Issuu on Google+

Pf

Lb

Uv

Rg

Nv

Mp

- vi skaber vækst...

ERHVERV

LOLLAND-FALSTER

DESSERTVIN FRA LOLLAND-FALSTER I VERDENSKLASSE Stor udfordring for erhvervsrådets nye formand Kunst og erhverv i samspil på Falster Lolland planlægger erhvervscentrum

ERHVERVSRÅD L O L L A N D - FA L S T E R

02 | juli 2010

ERHVERVSRÅD LOLLAND-FALSTER | 1

Fb


Direktør Tina Charlotte Koeffoed

Forbereder fremtiden Den kommende faste forbindelse over Femern Bælt er et tema med stadigt stigende intensitet på Lolland-Falster. Det er ikke ofte, man befinder sig i et selskab eller en forsamling, hvor emnet ikke bringes på bane. Mange har forventninger til dette gigantiske byggeri, der i sig selv er en ingeniørmæssig udfordring af de store, og som – når projektet efter planen for alvor sættes i gang i 2012 – vil trække mange besøgende til landsdelen. Men nok så interessant er det – set med lokale briller - hvilken virkning, den faste forbindelse får på udviklingen på Lolland-Falster, når den står færdig i 2018. Vækst til storbyerne En nylig offentliggjort rapport udarbejdet for Femern A/S taler om ny dynamisk udvikling i en ny nordeuropæisk region, der opstår mellem København/Ørestaden og Hamborg. Først og fremmest de store byer vil opleve nye vækstmuligheder. Det gælder i første omgang Øresundsbyen og Hamborg, i næste række Kiel, Rostock og Lübeck, fastslår rapporten. Tab kan afbødes Vækstmulighederne for de områder, der umiddelbart støder op til den faste forbindelse – Lolland-Falster og Slesvig-Holsten – synes ifølge publikationen umiddelbart begrænsede. Billedet vil snarere være præget af tab af arbejdspladser i forbindelse med færgedriften, et tab der dog kan afbødes, hvis det som en del af anlægs-

2 | MAGASINET ERHVERV 02 Juli 2010

Erhvervsråd Lolland-Falster loven, kan lykkes for lokalsamfundet at få kompensation, f.eks. i form af udflytning af statslige arbejdspladser. Dette behøver dog ikke være eneste mulighed. Nye erhvervsarealer Hvis Lolland-Falster formår at stå sammen omkring et samarbejde – f.eks. om samlet markedsføring af landsdelen - vil der være basis for at skabe øget kraft i bosætningen, bl.a. fordi den kommende faste forbindelse og den tilhørende opgradering af togdriften gør området mere attraktivt. Den stærkt forbedrede infrastruktur vil også øge erhvervslivets interesse for etablering på Lolland-Falster, og de to kommuner, Guldborgsund og Lolland, er langt fremme i forberedelserne med at sikre de nødvendige, attraktive erhvervsarealer til placering af nye virksomheder. I denne udgave af ”Erhverv LollandFalster” fortælles bl.a. om de to kommuners planer for motorvejsnære erhvervsarealer, som står klar til at modtage interesserede virksomheder før den faste forbindelse er en realitet. Dette er blot ét af de områder, hvor landsdelen allerede nu er ved at forberede sig på fremtiden.

Med venlig hilsen Tina Charlotte Koeffoed, direktør for Erhvervsråd Lolland-Falster

Pf

Profilering

Lb

Lobbyisme

Uv Udvikling

Rg

Rådgivning

Nv

Netværk

Mp Medlemspleje

Fb

Femern Bælt

Erhverv Lolland-Falster udgives af: Erhvervsråd Lolland-Falster Råhavegård Maribovej 9 4960 Holeby Telefon 7022 8901 www.erhverv-lolland-falster.dk info@erhverv-lolland-falster.dk Ansvarshavende: Tina Charlotte Koeffoed Redaktion: Finn Sørensen, First Link Kommunikation Design/produktion: Celcius360 Reklamebureau Tryk: Grafikom Forside: Harald Krabbe (Foto: Ingrid Riis)


Foto: Ingrid Riis

Indholdsfortegnelse

14

4

Foto: Ingrid Riis

11

15

Klumme

Opgaven går til den, der er synlig og i erindring

Foto: Ingrid Riis

4 Stor udfordring for ny formand 6 Opgaver på Femern kræver muskelkraft og benarbejde Kunst og erhverv i samspil 8 9 Lolland planlægger erhvervscentrum 11 Blev selvstændig som 47-årig 12 Dessertvin i verdensklasse 14 Gør klar til Femern 12 ERHVERVSRÅD LOLLAND-FALSTER | 3


Stor udfordring for ny formand Benny Esmann Jensen ser store muligheder, men også risikomomenter i planerne om en ny vækstfremmestruktur på Lolland-Falster, kendt som ”Business Lolland-Falster”

Marie Louise Friderichsen er blevet afløst af Benny Esmann Jensen som formand for Erhvervsråd Lolland-Falster.

