FiskerBladet - september 2010

54. ÅRGANG · SEPTEMBER 2010 NR. 9

MAGASINET FOR NORDISK FISKERI OG FISKEINDUSTRI

Er GPS-overvågning en del af fremtidens fiskerikontrol?

Historie: Hvad blev der af Esbjerg-fiskeriet? - 1. del Tema: Polar Fish

I det nye spil om fiskeri hos Nordsøen Oceanarium kommer der fire forskellige slags fisk under hammeren, nemlig: rødspÌtter, torsk, sej og jomfruhummer.

De fire typer er valgt for at vise spÌndet mellem billige og dyre fisk. Foto: Nordsøen Oceanarium

Prøv lykken som fiskeopkøber Nyt spil hos Nordsøen Oceanarium giver indblik i arbejdsdagen hos en rĂŚkke aktører inden for fiskeindustrien I samarbejde med Hirtshals Fiskeauktion og N.O, Hausgaards Fiskeeksport har Skolekonsulent Anders Ă˜sterby fra Nordsøen Oceanarium udviklet et underholdende spil, hvor man kan prøve sine evner af som fiskeopkøber pĂĽ en fiskeauktion. Spillet er en del af Nordsøen Oceanariums nye oplevelsescenter – Ekspedition Nordsøen 4 typer indkøbere og fisk

MĂĽlet med samarbejdet har vĂŚret at udvikle et sĂĽ trovĂŚrdigt billede som muligt ud fra opkøberens synspunkt. Hver opkøber pĂĽ en fiskeauktion har forskellige udfordringer. Derfor er der udvalgt fire forskellige typer til at give de spillende indtrykket af hverdagen og det psykologiske spil, der kører pĂĽ en fiskeauktion. De fire typer er: s &ISKEPINDEPRODUCENTEN SOM SKAL KÂ’BE STORE MÂ?NGDER BILLIG fisk s ,UKSUSFISKEFABRIKANTEN SOM GĂŒR EFTER DE BEDSTE VARER OG KAN betale godt for dem s +OKKEN SOM KÂ’BER KVALITETSVARER OP TIL SIN EGEN RESTAURANT Han regner med at skulle betale en god pris for de gode varer.

Fiskehandleren, som indkøber til sin egen butik og derfor skal have varen til den bedst mulige pris.

2

FiskerBladet / 9¡2010

Selv om spillerne er lidt karikerede i deres udtryk, ligger spillet tÌt op af virkeligheden. Det kan for eksempel betale sig at spille taktisk og afventende ved at byde de andres fisk op – for betaler de andre dyrere, kan det gavne ens egen virksomhed.

I spillet kommer der fire forskellige slags fisk under hammeren, nemlig: rødspÌtter, torsk, sej og jomfruhummer. De fire typer er valgt for at vise spÌndet mellem billige og dyre fisk Selve spillet

Spillet starter med at man für at vide hvor mange penge man har og hvor mange fisk man skal købe. Er man dygtig og vügen, kan man tjene meget. Er man doven og ikke sü dygtig bliver fisken dyrere og man ender müske med et underskud.

Op til fire personer kan dyste mod hinanden. Vinderen er den, der har opfyldt rolle bedst og købt de rigtige fisk til de lavest mulige priser. – Man skal nok fra 12 ĂĽr og op, hvis man skal forstĂĽ alle aspekter af spillet, siger Skolekonsulent Anders Ă˜sterby. – Men yngre spillere kan sagtens fĂĽ noget ud af spillet ved at spille det sammen med voksne, siger han videre.

For at sikre den autentiske stemning er det billeder fra Hirtshals Fiskeauktion, som kører i baggrunden. Og som en ekstra dimensiON ER DET AUKTIONSMESTER +ARSTEN "ROWN 0EDERSEN SOM HAR LAGT stemme til spillet og synes det har vÌret en sjov og anderledes opgave.

Spillet vil vĂŚre tilgĂŚngelig pĂĽ ekspedition-nordsoen.dk inden for den nĂŚrmeste fremtid.

fiskerbladet 9.2010 54. ÅRGANG ¡ SEPTEMBER 2010 NR. 9

MAGASINET FOR NORDISK FISKERI OG FISKEINDUSTRI

Er GPS-overvĂĽgning en del af fremtidens fiskerikontrol?

Indhold

Historie: Hvad blev der af Esbjerg-fiskeriet? - 1. del Tema: Polar Fish

FiskerBladet

Den direkte vej til styrehuset i den danske fiskerflüde Danmarks Ìldste og eneste landsdÌkkende uafhÌngige fagblad til erhvervsfiskere, virksomheder og institutioner indenfor branchen, skipperskoler, offentlige myndigheder og samtlige registrerede fiskefartøjer over 5 tons.

Postomdeles i hele Danmark samt FÌrøerne og Grønland i et oplag pü 6.000.

ISSN 196-4194 Udkommer hver mĂĽned undtagen januar og juli

4 Leder: Hvor gĂĽr grĂŚnsen?

5 Mening: Makrelsagen – fra ord til handling 6 Nyheder 8 Ulovligheder afslørede ulovligheder 10 Gür efter spillereglerne 11 Ny formand for Fiskeriets Arbejdsmiljørüd

Redaktion / redaktionelle medarbejdere

12 – Vi kunne ikke vende det døve øre til

edmund@fiskerbladet.dk Tlf.: 22 10 86 99

14 Polar Fish 2010 – Udstillerliste

Karen Sloth Journalist

16 StĂŚrkt samarbejde omkring Polar Fish

Edmund Jacobsen (Ansvarshavende redaktør)

karen@fiskerbladet.dk Tlf.: 76 10 93 00

Annoncer

Heidi Benn Laurberg

18 Hvad blev der af Esbjerg-fiskeriet?

hbl@rosendahls.dk Tlf.: 76 10 11 64

Udgiver

FiskerBladet ApS.

Postboks 11 ¡ 6701 Esbjerg Tlf.: 22 10 86 99 Grafisk produktion og tryk: Rosendahls NÌste nummer: Udkommer i oktober Eftertryk kun tilladt efter skriftlig aftale med redaktionen

Rev Erik Bonde-q

05/08/05

Erik Bonde

9:49

Side 1

5HJLVWUHUHW 5HYLVRU )55

9HQÂĄYHM 7K\ERUÂĄQ +DYQ 7HOHIRQ 7HOHID[ ( PDLO HULN#HULNERQGH GN ZZZ HULNERQGH GN

Hundested Propeller

20/11/03

20:28

Side 1

- pumper til alle formĂĽl Stort lager af pumper og reservedele...

Levering fra dag til dag!

IMPORTĂ˜R I DANMARK: $PMVNCVT .BSJOF " 4 t 5FMFGPO t & NBJM DPMVNCVT!DPMVNCVT NBSJOF EL

Stadionvej 4 ¡ DK-3390 Hundested ¡ Denmark ¡ Tel. +45 47 93 71 17 ¡ Fax +45 47 93 99 02 E-mail: hundested@hundestedpropeller.dk ¡ www.hundestedpropeller.dk

FiskerBladet / 9¡2010

3

LEDER

Hvor gĂĽr grĂŚnsen?

KĂŚre lĂŚser Vi lever i et samfund, hvor vi i stadig stigende grad bliver overvĂĽget. Myndigheder vil sikre sig, at vi overholder samfundets love og regler, og til dette formĂĽl bliver overvĂĽgning med hjĂŚlp af kamera og anden teknologi stadig mere udbredt.

