Nicklas giver den gas - også i køkkenet på Fjordgaarden

Page 1

DAGBLADET RINGKØBING-SKJERN SØNDAG 6. NOVEMBER 2022

4

SØNDAG

Nicklas giver den gas - også i køkkenet på Fjordgaarden 29-årige Nicklas Porsing har udlevet drengedrømmen som professionel speedwaykører i England, Sverige, Polen og Danmark. I dag bor han i et rækkehus i Kloster sammen med Ukrainsk-fødte Vitalina og parrets 10 måneder gamle søn. Knægtens far har ikke helt sluppet gashåndtaget, men for tiden har Nicklas Porsing mest af alt fokus på at passe sin uddannelse som kok på kurbadshotellet Fjordgaarden i Ringkøbing. Henrik H. Breum brum@dbrs.dk

RINGKØBING: Der var noget i luften måske amoriner - den augustaften i 2016, da vestjyske Nicklas Porsing skridtede hen mod receptionen på Grand Hotel Boutique, der ligger 50 meter fra torvet i den polske by Rzeszow tæt ved grænsen til Ukraine. Han var fløjet til Polen for at køre speedway og havde lige tilbagelagt en halvanden time lang biltur fra lufthavnen i Krakow. Så stod hun bare lige dér. Med et par øjne og et blik, der gik direkte i hjertekulen på den danske gæst, som hun venligt gav nøglen til værelse 521. Det er godt seks år siden, men Nicklas Porsing husker tydeligt en del af sine småforelskede handlinger dengang. Hvordan, han gik ned i receptionen for eksempelvis at spørge hende den søde, om det var muligt at låne et strygejern. Og hvad med tøjvask, kan det lade sig gøre her på hotellet? I dag er 29-årige Nicklas Porsing gift med ukrainsk-fødte Vitalina Chekil, og parret er flyttet ind i et nybygget rækkehus i Kloster, hvor den lille familie også tæller 10 måneder gamle Elijah. Manden i huset har stået i køkkenet som kokkeelev på den slags københavnske Michelin-restauranter, hvor der er fare for flyvende stegepander gennem luften, hvis man ikke prompte parerer chefens ordre. Det fik han nok af, eleven. - Jeg ringede til Vitalina og sagde: Nu flytter vi til Jylland. Vi skal have noget ro. Den, altså roen, har Nicklas Porsing til fulde fundet ved at være tæt på fjorden og havet; og tæt på Fjordgaarden, hvor han nu fortsætter sin uddannelse som kok:

FAKTA SPEEDWAY Speedway er en motorcykelsport, som dyrkes på permanente, 300-400 meter lange rundbaner. Der køres altid venstre om, og derfor er rytterens venstre støvle forsynet med en slæbesko af jern. Motorcyklerne er specialbyggede uden gear og bremser. Speedway blev første gang kørt i 1920'erne i Australien - gennem årene har også nationer som New Zealand, USA, Polen, Sverige, Danmark, Tjekkiet og England gjort sig gældende i sporten. I Danmark blev der første gang arrangeret speedwayløb i 1928. I et heat deltager fire kørere, der kører fire omgange på banen, før rytterne krydser målstregen. Det tager cirka et minut at køre et heat. Speedway blev for alvor en folkesport herhjemme, da Ole Olsen i 1971 blev verdensmester - og gentog bedriften i 1975 og 1978. I Ole Olsens baghjul fulgte sidenhen stjerneryttere som Erik Gundersen, Hans Nielsen, Jan O. Pedersen og Nicki Pedersen. KILDE: DENSTOREDANSKE.LEX.DK

- Der står jo ro over alt på det her hotel, siger han med henvisning til, at netop dette lille ord på to bogstaver om noget udgør mantraet på Fjordgaarden.

En Yamaha med støttehjul

Inden Nicklas Porsing kunne finde ud af at køre på cykel, havde hans far sat støttehjul på en Yamaha

PW50 hjemme på familiens landejendom i Bjørslev mellem Kibæk og Troldhede, og lige siden har knægten givet den gas. I mange år i selskab med sin lillebror Alex, der er en vovehals af en anden verden, hvilket i 2019 sikrede ham en sejr i tv-programmet 'Danmark har talent.' Da Alex Porsing i august i år indstillede sin karriere som ekvilibrist på en motocrosscykel, sagde han i et interview med Ekstra Bladet, at han gennem årene har haft 18 dokumenterede hjernerystelser. Helt så vild er Nicklas Porsing ikke, men man skal da ikke søge længe på internettet for at finde artikler om styrt på speedwaybanen. I en 10 år gammel video ser man ham styrte i et sving og folk kommer ilende til: 'Hallo, kan du høre mig?' 'Er du vågen?' Han har med egne ord været forskånet for det helt store, men Nicklas Porsing beretter om blandt andet lidt hjernerystelser, to brækkede ryghvirvler og smadrede knæ, hvor læger måtte kigge nærmere på både ledbånd, menisk og korsbånd. Men diverse kvæstelser og knubs overskygger ikke glæden ved at sidde på en maskine, der kører på methanol og accelerer fra 0 til 100 kilometer i timen med godt og vel samme fart som en Formel 1-racer. Og der er ingen bremser på sådan en speedwaycykel. - Jeg tror, jeg var 13, da det blev seriøst med DM, EM og VM. Nicklas Porsing fortæller om lange køreture til lande som Polen og Kroatien; i farmands tætpakkede Mercedes Sprinter-varevogn: - Vi var to brødre, der ikke ville tabe til hinanden. Det har ikke været nemt for min far. Alex og Nicklas har en yngre bror, Phillip. Ifølge den ældste af de tre er den yngste 'nok den mest normale af os.'

Da Phillip Porsing gang på gang har set sine brødre ryge ind og ud af diverse hospitaler, har han pænt undladt sådan for alvor at prøve kræfter med den tohjulede motorsport.

Med Ryanair til Polen

Da Nicklas Porsing i 2012 afsluttede et grundforløb på en uddannelse som håndværker, blev han ramt af en tanke; skulle han mon i stedet give det et skud som professionel speedwaykører på fuld tid? Året efter skrev han under på en kontrakt med den engelske klub King's Lynn 170 kilometer nord for London. Nicklas Porsing mindes tiden, hvor han for alvor skulle lære at stå på egne ben:

- Jeg var mutters alene i et fremmed land og stod for det hele selv. Hans spartanske hjem var indrettet i noget, der mest af alt mindede om en skurvogn placeret tæt ved King's Lynn Stadium, der tilbage i 1951 blev skabt som en bane til greyhoundløb. 14 år senere blev der også gjort plads til speedway. Akkurat som indkvarteringen var heller ikke lønnen prangende, så der blev booket Ryanair-billetter, når det unge talent fløj til Danmark, Sverige og Polen for også at passe sine løbsaftaler med klubber dér. Og der blev sat pris på Nicklas Porsing, der havde en forrygende 2013-sæson. Med U/21-landsholdet vandt han VM, han blev nummer to ved DM, i den polske 2. di-


Turn static files into dynamic content formats.

Create a flipbook
Issuu converts static files into: digital portfolios, online yearbooks, online catalogs, digital photo albums and more. Sign up and create your flipbook.