54. ÅRGANG · OKTOBER 2010 NR. 10
MAGASINET FOR NORDISK FISKERI OG FISKEINDUSTRI
Tema: Hirtshals – en levende havn
Tema: Arbejdsmiljø og sikkerhed Polaris Electronics fejrer 10 år med vækst Spændende kutter fra Bredgaards Skibsværft
Man M an 01 november novemb ber 2010 Tirs T ir s 02 02 november no novem ovember er 2010 2 10 Ons 03 O ns 0 3 november nov novem e mb ber err 2010 2 0 10 Tors T ors 04 november nove ember mb 2010 20 2 0 10 Fre F re
05 november 2010
• Besøg Nordeuropas største fagmesse for procesudstyr til fødevareindustrien • Oplev det nyeste indenfor datafangst - SIF, Sporbarhed i Fiskeriet - når Lyngsoe Systems, Marel og Pack & Sea på et 400 m2 stort område demonstrerer hvordan man holder styr på 200.000 fiskekasser og samtidig sikrer sporbarheden i fiskeindustrien - fra kutter til køkken FACTS • 95 % af de besøgende I 2008 var tilfredse med messens kvalitet • 40 % af de besøgende i 2008 fandt nye leverandører
fiskerbladet 10.2010 MAGASINET FOR NORDISK FISKERI OG FISKEINDUSTRI
54. ÅRGANG · OKTOBER 2010 NR. 10
Indhold
Tema: Hirtshals – en levende havn
4 Leder: Hirtshals – en spændende havn
Tema: Arbejdsmiljø og sikkerhed Polaris Electronics fejrer 10 år med vækst Spændende kutter fra Bredgaards Skibsværft
5 10 gode år med elektronik
FiskerBladet
Den direkte vej til styrehuset i den danske fiskerflåde
6 Nyheder
Danmarks ældste og eneste landsdækkende uafhængige fagblad til erhvervsfiskere, virksomheder og institutioner indenfor branchen, skipperskoler, offentlige myndigheder og samtlige registrerede fiskefartøjer over 5 tons. Postomdeles i hele Danmark samt Færøerne og Grønland i et oplag på 6.000.
8 Nytænkende auktion i vækst 9 MarineService satser rustfri 10 En god dag på havnen i Hirtshals
ISSN 196-4194
12 Travl sommer hos Duusgaard Coating
Udkommer hver måned undtagen januar og juli
Redaktion / redaktionelle medarbejdere
14 Hirtshals Havn har styr på strategien
Edmund Jacobsen (Ansvarshavende redaktør) edmund@fiskerbladet.dk Tlf.: 22 10 86 99
15 Stadig større krav til overvågning
Karen Sloth Journalist karen@fiskerbladet.dk Tlf.: 76 10 93 00
16 Nu kan du følge fisken fra kutter til køkken
Annoncer
18 Inmarsat lancerer IsatPhone Pro
Heidi Benn Laurberg hbl@rosendahls.dk Tlf.: 76 10 11 64
19 Fiskeindustri har fokus på arbejdsmiljø
Udgiver
20 Mere sikkerhed i fiskeriet
FiskerBladet ApS.
Postboks 11 · 6701 Esbjerg Tlf.: 22 10 86 99
22 FOGA holder øje med farvandene
Grafisk produktion og tryk: Rosendahls Næste nummer: Udkommer i november Eftertryk kun tilladt efter skriftlig aftale med redaktionen
Vibevej 18-26 6705 Esbjerg Ø Tlf. 75 12 62 74
Vibevej 18-26 6705 Esbjerg Ø Tlf. 75 12 62 74
24 Bredgaard søsætter ny type fiskerbåd Fax 75 12 42 74 E-mail: info@danskventil.dk www.danskventil.dk
BareHvad det er ventiler - så erafdetEsbjerg-fiskeriet? os! 25 blev der
Vibevej 18-26 6705 Esbjerg Ø Tlf. 75 12 62 74
Fax 75 12 42 74 E-mail: info@danskventil.dk www.danskventil.dk
Fax 75 12 42 74 E-mail: info@danskventil.dk www.danskventil.dk
Bare det er ventiler - så er det os!
Bare det er ventiler - så er det os!
FiskerBladet / 10·2010
3
LEDER
Hirtshals – en spændende havn Kære læser I dette nummer af FiskerBladet sætter har vi fokus på Hirtshals og de aktiviteter, der foregår omkring Hirtshals Havn. Hirtshals Havn er et godt eksempel på, hvordan en havn kan positionere sig optimalt i forhold til den geografiske beliggenhed. Hirtshals Havn har i dag motorvej næsten ned til kajkanten, og færgeforbindelserne til Norge er fremragende. Ikke så underligt, at Norge er en vigtig brik i havnens vækststrategi. Et godt eksempel på, hvor vigtig Norge er, er Hirtshals Fiskeauktion. I dag vælger mange norske fiskefartøjer at lægge deres fangst op i Hirtshals. Norge har ikke fiskeauktioner, og afstanden til Hirtshals er meget overkommelig for de norske fiskere. Desuden vælger mange norske eksportører at sende deres fisk sydpå via en af de mange gode færgeforbindelser. De lokale fiskere udgør hovedgrundlaget for Hirtshals Fiskeauktion, men de norske fisk er blevet et vigtigt supplement. I mange år har fiskeriet i Danmark været for nedadgående, og derfor har det været naturligt – og vigtigt – for auktionen at finde alternativer. Færgetrafikken til og fra Norge er også vigtig, når det handler om gods. I Hirtshals er det ro-ro og lastbiler, som er i fo-
kus, og omsætningen af gods fra Norge er stor. Hirtshals har færgeforbindelse til fire norske destinationer, hvilket jo gør, at også passagerer er vigtige for havnen. Godset fra Norge fylder dog mest. Samtidig glæder havnedirektør Jens Kirketerp Jensen sig over over, at havnen nu har fået en direkte forbindelse til Færøerne. Ledelsen på Hirtshals Havn kan samtidig glæde sig over, at de var en af de få havne, som oplevede vækst under hele finanskrisen. Blandt andet satte Fjord Line og Color Line ekstra kapacitet ind på overfarten til Norge, som hat givet yderligere vækst inden for passagerer og gods. Forhåbentligt kan FiskerBladets tema om Hirtshals Havn inspirere og interessere mange av Vores læsere. God læselyst!
NÆSTE NUMMER AF FISKERBLADET
I næste nummer af FiskerBladet, som udkommer i uge 45 sætter vi fokus på Opfølgning på Polar Fish messen Hør nærmere om de forbedrede annonceringsmuligheder ved at kontakte annoncekonsulent Heidi Benn Laurberg på tlf. 76 10 11 64 eller send en mail på hbl@rosendahls.dk – vi har annoncedeadline 22. oktober. FiskerBladets redaktion modtager desuden gerne tip om gode historier fra læsere og annoncører. Henvendelse kan ske til redaktør Edmund Jacobsen på tlf. 22 10 86 99 eller send en mail på edmund@fiskerbladet.dk På hjemmesiden www.fiskerbladet.dk finder du desuden de seneste nyheder fra fiskeriet samt informationer om FiskerBladets gode annonceringsmuligheder.
4
FiskerBladet / 1 0 ·2010
10 gode år med elektronik Service, service og service. Sådan lyder mottoet hos Polaris Electronics, som netop har fejret 10 gode år med leverancer til fiskefartøjer og andre maritime kunder Elektronisk kommunikation findes overalt. Ikke mindst på havet, hvor udstyret bliver tiltagende avanceret og bredt tilgængeligt. Den kraftige udvikling på området har de mærket tydeligt hos virksomheden Polaris Electronics i Aalborg, som i september kunne fejre 10 år i branchen. – Det har været 10 gode år med konstant vækst. Der er virkelig sket noget med de produkter, vi forhandler, og der er kommet nye produkter til, som letter og forbedrer kommunikationen for den maritime sektor, siger salgschef Keld M. Pedersen, som var med dengang Klavs Torp besluttede sig for at stifte virksomheden tilbage i 2000. Dengang var de fire ansatte, men siden er hovedkvarteret flyttet to gange, og ligger nu i Gug syd for Aalborg. – Vi slap godt fra finanskrisen, og oplevede faktisk vækst mens krisen var på sit værste, tilføjer Keld Mørkholt.
Vores motto er service, service og mere service. Vi skal sørge for at rykke ud når kunden har et behov. Keld Mørkholt I dag Polaris Electronics 21 personer, der sørger for salg og service af kommunikations- og navigations-systemer til hele det maritime marked - såvel til
professionelle brugere som til fritidssejlere samt til land-mobile brugere af satellitkommunikation. Langt størstedelen af de avancerede produkter er af mærket Sailor – et mærke som alle søfolk kender, og som i dag ejes af Thrane & Thrane med base i Lyngby. – Vores motto er service, service og mere service. Det er vores forhandlere i de lokale havne som rykker ud til vores kunder. Vi supportere dem i alle funktioner og kan naturligvis også selv rykke ud, siger Keld M. Pedersen. Selv om Polaris Electronics for det meste forhandler produkter, så går virksomheden ikke af vejen for selv at stå for produktionen, hvis der skulle være et udækket behov på markedet. Sådan var det blandt andet med de såkaldte Navtex-modtagere, som Polaris Electronics selv begyndte at producere for omkring halvandet år siden. Her fandtes der produkter på markedet, men hos den driftige Aalborg-virksomhed mente man nu godt, at det kunne gøres bedre. Modtageren blev godt modtaget af kunderne på grund af den høje kvalitet og pålidelighed: – Selv om vi ikke direkte er en produktionsvirksomhed, så kan vi altså godt finde
FAKTA OM POLARIS ELECTRONICS Polaris Electronics A/S blev etableret i 2000 og er siden vokset år for år i omsætning og antal medarbejdere. I 2008 flyttede virksomheden til ny domicil i Aalborg-forstaden Gug for at skaffe plads til ekspansionen. Polaris’ kernekompetence er salg af maritime kommunikations- og navigationsprodukter til skibe i alle størrelser samt installation og service om bord af alle størrelser. Yderligere arbejder virksomheden med landmobile satellitkommunikationsløsninger overalt i verden.Virksomhedens airtimeafdeling leverer samtaletid over satellitter og flytter store mængder data til og fra skibe. Kilde: www.polaris-as.dk
ud af det. Vi har specificeret modtageren, og derpå outsourcet selve udviklingen til andre, kompetente virksomheder i Aalborg. Derpå står vi selv for samling af produktet samt salg og service, siger Keld M. Pedersen.
