Page 1

BRANDVÆSEN NR . 6 · August 2012

Udgivet af Foreningen af Kommunale Beredskabschefer

Holder beredskabet balancen? Vi sætter fokus på kvalitet, økonomi og opgaver


BRANDVÆSEN N R. 6 · August 2012 · 10. ÅRGANG ISSN1603-0362 Udgiver Foreningen af Kommunale Beredskabschefer, FKB www.fkbnet.dk Redaktion Ansvarshavende redaktør: Peter Finn Larsen Larsen & Partnere Juliesmindevej 8, 4180 Sorø Telefon: 57 82 02 03 – mobil: 40 13 47 52 E-mail: peter@0203.dk Journalist Erik Weinreich Larsen & Partnere Telefon: 57 82 02 03 – mobil: 20 84 02 89 E-mail: erik@0203.dk Ekspedition Larsen & Partnere Juliesmindevej 8, 4180 Sorø Telefon: 57 82 02 03 E-mail: fkb@fkbnet.dk Annoncer Ekström Annonce Service ApS Bagsværd Hovedgade 296, 2880 Bagsværd Telefon: 44 44 77 47 – Fax: 44 44 67 47 E-mail: brand@annonce-service.dk Oplag, pris og udgivelse Oplag: Forventet 3.200 eks. Årsabonnement 2012 i Danmark: Kr. 395,inkl. moms Ved fejl eftersendes bladet i indtil to mdr. Løssalg: Kr. 60,- inkl. moms, ekskl. porto Ældre numre kan bestilles så længe lager haves. Bladet udkommer omkring den 15. i hver måned dog undtaget januar og juli Offentliggørelse Samtidig med den trykte udgivelse vil artiklerne være tilgængelige på www.infomedia.dk Seks måneder efter udgivelsen er hele bladet tilgængelig elektronisk på www.fkbnet.dk Bladudvalg Beredskabschef Niels Mørup (formand) Beredskabschef Sven Urban Hansen Vicebredskabschef Ole Nedahl Beredskabschef Jørgen Pedersen Beredskabschef Claus Lund Viceberedskabschef Palle K. Tourell Viceberedskabschef Dennis Ottosen Layout Michael Blomsterberg, Fingerprint reklame Telefon: 23 83 84 20, www.fingerprint.dk Tryk Rosendahls, Esbjerg Telefon: 76 10 11 12 · fax: 76 10 11 20 Meninger, der kommer til udtryk i bladet, er ikke nødvendigvis udgiverens synspunkter. Eftertryk og citering fra bladet er tilladt med tydelig kilde-angivelse. Regler om ophavsret er gældende. UDGIVELSE Bladet udkommer ti gange om året (intet nummer i januar og juli). Deadline for annoncer og artikler til BRANDVÆSEN september 2012 er 27. august 2012.

Indhold Leder: Et spændende efterår for redningsberedskabet Af Niels Mørup, formand for FKB . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . side 3 Uddannelse: Nye kurser for indsatsledere og holdledere . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . side 4 FKB: Hvad skal programmet hedde? . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Side 5 Dimensionering: Hvad skal beredskabet kunne? . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Danmark har et skrabet beredskab Af Ole Borch . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . RDB har givet lokale løsninger Af Diana Sørensen m.fl. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . ABA i Randers . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Organisationen skal tilpasses opgaverne Af Diana Sørensen m.fl. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Vi skal tænke ud over kommunegrænserne Af Knud Børge Møller . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Vil en central budgetanalyse kortslutte kommunernes RBD? Af Jørgen Pedersen . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Erfaringer og udfordringer med RBD Af Sara Helene Holst . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Naivt at tro, at RBD ikke benyttes til besparelser . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . En flytning af beredskabet vil få store konsekvenser Af Ivan Hansen . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Stordrift giver fordele . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Udbud og indkøb: Udbudsregler kan give kaos i garagen Af Niels Christensen . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Storindkøb giver mening – standardindkøb giver bedre mening Af Carsten Iversen . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Udbudsreglernes jungle Af Carsten Iversen . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Hvordan finansierer man store indkøb Af Carsten Iversen . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

Side 6 side 6 side 10 side 12 side 13 side 14 side 16 side 17 side 19 side 20 side 20

side 61 side 62 side 63 side 64

På vej mod den robuste kommune Af Niels Johan Juhl-Nielsen . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . side 66 Beredskabskommission: Kommissionen er ikke venstrehåndsarbejde . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Frivillige med ansvar . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Studieture giver respekt . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Forståelse giver god dialog . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

side 68 side 68 side 70 side 70

Ny branchevejledning . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . side 71 Kæderedning i Syd . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . side 71 Mobile sprinkleranlæg . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . side 71 Fjernstyret slukning . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . side 71 Kongerigets højeste lift . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . side 71 SINE: Skadestedssæt til alt med to myndigheder . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . side 72 Rigspolitiet samler kommunikationen . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . side 72 Gefahrenabwehr ohne Grenzen . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . side 73 Forebyggelsesstafet: Rettidig omhu – i tanker og praksis Af Michael Jacobsen . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . side 76 Hvem sælger . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . side 78


LE DE R

August 2012 · BRANDVÆSEN

Et spændende efterår for redningsberedskabet En budgetanalyse kan ikke stå alene …

S

iden foråret har Deloitte arbejdet med at samle information om redningsberedskabet i Danmark, således at de i sensommeren kan afgive en budgetanalyse af redningsberedskabet – både det statslige og det kommunale. Vi har fra FKBs side deltaget både i en projektgruppe og i styregruppen, idet KL bad os om at repræsentere og tale kommunernes sag. Langt de fleste kommunale brandvæsener har bidraget med oplysninger om drift af kommunale redningsberedskaber ved at udfylde spørgeskemaer udsendt af Deloitte, og flere har endog bidraget yderligere ved at udfylde et udvidet spørgeskema og deltaget i interviewrunder. Jeg er overbevist om, at vi ved fælles indsats har leveret et retvisende billede af de kommunale redningsberedskabers vilkår, opgaver og hverdag. Tak til jer, der har bidraget - jeg ved, at det ikke har været en hurtigt overstået opgave at besvare skemaerne. Også andre faktorer Nu kan vi bare afvente Deloittes budgetanalyse, men med det input, de har fået fra os, er jeg sikker på, at vi får en god og brugbar analyse, som kan hjælpe redningsberedskabet videre ind i næste beredskabsforligsperiode. En budgetanalyse kan naturligvis aldrig stå alene. For at skabe et fuldstændigt og retvisende billede af, hvorledes vi bringer redningsberedskabet i Danmark videre, er man nødt til at inddrage andre faktorer,

herunder brandvæsenernes forankring og opgaveløsning i den kommunale organisation.

Jeg er overbevist om, at vi ved fælles indsats har leveret et retvisende billede af de kommunale redningsberedskabers vilkår, opgaver og hverdag. Tak til jer, der har bidraget.

En af de ting, vi kunne komme til at tale om i år, er den positive udvikling, der har været i statistikken vedrørende antal kørsel til blinde alarmer pr. 1.000 meldere. I 2001 kørte vi 17,1 gang pr. 1.000 meldere, og i 2011 var vi nede på 7,1 gang pr. 1.000 meldere. Det er endnu et bevis på, at redningsberedskabet i Danmark er inde i en positiv udvikling. Lad os få en god snak og et godt årsmøde – og måske en god handel hos en af udstillerne. Vi ses …

Når man tænker videre, skal et nyt beredskabsforlig jo heller ikke alene indeholde budgetmæssige tiltag, men også gerne punkter vedrørende fortsat innovation og udvikling, fortsat opbygning af viden og videndeling mellem de beredskabsfaglige aktører, forskning i beredskabsfaglige spørgsmål samt forsknings- og evidensbaseret uddannelse af beredskabsmedarbejdere. Vi ses til årsmødet Det bliver derfor en interessant sensommer vi går i møde, og mens vi venter på budgetanalysen, kan vi jo passende tage til årsmøde i Fredericia. Det er nemlig altid et godt sted at mødes med kollegaer på tværs af tilhørsforhold, og få sig en god samtale om dette og hint.

Af Niels Mørup formand for FKB

3


udd a nnels e

BRANDVÆSEN · August 2012

Mange indsatsledere kan have behov for vedligeholdelse af deres kompetencer. Det behov vil Aarhus Brandskole gerne opfylde, så alle indsatsledere er klar til også store hændelser som her ved transformatorbranden i Aalborg i marts 2011.

Nye kurser for holdledere og indsatsledere Brandskolen i Aarhus tilbyder vedligeholdelseskurser i konkurrence med Tinglev Af Erik Weinreich

B

eredskabsstyrelsens tekniske skole i Tinglev er ikke længere alene om kurser for indsatsledere og holdledere. I forbindelse med, at der nu skal betales fuld afgift for alle ikke-obligatoriske kurser hos Styrelsen, har landets omkring ti brandskoler pludselig mulighed for at konkurrere. Brandskolen i Aarhus er således klar med kurset Holdleder som teknisk

REFIL ... er en forkortelse af Retningslinier for indsatsledelse.

4

leder, fortæller uddannelseschef Steen Bøje, Aarhus Brandvæsen, der har tilrettelagt kurset i forhold til et uddannelsesdirektiv fra Beredskabsstyrelsen. Kurser kan tilpasses Brandskolen har stort set de samme faciliteter som Tinglev i forhold til fx en ruinby, dog ikke i samme størrelse. Aarhus kan således kun køre et kursus ad gangen, men til gengæld er kursusprisen lavere end i Styrelsen, og det har bl.a. Brand & Redning Djursland benyttet sig af: Alle holdledere er nu uddannet som teknisk leder. En anden fordel ved kurserne i Aarhus er i følge Steen Bøje, at de kan tilpasses lokale forhold ud fra den hjemlige risikobaserede dimensionering – og

dermed risici, deltagerne bedre kan forholde sig til. Mere vedligehold Indsatsleder vedligehold er et andet uddannelsestilbud i Aarhus: - Vi synes, man har svigtet indsatslederne ved ikke at lave en vedligeholdelsesuddannelse for dem. Det er vigtigt, at de også får en opdatering på samme måde som brandmænd siger Steen Bøje og fortsætter: - Derfor har vi lavet en efteruddannelse for indsatsledere. Ganske vist skal ”gamle” indsatsledere nu gennem en tvungen suppleringsuddannelse i Tinglev, og ikke alle er lige trygge ved risikoen for ikke at bestå. - Vores kursus forbereder deltagerne til suppleringskurset, idet vi mener, det er urimeligt, at en gammel indsatsleder, der har kørt i 20 år, skal være bange for at dumpe. - Vi lægger REFIL’en til grund for undervisningen, hvoraf en del foregår ved vores planspilbord. REFIL’en har været gennem en revision og indeholder en del nye begreber, mere viden om farlige stoffer samt regler for ledelse på større skadesteder med flere indsatsledere. Mens Holdleder som teknisk leder er et ugekursus, er Indsatsleder vedligehold et dagkursus.


FKB

August 2012 · BRANDVÆSEN

Hvad skal barnet hedde? Navnekonkurrence for det digitale brandsyn Af Erik Weinreich

M

ens programmører har travlt med programmet til det nye, digitale brandsyn, lægges en lille del ud til konkurrence mellem alle de beredskaber/kommuner, der har tilmeldt sig på forhånd: Hvad skal programmet hedde? - Vi har ganske enkelt udskrevet en navnekonkurrence for den digitale platform til brandsyn, og på FKBs årsmøde vil vi finde en vinder, fortæller beredskabschef Henrik Jørgensen, Egedal, der er formand for arbejdsgruppen bag projektet. Forslagene skal begrundes, og de skal indsendes til FKBs sekretariat inden

årsmødet. Vinderen modtager naturligvis en passende præmie. Store forventninger De høje forventninger til programmet lægger et vist pres på både arbejdsgruppen og på det firma, der udvikler det, indrømmer Henrik Jørgensen, der sammen med DBI følger arbejdet tæt. Der satses meget på, at det bliver en succes i første hug. Arbejdsgruppen havde håbet, at kunne præsentere en prøveversion på årsmødet, men det er for tidligt, siger han.

Konkurrence

Hvad skal programmet hedde? Medarbejdere ved alle beredskaber, der er tilmeldt det nye, digitale brandsyn, inviteres til at deltage i navngivningen af programmet. Om navnet skal være kort og mundret eller langt og forklarende er helt op til deltagerne. Send dit forslag med en forklaring om, hvorfor netop dét navn er godt, til: fkb@fkbnet.dk senest den 20. august 2012 – og mærk mailen med ordet ”konkurrence”. Husk navn + telefon + beredskab. Vinderen vælges og offentliggøres på FKBs årsmøde. Præmie: 6 flasker god rødvin God fornøjelse. Arbejdsgruppen Digitalt Brandsyn

Nøglebokse - med eller uden nøgler Mekanisk & Elektronisk Ingen omlægninger Ingen risiko Ingen administration

GODKENDT www.birepo.dk

Vi ses i Fredericia

5


dimen s i o ner i n g

BRANDVÆSEN · August 2012

Hvad skal beredskabet kunne? Hvad betaler borgerne for? Og hvad forventer de? Af Erik Weinreich

Redningsberedskabet er vores alle sammens forsikring for hele samfundet såvel som for den enkelte virksomhed og borger. I dette nummer af BRANDVÆSEN sætter vi fokus på, hvordan beredskabet dimensioneres, hvorfor beredskabet er forskelligt fra kommune til kommune, hvad beredskabet koster, og på organiseringen af hele redningsberedskabet.

I takt med, at samfundet bliver mere og mere kompliceret, udvides redningsberedskabets opgaver. Hele tiden kommer nye brikker til den store kryds og tværs, og pludselig opstår der muligheder for med blot enkelte brikker at danne nye serviceopgaver. Den store ord-leg er dynamisk. Læs selv.

Danmark har et skrabet beredskab I 2011 betalte hver dansker 339 kr. til det samlede redningsberedskab. I Sverige kostede redningsberedskab 568 kr. En ny budgetanalyse kulegraver redningsberedskabets økonomi. Måske vigtigere at undersøge, om serviceniveauet svarer til borgernes forventninger Af Ole Borch, beredskabschef i Vejle

I

kommunerne kan vi igen se en analyse, der skal pege på besparelser og effektiviseringer. Det er vi vant til. Ikke kun statslige pålæg, men også den generelle økonomiske

6

situation har i mange kommuner ført til besparelser på beredskabet. I kommunerne deltager vi naturligvis loyalt i samfundsudviklingen, og jeg vil efterfølgende pege på nogle forhold, der faktisk viser, at vi har indrettet os hensigtsmæssigt, både organisatorisk og økonomisk.


dimen s ionering

August 2012 · BRANDVÆSEN

I den nuværende lovgivning har vi en relevant og praktisk arbejdsdeling, hvor staten, udover at varetage tilsynet med kommunerne, også varetager støtte i særlige situationer, hvor det ikke er relevant for den enkelte kommune at råde over ressourcer. Kommunerne varetager beredskabets niveau 1, stat og kommuner er fælles om niveau 2, mens de statslige centre står for niveau 3.

I Danmark har vi en klar arbejdsdeling mellem stat og kommune, og i kommunerne har vi en lang tradition for samarbejde, privat udførelse af driftsopgaver m.v. Det valgte lokale serviceniveau er nu politisk forankret og kendt i kommunerne.

Jeg vil her ikke se nærmere på den risikobaserede dimensionering, men blot anføre vigtigheden af den decentrale forankring af det serviceniveau, som den enkelte kommunalbestyrelse har vedtaget. Det har skabt en langt større fokus på beredskabet end de tidligere centralt fastsatte regler. Kommunalreformen, der trådte i kraft i 2007, har betydet væsentlige omlægninger, der sammen med 1. generation af den risikobaserede dimensionering har skabt både effektiviseringer og besparelser, vel at mærke uden et faldende aktivitetsniveau. Det er min opfattelse, at vi med 2. generation af den risikobaserede dimensionering vil se yderligere tilpasninger. Den danske model I Danmark har vi en klar arbejdsdeling mellem stat og kommune, og i kommunerne har vi en lang tradition for samarbejde, privat udførelse af driftsopgaver m.v. Det valgte lokale serviceniveau er nu politisk forankret og kendt i kommunerne. Denne model har bevist sin værdi. Det har ikke brændt mere i Danmark end i sammenlignelige lande, og vore bruttoudgifter til redningsberedskab har været

væsentligt lavere end i andre, sammenlignelige lande. Hvad koster redningsberedskabet? Redningsberedskabet er en billig forsikring for det danske samfund, både når det gælder det kommunale og det statslige beredskab hver for sig, og når tallene lægges sammen. Sammenlignet med andre lande kunne det ligefrem give anledning til overvejelser, om vores serviceniveau er højt nok? Vores ønsker for fremtiden Måske vil det være på sin plads at se på kommunernes ønsker for redningsberedskabets fremtid? •V  i ønsker flerårige aftaler med ro omkring økonomi og mulighed for langsigtet planlægning af investeringer m.v. • Vi ønsker en klar arbejdsdeling mellem stat og kommune, hvor der er en afbalanceret opgavefordeling, og hvor vi sikrer de internationale opgaver. • Vi ønsker fokus på lokale risici. Altså en forståelse for vigtigheden af de lokale risikovurderinger, der har fundet sted, og dermed den tilpasning, som både er sket m.h.t. forebyggelse og det afhjælpende beredskab. • Vi ønsker fokus på nærhedsprincippet – tæt på befolkningen og de

Beredskabets dimensionering er en balancegang mellem behov og økonomi.

