ELF magasin februar 2011

Page 1

Pf

Lb

Uv

Rg

Nv

Mp

- vi skaber vækst...

ERHVERV

LOLLAND-FALSTER

Claus Meyers mega-event VERDENSKUNST PÅ LOLLAND BUSINESS LF EN REALITET

erHvervsrÅD L O L L A N D - FA L S T E R

01 | Februar 2011

ERHVERVSRÅD LOLLAND-FALSTER | 1

Fb


Direktør Tina Charlotte Koeffoed

Tak for 9 fantastiske år

Erhvervsråd Lolland-Falster

Pf

Profilering

Lb Lobbyisme Uv Udvikling

Dette indlæg i ”Erhverv Lolland-Falster” bliver mit sidste. Efter 9 fantastiske år i Erhvervsråd Lolland-Falster har jeg ladet mig friste af et spændende jobtilbud som erhvervschef i Greve Kommune , bl.a. med ansvar for Udviklingspark Øresund, et job jeg tiltrådte 1. februar. Jeg bevarer dog i en periode fortsat tilknytningen til Erhvervsrådet for at sikre organisationens overgang til den nye erhvervsfremmeorganisation, Business LF. Mit hjerte har i alle årene brændt for områdets virksomheder og for landsdelen, som går utroligt spændende og udfordrende tider i møde med store muligheder for vækst og udvikling, ikke mindst på grund af den kommende faste forbindelse over Femern Bælt og en række andre store infrastruktur- og byggeprojekter. Det er med vemod, jeg tager afsked med de mange søde mennesker jeg gennem årene har lært at kende, herunder samarbejdspartnere, andre erhvervsfremmeaktører, virksomhedsejere, ansatte i privat og offentligt regi, bestyrelsesmedlemmer i Erhvervsrådet og ikke mindst søde og loyale medarbejdere. Vi står alle overfor en ny og spændende tid, og jeg håber derfor Business LF vil komme rigtig godt fra start

2 | MAGASINET ERHVERV 01 Februar 2011

og formå at indfri de høje ambitioner, der er sat. Ønsket om sammen at sikre Lolland-Falster det løft, området så hårdt fortjener, har aldrig været større, fornemmer jeg. En af Business LF’s kerneopgaver bliver bl.a., at fortsætte arbejdet med at forbedre landsdelens image. De fleste ude i landet kender alene vore øer fra de landsdækkende mediers omtale, og den omtale er karakteriseret ved, at det desværre tit er de negative historier, der får størst opmærksomhed. Et billede af vores landsdel, vi ikke altid kan genkende. Det bliver en stor og meget vigtig opgave at ændre dette. Men også en opgave, hvor vi hver især selv kan være med til at gøre en forskel i vores møde med andre mennesker uden for landsdelen. At løfte vores landsdels image og skabe den vækst og udvikling lokalt, vi alle hungrer efter, kræver sammenhold, visioner, mod og vilje – forudsætninger jeg tror er til stede lokalt mere end nogen sinde. Med en stort tak for 9 gode år ønsker jeg derfor al mulig held og lykke til Business LF med det fremtidige arbejde til gavn for vækst og udvikling på Lolland-Falster. Mange varme hilsner Tina Charlotte Koeffoed

Rg Rådgivning Nv Netværk Mp Medlemspleje

Fb Femern Bælt

Erhverv Lolland-Falster udgives af: Erhvervsråd Lolland-Falster Råhavegård Maribovej 9 4960 Holeby Telefon 7022 8901 www.erhverv-lolland-falster.dk info@erhverv-lolland-falster.dk Ansvarshavende: Tina Charlotte Koeffoed Redaktion: Finn Sørensen, First Link Kommunikation Design/produktion: Celcius360 Reklamebureau Tryk: Grafikom Forside: Erheversmanden Ebbe Frahm og den kulinariske iværksætter Claus Meyer - sammen om Hotel Saxkjøbing. (Foto: Ingrid Riis)


Indholdsfortegnelse

8

6

Meyers mega-event Business LF en realitet Fængsel eller ferieland? Erhvervslivet støtter verdenskunst på Lolland Hardi erklærer krisen aflyst Nye dansk-tyske muligheder i byggebranchen Ny erhvervspark på Lolland

15 Klumme

12

Er en leder i krig med sig selv? – Er du?

Foto: Ingrid Riis

4 5 6 8 10 12 14

Foto: Foto: Ingrid Riis

10 ERHVERVSRÅD LOLLAND-FALSTER | 3


Meyers mega-event Den gastronomiske iværksætter Claus Meyer vil løfte Sydhavsøernes Frugtfestival til en international begivenhed. Af Finn Sørensen – Foto Ingrid Riis

siger formanden Claus Meyer, der samarbejder med en række lokale kræfter om at gennemføre og videreudvikle Sydhavsøernes Frugtfestival.

Erhvervsmanden Ebbe Frahm og den gastronomiske iværksætter Claus Meyer står sammen om at udvikle Hotel Saxkjøbing.

