Bv 2015 04 maj by Peter Finn

BRANDVÆSEN NR . 4 · Maj 2015

Udgivet af Foreningen af Kommunale Beredskabschefer

HALSNÆS

FKB bliver en central spiller på det nye beredskabs-landkort

Side 13-15

BRANDVÆSEN N R. 4 · Maj 2015 · 13. ÅRGANG ISSN 1603-0362 ISSN 2245-8913 (elektronisk udgave) UDGIVER Foreningen af Kommunale Beredskabschefer, FKB www.fkbnet.dk REDAKTION Ansvarshavende redaktør: Peter Finn Larsen Larsen & Partnere Juliesmindevej 8, 4180 Sorø Telefon: 57 82 02 03 Mobil: 40 13 47 52 E-mail: peter@0203.dk Journalist Erik Weinreich Larsen & Partnere Telefon: 57 82 02 03 Mobil: 20 84 02 89 E-mail: erik@0203.dk EKSPEDITION Larsen & Partnere Juliesmindevej 8, 4180 Sorø Telefon: 57 82 02 03 E-mail: fkb@fkbnet.dk ANNONCER Ekström Annonce Service ApS Bagsværd Hovedgade 296, 2880 Bagsværd Telefon: 44 44 77 47 Fax: 44 44 67 47 E-mail: brand@annonce-service.dk OPLAG, PRIS OG UDGIVELSE Forventet trykt oplag: 2.500 Årsabonnement 2015 i Danmark kr. 420,- inkl. moms. Ved fejl eftersendes bladet i indtil to mdr. Løssalg: Kr. 70,- inkl. moms, ekskl. porto Ældre numre kan bestilles så længe lager haves. Bladet udkommer 10 gange om året (hver måned på nær januar og juli). OFFENTLIGGØRELSE Samtidig med den trykte udgivelse vil artiklerne være tilgængelige på www.infomedia.dk Seks måneder efter udgivelsen er hele bladet tilgængelig elektronisk på www.fkbnet.dk LAYOUT Michael Blomsterberg, Fingerprint reklame Telefon: 23 83 84 20 www.fingerprint.dk TRYK Rosendahls, Esbjerg Telefon: 76 10 11 12 Fax: 76 10 11 20 Meninger, der kommer til udtryk i bladet, er ikke nødvendigvis udgiverens synspunkter. Citater fra bladet er tilladt med tydelig kildeangivelse. Redaktionen hjælper gerne med tilladelse til eftertryk af hele artikler og illustrationer, jf Lov om ophavsret. UDGIVELSE Bladet udkommer ti gange om året (intet nummer i januar og juli). Deadline for annoncer og artikler til BRANDVÆSEN juni 2015 er 18. maj 2015.

Indhold Leder: Uddannelse er vigtig, men kompetencer er vigtigere . . . . . . . . side 3 Navne: Jarl Vagn Hansen direktør i Sønderjylland . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Chef i Trekantområdet har fokus på effektivitet . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Fyns nye beredskabsdirektør er fratrådt som beredskabschef . . . . . . . . Kasper Sønderdahl: Involvere, delegere og navigere . . . . . . . . . . . . . . . . Beredskab Øst henter chef fra egne rækker . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Viceberedskabschefen tager over . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Østsjællands Beredskab . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Ny chefstilling i sammen kommune . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

side 4 side 5 side 6 side 8 side 9 side 10 side 10 side 11

FKB: Beredskabet til debat på Folkemødet . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . side 12 FKB i stærk forandring . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . side 13 Teknisk leder er ikke indsatsleder . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . side 15 FKB årsmøde 2015: Indkaldelse til generalforsamling . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Årsmøde i Frederikshavn . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Foreløbigt program for FKBs årsmøde . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Program for ledsagere . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Overnatningsmuligheder . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Priser på hotelværelser . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Priser på deltagelse . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Tilmelding . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Rettidig betaling . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Meld til nu . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

side 16 side 16 side 17 side 19 side 20 side 21 side 21 side 21 side 21 side 21

Sammenlægning: Horsens kan blive underentreprenør hos Horsens . . . . . . . . . . . . . . . . . side 22 Navne på 12 chefer og 11 enheder . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . side 2 3 Brandsikkerhed i plejeboliger: Krav om tidlig detektering af røg kom først i 2008 Af Carsten Michael Jacobsen . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Minister-fokus på brandalarmer . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Aalborg strammede op efter dødsbrand Af Carsten Michael Jacobsen . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Greve har valgt et højere sikkerhedsniveau for ældre . . . . . . . . . . . . . . . Plejeboliger bør have hurtige brandalarmer . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Fokus på institutioner . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

side 2 4 side 2 5 side 2 5 side 26 side 26 side 27

Geodata: Fælles geodata – en forudsætning for fremtidig indsatsledelse Af Jakob Bøgelund . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . side 2 8 Alle geografiske data skal i samme gryde . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . side 31 Hvor ligger oplysningerne . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . side 32 SINE: SINE-ændringer i alle nye enheder . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . side 3 3 SINE Services i støbeskeen . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . side 3 3 Hvem sælger . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . side 3 4

LE DE R

Maj 2015 · BRANDVÆSEN

Det mener FKB:

Uddannelse er vigtig, men kompetencer er vigtigere Kompetencer - som holdleder som teknisk leder - skal målrettes det lokale behov

e kommunale beredskaber har de sidste par år højnet uddannelsesniveauet, så vi i dag har et meget højt kompetenceniveau. Hvordan fastholder og udvikler vi dette, og hvordan sikrer vi, at der bliver videndelt mellem det operative og det forebyggende beredskab, så vi også fremover har et højt, fagligt niveau? Kan vi bruge de praktiske erfaringer, der opnås dagligt i både operative og forebyggende opgaver? Det vil være naturligt set i det lys, at det er i dagligdagen, at udviklingen og erfaringer opstår.

MANGE LØSNINGER Se fx på uddannelsen af holdleder som teknisk leder. Rundt om i de danske beredskaber er der mange forskellige løsninger på, hvornår holdleder skal kunne fungere som teknisk leder. Nogle steder er det kun ved reduceret udkald, at der køres uden indsatsleder, mens der andre steder er en helt anderledes dimensionering. Atter andre steder kører indsatslederen til alle hændelser. LOKAL LØSNING GIVER MENING Men fælles for de fleste, hvor der køres med holdleder som teknisk leder, er, at der uddannes lokalt. Dermed opnås der ejerskab og lokalforankring og en tilpasset uddannelse i forhold til den risikobaserede dimensionering. En af styrkerne ved at kunne uddanne lokalt er også, at det giver mulighed for at have en fungerende hverdag samtidig

med uddannelsesforløbet. Det ligger også i den oprindelige tanke bag den risikobaserede dimensionering, at vi skal se på, hvad giver mest mening for vores slukningsdistrikt i forhold til risikoobjekter.

En af styrkerne ved at kunne uddanne lokalt er også, at det giver mulighed for at have en fungerende hverdag samtidig med uddannelsesforløbet. Det ligger også den oprindelige tanke bag den risikobaserede dimensionering, at vi skal se på, hvad giver mest mening for vores slukningsdistrikt i forhold til risikoobjekter

LEDER FOR EGET HOLD Vi bør se på dette ud fra et fagligt perspektiv. Holdlederen er uddannet til at føre eget hold. Som teknisk leder har han fået suppleret uddannelsen men stadigvæk i regi af eget hold.

Derfor skal der ud fra et fagligt synspunkt tilkaldes indsatsledelse, hvis der tilkaldes supplerende styrker. Holdlederen vigtigste opgave er at førsteindsætte sit hold på et sikkert og forsvarligt grundlag. NYTÆNKNING Fremtiden kender ingen, men det kunne være spændende at betragte uddannelsen ud fra et helhedsperspektiv. Uanset om det gælder uddannelse af indsatsleder, holdledere eller brandmænd, så skal der hele tiden udvikles, og måske er tiden moden til at nytænke hele uddannelsesområdet. Hvis der fremover skal ske en ændring i overbygningsberedskabet, og nogle af disse opgaver fremadrettet skal løses anderledes, kunne det også i det lys være oplagt at tage uddannelsen i sin helhed op til overvejelse. VI SKAL VÆRE FORANDRINGSPARATE Med udsigten til 20 nye enheder og dermed et forventeligt større fagligt miljø, hvor videndeling og erfaringsudveksling og innovation er en naturlig del af hverdagen, kan der ud fra dette miljø skabes en bæredygtig nytænkende uddannelsesplatform. Det er nu forandringens vinde blæser, og det er nu, vi skal vise, at vi er forandringsparate og klar til at agere fagligt og kompetent og sikre et fremtidigt beredskab, der har udgangspunkt i det ønskede politiske serviceniveau og med et højt kompetenceniveau, der matcher opgaverne.

N AV N E

BRANDVÆSEN · Maj 2015

Jarl Vagn Hansen direktør i Sønderjylland Alle bygninger og alt materiel føres over i det fælles selskab Af Erik Weinreich

abenraa, Haderslev, Tønder og Sønderborg kommuner har ansat Jarl Vagn Hansen som direktør for det fælles beredskab. Han er uddannet civiløkonom, har en MBA fra Aarhus Universitet, og da han for godt to år siden tiltrådte som beredskabschef i Aabenraa, havde han allerede 15 års ledelseserfaring hos Falck, senest som brand- og kontraktchef. De ledelsesmæssige kompetencer står ikke alene. De sidste par år har givet Jarl Vagn Hansen et indgående kendskab til den sønderjyske struktur, som han har fået til opgave at bevare i den nye organisation.

dem opgaver uden for eget område. Derfor skal de med i processen, så de også fremover føler ejerskab, siger Jarl Vagn Hansen, der fornemmer at såvel kommuner og faste medarbejde som frivillige bakker op om sammenlægningsopgaven.

- Målet er at skabe én organisation med fælles sammenhængskraft, men uden at alt skal være ens. Alle brandværn har deres egen historie, som vi skal respektere, og efter de nuværende kontrakter kan vi ikke pålægge

VEDTÆGTER KLAR I JUNI Egentlig ønskede de fire sønderjyske kommuner en samarbejdsmodel frem for en fælles selskab, men det mente KL ikke ville opfylde aftalen med Finansministeriet. Derfor er man i gang et § 60 selskab, hvis vedtægter efter planen skal godkendes i kommunerne inden sommerferien. Aftalen går på, at alt der operative beredskab og hele myndighedsafdelingen flyttes over i selskabet. Tilbage er en afklaring om, hvorvidt sideopgaver – primært i Sønderborg – skal med. BYGGESAGER BEHANDLES LOKALT Beredskabets administration bliver formentlig samlet i én kommune, der også kan servicere med HR, lønadministration og juridisk støtte. Jarl Vagn Hansen forestiller sig til gengæld, at byggesagsbehandlingen nok samles i én organisation men med decentrale arbejdspladser: - På den måde kan vi råde over medarbejderne og samtidig have adgang til alle kommuner.

ALLE SKAL IKKE VÆRE ENS Redningsberedskabet skal fortsat baseres på frivillige brandværn, der i dag har 1.100 mand fordelt på 48 brandstationer og med omkring 200 køretøjer. - Alt materiel og alle bygninger føres med over i det nye selskab. Alt andet ville ikke give mening, og med så stor en driftsmasse skal vi have mulighed for at udnytte materielmæssige synergier.

Politikeren vil gøre meget for, at frivillige brandværn skal bestå, og heldigvis er der sammenhæng mellem, hvad de siger, og den tildelte økonomi

er der sammenhæng mellem, hvad de siger, og den tildelte økonomi.

39-årige Jarl Vagn Hansen er 1. maj tiltrådt som beredskabsdirektør for, hvad der bliver Danmarks største beredskab – i forhold til antal brandmænd. FORELØBIG KUN DUT DUT-besparelserne i de sønderjyske kommuner er 3,6 mio. kr. ud af et samlet budget på 44 mio. kr. Haderslev og Aabenraa har udmøntet deres del, og det skulle også være muligt for de to andre kommuner, mener Jarl Vagn Hansen, men han forventer ikke, at politikerne også vil høste hele besparelsen i moderniseringspuljen: - Politikeren vil gøre meget for, at frivillige brandværn skal bestå, og heldigvis

VANT TIL SAMARBEJDE Den nye organisation skal gælde fra årsskiftet, men der er ikke noget politisk krav om en fælles. risikobaseret dimensionering inden da. Endnu mangler også en beslutning om et navn for det sammenlagte beredskab. Lige nu gælder det for Jarl Vagn Hansen om at sætte sit hold og komme videre med processen. I forvejen samarbejder de fire beredskaber på flere områder, herunder også med tyske kolleger på den anden side af grænsen. Ligeledes er der samarbejde med Beredskabsstyrelsens to afdelinger i området, centeret i Haderslev og Teknisk Skole i Tinglev.

NAVNE

Maj 2015 · BRANDVÆSEN

har til formål at opretholde driften også under kriser, ekstremt vejr og terrorlignende forhold. Og efter driftsforstyrrelser gælder det om hurtigst muligt at vende tilbage til normal drift. Det hele er baseret på risikoovervejelse, analyser og beredskabsplaner efter samme model, som benyttes i kommunale beredskaber og hos Beredskabsstyrelsen.

Lars Nordahl Lemvigh tiltræder 1. juni som chef for Trekantområdets Brandvæsen. Han er 50 år, kommer fra DSB og har bl.a. været major i Forsvarskommandoen. Foto: Klaus Holsting.

