Page 1

MAGASINET FOR NORDISK FISKERI OG FISKEINDUSTRI

54. ÅRGANG · DECEMBER 2010 NR. 12

Hvide Sande vil fremtidssikre havnen

Investeringer på solskinsøen Energi fra bølgerne i Hanstholm Strid om Limfjordens muslinger


NARROWBAND  TRĂ…LĂ˜JE   FRA  MARPORT

VOLVO PENTA GIVER DIG 100 Ă…R MED MOTORUDVIKLING

 —  OGSÅ  VELEGNET  TIL  TOBIS

Volvo Penta har udviklet og produceret marinemotorer i mere end 100 ür. Det har gjort os til verdens største motorleverandør af marinemotorer, noget du, som kunde, vil mÌrke. Vores lange erfaring er din sikkerhed. Vi er her for at du skal kunne udføre dit job smertefrit, uanset vejrforhold. Stol pü 100 ürs erfaring. Stol pü Volvo Penta. Volvo Penta, professionelt servicecenter i Danmark: JL Skibsservice A/S Phone: +45 98 48 00 32 Fax: +45 98 48 01 10 Email: jl.skibsservice@strandby.dk Web: www.jl.strandby.dk

Petersen & Sørensen MotorvÌrksted A/S Phone: +45 62 21 21 09 Fax: +45 62 22 45 86 Email: p-s@p-s.dk Web: www.p-s.dk Besøg gerne www.volvopenta.com for yderligere information.

Seamaster  ApS  ¡  Vesterhavsgade  133  ¡  6700  Esbjerg Esbj Cylinderservice 04/02/05 14:29 Side 1 Tlf  75  12  04  44  ¡  www.sea-­master.dk

TURBOER

Skagen Skipperskole

Renovering Ombytning Nye

Har du viljen – kender vi vejen

ž

Kystskipper / Fiskeskipper af 3. grad Start: Januar 2011

ž

SĂŚtteskipper / Fiskeskipper af 1. grad Start: Januar 2011

ž

Maritimt Forberedelseskursus Start: April 2011

ž Alle former for maritime radiokurser GMDSS

žSSO/CSO Kurser af 2 dages varighed žECDIS Kurser af 4 dages varighed * Hold i Thyborøn – tilmelding kan ske ved henvendelse til Thyborøn Havns Fiskeriforening pü tlf. nr. 98 90 01 20

Vi er ogsü leverandører til skibsmotorer  Motorrenovering  Ombytningstopstykker  Stort lager af motorreservedele  Oprilning af motorblokker

 armtvandstrykprøvning af topstykker  PülÌgning af metal pü sliddele  Overhaling af topstykker

GlÌdelig jul – Godt nytür Skagen Skipperskole Bankvje 1 - 9990 Skagen - Danmark Tlf. (+45) 98 44 33 44 - Fax (+45) 96 79 15 15 e-mail: post@skipperskolen.dk www.skipperskolen.dk

2

FiskerBladet / 1 2 ¡2010

/S Esbjerg Cylinder Service       %!# ) $#    )(   '''$%!"

A

/S Midtjydsk Cylinder Service

A

$! $& )

!# 

 )(

    '''$%!"


fiskerbladet 12.2010 MAGASINET FOR NORDISK FISKERI OG FISKEINDUSTRI

54. ÅRGANG · DECEMBER 2010 NR. 12

Indhold

Hvide Sande vil fremtidssikre havnen

4 Leder: 2011 vil stå i vækstens tegn

Investeringer på solskinsøen Energi fra bølgerne Strid om Limfjordens muslinger

5 Fiskeriet har sundet sig

FiskerBladet

Den direkte vej til styrehuset i den danske fiskerflåde

6 Nyheder

Danmarks ældste og eneste landsdækkende uafhængige fagblad til erhvervsfiskere, virksomheder og institutioner indenfor branchen, skipperskoler, offentlige myndigheder og samtlige registrerede fiskefartøjer over 5 tons. Postomdeles i hele Danmark samt Færøerne og Grønland i et oplag på 6.000.

8 Hvide Sande til kamp mod sandet 10 Strides om Limfjordens muslinger 12 Solskinsøen investerer i havnen

ISSN 196-4194

14 Vil hente mere energi fra bølger

Udkommer hver måned undtagen januar og juli

Redaktion / redaktionelle medarbejdere

16 En ære at få lov til at være redningsmand

Edmund Jacobsen (Ansvarshavende redaktør) edmund@fiskerbladet.dk Tlf.: 22 10 86 99

18 Trawl-kursus gav vigtig viden

Karen Sloth Journalist karen@fiskerbladet.dk Tlf.: 76 10 93 00

20 Flere friske fiksk fra Skagen

Annoncer

22 Maritim Fokus

Heidi Benn Laurberg hbl@rosendahls.dk Tlf.: 76 10 11 64

24 Hvad blev der af Esbjerg-fiskeriet?

Udgiver

26 Hirtshals Havn og Gasnor i samarbejde

FiskerBladet ApS.

Postboks 11 · 6701 Esbjerg Tlf.: 22 10 86 99

28 Ny redningsflåde til mindre fartøjer

Grafisk produktion og tryk: Rosendahls Næste nummer: Udkommer i december Eftertryk kun tilladt efter skriftlig aftale med redaktionen

Vibevej 18-26 6705 Esbjerg Ø Tlf. 75 12 62 74

Vibevej 18-26 6705 Esbjerg Ø Tlf. 75 12 62 74

30 Handelsflåden fortsætter væksten Fax 75 12 42 74 E-mail: info@danskventil.dk www.danskventil.dk

BareUlovlige det er ventiler - så er det os! og østers 31 blåmuslinger

Vibevej 18-26 6705 Esbjerg Ø Tlf. 75 12 62 74

Fax 75 12 42 74 E-mail: info@danskventil.dk www.danskventil.dk

Fax 75 12 42 74 E-mail: info@danskventil.dk www.danskventil.dk

Bare det er ventiler - så er det os!

Bare det er ventiler - så er det os!

FiskerBladet / 12·2010

3


LEDER

Kan klimaforandringer gavne fiskeriet? Kære læser Endnu et år lakker mod enden. Et år, der har været præget af store udfordringer for dansk fiskeri. For det kan nogle gange godt virke som om, at fiskeriet skal døje med langt større udfordringer og nærmest uovervindelige barrierer sammenlignet med andre erhverv. Efter at flåden igennem en række år var blevet trimmet ned til en størrelse, der alt andet lige skulle sikre større lønsomhed, så kom den finansielle krise og ødelagde hele regnestykket. Igennem hele 2010 har priserne været mildest talt utilfredsstillende – en problem, der kun nogenlunde er blevet opvejet af generelt gode fangster. Heldigvis der det nu ud til, at efterdønningerne fra årtiers værste krise langsomt er ved at lægge sig, og at fiskeriet igen vil komme ind i en mere stabil og forudsigelig udvikling. Priserne er – for de fleste arters vedkommende – stigende, og hvis fangsterne holder sig i løbet af 2011, så vil der alt andet lige komme et godt resultat ud af det. På FiskerBladet har vi i løbet af året fulgt med i fiskeriets gode og mindre gode tendenser. Vi har i årets løb besøgt Skagen, Hirtshals og Thyborøn, hvor der næsten samstemmende er blevet udtalt, at konjukturerne er svære at klare. Ikke kun for fartøjerne, men også for de virksomheder, der helt eller delvis lever af at servicere fiskeriet.

I 2011 vil vi på FiskerBladet fortsætte vores tætte dækning af alt, der rører sig inden for fiskeriet, men vi har planer om at tage et ekstra skridt. De havne og de virksomheder, som plejede at leve helt og aldeles af fiskeri og relaterede ydelser, har igennem årene flyttet sig til også at beskæftige sig med andre områder. Havne og virksomheder servicerer i dag en stadig større del af den maritime branche, og det har vi på FiskerBladet besluttet os for at handle ud fra. FiskerBladet vil i 2011 beskæftige sig med en masse fiskerirelateret stof, men den maritime branche i øvrigt vil være bedre repræsenteret i bladet. De interesser, der er inden for dansk fiskeri, har også masser af know-how, kapital og generel interesse inden for den maritime branche, som vi i Danmark har forfinet til perfektion. Går alt som de kloge hoveder spår, så vil 2011 stå i vækstens tegn. Gid året ville bringe vækst og fremgang for fiskerne, for havnene og for de virksomheder, som er beskæftiget inden for de maritime erhverv. Med disse ord vil jeg ønske FiskerBladets læsere en glædelig jul og et godt nytår. Fra FiskerBladet ønsker vi Jer alle vækst og fremgang i det nye år. Med venlig hilsen Edmund Jacobsen Redaktør

NÆSTE NUMMER AF FISKERBLADET

I næste nummer af FiskerBladet, som udkommer i uge 6 sætter vi fokus på Fiskeriredskaber og udstyr Hør nærmere om de forbedrede annonceringsmuligheder ved at kontakte annoncekonsulent Heidi Benn Laurberg på tlf. 76 10 11 64 eller send en mail på hbl@rosendahls.dk – vi har annoncedeadline 21. januar. FiskerBladets redaktion modtager desuden gerne tip om gode historier fra læsere og annoncører. Henvendelse kan ske til redaktør Edmund Jacobsen på tlf. 22 10 86 99 eller send en mail på edmund@fiskerbladet.dk På hjemmesiden www.fiskerbladet.dk finder du desuden de seneste nyheder fra fiskeriet samt informationer om FiskerBladets gode annonceringsmuligheder.

4

FiskerBladet / 1 2 ·2010


Fiskeriet har sundet sig Pænt prisniveau over hele landet præger erhvervet, der dog slås med stigende brændstofpriser

I gennemsnit vil den kommercielle del af flåden i 2010 få en stigning i fangstværdien på 168.000 kr. pr. fartøj til 3,1 mio. kr., men bruttooverskuddet stiger kun med 30.000 kr. pr. fartøj på grund af øgede omkostninger. Foto: Danmarks Fiskeriforening.

Med en forventet omsætning for 2010 på 2,7 mia. kr. ser det nu ud til, at fiskeriet har fået sundet sig og er kommet over krisen. – Til sammenligning blev omsætningen i 2009 kun på 2,2 mia. kr., selv om det er nok mere relevant at sammenligne med omsætningen i 2008, der nåede op på 2,55 mia. kr.

“ – Priserne har ligget stabilt og jævnt stigende hen over året for både torsk, makrel, sej jomfruhummere osv.”

– Priserne har ligget stabilt og jævnt stigende hen over året for både torsk, sej, og jomfruhummere, så jeg tror godt, man kan sige, at optimisme har afløst sidste års pessimisme, siger Svend-Erik Andersen. Så på trods af faldende kvotemængder og øgede omkostninger på bl.a. brændstof er de positive takter igen slået an i erhvervet. Den danske fiskerflåde er desuden blevet mindre i 2010. Ved udgangen af 2009

Det er især gået godt fremad for industrifiskeriet og makrelfangsterne, men et stigende prisniveau har kunnet mærkes på stort set alle arter.

“ – Nordsørødspætten bliver MSC-certificeret nu, og der gøres et stort arbejde for, at hesterejer hurtigst muligt også kan blive det.” – Så flåden tilpasses stadig løbende – bl.a. som følge af indførelsen af Fartøjskvoteandele i konsumfiskeriet i 2007, siger han.

Det vurderer formanden for Danmarks Fiskeriforening, Svend-Erik Andersen her ved slutningen af året. Generelt mener han, at fiskerne har haft et godt år over hele Danmark. – Men der er dog også fiskerier, der endnu ikke kan spore prisfremgang som f.eks. rødspætte- og hesterejefiskeriet. Nordsørødspætten bliver MSC-certificeret nu, og der gøres et stort arbejde for, at hesterejer hurtigst muligt også kan blive det. Det vil forbedre afsætningsmulighederne betydeligt, siger han. Ny optimisme

var der 2.834 fartøjer i flåden, som siden 1995 har mistet mere end 2.300 fartøjer. Ved årets begyndelse var der 703 kommercielle fartøjer. Det er 74 færre end ved indgangen til 2008, og i 2006 var der over 1100, der fik tildelt FKA.