Danmark producerer frugt i verdensklasse, og et centralt produktionssted er Lolland-Falster med øerne i Smålandshavet, hvor både jordbund og klima giver ideelle betingelser for at dyrke unikke, smagfulde produkter. Det er baggrunden for, at den gastronomiske iværksætter Claus Meyer vil gøre Sakskøbing på Lolland til centrum for en frugtfestival af internationalt format. Claus Meyer, bl.a. kendt som medstifter af verdens bedste restaurant, noma, er initiativtager til Sydhavsøernes Frugtfestival, der blev afviklet første gang i september 2008. De to efterfølgende år valfartede et stigende antal besøgende til Sakskøbing for at deltage i det store folkemarked og smage på fristplukket frugt og frugtprodukter, spændende retter med frugt og deltage i mange andre aktiviteter – alle med fokus på frugt

4 | MAGASINET ERHVERV 01 Februar 2011

og frugtens talrige kulinariske muligheder. international standard Sydhavsøernes Frugtfestival er på tre år blevet en national begivenhed, der tiltrækker tusindvis af besøgende. ”Men vi vil videre. Vi vil løfte festivalen til international standard. Som en mega-event, der kombinerer en gastronomisk festival af høj faglig kvalitet med en folkelig begivenhed. Vi appellerer til lokalbefolkningen, men også til madturister og grønne turister fra hele Europa, og det kan vi, fordi vi vil gøre Sydhavsøernes Frugtfestival til begivenheden, der samler den danske frugtbranche med de ypperste fagfolk, med frugtavlere, producenter og kokke. Vores mål er, at der må ikke være frugtfestivaler i Norden, som er bedre eller smukkere end Sydhavsøernes Frugtfestival,”

Andre projekter Foretagsomme Claus Meyer er udover sit engagement i Sydhavsøernes Frugtfestival involveret i to kommercielle projekter på Lolland-Falster, Frugt fra Lilleø og Hotel Saxkjøbing. På gården Vigmosegaard på Lilleø i Smålandshavet dyrker han pærer, æbler og blommer, hvoraf en del forædles til eddike, mens andet markedsføres som brandet ”Frugt fra Lilleø”. For fem år siden anlagde avlerne sammen en 6 ha stor økologisk frugtplantage, og to parceller blev plantet til med klassiske hvidvinsdruer. Arwen hedder vinen som er frugten af projektet. Den serveres blandt andet på noma, og hele årgang 2009 er støvsuget bort. I 2006 købte Claus Meyer det traditionsrige Hotel Saxkjøbing sammen med to kolleger. De har nu forladt projektet, og i stedet har Claus Meyer som partner fået den lokale erhvervsmand Ebbe Frahm, kendt som stifter af tre lollandske virksomheder, Reciprotor, Maribo Medico og 2010 – velsmag ad libium. ”Jeg er gået ind i projekt Hotel Saxkjøbing, fordi jeg er fuld af beundring for den sympatiske og engagerede måde, hvorpå Claus Meyer arbejder for at markedsføre sit barndomsland Lolland-Falster. Hotellet er et udstillingsvindue for lokale fødevarer, og jeg er glad for, at det er lykkedes at genetablere Hotel Saxkjøbing som en perle, hvor folk kan få en god oplevelse,” siger Ebbe Frahm. Hotellet ligger på Torvet i Sakskøbing, der igen i år – i weekenden 17. og 18. september – bliver en del af Sydhavsøernes Frugtfestival.


Business LF en realitet Lolland-Falster samler alle kræfter, der arbejder for vækst og udvikling, i én organisation for erhverv, handel og turisme. Af Finn Sørensen. Foto: Patrick Kirkby

Lolland-Falster har fået en ny erhvervsfremmeaktør, Business LF, der får til opgave at styrke vækst og udvikling i landsdelen. ”Med Business LF får landsdelen en enestående chance for at skabe en samlet profil af Lolland-Falster, og den kommende faste forbindelse over Femern Bælt bliver en affyringsrampe af dimensioner for hele projektet,” siger koncernchef i Nykredit, Peter Engberg Jensen, formand for den styregruppe, der har stået i spidsen for dannelsen af Business LF. Den overordnede tanke er at samle alle kræfter, der arbejder for vækst og udvikling på Lolland-Falster, i én organisation for erhverv, handel og turisme.

Koncernchef i Nykredit, Peter Engberg Jensen, har stået i spidsen for dannelsen af Business LF. 2. maj er hans arbejde tilendebragt. Foto: Patrick Kirkby

Fakta: Foreningen Business LF har som formål: » at skabe vækst og udvikling på LollandFalster indenfor erhverv, turisme, handel og bosætning i samarbejde med Fonden Business LF » at yde iværksættere, erhvervsvirksomheder, foreninger og potentielt tilflyttende virksomheder en kvalificeret erhvervsservice, rådgivning og informationsformidling på relevante områder i forbindelse med etablering og drift af virksomhed » at formidle og opbygge et konstruktivt erhvervsmæssigt samarbejde mellem erhvervslivet og kommunerne på LollandFalster

Forening og fond Business LF organiseres som en forening og en erhvervsdrivende fond, og 2. maj er fastsat som dato for generalforsamlingen, hvor repræsentantskab og bestyrelse vælges. ”Vi regner med ved den lejlighed også at kunne præsentere direktøren for Business LF,” siger Peter Engberg Jensen. Rekrutteringsvirksomheden Flensby & Partners arbejder i øjeblikket for Business LF med at finde den administrerende direktør, og 60 navne er i spil. Om den nye direktør også er trukket i arbejdstøjet 2. maj vil afhænge af, hvornår vedkommendes kan frigøre sig fra nuværende ansættelsesforhold. Holeby og København Business LF får til huse i Videncenter Råhavegård i Holeby med et satellitkontor i København, og organisationen får forventeligt mellem 15 og 20 medarbejdere.

