8 Liv & Sjæl
Kristeligt Dagblad Torsdag 7. juli 2022
Velvære, vestenvind og en vis velstand Hør artiklen læst op i Kristeligt Dagblads app eller på K.dk
Liv&Sjæl-redaktør: Stina Ørregaard Andersen / livogsjael@k.dk Denne side er redigeret af Henriette Vabø
Velvære, vestenvind og en vis velstand I kurbadet i Ringkøbing køber man sig til stilhed. I en usikker verden længes mange eter at komme langt væk uden at rejse langt, og det giver medvind til wellnessturisme, viser forskning
reportage Else Marie Nygaard nygaard@k.dk
Det er tidlig morgen i Ringkøbing. Endnu en sommerdag er koldstartet, men i det store bassin i Kurbad Fjordgaarden er vandet varmt. Lyden af rislende vand blander sig med et dæmpet lydtæppe af elektronisk musik. Her kobler man ro og velvære og markedsfører det som wellness. For nogle måneder siden blev kurbadet i Vestjylland kåret som Danmarks bedste spa, da skønhedsindustrien uddelte priser til Danish Beauty Awards. Dommerne hætede sig blandt andet ved udsigten fra kurbadet. Og ja, man kan se langt fra kurbadet i Vestjyllands lille hovedstad. Gennem de store vinduespartier kan man se marker, vindmøller på rækker og den bølgende sivskov ned mod Vonå. Men også lere andre steder i landet kan man inde kurbade, der kombinerer velvære og naturoplevelser, og eter coronaen er netop denne type turisme blevet populær. Kurbade, som mange måske forbinder med 1700- og 1800-tallet, hvor Europas adelige overklasse valfartede til kurbade med mineralholdigt kildevand i Tyskland, Frankrig og England, har fået et nyt publikum, fastslår den britiske professor i turisme Melanie Kay Smith fra Budapest Metropolitan University i Ungarn. Hun har beskrevet tendensen i en forskningsartikel om nye tendenser inden for wellnessturisme eter corona, kaldet ”New Trends in Wellness Tourism: Post-COVID Restoration”, og hendes konklusion bakkes op af andre internationale forskere. Ifølge forskningen er der umiddelbart to grunde til at tjekke ind til feriedage i frotté med saunaer og diverse bade: ”Wellnessturisme er et tilbud, hvor man kan vælge afslapning til, og det kan også være kombineret med et ønske om personlig udvikling, og så er det en tryg måde at rejse på i en usikker tid, hvor man føler, at man er langt væk uden at skulle rejse langt,” skriver Melanie Kay Smith i den endnu ikke udgivne artikel.
Ro i en vild tid ”I en vild tid hjælper vi med at inde roen igen.” Sådan står der på et af de store skilte på vej mod kurbadet på Hotel Fjordgaarden. Engang opsøgte man kurbade, fordi man håbede at få lindring for gigtsygdomme med mere. I dag er drømmen ote udtrykt i det lille ord: ro. Og i wellnessbranchen fordrer roen en vis velstand. En dag i kurbadet i Ringkøbing kan fås for 500 kroner, mens et weekendophold for to løber op i omkring 5000 kroner. På Fjordgaarden gør massørerne deres for at få roen til at forplante sig i kroppen, når en gæst tager plads på den bløde behandlingsbriks. ”Tag en dyb indånding.” En diskret dut af blandt andet bergamotte fylder næseborene.
Spa Er en belgisk by, som er kendt for sine termiske kilder, og sidste år kom byen på Unescos verdensarvliste sammen med 10 andre byer i Europa, hvor der i løbet af 1700-tallet opstod en kurbadskultur omkring mineralvandskilder. I dag er bynavnet Spa synonymt med en badekultur. Ifølge Den danske ordbog blev spa registreret som ord her i landet i 1986.
