Efterskolerne 31-2025

efterskolerne

Invitér indenfor

En weekendcamp på Mellerup Efterskole har givet unge fra Brabrand indblik i efterskolelivet. Integrationskoordinator efterlyser, at flere skoler åbner dørene.

/ SIDE 40

Forstander vil ruste efterskolen til nye vilkår

/ SIDE 10

TEMA: Frivillighed på skoleskemaet

/ SIDE 18

skolerejser i særklasse

Rejser til mange spændende destinationer i hele Europa

Vi har stor erfaring med at arrangere rejser for hele efterskoler og linjeture i mange forskellige sportsgrene.

Vi tilbyder bl.a. hjælp med følgende: transport, overnatning, forplejning, træningstider, booking af faciliteter til træning/kampe, spændende venskabskampe, træning med dygtige lokale gæstetrænere, billetter til topkampe, gymnastikopvisninger, anderledes og sjove aktiviteter, kulturelle oplevelser, billige billetter til lokale seværdigheder og guidede ture.

Kontakt os for uforpligtende råd og vejledning.

Fremtiden tegner vi selv

TEKST Torben Vind Rasmussen, Efterskolernes formand, tvr@efterskolerne.dk

FOTO Trine Bukh

Denne morgens mulighed. Hang du fast i gamle dage, i en fortid, som kan nage, alt blir givet nyt tilbage. Denne morgens mulighed!

– JOHANNES MØLLEHAVE,

1992

Det værste støv har lagt sig, siden den nye ungdomsuddannelsesreform blev besluttet og offentliggjort i februar. Efterskolerne har fået en retning. Vi kan stadig udbyde 10. klasse – dog uden FP10. Men med mulighed for at afholde optagelsesprøver til ungdomsuddannelserne.

Nu udestår udmøntningen og ikke mindst en vigtig drøftelse af detaljerne. Jeg hører flere steder fra en bekymring for efterskolernes fremtid i den forbindelse. Kan vi opretholde et teoretisk fagligt tilbud, når der ikke er en statskontrolleret prøve? Kan vi undgå, at 10. klasse bliver en hyggelejrskole for de velbjergedes børn? Kan vi holde fast i eleverne, hvis de ikke har den hidtidige afgangsprøve, FP10, som gulerod?

er der grund til at være kritisk over for den gældende bekendtgørelse. Det giver med andre ord rigtig meget mening, at vi taler om vores fælles efterskolefaglighed.

Derfor skal vi nu trække i arbejdstøjet både sammen og hver for sig. Det bliver en krævende og givende proces, der gør, at efterskoler i 2030 kan byde nye elever velkommen med en garanti for, at der på alle efterskoler fortsat er et stærkt fagligt læringsmiljø, der gør elever klar til fortsat uddannelse og til livet generelt. Velkommen til fremtiden.

“Vi skal gå i front og tage initiativet til at beskrive fremtidens efterskolefaglighed”

TORBEN VIND RASMUSSEN, EFTERSKOLERNES FORMAND

Mit helt tydelige svar til både efterskoler, politikere og kommende forældre er ja! Ja, vi kan opretholde et stærkt teoretisk, fagligt tilbud. Ja, vi bliver aldrig en hyggelejrskole. Ja, vi kan stimulere vores unge uden afgangsprøve, og ja, vi kan sikre, at flere unge i fremtiden kommer på efterskole til en reduceret pris. Det kan vi, hvis vi vil.

Det nye er, at hvis ikke vi gør noget, sker der ingenting, og derfor skal vi gå i front og tage initiativet til at beskrive fremtidens efterskolefaglighed. Staten stopper med reformen i 2030 den fælles nationale forståelse af, hvad 10. klasse skal indeholde. Men allerede i dag

Redaktøren guider

Hvordan ruster vi efterskolen til fremtidens krav – og sikrer, at den forbliver et sted for alle unge uanset baggrund?

Det er spørgsmål, der optager Stine Bossen, ny forstander på Vesterdal Efterskole (s. 10).

På Mellerup Efterskole blev der på en enkelt weekendcamp bygget bro mellem efterskoleelever og unge med anden etnisk baggrund. Den slags møder kan ifølge integrationskoordinator Zobayr Nader være vejen til bedre integration på efterskoler (s. 40).

Mød også nogle af de skoler, der er med i Frivillighedsalliancen, og hør om deres erfaringer med at sætte frivillighed på skoleskemaet – og om elever, der hækler til hospitalsbørn, besøger ældre og konkurrerer i at gøre gode gerninger (s. 18).

Anna Rossman Thejsen

Redaktør

PORTRÆT

Ny forstander vil gøre efterskolen klar til fremtiden /10

Hvordan skal efterskolerne navigere i en ny virkelighed med reformer og stigende krav til elevsammensætning? Vesterdal Efterskoles nye forstander, Stine Bossen, vil sætte retning og tage ansvar for skolens udvikling.

3 udvalgte: Ungdomsbøger, der gør indtryk Tre bud på ungdomslitteratur, som eleverne faktisk gider at læse og kan identificere sig med.

TEMA

Frivillighed på skoleskemaet /18

Unge er blandt dem, der bruger mindst tid på frivillighed. I Frivillighedsalliancen sætter efterskoler og friskoler frivillighed på skoleskemaet – og giver eleverne konkrete erfaringer med og mod på at være frivillige.

Stafetten:

Kulturmøder bygger bro til en bedre verden I en tid præget af konflikter bør efterskoler styrke arbejdet med kulturmøder og global dannelse, skriver forstander på Eisbjerghus Internationale Efterskole Kåre Kramer i stafetten.

Debat:

Praksisfaglighed er mere end hammer og sav Husk, at idræt, musik og praktisk anvendt læring også er praksisfaglighed, skriver lærer Thomas Nielsen og forstander Esben Sevelsted Mathiasen fra Sportsefterskolen Aabybro i et debatindlæg.

PERSPEKTIV

Ungecamps kan

være vejen til bedre integration /40

Integrationskoordinator Zobayr Nader arbejder for at få flere unge med anden etnisk baggrund på efterskole – men ofte er det efterskolerne, der tøver. Han opfordrer flere skoler til at nedbryde fordomme gennem weekendcamps.

Elever forvandler brugt tøj til landsstævnetøj Efterskoleelever laver farverige holdtrøjer af gammelt tøj til DGI Landsstævne 2025. Det er et af flere initiativer for at gøre Efterskoleholdets deltagelse i landsstævnet mere bæredygtig.

Det virker: Pedel når ind til eleverne med sine morgensamlinger

Pedel Henrik Thomsen skaber nærvær og fællesskab på Hestlund Efterskole gennem sine morgensamlinger med eleverne.

Skal styrke skolens internationale profil

Med erfaringer fra erhvervslivet og udlandet skal Pernille Tindale tiltrække udenlandske elever til Rejsby Europæiske Efterskole.

Navnenyt

Find ud af, hvem der har fået nyt job siden sidst, og hvem der siger farvel til efterskolelivet.

Klumme: Brug for nytænkning af valgprocedure

Skal vi opnå reel mangfoldighed i Efterskoleforeningens bestyrelse, kræver det en ny valgprocedure, mener næstformand i bestyrelsen på Ollerup Efterskole

efterskolerne

APRIL 2025 – NR. 31

REDAKTØR Anna Rossman Thejsen, art@efterskolerne.dk

UDGIVER Efterskoleforeningen, Vartov, Farvergade 27H, 2 1463 København K, efterskolerne.dk, tlf. 33 12 86 80

Magasinet Efterskolerne, 6. årgang

Direktør (ansvarshavende): Bjarne Lundager Jensen, blj@efterskolerne.dk

LAYOUT e-Types, e-types.com

ILLUSTRATIONER e-Types og Freepik

JOBANNONCER Efterskoleforeningen, annonce@efterskolerne.dk

ØVRIGE ANNONCER AC-AMS Media Aps, ac-amsmedia. dk ac@ac-amsmedia.dk tlf. 21 72 59 39

Annonceinformation på efterskolerne.dk

ABONNEMENT Ændringer vedr. abonnement, ring venligst tlf. 33 17 95 86

TRYK GraphicUnit, graphicunit.dk

FORSIDEFOTO Tor Birk Trads

De i magasinet fremførte synspunkter deles ikke nødvendigvis af udgiver eller redaktion. Redaktionen forbeholder sig ret til at redigere og forkorte tilsendte indlæg.

Magasinet Efterskolerne er medlem af Danske Medier.

ISSN: 0109-8535

Efterskoleelever er frivillige til naturmøde

Når Naturmødet i Hirtshals løber af stablen 22.-24. maj 2025, vil elever fra Dronninglund Efterskole tage aktivt del i arrangementet som både frivillige og ved debatter og familiearrangementer. Det sker s om led i, at skolen er en af de 15 efterskoler, der er med i Efterskolernes udviklingsprojekt ‘Ny 10. klasse’, hvor skolerne udvikler undervisningen i 10. klasse med fokus på både boglighed, medborgerskab og praksisfaglighed. “Det er et helt vildt godt samarbejde, vi har med Naturmødet. Vores deltagelse kommer til at dække alle tre områder i 10. klasseprojektet . Når vi har elever med

som frivillige, lærer vi dem, hvad medborgerskab og samfundsdeltagelse er og får desuden mulighed for at koble det boglige sammen med noget praksisfaglighed ved, at vi møder fagpersoner og er ude at rode og grave i jorden,” siger forstander på Dronninglund Efterskole Bitten

Schjødt Kjær. En gruppe elever skal være frivillige og hjælpe med forskellige opgaver på naturmødet, mens en anden skal lave naturaktiviteter for familier og børn, og den sidste gruppe skal være med til at udvikle nye debatformer for andre unge.

Lad eleverne være konstruktive journalister for en dag

Vil du styrke dine elevers demokratiske selvtillid og mediekompetencer? Med et nyt gratis undervisningsforløb ‘Journalist for en dag’ fra Constructive Institute lærer eleverne at producere egne journalistiske historier med mobilen og får viden om journalistik, medier og demokrati. Forløbet er en del af Constructive Institutes store treårige projekt ‘Demokratisk Mobilisering af Næste Generation’, som er støttet af Nordea-fonden og Spar Nord Fonden. Constructive Institute er en journalistisk NGO, der arbejder for at styrke demokratiet gennem konstruktiv journalistik og medieuddannelse. Målet med det nye projekt er at engagere 15.000 unge mellem 15 og 30 år i den offentlige samtale, styrke deres demokratiske selvtillid og gøre dem til kritiske, aktive samfundsborgere. Forløbet kan skræddersyes, så det både kan være for en enkelt klasse eller flere –eller for en hel efterskole. Vil din efterskole være med? Kontakt projektleder Jesper Himmelstrup på jh@constructiveinstitute. org eller 2216 1611.

FOTO

LÆS MERE HER

LANDET RUNDT

Nye gratis

undervisningsforløb om nikotin og alkohol

Flere unge bruger nikotin, og 15-16-årige danskere drikker sig langt oftere fulde end andre europæiske unge. Kræftens Bekæmpelse og TrygFonden står sammen bag to gratis undervisningsforløb m ålrettet dansk i udskolingen. Formålet med ‘Om alkohol’ og ‘Om røg og nikotin’ er at udskyde en potentiel debut med alkohol og nikotinprodukter som cigaretter, vapes og snus og at nedsætte forbruget hos dem, der allerede er startet. Forløbene er skræddersyet til danskfaget og indeholder materialer som bl.a. artikler, podcasts og film.

LÆS MEREforstå.dk/om-alkohol-roeg-nikotin

True North Efterskole skifter navn

True North Efterskole bliver til Spir Efterskole. Skolens forstander, Nanna Andersen, forklarer hvorfor: “For os handler navneskiftet om at favne den udvikling, skolen har gennemgået. True North Efterskole har været en vigtig del af vores identitet, og det fundament vil altid være med os. Med Spir Efterskole ønsker vi at signalere, hvem vi er blevet: En forskningsinformeret efterskole, der arbejder ambitiøst for at styrke elevernes trivsel, læring og udvikling.” Skolens nye navn træder i kraft fra skoleåret 2025/26.

15 ton madspild sparet på 17 efterskoler

17 efterskoler har i løbet af det seneste år reduceret deres madspild med op til 65 procent. Det svarer til i alt 15 ton og til, at hver skole på et år har sparet op til 40.000 kr. pr. på mad. Det er lykkedes skolerne, fordi de er med i Madspildskrigerne, som bekæmper madspild på skoler gennem leg, visualisering og gamification. Madspildskrigerne er en sjov

måde at bekæmpe madspild på, hvor skolerne konkurrerer mod andre skoler i jagten på at smide mindre mad ud. Eleverne inddrages aktivt i indsatsen, som udover at mindske madspild fremmer elevernes sunde kostvaner og gør dem klogere på klima og bæredygtighed.

LÆS MERE madspildskrigerne.dk

FOTO

Gymnastik skaber fællesskab for ordblinde

Syv af landets 20 ordblindeefterskoler var 1. april samlet til Ordblindeefterskolernes Gymnastikstævne. Her mødes eleverne om kropsglæde og bevægelse – i stedet for de faglige udfordringer, som ellers fylder meget for mange ordblinde unge. ”Når vi samler ordblindeefterskolerne, kan eleverne spejle sig i andre med samme forudsætninger,” siger lærer på Nørbæk Efterskole Carl Valdemar Pedersen.

Folkets Journalistpris går til TV2 Østjylland og Xor

TV2 Østjylland og subbrandet Xor vinder Folkets Journalistpris 2025. Xor producerer indhold til og af unge med minoritetsbaggrund. “TV2 Østjyllands vedholdende tilgang til samskabelse er et forbillede for andre medier, der ønsker at kvalificere og nuancere journalistikken ved at inkludere mediebrugerne og derved opbygge et tillidsfuldt fællesskab,” siger Henrik Berggren, der er formand for juryen bag Folkets Journalistpris og institutleder ved Institut for Journalistik på DMJX. Efterskolerne, Friskolerne og Højskolerne står sammen bag prisen, som fem medier og journalister var nomineret til i år. Et panel med bl.a. elever fra efterskoler, friskoler og højskoler mødtes i marts for at diskutere, hvad god journalistik er og for at klæde juryen på til at finde en vinder. Folkets Journalistpris uddeles på Demokratifestivalen i Ollerup 5. juni.

LÆS MERE frirummet .org/folkets-journalistpris

Gratis temadag

Gratis temadag om frivillighed og Verdensmål

TJEK DET UD HER

Få besøg af Lommefilms erfarne undervisere, der over en dag guider jeres elever til at skabe artikler, film, billeder og podcasts om frivillighed og Verdensmål. Ikke mindst sendes eleverne også til Uganda gennem den unikke VR-oplevelse The Kick, for at opleve hvordan fodboldakademiet El Cambio Academy arbejder med frivillighed og Verdensmål i deres hverdag.

Temadagen er gratis for skolen at deltage i.

FOTO H jalte

Gregersen

LANDET RUNDT

Eksklusivt hos Unitas Rejser!

Skirejser der styrker fællesskabet

Styrk fællesskabet på en skirejse, hvor der er plads til hele skolen. På vores nye destinationer i Norge får I:

Eksklusivitet – I kan få stedet for jer selv

Fleksibilitet – Vi tilrettelægger turen efter jeres ønsker

Kvantitet – Mange sovepladser og store fællesarealer

Autenticitet – Unik indkvartering på historiske steder

Aktivitet – Gode muligheder for alpin og langrend

2025 Norge 2026

Tag fat i Torgunn, Kim eller Torben for at høre mere unitasrejser.dk Tlf.: 8682 5611 · rejser@unitas.dk Medlem af Rejsegarantifonden nr. 128

Pris pr. person fra kr.

Ny forstander vil ruste unge og efterskolen til fremtiden

Vesterdal Efterskoles nye forstander, Stine Bossen, ser det som en af sine vigtigste opgaver at skabe et trygt og udviklende miljø for både medarbejdere og elever. Hun betragter det også som sit ledelsesansvar at ruste efterskolen til den nye ungdomsuddannelsesreform.

TEKST Katrine Friisberg, redaktion@efterskolerne.dk

FOTO Maria Tuxen Hedegaard

For Stine Bossen har drømmen om at blive forstander på en efterskole rumsteret, siden hun selv gik på Agerskov Ungdomsskole i 1997.