Benny Esmann Jensen blev i april valgt som ny formand for Erhvervsråd LollandFalster og kunne som sin første handling kaste sig over opgaven om at være med til at skabe fremtidens vækstfremme organisation på LollandFalster. Landsdelens to borgmestre, Stig Vestergaard, Lolland Kommune og John Brædder, Guldborgsund Kommune har stillet sig i spidsen for idéen om at samle erhverv, turisme og handel under én paraply i en organisation med arbejdstitlen ”Business Lolland-Falster”. 4 | MAGASINET ERHVERV 02 Juli 2010

Hvor det hele ender afgøres af en proces, hvortil startskuddet blev afsendt af de to borgmestre på erhvervsrådets generalforsamling i april. De har inviteret alle implicerede og interesserede med ind i en dialog om projektet, som de i givet fald gerne ser realiseret, så Lolland-Falster har en ny organisation, der kan begynde sit arbejde 1. januar 2011. Fusion eller opløsning Et idéoplæg er lagt på bordet. Om en ny organisation realiseres, og hvordan den kommer til at se ud, afgøres de kommende måneder, og om det i givet

fald sker ved en fusion eller ved opløsning af eksisterende organisationer og dannelse af en helt ny, vides heller ikke. Begge muligheder er i spil. Men fremtiden kan betyde et farvel til organisationen Erhvervsråd Lolland-Falster, som den kendes i dag. Erhvervsrådets formand, Benny Esmann Jensen, sidder med i den styregruppe, der har ansvaret for procesforløbet. ”Hvordan har du det som nyvalgt formand med måske at skulle være med til at afvikle Erhvervsråd LollandFalster?” ”Jeg betragter det ikke som en

Foto: Patrick Kirkby

Af Finn Sørensen


Foto: Patrick Kirkby

afvikling, men som et afsæt til noget, der kan blive en succes. Der er tale om en ny struktur, hvor Erhvervsrådet med alt hvad det står for af kompetence og dynamik i givet fald som en god stafet bringes videre ind i en ny organisation, der forhåbentlig er det bedste grundlag for fremtidig udvikling på Lolland-Falster til gavn for såvel eksisterende virksomheder som tilflyttende.” ”Jeg betragter ikke dette som en endestation, men som en videreførelse af det professionelle arbejde, Erhvervsrådet gennem mange år har udført til gavn for landsdelen. Vi er gået ind i arbejdet med at undersøge grundlaget for en ny organisation, fordi vi ser nogle muligheder for at skabe bedre rammer for erhvervslivet.” Erhvervsrådets idé Idéen med at samle erhverv, handel og turisme på Lolland-Falster i én organisation er ikke ny. ”Det har vi tidligere foreslået, og det burde være sket for flere år siden. Men nu er der politisk basis og stemning for at forsøge at realisere idéen, og derfor går vi positivt ind i arbejdet. Erhvervsrådet har i dag medlemmer fra både handel og turisme, så det er for os helt naturligt at forsøge at skabe én samlet organisation. Det kolliderer ikke med Erhvervsrådets intentioner, tværtimod,” siger Benny Esmann Jensen. ”Hvad er styrken i en større og bredere organisation?” ”Hvis vi koordinerer alle kræfter, vil vi opnå større gennemslagskraft. Med ”Business Lolland-Falster” som paraply bliver det muligt i højere grad at koordinere indsatsen, således at eventuelle overlap, der måtte være på områder i dag, fjernes. Og det samarbejde, der i dag sker på tværs af organisationer, får nemmere vilkår i en ny samlet organisation, og det bliver

måske også lettere at skaffe midler til udviklingsprojekter. Hvor slagkraftig den nye organisation bliver, vil dog helt og holdent afgøres af hvilke midler og ressourcer, ”Business LollandFalster” kommer til at råde over. Ved at tage det bedste fra de ”tre verdener”, der arbejdes på at samle i den nye organisation, kan der være en mulighed for at skabe noget, som får større værdi end det eksisterende. Vi skaber større slagskraft, en øget synlighed og sender samtidig et signal om, at hele Lolland-Falster arbejder sammen. Men udover de menneskelige ressourcer i ”Business Lolland-Falster” vil det vigtigste være den opbakning, der er nødvendig fra alle involverede parter, således at organisationen virkelig fremstår som en stærk organisation både lokalt, men ikke mindst regionalt/nationalt og til en vis grad også internationalt.” Styrker og risici Benny Esmann Jensen kan se styrkerne i én stor, samlende organisation, men han advarer samtidig om risikoen for at miste dét, der karakteriserer de eksisterende organisationers særkende – den tætte kontakt til medlemmerne og det store, frivillige arbejde, der udføres til gavn for udviklingen på Lolland-Falster. ”Vi skal sikre dette frivillige arbejde i forbindelse med etableringen af den nye organisation. Det er helt afgørende, at alle føler et ejerskab for den nye struktur, da det er forudsætningen for, at den vil blive brugt af virksomheder, organisationer og foreninger på Lolland-Falster. Det er vigtigt ikke at tabe kontakten til græsrødderne. Derfor er den lokale forankring af så stor betydning.” ”Der er meget, som skal afklares, inden en eventuel ny struktur er på plads. Det er derfor vigtigt, hurtigt at få afklaret modellen for fremtidens