Udvikling i redningsberedskabets kapaciteter 2006-2011 Type Brandstationer Hjælpebrandstationer Automobilsprøjter Vandtankvogne Slangetendere

2006 2011 Udvikling 241 245 + 1,6 % 102 57 - 44,1 % 433 407 -6% 362 319 - 11,8 % 175 82 - 53,1 %

Kilde: BRS

Udvikling i redningsberedskabets aktivitetsniveau 2006-2011 Type 2006 2011 Udvikling Udrykninger, kommuner 34.399 39.789 + 15,6 % Udrykninger pr. 1000 indbyg., kommuner 6,3 7,1 + 12,6 % Udrykninger til blinde alarmer (ABA), kommuner 8.405 12.201 + 45,1 % Pligtige brandsyn i kommunerne 29.590 34.241 * + 15,7 % *

Vi ønsker fokus på lokale risici. Altså en forståelse for vigtigheden af de lokale risikovurderinger, der har fundet sted, og dermed den tilpasning, som både er sket m.h.t. forebyggelse og det afhjælpende beredskab.

*Brandsynstal er for 2010, idet 2011 ikke er tilgængeligt. Kilde: BRS

7


dimen s i o ner i n g

BRANDVÆSEN · August 2012

Det statslige redningsberedskab, udgifter 2007-2011 2007 2011 Drift (mio. kr.) 467 521 Omkostninger pr. indbygger (kr.) 86 95 Udvikling i %, 2007-2011 10 % Kilde: BRS

Det kommunale redningsberedskab, udgifter 2007-2011 Drift (mio. kr.) Anlæg (mio. kr.) I alt (mio. kr.) Omkostninger pr. indbygger (kr.) Udvikling i %, 2007-2011

2007 2011 1.152 1.278 40 86 1.192 1.364 219 245 12 %

Kilde: Danmarks Statistik

Det samlede redningsberedskab i Danmark 2007-2011 (kr.) 2007 2011 Omkostninger pr. indbygger (kr.) 305 339 Udvikling i %, 2007-2011 11 % Udvikling i priser og løn 15 % Realvækst på området -4% Indbyggerantal i 2007: 5,547 mio. Indbyggerantal i 2011: 5,560 mio.

Politiet, udgifter 2007-2011 (til sammenligning) Drift (mio. kr.) Drift pr. indbygger (kr.) Udvikling i %, 2007-2011 Realvækst i perioden

2007 2011 7.298,1 8.657,6 1.316 1.557 18,6 % + 3,6 %

Kilde: Rigspolitiets årsberetninger

Omkostninger til redningsberedskab sammenlignet med andre europæiske lande Land Omkostninger pr. indbygger i kr. Danmark 339 Holland 498 Norge 556 Sverige 568 Kilde: Federation of the European Union Fire Officer Associations, 2011

lokale risici samt lokal politisk forankring af det valgte serviceniveau. •V  i ønsker langt større fokus på forebyggelse – gerne en national strategi: Forebyggelse er en væsentlig forudsætning for et robust og sikkert samfund og er en vigtig del af samfundets samlede beredskab mod ulykker og

8

Alle indikatorer peger i retning af, at der er et rationelt, veldrevet redningsberedskab, der hviler på fælles forståelse mellem stat og kommune og som udnytter samarbejdsmuligheder mellem det offentlige og det private, samt kommunerne imellem katastrofer. De enkelte sektormyndigheder forestår forebyggelse inden for egen sektor ved at følge og forholde sig til udviklingstendenser. En koordineret forebyggelsesindsats på tværs af og inden for de enkelte sektorer er væsentlig i forhold til at sikre en sammenhængende forebyggelses-

indsats, ligesom eksempelvis forebyggelse i private virksomheder også bidrager til det samlede samfunds robusthed. (uddrag af regeringens redegørelse for beredskabet 2011) • Vi ønsker en organisation, der fuldt ud tilgodeser loyaliteten overfor borgere, virksomheder, organisationer m.v., det kan vi kun, hvis vi har en dynamisk forebyggelsesindsats og et stærkt, operativt beredskab. Vi ønsker, at Danmark bliver kendt for at være et sikkert samfund at bo og drive virksomhed i Regeringen har i sin politik fastlagt otte overordnede prioriterede områder for beredskabet med henblik på særligt at styrke og udvikle disse områder: 1. Koordination af den operative indsats på alle niveauer, nationalt såvel som internationalt. 2. Forebyggelse for at mindske samfundets sårbarhed og dermed øge robustheden, især inden for energi-, tele-, it- og transportområdet. 3. B  eredskabsplanlægning med særlig fokus på den dertil knyttede kommunikation i krisesituationer. 4. F  astholde Danmarks velfungerende indsatsberedskab og løbende justere det, så det til stadighed matcher samfundsudviklingen. 5. Uddannelse og øvelser inden for beredskabsområdet. 6. A  rbejde målrettet med evaluering, analyse og vidensopbygning. 7. Inddragelse af den internationale udvikling og internationalt samarbejde i det samlede beredskabsarbejde. 8. B  eredskabet mod CBRN-hændelser (kemiske, biologiske, radiologiske og nukleare hændelser). (uddrag af regeringens redegørelse for beredskabet 2011) Vi ved, hvad vi har ... Afslutningsvis vil jeg anføre, at alle indikatorer peger i retning af, at der er et rationelt, veldrevet redningsberedskab, der hviler på fælles forståelse mellem stat og kommune og som udnytter samarbejdsmuligheder mellem det offentlige og det private, samt kommunerne imellem. Jeg synes, at vore ansvarlige politikere bør se på, hvordan vi løser opgaven i dag og så grundigt overveje, om det er her, der skal spares og/eller omorganiseres for minimum 50 mill. kr.!


Kan et intelligent slukningssystem forhindre en brand i et edb-rum?

Et intelligent slukningssystem arbejder hurtigt, pålideligt og effektivt – og sikrer ”oppetid” og arbejdsprocesser Effektive systemer kræver teknologi og ekspertise. Siemens har mere end 60 års erfaring med brandsikring. Vores løsninger er skræddersyet til den enkelte kundes helt specifikke behov. Med en brandslukningsløsning fra Siemens får en brand aldrig lov at udvikle sig! Ufarlige slukningsmidler og ingen skadelig effekt på mennesker, inventar og elektronik Anvendelse af naturlige gasser og ingen royalty på slukningsmidler Revolutionerende teknologi med minimal trykstigning Ring til os på telefon 44 77 44 77 og hør mere om markedets mest innovative brandslukningsløsninger.

Answers for infrastructure.


dimen s i o ner i n g

BRANDVÆSEN · August 2012

RBD har givet lokale løsninger Hjørrings serviceniveau styrket med HSE. Forsøg i Randers med reduceret udrykning og skæreslukker Af Torben Christensen og Bendt Trustrup, brandchefer i Falck og Diana Sørensen, regionsdirektør i Falck

D

e første risikobaserede dimensioneringer faldt sammen med kommunesammenlægningerne og medførte fusion af kulturer, brandmænd, stationer og traditioner. Det var en stor udfordring for beredskaberne, hvor der kom fokus på en harmonisering af de eksisterende beredskaber mod et fælles serviceniveau i de nye kommuner. Falck oplevede denne udfordring på nærmeste hold og blev i mange sammenhænge involveret heri. Den mest generelle oplevelse i forbindelse med implementeringen af risikobaseret dimensionering er den høje grad af individuelle servicemål og hensyn ude i kommunerne. Falck kom med i processen Samtidig med den første RBD blev kontrakterne genforhandlet, så de kunne matche de politisk besluttede serviceniveauer i de nye kommuner. Resultaterne er meget forskellige og gav helt individuelle kontrakter og aftaler med de enkelte kommuner. I mange kommuner blev Falck inddraget i delprocesser i den risikobaserede dimensionering, og vi fik derved mulighed for at komme med forslag, der var baseret på driftserfaringerne

Skæreslukkere vil fremover gøre det muligt for holdleder og en enkelt brandmand i Randers at begynde en udvendig indsats, mens der ventes på forstærkning. Forinden har brandmændene haft flere øvelser i brug af skæreslukker og dens mange muligheder.

10


August 2012 · BRANDVÆSEN

dimen s ionering

Statistikken fortæller ikke noget om, hvorvidt der var fare for personer, men det er heldigvis sjældent, at der omkommer personer i bygninger med brandsikringsanlæg, idet man forudsætter, at personalet på stedet formodes at kunne håndtere situationen med redning og/eller påvirke brandforløbet i en tidlig fase, indtil brandmandskabet kommer frem.

11


dimen s i o ner i n g

fra andre kommuner. Det har været en positiv oplevelse både for de ledere, der har medvirket, og i høj grad også for brandmænd, der har fået en forståelse for årsagerne til de beredskabsmæssige ændringer. Falck har endvidere leveret store mængder udrykningsdata til en række kommuner og har bidraget med simuleringer af mulige ændringer at redningsberedskabets dimensionering og placering i den enkelte kommune. Som eksempler på vidt forskellige tiltag, vi har været involveret i, kan nævnes: Hjørrings HSE koncept Ved kommunesammenlægningen valgte den nye Hjørring Kommune at videreføre succesen med den nu 12 år gamle HSE fra Hjørring, så også stationen i Løkken fik en, sidstnævnte i en lidt ændret udgave, men ud fra samme koncept: Et lille hurtigt køretøj, bestykket med det nødvendige udstyr til at kunne påbegynde en indsats så hurtigt som overhovedet muligt. Mens Hjørrings HSE er bemandet med to brandmænd, kører HSE’en i Løkken med HL og to brandmænd. HSE’en i Løkken fungerer desuden som trækker for redningsbåden. Studerende på Katastrofe- og risikomanageruddannelsen, Anders Lolk Larsen, har netop som modulprojekt gennemført en evaluering af de to HSE’er. I sin opgave har han kigget bredt på de to enheder, blandt andet ud fra Hjørring Kommunes beskrivelse af Teknik og taktik ved anvendelse af Hurtig Slukningsenhed. En af konklusionerne er, at HSE’erne har medført en hurtigere respons. Faktisk er de to HSE’er fremme på skadestederne før automobilsprøjten ved henholdsvis 85 % (Hjørring) og 87 % (Løkken) af udrykningerne. Hjørrings HSE ankommer i gennemsnit 1 min. og 53 sek. før sprøjten, Løkkens HSE 2 min. og 9 sek. før sprøjten. Randers sender to mand til ABA Et andet spændende tiltag er fra Randers, hvor beredskabschef Peter Allentoft som så mange af sine kolleger har oplevet en stigning i antallet af blinde alarmer fra brandsikringsanlæg. Kun ved et fåtal af alarmerne var der ild eller overhængende fare for brand.

12

BRANDVÆSEN · August 2012

Statistikken fortæller ikke noget om, hvorvidt der var fare for personer, men det er heldigvis sjældent, at der omkommer personer i bygninger med brandsikringsanlæg, idet man forudsætter, at personalet på stedet formodes at kunne håndtere situationen med redning og/ eller påvirke brandforløbet i en tidlig fase, indtil brandmandskabet kommer frem.

ABA i Randers I årene 2007-2010 havde Randers Brandvæsen i gennemsnitlig 207 udrykninger om året til brandsikringsanlæg (ABA). I perioden udgjorde disse udrykninger mellem 23 % og 40 % af samtlige udrykninger. Af ABA-udrykningerne var mellem 12,8 % og 17,1 % reelle alarmer med brand eller overhængende fare for brand, mens resten var såkaldte blinde alarmer.

På mange ABA alarmer havde man hidtil kørt med indsatsleder, autosprøjte, drejestige og vandtankvogn, og efterhånden var det blevet en væsentlig belastning, at dele af brandmandskabet var optaget af udrykninger, hvor der statistisk sjældent har været et væsentligt brandforløb. Nu er de ændret i station Randers’ dækningsområde, så ABA alarmer giver udkald til indsatsleder og autosprøjte med holdleder og én mand. Ved alarmer fra bygninger med natophold, i anvendelseskategori 5 og 6 i bygningsreglementet, sendes der dog 3 brandmænd i de sene timer, hvor der må forventes at være mindre personale på stedet. Ved alarm fra sygehuset sendes der fortsat udrykning med indsatsleder, autosprøjte, drejestige og vandtankvogn.

Fra hjælpestationerne Langå og Øster Tørslev bliver alle ABA udrykninger kørt med indsatsleder samt autosprøjte med holdleder og tre mand. Indsats fra to mand Samtidig med ovenstående ændring indføres skæreslukker på førstesprøjten i Randers, så holdleder med en enkelt brandmand kan iværksætte en udvendig indsats, hvis behovet skulle opstå. Ordningen medfører således en omlægning af beredskabet, der indebærer, at kræfterne anvendes bedst muligt, og hvor de er til mest glæde for de borgere, der har hjælp behov. Beredskabschef Peter Allentoft er spændt på, om en periode med fokus på ABA udrykningerne og årsagerne til de mange blinde alarmer, kan nedbringe antallet af disse udrykninger. Han lægger i denne periode op til yderligere dialog med alarmstederne, myndighederne og brandvæsenet med henblik på at optimere anlæggene, så alarmerne fra disse bliver mere valide og i højere grad udløses, når der virkelig er behov herfor. Et rigtigt godt eksempel på, hvordan man lokalt kan finde gode løsninger i et komplekst beredskab, der består af en kombination af øjeblikkeligt beredskab suppleret med deltidsansatte på hovedstationen, samt hjælpestationer med deltidsansatte. Lovende forsøg i Hillerød Hillerød Kommune og stationen i Hillerød har ofte været innovative og prøvet nye metoder. Aktuelt er man i gang med et forsøg med det brandhæmmende stof, Burnblock. Stationen eftersøgte en brandhæmmer til anvendelse på HSE’en, og valget er faldet på Burnblock, der er en såkaldt ”grøn brandhæmmer”, som er ugiftig og nedbrydes i naturen på 2-3 uger. Produktet afprøves nu i samarbejde med Teknologisk Institut. De foreløbige erfaringer tyder på, at der er store fordele ved anvendelse af Burnblock, særligt ved brande i faste stoffer og i naturen. Slukningsarbejdet forekommer mere effektivt ved tilsætning af stoffet, der bruges mindre vand og meget vigtigt, så modvirkes genantændelse. Det bliver spændende at følge ikke blot de tre nævnte eksempler, men også de mange andre, der kunne nævnes. Specielt interessant bliver det efter en tid at evaluere på de meget forskellige udrykningssammensætninger, biler og mandskab til de samme hændelser.


dimen s ionering

August 2012 · BRANDVÆSEN

Organisationen skal tilpasses opgaverne Falck forudser ændring i brugen af deltidsstyrker, mere samarbejde over kommunegrænserne og øget fokus på vand både til og fra brandslukning Af Torben Christensen og Bendt Trustrup, brandchefer i Falck og Diana Sørensen, regionsdirektør i Falck