Fem danske spasteder med naturen tæt på Hotel Vejlefjord, Stouby ved Vejle Hotel Viking Aqua Spa & Wellness, Sæby Kurhotel Skodsborg, Skodsborg Marienlyst Strandspa, Helsingør Steigenberger Alsik Hotel & Spa, Sønderborg
”Og en gang til.” Opgaven er både behagelig og overkommelig, og tiden bliver væk her på briksen, hvor ens krop kommer til at føles som smeltet smør, mens massøren arbejder. De typiske kurbadsgæster er børneforældre, som har fået deres børn afsat for et par dage og nu kan smelte på briksen eller sidde i karbad og tale uforstyrret med partneren, mens man måske får serveret en drink. Og man skal ikke frygte, at der lyder børnehvin, når man lister rundt i kurbadet. De leste spasteder har en aldersgrænse. Nok er det lige nu skoleferie, men kurbadet i Ringkøbing er børnefrit land. Man skal være 16 år for at få adgang. ”Mange par drømmer virkelig om en pause og et rum uden mobil og mail,” siger Martin Stubkjær Maller, der er direktør for Fjordgaarden.
Fra drivhus til hvilehus Da familien Stubkjær for 15 år siden overtog Fjordgaarden, kunne de se, at hotellets beliggenheden langt ude mod vest aholdt en del for at vælge stedet til, når de skulle på weekendophold. Da de udviklede kurbadet, valgte de at gøre afstanden til en del af oplevelsen. ”På de her kanter kan du mærke naturen, og det er noget af det, som vi gerne vil give til vores gæster.” Melanie Kay Smiths forskning viser, at det faktisk kan være et plus for wellnessturismen, at
man skal rejse langt væk. De senere år er der talt og skrevet en del om problemer med masseturisme med Venedig som et skræmmeeksempel, hvor der var 30 millioner besøgende i en by med omkring 260.000 indbyggere. Wellnessturismen vil vokse på adresser, hvor turister ikke skaber trængsel, lyder det fra forskerne. Ifølge Melanie Kay Smith kan knap så velbesøgte steder blive et rejsemål, når feriens formål er at inde velvære gennem massage, saunabesøg og badning. Men kan man overhovedet tillade sig at slappe af i diverse saunaer og dykke ned i varme bade under en klima- og forsyningskrise? Direktør Martin Stubkjær Maller siger, at stedet måske er mere grønt, end man skulle tro. Da man byggede det vestjyske kurbad, opførte man også et solcelleanlæg, som forsyner anlægget med strøm. Gennem ruderne fra det store varmtvandsbassin kan man se et par klædt i identiske hvide badekåber. De har hvide plasticsko på fødderne, og de har grå huer, der er trukket ned over hovederne. De ligner ikke et par på havevandring, men kurbadet har en have, hvor man er velkommen i badekåbe. I kurbadshaven står drivhuse på rækker og er indrettet som en slags hvilehuse med plads til to på en magelig briks og kig til himlen. Et andet sted, hvor man kan studere himlen, er i havens råhvide hængekøjer. Det hele er indrettet, så man kan få naturen tæt på uden at få jord under sålerne. Hvilehusene, hængekøjerne og kurbadshaven er et udtryk for
0 Fra fjordbassinet på tagterrassen kan man se solen gå ned. Man skal være 16 år for at få adgang til kurbadet, og mange småbørnsforældre værdsætter et afbræk i en børnefri zone. – Foto: Leif E. en udvikling i kurbadsindustrien, som også Melanie Kay Smith har bemærket. I forskningsartiklen skriver hun: ”Engang blev spakulturen beskrevet som hedonistisk og underholdende. I dag er fokusset snarere på egenomsorg og måske en søgen eter en oplevelse af transcendens.” Parret med huer og identiske badekåber har kurs mod kurbadets tag. Her inder man det såkaldte jordbassin med udsigt over sivskoven, Vonå og Ringkøbing Fjord. ”Mærk naturen under luksuriøse omstændigheder,” står der i stedets badeguide. Det udendørs tagbassin med det 36 grader varme vand var også en af de ting, som blev fremhævet, da stedet blev kåret som årets kurbad. Parret sidder i vandet og taler sammen, og vinden visker deres ord ud. Næste morgen sidder de i morgenmadsrestauranten og facetimer med deres børn. ”Far og mor kommer snart hjem.” J Kristeligt Dagblad har fået opholdet på Hotel Fjordgaarden i Ringkøbing betalt af hotellet.