struktur, at få personalesituationen på plads, så vi ikke mister momentum, ikke mindst i forhold til det daglige arbejde der skal udføres nu, under omstruktureringen og ikke mindst efter. Det er vigtigt at understrege, at i forhold til erhvervslivet er vi en going koncern, og Erhvervsrådet kører uændret videre og løser fortsat de kendte serviceopgaver overfor erhvervslivet. Ligeledes er det vigtigt hurtigt at få etableret et samarbejde på tværs af de organisationer, der arbejdes på at samle i ”Business Lolland-Falster”, så der også her sikres ejerskab og fælles interesse i at arbejde frem mod et fælles mål. Derfor foretrækker jeg også fusionsmodellen, som jeg vurderer vil give en hurtigere omstillingsproces,” siger Benny Esmann Jensen. Bedre finansiering Erhvervsråd Lolland-Falster ser fremtidens erhvervsfremmestruktur i lyset af den kommende faste forbindelse over Femern Bælt. ”Infrastruktur er en væsentlig forudsætning for udvikling. Lolland-Falster vil få en meget gunstig placering i fremtidens Europa midt mellem storbyerne Hamborg, København/Malmø og Berlin. Med de kortere rejsetider vil området være et oplagt mål for bosætning. Den hurtige adgang til store markeder gør, at Lolland-Falster - bl.a. på grund af de billige etableringsomkostninger - bliver et attraktivt område for placering af virksomheder. Men i den sammenhæng har landsdelen en altoverskyggende opgave, nemlig at ændre det faktum, at belåningsmulighederne for erhvervsbyggeri ikke er optimale. Hvis det kan lykkes for en ny erhvervsfremmeorganisation på Lolland-Falster at ændre det forhold, så har alene det retfærdiggjort projektet, ” siger Benny Esmann Jensen.

ERHVERVSRÅD LOLLAND-FALSTER | 5


Opgaver på Femern kræver muskelkraft og benarbejde Landsdelens tre største El-installationsvirksomheder har oprettet et selskab for at have power til at kunne matche udfordringerne på Femern-projektet

Af Bjarne Winther

Foto: Ingrid Riis

FAKTA OM LFTC er specialist i og tilbyder løsning af opgaver indenfor områderne: El-installation, Automatik-installation, VVS, EDB- og data-installation, CTS-anlæg, Sikring og overvågning, Tavlemontage og PLC-styring, Rådgivning og projektering, Udlejning af byggepladsmateriel, Byggepladsinstallationer

Vagn Hansen, Søren Rask og Lars Sørensen – trekløveret bag LFTC

6 | MAGASINET ERHVERV 02 Juli 2010


VELKOMMEN TIL LFTC, står der på selskabets hjemmeside. Herefter følger en opremsning i overskrifter på det, som LFTC kan tilbyde. Og ikke meget mere. Ikke et ord om HVEM ER VI eller KONTAKT - og der kan ikke klikkes videre til yderligere informationer. En sparsom hjemmeside, er det umiddelbare indtryk. Men man skal ikke tage fejl. Bagved skjuler der sig både energi og fremsynethed. Selskabets hjemmeside er en markering af et netværk blandt tre virksomheder på Lolland Falster, der tilstræber synlighed i forhold til byggeriet på Femern Bælt. Virksomhederne bag LFTC – Lolland Falster Technical Contractors ApS, Holeby – er tre af landsdelens største leverandører af tekniske installationer. Det er Aktiv El A/S, Nakskov, Rask EL Service ApS, Holeby samt ENELCO ApS, Nykøbing F. Hver for sig er de store. Men til sammen er de endnu større – og dermed store nok til at kunne byde ind på arbejdsopgaver på Femern-projektet. Og det er netop det, der er ambitionen med selskabsdannelsen. Femern kræver flere ansatte Men der er endnu ingen ansatte hos LFTC, der blev oprettet sidste efterår. Indtil videre er Søren Rask, Holeby udnævnt til direktør, Lars Sørensen, Nykøbing F. er bestyrelsesformand og Vagn Hansen, Nakskov er bestyrelsesmedlem. De tre virksomheder repræsenterer til sammen 140 medarbejdere. Men ingen af dem skal indgå i LFTC, fortæller Vagn Hansen, Aktiv EL A/S Nakskov. ”Vi forventer 30-40 nyansættelser

i forbindelse med opgaver på Femern. Vi skal i gang med at tiltrække kvalificerede medarbejdere til området. Og det bliver ikke noget problem,” mener Vagn Hansen, der forventer, at Femern vil blive en attraktiv arbejdsplads. ”Femern vil få stor tiltrækningskraft. Det bliver en interessant arbejdsplads. Jeg tror, at mange bagefter vil sige, at de var stolte over at have været med på byggeriet,” siger han. Opgaverne kommer ikke af sig selv Vagn Hansen vil ikke udelukke, at LFTC er kommet for at blive – altså at selskabet har en fremtid, også efter byggeriet på Femern står færdigt. Alene etableringen af selskabet har betydet, at der er rettet fokus mod andre store byggeprojekter, som f.eks. det nye fængsel ved Nørre Alslev på Falster og udvidelsen af havnen i Gedser. ”Men det kræver både muskelkraft og benarbejde at komme med på Femern. Det er ikke noget, der kommer af sig selv,” understreger Vagn Hansen. ”Derfor vil vi i nær fremtid ansætte en direktør for LFTC, der får til opgave at holde skarpt udkig med de mange opgaver, der følger i kølvandet på den faste forbindelse over Femern. Der skal bygges ny banegård ved Rødbyhavn. Der bliver opgaver på vej - og banetrækninger. Derfor får den nye direktør til opgave at holde øje med strækningen Rødbyhavvn-Køge. Det er et nyt marked, der skal opdyrkes. Folk udefra kender os ikke. Derfor skal vi være synlige – der er ikke noget, der kommer af sig selv,” siger Vagn