I

Falck har forskelligheden kommunerne imellem betydet øget fokus på at overholde den enkelte kontrakts særlige kendetegn – det valgte serviceniveau. Det gælder fx indenfor ankomsttid, uddannelsesniveau, specialudstyr samt udrykning til særlige risikoobjekter. På den baggrund har vi ændret organisationen, så ansvaret for kontrakter og drift i dag er placeret hos de samme ledere. Behovet for at kunne sammensætte specielle udrykninger til særlige risikoobjekter har på vagtcentralerne betydet ændringer, så vi automatisk kan koble en 112 pickliste-melding sammen med forud fastlagte adresser. Og de mange forskellige udrykningssammensætninger har ligeledes ført til en udviklingsproces i udkalde-systemerne til brandmandskabet, så den enkelte brandmand snart vil kunne se, hvilke køretøjer, der skal afgå, og hvordan disse skal bemandes. Vi skal med andre ord løbende tilpasse både organisation og arbejdsgange i forhold til opgaverne, og vi skal hele tiden være på forkant med den dynamiske proces, som samfundet gennemlever. Nye fokusområder Falck forudser, at der ved revideringer af den risikobaserede dimensionering vil ske yderligere ændringer i forhold til køretøjer, materiel, stationer og udrykningssammensætninger. Et af de emner, som vi forventer, vil få mere opmærksomhed i fremtiden, vil være tværkommunale løsninger eller nabohjælp, således at det altid er nærmeste beredskab, der rykker ud. Det vil i højere grad blive

samarbejdet på tværs af kommunegrænserne dels omkring de generelle opgaver og dels i forhold til opgaver, der kræver specialiseret udstyr og uddannelse. Beredskaberne må også forventes at få nogle klart definerede roller og opgaver, grundet de klimaafledte ændringer, særligt i skybrudssituationer. Fra Falcks side anbefaler vi et øget fokus på de forebyggende tiltag og ser muligheder i højere grad af erfaringsudveksling mellem kommunerne om resultater af den forebyggende indsats. Endvidere tror vi, at brandmænd i endnu højere grad vil kunne anvendes i forskellige sammenhænge i det forebyggende arbejde både i forhold til uddannelse og eksempelvis ved brandsynsopgaver. Blinde alarmer fylder meget Et af de emner, som på den forebyggende side endnu ikke er lykkedes, er reduktion i antallet af udkald til ABAanlæg. Kørsel til blinde alarmer fra ABAanlæg er stigende og fylder meget i den samlede opgavemængde for beredskaberne. Det er Falcks anbefaling, af der søges initiativer, der kan nedbringe det stigende antal, og vi afventer lige nu erfaringerne fra Randers Kommune. Fokus på vandet Mange kommuner forsøger sig med alternative løsninger i vandforsyningen, og i Falck mener vi, at der med fordel kan findes mere effektive løsninger, som vil kunne forsvare en yderligere reduktion i det landsdækkende net af brandhaner. Mange kommuner arbejder allerede med helt nye strategier for såvel vandet til et brandsted, som vandet fra et

brandsted, og vi tror på en fortsat fokus på vandet i tråd med de udfordringer, samfundet har såvel for at skaffe rent drikkevand, som for at undgå nedsivning af forurenet vand. Ændret brug af deltidsstyrken FKB og Falck har i de seneste år samarbejdet om projektet med rekruttering og fastholdelse af brandmænd. Det er lykkes os at rekruttere mange dygtige brandmænd til deltidsstyrken og at fastholde mange af de eksisterende. Der er dog ingen tvivl om, at vi fremover får en udfordring i at sikre fremmødet ved deltidsstyrken i dagtiden. Fraværet fra primær arbejdsgiver fylder meget, ligesom antallet af brandmænd, der arbejder i samme by, som de bor i, bliver færre. Falck forudser derfor, at vi i de kommende år vil se forsøg med ændret brug af deltidsstyrken ved eksempelvis dagvagtsbrandmænd og aften/nat/weekendsbrandmænd på nogle stationer. Nye krav til ledelse I Falck forventer vi, at begrebet ”ledelse” vil få fornyet fokus. I mange år har vi i forhold til holdlederne næsten udelukkende satset på den operative ledelse, altså at kunne lede eget mandskab under indsats. Det er naturligvis også første prioritet. Men med de øgede krav til driftsstyring, og øgede krav generelt om at kunne udøve god ledelse forudser vi, at der vil komme yderligere fokus på holdledernes kompetencer som drifts- og personaleledere. Vi skal fortsat udvikle Når der er økonomi og mod til at afprøve nye, innovative modeller og metoder, skabes fundamentet for nye, udviklende og driftsbesparende løsninger. Men Falck erkender, at det kan være en udfordring at skabe udvikling og højere faglighed sammen med lavere omkostninger. Vi mener, at vi alle i det danske beredskab har et ansvar for at tænke innovation selv i krisetider. Innovation kan skabes på mange niveauer. Vi finder det oplagt at søge videndeling og inspiration fra andre landes brandberedskaber. Der er ingen tvivl om, at kravene til kvalitet, drifts- og leverancesikkerhed til den helt rette pris vil øges yderligere.

13


dimen s i o ner i n g

BRANDVÆSEN · August 2012

Vi skal tænke ud over kommunegrænserne Der er plads til meget mere samarbejde, ikke mindst ved planer for store og sjældne hændelser. Dimensionering skal tage hensyn til geografiske afstande Af Knud Børge Møller, beredskabschef i Hjørring

L

ige nu er mange kommuner i gang med 2. generation af plan for risikobaseret dimensionering af redningsberedskabet. Med første generation havde vi nok at gøre med at finde ud af, hvad det var for en størrelse: Hvordan vi greb arbejdet an? Hvordan strukturen skulle være. Hvad var vigtigt? og hvad var egentlig ligegyldigt? Vi havde stor fokus på dimensionering af kommunens afhjælpende beredskab. Nu er tiden måske inde til at lukke pakken mere op. Husk de meget store hændelser I første generation gennemførte vi en lang række scenarie-analyser med det formål at få fastlagt et serviceniveau for beredskabet. I langt de fleste kommuner har dette billede ikke ændret sig meget, så dermed kunne man jo hævde, at beredskabet er på plads. For Hjørring Kommunes vedkommende har der ikke været ændringer i risikoprofilen, der giver anledning til de helt store, beredskabsmæssige overvejelser. Så kunne man jo mene, at vi bare kan fortsætte med den plan, vi har. Men i første generation havde vi blikket stift rettet mod vores egen kommune. Hvad var risikoen? og hvilket beredskab skulle der til? Nogle af scenarierne gik vi lidt let hen over. Det kunne være meget komplicerede miljøuheld

14

og større skibsbrand i en færge i Hirtshals Havn. Fælles for disse hændelser er, at de vil kræve meget store ressourcer, også mere end hvad vi lige selv kan stille med.

Vigtigt er det, at dimensioneringen fastlægges, så vi selv har udstyr og køretøjer, hvor tiden er altafgørende. Fx skal vi have kemikaliedragter, så vi kan indsætte forsvarligt, indtil assistance når frem på en måde, uden at der kommer slip i indsatsen. Vi kan ikke alt alene I 2. generation skal vi have lavet nøje analyser af, hvad der skal til også meget store hændelser, og en tidslinje, der godtgør, at vi kan skaffe de nødvendige styrker, så der ikke bliver slip i indsatsen. Intet kunne være nemmere end at forudsætte, at vi selv råder over det nødvendige beredskab. Men det vil være dyrt og samfundsmæssigt uhensigtsmæssigt.

Vi har en lang tradition for ikke kun af se på egne styrker, men også at se ud over kommunegrænserne. Naboaftaler For år tilbage, da det blev muligt at afskaffe slangetenderne, gik det meget stærkt med at udfase dem. Men i Vendsyssel lykkedes det at lave en aftale mellem otte kommuner (Brovst, Fjerritslev, Aabybro, Pandrup, Løkken-Vrå, Hirtshals, Sindal og Hjørring) om fælles drift af tre slangetendere og to redningsbåde. Et oplæg, som borgmestrene fuldt ud godkendte. Økonomi og nytteværdi for den enkelte kommune kunne vi have diskuteret i årevis, men her blev udvist en large holdning fra borgmestrene, der uden smålig skelen, godkendte aftalen. Nærmeste slukker I Hjørring Kommune er slukningsdistrikterne lagt, så nærmeste station altid rykker ud. Det gælder internt i kommunen og også over kommunegrænsen. Vi har således en aftale med Frederikshavn om at slukke fra stationerne i Aalbæk, Frederikshavn og Øster Vrå. Aftalen betyder, at både ved den primære alarm og ved assistance kaldes nærmeste station. En større gårdbrand i den østlige del af Hjørring kommune blev således slukket af stationerne Sindal og Hjørring fra Hjørring kommune og stationerne Frederikshavn og Sæby fra Frederikshavn kommune.


dimen s ionering

August 2012 · BRANDVÆSEN

En gennemgang af køretiden fra brandstationer til forskellige områder i Hjørring kommune resulterede i ret store ændringer i slukningsdistrikter, men betydningen for antal udrykninger fra den enkelte brandstation er minimal. I et af de større områder, der er ”flyttet”, har der således kun været en enkelt udrykning de sidste fire år. De kraftige linjer viser de nye slukningsgrænser. Hjørring kommune betaler et fast årligt vederlag til Frederikshavn kommune for aftalen. Sådan tilkalder vi hjælp Ved større hændelser hvor tre stationer er tømt, har vi en praksis, hvor vi kalder nærmeste station bestykket med to slukningstog til at dække det tomme område. Vi kalder ikke blot nærmeste station, da det ville skabe endnu et hul, men nærmeste med to slukningstog, da der så stadig er et beredskab hjemme. I praksis vil det sige Frederikshavn eller Brønderslev. Beredskabsstyrelsen har et niveau 2 beredskab i Aalborg og niveau 2 og 3 i Thisted. Geografien er her ikke helt med os. Der er 60 kilometer fra Aalborg med en til tider problematisk passage af Limfjorden, og fra Thisted er der 130 kilometer. Dette betyder på ingen måde, at vi afskriver hjælp herfra, blot at vi skal være meget hurtige til at bede om assistance. Styrelsen gør rigtig fin gavn med

materiel og topmotiveret mandskab. Vi venter gerne. På visse meldinger – fx større kemikalieuheld og færgebrand, vil de blive kaldt med det samme.

Med hensyn til lederuddannelse og træning af holdledere og indsatsledere er der gevinster ved et større og tættere samarbejde. Ligesom der kunne være på indsatsleder- og chefvagtniveau. Bredere planlægning Dette blot nogle eksempler på tværkommunal tænkning. I vores næste genera-

tion af risikobaseret dimensionering skal vi tænke meget mere i den retning. Vi behøver ikke kun at dimensionere tankvognskapaciteten, så vi kan klare os selv. Højderedning er en yderst sjælden forekommen opgave, som det ikke giver mening at alle kan, og redningsarbejde fx ved færdselsuheld kunne måske også opbygges i trin, som vi har gjort med så meget andet. Vigtigt er det, at dimensioneringen fastlægges, så vi selv har udstyr og køretøjer, hvor tiden er altafgørende. Fx skal vi have kemikaliedragter, så vi kan indsætte forsvarligt, indtil assistance når frem på en måde, uden at der kommer slip i indsatsen. Med hensyn til lederuddannelse og træning af holdledere og indsatsledere er der gevinster ved et større og tættere samarbejde. Ligesom der kunne være på indsatsleder- og chefvagtniveau. Mange muligheder, hvor vi kunne gøre ting bedre, og måske oven i købet billigere, ved at se ud over kommune grænserne.

15


dimen s i o ner i n g

BRANDVÆSEN · August 2012

Vil en central budgetanalyse kortslutte kommunernes risikodimensionering? Vejer økonomien tungere end borgernes sikkerhed? Kommunernes redningsberedskaber er dimensioneret ud fra lokale risici. Vi mangler en risikoanalyse af det statslige redningsberedskab Af Jørgen Pedersen, beredskabschef i Aalborg

B

udgetanalyser bruges til at skaffe et bedre grundlag at træffe beslutninger på. Det har vi brugt i kommunerne i rigtig mange år, og i forbindelse med forarbejdet til en ny aftale for det statslige redningsberedskab er også kommunernes redningsberedskab kommet i spil. Begge har de seneste måneder været under den økonomiske lup. Et nyt beredskabsforlig har naturligvis altid vores store interesse, og kommunerne har via KL og FKB altid haft gode, faglige bemærkninger forud for forligene, men som regel uden den store, synlige effekt. Vores indflydelse er stort set udeblevet, og vi har da også fået besked på, at det var et statsligt område, som kommunerne ikke var en del af.

må samtidig advare konsulenterne om, at beredskab ikke kan dimensioneres alene ud fra disse kriterier, men i højere grad med udgangspunkt i det beredskabsniveau, som sikrer vore borgere bedst muligt. Det, som undrer mig mest, er, at vi i kommunerne allerede har været igennem en risikodimensionering flere gange, og service-niveauet er skåret til, hvor det efter kommunalbestyrelsernes vurdering skal være. Jeg finder det besynderligt, hvis vi skal dimensioneres efter en central udarbejdet økonomisk analyse i stedet for de identificerede lokale risici. Har vi i brandvæsenerne og vore kommunalpolitikere ikke gjort vores arbejde godt nok, det har jo ellers været til høring mange steder - også hos ”staten”?

Vi forventer medindflydelse Sådan er det åbenbart ikke mere, idet vi nu må gå ud fra, at de kommunale beredskaber indgår i beslutningsgrundlaget for et nyt beredskabsforlig. Vi forventer derfor en demokratisk indflydelse på beredskabsforliget. Kommunerne har ydet et ikke uvæsentligt bidrag i analysefasen, så det er naturligt, at vi får indflydelse også i beslutningsfasen, hvor indstillingen til politisk beslutning skal skrives. Kommunernes Landsforening, Foreningen af Kommunale Beredskabschefer og Seks by-samarbejdet bidrager gerne med gode råd og forslag.

Hvad er analysens egentlige formål? Nu giver det jo som anført ingen mening at dimensionere alene ud fra økonomiske hensyn, så der må ligge andre parametre bag formålet med analysen. Økonomien kunne man let skære til uden at bekoste en analyse. Er besparelsen på forsvarsområdet da ikke fastlagt uden budget-analyse? Nu er forsvaret jo også meget større tal, mens beredskabsområdet i Danmark kun er en lille parentes i landets økonomi, og en besparelse her har ”kun” indflydelse på borgernes sikkerhed – ikke på landets økonomi. Usikkerheden i processen ligger i, hvad analysen bliver anvendt til efterfølgende? Kommissoriet er allerede låst på nogle områder uden hensyn til analysens resultat.

Jeg undrer mig Vi har udfyldt en masse regneark med tal og værdier og det er fint nok. Men vi

16

Hvad med en risikoanalyse hos Staten? Vi har i kommunerne fastlagt et forsvarligt serviceniveau på beredskabsområdet, der sikrer borgerne et robust kommunalt redningsberedskab. For at sikre sammenhæng og robusthed i Danmarks redningsberedskab kunne man i stedet analysere det statslige redningsberedskab på samme måde, som det kommunale er blevet, og så derudfra fastlægge en samlet dimensionering af redningsberedskabet i Danmark. Det var utvivlsomt tanken, da vi ændrede lovgivningen fra at være dimensionering ud fra en tabel til at være risikostyret. Det niveaudelte redningsberedskab skulle hele vejen rundt dimensioneres efter en risikoanalyse. Indtil videre er det kun det kommunale redningsberedskab, der har efterlevet dette. Robustheden er vigtig Risikoen er selvfølgelig, at en sådan analyse kan vise, at man ikke kan spare uden at svække sikkerheden og robustheden udover det, man finder rimeligt. Danmark har et unikt og billigt og effektivt beredskab – netop i kraft af det niveaudelte beredskab, hvor opgaverne er delt mellem kommunale og statslige myndigheder. Så jo – budgetanalyser er et værktøj, vi bruger jævnligt i kommunerne – men det kan ikke stå alene. Vi skal samtidig tage hensyn til borgerne, nærhedsprincippet, de lokale risici, virksomheder og institutioner mv. og samtidig sikre et forsvarligt kommunalt såvel som statsligt redningsberedskab.


dimen s ionering

August 2012 · BRANDVÆSEN

Erfaringer siden indførelsen og udfordringer fremover med RBD Risikobaseret dimensionering er en proces, der kræver tid, ressourcer og styring – og kompetencer udover de beredskabsfaglige inden for bl.a. forvaltning og kommunikation Af Sara Helene Holst

D

a optakten til indførelsen af den risikobaserede dimensionering i Danmark blev skudt i gang for cirka 10 år siden, var det med baggrund i at få ”skræddersyet” den enkelte kommunes redningsberedskab til kommunens risikoprofil. Inspirationen til det kom fra de nye beredskabslove i Norge og Sverige fra i henholdsvis 2002 og 2003.

