54. ÅRGANG · NOVEMBER 2010 NR. 11
MAGASINET FOR NORDISK FISKERI OG FISKEINDUSTRI
Ny teknologi gav brændstofbesparelse
Sikkerhedsarbejde bærer frugt Underlige fisk i farvandet
NARROWBAND TRÅLØJE FRA MARPORT
VOLVO PENTA GIVER DIG 100 ÅR MED MOTORUDVIKLING
— OGSÅ VELEGNET TIL TOBIS
Volvo Penta har udviklet og produceret marinemotorer i mere end 100 år. Det har gjort os til verdens største motorleverandør af marinemotorer, noget du, som kunde, vil mærke. Vores lange erfaring er din sikkerhed. Vi er her for at du skal kunne udføre dit job smertefrit, uanset vejrforhold. Stol på 100 års erfaring. Stol på Volvo Penta. Volvo Penta, professionelt servicecenter i Danmark: JL Skibsservice A/S Phone: +45 98 48 00 32 Fax: +45 98 48 01 10 Email: jl.skibsservice@strandby.dk Web: www.jl.strandby.dk
Petersen & Sørensen Motorværksted A/S Phone: +45 62 21 21 09 Fax: +45 62 22 45 86 Email: p-s@p-s.dk Web: www.p-s.dk Besøg gerne www.volvopenta.com for yderligere information.
Seamaster ApS · Vesterhavsgade 133 · 6700 Esbjerg Tlf 75 12 04 44 · www.sea-master.dk
Marstal Navigations-q
11/01/04
23:16
Side 1
Søfartsuddannelser HF-Søfart
Sætteskipper
Kystskipper
Skibsfører
Styrmand
Efteruddannelse
Marstal Navigationsskole Skolen som ikke bare simulerer Tlf. 62 53 10 75 · www.marnav.dk 2
FiskerBladet / 1 1 ·2010
fiskerbladet 11.2010 MAGASINET FOR NORDISK FISKERI OG FISKEINDUSTRI
54. ÅRGANG · NOVEMBER 2010 NR. 11
Ny teknologi gav brændstofbesparelse
Indhold
4 Leder: Kan klimaforandringer gavne fiskeriet
Sikkerhedsarbejde bærer frugt Underlige fisk i farvandet
5 Skagen søsætter Århundredets Skipperskole
FiskerBladet
Den direkte vej til styrehuset i den danske fiskerflåde
6 Nyheder
Danmarks ældste og eneste landsdækkende uafhængige fagblad til erhvervsfiskere, virksomheder og institutioner indenfor branchen, skipperskoler, offentlige myndigheder og samtlige registrerede fiskefartøjer over 5 tons. Postomdeles i hele Danmark samt Færøerne og Grønland i et oplag på 6.000.
8 Kontant støtte til innovation 10 Ny motor sparer diesel for fiskeskipper 12 Sikkerhedsarbejde bærer frugt
ISSN 196-4194
14 Nye fiskearter kan give gevinst
Udkommer hver måned undtagen januar og juli
Redaktion / redaktionelle medarbejdere
16 Maritimt Focus
Edmund Jacobsen (Ansvarshavende redaktør) edmund@fiskerbladet.dk Tlf.: 22 10 86 99
18 Stor optimisme i Chile
Karen Sloth Journalist karen@fiskerbladet.dk Tlf.: 76 10 93 00
20 Vestkysthavne søger større indflydelse
Annoncer
22 Hvad blev der af Esbjerg-fiskeriet?
Heidi Benn Laurberg hbl@rosendahls.dk Tlf.: 76 10 11 64
24 Sjældne tunfisk vækker interesse
Udgiver
FiskerBladet ApS.
Postboks 11 · 6701 Esbjerg Tlf.: 22 10 86 99 Grafisk produktion og tryk: Rosendahls Næste nummer: Udkommer i december Eftertryk kun tilladt efter skriftlig aftale med redaktionen
Vibevej 18-26 6705 Esbjerg Ø Tlf. 75 12 62 74
Vibevej 18-26 6705 Esbjerg Ø Tlf. 75 12 62 74
Fax 75 12 42 74 E-mail: info@danskventil.dk www.danskventil.dk
Bare det er ventiler - så er det os!
Vibevej 18-26 6705 Esbjerg Ø Tlf. 75 12 62 74
Fax 75 12 42 74 E-mail: info@danskventil.dk www.danskventil.dk
Fax 75 12 42 74 E-mail: info@danskventil.dk www.danskventil.dk
Bare det er ventiler - så er det os!
Bare det er ventiler - så er det os!
FiskerBladet / 11·2010
3
LEDER
Kan klimaforandringer gavne fiskeriet? Kære læser Alt er ikke som det plejer at være i de danske farvande. En masse nye gæster – i form af underfundige og eksotiske fisk – svømmer rundt derude, hvor der ellers kun plejede at være torsk, kuller og rødspætter. I stedet skal vi vænne os til nye og uvante betegnelser som sortmundet kutling, ansjoser, rygstribet pelamide og andre fiskenavne, som normalt bliver forbundet med sydligere himmelstrøg. Forholdene i de førhen så kølige danske farvande er nemlig ved at blive varmere. Og det betyder, at arter, som for årtier tilbage aldrig ville kunne overleve igennem længere tid i danske farvande, nu trives og ligefrem yngler. Længe har der været bekymring over, hvad den globale opvarmning kunne føre med sig af negative konsekvenser for de arter, der normalt hører hjemme i farvandene omkring Danmark. At klimaforandringerne vil påvirke livet i havene kan der næppe herske tvivl om. Der er utvivlsomt arter, der vil søge væk - måske mod nord mod køligere himmelstrøg, mens andre i hele taget får svært ved at klare overlevelseskampen. Men i takt med, at nogle arter siger farvel og tak for denne gang, så vandrer nye ind. Den skepsis og bekymring, som fiskere og videnskabsfolk har i relation til dette
fænomen, er ganske forståelig. Men er det hele skidt? Hvad nu hvis der findes en klimaforandrings-dividende. At klimaforandringerne på visse områder ligefrem kan gavne fiskeriet? I en artikel i denne udgave af FiskerBladet kan du læse om de erfaringer, som biolog Henrik Carl fra Statens Naturhistoriske Museum og Peter Rask Møller fra DTU Aqua – samt virksomheden Krog Consult – har gjort sig i forbindelse med deres arbejde. De to samarbejder nemlig om at registrere saltvandsfisk – et arbejde der gerne skulle munde ud i et atlas over de danske fiskearter. Henrik Carl nævner tunfisken som et godt eksempel på en fiskeart, som er højt anset og en dyr spisefisk. Det samme er gældende for havbrasen. Naturen har en enestående evne til at tilpasse sig forandringer. Og her er klimaforandringerne ingen undtagelse. Skulle varmere klima medføre en større udskiftning af fiskearter i de h hjemlige farvande, så er det måske ikke nogen katastrofe. For fiskerne handler det også om at tilpasse sig. God læselyst! Edmund Jacobsen Redaktør
NÆSTE NUMMER AF FISKERBLADET
I næste nummer af FiskerBladet, som udkommer i uge 50 sætter vi fokus på Julenummer Hør nærmere om de forbedrede annonceringsmuligheder ved at kontakte annoncekonsulent Heidi Benn Laurberg på tlf. 76 10 11 64 eller send en mail på hbl@rosendahls.dk – vi har annoncedeadline 26. november. FiskerBladets redaktion modtager desuden gerne tip om gode historier fra læsere og annoncører. Henvendelse kan ske til redaktør Edmund Jacobsen på tlf. 22 10 86 99 eller send en mail på edmund@fiskerbladet.dk På hjemmesiden www.fiskerbladet.dk finder du desuden de seneste nyheder fra fiskeriet samt informationer om FiskerBladets gode annonceringsmuligheder.