Og det mĂĽtte da ogsĂĽ ske før eller siden, at fiskere – som tilfĂŚldet var i Gilleleje i august – blev sporet i lukkede omrĂĽder MED HJÂ?LP AF SMĂŒ '03 SENDERE $ENNE gang var det dog ikke myndighederne, men derimod Greenpeace, som pĂĽ ulovlig vis havde begĂĽet indbrud ombord pĂĽ kutterne, og derpĂĽ monteret de smĂĽ, elektroniske spioner.

Det er ikke svÌrt at forestille sig, at landspolitikere – i deres jagt pü pr og vÌlgeropbakning – vÌlger at stramme det allerede finmaskede net af overvügning, som allerede i dag er en realitet indenfor fiskeriet Selv om Greenpeace aktion har sat fokus pü et potentielt problem, sü bliver fiskernes bevÌgelser allerede fulgt pü sattelit via det sükaldte VMS-system. Dette system forsyner Fiskeridirektoratet med oplysninger om det enkelte fartøjs position, kurs og fart.

Man kan godt forestille sig, at aktioner som den, Greenpeace gennemførte i Gilleleje, kan øge presset pü myndighederne for at øge overvügningen endnu mere. Den offentlige debat har en tendens til at udpege skurke og helte pü en müde, der gør forholdene sort-hvide – hvilket de jo ikke er.

DesvÌrre er et af demokratiets store ulemper, at populistiske folkevalgte ofte handler ud fra enkeltsager, der sÌtter tingene pü spidsen. Det er ikke svÌrt at forestille sig, at landspolitikere – i deres jagt pü pr og vÌlgeropbakning – vÌlger at stramme det allerede finmaskede net af overvügning, som allerede i dag er en realitet indenfor fiskeriet.

Hvor gĂĽr grĂŚnsen?

For fiskerne er svaret nok indlysende: GrĂŚnsen er forlĂŚngst nĂĽet og overskredet. Der er grĂŚnser for, hvor meget overvĂĽgning et erhverv kan tĂĽle, før motivationen og interessen for at fortsĂŚtte i erhvervet forsvinder. NĂĽr den brede offentlighed - bakket op af populistiske aktioner og medieglade politikere - mister tilliden til et erhverv, sĂĽ bliver kampen ulige og nĂŚrmest umulig at vinde. ,AD OS HĂŒBE AT FORNUFTEN OG DIALOGEN sejrer. Ă˜get overvĂĽgning af fiskeriet er ikke vejen fremad.

NÆSTE NUMMER AF FISKERBLADET

I nÌste nummer af FiskerBladet, som udkommer i uge 41, sÌtter vi fokus pü Arbejdsmiljø: sikkerhed og beklÌdning og Hirtshals Hør nÌrmere om de forbedrede annonceringsmuligheder ved at kontakte annoncekonsulent Heidi Benn Laurberg pü tlf. 76 10 11 64 eller send en mail pü hbl@rosendahls.dk – vi har annoncedeadline 23. juni.

FiskerBladets redaktion modtager desuden gerne tip om gode historier fra lÌsere og annoncører. Henvendelse kan ske til redaktør Edmund Jacobsen pü tlf. 22 10 86 99 eller send en mail pü edmund@fiskerbladet.dk Pü hjemmesiden www.fiskerbladet.dk finder du desuden de seneste nyheder fra fiskeriet samt informationer om FiskerBladets gode annonceringsmuligheder.

4

FiskerBladet / 9¡2010

MENING

Makrelsagen – fra ord til handling Færøerne lavede i 1999 en makrelaftale med andre nordatlantiske lande, som i ordets rette betydning var en meget dårlig aftale under daværende omstændigheder, hvis man kigger nærmere på fordelingsnøglen og det, vi dengang fik andel i – men aftalen blev lavet og det er realiteten i dag.

EU, Norge og Færøerne har de sidste mange år vidst, at den andel, som Færøerne fik, var på et niveau, som vi ikke i dag kan retfærdiggøre overfor det færøske folk, og som har medført et tab på hundredevis millioner kroner hvert eneste år.

Som årene er gået, er der blevet snakket meget rent politisk i krogene om sagen, men der er aldrig sat handling bag ordene – som det så ofte er tilfældet på Færøerne.

Ikke før i år har vi for alvor handlet, dette for at der ikke skal være nogen misforståelse omkring det faktum, at Færøerne har ret til en større makrelkvote.

Det mærkelige i denne sag er, at vi på Færøerne kritiserer os selv for at sætte handling bag ordene. Om der overhovedet

er nogen, som har forsøgt sig med forhandlinger, så er det os færinger med vores fiskeriminister i spidsen – og min fulde opbakning igennem hele forløbet.

Det er så let og ansvarsløst at sige: “Ja, men vi har forsøgt tilstrækkeligt”, og så tro, at EU og Norge vil lægge sig ned og give os lidt af deres kvoter.

Det kommer nærmest hellere ikke til syne i de færøske medier, at det ikke er Færøerne, som har overfisket, men derimod Norge og EU med udsmid af fisk og med meget større kvoter, end ICES tilråder. Hvorfor tør vi ikke oftere at fremføre dette faktum i stedet for hele tiden at sige, at vi ikke har fisket bæredygtigt?

Skal vi se passivt til mens makrellen i vores område spiser al føden, så andre bestande også kommer i fare? Sandheden om makrellen er, at de sidste mange år er mellem 70 og 80 procent af bestanden fisket af færøske skibe og solgt til udlandet til forædling – blandt andet Norge, Island og Tyskland. Er det den rigtige metode?

Selvfølgelig ikke! Vi må gøre alt for at al pelagisk fisk bliver forædlet som fødevarer enten ombord eller på land, fordi dette giver de største værdier for både land og folk.

Vi skal naturligvis tage det i største alvor, at Norge og EU fremsætter ulovlige trusler mod Færøerne og Island. Men hvis det er i orden, at Færøerne og Island bliver isoleret – sådan som det bliver hvis Norge og EU får sin vilje – så er der ingen grund til at forhandle videre. Så kan EU og Norge alene sætte deres egne kvoter i Nordatlanten uden at spørge nogen til råds. ,AD OS FORTSAT UDVISE GOD FORHANDLINGSvilje og gå tilbage til forhandlingerne for at forsøge at opnå en god enighed om makrellen i 2011. Dette år har givet os mange beviser på bordet, som viser, at vi har ret til mere end vi hidtil har fået, og som har givet det færøske samfund store indtægter fra makrellen i 100 millioners klassen. Alt andet lige en solskinshistorie for Færøerne.

Kaj Leo Johannesen, lagmand, Færøerne

NARROWBAND TRÅLØJE FRA MARPORT — OGSÅ VELEGNET TIL TOBIS

Seamaster ApS · Vesterhavsgade 133 · 6700 Esbjerg Tlf 75 12 04 44 · www.sea-­master.dk

FiskerBladet / 9·2010

5

NYHEDER NYHEDER NYHE

EU-penge til sunde fisk Nu skal der kunne købes sund fisk i forlystelsesparker, gadekøkkener, pü de nordjyske turistattraktioner og sügar under transporten dertil. Aalborg Universitet har efter indstilling fra vÌkstforum i Nordjylland füet 1,5 mio. kr. fra EU’s Regionalfond til projektet Nordjyske Fisk med Oplevelse.

0ROJEKTET .ORDJYSKE &ISK MED /PLEVELSE VIL FORBEDRE RAM-

merne og styrke vÌksten for smü og mellemstore virksomHEDER DER ARBEJDER MED FISK I .ORDJYLLAND 2ENÒ ,ANGDAHL Jørgensen som har en stor baggrund inden for mad og vin, er projekt koordinater for Nordjyske Fisk med Oplevelse. madnyheder.dk

Energieffektivisering lukker

25 rustne tanks dumpet i havet

Fiske-grossist godt fra start

Prestigefyldt pris til forskere fra DTU Aqua

Ordningen der kan give tilskud til at fremme energieffektiviseringen lukkes da midlerne for ordningen er brugt op. Ordningen blev sat i gang i 2009 som et ekstra tiltag pĂĽ akse I i det danske Fiskeriudviklingsprogram under Den EuropĂŚiske Fiskerifond (EFF). Ordningen fortsĂŚtter dog under moderniseringsordningen.

