Efterskolerne 34-2025

Rollespil og leg giver lyst til at lære

Stopper efter 32 år som forstanderpar

Tættere forældrekontakt

Med små, målrettede greb har Nordjyllands Idrætsefterskole Stidsholt styrket tilliden og samarbejdet mellem skole og forældre, fortæller pædagogisk leder Stine Kjølby Thomsen. / SIDE 10

Kan AI tænke for os?

Om tænkning, dannelse og fordybelse i skolen / Svend Brinkmann

Ta’ med til SkoleIT Event

Hvordan former vi fremtidens skole med teknologi og omtanke?

Book plads på skoleit.dk/event

Det er gratis at deltage.

Tænkemaskiner & ChatGPT / Nikolaj Sonne SkoleIT nyheder til skolernes undervisning, arbejde og drift

Event

Nyborg Strand • 15. april 2026

Ånd kan ikke rustes op –den skal næres og deles

TEKST Torben Vind Rasmussen, Efterskolernes formand, tvr@efterskolerne.dk FOTO Trine Bukh

“Man binder os på mund og hånd, men man kan ikke binde ånd, og ingen er fangne, når tanken er fri” Poul Henningsen, 1940

Åndelig oprustning er det store nye ord i samfundsdebatten, og der er kamp om at definere oprustningen eller åndsbegrebet nærmere.

For nylig tog vi fat i åndsbegrebet på lederkonferencen i Svendborg. Den debat viste mig, at vi ikke kan ’ordne’ begrebet ånd over en kop kaffe, og at der er et udtalt ønske om, at vi på efterskolerne tør favne begrebet ånd mere, end vi gør i dag.

Derfor hilser jeg det også velkomment, at børne- og undervisningsminister Mattias Tesfaye har sat ånd på dagsordenen. Ministeren har valgt at kalde det åndelig oprustning. Vi er bare nødsaget til at finde et andet ord end oprustning.

Man kan tale om militær oprustning, national oprustning, måske endda politisk oprustning, men Poul Henningsen havde jo ret, da han i 1940 skrev, at man ikke kan binde ånd. Ånd skal ikke rustes op, men næres og deles.

Ånd trives i frihed, nysgerrighed og samtale – og det er vi på efterskolerne forpligtede til at holde levende. På lederkonferencen mærkede jeg tydeligt, at det ønske deles bredt.

Med andre ord skal vi huske at bringe mennesker sammen og tale om menneskelivet sammen – også med vores elever.

I efterskoleverdenen har vi måske ikke kaldt det ånd, men efterskoleloven og hovedsigtet slår fast: “At efterskolerne skal tilbyde undervisning og samvær, hvis hovedsigte er livsoplysning, folkelig oplysning og demokratisk dannelse.”

Min påstand er, at når vi tager hovedsigtet alvorligt, kommer vi ikke udenom at tale om ånd.

Et godt sted at begynde er i samtalen med hinanden om, hvordan vi giver hovedsigtet liv og menneskeliv i hverdagen på vores skoler.

“Et godt sted at begynde er i samtalen med hinanden om, hvordan vi giver hovedsigtet liv og menneskeliv i hverdagen på vores skoler”

— TORBEN VIND RASMUSSEN, EFTERSKOLERNES FORMAND

Hvad ånd er, og hvordan vi styrker åndslivet på efterskolerne, kan ikke stå på en enkelt side i et magasin. Sådan er det (heldigvis) altid med de store begreber. Præst og salmedigter N.F.S. Grundtvig mindede os dog allerede i 1800-tallet om, at menneskeånden lever i ordet og i mødet mellem mennesker. Som han skrev i 1861:

“Menneskeånden, det er et ord, som ingen af os kan udgrunde, menneskelivet dog er dens værk med ordet i menneskemunde.”

Redaktøren guider

Hvordan skaber man et tillidsfuldt samarbejde med forældre – også når det er svært? Det undersøger vi i dette nummers tema, hvor eksperter, efterskoler og forældre deler erfaringer og greb til at styrke dialogen mellem skole og hjem (s. 10).

Vi besøger også Østerskov Efterskole, hvor undervisningen bliver til levende fortællinger, og hvor leg og rollespil giver eleverne lyst til at lære og mod til at fejle (s. 32).

Læs også efterskoleelev Kasper Deepak Keller Dyrings debatindlæg om at opdage, hvor meningsfuldt det kan være at engagere sig frivilligt. Han minder os om, at unge får lyst til at tage ansvar, når vi voksne viser dem tillid og giver dem plads (s. 28).

Anna Rossman Thejsen Redaktør

Tema: Forældre:

Medspillere eller modspillere?/10

Forældres forventninger fylder mere end før og kan presse både lærere og ledere. Men forældrene kan også blive en ressource, når efterskolen møder dem nysgerrigt og åbent. Få viden og konkrete greb til et tillidsfuldt forældresamarbejde.

Stafetten: Vi tror på de unge – også når det er svært

Når unge har mistet troen på sig selv, møder de på Fenskær Efterskole voksne, der insisterer på at tro på dem – og hjælper dem med at finde modet igen.

Debat: Vi vil gerne engagere os – giv os chancen Det er sjovt og meningsfuldt at være frivillig, hvis I voksne giver os plads til selv at få idéerne og føre dem ud i livet, skriver efterskoleelev Kasper Deepak Keller Dyring.

Det virker: her hilser alle på hinanden På Baunehøj Efterskole skal alle hilse på alle, de går forbi på skolen. Ifølge elever og ansatte gør hilsepligten det lettere at få venner og skaber en åben kultur.

Rollespil giver lyst til at lære – og mod til at fejle/32

På Østerskov Efterskole bliver undervisningen til levende fortællinger gennem leg og rollespil. Det styrker både faglighed, selvtillid og fællesskab – også hos dem, der ikke altid trives i traditionel undervisning.

3 værktøjer, der kan styrke dig og dit lederteam Når lederne trives, smitter det af på hele efterskolen. Få inspiration til mere glæde, refleksion og overskud i dit arbejde som leder.

Perspektiv:

Efterskolen styrker unges relationer og tillid/44

En ny undersøgelse viser, at et efterskoleophold styrker både de unges sociale relationer, tillid til andre – og sammenhængskraften i samfundet. For Sofus Sunding blev efterskolen stedet, hvor han lærte at stole på andre.

Årsmøde 2026: 3 dage med indsigt, debat og fællesskab

Kom med til Efterskoleforeningens årsmøde og generalforsamling på Nyborg Strand 6.-8. marts. Programmet byder på spændende foredrag og samtaler om alt fra demokratiets tilstand til mobning, fællessang og forældresamarbejde.

Efter 32 år siger Gitte og Kjeld farvel

Som forstanderpar på Dejbjerglund Efterskole har Gitte og Kjeld Christiansen i tre årtier mødt eleverne med nærvær og tid. Nu takker de af – og minder om betydningen af pausen i en travl skolehverdag.

Navnenyt

Find ud af, hvem der har fået nyt job siden sidst, og hvem der siger farvel til efterskolelivet.

Klumme: Er bestyrelser på efterskoler blot marionetteater? Bestyrelsesformand på Brøderup Efterskole, Philip Green, oplever, at bestyrelsesarbejdet indimellem kan føles som et regelstyret marionetteater. Alligevel er han ikke i tvivl om, at det er meningsfuldt og givende.

efterskolerne

December 2025 – NR. 34

REDAKTØR Anna Rossman Thejsen, art@efterskolerne.dk

UDGIVER Efterskoleforeningen, Vartov, Farvergade 27 H, 2., 1463 København K, efterskolerne.dk, tlf. 33 12 86 80

Magasinet Efterskolerne, 7. årgang

Direktør (ansvarshavende): Bjarne Lundager Jensen, blj@efterskolerne.dk

LAYOUT eTypes, e-types.com

ILLUSTRATIONER eTypes og Freepik

JOBANNONCER Efterskoleforeningen, annonce@efterskolerne.dk

ØVRIGE ANNONCER AC-AMS Media Aps, ac-amsmedia.dk, ac@ac-amsmedia.dk, tlf. 21 72 59 39

Annonceinformation på efterskolerne.dk

ABONNEMENT Ændringer vedr. abonnement, ring venligst tlf. 33 17 95 86

TRYK GraphicUnit, graphicunit.dk

FORSIDEFOTO Tor Birk Trads

De i magasinet fremførte synspunkter deles ikke nødvendigvis af udgiver eller redaktion. Redaktionen forbeholder sig ret til at redigere og forkorte tilsendte indlæg. Magasinet Efterskolerne er medlem af Danske Medier.

ISSN: 0109-8535

Unge i Kenya og Danmark går sammen om global handling

Syv unge fra SOS Børnebyerne i Kenya har besøgt flere efterskoler for at styrke unges engagement i global udvikling. Sammen med elever fra Flakkebjerg Efterskole, Tømmerup Efterskole og Kastanievej Efterskole delte de erfaringer og idéer til en mere retfærdig og bæredygtig verden. De kenyanske unge er tidligere anbragte, medlemmer af SOS Børnebyernes ungeråd og arbejder i dag for bedre vilkår for anbragte børn og unge i Kenya. Forløbet ’Youth Unite for Global Change’ er udviklet af unge fra Kenya og Askov Efterskole og sætter fokus på mental sundhed, klima og unges rolle som forandringsskabere – og kan frit bruges af alle efterskoler.

FOTO Emilie Møltoft Jensen/SOS Børnebyerne

Gratis bisidderhjælp til elever i kontakt med kommunen

Har I elever, der har brug for støtte i mødet med kommunen? Mange ved ikke, at de har ret til at få en bisidder med, men hos Børns Vilkår kan børn og unge få en gratis professionel bisidder, som hjælper dem med f.eks. møder med myndigheder, underretninger eller klager. Ordningen er landsdækkende, og bisidderne er uddannede socialrådgivere og kan være en stor støtte for elever, der står i svære forløb.

LÆS MERE bornsvilkar.dk/bisidder

Efterskoleelever i top ved international plakatbiennale

Tre elever fra Højer Design Efterskole, skoleåret 2024/25, har markeret sig stærkt i en international plakatkonkurrence i Tyskland. Laura Hansen vandt 2. pladsen ved Bünde Plakat Biennale, mens Andrea Ladegaard og Alma Qvortrup tog 3. pladsen. Eleverne har haft faget Design & Innovation med lærer Rikke Hansen, som har givet dem mod på at prøve kræfter med konkurrencer uden for skolen. Skolen lægger vægt på, at alle kan finde deres kreative stemme – det handler bare om at få lov at prøve.

FOTO Jonas Hartz

Regionsmøder med stærkt fokus på ny 10. klasse

Torsdag 23. oktober blev det sidste af syv regionsmøder afholdt i Nordjyske region på Nordjyllands Idrætsefterskole Stidsholt. Omkring 600 medlemmer har i alt deltaget i møderne, der traditionen tro blev holdt på efterskoler i hver af de syv efterskoleregioner. På alle møder deltog repræsentanter fra foreningens bestyrelse, og sammen med de fremmødte medlemmer drøftede de foreningens arbejde. På alle møderne var der livlige og stærke debatter om foreningens Projekt Ny 10. klasse og fremtiden for 10. klasse på efterskoler.

FOTO Efterskolerne

6.000 efterskoleelever rustet til et tryggere online liv

Red Barnets SletDet Rådgivningen har i efteråret holdt oplæg for mere end 6.000 efterskoleelever og deres lærere på 48 efterskoler over hele landet. Oplægget har været et gratis tilbud med fokus på digitale krænkelser som f.eks. grooming, afpresning, ulovlig billeddeling og onlinemobning, som flere og flere børn og unge oplever. Formålet har været at give eleverne viden om, hvordan de kan beskytte sig selv og andre online, og hvor de kan få hjælp, hvis de oplever noget grænseoverskridende.

LÆS MERE sletdet.redbarnet.dk

Efterskoleelev kører sig til Danmarksmesterskab

14-årige Felix Julius Kjeldsen er elev på Hobro Ordblinde Efterskole, og så er han for nylig blevet danmarksmester i crosskart klasse 2. Da han krydsede målstregen i Nysum 27. september, stod vennerne fra efterskolen på tilskuerpladserne og heppede på ham. På skolens mekanikerlinje bruger Felix Julius Kjeldsen mange timer i værkstedet, hvor han lærer at skrue og forstå teknikken bag farten. Resten af tiden handler om efterskoleliv, kammeratskab og sammenhold. Et sammenhold, der også rækker ud over efterskolen og helt ud på crosskartbanen, når efterskolevennerne møder op og hepper på ham.

Køkkenleder på efterskole nomineret til Årets Madsjæl

På Rejsby Europæiske Efterskole er de stolte over, at skolens køkkenleder Claus Bogh Christensen er blandt de tre nominerede til Arlas pris Årets Madsjæl 2025. De nominerede er udvalgt blandt 300 indstillede, og Claus Bogh Christensen er nomineret for sit engagement i at skabe sunde og bæredygtige madvaner for unge.

Foreningsliv gør en forskel for unges trivsel

Konference samlede 200 efterskoleledere

200 ledere fra efterskoler mødtes i slutningen af oktober i Svendborg til den årlige lederkonference i foreningen. I år var der fokus på det uventede som et grundvilkår i arbejdet med mennesker – på det, vi ikke kan styre, men som også rummer håbet og muligheden for forandring. Samfundsdebattør Emma Holten og sognepræst og tidligere højskoleforstander Svend Thorhauge reflekterede bl.a. i en samtale på scenen over ledelse, dannelse og menneskelighed i en uforudsigelig tid, ligesom Efterskolernes formand også inviterede til samtaler med inspiration til efterskole ledere. Vandringer gennem by, skov og strand skabte desuden rum for fordybelse og nye perspektiver på lederskabet.

FOTO

Privat

Unge, der deltager i foreningslivet, har markant bedre trivsel end andre. En ny undersøgelse fra DUF – Dansk Ungdoms Fællesråd viser, at foreningsaktive unge oftere føler sig glade og bedre kan håndtere problemer – og mange oplever, at fællesskabet styrker deres tro på dem selv. Alligevel deltager kun 20 procent af de unge i organiserede fællesskaber. Mange unge sig ifølge undersøgelsen fra foreningslivet, fordi de mangler tid, kendskab eller mod til at kaste sig ud i det – og fordi de ikke har nogen at følges med.

FOTO Mai von Guionneau Jessen

KILDE ’Ungeanalyse 2025’ af DUF – Dansk Ungdoms Fællesråd

”Alt kan ske til en halfest, men det kræver jo, at nogen har bygget en hal...”

At være totalentreprenør er en tæt kinddans mellem kvalitet, pris, tillid og tid, som altid starter med der, hvor det slutter, hos dem, der skal fylde sportshallen ud.