4
FiskerBladet / 1 1 ·2010
Skagen søsætter Århundredets Skipperskole Skagen Skipperskole kommer fra 2011 til at danne ramme om fremtidens maritime uddannelser og bliver et markant vartegn for Skagen fra både land- og vandsiden Efter en lang sejltur med store bølger er det med stolthed, at Skagen Skipperskole nu nærmer sig målet om opførelse af Århundredets Skipperskole. Et enigt dommerudvalg bestående af skolens bestyrelse og personale samt en række højt kvalificerede eksperter har udvalgt et spændende vinderprojekt i totalentreprisekonkurrencen. Totalentreprenøren Raunstrup, arkitektfirmaet AART Architects og ingeniørfirmaet Alectia står bag vinderforslaget, der afspejler Skagens maritime historie og danner ramme om fremtidens uddannelse af skippere og styrmænd til fisker- og handelsflåden. Markant vartegn for Skagen
Med sine 2.515 kvadratmeter og sin placering på Skagens havnefront sætter den nye Skagen Skipperskole et markant præg på byen. Designet af bygningen tager udgangspunkt i de tre elementer havet, skibet og navigationen, der alle er nært forbundet til søfart, og med sine skulpturelle linjer bliver bygningen et iøjnefaldende pejlemærke fra både land- og vandsiden. – Skagen Skipperskole bliver et byggeri, der på en gang signalerer noget maritimt
såvel som visdom, tryghed og imødekommenhed. Samtidig bliver den nye skipperskole et markant vartegn for byen, når man kommer fra søvejen, understreger formanden for Skagen Skipperskole, Carl Jesper Hermansen.
Skagen Skipperskole bliver et byggeri, der på en gang signalerer noget maritimt såvel som visdom, tryghed og imødekommenhed Den nye skole udnytter den storslåede udsigt over vandet i kraft af den syd- og sydvestvendte glasfacade og det udstrakte altanforløb, der som et skibsdæk omfavner førstesalen mod syd og sydvest. Facaderne er udført i beton og beklædt med hvide glasflader, der afspejler skibets udstrakte flader og skaber et lyst, nordisk udtryk. Et hav af bidragsydere
Søfartsstyrelsen, lokale pengeinstitutter, fiskeriorganisationer, enkelte redere og det politiske system med Finansudvalget i spidsen har bidraget til finansieringen af byggeriet. Takket være støtte fra EU via Den Europæiske Fond for Regionaludvik-
ling og den danske stat vajer Dannebrog og EU-flaget desuden side om side, idet midler fra Vækstforum Nordjylland har gjort byggeriet muligt. En særlig tak skal også lyde til Skagen Uddannelses og Udviklingscenter, som har bistået i hele forberedelsesfasen. – Nu ser vi fremad, ud over stævnen og glæder os til at opføre et maritimt videncenter, der bliver en fryd for øjet, fortæller Carl Jesper Hermansen. Raunstrup går i gang med projektering af byggeriet i november, og det første spadestik bliver taget den 20. december 2010. Skagen Skipperskole forventes at stå klar til indvielse i november 2011, hvor landets ypperste vil deltage i indvielsen af Århundredets Skipperskole.
FAKTA OM SKAGEN SKIPPERSKOLS Bygherre: Skagen Skipperskole Totalentreprenør: Raunstrup A/S Arkitektfirma: AART Architects A/S Ingeniørfirma: Alectia A/S Byggesum: 32,875 mio. (excl. moms) Aflevering: november 2011 Kilde: Skagen Skipperskole
Den nye skipperskole bliver et markant vartegn for Skagen, når man kommer fra søvejen. Grafik: Skagen Skipperskole
FiskerBladet / 11·2010
5
NYHEDER NYHEDER NYHE
Sunde fiskeretter i fokus Det er formålet med projektet som EU’s Regionalfond har netop bevilget halvanden million kroner til projektet “Nordjyske fisk med Oplevelse”. Formålet med projektet er at øge tilgængeligheden af sunde retter med fisk – De sunde fiskeretter skal være lette at få fat på i forlystelsesparker og andre turistattraktioner, hos gadekøkkener og også under rejse
Nordjysk viden til verden
Ulrik Jes Hansen kan glæde sig over valget af en tilværelse som selvstændigt praktiserende videnskabsmand og rådgiver er bæredygtigt. Den mangeårige forsker i fangst-teknologi på Nordsøen Forskerpark i Hirtshals grundlagde for et år siden eget firma, CATch-Fish, med domicil hjemme i Mygdal. Nu har han været vært, arrangør og underviser på sit første internationale kursus i fangst-teknologi i eget regi. 19 deltagere deltog, heraf fem europæere, kun en enkelt dansker. Nordjyske
Flere penge fra havet
Der har været fremgang for torskefiskeriet i Østersøen i de første otte måneder af i år sammenlignet med samme periode i fjor. Priserne, som fiskerne har fået for deres landede torsk, har dog stort set været uforandrede, men større mængder har givet flere penge. I Østersøen steg landingerne med 12 procent og bruttoindtjeningen steg med 13 procent til 113 mio. kr. i årets første otte måneder, viser tal fra Fiskeridirektoratet. Gennemsnitsafregningen til fiskerne var dog kun på 9,27 kr. kiloet eller en procent mere end i samme periode i 2009. Bornholms Tidende
6
FiskerBladet / 1 1 ·2010
til de nordjyske attraktioner. “- Vi vil giver det nordjyske fiskerierhverv mulighed for at mødes med designere, forskere, kokke og ernæringseksperter, så de i fællesskab kan specialisere sig og lave radikal innovation inden for både markedsføring og produktudvikling, siger projektleder, lektor Anne Marie Fisker. Aalborg Universitet
Fiskekuttere i fremgang
Faldet i antallet af fiskekuttere på Bornholm er bremset op, og sidste år var der ligefrem en lille fremgang. Det oplyser formanden for Bornholms og Christiansøs Fiskeriforening, Thomas Thomsen. For nogle år siden fik fiskerne mulighed for at købe og sælge torskekvoter til hinanden, og det medførte en halvering af den bornholmske fiskerflåde inden for et år. Siden er antallet stabiliseret, og sidste år var der en fremgang til 55 fartøjer over 5 bruttoregistertons: – Det er blandt andet et udtryk for, at handlen med kvoter har fundet sit leje. De, der ville væk, er væk – og de, der ville købe, har købt, siger Thomas Thomsen. DR
Norsk tænketank tænker tanker om fremtidens havbrug
Marine Harvest, Nofima, Sintef og andre gode kræfter har sat sig sammen i en tænketank for at gennemdrøfte ønsker og muligheder for fremtidens opdræt til havs. Tanken er ikke færdig med tænkearbejdet, men har været omkring den løsningsmulighed der hedder ‘flydende lukkede anlæg’. AquaCircle
EDER NYHEDER NYHEDER Fiskere fangede kæmpe-ål
Hos Havnens Fiskehus, ved lystbådehavnen i Århus, har man fået en bemærkelsesværdig fangst.De har modtaget en kæmpestor havål, som er fanget i Nordsøen. Ålen måler næsten to meter og vejer 25 kg: – De ål, vi normalt ryger her, er på 500600 gram,” fortæller indehaver Anders Andreasen. jp århus
Totalfredning i Østersøen