Medarbejderne kommer bl.a. fra Erhvervsråd Lolland-Falster, fra turistorganisationerne og fra kommunerne. Styregruppen arbejder i øjeblikket med organisationens budget, og der har tidligere været tal fremme om et årsbudget i størrelsesordenen 20 mio. kr. Business LF skal finansieres af Lolland og Guldborgsund kommuner, medlemskontingenter, fundraising og egen forretningsindtjening. ”Det endelige budget er endnu ikke færdigt, men interessenterne bag projektet har givet udtryk for, at de vil sikre driften i 2011,” siger Peter Engberg Jensen. Enhed og sammenhold ”I perioden inden generalforsamlingen har vi frem for alt fokus på at fastholde momentum. Det gør vi bl.a. ved at igangsætte en hvervekampagne, så de mange, der har bakket op omkring vores initiativ, nu også får mulighed for at melde sig ind i foreningen Business LF,” siger Peter Engberg Jensen. ”Jeg vil opfordre virksomhederne til at melde sig ind. Gør de det ikke, forspilder de en enestående chance for at være med til at udnytte nye muligheder af betydeligt omfang for at øge udvikling og vækst på LollandFalster. Med den opbakning, vi hidtil har oplevet, er jeg heller ikke i tvivl om, at erhvervslivet støtter op.” ”Overordnet set vil jeg håbe, at det lykkes for Lolland-Falster at få skabt denne samlende enhed og at få markedsført de mange positive ting, der sker på Lolland-Falster. Det kræver sammenhold, og sammenhold er også forudsætningen for, at mange af de andre gode tiltag i landsdelen får rygvind,” siger Peter Engberg Jensen.

ERHVERVSRÅD LOLLAND-FALSTER | 5


Fængsel eller ferieland? Udformningen af det nye statsfængsel på Falster provokerer internationalt og kan blive en attraktion for erhvervsturister. Af Abelone Glahn

”Hvor ville jeg ønske, at arkitekter ville bygge vores folkeskoler med samme omtanke.” ”Arkitekterne glemmer, at dette er et fængsel, ikke et feriehotel.” To yderpunkter i en hed debat, der er opstået, efter at vinderen af arkitektkonkurrencen om det kommende statsfængsel for ca. 250 indsatte og 250-300 ansatte nær Gundslev på Nordfalster blev offentliggjort i december. De to udsagn er vel at mærke taget fra udenlandske debatsider, der finder vinderprojektet grænseoverskridende, fordi det i bund og grund sørger for, at omgivelserne er optimale for de indsatte med lyse værelser, skærmet for indkig til øvrige celler, nyttehaver og fiskesø, parklignende omgivelser, plads til dyrehold, sports-

6 | MAGASINET ERHVERV 01 Februar 2011

aktiviteter og fine udsigtsforhold til det åbne landskab.

man ikke skal give de indsatte gode forhold, blegnede.

Frihedsberøvelse Moderne fængselsbyggeri i Norden adskiller sig voldsomt fra andre lande med andre holdninger til frihedsberøvelse, fordi man herhjemme forsøger at leve op til FNs konvention om, at ”alle der berøves deres frihed, skal behandles humant og med respekt for menneskets naturlige værdighed”. ”At man ikke kan bevæge sig uden for murene er i sig selv straf nok,” siger en af vinderne, arkitekt Mads Mandrup, partner i arkitektfirmaet C.F. Møller A/S. Han besøgte selv for nylig det nyeste danske fængsel, Statsfængslet Østjylland, hvor han på egen krop kortvarigt mærkede, hvordan alle argumenter om, hvorfor

Resocialisering Bygherren, Kriminalforsorgen, har ønsket, at fængslet skal understøtte resocialisering med en så normal og human ramme som muligt. Vinderkonsortiet har indtænkt dette i løsningen og blandt andet udnyttet tegnestuens tidligere erfaringer med ”helbredende arkitektur” fra hospitalsbyggeri. ”Hvis man skaber de optimale rammer for patienter, påvirker det helbredelsen i positivt, og patienterne udskrives hurtigere,” siger Mads Mandrup. ”Den samme tankegang har vi over for indsatte: I vores projekt bliver frihedsberøvelsen ikke så tydelig som i et klassisk fængsel for at


Vinder-konsortiet Vinderforslaget til et nyt statsfængsel på Falster er udarbejdet af et konsortium bestående af Arkitektfirmaet C.F. Møller og Rambøll Danmark A/S i samarbejde med Rambøll Informatik A/, Marianne Levinsen Landskab Aps, Crecea, psykolog Lars Bjerggaard Pedersen, aggebo og henriksen.

gøre det nemmere at komme tilbage til samfundet efter strafudståelsen.” Erhvervsturisme C.F. Møllers forslag har fået ekstrem bevågenhed i internationale medier, hvor såvel arkitektkolleger som organisationer for indsatte har kommenteret på de vidtrækkende ideer. Den store opmærksomhed kan føre til, at fængslet både i anlægsfasen

og senere vil tiltrække besøgende, som ønsker at besigtige byggeriet og forstå tankegangen bag. Fængslet ligger ud til motorvejen kun nogle få kilometer fra Eskilstrup, hvor Guldborgsund Kommune vil opføre erhvervsområdet Guldborgsol. Motorvejsstrækningen kan således blive et arkitektonisk strøg, der kan tiltrække mange erhvervsturister med smag for utraditionelt byggeri.