Med +50 års erfaring ved vi, hvad der kræves. Om man er en efterskole, kommune eller idrætsorganisation, så handler det om at have plads nok til fremtidens behov og store ambitioner. Vi bygger i hele Danmark – alt inden for boliger til industri, uddannelsesbyggeri og ikke mindst idrætsfaciliteter.

Med egne håndværkere, tegnestue og et stærkt netværk af arkitekter, ingeniører og leverandører sikrer vi, at du som bygherre bliver grebet i alle byggeriets aspekter, og sammen skaber vi tryghed gennem hele processen. Læs om Gråkjær og vores byggeprojekter på graakjaer.dk

Det nye forældreskab kræver nye svar fra efterskolerne

Forældresamarbejdet fylder mere – og slider mere – end tidligere. Eksperter peger på, at forældreskabet i dag er blevet mere krævende og følelsesstyret, men også, at efterskoler kan styrke tilliden og dialogen ved at forstå, hvad der ligger bag forældrenes engagement i deres børn.

TEKST Katrine Friisberg, redaktion@efterskolerne.dk

FOTO Tor Birk Trads

ILLUSTRATION Freepik

Da Rikke Yde Tordrups søn gik på efterskole, brækkede han benet. Han kunne ikke bo på sit normale værelse på grund af køjesengen, og han ville få brug for hjælp til at pakke foden ind i plastik, når han skulle i bad og sikkert også i mange andre sammenhænge. Sådan tænkte den overordentligt bekymrede mor, pakkede sin taske og flyttede ind på efterskolen.

Hvor længe Rikke Yde Tordrup endte med at blive på sin søns efterskole, afslører vi først til sidst – men hendes historie siger meget om, hvorfor det kan være så svært for mange forældre at give slip og peger på, hvordan efterskoler kan være med til at gøre overgangen lidt lettere.

For at forstå hvorfor, må vi begynde et andet sted. Rikke Yde Tordrup kalder sig selv en ’markant mor’ og indgår dermed i en voksende gruppe af forældre med store krav og stærke følelser, når det kommer til deres børns ve og vel. Hun er også psykolog og klinisk specialist i børn og unge. Hun har i mange år arbejdet med børns udvikling og skole-hjem-samarbejde. Derfor ved hun også, hvordan det kan påvirke lærere, når markante forældre som hende selv blander sig og stiller store krav.

I 2017 udgav Rikke Yde Tordrup bogen ’Markante Forældre,’ hvor hun på kærlig vis giver en karakteristik af forældregruppen samt anvisninger til, hvordan pædagogisk personale kan skabe et godt samarbejde med de markante forældre.

Tillid er afgørende for at give slip

• Tillid til efterskolens personale og deres evne til at se og gribe barnet er afgørende for, om forældre kan give slip.

• Når denne tillid er til stede, oplever forældre, at de kan træde et skridt tilbage og lade barnet ’øve sig’ på selvstændighed i trygge rammer.

• Når tilliden mangler, eller kommunikationen svigter, intensiveres forældrenes behov for at genindtræde som primære omsorgspersoner.

• Samarbejdet mellem skole og hjem er derfor centralt for barnets trivsel og forældrenes tryghed.

KILDE ’At give slip - og stadig holde fast. Efterskoleforældre i en ny tid’, rapport af Anja Marschall og Noomi Matthiesen, 2025

Et forældresamarbejde, der kan være krævende. Det lægger Rikke Yde Tordrup ikke skjul på. Forældre blander sig. De ved, at de kender deres børn bedst, og de har en klar mening om, hvad der er bedst for børnene. De forventer at blive taget alvorligt, når de henvender sig til skole- og fagfolk med bekymringer. Hvis de ikke gør, er de ikke sene til selv at finde ud af, hvordan de kan løse et problem, hvilke støttemuligheder, der findes, og hvordan man får dem. De er klar til at klage og som en sidste udvej at stoppe samarbejdet med en skole, som de oplever, ikke håndterer problemerne tilfredsstillende.

Et forældreskab i opbrud

Det er en udvikling af forældreskabet over hundrede år, som nu kulminerer med en generation, der involverer sig mere end nogensinde før. Det fortæller Noomi Matthiesen, lektor og ph.d. i pædagogisk psykologi ved Aalborg Universitet. De seneste 20 år har forældre i stadig stigende grad fået ansvar for deres børns sociale og faglige trivsel i skolen gennem for eksempel legegrupper og 20 minutters daglig læsning derhjemme. Samtidig fylder det at have mange muligheder åbne stadigt mere, og det bliver forældrenes ansvar at sørge for, at dørene står åbne for deres børn.

“Det skaber et intensiveret forældreskab,” siger Noomi Matthiesen.

Pædagogisk leder Stine Kjølby Thomsen arbejder for et mere anerkendende forældresamarbejde –og for at ændre den måde, man taler om forældre på i hverdagen.

Samtidig ændrede folkeskolen sig markant for år tilbage med indførelsen af nationale test og læringsmål. Ifølge Noomi Matthiesen har det betydet, at fokus i højere grad er blevet rettet mod præstationer – og mod, hvordan forældre kan støtte deres børn bedst muligt.

“Når politikerne skælder ud over de meget engagerede forældre, kan man sige, at forældrene egentlig gør det, som de er blevet kaldet til at gøre af både institutioner, skoler og politikere,” siger Noomi Matthiesen.

Hun og Anja Marschall, som er lektor og ph.d. i psykologi ved Københavns Professionshøjskole, står sammen bag et forskningsprojekt, hvor de har fulgt forældrene til 12 efterskoleelever før, under og efter et skoleår.

De er ærgerlige over, hvor negativt der ofte tales om nutidens forældre. Ud over politikere, der taler om ’pissedårlig opdragelse’, ser de samme tendens i debatindlæg og i den offentlige samtale generelt. Som konsulent på skoler oplever psykolog Rikke Yde Tordrup, hvordan den tone også præger kulturen på skolerne.

“Forældrene gør det bedre end de nogensinde før. De orienterer sig mere, inden de bliver forældre. De tager længere barsel og deler i højere grad barslen. De bruger flere penge på og mere tid med deres børn, og de engagerer sig mere i deres børns skole og dagtilbud,” siger Rikke Yde Tordrup.

Hun understreger, at forældrene samtidig har haft børn i daginstitutioner med for få voksne. Det betyder, forklarer hun, at mange børn i højere grad har lært at regulere sig i forhold til jævnaldrende i stedet for voksne. Det skaber problemer i skolen, hvor børnene søger anerkendelse fra kammeraterne i stedet for lærerne.

Samtidig har længere skoledage og nye rammer gjort det sværere for flere børn at trives, og det kan ifølge hende være med til at forklare stigningen i både diagnoser og skolevægring. Alt sammen noget, der har fået forældrene mere på banen.

Ifølge Rikke Yde Tordrup er det de børn – og deres forældre – der nu rammer efterskolerne.

Rikke Yde Tordrup fortæller, at hun for nogle år siden begyndte at få henvendelser fra efterskoler, der oplevede flere elever med hjemve og uro. Mange havde svært ved at sove ude og finde ro i sig selv, og skolerne oplevede, at de ikke længere kunne styre eleverne på samme måde som før.

“Først troede man, at corona var forklaringen – og det var det delvist. Men man kan ikke blive ved med at skyde skylden på corona,” siger hun.

Derfor er det heller ikke så mærkeligt, at forældre i højere grad i dag end tidligere har svært ved at slippe deres børn helt fri, når de begynder på efterskole, mener hun.

“Jeg har selv prøvet det tre gange, og det er vanvittigt at få at vide, at nu skal man give slip og tage hjem. Det er som at gå fra 1.000 til en kilometer i timen,” siger Rikke Yde Tordrup og ler.

Hun forstår godt, at det kan være svært for forældre at give slip, selvom personalet på efterskoler nogle gange kan grine lidt af det.

MARKANTE FORÆLDRE

“Det handler jo ikke kun om at give slip på barnet, men også på den forældreinvolverende rolle, de har været pisket til at tage i folkeskolen i ni år”

— RIKKE YDE TORDRUP, OGSÅ PSYKOLOG OG KLINISK SPECIALIST I BØRN OG UNGE

“Det handler jo ikke kun om at give slip på barnet, men også på den forældreinvolverende rolle, de har været pisket til at tage i folkeskolen i ni år. Man bliver helt forvirret.”

hvem griber mit barn?

Det kan være fristende at tro, at forældre kan sænke skuldrene og puste ud, når de har afleveret deres barn på efterskole – men sådan oplever de fleste det ikke. Noomi Matthiesen og Anja Marschalls forskningsprojekt viser, at forældrene bliver sat på et stort arbejde, når de kører fra efterskolen. De to forskere mener, at det vil hjælpe både forældre og efterskoleansatte at forstå og anerkende det arbejde, det kræver af forældrene at give slip. På den måde kan skolerne bedre skabe nogle rammer, som imødekommer forældrenes behov, og som samtidig ikke kræver alt for meget arbejde for skolen.

“Forældre efterlyser i den grad en bekræftelse på, at der er en, der griber, hvis der sker noget. Hvis forældrene ser tegn på, at deres barn ikke bliver grebet, skaber det en ængstelighed,” fortæller Anja Marschall.

Et ekstra opkald kan nogle gange gøre forskellen. Når skolen tydeligt viser, hvem der griber barnet, sænker forældrene skuldrene.

“Forældre efterlyser i den grad en bekræftelse på, at der er en, der griber, hvis der sker noget. Hvis forældrene ser tegn på, at deres barn ikke bliver grebet, skaber det en ængstelighed”

—

ANJA MARSChALL, LEKTOR OG Ph.D. I PSYKOLOGI VED KØBENhAVNS PROFESSIONShØJSKOLE

Efterskolen kan hjælpe forældrene til at sænke skuldrene ved at kommunikere klart, hvem der griber barnet, og hvordan skolen griber barnet, hvis der opstår problemer.

“Tillid til efterskolens personale og deres evne til at gribe barnet er afgørende for, om forældrene kan give slip,” understreger Anja Marschall.

Forældrenes opfattelse af, hvordan deres barn har det, fryser fast, når de ikke længere har kontakt med barnet, fremhæver Anja Marschall. Hvis en forælder har afleveret et barn, som var ked af det, eller har et barn, som kun ringer hjem for at læsse af, ser forælderen ikke, at barnet også har det sjovt med at spille brætspil og oplever meningsfulde øjeblikke til fællessang.

derfor har taget positivt imod retningsanvisningen til at bruge deres energi et andet sted i deres barns interesse,” pointerer hun.

Også psykolog Rikke Yde Tordrup påpeger, at det er afgørende, at skolen møder forældrene med en forståelse og anerkendelse af deres følelser. Oplever forældrene det, vil de gerne følge efterskolernes retningsanvisninger, understreger hun. På samme måde har forældrene brug for at høre, at efterskolen anerkender og forstår eleverne. Det kan ske allerede til fællesarrangementet på første dag. Rikke Yde Tordrup har f.eks. oplevet en forstander, som sagde til alle forældrene, at en del af børnene ville opleve hjemve, nogle i lang tid, og at de elever sagtens kunne have et godt skoleår alligevel.

“Jeg har oplevet mange forældre, som har henvendt sig til deres barns efterskole med en bekymring og følt sig mødt med forståelse og anerkendelse og

Den samme forståelse og anerkendelse mødte hun, da hun troppede op på sin søns efterskole klar til at flytte ind for at hjælpe ham med det brækkede ben, fortæller hun. Forstanderen tog godt imod hende og inviterede hende til at spise med. Mens hun sad i spisesalen, kunne hun se sin søn, som pjattede og havde det sjovt med sine kammerater, som også hentede mad til ham. Forstanderen spurgte, om hun kunne se, at han havde det godt og foreslog, at det måske var en bedre idé for hende at tage hjem.

“Jeg endte med at køre hjem samme dag, fordi jeg blev mødt af en vidunderlig forstander, der ikke udskammede mig eller grinede af, at jeg sad der med min taske og var klar til at flytte ind, men lyttede og anerkendte, at jeg havde brug for at passe på min søn lige nu,” siger hun.

Tidlig kontakt gav tillid fra starten

En opringning i juni fra efterskolen betød, at Lone Nymark allerede inden skolestart oplevede, at efterskolen ville støtte hendes datter og tage hånd om hendes udfordringer.

TEKST Katrine Friisberg,

redaktion@efterskolerne.dk

FOTO Tor Birk Trads

Samtalesalon

om forældresamarbejde og autoritet

Kom til samtalesalon om forældresamarbejde på Efterskolernes årsmøde 6.­8. marts 2026. Skoleleder og medlem af formandskabet for Rådet for Børns Læring (2021­2024) Helle Bjerg inviterer sammen med Rasmus Meyer, højskoleforstander og formand for Trivselskommissionen (20232025), til en samtale om, hvordan lærerens autoritet og forældresamarbejdet hænger sammen, og hvilke nye pædagogiske tiltag der skal til for at styrke samarbejdet med forældrene.

Læs mere om årsmødeprogrammet på side 50.

Allerede i juni i år – flere måneder før skolestart – ringede læsevejlederen til Martines mor for at høre mere om den ordblindetest, hun havde skrevet til skolen om, hvor datteren havde scoret gult.

“Det havde en kæmpe betydning for mig, at de henvendte sig for at høre, hvordan de kunne hjælpe, og hvilke vanskeligheder hun reelt havde. På det tidspunkt var jeg i tvivl, om vi skulle forsøge at få plads på en ordblindeefterskole, eller om vi skulle vælge efter hendes interesse, så det betød meget,” fortæller Lone Nymark.

Senere – i august før skolestart – ringede kontaktlæreren og spurgte ind til Martines interesser, hendes sociale liv, og til hvad forældrene så som hendes styrker og udfordringer, og hvilke tegn, der kunne vise, når hun var presset.

Det betød, at tilliden til skolen og lærerne var der fra første færd, husker Lone Nymark.

“Vi har tidligere oplevet, at hvis man har et barn, der klarer sig rimeligt, kan man godt blive lidt glemt. Men efterskolen spurgte, også selv om der ikke var problemer. Det gjorde os trygge, og det tror jeg også, børnene kan mærke,” siger hun.

Det gør hende både glad og lettet at blive mødt på den måde af skolen.

“Efter så mange år, hvor Martine har kæmpet for, at ingen skulle opdage, hun var ordblind, er det en lettelse at mærke, at skolen tager hånd om hendes problemer og har tid til at finde ud af, hvordan hun lærer bedst.”

