeg og mine kommende medarbejdere se nærmere på. Måske er der også mulighed for at tjene penge ved at løse opgaver, som beredskaberne ikke løser i dag. Vi må vende hver en sten og se, hvad vi finder, tilføjer han om fremtidens økonomiske udfordring. IKKE GIFT MED FALCK Ringkøbing-Skjern og Ikast-Brande har i dag Falck brandvæsen, så det er nærliggende at få den tanke, at Herning skal over i samme selskab?

NAVNE

Juni 2015 · BRANDVÆSEN

Der er ingen grund til at ændre noget, der fungerer godt. Jeg er ikke gift med Falck, selv om jeg kommer derfra, men vi må sammen se fordomsfrit på, hvad der giver bedst mening, siger han. FLERE FRIVILLIGE Kim Wemmelund ser frem til samarbejdet med de 15 fuldtidsansatte og 337 deltidsansatte og frivillige, som de tre beredskaber har i dag, og som virksomhedoverdrages til Brand & Redning MidtVest ved årsskiftet. De er fordelt på fire kommunale brandstationer og 11 Falck stationer. Kim Wemmelund forudser, at der kan blive brug for endnu flere frivillige. Vi ved, at også Beredskabsstyrelsen skal spare. Vi ved også, at der formentlig kommer klimaforandringer, som udløser voldsomt vejrlig, der kræver stor mandskabsmæssig indsats hurtigt. Den opgave kan frivillige være med til at løse, men det kræver også, at vi er i stand til at anvende de frivillige på en mere regelmæssig basis end blot ved større indsatser, vurderer han. TILBAGE TIL HERNING Kim Wemmelund er født og opvokset i Herning, hvor han i fremtiden får sin daglige arbejdsplads, idet Brand & Redning MidtVest får hovedkontor her. Som ganske ung mand forlod han imidlertid Herning, da han blev værnepligtig i Beredskabsstyrelsen i Nord-jylland. Her blev han senere ansat som befalingsmand, inden karrieren fortsatte hos Falck, hvor han i 2011 blev udnævnt til stationsleder i Vejle og Fredericia. Da Falck mistede ambulancekørslen i Region Syddanmark i efteråret 2014 med virkning fra september i år, fik Kim Wemmelund ved årsskiftet også det ledelsesmæssige ansvar for Falck stationerne Give, Billund og Grindsted. Det betød, han blev chef for 115 medarbejdere med de ledelsesmæssige udfordringer, det førte med sig. Han har således erfaring både med sammenlægninger og organisationsændringer, ligesom han har den teoretiske ballast med en lederuddannelse fra Aarhus Business School. Kim Wemmelund bor i Hinnerup, er gift og far til tre sønner på fire, syv og ni år, så fritiden er godt besat både med dem og med hus og have, men med mellemrum bliver der tid til at lufte mountainbiken i de nærliggende skove for at holde den fysiske form intakt. Familien bor i Hinnerup nord for Aarhus, og den har foreløbig ingen planer om at ændre på det forhold.

Husk at melde ny adresse Nyt job og/eller ny adresse kan give leveringsproblemer for BRANDVÆSEN. Vi modtager ikke oplysningerne automatisk, og somme tider ophører Postdanmarks adresseændring efter nogle måneder, hvorefter bladet ikke kan afleveres. Husk derfor at klikke ind på FKBs hjemmeside og giv de korrekte oplysninger om din nye adresse og/eller ny arbejdsgiver: www.fkbnet.dk ”Adresseændring” under fanebladet ”kontakt”.

Husqvarna Rescue kapsave er specielt udviklet til redningsformål og brandfolk over hele verden sætter stor pris på dem. Den fås i 2 modeller K-760 R og K-970 R med henholdsvis Ø-300 og Ø-350 klinge, alt efter hvor stor skæredybde man ønsker. Herudover har Husqvarna udviklet redningsklingen (FR 3) til allround friskæring i materialer som beton, gummi, aluminium, mursten, metal, stål, træ, panserglas m.m. På billedet ses Viceberedskabsinspektør Allan Riisberg fra Silkeborg brand og redning med Husqvarna K-760 Rescue, som han er begejstret for til deres mange redningsopgaver. Vil du vide mere så kontakt Husqvarna Constructions konsulent Johnnie Madsen Tlf : 30 35 95 50 eller mail Johnnie.madsen@husqvarnagroup.com

Nyt om navne BRANDVÆSEN omtaler gerne udnævnelser og mærkedage for redningsberedskabets ledende medarbejdere. Send blot en mail med oplysninger til: fkb@fkbnet.dk

N AV N E

BRANDVÆSEN · Juni 2015

Ny chef i Egedal med særlige kompetencer Thomas Emil Hammerum er bl.a. uddannet ambulancelægeassistent og er FKBs mand i Dansk Førstehjælpsråd Af Erik Weinreich

kadestedserfaring er en vigtig kompetence i beredskabet, og man skal bestemt ikke underkende ambulanceuddannelsen, siger Thomas Emil Hammerum, der netop er konstitueret som beredskabschef i Egedal Kommune for resten af året. Siden han i 2009 blev viceberedskabschef i kommunen har han koncentreret sig om brand og redning, men hans baggrund er uddannelse og ansættelse som ambulancebehandler, ambulanceinstruktør og ambulancelægeassistent ved henholdsvis Københavns og Frederiksberg Brandvæsen.

Sideløbende med sin ansættelse som ambulancemand meldte han sig i 2000 som frivillig i beredskabet, hvor han også blev uddannet som holdleder, efter at han blev uddannet brandmand i København Han er ligeledes uddannet førstehjælpsinstruktør og har de sidste tre år været FKBs meget engagerede

repræsentant i Dansk Førstehjælpsråd, hvor han senest har sat sit fingeraftryk på digitaliseringen af førstehjælpsbeviser og den nye uddannelsesstruktur. Desuden har han stået i spidsen for flere pilotprojekter i FKB regi. DIPLOMUDDANNELSE Sideløbende med sin ansættelse som ambulancemand meldte han sig i 2000 som frivillig i beredskabet, hvor han også blev uddannet som holdleder, efter at han blev uddannet brandmand i København. Efter sin ansættelse i Egedal gennemførte han den nye indsatslederuddannelse, blev uddannet i brandteknisk byggesagsbehandling, og så sent som her i foråret afsluttede han sin diplomuddannelse i ledelse på Professionshøjskolen Metropol. Med konstitueringen som beredskabschef følger også deltagelse i flere arbejdsgrupper i forbindelse med sammenlægningen af seks beredskaber i Nordsjælland Vest. Bl.a. sidder han med i ansættelsesudvalget for en ny chef. Året ud er kalenderen dermed mere end fyldt op. FOKUS PÅ DET PRÆHOSPITALE Det betyder ikke, at Thomas Emil Hammerum har glemt det præhospitale. Som indsatsleder skal han først og

FRATRÅDT I EGEDAL Henrik Jørgensen er fratrådt i Egedal Kommune, hvor han har været beredskabschef siden december 2008.

Som en sidebeskæftigelse har Thomas Emil Hammerum, der er 44 år, de sidste fire år været censor på holdlederuddannelsen i Tinglev.

fremmest være leder på skadestedet, men skulle han stå alene ved en ulykke, så bruger han sin uddannelse. Han har tilmed fået uddelegeret særlig kompetence af en læge til at måtte foretage en vis akutbehandling og har været med til at redde menneskeliv uden for ambulancetjenesten. Derfor vil han fortsat gerne være med til at udvikle det præhospitale område i beredskabet: - Den ambulancemæssige baggrund er guld værd.

FKB

Juni 2015 · BRANDVÆSEN

Indkaldelse til

Senior generalforsamling I henhold til vedtægter af 22. august 2012, med rettelser af 27. august 2014, for Klubben af Seniorer i FKB, indkaldes hermed til generalforsamling

onsdag den Den smukke Restaurant Carlslund Kro var en god baggrund for dagens gruppebillede. Foto: Niels Kemph.

Det havde ingen forestillet sig Seniorer hørte om fremtidens beredskaber Af Niels Hejslet, sekretær i Klubben af Seniorer i FKB

24 friske FKB-seniorer i alderen +60 til +90 indtog 19. maj Odense. Alderspræsidenten var 91-årige Edmund Lynggaard, tidligere beredskabschef i Aarhus. Dagen begyndte hos Odense Brandvæsen, hvor konstitueret beredskabschef Morten Holm og beredskabsinspektør Kent Frøberg Larsen bl.a. fortalte om planerne for det nye Fyns Brandvæsen, og hvad der forventes af det. Ved kommunesammenlægningen i 2007, hvor man endte på 98 kommuner havde ingen af seniorerne haft fantasi til at forestille sig en sammenlægning til kun 20 enheder, men nu kunne flere godt se ideen og den robusthed, som sammenlægningen medfører. Efter en tak til værterne lykkedes det at finde bussen, der fragtede selskabet til Odense Å, hvor udflugtsbåden Riborg Voigt ventede på at bringe

seniorerne gennem Odense Zoo og ud til Fruens Bøge. ÆGGEKAGE OG TV2 Her var bestilt bord til os på Restaurant Carlslund, som er berømt for sin æggekage med flæsk. Det var jo lige mad for sådan en flok drenge som os. Mange gode minder blev genopfrisket, og det gjaldt også på sejlturen tilbage i Odense centrum, og da vi bagefter fik strakt benene ved en travetur gennem byen, inden vi om eftermiddagen mødte op til en guidet rundvisning på TV2. Vi var både i studiet under en liveudsendelse om Giro d’Italia og i nyhedsstudiet, hvor vi fulgte, hvordan Skammelsen og andre kendte TVværter sammensatte og afviklede den daglige nyhedsudsendelse. Vi sluttede med en tur rundt i den spændende bygning, hvor TV2 har hovedsæde, inden vi fandt tilbage til vore biler på Odense Brandstation.

26. august 2015 kl. 15.00 i Arena Nord, Frederikshavn Generalforsamlingen er for FKBs Seniormedlemmer samt ikke tjenestegørende Æresmedlemmer.

