Efterskolerne 16-2022

efterskolerne

MAGASINET EFTERSKOLE R NE NR . 1 6 — AUGU ST 2022

Sådan støtter du dit efterskolebarn / SIDE 18

Venskaber og kærlighed:

Efterskolen skaber bånd for livet / SIDE 38

Hård start Mathias Gidsels efterskolestart var præget af hjemve. I dag er landsholdsspilleren glad for, han holdt ud, for efterskolen blev hans ekstra familie og lærte ham at kæmpe, når det er svært. / SIDE 10

MUSIK, SKUESPIL, DANS, SEJLADS, ADVENTURE, FODBOLD, HÅNDBOLD, SKI

DYRK DIN PASSION, FÅ DIN STUDENTERHUE OG OPLEV OURES FANTASTISKE FÆLLESSKAB

OURE KOSTGYMNASIUM HVIS DU HAR MOD PÅ MERE, NÅR DIT EFTERSKOLEOPHOLD ER SLUT - SÅ KOM OG BESØG OURE KOSTGYMNASIUM

oure.dk

SKOLERNE I OURE

3

På efterskolen bliver mennesker til Du har lige afleveret dit barn på efterskole.

Tillykke! Dit barn er nu på vej til at blive et selvstændigt, ungt menneske og træder ind i et værdibåret fællesskab, hvor eleverne bliver sat fri og skal lære at finde sig selv.

Det er kæmpestort for dit barn, og det kan være kæmpestort for dig som forælder. Du står nu på sidelinjen og er ikke en del af det hele. Som forælder kan du kun lytte, bakke op og reflektere.

Et efterskoleår bliver aldrig helt, som man forventer. Ligesom livet ikke er lineært, skal der også tackles op- og nedture på efterskolen. Du kan derfor ikke skrive en succeskontrakt med efterskolen, men du kan forvente, at alle gør sig umage. Du kan også forvente, at efterskolen står ved dit barns side — TORBEN VIND RASMUSSEN, EFTERSKOLERNES FORMAND både til hverdag og til fest, i op- og nedture. Det ligger i efterskolernes DNA, at vi i et år lever et liv sammen på godt og ondt.

Som samfund står vi i en brydningstid. Vi kender fortiden, men de seneste års begivenheder har med al tydelighed vist os, at ingen kan spå om fremtiden. Hvem havde forudset coronakrisen? Og hvem havde forudset, at vi igen skulle have krig i Europa? Efterskolernes opgave er at ruste eleverne til en fremtid, vi ikke kender indholdet af.

Derfor ligger efterskolernes kerneopgave også i det almene. Det er ganske TEKST Torben Vind Rasmussen, Efterskolernes formand, tvr@efterskolerne.dk FOTO Trine Bukh

“Det ligger i efterskolernes DNA, at vi i et år lever et liv sammen på godt og ondt”

EFTERSKOLERNE

enkelt for tidligt at ville specialisere sig som 14-18-årig. Vi skal skabe robusthed, der ­giver plads og lyst til, at elevernes liv kan gå i mange retninger. Heri ligger efter­ skolernes hovedsigte: Folkelig oplysning, livs­oplysning og demokratisk dannelse.

Det er store begreber, og efterskolerne har en stor grad af frihed til selv at ­definere, hvordan de skal foldes ud på lige præcis dit barns efter­skole. Det ligger i efter­ skolernes grundlovssikrede ret. ”Træd varsomt. Her bliver mennesker til,” sagde friskolemanden Christen Kold for næsten 200 år siden om skolen. Den sætning, synes jeg, stadig holder. Skolen, herunder efterskolen, er et helt centralt sted, fordi det ikke alene er her, vi lærer fag. Det er stedet, der former os som mennesker.

Rigtig godt skoleår til dit barn og til dig på sidelinjen.

INDHOLD

Redaktøren guider “Jeg vil hjem.” Sådan sagde håndbold- og landsholdsspiller Mathias Gidsel, da han ringede hjem til sine forældre den første uge på efterskolen. I dag ser han tilbage på den bedste tid i sit liv (s. 10).

Dit barn vil formentlig også opleve både opog nedture på efterskolen. I dette magasin kan du få gode råd til, hvordan du kan være den bedste støtte (s. 18).

ILLUSTRATION Gosia Herba

“Det er lige før, tiden efter efterskolen er endnu bedre, fordi man har minderne og har fået en masse venner,” siger tidligere efterskoleelev Nikolaj Lehmann. Han og tre andre tidligere elever fortæller, hvordan efterskolen har formet dem (s. 54).

Uanset hvad der sker det næste år, får det også stor betydning for dig. Læs om de aftryk, efterskolen kan sætte på hele familien (s. 28).

/28

Louise Wethke Buch Redaktør

“Husk, at nogen passer på mig” Tidligere elever giver gode råd til nye efterskoleforældre.

Mathias Gidsel: “Jeg gad godt bare være efterskoledreng igen”

/6

/10

Mathias Gidsels første tid på efterskolen var præget af hjemve og nederlag på håndboldbanen. Siden er den nu landskendte håndboldspiller vokset af de slag, livet har givet ham.

/10 4

5

efterskolerne

Et år med op- og nedture /18 Få gode råd til at støtte dit barn igennem hjemve, en grå hverdag i november, og når efterskoleboblen fylder så meget, at der ikke er tid til at skrive hjem.

August 2022 — NR. 16 REDAKTØR Louise Wethke Buch, lb@efterskolerne.dk UDGIVER Efterskoleforeningen, Vartov, Farvergade 27H, 2 1463 København K, efterskolerne.dk, tlf. 33 12 86 80 Magasinet Efterskolerne, 3. årgang Direktør (ansvarshavende): Bjarne Lundager Jensen, blj@efterskolerne.dk LAYOUT e-Types, e-types.com ILLUSTRATIONER e-Types, Freepik JOBANNONCER Efterskoleforeningen, annonce@efterskolerne.dk ØVRIGE ANNONCER AC-AMS Media Aps, ac-amsmedia.dk ac@ac-amsmedia.dk tlf. 21 72 59 39 Annonceinformation på efterskolerne.dk ABONNEMENT Ændringer vedr. abonnement, ring venligst tlf. 33 17 95 86 TRYK GraphicUnit, graphicunit.dk FORSIDEFOTO Trine Bukh

Efterskolen sætter aftryk på hele familien /28 Tre familier fortæller, hvad både børn og forældre får ud af et efterskoleophold.

Et efterskoleår skaber bånd for livet Mød en række tidligere elever, der har knyttet bånd på efterskolen, som i dag er blevet til dybe venskaber og livslang kærlighed.

/38

De i magasinet fremførte synspunkter deles ikke nødvendigvis af udgiver eller redaktion. Redaktionen forbeholder sig ret til at redigere og forkorte tilsendte indlæg.

Magasinet Efterskolerne er medlem af Danske Medier ISSN: 0109-8535

Peter Lund Madsen om angst og teenagehjernen /48 Angst er ikke farligt, forklarer hjerneforsker Peter Lund Madsen. Efterskoler kan hjælpe unge med angst og skabe fællesskaber, der giver dem en følelse af at høre til.

3 udvalgte om efterskolelivet /52 To bøger og en tv-serie lukker dig ind i den verden, dit barn bliver en del af det næste år.

Det har efterskolen givet mig /54 Troen på sig selv, modet til at fejle og værktøjer til at klare gymnasiet. Fire tidligere elever fortæller, hvad de tager med sig fra efterskolen.

Få et godt samarbejde med skolen

/62

Både du og efterskolen kan gøre meget for at skabe trygge rammer for dit barn.

Klumme: Fra efterskoleforælder til bestyrelsesmedlem /70 Da Dorthe Kirkgaard Nielsen så, hvad efter­ skolen gav hendes søn, fik hun lyst til at lægge et stykke frivilligt arbejde i skolens bestyrelse.

I dag er hun næstformand på Ollerup Efterskole.

/38 EFTERSKOLERNE

efterskolestemmer

Kære mor og far …

TEKST Louise Wethke Buch, lb@efterskolerne.dk FOTO Privat ILLUSTRATION e-Types

Gabriel Broberg-Jepsen Kongeådalens Efterskole 2020/21

Lukas Mølleskov Ølgod Efterskole 2021/22

Jeg ved godt, at det kan være lidt mærkeligt, at jeres ‘lille’ dreng er blevet stor og næsten er flyttet hjemmefra. Men I skal vide, at jeg er i de bedste hænder, man kunne forestille sig. Her spiser jeg morgen-, middags- og aftensmad med mine bedste kammerater og er sammen med dem i skolen og i fritiden. Og jeg skal nok klare mig selv. Men hvis jeg en dag skulle komme i tvivl om det ene eller andet, ved jeg, at I kun er et telefonopkald væk. Jeg kan også finde på at ringe hjem, når der liiige er noget, jeg skal have hjælp til. Det kan jo være, jeg skal bruge hjælp til, hvordan man vasker tøj, eller hvor jeg kunne have fundet på at lægge min telefonoplader. I skal i vide, at jeg har det godt, men savner jer helt utroligt meget.

I kan hjælpe mig med at prioritere efterskolelivet og huske mig på at gemme min telefon væk. Husk mig på at gøre mit bedste for at være social i starten, for det er der, man danner de fleste bånd og relationer til hinanden.

Mathilde Thomasen Sydøstsjællands Idrætsefterskole 2020/21 Jeg har det godt! At starte et nyt sted, hvor du ikke kender nogen, er hårdt, men inden du får set dig omkring, er du der. Inde i en boble. Den boble, der kommer til at fylde det meste det næste års tid. Jeg nyder tiden og menneskerne så meget, at jeg glemmer ALT andet. Efterskolen lever op til mine vildeste forventninger, og derfor er det vigtigt for mig at nyde HVER dag, hvert sekund, for tiden flyver afsted. I skal aldrig bekymre jer, hvis I ikke hører fra mig, og selvom det kan være hårdt, at jeg i de weekender, jeg er hjemme, alligevel ikke rigtigt er hjemme – er det gode tegn. Det kan jo ske, at man kan komme i ballade på en efterskole, og så håber jeg, I kan perspektivere til jeres egen ungdom. Vi unge elsker at bryde regler og have det sjovt. Vi bliver forelskede, og vi kan begå fejl med vores venner. Men der skal også være plads til, at vi kan lære af vores fejl og vokse af dem. Jeg håber, I ved, at jeg er taknemmelig for dette år, og at jeg savner jer hver dag. Også selvom jeg glemmer at skrive det

6

Gustav Hedegaard Brejning Efterskole 2020/21 Husk, at intet nyt er godt nyt. Det betyder bare, at jeg har det megafedt, og jeg nyder samværet og de nye venner. Efterskolen opsluger al min energi på en god måde. Når vi endelig har stilletid, har jeg brug for ro og afslapning, en samtale med min roomie eller at se den nyeste episode af den serie, jeg er i gang med på Netflix. Og så får jeg ikke lige skrevet til jer. Men jeg elsker jer stadigvæk og glæder mig til at komme hjem. I weekenderne har jeg brug for at chille, sove ud og slappe af, for det er der ikke meget tid til på efterskolen.

Men jeg ved, at I står klar til at tage imod mig og lade mig fortælle om alt, indtil jeg falder i søvn på sofaen, og det er lige, hvad jeg har brug for.

Marika Østergaard Svensson Københavns Idrætsefterskole 2020/21 Lad mig bryde grænser og prøve nye ting, som er ude af min comfortzone. Lad mig lære af mine fejl. Lad mig udvikle mig og lære at stå på egne ben. Lad mig være glad, lad mig være ked af det. Lad mig finde mig selv og blive den bedste udgave af mig.

Zille Flor Idrætsefterskolen Grønsund 2020/21 Husk, at nogen passer på mig. Det er bedst, hvis jeg ringer eller skriver, når jeg føler tiden eller trangen Det gør det hele nemmere, hvis der ikke er en telefon, der bimler og bamler hele tiden. Også selvom det blot er en sød kærlighedserklæring eller det samme gode spørgsmål: ‘Har det været en dejlig dag?’ Tro mig, jeg skriver, hvis der enten er sket noget helt fantastisk, eller hvis dagen ikke er gået som planlagt

Hjalte Pawlik Vejstrup Efterskole 2021/22 Det er det fedeste år i mit liv, og der sker noget hele tiden. Derfor får jeg heller ikke ringet hjem til jer hver dag. Lærerne på skolen passer godt på mig og sørger for, jeg får mad og har det godt.

EFTERSKOLERNE

Samtalekort til til Samtalekort Samtalekort til parforholdet.

Samtalekort til parforholdet. parforholdet.

Samtalekort til parforholdet. parforholdet.

Sæt fokus fokus på på Sæt Sætatfokus på det lytte og Sætatfokus det lytte på og det at lytte og føleatsig sig hørt.

Sæt fokus på det lytte og føle hørt. føle sig hørt. det lytte og føleatsig hørt. føle sig hørt.

Sæt samtalen samtalen ii gang gang Sæt Sæt samtalen i gang imellem venner om jeres Sæt samtalen i gang imellem venner om jeres imellem venner om jeres minder og venskab. venskab.

Sæt samtalen i gang imellem venner om jeres minder og minder og venskab. imellem venner om jeres minder og venskab. minder og venskab.

Samtaler om om musik musik og og Samtaler Samtaler om musik og de minder og følelser Samtaler og de minderom ogmusik følelser de minder og følelser musikken kan vække.

Samtaler og de minderom ogmusik følelser musikken kan vække. musikken kan vække. de minderkan og følelser musikken vække. musikken kan vække.

Sæt ord ord på på dine dine Sæt Sæt ord påhjælp dine svarord medpå Sæt dine svar med hjælp svar med hjælp fra illustrationer.

Sæt ord dine svar medpåhjælp fra illustrationer. fra illustrationer. svar med hjælp fra illustrationer. fra illustrationer.

Samtalekort til til teenteenSamtalekort Samtalekort til teenagere og betweenere betweenere Samtalekort til teenagere og agere og betweenere mellem 11 og ogtil15 15teenår.

Samtalekort agere og betweenere mellem 11 år. mellem 11 og 15 år. agere og betweenere mellem 11 og 15 år. mellem 11 og 15 år.

Sammensæt Sammensæt Sammensæt sjove og relevante relevante Sammensæt sjove og sjove og relevante debatspørgsmål.

Sammensæt sjove og relevante debatspørgsmål. debatspørgsmål. sjove og relevante debatspørgsmål. debatspørgsmål.

Kortspil der der Kortspil Kortspil der blander spillekort Kortspil der blander spillekort blander spillekort med spørgsmål.

Kortspil der blander spillekort med spørgsmål. med spørgsmål. blander spillekort med spørgsmål. med spørgsmål.

