Page 1

Pf

Lb

Uv

Rg

Nv

Mp

- vi skaber vækst...

ERHVERV

LOLLAND-FALSTER

Algeforskning på Lolland Møbelproducent satser på design Specialopgavernes land Bryggeri på lollandsk gods

erHVerVsråd L O L L A N D - FA L S T E R

03 | Oktober 2010

ERHVERVSRÅD LOLLAND-FALSTER | 1

Fb


Direktør Tina Charlotte Koeffoed

Businesslink i ny udgave Erhvervsråd Lolland-Falster lancerede tidligere i år ”Businesslink 2010”, et brancheopdelt erhvervskatalog, designet og udviklet som et businessto-business værktøj. Kataloget rummer en oversigt over de af Lolland-Falsters virksomheder, der har ønsket at profilere sig på denne måde, med en præsentation af den enkelte virksomhed, kontaktinformationer, oversigt over produkter, ydelser og kompetencer m.m. Kataloget er tænkt som et værdifuldt værktøj for de, der har behov for informationer om landsdelens virksomheder og et redskab til hurtigt at kunne finde frem til netop den virksomhed, det produkt eller den ydelse, der efterspørges. Med omkring 100 virksomheder præsenteret i første udgave af Businesslink, var kataloget fra begyndelsen et værdifuldt værktøj.

Businesslink hvert år Vi meldte fra begyndelse ud, at det var tanken at udsende Businesslink én gang årligt med de nyeste informationer om virksomhederne. Derfor gøres nu klar til fremstilling af Businesslink 2011. Det sker ikke mindst på baggrund af de mange positive tilkendegivelser, vi har fået på udsendelse af Businesslink 2010. Vi har modtaget klare meldinger om, at kataloget bliver brugt, som det var tanken, og vi får til stadighed henvendelser fra virksomheder og andre, der efterspørger yderligere eksemplarer af kataloget. Desuden har en række virksomheder allerede henvendt sig for at sikre en plads i Businesslink 2011.

Indleder salget I begyndelsen af oktober indledes salget af annonceplads i Businesslink 2011. Med den forhåndsinteresse, vi har Øget synlighed oplevet, tyder alt på, at Businesslink Erhvervsråd Lolland-Falster vil med 2011 bliver endnu mere omfattende Businesslink skabe en overskuelig og end indeværende års udgave. brugervenlig introduktion til LollandAlle virksomheder på Lolland-Falster Falsters erhvervsliv, ikke mindst med kan få plads i Businesslink 2011, men disse formål: • at skabe øget samhandel mellem prisen er lavere for medlemmer af Erhvervsråd Lolland-Falster. landsdelens virksomheder Vi ønsker alle landsdelens virksom• at skabe større overblik for projekt- heder velkomne i næste udgave af ledere, indkøbere m.v. • at øge synligheden for landsdelens Businesslink, der ligger klar til brug fra medio januar 2011. virksomheder

Med venlig hilsen Tina Charlotte Koeffoed, Direktør for Erhvervsråd Lolland-Falster

2 | MAGASINET ERHVERV 03 Oktober 2010

Erhvervsråd Lolland-Falster

Pf

Profilering

Lb Lobbyisme Uv Udvikling Rg Rådgivning Nv Netværk Mp Medlemspleje

Fb Femern Bælt

Erhverv Lolland-Falster udgives af: Erhvervsråd Lolland-Falster Råhavegård Maribovej 9 4960 Holeby Telefon 7022 8901 www.erhverv-lolland-falster.dk info@erhverv-lolland-falster.dk Ansvarshavende: Tina Charlotte Koeffoed Redaktion: Finn Sørensen, First Link Kommunikation Design/produktion: Celcius360 Reklamebureau Tryk: Grafikom Forside: (Foto: Ingrid Riis)


Foto: Ingrid Riis

Indholdsfortegnelse

4 11

Foto: Ingrid Riis

4 Ølbryggeri på Krenkerup Gods 6 Algeforskning – ny disciplin på Lolland Møbelproducent satser på design 8 10 Danmark er specialopgavernes land 12 Eventyret er nyt - moralen er den samme 14 Jyde indtager Lolland

Foto: Ingrid Riis

8

6 ERHVERVSRÅD LOLLAND-FALSTER | 3


Ølbryggeri på Krenkerup Gods lå lige til højrebenet Men alligevel blev opbygningen af Krenkerup Bryggeri en proces helt forfra. For ambitionsniveauet er højt. Det handler om kvalitet - og lokal forankring på Lolland Falster. Af Bjarne Winther. Foto: Ingrid Riis

Det kunne være endt med en stor svinestald. Det kunne også være endt med malkekvægsproduktion – eller noget helte tredje. Men nu endte det med at blive et bryggeri. Og det var så heller ikke helt tilfældigt. Krenkerup Gods – landbrug og skovbrug – skulle i 2002 have et tredje ben at stå på, fortæller lederen og

4 | MAGASINET ERHVERV 03 Oktober 2010

den senere arving af virksomheden Krenkerup Gods, Patrick ReventlowGrinling. ”En taburet står bedst på tre ben. Og for mig skulle det være noget, jeg vidste noget om. Øl har længe haft min store interesse – det er landbrugstungt. Humlen, maltbyggen og malthveden – det er landbruget. Så

det lå lige til højrebenet, at godsets landbrug og skovbrug skulle suppleres med et bryggeri, dengang jeg i 2002 kom hjem og overtog driften af virksomheden fra min far – ja, overtog hele baduljen på Krenkerup Gods,” fortæller Patrick Reventlow-Grinling.


