Erhverv Lolland-Falster marts 2010

Pf

Lb

Uv

Rg

Nv

Mp

- vi skaber vækst...

Kurs Rødbyhavn

Scandlines samler aktiviteter på Lolland

• Borgmestrenes erhvervspolitik: Fokus på Femern-forbindelsen • Kulturel succes på Lolland: Lille teater mod nye højder

ERHVERVSRÅD L O L L A N D - FA L S T E R

01 | marts2010

ERHVERVSRÅD LOLLAND-FALSTER | 1

Fb

Direktør Tina Charlotte Koeffoed

Fokus på samarbejde Ordet samarbejde løb som en rød tråd gennem hele mødet, da Erhvervsråd Lolland-Falster i begyndelsen af marts havde inviteret borgmestrene Stig Vestergaard og John Brædder til debat om lokal erhvervspolitik, et arrangement der samlede omkring 70 aktivt deltagende erhvervsfolk fra hele landsdelen.

Betydningen af samarbejdet mellem Lolland og Guldborgsund kommuner udbygges i de interviews med de to borgmestre, som bringes i denne udgave af ”Erhverv Lolland-Falster”.

Sød musik Når borgmestrene netop nu går på banen med dette klare samarbejdsbudskab, skal det ikke mindst ses i lyset af den kommende faste forbindelse over Femern Bælt, hvor en koordineret indsats fra kommunal side vil være én af forudsætningerne for at få det optimale udbytte af de muligheder, der opstår som en konsekvens af det store bygge-projekt – ”århundredets chance for Lolland-Falster”.

Det er sød musik at høre de to kommuners politiske førstemænd slå til lyd for at fremme en situation, hvor Lolland-Falster ikke mindst i forhold til omverdenen fremstår som en samlet enhed.

Markedsføringen af landsdelen vil kunne gennemføres med større effekt, når profileringen af området og forbedringen af landsdelens image gennemføres i et koordineret samarbejde.

2 | MAGASINET ERHVERV 01 marts 2010

Erhvervsråd Lolland-Falsters fokusområder:

Profilering og image er forudsætninger for at tiltrække investorer og projekter til gavn for fortsat øget vækst og udvikling på Lolland-Falster, som netop er ét af Erhvervsrådets hovedformål.

Koordinerende rolle Vi arbejder på flere fronter for at nå dette mål, og Erhvervsrådet indtager på mange måder en koordinerende rolle i det arbejde, der ikke mindst har fokus på at tiltrække investeringer til Lolland-Falster i form af virksomhedsetableringer samt vækst og udvikling i bestående virksomheder og medvirken til at fremme udviklingsprojekter indenfor eksempelvis transport og logistik.

En sådan vækst vil ofte kræve kapital, myndighedsgodkendelser, fremskaffelse af kvalificeret arbejdskraft og andre nødvendige betingelser for et succesrigt forløb.

Erhvervsrådet kan placere sig i centrum af en sådan koordineret proces og skabe det rette samspil mellem erhvervsliv, private og offentlige investorer og offentlige myndigheder.

Og vi gør det gerne, for samarbejde er også et fokusområde for Erhvervsråd Lolland-Falster.

Med venlig hilsen Tina Charlotte Koeffoed, direktør for Erhvervsråd Lolland-Falster

• Profilering • Lobbyisme • Udvikling • Rådgivning • Netværk • Medlemspleje samt • Femern Bælt

Erhverv Lolland-Falster udgives af: Erhvervsråd Lolland-Falster Råhavegård Maribovej 9 4960 Holeby Telefon 7022 8901 www.erhverv-lolland-falster.dk info@erhverv-lolland-falster.dk Ansvarshavende: Tina Charlotte Koeffoed Redaktion: Finn Sørensen, First Link Kommunikation Design/produktion: Celcius360 Reklamebureau Tryk: Grafikom Forside: Steen Wæver, Scandlines.

(Foto: Ingrid Riis)

Indholdsfortegnelse

Foto: Ingrid Riis

14

5

Scandlines stævner mod Rødbyhavn Nu gælder det Femern-forbindelsen Stigende interesse for Femern-byggeriet hos alle erhvervsgrupper

10 11 14

Svejsearbejde på bro eller skib er ét fedt

15

Klumme

Multimedieskatten – en ny byrde...

Camp Fornebu som rollemodel for Camp Femern Mod nye højder

Foto: Ingrid Riis

4 5 8

Foto: Ingrid Riis

Foto: Ingrid Riis

5

4 ERHVERVSRÅD LOLLAND-FALSTER | 3

Scandlines stævner mod Rødbyhavn

Scandlines har sat kursen mod Lolland. I løbet af i år opbygger rederiet en shared service-enhed (et kompe­ tencecenter) med omkring 120 med­ arbejdere i Rødbyhavn.

Centraliseringen af en række af rederiets landbaserede funktioner i Scandlines Danmark A/S betyder omkring 70 nye arbejdspladser på Lolland i den eksisterende administrationsbygning i tilknytning til stationsbygningen samt ved nyindretning af en eksisterende bygning på havnearealet.

Samlet investerer Scandlines omkring 3 mio. kr. i indretning af kontorlokaler og rekruttering af nye medarbejdere i forbindelse med etableringen af den nye, centrale enhed.

Maksimal synergi ”Vi har ønsket at samle en række af koncernens væsentlige funktioner på ét sted for at opnå den maksimale synergi”, siger den ansvarlige for rederiets forretningsudvikling, Steen Wæver, Scandlines Danmark.

Det nye kompetencecenter skal være back-office for alle Scandlines´ nuværende 8 færgeruter på Østersøen. ”Men udover at servicere de eksisterende, får vi også til opgave at skabe fremtidens Scandlines-ruter, hvad enten dette kommer til at ske ved opkøb eller i form af partnerskaber”, siger Steen Wæver. ”Hvorfor har Scandlines fokus på netop Rødbyhavn, når der kommer en fast forbindelse over Femern Bælt?”