Fangstværdi stiger

Jeg tror godt, man kan sige, at optimisme har afløst sidste års pessimisme, siger Svend-Erik Andersen, formand for Danmarks Fiskeriforening. Foto: Danmarks Fiskeriforening.

I gennemsnit vil den kommercielle del af flåden i år få en stigning i fangstværdien på 168.000 kr. pr. fartøj til 3,1 mio. kr., men bruttooverskuddet stiger kun med 30.000 kr. pr. fartøj – netop på grund af øgede omkostninger. Samlet set vil flåden få en stigning i bruttooverskuddet på 20 mio. kr. svarende til 4 % i 2010. Stigningen sker imidlertid kun for de store fartøjer på over 40 meter med fangst af sild, makrel og industrifisk. Fartøjer under 40 meter ventes at få et reduceret bruttooverskud, selvom der kan være store variationer på fartøjsniveau. Af Karen Sloth FiskerBladet / 12·2010

5


NYHEDER NYHEDER NYHE

Fisk to gange om ugen forlænger livet For første gang nogensinde kan forskerne dokumentere, hvor meget sundheden optimeres, og livet forlænges, når vi spiser fisk regelmæssigt. Samtidig kan de danske forskere også sætte tal på, hvor meget samfundet sparer, hvis borgerne spiser fisk 2 gange om ugen: 14,2 mia. kr. eller 4000 kr. per person over 30 år, skriver Børsen FødevarerSundhed. Den nye viden bør få konsekvenser for forebyggelse af livs-

Kapitalfond køber fiskefabrik af Landsbanki

Den børsnoterede kapitalfond Deltaq har købt fiskekonservesvirksomheden Cimbric Fiskekonserves i Nordjylland af islandske Landsbanki. Prisen for 100 pct. af aktierne er 250.000 kr. Dermed bliver prisen for et underskud i år på 2-3 mio. kr., da Cimbric Fiskekonserves’ indtjening i perioden 18. november – 31. december 2010 ventes at påvirke Deltaq’s koncernresultat negativt med 2-3 mio. kr. Cimbric Fiskekonserves er specialiseret inden for rejer i lage og andre skaldyrs- og fiskeprodukter til detailhandlen, cateringbranchen og fiskeindustrien i hele Europa. Selskabet forventer en omsætning på ca. 75 mio. kr. i 2010 med et underskud på ca. 4,0 mio. kr. Business.dk

Regeringen pumper 30 millioner i dambrug

Samlede investeringer for 200 millioner skal give 6.000 ton bæredygtige fisk. For at fremme udviklingen af moderne og miljøskånsomme dambrug giver Fødevareministeriet tilskud til en række virksomheder med projekter indenfor dambrug, der ellers har været stemplet som en en af de store miljøsyndere. I alt for fire projekter støtte til etablering og modernisering af akvakulturanlæg. Samlet omkring 30 millioner kroner, hvilket

6

FiskerBladet / 1 2 ·2010

stilssygdomme, vurderer eksperter over for avisen. Det er danske forskere, der i to fire-årige forskningsprojekter, støttet hver med ti mio. kr. af Programkomiteen for Fødevarer og Sundhed, FøSu, under Det Strategiske Forskningsråd, der står bag de to projekter om fisk og sundhed, som netop er afsluttet. Fpn.dk

sammen med eksisterende støtte-tilsagn og ansøgernes egen finansiering bringer nye investeringer i akvakultur op omkring 200 millioner kroner. Erhvervsbladet

Igen erhvervsfiskeri efter laks

1100 kroge med brieslingeagn, altså langliner, er blevet en mere populær måde at tjene penge på for øens fiskere. Det kommercielle laksefiskeri nyder nemlig godt af, at det nye regler sidste år gjode det muligt at eksportere laksen til lande uden for EU, selv om fiskene indeholder mere af giftstoffet dioxin end unionens grænseværdier. Alene i Hasle sætter seks fiskere langliner for at få laks på krogene. DR


EDER NYHEDER NYHEDER Hverdagsfisk på bordet i Folketinget

Mange danskere putter den billige spisefisk pangasius i kurven, når de står foran supermarkedets frysediske og skal have lidt mad med hjem til aftensbordet.Men danskernes stigende indtag af pangasius bringes nu op i Folketinget. Den konservative fødevareordfører Tage Leegaard vil stille spørgsmål til fødevareministeren om sagen, fordi han vil sikre sig, at de importerede fisk lever op til krav om sundhed og miljø, skriver P4 Midt og Vest. Fødevareordførerens planer om spørgsmål kommer efter, at Verdensnaturfonden har sat pangasius på den røde liste over fiskeater, som de fraråder, at forbrugerne køber. Det skyldes, at der er problemer med miljø i de dambrug i Vietnam, hvor fisken opdrættes. Fødevareministeren har tidligere sagt god for kvaliteten af de billige fisk, men Tage Leegaepn.dk ard vil nu have sagen undersøgt en ekstra gang.

Succés for Hirtshals Fiskefestival

Onsdag den 24. november 2010 blev der afholdt generalforsamling i foreningen Hirtshals Fiskefestival, og foreningen bag fiskefestivalen er nu klar til at tage hul på planlægningen af næste års aktiviteter. Hirtshals Fiskefestival kom ud af 2010 med et lille overskud, som vil blive investeret i udvikling af aktiviteterne i fiskefestivalen. Det fine resultat skyldes blandt andet en fiskefestival, hvor vejret viste sig fra sin bedste side. Både fredag og lørdag havde festivalen 8.000-10.000 besøgende, der nød fisk og havn, samtidig med at de fik en oplevelse med hjem. Hirtshals Havn

Fiskerne dropper bifangster af torsk

Fødevareministeriet og Danmarks Fiskeriforening har indgået en studehandel om hummerfiskeriet i Kattegat. Fiskerne slipper næste år for at få skåret ned på det antal dage, de må være på havet. Til gengæld lover de kun at bruge fiskeredskaber, der sier torsk fra i trawlet. Det oplyser Fødevareministeriet, der kalder den treårige aftale om at skåne områdets trængte torskeEpn.dk bestand for enestående.

Mindre gift i Østersøen

Det kan nytte at gøre en indsats mod forureningen af Østersøen med miljøgifte. Den konklusionen, kommer svenske forskere med i årsskriftet Havet, som udgives af de svenske miljømyndigheder. Miljøgifte som dioxin, DDT og PCB har i en årrække været med til at bringe dyrearter som gråsæl og havørn til kanten af udryddelse. En del af miljøgiftene blev forbudt tilbage i halvfjerdserne, og det har været medvirkende til, at indholdet af giftene i de fisk, man måler på, generelt er faldet , og der kommer nu flere og flere havørne, oddere og gråsæler i Østersøområdet, skriver forskerne. DR

Fynsk teknologi til sardinerne

EU varsler lavere fiskekvoter

Størstedelen af fiskebestandene i Europa har det fortsat skidt. Derfor må de europæiske fiskere også i 2011 skære ned på fiskeriet. Det fremgår af EUKommissionens oplæg til næste års fiskekvoter for en

lang række farvande. Forslaget indeholder blot seks anbefalinger om højere kvoter for en specifik bestand, men hele 64 anbefalinger om en reduktion i kvoterne. Nordjyske

Ingeniører fra den fynske automationsvirksomhed Cabinplant har udviklet verdens første anlæg, som i én hurtig bevægelse kan samle en sardin op, skære hoved og hale af den, suge indvoldene ud, og lægge den i en sardindåse. Det første prototypeanlæg er installeret hos en kunde i Grækenland i august, og en række andre kunder har allerede udtrykt interesse. Anlægget sparer nemlig meget arbejdskraft. Samtidig giver det væIngeniøren sentligt højere udnyttelse af fiskene.

Læs de seneste nyheder på www.fiskerbladet.dk FiskerBladet / 12·2010

7


Hvide Sande Havn til kamp m Molen skal forlænges og kystlinjen rykkes tilbage, så besejlingsforholdene bedres

Det er ikke altid lige let for fiskerne at komme af med deres laster i Hvide Sande Havn, og nu tager havnen kampen op mod de sandmængder, der ofte gør besejlingen vanskelig og kræver omhyggelig planlægning af anløbstidspunkter. – Sandvandringen forbi indsejlingen og tilsandingen i det hele taget giver os store problemer, men det bliver der nu rettet op på. Det er livsnødvendigt for havnens fortsatte eksistens, siger havnechef Erik Clausen.

“– Det er altså ikke særligt rentabelt hverken at skulle lande dellaster eller ligge og fyre brændstof af, mens man venter på højvandet for at kunne lægge til kaj” Projektet, der skal bedre forholdene, begyndte allerede i 2008 med hydrauliske undersøgelser af sandvandringen og en efterfølgende vurdering af, hvad der kunne

gøres. Undersøgelserne stod DHI (Dansk Hydraulisk Institut) for, og sammen med oplysninger fra Kystdirektoratets opmåling af kysten, data om vejr og vind, og slusemesteren og havnechefens erfaringer med tilsandingen gennem de seneste syv år blev der skabt basis for forslag, der dels kunne give større vanddybde og dels mere stabile indsejlingsdybder. I gang til foråret

Resultatet af indsatsen blev, at der skal bygges en ny mole. Den eksisterende forlænges med 60 meter, og det er COWI, der har stået for projekteringen. – Vi skal lige gennem vinterens hårde vejr og regner med, at entreprenørerne kan gå i gang i marts. Hele projektet skal efter planen være gennemført i september – oktober 2011, så havnen er klar med større og stabile dybder næste vinter. Vi må jo bruge de rolige måneder til molebyggeriet, siger Erik Clausen.

Ud over byggeriet af læmolen skal kysten nord for den rykkes ca. 160 meter tilbage. Siden den eksisterende læmole blev bygget for 47 år siden, har kystlinjen nemlig langsomt skubbet sig ud i havet.

“– Det er livsnødvendigt for havnens fortsatte eksistens” – Det betyder, at vi på en 1600 meter lang strækning skal mod nord skal fjerne 1,2 mio. m³ sand, som i stedet tilføres kysten syd for havnen. Lige nu forhandler vi med Kystdirektoratet om tilbagerykningen, så vi kan få de nødvendige tilladelser i hus og projektet sendt i udbud, siger han. Moleforlængelsen vil koste knapt 20 mio. kr., og halvdelen finansieres af EFFmidler. Det er en tilskudsordning under EU, hvor havne og landingssteder har mulighed for at søge tilskud via fiskeriudviklingsprogrammet 2007-2013. Dyre ventetider

Fiskerne kan se frem til en fremtidig vanddybde på seks meter, og det er også nødvendigt.

Nexo Vodbinder-q

11/11/05

3:11

Side 1

Svend Erik & Klaus Hjorth Hansen - Sdr. Hammer 33, 3730 Nexø Telefon 56 49 29 70 - Fax 56 49 25 18 Alt i trawl Flyde- og bundtrawl samt andet udrustning til trawlfiskeri.

Vi ønsker alle en glædelig jul og godt nyår

Kuttermontering Dørktæpper, hynder, madrasser, læsejl, presenninger, garnsække og torskesluser.