FiskerBladet / 10·2010
5
NYHEDER NYHEDER NYHE
Nye arter i opdræt I følge FAO er det nu de marine fiskearter der udviser den største vækst indenfor akvakultur. Tidligere var det krebs hovedsagelig forskellige rejearter - der havde den største vækstrate, men de er altså nu overhalet af marine fisk. Blandt de succesfulde ‘nye arter’ er Yellowtailed Kingfish og Cobia. Det skriver AquaCircle. Cobia, som fik alletiders positive modtagelse på European Seafood Exhibition i Bru-
Klar besked om asbest i skibe
Det har været forbudt at arbejde med asbest i flere år. Alligevel kan både værftsarbejdere og søfarende uforvarende komme i kontakt med asbest, eksempelvis på ældre skibe. Den nye vejledning giver gode råd og klar besked om håndteringen og forholdsreglerne, når der er mistanke om eller kendskab til asbest om bord. Den nye vejledning henvender sig især til besætninger på danske skibe og ansatte på værfter. Derudover er vejledningen værd at læse for alle, der har ledelsesansvar i det maritime Danmark, og som ønsker større viden om asbest. Hent vejledningen på www.i-bar.dk Søfartssyrelsen
Flere torsk fanges i Østersøen
Der blev fanget og landet 15 procent flere torsk i Østersøen i årets første syv måneder sammenlignet med den tilsvarende periode i 2009. Fiskernes bruttoindtjening på torskefiskeriet i Østersøen løb op i 109 mio. kr., hvilket var 16 procent mere end i de første syv måneder af i fjor, oplyser Fiskeridirektoratet. Torskeprisen i Østersøen steg i samme periode med en procent til i gennemsnit 9,19 kr. kiloet. DR
6
FiskerBladet / 1 0 ·2010
xelles i foråret har fået en sådan succes at opdrætterne slet ikke kan følge med efterspørgslen. Fisken har en fantastisk tekstur som gør den velgenet som alternativ til tun og sværdfisk i sushi og sashimi menuer. Den flotte faste tekstur gør den også yderst velegnet til retter hvor den dampes, steges eller koges. AquaCircle
Stor fangst af ulovlige ruser
I september fandt Fiskeridirektoratet 31 ulovligt udsatte ruser i det lille område ”Bouet” på Læsø. De foreløbige undersøgelser peger på, at ruseredskaberne er udsat af fire forskellige fiskere, hvilket er foruroligende, da det tyder på, at det er alment brugt at fiske uden mærkning i området. Det store fund af ulovligt udsatte ruser forbavser Fiskeridirektoratet, da der siden 2009 har været stor fokus på ulovligt rusefiskeri i forbindelse med ålegenopretningsplanen. Fiskeridirektoratet
Fish Pro får færre fisk
Hovedingrediensen - den lille sølvfarvede brisling - er nemlig efterhånden en mangelvare i Østersøen. Det mener EU-kommissionen, der planlægger at skære brislingekvoterne med 30 procent: - Det kommer vi til at mærke, men præcis hvor meget, det ved vi ikke endnu, siger direktør Henrik Erichsen fra Fish Pro Denmark. Virksomheden i Nexø bruger hvert år mellem 30 og 35 tusind tons af den sildelignende industrifisk, som kommissionen nu vil have fisket færre af. DR
EDER NYHEDER NYHEDER Kinesisk delegation besøgte Skagen
I september fik fiskemelsfabrikken FF Skagen besøg af de kinesiske veterinærmyndigheder. Besøget er et led i en aftale mellem de danske myndigheder og Kina om, at der igen kan eksporteres fiskemel og fiskeolie til kineserne. Eksporten har af forskellige grunde været standset i omkring 10 år. FF Skagen eksporterer i forvejen til flere end 60 lande. TV 2 Nord
Debat om Franken-fisk Ny direktør hos Royal Greenland
Den nuværende topchef Flemming Knudsen går af og afløses af Mikael Thinghuus, nuværende adm. direktør i IDdesign (Idé Møbler). Skiftet sker senest pr. 1. april 2011. Det skriver Nordjyske. Flemming Knudsen har efter 40 år i erhvervslivet besluttet at koncentrere sig om bestyrelsesarbejde. Hans afløser er 47 år og var viceadm. direktør i Ecco-koncernen, indtil han for to år siden skiftede fra sko til møbler. Nu går turen så videre til fisk. Royal Greenland, der har hovedsæde i Svenstrup, er med 2000 medarbejdere og en omsætning på 4,5 milliarder kroner Europas syvende største fiskeri- og fiskeforædlingsvirksomhed. Nordjyske
Kritikerne kalder den Franken-fisk - en genmodificeret laks der vokser meget hurtigere end en almindelig laks. Lige nu er den amerikanske Fødevare- og Lægemiddelforvaltningen er ved at tage stilling til, om kæmpelaksen kan godkendes som menneske-føde. Sker det, vil det være første gang et genmodificeret dyr bliver blåstemplet som menneskeføde. Miljøaktivisterne er bekymrede over den hurtigvoksende fisk, der er fremstillet ved at tilføje Atlantiske laks gener fra Vestatlantisk ålekvabber og væksthormoner fra Kongelaks. Aktivisterne frygter, at fisken vil slippe ud i naturen og ødelægge den almindelige bestand - og at den kan give allergi. DR
Eksporten af opdrætsfisk falder
Ulovligt ålefiskeri ved Rønne Fiskeridirektoratet har foretaget anmeldelse af en fisker fra Rønne, der 28. august er truffet i Søndre Bådhavn medbringende 13,6 kg ål, oplyser Bornholms Politi. Det skriver
Bornholm.nu. Derudover havde fiskeren yderligere ulovligt fiskeriudstyr ombord i form af kroglinjer og redskaber, der ikke lovligt kan anvendes til ålefiskeri. Bornholm.nu
Trods stigende efterspørgsel kan Dansk Akvakultur notere en nedgang på eksporten af fisk i årets første fem måneder. Manglende afklaring af rammevilkår og bureaukrati er årsagen, mener Dansk Akvakultur ifølge ‘Food-Culture’, som er et magasin der udgives af ‘Landbrug & Fødevarer’. Det oplyser AquaCircle. Selvom de udenlandske kunder hænger utålmodigt i røret med ordrer på danske ørreder, har de danske dambrugere i årets første fem måneder ikke ved hvert opkald været i stand til at levere varen. Det mener i hvert fald Dansk Akvakultur, som på baggrund af nye tal fra Danmarks Statistik kan fremvise et fald i fiskeeksporten på indtil videre ni procent i dette år. For frosne ørreder, som er en af de største mængdemæssige eksportprodukter for den danske dambrugsindustri, er faldet helt oppe på 26 pct. i forhold til sidste år. AquaCircle
Læs de seneste nyheder på www.fiskerbladet.dk FiskerBladet / 10·2010
7
HIRTSHALS
Nytænkende auktion i vækst Norske fiskere og eksportører har et godt øje til Hirtshals Fiskeauktion. Andelen af norske fisk på auktionen har været voksende de senere år Det er ikke uden grund, at Hirtshals Fiskeauktion kalder sig for Norges fiskeauktion. Årsagen er blandt andet de mange norske kuttere, der sælger deres fangster til auktionen. Norge har ingen auktioner, og Hirtshals nyder på grund af sin beliggenhed stor velvilje blandt norske fiskere. Samtidig udgør de gode færgeforbindelser mellem Hirtshals og norske havnebyer en mulighed for norske fiskeopkøbere at sende lastbiler med færgerne direkte sydpå til Hirtshals Fiskeauktion. Og da færgeforbindelserne bare er blevet bedre i løbet af de senere år, er antallet af lastbiler bare vokset.
Vi mener, at opkøberen på auktionsgulvet er et værdiskabende led, der udfører en service, og som kan sikre optimal udnyttelse af fisken. Derfor bliver vores fisk ikke solgt via nettet Karsten Brovn Pedersen – Norge er en vigtig del af vores langsigtede strategi, lyder det fra auktionsmester Karsten Brovn Pedersen. – Fiskeriet i Danmark har desværre været for nedadgående, og hvis vi skal holde omsætningen oppe, så må vi kigge os om efter alternativer til danske kuttere. Denne plan er lykkedes for os, da vi i dag får fisk fra både kuttere og lastbiler, siger Karsten Brovn Pedersen videre. – Men det er vigtigt at understrege, at det fortsat er de lokale fiskere, som er udgør råvaregrundlaget under auktionen, tilføjer han. Dyk i 2009
På samme måde som tilfældet har været
8
FiskerBladet / 1 0 ·2010
Opkøberen på auktionsgulvet er et værdiskabende led, der udfører en service, og som kan sikre optimal udnyttelse af fisken. Derfor bliver fisk fra Hirtshals Fiskeauktion ikke solgt via nettet, lyder det fra auktionsmester Karsten Brovn Pedersen. Foto: Edmund Jacobsen for alle danske fiskeauktioner, så kunne man i Hirtshals konstatere et dyk i priserne i 2009. Nu går det igen den rigtige vej, selv om Karsten Brovn Pedersen må indrømme, at det kniber lidt med at få rødspættepriserne op igen. – Det kraftige dyk vi oplevede i 2009 vil præge vores daglidag længe. Men udviklingen går den rigtige vej. Vi forventer større mængder og højere priser i 2010, siger han. I modsætningen til auktionerne i for eksempel Thyborøn og Hvide Sande bliver fisk fra Hirtshals Fiskeauktion ikke solgt over internettet. Opkøberne skal være til stede når fisken bliver solgt. – Vi har valgt at udvikle vores eget system, hvor det ganske vist er muligt at følge på internettet, hvad der er på auktionen, men det er ikke muligt at byde med over nettet. Systemet er udviklet i samarbejde med tre andre auktioner, et samarbejde der hedder fiskeauktion.dk. De andre er Grenå,
Strandby og Hanstholm, siger. Karsten Brovn Pedersen. Øjet sikrer kvaliteten
– Vi har den opfattelse, at fisken skal ses i virkeligheden. Det er øjet som skal vurdere kvaliteten, hvilket ikke er muligt, hvis man køber over nettet. Vi mener, at opkøberen på auktionsgulvet er et værdiskabende led, der udfører en service, og som kan sikre optimal udnyttelse af fisken. Derfor bliver vores fisk ikke solgt via nettet, siger Karsten Brovn Pedersen. Han tilføjer, at det system, som Hirtshals Fiskeauktion benytter, er med til at fastholde de kompetancer, som opkøberne på auktionsgulvet udgør. – Jeg tror, at hvis de fiskegrossister, som vi har i Hirtshals, forsvandt, så ville det på sigt skade fiskernes interesser, tilføjer Karsten Brovn Pedersen, der iøvrigt er formand for de danske fiskeauktioners brancheforening. Af Edmund Jacobsen
HIRTSHALS
MarineService satser rustfri Den seneste udvidelse hos MarineService Hirtshals A/S er en afdeling, der specialiserer sig i arbejder i rustfri stål
FAKTA MarineService Hirtshals A/S er en del af MarineShaft Gruppen, som foruden MarineService Hirtshals også består af MarineShaft Hirtshals A/S og MarinePipes Hirtshals A/S. MarineShaft Gruppen har ca. 80 ansatte og har værkstedsfaciliteter på Pier 2 og på Silvervej 6 i Hirtshals.