Dagsorden: a. Valg af dirigent. b. Å rsberetning ved klubbens formand. c. R egnskab for foregående regnskabsår (perioden 1. juli 2014 – 30. juni 2015). d. B udget for indeværende regnskabsår (perioden 1. juli 2015 – 30. juni 2016), herunder fastsættelse af kontingent. e. Valg af 2 bestyrelsesmedlemmer. På valg er: Tonny Kurt Jensen, kreds 2, og Leif Jensen, kreds 4. Bestyrelsen indstiller til genvalg af Tonny Kurt Jensen og Leif Jensen. f. Indkomne forslag. g. Eventuelt. Forslag som ønskes behandlet i henhold til dagsordenens punkt f. skal fremsendes til undertegnede senest 4 uger før generalforsamlingen. T.K.Jensen formand for Seniorklubben

FKB

BRANDVÆSEN · Juni 2015

Foreningen af Kommunale Beredskabschefer

Indkaldelse til generalforsamling I henhold til § 4 i Vedtægter for Foreningen af Kommunale Beredskabschefer (FKB) indkaldes herved til ordinær generalforsamling

fredag den 28. august 2015 kl. 10.00 i Arena Nord, Frederikshavn Generalforsamlingen er for Foreningens A-medlemmer og æresmedlemmer, ansat som beredskabschefer m.m. Seniormedlemmer og æresmedlemmer kan overvære generalforsamlingen. På generalforsamlingen kan der ikke stemmes ved fuldmagt, jf. FKBs vedtægter , § 4 stk. 8. Dagsorden: a. Valg af dirigent. b. Formandens beretning. c. Regnskab for det foregående år (2014). c.1 FKBs regnskab. c.2 Regnskab for FKBs Legat. d. B udget for det kommende år (2016), herunder fastsættelse af kontingent. e. Valg af formand (for 2 år). Valget gælder også til bestyrelsen for FKBs Legat. Formanden er ikke på valg i år. f. Valg af 3 bestyrelsesmedlemmer (for 2 år) Valget gælder også til bestyrelsen for FKBs Legat.

På valg er Tommy Rise, Per Højriis Vedsted og Søren Ipsen. Tommy Rise og Per Højriis Vedsted ønsker ikke genvalg Bestyrelsen indstiller efter samråd med kredsformandskabet genvalg af Søren Ipsen og nyvalg af Jarl V. Hansen og Lars Robétjé. g. Valg af suppleant til FKBs bestyrelse (for 1 år). Bestyrelsen indstiller efter samråd med kredsformandskabet nyvalg af Johannes Holm Iversen h. Godkendelse af den af bestyrelsen foreslåede statsautoriserede

revisor eller registrerede revisor. Valget gælder for 1 år. Bestyrelsen foreslår revisionsfirmaet Mortensen & Beierholm. i. Valg af 1 kritisk revisor og 1 revisorsuppleant. Valgene gælder for 1 år. Bestyrelsen indstiller genvalg af Birgitte Buskov som kritisk revisor og genvalg af Jørgen Pedersen som revisorsuppleant. j. Indkomne forslag. k. Fastlæggelse af tid og sted for de kommende 2 årsmøder og generalforsamlinger. l. Eventuelt.

Evt. forslag, jf. punkt j, skal fremsendes til undertegnede senest 4 uger før generalforsamlingen. Niels Christensen, formand

Foreningen af Kommunale Beredskabschefer

FKB

Juni 2015 · BRANDVÆSEN

Vartegnet for årsmøde 2005 i Frederikshavn var denne smukke sprøjte fra sidst i 1930’erne, og mon ikke den bliver pudset op igen i år?

Masser af brandpunkter Af Erik Weinreich

Stor opbakning til årsmøde i Frederikshavn

FKB årsmøde 2015 tegner lige så flot som tidligere år. Interessen for både

at udstille og for at deltage har været overvældende. Flere gange har viceberedskabschef René Bech i Frederikshavn, der har ansvaret for selve udstillingen, måttet møblere rundt på brandpunkterne for at få plads til alle. Årsmødet er fortsat den bedste lejlighed for

beredskabets leverandører til at møde det samlede redningsberedskab, samt for redningsberedskaberne til at møde alle leverandører. Den seneste plan for brandpunkterne kan ses under fanebladet ”aktiviteter/ årsmøde” på www.fkbnet.dk.

Husk:

Tilmelding til årsmøde senest 21. juni Efter denne dato tillægges et gebyr for ekstra administration Af Erik Weinreich

Tilmelding til FKBs årsmøde foregår via FKBs hjemmeside www.fkbnet.dk og sidste frist for tilmelding er den 21. juni. Det gælder for såvel overnatning som årsmødets forskellige arrangementer. Ved tilmelding efter 21. juni tillægges et gebyr på kr. 250,- pr. tilmelding med max to personer.

FKB

BRANDVÆSEN · Juni 2015

Mere Kandidater 2015 indflydelse og mere faglighed To bestyrelsesmedlemmer genopstiller ikke, og efter samråd med kredsformandskabet foreslår bestyrelsen valg af to chefer fra de nye beredskabsenheder. Dertil en nuværende beredskabschef som suppleant.

- Vi skal gentænke konceptet på den klogeste måde Af Erik Weinreich

Lars Robétjé er kandidat til FKBs bestyrelse Lars Robétjé, nyudnævnt beredskabsdirektør i Østsjællands Beredskab, er opstillet til FKBs bestyrelse. Han ser foreningen som et stærkt aktiv for de nye beredskabsenheder, men i en ny form: - Det er vigtigt i de kommende år at forankre de nye direktører i FKB. Foreningen er et oplagt forum til at sikre en god, koordineret ledelse på tværs af landet, og så må vi tilpasse den til de nye strukturer. - Vi skal nok gentænke hele foreningens koncept, se på behovet og bruge foreningen på en ny måde, hvor vi udnytter muligheden for at samarbejde på tværs af de 20 enheder. Eksempelvis er faggrupperne en strategisk, faglig styrke, som det vil være klogt at gentænke og måske opdele, hvorefter de kan koordinere alle initiativer. STYRKET SEKRETARIAT - Dernæst bør sekretariatet styrkes, så det kan svare på høringer udadtil og koordinere indadtil. Fremover skal vi alle være konkurrenceudbydere, og i stedet for, at vi hver især ansætter en

jurist, kan en jurist i sekretariatet assistere alle. - Det gælder ikke mindst i forhold til kommunalfuldmagten og anden lovgivning, hvor er der begrænsninger. Vi skal være skarpe på, hvad skal der til, for at vi må gøre tingene på en bestemt måde. - Og når vi opdager, at lovgivningen ikke er fulgt med udviklingen, kan foreningen blive et talerør til politikerne i de valg, de træffer. Vi står langt stærkere, når vi står sammen, end når vi taler individuelt.

Af Erik Weinreich

Jarl Vagn Hansen er kandidat til FKBs bestyrelse

Der er ingen tvivl om, at FKB har været med at sætte dagsordenen på flere vigtige områder, og det regner jeg med kan fortsætte, så foreningen endnu mere kan være talerør for et samlet beredskabsDanmark, lyder det fra Jarl Vagn Hansen, nyudnævnt beredskabsdirektør i Sønderjylland og kandidat til FKBs bestyrelse. Han fortsætter: - Her og nu skal vi tilpasse foreningen til den nye virkelighed, hvor de 20 enheder er bærende frem for de fem kredse. - Dernæst skal vi styrke den politiske del. Vi skal samles langt færre mennesker på tværs af landet for at opnå konsensus, og det bliver langt hurtigere at få beslutninger igennem. Hvis vi griber det klogt an, vil foreningen kunne facilitere en sådan udvikling. MEDIESTRATEGI - I den nye virkelighed skal vi ikke underkende det trykte blad. Jeg tror stadig, det har sin plads, men vi må også prioritere de nye medier og lægge en strategi for at lave kampagner på den mest smarte måde. - Kampagner og budskaber skal tænkes igennem, så vi rammer alle. - Indadtil har vi vores eget netværk gennem FKB, og her bliver udgangspunktet mere lige. Alle vil have noget til fælles med bl.a. større organisationer og mange ansatte.

FKB kan blive endnu mere fagspecifik, mener Lars Robétjé.

DEN FAGLIGE FANE - Det er vigtigt, at vi holder fast i net-

FKB

Juni 2015 · BRANDVÆSEN

- Uddannelse skal vedligeholdes Af Erik Weinreich

Johannes Holm Iversen er kandidat som bestyrelsessuppleant

Jarl Vagn Hansen forudser et styrket FKB med den nye struktur.

værket. Måske skal vi have en Klub 20 i foreningen for de 20 chefer, men vi skal også holde den faglige fane højt. - De forebyggende temadage er virkelig noget, der rykker, og de medarbejdere, der har været med, har været meget begejstrede. Jeg tror godt, at vi kan lave noget tilsvarende på det operative område og måske også sætte damp på andre temaer som klimaberedskab og hvad der er trenden inden for den risikobaserede dimensionering. - Ligeledes vil foreningen kunne facilitere fælles udbud på både materiel og fx arbejdsskadeforsikring, enten for alle 20 enheder eller for mindre klynger. - Og så må vi ikke glemme årsmødet, der ubetinget er vores flagskib. Det er flot, at vores lille forening kan opretholde et sådant årsmøde over tre dage og med så højt et niveau. Det er et stort aktiv for foreningen.

FKB kan blive en stærkere spiller inden for beredskabsområdet, fastslår Johannes Holm Iversen, der siden 2004 har været beredskabschef først i Hobro og siden kommunesammenlægningen i Mariagerfjord Kommune. Han er kandidat til en suppleantpost i FKBs bestyrelse. Det er en post, der i praksis betyder lige så mange arbejdsopgaver som hos resten af bestyrelsen: - Vi har brug for en mere slagkraftig forening, og det kan vi få ved at styrke sekretariatet med fastansatte til at løse en række opgaver. Hidtil har bestyrelsen og ikke mindst skiftende formænd brugt rigtig meget tid på foreningen, selv om de samtidig har haft fuldtidsarbejde som beredskabschef, og det kan vi ikke forvente i samme omfang fremover. - Blandt de kommende opgaver mener jeg, foreningen skal være skarp omkring uddannelse. Man har brugt rigtig mange penge på at højne niveauet, og så glemmer man at vedligeholde uddannelsen bagefter. - FKB skal sikre, at der afsættes penge til vedligeholdelsesuddannelse af indsatsledere og i øvrigt også af holdledere. Vedligeholdelse af uddannelsen burde være lovpligtig. ET KVALIFICERET MODSPIL - FKB skal tage de nye beredskabsdirektører

med på råd om, hvad vi kan bruge foreningen til, men selv om der bliver færre chefer, bliver underlaget for foreningen ikke anderledes end i dag. Det bliver nok ikke direktørerne, der vil tage udvalgsposterne, men dem lige under. - Vi skal sørge for en faglig stærk vinkel på brandvæsnet, ikke mindst erfaringsudveksling. Når nogen opfinder noget godt et sted, går der for lang tid, før andre opdager det. Vi kan sagtens blive bedre til mange ting, og foreningen må også gerne stå for forskning og forsøg. - Jeg tror, at FKB vil spille en større rolle i det danske brandvæsen, og at vi kan være et modspil, når lobbyister kommer med udspil som fx at samle byggesagsbehandlingen i private virksomheder. I den slags sager skal vi kunne være det faglige modspil, siger Johannes Holm Iversen.