4 | MAGASINET ERHVERV 01 marts 2010

”Vi agerer ud fra, at der kommer en fast forbindelse i 2018, men Scandlines vil fortsat være et rederi med fokus på Østersøen. Vi satser stort på at udvide vores aktiviteter på Gedser-Rostock ruten med nye færger, flere afgange og udvidelser af havnen i Gedser, og vi vil også fremadrettet fortsat have business-aktiviteter relateret til Rødby-Puttgarden overfarten.

Derfor er Rødbyhavn også interessant for os i fremtiden”, siger Steen Wæver.

Større operation Scandlines indledte opbygningen af det nye kompetencecenter i Rødbyhavn i 2009, og det fortsætter frem til eftersommeren i år, hvor operationen ventes gennemført.

Første skridt var udflytningen af økonomifunktionen fra København til Lolland, hvilket medførte ansættelse af 11 nye medarbejdere i afdelingen, fordi ikke alle ville med fra hovedstaden til Lolland.

Medarbejderne i økonomiafdelingen får følgeskab af de øvrige administrative afdelinger, servicefunktionen for rederiets skibe og havne, fragtsektionen, indkøb, IT og personale.

I eftersommeren vil 60 nye medarbejdere være på plads i Rødbyhavn, og 1. januar 2011 kommer yderligere 10 medarbejdere til, når Scandlines flytter det nuværende kundeservicecenter fra Rudkøbing til Lolland. ”Det er en stor operation, vi er ude i, men indtil videre er alt forløbet godt, og vi glæder os meget til at alle kommer på plads, så vi for alvor kan koncentrere os om rederiets fremtid”, siger Steen Wæver.

Korridoren På den tyske side er Scandlines i

gang med en lignende operation, hvor administrative opgaver bl.a. flyttes fra Warnemünde til rederiets nye tysk hovedcenter i Puttgarden.

For uanset en kommende fast forbindelse over Femern Bælt ser Scandlines i hvert fald sin administrative fremtid i korridoren RødbyPuttgarden.

Foto: Ingrid Riis

Rederiet centraliserer en række funktioner på Lolland, hvor der oprettes 70 nye arbejdspladser Af Finn Sørensen

Fakta om Scandlines Scandlines har årligt omkring 140.000 afgange, hvor der transporteres 1 mio. lastbiler, 4 mio. biler og 17,3 mio. passagerer på de 17 færger, der sejler på disse 8 ruter: Rødby-Puttgarden, Helsingør-Helsingborg, Gedser-Rostock, Trelleborg-Rostock , Trelleborg-Sassnitz, Nynäshamn-Ventspils, Travemünde-Ventspils og Rostock-Hanko.

(Trafiktal fra 2008) Scandlines GmbH er moderselskab for Scandlines Deutschland GmbH og Scandlines Danmark A/S. Scandlines GmbH ejes af et konsortium bestående af de to kapitalfonde, 3i Group og Allianz Capital Partners GmbH samt Deutsche Seereederei GmbH. Scandlines, der er et af Europas største færgeselskaber, blev etableret som et aktieselskab i 1998 ved en fusion mellem de største nationale færgeselskaber i henholdsvis Danmark og Tyskland.

Foto: Ingrid Riis

Foto: Ingrid Riis

Nu gælder det Femern-forbindelsen

Ved årsskiftet indledte to nye kommunalbestyrelser på Lolland-Falster 4 års politisk arbejde. De har taget hul på en periode, hvor landsdelen bliver centrum for ét af Europa´s største byggeprojekter, den faste forbindelse over Femern Bælt, der efter planen sættes i gang i 2012. ”Århundredets chance for Lolland-Falster,” mener mange.

Men hvordan kan chancen udnyttes? ”Erhverv Lolland-Falster” har spurgt de to borgmestre, Stig Vestergaard, Lolland Kommune og John Brædder, Guldborgsund Kommune.

Sikring af erhvervsarealer langs motorvejen og smidig sagsbehandling er en del af Lolland Kommunes indsats for at stimulere væksten Af Finn Sørensen Flere års sats på energi og miljø har skærpet Lolland Kommunes profil og styrket områdets image. ”Vi vil fortsat satse på disse områder, men de kommende år retter vi fokus mod vores Femern Bælt-indsats,” siger borgmester Stig Vestergaard.

Han ser den faste forbindelse som et kærkomment projekt, der øger aktiviteten på Lolland-Falster. Det fremmer et positivt udviklingsperspektiv og ændrer øjebliksbilledet præget af finanskrisens negative indflydelse på optimisme og vækst. ”Hvis vi spoler tiden to år tilbage, så vi en stærk udvikling, men krisen har medført en opbremsning, som vi også har mærket omkring kommunens

satsninger på miljø- og energiområdet.

De virksomhedsetableringer, der var under opsejling, netop fordi vi har en grøn profil, lader vente på sig, bortset fra virksomheden Dansk Solenergi, der rykker til Holeby. Det samme gælder de viden- og uddannelsesinstitutioner, vi har prøvet af skabe grundlaget for.

Vores arbejde er ikke blevet fulgt op af landspolitisk handling. Desværre går for meget i disse år i retning af centralisering. Folketinget mangler at leve op til festtalernes flotte ord om ”et Danmark i balance,” siger Stig Vestergaard.

Han drømmer stadig om et Energiog Klimauniversitet på Lolland.

Femerns muligheder Mens Lolland Kommune endnu mangler at se det fulde udbytte af flere års ihærdige satsning på energi- og miljøområdet, rettes forventningerne mod den faste forbindelse over Femern Bælt.

”Vi brænder ikke vore broer til energi- og miljøområdet, men vi vil flytte flere af vore ressourcer over mod Femern Bælt-projektet. For vi får aldrig den samme mulighed for at skabe udvikling og vækst, som der ligger omkring dette projekt.” ”Jo nærmere vi kommer byggestart, des større positiv virkning vil vi opleve lokalt. Landsdelens virksomheder bliver inddraget, og interessen for vores område vil stige,” siger Stig Vestergaard.

Omverdenens interesse for det store byggeprojekt giver mulighed for yderligere at styrke den branding, Lolland Kommune har lagt grunden til med sine initiativer på energi- og miljøområdet, og som har vakt opsigt langt udenfor landets grænser.