I midten af maj startede MarineService Hirtshals A/S op med ansættelsen af en projektleder og tre specialister i rustfrit stålarbejde, som alle har adskillige års erfaring med service og reparationer for fiskefabrikker på land såvel som på skibe. Det fortsætter virksomheden med. Men MarineService Hirtshals A/S har besluttet at gå yderligere et skridt. Værkstedet er udstyret til alle opgaver indenfor rustfri stål eksempelvis rørsvejsninger og certifikatsvejsninger, og fremstiller også nye produkter efter kundens anvisninger såsom transportbånd, kar, stålborde m.m.
– Vi er blevet bekræftet i vor tro på, at der i en by som Hirtshals og med MarineService’s eksisterende lokale og internationale kundeunderlag, altid vil være et behov for et værksted med speciale indenfor rustfri stål, lyder det i en pressemeddelelse fra MarineService Hirtshals A/S. Flere services
Den nye afdeling for rustfri stål er seneste udvidelse af de serviceydelser MarineService kan levere. Det betyder, at virksomheden kan tilbyde en totalløsning til kun-
Den nye afdeling for rustfri stål er seneste udvidelse af de serviceydelser MarineService kan levere
derne, som nu kun behøver at henvende sig ét sted. – MarineService Hirtshals A/S er kendt for at lave holdbare løsninger på alle typer opgaver, der kræver et godt håndværk og et solidt kendskab til den maritime branche, hedder det videre i pressemeddelelsen. Af Edmund Jacobsen
Specialopgaver
Fra MarineService Hirtshals A/S lyder det, at virksomheden klarer alt lige fra service og vedligehold til både små og store reparationer og specialopgaver. En af disse specialopgaver har været fremstillingen af et periskop til Nordsøen Oceanarium, der blev installeret i midten af juli. En anden specialopgave har været en tank til en teststation for pumper til offshoreindustrien i Norge. Allerede nu kan man hos MarineService Hirtshals A/S konstatere, at kunderne har taget godt imod den nye afdeling.
Marine-El A/S Læssevej 14 · 9850 Hirtshals · Tlf. 98 94 35 91 · Fax 98 94 55 11
FiskerBladet / 10·2010
9
HIRTSHALS
En god dag på havnen i Hirtshals Sensommeren viste sig fra sin bedste side, da FiskerBladet besøgte Hirtshals i forbindelse med det havnetema om Hirtshals, som du netop nu kigger på. Naturligvis benyttede FiskerBladets udsendte muligheden for at tage en masse billeder på havnen. Her er et lille udpluk. God fornøjelse Af Edmund Jacobsen
10 FiskerBladet / 1 0 ·2010
FiskerBladet / 10路2010
11
HIRTSHALS
Travl sommer hos Duusgaard Coating Malervirksomheden i Hirtshals oplever stigende interesse fra nordatlantiske fiskere, der søger dansk service
Tåge, nedbør og i det hele taget vejr- og vindforhold i havnene omkring Nordatlanten får fiskerne til at søge dansk havn og danske servicefirmaer til sandblæsnings- og malerarbejder på kutterne. Det er den udvikling, Duusgaard Coating ApS. på havnen i Hirtshals oplever i en tid, hvor der er blevet flere og flere anløb fra bl.a. Færøerne, Shetlandsøerne, Skotland og i særlig grad Norge. – Det er naturligvis glædeligt, for selv om vi har en trofast og stabil kundekreds i
den danske fiskerflåde, så har vi jo også mærket, at fiskerflåden samlet set er blevet mindre i de senere år, siger direktør Jørgen Duusgaard, der driver virksomheden sammen med sønnen Thomas Duusgaard. Han kom ind i ledelsen sidste år, hvor man desuden ændrede navnet fra Duusgaard Malerfirma til det nuværende, der har en lidt mere international klang.
De stabile, danske kunder er sammen med tilgangen af opgaver fra de udenlandske fiskerskibe med til at sikre fremtiden
På norsk opgave
Trods klangen er opgaverne de samme,
Opgaverne har været mange henover sommeren hos Duusgaard Coating, der oplever, at flere og flere skibe fra Nordatlanten vælger at få sandblæsningsog malerarbejde udført i Hirtshals, hvor vejrforholdene er mindre barske.
12 FiskerBladet / 1 0 ·2010
Vi har også en stor ekspertise med garnering og isolering af lastrum og arbejdsdæk
og det har været en travl sommer. Skibsmalerfirmaet servicerer primært fiskerfartøjer – store såvel som mindre, trawlere, notbåde osv. – med sandblæsning, metallisering, maling og anden overfladebehandling. Det kan f.eks. være påsprøjtning af zink efter sandblæsning, hvilket forlænger behandlingens holdbarhed. I øjeblikket arbejdes der på en norsk båd, der sejler fiskeensilage mellem Danmark og Norge. Det foregår i et godt samarbejde med Wärtsilä Danmark A/S, der har en lukket flydedok på Hirtshals Havn, der er velegnet til formålet og derfor base for det meste malerarbejde. Opbygger lastrum
Men det er ikke kun de udvendige flader, der er genstand for opmærksomheden. – Vi har også en stor ekspertise med
garnering og isolering af lastrum og arbejdsdæk, hvor vi bl.a. har løst flere opgaver for Vestværftet i Hvide Sande, oplyser han. Lastrummene opbygges med glasfiber og garneres med skumisolering. – Det skaber et meget rengøringsvenligt miljø og er med til at sikre en bedre kvalitet af de fisk, der landes, forklarer Jørgen Duusgaard. Men selv om fiskerflåden udgør malervirksomhedens vigtigste kundekreds, så har den også andre maritime kunder og udfører desuden opgaver for industrivirksomheder i land. Slæbebåde, coastere og offshoreskibe lægger også til ved Skibsbygggerkaj 4, hvor Duusgaard Coating holder til – meget praktisk lige ved kajkanten, hvilket naturligvis er en fordel i det daglige arbejde. Sikrer fremtiden
marineservice.dk
Kundekredsen er centreret i den nordjyske, men firmaet har også løst opgaver på både Sjælland og Fyn. På årsbasis beskæftiges ca. 20 medarbejdere – det svinger lidt med flere ansatte om sommeren end i vintermånederne. – De stabile, danske kunder er sammen med tilgangen af opgaver fra de udenlandske fiskerskibe med til at sikre fremtiden og beskæftigelsen for os, mener Jørgen Rottbøll. Af Karen Sloth
Hirtshals Fiskeauktion ApS
0 Danmarks absolut bedste forhold til håndtering fisk98– 94 en 42 helt65ny Tlf. 98 94og12salg 33 ·afFax fisketerminal. www.hirfiskauk.dk ·hirfisk@hirfiskauk.dk 0 Danmarks bedste priser på frisk fisk
MarineService er din totalleverandør indenfor skibsreparationer Kontakt os for et uforbindende tilbud, når I har forespørgsler indenfor:
• • • • •
Motor, gear og propeller Spil- og dæksudstyr Stål- og svejsearbejde Hydraulik Mobil maskinering
MarineService Hirtshals A/S Pier 2 · DK-9850 Hirtshals · Tlf. + 45 96 56 03 03
Auktionsmester
Hirtshals Fiskeauktion ApS - Tlf. 98 94 12 33 Fax 98 94 42 65 Karsten Brovn Pedersen www.hirfiskauk.dk hirfisk@hirfiskauk.dk Auktionsmester Karsten Brovn Pedersen 20 47 29165 tlf 20 47 29 65 tlf. Side Hirtshals El-motorserv-q 15/12/03 12:23
Cort Adelersvej 2 . Østhavnen . DK-9850 Hirtshals . Denmark Tlf. 98 94 15 95 . Telefax 98 94 42 99
FiskerBladet / 10·2010
13
HIRTSHALS
Hirtshals Havn har styr pĂĽ strategien Norge er en vigtig brik i Hirtshals
Havnedirektøren i Hirtshals, Jens Kirketerp Jensen, glÌder sig over flere ür med kontinuerlig vÌkst – og fremtidsperpektiverne for havnen er gode. Foto: Edmund Jacobsen.
Havns strategi – büde nür det handler om fisk, passagerer og gods De tÌnker langsigtet pü Hirtshals Havn. Fysisk nÌrmer havnen sig den maksimale størrelse, og havnen gør i dag en stor indsats for at hente mere omsÌtning fra ro-ro trafikken. – Vi skal ikke lege med containere. Ro-ro og lastbiler – det er dÊt, vi satser pü. Samtidig vil vi vÌre meget mere end en fiskerihavn. Vi ønsker ganske enkelt at vÌre Skanidnaviens omdrejningspunkt inden for fisk. Büde nür det drejer sig om landinger samt de fisk, der bliver sejlet og kørt hertil, siger Jens Kirketerp Jensen, administrerende direktør for Hirtshals Havn. Fiskeriet er vigtigt
Han lÌgger ikke skjul pü, at fiskeriet er en meget vigtig brik i havnens samlede strategi. Fiskeriet skaber nemlig en stor synergieffekt nür det gÌlder de serviceerhverv, som i høj grad er afhÌngige af fiskerflüden. – Fiskeriet er derfor ikke kun vigtigt for Hirtshals, men for hele Hjørring Kommune. Flüden og mÌngderne har ganske vist vÌret faldende, men cirka 13 procent af aktiviteterne er stadigvÌk relaterede til fiskeriet, og vi er blandt de største fiskerihavne i Danmark, siger Jens Kirketerp Jensen.