“Der besluttede jeg, at jeg skulle være forstander. Eller det var i hvert fald første gang, jeg kan huske, jeg har sagt det,” fortæller hun.

1. marts i år gik drømmen i opfyldelse, da 43-årige Stine Bossen skiftede titlen som viceforstander på Vesterdal Efterskole ud og blev forstander, efter Peter Aagaard Johnsen stoppede.

Som ung efterskoleelev lagde Stine Bossen mærke til, at lærerne havde det sjovt. Sådan et arbejdsliv kunne hun også selv tænke sig. Desuden kunne hun lide, at lærerne både kunne stille faglige krav og tage en personlig snak med eleverne om det at være ung.

“Det betød ret meget for mig, at lærerne tog sig tid til relationsarbejdet og ville snakke med os om andet end bare dansk og engelsk. Jeg tænkte, at sådan en voksen ville jeg også gerne være,” fortæller hun.

Allerede på læreruddannelsen mærkede hun, at hun også var god til at skabe gode relationer.

“Jeg var ikke en fag-faglig nørd, men det med relationer kunne jeg, og derfor lykkedes jeg godt med min undervisning,” siger hun.

Siden dengang er de gode relationer kommet til at være et fokuspunkt, og for hende er det stadig det vigtigste grundlag for at skabe en god efterskole.

Relationer – både til skolens ansatte og elever – er kernen i Stine Bossens tilgang til ledelse.

“Hvis der skal ske læring, skal der være tryghed, og tryghed kommer også ved, at man har gode relationer. Det bliver vi nødt til at skabe rundt om det at lave skole,” forklarer hun.

Det er samtidig vigtigt, mener hun, at efterskolen ikke bare skaber en klokke om en flok ensartede unge, men at skolen formår at bringe elever med forskellig baggrund sammen og skabe en trivsel, der kan løfte dem i flok.

“Jeg vil skabe en skole, hvor eleverne får oplevelsen af at lykkes med noget, og at der sker en udvikling – også selv om man kommer med dårlige oplevelser, diagnoser eller en hvilken som helst anden baggrund. Min fornemste opgave som leder er at skabe nogle rammer, så det er en mulighed,” siger Stine Bossen.

Hasse Winther er skolens nye viceforstander. Han har både erfaring som kommunal afdelingsleder og fra højskoleverdenen.

Som forstander på Vesterdal Efterskole vil hun også arbejde for at gøre skolen bedre til at sikre en elevgruppe, der kommer fra forskellige kår.

“Jeg holder meget på, at vi skal løfte et socialt ansvar og hele tiden skal have for øje i rekrutteringsfasen, at elevsammensætningen er i balance. Og det er svært. Det har vi ikke knækket endnu, men det er en af de udfordringer, jeg står overfor,” konstaterer hun.

Vil tegne de store streger Allerede før Stine Bossen trådte ind ad døren som elev på Agerskov Ungdomsskole i 1997, kendte hun til skoleformen. I hendes familie har Højskolesangbogen ofte været samlingspunktet, og hendes fars bedste ven, Troels Borring, var forstander på Sdr. Nærå Fri- og Efterskole og blev senere formand for Efterskoleforeningen. I løbet af læreruddannelsen og de første år som efterskolelærer ændrede forholdet mellem de to karakter. Fra at have været hendes fars nære ven og hendes kammerat Rasmus Skov Borrings far blev han også hendes sparringspartner.

I løbet af læreruddannelsen voksede Stine Bossens inter esse også for, hvordan man skaber rammerne for en god skole.

“Jeg blev mere og mere nysgerrig efter at lave skole i et lidt større perspektiv end blot i den enkelte undervisningssituation,” fortæller hun.

“Når jeg arbejder politisk, får jeg lov til at kigge længere ud og se på, hvad der er bedst for skoleformen og for de unge liv i Danmark. Jeg synes, det er vildt spændende at få lov til at tegne de store streger i sandet i stedet for alene at tegne konkrete små streger i hverdagen,” forklarer hun.

“Kunsten er på én gang at lave fri skole og samtidig leve op til lovgivningen”

Efter et år som lærer på en folkeskole blev hun ansat på Vejle Idrætsefterskole, hvor den interesse kun voksede. Da hun begyndte at spørge Troels Borring om arbejdet i Efterskoleforeningens bestyrelse, opfordrede han hende til at stille op til bestyrelsen. Den opfordring tog hun op og blev i 2017 første gang valgt til Efterskoleforeningens bestyrelse, som hun har været medlem af siden da og næstformand fra 2021-2025.

— STINE BOSSEN, FORSTANDER PÅ VESTERDAL EFTERSKOLE

Hun fortsætter arbejdet i foreningens bestyrelse, men valgte i marts, da bestyrelsen skulle konstituere sig efter årsmødet, at træde tilbage som næstformand, da hun vil bruge mere tid og energi på sit nye job som forstander –og på at sikre, at det nye ledelsesteam på Vesterdal Efterskole kommer godt fra start. Da stillingen som viceforstander på Vesterdal Efterskole i 2019 blev slået op, og Stine Bossen selv søgte den, havde hun arbejdet i næsten 11 år på Vejle Idrætsefterskole. Hun var klar til nye udfordringer, og det fik hun. Hun kom fra et eliteidrætsmiljø til en kreativ musisk skole, samtidig med at hun skiftede fra lærer til leder. I seks år har hun og den tidligere forstander Peter Aagaard Johnsen sammen kørt et ledelsesteam, som ifølge hende har fungeret virkelig godt. Derfor var det også magtpålæggende for hende at finde en viceforstander, som hun kan se sig selv danne et nyt godt ledelsesteam med.

“For mig handler det om, at vi skal få lavet et ledelsesteam, hvor vi skal finde ud af, hvordan vi spiller hinanden gode, så vi sammen kan gøre den her skole et godt sted at være ansat og et godt sted at være elev. Jeg har brug for en, der kan trække i håndbremsen, når jeg sætter turbo på og for et troværdigt menneske, som synes, at det at drifte en skole er fedt,” siger Stine Bossen.

Blå bog

• Stine Bossen, 43 år

“Jeg savnede at være en del af de frie skoler igen, og så synes jeg, at efterskolealderen, hvor der sker så meget i løbet af et år, ville være sjovt at prøve kræfter med,” siger Hasse Winther.

Inden han sendte en ansøgning, ringede han til Stine Bossen.

“Mine erfaringer fra andre sammenhænge har vist mig, hvor vigtigt det er, at man går godt i spænd, og efter samtalen var det ikke svært at sætte mig til tasterne,” fortæller Hasse Winther.

Travlt med at forme fremtiden

Stine Bossen har glædet sig til som forstander at kunne have mere fokus på strategi og udvikling og knap så meget på drift, som stillingen som viceforstander bød på. Hun ser den kommende reform af ungdomsuddannelserne som en spændende udfordring og ser frem til at blive ved med at lave god efterskole i det nye uddannelsesbillede. Hun ser efterskolen som et vigtigt

• Uddannet lærer fra Silkeborg Seminarium i 2007 og var i praktik på Klank Efterskole.

• Fra 1. marts 2025 forstander på Vesterdal Efterskole, har siden 2019 været ansat samme sted som viceforstander.

• Før det ansat som lærer på Vejle Idrætsefterskole i 11 år efter et enkelt år på en folkeskole.

• Har været medlem af Efterskoleforeningens bestyrelse siden 2017, fra 2021 til marts 2025 desuden næstformand for bestyrelsen.

• Gift med Mikael Davidsen, som er markedschef i OK Energi. Sammen har de to piger på 11 og 14 år. Familien bor i Vejle.

• Ivrig fodboldspiller, skiløber og frivillig hjælper i sine døtres fodboldklub, når tiden er til det.

Valget som ny viceforstander for Vesterdal Efterskole faldt på Hasse Winther. Han kommer fra en stilling som kommunal afdelingsleder, men han har tidligere arbejdet på en højskole og havde stor lyst til at vende tilbage til en hverdag tættere på eleverne.

led i også i fremtiden at skabe samfundsbevidste unge med tro på sig selv og på verden.

“Visionen er, at vi er en skole, som stadigvæk om ti år har unge mennesker gående her, som får udviklet deres demokratiske muskel, og som tør og har lyst til at lære noget og give noget af sig selv. Mit ønske er, at de unge får mod til at gå ud i livet og gøre en forskel i de sammenhænge, de nu kommer i. Det gælder både inden for frivillighed og foreningsliv, ligesom det gælder i deres eget liv og i forhold til at kæmpe for en sag som f.eks. bæredygtighed. Vores grundlæggende vision er at sende vores elever afsted fra efterskolen med en stemme og en tro på, at de er noget værd, og at de kan noget,” siger Stine Bossen.

Hun glæder sig til at arbejde med at finde ud af, hvordan efterskolen skal håndtere de nye betingelser, som ligger under ungdomsuddannelsesreformen, der formelt træder i kraft fra 2030, men som skolerne allerede nu skal i gang med at ruste sig til.

“Vi skal finde ud af, hvordan vi kan holde ved vores eget værdigrundlag og idé om, hvad god skole er, samtidig med, at vi skal opfylde nogle krav, som samfundet stiller. Det er vildt spændende. Kunsten er på én gang at lave fri skole og samtidig leve op til lovgivningen og have blik for og stå på mål for det, somsamfundet kalder på. Jeg synes, det er noget af det, vi som skoleform er gode til, men det er også det, der kan være vores udfordring,” siger hun.

Hun påpeger, at efterskolerne har travlt, selv om ungdomsuddannelsesreformen først træder i kraft om fem år, fordi skolerne om kort tid vil blive mødt af spørgsmål om fremtidens skole af kommende elever og deres forældre.

For hende er grundlaget dog det samme, som hun allerede i 1997 fornemmede som efterskoleelev.

“Det afgørende er, at vi skal være et sted, hvor vi kan skabe tryghed og tillid til hinanden. Det er også min måde at drive ledelse på. For mig er det helt afgørende, at mine medarbejdere føler tryghed; at jeg har dem. På samme måde er det helt afgørende for eleverne at opleve, at vi har dem. Har vi det på plads, kan vi nå rigtig langt.” 0

Stine Bossen vil skabe en skole, som sender unge ud i verden, der har lyst til at lære og give noget af sig selv.

young adult­romaner, der gør indtryk

Når eleverne fordyber sig i en god fortælling, opstår der muligheder for identifikation og for, at de for en stund kan sætte livet omkring dem på pause. Her er tre gode bud på nyere dansk young adult-litteratur, der kan vække læselysten.

TEKST Tina Ginnerup Jespersen, redaktion@efterskolerne.dk

FOTO PR

ILLUSTRATION e-Types/Freepik

1. Tag med på Astrids rejse gennem sorg og lys

Midt i en kæmpe sorg forlader Astrid Bornholm med kurs mod København. Hun er på flugt fra følelser og minder, der overrumpler hende, og som hun ikke ved, hvordan hun skal håndtere. Bogen ’splinter af lys’ handler om alt det, der kan være svært at erkende og sætte ord på, når man pludselig mister. Den handler også om lysten til at flygte fra alt det svære. Bogen er skrevet som en blanding af prosa og lyrik, hvor det stærke billedsprog, den kortfattede stil og det præcise sprog er med til at understrege Astrids uhåndgribelige sorgproces. På dansk.gyldendal.dk kan du finde en god litteraturguide med inspiration til undervisningsforløb om bogen. Den ligger frit til download.

‘Splinter af lys’, Caroline Ørsum, Høst & Søn, 2023

2. Følg Williams

rejse ind i en verden af rytmer og ord

William går i 1.g. og kæmper med at finde sin plads i fællesskabet. Han elsker at skrive, og en dag holder han en tale ved en stort anlagt reception på gymnasiet. Den tale skal vise sig at sætte gang i lidt af en omvæltning for William, der, som bogen skrider frem, bliver introduceret til miljøet omkring Poetry Slam. ‘Tre minutter og ti’ vækker lysten til at arbejde kreativt med sproget og giver gennem håndskrevne eksempler inspiration til selv at komme i gang. Derudover er der som afslutning et tillæg med 35 mikrotekster om kreativitet og handlekraft. Bogen er skrevet af lærer på Ollerup Efterskole Kim Linnet, der også er arrangør af DM i Poetry Slam for efterskoler.

‘Tre minutter og ti’, Kim Linnet, forlaget forandre, 2024

3. Få Othello genfortalt som hæsblæsende thriller

Dyreaktivisme, jalousi, magt, utroskab og løgne er omdrejningspunkterne i romanen ‘Svin’. Den er en del af serien ‘Shakespeare genfortalt’, hvor nogle af Shakespeares klassiske skuespil får nutidige strøg. Handlingen i ‘Svin’ tager udgangspunkt i Othello og er en hæsblæsende thriller, der begynder med en aktion mod en svineproduktion og ender med mord. Herfra starter både politiefterforskningen af sagen og selvransagelsen for bogens hovedperson Jaguar. Bogen veksler mellem afhøringsrapporter, flashbacks og notitser i avisen, så man som læser får følelsen af at være med på efterforskerholdet. Det er en virkelig spændende ungdomsroman, der lige får et ekstra lag med den tydelige reference til Shakespeare.

‘Svin’, Sarah Engell, Gyldendal, 2024

TINA GINNERUP JESPERSEN står bag ‘3 udvalgte’, hvor hun anbefaler bøger, podcasts og film. Formålet er at give inspiration til undervisning, pædagogik og ledelse på efterskoler. Tina Ginnerup Jespersen er medlem af Efterskolernes mediearbejdsgruppe og ansat på Flakkebjerg Efterskole, hvor hun har været siden 2010. De første 12 år som lærer på skolens medielinje og nu som afdelingsleder.

FOTO Trine Bukh

Ny alliance skal styrke unges frivillige engagement

Unge er en af de grupper samfundet, der bruger mindst tid på frivillighed. Frivillighedsalliancen samler foreninger, friskoler og efterskoler for at blive klogere på, hvordan unge kan få mere lyst til at engagere sig frivilligt.

TEKST Katrine Friisberg redaktion@efterskolerne.dk

FOTO Michael Drost-Hansen

Artiklerne i dette tema er lavet i samarbejde med Magasinet

Friskolen

I 1849 fik danskerne foreningsfrihed med landets nye grundlov. Tiden fra 1860 til 1890 er siden blevet kaldt ‘foreningstiden’ på grund af antallet af foreninger, som piblede frem over hele landet. Det anslås, at der i dag er over 100.000 foreninger i Danmark, og at over 40 procent af alle danskere engagerer sig frivilligt. Men noget er ved at ændre sig. Det mærker de i DGI, som er hovedorganisation for 6.740 idrætsforeninger.

“I vores seneste undersøgelse kan vi se, at der er lige så mange frivillige, som der altid har været, men vi er frivillige i kortere tid, og vi bruger færre timer på frivilligt arbejde i løbet af en uge, end vi gjorde tidligere,” lyder

Bagom Frivillighedsalliancen

• Frivillighedsalliancen skal styrke børn og unges frivillige engagement og sætte frivillighed på skoleskemaet.

• Projektet blev skudt i gang i starten af skoleåret 2024/25, og over de næste 2,5 år involveres 30 efterskoler og friskoler og deres elever i udskolingen i arbejdet med at styrke frivillighedskulturen blandt børn og unge.

• Derudover er indtil videre 23 civilsamfundsorganisationer en del af alliancen, heriblandt DGI, Friluftsrådet, Operation Dagsværk og KFUM-Spejderne.

• Frivillighedsalliancen er støttet af Samfonden, og det er Efterskolerne og FRISKOLERNE, der står bag.

LÆS MERE frivillighedsalliancen.dk

det fra formand for DGI’s hovedbestyrelse Charlotte Bach Thomassen.

Det er en af grundene til, at DGI er gået med i Frivillighedsalliancen, som er et projekt, der skal styrke børn og unges frivillige engagement og sætte frivillighed på skoleskemaet. Projektet blev skudt i gang i starten af dette skoleår, og bag det står Efterskolerne og FRISKOLERNE.

“Vi bakker meget op om, at skolen også er en arena, hvor du som ung kan stifte bekendtskab med det at være frivillig,” siger Charlotte Bach Thomassen.