Hansen og tilføjer, at man er ved at indgå aftale med erhvervsskolen CELF om engelsk-undervisning, fordi det vil blive arbejdssproget på Femernprojektet. Tænk stort og tænk i netværk Tre konkurrenter er gået sammen om at løse opgaver i fællesskab. Umiddelbart skulle man tro, at det kunne give anledning til gnideri i forhold til gode opgaver, men det bliver ikke tilfældet, betror Vagn Hansen. Der er indgået klare aftaler, og desuden har de tre virksomheder aldrig betragtet hinanden som konkurrenter – men som konkolleger. Og det er også vejen frem for virksomhederne i vores område, hvis de vil være gøre sig gældende i forhold til Femern-byggeriet, fremhæver Vagn Hansen. ”Vi har udelukkende fået positiv respons fra erhvervsfolk og politikere på dannelsen af LFTC. Og mig bekendt er vi de eneste på LF, der har realiseret det, som mange bør gøre, hvis de ønsker at være med på Femern. Som opfordringerne har lydt flere gange fra både Erhvervsråd Lolland-Falster og Fonden Femern Belt Development, så gælder det netop om at tænke stort – at tænke i netværk og kompetenceudvikling, hvis nogen udefra skal kunne få øje på det potentiale, som vores område kan tilbyde. Det handler om synlighed,” fremhæver Vagn Hansen. Og hvad angår synlighed, så vil der i nær fremtid bliver kræset om den omtalte hjemmeside. Den er som indledningsvis beskrevet blot første spadestik til noget meget mere.

ERHVERVSRÅD LOLLAND-FALSTER | 7


Kunst og erhverv i samspil Guldborgsund Kommune vil skabe et erhvervsområde, hvor virksomhederne placeres omkring en kunstpark

Af Finn Sørensen

TE NES MU KOMÅDER MR 1

Kunst i det offentlige rum er en integreret del af det motorvejsnære erhvervsareal, Guldborgsund Kommune har under planlægning med arbejdstitlen ”Nordfalsters Erhvervspark”. Det – i første fase - 40 hektar store område ventes klar til salg i begyndelsen af 2011, og de første virksomheder kan gå i gang med at bygge om et år. ”Foreløbig har kun lokale virksomheder vist interesse for den nye erhvervspark, men vi har heller ikke markedsført projektet endnu. Det sker først senere, og tanken er at gennemføre en investorkonference for virksomheder fra bl.a. hovedstadsområdet som en del af salgsarbejder,” siger chefkonsulent Peter Vergo, Guldborgsund Kommune. Central kunstpark Med støtte fra Statens Kunstfond har Guldborgsund Kommune engageret

8 | MAGASINET ERHVERV 02 Juli 2010

kunstnere, arkitekter m.v. til at skabe visionen for den nye erhvervspark, en vision med navnet ”GuldborgSol”. Det er der kommet et spændende projekt ud af. Den grundlæggende idé er at samle virksomhederne omkring en cirkel, der med en diameter på 300 meter ligger som en samlende ”sol” i midten af erhvervsparken, og den skal fungere som en kunstpark. Her er det også tanken at placere en kunstpavillon, der foruden at anvendes til udstillinger også kan bruges som repræsentative lokaler af parkens virksomheder. Hvert tredje år er det endvidere tanken at afvikle en kunstfestival. Samarbejde med kunstnere ”Idéen med erhvervsparken er at skabe et område, der også kan vække interesse blandt folk, som kører på den nærliggende motorvej, og at virksomhederne i parken kan brande sig på den kvalitet, parken i sin helhed udstråler,” siger chefkonsulent Peter Vergo.

Tanken er også, at hele set-up´et skal inspirere virksomhederne til samarbejde med kunstnere, bl.a. fordi det kan medvirke til øget kreativitet. Erhvervsparkens vision er udviklet i samarbejde med kunstneren Ruth Campau, landskabsarkitekten Ib Asger Olsen, arkitektfirmaet Alstrup & Avnby Architects og museumsinspektør Ellen Tange. Dialog med erhvervslivet Planen er, at byrådet i Guldborgsund Kommune inden sommer skal tage stilling til erhvervsparken og beslutte i hvilket omfang og i hvilken takt, visionen skal føres ud i livet. Derefter udarbejdes en lokalplan, som skal i høring, inden projektering og byggemodning kan igangsættes. ”Vi vil med erhvervsparken forsøge at skabe noget nyt, og det er tanken, at vi går i dialog med erhvervslivet om de tanker og idéer, der ligger bag visionen, inden projektet finder sin endelige form,” siger chefkonsulent Peter Vergo.


Foto: Jan Knudsen

Hurtig sagsbehandling i Lolland Kommune Det er nemt at etablere en virksomhed eller at flytte den til Lolland Kommune. Kommunen garanterer virksomheder et møde med én af sine erhvervsrådsgivere inden for 72 timer. Ved mødet får virksomheden en oversigt over projektets etableringsomkostninger i kommunen samt hvilke opgaver, der skal løses - af kommunen og af virksomheden selv. Samtidig får virksomheden en tidsplan for, hvornår sagen kan være færdigbehandlet Efter mødet får virksomheden tilknyttet en faggruppe og en kontaktperson, som rådgiver og følger sagen gennem projektet. Det betyder, at virksomheden har én indgang til kommunen og altid har en rådgiver at henvende sig til i hele forløbet. Borgmester Stig Vestergaard, Lolland Kommune foretog første spadestik til virksomheden Dansk Solenergi.

Lolland planlægger erhvervscentrum Et nyt erhvervsområde er under udvikling ved Holeby, og den første virksomhed er i færd med at bygge.