Kommunens tiltag Erhvervsarealer og erhvervsservice er nøgleord i kommunens indsats for at få det optimale udbytte af ...

ERHVERVSRÅD LOLLAND-FALSTER | 5

Foto: Ingrid Riis

mulighederne omkring den faste forbindelse.

Med købet af industrihavnen i Rødbyhavn har kommunen gjort sit til at skaffe velbeliggende arealer til virksomheder, der skal være med på det gigantiske byggeri.

Som en anden væsentlig indsats peger Stig Vestergaard på, at kommunen – udover de eksisterende erhvervsområder i Rødbyhavn og Holeby med ledige grunde - skal sikre tilstrækkeligt med erhvervsarealer langs motorvejen mellem Maribo og Rødbyhavn til eksisterende virksomheder, der udvider, eller tilflyttende.

I løbet af det næste halve år regner han med, at kommunen har de nødvendige tilladelser til at etablere de motorvejsnære erhvervsarealer. ”Vi vil også optimere vores service overfor erhvervslivet i form af hurtig, effektiv sagsbehandling, både for at stabilisere landsdelens eksisterende erhvervsliv og for nye virksomheder. Vi skal være enormt fleksible og parate til at sende vores medarbejdere på overarbejde, indtil en given opgave er løst,” siger Stig Vestergaard.

Samarbejdet Lolland Kommune er parat til at tage sin del af ansvaret og løfte sin del 6 | MAGASINET ERHVERV 01 marts 2010

af opgaven, så den kommende faste forbindelse over Femern Bælt i videst muligt omfang bliver til gavn for udviklingen lokalt. ”Vi er parate, men vi kan ikke klar opgaven alene. Det er vigtigt at se Lolland-Falster som én enhed, ét arbejdsmarked.” ”Havde det også været en fordel med kun én kommune på LollandFalster?” ”For et år siden ville jeg havde sagt ja, men sådan ser jeg det ikke i dag. Når man ser på de udfordringer, der er for yderområderne, ville én kommune have været en ulempe og betydet for stor afstand til borgerne.

Men selvom vi ikke er én kommune, er det vigtigt, vi arbejder tæt sammen, både på Lolland-Falster og med Sydsjælland. Og jeg glæder mig over, at samarbejdet også fungerer på det regionale plan, og at vi har så stærk en medspiller som Vækstforum,” siger Stig Vestergaard.

Samarbejde, markedsføring, erhvervsarealer og finansiering er hovedoverskrifter i Guldborgsund Kommunes erhvervspolitik Af Finn Sørensen ”Femern Bælt-forbindelsen kan blive den løftestang og det signal, der for altid ændrer Lolland-Falsters status som udkantområde. Vi skal ikke lægge alle vore æg i ”Femern-kurven”, men det er omdrejningspunktet i vores erhvervs-indsats. Projektet er af uvurderlig betydning og skaber en positiv eufori i landsdelen. Det er en ”oncein-a-lifetime”-chance. Hvis vi ikke lykkes nu, så gør vi aldrig, og så må vi erkende, at vi er et udkantområde.”

Så skarpt tegner Guldborgsund Kommunes nyvalgte borgmester, John Brædder, landsdelens aktuelle situation.

Han vil påtage sig sin del af ansvaret for at få projektet til at lykkes ved at stille sig i spidsen for en mere aktiv erhvervspolitik end den, Guldborgsund Kommune hidtil har stået for. Det klare mål er at medvirke til placering af Lolland-Falster og Sydsjælland som et vækstområde på aksen mellem metropolerne Hamborg og København/ Malmø.

Foto: Ingrid Riis

”Jeg vil bruge de næste 4 år på projektet. Hvis det ikke lykkes, ser jeg ingen grund til at blive siddende som borgmester,” fastslår John Brædder.

Hovedoverskrifterne for John Brædders erhvervspolitik er: Samarbejde, markedsføring, erhvervsarealer og finansiering.

Nye erhvervsarealer Èn af John Brædders første handlinger som nyvalgt borgmester har været at fremskynde færdiggørelsen af et nyt, 45 hektar stort erhvervsareal ved Nørre Alslev, tæt på motorvej E47. ”Det SKAL være klar, inden byggeriet af Femern Bælt-forbindelsen går i gang. Udfordringen for os er at finde penge til byggemodningen af området – og det GØR vi,” fastslår John Brædder. ”Jeg mærker en stigende interesse, såvel fra virksomheder som investorer, der tidligere ikke kunne drømme om at kigge denne vej.

Væksten i det jyske trekant-område er ved at gå i stå, og investorer ser sig om efter næste sted, hvor væksten vil ske. Vi har i Guldborgsund Kommune haft nogle møder med investorer, der klart har vist, at i hvert fald de ser Lolland-Falster som et kæmpe fremtidigt vækstområde. Derfor skal vi bl.a. være klar med velbeliggende erhvervs-

arealer.”

John Brædder har derfor planer om at invitere såvel investorer som erhvervsfolk på besøg, så de selv kan opleve de muligheder og den optimisme, der præger landsdelen.

Det skal ske i et samarbejde med Lolland Kommune, og han ser meget gerne Vordingborg Kommune inddraget i samarbejdet om at fremme udviklingen.

Branding Det brede kommunale samarbejde ser John Brædder ikke mindst udviklet omkring markedsføring. ”Vi må have et bedre brand som erhvervsområde, og det skal vi samarbejde om, ikke kun på LollandFalster. Jeg ser en udfordring i at få Vordingborg Kommune til at interessere sig sydover. Hvis vi puljer vores midler til branding og erhvervsfremme, vil vi nå meget længere, end hvis vi gør det hver for sig, men det er ikke kun af økonomiske årsager, jeg ønsker samarbejde.” ”Ville det i den sammenhæng ikke have været lettere med kun én kommune på Lolland-Falster?” ”Nej, for så ville vi have brugt lægere tid på at gennemføre sammem-

lægningen. Det har taget 4 år at nå hertil, og nu er vi klar til at handle.”