Garnklubbben på Frijsenborg Efterskole strikker og hækler til hospitalsindlagte børn.

De næste to et halvt år kører Frivillighedsalliancen som et pilotprojekt med Tinna Ølholm Jørgensen som projektleder. I år er fem friskoler og fem efterskoler med. Antallet af deltagende skoler fordobles til næste skoleår. Alle skoler er med i et år, for at projektet skal få så mange erfaringer med

forskellige måder at gribe frivillighed an på som muligt. Derudover er 23 civilsamfundsorganisationer en del af alliancen, som skal hjælpe med at få samarbejdet mellem skole og civilsamfundet på skinner.

“Projektet handler om, at vi skal gøre noget, der er ægte. Derfor er det vigtigt, at eleverne kommer ud og gør noget frivilligt for nogen uden for skolen,” understreger Tinna Ølholm Jørgensen.

Kommer ikke af sig selv

Det er særligt de faste længerevarende opgaver i foreningsdanmark, der er svære at besætte. Færre end før vil binde sig til en langvarig forpligtende opgave med f.eks. administration eller ledelse.

Særligt i mindre foreninger kan det gøre ondt. Det mærker blandt andet Danmarks eneste globale elevbevægelse, Operation Dagsværk, fortæller Maj Vestergaard Navntoft, som er udviklingsleder i organisationen. Den er elevdrevet, primært baseret på frivillige kræfter og få ansatte. Den frivillige indsats er afhængig af overlevering fra én årgang af skoleelever til den næste. Særligt efter coronanedlukningerne har Operation Dagsværk været udfordret, fordi fødekæden af vidensdeling blev brudt. Det blev så slemt, at foreningen kort overvejede, om det var tid til at nedlægge foreningen, fortæller Maj Vestergaard Navntoft.

“Det er vigtigt, at eleverne kommer ud og gør noget frivilligt for nogen uden for skolen”

TINNA ØLHOLM JØRGENSEN, PROJEKTLEDER FOR FRIVILLIGHEDSALLIANCEN

“Men vi mener ikke, at der er noget alternativ til sådan en elevdemokratisk forening, der kan engagere unge i global solidaritet. Så vi kæmper videre. Men en af vores udfordringer er helt klart, at der er nogle ting, der har ændret sig. Vi kan ikke bare slippe tingene fri, og så sker der alt muligt spændende. Vi kan ikke køre den samme model, som vi altid har gjort,” konstaterer Maj Vestergaard Navntoft.

Derfor er Operation Dagsværk også gået med i Frivillighedsalliancen og håber, at de ad den vej kan inspirere skoler og elever og selv blive inspireret af deltagerne i alliancen, ikke mindst de unge, på de workshops, som er en del af projektet.

Det går ud over meget mere end de enkelte foreninger, når der ikke er nok opbakning til en forening.

Frivillighedsalliancen styrer efter 5 dogmer

• Frivilligt engagement skal erfares for at blive en del af børn og unges identitet.

• Frivilligt engagement skal have betydning for andre – uden for skolen.

• Frivillige indsatser skal bero på elevengagement og -involvering.

• Frivilligt engagement forudsætter inkluderende fællesskaber.

• Frivilligt engagement skal forstås bredt – fra foreninger til løst organiserede aktiviteter.

LÆS MERE frivillighedsalliancen.dk

Det er svært at se, hvordan et land som Danmark skal klare sig uden et væld af foreninger, som klarer store og små opgaver og ikke mindst sørger for høj livskvalitet.

“Vi kan se, at det at være frivilligt engageret og en del af et aktivt og frivilligt fællesskab har stor betydning for trivsel, den mentale og sociale sundhed,” påpeger

Charlotte Bach Thomassen fra DGI.

Netop der for glæder det særligt projektleder på Frivillighedsalliancen, Tinna Ølholm Jørgensen, at alle elever gennem projektet får mulighed for at lære om frivillighed.

Traditionelt har frivillighed gået i arv fra frivilligt engagerede forældre til næste generation, men på den måde er der en stor gruppe, som går glip af de goder, der følger med frivillighed, mener Tinna Ølholm Jørgensen.

“Jeg synes, vi snyder en hel gruppe af børn og unge, hvis frivillighed kun skal gå i arv,” siger hun.

Tinna Ølholm Jørgensen er derfor også meget begejstret over den spirende frivillighed, som hun siden i sommer har set gro frem på de første ti skoler, der er med i Frivillighedsalliancen.

Hver skole får 35.000 kroner, som er estimeret til 160 timer, og derudover skal skolerne selv forpligte sig til at investere 80 timer i projektet. Skolerne kan selv

Ældre er mere frivillige end unge

• Samlet set er der sket en stigning i andelen af danskere, der er frivillige, fra 36 procent i 2020 til 40 procent i 2024. Medregnes den tidsafgrænsede frivillighed, stiger andelen fra 40 til 45 procent af befolkningen, der er frivilligt aktive.

• Ungegruppen er en af de grupper, hvor der er færrest frivillige. 36 procent af de 16-35-årige er frivillige, det samme gælder de 56-65-årige. 42 procent af danskerne mellem 36 og 55 år er frivillige, mens hele 44 procent af de 66-75-årige er frivillige.

• I 2024 brugte frivillige i gennemsnit 18 timer om måneden på frivilligt arbejde. Det er en stigning i forhold til 2020, hvor gennemsnittet var 15 timer. Dermed er den nedadgående tendens siden 2004 i mængden af tid, man bruger på frivilligt arbejde, stoppet. I idrætsforeninger er tiden brugt på frivilligt arbejde dog faldet fra gennemsnitligt 17 timer om måneden i 2004 til 13 timer i 2024.

Garnklubben består af knap 50 piger og drenge og er blevet til på elevernes eget initiativ.

• I omkring hver fjerde forening skaber mangel på frivillige udfordringer med at varetage foreningens interesser og udvikle foreningen.

KILDER ‘Frivillighedsundersøgelsen 2024’, Helle Hygum Espersen, Torben Fridberg og Stefan Bastholm Andrade, VIVE, 2025 og ‘Frivillighedsundersøgelse 2023’, rapport fra Epinion for DGI, DIF og Bevæg dig for Livet, 2023

bestemme, hvordan de vil tilrettelægge timerne på deres skoler. På nogle skoler er det blevet til et valgfag, på andre til emneuger og på andre igen til nogle nedslag i løbet af året.

“Jeg kan se, at de unge synes, det er megafedt. Og skolerne oplever nogle elever, som viser helt nye sider af sig selv,” siger Tina Ølholm Jørgensen. 0

“Jeg bliver glad i låget af at gøre andre glade”

Et nyt foreningsfag har fået eleverne på Frijsenborg

Efterskole til at tage initiativ til et hav af foreninger og frivillige initiativer. Eleverne oplever selv, at det gør

dem mere modige og giver dem noget godt at være sammen med andre om.

TEKST Katrine Friisberg, redaktion@efterskolerne.dk FOTO Michael Drost-Hansen

Det var en ambition om at højne trivslen og hjælpe de elever, som har svært ved at gå på efterskole, som var anledningen til, at Frijsenborg Efterskole meldte sig ind i Frivillighedsalliancen og begyndte at have fokus på foreningsliv.

De ansatte ville indføre mere praksisfaglighed på efterskolen, men da de skulle finde ud af, hvad det mere konkret skulle dække over, gik det op for dem, at det var elevernes idéer, der skulle i spil, fortæller forstander Brian Ovesen og viceforstander Britt Lundkvist Ovesen.

“I stedet for at lave en masse planer om, hvad vi troede, eleverne interesserede sig for, blev vi enige om, at det må være de unge, der skal sætte dagsordenen,” siger Brian Ovesen.

For at få elevernes idéer på banen satte skolen et nyt foreningsfag på skoleskemaet i dette skoleår. Foreningsfaget skal hjælpe eleverne med at samles om deres egne idéer til aktiviteter og klæde dem på til at starte klubber og foreninger.

Et nyt foreningsfag har fået eleverne til at tage initiativ til et hav af frivillige foreninger, heriblandt en isbadsforening.

Brian Ovesen og Britt Lundkvist Ovesen har ikke tal på, hvor mange foreninger eleverne har taget initiativ til, og som er vokset ud af foreningsfaget. Sammen med en flok af eleverne remser de dog hurtigt en hel række op:

Meget af garnet er doneret af folk fra lokalområdet.

Initiativet til at skabe en forening skal komme fra eleverne, men skolen støtter dem i processen, fortæller forstander Brian Ovesen.

løbeklub, isbadsforening, plejehjemsbesøgsklub, tegneklub, juleklub, garnklub, basketballforening osv.

Fra faldskærmsspring til løbeklub

Da skolen første gang hørte om Frivillighedsalliancen, kunne de se, at initiativet passede perfekt til de tanker, som de ansatte på Frijsenborg Efterskole havde gjort sig om det kommende foreningsfag på skolen. De fem dogmer, som Frivillighedsalliancen bygger på, er også en del af DNA’et i efterskolens foreningsfag. F.eks. lægger faget ligesom alliancens dogme nummer 3 i høj grad op til, at de frivillige initiativer skal komme fra elevernes engagement og involvering. Skolen begyndte derfor skoleåret med at samle elevernes idéer til foreninger ind – det blev til over 250 idéer. Dengang ville de springe i faldskærm og andre vilde aktiviteter.

“Men på en eller anden måde er det i løbet af året vendt, så det ikke er de der store og dyre ting, de gerne vil. De vil gerne noget af det nære nu,” fortæller Britt Lundkvist Ovesen.

Forstanderparret mener, at det skyldes, at eleverne har mærket, hvad de får ud af det, når deres initiativer faktisk bliver til noget. Og det kan en af skolens elever Magnus Ibsen Pedersen nikke genkendende til.

“Hvis man har nogle idéer, så er der både lærere, der kan støtte, og man har eleverne, som hundrede procent også støtter op om det,” siger han.

Magnus Ibsen Pedersen har selv taget initiativ til en løbeklub, som hurtigt kom op at stå. Han er også idémageren bag en anden klub; isbadeklubben. Idéen om kolde bade måtte han dog præsentere nogle gange, før han fik støtte til at føre den ud i livet – men med lidt vedholdenhed lykkedes det ham at få den op at køre.

Skolen har ikke en masse krav til de foreninger, som eleverne tager initiativ til, men de har mulighed for at søge op til 500 kroner i støtte fra skolen, hvis de lever op til et par benspænd: Eleverne skal søge viden uden for skolen og gøre noget for andre. Det passer godt til

“Det kan godt være, at man ikke når så langt, som man havde håbet, men man får stadig en oplevelse ud af det og følelsen af, at man kan”

VIGGO NINN-GRØNNE, ELEV PÅ FRIJSENBORG EFTERSKOLE

Frivillighedsalliancens dogme nummer 2: Frivilligt engagement skal have betydning for andre – uden for skolen. Det er der da også mange af klubberne, der lever op til. Skolens garnklub har samlet restegarn ind i Hammel, den lille by, som skolen ligger i, og med resterne hækler og strikker de krammedyr til børneafdelingen på Regionshospital Hammel Neurocenter. Juleklubben lavede julepynt og pyntede byens juletræ, hvilket førte til flere møder med de lokale foreninger. Der er også en elevforening, som besøger det lokale plejehjem en gang om ugen. Her mødte eleverne i første omgang modstand, og kun nogle få af de ældre havde lyst til at få besøg. Men efterhånden vil stadig flere være med, hvilket bl.a. har ført til, at skolens sangklub har holdt

En elevforening besøger det lokale plejehjem en gang om ugen, og skolens sangklub har holdt fællessang på plejehjemmet.

3 gode råd til at sætte fokus på frivillighed

1. Giv slip på dit behov for som lærer at styre elevernes aktiviteter, og hav tillid til, at eleverne godt kan. De fleste lærere er vant til at have styr på emnet og læringsmål i undervisningen, så det kræver tilvænning ikke at have kontrollen.

2. Find de steder, hvor det giver mening i jeres hverdag på skolen at åbne op for frivillighed. Kig på det, I gør i forvejen, og forsøg at sætte sejlene efter det.

3. Hav modet til at lægge noget i skemaet, som I gerne vil have til at vokse i fritiden. Vær opmærksomme på, at eleverne både skal have hjælp til at sætte tingene i gang i den skemalagte del og til at føre det videre i den ustrukturerede del af efterskolelivet.

KILDER Brian Ovesen, forstander på Frijsenborg Efterskole, og Britt Lundkvist Ovesen, viceforstander på Frijsenborg Efterskole

fællessang på plejehjemmet med over 50 deltagere.

For eleverne har det givet nogle vigtige ahaoplevelser, fortæller en af eleverne, Sinne Juhl Ladegaard:

“Det er en megafed følelse, at vi er fælles om at komme ud og hjælpe andre, og at vi ikke gør det for selv at få noget igen. Jeg bliver personligt glad i låget af at gøre andre folk glade,” siger hun.

Mere initiativ og gå-på-mod

Mange af eleverne har også fået et større gå-på-mod i forhold til at engagere sig og til selv at tage initiativer.

“Jeg har lært at sætte gang i den handling, som får idéen videre. Det kan godt være, at man ikke når så langt, som man havde håbet, men man får stadig en oplevelse ud af det og følelsen af, at man kan,” siger eleven Viggo Ninn-Grønne, som bl.a. har været en af initiativtagerne til skolens basketballklub.

Både ansatte og elever oplever også, at de mange nye foreninger skaber bedre trivsel, som var det oprindelige mål. Lærerne kan bedre guide elever, som har det svært, hen i nogle fællesskaber, og eleverne kan altid finde noget at være en del af.

“Det giver en kæmpe sikkerhed med de her foreninger. Det betyder, at man altid kan gå ud af sit værelse og finde noget, man kan lave og være sammen med andre om,” siger eleven Flora Bykilde. 0

For Mathilde Granhøj Borring er det vigtigt, at hun som lærer tør slippe styringen og lade eleverne sætte deres egne projekter i gang.

“Jeg havde lidt den fordom, at det ikke gjorde nogen gavn”

Eleverne på Hjemly Friskole har sat gang i flere frivillige projekter, efter de er kommet med i Frivillighedsalliancen. Nogle af dem har overrasket deres lærere, og selv er de blevet overraskede over, hvor stor en forskel, de kan gøre for andre.

TEKST Katrine Friisberg, redaktion@efterskolerne.dk

FOTO Michael Drost-Hansen

For Mathilde Granhøj Borring har hendes job som lærer på Hjemly Friskole fået en ekstra dimension dette skoleår. Skolen er en af de ti friskoler og efterskoler, der er med i Frivillighedsalliancen, og det betyder, at hun er blevet købt fri et antal timer til at undervise 9. klasse i frivillighed og hjælpe dem med at sætte gang i frivillige initiativer.

“Det er vildt motiverende og dejligt at få lov til at lave noget med eleverne, som er så meningsfuldt,” siger hun.

Hjemly Friskole har organiseret engagementet i Frivillighedsalliancen ved at bruge timerne i skolens 9. klassefag ‘dannelse og sundhed’. I begyndelsen af året skulle eleverne undersøge, hvad frivillighed kan bestå af, og hvad det betyder for samfundet, derefter blev de inddelt i grupper, som skulle finde på hver deres frivillige projekt, som de skal føre ud i livet.

Et af Frivillighedsalliancens fem dogmer er, at ‘frivillige indsatser skal bero på elevengagement og -involvering’, og det er noget, Mathilde Granhøj Borring lægger meget vægt på.

“Vi lærere skal være gode til at bære over med eleverne og lade dem køre med eventuelle fejl. Det handler om, at de unge tør sætte nogle projekter i gang, uden at det er lærerstyret. Det er deres idéer, der føres ud i livet,” siger hun.

Mathilde Granhøj Borring håber på, at det vil få elevernes øjne op for, hvad det giver at give andre noget.

“Mit ønske er, at de øver sig i at hæve blikket og have øje for nogle andre end sig selv og på den måde finde ud af, at når man bidrager til både små og store fællesskaber, så giver det også en selv noget godt,” siger hun.