Vi ønsker ganske enkelt at vÌre Skanidnaviens omdrejningspunkt inden for fisk. Büde nür det drejer sig om landinger samt de fisk, der bliver sejlet og kørt hertil Jens Kirketerp Jensen I løbet af de senere ür er fisk fra Norge blevet stadig mere vigtige for Hirtshals Havn. Men det er ikke kun fisken fra Norge, der skaber omsÌtning pü Hirtshals Havn. Med sin placering pü skulderen af
14 FiskerBladet / 1 0 ¡2010
Jylland er der ikke langt ud til de vigtige sejlruter, og derfor er gods en vigtig del af havnens strategi. – Hirtshals har fÌrgeforbindelse til fire norske destinationer, hvilket jo gør, at ogsü passagerer er vigtige for havnen. Godset fra Norge fylder dog mest. Samtidig glÌder vi os over, at vi nu har füet en direkte forbindelse til FÌrøerne, som er en rute, der krÌver nogle investeringer fra vores side, lyder det fra havnedirektøren. Gode perspektiver
Ledelsen pĂĽ Hirtshals Havn kan samtidig
glÌde sig over, at de var en af de fü havne, som oplevede vÌkst under hele finanskrisen. Blandt andet satte Fjord Line og Color Line ekstra kapacitet ind pü overfarten til Norge, som hat givet yderligere vÌkst inden for passagerer og gods. – Fjord Line har desuden bebudet, at de sÌtter to nye fÌrger ind i 2012. Nür der kommer nye fÌrger, sü kan det registreres med det samme, lyder det fra Jens Kirketerp Jensen. – Sü perspektiverne for Hirtshals Havn er gode, slutter havnedirektøren. Af Edmund Jacobsen
#! *% $!& $ *0 ) & $1*&!& *+),%*! + $$!* )!& #,%!*'$ #! *% $!& #! *% $!& $ *0 ) ) " $ *0 ) ) " & $1*&!& *+),%*!& ) +&!& & $1*&!& *+),%*!& ) +&!& $ /
+ $$!* )!& #,%!*'$ )!& 2) & '++ 2$$ %' !$ !& $- " #,%!*'$ )!& + $$!* )!&
!& ' ,,* ) *% $ )0 )% !)+* $* ... ,,* ) *% $ )0 )% $ '& $ / Skibsbyggerkaj 4
¡ 9850
Hirtshals 94 58 11 ¡ Tlf. $ / 98 2) & '++ 2$$ %' !$
!& $- " Fax 98 94 58 72 !& $- " ¡ Jørgen Rottbøll mobil 40 2) & '++ 2$$ %' !$
11 31 56 !& ' ,,* ) *% $ )0 )% # !)+* !)+* $* !& ' ,,* ) *% $ )0 )% # $* ... ,,* ) *% $ )0 )% # )% # $ '& homepage: E-mail: Info@duusgaard.dk $ '& www.duusgaard.dk ... ,,* ) *% $ )0
Stadig større krav til overvågning Der stilles større krav til fiskerne når det gælder overvågning og elektroniske logbøger. Her er velfungerende udstyr en nødvendighed, lyder det fra direktøren for Polaris Electronics
at de afsendte informationer er nået frem til myndighederne, forklarer Klavs Torp. Elektroniske logbøger
Hidtil har der været tale om eksperimenter med elektroniske logbøger, men fremover skal alle størrefiskeskibe føre logbøgerne elektronisk. – På overvågningssiden mindre fartøjer – ned til 15 meter - også inddraget, og det vil næppe komme som en overraskelse, hvis endnu mindre fartøjer i fremtiden skal have elektronisk overvågning ombord, siger Klavs Torp.
I dag skal fiskerne selv holde styr på den den hardware, der fortæller myndighederne om fartøjets position, kurs og fart. Samtidig har EU bebydet, at logbøgerne i fremtiden bliver elektroniske. – Myndighederne plejede at have ansvaHvor det indtil videre har handlet meget om skibets drift og sikkerret for overvågningsudstyret ombord, men hed, så handler det mere og mere 1. januar i år blev udstyret overdraget til om besætningens velbefindende. fiskerne, forklarer Klavs Torp, direktør for Søfolk vil gerne føle sig som en Polaris Electronics. del af samfundet, selv om de ligNæste store skridt er de såkaldte logbøger oppe i Norskehavet” ger, som fiskerne skal føre, så fiskerimynKlavs Torp dighederne kan holde styr på, hvor fiskeriet er foregået. Disse logbøger plejede være – Naturligvis spiller det en rolle for Polahåndskrevne, men vil i fremtiden være ris Electronics, fordi som forhandler af forbundet med en computer, hvor en stor udstyr til overvågning vil der blive sat del af de oplysninger, som før skulle påføstore krav til os, hvis problemer skulle res manuelt, bliver udfyldt automatisk. opstå med udstyret, påpeger Klavs Torp. – For fiskerne er det en stor fordel. MuDerfor er det vigtigt for Polaris Electroligheden for misforståelser mellem fiskenics at samarbejde med lokale eksperter i ren og myndighederne bliver kraftigt redufiskerihavnene, som har kompetencer til at ceret, fordi informationerne er pålidelige. yde service til fiskerne. Aflevering af informationer sker via satelMarstal Navigations-q 11/01/04 23:16 Side 1 – Service betyder alt. Det skal foregå lit, og fiskeren får straks en kvittering for,
hurtigt, og ske på fiskeriets permisser. Derfor er den lokale servicemedarbejder alfa og omega for os, understreger Klavs Torp. Alt bliver elektronisk
I og med at en betragtelig del af Polaris Electronics’ kundekreds er inden for fiskeriet, gør virksomheden et stort nummer ud af at have viden om fiskeriets aktuelle og fremtidige behov. Og fremtiden vil byde på endnu flere elektroniske løsninger: – Alt bliver mere og mere elektronisk. Tag for eksempel en moderne motor, hvor elektronikken styrer en stor del af processerne. Er der fejl i maskineriet, er det muligt at få sendt fejlmelding elektronisk til land, så landbaserede teknikere har god viden om problemet, når kutteren kommer i havn, forklarer Klavs Torp. – Der er også stadig større fokus på det, som vi kalder for crew welfare - altså besætningens velbefindende. For eksempel satellit-fjernsyn og internet. Hvor det indtil videre har handlet meget om skibets drift og sikkerhed, så handler det mere og mere om besætningens velbefindende. Søfolk vil gerne føle sig som en del af samfundet, selv om de ligger oppe i Norskehavet, siger Klavs Torp. Af Edmund Jacobsen
Søfartsuddannelser HF-Søfart
Sætteskipper
Kystskipper
Skibsfører
Styrmand
Efteruddannelse
Marstal Navigationsskole Skolen som ikke bare simulerer Tlf. 62 53 10 75 · www.marnav.dk
FiskerBladet / 10·2010
15
Nu kan du følge fisken Tre danske virksomheder bag nyt sporbarhedssystem til fiskeriet, som præsenteres på foodpharmatech 10 i MCH Messecenter Herning sammen med en stribe andre markante nyheder
Tre danske virksomheder – Marel, Lyngsoe Systems og Pack and Sea - er gået sammen om et unikt system, der gør det muligt at følge konsumfisk fra kutter til køkken og dermed giver et bud på at leve op til kravene om sporbarhed i en ny EUforordning. Virksomhederne præsenterer nu systemet i form af en sammenhængende proceslinje. Det sker på foodpharmatech10, der er Nordeuropas største fagmesse for fødevareindustrien og den farmaceutiske industri, og som finder sted i MCH Messecenter Herning 2.-4. november. Nøglen til sporbarhedssystemet er en RFID-tag – en slags elektronisk ”nummerplade” eller ”stregkode” på fiskekassen som på fangsstedet kobler fangsten og fiskekassen sammen og gør det muligt at følge fisken over havn, auktion og forarbejdningssted til supermarked eller fiskehandler. Oprindelig skulle RFID-tag’en bruges til at holde styr på de cirka 200.000 fiskekasser, som Pack and Sea udlejer til de danske fiskere. Et naturligt næste skridt var så også at koble RFID-tag’en på indholdet i fiskekasserne. Gode afsætningsmuligheder
– Mange af de nødvendige data til også at
løse denne opgave indtaster fiskerne allerede i dag ude på fangstpladserne. De ekstra informationer, der er behov for, kobles på et sporbarhedssystem, der forsyner hvert enkelt slutprodukt med en unik kode. Ved at taste koden ind på en særlig hjemmeside kan forbrugeren spore produktets herkomst og historik, oplyser afdelingsleder Jørgen Albøge fra Lyngsoe Systems, der har udviklet den overordnede software til sporbarhedssystemet. Den øvrige del af softwaren samt hovedparten af hardwaren kommer fra Marel, der ser store perspektiver for det nye sporbarhedssystem. – Allerede den 1. januar 2010 træder den nye EU-forordning i kraft, som kræver, at man skal kunne spore fisken helt tilbage til fangsstedet. Men endnu er der
Nordvestkajen 27 - 9850 Hirtshals - Tlf. 98 94 58 25 - Fax 98 94 58 74 Mobil 40 18 58 25 - E-mail: info@tormotrawl.dk - www.tormotrawl.dk
16 FiskerBladet / 1 0 ·2010
ikke færdigudviklet sporbarhedssystemer, som kan anvendes til dette formål. Det pilotprojekt, vi præsenterer på foodpharmatech10, er et godt bud på et sådant system. Derfor tror vi på, der vil være gode afsætnngsmuligheder for det, både herhjemme og i udlandet, siger Area Sales manager Frank Nielsen fra Marel. Følg selv EHEDG’s certificeringsprocedure
De besøgende på messen får også lejlig-
fra kutter til køkken hed til at se, hvordan det i praksis foregür, nür Teknologisk Institut tester og certificerer maskiner og udstyr, der skal leve op til farma- og levnedsmiddelindustriens store og voksende krav om hygiejne og rengøringsvenlighed for procesudstyr. Instituttet har et af blot fem europÌiske test- og certificeringscentre for EHEDG (European Hygienic Engineering and Design Group). I forbindelse med messen flytter vi vores testudstyr fra Kolding til Herning, hvor vi vil demonstrere principperne i EHEDG’s certificeringsprocedure. Det vil bl.a. ske gennem praktiske rengøringsforsøg pü procesudstyr, ligesom vi vil orientere om EHEDG’s guidelines for hygiejnisk design og produktion, siger ingeniør Henrik Classen fra Teknologisk Institut. – Allerede i dag skal leverandørerne af procesudstyr kunne dokumentere, at deres produkter er rengøringsvenlige og hygiejniske, og kravene vil uden tvivl blive skÌrpet de kommende ür. Men langt fra alle produkter lever op til disse krav. Forhübentlig vil vores deltagelse pü foodpharmatech10 übne producenternes øjne for, hvor afgørende et konkurrenceparameter der her er tale om, siger Henrik Classen. 260 udstillere
– Foodpharmatech10 har i alt godt 260 udstillere, som prÌsenterer en rÌkke markante nyheder inden for procesteknologi og packaging til büde fødevareindustrien og den farmaceutiske industri. I messen, der i ür finder sted for ottende gang, indgür desuden Scandinavian Dairy Contest/ Landsmejeriudstillingen, som er verdens største udstilling af bedømte mejeriprodukter, oplyser projektleder Klaus Erichsen, MCH Messecenter Herning.