I øjeblikket bearbejder Kriminalforsorgen og vinderkonsortiet skitsen med henblik på at få de sikkerhedsmæssige krav opfyldt. Det er foreløbig umuligt at sige noget om behovet for lokal arbejdskraft til selve byggeriet, men tanken er, at byggeriet skal ud i entreprise. Tilbudsfasen begynder i andet kvartal i 2013, og byggeriet forventes at stå klar i 2015/16.

ERHVERVSRÅD LOLLAND-FALSTER | 7


Erhvervslivet støtter verdenskunst på Lolland Et kunstværk i klasse med Stonehenge i England og de store stenhoveder på Påskeøen i Stillehavet skal efter planen stå færdigt på Lolland 2024. Det lokale erhvervsliv er ivrige støtter af projektet. Af Bjarne Winther

DODEKALITTEN er et kunstværk bestående af 12 stenstøtter, hver 7-8 meter høje, hvor de øverste 2 meter udhugges som hoveder, der alle vender mod centrum af en cirkel med 28 meter indvendig diameter. Under en kreds af siddesten indbygges et lydanlæg, som lader rumlig elektroakustisk sang og musik klinge ind i cirklen året rundt. Kunstværket skal efter planen placeres på Ellevehøj nær Glentehøj ved Kragenæs på Lolland. Et syngende monument med udsigt til Smålandshavet. Det forventes at stå færdigt i 2024. Ophavsmændene bag kunstværket DODEKALITTEN er to kunstnere på Lolland, billedhuggeren Thomas Kad-

8 | MAGASINET ERHVERV 01 Februar 2011

ziola og komponisten Gunner Møller Pedersen. I løbet af foråret vil Thomas Kadziola finde hammer og mejsel frem og begynde arbejdet med den første sten, en granitklods på ca. 35 ton. Den forventes færdig om et år. Så vil den fra billedhuggerens værksted, som er under åben himmel på en gård ved Horslunde, blive transporteret ud på Ellevehøj. Herefter går kunstneren i gang med næste sten – og så fremdeles. Komponisten Gunner Møller Pedersen vil sideløbende komponere musikken. Kunstværket har en produktionstid på godt og vel 12 år. Hertil skal læg-

ges 2 års forarbejde med at udvikle ideen, finde et egnet sted for placeringen, kilometervis af korrespondance med fredningsmyndigheder og andre autoriteter – og frem for alt – ansøgning om penge. Projektet koster kassen – og hvor finder man sponsorer, der vil støtte et kulturprojekt med en produktionstid på 12 år? Entreprenør skubber projektet i gang Umiddelbart en håbløs opgave, men ikke på Sydhavsøerne. En hel række lokale erhvervsfolk har allerede haft pungen fremme. Èn af de første var entreprenør Torben Skab, Klemmensen


Fakta om DODEKALITTEN Bestyrelsen: Formand, godsejer, kammerherre Jon Krabbe, godsejer Claus Jørgensen, godsejer Linnéa Treschow, godsejer Morten Olsen-Kludt, entreprenør Torben Skab og advokat Morten Jensen. Fonden DODEKALITTEN står som økonomisk ansvarlig for både opførelsen og driften af DODEKALITTEN. Bidrag til projektet kan indbetales til: Journal nr. 10774 – Fonden DODEKALITTEN, Reg.nr. 6443 811778 Hjemmeside: www.dodekalit.dk

& Nielsen Modulbyg A/S og NKU APS (mobilkraner og specialtransport), der på forhånd kendte Thomas Kadziola. ”Jeg blev grebet af projektet første gang, jeg fik det præsenteret. Det er et projekt, der vil løfte Lolland-Falster op over al den typiske middelmådighed,” siger Torben Skab. Hans donation har været to blokvogne, kran og mandskab, som blev sendt til Sverige for at transportere de to første sten til Lolland. Han har også ansvaret for støbningen af det fundament, hvor den første sten nu er anbragt, så Kadziola kan komme i gang. Og transporten fremover, hvilken der bliver rigelig af, påtager Torben Skab sig også gerne. ”Vi har gjort det her, fordi vi synes, det vil blive et flot vartegn for vores område. Hvis man vil være en del af et lokalsamfund, må man også yde noget,” fastslår han. LF har brug for fyrtårne Erhvervsmanden Jørgen Petersen er pensionist – men fortsat den samme ildsjæl og iværksætter, som han altid har været. Han er tilflytter fra København – og har tidligere været indehaver af Hospidana i Maribo. Han har været med i etableringen af golfbanen ved Maribo, i dag er han med i

bestyrelsen for Kulturværket i Maribo og nu også aktiv omkring DODEKALITTEN, som han har sponsoreret med 25.000 kroner. ”Jeg synes projektet er fremragende – enestående. Og et godt eksempel på, at hvis man arbejder længe og intens nok med en idé, så lykkes det måske end dag. Jeg valgte at støtte projektet økonomisk, fordi vi trænger til fyrtårne på LF, der kan lyse op udenfor området,” siger Jørgen Petersen og tilføjer, at han tror projektet vil få en afsmittende effekt på turismen og erhvervslivet. ”Jeg vil gerne medvirke til en positiv udvikling på LF. Vi kan jo ikke blive ved med at leve af Tordenskjolds soldater,” siger han. Man bør give en hånd med Statsautoriseret revisor Erik Frikov, leder af Deloitte i Nykøbing F, er stærkt optaget af projektet og har også doneret 25.000 kroner. ”Jeg synes, det er spændende. Det bliver flot. Når nogen tør sætte noget så ekstraordinært i gang på det kulturelle område, noget, der er større end et loppemarked en lørdag formiddag, så skal de også have opbakning. Det er så nemt at sige, at det må andre bare gøre. Jeg tror på kulturen som