“Vi har tidligere oplevet, at hvis man har et barn, der klarer sig rimeligt, kan man godt blive lidt glemt. Men efterskolen spurgte, også selv om der ikke var problemer. Det gjorde os trygge”

— LONE NYMARK,

MOR TIL

EFTERSKOLEELEV

Ekspert: Vend skole ­ hjemsamtalen på hovedet

Når forældre føler sig overhørt, kan samarbejdet hurtigt gå skævt. Ph.d. og ekspert i forældresamarbejde Gro Emmertsen Lund giver bud på, hvordan skoler med responsivt forældresamarbejde kan vende dialogen og skabe tillid.

TEKST Katrine Friisberg, redaktion@efterskolerne.dk

FOTO Tor Birk Trads

Pas på sproget om forældre

Det er let at komme til at tale negativt om forældre og give dem prædikater som, besværlige og urimelige eller kalde dem curlingforældre eller speltmødre. Men når det sker, kan det føre til mistillid og gøre skole ­hjemsamarbejdet sværere. Den negative talemåde giver med andre ord hverken forældre eller skolens ansatte et godt udgangspunkt for at lykkes sammen. Hvis skolen i stedet arbejder med et responsivt forældresamarbejde, kan forældres kritik, bekymringer og forslag ses som værdifulde bidrag til at udvikle skolens praksis – til glæde for alle elever.

KILDE ’Responsivt forældresamarbejde i skolen’, artikel af Gro Emmertsen Lund i tidsskriftet Studier i læreruddannelse og -profession, årgang 5. nr. 1, 2020

Samarbejdet mellem forældre og skole kan føles tungt, svært og belastende. Det ved Gro Emmertsen Lund, der både gennem sit job som konsulent og via sin forskning har mødt mange, som har oplevet det sådan.

Gro Emmertsen Lund er ph.d. og har forsket i usynlige eksklusionsprocesser i skolen, bl.a. forældresamarbejdet. Derudover har hun i mange år arbejdet som konsulent og har hjulpet skoler og andre institutioner med at skabe et bedre samarbejde med forældre.

Hendes forskning viser, at mange forældre føler, at de bliver overhørt og ikke taget alvorligt. Hvis der opstår problemer med en elev, kan det føre til en eksklusionsproces, hvor skolen enten ender med at smide eleven ud, eller forældrene og barnet selv vælger at finde et andet skoletilbud.

Gennem sin forskning og sit arbejde har hun beskæftiget sig med det, hun kalder ’responsivt forældresamarbejde.’ En del af grundlaget for at skabe et bedre skole-hjem-samarbejde handler om at anerkende, at det er en del af lærerens jobbeskrivelse, understreger Gro Emmertsen Lund. Både lærerne og ledelsen skal sætte tid af til den del af jobbet, ligesom lærerne skal anerkendes for deres indsats.

Igennem mange år har en grundsten i samarbejdet været skole-hjem-samtaler, som går ud på, at lærerne fortæller forældrene, hvordan det går med eleven. I stedet skal lærerne spørge ind til, hvordan forældrene og eleven oplever, at det går, opfordrer Gro Emmertsen Lund til.

“Når der er problemer, ser man traditionelt, at skolen har behov for at overbevise forældrene for at få deres accept af skolens oplevelse af problemet. Hvis der er divergerende opfattelser, starter der allerede her en diskussion eller en konflikt. Blandt andet min egen forskning viser, at det kan føre til skoleeksklusion, altså frafald,” fortæller hun.

Men løsningen handler ikke om at undgå konflikter – den handler om at ændre måden, man taler sammen på. Hun råder skolerne til at vende kommunikationen med forældre om, så læreren eller andre ansatte, der kontakter forældrene, får spurgt godt ind til forældrenes erfaringer og forhåbninger. Det gælder både til de i forvejen planlagte skole-hjem-samtaler og for ekstra samtaler, der bliver afholdt som følge af et problem.

At blive hørt giver tillid

Det kræver noget særligt af skolerne og de ansatte. De skal ikke alene spørge til forældrenes opfattelse af situationen, de skal også lytte og acceptere, at forældrene kan have en anden opfattelse af det problem, skolen ser.

“Det handler om også at kunne navigere i det, vi ser forskelligt på. Noget er vi enige om, noget er vi ikke enige om, og det er okay. Det gør hverken familien, barnet eller skolen forkert, og skolen kan godt processere en indsats, der kan rumme begge perspektiver,” siger hun.

Men det betyder, at det pædagogiske personale skal bruge forældrene som en ressource.

“Det handler om ikke at se forældrene som et besværligt bagtæppe bag eleverne, men som nogen, der kan bidrage betydeligt til arbejdet som efterskolelærer, så det bliver en alliance eller en samarbejdsrelation, hvor vi forsøger at komme på samme side af bordet i stedet for over for hinanden,” siger Gro Emmertsen Lund.

Det kan være svært, påpeger hun. For man kan som lærer blive ramt på sit faglige og personlige ståsted, hvis forældrene kritiserer skolen eller ens arbejde som lærer.

Som professionel kan man få lyst til at forsvare sig og returnere kritikken, men ifølge Gro Emmertsen Lund har det ofte uheldige konsekvenser for samarbejdet. De fagprofessionelle kan i stedet forsøge at se situationen fra forældrenes perspektiv og tale med dem om handlemuligheder i den konkrete situation. Det kræver, at man kan fortsætte med at se forældrene som en ressource, selv når de kan virke urimelige. Man skal kunne bevare nysgerrigheden over for, hvad kritikken er et udtryk for.

“Der er brug for at kunne formulere nogle gode anerkendende spørgsmål, møde kritik med empati og samtidig kunne begrunde faglige og pædagogiske valg og beslutninger på en måde, som forældrene kan acceptere,” siger hun.

Gro Emmertsen Lunds forskning viser, at responsivt forældresamarbejde øger både tilfredsheden og problemløsningen. Forældre reagerer ofte med modstand, hvis de ikke føler sig set eller respekteret.

“Hvis beslutninger bliver truffet, uden at forældrene bliver hørt, kan de føle sig underkendt, ikke respekteret og blive utilfredse. Men når de oplever, at skolen faktisk lytter og anerkender deres perspektiv – også selvom beslutningen går dem imod – er de langt mere tilbøjelige til at acceptere den,” siger hun.

“Der er brug for at kunne formulere nogle gode anerkendende spørgsmål, møde kritik med empati og samtidig kunne begrunde faglige og pædagogiske valg og beslutninger på en måde, som forældrene kan acceptere”

— GRO EMMERTSEN LUND, Ph.D. OG FORSKER I USYNLIGE EKSKLUSIONSPROCESSER I SKOLEN

Små greb har styrket forældresamarbejdet

Nordjyllands Idrætsefterskole Stidsholt har ændret sit samarbejde med forældrene gennem simple, men målrettede tiltag. Det har skabt større tillid og et tydeligt skifte i måden, lærerne taler om forældre på.

TEKST Katrine Friisberg redaktion@efterskolerne.dk

FOTO Tor Birk Trads

Da kontaktlærerne på Nordjyllands Idrætsefterskole Stidsholt begyndte at ringe til alle forældre inden skolestart, virkede det som en lille ting. Men denne lille ting skulle sammen med en række andre mindre greb vise sig at komme til at gøre en stor forskel.

På få år er samarbejdet mellem skole og hjem blevet både tættere og mere tillidsfuldt, fortæller pædagogisk leder Stine Kjølby Thomsen.

“Vi har ikke tidligere oplevet store problemer med forældre, men ubevidst holdt vi dem nok lidt for meget ude på sidelinjen. Og når man står derude og egentlig gerne vil inddrages, kan man let blive opfattet som en forstyrrelse i stedet for en ressource,” siger hun.

Forandringerne tog fart, efter at Stine Kjølby Thomsen på Efterskolernes årsmøde for knap tre år siden deltog på en workshop med forsker og konsulent Gro Emmertsen Lund. Her blev hun inspireret til at gribe forældresamarbejdet an på en ny måde.

“Jeg syntes, det var virkelig spændende at få øje på, hvordan man kan bruge forældrene som en ressource og inddrage dem på en god måde,” fortæller hun.

Personlig kontakt før skolestart

Efterfølgende blev en af de mest mærkbare ændringer i skolens tilgang til forældresamarbejdet den personlige kontakt til forældrene, allerede inden eleverne begynder på skolen.

Idéen begyndte som en enkelt læreres initiativ, men responsen var så positiv, at det nu er blevet en fast del af skolens praksis. I dag ringer alle kontaktlærere til

Den personlige kontakt med forældrene begynder længe før skolestart – og det kan mærkes, fortæller pædagogisk leder Stine Kjølby Thomsen.

deres kommende elevers forældre før første skoledag. Samtalen kan handle om alt fra parkering på åbningsdagen til familiens håb for året eller udfordringer, der kan være vigtige at kende til. Det vigtigste er, at lærerne spørger ind til forældrenes perspektiver og får en god dialog fra begyndelsen, understreger Stine Kjølby Thomsen. For at støtte lærerne i samtalen har ledelsen udarbejdet et simpelt samtaleark, som giver inspiration til spørgsmål og temaer.

“Det skaber tillid fra starten, og forældrene føler ikke, at de skal aflevere deres barn på en skole, hvor de ikke kender de voksne,” siger hun.

Også i løbet af skoleåret lægger efterskolen vægt på den direkte kontakt. Hvis der opstår problemer, ringer kontaktlæreren altid til forældrene i stedet for at skrive. Det gør de dels for at inddrage forældrene i, hvordan man kan takle problemet, dels for at undgå misforståelser og risikoen for at miste føling med, hvordan forældrene tager imod beskeden.

Samtidig har skolen det princip, at små problemer ikke samles sammen. Hvis der har været et problem med en elev, ringer læreren hjem med det samme – også selv om en skole-hjem-samtale nærmer sig i kalenderen. På den måde undgår man, at forældrene møder op til en samtale og får en liste af dårlige nyheder.

“Traditionelt har forældrene fået at vide, hvordan det går med barnet. Nu vender vi det om og spørger: ’Hvad ser I?’” siger Stine Kjølby Thomsen.

Hun fortæller, at skolen nogle gange møder forældre, som ikke orker flere samtaler med lærere.

“Den indstilling skal vi have vendt fra begyndelsen, så de oplever, at vi har den opfattelse, at de ved en masse om deres barn, som kan hjælpe os, så barnet får et godt efterskoleår.”

Ledelsen mere på banen

For at styrke dialogen med forældrene trækker Nordjyllands Idrætsefterskole Stidsholt på skolens erfaringer fra at være med i Efterskolernes Me&We-projekt. Me&We handler om at højne elevernes trivsel, men de værktøjer, der gør elevernes udvikling synlig gennem konkrete redskaber, kan også hjælpe forældrene til at se samme udvikling, fortæller Stine Kjølby Thomsen.

“Med værktøjerne fra Me&We kan vi gøre det synligt, at eleven rykker sig. Det ser hverken elever eller forældre altid selv, og derfor spørger forældrene ind til, hvad vi gør for at hjælpe eleven. Når vi kan vise det, kan de se, at der er sket noget,” fortæller Stine Kjølby Thomsen.

Også ledelsen spiller en mere aktiv rolle i forældresamarbejdet end tidligere. Hvis en lærer står over for en vanskelig samtale, tilbyder en fra ledelsen altid at deltage eller at give sparring.

“Det er ret væsentligt, hvordan vi taler om forældrene i dagligdagen. Hvis forældre kun italesættes negativt, er det starten på en forråelse. Det skal vi væk fra.”

— STINE KJØLBY ThOMSEN, PÆDAGOGISK LEDER PÅ NORDJYLLANDS IDRÆTSEFTERSKOLE STIDShOLT

Stine Kjølby Thomsen understreger, at det at forandre forældresamarbejdet skal ses som en bevægelse, der skal sættes i gang af ledelsen, og som tager lang tid for alvor at gøre til en del af dagligdagen. Men for skolens lærere, mener hun ikke, at forældresamarbejdet i dag er mere krævende end tidligere.

“Jeg tror, det er hårdere at gå og være vred, usikker og så videre over en arbejdsopgave, som tendensen nok var tidligere,” siger hun.

Særligt på lærerværelset mærker hun tydeligt forandringen i hverdagen. Her hører hun sjældent negative snakke om urimelige forældre.

“Det er ret væsentligt, hvordan vi taler om forældrene i dagligdagen. Hvis forældre kun italesættes negativt, er det starten på en forråelse. Det skal vi væk fra,” siger Stine Kjølby Thomsen.

Selv om hun ikke har oplevet forandringerne som en revolution på skolen, mener hun, at den nye tilgang har haft betydning. Blandt andet er skolens frafald faldet og lå sidste år på seks procent, hvor landsgennemsnittet er 13 procent. Hun mener også, at det har en betydning for, at skolens ansatte sjældent oplever konflikter med forældrene, som for alvor gør ondt.

Hun opfordrer andre efterskoler til at være nysgerrige på deres egen praksis.

“På ledelsesniveau er man nødt til at have øje for de tendenser, der rører sig. Når man ved, at urimelige forældre og dårligt samarbejde med hjemmene er noget, der tynger lærere generelt på landsplan, er man også nødt til at være nysgerrig på de bevægelser i sin egen medarbejdergruppe,” siger hun.

10 skridt mod et tillidsfuldt samarbejde med forældrene

Et godt samarbejde kræver både tydelighed, empati og tid. Her giver fire eksperter deres bedste råd til, hvordan I som efterskole kan styrke relationen til forældrene – fra første dag.

TEKST Katrine Friisberg, redaktion@efterskolerne.dk

ILLUSTRATION Laura Villumsen Taboryski/Freepik

1. Stop med at tale negativt om forældrene

Det påvirker den fælles indstilling til forældrene, hvis der på lærerværelset er en tendens til at grine af og tale negativt om forældrene. Hvis I vil skabe et godt samarbejde med forældrene, er det nødvendigt at se og tale om dem som en ressource og ikke som en modpart.

2. Lyt til både elever og forældre

Hvis der er opstået problemer, så husk at lytte og være åben over for at forstå elevernes og forældrenes perspektiver. På den måde får forældre og elever mulighed for at blive hørt – og I får en viden, I ikke havde i forvejen.

3. Spørg forældrene til råds

Hvis du ringer hjem til forældrene på grund af et problem, så start med at spørge forældrene om deres tanker om, hvordan I bedst kan håndtere problemet i stedet for blot at informere om problemet. Det samme gælder til møder på skolen. Som lærer eller forstander kan det nogle gange virke som om, at man skal have alle svarene. Men det skal du ikke nødvendigvis. Forældrene er eksperter i deres børn, så i mange tilfælde kan du spørge forældrene til råds om, hvordan du bedst kan hjælpe barnet.

4.