Chef i Trekantområdet har fokus på effektivitet Lars Nordahl Lemvigh har en stærk ledelsesmæssig baggrund fra DSB og forsvaret Af Erik Weinreich

middelbart er ligheden mellem DSB og et moderne redningsberedskab ikke iøjnefaldende, men fællesnævneren bliver hurtigt sikkerhed, effektivitet og økonomi, når man taler med Lars Nordahl Lemvigh, kommende direktør for Trekantområdets Brandvæsen og frem til udgangen af maj direktør for Sikkerhed og Beredskab i DSB. I DSB har han tidligere været produktionsdirektør for S-tog og driftsdirektør i DSB Øresund, og før det en længere karriere som officer i forsvaret med både operativ tjeneste og stabstjeneste. Bagagen består desuden af en generalstabsuddannelse ved det tyske

forsvarsakademi samt en MBA ved CBS i København. VÆRDIER FRA FORSVARET Også forsvaret er en god ballast til det nye job. Uden sammenligning i øvrigt tror han på, at beredskabet og forsvaret har den samme tilgang til opgaverne og for en stor del også de samme værdier. Personligt tiltrækkes han desuden af organisationer, der løser store samfundsmæssige opgaver. FOKUS PÅ DRIFT Beredskabsdelen i DSB er baseret på bekendtgørelser på jernbaneområdet og

LEDELSE - Mit ansvar for jernbanesikkerheden gælder både for kunder og medarbejdere. Det hele begynder med en risikobaseret tilgang, hvor jeg har sat rammerne for miljø på arbejdspladsen helt ned til de ultrafine partikler fra gamle diesellokomotiver, fortæller Lars Nordahl Lemvigh, der er meget bevidst om sin ledelsesmæssige rolle for sikkerheden. - Det hele bindes sammen af økonomi. DSB skal drives som en forretning med sund balance i økonomien, og den har vi fået styr på gennem de sidste tre år. - Det samme var tilfældet i DSB S-tog, hvor sikkerhed kommer først og derpå tog til tiden. Lagt sammen til effektivitet. LÆREPROCES - I beredskabet vil der for mit vedkommende være en lang læring. Jeg er ikke fagligt dybt inde i enkeltheder, så arbejdet vil foregå sammen med faglige medarbejdere. Det gælder også håndtering af fusionsprocessen, hvor jeg har behov for at arbejde mig dybt ind i opgaven sammen med ledere og andre medarbejdere. - Det er store og krævende opgaver, men spændende, og jeg føler glæde og stolthed over at skulle lede det arbejde, der i sidste ende giver et effektivt beredskab, siger Lars Nordahl Lemvigh.

Trekantbrand Trekantområdets Brandvæsen omfatter kommunerne Billund, Fredericia, Kolding, Middelfart, Vejen og Vejle. Tilsammen har de 20 brandstationer. Budgettet er på ca. 75 mio. kr.

Link: www.trekantbrand.dk

N AV N E

BRANDVÆSEN · Maj 2015

Fyns nye beredskabsdirektør er fratrådt som beredskabschef Mogens Bjerregaard vil koncentrere sig om at være chef for alle ni beredskaber i det kommende samarbejde Af Erik Weinreich

fem år har beredskabschef Mogens Bjerregaard sat sit præg på Odense Brandvæsen, hvor han har haft fokus på at samle virksomheden, at opkvalificere

ledere og medarbejdere og at skabe synergier på tværs af organisationen. Filosofien har været, at samarbejde og dialog med såvel ledere som medarbej-

dere er nøgleord til effektivitet og trivsel, mens silotænkning skaber distance indadtil og modvirker en fælles kultur. Nu gælder opgaven hele det fynske beredskab. 1. april tiltrådte Mogens Bjerregaard som beredskabsdirektør for ni fynske kommuner, inklusiv Ærø og Langeland, og bl.a. for at signalere, at han ikke længere er Odenses, men fællesskabets mand, har han valgt at lægge uniformen og flytte sit kontor vil Nyborg, indtil det fælleskommunale beredskab er en realitet. Flytningen betyder samtidig, at han er tæt ved Nyborgs borgmester Kenneth Muhs, der er politisk ansvarlig for sammenlægningsprocessen. FÆLLES KULTUR Som noget af det første planlægger Mogens Bjerregaard at besøge alle borgmestre og alle 20 brandstationer. I maj inviterer han desuden til et fælles arrangement for alle medarbejdere og alle frivillige i beredskabet: - Det gælder om at være på forkant og meget tidligt i forløbet at skabe de første kim til en fælles kultur. Jo tidligere man lærer hinanden at kende, des bedre. - Det samme gælder det midlertidige samarbejdsudvalg, der skal være kulturbærende for det kommende samarbejde.

51-årige Mogens Bjerregaard har en bred ledererfaring fra forsvar, politi, kommune samt Banedanmark.

NAVNE

Maj 2015 · BRANDVÆSEN

Folk skal rystes sammen i det nye fællesskabs værdier, siger Mogens Bjerregaard. VIDEN MÅ IKKE FORSVINDE Han kommer ikke uden om, at Odense Brandvæsen bliver grundstammen i det nye beredskab alene af den grund, at på nær Ærø er alle andre beredskaber i samarbejdet baseret på slukningskontrakter med Falck. De andre kommuner har derfor kun få kommunalt ansatte medarbejdere. Falck-ansatte brandfolk skal naturligvis orienteres om ændringerne og føle tryghed i processen. De er vigtige brikker i beredskabet, men for Mogens Bjerregaard ligger fokus først og fremmest i at sikre en fynsk løsning, hvor viden, erfaring og ledelseserfaring fra de ni kommuner ikke forsvinder, og hvor ligeværdighed i sammenlægningsprocessen mellem de ni beredskaber er forudsætningen for en fremtidig høj trivsel og effektivitet mellem medarbejderne. - Lederne har en utrolig viden om deres kommuner, og den har vi brug for i selskabet, siger Mogens Bjerregaard. 4+1+1 MIO. KR. De fynske beredskaber er allerede fra det kommende år blevet pålagt at effektivisere (=spare) for 6 mio. kr. I store træk skal 4 mio. kr. hentes i det afhjælpende beredskab, mens resten deles mellem forebyggelse og ændringer i ledelsesstrukturen, som Mogens Bjerregaard udtrykker det. En fælles risikobaseret dimensionering skal først udarbejdes i løbet af 2016, så hvis nogle af disse besparelser vil påvirke den nuværende dimensionering, må den enkelte kommune selv afklare dette med Beredskabsstyrelsen. POLITISK AFTALE De ni borgmestre har givet hinanden håndslag på, at det fælles beredskabsselskab skal overtage den del af forebyggelsen, der knytter sig til beredskabsloven, herunder brandsyn, risikobaseret dimensionering, kommunale beredskabsplaner og tilsyn med kommunal vandforsyning (i forhold til, at kommunerne er forpligtet til at have en plan for vandforsyning). Det betyder dog ikke, at et fælles selskab betyder en centralisering af alle funktioner fortæller Mogens Bjerregaard.

Der er nemlig også er politisk beslutning om at bevare en varieret, lokal forankret struktur. Tre af kommunerne har i dag byggeteknisk sagsbehandling som en integreret del af brandvæsnet, og det vil de også kunne have fremover, antager han. STORDRIFT KAN GIVE FORDELE Der skal tages højde for den lokale repræsentation, og det er ikke besluttet, hvilke dele, der eventuelt skal lægges geografisk sammen. Her må muligheden for stordriftsfordel være afgørende. Fx mener Mogens Bjerregaard, at det vil være smart at sagsbehandle de 11 kolonnevirksomheder (Seveso-virksomheder) ét sted, fordi den slags kræver særlige kompetencer: - Det vigtigste succeskriterium vil være, at ejerkommunerne vil opleve det som en fordel, og at vi vil kunne matche kommunernes behov og ønsker på det forebyggende område. - Vi skal hente gevinsten inden for forebyggelse, mens responstider ikke vil forandre ret meget. ANALYSE AF VC Et af de åbne spørgsmål, hvor Mogens Bjerregaard er tovholder, gælder vagtcentralbetjening. Odense har egen vagtcentral, mens de otte andre kommuner benytter Falcks vagtcentral. En analyse skal nu afdække fordele og ulemper ved at vælge den ene eller den anden løsning for alle kommuner – eller at fortsætte som hidtil. Efter behandling i den administrative styregruppe skal svaret forelægges borgmesterforum den 16. juni. BRUG FOR FRIVILLIGE Den gruppe af beredskabet, der umiddelbart vil mærke mindst til sammenlægningen, er de frivillige: - Jeg tror, vi vil gøre alt, hvad vi kan, for at skabe så få forandringer som muligt. De frivillige fungerer godt i dag, og det er hensigten at bevare dem i lokale omgivelser og gøre meget for, at de føler sig velkomne. - Vi har brug for de frivillige som for alle andre. Kun kunne vi overveje at bruge dem mere bredt. BRANDSKOLER SUPPLERER HINANDEN Både Odense og Svendborg kommuner

har egne brandskoler, der begge føres med over i det fælles beredskab. Begge skoler har dækket et behov hidtil, og det vil de også gøre fremover på hver deres områder. Faktisk supplerer de hinanden. Brandskolen i Svendborg har fine faciliteter for gasbrande og brandslukning på skibe, og blandt kunderne er en stor gruppe Falck-medarbejdere og søfolk. I Odense er der ruinby, overtændingscontainer og kørebane for frigørelse. Tilbage er her en beslutning om ejerforhold: Skal det fælles selskab overtage bygningerne eller være lejer hos kommunerne? FF BEREDSKAB På Fyn får medarbejderne mulighed for at byde ind med forslag til navn. Forslagene til de fælles brandvæsen, redningsberedskab eller brand & redning sendes til politikerne, der træffer den endelige beslutning – formentlig inden sommerferien. Indtil da gælder arbejdstitlen Fælles Fynsk Beredskab. LEDELSESERFARING Mogens Bjerregaards vej til beredskabet er lidt utraditionelt gået via politiet, hvor han i 2006 sluttede som vicepolitiinspektør ved Rigspolitiet. Forinden havde han bl.a. i 2002 haft ansvar for al logistik for op til 6.500 politifolk ved mindst ti EU-højrisikomøder, samt været med til at opbygge en politistyrke i Iraq. CV’et tæller også en officersuddannelse og i Odense Kommune chef for det kommunale kompetencecenter HR. BRANDMAND Mogens Bjerregaard har ikke hidtil som beredskabschef i Odense følt behov for at uddanne sig til brandmand, og ind imellem har det måske ligefrem været en fordel at komme udefra og ikke have præferencer i forhold til operative og forebyggende medarbejdere. Men nu er tiden moden, og Mogens Bjerregaard er begyndt på den basale brandmands-uddannelse og vil også senere tage funktionsuddannelsen. Det har da også givet en personlig gevinst at møde brandmændene i andre omgivelser, fortæller han.

N AV N E

BRANDVÆSEN · Maj 2015

Involvere, delegere og navigere Beredskabsdirektør for Randers, Favrskov og Syddjurs og Norddjurs kommuner har både en beredskabsfaglig og juridisk tilgang til opgaverne Af Erik Weinreich

eredskab, sikkerhed og krisestyring er vigtige dele af fagligheden hos 38-årige Kasper Sønderdahl, der 1. juni tiltræder som direktør for det fælles beredskab for Randers, Favrskov og de to kommuner på Djursland. Men lige så vigtige er de tre egenskaber, som han selv betegner som sine styrker: Evnen til at involvere medarbejdere, delegere opgaver og navigere mellem mange hensyn og interessenter. Det hele bindes sammen af en uddannelse som cand.merc.jur. fra Handelshøjskolen i Aarhus, en uddannelse i sikkerhedsledelse fra England samt af af operativ erfaring som paramediciner hos Responce. FØRSTE PLAN FOR FORTSAT DRIFT Kasper Sønderdahl er vant til at have mange jern i ilden. Mens han læste erhvervsjura, gennemførte han redderuddannelsen hos Falck og var samtidig sikkerhedschef i Muskelsvindfonden. I 2009 fik han ansvaret for beredskabsplanlægning og krisestyring ved Aarhus Brandvæsen og lavede byens første Plan for Fortsat Drift. Året efter gjaldt det risikostyring og fortsat drift i Vestas’ produktionsdivision. Senere fik han ansvar for arbejdsmiljøet i samme virksomhed. Efter tre år i Vestas vendte han tilbage til Muskelsvindfondens sikkerhedsafdeling, der står for sikkerheden ved 250 arrangementer om året, lige fra Grøn Koncert til dele af beredskabet på Roskilde festivalen. Afdelingen, der har omkring 150 frivillige medarbejdere, laver alt fra risikovurderinger til udlån af event vagter og uddannelse i førstehjælp.

Kasper Sønderdahl har 12 års ledelseserfaring og er bl.a. vant til at arbejde med frivillige.

Erfaringsgrundlaget hos den nye beredskabsdirektør spænder således fra kommune og erhvervsliv til den frivillige organisation. FORVENTNINGER - Vi har en række spændende udfordringer og en række hensyn, herunder også til medarbejdere, der skal tages alvorligt. - Det er en helt unik stilling, der tiltaler mig for alle dens faglige parametre. Det er min opgave at indfri forventningerne, også de politiske, siger Kasper Sønderdahl.

MÅLET ER 15 % En af de største udfordringer for det tværkommunale beredskab bliver at spare og samtidig bevare robustheden: - Alle kan se, at der vil komme justeringer. Målet er, at vi skal spare 15 %. Samtidig skal vi fastholde kvalitetsniveauet. Jeg går til opgaven med en forventning om, at vi kan skabe tryghed og sikkerhed for borger og erhvervsliv samtidig med, at vi realiserer de ønskede besparelser. Det er en kolossal stor opgave, siger Kasper Sønderdahl.

NAVNE

Maj 2015 · BRANDVÆSEN

Ud over at have været beredskabschef i Lyngby-Taarbæk har Rasmus Storgaard Petersen de sidste par år også været ansvarlig for den operative ledelse af beredskabet i Gentofte.

værnepligtig i 2003, fra Falck og fra Københavns Brandvæsen.