løftestang for turismen, erhvervslivet og for os alle, ligesom med idrætten,” siger Erik Frikov. LF sin egen værste fjende Entreprenør Torben Skab giver udtryk for, at han er godt træt af, at LollandFalster ofte bliver nedvurderet. Men vi er vores egen værste fjende. Det er altid os selv der fortæller, hvor elendigt her er. Vi er næsten værre til at fortælle den historie, end folk udefra er. De refererer kun, hvad vi selv siger.” Torben Skab tilføjer, at hans engagement i DODEKALITTEN bygger på en trang til at være med til at løfte landsdelen. Han mener, at mentaliteten i for høj grad er præget af forventning om, at der kommer nogen udefra og hjælper. Han mener, at man selv må gøre noget – så kommer der måske andre til senere. ”Jeg tror, at DODEKALITTEN kan blive et varemærke for os. Turismen vil komme til at fylde meget de kommende år. Projektet vil blive en stor turistattraktion, som også vil gavne erhvervslivet,” siger Torben Skab. Budgettet for projektet skønnes at ligge på 20 mio. kroner. Lokale bidragydere har på nuværende tidspunkt doneret knap en halv mio. kroner.

ERHVERVSRÅD LOLLAND-FALSTER | 9


Hardi erklærer krisen aflyst Efter en periode med slunken ordrebog og afskedigelser er der atter fremgang i salget hos den store internationale sprøjtekoncern på Falster, som nu ansætter 50 nye medarbejdere Af Bjarne Winther. Foto: Ingrid Riis

Fakta om Hardi Hardi blev grundlagt i Danmark for 50 år siden. I 2007 blev Hardi en del af EXEL Industries (årsomsætning ca. 450 millioner EUR, 2.600 ansatte), et aktieselskab noteret på børsen i Paris. Som verdens ledende virksomhed inden for sprøjteteknologi er EXEL Indstries repræsenteret inden for disse 3 sprøjteområder: Industrielt (sprøjtepistoler og andet udstyr til væsker, flydende eller pulver produkter), alment brugsudstyr (håndbetjente sprøjter til havebrug) samt landbrugsudstyr (mark-, have/ park- samt tågesprøjter). I Danmark har virksomheden fabrikker i Nørre Alslev på Falster og i Taastrup. Hardi´s produkter sælges i flere end 120 lande.

10 | MAGASINET ERHVERV 01 Februar 2011


Humøret er højt på direktionsgangen hos den store sprøjtekoncern Hardi International A/S i Nørre Alslev på Falster. Efter et par år med kedelige tal på bundlinjen peger pilen nu i positiv retning. I ugerne op til julen 2010 ansatte virksomheden 15 nye medarbejdere – og lige inden jul bliver det så besluttet, at der er brug for yderligere 50 medarbejdere. Tallene på bundlinjen har skiftet farve. Forklaringen er enkel: Østeuropa er kommet tilbage. Det fortæller fabriksdirektør Preben Kristensen. ”Østeuropa, som vi lukkede og slukkede samarbejdet med i januar 2009, er kommet tilbage. Handelen med vores traditionelle markeder er steget. Tyskland oplever lige nu stor økonomisk optimisme. Og nu altså også Østeuropa – Polen, Ukraine, Hviderusland, Baltikum, Ungarn og Rusland.” Fra optur til nedtur Ultimo 2007 gik det også godt for Hardi International A/S. Det var det år, hvor de nye markeder i Østeuropa for alvor begyndte at købe sprøjter på Herthadalvej 10 i Nørre Alslev. Og den opadgående salgskurve fortsatte ind i 2008, hvor virksomheden hele året havde 480 timelønsansatte på lønningslisten. ”Det var muligt at sælge alt, hvad vi kunne producere,” fortæller Preben Kristensen og fortsætter: ”Da vi gik på juleferie i 2008, så alt ganske godt ud. Men lige efter nytår var der rigtig mange lande, der annullerede ordrer hos os. Og det fortsatte i et dramatisk tempo.” Året var 2009 – og finanskrisen havde meldt sig. Preben Kristensen

fortæller, at krisen gjorde, at alle knappede til. Alle virksomheder og industrier reducerede alt hvad de kunne. Alle investeringer og nyindkøb blev stoppet. ”Det var primært Østeuropa, der annullerede ordrer. Østeuropa faldt fuldstændig sammen. Østeuropa blev ramt dobbelt af krisen. Ikke alene blev landene ramt af finanskrisen - men deres valutaer faldt også sammen. I 2009 var der ingen banker, der ville garantere en betalingsevne fra en ukrainsk bank.” Afskedigelser uundgåelige Hardi havde ikke noget valg – og tog konsekvensen. I 2009 var Hardi ude i tre afskedigelsesrunder. Samlet gik virksomheden fra 480 til 270 ansatte alene på timelønssiden. ”Det er en situation, hvor det gælder om at vise rettidig omhu – både over for de medarbejdere, man må sige farvel til, men også over for dem, som bliver tilbage. Det var et hårdt år,” fastslår Preben Kristensen. Han tilføjer, at i betragtning af situationen, så ender regnskabsåret, der slutter samme år i slutningen af august, tilfredsstillende for koncernen Hardi. Men isoleret set var driftsresultatet i Nørre Alslev stærkt utilfredsstillende. I foråret 2010, hvor der er højsæson for Hardi, stiger antallet af medarbejdere til 330. Det falder så senere på året til 300 ansatte. Men – så begynder der at ske noget. Atter vind i sejlene ”I december 2010 kan vi se optimismen brede sig. Østeuropa er kommet tilbage,” fortæller en tilfreds Preben Kristensen.