Mød kritik med empati

Når forældrene kritiserer skolen, er det som regel, fordi de er bekymrede for deres barn. Hvis forældrenes kritik ikke bliver forstået eller hørt, risikerer du, at de tager kritikken til et højere niveau; til forstanderen, Efterskoleforeningen eller medierne. Hvis du derimod møder deres bekymring med forståelse, forvandler du forældrenes kritik til noget konstruktivt. Så bliver forældrene samarbejdspartnere.

5.

Tag udgangspunkt i forældrenes perspektiv

Når I holder samtaler med forældre – uanset om det er en almindelig skole-hjem-samtale eller et møde om udfordringer – så start med deres oplevelse. Spørg, hvordan de ser situationen, og hvordan deres barn har det, før I selv fortæller. Ved svære samtaler kan I styrke tilliden ved at lade forældrene være med til på forhånd at lave dagsorden, være åbne om, hvem der deltager og hvorfor, og skrive referatet sammen, så alle er enige om, hvad der blev besluttet.

6. Gør det tydeligt, hvem der griber barnet

For at forældre kan give slip, skal de vide, at I står klar til at gribe deres barn, hvis noget bliver svært. Gør det tydeligt, hvem de skal kontakte, hvis de bliver bekymrede – og hvem der tager over, hvis kontaktlæreren ikke kan træffes. Når forældrene oplever, at skolen har styr på det, giver det ro og tillid til, at deres barn er i trygge hænder.

8. Se forældresamarbejdet som en del af jobbeskrivelsen

Et anerkendende forældresamarbejde skal være en central del af lærernes jobbeskrivelse. De skal have tid til den og tage den alvorligt. Det er vigtigt, at ledelsen også anerkender og belønner indsatsen på det område.

9. Gør det klart, hvad I forventer af forældrene

Mange forældre nyder at slippe Aula og de mange beskeder fra folkeskolen, men for en del kan det også føles som et stort spring at skulle give slip. Forældre i dag er vant til at engagere sig, bakke op og ikke mindst møde op – både i skole og fritid. Derfor er det vigtigt, at I fra starten er tydelige om, hvad I forventer og ikke forventer af forældrene.

7. Send gode historier hjem

Forældrenes billede af, hvordan deres barn har det, fryser ofte fast ved den seneste kontakt. Hvis barnet var ked af det sidst, kan det skabe unødig utryghed. Derfor er det værd også at sende gode historier hjem – og fortælle, når noget, der har været svært, er faldet på plads igen. Lad gerne eleverne hjælpe: De kan for eksempel sende et gruppebillede eller et glimt fra et projekt, så forældre, der sjældent hører nyt, også får et positivt livstegn.

10. Tal åbent om elevernes fælles udfordringer

Fortæl allerede ved skolestart, at mange unge i dag er vant til at navigere mest sammen med jævnaldrende –ikke med voksne. Det kan gøre det sværere at indgå i nye fællesskaber. Når både elever og forældre forstår det, bliver det lettere at tale åbent om, hvad der kan være svært, og hvordan I sammen kan arbejde med det.

KILDER Psykolog og klinisk specialist i børn og unge Rikke Yde Tordrup, lektor og ph.d. i psykologi ved Københavns Professionshøjskole, Anja Marschall, lektor og ph.d. i pædagogisk psykologi ved Aalborg Universitet, Noomi Matthiesen, konsulent og ph.d. i eksklusionsprocesser Gro Emmertsen Lund.

Vi tror på de unge –også når det er svært

På Fenskær Efterskole møder unge, der har mistet troen på sig selv, voksne, som har tid til dem, tror på dem og hjælper dem med at finde modet igen, skriver Margrethe Kynde og Anders Albæk Christiansen.

Anders Albæk Christiansen og Margrethe Kynde har stafetten

TEKST Margrethe Kynde, forstander, og Anders Albæk Christiansen, afdelingsleder og vejleder, Fenskær Efterskole, redaktion@efterskolerne.dk

FOTO Fenskær Efterskole

Mange af vores elever har slået sig på skolesystemet i en sådan grad, at de har givet op – både på sig selv og på fællesskabet. På Fenskær Efterskole ser vi det derfor som vores vigtigste opgave at give de unge mennesker troen og lysten tilbage.

Fenskær Efterskole er en praktisk-musisk prøvefri specialefterskole for unge, der har brug for en frisk start eller en ny måde at gå i skole på. Mange har oplevet ikke at passe ind i det almene skoletilbud, de kommer med hver deres historie og med livsrygsække fyldt med nederlag og forkerthedsfølelser.

På trods af de mange nederlag drømmer de om præcis det samme som deres jævnaldrende – et godt liv med venner og et ungdomsfællesskab og følelsen af at være gode nok, som de er.

Hos os er hver enkelt elev medskaber af sin egen hverdag på skolen. De vælger skema fire gange i løbet

af året, og det eneste, der ligger fast for alle, er de daglige hustimer, hvor dansk, matematik og orienteringsfagene er placeret. Alle har derfor forskellige skemaer tilpasset interesser, forudsætninger og behov. Værkstederne foregår om formiddagen på små hold, og der er valgfag både eftermiddag og aften. Strukturen understøtter elevernes behov for rammesatte fællesskaber. De trives med at vide, hvem de skal være sammen med, hvor og hvornår, så de kommer ud og deltager i aktiviteterne i stedet for at trække sig tilbage på værelset eller skærme sig bag mobiltelefonen.

Værkstederne er det første, eleverne skal ’købe ind på’. De er planlagt, så de kan fange og motivere flest mulige elevtyper, og de boglige fag indgår som en naturlig del af den praksisfaglige undervisning. Vores udgangspunkt er, at læring og udvikling hænger sammen med kroppen, sanserne og omgivelserne.

Relationsarbejdet er det absolut vigtigste for at kunne flytte de unge. Det er nødvendigt at være insisterende og vedholdende og bevise overfor de unge, at vi vil dem det bedste. Det tager tid og kræver en del tålmodighed og fleksibilitet, især i starten, fordi de har så mange modsatrettede oplevelser og erfaringer med sig i bagagen. De unge har på en særlig måde brug for at mærke, at vi tager deres udfordringer seriøst og sætter tid af til at hjælpe dem videre.

Hver dag er der mulighed for individuelle samtaler i huset, hvor de unge bor. De bor 11 i hvert hus med to kontaktlærere tilknyttet. Efterhånden som eleverne får opbygget en god relation til deres kontaktlærere, ser vi ofte, at eleverne også tør henvende sig, hvis der sker ting, som modarbejder fællesskabet. Det gælder både, hvis de selv har overtrådt de fælles regler, hvis de vil hjælpe en ven eller blot har brug for en støttende samtale.

Tillid og samarbejde starter længe før skolestart Den tillidsfulde dialog starter allerede før efterskoleopholdet. Gennem vores optagelsesforløb lærer vi både eleven og forældrene så godt at kende, at vi fra skolestart ved, hvilke udfordringer eleven har og fortsat vil have med i bagagen. Det giver os mulighed for fra første dag at give eleven den støtte, der skal til, for at efterskoleopholdet kan blive en positiv oplevelse for alle. I optagelsesforløbet sætter vi klare forventninger op til samarbejdet mellem skole og hjem, så der er lagt et godt grundlag for det tætte og tillidsfulde samarbejde med forældrene. Vi ønsker, at forældrene er aktive medspillere i elevernes hverdag på skolen, fordi forældrene kender deres eget barn bedst. Derfor kan et ekstra telefonopkald være godt givet ud i ønsket om at forstå elevens perspektiv bedst muligt. Både tidsmæssigt og for elevens udvikling i den konkrete situation.

I arbejdet med udsatte unge er der ofte eksterne samarbejdspartnere, der på den ene eller anden måde er involveret i elevens ophold. De er vigtige ressourcepersoner i forhold til eleven, da de ligesom forældrene har kendskab til den unge, som vi på skolen kan drage nytte af i hverdagen. Bliver elevens adfærd udfordrende, kan et netværksmøde ofte give os den hjælp og måske de ekstra ressourcer, der skal til, for at vi kan lykkes med opgaven.

Fenskær Efterskole har stafetten

Rasmus Raun og Nanna M. Bejder, der begge er lærere og vejledere på Frijsenborg Efterskole, har sendt stafetten videre til forstander Margrethe Kynde og lærer og vejleder Anders Albæk Christiansen på Fenskær Efterskole. Begrundelsen lyder: ”I har stort fokus på at give alle elever gode rammer, så de forlader efterskolen med større tro på sig selv. Vi er nysgerrige på, hvad vi kan lære af jeres pædagogiske tilgang på en specialefterskole – og hvordan vi kan bruge den og blive bedre til at rumme sårbare elever og give alle vores elever gode oplevelser og tro på egne evner.”

Og stafetten går til ...

Forstander Margrethe Kynde og afdelingsleder og vejleder Anders Albæk Christiansen fra Fenskær Efterskole sender stafetten videre til forstander på Kastanievej Efterskole KAREN TOFTLUND KROG med følgende begrundelse: ”Vi driver efterskole i en del af landet, hvor efterskoletraditionen er fast forankret, og mange af eleverne og deres forældre kender til efterskolen gennem generationer. Samtidig er vi placeret i et lille bysamfund, hvor købmanden lukker tidligt, og fristelserneer små. Hvordan påvirker det pædagogikkenog dagligdagen, at efterskolen er placeret i en storby med flere muligheder og fristelser? Og hvad betyder det for samarbejdet med elever og forældre, at skolen er placeret i en storby og i en del af landet, hvor efterskoletraditionen først er ved at finde fodfæste?”

“Når de unge kommer ud på kanten, har vi gjort op med de automatreaktioner, vi tidligere havde på skolen. Eleverne skal opleve, at et fejltrin ikke fører til straf, men til dialog om, hvordan vi sammen kan komme videre”

– MARGREThE KYNDE, FORSTANDER, OG ANDERS ALBÆK ChRISTIANSEN, AFDELINGSLEDER OG VEJLEDER, FENSKÆR EFTERSKOLE

I Efterskolernes Sociale Charter står der: “Efterskolen skal (...) også ville de unge. Når de unge selv har svært ved at række ud, skal efterskolen ville dem endnu mere.” For at leve op til det har vi på Fenskær Efterskole måttet udfordre vores vanetænkning. Ligesom på mange andre efterskoler bliver vores regler og rammer prøvet af. Det ligger i ungdommens natur og i fællesskabets dynamikker. Når de unge kommer ud på kanten, har vi gjort op med de automatreaktioner, vi tidligere havde på skolen. . Eleverne skal opleve, at et fejltrin ikke fører til straf, men til dialog om, hvordan vi sammen kan komme videre. Dialogen tager udgangspunkt i tillid og en tro på, at eleven gerne vil samarbejde på ny, men har brug for støtte. Vi møder vores elever med tillid og tro på deres potentiale – på trods af deres fejltrin. Når vi gør det, oplever vi, at selvtilliden vokser hos de unge, og at de får fornyet tro på, at fremtiden byder på muligheder. De får mod til at prøve kræfter med nye sider af sig selv og begynder at erfare sig selv, som en vigtig del af et demokratisk fællesskab.

Har vi fundet formlen? Ikke nødvendigvis – for fremtiden er ukendt, og eleverne er forskellige.

Bagom stafetten

Stafetten går fra efterskole til efterskole. Her deler debattørerne deres syn på aktuelle udfordringer i efterskoleverdenen og kommer med inspiration til løsninger – og sender så stafetten videre til en ny stemme i efterskoleverdenen.

Det vigtigste er, at vi tør diskutere kompleksiteten og rumme forskelligheden. Vi må være klar til at justere rammerne og arbejde pædagogisk med de udfordringer, der opstår undervejs. Samtidig må vi erkende, at det ikke er alle unge, vi kan lykkes med. Det kræver, at eleven formår at indgå i et positivt samarbejde og forsøger at efterleve skolens regler. Når vi lykkes, giver det os mod på mere i udviklingen af en efterskoleform, der giver plads til, at også sårbare elever kan trives her.

Vi har uanede muligheder og kan levere moduler der er skræddersyet til behovet - fra klasselokaler til elevværelser.

• Vi løser akutte behov

• Lej/køb nye eller brugte lokaler

• Planlæg nu og vær klar til sommer

• Opfylder kravene for både midlertidig og permanent byggeri

Vi er med hele vejen - fra ansøgning af byggetilladelse til indflytningsklar aflevering

Giv os plads, så tager vi ansvar

På min efterskole har jeg oplevet, at det at være frivillig bliver sjovt og meningsfuldt, når vi selv får lov til at få idéerne og føre dem ud i livet. Så vis os tillid – så skal vi unge nok engagere os, skriver efterskoleelev Kasper Deepak Keller Dyring.

Debattør

TEKST Kasper Deepak Keller Dyring, 17 år, elev på Efterskolen Smededal, 2025/26 FOTO Privat

Fredag 26. september 2025 blev en helt særlig dag på min efterskole, Efterskolen Smededal. I stedet for almindelig undervisning tog alle elever ud i lokalområdet for at hjælpe til med frivilligt arbejde på det, der kaldes Frivillig Fredag. Dagen handlede om at gøre en forskel, møde nye mennesker og se, hvordan selv små handlinger kan betyde meget.

Det særlige var, at idéerne til dagens aktiviteter kom fra os elever selv. Vi snakkede i grupper og besluttede, hvad vi havde lyst til at lave, og hvor vi kunne hjælpe mest. Nogle delte gratis kaffe og kage ud til folk i byen, hvilket skabte smil og hyggelige stunder. Andre lavede pynt til gaderne, så byen blev lidt mere farverig. En gruppe elever hjalp i børnehaven med leg og aktiviteter, mens en anden gruppe gik til Mørkøv Hallerne og sørgede for, at det hele blev pænt for både sportsudøvere og

besøgende. Der var også elever, som syede gammelt tøj om, så det kunne få nyt liv og blive bæredygtigt. På skolen inviterede vi lokalbefolkningen til bingo, og nogle hjalp til på kræmmermarkedet, hvor ekstra hænder altid er velkomne. Andre tog på plejehjem for at skabe glæde gennem nærvær og samtale med de ældre.

Det, vi lavede til Frivillig Fredag, var helt vores egen idé. Vi planlagde og gennemførte alt selv – fra start til slut. Det gjorde dagen ekstra sjov og meningsfuld, fordi vi kunne vælge, hvilke opgaver vi ville tage, hvordan vi ville løse dem, og hvilken forskel vi ønskede at gøre.

Vi giver noget tilbage

Frivillighed handler ikke kun om at hjælpe andre. Det giver os også mulighed for at udvikle fællesskab, ansvar og kreativitet. Gennem Efterskolernes og Friskolernes

projekt Frivillighedsalliancen, som vores skole er en del af, fik vi inspiration til, hvordan frivillighed kan se ud i praksis, og hvorfor det er vigtigt at engagere sig. Men det var først, da vi selv tog initiativ og ansvar, at vi virkelig oplevede glæden ved at gøre en forskel.