Samtaler om om Samtaler Samtaler om fællesskab, det vi vi Samtaler om fællesskab, det fællesskab, det vi ønsker og det detom vi er. er.

Samtaler fællesskab, det vi ønsker og vi ønsker og det vi er. fællesskab, vi ønsker og detdet vi er. ønsker og det vi er.

Kortspil der der Kortspil Kortspil der blander spillekort Kortspil der blander spillekort blander spillekort med spørgsmål.

Kortspil der blander spillekort med spørgsmål. med spørgsmål. blander spillekort med spørgsmål. med spørgsmål.

Undgå pinlig pinlig Undgå Undgåunder pinligde tavshed Undgåunder pinligde tavshed tavshed under de første dates.

Undgåunder pinligde tavshed første dates. første dates. tavshed første under dates.de første dates.

Sjove og og dybe dybe Sjove Sjove og dybe spørgsmål på Sjove og dybe spørgsmål på spørgsmål på hvertogkort. kort.

Sjove dybe spørgsmål på hvert hvert kort. spørgsmål hvert kort.på hvert kort.

Skab noget noget Skab Skab noget sjovt ognoget kreativt Skab sjovt og kreativt sjovt og kreativt sammen.

Skab sjovt ognoget kreativt sammen. sammen. sjovt og kreativt sammen. sammen.

Samtalekort til til Samtalekort Samtalekort til unge mellem mellemtil Samtalekort unge unge mellem 15 og 20 år.

Samtalekort unge 15 ogmellem 20 år.til 15 og 20 år. unge 15 ogmellem 20 år.

15 og 20 år.

Generationssamtaler Generationssamtaler Generationssamtaler om livets livets gang gang og og Generationssamtaler om omfortællinger. livets gang og Generationssamtaler omfortællinger. livets gang og fortællinger. omfortællinger. livets gang og fortællinger.

Samtalekort til til Samtalekort Samtalekort til efterskoleelever.

Samtalekort til efterskoleelever. efterskoleelever.

Samtalekort til efterskoleelever. efterskoleelever.

Samtalespil Samtalespil til til en en hver hver tid tid og og smag smag Samtalespil til en hver tid og smag Samtalespil tilforen hver tidonline og smag Pris 2. på Pris 99,95 99,95 kr. kr. stk. stk. Køb Køb 3, 3, betal betal for 2. Find Find dem dem online på www.snakspil.dk www.snakspil.dk Pris 99,95 kr. stk. Køb 3, betal for 2. Find dem online på www.snakspil.dk Pris 99,95 kr. stk. Køb 3, betal for 2. Find dem online på www.snakspil.dk

Få besøg besøg af af udvikler udvikler Frederik Frederik Svinth Svinth Få Få besøg af udvikler Frederik Svinth Få besøg af udvikler Frederik Svinth Om venskab, relationer og ensomhed ensomhed Om venskab, relationer og besøg udvikler Frederik Svinth venskab, relationer og ensomhed -Få læs mereafpå på www.frederiksvinth.dk -Om læs mere www.frederiksvinth.dk Om venskab, og ensomhed - læs mere pårelationer www.frederiksvinth.dk -Om læs mere pårelationer www.frederiksvinth.dk venskab, og ensomhed - læs mere på www.frederiksvinth.dk

Køb online online eller eller hos hos vores vores forhandlere forhandlere Køb Køb online eller hos vores forhandlere Køb over online hos vores Med 20eller forskellige sætforhandlere samtalekort Med over 20 forskellige sæt samtalekort Købhverdagens online hos vores Med over 20eller forskellige sætforhandlere samtalekort til hverdagens meningsfulde samtaler. til meningsfulde samtaler.

Med over 20 forskellige sæt samtalekort til hverdagens meningsfulde samtaler. til meningsfulde samtaler.

Medhverdagens over 20 forskellige sæt samtalekort til hverdagens meningsfulde samtaler.

FÅ EN TRYG START PÅ DIN EFTERSKOLE

WWW.NAVNELAPPER.DK Bestil nu og vi leverer allerede i morgen

Få Få Få Få Få

b es e s øg øg b b es e s øg øg b b es øg

af af af af af

Det kan være svært at kende forskel på træningstøj,

Fre d er er S vv ii n n th th tandbørster og alt det andet, der pakkes i kufferten, Fred iii kk S mobilopladere, Fre d er er S vv ii n n th th Fred i kk S når det er tid til at flytte på efterskole.

Fred er i k S v i n th Sæt klistermærker med navn på alt dét, du gerne vil passe på – så er der én bekymring mindre.

Anja C

portræt

“Efterskolen lærte mig at kæmpe, når det er svært” Mathias Gidsels første tid på efterskolen var præget af hjemve og et nederlag på håndboldbanen. Efterskolen endte alligevel med at blive den bedste tid i hans liv.

“Jeg vil hjem. Jeg har hjemve, og det hele er noget lort.”

Mathias Gidsel ringede hjem til sine forældre i Skjern et par dage efter, han var startet i 9. klasse på Oure Efterskole. Men fra den anden ende af røret lød svaret, at i Gidsel-familien giver man ikke op. Man giver det altid en chance først. ‘Hold kæft, nogle dårlige forældre, når de ikke engang gider have deres grædende søn hjem’, tænkte Mathias Gidsel.

“Jeg følte mig som en meget lille dreng i nogle meget store rammer på Oure Efterskole. Jeg stod for første gang på egne ben, og jeg følte virkelig, jeg var ude på dybt vand. Jeg var en af de yngste på efterskolen og den mindste på håndboldbanen, så jeg var meget usikker og syntes slet ikke, det var fedt at være der,” siger Mathias Gidsel, som indrømmer, at han nok heller ikke var helt klar til at flytte væk fra mor og far.

Da han var yngre og skulle overnatte hos en ven, ringede han hjem til sine forældre om aftenen og bad dem om at hente ham. Derfor kom det også som en overraskelse for forældrene, at han besluttede sig for at tage på efterskole på Sydfyn. Men Mathias Gidsel var drevet af tanken om at bo på en skole, hvor hverdagen var bygget op omkring håndbold.

Virkeligheden på efterskolen viste sig dog at være lidt sværere, end den håndboldglade dreng ­havde for-

ventet. Hjemme i klubben i Skjern Håndbold var han vant til at være en af de bedste på holdet. På Oure ­Efterskole var der mange drenge, der var dygtigere håndboldspillere og fysisk større end ham, og Mathias Gidsel fik sit livs første nederlag, da han blev placeret på Oures andet­hold i håndbold. Desuden skulle han bo på værelse sammen med tre andre, han overhovedet ikke kendte – og som i øvrigt heller ikke spillede håndbold.

Nu stod han dér 15 år gammel, 200 kilometer væk hjemmefra, genert, usikker og indadvendt og skulle ­finde sig til rette blandt 599 andre elever. Udadtil var han i godt humør og jokede med de andre. Indeni følte han, at det hele var … ja, noget lort.

TEKST Louise Wethke Buch, lb@efterskolerne.dk FOTO Trine Bukh

Lærer blev som en ekstra far Mathias Gidsel vidste efter telefonsamtalen med forældrene, at det ikke var en mulighed at give op med det samme, og det hjalp ham til selv at skyde tanken væk. For hver dag, der gik, fik han det også bedre og ­bedre på efterskolen. Lærerne var ikke ‘bare’ lærere, der under­viste i et klasselokale, og Mathias Gidsel oplevede, at de blev en slags forældre for ham. Der var især én lærer på Oure Efterskole, håndboldtræner Carsten Langager Jensen, som hjalp Mathias Gidsel igennem den første svære tid, og som stadig betyder meget for ham i dag.

10

11

EFTERSKOLERNE

portræt

“Der var nogle fantastiske lærere og trænere, som tog ekstra hånd om mig i de uger, jeg havde det svært. ‘Carsten Stump’, som vi kalder ham på Oure, blev min anden far og bakkede mig op, passede på mig og var god til at hjælpe mig igennem min hjemve og snakke med mig både som menneske og håndboldspiller,” siger han.

Mathias Gidsel havde det allerbedst på håndboldbanen, hvor han hurtigt glemte, at der var noget, der hed førsteog andetholdet, og uden for banen var der planlagt så mange aktiviteter, at han glemte, hvor meget han savnede sin mor og far hjemme i Skjern.

I dag ser han tilbage på en meget lærerig tid, hvor han for første gang skulle klare problemerne på egen hånd.

“På efterskolen lærte jeg, at når ting­ene er svære, er de også vigtige. Som 15-årig er du vant til, at nogen kommer og hjælper dig, når det hele er svært, men på efterskolen stod jeg med det hele selv. Selvom lærerne støttede mig, gav de mig aldrig svarene. Dem lærte jeg selv at finde. Det er jeg ikke sikker på, jeg havde lært, hvis jeg var blevet hjemme i trygge Skjern,” siger han.

“Hverdagen var så fed” Efter den første måned var Mathias Gidsel faldet helt til på efterskolen. Han havde fået rigtig mange venner, og dem, han boede på firemandsværelse og i hus med, blev en slags familie for ham.

“Vi snakkede næsten aldrig om håndbold i huset, og det, tror jeg, var meget sundt. Det hjalp mig rigtig meget at få en familie på Sydfyn, og jeg havde ikke længere lyst til at forlade dem for at tage hjem til min familie i Skjern,” siger Mathias Gidsel.

Hvis man spørger Mathias Gidsel til de største oplevelser fra efterskolen, er det ikke de store håndboldstævner, han husker. For ham er hverdagen og rutinerne noget af det, han savner allermest ved efterskolen.

“Det var bare fedt at stå op klokken lort om morgenen og gå i skole med sine bedste venner, tage direkte videre til håndboldtræning i hallen og efterfølgende op i ‘caféen’, hvor vi spillede brætspil, indtil vi blev smidt ud kl. 22, når vi skulle i seng. Og så kunne man gentage det næste dag. Hverdagen var så fed,” siger Mathias Gidsel.

Hjemme i Skjern kunne forældrene også mærke, at Mathias Gidsel var faldet til på efterskolen. De første uger

Mathias Gidsels råd til nye efterskoleforældre “Det er et stort spring at flytte hjemmefra i så ung en alder, og der er så meget tvivl forbundet med det. Jeg tror, at mange ligesom jeg vil ringe hjem og sige, at det hele er noget lort i starten.

Der skal man som forældre være ­vedholdende og måske involvere lærerne. Dit barn skal virkelig gå langt for at give det en chance, for den værste periode kan ende med at blive den fedeste tid i dit barns liv.”

12

FOTO FotoTrine

13

Mathias Gidsel var den mindste på håndboldholdet på Oure Efterskole. Det første mål, der blev sat for ham, var at komme op og veje halvdelen af stregspilleren Knuds vægt. Knud vejede 110 kg.

“Selvom starten var hård, var efterskolen den fedeste tid i mit liv” ­ MATHIAS GIDSEL, HÅNDBOLDSPILLER PÅ HERRELANDSHOLDET — OG TIDLIGERE ELEV PÅ OURE EFTERSKOLE

ringede han hjem til forældrene næsten hver dag. Efter en måned hørte de mest fra deres søn, når de var ude at se ham spille håndbold, eller når han skrev for at sige tak for de pakker, de sendte til ham.

I dag er Mathias Gidsel taknemmelig for, at forældrene holdt fast i, at han skulle give efterskolen en chance, da han havde det allermest svært.

“Det er noget, jeg har taget med mig hele vejen til dér, hvor jeg er i dag. Jeg har sidenhen oplevet ret ­mange bump på vejen og været igennem svære ting, men jeg har lært, at det ikke nytter noget bare at give op eller synes, det er synd for en selv,” siger han.

Voksede både fysisk og mentalt Mathias Gidsel skulle kun have gået ét år på Oure Efterskole, men endte med at gå der i 10. klasse også.

EFTERSKOLERNE

“Min håndboldtræner ‘Carsten Stump’ var god til at guide mig, og vi kom frem til, at det var bedst for mennesket Mathias at gå i 10. klasse. Jeg var både fysisk og mentalt bagud i forhold til de andre, men 10. klasse gjorde, at jeg blev mere moden og hvilede mere i mig selv. I 10. klasse fik jeg en ny familie og nogle helt nye venner, som jeg stadig holder fast i i dag,” siger han.

I takt med, at Mathias Gidsel modnedes, voksede han også fysisk og blev bedre på håndboldbanen. Han fik endelig lov til at komme på førsteholdet og spille i klubben GOG, som Oure samarbejder med.

“De manglede en venstrehåndet, så det ville være forkert at sige, at jeg betød noget på holdet i starten. Men i 10. klasse tog jeg nogle store spring. Lige pludselig spillede jeg sammen med ungdomslandsholdsspillere – de drenge, som var så store og dygtige, at jeg i starten af 9. klasse tænkte, at der var meget langt op til dem,” siger Mathias Gidsel.

Det var ikke planen, at Mathias Gidsel skulle blive i Oure i fem år, men han besluttede sig for også at gå på Oure Kostgymnasium og fortsatte med at spille for GOG. Den dreng, der ville hjem efter den første uge på efterskolen, endte med aldrig at flytte hjem til forældrene i Skjern igen.

portræt

“Selvom starten var hård, var efterskolen den fedeste tid i mit liv, og jeg ville ønske, jeg kunne leve det liv igen.

Oure har både dannet mig som menneske og formet mig som håndboldspiller,” siger Mathias Gidsel.

Blå bog • Mathias Gidsel, 23 år • Er vokset op i Skjern og har brugt det meste af sin barndom i hallen i Skjern Håndbold, hvor han spillede håndbold indtil 8. klasse, og hvor hans mor arbejder som administrativ medarbejder, og hans far arbejder for Skjern Bank, som er hovedsponsor for klubben • Gik i 9. og 10. klasse på Oure Efterskole i 2014-2016 og gik efterfølgende på Oure Kostgymnasium, hvor han spillede for GOG indtil sommeren 2022 • Blev udtaget til det danske herrelandshold i håndbold i november 2020 og har været med til at vinde VM-guld i Egypten i januar 2021, OLsølv i Tokyo i sommeren 2021 og EM-bronze i Ungarn og Slovakiet i januar 2022, hvor han blev korsbåndsskadet i bronzefinalen mod Frankrig.