Beredskab Øst henter chef fra egne rækker Rasmus Storgaard Petersen skal spare stort uden at forringe serviceniveauet Af Erik Weinreich

erviceniveauet må ikke forringes. Samtidig skal der allerede fra 1. januar 2016 spares ca. 8,5 mio. kr. årligt ud af et samlet budget i størrelsesordenen 75 mio. kr. Sådan lyder udfordringen for Rasmus Storgaard Petersen, der netop er udpeget som chef for Beredskab Øst, der er det fælles beredskab for fem kommuner nord for København: Ballerup, Gentofte, Gladsaxe, Herlev og Lyngby-Taarbæk. De seneste seks år har han været først viceberedskabschef og siden beredskabschef i Lyngby-Taarbæk Kommune, og ud over at have været beredskabschef

i Lyngby-Taarbæk har Rasmus de sidste par år også været ansvarlig for den operative ledelse af beredskabet i Gentofte Kommune, så han er godt kendt med området, dets udfordringer og dets potentiale. Hans baggrund er en målrettet uddannelse i ledelse inden for beredskabet, inklusiv en uddannelse som diplomingeniør fra DTU og en master i brandsikkerhed. Før ansættelsen i Lyngby-Taarbæk Kommune har han samlet beredskabsfaglig og ledelsesmæssig erfaring fra Beredskabsstyrelsen, hvor han startede sin karriere som

NY SLUKNINGSKONTRAKT De fem kommuner er gået sammen om et fælles beredskab, fordi de er relativt ens på området og har et robust og næsten ensartet beredskab, der i alle kommuner er baseret på slukningskontrakter med Falck. Der skal således kun mindre justeringer til at skabe et ensartet serviceniveau i alle kommuner. Forarbejdet til sammenlægningen er nået forholdsvis langt, inklusiv en revision af den risikobaserede dimensionering, og Rasmus Storgaard Petersen forventer indenfor få måneder at kunne udbyde en ny kontrakt for brandslukning samt en række nye brandkøretøjer. Arbejdet tilrettelægges mere generelt ud fra analyser, der indikerer, at der vil kunne hentes stordriftsfordele, uden at udrykningstider grundlæggende ændres. LEJER SIG IND Administrationen for det fælles beredskab placeres efter planen på Gladsaxe Kommunes brandstation, hvor man lejer sig ind på samme måde som på andre, kommunalt ejede brandstationer. Der ændres således ikke på ejerskab i forhold til bygninger. Iøvrigt overdrages kommunalt ejet materiel først til selskabet, når det er fuldt afbetalt. Indtil videre fordeles udgifterne ud fra de nuværende budgetter, og senest i 2020 skal kommunerne fastsætte en endelig fordelingsnøgle. § 60 AFTALE Aftalen om det samordnede beredskab er allerede sendt til godkendelse i Statsforvaltningen. Af den fremgår det bl.a., at beredskabskommissionen for Beredskab Øst alene skal bestå af de fem borgmestre samt de to politidirektører fra henholdsvis Nordsjællands Politi og Københavns Vestegns Politi.

N AV N E

BRANDVÆSEN · Maj 2015

Viceberedskabschefen tager over Søren Brøndtoft udnævnt til ny beredskabschef i Høje Taastrup Af Erik Weinreich

øren Brøndtoft overtager 1. juni stillingen som beredskabschef i Høje Taastrup Kommune. Han har siden 2008 været viceberedskabschef og har kørt et tæt parløb med den hidtidige beredskabschef Nikolaj Jetsmark Andersen, der bliver centerchef i samme kommune. Søren Brøndtoft begyndte sin karriere i beredskabet i 1992 som værnepligtig i Beredskabsstyrelsen, hvor han efterfølgende fik en officersuddannelse og bl.a. underviste på indsatslederkurser på Bernstorff Slot. I 2006 blev han ansat i forebyggende afdeling hos Københavns Brandvæsen for to år senere at komme til Høje Taastrup. Både i København og i Høje Taastrup har Søren Brøndtoft blandt meget andet stået for sagsbehandling af risikovirksomheder. I forbindelse med den kommende sammenlægning af beredskaber har Søren Brøndtoft repræsenteret Høje Taastrup i arbejdsgrupper for forebyggelse og økonomi og på det seneste også i arbejdsgruppen for risikobaseret dimensionering. Ud over beredskabschef og viceberedskabschef har beredskabet i Høje Taastrup siden februar 2014 også haft en beredskabsinspektør til hjælp ved både brandsyn, indsatsledelse og andet arbejde.

Husk at melde ny adresse Nyt job og/eller ny adresse kan give leveringsproblemer for BRANDVÆSEN. Vi modtager ikke oplysningerne automatisk, og somme tider ophører Postdanmarks adresseændring efter nogle måneder, hvorefter bladet ikke kan afleveres. Husk derfor at klikke ind på FKBs hjemmeside og giv de korrekte oplysninger om din nye adresse og/eller ny arbejdsgiver: www.fkbnet.dk ”Adresseændring” under fanebladet ”kontakt”.

Viceberedskabschef Søren Brøndtoft overtager 1. juni jobbet som beredskabschef i Høje Taastrup.

Østsjællands Beredskab Beredskabet i Høje-Taastrup Kommune bliver ved årsskiftet lagt sammen med beredskaberne Greve, Ishøj, Køge, Roskilde, Solrød, Stevns og Vallensbæk kommuner i selskabet Østsjællands Beredskab. Dette skal betjene 319.000 indbyggere og et område på knapt 1.000 km2. Det samlede beredskab (inkl. Falck) har i dag ca. 116 fuldtidsansatte, omkring 140 deltidsansatte og 200 frivillige. Det samlede årlige budget er i størrelsesordenen 100 mio. kr.

NAVNE

Maj 2015 · BRANDVÆSEN

Hvem er ansat hvor? Sammenlagte beredskaber har nye adresser og nye EAN-numre

Nikolaj Jetsmark Andersen får personaleansvar for 250 kommunale medarbejdere.

Ny chefstilling i samme kommune Høje Taastrups beredskabschef bliver centerchef

I forbindelse med sammenlægning af kommunale beredskaber til nye og store enheder, har FKB behov for oplysninger, så sekretariatet kan udsende korrekte opkrævninger på kontingent og abonnement. Vi beder derfor om, at man ved sammenlægning giver besked om: • Navn og fysisk adresse på det nye beredskab. • Mailadresse til bogholderi. • EAN-nummer. • Navne på FKB-medlemmer og -abonnenter i det nye selskab, herunder også oplysninger om, hvor de tidligere var ansat. • Tilsvarende gælder for medlemmer af beredskabskommissioner, som kommunerne har tegnet abonnement på.

Af Erik Weinreich

ikolaj Jetsmark Andersen fratræder den 1. juni sin stilling som beredskabschef i Høje-Taastrup Kommune til fordel for et job som chef for kommunens Center for ejendomme og internstyring. Centeret har ansvaret for kommunens ejendomme, rengøring, kantine drift, vagt og vægterkorps, samt teknisk servicepersonale på kommunens skoler. Samlet er der af ca. 250 medarbejdere. Det er blevet til ti år i brandvæsnet, hvor Nikolaj Jetsmark Andersen i samarbejde med kollegaerne i Ishøj og Vallensbæk kommuner og Falck har været med til at modernisere det fælles brandvæsen ved blandt andet at indkøbe helt nye brandkøretøjer og materiel, således at brandstationen i dag fremstår som en af Danmarks mest moderne. Nikolaj Jetsmark er uddannet bygningskonstruktør, og var bl.a. byggesagsbehandler i Roskilde og Taarnby, inden han kom til Høje Taastrup.

VARSLINGSLYS TIL FAGFOLK

Varslingslys fra Ferno Norden er det foretrukne valg, når de professionelle brugere selv skal vælge. Markedets kraftigeste lys kombineret med verdensklasse teknologi giver dig et udrykningskøretøj, der er meget synligt på vejene.

5 års garanti på elektronikken Patenteret Linear-LED teknologi

Nyt om navne BRANDVÆSEN omtaler gerne udnævnelser og mærkedage for redningsberedskabets ledende medarbejdere. Send blot en mail med oplysninger til: fkb@fkbnet.dk

Tlf: 43624316 www.fernonorden.dk E-mail: fas@fernonorden.com

FKB

BRANDVÆSEN · Maj 2015

Beredskabet til debat på Folkemødet Brandkadetter, sammenlægning og opgaver under terrorhandlinger. Beredskabet viser flaget Af Erik Weinreich

om de to foregående år er FKB en naturlig deltager i Folkemødet på Bornholm, der i år finder sted den 11.-14. juni. Et kæmpe arrangement, hvor politikere, interesseorganisationer og alle andre mødes for at udveksle og lytte til synspunkter. Torsdag eftermiddag vil mindst tre folketingspolitikere deltage i en debat i beredskabsteltet, hvor de mange sammenlægninger samt ikke mindst økonomien i redningsberedskabet bliver nævnt. Fredag vil der være en diskussion om, hvordan redningsberedskabet kan støtte den politimæssige indsats under

terrorhandlinger. Ved terrorhandlingen i København i februar måtte vidner til skyderierne vente flere timer i en stor sal, hvor de sad med stor afstand for ikke at kunne tale sammen. I et sådant tilfælde ville beredskabets frivillige måske kunne påtage sig at servere kaffe for at forkorte ventetiden. FKB Lørdag vil Falck og Bornholms Brandvæsen demonstrere frigørelse af fastklemte, og søndag vises hjertelungeredning. Beredskabsteltet samler som de andre år Beredskabsforbundet, Falck,

Beredskabsstyrelsen samt FKB, der i år sekunderes af et hold brandkadetter. Under hele mødet vil repræsentanter for FKB være til stede. DEMOKRATI Folkemødet i Allinge på Bornholm blev første gang holdt i 2011 med 3.000 deltagere. Siden er det gået stærkt, og sidste år var der 22.000 deltagere, samt over 2.100 events. Mødet, der holdes i uge 24, har som sit vigtigste formål at styrke demokratiet og dialogen i Danmark.

Link: www.brk.dk/folkemoedet

s k a d e s e rv i c e i sandhedens øjeblik

w w w. byg n i n g s ko n t ro l . d k DB-82x50.indd 1

DØGNVAGT 7228 2819 13-01-2011 16:15:56

FKB

Maj 2015 · BRANDVÆSEN

FKB i stærk forandring

”Nytænkning” er nøgleordet for FKB, der har en central position i samarbejdet mellem de nye beredskaber, understregede formanden, Niels Christensen.

Sammenlægningen af kommunale beredskaber vil grundlæggende ændre på FKB. Foreningen ansætter snarest en sekretariatsleder, der skal forberede nye serviceopgaver for de nye beredskabsenheder Af Erik Weinreich

en nye struktur for de kommunale beredskaber med 20 enheder vil styrke FKB, der vil få en endnu mere central placering med nye opgaver, forudser bestyrelsen og kredsformændene. På et kickstartmøde i april, hvor bestyrelsen havde indbudt fire repræsentanter for hver kreds, var der stor enighed om, at FKB allerede nu skal styrke sekretariatet, så det er klar til en udvidet service efter nytår. Bestyrelsen fik således mandat til hurtigst muligt at projekt-ansætte en

sekretariatsleder, der som sin fornemste opgave skal analysere hvilke behov, de 20 enheder vil efterspørge. Sekretariatslederen skal bl.a. kontakte de 20 chefer og høre om deres forventninger, herunder også til såvel intern som ekstern kommunikation. Disse forventninger vil herefter danne grundlag for den forandringsproces, som også FKB skal igennem. For at også medlemmer og samarbejdspartnere skal kunne følge forandringsprocessen, fik bestyrelsen ligeledes mandat til at ansætte en kommunikationskonsulent.

FORSLAG TIL FREMTIDEN På kickstartmødet blev der sat en hel del ord på forventninger og ønsker til fremtidens FKB. En stor del vil kræve ændringer i foreningens vedtægter. Intet er besluttet endnu, så følgende er alene at betragte som et idékatalog: FKB skal kunne servicere alle personalegrupper i de 20 beredskabsenheder. Det vil ikke længere give mening at holde fx økonomi-, jura- og HR-medarbejdere uden for. Med de nye kompetencer, som holdledere har fået, bør de også kunne være fuldgyldige medlemmer.

FKB

BRANDVÆSEN · Maj 2015

ET STÆRKERE FKB Foreningens grundlæggende opbygning bør i den forbindelse overvejes nøje i forhold til, at FKB ændrer formål til mere direkte at repræsentere de kommunale beredskaber frem for beredskabschefer. En sådan ændring give foreningen mere vægt, fordi dens holdninger ikke som nu ofte personificeres med formanden. I fremtiden vil sekretariatet skulle koordinere og formulere høringssvar og samtidig være et praktisk mellemled til større politisk indflydelse. FLERE SLAGS VÆRDI Et væsentligt parameter for et stærkt FKB vil være, at sekretariatet er værdiskabende og har styr på fagligheden. Det vil også give god mening, at sekretariatet

har direkte indtægter fra opgaver for alle beredskabsenheder.

Faggrupperne spiller i dag en væsentlig rolle for FKBs faglighed, og det vil være naturligt at se på skillelinjerne mellem faggrupperne i forhold til de nye beredskabers opgaver Eksempelvis vil sekretariatet kunne udarbejde kravspecifikationer og lave fælles udbud af nye køretøjer, indsatsdragter m.v., ikke mindst fordi der

fremover givet vil blive færre varianter af materiellet. Og fælles udbud behøver ikke stoppe ved indsatsmateriellet. Måske også IT og forsikringer kan sendes i fælles udbud. Alt sammen vil kræve et sekretariat med stærke kompetencer og et bredt netværk, og det er slet ikke sikkert, at en udvidelse med en sekretariatsleder og en kommunikationskonsulent vil være tilstrækkeligt. I forhold til hvilke opgaver, sekretariatet skal løse, vil yderligere medarbejdere – fastansatte og mere eller mindre løst tilknyttede – ikke være utænkeligt. DAGLIG DRIFT Sekretariatet skal fortsat udføre en del praktiske opgaver herunder arrangere

FKB er ved at ruste sig til at kunne servicere 20 stor-beredskaber. Som noget af det første bliver sekretariatet allerede i år udvidet med mindst en medarbejder.

Husk vi har også stigen i skal bruge. Wibe, Just, Günzburger, alle EN 1147 godkendte.

tlf. 56 31 58 15

www.firetechnique.dk

15596#EKSTRÖM

Kontakt os når i skal bruge løsninger på taget af jeres biler. Sikker nedtagning af alle typer udstyr. Manuelt og elektrisk. Fra

FKB

Maj 2015 · BRANDVÆSEN

årsmøde og være tovholder for faglige arrangementer som fx forebyggelsesseminarer. Faggrupperne spiller i dag en væsentlig rolle for FKBs faglighed, og det vil være naturligt at se på skillelinjerne mellem faggrupperne i forhold til de nye beredskabers opgaver. Det gælder ikke mindst, når der er truffet politisk beslutning om hvilke opgaver, kommunale beredskaber skal overtage fra Staten. MODERNE MEDIER Meget væsentlig skal hele foreningens virke bindes sammen af en styrket information og kommunikation, der skarpere end nu skal baseres på beredskabernes behov.

