NÅR BØRN SKIFTER KØN

Dreng eller pige? Maskulin eller feminin? Cis, nonbinær eller transkønnet? Hvad betyder forskellige kønsopfattelser for vores arbejde med at give børn og unge gode oplevelser?

Når Thomas føler sig mere som Sofie, når Katrine hellere vil være Anton eller Gert foretrækker pronominerne de/ dem, står de med individuelle, unikke oplevelser af sig selv. Når børn og unge har det svært, skyldes det især omgivelsernes reaktioner. Hvis børn får lov til at være dem, de er, er det ofte rimelig uproblematisk – men voksne kan være slemme til at komplicere tingene.

FDFs værdier til praksis, når vi møder børn og unge i et fællesskab, der ikke skeler til CPR-nummmeret, men til den unge person som menneske i egen ret.

"Børn

Rikke Pristed er psykolog og møder flere børn, som ikke identificerer sig med det køn, de blev tildelt ved fødslen. Hun fortæller her om børnenes perspektiv, og hun forklarer, at det ikke behøver være kompliceret at møde børn og unge, hvor de er – heller ikke selvom vi som voksne kan have svært ved at forstå problemstillingen.

Børnene kan være i tvivl om, hvordan de kan være til stede i det og stille sig selv spørgsmålet: ”Hvem er jeg?”. Andre børn er meget afklarede med, hvem de er. Men problemet opstår, når omverdenen bare ikke vil anerkende det. Selvom de har fået støtte fra familie og skole, kan de komme til en fritidsaktivitet, hvor de får at vide, at der er noget, de ikke må, fordi de voksne holder fast i, at man er en dreng eller pige, siger Rikke Pristed og fortsætter: ét spørgsmål: Kan jeg blive accepteret, som den jeg er?"

Børn og unge bærer alle på ét spørgsmål: Kan jeg blive accepteret, som den jeg er? Jeg vil håbe, det er et spørgsmål, frivillige voksne godt kan besvare, og at de besvarer det med et ’Ja’. For det er det største spørgsmål – er det ok, at jeg er mig? Er der plads til mig, som den jeg er?

DU HAR EN VIGTIG ROLLE

Som FDF-ledere har vi mange muligheder for at gøre en stor, positiv forskel for et ungt menneske i en overgangssituation, som sandsynligvis er meget følelsesladet både for den unge og forældrene. Det gør vi ved at handle rationelt. Samtidig kan vi virkelig omsætte

GØR IKKE FORSKEL

Her kommer det store spørgsmål, vi voksne må stille os selv og hinanden: Hvordan sikrer vi os i kredsen, at barnet eller den unge føler sig accepteret?

Hvor meget skal vi snakke om det? Og kan vi gå over en grænse?

Det er ikke noget, der skal skabes helt vildt meget dialog om. Hvis der er en i klassen, som er venstrehåndet, sætter vi os heller ikke ned og snakker om “hvorfor er du venstrehåndet?” eller “hvornår vidste du, at du var venstrehåndet?”. Opmærksomheden kan være overvældende, og det er hverken relevant eller hensigtsmæssigt at bringe frem på en sådan måde, siger Rikke Pristed.

Hun uddyber, at accepten dels sker gennem, at vi stiller de spørgsmål, som er relevante for samværet og i den udstrækning, at den pågældende har lyst til at tale om det.

Det er min erfaring, at de har minus lyst til at tale om det – de vil bare gerne accepteres som dem, de er. De vil bare gerne have lov til at være én i gruppen.

Relevante spørgsmål kunne være: “Hvilket navn vil du gerne have, at vi bruger?” og “Hvilke pronominer vil du gerne have, at vi bruger?”. Når det kommer til lejrture og overnatning kan man spørge “Hvilken sovesal vil du være mest komfortabel med at bruge?”, siger hun.

DROP SPØRGE-JØRGEN

Det kan som voksen være svært at forstå ønsket om kønsskifte eller non-binære pronominer, og netop når det er sværest at forstå, bør opmærksom på ansvaret for at skabe gode rammer for FDF-klassen være størst. I sit arbejde møder Rikke Pristed ikke blot børn, men også mange forældre eller andre voksne, som brænder inde med en masse spørgsmål.

Jeg ved, at for nogle voksne er det her rigtig svært. Men jeg ved også, at oplysning hjælper. De voksne har brug for at få forholdt sig til det her på en ordentlig måde og samtidig være lidt nysgerrig på sig selv og få spurgt: “Hvad er det, der er svært for mig i det her?” Børn er jo meget opmærksomme på, hvordan de voksne reagerer. Hvis de voksne ser mærkelige ud i hovedet, så tænker børnene, at der er noget galt her. Så er det en åben invitation til at drille eller tage afstand, forklarer hun.

Ud over at søge information om problemstillingen, foreslår Rikke Pristed også, at kredsen eller ledermødet tager en overordnet dialog, om hvordan man kan identificere sig på forskellige måder, at kønsidentitet er subjektivt, og at det er helt fint.

Der kan opstå en nysgerrighed eller undren hos nogle voksne, men spørgsmålet er, om det er relevant for den opgave, de har. Hvis de spørgsmål, de har lyst til at stille, ikke er relevante, så skal de nok holde dem for sig selv eller søge oplysninger et andet sted, for eksempel hos FSTB (Forening for Støtte til Transkønnede Børn, red.), slutter hun.

Hvor kan du søge information?

Brænder du inde med spørgsmål, kan du måske finde svar på FSTB.dk.

Foreningen for Støtte til Transkønnede Børn tilbyder rådgivning til børn, unge, pårørende, fagpersoner og andre der ønsker information, viden og støtte.

I november 2022 vedtog FDFs landsmøde en ny samværspolitik, som er et fælles grundlag for samværet på tværs af kredse, landsdele og landsforbund. Alle kredse og landsdele skal udforme deres egne samværsregler med udgangspunkt i samværspolitikken.

FDF Hjortshøj har haft kredsens nye samværsregler på ledermødets dagsorden, og her har de blandt andet forholdt sig til kønsidentitet som et af emnerne – og særligt, hvordan kønsspørgsmål håndteres i forbindelse med lejrture. Kredsleder Morten Springborg fortæller her om processen:

Vi blev enige om, at det er svært at skrive sig ude af. Man kan ikke sige, at man så eksempelvis sover hos nogen bestemte, da det er svært at forudsige, hvordan det er hos den enkelte FDFer.

Vi vil ikke bare skrive noget fast ned, men vi vil være åbne for, at nogen har behov for at sove andre steder end i rum med andre af samme biologiske køn. Derfor har vi skrevet, at vi tager det fra gang til gang og finder den gode løsning. Så kan forældre gå ind og læse det og vide, at vi er åbne for at tage en dialog om det.