Reparationer og Ombygninger Speciale: Komplette søpakningssystemer Fryselaster FerskvandsanlÌg. Dok kapacitet: 1500 ton lÌngde: 65 m bredde: 14 m dybgang: 6 meter
HANSTHOLM NY FLYDEDOK A/S Professor Lundgrensgade 22, DK-7730 Hanstholm Telefon: +45 97 96 27 47 (Døgnvagt) - Fax: +45 97 96 28 48 E-mail: post@hanstholm-dock.dk - www.hanstholm-dock.dk
6YHMVWH NRQVWUXNWLRQHU L VWnO RJ DOXPLQLXP 2PE\JQLQJ RJ VNLEVVHNWLRQHU
NICON INDUSTRIES A/S 6DQGKROP + )UHGHULNVKDYQ ZZZ QLFRQ LQGXVWULHV FRP
FiskerBladet / 10¡2010
17
Inmarsat lancerer IsatPhone Pro Inmarsat lancerer nu IsatPhone Pro, en ny hündholdt satellittelefon med helt unikke egenskaber Brugernes behov og krav til en satellittelefon af denne type, har vÌret i fokus i forbindelse med udviklingen. IsatPhone Pro er den ultimative kombination af dÌkning, bedre batterikapacitet, robust design, pülideligt netvÌrk, god talekvalitet, enkel anvendelse og konkurrencedygtige priser. IsatPhone Pro’s batteri har op til otte timers taletid og 100 timers stand-by tid, hvilket absolut er den bedste batterikapacitet pü markedet. Robust enhed
Telefonen er blandt de mest robuste pü markedet. Den er regn, støv og stødsikker med en IP klassifikation pü IP54. Derudover kan den anvendes i de mest krÌvende temperaturmÌssige situationer, fra -20 grader til plus 55 grader. IsatPhone Pro virker i alle situationer; fra regnbyger og skybrud til sandstorm eller fra fugtigt tropisk klima til den koldeste snestorm. Som en af de eneste af slagsen understøtter den ogsü Blutooth, men for enkel hündfri betjening - uden brug af tilbehør - kan telefonen placeres pü siden, med antennen op i luften. Med hensyn til anvendelse har IsatPhone Pro en forholdsvis stor og tydelig farve-skÌrm og store taster, sü telefonen ogsü kan betjenes med handsker pü. Den vejledende udsalgspris for IsatPhone Pro er USD 700 ekskl. moms, men kan i forbindelse med introduktionsperioden vÌre lavere pga. udbydernes massive kampagnetilbud. Prisen pr. minut vil vÌre ca. USD 1, hvilket kan konkurrere med brug af mobiltelefoner i udlandet. Fokus pü kvalitet
Med IsatPhone Pro er der adgang til pülidelige satellitkommunikationsnetvÌrk og god talekvalitet. Telefonen er udviklet af den førende udbyder af mobile satellitkommunikationstjenester og er naturligvis knyttet til det mest pülidelige netvÌrk, der har en levetid godt ind i 2020’erne. Med IsatPhone Pro für du adgang til telefoni evt. via Bluetooth, voicemail funktion, tekst-meddelelser og e-mail funktion. Der er ogsü mulighed for at hente og sende GPS positioner. IsatPhone Pro er lanceret af Inmarsat i juni og de første telefoner kom markedet i september. Af Edmund Jacobsen RevpüErik Bonde-q 05/08/05 9:49 Side 1
Erik Bonde
5HJLVWUHUHW 5HYLVRU )55
9HQÂĄYHM 7K\ERUÂĄQ +DYQ 7HOHIRQ 7HOHID[ ( PDLO HULN#HULNERQGH GN ZZZ HULNERQGH GN
18 FiskerBladet / 1 0 ¡2010
A/S
Ventilatorer til fiskeriet Vi har: Axial fra Ă˜ 250-3150 Centrifugal Ă˜ 63-2500 24 VDC • 220-380 v AC SmedevĂŚnget 3 • 4700 NĂŚstved • Tlf. 55 77 22 44 Fax. 55 77 82 44 • E-mail: ventilation@lf-group.dk
ARBEJDSMILJØ
Fiskeindustri har fokus på arbejdsmiljø
I lighed med andre dele af industrien, er også fiskeindustrien i dag godt med når det gælder arbejdsmiljø og sikkerhed. Arkivfoto: Edmund Jacobsen
Den danske fiskeindustri er godt med, når det handler om arbejdsmiljø og sikkerhed. Og det betaler sig at være på forkant, lyder det fra eksperterne på området, AM-gruppen Den danske fiskeindustri er godt med, når det gælder arbejdsmiljø og sikkerhed. Inden for fiskeforarbejdning og anden fiskeindustri er forholdende stort set som i andre brancher, og der bliver konstant indført forbedringer. Sådan lyder konklusionen fra Kim Barsøe, projektchef og medejer af AM-Gruppen. – Vi har haft tæt kontakt med mange virksomheder i fiskeindustrien. Lige nu er status den, at mange virksomheder skal have besøg af arbejdstilsynet igen, og derfor har vi travlt med at rådgive om gode løsninger med den ekspertise vi har inden for arbejdsmiljø, eksternt miljø og organisationsudvikling, siger Kim Barsøe.
– Når det handler om at helbrede, så er det oftest fordi der er kommet et forbud fra myndighederne om, at visse forhold skal udbedres – for eksempel på fiskefabrikken. Det medfører som regel flere omkostninger, end hvis virksomheden havde været på forkant, og sørget for rigtige forhold inden myndighederne kom på besøg, siger Kim Barsøe. Han forklarer, at i fiskeindustrien hjælper AM-Gruppen typisk med hygiejne og ergonomi – blandt andet for at sikre medarbejdere mod nedslidning. En anden vigtig brik er støj fra produktionen, der i fiskeindustrien ofte finder sted i hårde lokaler på grund af de skrappe hygiejnekrav.
Bedst at forebygge
AM-Gruppen er i kraft af sine kerneydelser altid på forkant med de krav, som myndighederne stiller til virksomheder. Og krav bliver der ikke færre af – tværtimod: – Inden for fiskeindustrien er reglerne om for eksempel skiftehold strammet med den nye reform af arbejdsmiljøloven. Overliggeren bliver langsomt hævet en smule, siger Kim Barsøe. Han erkender gerne, at nogle af de løsninger, som AM-gruppens konsulenter foreslår, ikke er billige – men de betaler sig næsten altid i det lange løb:
Hos AM-Gruppen, som har seks kontorer rundt omkring i Danmark, er konsulenterne både i stand til at arbejde forebyggende og helbredende. Men Kim Barsøe lægger ikke skjul på, at den forebyggende indsats er at foretrække frem for den helbredende.
Det er bedst at komme i gang før man bliver tvunget til det. I sidste ende betaler det sig at være på forkant. Kim Barsøe
På forkant
– Det er bedst at komme i gang før man bliver tvunget til det. I sidste ende betaler det sig at være på forkant. Når det gælder sikkerhed på arbejdspladsen skulle forbedringerne gerne udmønte sig i færre sygedage, færre arbejdsulykker og mindre slid. Arbejdsulykker er en bekostelig affære, og det betaler sig for virksomhederne at sikre sig imod uheld, siger Kim Barsøe. Bred vifte af ydelser
Hos AM-gruppen kan man enten være omfattet af en rådgiveraftale, hvor man betaler et slags abonnement. Men konsulenterne rykker gerne ud efter behov. Virksomheden gør et stort nummer ud af at betjene klienter elektronisk, blandt andet når det gælder kemistyring. Her har AM-gruppens kunder, som abonnerer på systemet, mulighed for at få opdaterede oplysninger om alle forhold. – Generelt forsøger vi at holde udgifterne så langt nede som muligt for vores kunder. Hvis en af vores kunder i Esbjerg ringer, og vi er nødt til at sende en ekspert fra Glostrup, så betaler kunden som om konsulenten havde base i Esbjerg – eller det nærmeste kontor iøvrigt, siger Kim Barsøe. Af Edmund Jacobsen
FiskerBladet / 10·2010
19
ARBEJDSMILJØ
Mere
Der er blevet længere mellem både forlisene og arbejdsulykkerne, når de danske fiskere i dag står til søs for at udøve deres erhverv. – Der er dog ingen tvivl om, at fiskeriet stadig er en risikofyldt branche, men i den seneste snes år er det heldigvis gået den rigtige vej med ulykkesstatistikkerne, siger forskningsleder og arbejdsmediciner Jørgen Riis Jepsen fra Center for Maritim Sundhed og Sikkerhed (CMSS) på Syddansk Universitet (SDU)i Esbjerg. Han har kun været ansat i jobbet siden december sidste år, men har gennem årene været med til at skubbe hele den forbedrede sikkerhedsudvikling i gang, og han er fortsat en af drivkræfterne. – Vi har fået etableret instituttet her på SDU, fået samlet de fire Radio Medicals i Esbjerg, hvor fra de kan betjene alle danske skibe, fiskernes uddannelse indbefatter sundhedslære, så de bedre kan kommunikere med Radio Medical, og så har vi fået etableret Fiskeriets Arbejdsmiljøråd (F.A.R.), der med base i Esbjerg har ydet en kæmpeindsats for at fremme sikkerheden og et bedre arbejdsmiljø i fiskeriet, påpeger han. Hjælpemidler om bord
Fiskeri er stadigvæk en risikofyldt branche for medarbejdere, men der er blevet længere imellem arbejdsulykkerne. Arkivfoto.
20 FiskerBladet / 1 0 ·2010
Det har ikke været let, for fiskeriet er pr. definition et ekstremt erhverv med mange risici. – Selv om man i årenes løb har fået mange hjælpemidler om bord og er blevet fri for meget manuelt arbejde og nogle af de tunge løft, så er der stadig nogle tilbage. Det er fysisk belastende at være fisker, for de arbejder ofte i døgndrift. Man fisker jo, når fisken er der. Det koster, og er man træt og udkørt, sker der også lettere uheld og ulykker, siger han. Man kan også tro det eller lade være, men mange – selv erfarne – fiskere lider faktisk af søsyge. Det kan være en konstant udfordring i det daglige arbejde, og
sikkerhed i fiskeriet Fiskeriet er stadig et risikofyldt erhverv, men bedre uddannelse, bedre skibe og grej samt fokus på sikkerhed har gjort hverdagen på søen sikrere
selv om det til en vis grad kan behandles, så kan nogle former for medicin også virke sløvende. Begge dele er elementer, man kan forestille sig øger risikoen for ulykker. – Ja, og dertil skal man lægge, at arbejdspladsens gulv bevæger sig hele tiden. Det er også en udfordring og en belastning for kroppen – især hvis man skal arbejde samtidigt, siger Jørgen Riis Jepsen. Mangler forskning
Når det er sagt, skal man huske på, at fiskere jo er ganske almindelige mennesker, der kan have akkurat de samme sygdomme med på jobbet, som kontorfolk har. Det kan være dårlige knæ, hofter og rygge. – Men det er virkelig et område, hvor vi mangler forskning, så vi ved, hvor vi kan sætte ind. Fiskere har jo også livsstilssygdomme som hjerte-/kar sygdomme og problemer som følge af overvægt, rygning, forhøjet blodtryk, osv., så det kunne være interessant at få nogle tal på bordet, der viser om erhvervet eventuelt er overrepræsenteret med hensyn til sygdom af disse årsager, siger han. Forskning mangler der også om fiskeres specielle risici i forhold til hudproblemer
som følge af f.eks. kontakt til fisk, blæst, sol og saltvand. – Men man skal jo på den anden side heller ikke male Fanden på væggen og skræmme folk. Men der kunne jo være ting, hvor forebyggelse kunne hjælpe. Kostsiden kan også være interessant. Hvad spiser man om bord, for det er jo klart, at hårdt fysisk arbejde kræver kalorier, men derfor kan man jo godt spise sundt, understreger Jørgen Riis Jepsen. Forebyggelse hjælper
Rent materielt har man allerede oplevet, at forebyggelse hjælper. – Her har vi set F.A.R. gøre en stor indsats med oplysning omkring fartøjernes konstruktion, lastning, krav til ombygninger, sikkerhedsudstyr, fokus på sikker adfærd osv. Det har ændret holdningen til risikovillighed og sikkerhed til søs, og på godt 15 år har hele kulturen i erhvervet ændret sig væsentligt, mener han. På CMSS er det ikke kun sikkerheden i fiskeriet, der nærstuderes. Det samme gælder sikkerheden i søfarten og offshorebranchen. – Men selv om der i alle tilfælde er tale om arbejdspladser til søs, så er det også
klart, at de stiller vidt forskellige krav. Der er jo forskel på at arbejde om bord på en kutter og en supertanker. Sidstnævnte oplever jo slet ikke de risici, fiskeren har i dagligdagen. På en kutter arbejder alle med. Der arbejdes med knive, trawl og tovværk, så risikoen for uheld er større, siger Jørgen Riis Jepsen. Ledelsen forrest
Som eksempel på, at øget fokus på sikkerhed nytter, nævner han vagtskibsselskabet ESVAGT A/S i Esbjerg. – Selskabet er et godt eksempel på, at sikkerheden kan komme helt ind under huden. Mange af skibene har trods hårde betingelser ved vagtopgaverne på Nordsøen sejlet ulykkesfrit i mange år, men selskabet er også eksponent for, at sikkerhedsarbejde kun virker, hvis ledelsen går forrest og inspirerer til, at alle skal passe på hinanden, påpeger han. Af Karen Sloth
FiskerBladet / 10·2010
21
ARBEJDSMILJØ
FOGA holder øje med farvandene Orientering fra FOGA sikrer, at offshoreindustri og fiskeri lever i fredelig sameksisten
I takt med at olie- og gasledninger, kabelarbejde i stigende grad forbinder lande og kontinenter, bliver der også mere og mere at se til for FOGA, der med base på Trafikhavnen i Esbjerg står for Fiskernes Orientering om Olie- og Gasaktiviteter. Organisationen blev skabt i 1982, hvor det var de ekspanderende aktiviteter omkring olie- og gasudvinding i Nordsøen, der satte fokus på behovet for en kontakt mellem offshoreindustrien og fiskeriet, så begge parter kunne udøve deres erhverv på rimelige vilkår. Østersøledningen
I dag er også de øvrige farvande omkring Danmark involveret, og arbejdet på Nord Stream-gasrørledningen, der skal forbinde Vyborg i Rusland med Greifswald i Tyskland, er en af de aktiviteter, der har sat fokus på, at også østersøfiskerne har brug for FOGA’s informationer. Den 1200 km lange rørledning ejes delvist af det russiske statsselskab Gazprom og har siden marts været ved at blive lagt ud i Østersøen, hvor den efter planen skal pumpe 56 mia. m³ naturgas fra Rusland til havnebyen Greifswald om året.