Østersøen er igen i Greenpeaces søgelys. Miljøorganisationen har udgivet en ny rapport om verdenshavenes tilstand, og her peges der på, at en totalfredning af flere områder er nødvendig for at bevare livet i havene. Af et kort over Østersøen og Nordsøen fremgår det, at Greenpeace blandt andet vil frede et stort område øst og nordøst for Bornholm, som blandt andet inkluderer Bornholmergattet. Der er også ønske om at frede et område syd for øen, tæt på den tyske østkyst. Greenpeaces rapport udkommer netop i dag, hvor den danske regerings planer for at beskytte havene sendes i offentlig høring. Læs rapporten her: http://www.greenpeace.org/raw/content/ denmark/press/rapporter-og-dokumenter/emergency-oceans-rescue-plan.pdf DR
Gilleleje-fiskere anmeldt
Fiskeridirektoratet har valgt at anmelde fem Gilleleje-fiskere for ulovligt fiskeri i området i det sydlige Kattegat og Øresund, der er lukket for fiskeri. Det skriver Ritzau torsdag. Direktoratet har lagt et materiale frem, der blandt andet bygger på det materiale, som Greenpeace i sommer samlede ind ved ulovligt anbragte GPS-trackere på kutterne. Fiskeridirektoratet og anklagemyndigheden drøftede fredag, hvilke beviser der skal til, hvis en fisker skal dømmes for ulovligt fiskeri. Nordkysten
Nu også økologisk sushi i Århus Fiskerimessen Polar Fish overraskede Bekymringen for en bundfrossen økonomi i det grønlandske fiskeri var gjort til skamme, da arrangørerne fra Aalborg Kongres & Kultur Center gjorde resultatet op efter dette års fiskerimesse i Sisimiut i Grønland, Polar Fish 2010. Mod forventning blev der handlet livligt med både fiskekuttere og udstyr til ski-
be under messen. 1550 besøgende gæstede Polar Fish, et besøgstal på niveau med de seneste messer. Og en endnu mere positiv overraskelse var det, at de 55 udstillere fra otte nationer havde en livlig omsætning, der af planlæggerne er vurderet til en værdi på cirka 20 millioner kroner. Nordjyske
Sushi-restauranterne skyder fortsat op i Århus, som nu har vel over 15 udbydere af den berømte fiskeret. Som den første sushikæde i Danmark har Karma Sushi, der har take-away butik i Banegårdsgade i Århus, nu også taget økologisk ørred på menukortet: Vi har taget de danske økologiske fisk ind for at få et rigtig lækkert kvalitetsprodukt, siger Anna Zehngraff, take-away chef i Karma Sushi kæden. Stiften.dk
Fiskeridirektoratet flytter
Fiskeridirektoratets centrale del flytter fra Nyropsgade og med virkning fra mandag den 11. oktober 2010 vil adressen være: Fiskeridirektoratet Dahlerups Pakhus Langelinie Allé 7, 2100 København Ø Fiskeridirektoratet
Læs de seneste nyheder på www.fiskerbladet.dk FiskerBladet / 11·2010
7
Kontant støtte til innovation Fra 1. november 2010 er det muligt at søge til skud til at afprøve og videreudvikle fangstkvoteforvaltning under ordningen for tilskud til FÌlles Initiativer inden for fiskeri- og akvakultursektoren
Ansøgninger skal vedrøre fuld dokumentation i dansk fiskeri i relation til afprøvning af fangst-kvoteforvaltning i Danmark. Projekterne skal videreudvikle og afprøve fangstkvoteforvaltning i dansk fiskeri ved anvendelse af elektroniske moniteringssystemer. Projekter i indsatsomrüdet skal bygge videre pü erfaringer fra de pilotprojekter, som er gennemført pü omrüdet i 2009 og 2010. Aktiviteterne omfatter büde afprøvning af udstyret i fiskeriet, indsamling og analyse af data, formidling af viden samt vurdering af den videre anvendelse af forvaltningsmodellen.
Udgifter kan dĂŚkkes
Inden for rammerne af projektet skal der vÌre mulighed for at dÌkke en del af udgifterne til udstyr om bord pü de fartøjer, der deltager. Der vil vÌre krav om, at fartøjerne egenfinansierer en del af udgifterne. Det forventes, at der afsÌttes en indikativ ramme til indsatsomrüdet pü 4 millioner kroner samt en EU-ramme pü 2 millioner kroner, som forudsÌtter, at ansøger har tilvejebragt anden offentlig medfinansiering svarende til det ansøgte EU-tilskud. Tilskuddet fra FødevareErhverv kan udgøre op til 100 procent af de tilskudsberettigede udgifter. Hvis ansøger har tilRev Erik Bonde-q
6YHMVWH NRQVWUXNWLRQHU L VWnO RJ DOXPLQLXP 2PE\JQLQJ RJ VNLEVVHNWLRQHU
NICON INDUSTRIES A/S 6DQGKROP + )UHGHULNVKDYQ ZZZ QLFRQ LQGXVWULHV FRP
8
FiskerBladet / 1 1 ¡2010
vejebragt anden offentlig medfinansiering til finansiering af projektet, kan tilskuddet fra FødevareErhverv udgøre op til 50 procent af de tilskudsberettigede udgifter. Tildeling af midler til indsatsomrĂĽdet sker med forbehold for, at der trĂŚffes beslutning herom efter vedtagelse af finansloven for 2011. Der vil tidligst kunne trĂŚffes afgørelse om tilsagn til ansøgerne i 2011, nĂĽr der foreligger en bevilling. UdvĂŚlgelseskriterier vil vĂŚre de samme som for “FĂŚlles Initiativerâ€? i 2010.
Kilde: FødevareErhverv 05/08/05
Erik Bonde
9:49
Side 1
5HJLVWUHUHW 5HYLVRU )55
9HQÂĄYHM 7K\ERUÂĄQ +DYQ 7HOHIRQ 7HOHID[ ( PDLO HULN#HULNERQGH GN ZZZ HULNERQGH GN
De projekter, som der nu skal ydes støtte til, skal videreudvikle og afprøve fangstkvoteforvaltning i dansk fiskeri ved anvendelse af elektroniske moniteringssystemer. Projekter i indsatsomrüdet skal bygge videre pü erfaringer fra de pilotprojekter, som er gennemført pü omrüdet i 2009 og 2010. Arkivfoto: Edmund Jacobsen
FISKERIUDVIKLINGSPROGRAMMET Indsatsomrüdet er en del af det danske fiskeriudviklingsprogram, som medfinansieres af den EuropÌiske Fiskerifond (EFF). Det overordnende mül for EFF-programmet er at skabe rammerne for det størst mulige vedvarende udbytte af den danske fiskeri- og akvakultursektor, hvor ressourcerne udnyttes under hensynstagen til bÌredygtighed og regional udvikling.
SĂ…DAN SĂ˜GER DU Ansøgningsperioden er fra 1. november til 31. december 2010. Ansøgere gøres opmĂŚrksom pĂĽ, at indsatsomrĂĽdet alene vedrører projekter om fangstkvoteforvaltning. Ă˜vrige indsatsomrĂĽder for 2011 vil blive udmeldt i begyndelsen af 2011. Ansøgningsskema fĂĽs ved henvendelse til FødevareErhverv eller via FødevareErhvervs hjemmeside fra 29. oktober. Ansøgning indsendes til Udviklingsstøttekontoret, FødevareErhverv, Nyropsgade 30, 1780 KøbenHundested Propeller havn 20/11/03 20:28 Side 1 V.
- pumper til alle formĂĽl Stort lager af pumper og reservedele... Levering fra dag til dag! IMPORTĂ˜R I DANMARK: $PMVNCVT .BSJOF " 4 t 5FMFGPO t & NBJM DPMVNCVT!DPMVNCVT NBSJOF EL
Stadionvej 4 ¡ DK-3390 Hundested ¡ Denmark ¡ Tel. +45 47 93 71 17 ¡ Fax +45 47 93 99 02 E-mail: hundested@hundestedpropeller.dk ¡ www.hundestedpropeller.dk
FiskerBladet / 11¡2010
9
Ny motor sparer diesel for fiskeskipper En ny elektronisk styret fremdriftsmotor har været en god investering for Ejner Thomassen i Bønnerup.