Skal vi have lere værnepligtige soldater i Danmark? Jeg er i tvivl seniorliv Ivar Brændgaard livogsjael@k.dk
Seniorliv skrives på skift af: Tidligere nyheds- og informationschef, journalist Lis M. Frederiksen, født i 1943. Tidligere tv-direktør og højskoleforstander, teolog Ivar Brændgaard, født 1949. Jurist, forfatter og tidligere chefkonsulent i Ældre Sagen Margrethe Kähler, født i 1942.
Jeg prøvede selv at smyge mig udenom værnepligten og endte som vrangvillig rekrut på Hvorup Kaserne. Men når jeg i dag ser mod Ukraine, kan jeg ikke lade være med at tænke på, om det igen er tid til en tvungen dansk værnepligt 10 DAGES SOLDATERTRÆNING, og så må mænd til fronten i Ukraine. Ren kanonføde. Det er grusomt og ulykkeligt. Det må aldrig ske i Danmark. Men Putin udruller russiske stormagtsdrømme og sender angst for en ny, kold krig ind over Danmark. Værnepligten for mænd har vi fortsat her i landet, og kvinder kan melde sig frivilligt. Alle mænd indkaldes som 18-årige til Forsvarets dag. Der skal bruges 4200 værnepligtige om året, som skal levere ire måneders tjeneste. 99 procent melder sig frivilligt, hvilket betyder, at det er mindre end en procent, der tvinges i trøjen. Derudover har vi så over 4000 soldater på rådighedskontrakter, de professionelle soldater. Skal vi øge andelen af værnepligtige kratigt, så vi ikke kommer i Ukraines situation? Skal alle unge mænd have en ire måneders værnepligt? Jeg er i syv sind. Jeg har været så vældig tilfreds med, at mine sønner enten trak frinummer eller ik snakket sig udenom værnepligt. Så kunne de komme på højskole i stedet for. Selv havde jeg bestemt også håbet at smyge mig udenom værnepligten. Men det var svært dengang. Alle velfungerende mænd blev hevet ind. Vi kunne udsætte værnepligten, til vi var færdige med en ud-
dannelse. Det benyttede mine klassekammerater i gymnasiet sig af. Men jeg var sikker på, at jeg kunne blive kasseret, så jeg tænkte, at jeg lige så godt kunne få det overstået, så jeg tog på session foråret før min studentereksamen. Jeg har kun 15 procent syn på mit højre øje, så jeg kunne jo ikke oplæres i at skyde, så for mig var det bare en formsag at blive kasseret. Men dér tog jeg godt nok fejl. JEG FIK AT VIDE, at der bestemt var plads til mig. Oppe på Hvorup Kaserne nord for Aalborg havde forsvaret et trænregiment, hvori der var et sanitetskompagni. Her ville jeg passe int ind. Så kunne jeg blive uddannet i ”bårefræs”. Her kunne jeg gøre fuld nytte, om jeg så var helt blind. Jeg kunne bare få bagenden i sådan en båre, så skulle jeg nok blive ledt igennem. Værnepligten var dengang 14 måneder, og den eneste trøst, de kunne give mig, var, at jeg kunne begynde allerede fem dage eter min studentereksamen, for så kunne jeg blive klar til universitetet til september året eter. Den købte jeg, dorsk som jeg var. Så mens alle mine studenterkammerater festede igennem, så gik jeg i sommeren 1969 marchture i det støvede øvelsesterræn nord for Nørre Sundby. Og der gik ikke lang tid, før jeg opdagede, at jeg var eneste student i et jord- og beton-kompagni. Det opdagede mine overordnede desværre også, og så blev jeg passet op af en oberstløjtnant, der meddelte mig, at jeg ville blive taget til sergent, hvordan jeg end teede mig. Så var det pludselig to lange år med bårefræs, og jeg kunne ikke undslå mig. Så mens amerikanerne landede på Månen, var jeg en meget slukøret og vrangvillig rekrut på Hvorup Kaserne, der blev spist af med syv kroner om dagen i løn.