I FOGA er vi med som konsulent for fiskeriet, og det har resulteret i meget mere end bare oplysning om, hvor og hvornår man ikke kan fiske Egentlig er der i øvrigt ikke tale om en enkelt, men om to rørledninger, der i et forløb på to etaper placeres, så de når en meter op over den omkringliggende havbund, og det kan selvsagt give problemer for fiskeriet – ikke kun her i anlægsfasen, men også fremover. – I FOGA er vi med som konsulent for fiskeriet, og det har resulteret i meget me-
22 FiskerBladet / 1 0 ·2010
re end bare oplysning om, hvor og hvornår man ikke kan fiske i bestemte områder, oplyser adm. direktør Bo Fyhring Sørensen fra FOGA. Ny trawlskovl
Konsulentbistanden og rådgivningen har bl.a. udmøntet sig i, at FOGA med Thyborøn Skibssmedie A/S som faglig ekspert har været medudvikler af en ny type trawlskovle. – Den er så sindrigt indrettet, at når et fartøj, der har bundtrawlet ude, nærmer sig en forhindring på havbunden – f.eks. rørledningen – så øger man fartøjets hastighed. Derved løftes skovlen og fisker pelagisk, indtil forhindringen er passeret, farten sat ned og trawlet igen kan arbejde på bunden. En normal trawlskovl kan have en tendens til at vælte, når hastigheden øges, men det har denne model ikke. På denne måde undgår fiskeren at afbryde fiskeriet, forklarer han.
Vi udchartrer fartøjer og fly til surveyopgaver, og her er den primære kundegruppe den tyske vindmølleindustri FOGA sender oplysninger om offshoreindustriens aktiviteter ud til fiskeriet, operatørerne og diverse myndigheder hver 14. dag på papir og hver uge på mail. I Østersø-området foregår det på ni sprog i hele anlægsfasen. Chartrer fartøjer og fly
Udover denne vigtige funktion har FOGA også andre arbejdsområder. – Vi udchartrer f.eks. fartøjer og fly til surveyopgaver, og her er den primære kundegruppe den tyske vindmølleindustri, som i øjeblikket opererer ca. en halv snes skibe, men pr. definition kan opgaverne
FOGA er med til søs, nür offshoreindustriens behov skal kombineres med fiskeriets ønsker.
ligge over hele verden, selv om vi primĂŚrt har fokus pĂĽ Nordsøen og Ă˜stersøen, siger Bo Fyhring Sørensen. – Først og fremmest er opgaven at højne sikkerheden til søs og sikre, at offshoreindustrien og fiskeriet kan trives og udvikles side om side. Vi kan yde konsulentbistand, nĂĽr det skal belyses, hvilken indflydelse, opførelsen af nye offshoreinstallationer samt vindmølleparker vil have for fiskeriet. Heldigvis har vi folk med mange ĂĽrs erfaring, vi kan sende ud med skibene og sørge for professionel kontakt til fiskerne i de omrĂĽder, der arbejdes i. Et surveyskib kan eksempelvis godt have et slĂŚb pĂĽ otteti km efter sig under arbejdet. SĂĽ kan det jo ikke nytte, at der pludselig kommer et fiskerfartøj pĂĽ tvĂŚrs, pĂĽpeger han. FOGA har desuden afviserbĂĽde sejlende flere steder i farvandene omkring Danmark – f.eks. i omrĂĽdet hvor mølleparken ved Anholt er under opførelse. Af Karen Sloth FAKTA FOGA ApS. blev stiftet i 1982 af de samme som etablerede vagtskibsselskabet ESVAGT: Ole Andersen, Henning G. Kruse og Kent Kirk, der alle har en maritim baggrund. I januar 2009 overlod de roret til Thorkild Børsmose, Kim Mikkelsen og Andy Andersen, der alle har en fortid som henholdsvis fiskere og navigatør i handelsflĂĽden. I dag er Bo Fyhring Sørensen ansat som adm. direktør, mens Jenny Knudsen, der har vĂŚret med fra starten, har jobbet som operations manager.
Hundested Propeller
20/11/03
20:28
Side 1
- pumper til alle formĂĽl
Stadionvej 4 ¡ DK-3390 Hundested ¡ Denmark ¡ Tel. +45 47 93 71 17 ¡ Fax +45 47 93 99 02 E-mail: hundested@hundestedpropeller.dk ¡ www.hundestedpropeller.dk
!"#$%%$&'()*"!+$, Moderne 2-delt beklÌdning med de bedste egenskaber fra olie-tøjet, men med indbygget opdriftsmidler i bukserne, som varetager sikkerheden.
IMPORTĂ˜R I DANMARK: $PMVNCVT .BSJOF " 4 t 5FMFGPO t XXX DPMVNCVT NBSJOF EL
FiskerBladet / 10¡2010
23
Bredgaard søsætter ny type fiskerbåd Den nye Bredgaard 26 fods fiskekutter er en lille båd, men konstruktionen giver god plads om bord En reel fornyelse inden for dansk erhvervsfiskeri.
Den mærkat er direktør Michael Jacobsen fra Bredgaard Bådeværft aps i Sakskøbing ikke bleg for at sætte på virksomhedens seneste udviklingsprojekt – en 26 fods fiskekutter i et nyt og bedre design end hidtil set, et projekt, der er medfinansieret af Fødevareministeriet. Inspirationen til det nye design er hentet på baggrund af de nye fiskeriregler. De betød, at værftet ønskede at få produktionsforme til et nyt, lille fiskefartøj, og resultatet kan ses ved et åbent hus arrangement på firmaadressen Emil Aarestrups Gade 5 i Sakskøbing fra fredag den 5. november – søndag den 7. november. Alle dage fra kl. 10-16. Det nye fartøj har med en længde på 7,99 meter og en bredde på skroget uden fender på 3,50 meter et breddeforhold på 1 : 2,28. Det er altså rigtig bredt. Det betyder, at man har fået det størst mulige dæksareal, stor lasteevne og gode stabilitets- og søegenskaber for besætningen.
rummet på hele 1,40 meter og en dørkbredde på 450 mm. – S-svinget til kølen har vi udnyttet til at flytte hovedmotoren så langt agterover som muligt. Derved får lastrummet en længde på hele tre meter, siger han. Fartøjets køl er en 150 mm bred og 100 mm høj stålkøl, seks meter lang og med en vægt på 700 kg. – En stålkøl med så lavt et tyngdepunkt og fartøjets store fribord giver en fantastisk god stabilitet og dermed store lastemuligheder. Derfor kan den nye bådtype med fordel bruges både som trawler eller garnbåd med eller uden dam og til erhvervsbrug, siger Michael Jacobsen og tilføjer, at konstruktøren, Arne Borghegn, oveni købet kan forestille sig en overbygning, der kan sikre båden anvendelse som en ren lystbåd. Får nemt havneplads
For fiskerne er fordelen, at de sammen med fiskerimyndighederne slipper med mindre administration, og at de ikke er afhængige af reglerne omkring havdage. – På grund af den kortere længde er båden desuden nem at få havneplads til. Far-
tøjet er også nemt at manøvrere, så det er særdeles velegnet til mindre havne, hvor indsejlingen kan være snæver, og manøvreringsarealet er begrænset, fremhæver Michael Jakobsen. Rummeligheden om bord giver bedre arbejdsforhold, og når der er god plads til at håndtere fangstredskaberne, bliver jobbet også mere sikkert. Faktisk er der ligeså meget dæksplads som på en 32-33 fods båd. – Dertil kommer, at båden bruger mindre energi ved sejladsen – det giver ikke kun C02-besparelser, men pynter også på bundlinjen, konstaterer han. Nok at se på
Ved arrangementet i november kan man desuden se værftets nybygning nr. 109 siden 1995 – en 33 fods østers/garnbåd. Den fremstår nu 11 cm bredere i stævnen og 21 cm bredere i agterskibet. Desuden er dækket hævet 20 cm, så der skabes mere plads i hele båden. Også værftets nye trollingbåd på 23 fod er med på udAf Karen Sloth stillingen.