En besparelse på 35.000 liter dieselolie om året. Det er en besparelse, der er til at tage og føle på, og som pynter godt på bundlinjens tal. For fiskeskipper Ejner Thomassen er det imidlertid også de klare fakta, når værdien af hans nye Scania motor skal gøres op. Han bor i Kolind på Djursland og fisker primært jomfruhummere i Kattegat med kutteren RS 151 “Ejca”, der er hjemmehørende i Bønnerup. Han skiftede for et par år siden kutterens gamle motor ud med en ny 12-liters Scania med elektronisk motorstyring, og det har givet kontant pote. – Vi bruger vel omkring 700-800 liter diesel i døgnet, når vi slæber – alt efter vejret og bundforholdene. Med den gamle motor løb det op i ca. 175.000 liter om året, hvor vi nu kan nøjes med ca. 140.000 liter. Dog med den tilføjelse, at vi også har haft 20 fiskedage færre, siger
Ejner Thomassen. Den nye Scania motor blev leveret af Nordhavn A/S i Randers og bygget ind i kutteren af smedemester Villum Gregersen i Gjerrild mellem Bønnerup og Grenaa. – Jeg kan kun sige, at det her virkeligt har kunnet betale sig. Ud over besparelserne i diesel har maskinen også givet 1530% mere trækkraft, siger Ejner Thomassen. En vandtæt løsning
Hos Nordhavn er salgschef Jørk Rudolph heller ikke bange for at kalde valget, af den for fiskeren, nye 12-liters Scania motor for en vandtæt løsning. – Den sparer brændstof og er servicevenlig. Så selv om den måske er lidt dyrere i indkøb end så mange andre, så tjener det sig ind via de lavere omkostninger. Med en levetid på måske en halv snes år vil
jeg vurdere, at den har tjent sig selv ind på to-tre år. Resten er ren gevinst, siger han. En anden fordel er, at motoren kan skræddersys til det enkelte fartøj, og samtidig har kunden leveringssikkerhed og adgang til en helt unik servicepakke. – Motoren fungerer også optimalt brændstoføkonomisk ved både fuld- og del last, og det er måske bl.a. derfor, den er så populær hos vores kunder i både ind- og udland, siger Jørk Rudolph. Scania motorerne bruges primært i lastbiler og busser i stort styktal men har også bred anvendelse i færger, lodsbåde, fiskeskibe og andre erhvervsfartøjer, der har gavn af det lave brændstofforbrug. – Scania er jo et godt, stabilt og anerkendt mærke. Teknologien er gennemprøvet og lever også op til IMO-2-emissionskravene, siger han. Af Karen Slot
Den nye Scania motor blev leveret af Nordstrand A/S i Randers og bygget ind i kutteren af smedemester Villum Gregersen i Gjerrild mellem Bønnerup og Grenaa.
10 FiskerBladet / 1 1 ·2010
– Vi bruger vel omkring 700800 liter diesel i døgnet, når vi slæber – alt efter vejret og bundforholdene Ejnar Thomassen
Trækkraften er helt i top, når RS 151 ”Ejca” står til søs på fiskeri efter jomfruhummere. Desuden sparer den nye, computerstyrede motor masser af diesel. Foto: www.maritimebilleder.dk
Mogens Hjermitslev Tlf.: 40 18 58 25
Jesper Hjermitslev Tlf.: 26 25 68 25
Nordvestkajen 27 - 9850 Hirtshals - Tlf. 98 94 58 25 - Fax 98 94 58 74 E-mail: info@tormotrawl.dk - www.tormotrawl.dk
FiskerBladet / 11·2010
11
Sikkerhedsarbejde bærer frugt Fiskeriets Arbejdsmiljøråd hjælper erhvervet med at skabe sikre arbejdspladser og bedre miljø
Hårdt arbejde døgnet rundt i al slags vejr og med et gulv, der hele tiden bevæger sig. Fiskeriet har aldrig været et erhverv for tøsedrenge, og det er da heller ikke alle, der gennem tiderne er kommet hjem igen i god behold. Til gengæld har sikkerhed og godt arbejdsmiljø aldrig tidligere været vægtet så højt som i dag, og det afspejler sig da også i statistikkerne, selv om erhvervet stadig er risikobetonet.
– Mange af erhvervets tunge løft er forsvundet i de senere år, hvor ny teknik og teknologi er rykket om bord på skibene. – Mange ting spiller ind. Bedre og større skibe, uddannelse, ny teknik om bord og lovgivning har dels mindsket risikoen for ulykker og dels skabt et bedre arbejdsmiljø, hvor færre får skader eller nedslides,
siger direktør Flemming Nygaard Christensen fra Fiskeriets Arbejdsmiljøråds (F.A.R.) hovedkontor på Esbjerg Havn. Rådet har siden oprettelsen i 1994 været en vigtig medspiller, når fiskerne skulle sikres bedre og sikrere arbejdsforhold, og F.A.R. har vist sin eksistensberettigelse, hvad mange af erhvervets udøvere har mærket, hvad enten de fisker på fuld tid eller er bierhvervsfiskere. Nødguide til erhvervet
Sikkerheden er det dominerende arbejdsområde for F.A.R., og sikkerhedspakken, som alle fiskere har fået, indeholder en nødguide, der kort og klart fortæller, hvad man skal gøre i tilfælde af forlis, ved evakuering, brand og mand over bord, samt hvordan man hjælper ved underafkøling. Desuden indeholder den tjeklister over, hvad man skal se efter, inden afgangen fra havnen samt en pjece om ergonomi, støj og vibrationer.
Sikkerheden er det dominerende arbejdsområde for F.A.R., og sikkerhedspakken, som alle fiskere har fået, indeholder en nødguide, der kort og klart fortæller, hvad man skal gøre i tilfælde af forlis. Arkivfoto.
12 FiskerBladet / 1 1 ·2010
– Mange af erhvervets tunge løft er forsvundet i de senere år, hvor ny teknik og teknologi er rykket om bord på skibene, men der er dog nogle tilbage, og det er vigtigt at løfte rigtigt. Både stående og siddende arbejde kan også give belastninger, men ved at indrette arbejdspladsen rigtigt og følge nogle få, men gode råd kan man begrænse eller undgå den nedslidning eller de arbejdsskader, der ellers har plaget erhvervet, siger Flemming Nygaard Christensen. Støj kan nedbringes
Men indsatsområderne spænder vidt – fra sikkerhed om bord over bedre arbejdsmiljø til sociale tiltag og tiltag, der sparer erhvervet for både penge og besvær. Glid- og faldulykker er almindelige på en arbejdsplads, der altid er i bevægelse, men mange kan undgås med effektiv skridsikring, etablering af gelændere osv. Støj kan også være en plage, men efter-
isolering kan nedbringe den, og høreværn kan hjælpe mange. F.A.R. har i øvrigt udgivet en håndbog om støjløsningsmodeller i fiskeskibe. Den er god at hente inspiration i. Støjbekæmpelse handler i høj grad om at mindske vibrationerne. Det kan f.eks. gøres ved at fordele last og udstyr bedre, elastisk understøttelse af motorer og ikke mindst god vedligeholdelse af de maskindele, der skaber vibrationerne. Tager film til hjælp
“F.A.R. hjælper” er en film, hvor fiskere fortæller om den hjælp, de har fået af rådet til at øge sikkerheden og bedre arbejdsmiljøet om bord.
– Fiskeriet er blevet mere sikkert med færre uheld og ulykker samt et langt bedre arbejdsmiljø. Andre film er “Væltepeter til søs” om korrekt stabilitet på skibet, så forlis og tab af liv kan undgås. “Hvor er flåden og fornuften” fortæller om vigtigheden af korrekt monteret redningsudstyr og undervisning i brugen af det. “Optagelse af bjergning af overbordfaldne personer fra fiskefartøjer” er en analyse og afprøvning af ni bjergningsredskaber. Det har desuden resulteret i en rapport, der afvejer fordele og ulemper ved de forskellige redskaber. Ligesom nødguiden og håndbogen om støj kan filmene fås ved henvendelse til F.A.R. Love man kan leve med
Rådet er også med ved afprøvning af red-
Sikkerhed og godt arbejdsmiljø aldrig tidligere været vægtet så højt som i dag af fiskeriet, og det afspejler sig da også i statistikkerne, selv om erhvervet stadig er risikobetonet.