I dag spiller BRANDVÆSEN en væsentlig rolle som trykt blad. Det vil bladet sikkert gøre en tid endnu, men nye medier spiller er stigende rolle, så måske skal kommunikationen digitaliseres i højere grad. Samtidig med en ny foreningsstruktur vil behovet ændres for hvilke informationer, der skal deles med hvem. Ud fra de enkelte behov bør der fastlægges en kommunikationsstrategi for det trykte blad, for udsendelse af en digital version, for hjemmesiden og for de sociale medier. ØKONOMISK NYTÆNKNING Hvor grundlaget for FKB hidtil har været medlemmerne, vil de 20 beredskabsenheder spille en mere direkte rolle i den nye struktur. Derfor bør der også ses

nærmere på kontingenter i forhold til brugerbetaling fra de 20 enheder. En brugerbetaling kunne evt. baseres på KLs fordelingsnøgle. SIGNALVÆRDI Foreningen af Kommunale Beredskabschefer er i dag en chefforening, der har rødder i Dansk Brandinspektørforening og Foreningen af Civilforsvarsledere i Danmark. Det nye FKB vil med sit nye virke skulle have et nyt navn, der signalerer, hvad organisationen står for, og hvem den repræsenterer. Med andre ord er der lagt op til lige så store ændringer i FKB som i de kommunale beredskaber, og langt større ændringer end ved sammenlægningen af de to førnævnte foreninger i 1994.

Teknisk leder er ikke indsatsleder Ansvaret for mændenes sikkerhed kommer først. Ti år med holdleder som teknisk leder. Det blev til de lokale løsninger, som der blev lagt op til Af Erik Weinreich

lle holdledere er uddannet til at kunne agere på et skadestede og lede indsatsen af eget hold, hvis indsatslederen ikke er nået frem, og i ti år har der desuden været mulighed for, at holdledere kan få en supplerende uddannelse, så de uden hjælp fra en indsatsleder kan stå for hele den tekniske ledelse på skadestedet. Men kun under visse forudsætninger: •D et gælder alene den type indsatser, som han i den pågældende kommune er uddannet til at måtte stå for. •H oldlederen leder kun sit eget hold. Holdlederen har først og fremmest ansvar for sit holds sikkerhed og må ikke distraheres af andre opgaver. LOKALE LØSNINGER Muligheden for, at en holdleder kan fungere som teknisk leder, lagde direkte

op til lokale løsninger i forhold til, hvad der giver god mening i den pågældende kommune. Modellerne er da også meget forskellige. Nogle kommuner har fravalgt muligheden, mens andre benytter den forholdsvis meget. Her skæves bl.a. en del til lange køreafstande og til omkostningerne til såvel efteruddannelse af holdledere som det tillæg, som holdlederne efterfølgende får til lønnen. Holdledere som tekniske ledere benyttes først og fremmest ved melding om naturbrand, ild i container i det fri, bilbrand i det fri og lignende, men også ved melding om lidt større hændelser kan holdlederen – i nogle kommuner – stå for indsatsen. Det kan ligeledes have betydning, om et indsatslederområde har tilstrækkelig

med hændelser til, at indsatslederne kan opretholde deres rutine. LOKAL UDDANNELSE Efteruddannelse af holdledere, der skal fungere som tekniske ledere, skal naturligvis målrettes de indsatser, som i den pågældende kommune er defineret som ”holdleder-opgaver”. Kommunalbestyrelsen beslutter derfor uddannelsesniveauet, og efterfølgende kan uddannelsen sagtens foregå lokalt. I praksis foregår meget af denne uddannelse hos eget redningsberedskab, men der er intet i vejen for, at den kan foregå hos et naboberedskab, på en brandskole eller hos Beredskabsstyrelsen Teknisk Skole. Er holdlederen ansat af Falck, står Falck ofte for efteruddannelsen.

FKB Å R S M Ø D E 20 1 5

BRANDVÆSEN · Maj 2015

ÅRSMØDE 2015 I FREDERIKSHAVN

Af Sven Urban Hansen og Tommy Rise, årsmødearrangører

Indkaldelse til generalforsamling I henhold til vedtægter for Foreningen af Kommunale Beredskabschefer indkaldes herved til generalforsamling

fredag den 28. august 2015 kl. 10.00 i Arena Nord i Frederikshavn Generalforsamlingen er for foreningens A-medlemmer og æresmedlemmer ansat som beredskabschefer. Seniormedlemmer og æresmedlemmer, tidligere ansat som beredskabschefer m.m., kan overvære generalforsamlingen uden tale- og stemmeret. Dagsorden følger i næste nummer af BRANDVÆSEN. Niels Christensen, formand for FKB

Foreningen af

Kommunale Beredskabschefer

Foreningen af Kommunale Beredskabschefers årsmøde holdes i år i Frederikshavn. Det sker i dagene 26., 27. og 28. august med Arena Nord som centrum for møder og udstilling I Arena Nord er det muligt at samle alle årsmødets aktiviteter, og vi er således overbevist om, at både medlemmer, gæster og udstillere får rigtige gode forhold. Brandpunkterne er placeret i selve multihallen, og på parkeringsarealet umiddelbart uden for Arena Nord er de store brandpunkter til køretøjer placeret. Igen i år er der meget stor interesse fra udstillernes side, men der er endnu stande tilbage, som kan bestilles via FKBs hjemmeside. Prisen for at deltage i årsmødet 2015 er tilpasset den almindelige prisudvikling. TILMELDING Som i de tidligere år er det FKBs sekretariat, der forestår administrationen i forbindelse med såvel tilmelding til møderne som hotelreservationer. •T ilmelding til årsmødet skal ske online via foreningens hjemmeside www.fkbnet.dk. •K lik på fanebladet Arrangementer > Årsmøde, hvor der er mulighed for at foretage direkte registrering. •V ed spørgsmål eller problemer med tilmelding, kan der rettes henvendelse til FKBs-sekretariat på tlf. 57 82 02 03. 3. GANG Det er i år tredje gang, årsmøde holdes i Frederikshavn. En del læsere vil sikkert huske tilbage til 1992 og 2005, hvor vi sidst holdt årsmøde i denne by, så med disse gode oplevelser i erindringen, ønsker vi alle et godt årsmøde i Frederikshavn.

F K B Å RS MØDE 2015

Maj 2015 · BRANDVÆSEN

FORELØBIGT PROGRAM FOR

FKBs ÅRSMØDE 2015

Onsdag den 26. august Kl. 13.00 Foreningen af Kommunale Beredskabschefers årsmøde åbnes ved Arena Nord af formanden, beredskabschef Niels Christensen, IkastBrande. Derefter byder borgmester Birgit S. Hansen gæster og deltagere velkommen til Frederikshavn.

Kl. 13.30 Brandpunkter besøges Kl. 14.00 Aktuelt indlæg. Emnet fastsættes senere for at kunne være så aktuelt som muligt.

Kl. 15.00 Brandpunkter besøges Kl. 17.00 Brandpunkter og årsmøde sekretariatet lukker Kl. 19.00 Kammeratskabsaften Kammeratskabsaftenen er i år henlagt til den gamle Knivholdt Hovedgaard, der ligger lige udenfor Frederikshavn. På Knivholdt vil den store lade være indrettet med en maritim, stærk og historisk iscenesættelse, baseret på festivalen Tordenskioldsdage. Ved åbningen af aftenen erklæres vi nu som antaget besætning på

togt med den danske flåde under Store Nordiske Krig – i året 1717. Med Tordenskiold som skibschef rejser vi gennem en fantastisk fortælling, hvor vi møder historien om Peter Wessel, flåden, Store Nordiske Krig – og Frederikshavn (Fladstrand). Forplejningen vil bestå af Suppe og Kød, der tilberedes i forlægningslejren. Skafningen foregår gående, stående, og siddende. De bemandede drikkeboder sørger løbende for, at tørsten holdes fra livet hos ”mandskabet”. Der er således lagt op til et festligt gensyn med kollegaer og venner fra hele landet, hvor vi kan blive rystet sammen, så den gode brandmandsstemning skulle være til stede, når årsmødet fortsættes de følgende dage.

Programmet for årsmødet i Frederikshavn er bare kanon!

FKB Å R S M Ø D E 20 1 5

BRANDVÆSEN · Maj 2015

Torsdag den 27. august

Kl. 12.30 Frokost Kl. 13.15 Brandpunkter besøges

Kl. 09.30 Brandpunkter åbner Kl. 10.20 Forsvarsministeriets syn på aktuelle emner i beredskabet Det er en stor glæde at kunne byde en repræsentant fra Forsvarsministeriet velkommen til FKBs årsmøde. Dette indlæg vil give ministeriets syn på aktuelle emner indenfor beredskabsområdet, herunder nyt om den kommende ny aftale for Redningsberedskabet.

Kl. 10.55 Brandpunkter besøges Kl. 11.55 Nyt fra beredskabsstyrelsen Direktør Henning Thisen, Beredskabsstyrelsen, vil i sit indlæg fortælle nyt fra Beredskabsstyrelsen.

Kl. 13.45 DMI – Klima og varsling Fremtidens klima stiller krav til den samfundsmæssige klimatilpasning og derigennem beredskabernes organisering før og efter en skadevoldens hændelse. Hvad er de nyeste konklusioner om fremtidens klima, og hvordan kan DMI hjælpe i forbindelse med en kraftigere klimapåvirkningen af byerne, det åbne land og kysterne. Foredragsholdere: DMIs beredskabschef Knud Jacob Simonsen samt dataog leverancekoordinator Kim Sarup.

Kl. 14.15 Brandpunkter besøges Kl. 15.00 Formanden for FKB har ordet Formanden for FKB, Niels Christensen, vil komme med et indlæg om aktuelle emner.

Kl. 15.30 Brandpunkter besøges Kl. 16.30 Brandpunkter lukker Kl. 18.30 Festmiddag i Arena Nord Gæster, medlemmer og ledsagere bliver budt til festmiddag og underholdning, Der bliver udarbejdet bordplan, der ophænges ved årsmødesekretariatet og ved indgang til festsalen.

Fredag den 28. august Kl. 09.00 Brandpunkter besøges Kl. 10.00 Mødesal, Arena Nord Generalforsamling i Foreningen af Kommunale Beredskabschefer for foreningens A-medlemmer.

Kl. 12.00 Frokost

Forretnings forbindelse r til udstillern e og medarb ejdere fra rednings beredskabe rn e er hjertelig velkomm en til at bes ø g e brandpunk terne fr edag formid d ag

– fri entré.

Frederikshavn kalder sig Tordenskiolds by, og siden 1998 har byen sat søhelten i scene.

F K B Å RS MØDE 2015

Maj 2015 · BRANDVÆSEN

PROGRAM FOR LEDSAGERE Onsdag den 26. august Kl. 19.00 Kammeratskabsaften Ledsagere og udstillere er indbudt til at deltage i kammeratskabsaftenen, der i år er henlagt til den gamle Knivholdt Hovedgaard. Her vil deltagerne blive rystet godt sammen i selskab med Tordenskiolds soldater som en hyggelig indledning til de kommende dages fællesskab.

Torsdag den 27. august Kl. 09.30 Skagen og Råbjerg Mile Busafgang fra Hotel Scandic. Årets ledsagertur går til noget af det smukkeste i Danmark, nemlig Skagen. Vi kører fra Frederikshavn og forbi krudttårnet, som er en del af en

gammel befæstning, som bl.a. den berømte søhelt Peder Tordenskiold anvendte som base. Vi fortsætter mod Skagen og kører til Grenen, hvor Sandormen holder klar til at køre os helt ud, hvor de to have mødes. Et smukt syn i alt slags vejr. Turen fortsætter herefter til havneområdet, hvor vi kan nyde livet af både turister og erhverv, og vi sætter os til bords i den kendte Restaurant Parkhuset, som byder på en udsøgt frokost. På vejen hjem kører vi gennem Gammel Skagen, hvor vi fra bussen kan nyde synet af de flotte huse i det oprindelige fiskerleje. Vi kommer også forbi mange af de kendte hoteller i området, bl.a. Ruths Hotel. På vej sydpå stopper vi på P-pladsen ved Råbjerg Mile, hvor der serveres en lille forfriskning, og inden vi igen nærmer os Frederikshavn, kører vi forbi den populære palmestrand.

Med på hele turen er et par guider, som stort set har svar på alt. Inden ankomsten til Hotel Scandic omkring kl. 15.15, vil der være mulighed for at stige af bussen ved Arena Nord, hvor årsmødet med tilhørende udstilling afvikles.

Kl. 18.30 Festmiddag i Arena Nord

Fredag den 28. august Fredag formiddag er der mulighed for på egen hånd at tage en slentretur i Frederikshavns spændende forretningsgader.

Kl. 12.00 Frokost i Arena Nord.

FKB Å R S M Ø D E 20 1 5

BRANDVÆSEN · Maj 2015

Overnatningsmuligheder Vi har reserveret værelser på fire hoteller, der alle ligger centralt i forhold til Arena Nord, hvor årsmødet holdes. De nærmere afstande til Arena Nord er angivet ved hotellerne, og som sædvanlig arrangeres fælles bustransport til såvel årsmøde som kammeratskabsaften. Hotelværelser reserveres og betales sammen med tilmelding til årsmødet.

Arena Nord Rimmens Allé 37 9900 Frederikshavn Link: www.arenanord.dk

Hotel Jutlandia

Afstand til Arena Nord 1,6 km Hotel Jutlandia er et familiedrevet, 4-stjernet hotel. Det ligger centralt ved havnen og tilbyder fitness med løbebånd, håndvægte m.m. Trådløst netværk på hele hotellet. Der er fri parkering bilen og tilbud om parkering i aflåst garage. Havnepladsen 1 9900 Frederikshavn Link: www.hotel-jutlandia.dk

Hotel Jutlandia.

Hotel Frederikshavn Sømandshjem.