Har efterfølgende brugt tiden på genoptræning og haft pause fra håndbold, indtil han i juni 2022 kom tilbage på håndboldbanen og var med til at vinde DM-guld for GOG • Er i sommeren 2022 flyttet til Berlin, hvor han skal spille i Bundesligaen for Füchse Berlin

Håndterer nederlag bedre nu Mathias Gidsel mener ikke selv, han er født med et talent inden for håndbold, men at han er et produkt af den arbejdsmoral, han lærte på Oure Efterskole. Arbejdsmoralen førte bl.a. til, at han halvandet år efter, han afsluttede gymnasiet i Oure, blev udtaget til det danske herrelandshold i håndbold i november 2020. Derfra tog det fart. Mathias Gidsel var med til at vinde VM-guld i januar 2021 og var på toppen af sin karriere. Men efter en tur på toppen, ramte han bunden. Da han kom hjem fra VM-slutrunden til sin lejlighed i Odense, var alt pludselig helt stille bortset fra lyden af de mange telefonopkald fra journalister, agenter og klubber. Han var på kort tid blevet hele Danmarks Gidsel, men han kunne pludselig ikke finde sig selv.

“Jeg gik fuldstændig død i det. Jeg kan huske, at jeg sad i lejligheden og tænkte: Nu kan jeg bare ikke mere. Det føltes som et tomrum, og det var svært at gå

14

15

“Jeg gik fra at være en usikker dreng til at turde stå ved mig selv”

venner er nogle, jeg altid kan ringe eller skrive til, også selvom det er lang tid siden, vi har set hinanden,” siger han.

Et år efter Mathias Gidsels nedtur, da han spillede bronzefinale mod Frankrig ­under EM i januar 2022, faldt han ét minut inde i kampen og fik en korsbåndsskade, der sendte ham hjem på krykker. Det var endnu et slag, Mathias Gidsel skulle sluge. Men efter et par dage valgte han at hanke op i sig selv og se det positive ved situationen.

“Apropos det, mine forældre sagde til mig, da jeg ringede hjem fra efterskolen den første uge og ville hjem: Selvom alt er noget lort – og det var virkelig lort at blive korsbåndsskadet – så kunne jeg ikke bare give op. Det tog mig kun fire dage at komme mig over, at jeg måske ikke skulle spille mere håndbold i GOG – den klub, som betød så meget for mig. Det, synes jeg, var ret sejt af mig,” siger Mathias Gidsel.

— MATHIAS GIDSEL, HÅNDBOLDSPILLER PÅ HERRELANDSHOLDET OG TIDLIGERE ELEV PÅ OURE EFTERSKOLE

fra at være verdensstjerne til bagefter at ringe og sige, at jeg havde brug for hjælp,” siger han.

Mathias Gidsel søgte hjælp hos en sportscoach og hos de venner, han fik i 9. og 10. klasse på Oure Efterskole, som han i dag stadig føler sig allermest tryg ved.

“Den periode lærte mig, at man aldrig nogensinde skal tage venner for givet. Da jeg stod midt i en krise og pludselig skulle forholde mig til at også at være en offentlig person, var det rigtig vigtigt for mig at have nogle venner, som kender mig ud og ind som menneske. Jeg har nogle helt særlige venskaber fra efterskolen, fordi vi har haft så mange oplevelser sammen. Mine efterskole-

River teltpælene op igen Siden Mathias Gidsel startede på efterskole i 2014 og fik sit første nederlag, er han vokset af de slag, livet har givet ham. Fysisk er han vokset til 190 centimeter, og

EFTERSKOLERNE

portræt

“Gud, hvor gad jeg godt bare være efterskoledreng igen” ­ MATHIAS GIDSEL, HÅNDBOLDSPILLER PÅ HERRELANDSHOLDET — OG TIDLIGERE ELEV PÅ OURE EFTERSKOLE

mentalt er han vokset fra Skjern og er i juli 2022 flyttet til Berlin for at spille i Bundesligaen for Füchse Berlin.

“Det, tror jeg, bliver et vildt skridt, som måske ­minder om at starte på efterskole, hvor man river teltpælene op og starter helt forfra,” siger han.

Forskellen på dengang i 2014 og nu er, at Mathias Gidsel ikke længere er bange for at kaste sig ud i noget nyt.

“Jeg har lært så meget af den rejse, jeg har været på siden efterskolen. Jeg gik fra at være en usikker dreng til at turde stå ved mig selv. Jeg er ikke bange for at skulle bo i en helt ny by, når jeg har boet på en mark

på Oure Efterskole, hvor man hele tiden skulle være kreativ for at finde på noget at lave, og hvor jeg har lært, at man sagtens kan få venner et helt nyt sted,” siger han.

Selvom Mathias Gidsel siden efter­ skolen er rykket til tops i håndboldverdenen, har han stadig fødderne solidt plantet i jorden – og mentalt er de stadig plantet på Oure ­Efterskole, hvor han slog rødder som håndboldspiller og menneske.

“Jeg er stødt på nogle, som tror, at fordi jeg er dygtig til håndbold, så er jeg en stor stjerne og et kæmpe røvhul. Men selvom jeg har været meget i vælten det seneste halvandet år, vil man stadig se en Oure-dreng i mig med det samme store smil og en ydmyghed, som jeg fik med mig fra efterskolen. Selvom jeg selv synes, jeg har verdens fedeste job, hvor jeg får løn for at spille håndbold og i øvrigt har haft nogle fantastiske oplevelser med landsholdet, tænker jeg stadig: ‘Gud, hvor gad jeg godt bare være efterskoledreng igen’,” siger han.

Cashewnøddeskaller fra Tanzania

Spar penge på varmeregningen

Billigt og bæredygtigt alternativ til træpiller

Vi handler med skaller og pellets fra Sydeuropa og Afrika, der kan bruges som et billigere og mere bæredygtigt alternativ til træpiller. Brandværdien ligger typisk mellem 18 og 22 MJ/kg.

Nicki Dalgaard: Tlf 9393 3630 info@disruptivebiotrading.com

16

Kontakt os meget gerne, så vi kan tilbyde den helt rigtige biomasse til din virksomhed. Vi leverer i bigbags til hele Danmark fra vores lager i Aarhus.

FRA EFTERSKOLE

TIL EFTERSLÆGTEN Efter slæg opfa ten n efter dt sko klass leen

HF-Centret Efterslægten udbyder hvert år en HF-klasse for efterskoleelever

Bliv i efterskoleånden på Efterslægten – tag en 2-årig hf og bliv klar til videregående uddannelse.

I efterskoleklassen møder du ligesindede unge.

Bliv en del af fællesskabet

Efterslægten udbyder alle kreative fag: billedkunst, dans, design, drama, idræt, musik & mediefag

Vil du vide mere?

Se mere på vores hjemmeside, eller kontakt os. www.hfc.dk · hfc@hfc.dk tlf. 3396 4000

www.hfc.dk · hfc@hfc.dk · 3396 4000 HF-CENTRET EFTERSLÆGTEN Efterslægtsvej 5 · 2400 København NV

hfc.dk

årets gang

Hjælp dit barn igennem årets Efterskolen kan både være nye ­oplevelser, nære venskaber og en grå hverdag i ­november. Lær at forstå de følelses­ mæssige reaktioner, dit barn kan have i løbet af året, og få gode råd til, hvordan du bedst støtter dit efterskolebarn.

TEKST Louise Wethke Buch, lb@efterskolerne.dk ILLUSTRATION e-Types, Freepik

18

19

op-

1. august

Tvivlen kan melde sig Ugen op til første skoledag på efterskolen er de fleste unge både nervøse og spændte, men for nogle begynder tvivlen også at melde sig. Mens dit barn pakker taskerne, kan han eller hun følge med i, at der foregår et helt andet ungdomsliv blandt vennerne, som flyver i forskellige retninger på ungdomsuddannelser, til udlandet eller på andre efterskoler. For dit barn kan det føles som at stå på perronen og se de andre tog køre forbi, mens dit barn skal alene med det sidste tog. Mens du som forælder har mest fokus på, hvordan I får cyklen og tørrestativet med hen til efterskolen, kan dit barn tænke: ‘Jeg håber, mit tog er det rigtige, for ellers er de andre kørt’. Du kan hjælpe dit barn ved at italesætte, at det er helt normalt at få kolde fødder lige inden, der sker så stor en forandring i dit barns hverdag og tale åbent om de bekymringer, dit barn har.

Træt og på overarbejde De første 14 dage har efterskolen planlagt en masse aktiviteter for at ryste eleverne sammen. De unge er ofte trætte og overvældede af de mange nye indtryk, og de kan reagere fra det ene yderpunkt til det andet. Nogle elsker, at der sker en masse nyt, mens andre er mere tilbageholdende og har brug for at se det hele lidt an.

Begge reaktioner er helt normale. Ud over at have skiftet skole er dit barn også flyttet hjemmefra i en ung alder. Dit barn er på overarbejde hele tiden og skal finde ud af alt fra, hvor spisesalen ligger til navnene på de andre i kontaktgruppen, og hvem der kan blive den nye bedste ven.

Hvis du får et overtræt og udmattet barn i røret, hjælper du bedst dit barn ved at vise forståelse og lytte frem for at sige, at det går over. Prøv at sætte dig i dit barns sted, og forestil dig, at du selv var startet på et helt nyt job i en ny by med fuldt program fra 7-23 hver dag, og hvor du i øvrigt skulle dele værelse med andre.

Første skoledag

og nedture EFTERSKOLERNE

årets gang

Savner trygheden derhjemme Hvis den første tid på efterskolen er præget af hjemve, kan det for mange efterskoleelever føles nemmere at flygte frem for at stå igennem de første hårde uger. I stedet for at hjælpe dit barn med at pakke taskerne og tage hjem, er det vigtigt, at du hjælper dit barn med at holde ud. Alt på efterskolen er nyt, ingen kender hinanden i starten, og dit barn kan føle, at han eller hun er den eneste, der ikke har fundet venner endnu. I den situation er det nemmere at beskytte sig selv ved at sige: ‘Efterskolen er alligevel ikke noget for mig!’ Det er hårdt at få et barn i røret, der er ked af det og vil hjem, men du skal huske, at det kun er et øjebliksbillede af, hvordan det går.

Dit barn ringer kun hjem, når han eller hun sidder på værelset og savner det trygge og velkendte derhjemme, ikke når der er aktiviteter i hallen, eller når dit barn sidder i hyggekrogene på efterskolen sammen med vennerne.

Når dit barn ringer hjem og er ked af det, er det i virkeligheden ikke for at få råd, men for at blive lyttet til. Hvis dit barn har slem hjemve, er det en god idé at tage fat i kontaktlæreren, som er vant til at håndtere hjemve og kan hjælpe med at skabe nogle rammer for, hvordan I sammen kommer bedst igennem det.

Intet nyt er godt nyt!

For mange forældre opstår der en tomhed i hjemmet, efter barnet er flyttet på efterskole, og det er helt naturligt at vise kærlighed ved at sende sms‘er eller at ringe for at høre, hvordan det går. I mellemtiden er dit barn ved at suge alt det nye til sig, og dit barn har ikke brug for at rette blikket hjemad imens. Tillykke! Hvis du ikke hører noget, har dit barn det godt, og der er andet, der er meget mere vigtigt end at svare mor eller far. Som forælder kan det være smertefuldt, at der pludselig er andre voksne, dit barn er tryg ved, eller at dit barn ikke længere har brug for, at du husker ham eller hende på at pakke sportstasken eller lave lektier. Du skal vænne dig til, at din forældrerolle er sat på pause i et år, mens dit barn lærer at klare sig selv. Det bedste, du kan gøre, er at sige: ‘Det er dit år, og du skal ikke føle dig forpligtet til at ringe eller skrive hjem hver dag’.

21

1. september

Hjemmeweekend bag lukket værelsesdør

Søndag kan være svær

Der er typisk forskellige forventninger til, hvad der skal ske, når dit barn er hjemme i weekenden. Du har glædet dig til at være sammen med dit barn og høre alt, hvad der er sket på efterskolen. Dit barn har derimod brug for ro, og du vil måske opleve, at dit barn går ind på værelset og lukker døren. Inden du spørger, om der er noget galt, skal du huske at lave regnestykket: Dit barn er hjemme i 48 timer og sover ca. 20 timer. Resten af tiden er dit barn træt, fordi han eller hun ikke har været et sekund alene på efterskolen. Dit barn skal nå at se vennerne hjemmefra, og hvis dit barn er skilsmissebarn, skal han eller hun måske også nå at se både mor og far de få timer, der er tilbage af weekenden. Det bedste, du kan gøre, er at give din teenager plads, være fleksibel og nyde hver time, I har sammen, i stedet for at forvente mere, end dit barn har overskud til. Hvis dit barn er skilsmissebarn, kan begge forældre hjælpe ved at have forståelse for, at de faste weekendaftaler bliver mere fleksible, mens barnet er på efterskole. Samtidig er det vigtigt at holde fast i de regler og huslige pligter, som I plejer at have derhjemme.

Hvis dit barn bliver en slags gæst i hjemmet i et år, bliver det rigtig svært for både dit barn og hele familien, når dit barn flytter hjem fra efterskolen igen.

Nogle kan slet ikke vente med at komme tilbage på efter­skolen efter en hjemmeweekend, mens søndag kan være en rigtig svær dag for andre i starten. Dit barn har været hjemme i trygge rammer en hel weekend og skal pludselig tilbage til efterskolen, hvor alt stadig er nyt og utrygt. Mange forældre vil af et godt hjerte gerne selv køre barnet på efterskole, men du hjælper bedst dit barn ved at lave kørselsaftaler eller aftaler om at mødes ved bussen eller toget, så de er et par stykker, der følges ad.

Det forpligter på en anden måde til at komme afsted, og samtidig starter efterskolelivet og samtalerne allerede på bagsædet af bilen, i toget eller bussen. Når gruppen bliver sat af på efterskolens gårdsplads, føles det heller ikke helt så utrygt, når de går ind i samlet flok.

EFTERSKOLERNE

årets gang

Efterårsferie 1. oktober

1. december

1. november

Efterskolehverdagen er også grå og kedelig Når regelbrud får konsekvenser

Efter en lang efterårsferie kan det for nogle være svært at skulle tilbage til efterskolen igen. Der har været fuld knald på aktiviteterne den første tid på efterskolen for at ryste eleverne sammen, og nu er det pludselig blevet hverdag, hvor de kender hinanden og kender rutinerne på efterskolen. Hvedebrødsdagene er ovre, og det er blevet koldere og mørkere udenfor. Dit barn har i to måneder anstrengt sig for at vise de bedste sider af sig selv, og nu kan dit barn ikke opretholde facaden længere. Perioden efter efterårsferien kan også være svær for dig som forælder, fordi det er hos dig, dit barn søger tryghed og fortæller om det, der er svært. Som forælder kan du hjælpe ved at italesætte, at hverdagen også er en del af det at gå på efterskole, og at efterskolelivet ikke kan blive ved med at være nyt og spændende. Spørg ind til, hvad dit barn tror, han eller hun selv kan være med til at gøre for at ændre situationen.

Nu er de fleste elever faldet rigtig godt til på efterskolen.