Virksomheden indrykker stillingsannoncer på ufaglært arbejdskraft i lokalaviserne op til jul, og modtager omkring 1000 ansøgninger. En så voldsom bunke ansøgninger viser, at krisen endnu ikke er afblæst på LF. Da Hardi søgte medarbejdere i 2008, før finanskrisen havde holdt sig indtog, modtog virksomheden kun et beskedent antal ansøgninger. De mange ansøgere, der ikke kommer i betragtning denne gang, vil blive gemt i virksomhedens emnebank. ”Det går godt. Og de udfordringer vi har, er af positiv karakter,” fastslår Preben Kristensen. Hardi har skruet produktionen op i en hastighed, så der er blevet skabt interne flaskehalse. Det har betydet, at virksomheden må købe ekstra kapacitet ude i byen. SER FREM TIL FEMERN-FORBINDELSE ”Lige nu kommer ordrerne hurtigere ind, end vi kan effektivisere dem. Men vi gør, hvad vi kan for at følge med.” Som alle andre virksomheder på Lolland-Falster ser Hardi International A/S i Nørre Alslev frem til den faste Femern-forbindelse. Preben Kristensen har overvejet, om forbindelsen vil kunne påvirke virksomheden negativt, hvis der i byggeperioden skulle opstå mangel på arbejdskraft. ”Men som situationen er lige nu skulle jeg mene, at der er nok arbejdskraft at tage af. Hvis byggefasen vil påvirke os negativt, så ville det være i retning af et lønpres på området hernede,” slutter Preben Kristensen, der ikke lægger skjul på, at han ser optimistisk på fremtiden.

ERHVERVSRÅD LOLLAND-FALSTER | 11


Nye dansk-tyske muligheder i byggebranchen

Chefkonsulent i Dansk Byggeri, Søren Lange Nielsen, mener danske byggevirksomheder kan lære meget i Tyskland.

Danske bygningshåndværkere kan lære meget af tyskernes måde at organisere samarbejdet på. Den tyske model ”Arbeitsgemeinschaft” (arbejdsfællesskab) kunne med fordel kopieres i Danmark, mener chefkonsulent i Dansk Byggeri, Søren Lange Nielsen Af Abelone Glahn.

De næste mange år med store anlægsopgaver på Lolland og Falster byder på masser af muligheder for byggebranchen, især hvis virksomhederne kan finde ud af at samarbejde over grænsen til Tyskland. Chefkonsulent i Dansk Byggeri, Søren Lange Nielsen, ser et stort potentiale i det grænseoverskridende samarbejde, hvis

12 | MAGASINET ERHVERV 01 Februar 2011

de to folkeslag lærer af det bedste hos hinanden. ”Den kulturelle barriere skal overvindes, men jeg tror ikke, det er så vanskeligt, for de fleste tyskere har en positiv indstilling til os på forhånd. Tyske virksomheder, der arbejder i Danmark opfatter danskeren som ærlig, betaler til tiden, og et håndslag er

et håndslag. Den største fare opstår, hvis begge parter ikke bruger mental og kulturel tid på at forstå hinanden. Der er stor forskel på, hvad en tysker hhv. en dansker opfatter som del af en ydelse,” siger Søren Lange Nielsen. Han har i mange år undervist tyske virksomheder i danske arbejdsretlige forhold og kender den tyske måde at


Fakta Oversigt over Femern-aktører På hjemmesiden Femern Who´s Who findes en oversigt over hovedaktørerne omkring Femern Bælt-projektet, herunder handelskamrene. Femern Who´s Who: www.femernwhoswho.info/home

arbejde på. Især de tyske Arbeitsgemeinschaft’er mener han, at danske virksomheder vil få meget ud af at kopiere. Model for arbejdsfællesskaber ”Modellen, man bruger i Tyskland, kaldes et ” Arbeitsgemeinschaft”, forkortet til Arge, et arbejdsfællesskab. Et Arge er en måde at organisere et fællesskab omkring et projekt, hvor man får helt klare retningslinjer for, hvem der skal udføre hvad, hvem der har ansvar for hvad, hvordan økonomien hænger sammen og i særdeleshed hvordan man skruer garantiperioden sammen. ”Måske er et husbyggeri for stor en opgave for en lille lokal mester. Han søger så nogle lokale partnere, og de stifter et Arge, som for eksempel kaldes ”Arge Müllerstrasse 19”. Arbejdsfællesskabet eksisterer kun til dét byggeri. Når byggeriet er færdigt og garantiperioden overstået, ophører det,” forklarer Søren Lange. ”Det kan minde lidt om partnering, men i partnering er det som regel en lidt større virksomhed, der er pennefører, mens man i et AG er ligeværdige partnere også i forhold til garantistillelse. Desuden medfører partnering i Danmark, at man arbejder med åbne kalkulationer og får indsigt i hinandens projektøkonomi. Det er imod tysk natur. Der er selvfølgelig en åben økonomi i det enkelte Arge projekt, men ikke i den enkelte virksomheds økonomi. Pas på forskellige udgangspunkter ”I Danmark nedskriver vi alt det, vi ikke må, og resten kan vi snakke om. I Tyskland skrives det ned, man må, og resten kan ikke diskuteres. Det er to forskellige udgangspunkter. I Danmark anvender vi AB 92 som