Af Finn Sørensen

Den kommende Femern Bælt-forbindelse har øget fokus på Lolland som etableringsmulighed for virksomheder. ”Vi har mange kunder i butikken i øjeblikket, og vi forhandler med flere interesserede virksomheder,” siger erhvervskonsulent Peter K. Olsen, Lolland Kommune. For at opfylde den forventede efterspørgsel efter industrijord planlægger Lolland Kommune at skabe et nyt erhvervsområde vest for Holeby med beliggenhed op til motorvejen. Dansk Solenergi Første etape af det nye erhvervsområde er i øjeblikket under byggemodning, og den første virksomhed er i færd med at etablere sig. Allerede i september i år ventes Dansk Solenergi ApS at rykke ind i en nyindrettet virksomhed.

Dansk Solenergi er blandt de hurtigst voksende virksomheder i branchen i Danmark og passer fortrinligt ind i Lolland Kommunes satsning på miljø- og energiområdet. Dansk Solenergi producerer solcelleanlæg og elektroniske styresystemer, og der er forventninger om 50 arbejdspladser på virksomheden i Holeby. Kommunen ser virksomhedens etablering som begyndelsen på en grøn industri-æra på Lolland. ”Jeg håber, at dette bliver det første af mange kommende spadestik. Stedet er optimalt for grønne CO2-neutrale virksomheder”, sagde borgmester Stig Vestergaard, da han i maj symbolsk indledte opførelsen af den nye virksomhed.

virksomhed er første etape af Lolland Kommunes motorvejsnære erhvervsområde taget i brug, og kommunen håber nu at få myndighedernes godkendelse til næste fase af erhvervsområdet, omfattende yderligere 36 hektar. Området bliver ikke mindst interessant for virksomheder indenfor tung industri og med behov for velfungerende infrastruktur, mener erhvervskonsulent Peter K. Olsen, Lolland Kommune. Med beliggenheden direkte ud til motorvej E47 og ganske få kilometer fra den kommende faste forbindelse til Tyskland vil kommunen kunne opfylde et stort ønske og behov hos virksomheder, der efterspørger de motorvejsnære arealer.

God infrastruktur Med byggeriet af Dansk Solenergi´s

ERHVERVSRÅD LOLLAND-FALSTER | 9


Foto: Ingrid Riis

Blev selvstændig som 47-årig

Der skulle en konflikt og en fritstilling til, før Lene Bång Jensen gjorde alvor af drømmen om at blive selvstændig. Siden er det gået stærkt. På 3 år har hun sammen med kollegaen Manja Hemmingsen skabt en virksomhed på Lolland med 60 medarbejdere

Lene Bång Jensen og Manja Hemmingsen – i spidsen for Lev Vel.

Af Finn Sørensen Lene Bång Jensen drømte i adskillige år om at blive selvstændig og var flere gange tæt på, men først som 47-årig blev det alvor. Det var i efteråret 2006. De første fire måneder var hun alene, så tog hun sin kollega, Manja Hemmingsen, ind som partner. Tre måneder senere ansatte de den første medarbejder, og i dag – tre år senere - er der 60 ansatte i Lev-Vel Privat Godkendt Hjemmehjælp ApS, Nakskov.

10 | MAGASINET ERHVERV 02 Juli 2010

Men her slutter drømmen ikke for Lene Bång Jensen. Hun vil videre. Lev-Vel skal vokse yderligere, og samtidig er hun sammen med sin søster, Anette Bång Due, i gang med at overtage en hjemmeservicevirksomhed på Falster, de vil udvikle med fokus på Guldborgsund Kommune. ”Derefter bliver næste skridt, at vi etablerer os på Sjælland, og med tiden vil jeg gerne udvide vores forretning til at omfatte hele landet ,” fastslår en optimistisk Lene Bång Jensen.

Konflikt gav skubbet Det var en konflikt, der gav Lene Bång Jensen skubbet til at blive selvstændig. I jobbet som konstitueret områdeleder i den daværende vestlollandske kommune Rudbjerg kom hun i 2006 på kant med nogle af medarbejderne, og konflikten førte til, at hun blev fritstillet. ”Så sagde min mand, at nu fik jeg anledningen til at tage springet og blive selvstændig, som jeg altid havde


drømt om. Og det råd fulgte jeg,” siger Lene Bång Jensen. Hun vidste, hun ville bruge sine uddannelser som klinikassistent, tandplejer samt social- og sundhedsassistent til at etablere sin egen virksomhed. Men først investerede hun i et privat kursus hos et konsulentfirma, hvor hun udviklede forretningsplanen for sit kommende firma. ”Som udgangspunkt havde jeg en ide om at ville etablere et egentligt plejecenter, men det var måske for stor en mundfuld, så at tilbyde privat godkendt hjemmehjælp lå mere til højrebenet. Derfor blev det dét projekt, jeg havde fokus på,” fortæller Lene Bång Jensen. Med forretningsplanen i hånden og praktisk vejledning fra Erhvervsråd Lolland-Falster kastede hun sig ud i det og etablerede Lev-Vel.

Foto: Ingrid Riis

Ingen løn det første år Efter at have fået en godkendelse fra kommunen som privat hjemmehjælper, var Lene Bång Jensen de første fire måneder eneste medarbejder i Lev-Vel.