De kender hinanden på kryds og tværs, har fået et tæt forhold til lærerne og føler sig hjemme. Det er ofte i denne periode, at nogle elever begynder at udfordre reglerne på efterskolen. Det kan være alt fra ikke at møde op til køkkentjansen til at lave natterend eller drikke alkohol.

I den alder er det helt normalt at prøve grænser af, men på efterskolen er der nødt til at være konsekvenser, når reglerne bliver overtrådt. Selvom alle elever kender reglerne, bliver de alligevel overraskede, når regelbrud får konsekvenser for dem eller deres venner. Hvis dit barn overtræder efterskolens regler, kan det føles lige så frustrerende for dig som forælder. Her er du nødt til at have tillid til efterskolen, og til at skolen træffer det valg, der er bedst for dit barn og fællesskabet på efterskolen.

22

23

Klamrer sig til efterskoleboblen Når læseperioden starter, kan eleverne mærke, at efterskoleåret lakker mod enden. De klamrer sig til efterskolen den sidste tid, og mange vælger at blive på skolen i stedet for at tage hjem i weekenderne. Der bliver krammet lidt ekstra, de første tårer bliver fældet, og de ligger i bunker i græsset iført joggingtøj og badesandaler. Det går ud over fællesskabet, hvis nogle elever tager hjem på ‘læseferie’, så hoveddøren bliver en svingdør, og eleverne ikke kan regne med, om deres venner er der.

Det er derfor en god idé at støtte op om, at efterskolen er dit barns hjem lige nu, hvor der, ligesom hjemme hos jer, er mulighed for ro og fordybelse. Det er også vigtigt at have forståelse for, at dit barn ikke kan deltage i alle familiearrangementer i løbet af foråret, så dit barn får mulighed for at blive på efterskolen i weekenderne og suge den sidste tid til sig.

Bange for at miste pladsen i gruppen Nogle efterskoler vælger midt i skoleåret at hjælpe eleverne ind i nye fællesskaber f.eks. ved at arrangere værelsesbyt eller bestemme værelsesfordelingen på studieturen. Det kan skabe en frygt hos dit barn for at miste de venskaber, han eller hun har opbygget. De frustrationer bliver ofte læsset af på forældrene. Husk, at efterskolen gør det for at gøde fællesskabet på skolen, men også for at ruste dit barn til at kunne indgå i forskellige sociale konstellationer. Det kan føles uretfærdigt, hvis dit barn f.eks. har fundet en tæt ven for første gang og derefter bliver placeret i et andet fællesskab. Men tænk, hvis dit barn kunne få den succesoplevelse at danne nye fællesskaber flere gange i løbet af året!

1. april 1. marts

Vinterferie

1. januar

1. februar

EFTERSKOLERNE

årets gang

Den svære afsked Det er en god idé at have en pakke Kleenex med, når du henter dit barn sidste skoledag, for ‘store tudedag’ kan også være en rørende dag for dig at være vidne til. Dagen er fyldt med kærlighed, men også stor sorg, fordi et helt særligt år er slut, som dit barn aldrig får igen. Imens dit barn er i sorg over at skulle forlade vennerne og livet på efterskolen, kan det for dig være en stor dag, fordi du får dit barn hjem igen. Det bedste, du kan gøre, er at give plads til, at sorgen fylder mest for dit barn denne dag. Måske kan du opmuntre dit barn til at lave aftaler med efterskolevennerne, inden I kører hjem, så dit barn kan glæde sig til at se dem igen.

Sidste skoledag

1. juli

Behov for at efter­skolelivet fortsætter

1. maj

Normalt har du måske oplevet, at dit barn har glædet sig til sommerferien, men for dit efterskolebarn kan starten af sommerferien føles tom og kedelig efter at have boet sammen med så mange andre unge i et år. Dit barn har et stort behov for at holde fast i venskaberne fra efterskolen, men vennerne er ikke længere lige uden for værelsesdøren. Du kan hjælpe ved at vise forståelse for, at du ikke ser meget til dit barn i starten af sommerferien og samtidig hjælpe med alt det praktiske. Du kan f.eks. lade dit barn invitere efterskolevennerne hjem til jer eller køre dit barn til toget, så han eller hun kan besøge sine venner og fortsætte efterskolelivet.

1. juni

KILDE Mie Juul Ingerslev, trivselskonsulent hos Efterskolerne med ti års erfaring som efterskolelærer og trivselscoach. Hun er uddannet lærer, har en master i positiv psykologi fra Aarhus Universitet og er selv tidligere efterskoleforælder til to børn

24

&

PRÆSENTERER

EFTERSKOLE KONCERTER Kurateret kvalitet Læringsmateriale | Artist talks Pop | Rock | Klassisk | Jazz World | Folk | Blues | Elektronisk ”Det her er en mulighed for efterskolerne, og den skal vi benytte os af. Det er vigtigt, at efterskoler præsenterer elever for levende musik. Det er vores mulighed, men det er faktisk også vores ansvar.”

”Vi har valgt at indgå en treårig koncertaftale med LMS og ROSA, fordi vi kan se, at niveauet i det, der tilbydes, er så højt, at det også vil være aktuelt næste år og næste år igen.”

TORBEN VIND RASMUSSEN

RASMUS BRO HENRIKSEN

Fmd. Efterskoleforeningen

Forstander, Aarhus Efterskole

Tilmeld jer på lms.dk/efterskoler

15% BAGOM TALLET

Så meget større sandsynlighed er der for, at man har gennemført en ungdomsuddannelse fem år efter, hvis man har gået i 10. klasse på efterskole, end hvis man har afsluttet grundskolen med folkeskolens 9. klasse.

KILDE: ‘Effektanalyse’, analysefirmaet Moos-Bjerre for Efterskolerne, januar 2022

26

SPILUDVIKLING

GASTRONOMI

FIND DIN FREMTID JOB, UDDANNELSE ELLER FIND DIN HELT EGEN VEJ?

PRØV FØR DU VÆLGER

SUNDHED OG OMSORG

DESIGN OG KREATIVITET venskaber små elevhold trygge rammer plads til at være den du er praksislæring dit liv

www.hadstenff.dk

HÅNDVÆRKSFAG

10. klasse erhvervslinjer erhvervspraktik bo på skolen livslæring STU

teenageliv

Efterskolen sætter aftryk på hele familien Et år på efterskole skaber minder for livet og sætter spor hos både barnet og forældrene. Tre familier fortæller om den udvikling, deres efterskolebarn har gennemgået, og hvordan efterskolen har påvirket hele familien.

TEKST Katrine Friisberg, redaktion@efterskolerne.dk FOTO Tor Birk Trads

Familien Elvstrøm • August gik i 10. klasse på Den danske Design- og Håndværksefterskole (DHE) i skoleåret 2020/21 • Mor (Susanne) er dyrlæge Familien tæller også: • Far (Anders) er dyrlæge og skilt fra Susanne • Bonusfar (Jesper) er selvstændig • Tvillingebror (Valdemar) har gået på DHE sammen med August • Storebror (Mads), storesøster (Maja) og lillesøster (Maria) har alle gået på Dejbjerglund Efterskole

28

29

Familien Lysgaard • Sidsel gik i 9. klasse på Hoptrup Efterskole i skoleåret 2019/20 • Far (Mikkel) er kommunikationsmedarbejder Familien tæller også: • Mor (Marlene) er journalist • Lillesøster (Selma) og Lillebror (Sander)

Familien Birkebæk Nielsen • Julie gik i 10. klasse på Bramming Gymnastik- og Idrætsefterskole i 2020/21 • Far (Harry) arbejder med renovation • Mor (Anne-Mette) er social- og sundhedsassistent Familien tæller også: • Storesøster (Emma) har gået på Brejninggaard Efterskole og Efterskolen for Gastronomi, Musik & Design • Storebror (Tobias) har gået på Bramming Gymnastik- og Idrætsefterskole • Lillebror (Benjamin)

EFTERSKOLERNE

teenageliv

3 gode råd fra Susanne og August 1. Bliv ikke bekymret, hvis du ikke hører fra dit barn. Det betyder, at han eller hun elsker at være på efterskolen og hele tiden laver noget sjovt eller spændende 2. Hvis du er skilt fra dit barns anden forælder, skal I tale om, at I ikke skal have forvent­ ninger til, hvor meget barnet kommer hjem i weekenderne, eller om barnet ser begge forældre lige meget 3. Send små pakker til dit barn. Det skaber glæde, og de synes, det er megahyggeligt.

Det kan f.eks. være snolder og en ny tandbørste

August har fået en helt særlig ballast 30

31

På efterskolen udviklede August sig både fagligt og socialt. Han har fået en selvsikkerhed, der gør, at han nu hviler i sig selv, nemmere kan snakke med andre mennesker og husker at mærke efter og sige fra.

Susanne Hvilke forventninger havde du til August’ efterskoleår?

August Hvorfor ville du gerne på efterskole?

“Hele min familie har været på efterskole, så der var lagt op til, at min tvillingebror og jeg også skulle på efter­skole. Vi havde kun hørt gode ting om at gå på efter­skole, så vi tænkte, at vi også gerne ville prøve at gennemgå den udvikling.”

Hvad har du fået ud af dit efterskoleår?

“Jeg ønskede, at det skulle blive et år med kammeratskaber, social udvikling og en masse oplevelser, som vi ikke selv ville kunne give ham og hans tvillingebror, Valdemar. Vi valgte en bred, almen efterskole, hvor der var mulighed for at snuse til alt muligt, så de kunne finde ud af, hvor meget verden har at byde på.”

“Jeg har fået nogle rigtig gode venner, som jeg ikke bare kommer til at miste efter nogle år. Jeg har udviklet mig meget både fagligt inden for en masse forskellige fag, men også socialt. Før var jeg meget stille og lidt nørdet, så jeg har udviklet mig i forhold til, hvor min sociale grænse går. Nu kan jeg f.eks. nemmere snakke med folk, jeg ikke kender.”

Hvilke oplevelser har gjort størst indtryk på dig?

Hvordan har forholdet til dine forældre ændret sig?

“Vores år bar jo præg af, at vi ikke måtte komme på skolen på grund af coronarestriktioner. Det var mega­frustrerende.

Men da eleverne var sendt hjem, arrangerede skolen en fællesspisning, hvor de pakkede kasser med mad, opskrifter og hyggehilsner – ikke bare til eleverne, men også til familierne. De kørte rundt til alle 180 elever i hele Danmark og afleverede dem. Eleverne mødtes online og lavede mad, og vi havde efterfølgende fællesspisning hver for sig. Begge drenge har stadig den lille hilsen, hvor der står, at deres lærere savnede dem, hængende over deres skrivebord som det eneste på væggen. Oplevelsen fik drengene til at føle, at de stadig var en del af noget, selvom de var sendt hjem i to måneder. Det var bare megafedt gjort. Det gjorde et stort indtryk.”

“Kun til den positive side. De har selvfølgelig savnet os, så det har boostet vores forhold i de få weekender, vi var hjemme fra efterskolen. Efter efterskolen har jeg kunnet sørge mere for mig selv og forstå de voksnes beslutninger, og hvorfor de voksne gør, som de gør.”

Hvad har været det bedste ved efterskolen?

“At komme væk fra hverdagen. Jeg var mere fri, jeg var altid sammen med mine klassekammerater, og der var altid nogle, jeg kunne snakke med. Jeg havde nogle fantastiske weekender på efterskolen, som jeg aldrig vil glemme. Jeg synes, jeg har oplevet så meget på det år.

Selv om vi blev begrænset en del på grund af corona, synes jeg stadig, jeg har haft nogle fantastiske stunder med nogle mennesker, som jeg aldrig vil glemme.”

Hvordan kan du mærke, at August har udviklet sig?

“Begge drenge har udviklet sig helt vildt. Den modenhed, den måde de hviler i sig selv på og den ballast, de har fået, kan man på ingen måde selv hjælpe dem til at få. Det er så imponerende, hvad det katalyserer at komme af sted på efterskole. Jeg kan mærke det i alt. De er mere groundede og hviler i sig selv. De er bevidste om, hvad de godt kan lide. Og de kan finde ud af at mærke efter og få sagt fra på en respektfuld måde.”

EFTERSKOLERNE

teenageliv

Efterskolen skulle være et år, hvor Julie kunne spille al den fodbold, hun ville, og gå i prøvefri 10. klasse, så hun slap for at blive målt og vejet. Men efterskolen endte også med at give Julie et fagligt løft og lysten til en HF.

gå i gang med HF på trods af, at hun har været skoletræt.

Før var hun ikke sikker på, hun kunne, men nu har hun fået mod på det. Det, synes jeg, er megasejt. Ingen af os har en gymnasial uddannelse, så at ens børn får det, er da et mål i livet. Vi blev også bekræftet i, at hun kunne stå på egne ben og tage fornuftige valg.”

Anne-Mette og Harry Hvilke forventninger havde I til Julies efterskoleår?

Julie Hvorfor ville du gerne på efterskole?

ANNE-METTE: “Vi bor på landet, hvor man skal køre til alt, så vi ville give hende et år, hvor hun bare kunne gå ud på fodboldbanen uden at spekulere på, om hun kunne blive kørt eller ej. Vi er også store fans af eksamensfri 10. klasse, så hun kunne lægge eksamener på hylden og slippe for at blive målt og vejet. Jeg synes, det er mega­ fedt at kunne give hende det år, hvor hun kunne få lov til at være ung.”

HARRY: “Jeg har ikke haft den chance for at komme på efterskole, så den ville jeg gerne give hende.”

“Min storebror har snakket om det fællesskab, der var på hans efterskole, og så ville jeg gerne prøve noget nyt.”

Hvad har du fået ud af dit efterskoleår?

“Jeg er blevet lidt mere moden. På efterskolen kunne jeg ikke gå væk, hvis der var noget, der ikke var så fedt.

Jeg har lært at sige fra, og det vidste jeg ikke helt, at jeg kunne, inden jeg kom på efterskole. Jeg tror også, mine holdninger er kommet mere på plads. Jeg har fundet mig selv.”

Hvilke oplevelser har gjort størst indtryk på jer?

Hvilke oplevelser har gjort størst indtryk på dig?

HARRY: “Deres fodboldhold klarede sig ret godt det år, så vi har været ude og se hende spille fodbold både det ene og det andet sted. Det var godt at se.”

ANNE-METTE: “Det var en stor oplevelse at komme ned og se deres første gymnastikopvisning og se, at de på trods af coronahjemsendelsen havde bevaret fællesskabet omkring det. Julie havde lagt gymnastik på hylden for nogle år siden, men hun blev alligevel vild med gymnastik. Men den største oplevelse har været at se Julies udvikling.”

“I slutningen af skoleåret, da vi vandt Jyske Mesterskab i fodbold, valgte hele skolen at tage op og se os i Give.

