dimen s i o ner i n g
fra andre kommuner. Det har været en positiv oplevelse både for de ledere, der har medvirket, og i høj grad også for brandmænd, der har fået en forståelse for årsagerne til de beredskabsmæssige ændringer. Falck har endvidere leveret store mængder udrykningsdata til en række kommuner og har bidraget med simuleringer af mulige ændringer at redningsberedskabets dimensionering og placering i den enkelte kommune. Som eksempler på vidt forskellige tiltag, vi har været involveret i, kan nævnes: Hjørrings HSE koncept Ved kommunesammenlægningen valgte den nye Hjørring Kommune at videreføre succesen med den nu 12 år gamle HSE fra Hjørring, så også stationen i Løkken fik en, sidstnævnte i en lidt ændret udgave, men ud fra samme koncept: Et lille hurtigt køretøj, bestykket med det nødvendige udstyr til at kunne påbegynde en indsats så hurtigt som overhovedet muligt. Mens Hjørrings HSE er bemandet med to brandmænd, kører HSE’en i Løkken med HL og to brandmænd. HSE’en i Løkken fungerer desuden som trækker for redningsbåden. Studerende på Katastrofe- og risikomanageruddannelsen, Anders Lolk Larsen, har netop som modulprojekt gennemført en evaluering af de to HSE’er. I sin opgave har han kigget bredt på de to enheder, blandt andet ud fra Hjørring Kommunes beskrivelse af Teknik og taktik ved anvendelse af Hurtig Slukningsenhed. En af konklusionerne er, at HSE’erne har medført en hurtigere respons. Faktisk er de to HSE’er fremme på skadestederne før automobilsprøjten ved henholdsvis 85 % (Hjørring) og 87 % (Løkken) af udrykningerne. Hjørrings HSE ankommer i gennemsnit 1 min. og 53 sek. før sprøjten, Løkkens HSE 2 min. og 9 sek. før sprøjten. Randers sender to mand til ABA Et andet spændende tiltag er fra Randers, hvor beredskabschef Peter Allentoft som så mange af sine kolleger har oplevet en stigning i antallet af blinde alarmer fra brandsikringsanlæg. Kun ved et fåtal af alarmerne var der ild eller overhængende fare for brand.
12
BRANDVÆSEN · August 2012
Statistikken fortæller ikke noget om, hvorvidt der var fare for personer, men det er heldigvis sjældent, at der omkommer personer i bygninger med brandsikringsanlæg, idet man forudsætter, at personalet på stedet formodes at kunne håndtere situationen med redning og/ eller påvirke brandforløbet i en tidlig fase, indtil brandmandskabet kommer frem.
ABA i Randers I årene 2007-2010 havde Randers Brandvæsen i gennemsnitlig 207 udrykninger om året til brandsikringsanlæg (ABA). I perioden udgjorde disse udrykninger mellem 23 % og 40 % af samtlige udrykninger. Af ABA-udrykningerne var mellem 12,8 % og 17,1 % reelle alarmer med brand eller overhængende fare for brand, mens resten var såkaldte blinde alarmer.
På mange ABA alarmer havde man hidtil kørt med indsatsleder, autosprøjte, drejestige og vandtankvogn, og efterhånden var det blevet en væsentlig belastning, at dele af brandmandskabet var optaget af udrykninger, hvor der statistisk sjældent har været et væsentligt brandforløb. Nu er de ændret i station Randers’ dækningsområde, så ABA alarmer giver udkald til indsatsleder og autosprøjte med holdleder og én mand. Ved alarmer fra bygninger med natophold, i anvendelseskategori 5 og 6 i bygningsreglementet, sendes der dog 3 brandmænd i de sene timer, hvor der må forventes at være mindre personale på stedet. Ved alarm fra sygehuset sendes der fortsat udrykning med indsatsleder, autosprøjte, drejestige og vandtankvogn.
Fra hjælpestationerne Langå og Øster Tørslev bliver alle ABA udrykninger kørt med indsatsleder samt autosprøjte med holdleder og tre mand. Indsats fra to mand Samtidig med ovenstående ændring indføres skæreslukker på førstesprøjten i Randers, så holdleder med en enkelt brandmand kan iværksætte en udvendig indsats, hvis behovet skulle opstå. Ordningen medfører således en omlægning af beredskabet, der indebærer, at kræfterne anvendes bedst muligt, og hvor de er til mest glæde for de borgere, der har hjælp behov. Beredskabschef Peter Allentoft er spændt på, om en periode med fokus på ABA udrykningerne og årsagerne til de mange blinde alarmer, kan nedbringe antallet af disse udrykninger. Han lægger i denne periode op til yderligere dialog med alarmstederne, myndighederne og brandvæsenet med henblik på at optimere anlæggene, så alarmerne fra disse bliver mere valide og i højere grad udløses, når der virkelig er behov herfor. Et rigtigt godt eksempel på, hvordan man lokalt kan finde gode løsninger i et komplekst beredskab, der består af en kombination af øjeblikkeligt beredskab suppleret med deltidsansatte på hovedstationen, samt hjælpestationer med deltidsansatte. Lovende forsøg i Hillerød Hillerød Kommune og stationen i Hillerød har ofte været innovative og prøvet nye metoder. Aktuelt er man i gang med et forsøg med det brandhæmmende stof, Burnblock. Stationen eftersøgte en brandhæmmer til anvendelse på HSE’en, og valget er faldet på Burnblock, der er en såkaldt ”grøn brandhæmmer”, som er ugiftig og nedbrydes i naturen på 2-3 uger. Produktet afprøves nu i samarbejde med Teknologisk Institut. De foreløbige erfaringer tyder på, at der er store fordele ved anvendelse af Burnblock, særligt ved brande i faste stoffer og i naturen. Slukningsarbejdet forekommer mere effektivt ved tilsætning af stoffet, der bruges mindre vand og meget vigtigt, så modvirkes genantændelse. Det bliver spændende at følge ikke blot de tre nævnte eksempler, men også de mange andre, der kunne nævnes. Specielt interessant bliver det efter en tid at evaluere på de meget forskellige udrykningssammensætninger, biler og mandskab til de samme hændelser.