Johannes Holm Iversen, 50 år, blev sidste år færdig med sin diplomuddannelse i offentlig ledelse.

FKB

BRANDVÆSEN · Juni 2015

BKB i stedet for FKB Opgør med fordums doktriner og tankesæt kombineret med nytænkning i stedet for restaurering Af Peter Søe, beredskabschef, Lolland-Falster Brandvæsen

llerede med min overskrift og undertitel er det muligt, at jeg har fået provokeret nogen, og hvis dette skulle være tilfældet, har jeg ramt rigtigt. Hvis vi ikke er i stand til at provokere og udfordre hinanden, kan vi hurtigt komme i en tilstand af stagnation og selvfede, hvor vi ikke får stillet os selv de væsentlige spørgsmål, der sikrer fremdrift og udvikling. BKB Brancheforeningen for Kommunale Beredskaber. Med etablering af de 20 nye, kommunale beredskaber er tiden kommet til at etablere et fællesskab, der på alle måder kan sikre, at de kommunale beredskaber bliver en stærk og samlet aktør i den offentlige debat om forebyggelse, robusthed og serviceniveau for borgere, virksomheder og samfund. Med andre ord skal BKB være en proaktiv og bannerførende forening, der formår at sætte dagsordener, når det gælder beredskabet i Danmark. Ved at etablerer BKB, kommer vi væk fra en forening af enkeltindivider, der af nogen udefra kan opfattes som ”konservative, reaktionære betonhoveder fra en svunden tid”, hvilket vi selvfølgelig aldrig har været og på ingen måder er – eller er vi? Vi etablerer en forening, bestående af 20 ligeværdige medlemmer, hver med en stemme, der i dagligdagen ledes af et forretningsudvalg og et stærkt, professionelt sekretariat. PROFESSIONELT SEKRETARIAT Leger vi med tanken om, at foreningens budget modsvarer 1 kr. pr. indbygger i landet, er der ca. 5.5 mio. kr. at gøre godt med. Benyttes ca. 4 mio. kr. på

ca. 8 årsværk, er der stadig 1,5 mio. kr. tilbage til foreningens arbejde og daglige drift. Lad mig kort skitsere en mulig konstellation: • 2 jurister med speciale i § 60 selskaber, beredskabsloven og udbudsregler/-tilbudsgivning. • 3 journalister med speciale i lobbyvirksomhed, proaktiv markedsføring og product-placement af den ”gode, beredskabsfaglige historie”. • 1 økonom/sekretariatsleder • 2 sekretærer med ansvar for daglig drift, årsmøder, messer, studieture mv. Sekretariatet skal sikres en central fysisk placering, således at sekretariatets medarbejdere har direkte adgang til politikerne på Christiansborg og ministerierne. Samtidigt skal det sikres, at sekretariatet til stadighed er i direkte berøring med dagligdagen i de 20 selskaber. BLADET FRIT PÅ NETTET Bladet skal være en understøttende funktion til foreningens budskaber såvel som et debatterende fagblad. Det er derfor på tide, at bladet gives frit, så alle kan læse det på nettet. Hvis vi som forening ønsker at understøtte en debat og tydeliggøre, hvilke problemstillinger de kommunale beredskaber slås med, skal bladet kunne tilgås af alle på alle tider? Hvordan kan vi drøfte aktuelle problemstillinger med vores politikere og offentligheden, hvis ikke viden og erfaringer er frit tilgængelige? POLITISK ANSIGT Det bør kraftigt overvejes om ikke foreningen skal sikres et politisk ansigt såvel som et fagligt ansigt. De kommu-

nale beredskaber står alt for tit i en situation, hvor vi som fagpersoner alene skal sikre en bred, nationalpolitisk opbakning til beredskabsfaglige emner. Jeg er overbevist om at vi blandt de kommende 20 bestyrelses-/kommissionsformænd vil kunne finde mindst 1 til 2, der er klar til at levere foreningens budskaber og strategier på den nationale, politiske bane. LIG I LASTEN FKB har gjort et stort arbejde på mange områder, respekt og cadeau for det. Men FKB er også på godt og ondt en forening, hvis rødder bygger på tidligere tiders brandvæsner og civilforsvar, hvor enkeltpersoner tegnede beredskaberne alene af den simple grund, at brandinspektøren eller civilforsvarslederen var det samme som brandvæsnet eller civilforsvaret i den enkelte kommune. Historikken betyder derfor også, at FKB i forhold til samarbejdspartnere har mange lig i lasten. Nuvel, det kan vi også mene om dem, vi skal samarbejde med, men det ændrer ikke på, hvordan andre ser på os. Vi kan således ikke nøjes med en restaurering eller ombygning, nej vi er nødt til at rive ned og bygge nyt. I SIDSTE ENDE EN CHEFBESLUTNING Hvis vi ikke formår at lave noget helt nyt, tror jeg vi må erkende, at vi fra 1. januar 2016 har 20 chefer, der ønsker noget helt andet og langt mere professionelt, og her må vi jo blot acceptere, at langt de fleste A-medlemmer får deres kontingent betalt af arbejdsgiver, og at det dermed i sidste ende er de 20 chefer, der bestemmer foreningens fremtid.

FKB

Juni 2015 · BRANDVÆSEN

NU ER DET SLUT MED FØRSTEHJÆLP PÅ PAPIR Førstehjælpsbeviser er blevet digitale. Papirbeviser kan dog bruges året ud Af Thomas Emil Hammerum, konst. beredskabschef i Egedal samt FKBs repræsentant i Dansk Førstehjælpsråd

e gamle bevisers tid er forbi. De er erstattet af en tidssvarende, elektronisk version, der gør udstedelsen af førstehjælpsbeviser mere enkel for både kursist og instruktør. De gamle papirbeviser kan dog stadig benyttes frem til 31.12.2015, hvis instruktørerne har nogen tilbage. FKB har ikke flere på lager, og nye papirbeviser vil ikke blive trykt.

MAIL TIL ALLE INSTRUKTØRER Alle FKBs instruktører har i begyndelsen af juni modtaget brugernavn og adgangskode til E-beviserne og er så småt ved at tage systemet i brug. Såfremt enkelte førstehjælpsinstruktører ikke har modtaget mail med brugernavn og adgangskode endnu, skal de henvende sig til eget beredskab for at sikre, at de er optaget på FKBs liste over godkendte førstehjælpsinstruktører. Tilmelding sker derefter via FKBs hjemmeside. SIMPELT SYSTEM Vi har forsøgt at udtænker et så intuitivt system som muligt og forenkle

arbejdsgangen for udstedelse af beviser og samtidig give instruktøren mulighed for at lave historiske søgninger på egne kurser og kursister. Det giver samtidig Dansk Førstehjælpsråd en enestående mulighed for at lave statistikker over hvilke kurser, der holdes, og hvor mange personer, der rent faktisk uddannes og på hvilket niveau. Tidligere har vi kun haft mulighed for at tælle de antal beviser, der blev købt, og det giver ikke grundlag for brugbare data. DET LIGGER I CYBERSPACE Rent praktisk opretter førstehjælpsinstruktøren kursisten med navn, CPRnummer og mailadresse. Ved kursets afslutning danner instruktøren førstehjælpsbeviset ved at logge ind på sin personlige side og godkende de fremmødte kursister, der så modtager en mail, hvori der linkes til kursistens bevis(er). Når kursisten så møder på nyt kursus eller vedligeholdelseskursus, opdateres beviset blot i cyberspace. Kursisten kan altid finde og udskrive beviset via sit link eller ved blot at indtaste sit CPR-nummer

eller den valideringskode, der står nederst på beviset. SIKKERT BEVIS Jeg har fået mange henvendelser om systemet er sikkert nok. DFR har fra starten været i dialog med datatilsynet og E-beviset lever mere end rigeligt op til de gældende regler på området. En anden sikkerhed ved systemet er, at såfremt en instruktør af forskellige årsager ikke længere må udstede beviser, fjernes muligheden øjeblikkelig og ikke når vedkomne løber tør for beviser. Det kan ske, hvis instruktøren ikke har vedligeholdt egen uddannelse eller på anden måde har forbrudt sig mod rådets regler. Når der skal søges om kørekort til knallert, motorcykel, bil eller lastbil mv. kan Borgerservice ved opslag på computeren validere ægtheden af beviset. Så det bliver praktisk talt umuligt at ”fifle” med det. I stedet for at betale for papirbeviser vil beredskaberne fremover blive opkrævet af FKB i forhold til hvor mange beviser, der er genereret.