Hun havde nogle få opgaver, hovedsagelig med rengøring, men det kneb med at få opgaver ind. Også efter at Maja Hemmingsen var kommet med som partner, gik der mange måneder, inden der for alvor kom gang i forretningen. De husker det første år som en hård tid. ”Bankkontoen var tom, for vi fik ingen løn det første år. Vi levede af vores feriepenge og af vores mænd,” fortæller de. Manja Hemmingsens mand er fisker, og begge mænd er jægere, så der stod ofte fisk og vildt på menuen i det første år af de to kvinders tilværelse som selvstændige. Det var hårdt, men lærerigt ”Det var hårdt, det første års tid – og underligt. Man blev tiltalt som direktør, men de skulle bare have kendt vores lønforhold!” ”De anede jo ikke, at vi intet fik, og at vi var glade, bare der var penge til en blækpatron til printeren. Når jeg ser tilbage, ville jeg ikke have undværet det. Det er sundt at komme ned at bide i græsset og erfare, at man som

selvstændig må lære, at intet kommer af sig selv. Det giver en styrke, som er nødvendig, når man efterfølgende skal drive sin egen virksomhed.” ”Men jeg er glad for, at vi var to, for indimellem var det surt, og så er det godt at have én at snakke med. Og det er også vigtigt at have mand og familie, der tror på det”, siger Lene Bång Jensen. Råd til iværksættere: Gør det I dag ville Lene Bång Jensen og Manja Hemmingsen ikke bytte deres tilværelse som selvstændige med noget, og trods en stadig travl hverdag finder de glæden i en fortsat udvikling af deres fælles projekt. ”I dag må jeg konstatere, at jeg faktisk har det bedre som selvstændig, end jeg havde troet. Derfor vil jeg sige til nye iværksættere: Hvis du har en god mavefornemmelse omkring dit projekt, så gør det – og tro på det,” anbefaler Lene Bång Jensen.

Lene Bång Jensens råd til nye iværksættere På basis af egne erfaringer har Lene Bång Jensen disse råd til kommende iværksættere: • Din mavefornemmelse skal være god, og du skal tro på det. • Søg professionel hjælp til forretningsplan og budget. • Sæt dig grundigt ind i tingene, ikke mindst relevant lovgivning. • Brug dine ressourcer rigtigt. • Gør det, du er god til og betalt dig fra resten. • Sørg for at få en god revisor, advokat og bank. • Glem det, hvis du kun kan leve med et 7-16 job. • Indstil dig på mange arbejdstimer, uden at indtjeningen nødvendigvis følger med. • Sørg for, at dit bagland fungerer og er med dig.

ERHVERVSRÅD LOLLAND-FALSTER | 11


Dessertvin i verdensklasse Godt håndværk og godt købmandskab ligger til grund for produktion af ”verdens bedste kirsebærvin” på Vestlolland, hvor klimaet er som skabt til dyrkning af kirsebær til vinproduktion.

Foto: Ingrid Riis

Af Bjarne Winther

Efter kun fire år som producent af kirsebærvin blev godsejer og frugtavler Harald Krabbe, Frederiksdal Gods, tidligere på året kåret som Årets Erhvervsfrugtavler 2010 af Brancheudvalget for Frugt og Grønt. Begrundelsen lød, at han har bragt kirsebærvinen tilbage til dansk kultur. En anerkendelse, en fjer i hatten, der ifølge ham selv, har været stærkt medvirkende til at bekræfte, at beslutningen om at vinke farvel til traditionelt landbrug og i stedet satse på 12 | MAGASINET ERHVERV 02 Juli 2010

produktion af kirsebærvin, har været et rigtigt valg. Siden 2006 har Harald Krabbe sammen med vinentusiasten Morten Brink Iwersen og kokken Jan Friis Mikkelsen eksperimenteret med at lave forskellige kirsebærvine på Frederiksdal Gods. Fra saft til vin Men det er lidt af en tilfældighed, at Harald Krabbe i dag kan kalde sig vinproducent. Oprindelig dyrkede han kirsebær til saftproduktion. Men

så kom vinkenderen Morten - der nu er hans kompagnon - en dag forbi til middag og gjorde Harald opmærksom på, at godsets klassiske stevnsbær var velegnet til kirsebærvin. Harald havde aldrig overvejet, at man kunne bruge bærrene til at lave rigtig vin. Så her opstod tanken om at bruge den enestående kirsebærsmag til at lave en dansk dessertvin, der kunne tage kampen op med portvine og sydfranske dessertvine. Harald, Morten og Jan blev herefter enige om at skabe et


Foto: Ingrid Riis

”rigtige kirsebærvin skal ikke bare smage godt - den skal også have den rigtige farve”

kvalitetsprodukt – en vin produceret på en gammel dansk kulturplante, kirsebærret. De ville skabe en dansk dessertvin i verdensklasse. ”Gennem årene er de danske kirsebær blevet blandet på kryds og tværs uden hensyntagen til smag og aromarigdom. Målet har været at skabe de sorter, som gav flest bær. På lang sigt skal vi væk fra klonerne og tilbage til de gamle, rene sorter, der måske giver færre bær, men som til gengæld har en større smagsrigdom,” siger Harald Krabbe. Markant vendepunkt Beslutningen blev et markant vendepunkt for den unge godsejer, der på det tidspunkt længe havde gået og funderet over sit liv som godsejer og landmand, efter køerne nu ikke længere var på Frederiksdal Gods. Han havde ikke lyst til traditionelt landbrug, sådan som det lå i kortene, da han i 2000 i en alder af 30 år overtog godset fra sine forældre. Dengang stod malkekøerne opmarcheret i lange rækker i en nyopført staldbygning. Harald elskede køerne men økonomien hang ikke sammen på grund af investeringer i ny teknologi og lave mælkepriser. Samtidig var malkekvæg et 24-timers job. Han besluttede at stoppe. ”Det kostede mig 3000 kroner om dagen at producere mælk. Og det er vel at mærke i en branche, der konstant er udsat for kritik i medierne. Det havde jeg ikke løst til at fortsætte med. Så solgte jeg køerne”, fortæller Harald Krabbe. Håndværk og købmandskab Frederiksdal Gods fortsatte dog med halmproduktion, frugtavl og andre