ningsudstyr og kampagner om vigtigheden af den rigtige brug. – Det er jo ikke nok at have redningsveste om bord. De skal også bruges, og man skal vide, hvordan sikkerhedsudstyr bruges rigtigt, siger Flemming Nygaard Christensen. En kampagne for og en markedsanalyse af flydedragter er også blevet søsat med hjælp fra F.A.R., som også har medvirket til udvikling af en kedeldragt og en gummibluse med indbygget redningsvest. Kampagner for mand over bord-udstyr, montering af hydrostatiske udløsere, redningsflåder osv. er andre indsatsområder. – Desuden har vi en vigtig mission som sparringspartner ved ny lovgivning. F.A.R. har den faglige og saglige indsigt, så lovene bliver til at leve med i fiskernes hverdag, siger han. – På den måde var F.A.R. bl.a. med til at få fritaget de helt små både fra at skulle have flåder om bord på den del, der fisker i beskyttede farvandsområder. Det reddede meget jollefiskeri, siger han. Dyre eftersyn
– Nu har vi desuden været med til at ændre serviceintervallet samt tilladelsen til brug af en billigere redningsflåde på far-
tøjer under 12 meter, som fisker under 25 sømil fra land. Mange mindre fartøjer havde ønsket intervallet op fra et år til tre år. Slutresultatet blev to år. En klar forbedring, da det årlige serviceeftersyn typisk koster op til 6000 kr. på de flåder, som denne fartøjskategori indtil for nyligt har haft krav om at skulle være udrustet med, siger Flemming Nygaard Christensen. Også socialt står rådet erhvervet bi – eksempelvis med gode råd om orden i papirerne og økonomien i papirløse forhold, hvis uheldet er ude, ligesom F.A.R. tilbyder krisehjælp i ulykkestilfælde. – Så alle erhvervets udøvere får fuld valuta for det årlige bidrag pr. mand. Fiskeriet er blevet mere sikkert med færre uheld og ulykker samt et langt bedre arbejdsmiljø, så risikoen for arbejdsskader og nedslidning er mindsket, siger han. – Som eksempel kan nævnes, at vi, i den tid vi har eksisteret, har været medvirkende til at ulykkesraten på anmeldepligtige arbejdsulykker er faldet fra er faldet fra 33,7 til 10,6 pr. 1000 fiskere alene i årene 2001 til og med 2008, tilføjer Flemming Nygaard Christensen. Af Karen Sloth
FiskerBladet / 11·2010
13
Nye fiskearter kan give gevinst Alle fiskearter i de danske farvande kortlægges, og flere, sydlige gæster er måske kommet for at blive
Inden for det seneste par måneder er hundredvis af tunfisk trukket på land af fiskere, der ikke er forvænte med den slags fangster. Der er tale om en tun af arten rygstribet pelamide, der kan veje op til seks kg, og det var skagenfiskeren Poul Tvilling Jensen, der bragte de første otte ind til auktionen i Skagen, hvor de blev solgt. – Vi skønner, at en større flok er svømmet rundt om Skagen og ind i Kattegat. Da vi præsenterede nyheden fra Skagen i begyndelsen af september, havde vi i Fiskeatlasset 29 registreringer af arten – den seneste fra 1995, men ellers fra årene 1900-1965, så det er ikke nogen hyppig gæst i havene omkring Danmark.
– Et eller andet sker der i disse år, for vi ser flere og flere varmtvandselskende fisk.” Siden er der fanget i hundredvis – en enkelt helt nede ved Langeland. Tunen er udbredt i store dele af Atlanterhavet, og den yngler i Middelhavet og ved Marok-
Ansjoser fra Helsingør. Foto: Henrik Carl.
ko, siger biolog Henrik Carl fra Statens Naturhistoriske Museum (SNM). Han er sammen med projektleder Peter Rask Møller, SNM, og i samarbejde med DTU Aqua samt firmaet Krog Consult i gang med at registrere saltvandsfisk i danske farvande. Et projekt, der omkring 2013 skal munde ud i et atlas over arterne i Danmark.
Vil du vide mere om nye fisk og fangster i danske farvande, så gå ind på www.fiskeatlas.dk
Rygstribet pelamide. Foto: Henril Carl.
14 FiskerBladet / 1 1 ·2010
Fine spisefisk
Nogle af de nye fisk kan formentlig også blive af økonomisk betydning for fiskerierhvervet, hvis de dukker op i mængder, der er store nok. – Her er tunen et godt eksempel. Det er jo en fin og dyr spisefisk. Det samme gælder havbrasen, der også er fanget i danske farvande. Ikke i så store mængder, men den er dog solgt i kassevis efter fangster i Skagerrak, siger han. Men tun og havbrasen er kun to af flere gæster fra sydligere og lunere farvande, der i større antal er begyndt at optræde i danske farvande. Andre eksempler er ansjoser, som blev en uventet fangst i Øresund i sommer, og også sortmundet kutling breder sig eksplosivt, og selv om den ikke er kendt som spisefisk, så kan den muligvis blive af interesse for industrifiskeriet. – Vi kan jo ligeså godt udnytte de nye arter i stedet for blot at betragte dem som noget dårligt. Mange af gæsterne sydfra
spises jo med velbehag under deres hjemlige himmelstrøg, siger Henrik Carl. Sommergæster
Også den stribede mulle bliver mere og mere talrig. Den har flotte farver og skægtråde under hagen og endnu vigtigere – i Sydeuropa sælges den til høje priser.
– Vi kan jo ligeså godt udnytte de nye arter i stedet for blot at betragte dem som noget dårligt. En anden indvandrer er multen, der ganske vist har været kendt i farvandene siden 1800-tallet, men kun som gæst. Den er siden 1970’erne kommet for at blive. Formentlig yngler den også. – Flere af fiskene er dog kun sommergæster. Når havtemperaturen falder på denne årstid, går de enten til grunde, ellers også svømmer de væk, påpeger han.
Om det kun er varmere vandtemperaturer, der bringer de nye arter hertil, eller om det også er et udtryk for, at vi er blevet bedre til at registrere fiskene, kan han ikke sige med sikkerhed. Vil gerne kontaktes
– Men et eller andet sker der i disse år, for vi ser flere og flere varmtvandselskende fisk, fastslår Henrik Carl, der sammen med Peter Rask Møller tit er på farten for at se og fotografere, hvad fiskerne bringer på land. – I den forbindelse vil jeg gerne opfordre til, at man kontakter os, hvis man fanger noget usædvanligt. Henvendelser fra fiskerne er vigtige for registreringsarbejdet, og vi er ikke kun interesserede i eksotiske fangster. Vi vil også gerne høre om de mere almindelige arter, så vi kan få et fuldstændigt billede af arternes tilstedeværelse og fiskefaunaen omkring Danmark, understreger Henrik Carl.