OD IN

BRANDVÆSEN · Juni 2015

Ny Odin er obligatorisk Ny udgave af Beredskabsstyrelsens indberetningssystem skal tages i brug senest 1. juli Af Erik Weinreich

et overordnede budskab er, at det nye Odin fungerer, og at det senest 1. juli skal bruges til indberetninger i alle kommuner. Den nye version af Beredskabsstyrelsens Online Dataregistrerings- og INdberetningssystem har fået bugt med de værste børnesygdomme. Det kan mere end det gamle, der tager lidt længere tid at indberette en hændelse, og forventningen er, at alle brugere – med tiden – også vil kunne hente mere statistik fra systemet, fortæller viceberedskabschef i Gladsaxe, Ole Nedahl, der er en af FKBs deltagere i Odin brugergruppen: - I det gamle Odin registrerede vi, hvad vi faktuelt lavede. I det nye Odin får vi et rigtig godt værktøj til forebyggelse, hvis vi udfylder formodede årsager til brande, materialer i bygninger, der brænder osv. I praksis har vi mulighed for at udfylde detaljer som model og type på et tv, hvor ilden er opstået, så vi senere

kan se, om visse fabrikater giver flere skader end andre. - Det kræver dog, at man giver sig tid til at registrere en masse detaljer, og den del er frivillig. ULÆSELIG FIL - Noget helt andet er, at programmørerne først får styr på brugervenligheden. - Hvis man vil trække en statistik, får man en excel-fil fyldt med koder men uden navne eller et forståeligt sprog. Alle brugere har lige (dårlig) adgang til at hente oplysninger, og jeg ved, der arbejdes på at få problemet løst. - Desuden mangler hele GIS-delen. Den brugte jeg tidligere til at udregne responstider til den risikobaserede dimensionering, men den er slet ikke udviklet til det nye Odin. TVINGES TIL AT SVARE FORKERT Det nye Odin har flere obligatoriske spørgsmål end det gamle, og ikke

alle virker lige gennemtænkte, mener Ole Nedahl. Fx skal man angive detektor-type som årsag til en brandalarm, men ikke alle typer detektorer er nævnt, og det er ikke muligt at angive anden type. Man tvinges derfor til at svare forkert. - Men alt i alt har vi fået et program, hvor funktionaliteten er blevet betydelig bedre end i det gamle Odin. Der er stadig noget, der bør forbedres, men som værktøj kan det bruges til både forebyggelse og dimensionering. IKKE SVÆRT Generelt er det nye Odin ikke svært at lære at bruge, men det er alligevel en god idé at tilmelde sig en af de tre temadage, som FKB og Beredskabsstyrelsen holder i juni forskellige steder i landet. Her vil man bl.a. gennemgå nye log-in metoder, nye funktioner og rapporter. Desuden vil deltagerne få lejlighed til at komme med forslag til videreudvikling.

Skadeservice i særklasse SSG er det oplagte valg i en skadesituation. Vi rykker hurtigt ud fra et af vores 12 centre landet over og skaber tryghed ved at tage hånd om mennesker, værdier og bygninger. Spidskompetencer udgør forskellen. Vores erfarne medar bejdere sikrer og redder værdier med respekt for økonomi og det menneskelige forhold til ting.

Døgnvagt 70 21 51 36

S A MMENLÆGNING

Juni 2015 · BRANDVÆSEN

Den risikobaserede dimensionering kommer først Seks kommuner i Nordsjælland venter med grundlaget for samarbejdet, til rationalet er kendt

Gribskov

Halsnæs

Af Erik Weinreich

Hillerød

odsat de fleste andre nye beredskabsenheder vil de seks vestlige kommuner i Nordsjælland udarbejde en fælles risikobaseret dimensionering, inden der fastlægges et politisk mål for den beredskabsmæssige sammenlægning. De seks kommuner er Gribskov, Hillerød, Furesø, Egedal, Halsnæs og Frederikssund. De havde en overgang et ønske om at gå sammen med de fem kommuner i Nordsjællands Brandvæsen ud mod Øresund. Forarbejdet i form af analyser af de nuværende beredskaber blev lavet, men politisk blev tanken til sidst opgivet. Tiden er ikke inde til ét stort brandvæsen for hele Nordsjælland.

Udgifterne fordeles indtil videre på grundlag af de hidtidige budgetter. På længere sigt foreslår styregruppen, at serviceniveauet i de seks kommuner harmoniseres, hvorefter udgifterne skal fordeles i forhold til mere objektive kriterier. BESLUTNING EFTER SOMMERFERIEN Efter en pause i arbejdet er de vestlige kommuner nu ved at finde fællesnævneren for deres samarbejde, der formelt blev besluttet i byrådene i maj.

Frederikssund

Processen er blevet mere målrettet fx i forhold til den brandtekniske byggesagsbehandling. Her anbefaler styregruppen, at medarbejderne ansættelsesmæssigt flyttes over i det fælles beredskab, hvilket bl.a. giver mulighed for, at de kan påtage sig opgaver uden for eget område, når der bliver behov for det. Det forudsættes samtidig, at medarbejderne fortsat er synligt til stede i de kommunale forvaltninger, når der er behov for dette. Som nævnt er det en foreløbig anbefaling lige som det gælder for, at Frederikssund bliver det administrative centrum for det nye beredskab. Det skyldes bl.a., at der her er plads til 30-35 medarbejdere på brandstationen, der i øvrigt er den eneste kommunalt ejede brandstation i området. Udgifterne fordeles indtil videre på grundlag af de hidtidige budgetter. På

Egedal

Furesø

længere sigt foreslår styregruppen, at serviceniveauet i de seks kommuner harmoniseres, hvorefter udgifterne skal fordeles i forhold til mere objektive kriterier. FINGERAFTRYK FRA NY DIREKTØR Den nye beredskabsdirektør forventes at kunne tiltræde senest 1. august. Til den tid vil arbejdet med den risikobaserede dimensionering være nået så langt, at man kan begynde at se besparelsespotentialer. Her vil direktøren kunne være med til at sætte sit fingeraftryk på grundlaget for samarbejdet, herunder hvilke områder der skal med ind i det fælles § 60 selskab. Tovholder for processen er kommunaldirektør Ole Jacobsen, Frederikssund, mens beredskabschef Kim Lintrup fra Frederikssund og Halsnæs er projektleder i forhold til de beredskabsmæssige dele.

USA R ØVE L S E

BRANDVÆSEN · Juni 2015

En fastklemt kvinde i en bil under et sammenstyrtet P-hus var et af mange scenarier, og det var nu op til redningsarbejderne at hjælpe kvinden ud. Foto: Bjørn Nielsen

Uventede indspil ved jordskælv i Randers var en bevidst del at stort setup. 150 redningsfolk blev udfordret. Syv af 28 indespærrede figuranter blev ikke fundet mellem murbrokkerne Af Erik Weinreich

et var ikke kun et papirjordskælv, der i maj raserede Randers, så 1.200 mennesker omkom og 2.300 blev meldt savnet. Det var langt mere et stress-jordskælv for

de 150 øvelsesdeltagere fra Ungarn, Belgien, Østrig og Litauen. De skulle simpelthen stresses til at kommunikere og samarbejde – de to vigtigste emner for øvelsen.

Og stresset, det blev de lige fra de en fredag eftermiddag og aften i maj ankom til Neverlands grænse, der af praktiske årsager var placeret ved Favrskov. Ikke alle grænsevagter var lige

US A R ØVE LSE

Juni 2015 · BRANDVÆSEN

Det var lykkedes at gøre øvelsesområdet så uoverskueligt, at redningsfolkene først efter næsten et døgn nåede frem til det nedstyrtede fly. Foto: Bjørn Nielsen

samarbejdsvillige. Det var jo ikke dem, det var gået ud over, og jordskælvsområdet lå ”langt væk”.

Det var en god tilbagemelding ikke mindst for den danske ”grænsevagt”, der havde haft en lige så vanskelig oplevelse ved at skulle agere brysk, og meldingen var samtidig et tegn på, at øvelsen havde været realistisk CHOKOLADEN KONFISKERET I virkelighedens verden er det slet ikke ualmindeligt, at redningshold bliver frataget forsyninger af grænsekontrollen i et tredjeverdensland, men det var alligevel ved at blive for meget for en

deltager, at hans chokolade blev konfiskeret. I flere dage havde han været undervejs med lastbil fra Ungarn, og nu blev han ægte sur. Da øvelsen tre dage senere sluttede, måtte han imidlertid indrømme, at det gav mening, for det er præcis den slags lavpraktiske episoder, som internationale redningsfolk skal lære at håndtere, så de ikke tager fokus fra det væsentlige, nemlig redningsarbejdet, fortæller Morten Sønderby Sørensen, brandchef hos Falck og ansvarlig for øvelsen. Det var en god tilbagemelding ikke mindst for den danske ”grænsevagt”, der havde haft en lige så vanskelig oplevelse ved at skulle agere brysk, og meldingen var samtidig et tegn på, at øvelsen havde været realistisk. I øvrigt fik manden senere sin chokolade tilbage. MANGLEDE OVERBLIK Selv om Falcks Uddannelsescenter Langvang i Randers er et forholdsvis

Hele filosofien fra jordskælvsøvelsen med, at alt ikke er planlagt på forhånd, men at man kan styre handlingen undervejs ved hjælp af forskellige indspil, kan med fordel overføres til andre dele af redningsberedskabet, mener Morten Sønderby Sørensen, brandchef hos Falck. Ideen kan måske give de 12 årlige øvelser for brandmænd et værdifuldt løft.

USA R ØVE L S E

BRANDVÆSEN · Juni 2015

Figuranten i denne bil kunne ikke hjælpes ud, før betondækket var understøttet. Det tog flere timer. Foto: Bjørn Nielsen

begrænset område, var det lykkedes at gøre det så uoverskueligt og uvejsomt, at flere redningshold, der ankom fredag,

først lørdag eftermiddag fandt om til et ”nedstyrtet fly”. Præcis sådanne scenarier kan USAR-

Jordskælvet i Randers er den sidste af i alt 12 USAR-øvelse i otte lande, som Falck i et udbud fra EU har vundet retten til at gennemføre. USAR står for Urban Search and Rescue, det vil sige eftersøgnings- og redningshold, der er specielt uddannet til at arbejde i katastrofeområder som fx efter jordskælv. En del af formålet med en sådan øvelse er at træne samarbejde i ukendt område og sammen med fremmede hold. Derfor må værtslandets egne USAR-hold ikke deltage. Til gengæld har danske USAR-folk været med i planlægningen. Henrik Peder Pedersen, der er daglig leder af Uddannelsescentret i Randers, har været hovedarkitekt på spillet og øvelsesscenariet. Han er selv USAR-uddannet lige som flere af de frivillige i Randers Redningsberedskab.

holdene møde i virkelige katastrofeområder, hvor man ikke straks kan danne sig et overblik. IKKE ALLE FUNDET En god øvelse går ikke perfekt. Heller ikke jordskælvet i Randers, hvor en del af scenariet var et sammenstyrtet butikscenter. Igen uoverskueligt, og måske derfor valgte redningsholdene først at gennemsøge de letteste områder, fx lejligheder.