Hotel Frederikshavn Sømandshjem Afstand til Arena Nord 1,4 km

Trods navnet byder Hotel Frederikshavn Sømandshjem også velkommen til alle landkrabber. Værelserne er nyrenoverede, hotellet har 3 stjerner og er kendt for en personlig service. I sommerhalvåret kan man tilmed låne en gratis bycykel, mens bilen holder gratis parkeret. Tordenskjoldgade 15 B 9900 Frederikshavn Link: www.hotelfrederikshavn.dk

Hotel Scandic The Reef Afstand til Arena Nord 1,4 km

Hotel Scandic The Reef er byens store hotel, hvis tropiske vandland giver opholdet et eventyrligt touch. Ud over vandland er der fitnessrum og sauna. Hotellet har 4 stjerner, en central beliggenhed og fri parkering. Tordenskjoldgade 14 9900 Frederikshavn Link: www.scandichotels.dk/frederikshavn Hotel Scandic The Reef.

F K B Å RS MØDE 2015

Maj 2015 · BRANDVÆSEN

Best Western Herman Bang.

Hotel Best Western Herman Bang Afstand til Arena Nord 1,2 km

Best Western Herman Bang er et 3-stjernet byhotel med en historie, der går tilbage til 1882. Blandt faciliteterne kan nævnes spabad og fri Wi-Fi. Hotellet ligger super centralt midt på gågaden i Frederikshavn og med gode P-forhold bagved. Tordenskjoldgade 3 9900 Frederikshavn Link: www.hermanbang.dk

Priser på hotelværelser i forbindelse med Årsmøde 2015 HOTEL Hotel Jutlandia Hotel Frederikshavn Sømandshjem Hotel Scandic The Reef Best Western Herman Bang

ENKELTVÆRELSE PR. NAT INKL. MORGENMAD kr. 870,- kr. 725,- kr. 775,- kr. 880,-

Priser for deltagelse i Årsmøde 2015 ARRANGEMENT Deltagergebyr inkl. én ledsager Kammeratskabsaften – onsdag Frokost – torsdag Frokost – fredag Festmiddag – torsdag Ledsagertur – torsdag

DOBBELTVÆRELSE PR. NAT INKL. MORGENMAD kr. 1.070,kr. 895,kr. 885,kr. 1.035,-

Tilmelding

PRIS PR. PERSON kr. 900,kr. 310,kr. 230,kr. 230,kr. 540,kr. 130,-

Rettidig betaling Sekretariatet vil bestræbe sig på hurtig udsendelse af fakturaer for deltagelse i årsmødet. Fra i år betales hotelophold sammen med deltagelse i årsmødet. Dette for at lette administrationen hos deltagerne. Bemærk sidste betalingsdag på fakturaen.

Tilmelding til såvel overnatning som årsmødets arrangementer foregår via FKBs hjemmeside www.fkbnet.dk. Sidste frist for tilmelding er den 21. juni.

Meld til nu!

Husk rettidig tilmelding. Ved tilmelding til årsmødet efter 21. juni tillægges et gebyr på kr. 250,- pr. tilmelding med max to personer. Sen tilmelding koster ekstra i administration. Vi forsøger med gebyret at lokke alle til at tilmelde i god tid.

SAMM E N L Æ G N I N G

BRANDVÆSEN · Maj 2015

Horsens kan blive underentreprenør for Horsens

Horsens og Hedensted er enige om en administrativ minimalløsning for beredskabet. Udlicitering giver budgettryghed

Af Erik Weinreich

orsens og Hedensted er på vej med landets måske slankeste beredskabsenhed, der alene skal omfatte de myndighedsopgaver, der pålægges i beredskabsloven, og hvor alt, hvad der kan udliciteres, også bliver det. Modellen, der giver en høj budgetsikkerhed, er hentet fra Hedensted, der i mange år har haft Falck og Vejle Brandvæsen som entreprenører. Noget utraditionelt overføres modellen til også at gælde for Horsens, hvis

afdeling Service og Beredskab ud over brandvæsen også står for en række kommunale serviceopgaver, inklusiv færgefart, handicapkørsel og genbrugsplads. Rent praktisk er det tanken, at det fælles beredskab skal sende brand og redning i udbud, hvor både Falck, nabobrandvæsner og Horsens Kommune kan byde ind på forskellige delområder. I realiteten vil Horsens således kunne blive underentreprenør for brandslukning

i Horsens Kommune, blot med et § 60 selskab som mellemlag. BYGGESAGER I BEGGE KOMMUNER De beredskabsmæssige opgaver, der skal ligge i selskabet, er bl.a. indsatsledelse, beredskabsplanlægning, brandsyn og brandteknisk byggesagsbehandling. For at bevare den lokale forankring i byggesagsbehandlingen er det tanken, at medarbejderne rent fysisk skal arbejde i begge kommuner fordelt på faste dage.

BRÆNDER DU FOR RÅDGIVNING? I COWI Aalborg søger vi 1-2 nye kolleger, som brænder for at skabe spændende byggerier og finde de gode løsninger COWI Fire Danmark er et stærkt team bestående af 15 dygtige brandrådgivere fordelt over hele landet. Vi er forankret i COWIs division for byggeri og vi samarbejder med vores kolleger inden for tunneller, industri og risiko

SE DET FULDE OPSLAG PÅ www.cowi.dk/job - ansøgningsfrist 10. juni 2015

POWERING YOUR 360° SOLUTIONS COWI er en førende rådgivningsvirksomhed, der skaber værdi for kunder, borgere og samfund gennem vores 360°-tilgang. Vi angriber udfordringerne fra mange forskellige vinkler for at skabe sammenhængende løsninger for vores kunder.

S A MMENLÆGNING

Maj 2015 · BRANDVÆSEN

VEDTÆGTER INDEN SOMMER Lige nu arbejdes der på, at vedtægterne for det fælles selskab kan sendes til godkendelse i Statsforvaltningen inden sommerferien. Processen er derefter, når vedtægterne er godkendt, at bestyrelsen for selskabet hurtigst muligt skal udpege

en chef for det fælles beredskab, så man kan komme i gang med den risikobaserede dimensionering, der skal danne grundlag for besparelser. I den forbindelse er Horsens ved at trække beredskabs-delen ud af det samlede budget for førnævnte Service

og Beredskab, så tallene umiddelbart kan sammenlignes med beredskabsbudgettet for Hedensted. Navnet for det kommende beredskab for Hedensted og Horsens er endnu ikke på plads, men fællesskabet omtales som HH-modellen.

Navne på 12 chefer og 11 enheder Af Erik Weinreich

Brikkerne i det nye beredskabskort er ved at falde på plads. Endnu mangler kun Bornholm at finde en samarbejdspartner af sparre og spare sammen med. 11 af fremtidens beredskabsenheder er blevet navngivet, og ved redaktionen slutning havde 12 enheder ansat de personer, der som beredskabschefer/beredskabsdirektører skal sætte standarden for fremtidens kommunale beredskaber.

Kommuner i ny beredskabs-enhed

Hjørring, Frederikshavn, Brønderslev, Jammerbugt, Thisted, Morsø, Aalborg, Rebild, Vesthimmerland, Mariagerfjord, Læsø Lemvig, Struer, Skive, Holstebro Viborg, Silkeborg Ringkøbing-Skjern, Herning, IkastBrande Varde, Esbjerg, Fanø Tønder, Haderslev, Aabenraa, Sønderborg Randers, Favrskov, Norddjurs, Syddjurs Aarhus, Skanderborg, Odder, Samsø Horsens, Hedensted Billund, Vejen, Vejle, Kolding, Fredericia, Middelfart Bogense, Kerteminde, Odense, Nyborg, Assens, Faaborg-Midtfyn, Svendborg, Langeland, Ærø Odsherred, Kalundborg, Holbæk, Lejre, Sorø, Slagelse Ringsted, Næstved, Faxe, Vordingborg Lolland, Guldborgsund Stevns, Køge, Solrød, Greve, Roskilde, Høje-Taastrup, Ishøj, Vallensbæk Gribskov, Frederikssund, Halsnæs, Hillerød, Egedal, Furesø Helsingør, Fredensborg, Hørsholm., Rudersdal, Allerød Ballerup, Herlev, Gladsaxe, Gentofte, Lyngby-Taarbæk København, Frederiksberg, Tårnby, Dragør, Rødovre, Hvidovre, Glostrup, Brøndby, Albertslund Bornholm

Enhedens navn

Chef Ny chef tiltræder 1. juni

Midtjysk Brand & Redning Brand & Redning MidtVest Sydvestjysk Brandvæsen

Østjyllands Brandvæsen Trekantsområdets Brandvæsen

Claus Bo Nielsen Klaus V. Hebsgaard Ny chef forventes at tiltræde 1. august Jens Mølgaard Jarl Vagn Hansen Kasper Sønderdahl Ny chef forventes at tiltræde 1. september Ny chef ikke ansat endnu Lars Nordahl Lemvigh Mogens Bjerregaard

Brand & Redning Vestsjælland

Ny chef forventes at tiltræde 1. august

Midt og Sydsjællands Brand & Redning Lolland-Falsters Brandvæsen Østsjællands Beredskab

Flemming Nygaard-Jørgensen Peter Søe Lars Robetjé

Nordsjællands Brandvæsen

Ny chef forventes at tiltræde senest 1. august Lars Rosenwanger

Beredskab Øst

Rasmus Storgaard Petersen Ny chef forventes at tiltræde 1. august

Chefstilling ikke opslået

B R A N D SI K K E R HED I P L E JE B O L IGER

BRANDVÆSEN · Maj 2015

Hvis beboere i plejeboliger kan omkomme ved en brand, må der være plads til forbedringer.

Krav om tidlig detektering af røg kom først i 2008 Krav til brandalarmer i plejeboliger er skærpet langsomt og ikke ud fra en bevidst strategi om at redde liv Af Carsten Michael Jacobsen, viceberedskabschef i Aalborg

istorisk har automatiske brandsikringsanlæg i plejeboliger haft det hovedformål at hindre katastrofebrande, hvor mange mennesker kunne omkomme, og i langt mindre grad (eller slet ikke) det formål at tage vare på den enkelte beboers sikkerhed. Men samfundets udvikling over tid har ændret forventningerne til formålet med denne brandsikring, og heldigvis er lovgivningen endelig fulgt med. Tilfældigt eller bevidst! I de tidlige bygningsreglementer var brandmæssige bestemmelser for plejeinstitutioner ligestillet med hoteller, kollegier m.fl. Først i 1982-reglementet kom der specifikke regler for sygehjem, plejehjem, hvilehjem m.v. SKÆRPEDE KRAV EFTER HAFNIA-BRAND De første krav var i virkeligheden det, vi i dag betegner som et manuelt varslingsanlæg, der udløses ved hjælp af brandtryk på gange og værelser eller ved central udløsning i reception eller vagtstue. Vendepunktet var storbranden på Hotel Hafnia, hvor 35 mennesker omkom. Som

en direkte følge indførtes i 1977 krav om automatiske alarmeringsanlæg, der blev aktiveret enten af røg eller af varme. TIDLIG DETEKTERING Først i bygningsreglementet fra 2008 kom der krav om tidlig detektering. Årsagen var ikke et særligt fokus på plejeinstitutioner, men mere en generel og logisk skærpelse, der var afledt af de nye termer omkring funktionskrav i byggeriet. DET ER RØGEN, DER DRÆBER De fleste boligbrande begynder i møbler eller tæpper, der for det meste består af faste stoffer med en lav, specifik overflade. Sådanne brande udvikler sig forholdsvis langsomt sammenlignet med dem, der opstår i brandfarlige gasser og væsker, brande i støv m.m. Uden at det på nogen måde skal opfattes videnskabeligt, kan man som en hovedregel sige, at brande i boliger producerer forholdsvis mere røg end varme i startfasen. Undersøgelser viser, at de fleste branddøde i boliger omkommer ved

røgforgiftning, forårsaget af bl.a. et højt indhold af kulilte i blodet, samt af andre giftige stoffer, der findes i brandrøg fra diverse kunststoffer. Det underbygger med alt tydelighed, at det er afgørende, at en brand detekteres i startfasen, så personale og redningsberedskab adviseres tidligt og får mulighed for at reagere. HELHEDEN FREM FOR ENHEDEN De tidligere krav om, at der blot skulle være røgdetektorer i fællesrum var en sikring af helheden frem for enheden, men efter mange års fastholdelse af dette princip er der i de nugældende regler taget hånd om både den enkelte plejehjemsbeboer og de øvrige beboere i samme institution. Der er ikke længere fastlagt en bagatelgrænse ved 10 sovepladser i bygningsreglementets forebyggende regler på området og det er således op til bygherre/rådgiver at sammensætte en brandstrategi med et sikkerhedsniveau, der afspejler Energistyrelsens bestemmelser i reglement og vejledninger.

B RA NDS IK K ERH ED I P LEJ EBOLIGE R

Maj 2015 · BRANDVÆSEN

Minister-fokus på brandalarmer Ejerne har ansvar for, at alarm-anlæggene er vedligeholdt Af Erik Weinreich

pdatering af forældede ABAanlæg bør være en naturlig del af den almindelige bygningsvedligeholdelse, lød det i april fra klima-, energi- og bygningsminister Rasmus Helveg Petersen. Anledningen var 2014-statistikken over branddøde, blandt hvilke der som tidligere år var en række beboere på plejehjem og i ældreboliger. Det er ejeren, der har ansvaret for, at en bygning er sikkerhedsmæssigt

forsvarligt indrettet, og ministeren kom med en klar opfordring til kommunerne om at holde fokus på plejeboliger og se efter, om der er automatiske brandalarmanlæg, og om anlæggene er tidssvarende. I et brev til alle landets kommuner skrev ministeren: - Det er vigtigt, at personer har mulighed for at komme i sikkerhed ved egen hjælp eller med hjælp fra andre, når der opstår brand i deres bolig. Derfor er

det vigtigt, at der i plejeboliger er installeret brandalarmanlæg, som advarer beboere og personalet så tidligt som muligt ved brand. - Automatiske brandalarmanlæg har gennemgået en stor udvikling, herunder brug af røgdetektorer, som kan sikre en hurtigere alarmering og dermed mulighed for en hurtigere redning af personer ved brand. - Det gælder beboernes sikkerhed.