Mere lodret stævn
– Noget af bredden er reduceret ved at give fartøjet en mere lodret stævn end den stævnhældning, man tidligere brugte på små, danske fiskefartøjer, og dermed opnår konstruktionen en længere vandlinje. Desuden er dæksplanet næsten parallelt på 70 % af fartøjets længde. Derfor får konstruktionen det konkave forskib, som i modsø slår bølgerne til side, så fartøjet holdes tørt, forklarer Michael Jakobsen. Ser man på agterskibet, er bunden gjort flad med mindre, nedadgående tendens som afslutning, som giver fartøjet et lille, ekstra fartpotentiale på ca. 1,5 knob. Middelspantet er fladt med et stort S-sving til kølen, hvorved der opnås en højde i last-
24 FiskerBladet / 1 0 ·2010
Her ses opbygningen af skroget i hallen på Bredgaards Bådeværft.
Den nye bådtype er medfinansieret af Fødevareministeriet og ses som en nyskabelse i dansk erhvervsfiskeri.
FAKTA OM FISKERBÅDEN • Vacuumstøbt med en meget høj glasprocent og mindre polyester • Stærkere ved tyndere laminat • Epoxy i 1. lag bag gelcoat • Bedre glasfibermåtter Bi-Aksial, stærkere polyester • Skroget støbes helt op med ræling • Monteres med jernkøl • Styrehus for eller agter • Fribord på en meter • Ca. 50 cm fra vandoverflade til dæk • Fart ca. otte knob med 80 HK – dog mulighed for højere fart ved større motor • Vi anbefaler nyt motoranlæg, men har kunden en nyere motor, kan den lægges i • Diverse dæksudrustninger og elektronik af kundens kan evt. genbruges • Maksimal støjdæmpning • Opfylder alle betingelser for et optimalt arbejdsmiljø • Skal typegodkendes under Søfarts-styrelsen “Medd. F fiskefartøjer”
Yderligere oplysninger på www.bredgaard.nu
!"##$%&"!'()#*+,-.( /#"(0"#1$#) (2($34*(5.+.3!.)()6+()$&64
VOLVO PENTA GIVER DIG 100 ÅR MED MOTORUDVIKLING
Volvo Penta har udviklet og produceret marinemotorer i mere end 100 år. Det har gjort os til verdens største motorleverandør af marinemotorer, noget du, som kunde, vil mærke. Vores lange erfaring er din sikkerhed. Vi er her for at du skal kunne udføre dit job smertefrit, uanset vejrforhold. Stol på 100 års erfaring. Stol på Volvo Penta. Volvo Penta, professionelt servicecenter i Danmark: JL Skibsservice A/S Phone: +45 98 48 00 32 Fax: +45 98 48 01 10 Email: jl.skibsservice@strandby.dk Web: www.jl.strandby.dk
Petersen & Sørensen Motorværksted A/S Phone: +45 62 21 21 09 Fax: +45 62 22 45 86 Email: p-s@p-s.dk Web: www.p-s.dk Besøg gerne www.volvopenta.com for yderligere information.
!"#$#%&"'()*!(+(,"%&"'-#.%/#0"(122(+(3455(6%78"'/ 9:;(4<(1=(5>(>>(+(???@%"#A$#%&"'@0B
FiskerBladet / 10·2010
25
Hvad blev der af Esbjerg-fiskeriet? 2. del af en serie artikler om forandringer i fiskeriet fra Esbjerg i årene 1965-2005
Den nedgang, som ramte Esbjergs fiskerierhverv i første halvdel af 1990’erne, hvor snurrevodsflåden svandt ind til et par håndfulde, og hvor de mindre industri- og konsumtrawlere forsvandt helt, står i manges erindring som en periode, hvor Esbjergs fiskerierhverv for alvor blev kritisk ramt. Hvis man vil forstå snurrevodsflådens samlede nedgang, er det imidlertid vigtigt at være klar over, at den største nedgang fandt sted i 1970’erne og til dels i 1980’erne. I denne periode blev mere end 80 procent af de omkring 230 snurrevodskuttere, som havde udgjort flåden i 1970, solgt ud af Esbjerg, blandt andet til havne som Lemvig og Thyborøn, men også til udlandet. En del solgtes til Sverige, og man var også i England i den-
ne periode interesserede i danske trækuttere. Mindst 45 træbyggede kuttere blev solgt fra Esbjerg til havne som Grimsby og Hull i perioden 1969-1980. I 1980’erne solgtes en del kuttere til udlandet efter at have fået ophugningsstøtte. Færre men større fartøjer
For trawlerne var udviklingen i 19921993 den sidste del af en lang proces, hvor de mindste fartøjer blev taget ud af fiskeriet, og hvor til sidst kun de største og mest effektive trawlere var tilbage. Fra 1968 til 1978 faldt det samlede antal Esbjerg-kuttere således med 161, eller 27 procent, men samtidig steg den samlede tonnage i Esbjerg flåden med hele 33 procent til mere end 37.000 BRT, og hele
stigningen fandt sted inden for trawlfiskeriet. I de efterfølgende 25 år, fra 1978 til 2002, faldt antallet af Esbjergkuttere med 356, svarende til et fald på 81 procent, men faldet i den samlede tonnage i Esbjergflåden var i samme periode kun 42 procent. Gennemsnitsstørrelsen på en Esbjergkutter voksede i denne 25 års-periode fra 85 til 260 BRT. Dette tal er udtryk for, at flåden fra midten af 1990’erne var helt domineret af store trawlere, som dels var leverandører til fiskemelsindustrien, dels drev konsumfiskeri efter sild og makrel, og at de øvrige kuttere tilhørte mindre dele af flåden, såsom de sidste snurrevodskuttere eller bomtrawlerne i det licensbaserede fiskeri efter hesterejer. Esbjerg foretrak trawlfiskeri
Tungt lastet industrikutter ved kaj i Esbjerg i slutnignen af 90’erne. Foto: Edmund Jacobsen.
26 FiskerBladet / 1 0 ·2010
Snurrevodsflåden, som fyldte havnebassinerne i 1960’erne, synes at være blevet offer for en teknologisk udvikling, men i høj grad også for en udpræget lokal præference for trawlfiskeri. Esbjergfiskernes fokus på trawlfiskeri hang sammen med Andelssildeoliefabrikkens og de øvrige fiskemelsfabrikkers tilstedeværelse. Fabrikkerne gjorde det muligt og lukrativt for fiskerne i Esbjerg at satse på industrifiskeri i langt større udstrækning, end tilfældet var i de fleste andre danske havne. Faste leverandøraftaler skabte tæt kontakt mellem kutterejere og fabrik, ligesom selve organiseringen i andelsvirksom- heder var anderledes end i konsumfiskeriet, hvor fiskerne landede til auktionen og var afhængig af opkøbernes interesse. De fiskerejede fiskemelsfabrikker udgjorde dermed i sig selv en særlig stærk og attraktiv del af fiskeindustrien i Esbjerg, og dertil kom, at servicevirksomhederne på Esbjerg havn med deres teknologiske udvikling af redskaber, hydraulik og elektronik ud- gjorde et vækstområde særligt for trawlfiskeriet, som var tillokkende for fiskerne at være med til at drage fordel af.
Måske kan man ligefrem tale om, at der i løbet af 1960’erne og 70’erne opstod noget, der kunne minde om en såkaldt kompetenceklynge inden for industrifiskeri i Esbjerg. Investeringsivrige fiskeskippere, en konkurrencedygtig fiskemelsindustri samt et stort og initiativrigt bagland af servicevirksomheder på havnen udgjorde til sammen en slagkraftig gruppe af entreprenører, som både i forhold til det øvrige danske fiskerierhverv og i forhold til det politiske system arbejdede for at fremme industrifiskeriets og fiskemelsindustriens fortsatte ret til at agere frit og udvide aktiviteterne. Snurrevod i tilbagegang
Forståelsen af Esbjergs fiskerisektor som værende domineret af denne kompetenceklynge kan bidrage til at forstå, hvorfor fiskerne i Esbjerg i højere grad end deres kolleger i de øvrige vestkysthavne begyndte at vende ryggen til snurrevodsfiskeriet i løbet af 1970’erne og 1980’erne. Det er ganske vist ikke muligt at tegne et helt præcist billede af, hvordan nedgangen i snurrevodsflåden fandt sted. Dels findes der ikke kilder, som direkte opregner omfanget af snurrevodsfiskeri fra år
til år, dels riggede mange fiskere om fra snurrevod til trawl, når der var gode penge i industrifiskeriet, og fra trawl til snurrevod, når dette så ud til at være mest rentabelt, f.eks. i perioder med høje brændstofpriser. Men tendensen i Esbjergflåden til at satse på trawlfiskeri frem for snurrevod er ikke til at tage fejl af. Halvdelen af de mere end 230 snurrevodsfartøjer i Esbjerg i 1970 var bygget i 1950’erne eller 1960’erne, men op i gennem 1970’erne blev kun yderligere to snurrevodsfartøjer føjet til byens flåde.
“HVAD BLEV DER AF ESBJERG-FISKERIET?” var titlen på en særudstilling, som kunne opleves på Fiskeri- og Søfartsmuseet i 2005. Artiklen er en uddybning af de temaer, som blev behandlet i udstillingen. Artiklen blev oprindeligt bragt i Sjæk’len 2004. Årbog for Fiskeri- og Søfartsmuseet, Saltvandsakvariet i Esbjerg, Esbjerg. Artiklerne er skrevet af Søren Byskov, inspektør på Fiskeri- og Søfartsmuseet i Esbjerg. Edmund Jacobsen har redigeret for FiskerBladet.
Nedgangen fortsætter
De samlede rødspættelandinger fra Nordsøen steg op igennem 1980’erne til 170.000 tons i 1989. Der har altså været vækst i de samlede konsumlandinger rundt om Nordsøen, og således var det formentlig ikke manglende fangstmuligheder, som forhindrede en mulighed for vækst eller stabilitet i Esbjergs konsumflåde i denne periode. Men nedgangen fortsatte, og praktisk taget hele fornyelsen i fiskerflåden fandt sted inden for trawlfiskeriet, herunder også konsumtrawlerne. Faldende fiskebestande og de deraffølgende ordninger med omfattende ophug-
ningsstøtte og kvoter har fået sin store del af skylden for reduktionen af Esbjergflåden siden 1970’erne, men så enkel er forklaringen næppe. Reelt skete den største reduktion i såvel snurrevodsflåden som trawlerflåden før de faldende fiskebestande blev et direkte økonomisk problem for den enkelte skipper og hans besætning. I den resterende del af artiklen skitseres en række forklaringer, som hver især bidragerI Mtil EatL belyse, hvorfor fiskeriet fra ON N II K M MA AR RI TI TI M E L && EE LL EE KK TT RR O K M AEsbjerg R I T I M ændredes E L & E L så E K voldsomt. T R ON IK MA R IT IM MA R IT IM MA R IT IM
M ARI T I M
holder åbent hus den 5., 6. og 7. november kl 10-16, hvor I kan se den nye brede 26 fods fiskerkutter
!"#$%&'"(")*+&,(-$. " !"#$%&'$"/0+*('$' " " !"#.$%'"&1.'(2$3'
%&'#&()&*+,-.#/&#0+,1&,23&4567&'%&89:&/;'2& ,<"&=>41;",0?2"#&02'@@.,%A)1&(2B#",0"2"#
Emil Aarestrupsgade 3-5 · 4990 Sakskøbing Tlf.: +45 54 70 60 88 · Fax +45 54 70 60 12 www.bredgaard.nu · info@bredgaard.nu
nu
Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Den Europæiske Fiskerifond
Danmark og EU investerer i bæredygtigt fiskeri.