I løbet af øvelsens 48 timer lykkedes det at finde 21 figuranter, der var gemt rundt i ruinerne, mens syv aldrig blev fundet Og måske ikke det smarteste, for seks figuranter i netop butikscenteret blev trods flere eftersøgninger aldrig fundet.

US A R ØVE LSE

Juni 2015 · BRANDVÆSEN

I løbet af øvelsens 48 timer lykkedes det at finde 21 figuranter, der var gemt rundt i ruinerne, mens syv aldrig blev fundet. - I sådan et tilfælde er det sværeste for os andre at holde mund, indrømmer Morten Sønderby Sørensen. 2 TIMER LANG OPERATION Normalt arbejder AMP-folkene på den mobile skadeklinik uden ret meget anden kontakt til redningsholdene, end modtagelse af patienter, men for at tvinge

til samarbejde var flere figuranter fastlåst af murbrokker, så lægerne måtte ud og ”foretage amputationer” på stedet. Samlet arbejdede 40 læger og sygeplejersker på skadestedsklinikken, hvor de bl.a. gennemførte en ”operation” på to timer på en pige, der havde fået en paraply i ryggen. En meget realistisk operation, hvor lægerne stod med masker og instrumenter og pillede splinter ud af en meget sminket figurant.

Samlet arbejdede 40 læger og sygeplejersker på skadestedsklinikken, hvor de bl.a. gennemførte en ”operation” på to timer på en pige, der havde fået en paraply i ryggen

Stort katalog med udfordringer, der kunne spilles ind efter behov Af Erik Weinreich

et er langt vanskeligere at planlægge en øvelse i samarbejde end en praktisk øvelse i at slukke en brand. Sammen med sine kolleger havde Morten Sønderby Sørensen derfor lavet et katalog med hele 130 indspil, der som jokere kunne smides ind i øvelsen. Jokerne blev brugt til at dreje øvelsen i bestemte retninger, så redningsfolkene blev tvunget til at være kreative og ikke mindst til at samarbejde. Samtidig var de med til at gøre øvelsen realistisk, for i virkelige katastrofer sker der altid noget uventet, som redningsfolkene skal forholde sig til. Som en del af scenariet løb der desuden forvildede figuranter rundt i et velinstrueret skuespil og spurgte gentagne gange efter pårørende eller stressede redningsholdene på anden vis. INGEN HJÆLP En deløvelse gik på, at lokalmyndighederne bad hundefolk fra Ungarn og Litauen lave en kombineret eftersøg-

ning med hunde i virksomheden Fårup Beton, som lørdag formiddag var lånt til samme formål. Holdene meldte tilbage, at de ikke kunne skaffe transport derud, og om det lokale beredskab kunne hjælpe.

Der var således et konstant pres på samarbejde og kommunikation mellem holdene, og presset blev ikke mindre af sprogvanskeligheder. I et af holdene med 40 deltagere kunne blot de fem tale engelsk.

Der var således et konstant pres på samarbejde og kommunikation mellem holdene, og presset blev ikke mindre af sprogvanskeligheder. I et af holdene med 40 deltagere kunne blot de fem tale engelsk

LOKAL DELTAGELSE Rigtig mange frivillige deltog som figuranter i det randrusianske jordskælv. En blandet samling lige fra frivillige fra beredskaberne i Randers og på Djursland, til dramaskolen i Hobro og Hjemmeværnet. Og så kan man ikke lave et sådant setup uden strategiske aktører, der fra deres daglige arbejde har et større kendskab til redningsindsatser: Politifolk, en beredskabschef, indsatsledere og en repræsentant for sundhedsmyndighederne, der kontrollerede, om patientjournalerne var udført korrekt. Faktisk udgjorde øvelsens journaler en stak på ti cm. Alt i alt en stor, lokal opbakning til et kæmpe skuespil, som skuespillerne selv havde stor fornøjelse med. De havde en sjov oplevelse, siger Mogens Sønderby Sørensen.

Morten Sønderby Sørensen var i første omgang indstillet på at hjælpe, men den øverste ansvarlige for øvelsen sagde nej. Holdene skulle presses yderligere til finde en løsning, og med en lille times forsinkelse kom de af sted i en minibus, som de havde lånt af det østrigske hold.

VAGTC E N T R A L

BRANDVÆSEN · Juni 2015

Dilemmaet om vagtcentraler Det kan blive vanskeligt at forene effektivitet, økonomi og nærhedsprincippet Af Erik Weinreich

vor mange opgaver kan en vagtcentral påtage sig uden at miste overblikket? Kan en fælles vagtcentral for mange kommuner levere en lokal service? Og kan samme vagtcentral servicere flere myndigheder med forskellige dækningsområder? Spørgsmålene er endnu en gang blevet aktuelle i forbindelse med beredskabssammenlægningerne, hvor et af de foreslåede områder for besparelser netop er vagtcentraler. BLÅ BLINK Hvis en vagtcentral alene disponerer opgaver i forhold til brand og redning, vil en fælles vagtcentral på fx regionsbasis give god mening. Den kunne samtidig disponere ambulancer, paramedicinere m.v. Det ville også være nærliggende at indtænke politiet i en sådan løsning, hvis ellers geografien passede. Men hidtil har politiet meldt fra bl.a. med den begrundelse, at hver politikreds skal have egen

vagtcentral, og politikredsene passer ikke til regionsinddelingen. SERVICECENTER Kommuner, der i dag har egen, døgnbemandet vagtcentral, bruger disse som kommunale servicecentre, der tager sig af rigtig mange borgerrelaterede opgaver. Ud over hjemmepleje, der nok er den vigtigste, kan nævnes opgaver som: • ABA-alarmer • Videoovervågning af offentlige bygninger • Hjælpemiddeldepot • GPS-overvågning af demente • Snerydning • Anmeldelse af rotter • Kørselskontor • Nødkald • Elevatoralarmer • Forsyningsselskaber Alene vagtcentralen hos Fredericia Brandvæsen modtager 230.000 opkald om året, hvilket naturligvis giver operatørerne et stort lokalkendskab og et godt, lokalt netværk.

Udmeldingerne lyder derfor på, at nærheden til borgerne ikke må sættes over styr, når og hvis kommunale vagtcentraler skal lægges sammen. Alternativt kan en kommune vælge at beholde egen vagtcentral og alene afgive brand- og redningsopgaver til fællesskabet, men derved vil økonomien for en fælleskommunal vagtcentral blive væsentlig forringet. OVERSKUD Økonomien i en kommunal vagtcentral er grundlæggende ganske fornuftig. Det giver en god synergi at samle de forskellige opgaver, der varierer meget inden for døgnet. Blandt de faste indtægter hører afgifter for de tilsluttede ABA-alarmer og tekniske alarmer, samt modregning for at passe opgaver for andre forvaltninger. På landsplan vil udkald til brand og redning kunne styres fra én vagtcentral i hver region, men det er langt fra sikkert, at der er politisk vilje i kommunerne til at udlicitere de borgernære serviceopgaver til kæmpe vagtcentral uden lokale relationer.

Juni 2015 · BRANDVÆSEN

Fredericia får VC Beslutning fra seks borgmestre

50 års erfaring indenfor Skadebegrænsning & Fugtteknik

Af Erik Weinreich

e seks borgmestre i det nye Trekantområdets Brandvæsen har for flere måneder siden truffet to principbeslutninger: Administrationen af brandvæsnet skal placeres i Vejle, og en fælles vagtcentral for de seks kommuner skal ligge i Fredericia. Dermed er også meldt ud, at man ikke herfra ønsker en fælles vagtcentral for beredskabet i hele Region Syddanmark. Tre af de seks kommuner, Kolding, Vejle og Fredericia, har i forvejen egne, døgnbetjente vagtcentraler til først og fremmest at servicere borgere med nødkald, styring af hjemmeplejen om natten, tekniske alarmer, videoovervågning, tilkald af frivillige og meget andet.

Samarbejde er ikke helt utænkeligt En eventuel sammenlægning af politiets vagtcentraler kan åbne samarbejde med beredskab og sundhed

24 timers døgnvagt

70 11 00 44 Skadebegrænsning

Brand

Vand

Miljø

Af Erik Weinreich

ælles vagtcentraler for redningsberedskab, region – og politi – er slet ikke utænkeligt. Flere steder i landet undersøger redningsberedskaber og regioner de praktiske muligheder, og interessen er absolut ikke blevet mindre i forbindelse med de beredskabsmæssige sammenlægninger. Hidtil har politiet dog været afventende for et samarbejde. Hver af landets 12 politikredse har egen vagtcentral, og alene den manglende geografiske samhørighed med kommuner og regioner betyder, at fælles vagtcentraler er uinteressante. Imidletid undersøger politiet i øjeblikket i forbindelse med en budgetanalyse bl.a., om man kan nøjes med færre vagtcentraler, oplyser Jørn Aabye, der er chefpolitiinspektør ved Rigspolitiet, og en eventuel beslutning herom vil kunne ændre interessen. Så vil der givet være politifolk, der både vil kunne se praktiske og økonomiske fordele i et samarbejde. I første omgang er det dog alene politiets interne overvejelser, der vil ligge til grund for den anbefaling om bl.a. vagtcentraler, der forventes færdig i løbet af efteråret.

Indeklima

Yderligere information på www.polygon.dk

Polygon A/S • Rypevang 5 • DK-3450 Allerød Tlf. +45 4814 0555 • Fax +45 4814 0554 • www.polygon.dk Email: info@polygon.dk

VAGTC E N T R A L

BRANDVÆSEN · Juni 2015

REGION SJÆLLAND:

Enighed om at pege på fælles vagtcentral Tre modeller for fælles vagtcentral i spil når borgmestre mødes 17. juni Af Peter Larsen

e faglige og økonomiske fordele ved at etablere én fælles vagtcentral, der dækker hele Region Sjælland, er så store, at det er den model, en styregruppe nedsat af regionens kommuner peger på som den bedste løsning for fremtidens beredskab. Styregruppen, der har administrerende direktør i Solrød Kommune, Henrik Winther Nielsen, som formand, peger i enighed på nævnte løsning, der i givet fald vil komme til at være vagtcentral for de nye beredskaber samt regionens ambulancetjeneste, så der sikres bedre koordination både i det daglige og ved større hændelser. Politiet, der har været med i styregruppen, holder sig i første omgang

uden for den fælles vagtcentral, idet man her arbejder med egne løsninger. 3 MODELLER Styregruppen har arbejdet med tre modeller: En såkaldt Entreprenørmodel, hvor opgaven udliciteres. En Selskabsmodel hvor der etableres et fælleskommunalt selskab til at stå for driften, samt den foretrukne løsning, der kaldes Samlokaliseringsmodellen. I korthed går den ud på, at regionen stiller de nødvendige faciliteter til rådighed, lokaler og teknologi, mens de nye beredskaber står for bemandingen og dermed driften. Der er ikke lagt op til, at regionen er med i den organisatoriske overbygning.