kontraktgrundlag, og i Tyskland VOB. AB 92 er på 12 sider og VOB er på knap 400, hvilket illustrerer forskellen på dansk og tysk tænkemåde. Her udgør et Arge en glimrende skabelon at arbejde efter, så der ikke er tvivl om detaljerne: Giver du for eksempel et tilbud på udskiftning af vinduer i en facade i Tyskland, vil en tysker forvente, at stilladset er med i prisen, og at det bliver stående to måneder efter, så blikkenslageren kan gøre noget ved tagrenden og andre noget ved facaden. Det ved den danske håndværker ikke, og så bliver der ballade, fordi han forventer, at kunden leverer stilladset. Ingen bærer rigtig skylden - der er bare forskellige opfattelser af, hvad der hører med i en pris,” siger Søren Lange. Krav til dokumentation ”Der er også stor forskel på, hvad tyskerne er vant til at skulle dokumentere undervejs: En udenforstående person skal kunne kontrollere, om hvert enkelt tal er korrekt. Der skal være en aftale for alle ændringer i byggeriet, og den skal være bekræftet af dem med kompetence til at træffe beslutningen,” advarer Søren Lange. ”Det betyder for eksempel, at man skal gemme alt fra den allerførste aftale. Slutregningen fylder en masse ringbind, fordi den er en opsummering af hele byggeprocessens forløb. Det kan virke skræmmende, men omvendt siger tyskerne, at det er meget nemmere at arbejde i Danmark, for der er ikke så meget papirarbejde. Derfor vil det være nemmere at gennemføre et fælles projekt i Danmark end Tyskland.” Lav et prøvesamarbejde ”Har man en idé om et givet projekt i Danmark og mangler kompetencer i nærområdet, kan det godt betale sig

at kigge mod Tyskland. For eksempel har tyskerne en større erfaring med at bygge lavenergihuse, end vi har. Man henvender sig til de lokale håndværkskamre (f.eks. Håndværkskammer Flensborg eller Lübeck) for at finde mulige samarbejdspartnere. Så skal man sætte sig ned og få en god snak. Kemien skal passe. Mit ordsprog er ”Små opgaver giver små tæsk, store opgaver giver store tæsk”. Det kan derfor betale sig at lave et prøvesamarbejde først. Man lærer jo først hinanden rigtigt at kende, når man arbejder sammen og behøver ikke at gøre det mere kompliceret end højst nødvendigt. Frem for at lave en kvalitetsbeskrivelse af en facademur, kunne man lave en prøvemur sammen og få den accepteret af bygherren. Alle kan kigge på muren, og dér kan man måle fuger, overflade, sten, løbere pr m2, kop og så videre. Der er ikke noget at være i tvivl om. Hvis der bliver diskussioner bagefter, kan man gå tilbage og sige, hvad er forskellen. Det samme kan man gøre med tagkonstruktion eller fliseopsætning.” Konkurrerer på kvalifikationer ”Uanset om det kan virke kompliceret at samarbejde med virksomheder i Tyskland, er det en nødvendighed,” pointerer Søren Lange. ”Hvis vi skal have en chance for at klare os mod billig arbejdskraft, skal vi skrue os sammen med kompetencer, så ydelsen bliver vigtigere for kunden end den lave timeløn. Vi kan aldrig konkurrere på arbejdsløn med folk fra Polen og Letland. Kun ved at blive dygtigere til vores fag kan vi vinde den internationale konkurrence. Hvis vi ikke vil være de bedste, taber vi. Vi skal holde op med at se på nationalitet, men se på kvalifikationer,” mener Søren Lange

ERHVERVSRÅD LOLLAND-FALSTER | 13


Ny erhvervspark på Lolland En del af bygningerne fra det tidligere Maribo Bryghus gøres klar til at åbne dørene for nye aktiviteter. Af Finn Sørensen. Foto: Patrick Kirkby

Fakta om Euro-Workers og Eurotrading Euro-Workers er et vikar- og rekrutteringsfirma. Euro-Workers arbejder indenfor forretningsområderne: Vikarassistance - Try & Hire - Ejendomsservice - Rengøring - Håndværkere - Specialarbejdere. Euro-Workers ApS blev stiftet i 2006. Eurotrading er en handelsvirksomhed med udgangspunkt fra Maribo. Eurotrading leverer til virksomheder indenfor byggeri, stål, landbrug samt øvrige produktionsvirksomheder og private.

Forventningerne om øget erhvervsmæssig aktivitet på Lolland – ikke mindst på grund af den kommende faste forbindelse over Femern Bælt – er baggrunden for etablering af en ny erhvervspark i Maribo. Bag planerne står vikar- og rekrutteringsfirmaet Euro-Workers, der har erhvervet 4.700 kvadratmeter af de bygninger, der var hjemsted for Maribo Bryghus frem til 2008, da Albani Bryggerierne (Royal Unibrew) flyttede produktionen fra Maribo til andre af koncernens produktionssteder. ”Vi foretager en langsigtet investering, fordi vi tror på potentialet i bygningerne som fremtidigt lagerhotel og erhvervspark,” siger direktør Henrik Jørgensen, Euro-Workers. Flytter selv ind Euro-Workers har investeret 11 mio. kr. i købet af den tidligere bryggeribygning. Hvor stort et beløb, der skal investeres i ombygning, vil afhænge