Sortmundet kutling. Foto: Henrik Carl
Reparationer og Ombygninger Speciale: Komplette søpakningssystemer Fryselaster Ferskvandsanlæg. Dok kapacitet: 1500 ton længde: 65 m bredde: 14 m dybgang: 6 meter
HANSTHOLM NY FLYDEDOK A/S Professor Lundgrensgade 22, DK-7730 Hanstholm Telefon: +45 97 96 27 47 (Døgnvagt) - Fax: +45 97 96 28 48 E-mail: post@hanstholm-dock.dk - www.hanstholm-dock.dk
FiskerBladet / 11·2010
15
Maritimt Maritimt FOC Nexø Havn gør klar til stort byggeri
Nexø Havn på østkysten af Bornholm har nu fået tilladelse af kommunalbestyrelsen til at oprette et særligt udviklingsselskab, som kan sælge eller udleje et areal på 23.000 kvadratmeter. Det beretter flere lokale medier. Tidligere lå fiskefabrikken Nordfilet på de havnenære arealer, som ifølge en lokalplan med bebygges med 40 procent i op til fem etager. Bliver lokalplanen udnyttet fuldt ud, svarer det – med en byggepris på 20.000 kroner per kvadratmeter – til byggeri på op imod 200 millioner kroner. Erhvervsbladet
Blue Water bygger nyt i Esbjerg
TransportkoncernenBlue Water er vokset ud af lokalerne på adressen Trafikhavnskaj 11 i Esbjerg. De passer imidlertid perfekt til DONGs behov. DONG lejer sig ind i lokalerne til sommer 2011. Her bliver Blue Waters nye hovedkontor samtidig klar til indflytning. Det opføres af MT Højgaard. Blue Waters nye hovedkontor på 9.800 kvm. i seks etager opføres på adressen Trafikhavnskaj 7. Det var den adresse, selskabet flyttede til, blot et år efter, det i 1972 var etableret i Esbjerg Lufthavn. Det er MT Højgaard, der i hovedentreprise opfører byggeriet, som er tegnet af Ølgod Constructions med Niras som rådgivende ingeniører. Blue Water koncernen skal selv anvende fire af de seks etager, mens de to øverste etager ventes udlejer. MT Højgaard sikrede sig opgaven efter en licitation. Byggeriet hører til blandt de største igangværende projekter i Esbjerg. Transportmagasinet
Maritime planer druknet
Efter tre års intenst arbejde opgiver Limfjordens Maritime Fond nu planerne om at etablere et nyt maritimt center, “Limfjordens Levende Værft”, på havneområdet mellem Aalborg og Nørresundby. Ifølge bestyrelsesformand Erik B. Hansen er projektet strandet, fordi det ikke er lykkedes initiativtagerne at få anvist en egnet plads til et nyt træskibsværft. Og derfor har fonden valgt at opløse sig selv og skænke sin startkapital på 281.500 kr. til Utzon Centret. Pengene skal bruges til restaurering og vedligeholdelse af tre spidsgattere, som er tegnet af den verdensberømte arkitekt Jørn Utzons far, skibskonstruktør Aage Utzon Nordjyske
Ny afdeling af SubC Partner på Rømø Havn DFDS indgår havneaftale i Gøteborg
DFDS har med C. Ports formet et joint venture, som har indgået en 25-årig aftale med Göteborgs Hamn om drift af ro-ro-havneterminaler. DFDS ejer 65 procent af joint venturet, og C. Ports ejer de resterende 35 procent Gennem det fælles selskab har de to selskaber købt Älvsborg Ro/Ro AB for 48 millioner svenske kr. Børsen
16 FiskerBladet / 1 1 ·2010
SubC Partner og Rømø Havn har skrevet kontrakt om etableringen af en SubC Partner afdeling på Rømø Havn. SubC Partner, der er en projektorienteret dansk koncern med hovedaktiviteter indenfor olie-, gas- og vindindustrien, har underskrevet en aftale med Rømø Havn om leje af basefacilitet, med henblik på at kunne tilbyde serviceydelser til de virksomheder og energiselskaber, der skal anlægge og operere offshore vindmølleparker i den tyske sektor af Nordsøen. Skærbæk Avis
CUS Maritimt Maritimt Udslip fra færger skal undersøges
Der bygges nyt Hirtshals Havn
Tirsdag 26. oktober var der rejsegilde på den 400 kvadratmeter store rampebygning, som Hirtshals Havn er ved at opføre ved Kølepakhuset på Sildekajen i forbindelse med rederiet Smyril Lines etablering i Hirtshals. Indvielsestalen blev holdt af havnens tekniske chef, Peter Ydesen, som i talen lagde stor vægt på det gode samarbejde med håndværkere og teknikere, der har gjort det muligt at tage bygningen i brug allerede en måned efter Smyril Lines opstart i Hirtshals. Opførelsen af rampebygningen med i alt otte lastvognsramper giver sammen med forbedringer af det eksisterende Kølepakhus og lagerhal Smyril Blue Water tidssvarende pakhusfaciliteter på omkring 1.300 kvadratmeter, hvor såvel almindeligt stykgods som projektlaster kan håndteres. Teknisk chef, Peter Ydesen, sagde i forbindelse med rejsegildet, der foregik i et flot efterårsvejr: – Det er en meget koncentreret byggeproces. Projekteringen og udførelsen af byggearbejdet kører sideløbende, da tidsplanen ikke gør det muligt, at et færdigt projekt kan udarbejdes inden byggeriet skulle igangsættes. Selv om tidsplanen er meget presset, er der ikke gået på kompromis med kvaliteten af byggeriet og alle involverede har udvist meget stor samarbejdsvilje. Parallelt med opførelsen af den 400 kvadratmeter store rampebygning har Hirtshals påbegyndt arbejdet med at etablere opmarchpladser til over 200 løstrailere på NordsøTerminalen. Med de to bygge- og anlægsarbejder skaber Hirtshals Havn de rammer, som Smyril Line og Smyril Blue Water skal bruge for at optimere godstrafikken mellem Europa, Færøerne og Island. Inden for kortere tid vil der blive igangsat yderligere arbejder på spulefeltet således, at kapaciteten bliver udvidet og forholdene generelt forbedret i forhold til effektiviteten ved lastning og losning. Med disse udvidelser får godsfaciliteterne på Hirtshals Havn endnu et løft. Hirtshals Havn
Smyril Blue Water skaber arbejdspladser i Hirtshals
Efter at det færøske rederi Smyril Line har flyttet sit hovedkontor til Hirtshals, er der skabt 10 nye arbejdspladser i rederiets spedisionsfirma, Smyril Blue Water. På kontoret bliver der 14 ansatte i stedet for 4 ansatte. Smyril Blue Water, der er en del af Blue Water Gruppen, råder over 150 løstrailere, som bliver brugt til at transportere gods mellem Europa, Færøerne og Island. Transportmagasinet
Bornholms Regionskommune vil nu som miljømyndighed tage initiativ til at undersøge, om der skal iværksættes tiltag for at begrænse udslippet fra færgerne, når de ligger ved kaj i Rønne Havn. Det oplyser Anna Sofie Poulsen, Leder af Natur & Miljø i kommunen. Kommunen vil i første omgang indsamle yderligere information til brug for en vurdering af, hvordan sagen skal håndteres. – Vi vil tage kontakt til BornholmerFærgen og bede om oplysninger om eventuelle målinger, der allerede måtte være foretaget af røgen fra færgerne, og hvilke forholdsregler der er taget eller planlægges, skriver Anna Sofie Poulsen. tidende.dk
Gasledning på vej gennem dansk farvand
Lige nu er specialskibet “Castoro Sei” i færd med at lægge en af verdens længste naturgas-rørledninger til søs, den såkaldte Nord Stream naturgas-ledning, i Østersøen. Rørledningen skal sende milliarder af kubikmeter russisk naturgas fra de store felter i Sibirien til de energi-hungrende forbrugere i Nordeuropa og vil blandt andet sikre Danmark fortsatte forsyninger af naturgas, når vore egne felter i Nordsøen inden for få år løber tør. Gasledningen bliver 1200 km og vil løbe fra Vyborg, nord for Sct. Petersborg i Rusland til Lubmin på den tyske kyst, tæt ved Greifswald. Den første ledning ventes færdig til foråret. Den næste rørledning, som lægges parallelt med den første, ventes færdig i 2012. DR
FiskerBladet / 11·2010
17
Brugernes behov og krav til en satellittelefon af denne type, har været i fokus i forbindelse med udviklingen. IsatPhone Pro er den ultimative kombination af dækning, bedre batterikapacitet, robust design, pålideligt netværk, god talekvalitet, enkel anvendelse og konkurrencedygtige priser. IsatPhone P
Stor optimisme i Chile AQUA SUR-messen, der fandt sted fra 20. til 22. oktober, har været rigtig godt besøgt i år
Da den sluttede lørdag 22. oktober havde omkring 12.000 besøgende kigget forbi på messen, der betragtes som den vigtigste inden for akvakultur på den sydlige halvkugle. Det store besøgstal passer godt sammen med optimisme, man kan spore hos chilenerne; flere lakse- og ørredproducenter forventer at være på 50-60 pct. af deres maksimale kapacitet til marts 2011 og allerede nå tidligere tiders tal i løbet af sommeren. Godt fra start
13 danske udstillere inden for branchen deltog på en fællesstand, der var stablet på benene af Dansk Eksportforening. Michael Hansen fra Danish Fishing
18 FiskerBladet / 1 1 ·2010
Equipment Group, der er et netværk under Dansk Eksportforening, fortæller: “De danske udstillere har haft stor succes med at synliggøre deres virksomhed og deres produkt på et marked, hvor enkelte af dem hidtil har været ukendte.” Også virksomheder, der er godt kendt i Chile og omegn, har fået noget ud af messen.
Peru bliver det næste store eventyr inden for akvakultur, så det er derfor vigtigt at bevæge sig op i den region og synliggøre dansk ekspertise og know-how, så danskerne kan være med fra start” Michael Hansen
– Flere af de, der har arbejdet i mange år i denne del af verden, lukkede ordrer allerede på førstedagen, fortæller Michael Hansen. Og det på trods af, at førstedagen ellers ikke regnes for en dag, hvor der lukkes mange handler – for den dag er præget af besøg af borgmestre, ministre og andre politiske organisationer, og kaldes derfor blandt udstillerne for “den officielle dag”. Fremtidigt fokus på Peru
Den positive ånd blandt udstillerne i Chile har resulteret i, at Dansk Eksportforening og Den Danske Ambassade i Chile har lovet at kigge på mulighederne for at lave et lignende arrangement i Peru til marts 2011. – Man regner med, at Peru bliver det
Da Aqua Sur sluttede lørdag 22. oktober havde omkring 12.000 besøgende kigget forbi på messen.