Styregruppen har udregnet, at de årlige driftsudgifter ved en fælles vagtcentral efter ovenstående model vil beløbe sig til ca. 5,3 mio. kr. Det er betydeligt mindre end indtægterne fra ABA-alarmerne. Rapporten, der beskriver de tre modeller, vil blive forelagt borgmestrene ved et møde 17. juni, men det er ikke dem, der kommer til at træffe beslutningen om den fremtidige vagtcentral. Beslutningen træffes af de nye beredskaber, og de vil formentlig lytte til den anbefaling, som borgmestrene måtte komme med. Styregruppen har haft repræsentanter for de kommunale beredskaber, kommunaldirektører, regionen og de to politikredse.

Fire modeller for vagtcentral Måske er tiden moden til én vagtcentral for Region Sjælland og Region Hovedstaden Af Erik Weinreich

om den eneste af de nye beredskabsenheder breder Østsjællands Beredskab sig ind i to regioner, men det behøver ikke at være et problem, mener beredskabsdirektør Lars Robétjé. Han vil lade valget være op til politikerne og vil blot anbefale, at der gælder samme servicetilbud til alle. I nord hører Høje Taastrup, Ishøj og Vallensbæk til Region Hovedstaden og benytter i dag vagtcentralen hos Københavns Brandvæsen, mens Greve, Roskilde, Solrød, Køge og Stevns har forskellige løsninger.

Lars Robétjé ser fire modeller: • Én stor, fælles vagtcentral for både Region Sjælland og Region Hovedstaden. Det er tiden måske moden til nu. •T o vagtcentraler, en for hver region. Derved bliver Østsjællands Beredskab tilknyttet to vagtcentraler. •H ele Østsjællands Beredskab tilknyttes den københavnske vagtcentral eller Region Sjællands vagtcentral. •E n vagtcentral alene for Østsjællands Beredskab. FÆLLES VC KAN LETTE INDSATSLEDELSE En fælles vagtcentral vil under alle

omstændigheder gøre det lettere at gentænke både pickliste og strukturen for indsatsledelse, mener Lars Robétjé. Han ser i øjeblikket på en mere standardiseret udrykningssammensætning, og hvordan en fri disponering kan hjælpe til en bedre udnyttelse af ressourcerne, så man kan undgå dubletter af materiel som fx dykkerbåde og tankvogne. Med andre ord, er der noget, der gøres for meget eller for lidt? Med en fælles vagtcentral vil indsatslederne måske også kunne køre til alt det nødvendige i større områder.

B RA NDV ENT ILAT ION

Juni 2015 · BRANDVÆSEN

Vi ved ikke, om brandventilationen virker Funktionskravet til brandventilation bør kunne dokumenteres Af René Kærup, master i brandsikkerhed og beredskabsinspektør ved Beredskabscenter Aalborg

t anlæg til brandventilation skal under en brand fjerne røg og varme røggasser længe nok til, at alle personer i bygningen kan nå at slippe ud. Sådanne anlæg skal derfor tilpasses den mængde røg, som en brand i bygningen vil udvikle, samt antallet af mennesker, der må være i bygningen. Sådan er virkeligheden bare ikke altid. Et skolebyggeri i Aalborg hører til den slags moderne bygninger, hvor brandventilationen er så vigtig. Her er det byggeri i fem etager og med et centralt atrium-rum, hvorfra der er adgang til klasselokaler hele vejen op, men det kunne lige så godt have været et

butikscenter eller et kontordomicil, hvor der også færdes mange mennesker. I sådanne projekter udarbejder en brandingeniør en brandstrategi, hvori der bl.a. beregnes, hvor mange kubikmeter luft, brandventilationsanlægget skal kunne flytte i timen, og så er det op til entreprenøren at indbygge det rigtige anlæg, mens vi skal sikre, at det er beregnet korrekt, og at det virker. Oftest udføres disse anlæg iht. DBI retningslinie 027, der definerer standarden for anlægget og kravet til anlægsdokumentation m.m. Siden august 2014

har der været krav om akkrediteret inspektion på brandventilationsanlæg, ligesom det i mange år har været et krav ved ABA- og AVS-anlæg. Bygherre og brandingeniør kan også vælge udenlandske standarder, hvis

Præcise flowmålinger i større brandventilationsanlæg kan kræve særligt udstyr som her, hvor Morten Sandholm Madsen fra teknologisk institut får assistance af elektriker Jesper Storm – fra Nordelektro A/S.

B R A N D VE N T I L AT IO N

de kan sandsynliggøre, at sikkerheden mindst svarer til de danske krav. I den pågældende sag havde entreprenøren fremsendt dokumentation for, at det nødvendige flow/kapacitet, som brandingeniøren havde beregnet, var til stede. Efterfølgende udførte to akkrediterede firmaer inspektion på brandventilationsanlægget, uden at de verificerede denne dokumentation. Hvorfor? Fordi DBI retningslinie 027 ikke stiller krav herom. VORES DILEMMA Kravene til kontrol af brandventilationsanlæg er skærpet pr. 1. august 2014, det vil sige, at deres funktion skal inspiceres, og at det er de rette komponenter, men der mangler stadig et krav om, at kapaciteten er stor nok, det vil sige om anlægget kan flytte den nødvendige mængde luft. Og lige så vigtigt bør man blive enige om en standard for måling, ellers kan vi som myndighed ikke dokumentere, at brandventilationen virker.

BRANDVÆSEN · Juni 2015

I den pågældende sag havde entreprenøren fremsendt dokumentation for, at det nødvendige flow/kapacitet, som brandingeniøren havde beregnet, var til stede. Efterfølgende udførte to akkrediterede firmaer inspektion på brandventilationsanlægget, uden at de verificerede denne dokumentation LAD OS BLIVE BEDRE Denne artikel er ikke ment som et forsøg på at ”hænge” nogen ud, blot en beskrivelse af beredskabsinspektørens udfordringer i hverdagen – og med et ønske om, at vi i fællesskab får taget de nødvendige tiltag til at få rettet op på problemstillingen.

Master-projekt René Kærup sluttede sit studium Master i Brandsikkerhed med projektet Funktionalitetsundersøgelse af sammenkoblede brandsikringsanlæg, der er omtalt i BRANDVÆSEN oktober 2013. Projektet påviste en mængde fejl ved brandventilationsanlæg, så de ikke leverer den krævede ydelse. Lige siden har René Kærup og hans kolleger i Beredskabscenter Aalborg haft ekstra fokus på dokumentation for, at brandventilationsanlæg har den tilsigtede funktionalitet.

Sagsforløb fra et skolebyggeri i Aalborg FØRSTE MÅLING, ENTREPRENØRENS DOKUMENTATION • E ntreprenøren dokumenterer, at der er målt en luftydelse over mindstekravet på 22.000 m 3/h. • Der er målt ca. 22.600 m 3/h.

INSPEKTION AF FØRSTE AKKREDITERET INSPEKTIONSFIRMA, RESULTAT = GODKENDT • Det akkrediterede inspektionsfirma godkender anlægget. Der er ikke foretaget en kontrolmåling, der bekræfter entreprenørens målinger.

INSPEKTION AF ANDET AKKREDITERET INSPEKTIONSFIRMA, RESULTAT = IKKE GODKENDT • Det nye, akkrediterede inspektionsfirma har foretaget en stikprøvemæssig kontrolmåling, der bekræfter entreprenørens målinger. • Pga. en mængde andre fejl og mangler kan anlægget dog ikke godkendes.

KONTROLMÅLING AF EKSTERN VENTILATIONSENTREPRENØR • Skolen sætter et andet ventilationsfirma til at udbedre de konstaterede fejl og mangler, og der foretages i den forbindelse en ny flowmåling. • R esultat målt ca. 6.000 m 3/h.

TEKNOLOGISK INSTITUT REKVIRERES TIL AT FORETAGE YDELSESMÅLING • Skolen vælger at få Teknologisk Institut til at foretage en ydelsesmåling. • R esultat målt ca. 13.150 m 3/h.

B RA NDV ENT ILAT ION

Juni 2015 · BRANDVÆSEN

Størrelsen er ikke alt, nå r det gælder brandventilation. Det er vigtigt, at kanal og ventilator passe r sammen for at sikre et optimalt luftflow.

Dokumentation BR 10 • F unktionskrav til brand og sikkerhed • B ygningsreglement 2010 hjemler krav til systemintegrationstest (kontrol af forbundne brandsikringsanlæg) inden ibrugtagning.

BRAND-STRATEGI • Brandrådgiver beskriver/dokumenterer hvorledes BR10 funktionskrav indfries.

DBI RETNINGSLINJE 027 • Brandrådgiver vælger i 99 % af alle sager at benytte DBI-retningslinjer som standard for brandsikringsanlæg.

IBRUGTAGNING • Myndigheder kan vælge at anvende akkrediteret inspektionsrapport som dokumentation for, at brandsikringsanlæg er som beskrevet i brandstrategien.

For at sikre den rette funktionalitet af brandventilationsanlæg og dokumentation af denne inden ibrugtagning af en bygning, er det nødvendigt, at der i DBI retningslinie 027 stilles krav om, at der foretages en ydelsesmåling på brandventilationsanlægget, samt hvordan denne måling skal foretages. På den måde bliver det er muligt at foretage en verificering af målingen og gerne komme til samme resultat inden for en accepteret tolerance.

DRIFTSFASEN •B R10 hjemler, at der kan stilles krav til at se, hvordan kontrol og vedligehold af brandsikringsanlæg bliver foretaget. •H er er inspektionsrapporter god dokumentation for funktionaliteten af anlæggene.