På efterskolen har jeg lært, at frivillighed er supervigtigt. Det giver os mulighed for at hjælpe andre, arbejde sammen og lære noget om ansvar og fællesskab. Når vi frivilligt giver en hånd med, kan vi se, at vores indsats betyder noget – og det gør os selv glade og stolte.

En af mine medelever, 15-årige Hannah Torup Nauta, var også meget begejstret for vores oplevelse med Frivillig Fredag: “Frivillig Fredag er så fedt et initiativ, fordi vi giver noget tilbage til Mørkøv! Man kan mærke positiviteten sprede sig.“

Og ja, det var en super oplevelse!

Jeg håber, at endnu flere skoler vil give eleverne samme mulighed for at tage ansvar og opleve, hvordan positivitet og fællesskab kan sprede sig gennem frivilligt arbejde.

Opråb til alle efterskoler!

Selvom det kun var én dag, viste Frivillig Fredag, hvor meget unge kan løfte sammen, når vi får lov til at tage ansvar og komme med idéerne.

Derfor vil jeg sende denne opfordring til alle efterskoler: Vis os unge tillid, så skal vi nok engagere os. Når vi får ansvar, skaber det ikke kun glæde for andre – det styrker også fællesskabet og giver os lyst til at gøre en forskel igen og igen.

Frivillig indsats og tillid går hånd i hånd. Når voksne tør give os plads til at tage ansvar, viser det, at de tror på os – og troen på os selv vokser med opgaven. Så lad os unge få lov til at tage initiativ, prøve nye ting og lære af både succeser og fejl. Vi både vil og kan gøre en forskel.

“Når voksne tør give os plads til at tage ansvar, viser det, at de tror på os – og troen på os selv vokser med opgaven”

Dagen blev afsluttet med en evaluering, hvor vi reflekterede over dagens aktiviteter. Mange fortalte, at det havde været en positiv oplevelse at hjælpe andre, og at de nu havde lyst til at engagere sig mere i frivilligt arbejde fremover. Det blev tydeligt, hvor stor forskel selv små handlinger kan gøre, og hvordan det samtidig styrker fællesskabet på skolen.

— KASPER DEEPAK KELLER DYRING,

Et ‘hej’ gør en kæmpe forskel

På Baunehøj Efterskole skal alle hilse på alle, som de går forbi på skolen. Ifølge både elever og ansatte gør hilsepligt det lettere at få venner og skaber en åben kultur.

TEKST Katrine Friisberg, redaktion@efterskolerne.dk

ILLUSTRATION eTypes/Freepik

Når gæster besøger Baunehøj Efterskole, bliver de altid mødt af elever eller ansatte, som hilser og kigger dem i øjnene, også selv om eleverne pjatter eller er fordybet i brætspil eller andre aktiviteter.

På efterskolen har der været hilsepligt i længere tid end de 14 år, hvor forstander Ulrik Goos Iversen har været ansat. Både ansatte og elever hilser på alle – uanset om de kender dem eller ej.

“Det gør den forskel, at man kigger op i stedet for at kigge ned, og man anerkender hinandens tilstedeværelse. For mig er det helt essentielt, at man kigger op, ser hinanden og er imødekommende,” siger han.

Eleverne Rose Bruntse Høst og Vestar Storm Hummeland blev sammen med skolens andre elever præsenteret for hilsepligten en af de første morgener

3 tips til hilsepligt

1. Gå foran som ansat – alle ansatte skal (selvfølgelig) hilse på alle.

2. Introducer hilsepligten tidligt – fortæl om betydningen for både elever og gæster fra start.

3. Øjenkontakt er vigtig – hilsepligt handler også om at se folk.

KILDE Forstander på Baunehøj Efterskole Ulrik Goos Iversen

på efterskolen. Her hørte de historien om, at en tidligere lærer havde været i Gardehusarregimentet, hvor der var hilsepligt, og at han tog traditionen med til Baunehøj Efterskole, fortæller de.

“Jeg kan godt lide det. Jeg kan lide at sige hej til folk, og så behøver man ikke tænke over, om man skal sige ’hej’ til dem, eller hvad de vil synes om det,” siger Rose Bruntse Høst.

Hilsepligten gør det mindre akavet og lettere at lære hinanden at kende, fortæller de.

“Når man hilser på alle, der går forbi, lever man mere med dem,” siger Rose Bruntse Høst.

“Det giver et bedre kendskab til folk. Når man har sagt ’hej’ til dem, har man haft en interaktion,” tilføjer Vestar Storm Hummeland.

Det gør det lettere at starte samtaler og lære nye navne – og har helt fra begyndelsen af skoleåret givet dem mod på at tale med flere.

hilser på gaden

Begge elever oplever også, at det er rart at hilse på mennesker, de ikke kender, som kommer i huset.

“Hvis en gæst ikke er vant til, at man siger hej til dem, er det ikke altid, de svarer, men jeg tror, det får dem til at føle sig mere velkomne her,” siger Rose Bruntse Høst.

Det hænder dog, at eleverne er så optaget af

noget, de er i gang med, at de ikke registrerer, at der er en, der går forbi, og derfor ikke hilser, men det er sjældent, siger de.

For Vestar Storm Hummeland har det at hilse på fremmede også grebet ind i hans dagligdag, så han hilser på flere, som han passerer på gaden.

“For det meste reagerer de ved at smile eller sige ’hej’ tilbage. Det gør ens dag lidt bedre,” siger han.

Forstander

DET VIRKER

I ’Det virker’ deler vi tips fra skole til skole – lige fra køkkenfif til idéer, der løfter undervisning og aften­aktiviteter. Har du et godt tip, så send det til redaktør Anna Rossman Thejsen på art@efterskolerne.dk.

Ulrik Goos Iversen mener, at det betyder meget for både eleverne og for gæster i huset, at alle elever hilser.

“Jeg synes selv, det er fedt, og jeg tror, det er livsbekræftende for mange, at der kommer nogen, som smiler og er imødekommende, og som ikke synes, det er akavet at tale med voksne. Det er noget, mange skal vænne sig til – at voksne ikke er nogle mærkelige nogen, og at man måske ovenikøbet kan snakke med dem,” siger Ulrik Goos Iversen.

Eleverne iscenesætter en demonstration, som den kunne have set ud i 1980’erne. Aktionen afslutter en dag i 1970’erne og 1980’ernes tegn.

Rollespil giver eleverne lyst til at lære – og mod til at fejle

På Østerskov Efterskole bliver undervisningen levendegjort gennem leg og rollespil. Det styrker både faglighed, selvtillid og fællesskab – også for elever, der ofte kæmper med at finde plads andre steder.

TEKST Katrine Friisberg, redaktion@efterskolerne.dk

FOTO Tor Birk Trads

En flok unge marcherer frem med skilte med budskaber som “Fald ikke for højrefløjens propaganda.” De er klædt i en blanding af sorte læderjakker og batikfarver og har anarkisttegn eller fredstegn malet på kinderne. Foran dem står uniformerede betjente med gummiknipler og vogter et amerikansk flag, der læner sig op ad indgangen til Østerskov Efterskole. Her er al undervisning bygget op som leg og spil – og i dag iscenesætter eleverne en demonstration, som den kunne have set ud i 1980’erne.

Da Magasinet Efterskolerne er forbi, er det kun efterskoleårets anden uge, og spilkompleksiteten er derfor ikke så høj endnu, forklarer forstander Vibe Esdahl-Schou.

“Vores undervisningsfilosofi bygger på, at hvis du skal lære noget, skal du vide, hvad du skal bruge det til. Og du skal også helst bruge det, så snart du har lært det, så det får lov til at leve. Hos os sker det gennem spil og leg, levendegørelse og rollespil,” fortæller hun.

Det er der mange gode grunde til. Det viser et forskningsprojekt, som tog udgangspunkt i undervisningen på Østerskov Efterskole i 2011/12. Den mest basale grund er, at det rent fagligt rykker særligt de elever, som ligger lavt på karakterskalaen.

“Rollespil og leg betyder meget for, hvordan man husker noget. Hvis man har været meget engageret, bange eller glad, lagrer læringen sig på en anden måde, end hvis man bare arbejder abstrakt med opgaverne,” siger professor MSO ved Institut for Kultur og Læring på Aalborg Universitet, Lisa Gjedde, der stod i spidsen for forskningsprojektet.

Østerskov Efterskoles karaktergennemsnit ligger på landsgennemsnittet, selv om 25 procent af eleverne på skolen har specialbehov, f.eks. med diagnoser som ADHD og autisme. I år har 24 af skolens 96 elever specialundervisningsbehov, oplyser forstander Vibe Esdahl-Schou.

Opdager nye sider af sig selv

“Hvis man har været meget engageret, bange eller glad, lagrer læringen sig på en anden måde, end hvis man bare arbejder abstrakt med opgaverne”

—

LISA GJEDDE,

PROFESSOR

VED AALBORG UNIVERSITET

Petersen Ugelvig, står bøjet over sit skilt iført en skriggul t-shirt med ’Sex Pistols’ skrevet i flammende rødt.

Han er allerede vild med den måde at gå i skole på, selv om det er en af de første gange, den nye årgang prøver kræfter med den legende læring.

Demonstrationen foran Østerskov Efterskole er kulminationen på en dag, som har stået i 1970’erne og 1980’ernes tegn. Hele dagen har et af klasselokalerne summet af elever, der tegnede, klippede og klistrede de skilte, de ville bruge til demonstrationen. En af dem, Christian

“Jeg har elsket det. Det er fedt, at man kan tage noget, der ville være kedeligt i folkeskolen, og gøre det sjovt,” fortæller han.

Han fortæller også, at han ikke var så glad for sin folkeskole.

“Jeg var ikke som alle andre, men nu er jeg et sted, hvor der er nogen som mig,” konstaterer han.

3 steder at finde inspiration og hjælp

1. Få eksperthjælp udefra Flere tilbyder at hjælpe skoler med at arrangere rollespil og legende læring – bl.a. Rollespilsakademiet og tidligere elever fra Østerskov Efterskole.

2. Find færdige forløb online På rolle ­ spil.com ligger minigames til undervisningen, spilwizard.dk har også forskellige rollespilsforløb og naturen­i­ spil.dk har et spil klar til undervisningsbrug. På rollespil.dk har Landsforeningen Bifrost desuden samlet spilforløb til undervisningen.

3. Find inspiration på biblioteket og EMU

På bibliotek.dk er der en række bøger med undervisningsforløb baseret på rollespil, f.eks. serien ’Historie i spil – rollespil i undervisningen’. På emu.dk ligger rollespilsforløb med fokus på demokrati og fællesskab.

KILDE Professor MSO Lisa Gjedde, Aalborg Universitet

“Der er forskel på at være en genert nørd, der ikke kan finde ud af at begå sig socialt, og så være hærfører. Men de to sider kan sagtens bo i det samme menneske. Så eleverne får lov til at udforske sider af deres personlighed, som de ellers ikke ville prøve af”

VIBE ESDAhL-SChOU, FORSTANDER ØSTERSKOV EFTERSKOLE

Tidligere på ugen spillede han en helt anden rolle end den oprørske punker, han optræder som i dag. Da var han en stræbsom elev, som kom med et rødt æble til læreren tilbage i 1950’ernes sorte skole.

“Det er fedt, at man kan prøve forskellige ting af,” siger Christian Petersen Ugelvig.

Og det er netop en af de store styrker ved rollespil og legende læring, mener Vibe Esdahl-Schou. Gennem de roller, de spiller, udforsker eleverne forskellige måder at være og handle på.

“Der er forskel på at være en genert nørd, der ikke kan finde ud af at begå sig socialt, og så være hærfører. Men de to sider kan sagtens bo i det samme menneske. Så eleverne får lov til at udforske sider af deres personlighed, som de ellers ikke ville prøve af,” siger hun.

Inklusion – og mere til Forstanderen har mange gange oplevet, at nogle lidt stille elever blomstrer op på Østerskov Efterskole, når de bliver sat i situationer, hvor de får lov til at bestemme.

“Det viser sig, at de har et kæmpe blik for strategi, for at lægge langsigtede planer, fordele og uddelegere. De har bare ikke haft social pondus til at folde det ud før.

Når eleverne spiller roller, tør de at fejle og vover mere, end de ellers ville have gjort.

Den legende tilgang til undervisningen er med til at skabe et miljø, hvor alle elever kan være med – uden at specialeleverne skiller sig ud.

Bagom effekterne af legende læring og rollespil

• Østerskov Efterskole ligger på niveau eller over landsgennemsnittet – selv med flere inklusionselever. Cirka 25 procent af eleverne har specialundervisningsbehov, og en del har diagnoser som ADHD og autisme.

• Leg og rollespil styrker kreativitet, kritisk tænkning, kommunikation og samarbejde.

• Brug af rollespil og leg i undervisning har et stort inklusionspotentiale, bl.a. fordi elever kan deltage på forskellige niveauer og med forskellige læringsstile.

• Eleverne får et trygt socialt rum, hvor de kan udvikle sig, prøve roller af – og hvor det er rollen –ikke eleven – der kan fejle.

• Metoden er motiverende og inddragende og giver mulighed for interaktiv og kropslig læring.

KILDER Forskningsprojektet ’Rollespil som Kreativ og Motiverende Læringsplatform’, 2011-2015, af Lisa Gjedde (red.) og forstander på Østerskov Efterskole, Vibe Esdahl-Schou

De får virkelig bøffet deres selvtillid op,” fortæller Vibe Esdahl-Schou. Det er med til at skabe et miljø, hvor alle elever kan være med side om side – uden at specialeleverne skiller sig ud, forklarer professor Lisa Gjedde.

“Østerskov Efterskole er faktisk hinsides inklusion. Når eleverne hele tiden skifter kontekst og samarbejdspartnere og får mulighed for at prøve forskellige roller, undgår man, at nogen altid ender i en fastlåst outsiderrolle. Der er altid en meningsfuld måde at være med på,” siger hun.

Når eleverne træder ind i en rolle, bliver det desuden knap så sårbart at fejle. De tør kaste sig ud i mere, og de bliver udfordret både personligt og fagligt, fordi deres rolle skal leve op til forskellige krav. Desuden lærer de at sætte sig ind i forskellige måder at tænke på.

Det er en af skolens vigtigste opgaver, mener Vibe Esdahl-Schou.