Falsters muligheder Femern-forbindelsen er naturligt nok med til at rette fokus mod Lolland og områderne langs motorvejen, og nogle tror, at det er her, det hele kommer til at ske. Men John Brædder peger på, at der også er udviklingsmuligheder i eksempelvis Gedser. ”Vækstpotentialet i øst er stort, og når lavkonjunkturen er forbi, vil det gamle Østeuropa hurtigt slå sig op, og det kan komme byer som Gedser til gavn på grund af en central beliggenhed. Det er væsentligt at hæfte sig ved, at Scandlines jo ikke giver op, fordi der kommer en fast forbindelse, men at rederiet tvært imod planlægger betydelige investeringer, bl.a. i nye færger og timedrift på ruten,” siger John Brædder.

I forbindelse med Femern Bæltprojektet ser han først og fremmest Nykøbing Falster som byen, der opfylder det kulturelle behov, de mange tusinde arbejdende på projektet har i fritiden. ”Og så bliver opgaven for såvel Nykøbing som for hele landsdelen at positionere sig så positivt i forhold til alle disse nytilkomne, at de bliver boende, når det store byggeprojekt er færdigt,” siger John Brædder.

ERHVERVSRÅD LOLLAND-FALSTER | 7

Foto: Ingrid Riis

Stigende interesse for Femern-byggeriet hos alle erhvervsgrupper Små og store virksomheder fra hele landet vil høre om Femern-projektet - og hvordan de kan få del i projektet.

Af Bjarne Winther

Yderst på havnefronten i Rødbyhavn ligger et stort rødt hus af ældre dato, der bærer præg af netop overstået renovering. Her har Femern A/S, der er bygherre på den faste forbindelse over Femern Bælt, indrettet en slags lokal indgang til Femern-projektet. Her har ingeniører og geologer siden foråret haft deres gang under arbejdet med undersøgelser af bundforholdene ude i Femern Bælt. Senere på året skal her indrettes infocenter, hvor publikum 8 | MAGASINET ERHVERV 01 marts 2010

løbende kan følge udviklingen på Femern-byggeriet. Den røde bygning, som oprindelig er hovedbygningen til et jernskifteværk, vil under hele byggeperioden komme til at summe af liv, når pressefolk, politikere og gæster fra nær og fjern vil valfarte til Europas største byggeplads.

På første sal i bygningen har Mogens Hansen, Area Manager hos Femern A/S, sit kontor med udsigt ud over Femern Bælt. Mogens Hansen har

fingeren på pulsen, når det drejer sig om daglige aktiviteter med relationer til byggeprojektet. Det er også ham, der bliver kimet ned, når en erhvervsdrivende er nysgerrig for at høre nyt om Femern-projektet, og om hvordan man skal forholde sig, hvis man ønsker at få del i byggeriet, enten på den ene eller anden måde.

Tømrer, fotograf og bager Antallet af virksomhedshenvendel-

Fakta: Her får du mere at vide Femern A/S – www.femern.dk Fonden Femern Bælt Development: www.femern.info Erhvervsråd Lolland-Falster: www.erhverv-lolland-falster.dk

ser har været støt stigende siden kontorets åbning i 2009. De fleste er fra Lolland-Falster – men Sjælland og det øvrige Danmark er ved at komme godt med. Det er de mange opfordringer fra Erhvervsråd Lolland-Falster og Fonden Femern Bælt Development til virksomhederne om, at de skal gøre sig klar til Femern-byggeriet, der er ved at slå igennem, lyder vurderingen fra Mogens Hansen.

Og hvilke brancher er det så, der kimer kontoret ned yderst på kajen i Rødbyhavn? Umiddelbart kunne man forvente, at håndværkere og servicebranchen ville optræde øverst på en top ti liste. Men sådan er det ikke. På spørgsmålet slår Mogens Hansen ud med armene og lader blikket glide ud af vinduet - ud over Femern Bælt. Han har tydeligvis svært ved at give et enkelt svar. ”Vi får henvendelser fra alle brancher. Det kan være en fotograf.

Det kan være en automekaniker - en tømrer eller en boligudlejer. Det kan også være et smedeværksted eller en journalist. Alle brancher – ganske enkelt. Jeg kan ikke udpege nogen brancher for at være mere udfarende end andre. De ringer alle om det samme. De vil vide hvilke opgaver, der venter, og hvad de skal gøre for at få del i dem,” fortæller Mogens Hansen.

Opfordring til forberedelser Henvendelserne har fokus på enten det, der knytter sig til selve byggeriet eller på det, der handler om at servicere de mange mennesker, der de kommende år skal have et sted at bo, noget at spise, have vasket tøj og meget andet.

Til den håndværksmester, der ringer og udtrykker ønske om at byde ind på opgaver, kan Mogens Hansen foreslå det samme som Erhvervsrådet og Femern Bælt Development også peger på. De kan overveje om folk fagligt er dygtige nok, om de er indstillet på andre arbejdstider end i dag, og om de behersker engelsk godt nok.

Arbejdssproget på Femern-byggeriet bliver engelsk. Ventetiden på byggeriet kommer i gang kan f.eks. bruges på engelskundervisning, lyder en af mange opfordringer fra Mogens Hansen. ”Jeg kan fortælle dem om hvilke muligheder og udfordringer, der ligger og venter – og stille dem spørgsmål, som de gør klogt i at kunne besvare, inden de byder ind på projektet. Men virksomhederne må selv skaffe sig opgaverne. Femern A/S er bygherre på projektet – vi bygger ikke forbindelsen. Det gør entreprenørerne. Og dem kender vi ikke i dag. Men virksomhederne skal ikke vente med at forberede sig af den grund. De skal derimod være klædt på den dag, vi kender entreprenørerne”, lyder opfordringen fra Mogens Hansen.

Mogens Hansen konstaterer en generel stigende interesse for Femernprojektet. Telefonen ringer og folk kommer forbi og stiller spørgsmål – og foreninger inviterer til at holde foredrag om projektet og dets betydning for landsdelen – ikke mindst i forhold til arbejdspladser. Der bliver mere end nok at rive i, mener han…

Information og dialog Uanset om man er borger eller erhvervsdrivende, så vil interessen for

byggeriet af den faste forbindelse over Femern Bælt være påvirket af de informationer, der løbende bliver givet om projektet – ligesom dialog mellem bygherre og det omgivende samfund også vil være af stor betydning.