AALBORG STRAMMEDE OP EFTER DØDSBRAND Alle plejeboliger har i dag ”autonome” røgmeldere Af Carsten Michael Jacobsen, viceberedskabschef i Aalborg

Aalborg Kommune oplevede vi tilbage i midt 90’erne en brand i en plejebolig, hvor en beboer desværre omkom. Denne brand vakte opsigt hos politikere og forvaltning, der havde ansvaret for dette område, idet boligen efter gængs opfattelse var ”brandsikker” vha. sprinkling, som også slukkede branden – men først da temperaturen pga. branden steg og udløste den termiske sikring i sprinklerhovedet. Det kunne efterfølgende konstateres at beboeren var omkommet pga. røgforgiftning. Det blev endvidere konstateret, at plejehjemmet var opført efter de regler,

der var gældende på opførelsestidspunktet. SUPPLERENDE ALARM TIL PERSONALET Som en konsekvens heraf udarbejdede Aalborg Kommune en intern retningslinje om indretning af plejeboliger, herunder også om brandsikkerhed og krav om røgdetektorer. Kommunens retningslinjer skulle supplere det sikkerhedsniveau, som Boligstyrelsen (nu Energistyrelsen) havde udmeldt via bygningsreglement. Det vil sige, at lovkrævede, automatiske brandsikringsanlæg (ABA eller AVS

med termisk detektion) skulle installeres som hidtil, men hvis der alene var termisk detektor i en bolig, skulle denne suppleres af en røgdetektor af samme kvalitet som nævnt i ABA forskriften. Den supplerende røgdetektor blev opsat som selvstændig (autonom) detektor og tilsluttet plejecentrets nødkald. På den måde kunne personalet få en tidlig varsling om fx ”røg stue 14” og nå at reagere i brandens begyndelsesfase. Det var en pragmatisk løsning af problemet, uden det var økonomisk uoverstigeligt eller medførte en stigning i antallet af blinde alarmer.

B R A N D SI K K E R HED I P L E JE B O L IGER

BRANDVÆSEN · Maj 2015

Greve har valgt et højere sikkerhedsniveau for ældre Røgmeldere i alle plejeboliger. Invitation til brand-besøg hos ældre. Forslag om skærpelse af krav til brandsikkerhed Af Erik Weinreich

orebyggende afdeling hos Greve Brandvæsen har siden 2012 haft særlig fokus på sikkerheden hos ældre og andre svage borgere. Tilsynet med alle plejecentre i kommunen, også de private, er skærpet, og i 2015 vil der i forbindelse med brandsyn blive gjort en ekstra indsats for at vejlede plejepersonale i forhold til brand. Sikkerhedsniveauet for ældre i Greve er generelt højere, end loven foreskriver. Bl.a. er alle termiske detektorer udskiftet, så samtlige plejeboliger i dag har røgmeldere, fortæller beredskabschef Jan Funk Nielsen. I EGET HJEM - Problemet er borgere i eget hjem. Her

kan vi ikke komme uden invitation, så her hjælper hjemmeplejerne. De ved, hvilke ældre, der kan have fordel af et besøg fra brandvæsnet, og formidler, at vi bliver inviteret. - Det sker som en del af projektet Brandsikker Bolig, hvor Greve er en af otte deltagende kommuner. KAN IKKE REGISTRERES - Selv om vi ikke har haft dødsbrande i Greve de senere år, er talmaterialet endnu så lille, at vi ikke kan dokumentere en effekt, og der er ingen statistik specielt for hos ældre. - Der er således ingen steder i Odindatabasen, hvor vi kan afkrydse alder på

beboere eller om der har været røgmelder i en bolig, hvor vi er blevet tilkaldt til brand, siger Jan Funk Nielsen. FORESLÅR GRADVIS SKÆRPELSE Danmark har ikke tradition for at skærpe krav til eksisterende byggeri, men man burde måske overveje en undtagelse i forhold til boliger med ældre beboere, foreslår Jen Funk Nielsen. Det kunne ske gradvist, så man begynder med kommunalt ejede boliger. Især vil beskyttede boliger være et godt sted at begynde. Lejeboliger kunne være næste trin, for ofte flytter ældre i lejlighed, når de fraflytter eget hus.

Plejeboliger bør have hurtige brandalarmer Alle boliger bør indrettes i forhold til ”svage beboere”, og hjælpemiddeldepoter bør kunne levere brandsikkerhed Af Peter Hofman-Bang, overingeniør i Sikkerhedsbranchen

en seneste tids debat peger på, at ikke alle automatiske brandalarmeringsanlæg i institutioner lever op til dagens standard. Konkret er det vurderet af en leverandør, at en tredjedel af plejehjemsbeboerne stadig kun har termomeldere. Disse har den samme svaghed som traditionelle sprinklere, nemlig at de – groft sagt – er til gavn for alle beboerne i de tilstødende brandceller, men ikke for beboeren i startbrandcellen. Det er der gode, tekniske løsninger på i vore dage. UDEN FORSINKELSE Københavns Kommune har lovende

resultater fra indførelsen af mikrovandtågeanlæg, som kan kontrollere en brand og afgive alarm. Desværre har kun få kommuner endnu implementeret dette livreddende tiltag på institutioner og ældreboliger. Med røgdetektorer og ABA-alarm uden forsinkelse til såvel redningsberedskab som plejepersonale, bliver reaktionen på en brand både hurtigere og bedre. Og så skal personalet naturligvis være helt skarpslebent på branduddannelse, både kurser i elementær brandbekæmpelse samt viden om førstehjælp ved brandsår og kendskab og øvelse i alarmerings- og

evakueringsplaner og sidst – men ikke mindst – jævnlig gennemgang af e-learningskurset Brandparat. Jeg skal ikke gøre mig klog på selve plejen på institutionerne, men de skærpede rygeregler kalder på, at man lokalt finder forsvarlige løsninger, som tager hensyn til borgernes rygetrang, personalets arbejdsmiljø og brandsikkerheden. PRIVATE BOLIGER Når nu politikerne har besluttet, at vi skal være længst muligt i eget hjem, så bør de også drage konsekvensen og

B RA NDS IK K ERH ED I P LEJ EBOLIGE R

Maj 2015 · BRANDVÆSEN

indrette vores boliger efter det. Reelt må enhver bolig forventes i perioder at være ”ældrebolig” og så bør den i de perioder indrettes som sådan. Kommunerne gør meget med at etablere ramper, fjerne dørtrin og sætte håndtag op og udlåne eleverbare senge osv. Men brandsikkerheden er der ikke mange, der gør noget ved. Der er stadig mange ældre uden noget så simpelt som røgalarmer - som i øvrigt har deres begrænsning, hvis beboeren enten ikke kan høre alarmen eller ikke evner at reagere på den. Der findes flere tekniske løsninger, som burde være i sortimentet i ethvert kommunalt hjælpemiddeldepot, såvel mindre ting som rygeforklæder, røgalarmer med vibrator eller lysblink, som ”nødkald med røg” og de nye mikrovandtågeanlæg. Mig bekendt har kun ganske få kommuner brandsikkerhed som tema i de forebyggende hjemmebesøg, som skal tilbydes alle hjemmeboende borgere over 75 år. Det er ellers oplagt at tage det aspekt med, når man nu alligevel er

der for at holde borgeren længst muligt i eget hjem. SYNLIG RISIKOGRUPPE For begge boformer er det vigtigt, at personalet har en sikkerhedskultur. Ingen professionel kan tillade sig at overse 100 brændemærker i gulvtæpper, møbler eller sengelinned fra uforsigtig rygning eller levende lys. Jeg hører fra mange brandfolk, at de kommer til brand i boliger hos personer, som allerede har givet sig til kende på denne måde eller ved uforsigtig madlavning. Jeg hører også, at nogle af dem, som omkommer i brand, tidligere har haft brand. Det er således en ”lavthængende frugt”, at man kan forebygge målrettet, når en risikogruppe er så synlig. Det er noget af det, som Greve Kommunes nulvision og Beredskabsstyrelsens Brandsikker Bolig tager op i brandforebyggende hjemmebesøg. Hvis vi effektivt skal nedbringe det store antal ældre, som hvert år omkommer i brand, kræver det, at et systematisk brandsikkerhedsarbejde når ud

Fokus på institutioner BrandBevægelsen inviterer til brandsikker temadag for pleje- og bygningsansvarlige Af Erik Weinreich 18 gange sidste år omkom en beboer på et plejehjem eller i en ældrebolig. En gennemgang af en sådan dødsbrand og dens vidtrækkende konsekvenser

indleder den temadag, som BrandBevægelsen holder i Greve den 28. maj.

i hver en krog af Danmark, så vi hos alle sårbare forebygger, at brand opstår og breder sig, samt sikrer, at brand hurtigt opdages, uanset om borgerne bor i eget hjem eller på institution.

Hvem er BB BrandBevægelsen er et samarbejde mellem alle væsentlige aktører, både offentlige og private, om at gøre Danmark mere brandsikkert. Det skal blandt andet ske ved at gøre den enkelte dansker bedre til at forebygge og håndtere brand. BrandBevægelsen består af 16 organisationer, heriblandt FKB, Rigspolitiet, Beredskabsstyrelsen, Forsikring & Pension, Boligselskabernes Landsforening og Ældre Sagen.

Dermed er det alvorlige fokus sat på, hvordan brandsikkerheden kan øges på institutioner, der i sagens natur rummer en hel del svage beboere. Et af dagens indlæg bliver eksempler på, hvordan brande udvikler sig i beboelsesrum, mens andre indlæg vil omhandle både den personalemæssige indsats og tekniske muligheder som mobile sprinkleranlæg.

Link: www.brandbevaegelsen.dk/temadag

GEODATA

BRANDVÆSEN · Maj 2015

Fælles geodata – en forudsætning for fremtidig indsatsledelse To centrale elementer i den igangværende beredskabsreform er princippet om fri disponering samt skabelsen af større beredskabsenheder. Det kan betyde en fremtid med mindre lokalkendskab. Konsekvenserne kan imødegås ved brug af fælles geodata på tværs af grænser Af Jakob Bøgelund, indsatsleder i Københavns Brandvæsen

ehovet for lokalkendskab har aldrig været større. Mere komplekse byggerier, mere avancerede brandtekniske installationer og byer i konstant forandring. At kunne ”læse en bygning” vil nok i mange år fremover være en klassisk disciplin for hold- og indsatsledere, men det kan ikke længere stå alene. Samtidig med at viden om det enkelte objekt bliver mere relevant, er lokalkendskabet under pres. Dels fra den generelle tendens på arbejdsmarkedet med kortere tid i samme job. Dels fra den forestående beredskabsreform, hvor måske især indsatsledere dækker større områder. GEODATA Heldigvis er teknologien fulgt med denne udvikling. En smartphone kan ved hjælp af geodata fortælle, hvor nærmeste restaurant er, selv om man er i fremmed by. Også i mange beredskaber har man taget teknologien til sig. Brandhanekort eller oversigt over midlertidige overnatninger findes i dag tilgængeligt elektronisk – eller bliver måske produceret på papir af kommunens GIS-afdeling på baggrund af de elektroniske oplysninger. I Københavns Brandvæsen har vi i en årrække arbejdet med udformningen af et kort med en række informationer til brug ved indsats. Data kommer fra både eksterne og interne kilder. Eksempler på eksterne kilder er matrikelgrænser, som angiver placeringen af brandmure, brandhaner, deltaljerede

bygningskonturer og placering af underjordiske anlæg så som metrotunnel og jernbane. Af interne kilder er de vigtigste: Instrukser for specielle objekter og placering af adgangsveje samt brand- og redningsareal udvalgte steder. De informationer, som vi i den operative ledelse har adgang til under indsatser, er på mange objekter en klar forudsætning for en vellykket indsats.

I nogle datasæt, herunder vores eget, ligger data både i en version hos forsyningsselskabet og i en hos kommunen, og de er ikke nødvendigvis ens. Det skaber usikkerhed om, hvilke data, der er rigtige UDFORDRING PÅ TVÆRS Det samme er udfordringen, når vi bevæger os uden for eget beredskab. Typisk er data bundet hårdt op mod de IT-løsninger som anvendes. Dermed kan det være umuligt, eller meget tidskrævende at udveksle data. Konsekvensen er ofte, at data ikke udveksles, eller endnu værre, at data er forældede. I Københavns Brandvæsen betyder det i praksis, at når vi får indsatslederhjælp udefra, har vedkommende ikke de

samme data til rådighed. Det til trods, at det måske netop er her, hvor der naturligt er et mindre lokalkendskab, at data ville være til den største hjælp. FÆLLES BRANDHANEKORT I København blev brandfolkene efterhånden trætte af ikke at have et godt brandhanekort, når vi er ude og assistere andre. Et rimeligt krav, at det elektroniske brandhanekort, vi bruger inden for København, også dækker uden for kommunen. Det blev startskuddet til et arbejde, hvor brandhanedata blev indsamlet for alle vores nabokommuner. Da resultatet af strukturreformen blev kendt blev området udvidet til at dække hele vores nye område. MANGE KILDER I alt har vi hentet data fra syv kilder og i forskellige, tekniske formater, som alle skulle konverteres og renses for overlappende data. I nogle datasæt, herunder vores eget, ligger data både i en version hos forsyningsselskabet og i en hos kommunen, og de er ikke nødvendigvis ens. Det skaber usikkerhed om, hvilke data, der er rigtige, og medfører ekstra arbejder hver gang, man ønsker at opdatere kortet. Et relativt omfangsrigt arbejde, som også vores naboer skal igennem, hvis de ønsker tilsvarende kort. Øvelsen gentager sig desuden, hvis vi på et tidspunkt ønsker at lave et fælles kort over andre, relevante beredskabs-

GE ODATA

Maj 2015 · BRANDVÆSEN

I eget område kan indsatsledere hos Københavns Brandvæsen allerede nu hente ret mange geodata frem på skærmen. Det kniber mere, når en indsatsleder assisterer hos nabobrandvæsnet og ikke har adgang til vigtige oplysninger. Foto: Københavns Brandvæsen.

data, som for eksempel placering af brandtekniske installationer. Kilderne vil ikke nødvendigvis være de samme, de kan variere fra datasæt til datasæt. Konklusionen er, at det meget hurtigt bliver uoverskueligt at skabe og vedligeholde et fælles beredskabskort på tværs af grænser.