Klaus Privat tlf: 56 49 72 52 - Mobil: 20 47 86 48

8

FiskerBladet / 1 2 ·2010

I øjeblikket skal skibe ofte tilpasse deres ankomst til Hvide Sande efter højvandet. Det giver ikke mindst problemer for tobisfiskerne, forklarer havnechef Erik Clausen. Arkivfoto: Edmund Jacobsen


mod sandet

– I øjeblikket skal de ofte tilpasse deres ankomst efter højvandet. Det giver ikke mindst problemer for tobisfiskerne. Og det er altså ikke særligt rentabelt hverken at skulle lande dellaster eller ligge og fyre brændstof af, mens man venter på højvandet for at kunne lægge til kaj og få losset. Det er utilfredsstillende for erhvervet, og det er et spørgsmål om kroner og øre. Så hvis vi vil undgå, at fiskerne lander andre steder, så må vi forbedre forholdene. For kommer fiskerne ikke i havn, rammer det servicevirksomhederne i land, og så får havnen for alvor problemer, påpeger havnechefen. Fiskeriet glæder sig altså til de nye tider og forsøger samtidig at tiltrække flere unge til erhvervet for at sikre fremtiden. Gennem selskabet Hvide Sande Fiskernes Fremtid vil man låne unge penge til at

EVERY™ TIME.

kunne komme på skipperskole og købe sig ind i fartøjer, så generationsskifterne kan sikres. Møller over fjorden

Nye moler skal gøre indsejlingen til Hvide Sande Havn. Det handler ganske enkelt om havnens eksistens. Arkivfoto: Edmund Jacobsen

Søvejen mod Vest er et andet projekt, der kan bringe liv og job til havnen og byen og går godt i spænd med en forbedring af besejlingsforholdene. sejle mølledelene over fjorden fra RingkøDet er kort fortalt en plan, der skal få bing Havn til Hvide Sande, hvor fra de så vindmølletransporterne væk fra de vestjykan udskibes. Et projekt, hvis fremtid endske landeveje, der er ved at blive for små nu ikke er besluttet, og som vil kræve en til transporterne, der også belaster vejnetinvestering på i alt 334 mio. kr. Indkøbsfor_Avance_q 13/11/03 8:39 Side 1 tet. Tanken er, at eldrevne pramme skal Af Karen Sloth

Danmarks måske billigste priser på trawl og vodbinderarbejde

– Prøv os næste gang – AVANCE

Merry Christmas to the Diesel People! Granly Diesel A/S

Hovedvejen 233 B, Osted - 4320 l ejre Fiskerihavnsgade 34 - 6700 Esbjerg Tlf. 46 42 35 50 - www.granlydiesel.com

Indkøbsforening & Vodbinderi · 6960 Hvide Sande Vi ønsker alle en glædelig jul og et godt nytår Vodbinderi: tlf. 97 31 37 07 Indkøbsfor.: tlf. 97 31 11 07 Mail: avance@mail.dk

FiskerBladet / 11·2010 12·2010

9


Strides om Limfjordens muslinger EU venter nu på svar fra staten, og det skal være tilfredsstillende, hvis man skal undgå en retssag

Skal det være slut med at skrabe muslinger i Limfjorden og i stedet producere dem på line? Det er spørgsmålet, der i november fik kaldt både fødevareminister Henrik Høegh (V) og miljøminister Karen Ellemann (V) i samråd – dog uden resultat, for regeringen har ingen planer om at forbyde muslingefiskeriet i sin nuværende form, som Socialdemokraterne ellers ønsker det. Det samme gør Danmarks Naturfredningsforening, og den har for to år siden klaget til EU, som nu har sendt et høringsbrev til den danske stat om sagen. Den har så et par måneder til at tygge på svaret, som helst skal falde i EU’s smag, hvis sagen ikke skal ende som en retssag.

derstreger Benny Andersen, der er formand for Centralforeningen for Limfjorden, som tæller 40 muslingebåde. Han påpeger, at det jo ikke er forbudt at være i Natura 2000-områder og have nogle aktiviteter der, bare man ikke forringer naturens tilstand. – Og de arealer, vi fiskere bruger i Løgstør og Lovns Bredninger, forringes ikke, selv om 60-80 procent af fiskeriet netop foregår i Natura 2000-områder, siger han. I områderne er der f.eks. sat dybdegrænser i områder med ålegræs, så det bevares i sin udbredelse, og der holder fiskerne sig væk. Desuden er der kun et vist antal både ad gangen i et område.

Følger dansk lov

– Det er jo sådan, at vil man fiske, så skal man tilmelde sig ved Fiskeridirektoratet. Det har 15 pladser af gangen at disponere over, så tilmelder man sig som nummer 16, så er det bare ærgerligt, for så må man vente på, at en af de andre både i området sejler hjem, siger Benny Andersen. Der arbejdes desuden løbende med udvikling af mere skånsomt skrabegrej. – Der er jo nogle, der mener, fiskeriet påvirker mængden af biomassen. Det mener vi nu ikke, for hvor der i 2000 var 150.000 ton i Løgstør Bredning, så er der nu et sted mellem 340.000 og 360.000 ton, så den er øget betragteligt, selv om vi har fisket i området, mener han.

Stridens æble er Natura 2000-områderne i Limfjorden – nærmere betegnet Løgstør Bredning og Lovns Bredning – men limfjordsfiskerne mener ikke selv, at muslingefiskeriet skaber problemer.

“ – De arealer, vi fiskere bruger i Løgstør og Lovns Bredninger, forringes ikke, selv om 60-80 procent af fiskeriet netop foregår i Natura 2000-områder” – DTU Aqua foretager konsekvensvurderinger hvert år – i år for tredje gang – og ud fra de vurderinger er der allerede søsat strammere regler for fiskeriet, så vi følger selvfølgelig både dansk lov og EU’s krav omkring Natura 2000-områderne og har i øvrigt en høj grad af selvforvaltning, un-

Må vente på sin tur

Iltsvind dræber

Langt værre end fiskeriet var sidste års kolde vinter, hvor 100.000 ton muslinger

GOD JUL OG GODT NYTÅR wartsila.dk

døde på grund af iltsvind. Varme somre kan også give iltsvind – bl.a. i 1997, hvor halvdelen af muslingerne døde, og i 2007 hvor 80 procent forsvandt.

“ – Vi fisker jo kun efter rådgivning fra biologerne. Og der er skrappe krav” – Vi fisker jo kun efter rådgivning fra biologerne. Og der er skrappe krav. En time før vi kommer i havn, skal vi via sms underrette Fiskeridirektoratet om, hvor vi har været, hvor mange ton, vi anslår at have i lasten og hvilken havn, vi vil lande i. Når vi har landet, skal industrien senest 48 timer efter modtagelse også kontakte direktoratet om, hvor muslingerne er fisket, kutternumrene og procentdelen af undermålere. Vi må have op til 30 procent i lasten, mens industrien maksimalt må have ti procent. De små sorteres fra og sejles ud igen med et genudsætningsfartøj i specielle områder, hvor vi så totre år senere kan prøve at fiske dem igen, forklarer Benny Andersen.

“ – Nu holder vi så foreløbig vejret, til EU læser svaret” Så det er en gedigen krydsrevision, der foregår, og den skønnede vægt i beregningerne fra henholdsvis fartøj og industri må højst svinge med ti procent. Fiskeplaner

I Centralforeningen for Limfjorden udarbejdes der desuden fiskeplaner for de for-

9L¡QVNHUDOOHHQ JO GHOLJMXORJHWJRGW RJO\NNHEULQJHQGHQ\WnU ZZZILVNHUIRUXPGN

10 FiskerBladet / 1 2 ·2010

F I S K E R FORUM w w w.fisker forum.dk


Vi ønsker alle GlÌdelig jul og Godt nytür

Stridens Ìble er Natura 2000-omrüderne i Limfjorden – nÌrmere betegnet Løgstør Bredning og Lovns Bredning – men limfjordsfiskerne mener ikke selv, at muslingefiskeriet skaber problemer. Arkivfoto

skellige omrüder, om hvor mange büde der mü fiske pr. dag. Der trÌkkes ogsü lod pü skibsnumrene, sü der ikke bliver for mange büde i et omrüde. I de seneste ür er der fanget 30.00040.000 ton om üret. For ti ür siden lü tallet pü 100.000 ton, men dengang var der ogsü 51 büde. – Nu holder vi sü foreløbig vejret, til EU lÌser svaret, siger Benny Andersen. Af Karen Sloth

Carl Engholm-q

25/11/03

10:16

Side 1

vestjyskBank Hvide Sande/Thyborøn ¡ Tlf. 97 31 13 22/96 63 24 00

Den bedste forbindelse    !

Fiskernes Filetfabrik 01/12/06 14:10     

Side 1

 

Fiskernes Filetfabrik Ă˜nsker alle en rigtig glĂŚdelig jul samt et lykkebringende nytĂĽr Hanstholm Skibssm-q

17/11/03

21:56

Side 1

      

Hanstholm Skibssmedie      

Rep. af dieselmotorer. Montering af motorer og hydrauliske anlĂŚg. Fremstilling af: Styrehuse, hvalbakker og nettromler Alt i aluminium Private telefoner: Mogens Pedersen 97 96 52 40, Biltlf. 40 44 91 49 Jesper Pedersen 97 96 06 54

Fiskernes Samlecentral v/Martin v/Martin Kusk Kusk Thomasen Thomasen W.BSUJO,VTL5IPNBTFO W.BSUJO,VTL5IPNBTFO Auktionskajen A ki k.· jDK-9970 DK 9970 Strandby S db "VLUJPOTLBKFOUW4USBOECZ E-mai E-mail: fs-strandby@get2net.dk martin@fi skernessamlecentral.dk &NBJM &NBJMGTTUSBOECZ!HFUOFUEL

DĂ˜GNVAGT Martin Kusk mobil

9898 4848 2020 2222

- pumper til alle formĂĽl FAX

40 41 39 22 98 48 04 13

REGATTA FISHERMAN Moderne 2-delt beklÌdning med de bedste egenskaber fra olie-tøjet, men med indbygget opdriftsmidler i bukserne, som varetager sikkerheden.

IMPORTĂ˜R I DANMARK: $PMVNCVT.BSJOF"4t5FMFGPOtXXXDPMVNCVTNBSJOFEL

FiskerBladet / 11¡2010 12¡2010

11


Solskinsøen investerer Nye færgetyper, mere gods og øget krydstogtstrafik i Rønne kræver ombygninger og udvidelser

Når BornholmerFærgen næste efterår sætter en ny og større katamaran – en storsøster til “Villum Clausen” ind på besejlingen af Rønne-Ystad ruten, bliver pladskapaciteten på ruten forøget fra de nuværende 225 biler til 400 biler. De skal ikke kun kunne være på færgen, men også på opmarchpladsen på land, og det er en af grundene til, at Rønne Havn A/S siden i sommer har været i gang med en lang række ombygninger og tilpasninger på havnen, som skal stå klar til 1. maj næste år – i god tid inden den nye færge sættes ind, og klar hvis den skulle blive sat ind før den planlagte dato 1. september.

“ Vi er rigtig glade for alle de krydstogtsskibe, der bruger havnen på vej til eller fra St. Petersborg, som er Østersøens trækplaster” – Ved det første færgeleje etableres opmarchbåse til 400 biler mod de nuværende 200 biler, og ved det andet færgeleje fordobles kapaciteten også fra 150 biler til 300 biler. Derudover bliver der en trailerplads med plads til 90 trailere, oplyser havnedirektør Hans Kümler, Rønne Havn.

12 FiskerBladet / 1 2 ·2010

Ny vej uden om havnen

Vejen til færgeleje nummer to ledes desuden uden om havnen, så adgangen til de to lejer bliver tydeligt adskilt. Den nye vej har fået navnet Tysklandsvej, som falder i tråd med havnens andre vejnavne, der er opkaldt efter Bornholms øvrige kontaktbyer i Skandinavien. – Desuden har vi har en færgerute til Sassnitz i Tyskland i ni af årets 12 måneder, påpeger han. Ud over ruten til Tyskland og hurtigfærgen til Ystad besejles ruten Rønne-Køge også af BornholmerFærgen, der ejes fifty/ fifty af det statslige Bornholmstrafikken A/S og Clipper Gruppen. Endvidere har havnen en færgerute i to sommermåneder til Swinoujscie i Polen. Det er i det hele taget færgetrafikken, der præger havnen med ca. 2400 anløb om året, hvor ruten til Ystad fortrinsvis sejler med personer og biler, mens Køge-ruten sejler både personer og store godsmængder. Færgetrafikken tegner sig for op mod halvdelen af havnens omsætning. Hele projektet på havnen løber op i 90 mio. kr., og ud over nye færgelejer og vejen skal kajerne opgraderes, der kommer nye fendere og landgange, tilkørselsramperne ændres, ligesom der bygges provi-

anttårn til cateringopgaver samt bundsikres. Investeringen deler færgeselskabet og havnen ligeligt mellem sig. Mange bulklaster

Udover færgetrafikken har Rønne Havn 800 almindelige trafikhavnsanløb om året. Størstedelen er bulklaster: korn og foderstoffer, cement, flis til Østkraft, sand, skrot, kul og flydende gods, samt hvad øen ellers har brug for. En omsætning på 1,5 mio. ton over kajen.