Erfaringer siden indførelsen af RBD 2005-2008 Overordnet set er resultatet af RBD’en rundt om i kommunerne lige så forskelligt, som kommunerne og beredskaberne er forskellige. Fremgangsmåden og resultatet afspejler den pågældende kommunes og det pågældende beredskabs kultur, organisation og kommunikationsform. Når det er nævnt, er der alligevel en række erfaringer fra arbejdet med RBD’en, som går igen på tværs af kommunerne. Erfaringerne viser, at følgende elementer skal være til stede, hvis RBD’en skal være med til at ændre og udvikle beredskabet: 1. Der skal tænkes ”uden for boksen”, hvis RBD’en skal ændre på noget. Der skal være åbenhed og villighed til at tænke, at der kunne være andre måder

Sara Helene Holst – har arbejdet med risikobaseret dimensionering siden dens opstart i Danmark, og har gennem årene løst opgaver for størstedelen af de danske kommuner. 2003-2005 ansat i Bered* skabsstyrelsen 2005-2009 selvstændig rådgiver i Riskplan ApS Siden 2009 projektleder og beredskabs rådgiver i Niras A/S

at sammensætte beredskabet på end den måde, man hidtil har gjort det, hvis RBD’en skal være med til at udvikle beredskabet. Det er fx i forhold til at tænke stationerne i kommunen som et samlet beredskab og sammensætte udrykninger på tværs af stationer samt

differentiere udrykningssammensætningerne i højere grad. 2. RBD’en er mere og andet end blot dimensionering af førsteudrykningen. RBD’en handler ikke kun om dimensionering af førsteudrykningen, som ellers er det, der har domineret debatten. RBD handler også om, hvordan lokale risici tænkes ind i alt lige fra øvelser for brandmandskabet til de forebyggelsestiltag, der gennemføres i kommunen. 3. RBD er afstemning af forventninger og kommunikation med kommunens politikere. RBD handler om forventningsafstemning mellem især kommunens redningsberedskab og kommunens politikere. Det stiller krav til beredskabernes evne til at kommunikere RBD’ens hovedpointer og budskaber på en enkel og fokuseret måde, så politikerne får et overskueligt, struktureret og relevant oplæg at fastlægge serviceniveauet ud fra. Den faglige del af RBD’en skal selvfølgelig være i orden, så der ikke kan tvivles på troværdigheden i de analyser, der ligger til grund for oplægget til serviceniveau. Men hvis ikke formålet med RBD’en bliver kommunikeret ordentligt og der bliver gennemført en proces, hvor brandfolk, politikerene og andre

17


dimen s i o ner i n g

interessenter bliver inddraget, så er RBD’en ikke meget værd. 4. RBD kræver tid og ressourcer. Det er nok kommet bag på de fleste beredskaber, hvor ressourcekrævende et arbejde det er at gennemføre RBD’en, hvis man skal være tro mod processen. Især første gang RBD’en gennemføres, kræver det, at der afsættes tid og ressourcer, for her skal man både få styr på selve processen og gennemføre de faglige analyser. Hvis man skal være tro mod processen, skal der regnes med minimum 6 måneder, fra arbejdet igangsættes, til oplæg er klar til politisk behandling. Derefter kommer 2-3 måneder med politisk behandling og udtalelse i Beredskabsstyrelsen. Dvs. minimum 9 måneder fra start til slut første gang, RBD’en gennemføres. Anden gang kan det gøres lidt hurtigere, men der skal stadig regnes med minimum 4 måneder fra start, til oplæg er klar til politisk behandling, og 2-3 måneder til politisk behandling og udtalelse i Beredskabsstyrelsen, dvs. minimum 7 måneder fra start til slut de efterfølgende gange. 5. RBD’en kræver projektledelse og styring. RBD’en er en proces, som stiller krav til beredskabernes evne til at styre til et projekt igennem fra start til slut for at holde fokus og nå i

BRANDVÆSEN · August 2012

mål til tiden. Det er en rigtig god idé at udarbejde en tidsplan opdelt i faser med milepæle, så man har klart overblik over, hvor langt man er nået i projektet, og får afsluttet hver fase, inden man går videre til den næste.

Det er nok kommet bag på de fleste beredskaber, hvor ressourcekrævende et arbejde det er at gennemføre RBD’en, hvis man skal være tro mod processen. En typisk opdeling af RBD-processen i faser kunne se ud som følger: a. Risikoidentifikation b. Risikoanalyse c. Oplæg til serviceniveau d. Behandling i beredskabskommissionen e. Udkast til plan f. Planudkast til udtalelse i Beredskabsstyrelsen g. Endelig plan h. Behandling i kommunalbestyrelsen i. Indsendelse af endelig plan til Beredskabsstyrelsen RBD’s udviklingspotentiale Når der kigges ud over det danske

kommunekort, er der masser af uudnyttet potentiale i RBD’en. Mulighederne ligger hovedsageligt i, at kommunerne udfylder de rammer, der reelt allerede findes i den nuværende lovgivning. Det er f.eks. i forhold: • Større samarbejde på tværs af kommunegrænser f.eks. mht. slukningsgrænser og udnyttelse af specialkompetencer og -materiel, instruktører mv. • Sammensætning af udrykninger på tværs af stationer • Differentiering af udrykningssammensætninger • Transfer af viden om økonomistyring og forvaltning, herunder erfaring med kommunikation med politikere Beredskabernes udfordringer fremover RBD’en har synliggjort nogle udfordringer, de kommunale beredskaber står overfor. Som udviklingen er i kommunerne, er det ikke nok at have beredskabsfaglige kompetencer som ansat i beredskabets ledelse og administration. Der er behov for kompetencer i beredskaberne inden for: • Økonomi • Forvaltning • Ledelse • Projektledelse • Kommunikation Det at gennemføre RBD’en har været en ressourcekrævende udfordring for en del af beredskaberne, men beredskaberne skal nok indstille sig på, at det ikke er den sidste i rækken af administrative og styrings- og kommunikationsmæssige udfordringer inden for den nærmeste fremtid. Så uanset hvad, er det relevant at have fokus på at styrke disse kompetencer inden for beredskaberne; både i forhold til at arbejde med RBD’en fremover men også i forhold til at matche den generelle udvikling i kommunerne.

I virkelighedens spil om beredskabet er der også mulighed for dobbelt op eller tredobling af brikkernes points, men alle spillere (kommuner) har ikke de samme muligheder.

18


dimen s ionering

August 2012 · BRANDVÆSEN

Hvis ikke beredskabet er synligt, og dets ressourceanvendelse ikke er til at gennemskue for politikerne, så er det et område, som let kan blive presset i kommunens økonomiske forhandlinger.

- Naivt at tro, at RBD ikke benyttes til besparelser BRANDVÆSEN har bedt Sara Helene Holst om at vurdere de beredskabsmæssige følger og muligheder ved RBD og også se på risikoen for en økonomisk baseret dimensionering Af Erik Weinreich •D  er er stor forskel på omfanget af ændringer i de kommunale beredskaber som følge af RBD. Hvilke faktorer har spillet ind? - Der har været stor forskel på kommunernes ønske og vilje til at ændre i beredskabet. Nogle kommuner har ventet længe på RBD’en og set frem til at kunne få lov til at ændre beredskabet, så det passede bedre til deres kommunale forhold. Andre har bare villet have en ”blåstempling” af det beredskab, de havde i forvejen, og så fortsætte som hidtil. - Nogle kommuner har også været bedre til at tænke ”uden for boksen” end andre og dermed været mere åbne over for ændringer i beredskabet. - Kommunernes økonomi påvirker selvfølgelig også beredskaberne og sætter rammerne for, hvad der kan gøres. • Er beredskabet generelt blevet styrket ved indførelse af RBD? - I nogle kommuner ja; i andre kommu-

ner nej. Det afhænger meget af, hvor god en kommunikation og proces, der har været mellem beredskabet og politikerne, og hvor god beredskabet er til at kommunikere og fremstå troværdigt og sagligt over for kommunens politikere. - Hvis ikke beredskabet er synligt, og dets ressourceanvendelse ikke er til at gennemskue for politikerne, så er det et område, som let kan blive presset i kommunens økonomiske forhandlinger. • Bliver, kan og må RBD brugtes som værktøj til økonomiske besparelser? - Ja. Det er naivt at tro andet. Det er med beredskaberne, som med alle andre områder i kommunerne; især i disse tider, hvor kommunerne hele tiden skal optimere og finde besparelser. Alle områder bliver gennemgået ”under lup” for at se, om der er besparelser at hente, og det gælder også RBD’en.

- Men sådan vil det nok også være fremover, så frem for at bruge energi på at klage over det, så gavner det beredskaberne mere at acceptere det og ”komme ind i kampen”, som man også har gjort i en række kommuner. - Det vil sige: Tag dialogen med politikerne på en troværdig og saglig måde. Svar konkret på de spørgsmål, der stilles, underbyg med økonomital. Lad være med at skyde forslag ned, som politikerne kommer med, inden forslaget er blevet ordentligt undersøgt, og lad være med at bruge argumenter som at det vil koste menneskeliv, for det er allerede blevet sagt (for) mange gange inden for beredskaberne. Et beredskab, som af ledelsen (borgmester/kommunaldirektør/teknisk direktør) og politikerne betragtes som en troværdig og saglig sparringspartner, har større handlefrihed og står bedre rustet i kommunens økonomiske forhandlinger end et beredskab, hvor kommunikationen med ledelsen og politikerne er kørt i hårdknude.

19


dimen s i o ner i n g

BRANDVÆSEN · August 2012

En flytning af beredskabet vil få store konsekvenser Redningsberedskabet er en vigtig og integreret del af kommunen. Ingen fordel i yderligere sammenlægninger, men behov for gennemgang af bestykningen på Statens centre Af Ivan Hansen, borgmester i Sorø

I

kke alene har vi et billigt redningsberedskab i Danmark. Det styrker også beredskabet, at det er blevet mere integreret i kommunernes organisation og varetager flere og flere opgaver for kommunerne. Hvis vi begynder at pille dét fra hinanden, kan det få store økonomiske konsekvenser for de kommunale beredskaber. Meget peger derfor i retning af, at redningsberedskabet ligger bedst i kommunalt regi, hvor den lokale tilknytning og lokalkendskabet også er en styrke. Det betyder dog ikke, at, at det kommunale beredskab har været fredet, når der skulle spares og effektiviseres. Vi kigger naturligvis løbende på økonomien i alle kommunens afdelinger.

Fornuft i mere samarbejde Ved kommunesammelægningen fik vi større beredskaber. Det gav nogle fordele, men jeg tvivler på fordelene ved større, fælleskommunale beredskaber. Et beredskab skal heller ikke være så stort, at det sjældent bruges. Til gengæld har vi meget glæde af at samarbejde. Vi arbejder på kryds og tværs og hjælper hinanden ved større hændelser, og for eksempel deles Sorø Brandvæsen med kollegerne i Slagelse og Ringsted om hændelser på motorvejen i forhold til, hvem der først kan nå frem. Der kan også ligge fordele i yderligere samarbejde. Der kan være stor fornuft i fælles indkøbsaftaler og måske også inden for uddannelse af brandmænd.

Stordrift giver fordele Spørgsmålet er først og fremmest, om redningsberedskabet skal ligge i kommunalt eller statsligt regi Af Erik Weinreich

Efter kommunalreformen blev kommunerne tvunget til at lægge de små beredskaber sammen. Det var en god og relativ smertefri proces at optimere driften både fagligt og økonomisk, og nu er det et spørgsmål, om man skal gå videre. Jens Christian Birch, kommunaldirektør i Næstved og næstformand i Foreningen af Kommunaldirektører, er ikke i tvivl om, at der vil være fordele ved større enheder, men modsat er det også en fordel med den lokale førstemand – borgmesteren – som formand for beredskabskommissionen. Det sikrer en lokal

20

forankring og mulighed for at tilpasse beredskabet til de lokale forhold: - Man skal heller ikke underkende, at brandvæsnet var en af de første, større kommunale opgaver, og at kommunerne er glade ved deres eget brandvæsen, der er en vigtig del af lokalsamfundet. - Yderligere har det været godt med Falck som privat operatør til at udfordre de kommunale beredskaber både fagligt og økonomisk. - Hvis man beslutter sig for større enheder i redningsberedskabet, er der to muligheder: Mere kommunalt samarbejde eller et samlet statsligt

Tiden er væsentlig I alt andet er afstanden – og dermed tiden – en væsentlig faktor. Vi kan ikke ringe fra Sorø til Ringkøbing for at få hjælp til en ydelse. Det vil forlænge responstiden voldsomt. Hjælpen skal komme fra nabokommunen eller fra Beredskabsstyrelsens centre, og her mener jeg grundlæggende, at det niveaudelte beredskab er godt. Staten er en væsentlig spiller, og der er god fornuft i at trække på hjælp fra centrene. Men vi bør nok se mere kritisk på, hvordan Statens beredskab ser ud, og om centrene er bestykket rigtigt, lige som man kan diskutere bestykningen på de statslige støttepunkter.

beredskab, siger Jens Christian Birch og fortsætter: Fælleskommunalt - Fælleskommunale selskaber kan være lidt besværlige, men vi har allerede en tradition for det på forsyningsområdet, og vi ved, de fungerer. - Jeg tror, udviklingen vil tvinge kommunerne til at se på kommunalt samarbejde i større enheder og også forholde sig til en ændring af samarbejdet med det statslige redningsberedskab på en række områder. Alt under Staten - I et samlet, statsligt beredskab vil man mangle den lokale indflydelse, som beredskabskommissionen og borgmesteren i dag giver, og det er heller ikke nødvendigvis billigere med et rent statsligt beredskab, selv om større enheder giver besparelser og mere effektivitet, vurderer Jens Christian Birch.


u dbu d og indkøb

August 2012 · BRANDVÆSEN

Udbudsregler kan give kaos i garagen Udbudspligten er afhængig af prisen på det færdige produkt. Rammeaftaler og fælleskøb er vejen frem Af Niels Christensen, næstformand i FKB

U

dbud er en regeljungle, hvor det kan være svært at finde vej, men det lysnede, da Middelfart Brandvæsen den 26. juni var vært for en temadag om udbud af beredskabsopgaver og finansiering. Temadagen, der var arrangeret af FKBs Faggruppe Materiel, Logistik og Aftaler, samlede 35 kolleger fra kommunale redningsberedskaber. Formålet var, at de skulle blive fortrolige med de love og regler for indkøb af større materielgenstande og for udbud af beredskabsopgaver. Der er meget at have styr på, ikke mindst, hvordan man udbyder korrekt, og hvilke indkøb, der er udbudspligtige. Der er flere beløbsgrænser, der skal iagttages og det er ikke lovligt, at dele indkøbet i mindre portioner for derved at undgå udbud. Dette er særlig vigtigt, når der indkøbes køretøjer, hvor chassis eller bil indkøbes hos én forhandler, og opbygningen klares efterfølgende. Det er prisen på det færdige produkt, der er afgørende for udbudspligten. Den beløbsgrænse, der oftest bliver aktuel er 500.000 kr. Hvis det færdige køretøj koster mere end det, så er der pligt til udbud. I praksis vil alle indkøb af automobilsprøjter, tankvogne, redningsvogne og stige-/liftkøretøjer derfor være udbudspligtige.

kan man have fem biler i garagen af et givet fabrikat. Når ét køretøj skal udskiftes, vil man ofte foretrække samme fabrikat, men hvis udbudsreglerne overholdes, kan man ikke være sikker på, at samme fabrikat vinder. I udbuddet skal funktionskravene beskrives, men ikke på en måde, så der kun er én mulig leverandør. I yderste konsekvens kan det resultere i, at der i brandgaragen på et tidspunkt står fem biler af forskellige fabrikater og måske også leveret af lige så mange forskellige opbyggere. Det er ikke særligt hensigtsmæssigt, men det er konsekvensen af udbudsreglerne. Næsten alt kan leases Kommuneleasing, der i øvrigt har ændret navn til Kommunekredit, tilbyder finansiering af praktisk talt alle driftsmidler, der anvendes i redningsberedskaberne. Eneste undtagelse er egentlige byggerier, men biler, udstyr, div. materiel osv. kan leases. Deltagerne fik udleveret et lille regneprogram, hvor indkøbspris, løbetid, restværdi og forrentning kan tastes ind. Herefter ses den årlige ydelse. Som en ekstra facilitet, kan der udføres en beregning på et større antal køretøjer

og andet materiel. Det giver et rigtigt godt overblik over beredskabets behov for anskaffelser over en årrække og er ganske let at gå til. Læring fra Djursland Derefter var der afsat tid til erfaringsudveksling om udbud. Særligt de to velkendte sager fra Djursland blev gennemgået. Beredskabschef Leif Bang havde velvilligt ladet sin konsulent fortælle om forløbet, og der var da også flere interessante læringspunkter. En af konklusionerne på temadagen blev, at kommunerne med fordel kan gå sammen om udbud. Det er set før, men området kan med fordel udbygges, så langt flere anskaffelser sker i fællesskab. Vi kunne også konkludere, at rammeaftaler er den rette vej. Det kræver et grundigt forarbejde, da ikke alle kommuner har samme behov, ligesom de økonomiske rammer kan være noget forskellige. En standardbrandbil når vi næppe til enighed om, men et koncept med en grundmodel, hvor der kan tilvælges en række optioner, ser umiddelbart ud til, at være vejen frem. FKBs bestyrelse vil tage initiativ til, at der arbejdes videre med indgåelse af nye rammeaftaler for de mest gængse anskaffelser.