Skagen Skipperskole Har du viljen – kender vi vejen
¾
Kystskipper / Fiskeskipper af 3. grad Start: Januar 2011
¾
Sætteskipper / Fiskeskipper af 1. grad Start: Januar 2011
¾
Maritimt Forberedelseskursus Start: April 2011
¾ Alle former for maritime radiokurser GMDSS
¾ SSO/CSO Kurser af 2 dages varighed ¾ ECDIS Kurser af 4 dages varighed * Hold i Thyborøn – tilmelding kan ske ved henvendelse til Thyborøn Havns Fiskeriforening på tlf. nr. 98 90 01 20
Bankvje 1 - 9990 Skagen - Danmark Tlf. (+45) 98 44 33 44 - Fax (+45) 96 79 15 15 e-mail: post@skipperskolen.dk www.skipperskolen.dk
næste store eventyr inden for akvakultur, så det er derfor vigtigt at bevæge sig op i den region og synliggøre dansk ekspertise og know-how, så danskerne kan være med fra start, konkluderer Michael Hansen, der selv deltog på AQUA SUR-messen. Kilde: Dansk Eksportforening
13 danske udstillere inden for branchen deltog på en fællesstand, der var stablet på benene af Dansk Eksportforening. FiskerBladet / 11·2010
19
Vestkysthavne søger større indflydelse De fem havne på Vestkysten – havnene i Skagen, Hirtshals, Hanstholm, Thyborøn og Hvide Sande – vil i større grad søge at påvirke de rammebetingelser som de store fiskerihavne skal drives under
Især er det væsentligt for havnene, at de får mulighed for at udnytte de potentialer de har i forhold til at deltage konstruktivt i udviklingen af den danske fiskerisektor. Med 75 procent af den fisk der landes i Danmark, mener de fem havne, at de bør udnytte den betydelige størrelse til at sikre indflydelse på udviklingen i havnesektoren blandt andet gennem brancheorganisationen “Danske Havne” og dermed på det danske samfund. Tidssvarende løsninger
På havnenes tiende årsmøde, der blev holdt i Hirtshals den 16. september lagde havnene især vægt på, at der i den nærmeste fremtid skal findes tidssvarende løsninger på to helt aktuelle forhold. Fiskerihavnene modtager årligt større mængder affald som fiskefartøjer har fi-
sket op på havet. Havnene og fiskeriet vil gerne bidrage til at holde havet rent, og derfor skal affaldet naturligvis i land, så det kan behandles korrekt. Havnene tager gerne imod affaldet og får det transporteret til affaldsstationer og forbrændingsanlæg. Derimod finder havnene det ikke rimeligt, at de også skal betale en affaldsafgift på 700-1.000 kr. på tons af det affald der hentes på havet, da det reelt ikke er produceret af hverken fiskere eller havne. Alene for en mindre havn som Hvide Sande Havn beløber behandlingsafgift og statsafgift sig til over 100.000 kr. om året. Affalds-problematikken
Næstformand Erik Flyvholm, Thyborøn Havn udtaler i den forbindelse: – Vi tager gerne imod affaldet og skal gerne sørge for at det bliver bortskaffet
Fiskerihavnene modtager årligt større mængder affald som fiskefartøjer har fisket op på havet. Det koster kassen i behandlingsafgift og statsafgift for en Havn som Thyborøn. Foto: Edmund Jacobsen.
20 FiskerBladet / 1 1 ·2010
korrekt, men det kan ikke være rimeligt, at vi også skal betale affaldsafgift, og dermed påtage os den samlede udgift for noget der i bund og grund er en samfundsopgave. Vi skal gerne bidrage med arbejdskraft og transport, men så bør staten også bidrage i form af at undlade at opkræve affaldsafgift. Der er jo ingen, der kan være interesserede i at affaldet bliver til havs, og derfor skal vi i fællesskab finde en løsning som er til gavn for alle og som er rimelig for alle, siger Erik Flyvholm Regler forhindrer udvikling
Fiskerihavnene har mulighed for at få EU-midler til medfinansiering af udviklingsprojekter, der kan styrke den danske fiskerisektor. EU-midlerne kommer fra den Europæiske FiskeriFond (EFF). Havnene begrænses dog i at udnytte udvik-
De fem havne – heriblandt Hirtshals Havn – vil i den kommende tid løbende styrke deres indflydelse på de rammer, hvorunder havnene drives.
lingsmidlerne, da Direktoratet for FødevareErhverv ikke har formuleret en bekendtgørelse, der beskriver hvordan midlerne skal tildeles. Det lyder således samstemmende fra de fem havne: – Dette betyder, at rent administrative forhold i Direktoratet for FødevareErhverv
forhindrer udvikling i den danske fiskerisektor, da havnene ikke kan få 50 procent medfinansiering fra EFF-ordningen. Konsekvensen er, at udviklingen går langsommere end der er mulighed for, samtidig med at den danske stat må sende penge retur til EU. Det virker ikke hensigtsmæssigt for det danske samfund, og især ikke i en
tid, hvor vi skal styrke os, der hvor vi kan. De fem havne vil i den kommende tid løbende styrke deres indflydelse på de rammer, hvorunder havnene drives, således at havnene kan fremvise resultater, når de fem havne holder sit næste årsmøde i Hvide Sande i september 2011. Kilde: Hirtshals Havn
Med 75 procent af den fisk der landes i Danmark, mener Skagen Havn og de andre fire vestkysthavne, at de bør udnytte den betydelige størrelse til at sikre indflydelse på udviklingen i havnesektoren. Foto: Edmund Jacobsen.
FiskerBladet / 11·2010
21
Hvad blev der af Esbjerg-fiskeriet? 3. del af en serie artikler om forandringer i fiskeriet fra Esbjerg i årene 1965-2005
Allerede fra slutningen af 1960’erne gjorde de lange fangstrejser efter sperling på Fladen Grund og tobis tæt ved den britiske østkyst det rationelt at bygge større fartøjer til industrifiskeriet. I årene frem til 1975 investeredes massivt i nye stålfartøjer, og senere, da det frem til 1985 var muligt at få EF-støtte til modernisering og nybygning af fiskefartøjer, sås i trawlerflåden en dramatisk effektivitetsforøgelse, som kulminerede i midten af 1980’erne, da ti nybyggede “supertrawlere” blev føjet til Esbjergs industrikutterflåde. Investeringerne i nye fartøjer, fiskesøgningsudstyr, hydraulik, større redskaber m.v. gjorde den enkelte trawler til en effektiv fiskemaskine, men effektivitetsforøgelsen førte også til øget afhængighed af høj omsætning, når fartøjerne og det nye grej skulle tjene sig ind igen. Dette var med til at gøre det mere attraktivt for fiskere at søge hyre om bord i de store fartøjer, da disses høje aktivitetsniveau medførte flere fiskedage og dermed generelt højere lønninger for hele besætningen. Rationalisering udeblev
Den rationalisering, som fandt sted i in“HVAD BLEV DER AF ESBJERG-FISKERIET?” var titlen på en særudstilling, som kunne opleves på Fiskeri- og Søfartsmuseet i 2005. Artiklen er en uddybning af de temaer, som blev behandlet i udstillingen. Artiklen blev oprindeligt bragt i Sjæk’len 2004. Årbog for Fiskeri- og Søfartsmuseet, Saltvandsakvariet i Esbjerg, Esbjerg. Artiklerne er skrevet af Søren Byskov, inspektør på Fiskeri- og Søfartsmuseet i Esbjerg. Edmund Jacobsen har redigeret for FiskerBladet.