LØSNINGEN Situationen minder om den, det offentlige Danmark stod i før digitaliseringsstrategien. Mange data lå i forskellige formater hos forskellige instanser. Niveauet af brug af data varierede. Løsningen blev grunddataprogrammet. Helt centralt står principperne:

•D ata kun rettes ét sted. • Pligt til at stille data til rådighed for en datafordeler. Datafordeleren indsamler data for hele landet og udstiller et fælles datasæt, som alle har adgang til. • Følsomme data er naturligvis beskyttet, så kun relevante myndigheder har adgang til dem.

Skadeservice i særklasse SSG er det oplagte valg i en skadesituation. Vi rykker hurtigt ud fra et af vores 12 centre landet over og skaber tryghed ved at tage hånd om mennesker, værdier og bygninger. Spidskompetencer udgør forskellen. Vores erfarne medar bejdere sikrer og redder værdier med respekt for økonomi og det menneskelige forhold til ting.

Døgnvagt 70 21 51 36

GEODATA

Forsyningsledning

BRANDVÆSEN · Maj 2015

Matrikelskel

Brandhane

Matrikelskel angiver mulig placering af brandmure

Brand- og redningsareal

I eksemplet ses at adgang til stigeredning i baggården bag Løngangsstræde nås fra Stormgade

Indsatsplan

Fyrværkerioplag

Præcis adresse og antal personer tilmeldt adressen

´ Valide oplysninger om bygninger, personer, installationer m.v. kan være afgørende for en vellykket indsats.

Man kan forestille sig den løsningsmodel anvendt på brandhaneeksemplet. I stedet for, at hver enkelt kilde skal stille data til rådighed for Københavns Brandvæsen og andre beredskaber, skal den enkelte datakilde kun stille data til rådighed for datafordeleren. Når Københavns Brandvæsen, eller andre skal bruge data om brandhanernes position, kan et samlet datasæt hentes fra datafordeleren. Fordelene er åbenlyse: Det giver en langt mere effektiv sagsgang og data i en bedre kvalitet – og det bliver lettere for alle beredskaber at gå til. Pointen er, at de data, som allerede findes, bliver gjort tilgængelige på en nem og effektiv måde. Man kunne kalde det en fælles geodataplatform for beredskabet. IKKE EN APPLIKATION Det er vigtigt at understrege, at der ikke er tale om at lave en fælles applikation; dvs. ét fælles IT-system for alle beredskaber. Der er udelukkende tale om at skabe et fælles datagrundlag. Men det kan være med til at øge konkurrencen bag udbydere af kortløsninger til beredskaberne, fordi data ikke længere er bundet til et IT-system, men deles i et fælles format på tværs. Hermed vil man ikke længere på samme måde være bundet til én leverandør.

Beskriver særlige indsatsforhold ved bygningen. I eksemplet ses angivelse af adgangsveje, placering af stigrør, særlige forhold vedrørende adgang til ABA-skabe mm.

GE ODATA

Maj 2015 · BRANDVÆSEN

EN UNIK MULIGHED Strukturreformen i det danske beredskab er en unik mulighed for at tage et kvantespring på geodataområdet - til borgerens bedste. Dels har der aldrig været mere behov for det end nu. Dels opnår mange af de nye beredskaber den kritiske masse, som gør, at man kan opbygge det nødvendige kompetenceniveau i organisationen. Det er nu, vi skal rykke for at få lavet en fælles platform, før hver enkelt beredskab finder egne løsninger. GRUNDLAGET ER DER Vi starter ikke på bar bund. Det Fælleskommunale Geodatasamarbejde, FKG, er

Strukturreformen i det danske beredskab er en unik mulighed for at tage et kvantespring på geodataområdet - til borgerens bedste et rigtig godt udgangspunkt. Platformen vil dække det, man kan kalde statiske data, altså data, som er til stede før en indsats. Disse data er som nævnt tilgængelige for flere IT-systemer.

Ud over det kommer dynamiske data, som er data, som skabes på skadestedet. Disse data bør ligeledes være tilgængelige på flere platforme, så de kan benyttes af flere beredskabsaktører. Ligeledes bør man se på, om der er data, vi med fordel kan dele med politi og sundhed. Det kunne for eksempel være midlertidige kortdata i forbindelse med store arrangementer. Men lad os starte i beredskaberne. Sæt fokus på området og lad os sørge for, at en geodataplatform bliver en del af ændringerne af lovgivningen. Om nogen år vil vi ikke kunne forstå, hvordan vi har kunnet leve uden.

ALLE GEOGRAFISKE DATA SKAL I SAMME GRYDE Af Erik Weinreich

Ny database samler oplysninger for alle kommuner. Beredskabets oplysninger søges lagt ind inden nytår KL er i fuld gang med et projekt, der skal samle alle typer geografiske data i én gigantisk database. I projeket er der lige nu fokus på beredskabet, da det er vigtigt, at de nye beredskabsenheder får overleveret kommunernes beredskabsdata, og at de er struktureret således, at de kan deles på tværs.

Efter den oprindelige plan skulle alle kommuner have implementeret FKG inden udgangen af 2014. Nu er der lagt op til, at kommunerne kan begynde at overføre data hen over sommeren Netop i forbindelse med sammenlægning af flere kommuners beredskaber vil databasen være en stor hjælp til at skabe

overblik i forhold til både planlægning og indsats. Det beredskabsmæssige hjørne af databasen har omkring 20 temaer, blandt andet brandhaner, redningsveje, slukningsområder, risikovirksomheder, nøglebokse til beredskabet, midlertidig overnatninger og større udendørs arrangementer. KLAR TIL DATA Det er frivilligt for kommunerne at benytte databasen, men forhåndsinteressen er stor, ikke mindst ud fra muligheder for besparelser, så konsulent Charlotte Amalie Malling fra KL, der arbejder med projektet, forventer, at alle kommuner deltager. Overførsel af oplysninger til databasen skulle være en forholdsvis overkommelig opgave for kommunerne. De fleste oplysninger har kommunerne allerede liggende, og systemet skulle være lavet, så kommunerne både kan overføre og hente data uden at tænke på formatet. Oplysningerne ligger i databasen i et grundformat, som umiddelbart kan udveksles med de forskellige systemer, som kommunerne bruger. FKG Projektet Fælleskommunalt Geodatasamarbejde – eller FKG – bliver i princippet tilgængeligt for alle. Dog vil visse

oplysninger kun kunne ses af relevante myndigheder. Efter den oprindelige plan skulle alle kommuner have implementeret FKG inden udgangen af 2014. Nu er der lagt op til, at kommunerne kan begynde at overføre data hen over sommeren. Når først de mange data er overført til den fælles database, er det vigtigt også at ajourføre dem, så de er troværdige. ANDRE TEMAER FKG-projektet omfatter langt mere end beredskab. Stort set alle dele af den kommunale forvaltning vil på en eller anden måde kunne have gavn af det. Således arbejdes der med temaer inden for forsyning, veje, landbrug, natur, sundhed, børn, fritid og meget andet. Og selv om disse oplysninger ikke i første omgang er tiltænkt beredskabet, vil man i forskellige indsatsscenarier kunne hente værdifulde oplysninger. Det gælder eksempelvis undertemaer som: • Botilbud for handicappede • Grundejerforeninger med kontaktoplysninger • Målestation på vandløb • Jordvarmeanlæg • Beskyttelseszone for grundvand.

BRANDVÆSEN · Maj 2015

Hvor ligger oplys24 timers døgnvagt 70 11 00 44 ningerne? 50 års erfaring indenfor Skadebegrænsning & Fugtteknik

Skadebegrænsning

Brand

Vand

Miljø

Indeklima

Yderligere information på www.polygon.dk

Polygon A/S • Rypevang 5 • DK-3450 Allerød Tlf. +45 4814 0555 • Fax +45 4814 0554 • www.polygon.dk Email: info@polygon.dk

Beredskaberne bør presse på, så GISregistreringer ikke spares væk Af Erik Weinreich

en nye FKG-database bliver et vigtigt værktøj for den fremtidige beredskabsplanlægning, og beredskaberne bør må presse på, for at kommunernes GIS-folk får lagt oplysninger ind i den, siger indsatsleder Jakob Bøgelund fra Københavns Brandvæsen. - Hvis ikke beredskaberne efterspørger data, vil kommunerne ikke nødvendigvis prioritere denne opgave, især ikke, hvis de pågældende data ikke allerede registreret. - Der vil selvfølgelig være en omkostning ved at registrere redningsveje, nøgleHvis ikke beredbokse og andre ting, skaberne efterog jeg vil være bekymret, spørger data, vil hvis omkostninger til nyregistrering spares væk, siger kommunerne Jakob Bøgelund.

ikke nødvendigvis prioritere denne opgave, især ikke, hvis de pågældende data ikke allerede registreret

ANSVARET SKAL PLACERES Lige så vigtigt er det at aftale, hvem der har ret og pligt til at ajourføre oplysningerne, siger han og henviser til egne erfaringer med, at der hurtigt kan opstå forskellige versioner af et datasæt, hvis flere brugere hver for sig opdaterer deres egen udgave. Aktørerne er både beredskabet selv, forsyningsselskaber, social- og sundhedsforvaltningen, ansvarlige for veje og mange andre, og nogen skal nødvendigvis tage ansvar for en dynamisk registrering. Når alle fælleskommunale beredskaber efter nytår er på plads, er det ligeledes vigtigt at få afklaret, om kommunernes registreringer fortsat skal varetages af GIS-afdelingerne, eller om beredskaberne selv skal have værktøjer og kompetence til at varetage denne opgave, understreger Jakob Bøgelund.

SINE

Maj 2015 · BRANDVÆSEN

SINE-ændringer i alle nye enheder CFB hjælper gerne med nødvendige ændringer i forbindelse med sammenlægninger. Men den nye struktur skal på plads først Af Erik Weinreich

lle de nye beredskabsenheder vil få behov for ændringer i deres SINE-opsætning. Ikke lige meget hos alle, men nok til, at man samtidig bør benytte lejligheden til en minutiøs gennemgang af alle SINE-radioer. Den største sikkerhedsrisiko i SINE udgøres af forsvundne radioer, så det er vigtigt, at beredskaberne har styr på radiobeholdningen. Forsvundne, manglende, glemte eller ødelagte radioer skal altid deaktiveres, skriver Center for Beredskabskommunikation, CFB, i en ny vejledning. De nævnte radioer bør omgående lukkes. Vejledningen gennemgår de områder, hvor der først og fremmest kan ske ændringer ved sammenlægninger af flere beredskaber. NY AFTALE Som det første opfordrer CFB til, at de sammenlagte beredskaber indgår en

ny tilslutningsaftale med Dansk Beredskabskommunikation, DBK. Det vil gøre det langt lettere for den fremtidige administration. På den måde vil superbrugerne kunne assistere i hele området, og talegrupper vil lettere kunne rettes til, så de passer til hele organisationen, uden at der skal indhentes specielle tilladelser. VAGTCENTRAL Næste punkt er eventuelle ændringer omkring en fælles vagtcentral, der i så fald bør kunne disponere over alle radioer og talegrupper. Det vil kræve ændringer i radiodispatchen og ofte også på nettet. Kun DBK må flytte såkaldt ICCS-udstyr, og hvis det ikke længere benyttes, skal det returneres. Ikke alle ændringer kan foretages lige med det samme. Således bør bl.a. indsatslederstrukturen være helt på plads,

inden der ændres i fleetmappen, fremgår det af vejledningen, og det helt rigtige vil være at nytænke talegruppestrukturen frem for blot at foretage ændringer. CFB har ikke en skræddersyet løsning, der passer til alle beredskaber, men man hjælper gerne med at finde den løsning, der passer til det pågældende beredskab. Særlig kan der blive behov for hjælp til at udarbejde en ny fleetmap, men først bør beredskaberne selv overveje deres behov og få egen struktur på plads, står der i vejledningen.

SINE Services i støbeskeen Beslutning om endelig udvikling vil kunne tages til efteråret Af Erik Weinreich

En foranalyse af SINE Services har været til høring hos de forskelige beredskabsmyndigheder, og svarene til Rigspolitiet har været overvejende positive. Rigspolitiet vil nu kontakte høringsmyndighederne for derefter at udarbejde det overordnede grundlag for en politisk beslutning om projektet.

Som det ser ud lige nu, forventer Center for Beredskabskommunikation at kunne sende et beslutningsoplæg til Justitsministeriet umiddelbart efter sommerferien. I bedste fald vil der til efteråret kunne laves et udbudsmateriale.

HVEM SÆ L G E R ...