“ – Ved det første færgeleje etableres opmarchbåse til 400 biler mod de nuværende 200 biler, og ved det andet færgeleje fordobles kapaciteten også fra 150 biler til 300 biler” Det betyder også, at havnen er en vigtig arbejdsplads. I selve havneadministrationen er der 31 medarbejdere, men havnens virksomheder anslås at give job til omkring 1800 af byens og øens borgere. Pladsproblemer

Det betyder i øvrigt også, at Rønne Havn i lighed med flere andre, danske havne har fået pladsproblemer. Alle arealer er


i havnen

Vi takker for üret Vider takker for og üret er güet derglÌdelig er güet og ønsker jul og ønskergodt glÌdelig nytürjul og godt nytür

ved at vÌre lejet ud, sü man arbejder nu med planer om en udvidelse pü 200.000 m² frem mod ür 2020. Udvidelsen skal ske enten ved opfyldning uden for det eksisterende havneareal mod syd eller mod vest ved at flytte molerne lÌngere ud. Desuden er der planer om etablering af et ro-ro fÌrgeleje i Vesthavnen inden 2017. Fiskeriet har derimod ikke den store betydning for havnen. Der er omkring et dusin fiskekuttere tilbage, og fiskerflüden er i det hele taget mere koncentreret omkring Neksø. I Rønne udgør fiskeriet kun ca. 500.000 kr. i ürlig omsÌtning til havnen.

NybygningerOmbygninger Reparationer

  NybygningerOmbygninger Reparationer !!"! !! !!

!!!!"!  !!

!!! !!"! !! !!

!!!!"!  !!

!!!

Masser af krydstogter

-–Til gengĂŚld har havnen en blomstrende krydstogtstrafik. Vi er Danmarks nĂŚststørste krydstogtshavn med 25 anløb i ĂĽr og en forventning om godt 30 til nĂŚste ĂĽr. Ă˜ens beliggenhed er perfekt. Sejler man fra København eller Stockholm om aftenen, er man i havn nĂŚste morgen. Og sĂĽ er vi rigtig glade for alle de krydstogtsskibe, som bruger havnen pĂĽ vej til eller fra St. Petersborg, der er Ă˜stersøens trĂŚkplaster, siger Hans KĂźmler, der fra sine 20 ĂĽr i chefstolen har oplevet havnens omsĂŚtning stige fra 27 mio. kr. til 48 Af Karen Sloth mio. kr.

“Villum Clausenâ€? bliver nĂŚste efterĂĽr afløst af en ny og større katamaran pĂĽ besejlingen af Rønne-Ystad ruten, bliver pladskapaciteten pĂĽ ruten forøget fra de nuvĂŚrende 225 biler til 400 biler.

6I Â’NSKER 'LÂ?DELIG *UL OG 'ODT .YTĂ?R OgsĂĽ i det nye ĂĽr kan det betale sig at lande fisk hos FF i Skagen!

(AVNEVAGTVEJ  s 0OSTBOKS  s $+  3KAGEN 4EL      s &AX      % MAIL FF FFSKAGENCOM s WWWFFSKAGENCOM

64720_FF_jul_90x128.indd 1

FiskerBladet / 12¡2010

13

20/11/07 13:38:13


Vil hente mere energi fra EU-støtte til nyt projekt fra Dexawave A/S, der kan fremme udvindingen af energi fra bølgerne

Grøn energi fra bølgerne rykker nu et skridt nærmere virkeligheden. Omkring to km fra kysten ud for Hanstholm er Holstebro-virksomheden Dexawave A/S ved at lægge sidste hånd på opførelsen af et testanlæg, der skal afprøve den teknologi, man har udviklet til udvinding af energi fra havets bølger.

“ – I øjeblikket er det sådan, at man taber omkring halvdelen af energien ved konverteringen fra bølgeenergi til elektricitet. Den nye teknologi vil gøre det muligt at udvinde langt mere.” Testanlægget er ca. seks meter bredt og 15 meter langt svarende til en femtedel af fuld størrelse. Udvindingsmetoden i a Anlægget er tidligere testet i først et tankanlæg i Aalborg og siden i Limfjorden, og målingerne herfra skal nu verificeres i et miljø med langt kraftigere bølger. – Vi afprøver nu teknologien i sin nuværende hydraulikbaserede form, indtil en ny vandbaseret teknologi er klar til brug, siger direktør Lars Elbæk, Dexawave. Revolution i branchen

Udviklingen af den vandbaserede teknologi sker sideløbende med testen i Nordsøen, og den vil i bedste fald kunne revolutionere hele bølgeenergibranchen, fordi det med den nye metode kan blive muligt at øge virkningsgraden fra det nuværende anlægs ca. 50 procent til op omkring 80 procent. – I øjeblikket er det sådan, at man taber omkring halvdelen af energien ved konverteringen fra bølgeenergi til elektricitet. Den nye teknologi vil gøre det muligt at udvinde langt mere, og det kan blive afgørende for, om bølgeenergi bliver et attraktivt og konkurrencedygtigt alternativ til de kendte energiformer, siger han. Får EU-støtte

Også EU tror på projektet. I hvert fald har man netop bevilget 13,5 mio. kr. i støtte til det. Ud over Dexawave er fem

14 FiskerBladet / 1 2 ·2010

internationale partnere fra England, Portugal og Grækenland koblet på projektet og skal bidrage til udviklingen. I dag anvendes hydraulik af en lang række danske og internationale bølgeenergivirksomheder, så potentialet for Dexawave er stort, idet firmaet får rettighederne til den nye teknologi, hvis projektet lykkes. – Vi er rigtig glade for støtten, for i skyggen af finanskrisen er bankerne ikke en mulighed for et sådant projekt, så uden støttemidler kan det ikke realiseres. Men det kræver, at man finder nogen, som kan hjælpe med at skrive EU-ansøgninger og manøvrere rundt i regler og paragraffer. Det er for stor en mundfuld at gabe over for en mindre virksomhed, konstaterer Lars Elbæk.

“ – Vi er rigtig glade for EU-støtten, for i skyggen af finanskrisen er bankerne ikke en mulighed for et sådant projekt, så uden støttemidler kan det ikke realiseres.” Hjælpen kom i stedet fra Midtjyllands EU-kontor, Central Denmark, som assisterede med forberedelse af ansøgningen. Central Denmark står bag projektet iFacilitator og har herigennem ydet Dexawave gratis hjælp fra et privat konsulentfirma til udarbejdelse af en projektskitse og de første skridt mod en EU-ansøgning. Netop den fase, hvor mange virksomheder ellers opgiver. Af Karen Sloth Central Denmark er Midtjyllands EU-kontor i Bruxelles. Kontoret samarbejder med aktører fra hele Midtjylland. Bag Central Denmark står alle de midtjyske kommuner. Missionen er at sikre midtjyske borgere, virksomheder og institutioner størst muligt udbytte af det europæiske samarbejde.iFacilitator gennemførers i samarbejde med Entreprise Europe Network, Væksthus Midtjylland og midtjyske erhvervsråd.

Havets bølger indeholder masser af energi – og det satser man stort på at udnytte i Hanstholm.


Vi ønsker alle Glædelig jul 0g Godt nytår

bølger

Hundested Propeller

20/11/03

20:28

Side 1

Stadionvej 4 · DK-3390 Hundested · Denmark · Tel. +45 47 93 71 17 · Fax +45 47 93 99 02 E-mail: hundested@hundestedpropeller.dk · www.hundestedpropeller.dk

Reparationer og Ombygninger Speciale: Komplette søpakningssystemer  Fryselaster  Ferskvandsanlæg. Dok kapacitet: 1500 ton  længde: 65 m  bredde: 14 m  dybgang: 6 meter

HANSTHOLM NY FLYDEDOK A/S Professor Lundgrensgade 22, DK-7730 Hanstholm Telefon: +45 97 96 27 47 (Døgnvagt) - Fax: +45 97 96 28 48 E-mail: post@hanstholm-dock.dk - www.hanstholm-dock.dk

Nordvestkajen 27 - 9850 Hirtshals - Tlf. 98 94 58 25 - Fax 98 94 58 74 Mobil 40 18 58 25 - E-mail: info@tormotrawl.dk - www.tormotrawl.dk

Bagenkop Smede og maskin_q

01/12/04

13:21

Side 1

BAGENKOP SMEDE- & MASKINVÆRKSTED ApS

A/S

Ventilatorer til fiskeriet Vi har: Axial fra Ø 250-3150 Centrifugal Ø 63-2500 24 VDC • 220-380 v AC Smedevænget 3 • 4700 Næstved • Tlf. 55 77 22 44 Fax. 55 77 82 44 • E-mail: ventilation@lf-group.dk

Perkins t Lombardini t Eveco t Sabb t Mariner t Selva t Honda

stål/alu

Horisontalspil

Glædelig jul og god nytår Havnegade 2 - 5935 Bagenkop - Telefon 62 56 13 21 - Fax 62 56 13 08 www.bagenkop-smede.dk - E-mail: kontor@bagenkop-smede.dk

Ray’s Vod- og Trawlbinderi v/Ray Godtliebsen Vodbindervej 2 9850 Hirtshals

Tlf. 98 94 21 11 www.rays.dk

FiskerBladet / 12·2010

15


En ære at få lov til at være r Jeg har været fisker i mange år og tænkte, at det var nu, jeg skulle tage min tørn, udtaler fisker og redningsmand, Jesper Olsen. Der er tradition for, at fiskere er redningsmænd, og hverken i gamle dage eller nu har det været pengene, der drev dem

– Og fiskere er jo gode redningsmænd. De kender havet, og så bliver de ikke søsyge. Men det er godt med en blandet medarbejderskare med forskellige kompetencer, fremhæver Jens Slot. Det samme hav, vi sejler på

Nu om dage kan det være svært at forstå, de barske vilkår, man i tidligere tider sejlede under. Ingen søkort og ingen pejlemærker i form af fyr eller bøjer, man famlede sig frem i blinde, så det er ikke mærkeligt, at der var mange strandinger og forlis. Hvis der i de tilfælde var nogen, der kom de nødstedte til undsætning, var det ofte lokale fiskere. Det var dem, der havde bådene og kendte havet, men redningsaktionerne var langt fra ufarlige. Når de alligevel vovede sig ud, skyldtes det ikke kun – men naturligvis også – et ønske om at hjælpe, men fiskerne fik også en såkaldt bjærgeløn, som var en del af skibets last. Redningsvæsenet etableres

Da et organiseret redningsvæsen endelig etableres i 1852, er det også i høj grad fiskere, der ansættes som redningsmænd. I starten er den lave og usikre løn et problem. De fiskere, der er redningsmænd, føler sig stavnsbundet på land, og det er svært at rekruttere nyt mandskab, eftersom mændene foretrækker den større og mere sikre indtjening i fiskeriet. I 1858 indføres der fast løn for redningsfolkene,

16 FiskerBladet / 1 2 ·2010

og det gør det mere attraktivt at melde sig til redningstjenesten – går fiskeriet lidt skidt, er det godt at have en fast løn som redningsmand. Færre fiskere som redningsmænd

Redningsvæsenet hører nu under Farvandsvæsenet, som har 21 redningsstationer i Danmark med ca. 200 ansatte. Tidligere var 85 procent af redningsmændene fiskere, i dag er det kun ca. 10 procent, der er erhvervsfiskere. Det skyldes i høj grad, at fiskeriet som erhverv er reduceret. Formand for Foreningen af Danske Redningsmænd, Jens Slot, giver som eksempel Esbjerg, hvor der i 1968 var ca. 600 fiskerbåde, i dag er der ca. 25. – Samtidig er der ligesom i landbruget en tendens til stordrift, så fiskerne nu sejler med kæmpe trawlere med 1000 tons fisk. De er en uge til fjorten dage på havet, og det kan dårligt forenes med at være redningsmand, siger Jens Slot. Han tilføjer, at der dog er mange fiskere, der bliver redningsmænd, når de ikke længere er aktive fiskere.