Fødevareministeriet

Firmaet Frisk Hanstholm Fisk sĂŚlger fersk fisk til kroer, hoteller og kantiner over hele landet: – Starten har vĂŚret god og vi ER BLEVET TAGET RIGTIGT GODT IMOD $ET SIGER "ELINDA &ROST DER sammen med kompagnonen Nis Andersen stiftede virksomheden Frisk Hanstholm Fisk i begyndelsen af august. Firmaet har TIL HUSE I (ANSTHOLM 2Â’GERIS TIDLIGERE LOKALER PĂŒ +AI ,INDBERGS Gade og beskĂŚftiger i alt fem medarbejdere foruden en freelance bogholder.

Nordjyske

6

FiskerBladet / 9¡2010

En flüde af 25 gamle, udtjente tanks og lastbiler er blevet dumpet i havet ud for Thailand for at give økosystemet i omrüdet et tiltrÌngt løft. De rustne metalskrog skal efter planen danne et kunstigt koralrev, sü havets dyr kan leve i fred og ro og fiskekvoterne med tiden vokse sig større.

TV2 Nyhederne

-ARTIN ,INDEGREN OG !NDERS .IELSEN FRA $45 !QUA HAR MODtaget The Ecological Society of America (ESA)’s pris: The 3USTAINABILITY 3CIENCE !WARD $E TO $45 !QUA FORSKERE HAR MODTAGET PRISEN FOR DERES VIDENSKABELIGE ARTIKEL 0REVENTING THE COLLAPSE OF THE "ALTIC COD STOCK THROUGH AN ECOSYSTEM BASED MANAGEMENT APPROACH SOM BLEV PUBLICERET I 0ROCEEDINGS of the National Academy of Sciences i 2009.

DTU Aqua

EDER NYHEDER NYHEDER Jobkrise i Hirtshals afblĂŚst

2009 var prĂŚget af nedgang og mĂĽnedlange hjemsendelser i fiskeindustrien i Hirtshals, men nu er udviklingen vendt med faldende ledighed og overarbejde, skriver Nyhedsbrevet 3F: – Der er kun fĂĽ og kortvarige hjemsendelser. Nogle af virksomhederne kører endda med overarbejde. Det er lĂŚnge siden, vi sidst har set det, siger formand for transportgruppen i 3F SkaGERAK ,INDY 'RÂ’NKJÂ?R TIL .YHEDSBREVET & /GSĂŒ (IRTSHALS Transport Center, hvor første etape er fĂŚrdigbygget og nĂŚste etape venter, styrker beskĂŚtgielsen i omrĂĽdet.

TV2 Nord

Ilten kom tilbage til Limfjorden

Muslinger og fisk kan lettere trÌkke vejret i fjorden igen. AnaLYSER FORETAGET I BEGYNDELSEN AF AUGUST AF MILJ’SKIBET ,IMGRIM VISER AT FJORDENS ILTINDHOLD ER STEGET MARKANT $ET SKRIVER 0 .ORDJYLLAND 6ED ,OVNS "REDNING KOM DE FORBEDREDE ILTFORhold dog for sent. Her har prøver af muslingebestanden kun givet døde muslinger, men andre steder er det nu mere behageLIGT AT V�RE EN DEL AF LIVET I ,IMFJORDEN TV2 Nord

Fiskemel kan nu eksporteres til Kina

Fødevareminister Henrik Høegh har netop underskrevet en aftale med sin kinesiske kollega, der skal übne for en lang rÌkke nye eksportmuligheder til det store kinesiske marked. Det betyder blandt andet, at Danmark nu igen kan eksportere fiskeMEL TIL +INA De to ministre mødtes i Shanghai for at diskutere nye handlesmuligheder. Og vejen er nu banet for en god udvidelse og FASTHOLDELSE AF DANSK F’DEVARE OG INGREDIENSEKSPORT TIL +INA Som noget helt nyt, sü kan vi snart pübegynde en større eksport at fiskemel- og olie. Det kan vise sig at vÌre en stor forretning for de danske producenter, siger fødevareminister Henrik HøFødevareministeriet egh.

I Hirtshals for at lĂŚre om fiskeri

Makrelkrig truer islandsk EU-medlemskab Der er udbrudt “makrelkrigâ€? mellem Island og EU, og striden truer Islands forhandlinger om medlemskab af det europĂŚiske fĂŚllesskab. Island har gjort sig gevaldigt upopulĂŚr i EU, efter at landets myndigheder egenhĂŚndigt har besluttet at øge ĂĽrets makrelkvote fra 2000 ton til 130.000 ton. Dermed beskyldes Is-

land for at lĂŚgge op til en gentagelse af torskekrigen i 1950’erne og 1970’erne, hvor den britiske og islandske fiskeflĂĽde stødte samMEN %5 +OMMISSIONEN betegner det islandske makrelfiskeri som uansvarligt og karakteriserer situationen som anarki. Fyens.dk (se ogsĂĽ “meningâ€? pĂĽ side 5)

Hirtshals Havn havde i starten af august müned besøg af en delegation fra Malaysia, der var i Danmark for at hente viden omkring fiskeri og fiskeopdrÌt. Delegationen bestod af en konsulent for Malaysias regering, som skal identificere firmaer med viden til at udvikle fiskeri og akvakultur i Malaysia, senior manager for ’ECER’, et regeringsorgan med ansvar for økonomisk udvikling pü østkysten af den Malaysiske halvø samt direktøren for ’MIGHT’, der arbejder med at tiltrÌkker ny viden og teknologi til Malaysia. Formület med besøget var at se pü infrastrukturen omkring hündtering af fisk fra süvel fiskeri som fiskeopdrÌt. Der er tidligere lavet en fiskerihavn i Malaysia baseret pü dansk design, og det har vÌret en succes.

Derfor var delegationen interesseret i at se pü mulighederne for at spore fisk fra hav til bord. Delegationen har et tÌt samarbejde med Hvalpsund Net, der arbejder pü at finde egnede virksomheder som kan overføre viden til Malayerne og hjÌlpe med at udvikle fiskeri.

Hirtshals Havn

LÌs de seneste nyheder pü www.fiskerbladet.dk FiskerBladet / 9¡2010

7

Ulovligheder afslørede

GPS-sendere – placeret ulovligt ombord pü Gilleleje-kuttere har afsløret, at de er sejlet ind i omrüder i Kattegat, som er lukkede for fiskeri. Fiskerikontrollendet oplyser dog, at det generelt ikke er nok at kunne sandsynliggøre via en kutters position, bevÌgelser og eventuelle fartÌndringer, at ulovligt fiskeri har fundet sted. Foto: Greenpeace

Stor irritation blandt fiskere efter at Greenpeace har brugt ulovlige metoder for at afsløre fiskeri i lukket omrüde

Nordvestkajen 27 - 9850 Hirtshals - Tlf. 98 94 58 25 - Fax 98 94 58 74 Mobil 40 18 58 25 - E-mail: info@tormotrawl.dk - www.tormotrawl.dk

8

FiskerBladet / 9¡2010

0ĂŒ DET FORKERTE STED PĂŒ DET FORKERTE TIDSpunkt. SĂĽdan kan man nok roligt beskrive situationen, efter at fiskere fra Gilleleje er blevet afsløret i at fiske i et forbudt omrĂĽDE I +ATTEGAT Det ulovlige fiskeri blev afsløret pĂĽ en meget kontroversiel mĂĽde – nemlig ved

ulovligheder Kontroverser

Afslørening – og metoden bag denne – har vÌret anledning til stor irritation hos fiskerne, og har givet anledning til stor debat i medierne.