B R A N D VE N T I L AT IO N

BRANDVÆSEN · Juni 2015

VI MANGLER AFPRØVNING AF BRANDVENTILATION Behov for mere videndeling om brandventilation. Beregninger og målinger er ikke altid valide Af Morten Sandholm Madsen, konsulent for ventilation m.m. på Teknologisk Institut

år en ny bygning skal afleveres til kunden, skal alle systemer være afprøvet eller kontrolleret og til sidst godkendt. Dette gælder for eksempel brandsystemerne, hvor brandmyndighederne, typisk en brandinspektør, gennemgår brandsystemerne

Desværre er der i Danmark en lang tradition for ikke at afprøve ventilationssystemer ved aflevering og herefter godkender dem. Ved en brandgennemgang kan der være brug for en ventilationskonsulent, som kan måle luftmængder, tryk m.m. i brandventilationssystemerne.

Desværre er der i Danmark en lang tradition for ikke at afprøve ventilationssystemer ved aflevering. Teknologisk Institut har i forbindelse med en undersøgelse af brandventilationen i et skolebyggeri og dertilhørende målinger fra flere rådgivere belyst, at rigtig mange forhold kan gå galt ved opførelse, måling og aflevering af et brandventilationssystem. Alt, hvad der kunne gå galt i forbindelse med brandventilationen, er her gået galt. Det gælder lige fra projektering på tegnebrættet til kombination af ventilator og kanalsystem. Ventilatoren kan være nok så god, men i denne opstilling begrænsede kanalsystemet ydelsen. FEJL I PROJEKTERING Først og fremmest er der i projekteringsfasen lavet nogle åbenlyse fejl med

hensyn til udformning af kanalsystemet, og vi vurderer, at der ikke er foretaget beregning af tryktab. I det konkrete byggeri reduceres kanalen undervejs til under halvdelen af det oprindelige tværsnit Samtidigt er udsugningsristene for små og placeret uheldigt. Tilsammen giver det et relativ højt tryktab i luftstrømmen. Brandventilationen var projekteret til i en brandsituation at kunne udsuge 22.000 m3/h fra hver ventilator. Målingerne har vist, at brandventilatorerne i det nuværende setup kun kunne udsuge omkring 13.000 m3/h. LUFTSTRØMSMÅLING I afslutningsfasen skal alle systemer testes og kontrolleres. I det aktuelle byggeri er der foretaget en række målinger af luftmængderne – med vidt

s k a d e s e rv i c e i sandhedens øjeblik

w w w. byg n i n g s ko n t ro l . d k DB-82x50.indd 1

DØGNVAGT 7228 2819 13-01-2011 16:15:56

B RA NDV ENT ILAT ION

Juni 2015 · BRANDVÆSEN

Det kan derfor være nødvendigt at kigge væk fra gængse målemetoder og i stedet være innovativ og udvikle en ny målemetode, som i praksis er lettere at benytte og samtidigt kan give mere pålidelige måleresultater MANGLER VIDENDELING Der er behov for, at branchen indfører en større videndeling omkring hvilke målemetoder, som er henholdsvis gode og mindre gode. I den aktuelle sag var yderligere den udfordring, at tagets form samt størrelse ikke muliggjorde opsætning af de nødvendige kanalstrækninger for at opnå en jævn strømningsfordeling. Det kan derfor være nødvendigt at kigge væk fra gængse målemetoder og i stedet være innovativ og udvikle en ny målemetode, som i praksis er lettere at benytte og samtidigt kan give mere pålidelige måleresultater.

LUFTSTRØM I FLERE HASTIGHEDER I princippet er det ikke vanskeligt at måle et flow i en ventilationskanal. Flowet kan måles på flere måder, der alt afhængig af systemets opbygning har forskellig validitet. I enkle opbygninger kan man fx klare sig med håndholdt udstyr. Til større anlæg råder Teknologisk Institut over kompliceret måleudstyr med tilsvarende beregninger. Luften bevæger sig som regel hurtigere i midten af en ventilationskanal end ude i siderne, og ved de mest nøjagtige beregninger – kaldet traversering - måles lufthastigheden derfor fem steder i et givet tværsnit af kanalen. Målepunkterne er beregnet ud fra kanalens diameter og i en minimumsafstand fra ventilatoren, således at luftstrømmen ikke roterer på det pågældende sted. Ved nogle ventilatorer er der særlige udfordringer pga. roterende luftstrømning. Dette gælder bl.a. for aksialventilatorer, som er valgt i det konkrete byggeri. I øvrigt skal brandventilatorer opfylde en del krav bl.a. i forhold til at kunne fungere under meget høje temperaturer.

Ring og hør mere om de nye Strålerør fra TFT med det nye IMPULSE TM betjeningsgreb og glideventil.

tlf. 56 31 58 15

15596#EKSTRÖM

forskellige resultater alt afhængig af målemetode. Set med Teknologisk Instituts briller udføres der for sjældent eftersyn af ventilationen ved aflevering af et byggeri. Her er eftersynet dog overholdt, men eksemplet viser, at man ikke kan være sikker på valide måleresultater. I forhold til brandsikkerhed er det et alvorligt problem, som bør løses så hurtigt som muligt.

www.firetechnique.dk

HVEM SÆ L G E R ...

BRANDVÆSEN · Juni 2015

1. AFFUGTNINGSANLÆG

5. BEREDSKABSPLANER

MUNTERS A/S Ryttermarken 4, 3520 Farum Tlf. 4495 3355 www.munters.dk info@munters.dk Effektiv og energiøkonomisk tørring af branddragter og udstyr, affugtning af garager, slangetørringsrum etc.

s LOTEK A/S Rønsdam 10, 6400 Sønderborg Tlf. 70 13 52 00 www.lotek.dk

2. ALARM- OG MELDEUDSTYR s AUTRONICA FIRE AND SECURITY A/S Industriholmen 17-19 2650 Hvidovre Tlf. 36 86 96 00 Århus: tlf. 86 94 87 11 E-mail: Info@autronicafire.dk www.autronicafire.dk s BAGGER LÅSE & ALARM A/S Sjælland + København Tlf.: 70 20 21 12 www.bagger-laase.dk Salg – Montering – Service DANSK BRANDTEKNIK a.s. Rosenkæret 31, 2860 Søborg Tlf. 70 111 333 Fax 70 101 333 www.danskbrandteknik.dk s LOTEK A/S Rønsdam 10, 6400 Sønderborg Tlf. 70 13 52 00 www.lotek.dk 3. ASPIRATIONSSYSTEMER s AUTRONICA FIRE AND SECURITY A/S Industriholmen 17-19 2650 Hvidovre Tlf. 36 86 96 00 Århus: tlf. 86 94 87 11 E-mail: Info@autronicafire.dk www.autronicafire.dk s FALCK TEKNIK Meterbuen 14-16 2740 Skovlunde Tlf. 44 92 33 44 Fax 44 84 89 98 www.falckteknik.dk s LOTEK A/S Rønsdam 10, 6400 Sønderborg Tlf. 70 13 52 00 www.lotek.dk s SIEMENS A/S, BUILDING TECHNOLOGIES Tlf. 44 77 44 77 www.siemens.dk/sbt info.dk.sbt@siemens.com 4. BEREDSKABSKURSER s LOTEK A/S Rønsdam 10, 6400 Sønderborg Tlf. 70 13 52 00 www.lotek.dk

6. BRANDANLÆG s AUTRONICA FIRE AND SECURITY A/S Industriholmen 17-19 2650 Hvidovre Tlf. 36 86 96 00 Århus: tlf. 86 94 87 11 E-mail: Info@autronicafire.dk www.autronicafire.dk s BAGGER LÅSE & ALARM A/S Sjælland + København Tlf.: 70 20 21 12 www.bagger-laase.dk Salg – Montering – Service s LINDPRO A/S Bredskifte Allé 7 8210 Århus V. Tlf. 89 32 99 44 Fax 89 32 99 91 s SIEMENS A/S, BUILDING TECHNOLOGIES Tlf. 44 77 44 77 www.siemens.dk/sbt info.dk.sbt@siemens.com 7. BRANDVÆSENETS MATERIEL OG UDSTYR AC. MEJERIMASKINER Egevej 46, 9480 Løkken Tlf. 98 83 80 40 Mobil 24 25 30 38 www.ac-mejerimaskiner.dk RUSTFRIE VANDTANKVOGNE APOLLO BRANDMATERIEL Militærvej 17, 4700 Næstved Tlf. 38 40 21 10 Mobil 20 14 14 07 www.apollobrand.dk mail: li@apollobrand.dk AUTOTEC ApS Tangmosevej 97, 4600 Køge Tlf. 56 16 19 20 Fax 56 16 19 29 info@autotec.dk www.autotec.dk CONDOR INTERNATIONAL CLOTHING A/S Holmekrogen 10, 2830 Virum Tlf. 70 27 40 30 sales@condorint.com Henning Hansen www.condorint.com DANSK UNIFORM / WENAAS112 Hammeren 20, 6800 Varde. Tlf. 76 54 00 00 salg@danskuniform.dk www.danskuniform.dk Alt I uniform- og indsats beklædning.