Morten Konge er redningsmand ved Farvandsvæsenets redningsstation i Hanstholm, og han er samtidig dagfisker med en lille båd. Han er 39 år, har fisket, siden han var 16 år og været redningsmand i ni år: – Jeg søgte ind til Kystredningstjenesten, fordi jeg syntes, det lød spændende, og jeg kendte nogen, der var redningsmænd i forvejen. Desuden færdedes jeg som fisker i forvejen i miljøet – det er jo det samme hav, vi sejler på. Og jeg er ikke blevet skuffet. Der er et rigtig godt sammenhold blandt redningsmændene, og opgaverne spænder vidt, fra redningsopgaver, bugsering, havari til eftersøgning, fortæller Morten Konge. Redningsopgaverne har ligesom fiskeriet ændret sig over årene: – Der er generelt færre opgaver. Sikkerhedsudstyret om bord på skibene er f.eks. blevet meget bedre, og vejrmeldingerne er mere pålidelige. Samtidig er fiskeflåden halveret, og færgedriften er heller ikke så omfattende som tidligere, hvor vi havde flere bugseringer, forklarer Morten Konge. Motiveret af at hjælpe

En anden fisker og redningsmand er den


redningsmand 28-årige Jesper Olsen, der har været ansat ved Redningsstation Thorupstrand siden nytår 2006. Han blev motiveret til at blive redningsmand af muligheden for at hjælpe folk i nød. – Jeg har været fisker i mange år og tænkte, at det var nu, jeg skulle tage min tørn. Faktisk opfatter jeg det som en ære at få lov til at være redningsmand, siger Jesper Olsen. Han vil ikke være arbejdet for Farvandsvæsenet foruden: – Så sker der lidt mere i ens liv, og det er dejligt meningsfyldt arbejde. Der er mest tryk på i badesæsonen, hvor vi ofte må opad i retning af Løkken og Blokhus, de store badebyer med mange turister. Her hjælper vi de badende og folk, der måske er kommet lidt for langt ud på havet med luftmadrasserne. Folk tænker måske ikke over, hvor stor betydning vindretningen har for strømmen. De burde have lidt mere respekt for havet. Jo mere fornuftige, folk er, jo mindre arbejde har vi, som Jesper Olsen siger.

lave andet. Jeg nyder selv at kunne planlægge min dag – og at blæsten f.eks. betyder, at jeg kan holde fri på en hverdag, fremhæver Jesper Olsen. Ligesom Morten Konge oplever han, at arbejdet som redningsmand ligger i naturlig forlængelse af hans øvrige liv. Jeg bor og arbejder alligevel ved havet, så det hænger fint sammen for mig, slutter Jesper Olsen. Af Kirsten Landbo

Fuld fart på en af Kystredningstjenestens redningsbåde. Her fra Redningsstation Gedser.

Fire redningsmænd fra Redningsstation Thorupstrand foran Kystredningstjenestens bil og bygning. Nummer to fra venstre er Jesper Olsen, som synes, at redningsarbejdet er dejligt meningsfyldt.

Stor frihed som fisker

Redningsstation Thorupstrand ligger ved et lille fiskerleje, hvor der p.t. er ca. 18 fiskekuttere. Jesper Olsen har selv været fisker i omkring 14 år og har dermed valgt samme erhverv som sin far, bror og flere onkler og fætre. – Jeg har jo rendt nede ved havet, siden jeg var dreng og kunne ikke tænke mig at FiskerBladet / 12·2010

17


Trawl-kursus gav vigtig vide For nylig lagde Nordsøen Forskerpark lokaler og faciliteter til Training Course in Trawl Technology, der blev afholdt af CATch-Fish ved Ulrik Jes Hansen og britiske Seafish repræsenteret af Gear Technologist Mike Montgomerie i forening

Ulrik Jes Hansen er nærmest på hjemmebane. Han var i mange år leder af prøvetanken, først under DIFTA, dernæst SINTEF, indtil han for et par år siden startede CATch-Fish. – Jeg har tidligere afviklet kurset andre steder i verden, både på nationalt plan og på internationale konferencer. Det er dog min erfaring, at kursisterne får en helt speciel oplevelse i Hirtshals med godt socialt samvær, solidt fagligt udbytte, spændende oplevelser og et udvidet netværk, de kan trække på, når de kommer hjem, siger han og fremhæver SINTEF’s prøvetank på Nordsøen Forskerpark som det, der gør kurset til noget helt specielt. Masser af erfaringer

Samme melding kommer fra de 19 personer fra så fjerne lande som USA og New Zealand, der deltog i kurset. Ugen igennem sugede de til sig af viden og erfaringer, som de efterfølgende skulle hjem og omsætte til forbedret praksis i deres virksomheder. Dyb koncentration lyser ud af dem alle foran prøvetanken, hvori snart den ene, snart den anden trawlmodel bliver trukket igennem de indespærrede 1200 kubikmeter vand og dermed giver vigtige informationer om, hvordan de rigtige trawl opfører sig i havets dyb. Godt at kunne følge med

For Brad Henderson var det at kunne følge med i trawlenes opførsel i vandet den afgørende grund til at deltage i kurset. Som direktør for den spanske afdeling af det canadiske NOTUS Electronics Ltd. har han behov for at kunne tale med sine kunder med indsigt i den performance, der kendetegner produkterne fra hans firma. – NOTUS producerer elektronik til at sætte på trawlen for at måle afstanden mellem skovlene, trawlens højde, wirernes længe og så videre. Ved at iagttage disse forhold med egne øjne får jeg en meget bedre intuitiv og visuel forståelse for, hvad

18 FiskerBladet / 1 2 ·2010

Trawlkurset i Nordsøen Forskerpark var en stor succes. der sker. Det giver mig en bedre og mere professionel platform i dialogen med kunderne, siger han og udtrykker stor tilfredshed med den kombination af teori og praksis, der kendetegner kurset. Viden er vigtig

Det gør Allen McHugh også. Han er skipper fra Sanford, et af de store fiskeriselskaber på New Zealand, og en af dem, firmaet vælger, når det skal afprøve nye fangstløsninger. – For mig er det meget vigtigt at få reel viden og erfaring, der ikke er sovset ind i producenternes salgstaler. Det gør jeg på

dette kursus. For eksempel fik jeg i prøvetanken revideret min opfattelse vedrørende skovlenes angrebsvinkel og det resulterende spil på skovlene, siger han. Caroline van Beelen er fjerde generation i det kendte hollandske netfirma, der blandt andet fremstiller net i højstyrkematerialet Dyneema. Hun er uddannet kemiingeniør, men var især begejstret over det, hun lærte på kurset om fiskens kvalitet. – Ellers har det været utroligt givende for mig at møde så mange højt kvalificerede medkursister, som jeg har lært rigtig meget af i ugens løb, siger hun. Af Karsten Bräuner


Vi ønsker alle GlÌdelig jul og Godt nytür

en

Cort Adelersvej 2 . Ă˜sthavnen . DK-9850 Hirtshals . Denmark Tlf. 98 94 15 95 . Telefax 98 94 42 99

FOGA ApS

Brad Henderson.

FISKERNES ORIENTERING OM OLIE- OG GASAKTIVITETER Tel.: Fax. Mobil:

Trafikhavnskaj 19 DK-6700 Esbjerg

Erik Bonde

+45 75 45 11 44 +45 75 45 11 76 +45 21 61 45 12

5HJLVWUHUHW5HYLVRU)55

9HQÂĄYHM7K\ERUÂĄQ+DYQ7HOHIRQ 7HOHID[(PDLOHULN#HULNERQGHGNZZZHULNERQGHGN

Hanstholm Fiskeriforening Tlf. +45 97 96 13 99 Fax +45 97 96 23 46

info@hhf.dk www.hhf.dk

1 - 200 90

1

Fibigersgade 2 DK-7730 Hanstholm

1

Fishermen’s Association

100 ĂĽr

BRDR. MARKUSSENS METALVAREFABRIK A/S Caroline van Beelen.

Sverigesvej 5-11 7480 Vildbjerg Telf. 97 13 12 66 Fax 97 13 12 13

FiskerBladet / 12¡2010

19


Flere friske fisk fra Skagen Ny ejer af Fiskernes Samlecentral til gavn for fiskere og kunder

Fiskernes Samlecentral i Skagen får ny ejer l. januar 2011, når Skagen Truck Service overtager samlecentralen i Danmarks største fiskerihavn i både landede mængder og værdi. Både fiskerne som leverandører og kunder får dermed fastholdt og styrket tilgangen af dagsfriske fisk, der er kendetegnet for netop denne type fangster. De fiskere, der lander konsumfisk i Skagen, er i hovedtræk danske både fra Skagen og den jyske østkyst samt svenske fiskekuttere, men også fiskere fra Bornholm lander deres dagfriske fangster i Skagen. Der er tale om en rationaliseringsgevinst for både fiskere og kunder, når Skagen Truck Service samler sin service på denne måde. I forvejen sørger virksomheden for bl.a. kørsel mellem kuttere og auktionen, og nu altså også som samlecentral. Fiskernes Samlecentral i Skagen er Danmarks ældste.

20 FiskerBladet / 1 2 ·2010

Tidens krav

Direktør i Skagen Truck Service, Leif Thellefsen siger om købet af Fiskernes Samlecentral, at det er vigtigt, at den vokser og følger med tidens krav til friske fisk og kvalitet. Det er målet at udbygge samlecentralen ud fra denne holdning til fisk og skaldyr som sund spise herhjemme og i udlandet. Der ansættes to nye medarbejdere, blandt andet en ny leder der skal oplæres af Klaus Olsen, der har valgt at gå på pension om ca. ½ år. Lokalt stilles to faste kraner gratis til rådighed for fiskerne, mens en tredje på hjul tages ud af drift i forbindelse med overtagelsen.

Den dagsfriske fisk er et kendetegn fra Danmarks største fiskerihavn i landede mængder og værdi, og denne kvalitet ønsker den ny ejer at styrke efter købet af Fiskernes Samlecentral.


FiskerBladet / 12路2010

21


Maritimt Maritimt FOC DFDS udvider samarbejde med forsvaret

DFDS’ nuværende tonnagesamarbejde med det danske og tyske forsvar udvides til mindst fem skibe. DFDS bestiller to ro-ro-nybygninger til levering i 2012, oplyser DFDS. Den samlede sum for ordren er på i alt 950 mio. kr. DFDS har siden 2003 indgået i et samarbejde med det danske forsvar, og siden 2006 også med det tyske forsvar, om levering af skibskapacitet til forsvarets transportopgaver. Det er denne aftale, som nu er blevet fornyet og omfatter perioden 2010-2021. Business.dk

Vindmøller på 200 meter ved Frederikshavn Det nye testområde ved Frederikshavn, som Energistyrelsen netop har godkendt, giver Dong mulighed for at teste fundamenter til havvindmøller på relativt lavt vand: – Det interessante ved testområdet i Frederikshavn er, at vi har mulighed for at teste havmøllefundamenter der, fortæller presserådgiver Andreas Krog fra Dong Energy. Energistyrelsen har givet tilladelse til, at Dong Energy Nearshorelab opstiller seks havmøller med en maksimal højde på 200 meter i farvandet, hvor der i forvejen er fire testmøller – heraf én med bøttefundament. Dong planlægger at teste møller med en effekt på minimum tre MW og sandsynligvis ikke over seks MW, men vil ikke udelukke, at der kan blive tale om vindmøller med endnu større kapacitet. Andreas Krog understreger dog, at Dongs bestyrelse endnu ikke har taget en beslutning om, hvad man vil gøre i området. Ingeniøren

Atter færger til Norge

Hanstholm får nu igen en færgeforbindelse til Kristiansand i Norge allerede fra 2. januar. Thy Ferries har fået tilført ekstra kapital på 2,75 millioner kroner og sammen med de 1,5 millioner der var tilbage i selskabet, er der nu økonomisk grundlag for at chartre en fragtfærge. Det var også sidste chance for Thy Ferries, der ellers stod til at blive likvideret på en ekstraordinær generalforsamling tirsdag aften. Det er godsfærgen “Clara Express” der ejes af Express Shipping i Frederikshavn, der skal sejle på ruten. Det 38 år gamle skib har sidst sejlet mellem Skotland og Shetlandsøerne. TV Midt Vest

Maritime uddannelser skal ændres

Økonomi- og erhvervsminister Brian Mikkelsen har 27. oktober 2010 fremsat et forslag til ændring af lov om maritime uddannelser. Lovforslaget er en opfølgning på den tværministerielle rapport “Selvejende institutioner – styring, regulering og effektivitet” fra 2009, der bl.a. indeholder en overordnet model for en fremadrettet regulering af selvejende institutioner, der modtager statsligt tilskud. Med lovforslaget tilpasses bevillingsreglerne og reglerne for regnskabs- og revisionsforhold for de maritime uddannelsesinstitutioner. Herudover sker der en række mindre tilpasninger af lovens bestemmelser om institutionerne, deres vedtægter m.v. og om bestyrelsens sammensætning. Søfartsstyrelsen

Hurtigfærge med lyddæmpere

BornholmerFærgens nye, store hurtigfærge “Leonora Christina” skal af miljømæssige hensyn have monteret fire store lyddæmpere, som skal mindske støj fra færgens enorme maskineri. Færgen får en lyddæmper på hver hovedmotor, som er ved at blive monteret på Austalværftet. Lyddæmperne skyldes de ekstremt store maskiner: – Der er aldrig tidligere bygget så store maskiner til nogen anden hurtigfærge, forklarer rederiinspektør Bent B. Hansen. “Leonora Christina” bliver udstyret med fire styk 9,1 MW motorer, det svarer til 12.200 hestekræfter – hver.