Jeg syntes, det var ret fedt, at alle bakkede op om det og støttede os. Og gymnastikopvisningerne var noget helt specielt med en unik stemning, når vi kom en hel efterskoleflok for at lave opvisning.”

Hvad har været det bedste ved efterskolen?

Hvordan kan I mærke, at Julie har udviklet sig?

“Det bedste er nok de venner, jeg har fået. Og så har jeg udviklet mig som fodboldspiller. Når man går op og ned ad hinanden hele tiden, kender man hinanden mere personligt, end man gør på et almindeligt fodboldhold, og man har et specielt bånd på fodboldbanen. Det har gjort, at jeg er blevet mere modig, og jeg er nu begyndt i en ny klub.”

ANNE-METTE: “Rent fagligt flyttede hun sig rigtig flot, uden at vi egentlig så det dengang. Julie har en fobi for engelsk, og det har hun haft lige siden 4. klasse. På efterskolen havde de noget, de kaldte fokus-engelsk, hvor de var sammen med nogle på samme niveau. Hun havde en lærer, som turde skubbe lidt ekstra til hende, og som hun var tryg ved. Det fik hun megameget ud af.

Samtidig tror jeg, det har gjort, at hun efterfølgende turde

32

33

3 gode råd fra Harry, Anne-Mette og Julie 1. Giv slip og giv plads, så dit barn kan falde til et nyt sted. Aftal med dit barn, hvordan I skal have kontakt, så du ikke ringer eller skriver hele tiden, men så dit barn også ved, at du er der 2. I stedet for at ringe til dit barn, når du savner, kan du snakke med de andre i familien om det.

Det kan også hjælpe barnets søskende 3. Tag fat i kontaktlæreren, hvis du mærker, at dit barn ikke trives. Julies storesøster havde det svært, da hun var på efterskole, og vi ville ønske, at vi havde taget fat i kontaktlæreren tidligere

Julie fik mod på en ungdomsuddannelse EFTERSKOLERNE

teenageliv

3 gode råd fra Mikkel og Sidsel 1. Dit barn må ikke komme hjem for ofte. Selvom det kan være svært for forældrene at give slip, vil det ødelægge meget af efterskolestemningen, hvis dit barn kommer hjem hver weekend 2. Pas på med at ringe til dit barn i begyndelsen.

Det handler om at kappe navlestrengen 3. Når der er gået lidt tid, skal du invitere nogle af de nye kammerater hjem på weekend. Det er både dejligt at lære de nye venner at kende, og det er rart for dit barn at vide, at de nye venner er velkomne hos jer

Sidsel har bevist, at hun kan klare sig selv Efterskolen gjorde Sidsel mere selvstændig og var med til at ‘kappe navlestrengen’ til forældrene.

Det er en sund udvikling, mener hendes far, som dog synes, at det er lige tidligt nok, når Sidsel snakker om at flytte hjemmefra.

34

35

Mikkel Hvilke forventninger havde du til Sidsels efterskoleår?

Sidsel Hvorfor ville du gerne på efterskole?

“Jeg håbede, at hun ville få et år fyldt med supergode oplevelser og forhåbentlig nogle venner for livet.”

“Min venindes storebror skulle på efterskole, da jeg gik i 2. klasse, og jeg tænkte bare, at det lød som det fedeste. Efterfølgende kunne jeg bare mærke, at det var et stort behov at komme af sted, se noget nyt og komme væk fra min folkeskole og dem, jeg havde tilbragt ti år sammen med.”

Hvilke oplevelser har gjort størst indtryk på dig?

“Der var jo en kedelig oplevelse, som især gjorde indtryk, og det var hele corona-nedlukningen, og at de blev sendt hjem. Det tog hårdt på hende. Af positive oplevelser var det helt klart deres musical, som var sindssygt godt lavet og meget professionel. Jeg var meget imponeret over, hvor hurtigt og flot de havde fået den sat sammen. Og ‘store-tudedag’. Det var mig, der var nede at hente hende, og det gjorde selvfølgelig dybt indtryk på mig at se både elever og lærere være grædefærdige over at skulle sige farvel. Det var ekstra specielt, fordi de ikke måtte kramme hinanden og skulle holde corona-­ afstand. De var inddelt i familiegrupper, som gerne måtte kramme, men de kunne ikke kramme de andre elever og lærerne. Så kunne de stå der på to meters afstand og kigge hinanden i øjnene, mens tårerne trillede.”

Hvordan kan du mærke, at Sidsel har udviklet sig?

“Jeg kan mærke, at hun er blevet mere selvstændig. Hun er i løbet af i år begyndt at snakke om, at når hun bliver 18 til sommer, er hun klar til at flytte hjemmefra. Det tror jeg også, hun ville kunne klare. Men jeg har til gengæld også sagt, at det kan hun få lov til, når hun har gjort gymnasiet færdigt. Så må hun gøre lige, hvad hun har lyst til. Jeg kan mærke på hende, at hun trækker sig lidt fra os. Selvom man godt kan have et tæt forhold, skal man også prøve at bryde båndene for at blive fri. Hendes egen opfattelse er, at hun ikke har helt så meget brug for os, som hun havde før. Som forældre kan vi se, at det har hun stadigvæk, selvom hun ikke helt vil stå ved det. Jeg synes, det er helt fint, at hun prøver at gøre sig lidt fri. Det skal man jo, og det er en sund og naturlig udvikling.”

Hvad har du fået ud af dit efterskoleår?

“Selvom det var fantastisk og megafedt at gå på efterskole, var det samtidig også hårdt, fordi det var krævende.

Så jeg lærte, at det nok skal blive godt igen på et tidspunkt. Og jeg har bevist over for mig selv, at jeg godt kan klare mig selv.”

Hvordan har forholdet til dine forældre ændret sig?

“Jeg tror, jeg trak mig ret meget især i corona-tiden, fordi jeg ikke følte, at de kunne forstå mig. Det var en sindssygt syret situation. Vi er kommet lidt på afstand af hinanden, hvilket, jeg tror, er meget godt. Vi kan nu se hinanden som de mennesker, vi er, i stedet for bare de roller, vi har i vores familie.”

Hvad har været det bedste ved efterskolen?

“Det bedste var den dannelse jeg fik. Det mærker jeg i min selvstændighed. Mit behov for anerkendelse udadtil er blevet minimeret vildt meget. Nu tør jeg sige: Jeg kan sgu godt.”

EFTERSKOLERNE

Gratis kursus

Kriseparat Ung Giv jeres elever et samfundsrelevant kursus, hvor de får indsigt i, hvordan og hvorfor de er en vigtig del af det samlede beredskab i Danmark.

Eleverne lærer, hvad det vil sige at være • Kriseparat • Handleparat • Dialogparat når krisen rammer, og når redningsberedskabet skal prioritere ressourcerne.

Få besøg i jeres klasse

Tænk som det professionelle beredskab

Eleverne lærer at udarbejde deres egen kriseplan.

På kurset arbejder eleverne problem- og

Dygtige undervisere fra Beredskabsforbundet underviser i emner som f.eks.

•

løsningsorienteret efter samme metode som det professionelle beredskab.

Nedbrud af kritisk infrastruktur (forsyningssvigt af el, vand, varme etc.)

•

Ekstremt vejr

•

Brand

•

Cyberhændelser

Vi kommer, når det passer jer – også weekend og aften.

Kurset er gratis og varer 2 timer.

Se mere på www.borgerberedskabet.dk Der indgår små øvelser.

Ring eller skriv Så hjælper vi jer i mål.

3524 0000

Efter kurset er der opgaver, der kan arbejdes videre med.

Efterskolebånd

Et år på efterskole skaber bånd for livet Efterskolen kan trække tråde langt ud i fremtiden. Tidligere elever, der har gået på efterskole fra 1978 til 2019, fortæller om de bånd, der blev skabt dengang.

TEKST Anna Rossman Thejsen og Louise Wethke Buch, lb@efterskolerne.dk ILLUSTRATION e-Types, Freepik

38

3 år efter ligger de stadig i bunke Få dage efter skolestart lå de og så film om aftenen på hinandens værelser eller hyggesnakkede udenfor i græsset. Astrid, Rigmor, Alma, Lærke, Signe, Mathilde, Safina og Liv fandt hurtigt sammen i en venindegruppe på Flakkebjerg Efterskole i 2019, som stadig er lige så fasttømret i dag som dengang. Den første weekend, de var hjemme fra efterskolen, besøgte de hinanden, og efterskolelivet fortsatte de fleste hjemmeweekender i København, hvor de alle sammen bor. Veninderne har både grint og grædt sammen på efterskolen, og det har skabt et helt særligt bånd imellem dem. I dag ringer de som det første til hinanden, når der sker noget stort i deres liv. Selvom de er spredt på forskellige gymnasier, mødes de og drikker kaffe, fester i weekenden eller ligger i bunke og ser film på hinandens værelser – præcis som dengang, de gik på efterskole.

De fand t hurtig ts på efte rskolen ammen i en g ruppe .

FOTO P rivat

39

“Når der sker noget stort, er det dem, jeg har lyst til at dele det med. Sådan tror jeg, vi alle sammen har det med hinanden”

FOTO Trine Bukh

— LÆRKE MARIE VÁCZY KRAGH

Astrid Marie Østergaard Petersen, 19, Rigmor Johanna Jakobsen, 17, Alma Cecilia Prag Schlechter, 19, Lærke Marie Váczy Kragh, 18, Signe Marie Bendsen, 19, Mathilde Krøyer Kissmeyer, 19, og to andre, Safina Coster-Waldau, 18, og Liv Skov Karstad, 17, blev veninder på Flakkebjerg Efterskole i 2019. I dag lever de stadig i en efterskoleboble sammen i København, hvor alle bor.

EFTERSKOLERNE

FOTO Lars Krabbe

Efterskolebånd

17 år efter venter de deres tredje barn Natalie lagde mærke til Karsten den allerførste dag på Tommerup Efterskole i august 2005. Han var andet­ årselev og sad der med sit lange, flotte hår. Natalie blev hurtigt forelsket, men der var mange piger, der var forelsket i Karsten på efterskolen. I november spurgte hun, om de skulle være kærester, men Karsten ville hellere bare være venner. På skituren i februar gik der rygter om, at Karsten var vild med en fra 10. årgang. Natalie kunne ikke holde ud at tænke på, at Karsten skulle være kærester med en anden, så hun tog mod til sig og spurgte ham igen. Det viste sig, at Natalie var hende fra 10. årgang, han var vild med, og de har været kærester lige siden. Natalie og Karsten blev gift i 2013, har fået to børn sammen og venter nu deres tredje barn.

Efter et h alvt år ble v de kæ eftersko rester på len.

FOTO Pri vat

Karsten Dideriksen, 33, og Natalie Sønderskov Bjerrum, 33, blev kærester på Tommerup Efterskole i 2005. I dag er de gift, bor i Vanløse og har børnene Aviaja på seks år, Evald på to år og venter en lillesøster til august.

“Vi blev hurtigt gode venner på efterskolen, og jeg blev lige så hurtigt forelsket i ham” — NATALIE SØNDERSKOV BJERRUM

40

31 år efter er humoren lige så plat Et grineflip over Steen & Stoffer bragte Kristine og Gitte sammen på Viby Efterskole i 1991, hvor de fandt ud af, at de havde samme platte humor. Kælenavnene ‘Stin’ og ‘Gutten’ blev opfundet dengang og hænger stadig ved i dag, når de to veninder mødes. Årene efter efterskolen rejste Gitte til udlandet, hvor de holdt kontakten ved at sende postkort til hinanden, som stadig hænger på væggen hjemme hos Gitte i dag. Gitte flyttede tilbage til Danmark, da de begge var i starten af 30‘erne, og de to veninder fandt hurtigt hinanden igen. Selvom Kristine i dag bor på Fyn, og Gitte bor i Jylland, finder de tid til at mødes mindst hver anden måned til gode snakke, mad og lange gåture. Kristine er musiker, og Gitte er portrætskulptør, og de har flere gange nydt freelancetilværelsen sammen i et sommerhus og fordybet sig i

Deres

fælles

humor

bragte

dem sa

mmen.

FOTO P rivat

41

hver sin kunstform. Når de ikke er sammen, sender de vittigheder til hinanden på sms. Humoren er nemlig lige så plat i dag som dengang på Viby Efterskole i starten af 90‘erne.

“‘Gutten’ er en af dem, jeg kan være allermest mig selv sammen med”

FOTO Tor Birk Trads

— KRISTINE HEEBØLL

Kristine Heebøll, 46, og Gitte Wendelboe Lassen, 47, blev veninder på Viby Efterskole i 1991. I dag er de nærmest som søstre for hinanden og mødes jævnligt, selvom de bor i hver sin ende af landet.

EFTERSKOLERNE

FOTO Maria Tuxen Hedegaard

Efterskolebånd

44 år efter har de fire børnebørn

Kort tid e ft

er skole

start gik

de hånd

FOTO Pri vat

Minna Krogsgård, 60, og Tage Krogsgård, 59, blev kærester få uger efter skolestart på Hardsyssel Efterskole i 1978. I dag er de gift, bor i Svendborg og har to børn og fire børnebørn.

i hånd.

“Tage var høj, slank og bredskuldret og med dun på overlæben.

‘Ham skal jeg bare have fat i ’, udbrød jeg”

Minna sad og holdt øje med de kommende elever til nye elevers dag på Hardsyssel Efterskole i 1977, hvor hun skulle være andetårselev. Alle drengene så små og pjevsede ud, lige indtil Tage dukkede op. Han var høj, slank og bredskuldret og med dun på overlæben. En af de andre andetårselever drønede hurtigt rundt og skrev ‘Minna elsker Tage’ med kridt på alle skolens tavler. Da Tage startede på efterskolen året efter, gik det stærkt. De holdt i hånden første gang på en lang gåtur på introturen til Silkeborgskovene, hvor de skar deres navne ind i et hjerte på et træ. De blev kærester på den tur, og den første tid på efterskolen ænsede de ikke meget andet end hinanden. Da efterskoleåret var omme, skulle forholdet stå sin prøve på distancen, hvor de skiftedes til at tage toget mellem Aulum og Skive. Allerede i 1980 flyttede de sammen i en lille kvistlejlighed i Skive, og i 1984 blev de gift. Siden har de fået to sønner og fire børnebørn.