BRANDVÆSEN · Maj 2015

1. AFFUGTNINGSANLÆG

5. BEREDSKABSPLANER

MUNTERS A/S Ryttermarken 4, 3520 Farum Tlf. 4495 3355 www.munters.dk info@munters.dk Effektiv og energiøkonomisk tørring af branddragter og udstyr, affugtning af garager, slangetørringsrum etc.

s LOTEK A/S Rønsdam 10, 6400 Sønderborg Tlf. 70 13 52 00 www.lotek.dk

2. ALARM- OG MELDEUDSTYR s AUTRONICA FIRE AND SECURITY A/S Industriholmen 17-19 2650 Hvidovre Tlf. 36 86 96 00 Århus: tlf. 86 94 87 11 E-mail: Info@autronicafire.dk www.autronicafire.dk s BAGGER LÅSE & ALARM A/S Sjælland + København Tlf.: 70 20 21 12 www.bagger-laase.dk Salg – Montering – Service DANSK BRANDTEKNIK a.s. Rosenkæret 31, 2860 Søborg Tlf. 70 111 333 Fax 70 101 333 www.danskbrandteknik.dk s LOTEK A/S Rønsdam 10, 6400 Sønderborg Tlf. 70 13 52 00 www.lotek.dk 3. ASPIRATIONSSYSTEMER s AUTRONICA FIRE AND SECURITY A/S Industriholmen 17-19 2650 Hvidovre Tlf. 36 86 96 00 Århus: tlf. 86 94 87 11 E-mail: Info@autronicafire.dk www.autronicafire.dk s FALCK TEKNIK Meterbuen 14-16 2740 Skovlunde Tlf. 44 92 33 44 Fax 44 84 89 98 www.falckteknik.dk s LOTEK A/S Rønsdam 10, 6400 Sønderborg Tlf. 70 13 52 00 www.lotek.dk s SIEMENS A/S, BUILDING TECHNOLOGIES Tlf. 44 77 44 77 www.siemens.dk/sbt info.dk.sbt@siemens.com 4. BEREDSKABSKURSER s LOTEK A/S Rønsdam 10, 6400 Sønderborg Tlf. 70 13 52 00 www.lotek.dk

6. BRANDANLÆG s AUTRONICA FIRE AND SECURITY A/S Industriholmen 17-19 2650 Hvidovre Tlf. 36 86 96 00 Århus: tlf. 86 94 87 11 E-mail: Info@autronicafire.dk www.autronicafire.dk s BAGGER LÅSE & ALARM A/S Sjælland + København Tlf.: 70 20 21 12 www.bagger-laase.dk Salg – Montering – Service s LINDPRO A/S Bredskifte Allé 7 8210 Århus V. Tlf. 89 32 99 44 Fax 89 32 99 91 s SIEMENS A/S, BUILDING TECHNOLOGIES Tlf. 44 77 44 77 www.siemens.dk/sbt info.dk.sbt@siemens.com 7. BRANDVÆSENETS MATERIEL OG UDSTYR AC. MEJERIMASKINER Egevej 46, 9480 Løkken Tlf. 98 83 80 40 Mobil 24 25 30 38 www.ac-mejerimaskiner.dk RUSTFRIE VANDTANKVOGNE APOLLO BRANDMATERIEL Militærvej 17, 4700 Næstved Tlf. 38 40 21 10 Mobil 20 14 14 07 www.apollobrand.dk mail: li@apollobrand.dk AUTOTEC ApS Tangmosevej 97, 4600 Køge Tlf. 56 16 19 20 Fax 56 16 19 29 info@autotec.dk www.autotec.dk CONDOR INTERNATIONAL CLOTHING A/S Holmekrogen 10, 2830 Virum Tlf. 70 27 40 30 sales@condorint.com Henning Hansen www.condorint.com DANSK UNIFORM / WENAAS112 Hammeren 20, 6800 Varde. Tlf. 76 54 00 00 salg@danskuniform.dk www.danskuniform.dk Alt I uniform- og indsats beklædning.

DRÄGER SAFETY DANMARK A/S Lyskær 9, 2730 Herlev Tlf. 44 50 00 00 Fax 44 50 00 01 draeger-safety.dk@draeger.com www.draeger.com s FALCK TEKNIK Meterbuen 14-16 2740 Skovlunde Tlf. 44 92 33 44 Fax 44 84 89 98 www.falckteknik.dk GKV BRANDMATERIEL APS Kirkegårdsvej 29 6300 Gråsten Tlf. 74 65 10 68 Fax. 74 65 10 86 www.gkv.dk E-mail: info@gkv.dk s LINDE BRANDMATERIEL Roskilde: Tlf. 33 31 31 00 Fax 33 31 31 17 Middelfart: Tlf. 66 14 50 09 Fax 65 91 60 40 Totalleverandør – egne agenturer og produkter s LOTEK A/S Rønsdam 10, 6400 Sønderborg Tlf. 70 13 52 00 www.lotek.dk PROCURATOR A/S Fire & Rescue Stærevej 2, 6705 Esbjerg Tlf. 76 11 50 00 Fax 76 11 50 01 www.procurator.dk Røgdykkersæt, branddragter, uniformer, faldsikring, højderedningsudstyr samt alt i personligt sikkerhedsudstyr VIKING LIFE-SAVING EQUIPMENT Sædding Ringvej 13 6710 Esbjerg V. Tlf. 76 11 81 00 VIKING@VIKING-life.com www.VIKING-life.com Brandbeklædning 8. DØRLUKNINGSANLÆG OG PORTAUTOMATIK s BAGGER LÅSE & ALARM A/S Sjælland + København Tlf.: 70 20 21 12 www.bagger-laase.dk Salg – Montering – Service s FALCK TEKNIK Meterbuen 14-16 2740 Skovlunde Tlf. 44 92 33 44 Fax 44 84 89 98 www.falckteknik.dk s LINDE BRANDMATERIEL Roskilde: tlf. 33 31 31 00 Fax 33 31 31 17 Salg - montering - service

9. EKSPLOSIONSFOREBYGGELSE OG EKSPLOSIONSSIKRING s AUTRONICA FIRE AND SECURITY A/S Industriholmen 17-19 2650 Hvidovre Tlf. 36 86 96 00 Århus: tlf. 86 94 87 11 E-mail: Info@autronicafire.dk www.autronicafire.dk DRÄGER SAFETY DANMARK A/S Lyskær 9, 2730 Herlev Tlf. 44 50 00 00 Fax 44 50 00 01 draeger-safety.dk@draeger.com www.draeger.com 10. FORURENINGSBEKÆMPELSES-MATERIEL s FALCK TEKNIK Meterbuen 14-16 2740 Skovlunde Tlf. 44 92 33 44 Fax 44 84 89 98 www.falckteknik.dk LD HANDEL & MILJØ A/S www.ldhandel.dk info@ldhandel.dk Ferrarivej 16, 7100 Vejle Tlf: +45 76 49 85 00 Fax: +45 75 85 84 86. Alt i forureningsbekæmpelses materiel til lands og til vands. Flydespærre, granulater, olie skimmer, brandskum mm. Markedets bredeste program. Mulighed for levering døgnet rundt. 11. HÅNDILDSLUKKERE, SALG OG OPSÆTNING BRANDSIKRING DANMARK Maltvej 11-13 9700 Brønderslev Tlf. 98191034 info@brandsikringdanmark.dk www.brandsikringdanmark.dk = DS = godkendt værksted. DAN BRANDMATERIEL A/S Rosenkæret 31 2860 Søborg Tlf: 7020 1551 www.danbrand.dk =DS= godkendt værksted DANSK BRANDTEKNIK a.s. Rosenkæret 31, 2860 Søborg Tlf. 70 111 333 Fax 70 101 333 www.danskbrandteknik.dk = DS = godkendt værksted s FALCK TEKNIK Meterbuen 14-16 2740 Skovlunde Tlf. 44 92 33 44 Fax 44 84 89 98 www.falckteknik.dk = DS = godkendt værksted

H V EM S ÆLGE R ...

Maj 2015 · BRANDVÆSEN s LINDE BRANDMATERIEL Roskilde: tlf. 33 31 31 00 fax 33 31 31 17 Middelfart: tlf. 66 14 50 09 fax 65 91 60 40 Egne produkter – salg og service = DS = godkendt værksted s LOTEK A/S Rønsdam 10, 6400 Sønderborg Tlf. 70 13 52 00 www.lotek.dk 12. MARITIMT SIKKERHEDSUDSTYR s LOTEK A/S Rønsdam 10, 6400 Sønderborg Tlf. 70 13 52 00 www.lotek.dk UNI-SAFE A/S Amager Strandvej 122 2300 Kbh. S. Tlf. 32 58 16 15 Fax 32 58 13 30 e-mail: info@unisafe.dk www.unisafe.dk Redningsdragter og -veste, gum mibåde og påhængsmotorer. Egne serviceværksteder. VIKING LIFE-SAVING EQUIPMENT Sædding Ringvej 13 6710 Esbjerg V. Tlf. 76 11 81 00 VIKING@VIKING-life.com www.VIKING-life.com Redningsveste, rednings- og arbejdsdragter 13. PUMPER ATLAS COPCO CONSTRUCTION TECHNIQUE SCANDINAVIA Frank Christiansen Tlf. 40 570 416 www.atlasocopco.dk GRINDEX PUMPER, ELMODAN A/S Militærvej 17, 4700 Næstved Tlf. 70 23 20 07 Mobil 20 14 14 07 www.elmodan.dk li@elmodan.dk 14. RADIO-/KOMMUNIKATIONSUDSTYR IHM P/S Vandtårnsvej 87, 2860 Søborg Tlf. 39 66 31 31 Fax 39 66 14 45 MØRKEDAL TELECOM A/S SWISSPHONE DANMARK A/S Rebslagervej 13, 4300 Holbæk Tlf. 59 43 47 12 Fax 59 44 23 12. www.morkedal.dk Swissphone distributør i Danmark Totalleverandør af Swissphone digitale alarmeringssystemer.

RADIOCOM DANMARK A/S Baldersbækvej 31, 2635 Ishøj Tlf. 43 74 44 60 www.radiocom.dk www.shop-radiocom.dk salg@radiocom.dk Løsninger/tilbehør til SINE radioer. Indendørsdækning. Pagere. Navigations løsninger. Mobile LTE routere. Bonding af flere SIM kort. Service.

s LOTEK A/S Rønsdam 10, 6400 Sønderborg Tlf. 70 13 52 00 www.lotek.dk s SIEMENS A/S, BUILDING TECHNOLOGIES Tlf. 44 77 44 77 www.siemens.dk/sbt info.dk.sbt@siemens.com

15. RÅDGIVENDE FIRMAER

AREPA DANMARK A/S Mads Clausensvej 12 8600 Silkeborg Tlf. 86 81 10 55 (døgnvagt) www.arepa.dk Karlslunde-afdeling: tlf. 46 15 16 66 DANSK BYGNINGS KONTROL A/S Tlf. 7228 2818 Afdelinger i Hvidovre, Hillerød, Ringsted, Aalborg, Risskov, Struer, Holsted, Fredericia, Langeskov, Maribo og Sønderborg. DØGNVAGT 7228 2819 POLYGON Skadebegrænsning og fugtteknik 24 timers vagtcentral 70 11 00 44 www.polygon.dk info@polygon.dk

s LOTEK A/S Rønsdam 10, 6400 Sønderborg Tlf. 70 13 52 00 www.lotek.dk 16. SIKRINGSSKILTE s FALCK TEKNIK Meterbuen 14-16 2740 Skovlunde Tlf. 44 92 33 44 Fax 44 84 89 98 www.falckteknik.dk s LINDE BRANDMATERIEL Roskilde: Tlf. 33 31 31 00 Fax 33 31 31 17 s LOTEK A/S Rønsdam 10, 6400 Sønderborg Tlf. 70 13 52 00 www.lotek.dk 17. STATIONÆRE SLUKNINGSANLÆG s AUTRONICA FIRE AND SECURITY A/S Industriholmen 17-19 2650 Hvidovre Tlf. 36 86 96 00 Århus: tlf. 86 94 87 11 E-mail: Info@autronicafire.dk www.autronicafire.dk s BRØNDUM A/S 8361 Hasselager Elmegårdsvej 32 Tlf. 87 46 41 33 8800 Viborg, Falkevej 14 Tlf. 86 62 36 66 2650 Hvidovre, Kanalholmen 1 Tlf. 36 78 66 68 DANSK BRANDTEKNIK a.s. Rosenkæret 31, 2860 Søborg Tlf. 70 111 333 Fax 70 101 333 www.danskbrandteknik.dk DANSPRINKLER ApS Kongevejen 420, 2840 Holte Tlf. 45 46 06 11 pl@dansprinkler.dk s FALCK TEKNIK Meterbuen 14-16 2740 Skovlunde Tlf. 44 92 33 44 Fax 44 84 89 98 www.falckteknik.dk

18. TOTAL RENOVERING AF SEKUNDÆRSKADER

19. TRYKFLASKER SAFER SCANDINAVIA Vagtelvænget 10 2600 Glostrup Tlf. 31 45 00 53 www.trykflasker.dk mmo@safercylinders.dk 4. generations trykflasker Model: SAFER® 6.8L - 2.8kg - 300 bar - NLL 20. VAGTCENTRALER ALCENSOFT A/S Firskovvej 6 DK-2800 Kongens Lyngby Tlf. +45 20 73 34 10 www.alcensoft.com claus.h.hansen@alcensoft.com IHM P/S Vandtårnsvej 87, 2860 Søborg Tlf. 39 66 31 31 Fax 39 66 14 45 INNOVATIVE BUSINESS SOFTWARE A/S Landemærket 10, 6. sal 1119 København K Tlf. 33 73 40 00 www.innovative.dk info@innovative.dk

INTERGRAPH DANMARK A/S Mileparken 34, 2730 Herlev Tlf. 36 19 20 00 www.intergraph.dk info-denmark@intergraph.com Disponeringsløsninger til kontrolrum 21. VANDFYLDTE SLANGEVINDER s FALCK TEKNIK Meterbuen 14-16 2740 Skovlunde Tlf. 44 92 33 44 Fax 44 84 89 98 www.falckteknik.dk s LINDE BRANDMATERIEL Roskilde: tlf. 33 31 31 00 fax 33 31 31 17 Eget agentur – LINDE-btk slangeskabe – godkendte s LOTEK A/S Rønsdam 10, 6400 Sønderborg Tlf. 70 13 52 00 www.lotek.dk 22. VANDTÅGE SLUKNINGSANLÆG s AUTRONICA FIRE AND SECURITY A/S Industriholmen 17-19 2650 Hvidovre Tlf. 36 86 96 00 Århus: tlf. 86 94 87 11 E-mail: Info@autronicafire.dk www.autronicafire.dk NOVENCO XFLOW® Novenco FireFighting Lille Tornbjerg Vej 30 5220 Odense Tlf: 70120700 www.novenco-ff.com s SIEMENS A/S, BUILDING TECHNOLOGIES Tlf. 44 77 44 77 www.siemens.dk/sbt info.dk.sbt@siemens.com

s Medlem af Sikkerhedsbranchen

TEGN EN OPTAGELSE UNDER “HVEM SÆLGER...” RING TIL: EKSTRÖM ANNONCE SERVICE PÅ TLF. 44 44 77 47

Al henvendelse: Larsen & Partnere, Juliesmindevej 8, 4180 SorĂ¸, fkb@fkbnet.dk, Tlf. 5782 0203