aktiviteter. Men nu hvor køerne var væk, skulle der ske noget andet. Harald Krabbe ville ikke gå rundt og være overflødig på sin ejendom. Han var også tvunget til at finde på noget nyt. Godsets bygninger og omgivelser er forbundet med store udgifter. Han skulle ganske enkelt tjene penge. Og forudsætningerne for at starte på en frisk var til stede, syntes han selv. Han er uddannet landmand (agrar økonom), det har han altid villet, og han bor på den plet, hvor han allerhelst vil bo. Nu manglede han blot ideen til at komme videre. Men det skulle være med noget, hvor der var højere til loftet, end det man oplever ved traditionelt landbrug, der efter hans mening i dag har udviklet sig for langt i retning af industri og profit. Han havde ambitioner om at skabe et godt produkt, den gode smag i produkterne skulle genskabes – ”fra jord til bord” var en tanke, der optog ham. Derfor blev produktion af kirsebærvin i 2006 startskuddet på et nyt liv på landet, et landmandsliv, der gav mening. ”Det giver en vis stolthed at producere godt håndværk, der samtidig også er godt købmandskab”, siger Harald Krabbe. God kirsebærvin kan blive endnu bedre Produktionen af ”verdens bedste kirsebærvin” foregår i den tidligere kostald, der i dag er ombygget til et topmoderne vineri. En kæmpe hal med ståltanke, egetræsfade og glaskolber, der indeholder fire forskellige slags kirsebærvin – Vintage, Rancio, Reserve og Solera. Vintage har ligesom en Vintageport ikke set dagens lys. Den er fla-

sket direkte fra ståltanken. Rancio er en vin, der skal ’brændes’ eller koges. Det gøres på glasballoner ude i solen, og det giver smag i retning af karamel, orangeskal og nødder. Reserve har ligget godt et år på egetræsfade. Solera er husets topvin. Den er blandet af flere årgange, der til sammen har fået lang tids lagring på træfade af fransk eg. Godset har i alt 44 hektar med surkirsebær, overvejende det danske stevnsbær ”Birgitte”, som i sin tid blev udviklet til most og vin. Men i dag hvor det ikke længere handler om kvantitet, men derimod om kvalitet, er tankerne begyndt at kredse om økologien. Der er foretaget forsøg, og alt tyder på, at kvaliteten vil tage et kvantespring med brug af økologiske kirsebær, fortæller Harald Krabbe. Skabe behov og efterspørgsel Kirsebærvinen kan ikke markedsføres på traditionel vis. Den gode kirsebærvinen er i dag glemt – den har lidt en skæbne, der kan sidestilles med landbrugets historie siden 1900-tallet, hvor produkterne er blevet industrialiseret og dermed mistet den oprindelige gode smag. ”Vi skal derfor skabe et behov hos forbrugerne – vi skal skabe en efterspørgsel, som ikke eksisterer i dag ”, siger Harald Krabbe. Mange danskere har dog fået øjnene op for kirsebærvinen fra Vestlolland. Produktion og efterspørgsel er steget siden det første år for salg i 2008. Harald Krabbe og hans to kompagnoner har nu blikket rettet mod det tyske marked – Europa og den øvrige verden.

ERHVERVSRÅD LOLLAND-FALSTER | 13


Projektet ”Klar til Femern Bælt 2012” har taget første skridt til en række efteruddannelsesaktiviteter for ledere og ansatte i virksomheder på LF

Af Bjarne Winther

Udfordringerne på Femern-projektet rykker hver dag et skridt nærmere. En realitet, der stod klokkeklar for den gruppe erhvervsledere på LF, der i begyndelsen af maj deltog i introduktionsmødet til ”Klar til Femern Bælt 2012”, arrangeret af Erhvervsråd Lolland Falster og Fonden Femern Bælt Development. Lignende møder finder sted her i foråret flere steder i Region Sjælland som optakt til en række kurser og seminarer, der skal opkvalificerer virksomhederne i Regionen til at deltage som underleverandører på Femern. For det er nu, byggeprojektet skal forberedes, siger Poul Poulsen, direktør, ingeniør PPConsult A/S og faglig konsulent på projektet ”Klar til Femern Bælt 2012”. ”Opførelsen af forbindelsen over Femern begynder ikke med byggeriet i 2012 – men nu i 2010. Meget skal stå klar den dag entreprenørerne melder deres ankomst på Femern”, siger han. Blandt de fremmødte erhvervsledere på introduktionsmødet på LF var direktør Henrik Lyngkjær fra Troels 14 | MAGASINET ERHVERV 02 Juli 2010