“Vores største ønske for dem er, at de ser deres handlemuligheder og lærer, at fravær af handlinger også er et valg. De skal forstå, at når de går fra at være passive tilskuere til aktivt at spille en rolle, kan de påvirke alt, inklusive deres eget liv,” siger hun.

Foran skolen lykkes det en af demonstranterne at erobre det amerikanske flag. Han løfter det op, og flokken af demonstranter hujer, mens politifolkene trækker på skuldrene og smiler.

“Det var fantastisk. Jeg er glad for den vilde energi, der er her, og at folk alligevel ikke tager det personligt,” siger Christian Petersen Ugelvig.

Jakob oplever frihed og eftertanke i rollespil

Jakob Houdan Andersen oplever, at rollespil gør det lettere og sjovere at lære. Det giver både frihed og vækker eftertanke at kunne forme sin egen rolle i undervisningen.

TEKST Katrine Friisberg, redaktion@efterskolerne.dk

FOTO Tor Birk Trads

Sammen med de andre elever styrer Jakob Houdan Andersen et handelsskib fra havn til havn. De køber varer ind og sælger dem videre med fortjeneste. Undervejs kan de sælge slaver for guld, bytte guldet til sukker og tjene endnu flere penge.

“Vi levede os meget ind i det, og folk endte med at blive meget pengeorienterede og ikke tænke så meget over menneskene,” fortæller Jakob Houdan Andersen.

Han er andetårselev på Østerskov Efterskole, og lige netop det rollespil er et af dem, der gjorde størst indtryk på ham sidste skoleår. Emnet for rollespillet var trekantshandlen mellem Afrika, Danmark og Vestindien, og rollespillet gav både eleverne indsigt i historien og træning i matematik.

For Jakob Houdan Andersen var det dog især de etiske dilemmaer, der satte tanker i gang.

“Jeg husker det som, at læreren til sidst spurgte, om vi egentlig syntes, det, vi gjorde, var moralsk rigtigt. Og så tænkte vi: ’Tja, måske ikke helt.’ Det fik os til at indse, at grådighed godt kan tage over –selv for de bedste,” siger han.

Det er ikke altid, legene er helt historisk korrekte, fortæller han, men lærerne forklarer altid sammenhængen bagefter – og det er meget lettere at forstå, når man først har levet sig ind i det, synes han.

“Det er meget nemmere for mig at lære noget, når jeg allerede har haft det sjovt,” siger Jakob Houdan Andersen.

Han oplever også, at man som elev ofte kan være med til at forme legen og sin egen rolle.

“Jeg føler mig meget fri, når vi har rollespil i undervisningen,” siger han.

Jakob Houdan Andersen kan godt lide, at han som elev ofte kan være med til at forme undervisningen og sin egen rolle i den.

Eva trådte ind i en ny verden – og fandt sig selv

For efterskoleelev Eva Sand Fernandes betyder rollespillene på Østerskov Efterskole både stærkere minder, mere læring og mod til at prøve nye sider af sig selv af.

TEKST Katrine Friisberg, redaktion@efterskolerne.dk

FOTO Tor Birk Trads

Eva Sand Fernandes havde aldrig spillet rollespil, før hun begyndte på Østerskov Efterskole.

“Det var ligesom at komme ind i en helt anden verden, hvor kreativitet gjorde dig sej,” fortæller hun, der i år er andetårselev på skolen.

Hun synes, at lærerne er gode til at integrere skoleopgaverne i rollespillene.

“For eksempel havde vi en cowboyuge, hvor man skulle beregne længden på en jernbane for et tog, og så var det lige pludselig meget sjovere, fordi det var, som om vi var der, og det gav mening,” siger Eva Sand Fernandes.

Og så kan hun bedre huske det, hun lærer, fortæller hun.

“Når jeg har følt det næsten som om, jeg selv har været der, kan jeg tænke tilbage på det som et reelt minde og ikke som noget, jeg bare har læst eller hørt i en time,” forklarer hun.

Hun fortæller, at hun også klarer sig bedre fagligt på Østerskov Efterskole, end hun har gjort tidligere.

“Det føles som om, at det faglige bare sker. Jeg nyder bare at være på efterskole,” siger hun.

Hun husker særligt ét rollespilstema fra sidste år.

Det hed ‘Moder’ og gik ud på, at alle elever var børn, der var vokset op i en underjordisk bunker, hvor en AI-robot bestemte.

”Det var som at træde ind i en ny verden, hvor kreativitet gjorde dig sej,” siger Eva Sand Fernandes, der aldrig havde spillet rollespil før efterskolen.

“Lige pludselig opleves hele skolen som et andet sted, så man kan føle, at man rejser til forskellige steder i løbet af ugerne,” siger Eva Sand Fernandes.

Hun fortæller, at rollespillene også har været med til at få hende til at udforske nye sider af sig selv, både inden for interesser, tøjstil og i forhold til, hvordan hun vil være som menneske.

“I rollespil kan du prøve nogle ting af uden at bekymre dig om, hvad folk tænker,” siger hun.

5 råd til jer, der vil i gang med rollespil

Få forstander på Østerskov Efterskole Vibe Esdahl-Schous bedste gode råd til, hvordan I på jeres skole kan eksperimentere med legende læring og rollespil i undervisningen.

FORTALT TIL Katrine Friisberg, redaktion@efterskolerne.dk

1. Sænk ambitionsniveauet

Måske har du eller dine kolleger alle mulige vilde idéer til både regelsæt og afvikling, men husk at kompleksitet ikke nødvendigvis giver eleverne højere oplevelseskvalitet. Hav fokus på at gøre det simpelt og sjovt. Hvis eleverne ikke er vant til den form for undervisning, kan de være tilbageholdende, så det skal være nemt at gå til.

2. Gør det som et team

Mange, der forsøger at bringe spil og leg ind i undervisningen, kører sur i det, hvis de skal trække det alene. Hav et team i ryggen til både forberedelse og afvikling. Det er sjovest og mest givende at lege med andre.

3. Øv jer i det små, før I går all in

Hvis I kun hiver dit stort anlagte læringsspil op af skuffen én gang om året til den kalenderlagte tværfaglige emneuge, bliver det for hårdt at støve det af. Inkorporér små elementer af spil og leg i din undervisning så ofte som muligt. Så er eleverne også bedre forberedt, når I endelig går all in i en emneuge.

4. Klare forventninger

Eleverne får størst udbytte, hvis I er meget tydelige omkring, hvad spillet er designet til at lære dem, og hvad deres succeskriterie for spillet er. Klare forventninger er altid vigtige i undervisningssituationer, men her er det endnu vigtigere, fordi eleverne står overfor så mange valg og handlemuligheder.

5. Spil for fællesskab –ikke for sejr

Mange elever vil gerne have hovedrollen ikke bare i deres eget, men i alle andres spil. Det er ikke sjovt for andre end dem selv. Indfør i stedet ’Play to lose’. Det vil sige, at målet ikke bliver at vinde (selvom der sagtens kan være en vinder i ugens læringsspil), men at lære og få gode oplevelser sammen. Måske betyder det, at man taber, men det er der alligevel ingen, der husker om en måned. Til gengæld vil de fleste huske, om det var en god oplevelse, der fordrede fællesskab.

skolerejser i særklasse

Rejser til mange spændende destinationer i hele Europa

Vi har stor erfaring med at arrangere rejser for hele efterskoler og linjeture i mange forskellige sportsgrene.

Vi tilbyder bl.a. hjælp med følgende: transport, overnatning, forplejning, træningstider, booking af faciliteter til træning/kampe, spændende venskabskampe, træning med dygtige lokale gæstetrænere, billetter til topkampe, gymnastikopvisninger, anderledes og sjove aktiviteter, kulturelle oplevelser, billige billetter til lokale seværdigheder og guidede ture.

Kontakt os for uforpligtende råd og vejledning.

værktøjer, der kan styrke dig og dit lederteam

Når lederne trives, smitter det af på hele efterskolen. Få inspiration til mere glæde, refleksion og overskud i lederrollen.

TEKST Tina Ginnerup Jespersen, redaktion@efterskolerne.dk

ILLUSTRATION eTypes/Freepik

FOTO Trine Bukh og PR

TINA GINNERUP JESPERSEN er efterskolelærer og afdelingsleder på Flakkebjerg Efterskole. I Magasinet Efterskolerne udvælger hun de nyeste bøger, podcasts, film eller serier om unge og efterskolelivet, som klæder dig på til din nye rolle som efterskoleforælder.

FOTO Trine Bukh

1. Lær at spotte og forebygge mistrivsel hos ledere

Der er virkelig mange gode argumenter for at sætte ledertrivsel på dagsordenen. Og når du har læst bogen ’Hvem passer på chefen?’, får du også mange gode redskaber til at handle på det. Bogen er delt op i tre dele, hvor vi i de første to får mulighed for at undersøge felterne ledelse og ledertrivsel, inden vi i sidste del får stærke og konkrete værktøjer til at arbejde med ledertrivsel i praksis. Her handler det både om at kunne spotte mistrivsel hos ledere, men også om at få den nødvendige viden til at arbejde med strategisk forebyggelse af mistrivsel blandt ledere. Særlig optaget blev jeg af kapitlet, der handler om ledergruppen som en betydningsfuld social arena for den enkelte leders trivsel. Bogens forfattere formår at ramme en god balance mellem casemateriale, forskning og opfordringer til egen refleksion.

’hvem passer på chefen? Bogen om ledertrivsel’, Lill Palmblad og Louise Dinesen, Dansk Psykologisk Forlag, 2025

2. Få nye perspektiver på din lederrolle gennem fortælling

Bogen ’Skyggebokseren’ er et anderledes bud på litteratur om ledelse. Med udgangspunkt i et narrativt forløb om topchefen Ulrik, der kommer ud i forskellige dilemmaer i både privat- og arbejdsliv, får læseren i forskellige nedslag mulighed for at reflektere over eget lederliv gennem Ulriks udfordringer. Det kan umiddelbart virke som om, der er langt mellem ledelse af en stor international techvirksomhed til ledelse på en dansk efterskole, men fordi bogen netop handler om de refleksioner, hovedpersonen gør sig, og de valg, han træffer i grundlæggende ledelsesdilemmaer, giver bogen virkelig god mulighed for at få nye perspektiver på eget lederliv.

’Skyggebokseren’, Thomas Lundby, udgivet på eget forlag, 2025

3. Tag på kursus – og tag dit lederteam med

Den enkelte leders trivsel hænger ofte sammen med den generelle trivsel i lederteamet. Derfor er det en god idé, at hele teamet tager afsted på kursus sammen. Efterskolerne tilbyder kurset ’Pædagogisk Ledelse’, hvor formålet er, at deltagerne både arbejder med aktuelle udfordringer i egen praksis og får faglige indspark og redskaber til fælles refleksioner. Du og dit lederteam bliver klædt virkelig godt på i forhold til at løse konkrete pædagogiske ledelses opgaver, og kurset giver en god mulighed for at udvikle både dig selv som leder og teamsamarbejdet i ledelsen.

'Pædagogisk ledelse. Styrk din rolle som pædagogisk leder', forløber over tre moduler i februar, marts og maj samt opfølgningsdag i oktober. Tilmeldingsfrist: 10. januar 2026

LÆS MERE

Ny undersøgelse viser:

Efterskolen styrker unges sociale relationer

og tillid til andre

Et år på efterskole har positiv betydning for unge længe efter deres efterskoleophold. Det slår en undersøgelse fra Epinion fast. Ifølge

Efterskolernes formand, Torben Vind Rasmussen, er det et tydeligt bevis på, at efterskoler styrker både den enkelte elev og samfundet.

TEKST Louise Wethke Buch, lb@efterskolerne.dk ILLUSTRATION eTypes/Freepik

Fem år efter et efterskoleophold har unge stærkere sociale relationer og større tillid til andre mennesker og til samfundet sammenlignet med andre unge. Det viser en stor undersøgelse, som Epinion har lavet for Efterskolerne i 2025. Den dokumenterer tydelige og langvarige forskelle mellem unge, der har gået på efterskole, og deres jævnaldrende, som ikke har gået på efterskole.

Undersøgelsen viser, at tidligere efterskoleelever har en højere grad af tillid til andre og oplever, at folk er til at stole på og vil dem det bedste. Det glæder Efterskolernes formand Torben Vind Rasmussen.

“Det gør mig både stolt og håbefuld på vegne af de unge, vi sender videre ud i livet. For det er netop det, efterskoler kan: Bygge bro mellem mennesker gennem gensidig respekt og fælles oplevelser,” siger han.

Undersøgelsen peger også på, at den tillid og de relationer, der skabes på efterskolen, har en langvarig samfundsmæssig betydning. Tidligere efterskoleelever udviser signifikant højere tillid til institutioner som Folketinget, domstolene og politiet.

Får lyst til at engagere sig

Ifølge Torben Vind Rasmussen understreger undersøgelsen, at efterskolerne spiller en vigtig rolle både for unge og for samfundet:

“Efterskolerne sender unge ud i verden med større tillid til andre og til fællesskabet og en lyst til at engagere sig. Det bærer de med sig videre i livet. Det er vigtigt for sammenhængskraften i vores samfund og afgørende for, at vores demokratiske samfund også i fremtiden kan stå stærkt,” siger han.

Torben Vind Rasmussen hæfter sig særligt ved, at en undersøgelse, der bygger på svar fra mere end 4.500 unge, så tydeligt bekræfter det, som mange i efterskoleverdenen har vidst længe:

Efterskolen gør en forskel – ikke bare her og nu, men langt ind i unges voksenliv.

Det bekræfter manager for Civilsamfund & Politik hos Epinion, Emilie Nyholm Frydenlund Larsen, der er en af hovedkræfterne bag undersøgelsen:

“Undersøgelsens konklusioner bygger på et solidt og repræsentativt datagrundlag og statistiske analyser, der med høj sikkerhed viser, at forskellene ikke skyldes tilfældigheder,” siger hun.

Hun fremhæver desuden, at der i undersøgelsen er anvendt metoder som statistisk matching og regression for at isolere effekten af efterskoleopholdet. Det vil sige, at analysen korrigerer for køn, alder, herkomst og socioøkonomi.

Bagom undersøgelsen

• Undersøgelsen ’Efterskolen styrker unges sociale relationer og tillid til mennesker og samfund’ er gennemført af Epinion for Efterskolerne og udgivet i august 2025.

• Spørgeskemaundersøgelsen er baseret på svar fra 4.628 unge, der afsluttede 9. eller 10. klasse i 2019. Analysen sammenligner unge, der har gået på efterskole, med unge fra andre skoleformer.

• Der er anvendt statistisk matching og regression, som tager højde for deltagernes baggrundsforhold, herunder køn, alder og socioøkonomisk status, til at isolere effekten af et efterskoleophold.