— MINNA HØJGAARD JENSEN

42

“Nu går ‘22‘eren’ i køkkenet,” råber de andre drenge, når Christian og Anders laver brunede kartofler til den årlige julefrokost og skændes som et gammelt ægtepar. De to tidligere roommates er opkaldt efter deres værelsesnummer på Elbæk Efterskole, hvor alle seks mødte hinanden tilbage i 2006. I årene efter efterskolen har de været på rejser og skiture sammen, og det var nemt at holde fast i venskabet, fordi alle boede tæt på hinanden. I dag er skiturene byttet ud med barnedåb og bryllupsplaner, og de er hver især rykket i forskellige retninger både på landkortet og i livet. På samme måde har deres venskab udviklet sig, så de i dag er blevet bedre til at involvere sig i hinandens interesser og hjælpe hinanden igennem livets op- og nedture. Det er grunden til, at de stadig finder tid til at holde traditioner som julefrokosten i live, hvor der imellem de dybe samtaler stadig er plads til sjov og ballade, som dengang de hang ud på værelse 22.

Deng

ang v

ar sa

mtale r

ne kn

ap så

seriø

se.

FOT O Pr

16 år efter taler de også om de svære ting

ivat

43

“På efterskolen handlede det mest om sjov og ballade. I dag er vi også gode til at hjælpe hinanden, når tingene er svære”

FOTO Tor Birk Trads

— SØREN KLOSTER SØRENSEN

Søren Kloster Sørensen, 32, Magnus Carstens, 32, Anders Bisgaard Jensen, 32, Christian Bakkegaard, 32, Tim Nelson, 31, og Jeppe Larsen, 31, blev venner på Elbæk Efterskole i 2006. I dag holder de stadig fast i hinanden, selvom de er forskellige steder i livet.

EFTERSKOLERNE

#efterskoleliv

Følg med i efterskolelivet

Efterskolernes Instagram er et vindue til efterskolelivet, hvor elever har takeovers og viser deres hverdag på efterskolen frem.

På Efterskolernes sociale medier kan du følge med i de unges hverdag ude på efterskolerne og læse aktuelle historier fra efterskoleverdenen.

TEKST Louise Wethke Buch, lb@efterskolerne.dk FOTO Privat

Følg med i, hvad der rører sig i efterskole­verdenen, og find nyheder, portrætter og inspirerende efterskolefortællinger på Efterskolernes facebookside.

44

2023

SKITUREN

3.795,-

Fra.

inklusive bus og liftkort Ring 78 72 31 31

www.slopestar.dk

tendens

Angst er en livsnødvendig følelse Angst viser sig ofte i ungdomsårene, hvor man oplever det meste for første gang. Hjerneforsker Peter Lund Madsen slår fast, at angst er ubehagelig, men ikke farlig. Og det er helt normalt.

48

49

Hjertet banker hurtigere, sveden pibler frem, og ånde­drættet bliver hurtigt og overfladisk. Hvis du ser en giftig slange i naturen, bliver amygdala aktiveret, et område på indersiden af hjernens tindingelap, som fortæller kroppen, at der er fare på færde. Men for nogle kan 'slangen' også være et eksamenslokale, større forsamlinger eller at starte på efterskole, hvor man skal lære nye mennesker at kende. For andre opstår de fysiske reaktioner i kroppen, selvom der ikke er nogen fare på færde. Det er alt sammen angst, forklarer hjerneforsker og psykiater Peter Lund Madsen.

“Angst er en kraft, der kommer og opstår langt før vores fornuft. Hjernen har det med at fokusere på det værst tænkelige, fordi det er det, der fanger vores opmærksomhed. Udfordringen med at forstå angst og angstanfald er, at angst kan udspille sig i sindet og i kroppen, og de to ting kan køre uafhængigt af hinanden,” siger han.

Selvom det kan lyde farligt, at man kan støde på ‘giftige slanger’ i sin hverdag, er der én ting, Peter Lund Madsen slår fast: Angst er ikke farlig.

“Angst er en livsnødvendig følelse, og det er en helt normal følelse. Hvis vi ikke har evnen til at blive ­bange, går det galt. Men angst kan føles meget ube­ hageligt, fordi noget uforklarligt tager magten fra os og fører sindet ind i angstens mørke,” siger han.

TEKST Louise Wethke Buch, lb@efterskolerne.dk FOTO Thomas A. ILLUSTRATION e-Types, Freepik

Peter Lund Madsen • Er læge, hjerneforsker, psykiater og radiovært på Hjernekassen på P1 • Er gift med Rinette, som han har to sønner med, hvor den ene har gået på Sejergaardens Musikefterskole • Forfatter til bogen ‘Når børn og unge får angst’

FOTO PR

Angst ses oftere hos unge Angst er indlejret i mange hjernefunktioner og er opstået tidligt i hjernens udviklingshistorie, forklarer Peter Lund Madsen. Derfor er det helt normalt at bekymre sig lidt for meget eller forestille sig de scenarier, der kan ende galt. Men for nogle kan angsten være så hæmmende, at den begrænser ens hverdag. Det ser man oftere hos unge, især fordi det er i ungdomsårene, at man oplever mange ting for allerførste gang.

“Alle følelser er generelt kraftigere hos unge, fordi de har mindre erfaring med at styre og forholde sig til deres følelser. De mangler den selvtillid, man får som voksen, hvor man ved, at ‘det har jeg jo klaret før’. Derfor er det meget hyppigt, at unge kan opleve voldsom angst i en periode. Og selvom det kan være ubehageligt, er det ikke nødvendigvis et tegn på, at der er noget alvorligt galt,” siger han.

At følelser er kraftigere hos unge har ikke ændret sig over tid, mener Peter Lund Madsen. Men unge har i dag en større frihed, end tidligere generationer har haft, som kan skabe flere bekymringer.

“Mine forældre skulle bare finde en lejlighed, få nogle børn og opføre sig ordentligt i deres ægteskab.

EFTERSKOLERNE

tendens

I dag får mine børn at vide: ‘Du skal bare være lykkelig og få et godt liv!’ Men hvordan fanden får man lige det?

Det er fuldstændig urimelige kriterier, for hvis man får dårlige karakterer eller føler sig ensom, betyder det så, at man har fejlet? Den frihed, de unge har i dag, er fantastisk, men den kan på mange måder også være en byrde,” siger han.

I teenagealderen begynder unge at finde ud af, at de snart skal til at klare sig selv, og det kan vække uro og bekymringer hos mange. Fra 12-årsalderen bliver den del af hjernen, der udvikler identitetsdannelse, aktiv, og hjernen bliver færdigudviklet i midten af 20‘erne, forklarer Peter Lund Madsen. Derfor er det ofte i efterskole­ alderen, at uro og angst kan opstå.

“Vi mennesker har fået en hjerne, der gør os i stand til at se, hvor indviklet tilværelsen i virkeligheden er. Hvor man før har været vant til at være søn eller datter af nogen, skal man pludselig til at finde ud af: ‘Hvem er jeg?’” siger han.

le om det, der er svært. Derfor er det vigtigt at give unge rammerne for at kunne tale åbent om angst, så det ikke bliver pinligt eller skamfuldt, mener Peter Lund Madsen.

“Jeg tror, vi nogle gange glemmer at fortælle børn og unge, at livet er svært i perioder, og at det er et grundvilkår i tilværelsen,” siger han.

Vigtigt at tale åbent om angst Som hovedregel går angst over eller bliver bedre med tiden, forklarer Peter Lund Madsen. Der, hvor angst kan blive bekymrende, er, hvis unge holder det for sig selv.

Særligt efterskoler kan give unge den selvstændighed og skabe en åbenhed, som kan hjælpe dem, der er plaget af angst og angstanfald, mener Peter Lund Madsen.

“Et efterskoleår kan være rigtig godt for unge med angst, for det kan være kimen til selvtillid og troen på, at man kan klare sig selv. Det er vigtigt med de fællesskaber, der giver unge en eksistentiel følelse af at høre til, og der er efterskoler helt centrale," siger han.

Statistikker viser et billede af, at næsten dobbelt så mange piger som drenge har angst i børne- og ungdoms­årene. Peter Lund Madsen mener dog, at angst kan forekomme lige så hyppigt hos drenge, men at det for mange drenge kan være mere udfordrende at fortæl-

Peter Lund Madsens vigtigste råd: “Rigtig meget angst kan gå væk, hvis man fortæller andre om det. Det vigtigste er at signalere, at dit barn kan komme til dig, hvis han eller hun har det skidt.”

50

51

DGI træner- og lederuddannelser til efterskoleelever Skal dine elever være fremtidens trænere og ledere indenfor idræt, foreningsliv og events?

Giv dine elever en unik mulighed for at uddanne sig til træner-, leder- eller eventspire i skoletiden og klæd dem på med en masse viden og redskaber, de kan bruge i fremtiden – i skolen, i fritiden, i foreningen eller på job.

Giv dine elever en unik mulighed for at uddanne sig til træner-, leder- eller eventspire på tværs af idrætter i skoletiden og klæd dem på med en masse viden og redskaber, de kan bruge i fremtiden – i skolen, i fritiden, foreningen, eller på job.

Vælg mellem:  Trænerspire & Igangsætter  Eventspire & Idrætsinnovatør  Lederspire & FællesSkaber Vi skræddersyr undervisningsforløb, der passer til netop jeres efterskole, elever og planlægning - eller måske til den næste temauge?

Find kontaktoplysninger på din lokale DGI Landsdelskonsulent på dgi.dk/ungeifront

Læs mere på dgi.dk/ungeifront EFTERSKOLERNE

3 udvalgte

anbefalinger til at blive klogere på efterskolelivet Hvad foregår der egentlig inde bag efterskolens tykke mure? To bøger og en tv-serie lukker dig ind i den verden, dit barn bliver en del af det næste år.

TEKST Tina Ginnerup Jespersen, redaktion@efterskolerne.dk ILLUSTRATION e-Types/Freepik

2. Få indblik i unges identitetsdannelse

Jesper Wung-Sung skriver sig direkte ind i tankerne på en 16-årig efterskoledreng, der har en klar forventning om, hvad et efterskoleår og tiden efter skal indeholde.

Men som i mange andre af livets forhold kommer det ikke til at foregå helt som Jonathan, bogens hovedperson, havde forestillet sig. Romanen er en klassisk ungdomsroman med forelskelse, konflikter og sårede følelser, men Wung-Sung beskriver også de aftryk, et efterskoleår uundgåeligt sætter.

I ethvert ungt menneske ligger drømmen om at lykkes.

Det er et af hovedbudskaberne i en debatbog, hvor du får indblik i et efterskoleliv, hvor eleverne konstant er i gang med karakter- og identitetsdannelse, og du får eksempler på, hvordan og hvorfor efterskolen bidrager til at udvikle livsduelighed. Gennem praksiseksempler forklarer to tidligere efterskoleforstandere, hvordan regel­brud er muligheder for at skabe refleksion, empati, tillid og forståelse.

‘Det år sjæle slår smut’, Jesper Wung-Sung, Gyldendal, 2022

‘Alle unge vil gerne lykkes – refleksioner over unges dannelse og efter­skoleliv’, Jan Dufke og Jesper Oehlenschläger, Forlaget Boedal, 2018 FOTO PR

FOTO PR

1. Se efterskolen gennem en 16-årigs øjne

52

3. Vær fluen på væggen i et efter­skoleliv I en tv-serie følger du Christian, der skal starte på efterskole en varm dag i august. Du er med fra det første, lidt akavede møde med roomies til et meget virkelighedstro sidste afsnit med tårer, kram og Christians refleksioner over, hvad efterskolen og fællesskabet har givet ham.

FOTO Simon Dixgaard

‘Christian på efterskole’ af Ulla Søe, DR Ultra, 2021

HVORDAN GØR DU LÆRING LEVENDE? Brug teater i undervisningen – eller få teater ud at spille på efterskolen Teater kan bidrage med nye perspektiver og skabe dannelsesrum - og det kan vække pensum til live ved at: Aktualisere Nuancere Involvere

Nysgerrig?

Med den nye refusionsordning kan I få op til 50%, når I bestiller teaterforestillinger til skolen.

Læs mere på teatercentrum.dk eller ring på 35 30 44 00

TINA GINNERUP JESPERSEN er efterskolelærer og afdelingsleder på Flakkebjerg Efterskole. På denne side udvælger hun bøger og film om efterskolelivet, som kan være interessante for forældre at dykke ned i.

FOTO Signe Find Larsen

eftertryk

FIRE TIDLIGERE ELEVER FORTÆLLER, HVORDAN DERES EFTERSKOLEÅR HAR PRÆGET DEM:

Efterskolen har givet mig …

Før var Mathilde Clausen Lønne angst for at møde nye mennesker, men i dag møder hun dem med selvsikkerhed.

På efterskolen lærte hun at gemme facaden væk og være sig selv.

TEKST Louise Wethke Buch lb@efterskolerne.dk FOTO Tor Birk Trads og Trine Bukh

“Jeg har altid været virkelig angst for at snakke med nye mennesker, fordi jeg var bange for, hvad de tænkte om mig. På efterskolen var der bare en helt speciel energi, hvor jeg overvandt min frygt og lærte at tro på, at jeg er god nok, som jeg er. Jeg blev overrasket over, hvor nemt det var at starte på HF bagefter, og nu er jeg overhovedet ikke bange for at møde nye mennesker længere.

Efterskolen har givet mig mere selvsikkerhed og lært mig, at hvis bare jeg er mig selv, skal det hele nok gå.

Jeg har fået nogle helt vildt gode venskaber fra efterskolen, som er oprigtige og ægte. Efterskolen var et safe space, hvor vi var trygge ved hinanden, fordi vi var sammen i en lille boble. Vi snakkede sammen alle timer af døgnet, delte vores problemer og støttede hinanden. På efterskolen kunne man ikke lade som om, for man kunne ikke holde til at have en facade oppe hele tiden. Man så også alle de andre uden filter, og det satte ens eget liv i perspektiv.

Det har hjulpet mig til at blive bedre til at fortælle andre, hvordan jeg har det, og hvor mine grænser går.

Jeg har boet i det samme område hele mit liv, men på efterskolen kom folk fra alle steder i landet. Det lærte mig at acceptere, at folk er forskellige, og at det er okay at være anderledes. Det var ligesom at være på en rejse, hvor man møder en stor mangfoldighed. Det har gjort, at jeg nu er meget mere åben over for nye mennesker og ikke dømmer dem for hurtigt.”

“Efterskolen har lært mig, at hvis bare jeg er mig selv, skal det hele nok gå”

Mathilde Clausen Lønne, 18 år Gik i 10. klasse på Skanderup Efterskole i 2020/21.

Går nu på andet år på HF.

54

55

Mathildes bedste råd: “Stol på efterskolen, for de har virkelig styr på deres shit! Du skal ikke være bekymret for, hvordan dit barn har det, for efterskolen ved godt, hvordan de skal håndtere forskellige situationer.”

… troen på, at jeg er god nok EFTERSKOLERNE

eftertryk

Når Lucas Ruder Leerskov ser tilbage på sit efterskole­ ophold, er der især én periode, der gjorde særligt indtryk på ham, hvor han lærte, at alt kan blive godt igen.