22 FiskerBladet / 1 2 ·2010


CUS Maritimt Maritimt Frederikshavn Havn hædret

Frederikshavn Havn A/S blev tirsdag tildelt Initiativpris 2010 som hæder for at skabe vækst og nye job. Prisen blev tirsdag eftermiddag uddelt af brancheorganisationen Danske Havne. Frederikshavn Havn A/S får prisen for et initiativ, der skaber øget aktivitet i området. Danske Havnes formand Uffe Steiner Jensen sagde ved prisoverrækkelsen, at bestræbelserne på at markere Frederikshavn som destination er et vinderinitiativ. Sammen med en lang række af byens andre aktører er det lykkedes at skabe en oplevelsesøkonomi, der er målrettet og fokuseret. Og det er allerede en succes, fastslog han. Nordjyske

Nexø Havnekontor flytter

Nexø Havn flytter i løbet af få måneder sit havnekontor længere ud på havnen. Lokalerne på Sdr. Hammer siges op, og i stedet har havnen købt sig ind i bygningen ved siden af Check Point Marine længere ude af Sdr. Hammer, oplyser Birger Rasmussen (V), formand for bestyrelsen i Nexø Havn. Bygningen ejes i dag af Espersen A/S. Flytningen sker for at Nexø Havn kan samle alle sine aktiviteter på en adresse, siger Birger Rasmussen. Bornholms Tidende

Danmark blandt de bedste flagstater Den internationale rederiorganisation, ISF, benchmarker hvert år de forskellige søfartsnationer på væsentlige kvalitetsparametre. Vurderingen for 2010 er netop udkommet, og her indtager Danmark – sammen med fem andre lande – en fornem 1. plads. Dermed fastholder Danmark sin flotte position fra sidste år. Landene bliver bedømt på en række forhold, som f.eks. i hvilket omfang de har tiltrådt vigtige internationale konventioner, om landene deltager aktivt i arbejdet i FN’s søfartsorganisation (IMO), og om landets søfartsadministration har været igennem IMOs frivillige auditering for medlemsstater. Søfartsstyrelsen

Specialskibe forstærkes

Et stærkt, lokalt maritimt netværk er baggrunden for, at det norske rederi Siem Offshore har valgt en række frederikshavnske virksomheder til arbejdet med at ombygge rederiets serie af de såkaldte Anchor Handling Tug Supply Vessels. De to første skibe er allerede afleveret til rederiet, mens de næste to her i november ligger i dok i Frederikshavn for at blive klargjort til sejlads i farvandet ud for Brasilien. At denne opgave landede i Frederikshavn hænger sammen med, at Vestergaard Marine Service A/S oprindeligt påtog sig opgaven med ombygning af skibenes dæk. Nordjyske

Danske havne vokser for milliarder

Det er en myte, at danske havne er døende og erstattes af fashionable boliger langs kajerne. Sådan udtrykker formanden for brancheforeningen Danske Havne, tidligere Fredericia-borgmester Uffe Steiner Jensen (S), sig i forordet på en ny rapport over 24 havnes udvidelser og planer: “Her udvider havnene.” Det drejer sig om fem millioner kvadratmeter nye arealer i erhvervshavne til en investering af i alt fem milliarder kroner over de næste fem år. Yderligere syv millioner kvadratmeter er planlagt i årene derefter, fremgår det af rapporten, som offentliggøres i dag: – Det er de største havneudvidelser i danmarkshistorien, siger Uffe Steiner Jensen. Erhvervsbladet

Specialskibe forstærkes

Et stærkt, lokalt maritimt netværk er baggrunden for, at det norske rederi Siem Offshore har valgt en række frederikshavnske virksomheder til arbejdet med at ombygge rederiets serie af de såkaldte Anchor Handling Tug Supply Vessels. De to første skibe er allerede afleveret til rederiet, mens de næste to her i november ligger i dok i Frederikshavn for at blive klargjort til sejlads i farvandet ud for Brasilien. At denne opgave landede i Frederikshavn hænger sammen med, at Vestergaard Marine Service A/S oprindeligt påtog sig opgaven med ombygning af skibenes dæk. Nordjyske

Tyske virksomheder udfordrer Vestas og Siemens Tyske RePower, Bard og Areva truer med at kapre en del af markedet for havmøller, som Siemens Wind og Vestas i dag sidder på. De tre tyske selskaber er på vej med store havmøller. Siemens Wind og Vestas, der har leveret over 90 procent af verdens havvindmøller, vil i stigende grad blive truet af konkurrence fra producenter fra Tyskland, Kina Sydkorea. Konkurrencen vil først og fremmest komme fra de tyske vindmøllevirksomheder, RePower, Bard og Arreva Wind, fremgår det af en ny rapport fra konsulentfirmaet BTM Consult. Business.dk FiskerBladet / 12·2010

23


Hvad blev der af Esbjerg-fisk 4. del af en serie artikler om forandringer i fiskeriet fra Esbjerg i årene 1965-2005

Det hører med til historien om, hvorfor rekrutteringen af unge fiskere til Esbjergs fiskerflåde svigtede, at Esbjerg efterhånden blot var én blandt flere store fiskerihavne på Vestkysten. Der var kommet en helt ny fiskerihavn i Hanstholm i 1967, og både i Thyborøn, Thorsminde og Hvide Sande byggedes nye og moderne havneafsnit i 1970’erne blandt andet til industrifiskeri. Da man i disse havne for alvor fik opbygget moderniserede fiskerflåder, havnefaciliteter og afsætningskanaler for fisken, kom det nær- mest Esbjerg til ugunst, at havnens funktioner var etableret med en gammel struktur baseret på den lokale fiskeauktion og forarbejdningsindustri.

andre havne i 1970’erne i moderne konsumfartøjer med ny teknologi og gode mandskabsforhold. I Hvide Sande blomstrede garnfiskeriet efter tunge og torsk, og flå- dens samlede tonnage tredobledes gennem 1970’erne og 1980’erne. Hvor Hvide Sande-flåden i 1970 bestod af 150 fartøjer på gennemsnitligt 18 BRT, havde man tyve år senere – på et tidspunkt hvor Esbjergs flåde var reduceret med 2/3 og snurrevodsfiskeriet var i krise – i Hvide Sande en fiskerflåde på knap 200 fartøjer med en gennemsnitlig tonnage på 41 BRT. Mest bemærkelsesværdigt var det, at halvdelen af fartøjerne var bygget i 1970’erne og 1980’erne.

Konkurrence på Vestkysten

En anden kultur

Navnlig i Hvide Sande og Thorsminde blev garnfiskeriet på vrag det store trækplaster for unge mennesker med lyst til fiskeriet. Selv om garn og snurrevod også var udbredt i fiskeriet fra Hvide Sande før 1970, var indførelsen af sonar fra 1971 med til at få konsumfiskeriet fra Hvide Sande til at vokse hurtigt. Modsat Esbjerg, hvor praktisk taget alle nybyggede fartøjer i 1970’erne var møntet på industrifiskeriet, investeredes der i de

Befolkningen i byer som Hvide Sande og Thorsminde havde en anderledes lokal fiskerkultur end i Esbjerg. Her var fiskeriet fortsat det helt dominerende erhverv, og børnene blev oplært i garnfiskeri på fjorden og lærte at håndtere små fartøjer og fiskeredskaber, indtil de blev gamle nok til at indgå i det havgående fiskeri. De nye fiskerihavne ved vestkysten havde et således et socialt bagland af en helt anden karakter, end tilfældet var i storbyen

Esbjerg, hvor stordrift i trawlfiskeriet i langt højere grad syntes at tiltale de mest dynamiske og investeringslystne dele af fiskerierhvervet. På Holmslands Klit og længere oppe langs vestkysten fik Esbjergs snurrevodsfiskeri efter- hånden et ry som fiskeriet, der havde sin storhedstid bag sig, og hvis man som fisker overhovedet lod sig lokke til Esbjerg, var det højst sandsynligt for at tage hyre på en af de moderne industritrawlere. Udviklingen i trawlfiskeriet, i de øvrige fiskerihavne eller i alternative former for beskæftigelse i Esbjergs store industrielle sektor forklarer ikke i sig selv, hvorfor Esbjergs traditionelle konsumfiskeri forsvandt, men det er værd at bemærke, at det ikke synes at være problemer med kvotenedskæringer, som forårsagede nedgangen. Ifølge Esbjerg Fiskeriforening har der ikke i Esbjerg før i 2001 været rødspættefiskere, som blev begrænset i deres fiskeriaktiviteter på grund af, at kvoten var fisket op. I hele perioden fra 1982 til 2001 havde rødspættekvoten et omfang, som var større end den fangst, som fiskeriet leverede. Fra overflod til krise

Industrifiskerne var vant til, at priser og fangstmængder svingede kraftigt fra år til

Befolkningen i byer som Hvide Sande og Thorsminde havde en anderledes lokal fiskerkultur end i Esbjerg. Her var fiskeriet fortsat det helt dominerende erhverv.


keriet? år, men i slutningen af 1970’erne blev det for alvor tydeligt, at der måtte ske mere vedvarende forandringer. I 1975 faldt verdensmarkedsprisen på fiskemel dramatisk efter en periode, hvor Esbjergfiskerne havde investeret kraftigt i nye stålfartøjer, og det stod samtidig klart, at silden i Nordsøen var overfisket, hvilket fik EF til at indføre forbud mod industrifiskeri efter sild. I de følgende år blev der også oprettet havområder med forbud mod sperling- og brislingefiskeri, de såkaldte kasser, og industrifiskerne måtte acceptere øget fiskerikontrol, ikke mindst af bifangster af hvilling og sild i henholdsvis sperling- og brislingefiskeriet. Oven i dette kom oliekrisen i 1979, og ved indgangen til 1980’erne havde mange trawlfiskere svært ved at få økonomien til at hænge sammen. I begyndelsen af 1980’erne vendte prisudviklingen på industrifisk dog igen, og frem til 1986 investeredes der igen kraftigt i modernisering af trawlerflåden. EF medførte ændringer