Fiskerne valgte promte at melde GreenPEACE TIL POLITIET I TAKT MED AT '03 UDSTYret blev fundet ombord pü kutterne. Udstyret var nemlig monteret, efter at folk fra Greenpeace havde begüet indbrud ombord pü kutterne – og dermed begüet ulovlige handlinger. At beviserne er indsamlet pü ulovlig vis, har füet enkelte politikere til at REAGERE KRAFTIGT "LANDT ANDET HAR DEN KONSERVATIVE FISKERIORDF’RER 4AGE ,EEGAARD anbefalet, at bevismaterialet kasseres.

Det har Fiskerikontrollet dog i første omgang nÌgtet: +ONTROLCHEF -IK *ENSEN SAGDE TIL $2 Nyheder, at det generelt ikke er nok at kunne sandsynliggøre via en kutters position, bevÌgelser og eventuelle fartÌndringer, at ulovligt fiskeri har fundet sted. – Men vi kigger pü materialet med interesse, som vi altid kigger pü materiale, som vi mütte fü fra folk, der gerne vil anmelde et forhold, sagde han Mik Jensen.

Tyskerne mĂĽ godt

HJÂ?LP AF '03 SOM MILJÂ’ORGANISATIONEN Greenpeace hemmligt havde placeret ombord pĂĽ kutterne. Organisationen kunne derpĂĽ spore kutternes bevĂŚgelser, og da de tilsyneladende fiskede i et lukket omrĂĽde, besluttede Greenpeace at overdrage de indsamlede informationer til Fiskerikontrollen.

6YHMVWH NRQVWUXNWLRQHU L VWnO RJ DOXPLQLXP 2PE\JQLQJ RJ VNLEVVHNWLRQHU

NICON INDUSTRIES A/S 6DQGKROP + )UHGHULNVKDYQ ZZZ QLFRQ LQGXVWULHV FRP

Tyske fiskere har ogsĂĽ en rĂŚkke mindre FISKEKVOTER I +ATTEGAT n HERUNDER EN TORSKEKVOTE 0ROBLEMET ER BARE AT TYSKERNE ikke vil vĂŚre med til at frede torskens gyDEPLADSER I +ATTEGAT 3ĂŒ I MODSÂ?TNING TIL danskerne, mĂĽ de fange bĂĽde torsk, rødspĂŚtter, tunger og de eftertragtede jomfruhummere i det forbudte omrĂĽde. Og tyskerne mĂĽ gøre det for nĂŚsen af Gilleleje-fiskerne.

Fiskeridirektoratet bekrĂŚfter, at danskerne og svenskerne ikke mĂĽ fiske i omrĂĽdet, mens tyskerne godt mĂĽ. – Tyske fiskere, som har nogle smĂĽ kvoTER I +ATTEGAT KAN GODT FISKE DET DET OMRĂŒDE BEKRÂ?FTER +ONTORCHEF I &ISKERIDIREKTOratet Mik Jensen.

Alene i ĂĽr er fem Gilleleje-kuttere er blevet taget i at fiske i det forbudte omrĂĽde, og fiskerne forstĂĽr ikke, at tyskerne mĂĽ, nĂĽr de ikke mĂĽ.

Fødevareminister Henrik Høegh siger, at Danmark pĂĽ højt plan – pĂĽ ministerniveau – har forsøgt at fĂĽ tyskerne med til at frede OMRĂŒDET I +ATTEGAT S: Stop de tyske fiskere

Men det har tyskerne ikke villet vĂŚre med, siger fødevareministeren. Han tilføjer, at tyskernes kvote er “meget, meget lilleâ€?. Det drejer sig om en eller to bĂĽde.

Henrik Høegh siger, at han har “fuld forstĂĽelse for, at det mĂĽ vĂŚre drønirriterende for de danske fiskere at se en tysker komme og fiske i omrĂĽdet, hvor man ikke selv mĂĽ fiskeâ€?.

Socialdemokraterne mener, at regeringen har gjort alt for lidt for at forhindre, at TYSKERNE FANGER TRUEDE TORSK I +ATTEGAT 0ARTIETS FISKERIORDFÂ’RER "JARNE ,AUSTsen kalder det noget bras, at Tyskland ikke er med i aftalen, fordi torsken ikke fĂĽr fred til at gyde, nĂĽr tyske fiskere mĂĽ sejle ind i det forbudte omrĂĽde og hale den om bord.

Af Edmund Jacobsen

Reparationer og Ombygninger Speciale: Komplette søpakningssystemer Fryselaster FerskvandsanlÌg. Dok kapacitet: 1500 ton lÌngde: 65 m bredde: 14 m dybgang: 6 meter

HANSTHOLM NY FLYDEDOK A/S Professor Lundgrensgade 22, DK-7730 Hanstholm Telefon: +45 97 96 27 47 (Døgnvagt) - Fax: +45 97 96 28 48 E-mail: post@hanstholm-dock.dk - www.hanstholm-dock.dk

FiskerBladet / 9¡2010

9

Går efter spillereglerne

Fiskeridirektoratet ser på, om Greenpeaces optagelser kan overbevise en domstol Greenpeace Danmarks optagelser af Gilleleje-fiskernes aktiviteter i det lukkede OMRÌDE I +ATTEGAT FÌR SAMME BEHANDLING I Fiskeridirektoratet som alle andre henvendelser, man får omkring ulovligt fiskeri.

Det fastslår kontrolchef i Fiskeridirektoratet Mik Jensen.

– Vi har nogle helt klare spilleregler, og vi vil naturligvis studere det materiale, vi har modtaget grundigt og vurdere, om det kan bruges. Det skal sammenholdes med data, vi selv har for området, siger han.

Man kan ikke sige, at det kommer bag på direktoratet, at der sejler fiskefartøjer rundt i det lukkede område.

nødvendigvis præcist, hvad de foretager sig. Det skal vi enten konstatere ved selvsyn eller via fotodokumentation. Og ja, vi kunne da godt overvåge det lukkede område konstant med et kontrolskib, men vi er altså også nødt til at afveje vores indsats og vurdere, hvor og hvordan vi bruger ressourcerne bedst. Vi har jo mange opgaver, konstaterer Mik Jensen.

Han pointerer desuden, at det ikke kun er Gilleleje-fiskere, der er i søgelyset.

– Det kan også være fiskere, der ikke er hjemmehørende i Gilleleje, men blot bruger havnen som basehavn, understreger han.

Af Karen Sloth

Vigtig dokumentation

– Selv har vi afdækket fem tilfælde, og svenskerne har skrevet rapporter i 20 tilfælde. Men selv om vi ved, der er nogle i området, så skal vi jo være sikre på, at vi har tilstrækkelig dokumentation for fiskeriet. Dokumentation, der kan holde over for en dommer. Det, Greenpeace har filMET VISER SKIBE MED NOGLE WIRER EFTER sig. Når vi f.eks. går om bord på en kutter, så kan vi ved selvsyn konstatere, om der er redskaber i brug, og så har vi beviserne, siger Mik Jensen.

At der er fartøjer i området, er heller ikke gået upåagtet hen, idet der er lovpligtig satellitovervågning af alle fiskefartøjer på 15 meter og derover.

