Anne Kirstine Martin

FDF Hvidovre og FDF Jyllinge

HVILKE ASSISTENT- OG LEDERROLLER HAR DU HAFT?

Jeg er vokset op i en lille landsbykreds i Særslev på Nordfyn, hvor jeg blev assistent og leder for alle børn op til seniorvæbner-alderen. Derfra flyttede jeg til København, og i et par år fortsatte jeg med at være med på lejre og weekendture med den gamle kreds uden at lave ugentligt FDF.

Derfra kom jeg til Hvidovre, hvor jeg har været puslingeleder i 10 år, kredsleder i seks år og lavet familie-FDF de sidste fire år. I 2022 blev jeg valgt som landsdelsleder, og i marts i år startede jeg så familie-FDF op i Jyllinge.

HVILKE KULTURFORSKELLE HAR DU OPLEVET FRA KREDS TIL KREDS?

I min barndomskreds var lederfællesskabet ret begrænset, fordi vi ikke var så mange. Der var min nuværende mand og jeg de unge, og så var resten på vores forældres alder. Det gav et meget spredt lederfællesskab.

I Hvidovre kendte vi flere jævnaldrende, så dér fandt vi et socialt lederfællesskab, hvor vi også sås efter børnemøderne og mødtes til lederaktiviteter i weekenderne. Til gengæld er der ikke så stor kontakt på tværs af klasserne, som jeg var vant til fra den lille kreds, fordi hver enkelt klasse godt kan lave noget for sig selv.

HVORDAN PÅVIRKER FÆLLESSKABET I KREDSEN DIT ENGAGEMENT?

Fællesskabet driver helt klart engagementet for mig. Og mit engagement vokser, når jeg mærker de andre lederes engagement. Hvis jeg er i en lederflok, hvor jeg løfter som den eneste, bliver mit engagement hurtigt mindre. I Jyllinge har det været mit eget projekt at få startet familie-FDF, men i takt med at jeg mærker de andre familiers interesse, vokser min energi i det.

HVORDAN HAR DU OPLEVET AT TRÆDE IND I NYE KREDSFÆLLESSKABER?

Det sværeste, da jeg kom til Hvidovre, var at falde ind i et fællesskab, hvor de andre kendte hinanden rigtig godt. Og så kan det generelt være vanskeligt at komme ind i en ny kreds, fordi man nemt kan tænke, at FDF er det samme overalt, og det er det overhovedet ikke.

Andreas Gammelgaard Damsbo

FDF Bryrup

HVILKE ASSISTENT- OG LEDERROLLER HAR DU HAFT?

I min barndomskreds var jeg assistent for puslingene og derefter pilteleder. Jeg flyttede så hjemmefra for at studere, og kom jeg med i FDF Hjortshøj, hvor jeg havde pilte, væbnere, seniorvæbnere og seniorer. Mens jeg var i Hjortshøj, var jeg også formand for det Minglabar Myanmar (internationalt projekt, red.) Nu er jeg flyttet til Bryrup og blevet leder her.

I nogle perioder har jeg været meget engageret i weekendture, sommerlejre og lignende, mens udvalgsarbejdet i andre perioder fyldte mere. Efter at jeg selv har fået børn og er flyttet, er udvalgsarbejdet skruet ned igen. For tiden giver familielivet kun tid til lokalt kredsarbejde.

HVILKE KULTURFORSKELLE HAR DU OPLEVET FRA KREDS TIL KREDS?

Jeg har kunnet træde nærmest direkte ind i fællesskabet, når jeg har skiftet kreds. FDF er på den måde som én stor familie, og selvom det nogle gange kan føles som en lidt fjern familie, har vi en fælles referenceramme, de samme landslejroplevelser og så videre. Så selvom det har været nye fællesskaber, har kernen har været den samme. Både i Hjortshøj og her i Bryrup har jeg mødt et godt og vigtigt fællesskab i situationer, hvor jeg har stået i en helt ny by.

HVORDAN PÅVIRKER FÆLLESSKABET I KREDSEN DIT ENGAGEMENT?

Jeg laver jo blandt andet FDF, fordi jeg mærker et lederfællesskab og mødes med andre voksne, som jeg hygger mig sammen med. Og det bliver så til nogle FDF-aktiviteter, som nogle børn og unge også får noget godt ud af.

HVORDAN HAR DU OPLEVET AT TRÆDE IND I NYE KREDSFÆLLESSKABER?

Fordi jeg kender FDF så godt, kommer jeg til at tage mange ting for givet i et nyt fællesskab – og det kan både være godt og skidt. Man kan glemme at stoppe og og få spurgt, hvorfor man gør tingene på en bestemt måde, og om det er den bedste måde. Dé mellemregninger kan man glemme. Der har jeg skullet huske at stoppe op stille spørgsmålene. Hvis ikke man får talt højt om det, kan alle gå og tro, at tingene slet ikke kan gøres på andre måder.