Fra kornlager til bryg Selve bryggeriet ligger i godsets gamle kornlager, en gammel rød bindingsværksbygning, hvor så meget som muligt af den oprindelige bygning i selve produktionslokalet er bevaret. Smukke ståltanke og finurlige rørsystemer må derfor deles om pladsen med de 2-300 år gamle egetræsbjælker, som går på tværs af bygningen. Der er glasvæg og dør mellem bryggeriet og den minikrostue, hvor bryggeriets gæster kan smage på øllet. Det er her samtalen med Patrick Reventlow-Grinling finder sted en sensommermorgen over et glas kold juice. Duften af humle inde fra bryggeriet er stærkt fremtrædende. ”Min far har altid sagt, at stilstand er tilbagegang. Man må hele tiden udvikle sig. Derfor foreslog jeg ham at etablere et bryggeri på godset. Han syntes ikke umiddelbart det var en god ide. Men da han vendte hjem fra en rejse i England, hvor han havde besøgt en række minibryggerier, foreslog han det selv. Og så gik vi i gang.” Helt forfra Herefter begyndte et længere researcharbejde. I årene 2003-07 besøgte Patrick Reventlow-Grinling og godsets økonomiansvarlige samtlige minibryggerier, der var begyndt at skyde op i Danmark – og herefter gik turen til minibryggerier i Tyskland og Frankrig. Alle steder blev der spurgt ind til processen i mindste detalje. ”Vi vidste ingenting på forhånd, det var helt forfra. Vi rejste med blok og kuglepen – alt blev skrevet ned. Vi vendte hjem med en hulens bunke noter og visitkort. Det begyndte at blive en total uoverskuelig proces,” fortæller han. Det tyske firma Kasper Schultz, der har 333 års erfaring i etablering af små og mellemstore bryggerier, blev kontaktet. Firmaet kunne udelukkende levere selve bryggeriet. Derfor blev opgaven med tappehallen givet

til firmaet Krones, verdens største leverandør af tappeudstyr, bl.a. til Carlsberg Bryggerierne. Alle elektriske installationer blev udført af en lokal håndværker. Opbygning af bryggeri og tappehal blev påbegyndt 1. april 2008, og 12. august samme år blev der brygget første gang. Facilliterne til bryggeri og tappehal skal være optimale. Men det hele nytter ikke meget, hvis ikke den rette brygmester holder hånd i hanke med produktionen. ”Brygmesteren er den altafgørende person. Man skal få fat i den bedste, man har råd til. Den brygmester, der startede det hele, kom fra Bayern, og hans afløser kommer også fra Bayern. Ham fandt jeg i Sydkorea, hvor han arbejde for et stort tysk bryggeri. Han er ekstrem dygtig og har allerede udviklet nye øl,” fortæller Patrick ReventlowGrinling. Udover brygmesteren er der ansat en assistent med mange års erfaring fra Carlsberg Bryggerierne – og en sælger. Det er holdet på Krenkerup Bryggeri. Når brygmesteren og assistenten ikke er optaget i bryggeriet, der er automatisk og derfor ofte klarer sig uden deres hjælp, opholder de sig i bygningen for tappehal og forsendelse. Helt råt, ærligt øl Krenkerup Bryggeri har et princip om ikke for mange produkter. 5-6 faste produkter øl som altid står på hylden. Derudover sæson-øl, påske, sommer, jul – og 1-2 produkter, som kun brygges en enkelt gang. Samtlige produkter bliver brygget på faste regler – et dogmeprincip: ”Vi anvender kun vand, malt, humle og gær. Ingen tilsætningsstoffer af nogen art. Kun juleøllen snyder vi lidt med. Vi brygger på to regler. Den ene regel er: helt råt, ærligt øl. Den anden regel er: Vi skal selv dyrke råvarerne. Vi dyrker det meste af vores maltbyg selv. Fra jord til bord,” understreger

Patrick Reventlow-Grinling, og tilføjer, at næste skridt i processen er selv at dyrke humlen. ”Vi har fundet to sorter af humle, som vi vil bruge. De er plantet ud. Næste år brygger vi på vores egen humle. Det glæder jeg mig til. Så er cirklen sluttet,” siger han. Konkurrence på kvalitet I begyndelsen havde Krenkerup Bryggeri en ambition om at sælge øl overalt i Danmark hos de store supermarkeder. Men de forsøgte at presse priserne på Krenkerups produkter. ”Supermarkederne tænker kun i priser og ikke i kvalitet. Og vi vil ikke konkurrere på pris – kun på kvalitet. Vi vil ikke lade os presse i pris af de store kæder. Derfor lavede vi vores beslutning om. Vi vil være lokale – Lolland og Falster,” siger Patrick Revenlow-Grinling og understreger, at han ikke har ambitioner om at nå længere ud hverken i Danmark eller den øvrige verden, så længe bundlinjen og omsætningen lokalt forøges. ”Det er vigtigere for mig, at vores produkter bliver taget godt imod på Lolland og Falster,” siger han. Krenkerup Bryggeri brygger 200.000 liter øl om året. Det svarer til 20 procent af bryggeriets kapacitet. Det er altså muligt at nå op på en produktion af 1 million liter om året før tankekapaciteten skal udvides. (1 mio. liter = 2 mio. flasker). Krenkerup Bryggeri kan udvide kapaciteten med samme antal ansatte. Udvidelsesfasen er tænkt ind – der er taget højde for udvidelse af produktionsapparatet. ”Vi kikkede 50 år frem – og vi budgetterede 10 år frem på de første driftsbudgetter. Det tredje ben på Krenkerup Gods skal være et væsentligt bidrag til godset økonomi. Bryggeriet er vores svinestald,” siger Patrick Reventlow-Grinling.