Må afveje indsatsen

– Via et VMS-system (Vessel Monitoring System) kan vi følge dem, og Fiskeridirektoratet modtager hver time oplysninger om det enkeltes fartøjs position, kurs og fart. Så vi ved, hvor de er – men ved ikke

10 FiskerBladet / 9·2010

Greenpeace på besøg hos Fiskerikontrollen.

Foto: Greenpeace.

FAKTA Lovtekster kan være svære at læse, men indholdet og budskabet i Fødevareministeriets bekendtgørelse er klokkeklart. § 5 I et område kaldet område 3 beliggende i det sydøstlige Kattegat og afgrænset som anført i bilag 3 etableres et permanent lukket område med forbud mod enhver form for erhvervsmæssigt og rekreativt fiskeri i perioden fra den 1. januar til 31. december. Der gælder ingen undtagelser fra forbuddet. § 6 Med bøde straffes den, der overtræder eller forsøger at overtræde §§ 2-5.

Ny formand for Fiskeriets Arbejdsmiljørüd ForhandlingssekretÌr Karsten Kristensen, 3F, har afløst formanden for BÌlternes Fiskeriforening, Allan Buch, som formand for Fiskeriets Arbejdsmiljørüd

– Det er vigtigt for alle involverede parter, at vi har en instans som Fiskeriets Arbejdsmiljørüd til at tage sig af sikkerhedsforholdene i fiskerierhvervet, fastslür den nye formand.

Han understreger, at Fiskeriets Arbejdsmiljørüd gennem sin levetid har vÌret en kÌmpestor succes, idet man rent statistisk kan püvise, at rüdets arbejde har haft en positiv effekt, og at det faktisk gennem rüdets indsats, büde pü det sundheds- og sikkerhedsmÌssige omrüde, er lykkedes at nedbringe antallet af ulykkestilfÌlde i erhvervet. – Det skulle jo gerne vÌre südan, at nür man er taget af sted pü fiskeri, sü har man ogsü stor sikkerhed for at komme velbeholden hjem igen, og at man ogsü kan blive ved med at fungere godt, selv om man har vÌret i erhvervet i en ürrÌkke, siger +ARSTEN +RISTENSEN FortsÌt det gode arbejde

– Derfor er det ogsü min klare intention, at rüdet skal fortsÌtte sit gode arbejde pü alle de omrüder, som man allerede er i RÅDETS OPGAVER ER TYPISK: • Rüdgivning ved nybygning, ombygning og indflagning. • HjÌlp ved udarbejdelse af risikovurderinger. • Rüdgivning inden arbejdsmiljøsyn. • Støjmüling og rüdgivning ved støjproblemer. • Rüdgivning ved arbejdsskader eller nedslidning. • Formidling af krisehjÌlp. • Udvikling af udstyr, der gavner arbejdsmiljø og sikkerhed. • Høring ved udarbejdelse af nye regler. • Koordinering for havnesikkerhedsudvalgenes arbejde.

Fiskeriets Arbejdsmiljørüd

gang med, og man skal blive ved med at fokusere pü, hvad man kan gøre for at undgü arbejdsulykkerne – samtidig med at man naturligvis skal vÌre üben for helt nye indsatsomrüder, tilføjer formanden.

Han gør opmÌrksom pü, at rüdet specielt bør interessere sig for de helt smü fartøjer, der faktisk er mest udsatte for ulykkestilfÌlde.

“RĂĽdet skal fortsĂŚtte sit gode arbejde pĂĽ alle de omrĂĽder, som man allerede er i gang med, og man skal blive ved med at fokusere pĂĽ, hvad man kan gøre for at undgĂĽ arbejdsulykkerneâ€?

Karsten Kristensen – Jeg hüber süledes pü, at Fiskeriets Arbejdsmiljørüd under mit formandskab kan

videreføre sit positive arbejde og opnü de gode resultater, der dels skyldes sekretariatets dygtige arbejde dels det faktum, at det netop er reprÌsentanter for erhvervets parter, der sidder sammen i rüdets bestyrelse med det ene formül at skabe de bedst mulige forhold for de mennesker, der har deres arbejde i fiskerierhvervet, SIGER +ARSTEN +RISTENSEN Af Fiskeriets Arbejdsmiljørüd FAKTA Fiskeriets Arbejdsmiljørüd rüdgiver om arbejdsmiljø og sikkerhed ombord. Vi fremmer fiskernes sikkerhed, forebygger arbejdsskader og har som formül at opretholde et sundt og sikkert arbejdsmiljø.

FiskerBladet / 9¡2010

11

– Vi kunne ikke vende det døve øre til Greenpeace fik sü mange henvendelser om ulovligt fiskeri i det forbudte omrüde, at man følte sig nødsaget til at gøre noget

Da Greenpeace Danmark skred til handLING OG KLISTREDE '03 ER PĂŒ FISKEKUTTERE fra Gilleleje og derpĂĽ fulgte dem ud i det FORBUDTE OMRĂŒDE I +ATTEGAT VAR DET EN REaktion pĂĽ lang tids henvendelser fra meget forskelligt hold om, at organisationen burde se nĂŚrmere pĂĽ fiskeriet i det omrĂĽde, hvor fiskeri er sĂĽ totalt forbudt, at man ikke engang mĂĽ fiske med en fiskestang for hyggens skyld. – Vi kunne simpelthen ikke lĂŚngere sidde henvendelserne overhørigt. Der var alt for mange til, at vi kunne vende det døve Â’RE TIL FORKLARER HAVBIOLOG (ANNE ,YNG Winter fra Greenpeace Danmark.

Hun har i al den tid, hun har vĂŚret fiskeriansvarlig i organisationen af og til fĂĽet en henvendelse om ulovligt fiskeri. – Vel nok i gennemsnit fire-fem stykker om ĂĽret, og af varierende seriøsitet, men MEST OM TRAWLFISKERI I ÂŒRESUND Pralerier pĂĽ kajen

Men pludselig begyndte hun at fĂĽ nogle temmelig vilde indberetninger om fiskeri I DET FORBUDTE OMRĂŒDE I +ATTEGAT HVOR DET ER MENINGEN AT DEN STÂ?RKT TRUEDE +ATTEgattorsk skal have fred. – Det hed sig, at fiskere ligefrem gik rundt pĂĽ kajen og pralede af, at det havde

vĂŚret et fantastisk ĂĽr. De fleste af historierne – omkring 60 procent – refererede til Gilleleje-fiskere, og der blev bĂĽde talt om, at fangsterne kunne vĂŚre skrevet af pĂĽ Ă˜stersøkvoten, og at fiskeriet var foregĂĽet I LY AF DRIVISEN SIGER (ANNE ,YNG 7INTER Greenpeace besluttede sig for at gĂĽ i aktion. – Det kan ellers vĂŚre svĂŚrt at bevise ulovligt fiskeri, men fordelen ved det lukkede omrĂĽde er jo, at her er alt ulovligt, sĂĽ hvis er der redskaber i vandet der fisker, ja, sĂĽ er det forbudt. SĂĽ enkelt er det, siger hun.

Til en begyndelse placerede man i marts en enkelt sporingsenhed pü en tilfÌldigt udvalgt kutter pü havnen i Gilleleje. Det gav pote, og flere sporingsenheder blev placeret i sommerens løb. Derpü sejlede Greenpeace ud og kom sü tÌt pü, at kutternes havnekendingsnumre kunne filmes, ligesom man kunne følge kutternes ageren, kurs og destination pü skÌrmen.

Helt systematisk

Ifølge Hanne Winter, havbiolog fra Greenpeace Danmark, var det en rÌkke henvendelser, der fik Greenpeace til at handle.

