2 minute read

REJS UD TIL ET FANTASIUNIVERS

Rejs med ud til et fantasiunivers med sørøvere, tidsrejsende og en verden af muligheder. Det er jer, der vælger destinationen.

Afjorderdu kommet,til potteskjuler skaldublive.

Når vi rejser ud i fantasiens univers, kan vi mødes på en nysgerrig og spændende måde. I denne udgave af Rejs Ud-siderne, lader vi os inspirere, når Jeanette Agergaard fra FDF Ny Tolstrup tager os igennem, hvordan man opbygger et fantasiunivers på temalejr i FDF.

VÆLG ET TEMA, I SELV KAN LIDE

- Når det kommer til at vælge en historie, skal det være noget lederne kan se dem selv være en del af en hel uge. De bedste emner er dem, der er sjove, som mange kan relatere til, og man kan forme en lejr efter. Så vælg en historie der taler til jer og er genkendt af mange, fortæller Jeanette Agergaard.

Når vi har valgt temaet, har vi et fælles udgangspunkt at arbejde videre med. Det er her også nemmere at fordele opgaver blandt lederfokken, når vi er enige om historien.

AKTIVITETER FØLGER DEREFTER

Temaet har ikke en begyndelse og en ende på lejren – den er der, så snart vi transporterer os mod det store eventyr. Her er det vigtigt, at alle ledere er med på legen. Lev jer ind i fantasiuniverset og tal på den måde, man ville gøre, hvis man var på eksempelvis et sørøverskib.

Når sproget følger temaet, skaber vi et fælles fundament, hvor vi møder børnene på ny. Sproget kan komme frem på mange måder. Er vi på sørøverlejr, så tager vi på togt, når vi kører med bussen mod lejren. Vi spiser i kabyssen og alle siger ”argh!” og ”splitte mine bramsejl”.

De aktiviteter og lege vi laver, bør formes efter det tema vi vælger. ’Westmallah’ bliver til ’Sørøverskjul’ og ’Alle mine kyllinger kom hjem’ bliver til ’Alle mand ombord!’.

Det kan være helt ned i de mindre detaljer, vi kan mærke temaet. Vi kan for eksempel lave tema-tut, der sælger salte fisk, landkrabber og pessos.

Også kostumer kan være et fantastisk redskab til at forene børnene i temaet. I et sørøvertema kan alle få en bandana og er vi på tidsrejse kan det være en tidsrejsebadge, så vi kan holde styr på, hvor vi er i tiden.

- Det betyder ikke, at man altid skal være inden for temaet. Der kommer naturlige pauser, hvor det giver hele kredsen mulighed for at slappe af uden for temaet. Det kan være i en siesta, hvor man går ned for at bade, og det bare er afslapning og hygge, siger Jeanette Agergaard.

Fort Llingen Binder Alle Sammen

En temalejr er en god måde for børnene at blive rystet sammen på tværs af alder. Ved at lejren har egen historie og eget sprog, kan de føle sig som en del af universet og mødes på lige fod. En simpel måde at styrke dette på, er ved at give dem en udfordring, som de skal løse i fællesskab. I nogle tilfælde, kan det endda være en fælles fjende, som skal nedkæmpes.

- Tænk også over, hvordan temaet kan bruges til at styrke de enkelte klasser. Send de store på tur i forlængelse af temarammen, mens de yngste får mulighed for at være alene i lejren. Det giver alle en mulighed for tid med jævnaldrende, fortæller Jeanette Agergaard.

This article is from: