DEL FORNYET LYST TIL SAMARBEJDE I SORGENFRI

I Sorgenfri Netværk nord for København blomstrer energien og lysten til at samarbejde på tværs af kredsene. Kredsleder i FDF Gentofte, Henrik Stefansen, fortæller her, hvordan netværket har genopfundet sig selv efter en succesfuld landslejr.

HVAD ER BAGGRUNDEN FOR DET NYE SAMARBEJDE I NETVÆRKET?

Kredsene i netværket har løbende holdt netværksmøder, og vi har fulgt hinanden i lang tid. Tilbage for 20 år siden, da jeg var dreng, var der fællesommerlejre, sing-in og så videre i netværket, men derefter døde samarbejdet stille og roligt ud. Der var ikke konflikter, men der var nogle generationsskift i flere kredse og en kreds, der lukkede. Så døde det ud.

På landslejren i 2016 lå en lille håndfuld kredse fra det nuværende netværk i samme landsby. Det gav et nyt kendskab på tværs af kredsene for lederne i min generation, og det åbnede for, at vi efterfølgende nemmere har kunnet samarbejde. Men det lykkedes alligevel ikke helt at komme i gang.

På landslejren sidste år endte alle kredsene i netværket – og ingen andre – lidt tilfældigt med at være i samme ekspedition. På forberedelsesmøderne var vi en gruppe, hvor alle var cirka samme alder, og vi havde det hyggeligt med at planlægge. Dén gruppe, som også er blevet en vennegruppe, sikrer nu, at der er kontakt mellem kredsene.

Landslejren har helt sikkert været en katalysator for vores nye samarbejde. Det virkede super godt for os, at vi var afsted som et helt netværk, uden at vi også skulle inkludere andre kredse udefra. Det gjorde, at vi kunne investere i, at vores børn fik venner og relationer.

HVORDAN MÆRKER DU EFFEKTEN AT DET GODE SAMARBEJDE?

Vores indsats under landslejren viser sig nu, ved at der mindst en gang om måneden er netværksmøder på tværs af kredsene. Det er ikke lagt i skema, men der er opstået en kultur, hvor man inviterer de andre hold med til sine gode møder.

Det har indtil nu især været den gruppe, der forberedte landslejren sammen, som har båret samarbejdet. Jeg har selv været meget engageret i det, og det har givet mig en masse energi. Kredsens andre ledere har haft en langsommere tilgang, fordi de ikke har fået samme tættere relationer ind i de andre kredse, men jeg kan mærke, at stemningen spreder sig.

Selvfølgelig er der også ledere, som værner om kredslivet – måske især i forhold til sommerlejrtraditionerne. Men der er stemning for at samarbejde og fuld opbakning til konceptet, og dén energi kan mærkes.

Helt konkret har jeg mærket sammenholdet på O!O (landsdelsarrangement, red.), hvor jeg kunne tage af sted ene leder med 15 børn, fordi de andre ledere bakkede op. Det åbner nogle flere muligheder.

HVORDAN VIL I FREMADRETTET FASTHOLDE DET TÆTTE SAMARBEJDE?

Indtil videre har vi arbejdet på at dyrke det sammenhold, som er opstået, og udnytte mulighederne i det. Nu er vi så gået i gang med at tale om, hvordan vi vedligeholder det. Vi vurderer, at indsatsen nu skal ligges i at sprede den gode stemning ud til de ledere, der ikke har været en del af inderkredsen omkring landslejren.

Vi holder nogle lederdage med fokus på fællesskabet, hvor vi også spiser sammen. Og det kobler vi sammen med noget lederuddannelse. Vi har to store ledergrupper – den ene er os omkring 30 år, og så er der vores forældres generation omkring 60 år – og vi arbejder på, at der deltager nok fra begge grupper til, at alle har nogen at finde sammen med.

Tæt på FDF