ERHVERVSRÅD LOLLAND-FALSTER | 5


Algeforskning – ny disciplin på Lolland Med nyt algeinnovationscenter på Grønt Center i Holeby vil erhvervslivet få mulighed for at udnytte det forretningsmæssige potentiale i dyrkning og udnyttelse af alger. Af Bjarne Winther. Foto: Ingrid Riis

Algerne indeholder potentiale til energiproduktion, vandrensning og højværdiprodukter til fødevare- og medicinalindustrien.

Mange mennesker forbinder alger med ubehagelige oplevelser sidst på badesæsonen, hvor vandet omkring Danmark kan få et meget stort indhold af dette grønlige plankton, som kan være til gene for mennesker og dyr. Det kan også være slemt nok. Men når det er sagt, så er der også meget godt at sige om alger. Algerne kan bruges til mange ting. Algerne kan bruges som biomasse til energi og gødning, de kan forvandle næringsstoffer i vand fra forurening til en biomasse med en række nyttige egenskaber, de kan bruges til fremstilling af højværdiprodukter inden for fødevare- og medicinalindustrien. Lovende resultater Grønt Center i Holeby har det sidste års tid eksperimenteret med alger i Onsevig og Søllested for Lolland Kommune. Resultaterne her er så lovende, at Fornyelsesfonden netop har givet 5 mio. kr. til oprettelse af et nyt algein6 | MAGASINET ERHVERV 03 Oktober 2010

novationscenter på Grønt Center. Dertil kommer yderligere 6 mio. kr. fra henholdsvis EU’s Mål 2-midler, LOKE-fonden og en række private fonde, der skal anvendes til forskningsprojekter i tilknytning til algeinnovationscentret. ”Det her skal give arbejdspladser, og der skal komme højværdiprodukter ud af det,” siger direktør Birgit Hartvig Larsen, Grønt Center. Forskning rykker ind Erfaringerne fra algeeksperimenterne i Onsevig og Søllested, hvor det ikke har været muligt at lave præcis forskning, danner baggrund for forskningen i det nye algeinnovationscenter, fortæller projektets leder, biolog Ph.D. Poul H. Madsen, Grønt Center. ”I Onsevig og Søllested har vi lavet forsøg under naturgivne forudsætninger, altså under åben himmel, og det er ret vanskeligt. Det sker på naturens præmisser, hvilket indebæ-

rer invasion af frøer og dafnier, som påvirker forskningsresultaterne. Nu skal vi her på Grønt Center etablere bassiner indendørs, i drivhuse. Her vil man kunne styre varme, iltindhold og lyspåvirkning, og det betyder, at vi kan udlede mere præcise resultater af vores forskning, ” fortæller Poul H. Madsen. Algeforskning til højrebenet På Grønt Center etableres både bassiner udendørs og indendørs. Nu skal algedyrkningen kombineres i en højere skala end hidtil, og det er ikke nogen nem opgave, understreger Poul H. Madsen. Der er mange ting, som influerer på forskningsforløbet. Men uanset hvad – på Lolland ligger algeforskning lige til højrebenet. ”Alt det vand, vi har her på Lolland, der ikke fordamper eller løber til grundvandet, bliver pumpet ud i havet. Vi flytter i dag mange næringsstoffer fra landjorden ud til kystnære


Direktør Birgit Hartvig Larsen og biolog Poul H. Madsen vurderer algedyrkningen på Grønt Center

Fakta om Fornyelsesfonden Formålet er: • Støtte virksomheders forretningsmuligheder inden for grøn vækst og velfærd • Understøtte omstilling til nye erhvervs- og vækstmuligheder i hårdt ramte områder • Skabe vækst, beskæftigelse og eksport

Alger kan forvandle næringsstoffer i vand fra forurening til en biomasse med nyttige egenskaber.

Økonomi- og erhvervsminister Brian Mikkelsen: ”Alle dele af Danmark skal fortsat arbejde målrettet på at skabe fornyet vækst og beskæftigelse. Med Fornyelsesfonden bakker vi nu op om solide vækstprojekter som dette fra Grønt Center, der kan være med til at skabe grundlaget for en langsigtet grøn vækst på Lolland.”

områder. Men vi har pligt til at se på, om det vand ikke er en ressource til et eller andet. Hvis vi dyrker alger i vandet, kan vi fjerne nogle af de her næringsstoffer, måske, og på den måde få opbygget en biomasse. Noget af det, som før var tilovers, bruger vi nu som en ressource. De høstede alger indgår så enten som energi i form af biogas eller på sigt som brændstof i form af olie til transportsektoren, eller, hvis vi bliver rigtige dygtige, som nye højværdikomponenter,” fortæller Poul H. Madsen og tilføjer: ”Det er en kendsgerning, at man kan lave energi på alger. Olie, der minder om dieselolie, og mange andre former for energi. Men på nuværende tidspunkt er der ikke økonomi i den form for energiproduktion,” siger han.

Universitets Esbjerg afd. og Roskilde Universitet. Hertil kommer forskningsinstitutioner med kompetence og interesse i erhvervsmæssig udnyttelse af algedyrkning, samt private virksomheder. ”Det er vigtigt at forskningen bliver erhvervsrettet. Vi ønsker, det her skal give arbejdspladser indenfor bl.a. miljøteknologi,” siger Birgit Hartvig Larsen. Det er ambitionen, at virksomheder i Region Sjælland og det øvrige Danmark skal have udbytte af algerne på Lolland. Det er på nuværende tidspunkt ikke muligt at udpege konkrete virksomheder. Men det vil blive en bred vifte af forskningsarbejdspladser og virksomheder med speciale i miljøog rensningsteknologi etc.