Jørgensen A/S. ”Vi fik en brugbar information. Vi skal være bevidste om byggeriet og dets udfordringer. Det bliver andre forretningsbetingelser, end vi er vant til i dag. Det bliver afgørende at tage hurtige beslutninger”, siger Henrik Lyngkjær, der tilføjer, at de kommende kurser og seminarer om opkvalificering og efteruddannelse bliver vigtige: ”Man skal være ”klædt på”, hvis man vil være med på Femern-byggeriet”, understreger han. Og der bliver rigeligt at komme efter For der bliver mange arbejdspladser i byggeperioden, vurderer ingeniør Poul Poulsen. ”Vi taler om at generere 6-7000 arbejdspladser i byggeperioden. Arbejdspladser for ingeniører, geologer og arkitekter. Der vil blive mange administrative HK-arbejdspladser – og arbejdsplader for byg og anlæg, jord, beton, stål og tømmer.”, siger han. En virksomhed som Troels Jørgensen A/S kan ikke undgå at blive involveret i Femern-byggeriet, enten

direkte eller indirekte, mener direktør Henrik Lyngkjær: ”Men vi må afveje i hvilket omfang, vi skal være med. Også af hensyn til vores nuværende kunder. Adgang til kvalificeret arbejdskraft er en forudsætning for at kunne byde ind på Femern. Og den arbejdskraft, der i dag står til rådighed, vil måske søge over på Femern. Vi må også være forberedte på konkurrence. Både fra de lokale entreprenører og de store udefra, som måske vil etablere sig massivt i området. Balancen vil helt sikkert blive forrykket”, mener Henrik Lyngkjær, der tilføjer, at det bliver vigtigt med alliancer og netværk i den kommende tid. Den opfattelse deler ingeniør Poul Poulsen. ”Eksempel er jyske virksomheder. De er traditionelt gode til at netværke. Flere jyske virksomheder har allerede fokus på Femern Bælt-opgaverne. En hård konkurrence herfra kan forventes, men det kunne også tænkes, at alliancer med disse med fordel kunne etableres allerede nu, siger han.

Foto: Ingrid Riis

Femern forudsætter opkvalificering og efteruddannelse


Michael Højlund Larsen om Praktisk filosofi og ledelse

Gode råd

Af Abelone Glahn, journalist og partner, First Link Kommunikation

Tænk dig om Opgaven går – det kan betale sig! til den, der er synlig og i erindring

Michael Højlund Larsen

Brug tiden fornuftigt til at gøre dig synlig og bygge netværk, mens vi venter på byggeriet af den faste forbindelse. Erfaringer fra tidligere byggerier viser, at de, som udbyder opgaver, kender markedsprisen og fravælger at indhente 20 tilbud, før beslutningen om leverandør tages. Opgaven går til den, der er synlig og i erindring! Dette gælder i øvrigt også opgaver, der ikke har med Femern-byggeriet at gøre. Synlig på nettet Derfor kan det betale sig at gøre sig synlig, også på internettet. Ni ud af ti kunder søger på internettet efter en leverandør, og mange af søgningerne går ud på at tjekke de anbefalinger, man har fået mundtligt om en eventuel leverandør for at se, om oplysningerne holder. De fleste mener, det er nok med en hjemmeside, men hjemmesider, der ikke er så ofte besøgt eller meget læste, kommer langt nede i søgeresultaterne. Derimod kommer en profil på business netværket Linked In højt op, netop fordi der er mange, der bruger Linked In.

En genvej til at have en professionel, troværdig og meget synlig tilstedeværelse på nettet er derfor at have en profil, nærmest et online-CV på LinkedIn. En profil i dette netværk opfattes mere troværdig rent forretningsmæssigt end en facebook profil, som også kommer højt op i søgeresultatet, men som ikke opfattes som professionel. Elektroniske kontakter Netværket Linked In tæller over 65 millioner medlemmer i flere end 200 lande, det er gratis, og det har et godt renomme. Man opretter en profil med en række basale oplysninger og begynder derefter at knytte elektroniske kontakter til folk, man vil forbindes med professionelt. I modsætning til facebook, hvor grundprincippet er, at man genfinder gamle kontakter, bruges LinkedIn til at knytte nye. Man vil altså gerne i forbindelse med folk, man ikke kender, men helst gennem nogen, der kender nogen, fordi der så følger noget troværdighed med fra den, der forbinder. Det er et gammelkendt faktum, at kontakter formidlet gennem en bekendt skaber

80 procent flere resultater end en uopfordret henvendelse. En god networker Det tager omkring 30 minutter at oprette en LinkedIn profil ordentligt. Jo mere du skriver ind, jo flere ord er du findbar på. Det kan blive de vigtigste 30 minutter ikke kun for dig selv, men også for medarbejderne og for din virksomhed: Virksomheden har brug for medarbejdernes netværk og skal forstå, at hver eneste medarbejder kan tiltrække såvel kunder og kontakter som viden og indsigt, vel at mærke hvis medarbejderen får tiden til at være synlig og aktiv på nettet som en god networker. Det kan derfor være vigtigt også i virksomheden at tale om, hvordan man vil benytte Linked In. En virksomheds virtuelle håndtryk dannes af alt det, man kan finde på nettet om den. Dette håndtryk skal plejes, hvad enten man er ansat eller selv driver en virksomhed. Et professionelt sted at starte på nettet er Linked In.

Linked In giver dig • Et CV, der arbejder 24 timer for dig, også når du sover • Hurtigere adgang til netværk, viden og hjælp • Sikkerhed for troværdighed og professionalisme • Profilering og mulighed for at arbejde med den • Mulighed for at tjekke kunder, konkurrenter/kolleger • Opdatering på stofområde ved at følge med i særlige kategorier

ERHVERVSRÅD LOLLAND-FALSTER | 15


Arrangementer 2010 Der kan forekomme ændringer

FASTE ARRANGEMENTER Iværksættervagten Åben tredje mandag i måneden Kl. 16.00-17.00 Dan Revision, Danagade 11, Nakskov eller Øernes Revision, Havnepladsen 8, Nykøbing F.

Læs mere om Erhvervsrådets arrangementer under aktivitetskalender på www.erhverv-lolland-falster.dk

16 | MAGASINET ERHVERV 02 Juli 2010


Erhvervsråd magasin juli 2010