Uheldigt med mange leverandører Ingen af deltagerne ønskede at snyde, men flere var utilfredse med, at de ikke selv kunne vælge leverandør. Eksempelvis

Udbud kan give både fordele og begrænsninger alt afhængig af, hvordan man spiller brikker.

61


udbu d og i ndkø b

BRANDVÆSEN · August 2012

Storindkøb giver mening

– standardindkøb giver bedre mening Besparelser kan købes for dyrt. Måske skal Danmark gøre op med frygten for masseproducerede brandkøretøjer? Af Carsten Iversen, beredskabschef i Roskilde

I

beredskaberne taler vi ofte om fællesindkøb, idet vi antager, at der er store besparelser ved at købe stort ind. I Danmark har vi set det på især de helt store og dyre enheder som eksempelvis drejestiger. Flere brandvæsner, herunder Århus, Viborg og København, er gået sammen om at købe fælles ind. Det svære ved at lave disse store indkøb i samarbejde er, at der ofte er forskellige hensyn, og at processen op til indkøbet og færdiggørelsen af udbudsmaterialet er lang og meget besværlig. Resultatet er hundredvis af mandetimer og det faktum, at alle skal have særlige behov dækket.

Vi blev meget overrasket over den lave pris, vi kunne opnå. Besparelsen fra dyreste til billigste enhed var på hele 20 %, netop fordi der ikke var mulighed for alternative bud, forbehold i tilbuddet, eller krav fra vores side om optioner. Måske udebliver besparelsen Grundopbygning, som oftest er standardiseret bliver sikkert billigere, da den er ens for alle i samarbejdet.

62

Men når der efterfølgende er et væld af optioner, som af den ene eller anden – ofte følelsesmæssige – grund skal indarbejdes på den enkelte enhed, er der en reel fare for, at besparelsen udebli-ver. Ydermere giver det mere komplicerede udbudsmateriale stor sandsynlighed for, at de tilbud, man modtager, ikke er konditionsmæssige korrekte i forhold til udbudsmaterialet, og dermed ikke kan komme i betragtning. Det kan tilmed næppe dokumenteres, om den enkelte by i fællesskabet har sparet meget, lidt eller intet. Det beror på en fornemmelse. Hvorfor ikke standardløsninger? Ved i modsætning til storindkøb at købe standardopbygninger kan man derimod udregne den direkte besparelse, inden der tages stilling til indkøbet. Alle bruger det samme materiale, og samtidig spares et utal af timer, hvis man ikke skal udarbejdes flere udbud: Ét materiale, én type enhed, én pris. Køb af standardiserede løsninger fra masseproduktion vækker imidlertid mange følelser, når det enkelte beredskab ikke kan få netop dén løsning, som man mener at have behov for. Det er et hen-syn, som har præget indkøbspolitikken i generationer, og som koster både ved en højere pris, og som følge deraf ofte et kompromis på andre dele af kvaliteten. Problematikken eksistere hverken i Tyskland eller Frankrig, hvor standar-

diseringen for længst har vundet indpas på den store mængde køretøjer, som skal bruges til det samme, og til mange millioner indbyggere i mange forskellige geografier fra flad eng til høje bjerge. 16 standardbusser I Roskilde har vi just indkøbt 16 busser til transport af alt fra ældre, der skal til dagcentre i kørestole, over genoptræning efter skader med diverse hjælpemidler, til børn der skal køres i skole og eventuelt VIP kørsel. Alle busser er standardiserede, og selv om de skal løse mangeartede opgaver, har det været muligt at købe ét produkt, som kan indrettes til alle opgaver, og som masseproduceres. I udbudsmaterialet er der stillet krav om, at vi skal kunne købe yderligere 10 busser på samme vilkår indenfor en periode på 12 måneder. Materialet er desuden udarbejdet, så det umiddelbart kan anvendes også efter de 12 måneder til igen at skabe konkurrence, hvis markedet ændrer sig. Vi blev meget overrasket over den lave pris, vi kunne opnå. Besparelsen fra dyreste til billigste enhed var på hele 20 %, netop fordi der ikke var mulighed for alternative bud, forbehold i tilbuddet, eller krav fra vores side om optioner. Det var en standardiseret vare, hvor leverandøren kan se frem til flere bestillinger af nøjagtig samme produkt, og der ændres ikke en skrue i forløbet. Det giver mening.


u dbu d og indkøb

August 2012 · BRANDVÆSEN

Udbudsreglernes jungle Følgeomkostninger kan lægges ind i udbuddet. ”Mest for pengene” og ”billigste pris” er ikke det samme. Hvordan får man det, man ønsker? Af Carsten Iversen, beredskabschef i Roskilde

I

et forsøg på at sikre EUs offentlige instanser det bedste og billigste indkøb, er der indført en lang række regler, der skal regulere det enkelte indkøb. Formålet er ædelt, men det sætter betydelige begrænsninger, og ikke mindst skaber det, lige som så meget andet, ulige vilkår mellem offentlige instanser, der skal overholde reglerne, og private, for hvem reglerne ikke gælder. Det er min oplevelse, at reglerne er så komplicerede, at end ikke de, som vi regner for specialister på området, kan komme med klare svar på alle spørgsmål. Jeg vil ikke i denne artikel gøre mig til nogen form for specialist men blot rejse nogle spørgsmål og kommentere ud fra egen erfaring med både tilbud på andres udbud, og udbud af egne opgaver.

Billigste tilbud En anden model er et meget grundigt udbudsmateriale med nøjagtige kravspecifikationer,

hvilket formodentlig fordyrer produktet, men med denne udbudsform er man mere sikker på, hvad man får. Ulempen ved specificeret udbudsmateriale er, at hele tilbuddet kan diskvalificeres, hvis der fx er angivet et andet stik til strømforsyning end det krævede. I forbindelse med vores eget tilbud til Region Sjælland på ambulancetjenesten forsøgte vi at imødekomme denne problematik ved at skrive, at: såfremt vores tilbud ikke er i overensstemmelse med det i udbuddet beskrevne, gælder udbudsmaterialets krav.

J O B I E S B J E R G KO M M U N E

Beredskabsinspektør ved Esbjerg Kommune Beredskabsstationen, Vibevej 20, Esbjerg Ved Esbjerg Brand & Redning er en stilling som beredskabsinspektør i det forebyggende team ledig til besættelse snarest muligt. Vi forventer at du har en byggeteknisk uddannelse, har Beredskabsstyrelsens kursus i brandteknisk byggesagsbehandling og kan udføre brandsyn og forebyggende arbejde inden for området. At du på sigt og efter nærmere aftale er villig til eventuelt at indgå i Indsatsledervagt. Har en ren straffeattest samt og kan sikkerhedsgodkendes. Dine personlige kvalifikationer har vi også fokus på. Du skal være fleksibel og serviceorienteret, et godt overblik og evnen til at bevare roen i stressede situationer. Positivt bidrag til samarbejde og opgaveløsning af høj faglig kvalitet. Flere oplysninger: Kan fås hos Beredskabsinspektør Lasse Nygaard telefon 2724 1177 eller konstitueret Beredskabschef Jens Mølgaard telefon 2967 0176 Ansøgningsfrist: 20.8. 2012

Brandvæsen 8. august 2012

Mest for pengene Man skal indledningsvis beslutte sig for udbudsformen og materialet som udarbejdes. Den nem-meste form er at lave meget få krav, men at anføre til hvilken udgift, man vil have til enheden. Det er så op til byderen at give det bedste, man har, til prisen. Det giver mening på eksempelvis brandkøretøjer og stiger, da det er et højt specialiseret marked, og kravene er kendte, hvorfor det er nemt for byderen at lave materiale og dokumentation. Den udbudsform benyttede vi for 12 år siden ved udskiftning af brandkøretøjer for 14 mio. kr. Prisen og dermed budgettet var kendt, så konkurrencen kom til at stå

på kvaliteten og mængden af udstyr, som leverandøren leverede på enheden. Resultatet er køretøjer, som vi nu 12 år efter stadig kan betragte som moderne og af høj standard, og som vi stadig er meget tilfredse med, idet de opfylder alle krav til vores arbejde. Vi sparede tiden med udarbejdelse af udbudsmaterialet, og eksperterne gav os løsninger, som vi aldrig selv havde tænkt på.

Elastik i valget Man kan få en vis indflydelse på hvilket tilbud, man ønsker at tage, ved at man i udbudsmaterialet indlægger procenter på pris, kvalitet og eksempelvis leveringssikkerhed. I materialet beskriver man, hvad der lægges vægt på, men i modsætning til et udbud med fokus alene på prisen, er der her mulighed for, at eget skøn kan spille en rolle. Det er min erfaring, at man ligesom med kommunalfuldmagten skal udfordre udbudsreglerne og de meninger, som specialister og selv højt betalte advokater kan have om reglerne. Hvad er egentlig rigtigt og forkert, når der er tale om en kompliceret lovgivning med mange fortolkninger og mange skøn? Den udfordrende metode har ved flere lejligheder bragt os fra kan ikke, til kan godt, blot ved at læse lidt i de vises mænds bøger.

Mærk ansøgningen: Stilling nr. 15.619

Se hele stillingsannoncen på www.esbjergkommune.dk/annoncer

63


udbu d og i ndkø b

Vær forberedt på begrænsningerne, og vær klar til at udfordre dem. Hører service med? Er billigste indkøb også den billigste pris, hvis man har indrettet værksted og uddannet mekanikere til et andet vognmærke? Selve køretøjet er måske billigst, men følgeomkostningerne gør det dyrere i en samlet beregning, fordi man skal uddanne personale og anskaffe udstyr til værkstedet for at kunne servicere den nye enhed. Svaret burde være let, men nogen mener, at man ikke kan foretage en sådan totalberegning inden for lovens rammer. Det ”diskuteres”, som man siger. Imidlertid beskriver vi i vores udbud den uddannelse og det udstyr, som findes på værkstedet, og angiver, at tilbudsgiver skal anskaffe udstyr og uddanne mekanikerne til enhederne, såfremt vi ikke har udstyr og kvalifikationerne i forvejen. Vi lægger det ind i udbuddet som en del af det, som vi efterfølgende tager med i vores vægtning af det økonomisk mest fordelsagtige tilbud. Hvis det kommer til en sag, må vi til den tid se, hvad eksperterne når frem til. Man kan påvirke resultatet Hvordan sikre man sig, at man i sidste ende får det produkt, som man gerne vil have? Det kan man som udgangspunkt ikke. Men med en vis erfaring i at lave udbud kan man udelukke det, man ikke vil have, og i en vis grad påvirke, hvad man får. Det er vigtigt, at man holder sig for øje, at det ikke er lovligt at lægge sig fast på ét produkt, men ved at beskrive eksempelvis et minimum af hestekræfter og et krav om automatgear kan man påvirke materialet i den rigtige retning. Det er der nemlig kun ét mærke, der kan levere som standard, hvilket fordyrer andre produkter. Der er muligheder, men det er nok nemmest at tage kontakt til dem, som har erfaring med beskrivelser af udbudsmateriale og tage en drøftelse om, hvad man må og ikke må. Min erfaring er, at der lægges et hav af begrænsninger ned over processen, men det gælder med udbud som med alt andet, at et nej kan antages at være en opfordring til at lave justeringer, så det umulige igen bliver muligt.

64

BRANDVÆSEN · August 2012

Hvordan finansiere man store indkøb i en trængt branche? Leasing bør tilpasses afskrivningstiden eller kontraktens længde. Lettere at få råd til det sidste finish Af Carsten Iversen, beredskabschef i Roskilde

H

vis man forestiller sig, at beredskabschefen anmoder om en bevilling på 3,8 mio. kr. til en ny autosprøjte, og socialdirektøren søger om 3,8 mio. kr. til udsatte børn fra en misbrugerfamilie, så er der vist ikke megen tvivl om udfaldet: Brandvæsenet kører videre i den gamle sprøjte eller køber tvivlsomt, brugt materiel. I beredskabet må vi forholde os til, at udvidelse af vores budgetter er op i mod hensynet til ældre og børn, og at vi derfor må skaffe ressourcerne selv

174 kr. pr. indbygger Beredskabet i Roskilde koster netto skatteyderne 14,5 mio. kr. om året eller 174 kr. pr. indbygger. Det er 20 % under landsgennemsnittet. Kommunens samlede budget er på 6.250 mio. kr., og heraf udgør beredskabet 0,23 %.

– enten ved at tjene penge eller alternativt ved at reducere den årlige investering til noget, som kan klares indenfor eget budget. Leasing fordeler udgifterne En af metoderne er leasing. Ved at dele indkøbet op i flere års tilbagebetaling af leasingen, bliver det muligt inden for eget budget at lave ret store investeringer samtidig med, at kommunekassen ikke lider ”unødig overlast”. For 12 år siden udskiftede Roskilde Brandvæsen hele vognparken af store køretøjer. Udskiftningen foregik med leasing, og overvejelserne gik på, at leasingperioden skulle have samme længde, som en påtænkt afskrivningsperiode. Ved at lease alle køretøjerne til en samlet værdi af 14 mio. kr. over henholdsvis 10 og 15 år kunne ydelsen holdes inden for beredskabets eget budget for udskiftning af køretøjer. Køb for restværdien Fordelen ved leasing er, at man ”lejer” køretøjerne af leasingselskabet, og det sidste års leje er en restværdi, som betales, hvorefter kommunen ejer køretøjet. Køretøjet kan herefter beholdes eller sælges, og en udskiftning via leasing kan gentages.


u dbu d og indkøb

August 2012 · BRANDVÆSEN

Flere gange om dagen ændres indretningen af busserne alt efter, hvad de skal benyttes til. Skinnerne i gulvet er standard, og med et let klik kan de almindelige sæder hurtigt udskiftes med brede stole, stole med ekstra støtte, holdere til kørestole, en læderstue med konferenceborde eller en kombination af flere muligheder.

I dag viser Roskildes udskiftningsplan for store køretøjer, at der skal udskiftes brandkøretøjer for ca. 10 mio. kr. i 2012-13. Det vil næppe være muligt at sende en sådan bevilling i gennem byrådet, idet det næsten svarer til den samlede årlige udgift til hele Roskilde Brandvæsen. Ved en leasing over 10 år vil den årlige ydelse ligge på ca. 1,3 mio. kr., og den samlede rente over de 10 år udgør ca. 1,1 mio. kr., men det gør det muligt at investere stort, og i denne tid til billige penge. Over 15 år er den årlige ydelse på 775.000 kr. overkommeligt i et brandvæsen, hvor investeringer i den størrelsesorden er nødvendige. Får råd til lidt mere Roskilde Brandvæsen vil pr. 1. april 2013 være klar med et dykkerberedskab, hvilket medfører betydelige udgifter. En af de væsentligste er udgiften til et køretøj med vandscooter og avanceret teknik til 1,6 mio. kr.

Et stort beløb for et dykkerkøretøj, hvis investeringen skulle være en bevilling fra Byrådet. Med en årlig leasingydelse på 125.000 kr. er det muligt at lave dyrere, meget bedre og teknisk avancerede løsninger, idet 2-300.000 kr., som lige giver det sidste finish, er det en ubetydelig merudgift fordelt over 10-15 år. Se på kontraktens længde Såfremt man tænker i at drive forretning i beredskabet udenfor kerneydelsen, bør man gøre sig overvejelser om kontraktens længde og hvor meget prisen på den ydelse, man leverer, kan bære. På eksempelvis ældrekørsel kan man lease 14 busser over kontraktens længde på 6 år til en samlet ydelse på 1,2 mio. kr. Efter 5 år kan man, såfremt kontrakten forlænges enten lave en udskiftning og begynde på ny, eller reducere udgifterne og dermed øge indtægten med 1,2 mio. kr. årligt.

Fordelen ved leasing er, at man ”lejer” køretøjerne af leasingselskabet, og det sidste års leje er en restværdi, som betales, hvorefter kommunen ejer køretøjet. Køretøjet kan herefter beholdes eller sælges, og en udskiftning via leasing kan gentages. Omvendt taber man kontrakten, kan værdien af køretøjerne være medfinansierende af de udgifter, der altid er ved at lukke et forretningsområde. Det er ikke muligt at lave leasingaftaler på bygninger. Bygningen skal betales kontant, eller ved leje skal et beløb svarende til værdien deponeres på en lukket konto.