Jeg har kun 15 procent syn på mit højre øje, så jeg kunne jo ikke oplæres i at skyde, så for mig var det bare en formsag at blive kasseret. Men dér tog jeg godt nok fejl. Men så tilsmilede heldet mig. Lige netop det år havde forsvaret ikke fået optaget nok kandidater til sprogskolen i russisk. Derfor kom der en hverveplakat rundt til alle rekrutkompagnier i landet. Jeg søgte, og blandt 100 ansøgere kom jeg igennem nåleøjet til en af de tre ledige pladser. Derved tog mit liv en skarp drejning. For ud over at lære russisk på rekordtid og meget om de sovjetiske samfunds- og kulturforhold, så skulle jeg også uddannes til reserveoicer med efterfølgende reserveoicerstjeneste. Det ændrede min forsvarsvilje. Det var i den kolde krigs oprustningstid, hvor vi altid skulle være klar til, at et warszawapagtland kunne rulle ind over Danmark med kort varsel. Jeg forstod, at kun en aktiv afskrækkelse kunne dæmme op for sovjetisk aggressivitet. Derfor forblev jeg reserveoicer, indtil jeg blev 45 år. I 1989 FORSVANDT JERNTÆPPET pludselig, og to år senere kollapsede Sovjetunionen. I løbet af 1990’erne blev de østeuropæiske lande optaget i Nato, og afspændingen holdt sit indtog. Vi, der havde levet hele
vort liv med angsten for atomtruslen, kunne sænke skuldrene og puste ud, og vi kunne give vore børn en tilværelse, hvor de slet ikke behøvede at have krigsfrygten og atomtruslen i deres bagage. I 2000’erne blev vort forsvar af den borgerlige regering sparet ned til en hul skal bortset fra en lille effektiv, professionel enhed, som blev sat ind, hvor USA og Anders Fogh Rasmussen ønskede det. Jeg forsøgte at protestere over for forsvarsminister Søren Gade, som jeg kendte fra Holstebro, da han også nedlagde sprogskolen med russisk. Med mit kendskab til den russiske selvforståelse som en stormagt mente jeg, at det var alt for tidligt. Men der var ingen lydhørhed, for nu skulle der i stedet være en arabisktalende sprogoficersuddannelse til støtte for præsident Bushs krige. Siden er russisk kommet tilbage på forsvarets sprogskole. I dag ved vi, at vi var naive, da vi stolede på Putins fredsvilje. Vi kommer til at bruge alt for mange penge, der kunne være brugt på mange meget bedre formål for at gøre vort forsvar tidssvarende og efektivt. Men vil det igen kræve langt lere tvungne værnepligtige, der skal bruge måneder på at blive oplært til krig? Jeg ved det ikke. Jeg håber det faktisk ikke. Hellere et højskoleophold end en gold militæruddannelse. Men på den anden side må vi ikke sætte os i den ulykkelige situation, at vi sender utrænede soldater i krig eller til fronten i de baltiske lande. Krigen i Ukraine fortæller også, at vort civilforsvar bør både forøges og forbedres og tildeles langt lere ressourcer. Vi danskere må ikke antræfes uforberedte. Svenskerne, og ikke mindst innerne, viser os vejen med deres forsvarsvilje og Nato-indmeldelse. Vi bliver nødt til at komme op i samme gear. J