Overraskende frivillighedsdyst

Nogle af elevernes projekter er blevet, som hun selv kunne forestille sig et frivilligt projekt. F.eks. begyndte eleverne i det nære ved at arrangere en aktivitetsdag for skolens mindste elever. Det blev en stor succes. Det næste projekt havde hun dog aldrig selv kunnet finde på: En frivillighedsdyst, som handler om, at alle elever skal tilbyde gode gerninger. Den klasse, som har udført flest gode gerninger, vinder.

“Jeg synes, det er vigtigt, at man som ung skal have tro og mod til at stå op for det, man tror på, og det, man synes kunne være relevant at sætte i gang,” forklarer hun.

Hun oplever, at frivillighedsdysten har haft en anden effekt end de andre indsatser, nemlig at alle elever på skolen nu taler om frivillighed og gode gerninger.

3 gode råd til at sætte fokus på frivillighed

1. Involver eleverne så meget som muligt – både i planlægning og beslutninger, så de arbejder med deres egne projekter og selv tager ejerskab over dem – i stedet for at føle, at det ‘bare’ er en skoleopgave.

2. Start med konkrete initiativer i det nære – f.eks. på skolen. Ved at eleverne på relativt kort tid kan føre et projekt ud i livet, mærker de hurtigt en positiv respons, som giver dem mod på mere – uden for skolen.

3. Hjælp eleverne med at skabe kontakt til samarbejdspartnere. Det er vigtigt at holde fast i, at eleverne selv skal finde samarbejdspartnere, fordi det er deres egne projekter, men det kan blive for stor en forhindring, hvis de selv skal tage kontakten. Derfor kan det være godt at hjælpe dem lidt på vej.

KILDE Mathilde Granhøj Borring, lærer på Hjemly Friskole

Mathilde Granhøj Borring håber på, at undervisningen i frivillighed vil få elevernes øjne op for, hvad det giver at give andre noget.

Et af Frivillighedsalliancens fem dogmer drejer sig om at gøre en forskel for nogen uden for skolen. For Mathilde Granhøj Borring har det dog været okay, at eleverne er begyndt i det nære med projekter på skolen eller i elevernes nærmiljø. Og i det næste projekt, som eleverne har fundet på, har de planer om at samarbejde med et plejehjem om at mindske ensomhed blandt ældre.

Som lærer finder Mathilde Granhøj Borring det utrolig meningsfuldt at arbejde med frivillighed sammen med eleverne i 9. klasse. Ganske enkelt fordi hun kan mærke, at eleverne oplever glæden ved at gøre noget for andre.

Når der er frivillighed på skemaet, er det eleverne, der har initiativretten.

“Jeg håber, der er blevet plantet noget i eleverne, der vil få lov at gro. Det kan godt være, at det ikke bliver lige, når de forlader friskolen, men at det lige så stille vokser i takt med, at de bliver ældre.”

Glæden ved at glæde andre Frivillighedsindsatsen på skolen har da også allerede sat sine spor hos Victor Axelsen, Mathilde Bo Wozniak

og Asger Nybo Ebbesen, som går i 9. klasse på Hjemly Friskole. De har fået øjnene op for, hvor let det er at engagere sig frivilligt, og hvor stor glæde det giver. Glæden mærkede Mathilde Bo Wozniak særligt til en aktivitetsdag for de mindre elever på skolen.

“Jeg har oplevet glæden ved at se de andre være så glade. Jeg har været med til at bidrage til, at andre får et smil på læben og har en god dag,” siger hun. Det er kommet lidt bag på alle tre elever, at de selv kunne gøre så stor en forskel for andre.

“Jeg havde lidt den fordom, at det ikke gjorde nogen gavn for dem, som man gjorde noget for. Men efter vi har været ude og lave forskellige tiltag, har jeg lagt mærke til, at der er mange, som virkelig får gavn af det, og som bliver glade for de ting, vi laver for dem,” siger Victor Axelsen.

“Jeg har været med til at bidrage til, at andre fåret smil på læben og har en god dag”

MATHILDE BO WOZNIAK, ELEV PÅ HJEMLY FRISKOLE

Eleverne er også blevet overraskede over, hvor mange forskellige muligheder, der er for at engagere sig frivilligt – og at det ikke altid behøver at indebære et stort slid.

“Du kan gøre det på alle mulige måder, og du kan finde den måde, der vil passe til dig. Jeg har fået meget mere mod på at gå ud og være initiativrig i forhold til frivillighed,” siger Asger Nybo Ebbesen. 0

Nogle gange er læring bedst, når den opleves

Find tv og film til undervisningen – og giv læring liv med Copydan AVU-medier.

Masser af film og tv til undervisningsbrug

Via Copydan AVU-medier får skoler adgang til et væld af film og tv-programmer på mitCFU.dk. Indhold, der gør svære emner lettere at forstå og undervisningen mere engagerende.

Vi sikrer, at det med rettighederne er på plads – så læring og kreativitet kan blomstre, mens de, der står bag produktionerne, får den anerkendelse, de fortjener.

Foto Ditte Valente

Mød Efterskoleforeningens nye bestyrelse

Torben Vind Rasmussen blev genvalgt som formand for Efterskoleforeningen på foreningens generalforsamling lørdag den 1. marts på Nyborg Strand. Der var desuden nyvalg til bestyrelsen til Kristina Stampe og genvalg til Peter Munk Povlsen. Hidtidigt bestyrelsesmedlem Pia Nørmølle Andreasen blev valgt som suppleant. Troels Aamand er efterfølgende blevet valgt som ny næstformand og Peter Munk Povlsen som ny kasserer.

Efterskoleforeningens bestyrelse består dermed af følgende medlemmer – øverst fra venstre i billedet:

Forstander på Tommerup Efterskole Peter Munk Povlsen, forstander på Bjergsnæs Efterskole Troels Aamand, formand for Efterskolerne Torben Vind Rasmussen, forstander på Midtsjællands Efterskole Christian Hougaard-Jakobsen, sekretær på Den Danske Design- og Håndværksefterskole Mette Ibsen, lærer på Baunehøj Efterskole Kristina Stampe, bestyrelsesformand på Efterskolen for Scenekunst Henrik Ottosen, forstander på Vesterdal Efterskole Stine Bossen og bestyrelsesformand på Nordfyns Efterskole Esben Jensen. 0

FOTO Michael Drost-Hansen

• Vi løser akutte behov

• Lej/køb nye eller brugte lokaler

• Planlæg nu og vær klar til sommer

• Opfylder kravene for både midlertidig og permanent byggeri

Vi er med hele vejen - fra ansøgning af byggetilladelse til indflytningsklar aflevering

Når verden brænder, er global dannelse svaret

Når verden er fuld af konflikter, bør efterskoler svare med kulturmøder og global dannelse. Sådan lærer vi unge, at forståelse og samarbejde er vejen til en demokratisk og bæredygtig fremtid, skriver forstander på Eisbjerghus Internationale Efterskole Kåre Kramer.

Kåre Kramer har stafetten

TEKST Kåre Kramer, forstander på Eisbjerghus Internationale Efterskole

FOTO Peter Alkjærsig/Eisbjerghus Internationale Efterskole

Politisk polarisering, klimaforandringer, sociale skel og globale konflikter fylder nyhedsmedier overalt for tiden. Alt sammen noget, der let kan give os lyst til at lukke øjnene. Men kan vi virkelig ignorere verden omkring os og håbe på, at problemerne forsvinder? Nej, hvis vi lukker øjnene for udfordringerne, giver vi samtidig afkald på muligheden for at finde veje til at løse dem.

De refleksioner er centrale, når vi på Eisbjerghus Internationale Efterskole tænker over vores rolle i at danne unge mennesker. Vi ser det som vores opgave at forberede unge på at møde verden på et oplyst grundlag, at styrke deres nysgerrighed og evne til at navigere i en kompleks verden. Vores mål er at udstyre dem med de

nødvendige kompetencer og den nødvendige viden til at kunne håndtere de forskelligheder, de vil møde, og samtidig opbygge en tro på, at der er en vej frem, hvis vi vælger at se mulighederne i stedet for at give op.

På Eisbjerghus arbejder vi aktivt med kulturmødet. For os er det ikke bare en abstrakt idé, men noget vi bringer ind i skolens hverdag. Kulturmødet er det, der sker, når mennesker mødes. Det handler om at anerkende de forskelle, vi har, samtidig med at vi søger det fælles, der binder os sammen. Vi hjælper eleverne til at reflektere og finde ud af, hvad der på trods af eventuelle forskelle binder dem sammen. Disse refleksioner og samarbejdet fra starten af skoleåret skaber grundlaget

for de større fællesskaber, der vokser igennem året: kontaktgruppen, klasserne, hele skolen og til sidst udvekslingerne med andre lande.

Kulturmødet handler ikke kun om at forberede eleverne på at møde andre mennesker, men også om at forberede dem på at være en del af en verden, hvor vi konstant er udsat for indtryk og informationer fra hele kloden. I den sammenhæng ser vi det som vores opgave at oplyse vores elever om globale tendenser og at opfordre dem til at forholde sig kritisk og refleksivt til den verden, de lever i. Her kommer begrebet ‘global dannelse’ ind.

Lektor og ph.d. i interkulturel kommunikation ved Aalborg Universitet Iben Jensen stod i 2017-2019 bag forskning i efterskolers arbejde med global dannelse.

Det projekt var vi på Eisbjerghus heldige at deltage i, og det har givet os et teoretisk grundlag for, hvordan vi kan handle og indgå i ligeværdige kulturmøder i en globaliseret og medialiseret verden.

Men er det nok at fokusere på global dannelse og kulturmøder?

“Hvordan sikrer vi, at vi ikke mister muligheden for åben debat og samtale, når vi ser på den politiske polarisering, der sker i mange lande?”

Er der ikke et større ansvar, vi bør tage på os som skole i en tid, hvor vi står over for klimaforandringer, politisk polarisering og stigende ulighed?

KÅRE KRAMER, FORSTANDER PÅ EISBJERGHUS INTERNATIONALE EFTERSKOLE

Når vi taler om bæredygtighed, sker det ofte, at vi ser på det fra et klimaperspektiv og glemmer, at bæredygtighed også omfatter sociale og kulturelle aspekter. Bæredygtighed handler ikke kun om at reducere CO2-aftryk eller at spise mere vegetarisk, men også om at skabe langvarige relationer mellem mennesker og samfund på tværs af grænser.

Når vi arbejder med udvekslinger og kulturmøder på Eisbjerghus, gør vi det med et mål om at skabe et varigt bånd mellem unge mennesker fra forskellige lande. Det er ikke kun en dannelsesrejse for eleverne; det er også et skridt mod at bygge broer mellem kulturer og fremme forståelse på tværs af forskelligheder.

I lyset af de enorme udfordringer, vi står overfor på verdensplan, bliver spørgsmålet om bæredygtighed og ansvar endnu mere presserende.

Foren bæredygtighed med global dannelse

På Eisbjerghus arbejder vi på at skabe en balance mellem mellemmenneskelige relationer gennem fysisk møde og det at tage et klimaansvar for vores planet.

Eisbjerghus Internationale Efterskole har stafetten

Forstander på Nordsjællands Efterskole, Morten Bech, har sendt stafetten videre til forstander Kåre Kramer på Eisbjerghus Internationale Efterskole med følgende begrundelse: “Jeg finder skolens udvekslingskoncept virkelig interessant. Og selvom mit kendskab til Kåre er begrænset, slår han mig som et interessant menneske med spændende tanker og med en anderledes tilgang til dannelsen gennem udvekslinger.”

Vi mener ikke, at vi kan give afkald på det personlige møde, for det er netop det, der skaber varige relationer og ægte forståelse.

Som en del af vores arbejde med bæredygtighed er vi også opmærksomme på de sociale aspekter af dette begreb. Social bæredygtighed handler ikke kun om økonomisk lighed, men også om at skabe et samfund, hvor alle har mulighed for at deltage i den demokratiske samtale og føle sig hørt. Vi ser det som en af vores opgaver at skabe et demokratisk rum, hvor alle stemmer bliver hørt, uanset baggrund og oplevelser. Som skole ønsker vi at fremme den demokratiske dannelse, der gør det muligt for unge mennesker at forstå og værdsætte de frihedsrettigheder, de har, og hvordan de kan bruge disse rettigheder til at skabe forandringer i verden.

“Vi ønsker at sikre, at vi ikke kun skaber mellemmenneskelige relationer,

men også tager ansvar for de globale udfordringer”

KÅRE KRAMER, FORSTANDER PÅ EISBJERGHUS INTERNATIONALE EFTERSKOLE

Og stafetten går til ...

Vi afslører i næste nummer af Magasinet Efterskolerne, hvem forstander på Eisbjerghus Internationale Efterskole, Kåre Kramer, har valgt at sende stafetten videre til.

Men det er en konstant udfordring at opretholde dette demokratiske rum, når vi ser på de globale tendenser. Hvordan sikrer vi, at vi ikke mister muligheden for åben debat og samtale, når vi ser på den politiske polarisering, der sker i mange lande? Det er vores opgave at sikre, at eleverne lærer at forstå og respektere de perspektiver, de møder, og at de er i stand til at engagere sig i konstruktive diskussioner om de udfordringer, verden står overfor.

Vi arbejder på at forene vores ambitioner om global dannelse og bæredygtighed. Vi ønsker at sikre, at vi ikke kun skaber mellemmenneskelige relationer, men også tager ansvar for de globale udfordringer, vi står midt i.

Hos os på Eisbjerghus er ovenstående refleksioner en grundlæggende del af vores DNA, og derfor mener vi, at vi er forpligtede på at forsøge at balancere den globale dannelse og den bæredygtige udvikling. Det er sådan, vi på Eisbjerghus tænker dannelse gennem kulturmødet. 0

med skolen i centrum

Undervisning og forberedelse Administration, fjernskrivebord og telefoni

Kurser og webinarer

Sikring af skolens data og enheder

Fleksibelt og sikkert

netværk

Filter til at begrænse digitale forstyrrelser

Fri support

Hver dag hjælper vi frie og private skoler med at skabe de bedste rammer for undervisning, samarbejde og drift, så skolerne står stærkere sammen, end de kan hver for sig. Vi har rødder i de frie skolers verden, og vi arbejder for, at både elever og ansatte har gode forudsætninger for læring, dannelse og fællesskab. Ring 43 58 45 75, eller besøg os på www.skoleit.dk

Praksisfaglighed er mere end bare et håndværksfag!

Det øgede fokus på praksisfaglighed er godt, men det må ikke reduceres til et snævert fokus på håndværksfag.

Husk også idræt, musik, kreativitet og praktisk anvendt læring i boglige fag, skriver lærer Thomas Nielsen og forstander Esben Sevelsted Mathiasen i et debatindlæg.

Debattører

TEKST lærer og boglig koordinator Thomas Nielsen og Esben Sevelsted Mathiasen, forstander på Sportsefterskolen Aabybro

FOTO Frederik Dam/Sportsefterskolen Aabybro

Det er nok ikke gået nogens næse forbi, at der i de seneste år er kommet et stigende politisk fokus på behovet for mere praksisfaglighed i den danske grundskole. Undervisningsminister Mattias Tesfaye har flere gange understreget, at skolen er blevet for teoretisk, og at det har skabt en situation, hvor mange unge fravælger erhvervsuddannelserne. Der er et reelt behov for et opgør med en ensidig boglig tilgang, hvor elever sidder passive i klasselokalet, og hvor praktisk viden og kropslig læring er blevet marginaliseret.

Efterskoleforeningens forsøgsprojekt ‘Ny 10. klasse’ med mere praksisfaglighed vidner om denne erkendelse af, at læring ikke kun sker gennem læsning og teori, men også gennem aktiv handling, skabende processer og håndværksmæssige færdigheder. Det er et vigtigt skridt i den rigtige retning, da en mere varieret skoleform kan motivere flere unge og skabe en

stærkere kobling mellem skole og arbejdsliv.

Selvom de politiske tiltag og projekt ‘Ny 10. klasse’ har et legitimt formål, mener vi, at der er en fare for, at begrebet praksisfaglighed bliver for snævert defineret.

Meget af debatten har fokuseret på at styrke håndværksfagene for at få flere unge til at vælge en erhvervsuddannelse – en tendens vi også så på Efterskolernes årsmøder i både 2024 og 2025. Med denne tilgang risikerer vi at overse, at praksisfaglighed er langt bredere.