Femern A/S yderst på havnefronten i Rødbyhavn er som nævnt bygherrens domicil lokalt. Den overordnede styring af projektet finder sted hos Femern A/S, Sund og Bælt, inde i Vester Søgade i København. Det gælder også information – og dialog.

Sund og Bælt prioriterede information højt under byggeriet på Storebælt og Øresund. Det samme vil ske på Femern Bælt. Men denne gang er ambitionen også en dialog i byggefasen så tidligt som muligt, fortæller kommunikationschef hos Femern A/S, Ajs Dam. ”Alle interesseorganisationer, NGO’er, politikere, presse og befolkning skal have mulighed for at komme i dialog med os – og det er uanset om det gælder bekymringer eller ønsker i forhold til projektet. Alle skal have mulighed for indsigt i og indflydelse på både planlægning og selve byggeprocessen. Vi tror på, at det kun vil gavne processen, hvis alle parter bliver inddraget så tidligt som muligt.

Vi har en ambition om, at Europas største byggeprojekt skal være kendetegnet ved information og dialog på højt niveau”, siger kommunikationschef hos Femern A/S, Ajs Dam. I øvrigt anbefaler han virksomheder, der vil følge med i projektet, at holde sig orienteret på hjemmesiderne fra Femern A/S og Erhvervsråd LollandFalster.

ERHVERVSRÅD LOLLAND-FALSTER | 9

Noralf og riggene: Noralf Langeland har en ide om at bygge solfangere på taget for at klare energiforsyningen på eventuelle danske barakker i samarbejde med lokale udbydere.

Camp Fornebu som rollemodel for Camp Femern God mad, søvn og vidensudveksling er med til at øge produktiviteten, viser norske erfaringer

Når byggeriet ved Femern for alvor går i gang, forventes anlægsarbejdet at kræve op til 6.000 - 7.000 arbejdere om året i de seks år, arbejdet står på. Femern A/S anslår, at i hvert fald 500-800 mand vil være beskæftiget på selve arbejdspladsen, og en del af mandskabet mellem 200 og 600 – afhængigt af om byggeriet bliver bro eller tunnel - skal huses i en camp på området, mens andre forventes at finde egnet beboelse i lokalområdet. Men hvordan en sådan camp skal se ud, er der endnu ikke taget beslutning om.

Erhverv Lolland Falster tog derfor til Oslo for at se på mulighederne for at lave noget, der kunne blive til permanent gavn for området.

Af Abelone Glahn De lange stålvaske i vaskerummet skinner uden et spor af olie eller betonstøv. Det lyddæmpende linoleum på de brede gange og i alle rummene er blankt og nypoleret, malingen på paneler og vægge er intakt og kun overfladisk skrammet. Det er ikke til at se, at de ni langstrakte rødmalede mandskabsbarakker eller Arbejdshotellet, som det også kaldes, er mere end seks år gamle og til daglig huser

10 | MAGASINET ERHVERV 01 marts 2010

snavsede støvler, når de kommer ind i barakkerne. ”Når man er væk længe, skal hotellet opleves som at være hjemme,” siger Noralf Langeland.

Han er stolt Oprindelig idemand til denne form for indkvartering, nu nestoren i selskabet og ham, der forhandler det mere politiske på plads med politikere, interessenter og store kunder. Fra at være en blandt flere udbydere af arbejdshoteller er Forpleiningstjenester nu den største og den eneste, der ikke 500-600 mand, der arbejder enten på konstant skal forny lejekontrakten på byggepladsen på det gamle lufthavnsgrunden, som hotellet ligger på. område Fornebu nogle kilometer uden For der er bud efter jorden: Arbejdsfor Oslos centrum, eller på byggeplad- hotellet ligger placeret i udkanten af ser op til 50 kilometer væk.Det norske det, der tidligere var landingsbanerne.

Forpleiningstjenester a/s, der står I de sidste ti år har der været en for vedligeholdelse af de i alt ni riggs, kolossal byggeaktivitet på området, sætter en ære i, at omgivelserne er i som er ved at blive omdannet til meget god stand, og gæsterne er selv center for Norges IT-branche blandet med til dette – de tager pænt små blå med bolig. Byggeriet på Fornebu vil plasticposer omkring de snevåde og strække sig over fire-fem år mere, og

I begyndelsen benyttede man lufthavnens gamle bygninger, men de rives langsomt ned for at blive erstattet af nyt. Lige for tiden rives det store P-hus ned, som tidligere rummede alle de rejsendes biler, for at give plads til et nyt hovedsæde for en større virksomhed, og snart ryger også den sidste ”finger”, den som rejsende til USA blev afsendt fra. Kontroltårnet ser ud til at overleve og kan ses fra flere af barakkerne.

Priser: Overnatning og forplejning koster mellem 366-508 danske kroner om dagen alt efter om er det én dag eller 30 dage.

Forplejningen består af morgenmad, frokost og aftensmad, to madpakker. Adgang til koldt bord hele dagen for aften og natarbejdere. Gratis kaffe the og chokolade i automater.

Rum med eget bad og toilet, tv, trådløst net og standard møbler. Rengøring to gange om ugen, sengetøjsskift en gang om ugen og håndklædeskift hver dag. Desuden er der fællesrum for rygere/ikkerygere, udlejning af cykler, plads i det nærliggende træningscenter og en lille kiosk.

Forpleiningstjenester Forpleiningstjenster a/s er ejet af seks forskellige aktører, nemlig en catering virksomhed, Norges største entreprenørvirksomhed Veidekke, to barakejere, arbejdstagerorganisationen LO og Noralf Langeland, der er initiativtager til tjenesten.

Forpleiningstjenester’s forretningside er at tilbyde totaltjeneste i forbindelse med forlægning og forplejning af personale ved større byggeprojekter, herunder planlægning anskaffelse og fysisk bygning af lejrfaciliteter, samt den daglige drift af anlægslejren med beslægtede tjenester.

derfor giver det mening at etablere et semi-permanent arbejdshotel af denne størrelse. At opbygge og senere nedrive en skurby er yderst bekosteligt. At samle overnatningerne et sted og drive forplejning som forretning i sig selv, kan derimod godt betale sig.