12 FiskerBladet / 9¡2010

– Det foregik helt systematisk. Fra havnen med direkte kurs mod det lukkede omrüde. Sü sejlede kutterne langsomt gennem det frem og tilbage og sü hurtigt hjem i havn igen. Der var ikke tale om en kutter, der under fiskeri kom til f.eks. lige at skÌre ind over et hjørne af omrüdet under arbejdet, eller pü anden vis kom lidt for tÌt pü. Det ville ingen vel finde ud af eller gøre noget ved. Men der var tvÌrtimod system i tingene, pointerer Hanne ,YNG 7INTER Det er omrüdets jomfruhummere, der interesserer fiskerne – ikke torskene, for dem er der kun fü af.

Torsken skades

– Men fiskeriet skader torsken, og nok er havet fiskernes arbejdsplads, men de er altsü ikke herrer over det, og sü truet som kattegattorsken er i disse ür, sü tÌller hver eneste torsk. Der blev i 2009 landet knapt

TON TORSK FRA +ATTEGAT MEN MAN REGfredning af de marine Natura 2000-omrüner med, at for hver torsk, der fanges, for- der samt beskyttelse af gyde- og opvÌkstsvinder der fem gange sü mange. Enten pladser for alle fisk – ikke kun torsken, sifordi de fiskes illegalt, eller fordi de smiGER (ANNE ,YNG 7INTER des ud igen, siger hun.

Dødeligheden er da ogsü et centralt For billigt at snyde – Det skal jo ikke kunne betale sig at ompunkt i den genopretningsplan for torskegü loven. Vi bør have større bøder og f. bestanden, der blev vedtaget i 2005. RegEKS MULIGHED FOR AT ID’MME FISKERNE lerne skal holdes, og man ønsker bedre dage ved kajen, südan som det bruges – sanktionsmuligheder over for erhvervet. og virker – i industrifiskeriet. I øjeblikket – Det er ikke südan, at Greenpeace meer det som om, at fiskerne tager en kalkuner, at der slet ikke skal fanges torsk i leret risiko: Gür den, sü gür den, og bø+ATTEGAT MEN VI MENER TORSKEFISKERIET derne er sü smü, at de nemt tjenes ind ved skal begrÌnses til et absolut minimum, og Marstal Navigations-q 11/01/04 23:16 Side 1 et par rejser mere, nür kysten igen er klar. der skal flere fredninger til – bl.a. en total-

Fiskekuttere ved kaj i Gilleleje.

Foto: Greenpeace.

– Hvis jeg snyder med en busbillet til 20 kr., sĂĽ fĂĽr jeg en bøde pĂĽ 500-600 kr., SĂĽ det kan ikke betale sig. Skulle mit snyderi takseres i samme forhold, som ulovligt fiskeri bliver det i øjeblikket, sĂĽ ville bøden VÂ?RE KR OG SĂŒ KAN DET JO PLUDSELIG GODT BETALE SIG SIGER (ANNE ,YNG 7INTER Af Karen Sloth

Søfartsuddannelser HF-Søfart

SĂŚtteskipper

Kystskipper

Skibsfører

Styrmand

Efteruddannelse

Marstal Navigationsskole Skolen som ikke bare simulerer Tlf. 62 53 10 75 ¡ www.marnav.dk

FiskerBladet / 9¡2010

13

POLAR FISH

Polar Fish 2010 – Udstillerliste !RCTIC "USINESS .ETWORK !7) "OATS 3ERVICE SPF "%)4)2 %(& "LUE 7ATER 'REENLAND "RDR -ARKUSSENS -ETALVAREFABRIK #ARAPAX !" #. "ĂŒDE #OLUMBUS 4RADING ! 3 DanFish International $ANISH %XPORT !SSOCIATION $EPARTEMENTET FOR &ISKERI &ANGST OG ,ANDBRUG &)3+%2&/25Frydendahl Fiskenet &525./ $!.-!2+ !3

3TAND 3TAND 3TAND 3TAND 3TAND 3TAND 3TAND 3TAND Stand: 33 3TAND 3TAND 3TAND Stand: 21 3TAND

G. G. Tubs Grønlands Rejsebureau 'R’NLANDS"!.+%. ("' &OTO RADIO SERVICE !PS (9$2/3#!.$ Ilulissat Radio-TV ApS ISS Greenland JT electric ltd. +ALAALLIT &ORSIKRING !GENTUR ! 3 +.!0+ ,INDE !RCTIC .ANOQ +’L !PS .AVTEAM ! 3 .ORTH,IFT !"

17

Stand: 29 Stand: 27 3TAND 3TAND 3TAND Stand: 31 Stand: 02 Stand: 06 3TAND 3TAND 3TAND 3TAND 3TAND 3TAND

14

15

19 33

38

40

31

21

35

23

14 FiskerBladet / 9¡2010

39

36

26

41

27

29

Polar Fish Polar Fish Sisimiut, Greenland Sisimiut, Greenland 7-9 October 2010 7 - 9 October 2010 O.S. Electronics ApS /CEAN 2AINWEAR ! 3 0ETER "RUCE 3HIPS 0AINTERS ,TD 0ILERSUISOQ ! 3 0OLARIS %LECTRONICS ! 3 0ROCURATOR ! 3 Qalut Vonin 1EQQATA %RHVERVSRĂŒD 1EQQATA +OMMUNIA 2ANDERS 2EB )NTERNATIONAL ! 3 Rothenborg A/S 2OYAL !RCTIC ,INE ! 3 Royal Greenland A/S Scanfi ApS

14

13

Stand: 26 3TAND 3TAND 3TAND 3TAND 3TAND Stand: 23 3TAND 3TAND 3TAND Stand: 39 3TAND Stand: 01 Stand: 23

12

38Polar 39 Fish 44 45 Sisimiut, Greenland 7 - 40 9 October432010 46 36

41

13

47

42

12

10

11

SES Emballage ApS Sirius Greenland Aps 3KAGEN 3KIPPERSKOLE 3+*‰2'¯2$3 +/-0!.)%4 !3 3MURFIT +APPA 30# -ARINE !P3 4%,% 0/34 4HYBOR’N 3KIBSSMEDIE Watski A/S We-Tech Aps World Fishing Today Aalborg Havn A/S

Stand: 29 Stand: 09 3TAND 3TAND 3TAND 3TAND 3TAND 3TAND Stand: 21 Stand: 13 Stand: 52 Stand: 15

10

11

50

49 48

9

52 7

53

6 27

44 43 42

29

Indgang Entrance

45

1

50

47

4

52

49

46

2 9

48

7

53

6 Indgang Entrance

1

2

4

FiskerBladet / 9¡2010

15

POLAR FISH

StĂŚrkt samarbejde omkring Polar Fish Polarcirkelbyen Sisimiut satser stĂŚrkere pĂĽ fiskerimessen Polar Fish, der til oktober afvikles med stĂŚrk dansk samarbejdspartner

1EQQATA +OMMUNIA I .ORDGRÂ’NLAND OG !++# SLĂŒR MED STORE FORVENTNINGER FOR GANG DÂ’RENE OP TIL 0OLAR &ISH FRA OKtober i IdrĂŚtshallen i Sisimiut. Siden 2006 har de to parter arbejdet tĂŚt sammen om at udvikle fiskerimessen i Sisimiut. I ĂĽr kan fiskerimessen prĂŚsentere udstillere fra Grønland, Danmark, FĂŚrøerne, Island, Sverige, Skotland og Norge.

I løbet af de tre dage kan fiskeribranchen og tilknyttede servicevirksomheder opleve ca. 50 udstillere, der kommer med spÌndende nyheder og vejledning inden for alt i fiskeriudstyr, uddannelser, finansiel rüdgivning og forsikring.