Den anerkendte amerikanske sociolog Richard Sennett argumenterer i sin bog ‘The Craftsman’ for, at praksisfaglighed handler om mere end blot traditionelt håndværk – det er en grundlæggende menneskelig stræben efter at mestre et fag gennem praksis, refleksion og gentagelse. Det gælder ikke kun for tømrere og elektrikere, men i den grad også for musikere, idrætsudøvere, kunstnere, programmører og lærere.

hvor idéer formgives, redigeres og forfines gennem gentagen praksis – præcis som en håndværker forfiner sit arbejde. Drama og mundtlig fortælling kan give litteraturen liv og skabe en dybere forståelse for sprog og fortælling. Elever, der arbejder med filmproduktion, lydfortællinger eller skabende skrivning, lærer gennem praksis og skaber reelle produkter, som styrker deres faglige forståelse. Hvis vi vil have en mere praksisorienteret skole, må vi også gentænke de boglige fags undervisningsformer.

Sideløbende med Efterskolernes projekt ‘Ny 10. klasse’ har der i grundskolerne gennem de seneste to år kørt forsøgsprøver, hvor skoler har kunnet eksperimentere med kreative og skabende læringsprocesser i de boglige fag – rettet mod en mere praksisorienteret prøve. På Sportsefterskolen Aabybro har vi med stor succes gennem de seneste to år deltaget i projektet. Vi håber derfor, at man både fra politisk side og fra Efterskoleforeningens side har øje for denne bredere tilgang til praksisfaglighed – den kan noget.

“En fodboldspiller eller danser træner sine bevægelser tusindvis af gange for at mestre dem –præcis som en snedker lærer at arbejde med træ, eller en kok forfiner sine teknikker”

THOMAS NIELSEN, LÆRER OG BOGLIG KOORDINATOR OG ESBEN SEVELSTED MATHIASEN, FORSTANDER PÅ SPORTSEFTERSKOLEN AABYBRO

En bredere forståelse af praksisfaglighed indebærer også, at idræt og bevægelse anerkendes som områder, hvor læring sker gennem praksis. En fodboldspiller eller danser træner sine bevægelser tusindvis af gange for at mestre dem – præcis som en snedker lærer at arbejde med træ, eller en kok forfiner sine teknikker. Idræt udvikler ikke kun motoriske færdigheder, men også kropsbevidsthed, problemløsning og samarbejdsevner, hvilket er kompetencer, der kan overføres til mange andre områder i livet. Det er en praksisbaseret læring, hvor kroppen fungerer som et redskab for erkendelse.

Boglige fag kan også være praktiske

Et andet område, der ofte overses i debatten, er, hvordan praksisfaglighed også kan spille en stor rolle i boglige fag samt tværfagligt. I danskundervisningen er det at skrive en tekst også en håndværksmæssig proces,

Det er positivt, at både politikere og skolefolk anerkender behovet for mere praksisfaglighed, men det er afgørende, at denne udvikling ikke reduceres til et snævert fokus på erhvervsuddannelser og håndværksfag. En praksisfaglig tilgang bør favne bredt og inkludere idræt, musik, kreativitet, kunst, teknologi og praktisk anvendt læring i boglige fag.

Hvis vi ønsker en skole, hvor flere elever trives og finder mening, må vi forstå praksisfaglighed som en dybere pædagogisk tilgang, der handler om at skabe læring gennem handling.

Skolen skal ikke kun ruste eleverne til at blive håndværkere – den skal ruste dem til at blive kompetente og engagerede mennesker, der kan bruge deres færdigheder i en bred vifte af faglige og sociale sammenhænge.

Det gælder ikke kun for fremtidens 10. klasse på efterskoler, men for hele det danske undervisningssystem. Vi kan på efterskolerne gå foran og igen lade praksisfagligheden fylde mere på skoleskemaet, men vi vil gerne insistere på, at det skal være en bred forståelse af praksisfaglighed. 0

School Times 2025

Giv dine elever up-to-date engelsk undervisnings-materiale hver måned på The School Times undervisningsportal

Siden 1994 er The School Times udgivet 9 gange årligt.

Tidsskriftet kan enten printes fra PDF-filer i A4 format eller læses online fra PC, iPad eller mobile enheder. School Times’ artikler er online som audiotekster i MP3 format.

Artiklerne i The School Times er rettet mod elever fra 8. klasse og opefter. Et årsabonnement, som dækker én skole, koster Dkr 741,- (ekskl. moms)

Annonce

Prøv et nummer af The School Times som try-out. Besøg: schooltimes.eu/tryout

For at hente mere information eller bestille online, besøg vores webside på: schooltimes.com eller schooltimes.eu

Salg af nye og brugte busser/minibusser

• Speciale i ombygning af busser til blandt andet børnehavebusser.

• Reparation, klargøring til syn og service af alle busmærker.

• Reparation af trafik skader.

• Udskiftning af ruder.

• Maling og foliearbejde.

• Montering og rensning af partikelfilter.

• Hjælp med finansiering.

• Evt. services aftale.

• Eftermontering af sikkerhedsseler.

• Hjælp med regler og ansøgning om registreringsafgift.

• Mulighed for hjælp med transport til/fra vores værksted.

• Mulighed for lånebus i forbindelse med reparation og udbedring af skader.

Uforpligtende tilbud på brugte busser inkl. afgift til privat buskørsel.

30 års erfaring med reparation af busser.

DANSK BUS RENOVERING

v/ Kasper og Simon • Tel. 7690 3157 simon@dbr-bus.dk • www.danskbusrenovering.dk

www.frieskolerlaw.dk Annonce

185 frie skoler og børnehaver kan tage fejl www.frieskolerlaw.dk

www.frieskolerlaw.dk Annonce til januar-nr.:

185 frie skoler og børnehaver kan tage fejl

185 frie skoler og børnehaver kan tage fejl www.frieskolerlaw.dk

Danmarks førende advokatfirma når det gælder rådgivning af frie skoler

Danmarks førende advokatfirma når det gælder rådgivning af frie skoler

Danmarks førende advokatfirma når det gælder rådgivning af frie skoler

Vi påtager os aldrig sager mod frie skoler

Vi påtager os aldrig sager mod frie skoler

Vi påtager os aldrig sager mod frie skoler

www.frieskolerlaw.dk

Annonce til resten:

til januar-nr.:

Annonce til resten:

til januar-nr.:

Annonce til resten:

VENNER FOR LIVET OG LIVET MED VENNER

Et foredrag med

Frederik Svinth om venskab, ensomhed og det at finde ægte nærvær i en digital tid

“

“Frederik rammer plet på efterskoleelevernes oplevelse af - og forståelse for - ensomhed og venskab.

Birgitte Rasmussen, Ryslinge Efterskole

Hvordan bevarer vi stærke venskaber, når så meget af vores liv foregår bag en skærm?

Frederik Svinth giver et ærligt, sjovt og nærværende oplæg om venskaber, ensomhed og det fællesskab, mange unge længes efter – også midt i det sociale.

Med udgangspunkt i sin bog Venner for livet (Politikens Forlag) og samtalekortene fra SNAK - kendt fra Løvens

Hule - skaber Frederik et rum, hvor unge tør spejle sig i hinanden og tale åbent om deres relationer.

Foredraget sætter ord på det, mange går og mærker – men sjældent får sagt højt – og som inspirerer til at tage venskabet alvorligt.

Integration starter med et grin, en bold – og en weekend på efterskole

På én weekend blev der på Mellerup Efterskole bygget bro mellem efterskoleelever og unge med anden etnisk baggrund. Weekendcamps kan være nøglen til bedre integration på efterskoler, mener integrationskoordinator Zobayr Nader. Han kæmper dog med at få efterskoler til at åbne dørene.

TEKST Louise Wethke Buch, lb@efterskolerne.dk

FOTO Tor Birk Trads

En efterskoleelev sender bolden i en blød bue gennem hallen på Mellerup Efterskole. En pige går et skridt til siden, så bolden lander med et bump på gulvet og triller videre. Hun er sammen med 16 andre unge med anden etnisk baggrund på weekendcamp på Mellerup Efterskole og spiller høvdingebold med skolens elever. Pigen samler bolden op, trækker armen tilbage, kniber øjnene sammen og kaster den efter en efterskoledreng, så den rammer ham hårdt på siden af kroppen. En tøven breder sig i hallen et sekund, indtil drengen grinende rækker ud efter bolden og udbryder:

“Fair game!”

Han tyrer bolden tilbage mod pigen, og alle på banen bryder ud i grin.

Det øjeblik gør særligt indtryk på Zobayr Nader, som er integrationskoordinator i Efterskolernes Midt- og Østjyske region.

Han står bag weekendens ungecamp, hvor en gruppe unge med anden etnisk baggrund skal overnatte på Mellerup Efterskole og opleve efterskolelivet. Han bider særligt mærke i, hvordan høvdingebold giver elever på en kreativ musikefterskole og en gruppe unge fra Brabrand et fælles sprog.

“Når jeg ser den synergi, der kunne opstå i løbet af en weekend på Mellerup Efterskole, er jeg helt overbevist om, at alle unge ville få meget ud af at møde andre unge med anderledes baggrunde end deres egen på efterskolen”

ZOBAYR

NADER, INTEGRATIONSKOORDINATOR I MIDT- OG ØSTJYSKE REGION

“I starten af weekenden skabte det en barriere, at nogle af pigerne havde tørklæde på, for det gjorde, at efterskoleeleverne var lidt påpasselige over for dem. Det var tydeligt, at de hver især havde forestillinger om hinanden. Men når de dyrker idræt, finder de ud af, at de har rigtig meget til fælles, og at de kan spejle sig i hinanden og være sammen på lige vilkår. Det er så fedt at se,” siger Zobayr Nader.

Fra lukket klub til åbne døre

Zobayr Nader er tidligere efterskolelærer og har de seneste tre år i en 20 procentstilling i Midt- og Østjyske region arbejdet for at give flere unge med anden etnisk baggrund mulighed for et efterskoleophold. Da han i 2020 blev lærer på Levring Efterskole, oplevede han efterskolen som en lukket klub for en særlig type unge, og han fik lyst til at arbejde for at gøre efterskolen mere tilgængelig for flere.

“Da jeg gik i 2. klasse, sagde min lærer altid, at jeg og en anden integrationselev lignede hinanden, og han kunne aldrig kende forskel på vores navne. Jeg sagde: ‘Hvad mener du? Han er fra Tyrkiet, og jeg er fra Afghanistan!’ Da jeg blev lærer på en efterskole, forstod jeg pludselig, hvad han mente. Alle på efterskolen var vokset op i parcelhuskvarterer, og deres forældre havde selv gået på enten efterskole eller højskole. De lignede utroligt meget hinanden, men syntes selv, at de var meget forskellige,” siger Zobayr Nader.

Derfor var det også helt særligt for ham at opleve det fællesskab, der opstod blandt den blandede gruppe unge på Mellerup Efterskole den weekend.

“Når jeg ser den synergi, der kunne opstå i løbet af en weekend på Mellerup Efterskole, er jeg helt overbevist om, at alle unge ville få meget ud af at møde andre unge med anderledes baggrunde end deres egen på efterskolen,” siger Zobayr Nader.

I musiklokalet på Mellerup Efterskole opstår en jamsession, hvor nogle drenge fra Brabrand begynder at rappe, mens et par efterskoleelever griber instrumenterne.

“Det hele går op i en højere enhed i det musiklokale. For mig, der virkelig har arbejdet for at få integreret så mange som muligt på efterskolerne, er det et følelsesladet øjeblik at opleve, at de unge bare finder hinanden

gennem musikken, og der opstår et fællesskab på tværs af grupperne,” siger Zobayr Nader.

For ham er det et tydeligt eksempel på, at opgaven ikke er så stor, som han oplever, mange ude på efterskolerne tror.

“Jeg oplever, at der kan være en slags frygt ude på efterskolerne, hvor man siger: Hvad gør vi med de der integrationselever? Det er, som om vi tror, de er fremmede væsener. Derfor er det så fedt at se, at de bare blender ind med de andre på Mellerup. De har jo samme humor og samme interesser. Alle de der fordomme om, at der skal tages særlige hensyn, holder bare ikke i praksis,” siger han.

Sværest at få efterskolerne med “Er der ikke noget kebab?” spørger en af eleverne fra Brabrand grinende og kigger lidt skeptisk på det vegetariske udvalg i buffeten i spisesalen. Zobayr Nader svarer, at man helt sikkert kan snakke med køkkenpersonalet, hvis man har ønsker til menuen.

Over frokostbordet bliver der også nævnt, at det er lidt underligt sådan at bo på en skole. Hvad hvis man gerne vil have fem minutter for sig selv? Og skal man for eksempel være med til gymnastik, hvis man ikke kan lide det? Men da efterskoleeleverne tager dem med på rundvisning og viser deres værelser frem, synes de fleste alligevel, at det lyder ret fedt at bo sammen med en masse andre unge et sted, hvor man også kan dyrke sine interesser.

“Jeg oplever, at de på en weekend går fra at se efterskolen som et slags fængsel til pludselig at synes, det er et megasejt sted. Det er især, fordi eleverne er så

Bagom Zobayr Naders integrationsarbejde

• Zobayr Nader har siden 2022 været integrationskoordinator i Efterskolernes Midt- og Østjyske region for at få flere unge med anden etnisk baggrund på efterskole. Hans stilling har været en treårig projektansættelse på 20 procent, som siden er blevet forlænget til 2026. Han har tidligere været efterskolelærer på Levring Efterskole.

• Han har bl.a. etableret samarbejder med Aarhus og Silkeborg Kommune, boligforeninger og efterskoler i regionen og skabt et netværk, som på sigt skal køre uden ham.

• For at øge kendskabet til efterskoler og legater har han lavet pjecer på forskellige sprog, der forklarer om efterskoler, støttemuligheder og ansøgningsproces, som UU-vejledere kan bruge i kommunikationen med kommende forældre og elever.

• Han afholder arrangementer i boligforeninger med tidligere efterskoleelever med anden etnisk baggrund som ambassadører for efterskoler.

• Han rådgiver forældre og forklarer, hvad efterskolen er for en størrelse og deltager i rundvisninger med familierne.

Et spil høvdingebold er med til at bryde isen mellem en flok efterskoleelever fra Mellerup Efterskole og en gruppe unge 7. og 8. klasseelever fra Brabrand.

Hvad hvis man gerne vil have fem minutter for sig selv? Flere af de besøgende synes, det er lidt underligt , at man skal være så meget sammen med andre på en efterskole.

passionerede, når de fortæller om deres skole,” siger Zobayr Nader.

Han mener, det er vigtigt, at flere unge med anden etnisk baggrund får mulighed for at opleve efterskolelivet, overnatte på en efterskole og møde skolens elever. Det er hans håb, at flere efterskoler vil åbne dørene en weekend for en gruppe unge med anden etnisk baggrund.

Bagom campen på Mellerup Efterskole

• 17 elever med anden etnisk baggrund var i weekenden 23.-24. november 2024 på camp på Mellerup Efterskole, hvor de overnattede og mødte cirka 20 af skolens elever, der var på skolen i weekenden.

• Campen blev arrangeret i samarbejde med Brabrand Boligforening, som havde samlet en gruppe unge, og Mellerup Efterskole, som var værter.

• De unge fik en smagsprøve på efterskolelivet, talte med skolens elever og prøvede at bo på en efterskole. De sov i to klasselokaler, som var delt op i piger og drenge. I løbet af weekenden var der bl.a. aktiviteter som navneleg, juleklip, høvdingebold, rundvisning, film og popcorn og jam i musiklokalet.

“Vi er nødt til at lave aktiviteter, der skaber opmærksomhed om efterskoler. Det er ikke nødvendigvis målet, at de unge tager på efterskole bagefter, men de kan sprede budskabet om efterskoler til andre unge i deres netværk,” siger han.

Det er ikke svært at finde en gruppe unge, som gerne vil med på camp, mener Zobayr Nader, som oplever, at den største udfordring ligger i at skaffe efterskoler, der vil være værter.

“Det føles som at løbe panden mod en mur: Jeg har fundet en gruppe unge, der gerne vil besøge en efterskole, men det er utroligt svært at få en efterskole til at sige ja. Nogle gange har jeg følt mig som en telefonsælger, når jeg har ringet rundt til efterskolerne,” siger han.