Danmarks medlemskab af EF fik væsentlig indflydelse på fiskeriet, selv om det ikke direkte var kvotepolitikken, som i de første år var bestemmende for de danske fiskeres dispositioner. Økonomisk var det i første om- gang tilskudspolitikken, som bidrog til, at mange fiskere kastede sig ud i moderniseringer af fartøjerne, som delvis var finansieret af EF, men som ikke desto mindre udgjorde en risiko for fiskernes egen økonomi, i tilfælde af at fangster og priser ikke levede op til det forventede. Men hverdagen for fiskerne blev også administrativt og ikke mindst mentalt en anden, efterhån- den som fiskerikontrol, fiskerizoner, tekniske regler og økonomiske regule- ringer stillede dem over for større og større krav. Mange års forhandlinger førte i 1983 frem til beslutningen om at gennemføre en egentlig fælles fiskeripolitik for EF-landene, og fiskeriets rammer blev herefter hvert år bestemt af ministerrådet i Bruxelles. EF, som senere blev

til EU, tog sig blandt andet af at udarbejde regler for: s (VAD DER MÌTTE FANGES FISKEKVOTER s (VORDAN FISKERIET MÌTTE FOREGÌ MASKEstørrelser, tekniske regler, regler for fiskerikontrol) s &ISKERFLÌDEN ST’TTE TIL NYBYGNING OG modernisering af fiskefartøjer samt støtte til ophugning af fiskefartøjer) s !FSTNING AF FISK MINDSTEPRISER TOLDregler) Prisen på fiskemel stagnerede fra midten af 1980’erne, og mange trawlere var nu meget afhængige af at kunne deltage i konsumfiskeri efter hovedsageligt torsk. Op i gennem 1980’erne havde ikke mindst torskefiskeriet i Østersøen været en vigtig indtægtskilde for Esbjergs trawlere, idet de hen over året kombinerede industrifiskeriet efter tobis med det indbringende torskefiskeri. Trawlerne havde relativt høje driftsomkostninger og var afhængige af at kunne opretholde en høj omsætning med fangst af en betydelig mæng- de torsk. Men da torskebestanden – og dermed kvoten og rationerne – fra 1991 blev reduceret så meget, at det blev urentabelt for ikkebornholmske fartøjer at deltage i fiskeriet, kom de små og mellemstore esbjergensiske trawlere under pres. Priser under pres

Samtidig med det begyndende kollaps i bestanden kom priserne på torsk på verdensmarkedet for alvor under pres fra arter som Alaska Pollack fra det nordlige Stillehav og kulmule fra Sydatlanten, og med de faldende fiskebestande skulle fiskerne forsøge at få det bedste udbytte inden for de kvoter og regler, som blev fastsat af EF. Undertiden kunne en fisker føle, at det var umuligt at drive lovligt fiskeri og samtidig leve af det. De såkaldte grå fisk, dvs. ulovligt landede fisk, var forlængst blevet et be-greb i hverdagen, og mange fiskere fik med tiden et noget anstrengt forhold til fiskerikontrollen. Det kunne blive en yderligere psykisk belast-

ning for den enkelte fisker i en hård tid, og vejen ud var ofte en ansøgning om ophugningsstøtte. Krisetegn

I begyndelsen af 1990’erne var der tydelige krisetegn i dansk konsumfiskeri, og både Esbjergs trawlere og snurrevodskuttere var hårdt ramt. Prisfaldet ramte i 1991-93 også rødspætterne, og selv om rødspættepriserne efter 1993 begyndte at stige i de andre vestkysthavne, vedblev den med at falde endnu et par år i Esbjerg, hvilket gjorde det endnu mere tydeligt, at krisen i Esbjergs gamle konsumfisksektor havde bidt sig fast. Så selv om snurrevodsfiskeriet sammenholdt med trawlerne havde beskedne driftsom- kostninger på brændstofsiden, blev de resterende snurrevodsfartøjer også ramt af krisen. Esbjergfiskernes reaktion var i udpræget grad at søge ophugningsstøtte, både i snurrevodsflåden og blandt de små og mellemstore trawlere. Sidstnævnte fartøjer led under, at deres kapacitet var for lav til at kunne gå over til rent industrifiskeri, og med de formindskede mængder torsk, som var til rådighed, valgte mange ophugning som en vej ud af problemerne. Konsekvensen i Esbjerg var, at : af snurrevodsflåden og 80% af trawlerne under 250 BRT blev solgt eller hugget op mellem 1987 og 1996. “Hvad blev der af Esbjerg-fiskeriet?” var titlen på en særudstilling, som kunne opleves på Fiskeri- og Søfartsmuseet i 2005. Artiklen er en uddybning af de temaer, som blev behandlet i udstillingen. Artiklen blev oprindeligt bragt i Sjæk’len 2004. Årbog for Fiskeri- og Søfartsmuseet, Saltvandsakvariet i Esbjerg, Esbjerg. Artiklerne er skrevet af Søren Byskov, inspektør på Fiskeri- og Søfartsmuseet i Esbjerg. Edmund Jacobsen har redigeret for FiskerBladet.


Hirtshals Havn og Gasnor i samarbejde Det norske firma Gasnor og Hirtshals Havn har indgået et strategisk samarbejde om etablering af en LNG-station på Hirtshals Havn.

LNG er flydende naturgas, der ved forbrænding udleder væsentligt færre miljøskadelige stoffer end den bunkerolie der traditionelt anvendes på skibe. Der vil frem mod 2015 løbende blive indført skærpede internationale krav til skibes udledning af CO2 og partikler i Nordsøen og Østersøen, hvilket har betydet, at flere rederier arbejder med skibsprojekter, hvor skibene skal drives af LNG i stedet for eksempelvis marinegasolie. Vigtig udvikling

Hirtshals Havns administrerende direktør, Jens Kirketerp Jensen, udtaler om samarbejdet med Gasnor: – For Hirtshals Havn er det vigtigt at positionere sig i forhold til de forventninger, der er til fremtidens skibsfart, og samFor Hirtshals Havn er det vigtigt at positionere sig i forhold til de forventninger, der er til fremtidens skibsfart, og samtidig skal vi være på forkant med de udviklingsmuligheder og tendenser der tegner sig, lyder det fra Hirtshals Havns administrerende direktør, Jens Kirketerp Jensen. Foto: Edmund Jacobsen.

26 FiskerBladet / 1 2 ·2010

tidig skal vi være på forkant med de udviklingsmuligheder og tendenser der tegner sig. Den stadig stærkere fokusering på miljøforhold og begrænsning af udledningen af miljøskadelige stoffer har naturligvis betydning for Hirtshals Havns satsning på LNG, idet vi vurderer, at der i fremtiden vil blive stadig flere skibe, der vil sejle på LNG. God placering

Hirtshals Havns unikke geografiske placering tæt ved sejlruterne mellem Nordsøen og Østersøen har gjort det relevant for havnen og Gasnor at indgå samarbejde om etablering af en LNG-station i Hirtshals. Hirtshals Havn ligger strategisk godt for bunkring af de skibe der passerer havnen. Samtidig giver LNG-stationen

fremtidige muligheder for at forsyne Nordjylland med flydende naturgas. Markedschef i Gasnor, Leiv Arne Marhaug, siger om samarbejdet: – Vi er meget tilfredse med at have fået denne aftale i stand, som vil gøre det muligt for os at bygge en LNG terminal i Hirtshals. Hirtshals Havn er centralt placeret i forhold til Nordsøen og fungerer som indgangsporten til hele Østersøen, og havnen er derfor en vigtig strategisk placering for os. Samarbejdet mellem Gasnor og Hirtshals Havn er foranlediget af Fjord Line, der indsætter to nybyggede cruisefærger mellem Norge og Hirtshals i 2012. De to nye færger forberedes til at anvende LNG som brændstof. Kilde: Hirtshals Havn


Nyt kompleks til Royal Arctic Line

Din garanti til ssøøøss

Aalborg Havn bygger 13.000 km2 til Royal Arctic Line

Den 10. november begynder opførelsen af et nyt logistik- og administrationskompleks på næsten 13.000 kvadratmeter med facade mod Vejdybet i Østhavnen – mellem fragtmandscentralen og Limfjorden. Aalborg Havn er bygherre og Royal Arctic Logistics A/S lejer. Byggeriet forventes færdigt til indflytning i efteråret 2011. I licitation har entreprenørfirmaet A. Engggard A/S vundet totalentreprisen. Projektgruppen består af Aalborg Havn A/S og COWI A/S som rådgiver, og den endelige beslutning om projektets gennemførelse blev truffet af bestyrelsen for Grønlandshavnens Ejendomme A/S den 9. november Ny administration

Komplekset kommer til at rumme administrationen for Royal Arctic Logistics A/S, der i april blev etableret som en fusion af Arctic Container Operation A/S (ACO) og Royal Arctic Linieagentur A/S (RALIN)– begge datterselskaber af Royal Arctic Line A/S, som er 100 procent ejet af Grønlands Selvstyre. Desuden bygges et pakhus på 5.730 kvadratmeter med 4,50 m frihøjde og et højlager på 4.090 kvadratmeter i 8,50 meter højde. Bygningerne omgives af 35.000 kvadratmeter belægninger. Aalborg Havns opførelse af de ny faciliteter til Royal Arctic Line A/S med Royal Arctic Logistics A/S som lejer er ligesom udvidelsen af Grønlandshavnens containerterminal en del af den forlængede aftale om Aalborg som basishavn for Grønland. Aftalen blev indgået i marts i år og løber frem til foreløbigt 2022. Plads til udvikling

– Basishavnsaftalen betyder, at vi nu kan få de faciliteter, vi har sukket efter, og som er nødvendige i kraft af vor positive udvikling. Samtidig får vi mulighed for at udnytte potentialet for flere og nye kunder ud over Grønlandstrafikken, siger adm. direktør Jesper Balthazar-Christensen, Royal Arctic Logistics A/S (RALOG). Det ny logistikpakhus skaber betydelig effektivisering af transitfunktionen med kort afstand mellem indleveringsportene og de containere, godset løbende pakkes i. Godset bringes ind i terminalen via sluser i sydvestfacaden (længst væk fra fjorden) og omlades til containerne. I højlageret, der kommer til at fungere som lagerhotel, opstilles reoler til midlertidigt oplag. Derudover vil Royal Arctic Line A/S være lejere med medarbejdere fra Skibsdrift, IT-afdelingen samt Udviklingsafdelingen. Kilde: Aalborg Havn FiskerBladet / 12·2010

27


Ny redningsflåde til mindre fartøjer I foråret blev reglerne ændret, så fiskefartøjer under 12 meter kan anvende flåder efter standarden ISO 9650-1, hvis de fisker nærmere end 25 sømil fra kysten

De skal dog være i gruppe A og dertil udstyret med en CR-medinkiste. Det har nu fået Hellers til at gå på markedet med en ISO-godkendt flåde. Hellers har gennem flere år solgt redningsflåder, men har nu fået øjnene op for et nyt marked. Godkendt produkt

Hellers har haft produktet i forvejen, hvor det var godkendt efter ISO 9650-1A normen. Og til en pris, der ligger mere end 4000 kroner under konkurrenterne, har interessen været mærkbar. De første flåder med CR-kiste afleveres i december måned, og der er stort set er ved at være udsolgt til første runde. At prisen ligger langt under konkurrenterne skyldes, at Hellers selv importerer Seago redningsflåden. Der er der skåret et led af i kæden, og den avance, der lå i dette led, er i stedet mærkbar på prisen. Hellers sælger flåden til 8495 kr. plus moms. Derudover er prisen for service, der skal udføreshvert andet år, på lige knapt 3000 kr. – Og som det eneste mærke i Danmark kan flåden serviceres tre steder i Danmark.

stillet af butyl-gummi. Oversejlet er lavet af ripstop-nylon, der gør det 100 procent vandtæt, modsat flåder med polyesteroversejl, der godt kan få svagheder, når de ligger foldet sammen i længere tid. Firmaet Hellers, der ligger i Kastrup på Amager, blev etableret i 1950 i Kastrup Fiskerihavn. I dag er det et maritimt varehus, hvorfra der blandt andet leveres skibselektronik, redningsudstyr og meget andet grej.

Hellers er en maritim import, salgs og service virksomhed med redningsmidler, skibselektronik og specialløsninger i højsædet. Hellers, der er etableret i 1950 i forbindelse med Kastrup fiskerihavn, er idag et maritmt varehus på over 1600 m2, med alt til søens folk.