Polar Fish trĂŚkker turister til

0OLAR &ISH MESSEN BETYDER AT ALLE OVERnatningsmuligheder bliver booket op, samtidig med at de mange besøgende fra udlandet ogsü er flittige gÌster af indkøb af grønlandske produkter og kunsthündvÌrk. – Det er meget vigtigt for byen med denne aktivitet, som vi er stolte over

Ernst Trillingsgaard, direktør i AKKC.

16 FiskerBladet / 9¡2010

at have skabt, og i de senere ür udviklet og afholdt i samarbejde med en af Nordeuropas helt store aktører pü feltet. Med 0OLAR &ISH TR�KKER VI MANGE BES’GENDE TIL büde fra Grønland, og dertil kommer sü de mange udstillere fra de mange udstillerlande, sü alt hvad der kan lejes ud af overnatningsmuligheder er besat i flere DAGE FORT�LLER (ERMANN "ERTHELSEN

BORGMESTER I 1EQQATA +OMMUNIA Ny protektor

3OM NY PROTEKTOR HAR 0OLAR &ISH FĂŒET !NE Hansen, landsstyremedlem for Fiskeri, &ANGST OG ,ANDBRUG OG SAMMEN MED PRÂ?SIDIET DER BESTĂŒR AF (ERMANN "ERTHELsen, Henning G. Jensen (borgmester Aalborg kommune), Ulrik Dahl (adm. direktør i Dansk Eksportforening) og Ernst 4RILLINGSGAARD DIREKTÂ’R I !++# DÂ?KKER det en bred vifte af interessenterne, der er involveret i at afvikle den største fiskerifagmesse i Grønland.

Erfaren arrangør Samarbejdet mellem 1EQQATA +OMMUNIA OG !++# HAR BETYDET en faglig udvikling med interessante udstillere fra mange lande. Som arrangør har !++# ET INTERNATIONALT NETVÂ?RK TIL BĂŒDE udstillere og indkøbere oparbejdet gennem mange ĂĽr i arbejdet med at afvikle Europas 2. største fiskerimesse DanFish International, som trĂŚkker 350 udstillere til Aalborg hvert andet ĂĽr, og som generer en direkte og afledt omsĂŚtning pĂĽ 520 mio. kroner. DanFish afvikles nĂŚste gang i 2011. – Vi er meget glade for samarbejdet med Sisimiut, og glĂŚder os over, at det trods finanskrise er lykkedes at nĂĽ et fint udstillerantal, der er interessant for den store grønlandske flĂĽde og andre med interesser i fiskeriet at besøge. SĂĽ bĂĽde jeg og vore medarbejdere glĂŚder os meget til igen at blive sĂĽ godt modtaget i Sisimiut, og gøre ET GODT STYKKE ARBEJDE FOR 0OLAR &ISH

siger Ernst Trillingsgaard.

SES Emballage ApS Postboks 1224, 3900 Nuuk. . . . . . . . 327032 Telefax. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 328032

SES Emballage DeresApS problemløser i Postboks 1224, 3900 Nuuk. . . . . . . . 327032 Telefax. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 328032

EMBALLAGER

Svend Erik Skøtt - Morten Heilmann Skøtt

SES Emballage ApS Postboks 1224 ¡ 3900 Nuuk problemløser PostboksDeres 1224, 3900 Nuuk. . . . . . . i. 327032 Telefon . . . . . . . . .. .. .. .. .. .. .. .. .+299 70 32 Telefax. . . . . 32 . . 328032

EMBALLAGER

Telefax . . . . . . . . . . . . . . . . +299 32 80 32 Biltlf. . . . . . . . . . . . . . . . . . +299 48 45 50 Biltlf. . . . .Skøtt . . . . -. Morten . . . . . . .Heilmann +299 55 14 09 Svend .Erik Skøtt E-mail.Deres . . . . . . .problemløser .1224 . . . . ¡. 3900 . ses@greennet.gl Postboks Nuuki Telefon . . . . WWW.SES.GL . . . . . . . . . . . . +299 32 70 32 Telefax . . . . . . . . . . . . . . . . +299 32 80 32 Biltlf. . . . . . . . . . . . . . . . . . +299 48 45 50 Svend .Erik Skøtt Biltlf. . . . .Skøtt . . . . -. Morten . . . . . . .Heilmann +299 55 14 09 Postboks 1224 ¡ 3900 Nuuk E-mail. . . . . . . . . . . . . . . ses@greennet.gl Telefon . . . . WWW.SES.GL . . . . . . . . . . . . +299 32 70 32 Telefax . . . . . . . . . . . . . . . . +299 32 80 32 Biltlf. . . . . . . . . . . . . . . . . . +299 48 45 50 Biltlf. . . . . . . . . . . . . . . . . . +299 55 14 09 E-mail. . . . . . . . . . . . . . . ses@greennet.gl

EMBALLAGER

WWW.SES.GL

Containere gøres klar til at blive sendt til Grønland.

Foto: Aalborg Kongres- og Kulturcenter.

www.pon-­cat.com

PON POWER SCANDINAVIA Pon Power Scandinavia er forhandler af Cat motorer og generatoranlæg i Danmark, Norge, Sverige, Færøerne og Grønland samt MaK forhandler i Skandinavien og de baltiske lande. Vi tilbyder anlæg i hele produktspektret fra 6,4 til 16.000 kW, der hovedsageligt anvendes som fremdrivningsmotorer, hjælpemotorer, primærstrøm eller nødstrøm.

0ONÏ0OWERÏ3CANDINAVIAÏERÏ)3/Ï ÏOGÏ CERTIlCERETÏOGÏS TTEr dermed kvalitet, sikkerhed og miljøhensyn i højsædet. Samtidig lægger vi stor vægt på at tilbyde miljøvenlige motorløsninger, som formindsker udledningen af miljøskadelige emissioner.

Making Progress Possible

FiskerBladet / 9·2010

17

Hvad blev der af Esbjerg-fiskeriet?

1. del af en serie artikler om forandringer i fiskeriet fra Esbjerg i ĂĽrene 1965-2005

I marts 1967 udkom et hĂŚfte med titlen “Esbjergfiskerietâ€?, hvori museumsinspektør Alan Hjorth Rasmussen og journalist 0ETER "JERG 0OULSEN BESKREV DET ESBJERgensiske fiskerierhvervs udvikling og aktuelle status pĂĽ et tidspunkt, hvor alle pejlemĂŚrker varslede vĂŚkst og fremgang.

Forfatterne beskrev, hvordan Esbjergfiskerne havde levet af snurrevodsfiskeri og landet levende rødspÌtter, og hvordan man under krisen i efterkrigsürene havde KASTET SIG OVER hSKIDTFISKERIv DVS TRAWLFIskeri efter sild og senere tobis til fiskeolie- og fiskemelsproduktion.

Udviklingen fra ca. 1950 frem til 1967 havde samlet set vĂŚret gunstig for begge de to afsnit af Esbjerg Fiskerihavn, industrifiskerihavnen og konsumfiskerihavnen.

Trawl tager over

I det traditionelle konsumfiskeri, dvs. snurrevodsfiskeriet, var man efter 2. Verdenskrig efterhünden güet bort fra at lande levende rødspÌtter fra kuttere med dam og over til at slagte al fisken om bord og ise den ned, for senere at lande den isede fisk til den lokale fiskeindustri, først og fremmest til filet. Denne udvikling skyldtes først og fremmest, at fangstteknologien forbedredes samtidig med at filetindustrien i Esbjerg ekspanderede, men ogsü industrikutternes og sildeoliefabrikkernes udledninger af rester fra fiskemels-produktionen til havnebassinet i Esbjerg havde deres del af skylden for, at man i 1950’erne nÌrmest ophørte med at opbevare levende rødspÌtter i hyttefade i fiskerihavnsbassinet.