Bindeled Algeinnovationscentrets projektperiode løber fra august i år frem til medio 2013 i tæt samarbejde med Ålborg

Naturen i system De 5 mio. kr. fra Fornyelsesfonden og de øvrige millioner i donation fra EU og private fonde er en fjer i hatten for

Grønt Center. ”Det betyder, at vi er med på beatet. Vi er med i en forskning, som kan få betydning for landdistrikterne. Vi forventer at få opbygget en forskningsinstitution, som vil høste anerkendelse både nationalt og internationalt. Det er en satsning for at få trukket forskning til Lolland-Falster, hvor vi ikke skal forvente, at der vil blive placeret et universitet,” siger Birgit Hartvig Larsen. ”Men vi kan selv lave nogle aktiviteter ud fra det, vi er gode til, og som vi ved noget om. Aktiviteter, som kan blive interessante som en lille forskningsenhed,” siger hun. ”Vi opfinder egentligt ikke noget nyt”, tilføjer Poul H. Madsen. ”Vi sætter blot naturen i system, og udnytter den på bedste beskub. Vi styrer naturen derhen, hvor den hjælper os bedst.”

ERHVERVSRÅD LOLLAND-FALSTER | 7


Møbelproducent satser på design Softline i Maribo samarbejder med verdenskendte møbeldesignere og efterlever forbrugernes voksende krav om kvalitet. Af Bjarne Winther

Målgruppen er moderne storbymennesker mellem 20 og 40 år. Design, funktionalitet og kvalitet, som kendetegner møblerne fra Softline, appellerer til den urbane livsstil og ikke til livet udenfor storbyræset, siger Softlines direktør Finn H. Sørensen, idet han kaster et blik ud over Lolland fra sit kontor i virksomheden, der ligger i udkanten af Maribo. ”Vores møbler er målrettet moderne mennesker, der bor i lejligheder. De er funktionelle og fylder ikke ret meget. Flere af dem er konstrueret til brug både nat og dag. F.eks. sofaer, der kan forvandles til at sove på og andre, der er velegnet som gæstesenge,” fortæller Finn H. Sørensen, og tilføjer, at Softlines gode forhandlere typisk ligger i de store byer som København, Århus og Odense. Dygtige og kendte designere Softline blev grundlagt i 1979 som en division af K. Balling-Engelsen a/s, producent af polyurethanskum og underleverandør til den nordiske møbelindustri. I 2003 blev møbel-divisionen Softline solgt fra, og Softline kunne etableres som en selvstændig, privatejet virksomhed under ledelse af Finn H. Sørensen. Softline har i dag 35 medarbejdere og sikrer beskæftigelse til yderligere 80-90 ansatte hos underleverandører, der leverer komponenter til virksomhedens møbler. Alle i virksomheden har fokus på design, funktionalitet og kvalitet. Kombineret med ny teknologi og nye materialer danner det basis for nye innovative produkter af høj kvalitet, fremhæver Finn H. Sørensen. ”Vi har et godt hold af designere,

8 | MAGASINET ERHVERV 03 Oktober 2010

der har været med hele vejen igennem. Derudover har vi en 4-5 andre vi samarbejder med regelmæssigt”. Selvforstærkende virkning Softline får henvendelser fra mange designere. Antallet stiger i takt med at virksomheden bliver mere og mere kendt. Og des mere kendt virksomheden bliver, desto bedre er de designere, der retter henvendelse. Det har en selvforstærkende virkning. ”Det giver os et større udvalg at vælge imellem. Vi må skuffe mange. Men det er naturligvis en styrke at kunne vælge mellem mange gode designere.” Og det er virkelig store designere, der gennem tiden har sat deres præg på virksomhedens designprofil. Det er navne som Kurt Brandt, kendt for Pax sovesofaen, Diva sofaen og Solo relax Stolen. Flemming Busk, i dag med i designer-duoen busk+herzog, Thomas Müller, Jörg Wulff, Stine Engelbrechtsen og Hiromichi Konno. Senest blev Softline kontaktet af den verdenskendte designer Karim Rashid, og han er nu en af firmaets designere. Flere og flere vælger kvalitet ”Design og kvalitet er en forudsætning for, at vores virksomhed kan ligge i Danmark. Hvis vi alene skulle konkurrere på pris, ville vi blive væltet omkuld af Østeuropa og Asien. Mange af de store kæder, som vi førhen handlede med, køber i dag billigt og stort ind i Asien og Østeuropa. Her kan vi ikke være med med den type virksomhed, vi har valgt. Det er helt bevidst – den vej vil vi ikke ind på,” siger Finn H. Sørensen.

Men mange af de kæder, Softline tidligere handlede med, begynder nu at komme tilbage. ”Kæderne er ved at køre trætte i, at alt for mange har de samme typer af møbler fra Østeuropa og Asien. Det er svært at differentiere sig. Derfor oplever vi i dag mange butikker, som ønsker at profilere sig på højere kvalitet og bedre design. Vi får mange henvendelser fra kunder, som ønsker at bruge os til at profilere deres butikker med – altså det er design og kvalitet, man diskuterer, og ikke pris. Det er vores styrke og fordel i dag.” Her er ingen krise Paradoksalt nok har finanskrisen skaffet mange kunder, fortæller Finn H. Sørensen. Flere forbrugere har fokus på kvalitet og godt design til en fornuftig pris. Der er også sket en ændring med ”køb og smid væk kulturen”. I dag køber forbrugerne lidt sjældnere. Det gør ikke noget, at varen koster lidt mere, hvis den til gengæld holder det længere. ”Alle butikker og kæder kan købe varer fra Kina. Men kan man tilbyde godt unikt design og god kvalitet, så har man et godt alternativ,” siger Finn H. Sørensen. Softline eksporterer 85 procent af sin produktion til lande som Tyskland, Østrig, Schweiz, Frankrig, Benelux, USA, Mellemøsten og Asien. På hjemmemarkedet sker salget fortrinsvis til designbutikker i de større byer samt salg til kontraktmarkedet, hvor møblerne anvendes på hoteller, skoler, biblioteker og kontorer.