Ønsker samarbejde med andre regioner

Forud for campen på Melleup Efterskole har der ligget et stort stykke arbejde for Zobayr Nader, som har skabt et netværk på tværs af kommuner, boligforeninger og efterskoler med ham som koordinator. Netværket har ifølge Zobayr været den allervigtigste indsats, så UU-vejledere, lærere eller boligsociale medarbejdere ved, hvem de skal henvende sig til, når de står med en ung, der kunne have gavn af et efterskoleophold.

Indtil videre har indsatsen fået ti unge med anden etnisk baggrund på efterskole i regionen. Seks er eller har været af sted, og fire skal på efterskole de kommende skoleår. Zobayr Nader håber, at det sætter aftryk, og at flere efterskoler vil tage del i arbejdet fremover.

“Vi har sat nogle spor, så det administrativt er blevet meget nemmere at finde informationer og kontaktpersoner. Jeg håber, at de spor breder sig, så det i fremtiden ikke kun afhænger af mig eller de fantastiske UU-vejledere eller forstandere, som virkelig brænder for

Ifølge Zobayr Nader er det sværest at overbevise pigerne og deres forældre om et efterskoleophold. Det gjorde ham derfor håbefuld, at der var et flertal af piger med på campen.

integrationsarbejdet,” siger han. Desuden håber Zobayr Nader, at flere regioner melder sig på banen, så indsatsen bredes ud til flere hjørner i efterskolelandskabet.

“Jeg mangler nogen at sparre med, så vi kan hjælpe hinanden og løfte opgaven på tværs af landet. Et er, at jeg synes, at efterskolerne i mit område burde gøre mere, men jeg synes faktisk også, at de andre regioner skal i gang. Mit arbejde må ikke blive en checkliste, hvor man siger: ‘Nu har vi gjort noget!’ Det kræver en meget mere dybdegående indsats for, at det lykkes,” siger han.

Et nødvendigt kulturskifte

“Det føles som at løbe panden mod en mur: Jeg har fundet en gruppe unge, der gerne vil besøge en efterskole, men det er utroligt svært at få en efterskole til at sige ja”

ZOBAYR NADER, INTEGRATIONSKOORDINATOR I MIDT- OG ØSTJYSKE REGION

Første skridt er at overbevise den unge om, at efterskolen er en fed idé. Næste skridt er at overbevise forældrene. Derefter kommer de økonomiske barrierer. Det er ifølge Zobayr Nader vejen til at få flere unge med anden etnisk baggrund på efterskole. Lige nu er de største barrierer, at de unge mangler viden om efterskoler, og at efterskoler ikke gør en stor nok indsats for at gøre efterskolen mere tilgængelig. Trods alle udfordringerne holder Zobayr Nader dog fast i sit budskab om, at opgaven ikke er så stor, som mange tror. Det bliver han bekræftet i, når han taler med de unge deltagere i weekendcampen på Mellerup Efterskole. Han er særligt imponeret over, at så mange piger er med ude at sove på en efterskole, for han har oplevet, at det er sværest at få pigernes forældre overtalt.

Efterskoler kan både gøre mere for at tiltrække flere unge og flere lærere med anden etnisk baggrund, mener Zobayr Nader.

“Det rørte mig at snakke med nogle af pigerne, for jeg oplevede, at forældre i dag er blevet meget mere lydhøre og bare gerne vil have, at deres børn er glade. Jeg kender jo selv kulturen og de barrierer, der normalt er i forhold til efterskoler, så jeg vil faktisk kalde det et lille kulturskifte,” siger han.

Nu efterlyser han også et kulturskifte og mere handling på landets efterskoler.

“Det er for nemt at sige: ‘De kan jo bare komme til Efterskolernes Dag!’ De kommer ikke ud på

efterskolerne, medmindre vi gør en ekstra indsats i en periode,” siger han.

Zobayr Nader husker tilbage på sin jobsamtale til stillingen som integrationskoordinator i Midt- og Østjyske region, hvor han blev spurgt, hvor mange unge med anden etnisk baggrund, han ville kunne få ud på regionens efterskoler.

“Jeg vil gerne vende det spørgsmål om og sige: Hvad kan I selv gøre? Opgaven ligger altså i høj grad hos jer ude på efterskolerne,” siger Zobayr Nader. 0

“Det er ikke så fedt at sove sammen med andre”

HU

SSEIN MAJED, 15 ÅR, CAMPDELTAGER, GÅR

“Jeg tog på camp, fordi jeg havde hørt, vi skulle lave alt muligt. Det fedeste var, da vi spillede fodbold om aftenen. Jeg kan godt forstå, hvorfor andre synes, det er fedt at bo på en skole og besøge sin familie i weekenden, men jeg tror ikke, det ville være noget for mig. Jeg føler ikke, der er så meget frihed i det. Jeg vil hellere gå i skole og gå til ting i fritiden. Normalt er du jo ikke på skolen en hel dag, og så skal du også sove sammen med andre, og det, synes jeg ikke, er så fedt. Jeg kender tre, der har gået på efterskole, og de er alle danskere. Jeg tror da, der var større sandsynlighed for, jeg ville vælge efterskole, hvis jeg kendte flere, der havde gået der. Så føler man sig mere tryg. Man kan godt komme til at føle sig lidt alene, hvis man er den eneste udlænding. Jeg tror ikke, det ville være det store problem for mig, men det ville andre måske tænke lidt over.” 0

I 8. KLASSE PÅ LYSTRUP SKOLE

5 gode råd til at få flere elever med anden etnisk baggrund

Opsøg skoler og boligforeninger, hvor de unge bor, inviter til camps og overbevis deres forældre om, at efterskolen også er et sted for deres børn. Sådan lyder nogle af de vigtigste råd fra integrationskoordinator i Midt- og Østjyske region Zobayr Nader.

TEKST Louise Wethke Buch, lb@efterskolerne.dk

FOTO Tor Birk Trads

1. Ansæt en integrationskoordinator

Det er godt givet ud at ansætte en integrationskoordinator i regionen, der er dedikeret til arbejdet i en årrække og kan hjælpe med at opbygge et netværk i regionen. Hvis flere regioner får integrationskoordinatorer, vil det også give bedre mulighed for at udbrede de gode erfaringer på tværs af regioner.

2. Invitér indenfor

I skal gøre det, I er så gode til i forvejen ude på efterskolerne: Afholde camps, aftenarrangementer og infomøder. Nu skal I bare gøre det for en anden målgruppe, og det kræver, at I er villige til at sætte tid og resurser af til det.

Når I alligevel er ude at lave gymnastikopvisninger, så læg også vejen forbi en skole med mange elever med anden etnisk baggrund, lyder opfordringen fra Zobayr Nader.

3. Opsøg kulturmøder

Måske skal I tænke lidt ud af boksen og tage på andre udflugter, end hvor I plejer at tage hen? Det kan være, I skal lave gymnastikopvisning på en skole, hvor der er mange elever med anden etnisk baggrund denne gang. Måske skal I ud i boligforeninger i en af de større byer og fortælle om efterskolen eller på besøg i en moské.

4. Fokusér på de rigtige værdier

I skal fokusere på nogle helt andre værdier i kommunikationen med unge og forældre med anden etnisk baggrund, end I er vant til, selvom det er den samme vare, I sælger. I kan f.eks. lægge vægt på, at I har opdelte drenge- og pigeværelser, at det er muligt at få andet end svinekød, og at der er mulighed for at faste eller at bede en bøn. Det er vigtigt for forældrene, at deres børn ikke mister noget af den kultur, de har med hjemmefra. Det kan også være en god idé at fortælle, at der er stort fokus på faglighed, og at man på efterskolen kan få ekstra hjælp til sine lektier, fordi lærerne er på skolen hele dagen. Forældrene bliver også g lade for at høre om den disciplin, eleverne lærer ved for eksempel at skulle gøre rent og at være forpligtet til at møde op til måltiderne.

“Jeg oplever, at de på en weekend går fra at se efterskolen som et slags fængsel til pludselig at synes, det er et megasejt sted”

ZOBAYR NADER, INTEGRATIONSKOORDINATOR I MIDT- OG ØSTJYSKE REGION

5. Gør det, I er gode til

Der er ingen grund til at være bekymret for, hvad det kræver at have flere elever med anden etnisk baggrund på skolen. I skal bare gøre alt det, I er så gode til i forvejen og stole på de faglige og pædagogiske kompetencer, I har. 0

På skolerejse til gode priser og uden stress

Storby eller natur?

Paris

Skolerejse til storby

Berlin

Skolerejse til storby

Cesky Raj

fra kr. 2.950,-

fra kr. 1.175,-

fra kr. 2.315,- Aktiv skolerejse

Reykjavik

Aktiv skolerejse

fra kr. 3.495,-

Se ture og priser:

Ring til os på 65 65 65 63

Eller skriv til group@benns.dk

Læs mere på www.benns.dk/studietur

Få din egen personlige rejsekonsulent Skræddersyet pakkeløsning til jeres behov Stort udvalg af faglige studiebesøg Fuld tryghed - vi har 24/7 nødtelefon Vi står for det praktiske og tidskrævende

Klar, parat, spray:

Gamle trøjer bliver til nye minder

Efterskoleelever forvandler gamle klude fra skabet til farverige holdtrøjer, så de er klar til DGI Landsstævne 2025 i Vejle til sommer. Holdtøjsprojektet er en af flere indsatser for at gøre Efterskoleholdets deltagelse i landsstævnet mere bæredygtig.

TEKST Louise Wethke Buch, lb@efterskolerne.dk

FOTO Michael Drost-Hansen

Hele bordet holder vejret, mens den første elev trykker på spraydåsens ventil og sprayer maling på en skabelon, som er placeret oven på en gammel, hvid T-shirt. Skabelonen former Efterskolernes hjerteformede logo.

“Ej, hvad nu hvis det bliver sygt grimt det her?” spørger en pige fra Hellebjerg Idrætsefterskole, mens hun holder fast i hjørnet på skabelonen, som hun lader ligge oven på T-shirten endnu et par sekunder. De andre piger kigger spændt, mens hun løfter skabelonen.

“Ej, det er jo sygt flot!” udbryder en af veninderne, og resten af flokken jubler med.

“Det skal jeg også have,” siger en anden og rækker ud efter skabelonen.

Alle fem piger ved bordet beslutter sig for at få samme hjerte på den ene side af brystet. Så kan man nemlig se, at de hører sammen, når de skal til DGI Landsstævne 2025.

De elever på Hellebjerg Idrætsefterskole, der skal med til landsstævnet til sommer, er samlet i et klasselokale, der er dækket af med plastik på bordene og pap på gulvet. På bordene er der spraydåser i forskellige farver og forskellige skabeloner med tekst og logo – f.eks. Efterskolernes logo eller Efterskoleholdets shownavn ‘Dare2Dream’. Deltagerne på Efterskoleholdet skal som noget nyt selv lave deres eget holdtøj ud af gamle lyse trøjer eller T-shirts fra skabet, som de giver nyt liv med tekstilmaling i forskellige farver. Eleverne skal have holdtøjet på til landsstævnets åbningsparade, og ellers kan de bruge det i landsstævnedagene, som de har lyst.

“Det, der er megasjovt ved det her, er, at det ikke er mig, der beslutter, hvad eleverne skal have på, men at det faktisk er noget, de selv har lyst til at gå i. Det er ikke vigtigt, hvad de har på, eller hvor ens de bliver. Det vigtigste er, at man kan se, at de har haft det fedt undervejs,” siger Anthon Khorami.

Et mere bæredygtigt landsstævne

Et af de store fokusområder på DGI Landsstævne i 2025 er bæredygtighed, og ifølge projektleder for Efterskoleholdet, Lene Bruun, har det bl.a. været oplagt at se på elevernes opvisnings- og holdtøj. I år bliver holdtøjet

“Jeg håber, at de kan mærke det store

‘os’, når de går parade i deres holdtøj”

—

LENE

BRUUN,

PROJEKTLEDER FOR EFTERSKOLEHOLDET PÅ DGI LANDSSTÆVNE 2025

Eleverne på Hellebjerg Idrætsefterskole er til en testworkshop, inden resten af deltagerskolerne skal i gang med at male deres holdtøj. Derfor er kunstner Jimmy Sommer, der er hyret ind til projektet, og Anthon Khorami, som er en af koreograferne bag Efterskoleholdets store show, også mødt op. De resterende 56 efterskoler, der også skal med til landsstævnet, skal ud fra en videoguide selv afvikle workshoppen hjemme på efterskolerne. Anthon Khorami står bl.a. for elevernes opvisnings- og holdtøj og husker tilbage på dengang, hvor han selv var med til landsstævnet som efterskoleelev iført turkisblå trompetbukser og softshelljakke.

Eleverne skal have deres hjemmelavede holdtøj på til landsstævnets åbningsparade.

derfor genbrugstøj, som eleverne selv upcycler.

“Det ville være rigtig meget tøj, der skulle produceres, når tøjet kun skal bruges i én uge. Det letteste ville da være at bestille nyt tøj, men vi har valgt den besværlige vej i år. Jeg håber også, at eleverne synes, det er en sjov aktivitet, og at det er meningsfuldt at genbruge tøj i stedet for bare at købe nyt,” siger Lene Bruun.

Når DGI Landsstævne åbner 3. juli 2025 i Vejle vil man derfor se farverige logoer og unikke mønstre på en fjerdedel af landsstævnedeltagerne, som er den andel, efterskoleeleverne udgør. Lene Bruun håber, at elevernes holdtøj også får en stor symbolværdi.

“Jeg håber, at eleverne kommer til at føle, at holdtøjet understøtter efterskolefællesskabet. Selvom alle trøjer har forskelligt udtryk, vil der være en tydelig genkendelighed, og jeg håber, at

Der er både dyb koncentration, knald på farverne og store grin undervejs i processen.

Hvorfor købe nyt, når man kan designe sin egen holdtrøje ud af genbrugstøj?

Bagom Efterskoleholdet

• Alle efterskoleelever er en del af Efterskoleholdet på DGI Landsstævne, som i 2025 afholdes 3.-6. juli i Vejle. I år er 57 efterskoler tilmeldt med 5.300 elever og 600 ansatte. Tilsammen forventes efterskolernes deltagelse at udgøre en fjerdedel af alle landsstævnedeltagere.

• Efterskoleholdet laver det store efterskoleshow på stadion tre gange under landsstævnet. Ud over opvisningerne har alle efterskoleelever et hovedfag i landsstævnedagene, som kan være gymnastik, fodbold, beachhåndbold, beachvolley eller outdoor.

• Landsstævnet er Danmarks største idrætsfestival, som hvert fjerde år bliver afholdt i en ny værtsby. Efterskoleholdet blev første gang dannet i 1984, og 2025 i Vejle bliver 11. gang, efterskoler deltager i DGI Landsstævne.

LÆS MERE HER

“Det er ikke vigtigt, hvad de har på, eller hvor ens de bliver. Det vigtigste er, at man kan se, at de har haft det fedt undervejs”

ANTHON KHORAMI, CHEFKOREOGRAF FOR EFTERSKOLEHOLDET PÅ DGI

LANDS STÆVNE 2025

de kan mærke det store ‘os’, når de går parade i deres holdtøj. Vi vil rigtig gerne give eleverne oplevelsen af at være en del af noget kæmpestort,” siger hun.

Hepper på hinanden

“Tag det store hjerte. Det er megameget dig!”

Ved et af pigebordene bliver der grundigt overvejet, hvilke skabeloner og farver de skal vælge.

“Jeg tror, vi piger holder os til de lyse farver, mens drengene giver den lidt mere gas,” siger efterskoleelev Ida Kjær og kigger over mod drengebordet, hvor lyseblå, lyserøde og sorte farver stråler fra spraydåserne og ned på trøjerne på bordet.

“Hold kæft, den er grim,” udbryder en af drengene, mens han holder sin T-shirt op for at se det færdige resultat.

Efter halvanden time hænger en kunstig lugt i klasselokalet på Hellebjerg Idrætsefterskole. Der er stadig dyb koncentration rundt om bordene. En del elever har hentet endnu en trøje fra skabet, mens de andre bliver hængende rundt om bordene for at se resultaterne.