• Analysen er valideret med et 95 procents konfidensniveau, som betyder, at man med 95 pct. sikkerhed kan sige, at de fundne effekter er udtryk for reelle forskelle mellem de to grupper og ikke blot et udtryk for tilfældig variation i data.

3 af et efterskoleår

langvarige effekter

1. Styrker unges sociale relationer

• Efterskolen er med til at klæde unge på til at danne og fastholde stærke sociale relationer, som rækker ind i ungdomsårene. Undersøgelsen viser nemlig, at tidligere efterskoleelever fem år efter opholdet har stærkere sociale relationer sammenlignet med andre unge.

• Unge, der har gået på efterskole, har lavere tendens til at føle sig ensomme. Selvom de fleste unge, der medvirker i undersøgelsen, svarer, at de har venner, de kan være sammen med, er tidligere efterskoleelever stadig mindre tilbøjelige til at føle sig ensomme end unge, der ikke har gået på efterskole.

2. Styrker unges tillid til andre

• Tidligere efterskoleelever forventer i langt højere grad det bedste af andre og oplever, at mennesker generelt er til at stole på.

• Unge, som har været på efterskole, har generelt en større tendens til at tilskrive andre mennesker positive intentioner og har en stærkere tro på andre menneskers hjælpsomhed.

3. Styrker unges tillid til samfundets institutioner

• Et efterskoleophold styrker unges tillid til det samfund, de er en del af.

• Undersøgelsen viser, at tidligere efterskoleelever udviser signifikant højere tillid til institutioner som Folketinget, regeringen, domstolene, danske medier, politiet og kommuner.

LÆS MERE

“Jeg havde ikke prøvet at være en del af et fællesskab før”

Inden efterskolen havde Sofus Sunding svært ved at stole på andre. Men efterskolen blev en tryg base, hvor han landede i et fællesskab, der ændrede hans liv.

TEKST Louise Wethke Buch, lb@efterskolerne.dk

FOTO Trine Bukh

ILLUSTRATION eTypes/Freepik

Sofus Sunding gik igennem en hård periode, inden han startede på efterskole. Han havde nogle oplevelser med i bagagen, som gjorde, at han havde svært ved at stole på andre. Da han skulle starte i 10. klasse på Ryslinge Efterskole og flytte fra København til Fyn, så han det som en mulighed for at rykke sig fysisk fra problemerne og starte på en frisk.

“Da jeg startede, havde jeg en grundlæggende mistillid til alle omkring mig. Min krop sagde bare, at andre ville mig noget ondt. Men jeg kan huske, at jeg allerførste aften på efterskolen tænkte: ’Jeg vil ikke væk herfra’. Alle var glade, og jeg kunne mærke, at der var nogle mennesker, som bare ville efterskolelivet, og som ville hinanden det bedste,” siger han.

Om aftenen var gangene fyldt med elever, der sad og spillede brætspil. Sofus Sunding spurgte, om han måtte kigge på, mens de andre spillede. For ham var det et stort skridt ud af sin komfortzone.

“Det var ekstremt hårdt og udfordrende for mig at være sammen med så mange mennesker og lære at stole på fremmede, men det var noget, jeg virkelig gerne ville lære,” siger han.

Da Sofus Sunding startede på efterskole, kæmpede han med at stole på andre.

Fire dage inde i efterskoleåret havde de møde i kontaktgruppen. De sad i en cirkel og skulle hver især fortælle om en person, der betød noget for dem. Sofus Sunding var den sidste, der skulle dele sin historie:

“Jeg havde lovet mig selv ikke at græde, da det blev min tur, men det lykkedes sgu ikke. Pludselig havde jeg en base med mennesker, jeg stolede på, og hvor der var en følelse af gensidig respekt, fordi vi havde delt noget med hinanden,” siger han.

Oplevelsen gav Sofus Sunding modet til at melde sig til ’rød sofa’ – et forum på skolen, hvor man kunne dele svære ting med hinanden.

“Pludselig havde jeg en base med mennesker, jeg stolede på, og hvor der var en følelse af gensidig respekt”

— SOFUS

Lærte at stole på andre “Efterskolen var en rejse, hvor jeg startede som ét menneske og sluttede som et andet. Nøgleordet var fællesskab. Jeg havde ikke prøvet at være en del af et fællesskab før efterskolen. Men når man bor sammen, sover sammen, spiser sammen og går i skole sammen, bliver man hurtigt tætte og lærer ekstremt meget af hinanden,” siger han.

SUNDING, GIK I 10. KLASSE PÅ RYSLINGE EFTERSKOLE I 2020/21

Sofus Sundings år på efterskolen har ifølge ham selv ændret hans forhold til andre mennesker.

“På efterskolen møder man folk, der kommer fra så mange forskellige steder med forskellige baggrunde, og man kommer virkelig ind på livet af hinanden. Det gør, at man åbner øjnene for, at det ikke gør noget, at vi alle er forskellige – det er bare en styrke. Jeg har lært, at alle kæmper med et eller andet. Før troede jeg, at jeg var den eneste,” siger han.

I dag har Sofus Sunding meget nemmere ved at stole på andre – faktisk har han det bedst, når han er sammen med andre.

“Et eventyr er ikke et eventyr, hvis man er på det alene. Det har jeg lært på efterskolen – at være sulten på livet og nysgerrig på andre. Man lever og ånder virkelig på en efterskole. Det gjorde jeg i hvert fald,” siger han.

“Efterskolen har lært mig at være meget mere åben”

For Liva Marie Korf Hjort var det både grænseoverskridende og lærerigt at blive kastet ud i nye fællesskaber på efterskolen. Erfaringen endte med at gøre hende mere åben og gøre overgangen til gymnasiet nemmere.

TEKST Louise Wethke Buch, lb@efterskolerne.dk

FOTO Tor Birk Trads

ILLUSTRATION eTypes/Freepik

“Gad vide, om der er nogen, jeg passer sammen med?”

Sådan tænkte Liva Marie Korf Hjort, da hun skulle starte på Sportsefterskolen Aabybro. Og det var da også overvældende fra den ene dag til den anden at skulle lære så mange nye mennesker at kende.

“I starten var det svært at lære at starte nye fællesskaber op, men vi blev hele tiden sat sammen i nye grupper og skulle lære at få det til at fungere,” siger hun.

For Liva Marie Korf Hjort var det især en omvæltning at skulle bo på værelse med en fremmed, men det gjorde også, at hun hurtigt lærte at overvinde sig selv.

“Jeg fortalte min nye roommate meget mere, end jeg nogensinde havde fortalt nogen, jeg gik i folkeskole med. Når man bor sammen på efterskolen, bliver man hurtigt tætte og kan slappe af i hinandens selskab. Man lærer, at man er nødt til at åbne sig for at lære andre ordentligt at kende,” siger hun.

På efterskolen kommer man hurtigt tæt på hinanden og kan bare være sig selv, fortæller Liva Marie Korf Hjort.

Nemmere overgang til ungdomsuddannelse

Liva Marie Korf Hjort faldt hurtigt til på efterskolen og begyndte at føle sig hjemme i skolens fællesskab.

“Efterskolen har lært mig at være meget mere åben, fordi jeg hele tiden var tvunget til at snakke med nye mennesker. Når jeg ser tilbage, var det bedste ved året sammenholdet og fællesskabet. I dag kan jeg godt savne, at der på efterskolen altid var nogle at gå hen til, og at der altid var sat aktiviteter i gang,” siger hun.

Da hun efter sommerferien startede på gymnasiet, kunne hun tydeligt mærke, at hun havde meget nemmere ved at danne nye relationer end før efterskolen.

“Flere af mine venner fra gymnasiet, som ikke har gået på efterskole, sagde i starten, at de kunne mærke, jeg var meget mere åben end dem. Det, tror jeg også, kommer til at gavne mig i fremtiden,” siger hun.

“Flere af mine venner fra gymnasiet, som ikke har gået på efterskole, sagde i starten, at de kunne mærke, jeg var meget mere åben end dem”

— LIVA MARIE KORF hJORT, GIK I 9. KLASSE PÅ

Generalforsamling i Efterskoleforeningen

Efterskoleforeningens ordinære generalforsamling holdes på Hotel Nyborg Strand lørdag 7. marts 2026.

Kom og vær med til Efterskoleforeningens årsmøde og generalforsamling 6. til 8. marts 2026. Over tre dage skal vi debattere, blive inspireret og inspirere hinanden. Der vil som sædvanligt også være masser af tid til hyggeligt samvær og gode, uformelle samtaler.

Vigtige datoer

19. december 2025: Deadline for indsendelse af forslag til vedtægtsændringer.

2. februar 2026: Deadline for indsendelse af kandidatur til bestyrelsesvalg.

2. februar 2026: Deadline for indsendelse af forslag til behandling på generalforsamlingen.

Forslag og kandidaturer, der er modtaget på info@efterskolerne.dk eller sendt til Efterskoleforeningen, Farvergade 27H, 2. sal, 1463 København K. inden de ovennævnte tidsfrister, betragtes som rettidigt fremsendt.

Valg til bestyrelsen 2026

Alle medlemmer af Efterskoleforeningen er valgbare til foreningens bestyrelse. Bestyrelsesmedlemmer vælges for en treårig periode. Kandidaterne bliver valgt i den rækkefølge, deres stemmetal berettiger til, flest stemmer giver valg. Kandidater til bestyrelsesvalget præsenteres i nyhedsbreve og på hjemmeside samt i årsmødehæftet, hvor også bestyrelsens skriftlige beretning, indkomne forslag m.m. kan ses. Årsmødehæftet postomdeles ikke længere til alle medlemmer, men vil være tilgængelig for alle på efterskolerne. dk senest otte dage før generalforsamlingens afholdelse.

I 2026 er bestyrelsesmedlemmerne Mette Ibsen, Stine Bossen og Troels Aamand på valg.

Deltagelse i generalforsamlingen

Generalforsamlingen er forbeholdt medlemmer af Efterskoleforeningen samt foreningens gæster. Ved afstemninger har hvert medlem én stemme, stemmeret kan ikke overdrages ved fuldmagt. Formel indkaldelse til årsmøde og generalforsamling sendes pr. mail til samtlige medlemmer umiddelbart efter nytår med flere detaljer om tilmelding, program osv. Følg også med på efterskolerne.dk/aarsmoede.

Vi glæder os til at se jer.

Fredag 6. marts

Foredrag og samtalesaloner

Fra 12.45

13.45-16.45

13.45-15.00

Ankomst og kaffe

Foredrag og samtalesaloner

Foredrag

Vælg mellem fire foredrag om emner med relevans for både efterskoleverdenen og det omgivende samfund.

1. ’Demokratiets tilstand – Magtudredningen 2.0’ ved Michael Bang Petersen, professor, Aarhus Universitet.

Tempoet i dansk politik og medierne er steget markant, og politikernes lov- og beslutningsarbejde er de seneste årtier blevet mere omfattende og komplekst, ligesom den teknologiske udvikling for alvor har taget fart. Der bliver stillet skarpt på de ændrede vilkår for samfundet og folkestyret.

2. ’Skolen skal skabe plads til børn og unges omsorgsfuldhed’

Niels Svanborg, redaktør på det digitale medie Socialt Indblik, interviewer skoleforsker Louise Klinge og gymnasierektor Henrik Vestergaard Stokholm.

3. ’Usynlig mobning’ ved Stine Kaplan Jørgensen, lektor, Københavns Professionshøjskole. Mobning foregår i høj grad i det skjulte og er mange steder båret af en mobbekultur. Det gør den sværere at spotte. Hvad skal man holde

15.00

15.30-16.45

øje med, når man skal gennemskue en destruktiv kultur? Og hvad er gode sigtepunkter, hvis man vil forebygge mobning?

4. ’Åndedrættet og den intelligente krop’ ved Lotte Paarup, fysio- og åndedrætsterapeut. Åndedrættet er mere end bare at trække vejret. Det spiller også sammen med følelserne, kroppen og vores mentale tilstand. Man kan komme langt ved at lære at bruge åndedrættet som navigation. Der er små øvelser undervejs.

Kaffe og kage

Samtalesaloner

Samtalesalonerne er et miks af oplæg fra eksperter, drøftelser ved bordene og plenumsamtaler. Du får således både fagpersoners vinkel og mulighed for at dele egne erfaringer med efterskolekolleger.

5. ’Hvordan får vi fællessangen til at leve?’ ved Jakob Grundkær, projektleder på Efterskolesangbogen, og Helene Valgreen, vicedirektør, Efterskoleforeningen.

Fællessang er noget, vi giver til hinanden. At synge sammen giver os fælles puls, fælles sprog og fælles klang. Fællessang er en kæmpe fællesskabsbooster, når det lykkes. Alligevel oplever mange skoler, at det kan være vanskeligt at få fællessangen til at løfte sig og fungere i praksis. Med udgangspunkt i Efterskolesangbogen vil vi synge sammen og undersøge det, der virker. Og så åbner vi døren på klem til arbejdet med næste version af Efterskolesangbogen.

6. ’Den gode, den onde og den virkelig grusomme. Om forældresamarbejde i en tid med svækket auto -

Fortsætter på næste side

ritet i skolen’ ved Helle Bjerg, skoleleder, medlem af formandskabet for Rådet for Børns Læring (20212024), og Rasmus Meyer, højskoleforstander og formand for Trivselskommissionen (2023-2025).

Mange både i og udenfor skolen oplever i dag, at lærerens autoritet er i frit fald. Om det er fakta eller følelse er til diskussion. Men sandt er det, at elevernes forestillinger om, hvad der skaber lærerens autoritet, har ændret sig og fordrer nye tiltag i pædagogikken og i forældresamarbejdet.

7. ’En rigtig mand. Stereotyper på steroider’ ved Sandra Halskov, Center for Digital Pædagogik, og Sebastian Lynggaard alias Herlige Svend, retoriker, podcaster og forfatter.

Hos Center for Digital Pædagogik følger man udviklingen i manosfæren – med bekymring. For de kan observere en markant stigning i antallet af incels, og influenceren Andrew Tate er allestedsnærværende. Hvad handler det om? Og hvad sker der med unges kønsidentitet og syn på hinanden? Sebastian Lynggaard har nogle bud på, hvor ’de vrede mænd’ kommer fra.

8. ’Den tapre TAP’er. Når samarbejdet rammer plet’ ved Thomas Buch, Thomas Buch Consult, medstifter af og tidligere forstander på Idrætsefterskolen Ulbølle.

Når samarbejdet mellem det teknisk-administrative personale og lærerne rammer plet, kan efterskolerne udrette det utroligste med eleverne. Thomas Buch sætter fokus på den helt særlige opgave, det er at være TAP-ansat med produktionsansvar og deadlines på en pædagogisk institution, hvor kerneopgaven kræver balancegang, tid, tålmodighed og samarbejde.