“Inden jeg startede på efterskole, sagde folk, at det ville blive det bedste år i mit liv. Fedt, tænkte jeg og besluttede mig for at dokumentere alt, så jeg bedre ville kunne huske året bagefter. Jeg begyndte at skrive måneds­ breve på efterskolen, som jeg delte i en facebookgruppe sammen med billeder og videoer, så familie og venner kunne læse med. De er fede at have, for nu kan jeg med ro i sindet se tilbage og sige, at det har været det bedste år i mit liv.

Når jeg læser brevene igen, er det helt klart mit månedsbrev fra november, som gør størst indtryk på mig. Jeg husker tydeligt den måned. Den var så vild!

Det var blevet vinter og mørkt udenfor, og det var faktisk ubehageligt at være på skolen, fordi stemningen var hamrende dårlig. Nogle elever, som jeg snakkede rigtig godt med, sagde, at de ville stoppe på efterskolen. En dag kaldte lærerne os alle sammen over i musiklokalet til en snak. En af lærerne sagde: ‘Den største fejl, man kan begå som voksen, er at tro, at man ved alt. Vi lærere tager også fejl, og det er menneskeligt at fejle.’

Dér lyttede alle bare efter. Fra den dag vendte stemningen, og det endte med at blive den bedste måned på hele året. Vi lavede alle mulige aktiviteter, og der var ingen, der stoppede på efterskolen alligevel.

Vi byttede værelser, spillede bordfodbold om aftenen, arrangerede aktiviteter som ‘Robinson Ekspeditionen’, og lærerne tog sig god tid til at snakke med os på værelserne, da de skulle sige godnat. De gode aftener på efterskolen er nogle, man aldrig får igen.

Jeg har tænkt meget over lærerens budskab senere hen. Nu går jeg på kokkeskolen og står i køkkenet næsten hver dag. Det er ikke hver dag, jeg gør alting rigtigt, men så lærer jeg af mine fejl og prøver igen.

Efter efterskolen er jeg generelt blevet bedre til at møde andre mennesker med et smil. Jeg er normalt meget udadvendt, og da jeg skulle starte på efterskole, troede jeg, at man bare ville få 100 venner uden at gøre noget for det. Men på efterskolen fandt jeg ud af, at man

virkelig skulle give noget af sig selv, før man fik noget tilbage af andre. Jeg blev bedre til at starte samtaler og fortælle lidt mere om mig selv. Det gjorde, at jeg fik nogle rigtig gode venner, og at jeg nu har venskaber, som kommer til at holde i lang tid. Alle mine efterskolevenner har set mig græde, vi har grint sammen og haft så mange oplevelser sammen, så vi kender hinanden sindssygt godt.

På efterskolen blev jeg også meget pligt­ opfyldende. Hvis ikke værelset var gjort rent om tirs­ dagen, inden man skulle spise morgenmad, kom man ikke til morgenmad. Og sådan var det bare. Det har jeg taget med mig på kokkeskolen. Hvis en lærer siger­ ­noget til mig, stiller jeg ikke længere spørgsmålstegn ved det. Jeg gør bare, hvad der bliver sagt.”

“Fra den dag vendte stemningen, og det endte med at blive den bedste måned på hele året”

Lucas Ruder Leerskov, 18 år Gik i 10. klasse på Idrætsefterskolen Ubby i 2020/21.

Går nu på andet år på kokkeuddannelsen.

56

57

Lucas’ bedste råd: “Jo mindre I hører fra os, jo bedre.

Sådan var det i hvert fald for mig. Hvis jeg ikke ringede hjem, havde jeg det rigtig godt, og hvis jeg ringede hjem hver dag, var der et eller andet galt.”

… modet til at fejle og prøve igen

eftertryk

Zainab Qureshi, 20 år Gik i 10. klasse på Midtsjællands Efterskole i 2018/19.

Holder nu sabbatår efter gymnasiet.

… værktøjer til at klare gymnasiet 58

59

Zainab Qureshi havde aldrig følt, at lærerne var på hendes side, før hun kom på efterskole. Forholdet til lærerne gjorde, at hun mødte op til timerne og lærte at tage ansvar for sig selv.

“Jeg havde ikke det bedste år i 9. klasse i folkeskolen.

Jeg var ikke uddannelsesparat, fordi jeg havde for meget fravær, og jeg havde heller ikke styr på, hvad jeg ville med mit liv. Det, synes jeg var flovt, og jeg havde ikke nogen at snakke med det om. Min UU-vejleder tog fat i mig og spurgte, om det ikke var noget for mig at gå i 10. klasse på efterskole. Det var det slet ikke! Ingen i min familie havde gået på efterskole, og jeg troede, det var spild af tid at gå i 10. klasse. Min UU-vejleder fik mig lokket med ud at besøge en efterskole, og jeg følte mig hjemme lige fra starten.

Da jeg startede på efterskole, fandt jeg ud af, at efterskolelærere ud over at være undervisere også er ens venner og nogle voksne, som skaber trygge rammer og passer på os. Jeg havde aldrig før følt, at jeg kunne få et tæt forhold til nogle lærere og fortælle dem, når jeg følte mig usikker eller havde problemer. Det har været vigtigt for mig at opleve, at nogle voksne var på mit hold, heppede på mig og ønskede, at jeg klarede det godt. På efterskolen lærte jeg også mig selv bedre at kende og besluttede mig for at tage på gymnasiet bagefter. Jeg fandt ud af, at jeg gerne ville på gymnasiet, og at jeg ikke bare gjorde det, fordi andre forventede det af mig.

Før efterskolen var jeg mere tilbageholdende og sammenlignede mig meget med andre, så på efterskolen kom jeg virkelig ud af min comfortzone. Pludselig turde jeg stå i nattøj med uglet hår og uden makeup og sige til mine efterskolevenner: ‘Jeg har det svært lige nu!’ Det har givet mig en selvsikkerhed, og det føles, som om jeg kan klare alt nu. Efterskolen har givet mig nogle sociale kompetencer, så jeg nu er mere udadvendt og tør starte en samtale. Mange af de værktøjer og erfaringer, jeg fik på efterskolen, har virkelig hjulpet mig på gymnasiet.

Det er sygt, at efterskolen skulle lære mig sådan nogle småting som punktlighed og at rydde op efter mig selv. På efterskolen var jeg en del af et fællesskab, hvor vi ikke bare skulle lave skoleopgaver sammen, men vi skulle gøre rent sammen, lave mad sammen og være fælles om at spise og rydde op. Jeg kunne ikke bare blive hjemme fra skole, for så kom lærerne ind på mit værelse og fik mig med til morgenmad. Hvis jeg ikke vaskede mit eget tøj, var der bare ikke flere rene trøjer at tage på. Det er min mor især glad for, at jeg har lært nu. Jeg er generelt blevet mere selvstændig og har lært at tage ansvar for mig selv. Det er en fed følelse. Jeg ved ikke, om det lyder megadramatisk, men jeg føler ikke kun, efterskolen har klædt mig på til gymnasiet – jeg føler, jeg er blevet klædt på til livet.”

“Det har været vigtigt for mig at opleve, at nogle voksne var på mit hold, heppede på mig og ønskede, at jeg klarede det godt”

Zainabs bedste råd: “Husk, at du ikke giver slip på dit barn, men du giver dit barn lov til at tage styringen selv. Det er den bedste oplevelse at få lov til at fejle og lære af sine fejl uden hjælp fra mor eller far. Du sender et barn afsted på efterskole, men får en ung voksen hjem igen.”

EFTERSKOLERNE

eftertryk

På efterskolen lærte Nikolaj Lehmann, at livet ikke kun handler om at være effektiv. Det handler også om at udvikle sig som menneske og mærke et fællesskab med nogle, der er forskellige fra en selv.

“I 9. klasse havde jeg en forestilling om, at man skulle blive voksen hurtigst muligt. Det var min plan at tage direkte på gymnasiet, men det er jeg dælme glad for, at jeg ikke gjorde. Da jeg besluttede mig for at tage på efterskole i 10. klasse, lærte jeg, at man ikke skal skynde sig igennem livet. På efterskolen udvikler man sig som menneske, og det er for mig vigtigere end at være effektiv og komme hurtigt videre på gymnasiet. Livet handler ikke kun om karriere og penge. Det handler også om at komme ud af sin comfortzone ved f.eks. at mærke fællesskabet til en gymnastikopvisning, selvom man er fodbolddreng.

Nu er det en fordel for mig i gymnasiet, at jeg har gået på efterskole, fordi jeg har fået så meget erfaring med mig.

Jeg syntes egentlig, at jeg var ret moden og havde godt styr på mine værdier, inden jeg startede på efterskole, men på efterskolen bliver man virkelig testet på sin rummelighed. Jeg havde en roomie og rigtig god kammerat, som både havde krudt i røven og ikke kunne komme ud af sengen om morgenen.

Jeg måtte tit holde ham i ørerne, men jeg kunne heller ikke blive sur hele tiden, bare fordi jeg selv kunne komme op om morgenen. Man følte en form for ansvar for hinanden, fik en forståelse for hinanden og en større rummelighed. Det kan man ikke lære at få nogle andre steder på samme måde. Jeg kan også mærke, at jeg har fået mere tålmodighed med min egen familie, efter jeg er kommet hjem fra efterskolen Efterskolen bliver en livslang reference, og jeg vil altid føle mig knyttet til et fællesskab. Det er lige før, tiden efter efterskolen er endnu bedre, fordi man har minderne og har fået en masse venner. Jeg ville ønske, jeg ikke kom med den kliché, at venskaberne er det bedste, jeg har taget med mig fra efterskolen. Men det er bare nogle helt specielle relationer, man skaber, for man får et broderligt forhold til sine kammerater, når man har været sammen hele tiden i et helt år. Mine efterskolevenner er mine bedste venner i dag, og det bliver de ved med at være resten af livet. Det er selvfølgelig svært at sige som 19-årig knejt, men når venskaber kan holde i tre år, kan de

også vare ved meget længere. Det har lært mig, at det er vigtigt at prioritere nogle gode mennesker, som man gerne vil have omkring sig. Sådan har jeg det med dem fra efterskolen.

Det er også fedt at føle sig forbundet til hele Danmark i dag, fordi jeg har venner fra så mange steder i landet. Det, tror jeg helt sikkert, kommer til at gavne mig på langt sigt, når jeg skal studere eller have et arbejde.

Jeg tror grundlæggende, at man får en bredere horisont, når man har været så tæt på mange forskellige mennesker på mere end bare go‘daw-plan.”

“Efterskolen bliver en livslang reference, og jeg vil altid føle mig knyttet til et fællesskab”

Nikolajs bedste råd: “Efterskolen skaber rammerne, men det er ens egen indsats, der afgør, hvor godt et efterskoleår man får. Du hjælper bedst dit barn ved at opfordre til at have en positiv indstilling.”

60

61

Nikolaj Lehmann, 19 år Gik i 10. klasse på Flemming Efterskole i 2019/20.

Går nu i 3.g på gymnasiet.

… venner for livet og større rummelighed EFTERSKOLERNE

guide

trin – til et godt samarbejde med skolen Du kan ikke følge med i dit barns skoleliv på helt samme måde, som før dit barn kom på efterskole. Du er dog stadig en vigtig medspiller. Trivselslærer på Halstedhus Efterskole Lene Sonnenborg Christiansen og kontaktlærer på Osted Efterskole Troels Mynster guider dig til et godt samarbejde med skolen.

TEKST Karen Greve, redaktion@efterskolerne.dk ILLUSTRATION e-Types, Freepik

62

63

Det kan du gøre 1. Stol på din beslutning (og på skolen) Det er en stor omvæltning at sende et barn på efterskole. Nogle forældre bliver overraskede over, hvor stærkt det kan føles. Din opgave er at få ro i maven, huske på hvorfor I valgte netop denne skole og vide, at intet nyt er godt nyt. Skolens voksne skal nok sørge for dit barn. Når det er sagt, er det stadig dig, der kender dit barn bedst, og hvis du er bekymret, fordi dit barn virker for overvældet, trist eller usikker, må du hellere ringe til skolen en gang for meget end at vente, til situationen har udviklet sig til et større problem. Forsøg først at få dit barn til selv at handle ved at kontakte en lærer, og hvis du kan mærke, at det ikke sker, må du selv have fat i kontaktlæreren.

3. Meld ærligt ud For mange elever er efterskolen en kærkommen ‘ny start’, en mulighed for at komme væk fra gamle roller og mønstre og møde nye lærere og venner, der ikke på forhånd har en holdning til, hvem man er, og hvad man kommer med. Nogle forældre undlader – i bedste mening og i håb om at støtte deres barn i en ny start – at fortælle skolen om nogle af de problemer, som barnet tidligere er løbet ind i. Men ærlig kommunikation giver dit barns nye lærere de bedste forudsætninger for at hjælpe, så sørg for at dele vigtige oplysninger med skolen. Det gælder også, hvis dit barn har oplevet sorg i forbindelse med f.eks. en skilsmisse eller sygdom i familien. Det er ikke noget, alle på skolen behøver at vide, men det kan give en forståelsesramme for lærerne, som er vigtig for at sikre dit barns trivsel.

2. Vent med at fikse Når du henvender dig til skolens kontor eller dit barns kontaktlærer, er en god strategi enten at stille spørgsmål (f.eks. hvis der er noget, der undrer dig) eller at bidrage med information om dit barn (f.eks. at du oplever, at hun eller han ikke trives). Hold dig fra at foreslå en løsning. Det er efterskolens opgave at beslutte, hvordan det er bedst at handle på et problem. Måske oplever du, at dit barn ikke kan med sin værelseskammerat, men det er ikke dig, der skal fikse det ved at foreslå at bytte rundt. Det er ikke anderledes end i samarbejdet med dit barns tidligere grundskole, men det kan kræve lidt mere af dig at holde dig tilbage, fordi du er langt væk fra dit barn, og situationen er ny for jer begge.

EFTERSKOLERNE

guide

med? Det er også en god idé at sende breve og pakker med jævne mellemrum. Alle vil gerne på den ene eller anden måde mærke, at deres forældre bakker op om deres ophold og aktiviteter på efterskolen.

6. Inviter venner hjem

4.

Forvent kriser

Har du mulighed for det, så inviter nogle af dit barns nye venner med hjem på weekend.Det er rart for dig at lære dem at kende, og det er med til at skabe sammenhold blandt de unge. Samtidig giver det dit barn mulighed for at koble sine to verdener lidt sammen.