14 | MAGASINET ERHVERV 01 Februar 2011

af de krav, fremtidens indbyggere i erhvervsparken har til indretning. ”Vi er parate til at indrette kontorer, produktionsarealer og lagerfaciliteter efter kundernes behov,” siger Henrik Jørgensen. I første omgang rykker Euro-Workers selv ind i de nyerhvervede bygninger, og virksomheden får følgeskab af sit søsterselskab, EuroTrading. Begge virksomheder ventes at etablerede sig i den nye erhvervspark omkring 1. april i år. Historiske bygninger Maribo Bryghus var en institution på Lolland med en historie, der går tilbage til slutningen af 1800-tallet. Hvidtølsbrygger Chr. Jørgensen og senere hans enke og søn drev virksomheden, der udvidede sortimentet med bajersk øl i 1934, året efter med pilsnerøl, og fra 1948 også sodavand. I 1956 kom familien Hansen til roret. Brygmester Kjeld Hansen overtog

virksomheden, og sønnen, Michael Hansen, videreførte bryggeriet frem til 1997, da det blev solgt til Albani Bryggerierne, som flyttede produktionen for 3 år siden. Plads til alle Euro-Workers og Eurotrading beslaglægger i første omgang kun 600 af de 4.700 kvadratmeter i den nye erhvervspark. Så der er rigeligt plads til andre virksomheder. ”Det hele er endnu nyt, men vi er via vore egne kontakter i gang med at finde potentielle emner, som kunne være interessante at få ind i erhvervsparken. Alt er muligt, både service- og produktionsvirksomheder, og kunne det blive virksomheder, som på én eller anden måde matcher vore egne aktivitetsområder, ville det være en fordel. Men også andre, der måske udelukkende har et behov for et lager, vil være velkomne,” siger direktør Henrik Jørgensen.


Michael Højlund Larsen om Praktisk filosofi og ledelse

Gode råd

Er en leder Tænk dig omi krig med – det selv? kan betale sig – sig! Er du?

I 2004 skrev ledelsesfilosoffen Ole Fogh Kirkeby i sin bog ”Det nye lederskab”, at ledere – fordi de er mennesker før de er ledere - er i krig med sig selv. Jeg oplever i min daglige kontakt med mange forskellige ledere, at der bliver mere og mere om snakken. Mange ledere fortæller, at de har svært ved at være de ledere, som de gerne vil være, der hvor de er. De oplever, at de i stigende grad må gå på kompromis med deres egne idealer og værdier for at kunne skabe de resultater, der som leder forventes af dem. Oscar en moderne Sokrates! Men er det kun ledere, der er ”i krig med sig selv”, eller er det et vilkår, der gælder for alle mennesker? Den franske filosof Oscar Brenifier er kendt for sine udfordrende og drillende spørgsmål til de mennesker, han møder. ”Jeg er irriterende, og folk opfatter det som en krigserklæring, når nogen spørger til det, de siger. Det er smertefuldt, fordi vi er splittet mellem det, vi er, og det vi gerne vil være,” siger Oscar. Men måske har vi mere end nogensinde brug for irriterende medmennesker som Oscar. Ligesom antikkens Sokrates har Oscar jo til hensigt at gøre os mere bevidste om, hvem vi er, og hvad vi vil her i livet.

Michael Højlund Larsen

dybt spørgsmål. Når jeg stiller det til ledere, bliver de ofte meget eftertænksomme og tavse. Vi har selvfølgelig en række umiddelbare forestillinger om, hvem vi er. Men vores svar handler ofte om vores familierelationer, job, uddannelse, fritidsinteresser osv. Og svarer vi så egentlig på spørgsmålet om, hvem vi er – eller svarer vi mere på spørgsmålet om, hvad vi er? Du kan jo prøve selv! Hvem vil du gerne være? Disse spørgsmål er filosofiske, og de har været genstand for undersøgelser i mange tusinde år. Marcus Aurelius er en af de filosoffer, der for snart 2000 år siden formulerede disse tanker meget klart: ”Men frem for alt må vi afgøre hvem og hvilket slags menneske, vi ønsker at være, og hvilket kald i livet vi vil følge, og det er det vanskeligste problem i verden.” Har lederen et særligt ansvar? Som leder er du et vilkår for andre mennesker, for du er givet en magt til at bestemme over andre. Betyder det, at du er særligt forpligtet på at vide, hvem du er, og hvad du vil? Ja, kære leder: ”Hvordan kan du bedst være den leder, som du gerne vil være, der hvor du er?”

Hvem er du? Det helt enkle spørgsmål ”Hvem er du?” viser sig hurtigt som et meget

Om forfatteren: Michael Højlund Larsen er uddannet civilingeniør fra DTU og master fra DPU med speciale i filosofi og ledelse. Michael Højlund Larsen er studieleder på CELF og har siden 1991 arbejdet med udvikling af ledelse og ledere i private og offentlige virksomheder. Michael er forfatter til bogen ”Praktisk filosofi og ledelse” (Børsens Forlag) og medforfatter til ”Samtalebogen” (Gyldendal)

ERHVERVSRÅD LOLLAND-FALSTER | 15


FASTE ARRANGEMENTER Iværksættervagten Åben tredje mandag i måneden Kl. 16.00-17.00 Dan Revision, Danagade 11, Nakskov eller Øernes Revision, Havnepladsen 8, Nykøbing F.

16 | MAGASINET ERHVERV 01 Februar 2011


Issuu converts static files into: digital portfolios, online yearbooks, online catalogs, digital photo albums and more. Sign up and create your flipbook.