Anthon Khorami glæder sig til at se de forskellige trøjer på alle 5.300 efterskoleelever til sommer.

“Det er jo det her, der er fedt at se. At de tager ejerskab over det, og de hjælper hinanden med at lave noget tøj som, de synes, er fedt,” siger han. 0

“Nej, den er sgu da fucking fed,” lyder det opmuntrende fra sidemanden, som er ved at eksperimentere med at krølle sin T-shirt i små folder, så den får farverige tigerstriber.

4 elever: Tøjet bliver mere unikt

Det er sjovere, mere personligt, og det styrker fællesskabsfølelsen at designe sit eget holdtøj til landsstævnet, mener fire efterskoleelever fra Hellebjerg Idrætsefterskole.

TEKST Louise Wethke Buch, lb@efterskolerne.dk

FOTO Michael Drost-Hansen

“Vi mærker allerede fællesskabet nu”

SIGNE KIRSTINE KL AUSEN OG EMMA NEES ANDERSEN, GÅR BEGGE I 10. KLASSE PÅ HELLEBJERG IDRÆTSEFTERSKOLE

Hvordan er det at lave jeres eget holdtøj til landsstævnet?

Signe Kirstine Klausen: “Det er fedt at være sammen om noget. Vi har allerede skabt nogle minder sammen, og når vi skal gå parade i vores trøjer, kommer vi til at tænke tilbage på den her dag.”

Emma Nees Andersen: “Ja, og det er bare fedt at være sammen med det hold, vi skal afsted med. Man kommer allerede nu til at glæde sig til landsstævnet.”

Signe Kirstine Klausen: “Ja, det er fedt, at vi allerede nu mærker fællesskabet omkring landsstævnet, for så tror jeg bare, det bliver endnu federe, når vi er afsted.”

Emma Nees Andersen: “Det bliver også sjovt med et fysisk minde, for man har ikke så mange fysiske minder

fra efterskolen, og det får man virkelig med det her tøj. Det bliver også fedt at kunne have noget unikt og personligt på til landsstævnet.”

Betyder det noget for jer, at det er bæredygtigt?

Emma Nees Andersen: “Ja, for det ville være rigtig meget tøj, der skulle produceres til os. Jeg kan også bruge tøjet bagefter, fordi jeg selv har valgt pasformen. Det er bare federe.”

“Det er fedt, at vi selv har indflydelse på vores tøj”

RASMUS BETTEBY JAKOBSEN, GÅR I 10. KLASSE PÅ HELLEBJERG IDRÆTSEFTERSKOLE

Signe Kirstine Klausen: “Ja, det havde været meget at producere tøj til over 5.000 mennesker. Nu giver vi vores gamle tøj nyt liv, som vi ellers ikke ville have gået med.”

Hvordan tror I, det bliver at se over 5.000 efterskoleelever med holdtøjet på?

Signe Kirstine Klausen: “Det giver en følelse af fællesskab, selvom vi kommer fra mange forskellige skoler. Vi kommer til at kunne mærke, at vi er en del af noget større.”

Emma Nees Andersen: “Det bliver også bare sjovt at gå rundt og se de andres tøj, for der er sikkert nogle, der har lavet nogle virkelig kreative eller virkelig grimme trøjer. Jeg tror, det bliver noget, man kan gå at grine lidt af. Jeg tror da i hvert fald, der er nogle, der kommer til at kigge på vores drenges trøjer og tænke: ‘De er godt nok kreative’, haha.”

Signe Kirstine Klausen: “Ja, det er fedt, at tøjet afspejler vores forskellige personligheder. Jeg glæder mig til at se, hvordan alle de andre skoler har spraymalet deres tøj.”

Emma Nees Andersen: “På den måde får vi også et større fællesskab, fordi det bliver lettere at snakke med de andre på landsstævnet. Man kan f.eks. spørge en anden: ‘Ej hvad har du lavet på din trøje?’ Ved vores bord har vi inspireret hinanden til at male direkte på trøjerne uden skabeloner, og det kan jo være, de har fundet på noget andet på de andre skoler.” 0

Hvordan er det at lave jeres eget holdtøj til landsstævnet?

Rasmus Betteby Jakobsen: “Det er ret fedt, at vi selv har indflydelse på, hvordan vores tøj kommer til at se ud, så vi også synes, det er fedt at gå rundt i. Jeg har f.eks. valgt noget ret simpelt, fordi det er lidt mere mig. Processen er meget federe, end hvis vi bare havde fået noget holdtøj, fordi vi også får en oplevelse sammen. Jeg tror, vi vil huske tilbage på, at vi lavede vores eget tøj til landsstævnet.”

Betyder det noget for dig, at det er bæredygtigt?

Rasmus Betteby Jakobsen: “Det har jeg faktisk ikke tænkt over. Men det er da meget fedt, at det er det.”

Hvordan tror du, det bliver at se over 5.000 efterskoleelever med holdtøjet på?

Rasmus Betteby Jakobsen: “Så kan man rigtigt se, at vi alle går på efterskole, og at vi er en del af et stort fællesskab, selvom vi ikke kommer fra de samme efterskoler. Det betyder noget, at andre udefra kan se, at vi er fra efterskolerne, og at vi kan lave noget fedt sammen.” 0

“Det er noget, jeg kan gå med efter landsstævnet”

IDA

KJÆR, GÅR I 10. KLASSE PÅ HELLEBJERG IDRÆTSEFTERSKOLE

Hvordan er det at lave jeres eget holdtøj til landsstævnet?

Ida Kjær: “Jeg synes, det er et fedt koncept, både i forhold til bæredygtighed, i forhold til genbrug, og at vi kan få lov til at sætte vores eget præg på tøjet. Der er større sandsynlighed for, at vi synes, det er fedt at have på, når vi selv har valgt det. Jeg har valgt en trøje med en plet på, som bare lå i skabet. Jeg synes, det er et fint koncept at tage noget, man engang har kunnet lide og at gøre det til noget, man kan lide igen. Sådan noget holdtøj er ofte bare noget, man har på den ene gang, men det er 100 procent noget, jeg kunne finde på at gå med efter landsstævnet.”

Betyder det noget for dig, at det er bæredygtigt?

Ida Kjær: “Jeg tror ikke, der er mange, der går op i bæredygtighed, og jeg kan da også godt selv finde på f.eks. at købe ting fra kinesiske hjemmesider, som i hvert fald ikke er bæredygtigt. Men det her gør måske, at vi kommer til at se lidt anderledes på tingene.”

Hvordan tror du, det bliver at se over 5.000 efterskoleelever med holdtøjet på?

Ida Kjær: “Det er fedt, at vi alle kommer til at matche, samtidig med at vi er unikke. Jeg glæder mig til at se, om de andre efterskoler har været mere kreative end os. Man kommer til at kunne se, at vi er ens, og at vi er der af samme årsager: Gymnastikken, sammenholdet og en fed måde at afslutte efterskoleåret på.” 0

Eleverne får tre forskellige farver tekstilspray og forskellige logoer til rådighed.

4 bæredygtige indsatser på L2025

Et af landsstævnets store fokusområder i 2025 er bæredygtighed, og derfor har Efterskoleholdet lavet fire indsatser for at gøre deres deltagelse mere bæredygtig.

1. Eleverne plejer at få nyt holdtøj og opvisningstøj. I år får de kun udleveret to stykker opvisningstøj, som er væsentlig mindre end tidligere, og eleverne laver selv deres holdtrøjer ved at spraymale tekst og logo på gamle trøjer, som de har fundet i skabet. Alle efterskoler får desuden en kasse genbrugstøj til de elever, som ikke kan finde noget i skabet. Eleverne får tre forskellige farver tekstilspray og forskellige logoer til rådighed. Det eneste krav er, at enten Efterskoleholdet, Efterskolerne eller Efterskolernes logo skal være et sted på trøjen. Efterskolernes holdtøjsprojekt sker i samarbejde med kunstner Jimmy Sommer, som står bag den kreative del af projektet. Projektet er støttet af Spar Nord Fonden.

2. Førhen fik eleverne udleveret madpakker til frokost, men i år bliver frokosten rykket over i spisesalen, så brugen af plastikemballage begrænses. Eleverne er desuden blevet bedt om at tage egen drikkedunk med, som de kan fylde op ved vandposterne, så de ikke får vand i engangsflasker.

3. De rekvisitter, Efterskoleholdet skal bruge til showet, låner de i år af de deltagende efterskoler i stedet for at bestille nye. De skal bl.a. bruge 12 airtracks – oppustelige måtter – og 2.000 tøndebånd til efterskoleshowet.

4. Efterskolerne har lavet et samarbejde med Plant et Træ, så hver deltagerskole kan vælge et træ, som de planter et sted på efterskolens grund inden landsstævnet.

KILDE Lene Bruun, projektleder for Efterskoleholdet

Pedel skaber tætte bånd til eleverne med morgensamlinger

Pedel Henrik Thomsen kastede sig først lidt tøvende over at stå for morgensamling på Hestlund Efterskole. Han opdagede dog, at han med sine fortællinger når ind til eleverne, og at det gør en forskel for både ham og dem i hverdagen.

TEKST Katrine

Friisberg

redaktion@efterskolerne.dk ILLUSTRATION e-Types/Freepik

Er der færre ting, der går i stykker på Hestlund Efterskole, efter skolens pedel Henrik Thomsen er begyndt at holde morgensamling med eleverne hver fredag? Måske.

“Jeg har jo ikke ført statistik, for jeg var her kun et halvt år, inden jeg begyndte at holde morgensamlinger, men jeg fornemmer, at det hjælper i forhold til, at ting og sager ikke går så meget i stykker, fordi eleverne har en relation til mig,” siger pedellen Henrik Thomsen.

Han har arbejdet på Hestlund Efterskole i tre år, og de seneste to et halvt år har han haft tilsynsvagten hver fredag morgen. Vagten indebærer, at han står for morgensamlingen.

“Det var jeg lidt loren ved i begyndelsen, men jeg er faktisk kommet til at holde af det,” siger han. Først og fremmest holder han af det på grund af det tættere forhold til eleverne.

“De kommer bare og siger, at de kom til at ødelægge noget, og så får vi det lavet. Jeg tror også, at jeg har fået lidt nemmere ved at se eleverne og fornemme,

Henrik Thomsens 3 tip til en god morgensamling

1. Fortæl fra hjertet. Hvis du fortæller noget, som betyder noget for dig, vil det også ramme eleverne.

2. Skab en fælles følelse. Ved at fortælle noget, som vækker følelser, skaber du en fælles oplevelse, og eleverne vil bedre kunne huske fortællingen og refleksionen.

3. Søg inspiration til at forbedre din fortælleteknik. Det kan du gøre på mange måder, men en måde kan være at deltage i Efterskolernes kursus ‘Kunsten at holde morgensamlinger,’ som giver dig konkrete værktøjer med hjem. Næste kursus er 15. maj. Tjek i kursuskalenderen på efterskolerne.dk, om der stadig er plads.

DET VIRKER

‘Det virker’ har til formål at give inspiration fra skole til skole. Det kan være alt fra små fif, der gør det lettere at sortere skolens skrald eller optimerer rutinen i køkkenet til det gode greb, der gør undervisningen mere nærværende eller aftenaktiviteten sjovere. Har du et godt tip til andre skoler, du gerne vil dele, så skriv til redaktør Anna Rossman Thejsen på art@efterskolerne.dk og foreslå det til ‘Det virker’.

hvis der er en, der går og har det lidt svært,” siger Henrik Thomsen.

Udvikler sine fortælleevner

Henrik Thomsen er normalt ikke den, der fylder mest i lokalet og tiltrækker sig opmærksomhed. Introvert siger han selv, at han er. Men gennem morgensamlingerne er han blevet bekræftet i, at han er god til at formidle noget, der ligger ham på sinde.

“Jeg har lært mig det at stå foran eleverne og eje det og give noget videre, som jeg brænder for, og som jeg tænker, at de kunne være interesseret i,” siger han. Med en anderledes baggrund end lærernes giver han eleverne en anden indgangsvinkel og andre perspektiver på livet.

“Jeg fornemmer, at eleverne er gode til at lytte, når jeg har noget på hjertet, som jeg synes er vigtigt og gerne vil formidle til dem,” fortæller han.

Henrik Thomsen holder meget af naturen og fortæller ofte om oplevelser, han har haft på vandreture og sammen med mennesker, han holder af. Det kan være sjove episoder, og det kan være sørgmodige emner, og på den måde bruger han sine fortællinger til at skabe en fælles oplevelse.

“Hvis jeg fortæller om, da jeg mistede min morfar, tænker eleverne også på nogen, de har mistet. Så bliver stemningen tung, og nogle bliver måske kede af det, men det gør i kke noget at blive ked af det. Det kan også være glæde, hvor jeg f.eks. fortæller om en ven, som har gjort et eller andet tosset. På den måde får vi en fælles oplevelse ved enten at smile sammen, græde sammen, være vildt euforiske eller meget tankefyldte sammen omkring, hvad livet også kan indeholde. Det, synes jeg, er ret spændende,” siger Henrik Thomsen.

For at blive endnu bedre til at fortælle, så eleverne holder opmærksomheden, har han været på Efterskolernes kursus ‘Kunsten at holde morgensamlinger’. Her blev han bekræftet i, at meget af det, han gør, fungerer godt, ligesom han øvede sin fortællekunst, f.eks. at beskrive omgivelserne i sin historie, at holde pauser, at både tale højt og lavt og med forskelligt tempo og at reflektere over, hvad fortællingen betyder.

“Når jeg holder morgensamling, forsøger jeg at fortælle, så eleverne kommer med på tur,” siger han. 0

Pernille skal styrke Rejsbys internationale profil

Pernille Tindale er ny international leder på Rejsby Europæiske Efterskole. Med erfaringer fra udlandet og erhvervslivet skal hun være med til at udvikle skolens multikulturelle miljø og tiltrække flere internationale elever.

TEKST Katrine Friisberg redaktion@efterskolerne.dk

FOTO Maria Tuxen Hedegaard

For Pernille Tindale er efterskoleverdenen helt ny, og hun har h verken lærerbaggrund eller andre former for skoleerfaring. Til gengæld har hun r ygsækken fyldt med internationale og multikulturelle oplevelser og erfaringer, ligesom hun gennem sit arbejdsliv har arbejdet med at forstå et produkt og sælge det – hvad enten det gælder it,

service eller et nyt koncept. Den kombination passer godt til Rejsby Europæiske Efterskoles ambitioner om at tiltrække endnu flere internationale elever og skabe samarbejder med flere skoler i udlandet. Derfor startede hun ved årsskiftet som international leder på skolen.

“Vi ønsker at skabe et miljø, hvor det både handler om at lære og forstå andre kulturer og nationaliteter, men også handler om at blive skarp på, hvem man selv er, og hvad det vil sige at være dansker. Ved at skabe et internationalt miljø på skolen får vores elever mulighed for at udvikle deres globale udsyn,” siger hun.

Hun understreger, at det globale udsyn både er en fordel for skolens danske efterskoleelever og for de internationale elever, som under deres ophold lærer om dansk kultur.

“Vi mener også, at vi som efterskole har noget helt unikt at tilbyde de internationale elever. Vi har én international klasse nu, og min opgave er bl.a., at vi får to,” siger Pernille Tindale.

Skelsættende rejse til Afrika

“Vi mener også, at vi som efterskole har noget helt unikt at tilbyde de internationale elever. Vi har én international klasse nu, og min opgave er bl.a., at vi får to”

Som ung drømte Pernille Tindale om at gøre en forskel som socialrådgiver. Godt i gang med uddannelsen tog hun i praktik i Sydafrika, og det viste sig at vende op og ned på hendes fremtidsplaner. Her mødte hun nemlig sin kommende mand Sean Tindale. Pernille Tindale tog hjem til Danmark for at afslutte sin uddannelse, men kort tid efter, i 2004, vendte hun til retur til Sydafrika. Hun slog sig ned, blev gift, fik to børn og boede næsten ti år i Sydafrika. Et job som socialrådgiver kunne hun dog ikke få. I stedet blev hun key account manager i en it-virksomhed, hvilket vil sige, at hun stod for kundeservice og mersalg til eksisterende kunder. I det job lærte hun at sætte sig ind i og forstå et produkt og at sælge det til en bestemt målgruppe.