Den verdenskendte designer Karim Rashid (tv) kontaktede selv Softline og direktør Finn H. Sørensen Fra Softlines stand på dette års møbelmesse i Milano. Udvikling også i krisetider Softline er en succes. Og Finn H. Sørensen er ikke i tvivl om hvorfor. ”Krumtappen i vores succes er, at vi konstant produktudvikler og designer – og samtidig investerer meget i det. Man skal bruge penge på udvikling, også i krisetider, ellers hævner det sig senere. Ellers følger man ikke udviklingen og står en dag uden de nye produkter, markedet hele tiden kræver. Det kan få katastrofale følger.” Softline udvikler nyhederne til næste års kollektion i perioden fra august og frem til jul. Den ny kollektion bliver udstillet første gang i januar på den internationale messe i Köln og efterfølgende i april på den internationale messe i Milano. Det er de to største møbelmesser i verden. I juli leveres de nye produkter. I august begynder næste udviklingsrunde – og sådan fortsætter det. ”Vi tror på det, vi laver, det er vores styrke. Vi udarbejder 3-årige strategiplaner. Det er eksistentielt i en virksomhed at få skrevet ned, hvad man vil. Så kan man nemmere vælge til og fra undervejs i forhold til det, man støder på. På en måde når man længere, end hvis man improviserer sig frem,” fastslår direktør Finn H. Sørensen.

ERHVERVSRÅD LOLLAND-FALSTER | 9


Danmark er specialopgavernes land Four Stroke Engineering i Rødby har fundet reparationsniche Af Abelone Glahn. Foto: Ingrid Riis

Havbunden er desværre ikke kun kirkegård for sunkne skibe. På bunden ligger også mange tons jern og metal fra komponenter, der er gået i stykker, og som i tidernes løb blot er blevet hældt ud over rælingen fra store handelsskibe, fordi det var nemmere at bestille en ny reservedel og ligge i havn, mens man ventede på, at den skulle blive leveret. Men bestemt ikke billigere for et rederi at have ventende skibe og modtage store regninger på sprit nye reservedele. Her taler vi nemlig ikke om små reservedele til 100 kroner, men om plejlstænger på 900 kilo, om turboladere til 1 million, og om topstykker til 200.000 kroner. At få komponenten repareret i stedet for giver mening, både for økonomi, miljø og genbrugsideologi. Det er i hvert fald tankesættet bag PJ Diesel Engineering, der har eksisteret i 32 år, og som de sidste seks år har haft en aflægger, Four Stroke Engineering i Rødby. Lokalt initiativ Virksomheden har specialiseret sig i at reparere dele til de store fi10 | MAGASINET ERHVERV 03 Oktober 2010

retaktsmotorer, der er monteret i handelsskibe, som sejler rundt på verdenshavene. 35 er beskæftiget i København med speciale i brændstofudstyr, turboladere og regulatorer, og fire i Rødby, hvor man yderligere har specialiseret sig i reparation af enorme plejlstænger, i såkaldt honing af cylinderforinger og i reparation af topstykker til firetaktsmotorer. At afdelingen i Rødby eksisterer, skyldes initiativ fra fire lokale maskinarbejdere, der for nogle år siden blev afskediget blandt mange andre fra MAN B&W Holeby Diesel. Gennem netværkets netværk kom de fire mænd, hvor Frank Sandau er den eneste, der stadig er tilbage, i forbindelse med Anne-Mette Elsborg og Peter Jensen fra PJ Diesel, der allerede da havde specialiseret sig i alene reparation af komponenter, men til gengæld til alle fabrikater af motorer for rederier som Mærsk, Clipper, DFDS, J.L. Lauritzen og Scandlines. Optimal service I dag servicerer virksomheden det såkaldte eftermarked. ”Først når en motor er solgt til et

rederi, kommer vi ind i billedet,” fortæller teknisk chef Anders Bruun, der arbejder i København, men er født og opvokset i Maribo og har den daglige kontakt til Four Stroke Engineering. ”Vi lever af at være en lille unik enhed, der kan give den optimale service til vores kunder, om det så er lørdag aften, hvor der ringes efter en reservedel, der få timer efter kan sendes med et fly til Østen sammen med en specialmontør, der bliver og installerer delene og tager hjem igen efter 18 timer. Dét er service, og det koster muligvis lidt mere, men i længden er det både billigere og mere ressourcebesparende,” fremhæver han. Depositum på 60.000 kroner ”Filosofien bag virksomheden er, at den skal være bæredygtig i mere end en forstand,” fortæller direktør AnneMette Elsborg, og mener bæredygtigt for såvel bundlinje, miljø som ressourcer. ”At tænke bæredygtighed ind på højteknologi var nytænkning for 32 år siden, men i dag er det nemt at forstå for folk, at det bedre kan betale sig at reparere end at udskifte hver gang.


Plejlstangen, som Anders Bruun, Anne-Mette Elsborg og Michael Berner står omkring, vejer omkring 900 kilo, kommer fra et handelsskib og er sendt til reparation. Præcisionsarbejde på 1/300 mm er udført omkring hullet i midten, som normalt fyldes af et leje, der slider hullet ovalt. Når rederiet ringer efter plejlstangen, sendes den i en foret specialkonstrueret træboks, produceret af Granby Pack i Nykøbing F. til havnen i udlandet, hvor den monteres. Foto: Ingrid Riis.