Hvor snurrevodsfiskeriet havde vĂŚret ALTDOMINERENDE FREM TIL OMKRING STEG i de efterfølgende ĂĽrtier andelen af fiskeSKIPPERE SOM ENTEN RIGGEDE OM TIL TRAWL eller som helt skaffede sig nye og større TRÂ?KUTTERE TIL TRAWLFISKERI 3ER MAN PĂŒ DEN samlede redskabsvĂŚrdi i EsbjergflĂĽden OVER TID SES DET SĂŒLEDES AT TRAWL OVERHALEDE SNURREVOD I (VOR %SBJERGFISKERNE i 1953 rĂĽdede over nĂŚsten 2.700 snurrevod

18 FiskerBladet / 9¡2010

OG TRAWL VAR TALLENE I TRAWL MOD KNAP SNURREVOD Store lønninger i fiskeriet

Industrifiskeriet dannede i 1967 grundlag for Ên meget stor, fiskerejet fabrik, Andelsildeoliefabrikken, og et par mindre, privatejede fabrikker, Vestjysk Sildeolieindustri og Fiskemelsfabrikken VesterhaVET ,ANDINGERNE AF IS�R SILD TOBIS OG sperling gav stor omsÌtning i fiskerierHVERVET 0ENGENE I INDUSTRIFISKERIET BLEV I vid udstrÌkning brugt til investeringer i større fartøjer samt ny teknologi inden for fiskesøgning og redskaber. I 1967 havde man endnu kun set begyndelsen pü den store forandring i industrifiskerflüdens sammensÌtning fra mange smü trÌkuttere til fÌrre, men langt større stülfartøjer.

En undersøgelse fra 1960 havde vist, at mellem en tredjedel og halvdelen af det private erhvervslivs lønudbetalinger i Esbjerg stammede fra fiskeriet, enten fra selve kutterne eller indirekte via vodbindere, skibsbyggerier, fiskeindustri, skibsproviantering eller andre serviceerhverv.

Fortsat vĂŚkst

I 1967 var vÌrdien af fangsterne fordelt med to tredjedele pü industrifisk og en tredjedel pü konsumfisk. Mere end 2.000 fiskere bemandede Esbjergkutterne, og hver sjette erhvervsfisker i Danmark hørte hjemme i det, der var Danmarks største fiskerihavn.

I alt var omkring 9.000 mennesker beskÌftiget indenfor fiskeriet og de afledte erhverv, og Esbjergs fiskerisektor befandt sig pü et højdepunkt, hvad angür antallet

af fiskefartøjer og antallet af arbejdspladser. De øvrige fiskerihavne langs den jyske vestkyst, dvs. Hvide Sande, Thorsminde, Thyborøn og Hanstholm, stod endnu kun pü tÌrsklen til en vÌkstperiode, hvor deres fiskeri skulle komme til at konkurrere med Esbjergs. I 1960’erne var der fortsat en søgning af yngre fiskere til Esbjerg fra omrüderne lÌngere oppe langs vestkySTEN IKKE MINDST FRA (OLMSLANDS +LIT

hvorfra unge mĂŚnd siden slutningen af 1800-ĂĽrene havde benyttet at rejse til Esbjerg for at fĂĽ hyre om bord i fiskekutterne.

Antallet af fiskefartøjer falder

Nedgangen i det samlede antal kuttere hjemmehørende i E-distriktet fra 600 i TIL I KAN SYNES VOLDSOM

men langt fra hele nedgangen skyldtes fangstmÌssige eller økonomiske kriser i fiskeriet. For eksempel havde udviklingen I TRAWLFISKERIET I PERIODEN

hvor det samlede antal kuttere mere end halveredes, hovedsageligt andre ĂĽrsager.

Man satsede i denne periode mülrettet pü større og mere effektive fartøjer samt pü en forøget kvalitet af den landede induSTRIFISK OG �LDRE TRAWLFART’JER SOM IKKE kunne laste de ønskede mÌngder, og hvor man ikke kunne opbevare fisken tilstrÌkkelig køligt, blev solgt ud af flüden og erstattet af fÌrre, men vÌsentligt større stülfartøjer.

Fra 1982 til 1992 forsvandt der 110 TRAWLERE FRA %SBJERGS FLĂŒDE MENS DER I samme periode kom over 60 nyere og størRE TRAWLERE IND I FLĂŒDEN $E SOLGTE KUTTERE GIK TIL ANDRE VESTKYSTHAVNE TIL "ORNHOLM

HVAD BLEV DER AF ESBJERG-FISKERIET? var titlen pü en sÌrudstilling, som kunne opleves pü Fiskeri- og Søfartsmuseet i 2005.

Artiklen er en uddybning af de temaer, som blev behandlet i udstillingen. Artiklen blev oprindeligt bragt i SjÌk’len 2004. Årbog for Fiskeri- og Søfartsmuseet, Saltvandsakvariet i Esbjerg, Esbjerg. Artiklerne er skrevet af Søren Byskov, inspektør pü Fiskeri- og Søfartsmuseet i Esbjerg. Edmund Jacobsen har redigeret for FiskerBladet.

og til udlandet, f.eks. Storbritannien og Sverige. Nedgangen i det samlede antal kuttere var sĂĽledes ikke ensbetydende med en tilsvarende nedgang i den samlede tonnage i EsbjergflĂĽden. Esbjerg var fortsat i HJEMSTED FOR CA "24 SVARENde til nĂŚsten 20 procent af den samlede danske tonnage, blot var tonnagen samlet PĂŒ RELATIVT FĂŒ OG STORE TRAWLERE Til sammenligning ses det, at den samlede tonnage i EsbjergflĂĽden i 1968 var pĂĽ "24 HVILKET PĂŒ DET TIDSPUNKT SVArede til nĂŚsten 25 procent af den samlede danske tonnage.

Af Søren Byskov

Foto fra fiskerihavnen i Esbjerg, taget i ĂĽrene mellem de to store krige. Forreste ses snurrevodskutteren E 191 “Idaâ€?.

VandtÌt  SAILOR  VHF  DSC  med  optagefunktion,  90  sek.,  tügehorn  &  loudhailer

Egenproduceret, Â Â GMDSS Â NAVTEX

Polaris  Electronics  A/S

. UKROW ‡ 3 2 %R[ ‡ '. $DOERUJ 62 3KRQH ‡ )D[ ( PDLO LQIR#SRODULV DV GN ‡ ZZZ SRODULV DV GN

FiskerBladet / 9¡2010

19

Afsender – FiskerBladet ApS – Postboks 11 – 6701 Esbjerg

Magasinpost UMM ID-nr.42188

aanni n u N t i l l Kalaa asunik g n n u t / ermut aalisarn mersitsivituaq nland saqqum erimesse i Grø ste fisk e n e n e D

www.polar-fish.net Sisimiut - Ullut/datoer: 7., 8. og 9. oktober 2010

POLAR FISH 2010 Ammarsarfissat: Ullut tamaasa 10.00 - 17.00 Åbningstider: Alle dage 10.00 – 17.00

Annertunerusumik paasisaqarusukkuit uku arlaat attavigisinnaavat: Else Herfort - Oqarasuaat: +45 99 35 55 55 – E-mail: ehe@akkc.dk For yderligere oplysninger kontakt: Else Herfort - Tlf.: +45 99 35 55 55 - E-mail: ehe@akkc.dk

Illersuisoq / Protektor : Ane Hansen, Aalisarnermut, Piniarnermut Nunalerinermullu Naalakkersuisoq Ane Hansen, Landsstyremedlem for Fiskeri, Fangst og Landbrug Arrangør:

I samarbejde med:

Qeqqata Kommunia