65


robu s t hed

BRANDVÆSEN · August 2012

På vej mod den robuste kommune Beredskabet må ruste sig til nye risici med større inddragelse af borgere og frivillige. FKB og PRIMO Danmark inviterer til konference Af Niels Johan Juhl-Nielsen, projektleder i PRIMO Danmark og seniorrådgiver i Københavns Kommune

P

ludselig sidste sommer kom beredskabet i hovedstadsområdet for alvor på prøve. Den 2. juli måtte myndighederne – med en regning på ca. 5 mia. kr. – erkende, at vi ikke har bygget og indrettet vore byer til at kunne modstå konsekvenserne af en monsterregn. Vort professionelle kommunale redningsberedskab og de øvrige kommunale enheder kunne stort set ikke stille noget op. Kommunalbestyrelserne måtte i tænkeboks og overveje situationen. For var beredskabet ikke lige blevet opdateret efter de mange tiltag i forlængelse af 11. september 2001? Og havde samfundet ikke fået udbygget pandemiberedskabet og indhøstet dyrekøbte erfaringer ved fyrværkeri-eksplosioner i bl.a. Seest?

66

2. juli blev en øjenåbner for nødvendigheden af en nyorientering for beredskabet, så der ude i kommunerne igangsættes og mobiliseres innovationskraft til en omstilling. For at skubbe til denne udvikling har PRIMO Danmark i samarbejde med Foreningen af Kommunale Beredskabschefer iværksat projektet Den robuste kommune. Et samlende beredskab Naturligvis skal vort beredskab kunne agere ved uforudsete hændelser af enhver art. Men den 2. juli så vi, at en monsterregn er for meget for det dagtil-dag redningsberedskab, som samfundet hidtil har valgt at prioritere. Så med vores meget komplekse samfund – med indbyrdes afhængigheder og sårbarheder – vil vi stå os ved at omstille

det nuværende, sektoropdelte beredskab til ét samlet, sammenhængende kommunalt beredskab. Her vil redningsberedskabet være ansvarlig for den umiddelbare operative del i samarbejde med eksempelvis park og vej afdelinger og forsyningsselskaberne mv. Efter monsterregnen er der ved at blive udarbejdet oversigter over forskellige løsninger med fokus på kommunernes klimaløsninger – ganske som med planerne efter 11. september, hvor samfundet oprustede mod terrorisme. Senest ved udgangen af 2013 skal kommunerne have udarbejdet egne klimatilpasningsplaner. Den globale opvarmning (og terrorismen) omfatter blot en delmængde af det samlede billede af de risici og sårbarheder (the big picture), vores sam-


robust hed

August 2012 · BRANDVÆSEN

fund er konfronteret med. Og selv om vi naturligvis skal indrette vores byer efter den globale opvarmning, så bør vi samtidig overveje, om rammerne om vores lokalsamfund er tilstrækkeligt robuste til at matche fremtidens udfordringer. Måske kan en styrket borgerinddragelse bidrage til at udvikle mere robuste og bæredygtige lokalsamfund? Borgernes medansvar Budskabet til og fra danske kommuner i disse år er: Vi skal alle yde mere for færre penge! Hertil kommer, at kommunerne slet ikke selv kan overkomme at komme ud til de mange nødkald, der indløber under fx et skybrud! Så borgerne må lokalt selv tage hånd om at være ”first responders”. Men borgerne må også selv i højere grad mere generelt påtage sig et større lokalt ansvar i lokalområdet. For kommunerne bliver grundejerforeninger og boligforeninger i den forbindelse vigtige samarbejdspartnere. Kommunen på sin side skal fortsat komme borgerne til undsætning ved uforudsete hændelser. Men ved borgernes aktive medvirken skal presset på kommunerne aflastes. Lokal risikohåndtering Selv om kommunen og dens frivillige fortsat skal kunne komme lokalområderne til undsætning, så vil den primære indsats i det foreliggende projekt dog være det lokalt forankrede fællesskab, der skal udvikle kapacitet til lokalområdet – i samarbejde med kommunen – så lokalområdet selv aktivt vil kunne bidrage med risikohåndtering ved fremtidige uforudsete hændelser. En sådan satsning kan begrundes i bagvedliggende værdier som ansvar for liv, miljø og ejendom. Den akutte økonomiske klemme tvinger i sig selv på den ene side kommunen til at tænke i nye baner samtidig med, at det på den anden side fortsat er kommunen, der har ansvaret for det lokale beredskab. Sammenhængende initiativer Som noget afgørende – men helt i overensstemmelse med den indbyrdes afhængighed og den større kompleksitet - rettes fokus på kommunens samlede og sammenhængende beredskab. Dette bliver afgørende for at få borgerne

Den robuste kommune FKB og PRIMO Danmark inviterer til en konference med titlen På vej mod den robuste kommune, der vil give et øjebliksbillede af de igangværende overvejelser om det samlede, fremtidige beredskab. Deltagerne får samtidig mulighed for at bidrage til den videre proces i projektet om den robuste kommune. Konferencen holdes torsdag den 6. september i Byrådssalen på Høje-Taastrup Rådhus, og den følges op dagen efter, fredag den 7. september, med et seminar, hvor PRIMO Danmark og FKB i samarbejde med Selskab for Risikovurdering og med international deltagelse vil berette om internationale erfaringer fra beredskabsarbejdet. i kommunens geografiske område inddraget som en del af kommunens samlede og sammenhængende beredskab. Motivationen hertil skal findes i viden om ”the big picture”, herunder også en række mulige fremtidsscenarier. Byernes situation er – på forskellig vis – under forandring, og et par centrale spørgsmål lyder: På hvilken måde er vore byer sårbare? og hvorledes styrker vi de lokale fællesskaber? Som politi og militær har hver sine grupper af frivillige, således gælder det også for kommunen. Beredskabsforbundet står kommunerne nær, når det drejer sig om de organiserede frivillige. Men såvel politiets som forsvarets frivillige vil i givet fald også kunne inddrages, når et behov herfor vil opstå.

Hjælp fra nye teknologier Kommunikation og information er vigtige værktøjer til at understøtte fælles løsninger for at beskytte fællesskaber og natur. Fra kriseinformation på nettet til sms-meddelelser til mobiltelefoner i et givet lokalområde vil anvendelse af sociale teknologier eksempelvis kunne understøtte kommunernes samlede beredskab. Robusthed fra barnsben Den enkelte borgers egen, personlige robusthed kan der også arbejdes med at udvikle. En større del af befolkningen bør eksempelvis være fortrolige med førstehjælp og hjertemassage. Børn og unges risikohåndtering må søges udviklet, ligesom samfundet må søge alternativer til en evt. helt ophævelse af værnepligten, så samfundssind og ”det fælles” fortsat understøttes. Vore unge skal desuden motiveres til at forholde sig til spørgsmålet om, hvorledes fremtiden udfordrer et beredskab. Forberedt på det uforudsete Helt overordnet ved vi, at borgere har vidt forskellige måder at reagere på, når vi konfronteres med alvorlige uforudsete hændelser. Dels har mange mennesker allerede i dag problemer med at håndtere ”kriserne”, dels findes der en viden om, hvordan mennesker reagerer, når vi konfronteres med den uforudsete hændelse. Skal borgerne sættes i en position, hvor de kan agere optimalt i lokalområdet, så bør der også gives mulighed for øget kendskab til lokalområdet, dets befolkningsmæssige sammensætning, risici og sårbarheder. Den store sammenhæng Beredskabsforbundet tilbyder at bidrage til at give borgerne en række værktøjer, som vil være til nytte for det samlede, sammenhængende kommunale beredskab. I omstillingen af det sektoropdelte kommunale redningsberedskab til et samlet, sammenhængende kommunalt beredskab vil projektet også søge samarbejde og dialog med udenlandske kommunale beredskabsorganisationer.

Link: www.fkbnet.dk og www.primodanmark.dk

67


bereds k a b s k o mmis io n

BRANDVÆSEN · August 2012

Kommissionsmedlem Svend Madsen og frivillige Torben Holt Pedersen prøver nedfiring under højderedningsdemo i Tinglev. Foto Johannes Holm Iversen.

Kommissionen er ikke venstrehåndsarbejde Mariagerfjords beredskabskommission prøver personligt, hvad beredskabet har af udfordringer Af Erik Weinreich

B

eredskabskommissionen i Mariagerfjord er klædt lidt bedre på end mange andre kommissioner, og medlemmerne er måske også lidt mere engagerede. De kan ikke andet, når de på egen krop lærer, hvad beredskabet står for. Næsten hvert år siden kommunesammenlægningen har borgmester Hans Christian Maarup taget med kommissionen på en 2-dages studietur for at blive klogere på både det lokale beredskab, på hvad andre gør, og på, hvad Beredskabsstyrelsens centre kan hjælpe med.

68

Senest gik turen til det sønderjyske med besøg på bl.a. Beredskabsstyrelsens tekniske skole i Tinglev. Her kom kommissionsmedlemmerne bogstaveligt ud i tovene, da de skulle prøve højderedning, pænt hjulpet af tre af Mariagerfjords frivillige, der netop har højderedning som speciale. Klædt godt på Inden besøget i Tinglev, hvor kommissionen også overnattede, var der besøg på Beredskabsstyrelsens center i Haderslev, og dagen efter fortsatte turen med

Frivillige med ansvar De omkring 60 frivillige i Mariagerfjords beredskab har bl.a. ansvaret for højderedning i kommunen. Samtidig er de frivillige repræsenteret i beredskabskommissionen med en observatør uden stemmeret.


bered s ka bs komm ision

August 2012 · BRANDVÆSEN

besøg hos Tønder Brandvæsen og på Falck-stationen i Toftlund. I Tønder fortalte beredskabschef Jacob Christensen om de frivilliges opgaver ikke mindst set i forhold til hele stormflodsberedskabet. Tidligere har medlemmerne af beredskabskommissionen bl.a. prøvet varmen i et brandhus på Beredskabscenter Nordjylland, set kæderedning og klippet en bil i stykker ved en frigørelsesøvelse hos Beredskabscenter Aalborg. Andre besøg har været hos brandskolen i Aarhus, Dansk Brand- og Sikringsteknisk Institut i Hvidovre (DBI), Beredskabscenter Herning og to af Falcks vagtcentraler. Ekstra motivation Studieturene er med til at motivere medlemmerne af beredskabskommissionen. De får en stor indsigt i arbejdet, og kommissionsarbejdet er i hvert fald ikke venstrehåndsarbejde, som man ellers kan opleve nogle steder, understreger Hans Christian Maarup.

På studieturen i 2008 fik kommissionsmedlemmerne lov til selv at klippe en bil i stykker. Foto Johannes Holm Iversen.

Master i Brandsikkerhed DTU tilbyder kompetencegivende efteruddannelse, som afsluttes med en Mastergrad. Uddannelsen er normeret som deltidsstudie over to år fordelt på fire semestre. Kurserne kan også tages enkeltvis som efteruddannelse. Næste studieforløb starter i januar 2013. Adgangskurset for bygningskonstruktører Ingeniørmæssig matematik og fysik for bygningskonstruktører starter i september 2012. Tilmelding åbnes i maj og kan ske via www.brand.dtu.dk. Kontakt evt. Annette Frøhling, af@byg.dtu.dk

DTU Efteruddannelse - det bli’r til mere

69


bereds k a b s k o mmis io n

BRANDVÆSEN · August 2012

Studieture giver respekt Men respekten betyder ikke, at beredskabet i Mariagerfjord er friholdt for besparelser Af Erik Weinreich

N

år man som borgmester sidder med ansvaret for kommunens redningsberedskab, er det trygt at vide, at der virkelig er kvalitet i det beredskab, som vi kan trække på, siger borgmester Hans Christian Maarup, Mariagerfjord, om Beredskabscenter Nordjylland i Thisted, som han sammen med sin beredskabskommission fik forevist i 2010. Han har selv aftjent sin værnepligt i det daværende Civilforsvar og kendte til beredskabet, inden han i 2007 blev borgmester, men derfor er det alligevel godt at få betydningen af et effektivt beredskab sat i perspektiv – rent fysisk – i stedet for blot at se rapporter, siger han.

Lige som han roser beredskabscentrene for deres professionalisme, ser han op til sin egen kommunes beredskab: - Det afføder stor respekt for det lokale beredskab at få fokus på området. I vores kommune brænder folk for at løse opgaven på bedste vis. - Heldigvis har vi været forskånet for de helt store hændelser, men det er også vigtigt at vide, at de små ting fungerer, som når en landsby skal pumpes fri for vand. Ikke fredet for besparelser Respekten for beredskabet betyder ikke, at der ikke skal spares. Fx ses der på beredskabets frivillige hver gang, der lægges budgetter, fortæller Hans

0,45 procent Mariagerfjord Kommune bruger i år 10,9 mio. kr. på det samlede redningsberedskab. Det svarer til 0,45 % af kommunens samlede budget på 2,4 mia. kr.

Christian Maarup. Han understreger dog vigtigheden af, at beredskabet fungerer godt, og tilføjer, at beredskabet kun udgør en meget lille del af kommunens budget. I Mariagerfjord er beredskabet af praktisk årsager forankret under teknik og miljø, men økonomisk og styringsmæssigt referer beredskabschefen direkte til borgmesteren. - Det har ikke den store betydning, hvor det er forankret. Det er vigtigere, at arbejdet nyder respekt, og med de årlige studieture for kommissionen er der ingen tvivl om, at beredskabet har en status som en vigtig forvaltningsgren, siger Hans Christian Maarup.

Forståelse giver god dialog Hans Jørn Gudum er både brandmand og medlem af kommissionen i Mariagerfjord Af Erik Weinreich

K

ommissionen har altid haft interesse for, hvad vi laver, men udflugterne giver nok de andre en større forståelse for deltidsbrandmandens job, siger Hans Jørn Gudum, der har et ben i hver lejr: Han har siden 1996 været deltidsbrandmand, og samtidig sidder han i beredskabskommissionen i Mariagerfjord Kommune - i øvrigt på tredje sæson, idet han begyndte

70

allerede før kommunesammenlægningen i den gamle Arden Kommune. Generelt føler han, at der er en god dialog mellem beredskabet og kommissionen. - Beredskabschef Johannes Holm Iversen laver et tema for hver udflugt, hvor kommissionen selv får lov at prøve for at få et indblik i arbejdet. Det giver et lidt andet syn på, hvad en brandmand laver,

og i øvrigt ændrer det arbejde sig også. Tidligere var det ren brandslukning, hvor vi nu også står for frigørelse. Forståelsen gælder også udfordringerne med at skaffe deltidsbrandmænd. Endnu er det ikke et stort problem i Mariagerfjord, men det er begyndt at knibe i dagtimerne på fx brandstationen i Arden, efter at en stor fabrik lukkede flere afdelinger.


not er

August 2012 · BRANDVÆSEN

Mobile sprinkleranlæg

Ny branchevejledning Brancheudvalget for Brand og Redning har udarbejdet en ny branchevejledning, som henvender sig til nyansatte brandog redningsfolk. Vejledningen indeholder en kort gennemgang af arbejdsmiljøreglerne, praktisk information samt en omfattende tjekliste, der sikrer, at nyansatte får en introduktion til sikkerhed og arbejdsmiljø på den nye arbejdsplads. Tjekliste henvender sig også til arbejdsgiveren, der kan notere, hvem der er ansvarlig for at informere om de enkelte punkter, ligesom det kan markeres, om informationen er givet eller om den ikke er relevant i det konkrete tilfælde.

Kæderedning i Syd

Københavns Kommune har indkøbt 50 mobile, elektroniske sprinkleranlæg, der kan opstilles i de botilbud og plejehjemsboliger, hvor der er risiko for, at især rygere kan indebrænde. Sprinkleranlæggene er udstyret med brandalarm og detektorer, der reagerer meget hurtigt på mindre varmeudvikling end ved traditionelle sprinkleranlæg. Det kan kobles til en beholder med omkring 130 liter vand eller tilsluttet ejendommens vandforsyning. Anlægget kan selv alarmere brandvæsnet via GSM eller internet.

Fjernstyret slukning Verdens formentlig første, fjernstyrede brandslukningsudstyr er taget i brug i Vancouver i Canada. Udstyret er monteret på en trailer med en generator, en kraftig pumpe og et sprinklersystem med 30 sprinklere, der sidder med 100 meters afstand. To mand kan sætte udstyret op på under en time, hvorefter det kan

fjernstyres fra en mobiltelefon. Blot der er adgang til vand, kan anlægget køre i op til fem dage uden opsyn, oplyser producenten, Wasp Manufacturing Ltd. Anlægget er bl.a. tænkt som beskyttelse af byområder i tilfælde af store naturbrande.

Kongerigets højeste lift Et af de nordligste brandvæsner – med adresse i Nuuk – er indehaver af kongerigets højeste lift, der rækker 42 meter. Liften er et udtryk for, at også Nuuk følger godt med, når det gælder om at bygge 8-10 etager i højden.