Nutidens købmænd har jo også lært, at de ikke ”må” have noget liggende på hylderne, for det er for dyrt. Det betyder en øget omsætning for os,” siger Anne-Mette Elsborg, der gennem årene har trænet sine kunder i at tænke i genbrug. ”Ud over at reparere kundernes egne komponenter, leverer vi gerne en plejlstang, som ville koste 200.000 kr. fra ny, til 40.000 kr. Men vi lægger et depositum oven i på 60.000 kr. Det får kunden tilbage, når han sender komponenten retur, når den trænger til reparation, frem for at hælde den ud over rælingen. Forståelsen for vigtigheden af genbrug kan vi mærke blandt de danske rederier og værfter, som vi betjener. Den kniber mere på verdensmarkedet, og det bliver spændende at se, hvordan det tyske marked reagerer på vores tankegang, for her køber man oftere nyt.” Anne-Mette Elsborg glæder sig til de nye markeder, der kan dukke op i kraft af den faste forbindelse over Østersøen. ”Vi vil gerne være leverandører/ underleverandør til flere rederier i

Tyskland, men vi har endnu ikke planer om den store salgsturne i Nordtyskland, da vi allerede har enkelte kunder i det marked,” siger hun. Specialopgavernes land Danmark er i stigende grad et land, der lever af specialopgaver, mener Anne-Mette Elsborg, der ser det som meget positivt, at vi kan levere ydelser tilpasset kundernes behov, når vi som land ikke længere kan være så producerende som tidligere. ”Rigtig megen produktion er flyttet ud til områder, hvor arbejdslønnen er lavere. Tilbage står vi med en masse loyale, veluddannede og fleksible mennesker, som der kan være et stort behov for i de virksomheder, der selv tilpasser sig og ser nicherne. ”Vi har ikke udpræget et ønske om at blive meget større, for hvis vi bliver for store, ender vi med ikke at have nærhed til kunderne og fleksibilitet i forhold til deres behov. Det er faktisk lidt af en udfordring, nu hvor der åbner sig nye markeder. ”Vokseværket må ikke gå så stærkt, at serviceniveauet knækker,” uddyber

Anders Bruun. ”Det er også sjovt, at der er plads til at kunne være tekniske pionernørder: Når der kommer en ødelagt komponent ind, siger mændene først: Hvordan pokker er det sket, og derefter: Hvordan kan vi gøre det brugbart igen. Og så fikser de problemet. Vi tror så meget på vores reparationer, at vi giver garanti på samme niveau som producenten.” En del af reparationen består også i at levere reservedelen tilbage igen. Når den kommer til Rødby, er den ofte sovset til i skidt, rust og olierester. Og når den forlader Rødby, ligger den skinnende, pakket ind i fedtpapir, konserveret og emballeret sikkert i trækasser, produceret af Granby Pack, Nykøbing F, hvor Anne-Mette Elsborg er formand for bestyrelsen. ”Det nytter jo ikke noget af have genstande til en værdi af en million raslende rundt under transporten, og Granby Pack har netop forstået at specialfremstille produkter til kundernes behov,” siger hun.

ERHVERVSRÅD LOLLAND-FALSTER | 11


Eventyret er nyt moralen er den samme Medarbejdere i Femern-tænketank Af Henrik Kragelund

De fleste kender historien om fårehyrden Peter, der blev berygtet for at skræmme folk med at råbe “ulven kommer, ulven kommer!” Til sidst troede ingen på ham, og så kom ulven

12 | MAGASINET ERHVERV 03 Oktober 2010

såmænd og tog for sig af retterne. Og Peter kunne blot se til. Ligheden er til at få øje på mellem Peter fra eventyret og så den række af politikere og ministre, som i tidens løb

har forsikret, at “broen kommer, broen kommer.” Men ligesom ulven i sidste ende rent faktisk dukkede op, så er det nu klart, at broen - eller tunnelen - bliver en realitet. Og ligesom


en ulv kan æde dyrene på marken, så kan et bro- eller tunnelbyggeri bringe udenbys og udenlandske konkurrenter med sig. Men det bringer også muligheder, spørgsmålet er bare: Hvilke? Svaret skal findes indadtil Det spørgsmål er svært at bede andre om at svare på. Enhver virksomhed og dens medarbejdere har værdier, kompetencer, ideer og ambitioner, som ikke nødvendigvis er synlige eller nødvendige i virksomhedens nuværende aktiviteter, men som kan have værdi i en fremtid, hvor der står en Tysklands-bro eller -tunnel i baghaven. Uddannelsescenteret CELF har netop valgt at søge indad for at finde svar på spørgsmålet “hvordan møder vi bedst de muligheder og udfordringer, som bro-/tunnel-byggeriet bringer med sig?” Derfor afholdt uddannelsescentret en intern konference 28. juni, hvor medarbejdere fra alle afdelinger var inviteret til fælles ideudvikling. Med i strategien ”Vi har i CELF vurderet, at Femernbælt-forbindelsen er så vigtig for os, at byggeprojektet bliver indarbejdet i vores virksomheds overordnede

strategi,” fortæller projektchef Svend Erik Jessen. ”Det er jo ikke kun et spørgsmål om muligheder, men også om udfordringer. F.eks. er vi nødt til at spørge os selv, om hvordan vi kan skaffe lærerkræfter nok til at opfylde behovet for tyskundervisning,” siger han. Medarbejdere fik hjemmearbejde Forud for konferencen havde de inviterede medarbejdere fået lektier for. Konklusioner af rapporter fra Region Sjælland, Vækstforum, Femern A/S og andet tungt stof - værs’go og læs! På konferencen blev hjemmearbejdet suppleret af oplæg fra bl.a. Femern A/S og Lolland Kommune. Og ideerne udeblev da heller ikke. Listen over medarbejdernes bidrag er lang, og de kredser især omkring emnerne miljø/energi, turisme og gode lokale råvarer. Blandt de mest konkrete forslag er blandt andet at satse yderligere på fjernundervisning, sikkerhedskurser og at presse på for at bro-/tunnel-entreprenørerne opretter lærlingepladser. ”Vi ser det desuden som et mål at etablere en fælles dansk-tysk uddannelse,” fortæller projektchefen. Ansvar for fællesskabet Konferencen handlede dog ikke kun