For alle parter: ”God forplejning med friske og varierede råvarer, god søvn, godt socialt samvær og vidensudveksling mellem kollegerne giver en øget produktivitet”, slår Noralf Langeland fast. ”Der er tidligere lavet en undersøgelse, som viste, at produktiviteten steg med 30-35 procent hos folk, der fik den rette føde, dels fordi der var mindre sygdom, mindre fravær, færre ulykker og større arbejdsevne på grund af mindre træthed. På arbejdshotellet er der også mindre alkoholforbrug, tyveri og slagsmål.” ”Desuden ser vi, at der opstår en form for community omkring hotellet, selv om folk kommer fra forskellige arbejdsgivere og ind imellem ligefrem

er konkurrenter. I opholdsrummene foregår der en livlig vidensudveksling, og man tager sig lidt af hinanden, selv om man ikke nødvendigvis på forhånd er venner eller kolleger”, siger Noralf Langeland.

Femern Campen Det er endnu ikke besluttet, hvordan en camp omkring Femern Bælt-projektet skal se ud, eller hvor den skal ligge, da størrelsen også afhænger af, om der bliver tale om en bro eller en tunnel, og hvor delene til hver af løsningerne skal fremstilles.

Lolland Kommune foretrækker en camp, der kan blive stående eventuelt i et samarbejde med det nærliggende Lalandia. Kan dette ikke lade sig gøre, er borgmester Stig Vestergaard indstillet på, at campen skal tages ned efter brug: ”Men det er i sidste ende entreprenøren, der har mest indflydelse på campen,” siger ham.

Hvis Forpleiningstjenester skulle oprette et arbejdshotel ved Femernbyggeriet, ville Noralf Langeland begynde med 100-200 pladser og gøre det i samarbejde med lokale, dels for meget tidligt at tage stilling til den alternative anvendelse efter byggeperioden, dels for at bygge energirigtigt og måske med solfangere på taget, for i Danmark er der jo ikke den billige strøm som i Norge. ”Bygningsmassen kan bruges mindst tyve år, hvis man undlader at tage riggene op og ned for ofte. Kunne man beslutte den alternative anvendelse tidligt, vil man kunne sætte prisen ned med 20-30 procent fra starten. Desuden ville jeg give folkene topforplejning fra første dag og åbne kantinen også for dem, der bor nær byggepladsen. Jeg vil gerne sætte mig et mål om at øge produktiviteten med 20 procent for alle, inklusive dem, der bor i egne campingvogne”, vover Noralf Langeland.

ERHVERVSRÅD LOLLAND-FALSTER | 11

Svejsearbejde på bro eller skib er ét fedt BM Steel Construction A/S har høstet erfaringer på Storebælt, som kan være nyttige på en bro over Femern. Men Bandholm-virksomheden har mere fokus på serviceopgaver på land – i første omgang

Foto: Ingrid Riis

Af Bjarne Winther

12 | MAGASINET ERHVERV 01 marts 2010

BM Steel Fakta BM Steel Construction blev grundlagt i 1959 som Bandholm Maskinfabrik. I 1985 ændrede firmaet struktur til et selskab under navnet BM Contracting A/S. I 1998 blev aktionærkredsen udvidet og navnet ændret til BM Steel Construction A/S med samme ledelse og medarbejdere. Administrerende direktør er i dag Jan Pedersen.

BM Steel Construction A/S Birketvej 13 DK-4941 Bandholm Hjemmeside: www.bmsc.dk

På havnen i Rødbyhavn er anbragt en container med tekst og logo, der ikke er til at overse - BM Steel Construction A/S, står der. Et reklamefremstød for Bandholmvirksomheden, der hermed markedsfører sine kompetencer indenfor for produktion og montage af stålkonstruktioner, smedearbejde, udlejning af mandskab, industriservice og meget mere. Årsagen til virksomhedens brand på havnen er meget enkel. BM Steel ønsker at være tidligt ude i forhold til opgaver på den faste forbindelse over Femern Bælt.

Virksomheden har dog ingen ambitioner om opgaver på selve byggeriet ude på Femern Bælt i første omgang – men derimod på serviceopgaver inde på land.

BM Steel kan ellers se tilbage på vellykket smedearbejde på Storebæltsbroen i 1990érne, dengang den franske entreprenør, der havde opgaven, måtte give op, og BM Steel sprang til og gennemførte arbejdet med stor succes.

BM er afventende ”Men dengang lå det ikke i kortene, at BM Steel skulle udføre smedearbejde på broen over Storebælt, og sådan er det også i dag med de opgaver, der må komme på Femern. I hvert fald i første omgang. Det vil kun blive aktuelt, hvis noget går galt ligesom på Storebælt. Vores virksomhed vil heller ikke i udgangspositionen kunne konkurrere på prisen med udenlandske virksomheder”, siger driftsleder Henrik Penther, men tilføjer dog, at BM Steel selvfølgelig kan løfte opgaven med svejsearbejde på en bro – hvis det skulle blive nødvendigt. ”Indtil videre forholder vi os afventende. Vi ved jo ikke, om det

bliver en bro eller en tunnel. Hvis det bliver en stålbro som på Storebælt, vil vi kunne klare opgaven. Vi har også en del erfaring i tilfælde af en kombineret beton- og stålbro som på Øresund. Den type svejsearbejde er jo ikke anderledes end det, vi udfører på skibsværterne. Det er ét fedt om der skal bygges bro eller skib. Vi har også mandskabet. Der er ikke noget nyt i det her for os. Vi er vant til at have 2-300 mennesker beskæftiget i virksomheden spredt ud i Tyskland og Norden. Til daglig er vi under 100 ansatte – resten er underentreprenører. Vi har et godt netværk”, siger Henrik Penther.