1/28/08 10:14:02 AM
EL
&
& & &
ELEK T R ON IK ELEK T R ON IK ELEK T R ON IK
ELEKT RO NI K
TSRELECTRONIC ELECTRONIC TSR TSR ELECTRONIC Til lands, til vands og ... TSR ELECTRONIC Til lands, til vands og ... Til lands, til vands og ... TSR ELECTRONIC Til lands, til vands og ... TSR ELECTRONIC TSR ELECTRONIC Til lands, til vands og ... TSR ELECTRONIC TSR Vi ELECTRONIC har i mere end 40 år serviceret det maritime Danmark og TSRhar ELECTRONIC udland. Viend leverer og serviceret servicerer alt El, Elektronik Vi i mere 40 år detinden maritime Danmark ogog Til lands, tilserviceret vands ogfor ... TSRhar ELECTRONIC kommunikation. Vi i mere end 40 maritime udland. Vi leverer og år servicerer altdet inden for El, Danmark Elektronikogog Vi i mere end 40 serviceret maritime udland. Vi leverer og år servicerer altdet inden for El, Danmark Elektronikogog TSRhar ELECTRONIC kommunikation. ELECTRONIC udland. Vi leverer og år servicerer altdet inden for El, Danmark Elektronikogog TSR ELECTRONIC kommunikation. ViTSR har i mere end 40 serviceret maritime hari i mere mere end serviceret maritime Danmark og Mobil udrykning… inden og det udlands… kommunikation. ViVihar end4040 serviceret maritime ogog udland. Vi leverer ogårår servicerer altdet inden for El, Danmark Elektronik udland. Vi leverer og servicerer alt inden for El, Elektronik og Vi er klar til at rykke ud, når der er brug for almindelig udland.udrykning… Vi leverer og servicerer alt inden for El, Elektronik og kommunikation. Mobil inden og udlands… kommunikation. servicering eller reparation efter uheld, skader mv. Hos TSR kommunikation. Mobil udrykning… inden og udlands… Vi er klar til at rykke ud, når der er brug for almindelig vi til stor i brand og vandskader, som ofte løses i Mobil udrykning… inden ogefter udlands… Vi erhar klar aterfaring rykke ud, når der er brugskader for almindelig servicering eller reparation uheld, mv. Hos TSR samarbejde med forsikringsselskaber. ViMobil ervi klar tilerfaring at rykke ud,ognår der er brugskader forsom almindelig udrykning… inden udlands… servicering eller reparation efter uheld, mv. TSRi Mobil udrykning… inden og udlands… har stor i brand og vandskader, ofteHos løses Viervi erklar klar tilerfaring at nårnår der er brug for skader almindelig servicering eller reparation efter uheld, mv. TSRi Mobil udrykning… inden og udlands… har stortil iud, brand og vandskader, ofteHos løses Vi at rykke rykke ud, der er brug forsom almindelig samarbejde med forsikringsselskaber. eller reparation uheld, mv. Hosofte TSR løses i har stortilerfaring i brand og vandskader, som Viservicering erviklar at rykke ud, efter når der er skader brugskader for almindelig samarbejde med forsikringsselskaber. servicering eller reparation efter uheld, mv. Hos TSR harEl-styringer. vi stor erfaring i brand og vandskader, som ofte løses i samarbejde med forsikringsselskaber. servicering eller reparation efter uheld, skader TSRi har vi stor erfaring i brand og vandskader, sommv. ofteHos løses samarbejde medafforsikringsselskaber. Fremstilling styrepaneler til eg. hydrauliske anlæg. Vi kan har vi stor erfaring i brand og vandskader, som ofte løses i samarbejde med forsikringsselskaber. El-styringer. levere netop den løsning I har brug for… samarbejde af med forsikringsselskaber. El-styringer. Fremstilling styrepaneler til eg. hydrauliske anlæg. Vi kan El-styringer. El-styringer. Fremstilling styrepaneler til eg. hydrauliske anlæg. Vi kan levere netopafden løsning I har brug for… Fremstilling styrepaneler til eg. hydrauliske anlæg. Vi kan Vi kan Fremstilling afden styrepaneler tilog eg. hydrauliske levere netopaf løsning I har brug for… El-styringer. IT løsninger …løsning Til vands… ikke mindst tilanlæg. lands… leverenetop netop den I har brugbrug for…for… levere løsning Ipå har El-styringer. Fremstilling afden styrepaneler tilskibe eg. hydrauliske anlæg. Vi ikan Fra netværksopkobling til netværksløsninger større Fremstilling styrepaneler til hele eg. hydrauliske anlæg. Vi kan levere netopaf I og har brug for… til IT løsninger …den Til løsning vands… ikke mindst lands… virksomheder.. Vi dækker området med IP løsninger, levere netop løsning har brug for… IT …den Tilvands… vands… tiloglands… Fra netværksopkobling på skibe til netværksløsninger i større som eg. Internet opkoblinger, IPmindst telefoni VPN løsninger. ITløsninger løsninger … Til ogI og ikkeikke mindst til lands… ITFra løsninger … Til og ikke til lands… Fra netværksopkobling skibe til mindst netværksløsninger netværksopkobling påpå skibe til netværksløsninger større i større virksomheder.. Vi vands… dækker hele området med IPi løsninger, virksomheder.. ViViopkoblinger, dækker hele området med med IP Fra netværksopkobling på skibe til netværksløsninger i større virksomheder.. dækker hele IP løsninger, IT løsninger … Til vands… og ikke mindst tilløsninger, lands… som eg. Internet IPområdet telefoni og VPN løsninger. eg. Internet Internet opkoblinger, IP telefoni og VPN virksomheder.. Vi dækker hele med IP løsninger, ITsom løsninger … Til vands… ikke mindst tilløsninger. lands… Fangstsensorer… som eg. opkoblinger, IPområdet telefoni og VPN løsninger. Fra netværksopkobling på og skibe til netværksløsninger i større som eg. Internet opkoblinger, IP telefoni og VPN løsninger. Vi tilbyder service ogpå reparation fangst-sensorer. Fra netværksopkobling skibe til af netværksløsninger i større virksomheder.. Vi dækker hele området med IP løsninger, virksomheder.. Vi dækker hele området med IP løsninger, som eg. Internet opkoblinger, IP telefoni og VPN løsninger. Fangstsensorer… Fangstsensorer… O Batteriskift som eg. Internet telefoni og VPN løsninger. Fangstsensorer… Vi service ogreparation reparation af fangst-sensorer. Vitilbyder tilbyder service opkoblinger, og afIPfangst-sensorer. O Omkodning Fangstsensorer… Vi tilbyder service og reparation af fangst-sensorer. O Støbning, hvor er slitageafeller brud O Batteriskift Vi tilbyder service ogder reparation fangst-sensorer. Fangstsensorer… O Batteriskift O Omkodning O Tæring i propogogreparation flange Fangstsensorer… O Batteriskift Vi tilbyder service af fangst-sensorer. O Omkodning O Støbning, der er slitage eller brud O Vandservice i hvor sensor O Batteriskift Vi tilbyder og reparation af fangst-sensorer. O Omkodning O Støbning, hvor er slitage eller brud O Tæring i prop ogder flange O Omkodning O Støbning, hvorog derflange er slitage eller brud O Batteriskift O Tæring i prop O Vand i sensor Få lavet et check af dine sensorer før det går galt. O Støbning, hvorog derflange er slitage eller brud O Batteriskift O Tæring i prop O Omkodning O Vand i sensor O Tæring i check prop og flange Få laveti etsensor dine detbrud går galt. O Omkodning O Vand O Støbning, hvoraf der ersensorer slitagefør eller Kontakt os... O Vand O Støbning, hvorog derfldine er slitage eller O Tæring i check prop ange Få lavet ietsensor af sensorer førbrud det går galt. Kontakt os... O Tæring i check prop og angesensorer før det går galt. Få lavet ietsensor af fldine O Vand Få lavet ios... etsensor check af dine sensorer før det går galt. O Vand Kontakt Kontakt Få lavet os... et check af dine sensorer før det går galt. Kontakt Få lavet os... et check af dine sensorer før det går galt. Kontakt os... Kontakt os...
Til lands, til vands og ...
TSR Electronic TSR Electronic A/S A/S Nordsøkaj Nordsøkaj 36 36 DK-7680 Thyborøn DK-7680 Thyborøn
TSR Electronic A/S TSR Electronic Nordsøkaj 36 A/S TSR Electronic Nordsøkaj 36 A/S DK-7680 Thyborøn Nordsøkaj 36 A/S DK-7680 Thyborøn TSR Electronic DK-7680 Thyborøn TSR Electronic Nordsøkaj 36 A/S Nordsøkaj 36 DK-7680 Thyborøn DK-7680 Thyborøn
AKT banner fisk.indd 1
EL EL EL
Tel. Fax.
Tel. +45 900 96 900 900 +45 96 900 Fax. +45 9783 2454 +45 9783 2454
Tel. Tel. Fax. Tel. Fax. Fax. Tel. Tel. Fax. Fax.
+45 +45 +45 +45 +45 +45 +45
96 900 900 96 900 900 9783 2454 96 900 900 9783 2454 9783 2454 96 900 900 96 900 900 9783 2454 9783 2454
Web. Mail.
Web. www.tsr-as.dk www.tsr-as.dk Mail. tsr@tsr-as.dk tsr@tsr-as.dk
Web. Web. Mail. Web. Mail. Mail. Web. Web. Mail. Mail.
www.tsr-as.dk www.tsr-as.dk tsr@tsr-as.dk www.tsr-as.dk tsr@tsr-as.dk tsr@tsr-as.dk www.tsr-as.dk www.tsr-as.dk tsr@tsr-as.dk tsr@tsr-as.dk
FiskerBladet / 10·2010
27
Afsender â&#x20AC;&#x201C; FiskerBladet ApS â&#x20AC;&#x201C; Postboks 11 â&#x20AC;&#x201C; 6701 Esbjerg
Magasinpost UMM ID-nr.42188
:$-3,=,(0.>?@A( :BC(80D(E*3( "2,$1*F4-G,&"-5( HI('*GJ5(,K1*L"%-( M(#"43L$&#*%
!"#$%&'()#*+,%"-&+'(./0
. UKROW Â&#x2021; 3 2 %R[ Â&#x2021; '. $DOERUJ 62 3KRQH Â&#x2021; )D[ ( PDLO LQIR#SRODULV DV GN Â&#x2021; ZZZ SRODULV DV GN
)1*-2%"34+*%*,5(( 67800(9.:;)<