om, hvad Femernbælt forbindelsen kan gøre for CELF. ”Vi bad medarbejderne forholde sig til, hvilke muligheder inden for udvikling af vores uddannelsesvirksomhed, de ser i relation til Femernbælt forbindelsen. Men samtidig bad vi dem også om at komme med bidrag til, hvordan CELF kan bidrage til en positiv udvikling i Region Sjælland. Vi vil godt være med til at påvirke positivt,” siger Svend Erik Jessen. CELF har allerede på flere områder taget konsekvenserne af den kommende faste forbindelse. Fra dette skoleår har man valgt at gøre tyskundervisning obligatorisk på HG-uddannelsen for butiksassistenter. Tysk var tidligere et valgfag, og selv om erhvervslivet (endnu) ikke har efterspurgt bedre tyskkundskaber hos de færdiguddannede, så har CELF vurderet, at behovet snart vil vise sig. For at vende tilbage til sammenligningen med Peter, der råbte om ulven, så har CELF valgt selv at holde ører og øjne åbne over for trusler og muligheder - og tage ansvaret på sig selv i forhold til at være forberedt. Mon ikke borgerne i Peters landsby ærgrede sig over, at det ikke lige præcis var dét, de selv havde gjort?

Fakta om CELF CELF - Center for Erhvervsrettede uddannelser Lolland Falster, udbyder en bred vifte af merkantile, tekniske og landbrugsfaglige uddannelser på højt fagligt og pædagogisk niveau fra de grundlæggende erhvervsuddannelser over de erhvervsgymnasiale uddannelser til videregående erhvervsrettede uddannelser. Skolen har desuden et bredt udbud af arbejdsmarkedsrettede og erhvervsrettede kursus- og rådgivningstilbud. CELF har afdelinger i Nykøbing Falster, Maribo og Nakskov med omkring 400 ansatte og 2.900 elever. CELF har indgået partnerskab med Guldborgsund Kommune. Formålet er bl.a. at styrke uddannelsesudbud, studie- og udviklingsmiljø samt at hæve uddannelsesniveauet i området.

ERHVERVSRÅD LOLLAND-FALSTER | 13


Jysk forretningsmand opdagede Lolland og slog til Den jyske forretningsmand, Martin Skibsted, ville for en halv snes år siden ikke tro på myten om Lolland uden fremtid. I dag har han skabt vækst og innovation i tidligere fabriksbygninger. Af Bjarne Winther. Foto: Ingrid Riis

Først var det Sakskøbing Sukkerfabrik. Så blev det Højbygård Papirfabrik i Holeby – og nu også Fabers Fabrik i Ryslinge på Fyn. Tidligere fabriksbygninger, som måske ellers ville have stået tomme og forladte hen, har fået et løft og er indrettet med faciliteter til små og mellemstore virksomheder. Der er opstået innovation og vækst på steder og i omgivelser, hvor kun de færreste havde forstillet sig, det ville ske. Men hvis der kommer nogen forbi, der har evner for at spotte udviklingspotentialer, så kan der ske ting og sager. Sådan en er forretningsmanden Martin Skibsted. Indtil for en halv snes år siden havde han aldrig sat sine ben på Lolland. Men en dag så han en annonce i Jyllands Posten om Sakskøbing Sukkerfabrik, der var sat til salg. Umiddelbart lød det meget interessant, men han kom fra det – og så røg avisen ud. Men annoncen havde alligevel sat noget i gang hos ham. Han fandt avisen frem, fik en aftale med ejendomsmægleren, startede bilen, og satte kursen mod Lolland sammen med sin hustru. Det var i 2001. Dengang var erhvervsudviklingen på Lolland Falster ikke overvældende. Men efter Martin Skibsted havde gået rundt på Sakskøbing Sukkerfabrik nogle timer, tænkte han ved sig selv, at det ikke kunne passe, at der ikke var udviklingsmuligheder på Sydhavsøerne. Hans forretningstalent sagde ham, at der var muligheder i den gamle sukkerfabrik. Han var nu heller ikke nogen novice, hvad angår blik for vækst i tidligere fabriksbygninger. Han havde netop solgt en fabrik ved Mariager, en tidligere cementfabrik, som han havde

14 | MAGASINET ERHVERV 03 Oktober 2010

bygget om til kontorer og lagerfaciliteter til små og mellemstore virksomheder. ”Vi havde afsluttet projektet i Mariager – og skulle nu videre med noget andet. Derfor besluttede vi os for at købe Sakskøbing Sukkerfabrik”, fortæller Martin Skibsted. Virksomheden Sakskøbing Sukkerfabrik består af ham selv og hustruen Pia Skibsted. Fagligt fællesskab inspirerer I dag summer det af liv i den gamle sukkerfabrik, hvor der fortsat produceres flormelis, dog i betydeligt mindre omfang end tidligere. Men der er et bredt udsnit af forskellige virksomheder med alt fra kontorer til produktions- og lagervirksomheder. Det samlede antal lejemål for de tre fabrikker ligger i øjeblikket på 45 lejemål. Martin Skibsted holder et konstant vågent øje med virksomheder, der med fordele kan leje sig ind på hans sukkerfabrik. Han kontakter små og mellemstore virksomheder, der efter hans mening kan opnå større udbytte af deres forretninger, hvis de sidder tæt på hinanden, frem for at være placeret i henholdsvis Nakskov og Maribo, for eksempel. ”Vi har en grundstamme af gode virksomheder, som vi kan bygge videre og udvikle på. Vi ønsker at samle et hold, så vi er rustet til den faste forbindelse over Femern Bælt, hvor vi forventer en stigende interesse fra virksomheder, der ønsker at leje sig ind hos os”, siger Martin Skibsted, der tilføjer, at overetagen på Sakskøbing Sukkerfabrik på 4000 kvadratmeter er ved at blive indrettet som et spændende kontormiljø.