Hvis du har talt med forældre til tidligere efterskoleelever, har du uden tvivl hørt den helt eventyrlige fortælling om det fuldkommen fantastiske år, hvor børnene vokser enormt og bliver selvstændige som aldrig før. Sådan ser det måske ud, når man ser tilbage og husker alle de gode ting. Men ingenting er kun fantastisk. Det går op og ned i løbet af et år. Nogle elever har en krise i starten, andre får det senere hen. Og det er bl.a. de kriser, der får de unge til at vokse, når de får lov at styre igennem dem og opleve, at der er lys på den anden side af det meste. Det bedste, du kan gøre, er at indstille dig på, at kriserne kommer og være klar til at lytte og vise dit barn den tillid undervejs, der giver ham eller hende styrke til at klare ærterne selv.

5. Vær deltagende socialt Det er positivt for samarbejdet med skolen, når familiens medlemmer deltager i de arrangementer, som alle efterskoler afholder i løbet af året. Måske er der bedsteforældre eller søskende, som også gerne vil

64

65

Det gør skolen 7. Sørger for generel information Skolens hjemmeside giver dig mulighed for at finde generel information om praktiske ting og skolens overordnede værdier. På hjemmesiden kan du ofte også få indtryk af dagligdagen fra tidligere elever. Måske har du også fået stukket en folder i hånden, der forklarer hvilke begivenheder, der løber af stablen det næste år på dit barns efterskole? Til forskel fra folkeskolen vil du ikke modtage en daglig strøm af beskeder om dit barns dagsprogram og undervisning, men de store linjer kan du altid orientere dig i. Måske sender skolen også nyhedsbreve ud, hvor forstanderen giver et indblik i livet på skolen og kommer med praktiske informationer om arrangementer og ture.

9. Deler på sociale medier Mange efterskoler lægger løbende billeder op fra dagligdagen på f.eks. Facebook og Instagram, så forældrene kan følge lidt med på distancen. Det betyder ofte noget for de unge, at du liker og måske også kommenterer på nogle af de billeder, som skolen offentliggør. Det kan føles som en lille hilsen hjemmefra, at mor eller far har set, at skolen har været på tur eller fejret en bestemt tradition. Det er en måde at bakke op, der er velkendt for de unge. Så selvom du måske normalt mest bare kigger med i stedet for at reagere direkte på sociale medier, har du i de unges øjne først været der, når du har liket eller kommenteret.

8. Alle elever får en kontaktlærer Alle elever får en kontaktlærer, og medmindre det drejer sig om praktiske ting, som du kan afklare med skolens kontor, er det kontaktlæreren, du skal ringe eller skrive til, hvis der opstår behov for at tale om dit barn. Lærerne har stor erfaring i at hjælpe nye efterskoleelever i gang, men de ser ikke alt, og især i begyndelsen kender de ikke de unge så godt. De har dog prøvet det før, og du kan være sikker på, at hvis skolen oplever problemer, bliver du kontaktet. Både når det gælder trivsel og faglighed. Nogle efterskoler har særlige trivselslærere. De svarer lidt til folkeskolernes AKT-lærere og har ekstra timer til at tage sig af elever, der kræver lidt ekstra opmærksomhed for at føle sig trygge og fortrolige med deres nye liv.

EFTERSKOLERNE

guide

10. Svarer på dine spørgsmål

11. Holder skole-­hjem-samtaler

Er mit barn ene om ikke at kunne cykle 30 kilometer?

Må vi komme forbi med et par fødselsdagsgaver? Er I opmærksomme på pjækkeri, og hvordan tackler I det?

Dine spørgsmål vil afhænge af dit barn og jeres fælles erfaringer med tidligere skoler. Spørgsmål af rent praktisk karakter som f.eks. om betaling, særlig kost, officielle arrangementer osv. kan skolens kontor tage sig af, og med de fleste andre spørgsmål gælder det om at finde en balance, hvor du henvender dig, når det er nødvendigt, men samtidig har forståelse for, at lærerne skal bruge det meste af deres tid på elevernes trivsel og lidt mindre på at servicere forældre.

Det er forskelligt fra skole til skole, hvordan og hvornår skole-hjem-samtaler finder sted, men de findes, og de kan minde om de samtaler, du kender fra folkeskolen.

Enten med fokus på trivsel, faglighed eller uddannelsesvalg. Men måske foregår det på en søndag, for at flere forældre langvejs fra har mulighed for at deltage, måske sidder lærerne klar rundt omkring på skolen, og så kan du sammen med dit barn besøge de relevante faglærere. Hvis du gerne vil vide, hvornår den første skole­-hjem-samtale er, og hvordan den kommer til at foregå, så spørg kontoret.

Det gør en kontaktlærer typisk • Alle elever på en efterskole får en kontakt­ lærer. En kontaktlærers specifikke opgaver kan variere fra skole til skole, men typisk minder en kontaktlærer på efterskolen om en kontaktlærer i folkeskolen (og med et ord fra din egen skoletid om en klasselærer) • Kontaktlæreren har ansvar for omkring 12-14 elever og er den, du som forælder skal kontakte først • Kontaktlæreren vil typisk være med sine kontaktelever på udflugter, have nogle faste møder med dem og sikkert også deltage ved skole-hjem-samtaler

Det gør en trivselslærer typisk

12. Laver fællesarrangementer

• En trivselslærer minder mere om det, man i folkeskolen kalder en AKT-lærer • Læreren har fået afsat timer til at støtte den sociale trivsel og er til rådighed for alle elever, som har et særligt behov for en voksen i en periode. Det kan være under opstarten, eller hvis der sker noget undervejs enten på skolen eller hjemme • Funktionen er organiseret forskelligt på skolerne, men alle skoler har fokus på at sørge for et trygt sted, eleverne kan gå hen i fortrolighed

For de fleste efterskoler er fælles arrangementer som en elevkoncert, en teaterforestilling, et julemarked eller bare et åbent hus med kaffe, kage og rundvisning på skolens område en meget vigtig del af årets traditioner.

Festdagene bliver senere gode minder om et ofte hektisk år, og for forældre giver arrangementerne mulighed for at tale mere med, både nu, og når efterskoleåret er overstået, hvor det kan være rart for dit barn at kunne se tilbage sammen med nogen, der også kan huske lidt om, hvordan det var.

KILDER Lene Sonnenborg Christiansen, trivselslærer på Halstedhus Efterskole og Troels Mynster, ko ntaktlærer på Osted Efterskole

66

Vi gør din verden større

hf med andre unge som har været på efterskole FREDERIKSBERG HF

Rejs med efterskolen Vi arrangerer grupperejser som er 100% skræddesyet til den enkelte efterskoles behov. Vi laver både ski, storby og aktivrejser.

Oplev Toscana

Inkl. busrejse t/r, 4 nætter og morgenmad

Sparring og tryghed Når I booker studierejsen hos et rejsebureau, så er I dækket af pakkerejseloven og har ret til gratis annullering hvis rejsevejledningerne tilsiger det.

Endvidere er det vores opgave at håndtere evt. aflysninger og ændringer helt uden økonomisk risiko for skolen.

Fra kr.

2.748

Oplev Dublin

Inkl. flyrejse t/r, 4 nætter og morgenmad Fra kr.

2.098

Kirsten, Christian og Louise er dine rejserådgivere kirsten@alfatravel.dk christian@alfatravel.dk louise.k@alfatravel.dk

Nygade 5 7500 Holstebro

+45 96 10 04 28 +45 96 10 04 21 +45 96 10 04 29

+45 70 22 88 70 info@alfatravel.dk

Se alle rejser på alfatravel.dk

Skitur Neukirchen

Inkl. busrejse t/r, 3 nætter, halvpension, 4 dg. liftkort/skileje Fra kr.

2.798

Oplev Torino

Inkl. 4 nætter, flyrejse t/r og morgenmad Fra kr.

2.698

REJS UD MED GLOBAL CONTACT Vi er Mellemfolkeligt Samvirkes rejseprogram.

Tag på højskole i udlandet: UNG (15-17 år & 18-25 år) Oplev andre landes kulturer og natur i trygge og sikre rammer.

Undervisningen indeholder udflugter og besøg hos lokale organisationer.

Tag på Work Camp i udlandet Lav frivilligt arbejde i din sommerferie (2-3 uger) Bliv en del af et internationalt fællesskab, få nye venner, udfør spændende opgaver og få en fantastisk rejseoplevelse.

Vi skaber rammerne for et godt ophold

Annonce tilAnnonce januar-nr.: Annoncetil tiljanuar-nr.: januar-nr.:

Læs mere på: globalcontact.dk eller ring til os på: 7731 0022

de frie de frie skolers skolers advokat advokat ® ®

s. 12

s.s.12 12

185 frie 185 skoler 185 frie frie ogskoler skoler børnehaver og og børnehaver børnehaver kan tage kan fejl kan tage tage fejl fejl

www.frieskolerlaw.dk www.frieskolerlaw.dk www.frieskolerlaw.dk

Salg af nye og brugte busser/minibusser Annonce tilAnnonce resten: Annoncetil tilresten: resten:

• Speciale i ombygning af busser til blandt andet børnehavebusser.

• Reparation, klargøring til syn og service af alle busmærker.

• Reparation af trafik skader.

• Udskiftning af ruder.

• Maling og foliearbejde.

• Montering og rensning af partikelfilter.

• Hjælp med finansiering.

• Evt. services aftale.

• Eftermontering af sikkerhedsseler.

• Hjælp med regler og ansøgning om registreringsafgift.

• Mulighed for hjælp med transport til/fra vores værksted.

• Mulighed for lånebus i forbindelse med reparation og udbedring af skader.

Uforpligtende tilbud på brugte busser inkl. afgift til privat buskørsel.

30 års erfaring med reparation af busser.

januar 2010

DANSK BUS RENOVERING

v/ Per og Simon • Tel. 7690 3157 per@dbr-bus.dk • www.danskbusrenovering.dk

de frie de frie skolers skolers advokat advokat ® ® Danmarks Danmarks førende Danmarksadvokatfirma førende førende advokatfirma advokatfirma når det gælder når når det det gælder gælder rådgivning rådgivning af af frie frie skoler skoler rådgivning af frie skoler Vi påtager aldrigos sager modsager frie mod skoler Vi Vios påtager påtager os aldrig aldrig sager mod frie frie skoler skoler

www.frieskolerlaw.dk www.frieskolerlaw.dk www.frieskolerlaw.dk

januar januar2010 2010

klumme

Min søns efterskoleår fik mig til at gå ind i bestyrelsen

DORTHE KIRKGAARD NIELSEN er 52 år, næstformand i bestyrelsen på Ollerup Efterskole siden 2019 og bestyrelsesmedlem siden 2018. Hun er mor til tre, hvor to af hendes sønner har gået på Ollerup Efterskole i skoleåret 2017/18 og 2020/21. Er freelancejournalist og bor i Svendborg.

FOTO Privat

Når man sidder der i flokken blandt forældre til et kuld af håbefulde, spændte og nervøse efterskoleelever på første skoledag, tænker man sjældent over, hvad en efterskole egentlig er for en konstruktion. Da jeg selv – en augustdag i 2017 – første gang sad i koncert­salen på Ollerup Efterskole (OE), var jeg heller ikke vældig optaget af, at min ældste søns hjem det næste år var en selvejende institution med en skolekreds som øverste myndighed og en bestyrelse med det overordnede ansvar for skolens drift. For selvom jeg havde siddet i bestyrelsen i både mine børns daginstitution, folkeskole og privatskole, er en efterskole alligevel en anden størrelse. Lidt mere fjern, fordi ens poder går der et enkelt år – og så er man videre.

Da jeg syv måneder efter blev spurgt, om jeg ville stille op til skolens bestyrelse, sagde jeg alligevel ja. For efter at have oplevet glæden og samhørigheden, når 117 elever står sammen i et fælleskor, set de ansattes sprudlende, faglige engagement og set, hvad efterskolen gav til min søn og alle hans efterskolevenner, var jeg ikke i tvivl. Her ville jeg gerne lægge et stykke frivilligt arbejde og dermed gøre mit til, at OE vedblivende kan udvikle unge mennesker i en blanding af musikalsk udvikling, høj faglighed og forpligtende fællesskaber.

I 2019 blev jeg skolens næstformand, og i skoleåret 2020/21 blev min mellemste søn en del af OE-fællesskabet og gennem-

70

gik den udvikling, der sker, når du som ung for første gang står på egne ben og er tvunget ind i et tæt fællesskab med andre unge mennesker med vidt forskellige baggrunde, værdier og holdninger. Hvor du modnes, dannes og vokser som menneske.

I bestyrelsen lægger vi grundstenene til dét arbejde, og vi løfter arven fra de lokale ildsjæle, der i fællesskab fik idéen og i 1997 åbnede en musikefterskole i Ollerup.

Vi sikrer skolens fortsatte udvikling og eksistens og holder skolen på sporet i forhold til skolens værdier og efterskolelovens hovedsigte om livsoplysning, folkelig oplysning og demokratisk dannelse.

Stof til eftertanke I hvert nummer af Magasinet Efterskolerne giver vi ordet til en ny klummeskribent. Skribenterne repræsenterer mange forskellige fagligheder og baggrunde, men har alle det til fælles, at de med skarp og kærlig pen deler ud af deres viden om unge – og giver os stof til eftertanke.

UDDAN DIG TIL UNGECOACH UNDERVISER, GRETHE LINDBJERG

OPBYGNING

HVAD SIGER DELTAGERNE?

MODUL 1 – RELATIONSDANNELSE

"Dejligt, at Grethe har baggrunden som efterskolelærer og derfor kender aldersgruppen og mange af problematikkerne."

OG COACHENDE SAMTALER MODUL 2 – UNGETYPER OG TEMATIKKER MODUL 3 – DIN ROLLE SOM

OM UDDANNELSEN

UNGECOACH

Få opkvalificeret din viden om unge og relevante tematikker såsom sensitivitet, selvværd samt angst, selvskade- og spiseproblematikker. Gennem coachende samtaleteknikker bliver du i stand til at håndtere samtaler med forskellige ungetyper med varierende udfordringer.

LÆS MERE PÅ WWW.GENERATORPP.DK

Denne tryksag er klimakompenseret i henhold til ClimateCalc.

E

Kompensation er købt hos: Gold Standard www.climatecalc.eu Cert. no. CC-000001/DK

Tryksag 5041 0004

ID NR. 42042

S

EM ÆRK

T

N VA

Spar penge på alt det du alligevel køber

Bliv medlem

Som medlem får du: • • • • •

Brug kortet

Optjen bonus

Bliv medlem

Bonus på alt – også det på tilbud og udsalg Første års medlemskab til 0,- kr., herefter 132,- kr. om året Ét kort til at handle i 4.000 butikker og webshops Bonus fra første krone – intet minimumskøb Ikke bare point – rigtige penge – ingen udløbsdato

på fbf.nu

Medlemmer i Forbrugsforeningen kan optjene bonus over 4.000 steder. Her er et lille udvalg:

På god fod med dig

Tasker med et formål