22 FiskerBladet / 1 1 ·2010
dustrifiskeriet i form af større fartøjer med større indtjeningsevne, bidrog til, at der samlet samlet blev færre Esbjergfartøjer. Rationalisering fandt imidlertid ikke i samme omfang sted i snurrevodsfiskeriet. Her forblev kutterstørrelsen under 50 BRT, hvilket normalt anses for at være den maksimale størrelse for en snurrevodskutter, hvis fiskeriet skal kunne drives effektivt. Håndteringen af tove og vod blev ganske vist lettet betragteligt i 1970’erne, hvor snurrevodstromlen (tovtromlen) og kraftblokken blev taget i brug, men det basale arbejdsmiljø i snurrevodsfiskeriet forblev det samme. De nye tekniske hjælpemidler blev installeret i små, gamle trækuttere, hvor man fortsat havde lukafet i forenden, og hvor arbejdet på dækket med rensning og isning af fisken fortsat dominerede det daglige arbejde under fiskeriet. På de lange fangstrejser var man afhængig af gunstige vejrforhold for at kunne udføre fiskeriet, og fiskerne kunne opleve lange ventetider til søs, ligesom kutterne til andre tider kunne være nødt til at blive liggende i havn på grund af dårligt vejr. Sådanne vejrbetingede begrænsninger i aktivitetsniveauet var ikke nær så fremherskende i trawl- eller for den sags skyld garnfiskeriet, og sammen med de forholdsvis primitive ar- bejdsforhold var de med til at give snurrevodsfiskeriet et dårligere grundlag for at tiltrække folk end de andre fiskerier. Besparelser
Et yderligere aspekt ved udviklingen i snurrevodsfiskeriet helt fra slutningen af 1960’erne var, at man forsøgte at spare på driftsomkostningerne ved at klare sig med en besætning på tre mand. Tidligere havde det været normalt, at tre befarne fiskere udgjorde besætningen sammen med en kokkedreng, men med tiden blev kokkedrengen ofte sparet væk, hvorved oplærin-
gen af nye snurrevodsfiskere mere eller mindre gik i stå. Endvidere var snurrevodsskipperne traditionelt ikke særligt tilbøjelige til at afsløre viden om gode fiskepladser og -metoder til den yngre generation. Skipperen satte vod i overensstemmelse med mange års erfaringer med strømforhold, fiskens bevægelser i vandet m.v., og det var for den menige fisker ikke så lige til at blive indviet i, hvordan man bedst udførte snurrevodsfiskeriet. I trawlfiskeriet var det mere almindeligt, at de yngre fiskere fik ansvar, og at man som skipper og ejer lod andre sejle sin kutter, medens man selv tog sig en frirejse. Krav til uddannelse
En generel tendens i samfundsudviklingen fra slutningen af 1960’erne har desuden været, at der er blevet stillet stadig større krav og forventninger til unge menneskers skoleuddannelse.
Hvor det tidligere var normalt, at man som ung knægt startede sin karriere som fuldtidsfisker, når man var 14-15 år, så forventedes det efterhånden, at man først afsluttede 9. klasse og der- efter måske diverse andre skoleophold og kurser, inden man som 18-20 årig kunne leve som fuldtidsfisker. I den alder kunne det imidlertid i en stor by som Esbjerg være vanskeligt at give afkald på et allerede etableret socialt liv med venner og kærester. Jo ældre man var, når man begyndte arbejdslivet som fisker, jo mere kunne fisketogterne virke som afsavn fra det behagelige- re liv i land, og kontrasten til ungdomslivet i land var særlig stor på de lange fangstrejser i de små trækutteres primitive lukafer. Rekrutteringsproblemer
Endelig hørte det specielt med til snurrevodsfiskeriets rekrutteringsproblemer i
Esbjerg, at storbyens beskæftigelsestilbud i særlig grad gav unge mennesker en anledning til slet ikke at gå ind i fiskeriet. De få, der efterhånden valgte fiskerierhvervet, følte sig for Esbjergs vedkommende langt overvejende tiltrukket af industrifiskeriet, hvortil kom, at mulighederne for arbejde i land gjorde det nemmere for allerede etablerede fiskere og kutterejere, som ønskede at sælge fartøjet, at komme ud af fiskeriet. Med offshoresektorens ekspansion først i 1980’erne opstod en for lønmodtagere attraktiv konkurrent til fiskeriet som erhverv, og esbjergenserne havde i højere grad end i de øvrige fiskerbyer beskæftigelsesmuligheder uden for fiskeriet. I 1990 kunne man opleve man det hidtil uhørte, at Esbjergs snurrevods-skippere annoncerede i ugeaviserne efter arbejdskraft. Normalt foregik forhyring af nye folk til
Med offshoresektorens ekspansion først i 1980’erne opstod en for lønmodtagere attraktiv konkurrent til fiskeriet som erhverv, og esbjergenserne havde i højere grad end i de øvrige fiskerbyer beskæftigelsesmuligheder uden for fiskeriet. Foto: Edmund Jacobsen
kutterne via opslagstavler og andre kanaler på fiskerihavnen, men med fiskeriets faldende indtægter var snurrevodsfartøjerne ikke længere attraktive for de efterhånden færre og færre fiskere, som fortsat var i erhvervet. Det var vanskeligt for kutterne at opretholde en omsætning, hvor tre mand kunne hæve en hyre, som stod i et rimeligt forhold med arbejdets omfang, og arbejdsforholdene og hyrens størrelse i trækutterne stod ikke mål med forholdene i trawlerne eller mulighederne for at få arbejde i land. FiskerBladet / 11·2010
23
Afsender – FiskerBladet ApS – Postboks 11 – 6701 Esbjerg
Magasinpost UMM ID-nr.42188
Sjældne tunfisk vækker interesse
Det var nærmest en sensation, da bundgarnsfiskere fra Skagen fangede bonito- tunfisk. Og selv om arten er meget sart overfor berøring, så overlevede nogle af fiske- ne. De svømmer endnu rundt i Nordsøen Oceanarium
Nogle af de små tunfisk, der blev fanget i bundgarn ved Skagen, har nu overlevet de første uger i det store akvarium på Nordsøen Oceanarium i Hirtshals Det var lidt af en sensation da bundgarnsfiskerne i Skagen for første gang nogensinde fik de små tun, der kaldes rygstribet pelamide eller atlantisk bonito i garnet lige syd for Skagen havn. Det lykkedes at transportere ca. 20 fisk til oceanariet. Akvariepersonalet var dog helt klar over, at den første uge ville være kritisk for fiskene, og forventede ikke at alle ville overleve. – Bonito’en er akkurat lige så ømskindet overfor berøringer som makrel. Vi ser tit, at selvom fiskene ser helt friske ud de første par dage, viser det sig, at de alligevel har fået skrammer, siger Henrik Flintegård, biolog ved Nordøen Oceanarium. – Slim og skæl er blevet slidt af, og efter nogle dage viser der sig store hvide pletter på fisken. Der er simpelthen gået infektion i de områder, hvor fisken har mistet det beskyttende slim- og skællag, og efter få dage dør fisken, siger han videre. Uskadte fisk tilbage
Der er nu seks af de elegante bonito’er tilbage, og disse ser til gengæld ud til at være uskadte, så akvarie-medarbejderne er godt tilfredse, hvis de overlever. “Jeg så i dag en af dem snuppe
en af sildene i oceanariet – det er altid gode tegn, når de begynder at æde, så jeg er meget optimistisk. Vi kan sagtens leve med, at bonito’erne gør et indhug i vores sildestime, hvis det kan hjælpe dem til at overleve”, udtaler akvarie-assistent Peter Gregersen. En sjælden gæst
Den atlantiske bonito kan blive op til ca. 90 cm lang og veje 6-7 kg. De eksemplarer, der gik i bundgarnet var ca. 40 cm lange. Bonito’en er meget sjælden her i vores farvande. Så vidt vides, blev der sidst fanget et enkelt eksemplar i 1996, så den “massefangst”, der de sidste uger er gjort i Skagen er bemærkelsesværdig. Bonito’en er mere almindelig syd for den Engelske Kanal og meget almindelig i Middelhavet, hvor den også gyder. Det er en elegant fisk, der med sin torpedoformede krop er en hurtig svømmer. Den lever hovedsagelig af småfisk som sild, sardiner og ansjoser, og den har sandsynligvis jagtet de stimer af små sild, der færdes langs kysten på denne årstid. Nordsøen Oceanarium