På Højbygård Papirfabrik står tiden heller ikke stille. På den tidligere papirfabrik, oprindelig Danmarks første sukkerfabrik, og som netop har dannet ramme om Lys over Lolland, står en mellemetage klar til at modtage virksomheder, fuldt møbleret. Og der er kunder til de nye lokaliteter, understreger Martin Skibsted: ”De skal først findes. Det sker ikke fra den ene dag til den anden. Men jeg søger hele tiden i mit netværk og spørger virksomhederne, om ikke de har interesse i at sidde sammen. Jeg sparrer også med Erhvervsråd Lolland Falster omkring mulige emner”. Højbygård Papirfabrik består af store bygninger på flere etager med ufattelig mange kvadratmeter, hvor der mange steder er behov for en kærlig hånd. Udfordringen kan forekomme næsten håbløs, men ikke for forretningsmanden og projektmageren Martin Skibsted. Han tror på, at hver kvadratmeter en dag vil blive udnyttet. Hans kommentar til de mange bygninger og den megen plads på Højbygård Papirfabrik lyder: ”Det er rart, så skal man ikke bygge til foreløbig”. Og det med behov for en kærlig hånd afskrækker ikke Martin Skibsted. ”Sådan så der også ud, da vi overtog Sakskøbing Sukkerfabrik. Man bliver nødt til at tage skyklapper på og koncentrere sig om én ting ad gangen, og gøre den ene bygning færdig, som kunden venter på. Så må de øvrige bygninger vente”, siger Martin Skibsted Kreativiteten skærpes i charmerende bygninger Martin Skibsted mener, det er vigtigt


at samle attraktiv arbejdskraft på Lolland Falster. Akademikere skal samles i miljøer, hvor de kan inspirere hinanden. Kreative mennesker har brug for kontorer i utraditionelle og charmerende bygninger, og ikke triste betonbygninger, mener han. ”De gamle fabriksbygninger kan indrettes charmerende og specielt, hvis man får tegnet stregerne rigtigt. Vi har i landsdelen brug for folk, der beskæftiger sig med noget, der er fremtid i”, siger han. Og det er han selv et godt eksempel på. Øverste etage på Højbygård Papirfabrik er indrettet som konference- og foredragssal, og her skal Science On

a Sphere hænge. Science On a Sphere er en glasfiberkugle på 2 meter i diameteren, som vil blive belyst af fire projektorer, som er forbundet med en kraftig computer. Når anlægget tændes, oplever man jorden dreje rundt. Den kan lave alle tænkelige animationer. Den kan vise, hvor meget af jorden, der bliver dækket af vand, hvis den globale opvarmning fortsætter. Den kan vise orkaner og jordskælv, som satellitter har fotograferet gennem mange år. Man vil kunne se, hvordan opvarmningen af havet får indflydelse på vejret – og man vil få film at se, der er optaget i rummet, og som viser, hvor befolkningstætheden på kloden er størst.

”Undervisnings- og forskningsmaterialet findes på alle niveauer. Det vil have interesse for skolebørn, gymnasieklasser og forskere”, siger Martin Skibsted, der har hentet globussen hjem fra USA. Seneste skud på stammen er Fabers Fabrik i Ryslinge på Fyn. Den vil blive indrettet hen i retning af de to fabrikker på Lolland – dog sandsynligvis også med butikker, idet den ligger i Ryslinges bymidte. ”Min filosofi har hele tiden været, at vi ikke kan sidde og forvente indtægter, før vi har investeret”, slutter Martin Skibsted, der oprindelig er uddannet landmand, men aldrig har fortrudt sit karriereskift.

ERHVERVSRÅD LOLLAND-FALSTER | 15


Arrangementer 2010 Der kan forekomme ændringer

Informationsmøde. Kom og hør om skattemæssig struktur vedr. ejendomsinvesteringer samt gennemgang af de momsregler, der træder i kraft vedr. fast ejendom. Onsdag 6. oktober kl. 8:30 - 10:30 Deloitte, Herningvej 34, 4800 Nykøbing F. Kragelunds Forsamlingshus mød Folketingets ”Kaffeklub”. Onsdag 6. oktober kl. 16:30 - 18:00 Råhavegård, Grønt Centers lokaler, Maribovej 9, 4960 Holeby Lederskab 2010. Torsdag 4. november kl. 13:00 - 17:00 CELF, Kringelborg Alle 7, 4800 Nykøbing F (auditoriet) Generationsskiftekonference Onsdag 17. november kl. 15:00 - 19:00. Hotel Falster, Skovalleen, 4800 Nykøbing F. Repræsentantskabsmøde med efterfølgende gå-hjem-møde. Tirsdag 23. november kl. 15:00 - 19:00

FASTE ARRANGEMENTER Iværksættervagten Åben tredje mandag i måneden Kl. 16.00-17.00 Dan Revision, Danagade 11, Nakskov eller Øernes Revision, Havnepladsen 8, Nykøbing F.

Læs mere om Erhvervsrådets arrangementer under aktivitetskalender på www.erhverv-lolland-falster.dk

16 | MAGASINET ERHVERV 03 Oktober 2010

ELFMagasin oktober 2010  

Ølbryggeri på Krenkerup Gods Algeforskning på Grønt Center – ny disciplin på Lolland Møbelproducent en Softlinesatser på design Four Strokes...