FISKERIARTIKLER ALT I FISKENET ALT I TOVVÆRK ALT I TILBEHØR

Vi ønsker vore kunder og forretningsforbindelser en glædelig jul samt et godt nytår

Engelsk mærke

Seago er et engelsk mærke med produktiGrenaa 27/10/04er frem8:35 Side 1 on i østen.Skibsværft Seago redningsflåden Til alle kunder og samarbejdspartnere ønsker vi glædelig jul

• Ophalebedding til 200, 450 og 750 tons • Alluminumsarbejde • Stålarbejde • Ombygning • Skibstømrerarbejde

• Reparation og installation af motorer • Smedearbejde • Stålarbejde • Kølhaling og malerarbejde

A/S GRENAA SKIBSVÆRFT

Nordhavnsvej 12 · 8500 Grenaa · Tlf. 86 32 18 44 · 22 43 75 26 Fax 86 32 24 15 · e-mail: mail@grenaa-skibsvaerft.dk

28 FiskerBladet / 1 2 ·2010

www.frydendahl.com Mobilsalg 40 37 77 11 Numitvej 27 · 6960 Hv. Sande · Tlf 97 31 13 11


Vi ønsker alle GlÌdelig jul og Godt nytür Scanfi-q 28/11/03 8:15 Side 1

Tyrkisk akvakultur i vĂŚkst

For 10 ĂĽr siden var akvakultur et spirende erhverv i Tyrkiet. Siden er udviklingen gĂĽet stĂŚrkt bĂĽde pĂĽ ferskvandssiden og pĂĽ havbrugssiden. 25 procent af de fisk der spises i Tyrkiet kommer nu fra eget opdrĂŚt. Tyrkiet er, med en befolkning pĂĽ knap 73 millioner, den største økonomi i Central-og Ă˜steuroRev Vestkysten-q 28/11/05 8:30 Side 1 pa og udviser stĂŚrk vĂŚkst. I betragtning af de økonomiske tunge skyer i 2008-2009, har den tyrkiske økonomi klaret sig fornuftigt. Skretting, der etablerede sig i Tyrkiet for 10 ĂĽr siden noterer sig tilsvarende, at de økonomiske forventninger til produktion og afsĂŚtning i landet har oversteget deres forventninger. Skretting startede egen produktion i Tyrkiet i 2009 og fabrikken var oppe pĂĽ fuld kapacitet i sommeren 2010. Foruden Tyrkiet forsyner fabrikken de omkringliggende Revision Vestkysten AquaCircle lande med foder.

ENERGIVEJ 2 . DK-9300 SÆBY TLF. +45 98 46 27 11 FAX + 45 98 46 18 15 www.scanfi.dk E-mail: info@scanfi.dk

6YHMVWHNRQVWUXNWLRQHU LVWnORJDOXPLQLXP 2PE\JQLQJRJVNLEVVHNWLRQHU

NICON INDUSTRIES A/S Sydvesten-q 24/11/04 12:12 6DQGKROP+)UHGHULNVKDYQ

Statsautoriseret revisionsanpartsselskab

Rev Vestkysten-q

28/11/05

8:30

Cafeteria DinĂŠr transportable

Side 1

Jens Dige Jensen Jan Feldberg Torben Nielsen John Mogensbjerg Jensen

Revision Vestkysten

Statsautoriseret revisionsanpartsselskab

Statsautoriseret revisionsanpartsselskab

Side 1

ZZZQLFRQLQGXVWULHVFRP

Fiskerihavnsgade 6-8 6700 Esbjerg Telf. 75 12 82 88

â?„

“Fiskernes egen forsikring Trykhed til søsâ€?

â?„

Ă˜nsker alle vore medlemmer en rigtig glĂŚdelig jul â?„ samt lykkebringende nytĂĽr â?„

â?„

Jens Dige Jensen Administration Vestkysten Feldberg Ejendomme,Jan Kuttere & Erhvervsservice

Ejendomme, Torben KuttereNielsen & Erhvervsservice John Mogensbjerg Jensen

Havdigevej 6700 Esbjerg Ă˜nsker alle en 2glĂŚdelig jul Postbox 1029 www.vestkysten.dk samt et godt nytĂĽr

Tlf.: 7545 6000 Fax: 7512 7025

Jens Dige Jensen Jan Feldberg Administration Vestkysten Torben Nielsen Ejendomme, Kuttere & Erhvervsservice John Mogensbjerg Jensen

Dansk Fartøjsforsikring a/s Thyborøn Sejlmageri_q Havnegade 15 9400 Nørresundby

03/06/03

8:51

Side 1

Thyborøn Sejlmageri v/ Jens Kr. Mikkelsen Svanegade 14 ¡ 7680 Thyborøn ¡ Tlf. 97 83 11 25 Sejlmager@mail.tele.dk ¡ www.sejlmager.dk

                       

chr. knudsen-juleann-q

13/11/03

14:12

Side 1

40 ĂĽrs erfaring i sejlsyning ...

REVISIONSFIRMAET

Chr. Knudsen✔ Reg. revisor

Tlf.: 7545 6000 Havdigevej 2 6700 Esbjerg Skolegade 85Postbox ¡ Postbox 290 ¡ 6700 Esbjerg Fax: 7512 7025 1029 www.vestkysten.dk

Tlf. 7545 6000 ¡ Fax. 7512 7025 ¡ www.vestkysten.dk

Kutterregnskaber Stormgade 8. 1.sal 6960 Hvide Sande Telefon 97 31 10 22 Telefax 97 31 13 19

FiskerBladet / 12¡2010

29


Handelsflåden fortsætter væksten Finanskrisen har efterhånden sluppet sit greb om fragtmarkederne, men selv om raterne på flere områder har været stigende i løbet af året, er der et godt stykke vej tilbage, før alle segmenter er på et balanceret niveau.

Skibsfarten i tal November 2010

Det viser den nyeste udgave af “Skibsfarten i tal” fra Danmarks Rederiforening Desuagtet har den danske handelsflåde ikke blot holdt stand men præsteret fortsat fremgang. Siden krisen satte ind i slutningen af 2008 er handelsflåden vokset med 46 skibe eller 1.400.000 BT, heraf netto 28 skibe på 500.000 BT i de første ni måneder af 2010. Den største bidragsyder til fremgangen er tankfarten, hvor danske rederier spiller en stadig større rolle, såvel med danskflagede skibe som med egne og indchartrede skibe under fremmed flag. Størrelsesmæssigt indtager linjefarten dog stadig en suveræn førsteplads med sine 59 % af handelsflåden, og dette skyldes hovedsagelig den betydelige flåde af containerskibe under dansk flag. Væksten skyldes også, at flere udenlandske rederier har valgt at foretage flagskifte til Dannebrog – en direkte konsekvens af de vilkår, som de hermed kan nyde godt af i sammenligning med lande med en manglende eller mindre effektiv skibsfartspolitik. Danmark stor til søs

Med sine næsten 11,5 millioner BT udgør den danske handelsflåde 1,2 % af verdenstonnagen, hvilket berettiger til en 17. plads på verdensranglisten. Danske rederier ejer dog herudover et betydeligt antal skibe under udenlandsk flag, hvilket bringer den danskejede tonnage op på over 23 millioner BT og en 9. plads på verdensplan – kun overgået af de største industrilande samt den traditionelle søfartsnation Grækenland. En yderligere fordobling af dansk skibsfarts betydning på verdensplan opnås, hvis man medreg-

30 FiskerBladet / 1 2 ·2010

danske handelsflådes traditionelt lave gennemsnitsalder vil blive bibeholdt. Det er i øvrigt værd at bemærke, at der i årets løb er blevet kontraheret 22 skibe, hvoraf færger til ruter på danske havne udgør en væsentlig del. Stort eksporterhverv

DAN M A R K S R E D E R I F O R E N I NG

ner skibe indchartret eller på anden måde kontrolleret af danske interesser, såkaldt operatørvirksomhed. Dette bringer tallet op på over 1500 skibe på godt 41 millioner BT og placerer Danmark blandt de allerstørste søfartsnationer i verden. Danske rederier transporterer ca. 10 % af verdenshandelen. Færre nybygninger

Antallet af skibe i ordre er faldet jævnt siden slutningen af 2008 i takt med, at rederierne har taget levering af bestilte skibe og enkelte ordrer er blevet annulleret – til dels grundet problemer på værfternes side. Som følge af krisen har der været stilstand i kontraheringen af nye skibe. Dette skal også ses i lyset af, at rederierne i de foregående år iværksatte betydelige flådefornyelsesprogrammer. Pr. 1. oktober 2010 havde danske rederier 243 skibe på 6,2 millioner BT i ordre. Dermed indtager Danmark stadig en pæn placering i den globale ordrestatistik, således at den

Dansk skibsfarts valutaindtjening har været stærkt stigende til og med 2008, hvor den toppede med 190 mia. kr. mens krisen bevirkede en nedgang til 140 mia. kr. i 2009. Med de seneste positive takter på fragtmarkederne forventes valutaindsejlingen i 2010 at kunne nå 160 mia. kr. Dermed bevarer skibsfarten sin position som den største enkeltbidragsyder til den danske handelsbalance, og det hører med til historien, at nettoindtjeningen i fremmed valuta er progressivt højere end i 2009, ikke mindst på grund af rationaliseringer og effektiviseringer gennemført af rederierne i 2009 og 2010. Der er delte meninger om, hvorvidt der er tale om et varigt opsving. Selv om der hersker en vis usikkerhed om, hvor mange af de eksisterende skibe i ordre, der reelt vil blive bygget, er det stadig vurderingen, at der er alt for mange i ordre indenfor visse segmenter i forhold til den forventede efterspørgsel i de nærmeste år. Danske rederier står dog godt rustet til at møde fremtidens udfordringer i et fortsat frit marked uden konkurrenceforvridning på det internationale plan samt med gode rammevilkår på det nationale plan. “Skibsfarten i tal” kan hentes på hjemmesiden www.shipowners.dk Kilde: Danmarks Rederiforening


Ulovlige blåmuslinger og østers Fødevaresikkerheden blev sat over styr i Hvalpsund med forfalskede papirer om fangst af blåmuslinger og østers til Tjekkiet

Fiskeridirektoratet fik mandag 22. november 2010 et tip om ulovlig handel med blåmuslinger og østers fra en lineopdrætter ved Hvalpsund, tæt ved Nykøbing Mors. Sagen drejer sig om 660 kg blåmuslinger og 50 kg østers, som angiveligt skulle til Tjekkiet. Transporten blev med Politiets hjælp stoppet på motorvejen nord for Århus. Leverandøren havde dog ikke de fornødne tilladelser til omsætning af skaldyr, ligesom der blev anvendt forfalskede dokumenter om partiets oprindelse og sundhed. Desuden forelå der ikke nogen form fra dokumentation om, hvem der havde fisket partiet. Skaldyrene blev kørt tilbage Limfjorden, hvor de blev genudsat. Alvorlig overtrædelse

Fiskeridirektoratet ser med stor alvor på sagen, da der ikke forelå et registreringsdokument for partiet. Fiskeridirektoratet Store bøder har derfor ikke mulighed for at fastslå Leverandøren forklarede til Fiskeridirekpartiets oprindelse og dermed om partiet toratet, at han ikke vidste, hvem der haver fisket i områder, hvor der kan være ride fanget skaldyrene og at han kun fungesiko for forgiftning af algetoksiner. – Det er en alvorlig overtrædelse af regrede som mellemmand. Han oplyste også, lerne for omsætning af muslinger og østers at der ikke blev svaret skat og moms af og reglerne for fødevaresikkerhed. Det partiet. Lineopdrætteren og transportøren vigtigt, at der bliver slået hårdt ned overfor kan derfor se frem til store bøder, ligesom lovovertrædelser af denne karakter, siger Fødevarestyrelsen og SKAT orienteres Marstal Navigations-q 11/01/04 23:16 Side 1 direktør Anders Munk Jensen. om sagen. Kilde: Fiskeridirektoratet

Søfartsuddannelser  HF-Søfart

 Sætteskipper

 Kystskipper

 Skibsfører

 Styrmand

 Efteruddannelse

Marstal Navigationsskole Skolen som ikke bare simulerer Tlf. 62 53 10 75 · www.marnav.dk

FiskerBladet / 12·2010

31


Afsender – FiskerBladet ApS – Postboks 11 – 6701 Esbjerg

Magasinpost UMM ID-nr.42188

Fiskerbladet ønsker sine lÌsere GlÌdelig jul og Godt nytür

Vi ønsker alle en glÌdelig jul samt et godt nytür

5FM tXXXNBSFMEL

FiskerBladet - december 2010  

FiskerBladet - december 2010

Read more
Read more
Similar to
Popular now
Just for you