Flest opgaver på land Derimod har BM Steel fokus på serviceopgaver på land. Her ligger der meget arbejde og venter. Også hvis det bliver en tunnel, for så skal der bl.a. bygges fabrikker til beton. Der skal også bygges fabrikker til asfalt, der skal bygges motorvejsbroer, og jernbaner skal omlægges. Uanset om det bliver bro eller tunnel – så vil der for os være langt flere opgaver, der skal løses på land, end ude på Femern Bælt, mener Henrik Penther. ”Vi er uinteressante i den nuværende fase. Først skal det besluttes, om det skal være bro eller tunnel – og dernæst hvem der skal bygge. Vi er langt nede i fødekæden og ikke interessante på nuværende tidspunkt.

Det sker først i 2012. Vi står stand by. Vi kan hurtigt stille med det rigtige mandskab på en byggeplads. Men vi er afventende. Vi kan ikke andet.

Vi har ikke nogen at henvende os til”, siger Henrik Penther, og tilføjer, at det heller ikke nytter at løbe mulige entreprenører på dørene. Det ender bare

med, at de bliver trætte af os – de ved, hvor de kan finde os”, siger han.

Synlighed – og en dør på klem Og det kan der ikke herske tvivl om ifølge virksomhedens referenceliste over samarbejdspartnere. Den er alen lang. Men derfor holder BM Steel alligevel et skarpt øje med udviklingen på Femern, ligesom den fastholder en solid markedsføring af sine kompetencer.

Virksomheden gør sig synlig gennem Erhvervsråd Lolland-Falster, herunder i det nye katalog, BUSINESSLINK 2010, og samtidig holder den tæt kontakt med Femern Bælt A/S i Rødbyhavn.

Men også en ny brochure har set dagens lys. Budskabet på forsiden er ikke til at tage fejl af. BM Steel holder en dør på klem i forhold til svejseopgaver på en eventuel bro på Femern.

På brochurens forside et foto af en halvfærdig Storebæltsbro med følgende tekst: Broen er beviset. Og videre inde i brochuren: I al beskedenhed har vi faktisk fået broen til at blive en fast forbindelse – vi har svejset brofagene.

BM Steel står stand by til den dag, det sker. Reklame-containeren på kajen i Rødbyhavn, tæt på bygningen hvor Femern Bælt A/S holder til, har BM Steel fået lov at placere gratis af det engelske firma, der har lejet grunden i forbindelse med målinger i Femern Bælts undergrund. Til gengæld har BM Steel til fordelagtige priser hjulpet det engelske firma med værktøj til målinger ude på Femern. ”Det er også en form for netværk”, siger driftsleder, Henrik Penther.

Så på en måde er BM Steel Construction A/S allerede i gang på Femern-byggeriet…

ERHVERVSRÅD LOLLAND-FALSTER | 13

Foto: Ingrid Riis

Foto: Ingrid Riis

Mod nye højder Lollands egnsteater, Nørre­ gadeTeatret, er en kultur­ institution i vækst. Millionerne er fulgt i kølvandet af kunstnerisk og publikumsmæssig succes, så nu gøres klar til en investering på 25 millioner kr. i spillestedet Kulturværket Af Finn Sørensen Med NørregadeTeatret har Lolland en kulturinstitution, der rækker langt ud over landsdelens grænser.

Opsætningen af store, krævende forestillinger som ”Aladdin”, ”Les Miserables” og ”The Produceres” på den smukt beliggende friluftsscene Hylddalen i Maribo har vakt opsigt i teaterverdenen, begejstret anmelderne og henført et talstærkt publikum.

En amatørscene etableret i begyndelsen af 1990´erne er blevet til et egnsteater i konstant vækst, og i den kommende sommer sættes kursen mod nye højder, når NørregadeTeatret inviterer til ”Sommer i Tyrol”.

3. juni begynder løjerne på det kendte alpehotel ”Den hvide hest”, og forhåndsinteressen er så stor, at teateret håber på at slå publikumsrekorden på ”Les Miserable”, der blev set af 10.000.

A.P. Møller-millioner Ikke kun publikum strømmer til det lille teater på Lolland. Millionerne følger efter.

De seneste år er det lykkedes at rejse 22 mio. kr. til NørregadeTea-

14 | MAGASINET ERHVERV 01 marts 2010

trets faste scene, Kulturværket midt i Maribo, der tidligere rummede byens elværk.

10 mio. kr. fra A.P. Møller og Hustru Chastine Mc-Kinney Møllers Fond til almene Formål har fået følgeskab af tilskud og lån fra Lolland Kommune og Sparekassen Lolland, der gør såvel udvendig som indvendig renovering af kulturhuset mulig og samtidig styrker forventningen om, at de sidste millioner til nyt teknisk udstyr også kommer i hus.

Danmarks-premiere NørregadeTeatrets kunstneriske leder, Frank Rubæk, der fik overbevist de ellers modstræbende engelske rettighedshavere om det lille lollandske teaters evner til at sætte så store forestillinger op som ”Les Miserable” og ”The Producers”, er allerede klar med endnu et brag af en forestilling til åbning af det ombyggede teater i maj 2011.

Han vil endnu ikke løfte tæppet mere, end at det drejer sig om Danmarks-premiere på én af den verdenskendte musicalkomponist Andrew Lloyd Webber´s forestillinger.

Kolossal opbakning NørregadeTeatret samler omkring 200 frivillige på og bag scenen til små og store roller, og i flere måneder såvel forud som efter de store friluftsforestillinger ”bliver der virkelig trukket alt ud af folk”, som Frank Rubæk udtrykker det. ”At Lolland Kommune yder et stort

økonomisk bidrag til teateret er imponerende, men vi er kun i stand til at gøre det, vi gør, i kraft af den kolossale interesse, der er i lokalområdet for vores projekt. Vi vil meget gerne bidrage til at højne det kulturelle udbud på Lolland, men vi lægger også vægt på det sociale samvær, der er omkring vores aktiviteter. Det er fantastisk at være med i”, siger han.

Anmelder-respekt ”Jeg har stor respekt for det, de gør.