PERNILLE TINDALE, INTERNATIONAL LEDER PÅ REJSBY EUROPÆISKE EFTERSKOLE

Pernille Tindale savnede at arbejde med kulturforståelse, bl.a. derfor søgte hun jobbet som international leder

Efter ti år i Sydafrika valgte parret i 2013 at flytte deres liv til Danmark.

“Det var lidt usikkert, hvordan Sydafrika kom til at klare sig i fremtiden, så for vores børns skyld flyttede vi til Danmark,” forklarer Pernille Tindale.

Her fik hun arbejde ved Ecco, hvor hun var med til at forme kundeservice via sociale medier, som blomstrede frem i de år. Efter en tredje barsel blev hun ansat som virksomhedskonsulent hos Tønder Jobcenter, hvor hun skulle sørge for et godt samarbejde med kommunes virksomheder og for, at de fik en ensartet service, når de henvendte sig til jobcentret. Hun var glad for arbejdet, men manglede noget.

“Det var en fantastisk tid, da jeg boede i udlandet, hvor jeg levede med min mand og børn i et multikulturelt samfund. Der var mange kulturer og sprog i spil, og det elsker jeg. Jeg savnede det engelske og kulturforståelsen i mit arbejde. Og derfor synes jeg, at en efterskole som Rejsby er superspændende. For her kredser de

Blå bog

• Pernille Tindale, 46 år.

• Fra januar 2025 ansat som international leder på Rejsby Europæiske Efterskole.

• Uddannet socialrådgiver.

• Kommer lige fra et job som virksomhedskonsulent hos Tønder Jobcenter. Hendes tidligere job tæller bl.a. key account manager i en it-virksomhed, ansvarlig for global costumer service ved Ecco og strategisk virksomhedskonsulent ved Tønder Jobcenter.

• Har boet ti år i Sydafrika og er gift med sydafrikanske Sean Tindale. Parret har siden 2013 boet i Danmark og har sammen tre børn på 15, 14 og 9 år.

hele tiden om det at være en verdensborger og forstå verden omkring sig,” fortæller hun.

Kender til at være anderledes

Hun kendte på forhånd nogle af lærerne på Rejsby Europæiske Efterskole, og da de fortalte, at skolen måske manglede en som hende, var hun straks hun interesseret. Og hun har ikke fortrudt skiftet.

På skolen kan hun både bruge sine internationale erfaringer til at skabe kontakter til udenlandske skoler, som Rejsby kan skabe udvekslinger og andre samarbejder med, og hun kan bruge sin baggrund til at sætte sig i de internationale elevers sted.

“Skolen har et ønske om at blive god til at forstå, hvordan det er at være her på skolen for internationale elever. Jeg har en rigtig god forståelse for at være anderledes. Både gennem mine oplevelser i Sydafrika, men også gennem min mand, nu hvor han lever i en fremmed kultur,” forklarer hun.

Pernille Tindale boede ti år i Sydafrika, det har givet hende en forståelse af, hvordan det er at leve i en anden kultur.

Pernille Tindale lægger vægt på, at en dansk efterskole er meget anderledes end skolesystemet i andre lande – og at det er vigtigt at tale med eleverne om, hvordan det kommer til udtryk.

“Det er vigtigt, at vi forstår, at de internationale elever ikke har begreb om, hvad en efterskole er. Alt det med, at eleverne er involveret i køkkenet og i rengøring gør, at de bliver meget bevidste om, hvad der skal til for at få sådan et sted til at fungere. Og det er noget, vi skal være stolte af, men jeg tror, det er vildt vigtigt at tale om, hvad en efterskole er,” siger Pernille Tindale, som vil skabe et letforståeligt materiale, som kan sendes ud i verden til potentielle internationale elever.

For at kunne udarbejde et godt materiale består en del af hendes job derfor af at være med i de forskellige sammenhænge på efterskolen og fornemme skolens DNA. Og så skal hun undervise i dansk som andetsprog.

“Det er vigtigt, at vi forstår, at de internationale elever ikke har begreb om, hvad en efterskole er”

PERNILLE TINDALE, INTERNATIONAL LEDER PÅ REJSBY EUROPÆISKE EFTERSKOLE

“At undervise er helt nyt for mig, og det er en udfordring. Men det skal nok blive godt,” siger hun. 0

PIA PAUSTIAN

Ny forstander, Hoptrup Efterskole

Hoptrup Efterskole har fået en ny forstander i Pia Paustian, som tiltrådte 1. marts. Pia Paustian er uddannet lærer og har siden taget en master i Idræt og Velfærd og en i Offentlig ledelse. Hun har tidligere arbejdet som både lærer og leder i folkeskolen og kommer senest fra et lederjob i Aabenraa Kommunes Kultur- og Fritidsafdeling, hvor hun bl.a. har arbejdet med udvikling af idrætsfaciliteter og aktiviteter, frivillighed, talentarbejde, digitalisering, bæredygtighed og kulturelle initiativer. Ifølge Pia Paustian selv har hun altid ønsket at prøve at arbejde på en efterskole og glæder sig til at udleve drømmen på Hoptrup Efterskole. “En af mine visioner er at sikre, at skolen fortsat står stærkt på de almenboglige fag, samtidig med at der er plads til passion og ambitioner for scenekunst, samt at vores elever stortrives og tager et stærkt og solidt dannelsesfundament med sig hjem i bagagen,” siger Pia Paustian.

FOTO Hoptrup Efterskole

JACOB GRUNDKÆR HANSEN

Ny projektleder, Efterskolesangbogen

Jacob Grundkær Hansen er pr. 1 august ansat som ny projektleder for Efterskolesangbogen, som udgives af Efterskolerne. Som projektleder bliver det hans ansvar at sikre den næste version af Efterskolesangbogen, der har planlagt udgivelse i juni 2027. “Det er med stor glæde, vi kan præsentere den nye projektleder for Efterskolesangbogen. Jacob Grundkær Hansen er med sin baggrund som musiklærer og formidler af fællessangens betydning den helt oplagte til jobbet,” siger vicedirektør hos Efterskolerne Helene Valgreen. Jacob Grundkær Hansen er musiklærer og pianist og arbejder til daglig som lærer på Aarhus Efterskole, hvor han bliver frikøbt fra to dage om ugen i to år for at kunne bestride sin nye stilling. Han er uddannet lærer fra Aarhus Seminarium og er bl.a. initiativtager til de populære sangaftener

på Fairbar i Aarhus, hvor Højskolesangbogen i 12 år er blevet sunget tynd. Jacob Grundkær Hansen var med i redaktionsgruppen for den nuværende version af Efterskolesangbogen, og hans motto er: “Fællessang er noget, vi gi‘r til hinanden.”

FOTO Rasmus Rysgaard

THORKILD SPECHT

Ny forstander, Nøvlingskov Efterskole

Nøvlingskov Efterskole har pr. 1. april ansat Thorkild Specht som skolens nye forstander. Han er både uddannet tømrer og lærer og har de senere år desuden taget en uddannelse i ledelse. Thorkild Specht har 12 års erfaring som lærer og viceforstander på Tommerup Efterskole bag sig og oveni det 10 år som forstander for Høng Efterskole, hvor han for et år siden stoppede efter gensidig aftale med bestyrelsen. Han glæder sig over at være tilbage i efterskoleverdenen som forstander for Nøvlingskov Efterskole. “Jeg glæder mig til at arbejde sammen med elever, medarbejdere og bestyrelse om at videreudvikle skolens unikke fællesskab og elevernes dannelse,” siger Thorkild Specht. Thorkild Specht overtager efter Morten Horsholt Mikkelsen, der efter seks år som forstander på Nøvlingskov Efterskole nu er forstander på Efterskolen Play.

FOTO Carsten Herholdt/TheBrandAgency

LOUISE HARTON KOLDEGAARD

Ny pædagogiskadministrativ leder, Bernstorffsminde Efterskole

1. marts tiltrådte Louise Harton Koldegaard stillingen som pædagogisk-administrativ leder på Bernstorffsminde Efterskole. Hun er uddannet lærer, har mange års erfaring fra skoleverdenen og har senest været konstitueret viceforstander på Svendborg Efterskole.

FOTO Svendborg Efterskole/Kristine Voldby Jørgensen

LARS GRAVERSGAARD

KRISTENSEN

Afgående forstander, Agerskov Ungdomsskole

Agerskov Ungdomsskoles forstander gennem næsten 21 år, 62-årige Lars Graversgaard Kristensen, stopper efter eget ønske til sommer. “Det er efter 21 år, hvor jeg har holdt og stadig holder af livet på skolen. Der skal nye tanker, nye idéer og nyt liv ind på skolen. Skolen er i topform med en stærk økonomi og fyldt ud med elever de kommende år,” siger Lars Graversgaard Kristensen selv om beslutningen. Skolen er med ham som forstander vokset fra 105 til 175 elever, og han ønsker med egne ord at stoppe på toppen og at blive ‘direktør i eget liv’.

Da Lars Graversgaard Kristensen meddelte, at han ville stoppe, skrev skolen på sin facebookside: “Lars har sat et stærkt og personligt præg på skolen, og vi er dybt taknemmelige for hans indsats. Selvom han kunne have fortsat som en fremragende forstander i mange år endnu, respekterer vi hans valg om at stoppe til sommer. Vi ønsker Lars og hans familie alt det bedste i fremtiden!”

FOTO Agerskov Ungdomsskole

LARS HYGUM

Ny forstander, Agerskov Ungdomsskole

Fra 1. august hedder forstanderen på Agerskov Ungdomsskole Lars Hygum. 59-årige Lars Hygum afløser sin navnebror Lars Graversgaard Kristensen, der efter 21 år i spidsen for skolen har ønsket at stoppe. Lars Hygum er dog allerede et særdeles velkendt ansigt på skolen, hvor han har været ansat i 33 år – først som lærer og de seneste 21 år som viceforstander. “Det har været bestyrelsens vigtigste fokus at kunne sikre en profil til at fortsætte den særdeles gode udvikling og fastholde den kultur, som har kendetegnet Agerskov Ungdomsskole de seneste årtier. Derfor var valget heller ikke svært, da Lars Hygum meldte sit kandidatur. Lars er en dedikeret efterskoleperson. Han ser både den enkelte elev og

ved, at det forpligtende fællesskab er en vigtig faktor i et efterskoleår,” siger bestyrelsesformand for Agerskov Ungdomsskole Karl Martin Schelde.

FOTO Agerskov Ungdomsskole

SØS LYKKE SLOTH

Afgående kommunikationschef, Efterskolerne

Efter syv år som kommunikationschef for Efterskolerne stopper Søs Lykke Sloth. “Jeg kan ikke komme på noget, der virker bedre på unges udvikling end et efterskoleophold. Det giver så meget mening at arbejde for. Derfor er det heller ikke helt nemt at sige farvel til Efterskolerne. Men efter syv dejlige år i højt tempo har jeg sagt op for at prøve noget nyt. Fra 1. maj og resten af 2025 skal jeg skrive en roman, som jeg længe har haft lyst til at skrive,” siger Søs Lykke Sloth. Da Søs Lykke Sloth i sin tid begyndte hos Efterskolerne, kom hun med erfaring fra Dansk Industri, Statsministeriet og Berlingske. Hos Efterskolerne har hun været leder for Team politik og kommunikation og har stået i spidsen for udviklingen af foreningens kommunikation og politiske interessevaretagelse, herunder udvikling af Efterskolernes medier, tilstedeværelse på sociale medier og foreningens kommunikationsstrategi. 0

FOTO Privat

Tip os om navnenyt!

Har du eller din kollega skiftet job for nylig, eller er der en på skolen, som har jubilæum og fortjener omtale, så tip os om det til navnesiderne. Skriv til art@efterskolerne.dk og send gerne foto med.

Hvordan sikrer vi reel mangfoldighed i Efterskoleforeningens bestyrelse?

‘Kære medbestyrelsesmedlemmer. Vi har en opgave. Vi skal finde nogle flere kandidater fra vores skolebestyrelser, der er så kvalificerede, så forsamlingen her på årsmødet slet ikke kan lade være med at stemme dem ind.’

De ord havde jeg nedfældet på mit talepapir, da jeg til Efterskoleforeningens generalforsamling på Nyborg Strand 1. marts gik på talerstolen foran 1.300 mennesker, selvom jeg både får røde kinder, svedige håndflader og bævrende stemme, når jeg skal tale foran en større forsamling.

Jeg formastede mig op på talerstolen, fordi debatten om mangfoldighed i Efterskoleforeningens bestyrelse er for vigtig til at lade angst og ubekvemhed styre – og for at demonstrere, at foreningens valgprocedure og vedtægter ikke sikrer mangfoldighed.

Kandidater til bestyrelsen skal komme med 25 stillere, de skal skrive en programerklæring til årsmødehæftet, og så s kal de på talerstolen på årsmødet og

sælge sig selv. De to første ting har jeg det fint med, for det udelukker som udgangspunkt ingen kandidater, for har man udfordringer med det skriftlige, kan man få hjælp – uden offentligt skue.

Helt anderledes ser det ud med den fysiske præsentation. Den hindrer mangfoldighed, da langt fra alle er lige gode til disciplinen at skulle stå på scenen i projektørens skarpe lys foran så mange mennesker. Så den afholder folk, som jeg selv, fra at stille op, fordi vi ved, at vi aldrig bliver valgt. Derfor opfordrede jeg fra årsmødets talerstol til, at valgproceduren går tilbage til ‘gamle dage’ – uden fysisk præsentation.

er skrevet af bestyrelsesmedlemmer fra landets efterskoler. Har du et emne, du gerne vil skrive klumme om, så skriv til art@efterskolerne.dk KLUMMEN I MAGASINET EFTERSKOLERNE

På dette årsmøde blev bestyrelsens sammensætning livligt diskuteret – med særligt fokus på os skolebestyrelsesmedlemmer. Siden 2019 har vedtægterne haft en mindretalsbeskyttelse, så minimum to medlemmer af Efterskoleforeningens bestyrelse skal være skolebestyrelsesmedlemmer. Jeg er principielt ikke for kvoter eller mindretalsbeskyttelse og mener heller ikke, at de nuværende vedtægter sikrer mangfoldighed. De nuværende to skolebestyrelsesmedlemmer i foreningens bestyrelse er begge læreruddannede, har arbejdet som lærere, og den ene er tidligere efterskoleforstander. Taler vi om reel mangfoldighed, skal netop skolebestyrelserne i stedet opstille et hav af kompetente folk – som ikke er efterskolefolk. 0

DORTHE KIRKGAARD NIELSEN har siden 2018 siddet i bestyrelsen for Ollerup Efterskole – fra 2019 som næstformand. Hun er uddannet journalist , og efter ansættelser på Folkeskolen og Børsen blev hun i 2008 selvstændig og har siden arbejdet som freelancejournalist. Hun er gift, bosat i Svendborg og har tre sønner i alderen 17 til 23 år. De har alle tre gået på Ollerup Efterskole.

FOTO Privat

Norge og Østrig Skirejser 2026

Mange store grupper er allerede godt i gang med at planlægge næste års skitur for efterskolen nu.

De skoler der er tidligst ude får det største udvalg og de bedste valgmuligheder.

Start derfor planlægningen nu!

Ring til os for information

Vores skirejseeksperter sidder klar til at hjælpe, med rådgivning og inspiration.

De laver også meget gerne et uforpligtende tilbud på jeres næste skitur for efterskolen.

Danske skiguider

...tager imod vores grupper i Neukirchen og Nassfeld. Nemt og bekvemt for dig som gruppeleder.

Jugend. Leitner Nassfeld

Geilolia Hyttetun Geilo

Inkl. 5 nætter, busrejse & færge t/r, 4 dg. liftkort/skileje og rengøring

Venedigerhof Neukirchen

Inkl. 3 nætter, busrejse t/r, 4 dg. skileje/liftkort & halvpension

4.298

Få 35 % på sangbøger som medlem af Skoleindkøb

Højskolesangbogen

Normalpris 329,-

Rabat via Skoleindkøb

35 % rabat ved køb af 100 stk.

Højskolesangbogen for børn

Normalpris 299,-

Rabat via Skoleindkøb

35 % rabat ved køb af 30 stk.

90 sange med illustrationer af Zarah Juul