Region Syd har åbnet for brug af frigørelse af fastklemte med kæderedning, efter at regionens præhospitale leder, Torsten Lang-Jensen, har haft metoden i høring hos lederne af akutlægebilerne. Kæderedning må benyttes, når det er mest hensigtsmæssigt for den fastklemte, og selve frigørelsen skal, som ved andre former for frigørelse, ske i et samarbejde med ambulancetjenesten og med akutlægebilslægen. Foto: H.E. Haulrich

71


sine

BRANDVÆSEN · August 2012

Skadestedssæt til alt med to myndigheder SINE sætter fokus på tværgående samtaler Af Erik Weinreich

F

ra den 1. juli er der tildelt skadestedssæt til alle hændelser, hvor to eller flere myndigheder er involveret, og to myndigheder kan i dette tilfælde også være to kommunale brandvæsner, lyder det fra SINE-sekretariatet. Skadestedssæt, der er talegrupper for flere beredskabsgrene, bliver i hovedstaden tildelt i sending-1 af alarmcentralen hos Københavns Brandvæsen, og i resten af landet i sending-2 fra politiets vagtcentraler. På længere sigt arbejdes der på, at tildeling af skadestedssæt bliver en del

af picklisten og i hele landet tildeles fra 112-alarmcentralerne. Mens det fysiske SINE-net med tilhørende terminaler for længst er meldt færdigt og bortset fra små skønhedsfejl fungerer, er brugen af SINE stadig under udvikling og vil i øvrigt altid skulle udvikles i en dynamisk proces. Tildeling af skadestedssæt er et ansvar under arbejdsgruppen TOAS (Tværgående operativ anvendelse af SINE), og de nye regler skal både give brugerne mere rutine i at bruge skadestedssæt og samtidig sikre, at de bruges ens i hele

En masse skemaer fra SINE-sekretariatet viser kommunikationen mellem forskellige beredskaber ved forskellige hændelser.

landet. Det har nemlig vist sig, at der er storm forskel på både hvordan og hvor meget, skadestedssæt bliver benyttet. De nye retningslinjer ligger på SINEprojektets hjemmeside og er alle godkendt af TOAS.

Rigspolitiet samler kommunikationen SINE-sekretariatet bliver en del af Center for Beredskabskommunikation Af Erik Weinreich

S

INE-sekretariatet, 112-sekretariatet og SINE Politi er kommet tættere på hinanden, først rent fysisk, idet alle bor i samme hus i Nimbusparken, og nu også organisatorisk som hver sin afdeling af det nye Center for Beredskabskommunikation under Rigspolitiet. I alle tre sekretariatet lyder opgaven på samarbejde med andre beredskaber

72

både i forhold til operationelle forhold og i forhold til teknisk videndeling. Det har ganske enkelt givet nogle positive synergieffekter at bo i samme hus, hvor medarbejderne har kunnet udveksle erfaringer og synspunkter i frokostpausen, og forventningen er, at man hen ad vejen vil gøre nytte af flere synergier, fortæller Lene Gisselø, der er fungerende chef for såvel SINE-sekretariatet som for det nye center.

Det nye center blev godkendt af Rigspolitiets direktion lige før sommerferien, og i løbet af efteråret forventes det, at organisationen falder endelig på plads. Indtil da vil Lene Gisselø fortsat varetage ledelsen af SINE-sekteratiatet efter Lars Bo Kjær, der 1. maj skiftede job til Københavns Brandvæsen, idet Lars Bo Kjærs stilling ikke i øjeblikket er genopslået.


da ns k-ty s k s a marbejde

August 2012 · BRANDVÆSEN

Gefahrenabwehr ohne Grenzen

Beredskab uden grænser Ingen grænse for beredskabet, når menneskeliv og værdier er på spil Af Peter Larsen

-H

vis ulykken sker på den danske side af grænsen, men det tyske beredskab geografisk er tættest på hændelsen, skal vi så tilkalde tyskerne til førsteindsatsen og omvendt? Det var et af de spørgsmål, der blev rejst, da projekt Beredskab uden grænser den 6. juni holdt midtvejsseminar i Tinglev for de projektdeltagende kommuner og Kreise. Svaret vender vi tilbage til. Historisk dag Den 6. juni blev på sin vis en historisk dag for beredskabet i grænselandet. På dagen blev der nemlig som led i projektet indviet en SINE terminal på Leistelle Nord i Harrislee. Det skaber mulighed for direkte radiokontakt mellem Leitstelle Nord – den tyske alarmcentral og vagtcentral for politi, brand og ambulancer – og indsatslederen i Tønder, Aabenraa og Sønderborg, samt vagtcentralen i Kolding. Der er altså nu muligt at alarmere direkte på tværs af grænsen. Før 6. juni var dette ikke muligt, og fra tysk side var man henvist til papir, fax og telefon, hvilket i sagens natur har lagt en dæmper på det grænseoverskridende beredskabssamarbejde. Der er i det hele taget

ikke tradition for samarbejde på tværs af grænsen i beredskaberne i modsætning til politi- og ambulancesamarbejdet. Det er der nu skabt langt bedre mulighed for med den direkte radiokontakt på tværs af grænsen. Næstkommanderende på Leitstelle Nord i Harrislee – Sacha Münster udtrykte stolthed både over de nye muligheder for direkte samarbejde mellem beredskaberne på hver side af grænsen, og stolthed over, at muligheden er skabt på ganske få måneder. - Vi har nu skabt direkte digital kontakt på tværs af grænsen, og det er sket på blot fem måneder. Det fortæller, at grænseoverskridende samarbejde ikke nødvendigvis er meget bureaukratisk, understregede Sacha Münster. Udvikle det borgernære beredskab Ibrugtagningen af SINE terminalen er det

foreløbige højdepunkt i projekt Interreg 112, Beredskab uden grænser, der gik i gang 4. oktober sidste år. Projektet er et såkaldt EU Interreg projekt, og som navnet fortæller, handler det om samarbejde mellem beredskaberne på hver sin side af den dansk-tyske grænse med det formål, at udvikle det borgernære beredskab over for brande, ulykker og katastrofer i det grænsenære område. Initiativtager til projektet er Region Sønderjylland-Schleswig, der er et formaliseret, grænseoverskridende samarbejde mellem fra Danmark kommunerne Tønder, Aabenraa og Sønderborg – og fra Tyskland Kreis Nordfriesland, Kreis Schleswig-Flensburg og Stadt Flensburg. EU finansierer med ca. 900.000 kr., mens hver af de deltagende kommuner og Kreise spytter ca. 75.000 kr i projektet i form af kontanter eller arbejdstid.

Danske og nordtyske medier, både elektroniske og skriftlige var repræsenteret i stort antal ved præsentationen af SINE terminalen, der er et betydeligt fremskridt i mulighederne for beredskabssamarbejde på tværs af grænsen. Foto: Karsten Sørensen.

73


dansk-t y s k sa marbe jde

BRANDVÆSEN · August 2012

Den hurtige og nemme adgang til et overblik over de ressourcer, der findes hos beredskaberne på begge sider af grænsen var specielt interessant for deltagerne i midtvejsseminaret. Projektmedarbejder Sebastian Annewanter (t.v.) fortæller om de nye muligheder. Bagerst til højre ses den anden projektmedarbejder, Peter Staunstrup, i samtale med en deltager, der er delvist skjult. Som nr. 3 fra venstre, beredskabschef Jacob Christensen, Tønder, der er initiativtager til det grænseoverskridende projekt. Foran ham ses næstkommanderende på Leitstelle Nord i Harrislee, Sacha Münster. Foto: Karsten Sørensen.

Projektet skal være afsluttet med udgangen af 2012. Kortlægning af ressourcer Forud for SINE indvielsen er gået et større kortlægningsarbejde. Stort set hver eneste af de mange brandstationer, der er på især den tyske side af grænsen, er blevet besøgt af de to projektmedarbejdere, redningsingeniør og ambulancebehandler Sebastian Annewanter, Flensburg, og pensioneret beredskabschef Peter Staunstrup, Odense, der af mange

Ordbogen blev flittigt brugt under øvelserne. Foto: Brandvæsen.

74


da ns k-ty s k s a marbejde

August 2012 · BRANDVÆSEN

Der blev arbejdet koncentreret. Foto: Brandvæsen.

af BRANDVÆSENs læsere vil være kendt som den tidligere formand for FKB. Med besøgene har de i detaljer kortlagt de beredskabsmæssige ressourcer i grænseregionen, så vagthavende på Leitstelle Nord hurtigt og nemt kan få overblik over, hvad der findes af udstyr hvor. Oversigten er udarbejdet på en Google-platform, der kan ses på projektets hjemmeside, så den kan benyttes i en indsatssituation, hvis indsatslederen råder over en internetforbindelse. Ordbog over specialudtryk Især oversigten over ressourcer tiltrak sig opmærksomhed ved præsentationen, og de to projektmedarbejdere lagde da heller ikke skjul på, at den har været en ret så omfattende opgave. Men også en speciel ordbog, der indeholder en lang liste over fagudtryk og materielnavne på dansk og tysk vakte interesse, da kendskabet til hinandens sprog efterlader mulighed for misforståelser.

Ordbogen blev i hvert fald flittig brugt, da deltagerne senere på dagen gruppevis gennemgik et par opgaver, der indebar, at de via Leitstelle Nord skulle rekvirere ressourcer til to indsatser. Det videre arbejde Tanken med gruppearbejdet var naturligvis, at deltagerne skulle opnå et første kendskab til den nye mulighed, men også at påpege svagheder, som det videre projektarbejde kan analysere og forsøge at finde løsninger på, fx: • Hvordan kan røgdykkere kommunikere med hinanden under indsats, og holdlederen fra assistanceenheden med indsatslederen? • Skabe mulighed for at give hinanden observatørstatus under større øvelser og indsatser. • Skabe mulighed for jævnlige møder på ledelsesniveau, da kendskabet til hinanden fremmer samarbejdet.

Præcise illustrationer i ordbogen skal hindre misforståelser.

•H  vem vedligeholder ressourcedatabasen, når projektet stopper? Svaret Og så svaret på det indledende spørgsmål: - Nej, det er ikke tanken. Enhver passer sit på hver sin side af grænsen, og det besluttes fra indsats til indsats, om det er nødvendigt eller hurtigere at rekvirere hjælp fra den modsatte side af grænsen – især af specialressourcer. Projektet forventes afsluttet ved årsskiftet i år.

Link: www.112interreg.eu

75


forebyg g else s s tafet

BRANDVÆSEN · August 2012

FOREB YGGE SES S

TAFET

Rettidig omhu – i tanker og praksis Oplysning giver forståelse. Forståelse giver dialog. Dialog giver færre problemer. Vores opgave er at motivere ”brugerne” til at tænke i sikkerhed Af Michael Jacobsen, afdelingsleder for forebyggelse, Brand & Redning Herning

N

år jeg tænker på begrebet rettidig omhu, tænker jeg på iværksættelse af en aktivitet, der på sigt gavner et bestemt formål. Og gerne en iværksættelse i god tid, inden de uhensigtsmæssigheder, man søger at undgå, bliver en realitet. Snakker man med kolleger fra alle dele af landet, fornemmer man tydeligt det kulturskifte, der over årene er sket i forbindelse med kravet om varsling af brandsyn samt sidste revision af brandsynsbekendtgørelsen. I Herning har vi taget motivator-rollen på os, så vi arbejder ud fra et ønske om at skabe kendskab til og forståelse for beredskabslovgivningen.

76

Det har resulteret i konkrete handlinger, hvor vi bruger ressourcer på at informere virksomheder om nye regler, inden vi står ude på adressen på tilsyn. Desuden arbejder vi videre med et par løse ideer. Med andre ord arbejder vi ud fra hensigten i brandsynsbestemmelserne og forsøger at hæve niveauet for information og vejledning til vores ”brugere”. Dernæst har vi en forventning om, at størstedelen af vores sagsbehandling og tilsyn kan gennemføres uden de store problemer. Altså en gulerod for både virksomheden og os. Fin ATEX modtagelse Første gang, vi fortalte om nye regler,

var tilbage i 2003, da ATEX-direktivet blev implementeret i de tekniske forskrifter. Vi skrev til de virksomheder, vi gik brandsyn på, og som vi vurderede kunne være relevante i forhold til indførslen af ATEX. Vores investering var nogle timers arbejde i kortfattet at skrive om virksomhedens forpligtelser i forbindelse med de nye regler. Brevet gav et godt grundlag for dialog med virksomhederne, som tog meget positivt mod initiativet. Det var måske en af de første gange, vi trådte ud af den ikke altid positive brandmyndigheds-rolle, og set med vore øjne var resultatet ganske tilfredsstillende: Når vi kom på brandsyn, var virksomhederne


forebyg g els esstafe t

August 2012 · BRANDVÆSEN

Teksten på siden af Hernings brandkøretøjer ”112 Alarm” burde måske supppleres med, hvad Brand & Redning også står for.

i stor udstrækning allerede i gang med den lovpligtige klassifikation af eksplosionsfarlige områder, og samtidig kunne vi i en kort periode koncentrere os om at godkende de nye klassifikationsplaner, hvilket gav os en god rutine. Som en ekstra bonus var det fremsendte materiale fra virksomhederne ofte af rigtig god kvalitet. Fyrværkeri-dialog Da beredskabet i sin tid overtog fyrværkeriområdet, inviterede vi de handlende til et info-møde om de nye, skærpede regler, samt samarbejdet med en ny myndighed. Invitationen blev godt modtaget. Man fornemmede, at det var nyt for butikkerne, at vi som myndighed ikke længere blot var kontrollanter, men også var villige til at indgå i dialog og vejlede om reglerne. Vores erfaring efter første års tilsyn med detailhandlens salg af fyrværkeri var, at der trods helt nye regler var rigtig godt styr på tingene ude i butikkerne. Det tilskriver vi i stor udstrækning dette møde. Denne sæsons tilsyn viste et behov for at få genopfrisket butikkernes kendskab til især ordensreglerne. Derfor tager vi til efteråret en tur igen, hvor vi byder på kaffe og gode råd om, hvordan man undgår at få en ekstra ”hilsen” fra os, hvis tingene ikke er i orden. Vi har allerede modtaget forhåndstilmelding fra en butik. Det er i øvrigt en af dem, hvor vores sidste besøg ikke blev gratis! Af andre ideer til eksempelvis et fyraftensmøde, vil jeg nævne to her: Information til erhvervs-ejendomsmæglere De sidste par år har vi oplevet en mar-

Fo r

M st åe

ls

e

Dial

ot

og

Inf or iv at i

Ve on

kant stigning i antallet af virksomheder, der enten flytter ind i tomme erhvervslokaler, eller virksomheder, der lejer dele af egne bygninger ud, tit via formidling gennem en mægler. Ofte opdages dette først i forbindelse med brandsynet, og så kan skaden være sket: Virksomheden kan i god tro have lejet eller købt sig ind i nogle lokaler, der ikke er godkendt til formålet. De bliver fanget i krav om ombygning, ABA-anlæg eller andet, og vi står med en sagsbehandling, der alt andet lige bliver en tand mere besværlig, end hvis tingene var løst på tegnebrættet. Hvis vi kunne vi gøre de lokale ejendomsmæglere opmærksomme på problematikken, kunne vi – hvis de vil tage det til sig – undgå, at virksomhederne sættes i dårlige situationer, og samtidig lette vores eget arbejde. Hvorvidt vi kan ramme de relevante mæglere, ved vi ikke endnu, og måske forbliver ideen i skrivebordsskuffen. Gennemføringer i brandvægge Vi har overvejet at invitere entreprenø-

Stafet for forebyggelse I samarbejde med FKBs Fagområde Forebyggelse omtaler BRANDVÆSEN gode ideer inden for forebyggelsesområdet. Faggruppen er tovholder, og alle kan byde ind ud fra princippet “sådan gør vi”. Kontakt blot kredsens repræsentant i Faggruppe Forebyggelse eller Jacob Christensen, Tønder, der er bestyrelsens ankermand på forebyggelsesområdet.

jl

ed

ma t io

ni

n

ng

rer eller rådgivere til et informationsmøde om vigtigheden af korrekt udførelse af tætning af rørgennemføringer m.v. Gennemgangen af reglerne kunne suppleres med en række producenters information om deres produkter. Barrierer for projektet her kan være vores mulighed for at anvende private firmaer i en reklame-sammenhæng, for alle skal jo have buddet, så ingen bliver snydt. Måske udføres en stor del af det lokale byggeri af firmaer, der kommer ude fra, så vi ikke får fat i tilpas mange ved alene at invitere de lokale firmaer. Det er noget der skal overvejes nøjere. God info hindrer problemer De ovennævnte strøtanker er ikke gennemarbejdede projekter, men blot tænkt som eksempler på nogle forskellige områder, hvor man måske kan tage brodden af en række problemer, ved at være ude med information i tide. Jeg er overbevist om, at udvælger man de ”rigtige” projekter, så vil man tjene sin tid ind, og ikke mindst have styrket sit image som professionel medspiller. Det sidste års tid har vi ved ”opstart” af hvert nyt brandalarmeringsanlæg været ude på institutionen eller virksomheden for at tilse, at installatøren giver tilstrækkelig information til de daglige brugere, samt give gode råd om, hvorledes man kan undgå de blinde alarmer. Indtil nu ser det ud til at have en effekt, men det er en helt anden historie ...