De er på alle måder vokset år efter år”, siger dagbladet Lolland-Falsters Folketidendes kulturredaktør, K.E. Watz, der gennem mange år har fulgt teateret. ”Frank Rubæk har som skuespiller, instruktør og kunstnerisk leder skabt noget meget fantastisk. NørregadeTeatret har stor betydning for det lokale kulturliv. Teateret har fostret en række af talentfulde skuespillere. Med friluftsforestillingerne er det lykkedes at bringe amatører og professionelle sammen på scenen, og når det som her sker under de rette betingelser, slår det virkelig gnister. ” Derfor er det heller ikke svært at trække andre professionelle til Lolland, så når tæppet går for ”Sommer i Tyrol”, er Frank Rubæk på scenen omgivet af bl.a. Kirsten Price, Kristian Boland, Mikkel Vadsholt, Torben Zeller, Ditte Meisler, Jan Meyer og Nis BankMikkelsen

Michael Højlund Larsen om Praktisk filosofi og ledelse

Multimedieskatten – Tænk dig om – detny kan betale sig! en byrde...

Ny skat er ikke just i tidens ånd eller i overensstemmelse med talrige politiske løfter om afbureaukratisering af erhvervslivets byrder Af statsautoriseret revisor Ole Olsen, Revision Syd I foråret 2009 vedtog regeringen sin store skatteomlægningspakke, hvor man fra 2010 reducerer skat på arbejdsindkomster for 30 – 35 mia. kr. mod at øge skat og afgifter på en lang række områder med nogenlunde samme beløb, altså en selvfinansierende skattereform set over et par år.

En af de yderligere skatteområder er multimedieskatten, der i lovforslaget forventedes at indbringe 525 mio. kr.

Multimedieskatten beskatter rådigheden af telefoner og pc´er med 3.000 kr. årligt, hvilket vil medføre en skattebetaling pr. beskattet person på 1.600 – 1.700 kr.

Det er vigtigt at hæfte sig ved at det er rådigheden, der beskattes, og ikke en faktisk privat anvendelse. Hvis man vil undgå beskatning, giver det en række praktiske problemer i den hidtidige fleksible og rationelle brug af arbejdsgiverbetalte mobiltelefoner og bærbare pc´er, der er praktiseret uden beskatning af medarbejderne.

Samtidig bliver arbejdsgiveren pålagt en kontrolfunktion.

Mobiltelefoner Medarbejderen kan undgå beskatning af en mobiltelefon, såfremt der afgives tro og love erklæring på at mobiltelefonen kun anvendes erhvervsmæssigt, og såfremt arbejdsgiveren fører kontrol med anvendelsen. Det drejer sig primært om mobiltelefoner, der anvendes i forbindelse med vagttjeneste eller i et arbejde som f.eks. sælger, hvor sælgeren sjældent kommer i virksomheden.

Arbejdsgiveren skal kontrollere, at medarbejderen ikke foretager private opkald fra arbejdsmobiltelefonen, og det gælder både opkald i arbejdstiden og udenfor arbejdstiden. Kontrollen skal ske ved at alle telefonregninger gennemgås for at vurdere, om regningen overstiger det normale erhvervsmæssige forbrug. Der udtages på dette grundlag stikprøver i opkaldslisterne omfattende 5% af virksomhedens mobiltelefoner i en måned, og konstateres der private samtaler, skal stikprøverne udvides, og der skal ske beskatning fra det tidspunkt, hvor den første private samtale er registreret.

Bærbar computer Hvis arbejdsgiveren har indgået en aftale med medarbejderne om at bærbare computere ikke må forlade arbejdspladsen, kan medarbejderen undgå beskatning. Kun i forbindelse

Gode råd

Michael Højlund Larsen

med tjenesterejser og arbejdsgiverbetalt uddannelse må den bærbare tages med hjem, uden der sker beskatning.

Hvis der foreligger en aftale om, at den bærbare pc ikke må forlade arbejdspladsen, skal arbejdsgiveren et par gange om året sikre sig ved uanmeldt kontrol, at den bærbare befinder sig på arbejdspladen udenfor arbejdstid, og skal overfor SKAT kunne dokumentere disse kontroller.

Sammenfatning Ovennævnte hovedregler er i løbet af 2009 og 2010 udbygget med en række afgørelser fra Skatterådet, hvor de mere specifikke spørgsmål er besvaret.

Hvis man ikke blot accepterer beskatningen, er der ingen tvivl om, at ordningen indskrænker fleksibiliteten, bl.a. fordi det nu ikke fremover er muligt at medarbejderen arbejder hjemmefra med arbejdsgiverbetalt bærbar computer uden at blive beskattet af rådigheden, altså den teoretiske mulighed for at anvende pc´en privat.

Hertil kommer at arbejdsgiveren bliver pålagt en ganske omfattende, og lidt utiltalende kontrol af deres medarbejdere – ikke just i tidens ånd eller i overensstemmelse med talrige politiske løfter om afbureaukratisering af erhvervslivets byrder.

ERHVERVSRÅD LOLLAND-FALSTER | 15

Arrangementer 2010 Der kan forekomme ændringer

GØR DIG SYNLIG GENNEM SOCIALE MEDIER Torsdag 8. april kl. 16.30 - 18.30 Sted: Råhavegård, Grønt Center, Maribovej 9, 4960 Holeby Gratis for medlemmer Tilmeldingsfrist 31. marts GENERALFORSAMLING I ERHVERVSRÅD LOLLAND-FALSTER Onsdag 28. april kl. 15 - 19 Tilmeldingsfrist 23. april SÅDAN STYRKER DU DIT NETVÆRK Torsdag den 20. maj kl. 16.30 - 18.30 Sted: Råhavegård, Grønt Center, Maribovej 9, 4960 Holeby Gratis for medlemmer Tilmeldingsfrist 12. maj 2010

FASTE ARRANGEMENTER Iværksættervagten Åben tredje mandag i måneden Kl. 16.00-17.00 Dan Revision, Danagade 11, Nakskov eller Øernes Revision, Havnepladsen 8, Nykøbing F.

Læs mere om Erhvervsrådets arrangementer under aktivitetskalender på www.erhverv-lolland-falster.dk

16 | MAGASINET ERHVERV 01 marts 2010