DRÄGER SAFETY DANMARK A/S Lyskær 9, 2730 Herlev Tlf. 44 50 00 00 Fax 44 50 00 01 draeger-safety.dk@draeger.com www.draeger.com s FALCK TEKNIK Meterbuen 14-16 2740 Skovlunde Tlf. 44 92 33 44 Fax 44 84 89 98 www.falckteknik.dk GKV BRANDMATERIEL APS Kirkegårdsvej 29 6300 Gråsten Tlf. 74 65 10 68 Fax. 74 65 10 86 www.gkv.dk E-mail: info@gkv.dk s LINDE BRANDMATERIEL Roskilde: Tlf. 33 31 31 00 Fax 33 31 31 17 Middelfart: Tlf. 66 14 50 09 Fax 65 91 60 40 Totalleverandør – egne agenturer og produkter s LOTEK A/S Rønsdam 10, 6400 Sønderborg Tlf. 70 13 52 00 www.lotek.dk PROCURATOR A/S Fire & Rescue Stærevej 2, 6705 Esbjerg Tlf. 76 11 50 00 Fax 76 11 50 01 www.procurator.dk Røgdykkersæt, branddragter, uniformer, faldsikring, højderedningsudstyr samt alt i personligt sikkerhedsudstyr VIKING LIFE-SAVING EQUIPMENT Sædding Ringvej 13 6710 Esbjerg V. Tlf. 76 11 81 00 VIKING@VIKING-life.com www.VIKING-life.com Brandbeklædning 8. DØRLUKNINGSANLÆG OG PORTAUTOMATIK s BAGGER LÅSE & ALARM A/S Sjælland + København Tlf.: 70 20 21 12 www.bagger-laase.dk Salg – Montering – Service s FALCK TEKNIK Meterbuen 14-16 2740 Skovlunde Tlf. 44 92 33 44 Fax 44 84 89 98 www.falckteknik.dk s LINDE BRANDMATERIEL Roskilde: tlf. 33 31 31 00 Fax 33 31 31 17 Salg - montering - service

9. EKSPLOSIONSFOREBYGGELSE OG EKSPLOSIONSSIKRING s AUTRONICA FIRE AND SECURITY A/S Industriholmen 17-19 2650 Hvidovre Tlf. 36 86 96 00 Århus: tlf. 86 94 87 11 E-mail: Info@autronicafire.dk www.autronicafire.dk DRÄGER SAFETY DANMARK A/S Lyskær 9, 2730 Herlev Tlf. 44 50 00 00 Fax 44 50 00 01 draeger-safety.dk@draeger.com www.draeger.com 10. FORURENINGSBEKÆMPELSES-MATERIEL s FALCK TEKNIK Meterbuen 14-16 2740 Skovlunde Tlf. 44 92 33 44 Fax 44 84 89 98 www.falckteknik.dk LD HANDEL & MILJØ A/S www.ldhandel.dk info@ldhandel.dk Ferrarivej 16, 7100 Vejle Tlf: +45 76 49 85 00 Fax: +45 75 85 84 86. Alt i forureningsbekæmpelses materiel til lands og til vands. Flydespærre, granulater, olie skimmer, brandskum mm. Markedets bredeste program. Mulighed for levering døgnet rundt. 11. HÅNDILDSLUKKERE, SALG OG OPSÆTNING BRANDSIKRING DANMARK Maltvej 11-13 9700 Brønderslev Tlf. 98191034 info@brandsikringdanmark.dk www.brandsikringdanmark.dk = DS = godkendt værksted. s DAN BRANDMATERIEL A/S Rosenkæret 31 2860 Søborg Tlf: 7020 1551 www.danbrand.dk =DS= godkendt værksted DANSK BRANDTEKNIK a.s. Rosenkæret 31, 2860 Søborg Tlf. 70 111 333 Fax 70 101 333 www.danskbrandteknik.dk = DS = godkendt værksted s FALCK TEKNIK Meterbuen 14-16 2740 Skovlunde Tlf. 44 92 33 44 Fax 44 84 89 98 www.falckteknik.dk = DS = godkendt værksted

H V EM S ÆLGE R ...

Juni 2015 · BRANDVÆSEN s LINDE BRANDMATERIEL Roskilde: tlf. 33 31 31 00 fax 33 31 31 17 Middelfart: tlf. 66 14 50 09 fax 65 91 60 40 Egne produkter – salg og service = DS = godkendt værksted s LOTEK A/S Rønsdam 10, 6400 Sønderborg Tlf. 70 13 52 00 www.lotek.dk 12. MARITIMT SIKKERHEDSUDSTYR s LOTEK A/S Rønsdam 10, 6400 Sønderborg Tlf. 70 13 52 00 www.lotek.dk UNI-SAFE A/S Amager Strandvej 122 2300 Kbh. S. Tlf. 32 58 16 15 Fax 32 58 13 30 e-mail: info@unisafe.dk www.unisafe.dk Redningsdragter og -veste, gum mibåde og påhængsmotorer. Egne serviceværksteder. VIKING LIFE-SAVING EQUIPMENT Sædding Ringvej 13 6710 Esbjerg V. Tlf. 76 11 81 00 VIKING@VIKING-life.com www.VIKING-life.com Redningsveste, rednings- og arbejdsdragter 13. PUMPER ATLAS COPCO CONSTRUCTION TECHNIQUE SCANDINAVIA Frank Christiansen Tlf. 40 570 416 www.atlasocopco.dk GRINDEX PUMPER, ELMODAN A/S Militærvej 17, 4700 Næstved Tlf. 70 23 20 07 Mobil 20 14 14 07 www.elmodan.dk li@elmodan.dk 14. RADIO-/KOMMUNIKATIONSUDSTYR IHM P/S Vandtårnsvej 87, 2860 Søborg Tlf. 39 66 31 31 Fax 39 66 14 45 MØRKEDAL TELECOM A/S SWISSPHONE DANMARK A/S Rebslagervej 13, 4300 Holbæk Tlf. 59 43 47 12 Fax 59 44 23 12. www.morkedal.dk Swissphone distributør i Danmark Totalleverandør af Swissphone digitale alarmeringssystemer.

RADIOCOM DANMARK A/S Baldersbækvej 31, 2635 Ishøj Tlf. 43 74 44 60 www.radiocom.dk www.shop-radiocom.dk salg@radiocom.dk Løsninger/tilbehør til SINE radioer. Indendørsdækning. Pagere. Navigations løsninger. Mobile LTE routere. Bonding af flere SIM kort. Service.

s LOTEK A/S Rønsdam 10, 6400 Sønderborg Tlf. 70 13 52 00 www.lotek.dk s SIEMENS A/S, BUILDING TECHNOLOGIES Tlf. 44 77 44 77 www.siemens.dk/sbt info.dk.sbt@siemens.com

15. RÅDGIVENDE FIRMAER

AREPA DANMARK A/S Mads Clausensvej 12 8600 Silkeborg Tlf. 86 81 10 55 (døgnvagt) www.arepa.dk Karlslunde-afdeling: tlf. 46 15 16 66 DANSK BYGNINGS KONTROL A/S Tlf. 7228 2818 Afdelinger i Hvidovre, Hillerød, Ringsted, Aalborg, Risskov, Struer, Holsted, Fredericia, Langeskov, Maribo og Sønderborg. DØGNVAGT 7228 2819 POLYGON Skadebegrænsning og fugtteknik 24 timers vagtcentral 70 11 00 44 www.polygon.dk info@polygon.dk

s LOTEK A/S Rønsdam 10, 6400 Sønderborg Tlf. 70 13 52 00 www.lotek.dk 16. SIKRINGSSKILTE s FALCK TEKNIK Meterbuen 14-16 2740 Skovlunde Tlf. 44 92 33 44 Fax 44 84 89 98 www.falckteknik.dk s LINDE BRANDMATERIEL Roskilde: Tlf. 33 31 31 00 Fax 33 31 31 17 s LOTEK A/S Rønsdam 10, 6400 Sønderborg Tlf. 70 13 52 00 www.lotek.dk 17. STATIONÆRE SLUKNINGSANLÆG s AUTRONICA FIRE AND SECURITY A/S Industriholmen 17-19 2650 Hvidovre Tlf. 36 86 96 00 Århus: tlf. 86 94 87 11 E-mail: Info@autronicafire.dk www.autronicafire.dk s BRØNDUM A/S 8361 Hasselager Elmegårdsvej 32 Tlf. 87 46 41 33 8800 Viborg, Falkevej 14 Tlf. 86 62 36 66 2650 Hvidovre, Kanalholmen 1 Tlf. 36 78 66 68 DANSK BRANDTEKNIK a.s. Rosenkæret 31, 2860 Søborg Tlf. 70 111 333 Fax 70 101 333 www.danskbrandteknik.dk DANSPRINKLER ApS Kongevejen 420, 2840 Holte Tlf. 45 46 06 11 pl@dansprinkler.dk s FALCK TEKNIK Meterbuen 14-16 2740 Skovlunde Tlf. 44 92 33 44 Fax 44 84 89 98 www.falckteknik.dk

18. TOTAL RENOVERING AF SEKUNDÆRSKADER

19. TRYKFLASKER SAFER SCANDINAVIA Vagtelvænget 10 2600 Glostrup Tlf. 31 45 00 53 www.trykflasker.dk mmo@safercylinders.dk 4. generations trykflasker Model: SAFER® 6.8L - 2.8kg - 300 bar - NLL 20. VAGTCENTRALER ALCENSOFT A/S Firskovvej 6 DK-2800 Kongens Lyngby Tlf. +45 20 73 34 10 www.alcensoft.com claus.h.hansen@alcensoft.com IHM P/S Vandtårnsvej 87, 2860 Søborg Tlf. 39 66 31 31 Fax 39 66 14 45 INNOVATIVE BUSINESS SOFTWARE A/S Landemærket 10, 6. sal 1119 København K Tlf. 33 73 40 00 www.innovative.dk info@innovative.dk

INTERGRAPH DANMARK A/S Mileparken 34, 2730 Herlev Tlf. 36 19 20 00 www.intergraph.dk info-denmark@intergraph.com Disponeringsløsninger til kontrolrum 21. VANDFYLDTE SLANGEVINDER s FALCK TEKNIK Meterbuen 14-16 2740 Skovlunde Tlf. 44 92 33 44 Fax 44 84 89 98 www.falckteknik.dk s LINDE BRANDMATERIEL Roskilde: tlf. 33 31 31 00 fax 33 31 31 17 Eget agentur – LINDE-btk slangeskabe – godkendte s LOTEK A/S Rønsdam 10, 6400 Sønderborg Tlf. 70 13 52 00 www.lotek.dk 22. VANDTÅGE SLUKNINGSANLÆG s AUTRONICA FIRE AND SECURITY A/S Industriholmen 17-19 2650 Hvidovre Tlf. 36 86 96 00 Århus: tlf. 86 94 87 11 E-mail: Info@autronicafire.dk www.autronicafire.dk NOVENCO XFLOW® Novenco FireFighting Lille Tornbjerg Vej 30 5220 Odense Tlf: 70120700 www.novenco-ff.com s SIEMENS A/S, BUILDING TECHNOLOGIES Tlf. 44 77 44 77 www.siemens.dk/sbt info.dk.sbt@siemens.com

s Medlem af Sikkerhedsbranchen

TEGN EN OPTAGELSE UNDER “HVEM SÆLGER...” RING TIL: EKSTRÖM ANNONCE SERVICE PÅ TLF. 44 44 77 47

Al henvendelse: Larsen & Partnere, Juliesmindevej 8, 4180 SorĂ¸, fkb@fkbnet.dk, Tlf. 5782 0203