77


hve m sæl g er ...

1. affugtningsanlæg MUNTERS A/S Ryttermarken 4, 3520 Farum Tlf. 44 95 33 55 www.munters.dk info@munters.dk Effektiv affugtning af garager, depoter, slangetørringsrum 2. alarmog meldeudstyr s Dansk Brandteknik a.s. Rosenkæret 31, 2860 Søborg Tlf. 70 111 333 Fax 70 101 333 www.danskbrandteknik.dk METORION MUSIC A/S Biblioteksvej 51 2650 Hvidovre Tlf. 36 34 22 99 Fax 36 34 22 90 www.metorionmusic.dk Talevarslingsanlæg 3. aspirationssystemer s FALCK TEKNIK Meterbuen 14-16 2740 Skovlunde Tlf. 44 92 33 44 Fax 44 84 89 98 www.falckteknik.dk s SIEMENS A/S, BUILDING TECHNOLOGIES Tlf. 44 77 44 77 www.siemens.dk/sbt info.dk.sbt@siemens.com 4. brandanlæg s LINDPRO A/S Bredskifte Allé 7 8210 Århus V. Tlf. 89 32 99 44 Fax 89 32 99 91 s SIEMENS A/S, BUILDING TECHNOLOGIES Tlf. 44 77 44 77 www.siemens.dk/sbt info.dk.sbt@siemens.com 5. BS-, BD- og F-døre samt branddøre og jalousier DEKO loft + væg p|s skillevægge og loftsystemer Mårkærvej 11, 2630 Tåstrup Tlf. 43 55 77 11 www.deko.dk deko@deko.dk JSA BRAND Elstedbyvej 18-22 8520 Lystrup Tlf. 86 22 56 44 Fax 86 22 83 03 Brandjalousier – brandgardiner og styringer

78

BRANDVÆSEN · August 2012

6. brandvæsenets materiel og udstyr AC. MEJERIMASKINER Egevej 46, 9480 Løkken Tlf. 98 83 80 40 Mobil 24 25 30 38 www.ac-mejerimaskiner.dk RUSTFRIE VANDTANKVOGNE Albatros International A/S Tekstilbuen 1, 4700 Næstved Tlf 55 56 45 13 sales@albatrosint.dk www.albatrosint.dk Apollo Brandmateriel, Elmodan A/S Køgevej 20, 4700 Næstved Tlf. 70 23 20 07 Mobil 20 14 14 07 www.elmodan.dk li@elmodan.dk AUTOTEC ApS Foldagervej 12A 4623 Lille Skensved Tlf. 56 16 19 20 Fax 56 16 19 29 info@autotec.dk www.autotec.dk AVK INTERNATIONAL A/S Bizonvej 1, Skovby 8464 Galten. Tlf. 87 54 21 00 www.avkvalves.com sales@avk.dk Brandhaner og ventiler i duktilt støbejern. CONDOR INTERNATIONAL CLOTHING A/S Holmekrogen 10, 2830 Virum Tlf. 70 27 40 30 Fax 70 27 41 30 Henning Hansen: mobil 30 36 18 68 hh@condorint.com www.condorint.com DANSK UNIFORM Ortenvej 60, 6800 Varde Tlf. 76 54 00 00 salg@danskuniform.dk www.danskuniform.dk Alt i uniform- og indsatsbeklædning DRÄGER SAFETY DANMARK A/S Generatorvej 6 B, 2730 Herlev Tlf. 44 50 00 00 Fax 44 50 00 01 draeger-safety.dk@draeger.com www.draeger.dk DÜVER BRANDMATERIEL A/S Skøjtevej 7, 2770 Kastrup Tlf. 32 50 24 85 Fax 32 50 27 85 s FALCK TEKNIK Meterbuen 14-16 2740 Skovlunde Tlf. 44 92 33 44 Fax 44 84 89 98 www.falckteknik.dk FERNO NORDEN A/S Herstedøstervej 27-29 Blok A, 2620 Albertslund Tlf. 43 62 43 16 Fax 43 62 43 18 www.fernonorden.com

GKv Brandmateriel Gråsten Karosseriværksted ApS Kong Valdemarsvej 15 9600 Aars Tlf. 40 43 20 68 Fax 98 62 39 88 www.gkv.dk, fg@gkv.dk ICM SIKKERHEDS MATERIEL A/S Hammervej 1-5 2970 Hørsholm Tlf. 45 86 62 22 www.icm-as.dk s LINDE BRANDMATERIEL Roskilde: Tlf. 33 31 31 00 Fax 33 31 31 17 Middelfart: Tlf. 66 14 50 09 Fax 65 91 60 40 Totalleverandør – egne agenturer og produkter PROCURATOR A/S Fire & Rescue Stærevej 2, 6705 Esbjerg Tlf. 76 11 50 00 Fax 76 11 50 01 www.procurator.dk Røgdykkersæt, branddragter, uniformer, faldsikring, højderedningsudstyr samt alt i personligt sikkerhedsudstyr RESCUE TRADING ApS Lillebæltsvej 1-3 6715 Esbjerg N Tlf. 26 35 11 09 www.rescuetrading.dk info@rescuetrading.dk Ambulancer og redningsudstyr Din Totalleverandør VIKING LIFE-SAVING EQUIPMENT A/S Sædding Ringvej 13 6710 Esbjerg V Tlf. 76 11 81 00 Fax 76 11 81 01 km@viking-life.com Kirsten Møller: direkte 76 11 82 27 mobil 25 42 82 27 7. dørlukningsanlæg og portautomatik DORMA Danmark A/S Sindalvej 6-8, 2610 Rødovre Tlf. 44 54 30 00 Fax 44 54 30 01 info@dorma.dk www.dorma.dk s FALCK TEKNIK Meterbuen 14-16 2740 Skovlunde Tlf. 44 92 33 44 Fax 44 84 89 98 www.falckteknik.dk s LINDE BRANDMATERIEL Roskilde: tlf. 33 31 31 00 Fax 33 31 31 17 Salg - montering - service

8. eksplosionsforebyggelse og eksplosionssikring DRÄGER SAFETY DANMARK A/S Generatorvej 6 B 2730 Herlev Tlf. 44 50 00 00 Fax 44 50 00 01 draeger-safety.dk@draeger.com www.draeger.dk SAFE-VENT Åstrupvej 10, 9800 Hjørring Tlf. 72 28 73 70 Fax 96 23 60 69 9. forureningsbekæmpelses-materiel s FALCK TEKNIK Meterbuen 14-16 2740 Skovlunde Tlf. 44 92 33 44 Fax 44 84 89 98 www.falckteknik.dk LD HANDEL & MILJØ A/S www.ldhandel.dk info@ldhandel.dk Ferrarivej 16, 7100 Vejle Tlf. +45 76 49 85 00 Fax +45 75 85 84 86. Alt i forureningsbekæmpel sesmateriel til lands og til vands. Flydespærre, granu later, olieskimmer m.m. Markedets bredeste program. Mulighed for levering døgnet rundt. 10. Gnistdetektering og -slukning SAFE-VENT Åstrupvej 10, 9800, Hjørring Tlf. 72 28 73 70 Fax 96 23 60 69 11. håndildslukkere, salg og opsætning BrandSikring Danmark Hjørringvej 68 9700 Brønderslev Tlf. 98 19 10 34 Fax 98 19 10 36 www.brandsikringdanmark.dk = DS = godkendt værksted s Dansk Brandteknik a.s. Rosenkæret 31, 2860 Søborg Tlf. 70 111 333 Fax 70 101 333 www.danskbrandteknik.dk = DS = godkendt værksted s FALCK TEKNIK Meterbuen 14-16 2740 Skovlunde Tlf. 44 92 33 44 Fax 44 84 89 98 www.falckteknik.dk


h ve m s ælger ...

August 2012 · BRANDVÆSEN

s LINDE BRANDMATERIEL Roskilde: tlf. 33 31 31 00 fax 33 31 31 17 Middelfart: tlf. 66 14 50 09 fax 65 91 60 40 Egne produkter – salg og service = DS = godkendt værksted NORIT Brandservice Skovbyvej 16 4990 Sakskøbing Tlf. 54 77 20 49 = DS = godkendt værksted REDNINGS-RINGEN Industrivej 51, 7620 Lemvig Tlf. 97 82 04 11 = DS = godkendt værksted 12. lofts- og vægbeklædning DEKO loft + væg p|s skillevægge og loftsystemer Mårkærvej 11, 2630 Tåstrup Tlf. 43 55 77 11 www.deko.dk deko@deko.dk 13. maritimt sikkerhedsudstyr FAABORG VÆRFT A/S Værftsvej 7, 5600 Faaborg Tlf. 62 61 21 10 Fax 62 61 03 30 www.faaborg-vaerft.dk Producent af specialfartøjer samt forhandling af Faaborg Mancini High Speed Rescue Boats. PRO-SAFE A/S Møllevangen 60, 4220 Korsør www.Pro-safe.dk Tlf. 32 95 28 78 Fax. 32 95 28 79 Gummi/RIB både, påhængs motorer, Coltri kompressorer, Propguard beskyttere, Safety hjelme med indbygget radio kommunikation - Tag en snak med os om sikkerhed til søs! Uni-safe A/S Amager Strandvej 122 2300 Kbh. S Tlf. 32 58 16 15 Fax 32 58 13 30 info@unisafe.dk Redningsdragter og -veste, gummibåde og påhængs motorer. Egne serviceværksteder. 14. pumper Grindex Pumper, Elmodan A/S Køgevej 20, 4700 Næstved Tlf. 70 23 20 07 Mobil 20 14 14 07 www.elmodan.dk li@elmodan.dk

15. radio-/kommunikationsudstyr

18. stationære slukningsanlæg

INGENIØRFIRMAET H. MORTENSEN A/S Vandtårnsvej 87 2860 Søborg Tlf. 39 66 31 31 Fax 39 66 14 45 MØRKEDAL TELECOM A/S Rebslagervej 13, 4300 Holbæk Tlf. 59 43 47 12 Fax 59 44 23 12 www.morkedal.dk Swissphone distributør i Danmark Totalleverandør af Swissphone digitale alarmeringssystemer, mobil-pc’er, navigations systemer, 112 stations printere, tale- & hjelmgarni ture for Tetra radioer, alarmmodtagere RADIOCOM DANMARK A/S Baldersbækvej 31, 2635 Ishøj Tlf. 43 74 44 60 Fax 43 74 44 80 www.radiocom.dk Jylland: Pi 4, Søften 8382 Hinnerup Sepura Sine radioer, Sine tilbehør til alle mærker, Service på alle mærker, Statuspanel, Garmin og PC løsninger Trådløse link og data udstyr SWISSPHONE DANMARK A/S Rebslagervej 13, 4300 Holbæk Tlf. 59 43 47 12 Fax 59 44 23 12 www.swissphone.dk Swissphone alarmerings systemer ZENITEL DENMARK A/S Park Allé 350 A, 2605 Brøndby Tlf. 43 43 74 11 Fax 43 43 75 22 www.zenitel.dk Radioudstyr. Applikationer. Rådgivning. Uddannelse. 24x7 service.

s BRØNDUM A/S 8800 Viborg, Falkevej 14 Tlf. 86 62 36 66 4100 Ringsted, Sleipnersvej 4 Tlf. 57 61 63 00 s Dansk Brandteknik a.s. Rosenkæret 31, 2860 Søborg Tlf. 70 111 333 Fax 70 101 333 www.danskbrandteknik.dk DANSPRINKLER ApS Kongevejen 420, 2840 Holte Tlf. 45 46 06 11 nb@dansprinkler.dk s FALCK TEKNIK Meterbuen 14-16 2740 Skovlunde Tlf. 44 92 33 44 Fax 44 84 89 98 www.falckteknik.dk s SIEMENS A/S, BUILDING TECHNOLOGIES Tlf. 44 77 44 77 www.siemens.dk/sbt info.dk.sbt@siemens.com

16. rådgivende firmaer DANSPRINKLER ApS Kongevejen 420, 2840 Holte Tlf. 45 46 06 11 nb@dansprinkler.dk 17. sikringsskilte s FALCK TEKNIK Meterbuen 14-16 2740 Skovlunde Tlf. 44 92 33 44 Fax 44 84 89 98 www.falckteknik.dk s LINDE BRANDMATERIEL Roskilde: Tlf. 33 31 31 00 Fax 33 31 31 17

19. total renovering af sekundærskader AREPA Danmark A/S Mads Clausensvej 12 8600 Silkeborg Tlf. 86 81 10 55 (døgnvagt) www.arepa.dk Karlslunde-afdeling: tlf. 46 15 16 66 Dansk Bygnings kontrol A/S Tlf. 7228 2818 Afdelinger i Hvidovre, Hillerød, Ringsted, Aalborg, Risskov, Struer, Holsted, Fredericia og Langeskov. DØGNVAGT 7228 2819 NERIS SKADESERVICE A/S Ellehammervej 2C 3000 Helsingør www.neris.dk DØGNVAGT 70 20 06 06 POLYGON Skadebegrænsning og fugtteknik 24 timers vagtcentral 70 11 00 44 www.polygon.dk info@polygon.dk

SKADESERVICE DANMARK Året rundt – døgnet rundt – Danmark rundt DØGNVAGT 70 112 112 SSG A/S Knapholm 6, 2730 Herlev Landsdækkende døgnvagt Tlf. 70 15 38 00 www.ssg.dk 20. vagtcentraler INGENIØRFIRMAET H. MORTENSEN A/S Vandtårnsvej 87, 2860 Søborg Tlf. 39 66 31 31 Fax 39 66 14 45 s INNOVATIVE BUSINESS SOFTWARE A/S Gl. Torv 8, 1457 København K Tlf. 33 73 40 00 Fax 33 73 40 01 www.innovative.dk info@innovative.dk Intergraph Danmark Hørkær 12A, 2730 Herlev Tlf. 36 19 20 90 Fax 36 19 20 01 www.intergraph.dk info-denmark@ingr.com 21. vandfyldte slangevinder s FALCK TEKNIK Meterbuen 14-16 2740 Skovlunde Tlf. 44 92 33 44 Fax 44 84 89 98 www.falckteknik.dk s LINDE BRANDMATERIEL Roskilde: tlf. 33 31 31 00 fax 33 31 31 17 Eget agentur – LINDE-btk slangeskabe – godkendte 22. vandtåge slukningsanlæg Novenco Fire Fighting A/S Industrivej 22, 4700 Næstved Tlf. 70 12 07 00 Fax. 55 75 65 41 www.novenco-ff.com s SIEMENS A/S, BUILDING TECHNOLOGIES Tlf. 44 77 44 77 www.siemens.dk/sbt info.dk.sbt@siemens.com

s Medlem af Sikkerhedsbranchen

Tegn en optagelse under

“Hvem sælger ...” Ring til:

Ekström Annonce Service på telefon 44 44 77 47

79


Al henvendelse: Larsen & Partnere, Juliesmindevej 8, 4180 Sorø, fkb@fkbnet.dk, Tlf. 5782 0203

Maskinel Magasinpost ID-nr. 42249

Skadeservice i særklasse

Om SSG A/S SSG A/S er førende specialist inden for facility- og skadeservice. Vi er grundlagt i 1993, og er i dag en af markedets dygtigste til at vedligeholde bygningsaktiver, forebygge og minimere skader samt redde værdier.

Døgnbemandet vagtcentral 24/7

70 15 38 00 www.ssg.dk

- så er alt i orden!

Vores markante succes skyldes evnen til at kombinere menneskelige og håndværksmæssige dyder med effektive processer og innovative systemer, der giver vores kunder klar besked samt tids- og ressourcebesparelse. Hos os er det de små ting der gør den store forskel. Det har givet os branchens bedste renommé, og beviser at det knivskarpe fokus på høj kvalitet og unik kundeservice, sikret af dygtige medarbejdere med den rette indstilling, betaler sig.

BV_2012-06-aug-blad  

http://www.fkbnet.dk/wp-content/uploads/2012/08/BV_2012-06-aug-blad.pdf

Advertisement