9. ’Kulturmøde – cool, calm eller crash’ ved Iben Jensen, lektor, Aalborg Universitet, Rita Skinnebach Hansen, socialfaglig konsulent, Det Grønlandske Hus Aalborg (og tidligere efterskoleelev), og Maj Blazejewicz, tidligere viceforstander, Ærø Efterskole.

Vi tager temperaturen på det dansk-grønlandske kulturmøde.

Mødet mellem vaner, normer, sprog og kulturmødet i det enkelte menneske, når det skifter omgivelser, giver ikke sig selv. Iben Jensen deler ud af sin viden om global dannelse, og sammen med en socialfaglig konsulent og tidligere efterskoleelev samt en tidligere viceforstander snakker vi om, hvordan alle, i rigsfællesskabet og på efterskolerne, kan møde hinanden, uden at kulturmødet crasher.

10. ’En efterskolevej til alle: Hvordan får efterskolerne optimeret det inkluderende læringsmiljø?’ ved Lene Bruun, projektleder, ’En efterskolevej til alle’, Burak Ulrik Ulucan, gadeplansmedarbejder og forperson i Pædagogstuderendes Landssammenslutning, og Britt Ovesen, viceforstander, Frijsenborg Efterskole.

Med ’En efterskolevej til alle’ skal vi som skoleform blive bedre til at håndtere de unge i udsatte positioner og samarbejde med civile aktører og kommuner om at få flere af dem på efterskole.

Pause og snacks

Regionsmøder

Middag (vegetarbuffet med fisk)

Fællessang for alle

Hvert år i starten af marts samles omkring 1.300 medlemmer til årsmøde og generalforsamling.

Lørdag 7. marts

Generalforsamling og bestyrelsens beretning 9.00 10.00

Kaffe og udlevering af materialer

Velkomst ved formand Torben Vind Rasmussen og opvarmning til generalforsamlingen

10.45-16.00 12.00-13.00 13.00 19.00 21.30

Generalforsamling i Efterskoleforeningen

1. Valg af dirigenter

2. Bestyrelsens beretning ved formand Torben Vind Rasmussen

Frokost

Generalforsamling fortsætter

Debat om formandens beretning

3. Forelæggelse af revideret regnskab

4. Behandling af indkomne forslag

5. Behandling af forslag til budget og kontingent

6. Valg af bestyrelsesmedlemmer og suppleanter

7. Eventuelt

Festmiddag

Fest og dans i salen ved partybandet North Avenue

Søndag 8. marts

Sang, foredrag og tak for i år

NB! Der tages forbehold for ændringer i programmet. 9.00 10.00

’Syng med på Jeppe Aakjærs usungne sange’ Musikalsk sangforedrag ved Anette Prehn, sociolog, forfatter og foredragsholder.

Anette Prehn har flettet lyriske fragmenter fra Jeppe Aakjærs 130 år gamle breve, foredrag og erindringer sammen med egne, nutidige ord og har skabt helt nye og relevante sange. Modtog i 2024 Aakjærprisen for sin gådejagt efter Jeppe Aakjærs usungne sange.

Kaffepause

’Jeg er kommet for at ryste jer!’ Foredrag ved Mads Olrik, forfatter og journalist.

Farvel og tak for i år Årsmødet afrundes af formanden

FOTO Michael Drosth ansen

Alm. Brand Foreningen fordobler støtten til efterskoleophold

Med en øget støtte på 10 mio. kr. om året giver Alm. Brand Foreningen 1792 dobbelt så mange unge mulighed for at få et legat til et efterskoleophold.

Det betyder, at omkring 300 elever fra næste skoleår kan få et Alm. Brand Legat på 30.000 kr. til at dække en del af egenbetalingen. Støtten gives til familier med en husstandsindkomst på maks. 275.000 årligt og er med til at sikre, at flere unge fra lavindkomstfamilier kan få opfyldt ønsket om et efterskoleophold.

Ansøgningsperioden for legater til skoleåret 2026/27 er 14. januar7. april 2026.

Læs mere og tilmeld dig maillisten på efterskolerne.dk, så du er sikker på at få seneste nyt om støttemuligheder.

ILLUSTRATION Freepik

Linjeture 2026

Mange store grupper er allerede godt i gang med overvejelserne omkring næste års studierejser og linjeture.

De skoler der er tidligst ude får det største udvalg og de bedste valgmuligheder. Start derfor planlægningen nu!

Få et uforpligtende tilbud

Vi sidder klar med gode råd og sparring. Når I er klar, så laver vi også gerne et uforpligtende tilbud.

Ring til os på 70 22 88 70.

De har sagt godmorgen til eleverne i 32 år –nu siger de farvel til efterskolen

Pausen. Den har været en del af kulturen på Dejbjerglund Efterskole under Gitte og Kjeld Christiansens ledelse med tid til at tjekke ind og møde eleverne dér, hvor de er. Til marts tager de selv et langt frikvarter og sætter dermed punktum for to årtier som forstanderpar.

TEKST Louise Wethke Buch, lb@efterskolerne.dk

FOTO Tor Birk Trads

På Dejbjerglund Efterskole begynder dagen med morgenløb, og på ruten møder eleverne forstander Kjeld Christiansen. Det er der en særlig grund til, fortæller han, og viceforstander Gitte Christiansen bryder ind:

“Ja, det er da for at skræmme dem,” griner hun, og Kjeld Christiansen griner med:

“Ja! Nej, når vi starter dagen med at se hinanden i øjnene og sige godmorgen til hinanden, så er vi godt i gang,” siger han, og Gitte Christiansen supplerer:

“Så får vi hurtigt en fornemmelse af, hvordan eleverne har det i dag,” siger hun.

31. marts 2026 bliver den sidste morgen, Kjeld Christiansen står på ruten og siger godmorgen til skolens elever. Han og hustruen Gitte Christiansen stopper nemlig som henholdsvis 63- og 62-årige, efter de har været på skolen i 32 år – de seneste 20 år som forstander og viceforstander. Og selvom de begge har skiftet lærertitlen ud, har undervisning og elevkontakt været en central del af deres ledelsesopgave.

Når Kjeld og Gitte Christiansen stopper som forstander og viceforstander på Dejbjerglund Efterskole i marts 2026 er planen at rejse rundt i Europa i autocamper.

“Det er vigtigt for os ikke at sidde i en førerbunker. Og det er også en gevinst for en skole på vores størrelse med 142 elever, at vi også er en del af undervisningen, fordi vi opdager tingene i tide,” siger Kjeld Christiansen, og Gitte Christiansen supplerer:

“Vi oplever eleverne på tæt hold, og vi får et tæt samarbejde med lærerne, som er guld værd,” siger hun.

De peger begge på, at det er grunden til, at de meget sjældent har bortvist elever på skolen. Kun syv elever er blevet bortvist siden skolens start i 1987.

“Vi har skabt en tydelig retning, så de unge ved, hvad de må og ikke må. Vi har en naturlig interesse for dem, og når

Forstanderparret kommer til at savne formiddagspausen, hvor alle ansatte og elever mødes og spiser nybagte boller.

vi er en del af deres undervisning og hverdag, får vi som ledere nogle forspring, når vi skal guide dem. Eleverne vil simpelthen ikke skuffe Gitte og mig,” siger Kjeld Christiansen.

De har begge mødt vigtige rollemodeller i skolen og foreningslivet, og da de blev forstander og viceforstander på Dejbjerglund Efterskole, lavede de en aftale: Hvis de en dag stod med en elev, de ikke kunne lide, skulle de ikke være der mere.

Det er dog på ingen måde grunden til, de har valgt at stoppe. Samværet med eleverne er det, de vil savne allermest. Særligt formiddagspausen, hvor alle ansatte og elever mødes og spiser nybagte boller. En tradition, der stammer fra Kjeld Christiansens barndomshjem på gården i Outrup, hvor hans far altid kom ind for at drikke formiddagskaffe med et par naboer.

“Jeg kan huske, jeg spurgte min far: ’Hvordan kan du leve af det?’ Han sagde: ’Det er vigtigt at have tid!’ Nu har vi skabt et sted, hvor der er tid. Når du mødes til boller og kaffe uden en dagsorden, kommer de ting frem, der fylder. Det er en halv time, hvor vi trækker stikket ud, griner og snakker sammen. Det er der, vi mærker hinanden, hvor glimtet i øjet kommer frem, og eleverne mærker, at medarbejderne hygger sig sammen. Det smitter af på dem,” siger han.

Forskellighed som fælles styrke

Gitte og Kjeld Christiansens rejse sammen startede helt tilbage i 1982, da de som henholdsvis 18- og 19-årige mødte hinanden på Ollerup Højskole og blev kærester.

Siden har de fulgtes ad både i livet og i arbejdet. De læste på lærerseminariet sammen, fik efterfølgende job samme sted, og for 32 år siden blev de ansat som lærere på Dejbjerglund Efterskole. De følte straks, de var landet på rette hylde. Da de blev spurgt, om de ville være skolens lederpar, skulle Gitte Christiansen dog lige tænke sig om en ekstra gang, for i mellemtiden var der kommet fire børn til.

“Vi lavede en aftale om, at hvis det brænder på skolen, så er det Kjeld, der har den, og hvis det

“Det er ikke sådan, at Kjeld er lederen, og jeg står for blomsterne. Vi er to i ledelsen, og det har helt klart været en styrke, at vi kender hinanden så godt”

GITTE ChRISTIANSEN, VICEFORSTANDER PÅ DEJBJERGLUND EFTERSKOLE

Blå bog

• Kjeld Christiansen, 63 år, og Gitte Christiansen, 62 år.

• Har været henholdsvis forstander og viceforstander på Dejbjerglund Efterskole siden 2006 og lærere på skolen siden 1994.

• Mødte hinanden på Ollerup Højskole, da de var 19 og 18 år og blev gift i 1987.

• Blev samme år uddannet lærere fra Esbjerg Seminarium. De var begge i praktik på Bjergsnæs Efterskole og blev efterfølgende ansat som lærere på Vojens Ungdomsskole.

• Kjeld Christiansen var i tre år skoleinspektør på en folkeskole og kom efterfølgende tilbage til Dejbjerglund Efterskole, hvor han var ansat som skolens viceforstander i fem år, inden de begge overtog ledelsen på skolen.

• Bor i skolens forstanderbolig, men flytter i foråret tilbage i det hus, de købte nede i Dejbjerglund by i 1998, da de var lærere på skolen, og som de har beholdt lige siden.

• Sammen har de fire børn og syv børnebørn.

• Stopper som forstander og viceforstander på Dejbjerglund Efterskole i marts 2026 og tager ’et langt frikvarter’, hvor de bl.a. skal på ture rundt i Europa i autocamper.

En af Gitte Christiansens store styrker er nærværet i samtalerne – både når det er sjovt og hyggeligt, og når noget er svært.

brænder derhjemme, så er det mig,” siger hun. Siden har de haft en tydelig arbejdsfordeling. Men de har aldrig brudt sig om ordet ’forstanderpar’.

“Det er ikke sådan, at Kjeld er lederen, og jeg står for blomsterne. Vi er to i ledelsen, og det har helt klart været en styrke, at vi kender hinanden så godt og har så forskellige kompetencer,” siger Gitte Christiansen.

Gitte og Kjeld Christiansen har indtil for 20 år siden tænkt, at de var helt ens. De kommer begge fra hjem med højskoletraditioner, dyrker gymnastik og underviser i samme fag – de har endda fødselsdag samme dag. Det var på deres første lederkursus, de fandt ud af, at de var vidt forskellige. En forskellighed, der har styrket deres ledelse, forklarer Kjeld Christiansen:

“Jeg lukker døre op, agerer i situationer over for eleverne og skaber samarbejdspartnere uden for skolen. Og Gitte, du er ...”

“Jeg samler dine bolde op,” siger Gitte Christiansen.

“Ja, du er analytisk stærk. Og der er samtaler med elever, som Gitte skal tage. Jeg vil løse problemerne, Gitte lytter,” siger Kjeld Christiansen.

Tager et langt frikvarter

Når Gitte og Kjeld Christiansen taler om efterskolen, om de dedikerede lærere og skolens elever, taler de i nutid og med en begejstring, der lyser ud af dem. Men de er også afklarede med, at tiden er inde til at give stafetten videre. Og timingen? Den handler først og fremmest om hensynet til skolen.

“I 2030 kommer der altså en ny reform af 10. klasse, og den nye ledelse skal have mulighed for at sætte en retning for skolen. Så i respekt for skolen bør vi holde nu – og i respekt for vores alder. Hold op, hvor kommer vi til at savne det, men hvor er vi også bare afklarede,” siger Kjeld Christiansen. Det passer dem også at stoppe på et tidspunkt, hvor det stadig er sjovt, og hvor de sagtens kunne blive ved nogle år endnu.

“Men nu skal det ikke lyde sådan, at vi stopper på toppen. Sådan noget er noget fis at sige. Hvornår er du på toppen? Når du er 45 år, buldrer frem og får sat en masse projekter i gang? Når du er 50 og tager de rigtige beslutninger? Nu bliver jeg 63 og er en meget mere rummelig leder. Nej, vi stopper, mens det er hamrende interessant,” siger Kjeld Christiansen.

Både Gitte og Kjeld Christiansen tøver, når ordet pension bliver

nævnt – de kalder det hellere et langt frikvarter, hvor de bl.a. skal på ture rundt i Europa. Autocamperen er allerede købt og holder parkeret foran forstanderboligen. Mellem rejserne glæder de sig til at kunne sige ja, når de bliver bedt om at passe et af deres syv børnebørn. Det skal være et frikvarter med tid til familien, tid til oplevelser og tid til pausen. Og når de ser tilbage på årtier i efterskoleverdenen, lyder rådet helt enkelt:

“Vi må ikke være så effektive, at vi glemmer alt det spontane, der opstår i pauserne. Så husk nu: nyd det, og få pausen med,” siger Kjeld Christiansen.

“I respekt for skolen bør vi holde nu – og i respekt for vores alder. Hold op, hvor kommer vi til at savne det, men hvor er vi også bare afklarede”

— KJELD ChRISTIANSEN, FORSTANDER PÅ DEJBJERGLUND EFTERSKOLE

Tilbuddet er til 7.-10. klasse

Sangkonkurrence

Skal jeres elever skrive det næste store efterskolehit?

Alle nuværende efterskoleelever får nu mulighed for at skrive det næste store efterskolehit og få det med i Efterskolesangbogen. De tre bedste bidrag får desuden mulighed for at indspille deres sange i et professionelt lydstudie.

Sangen kan indsendes alene eller som gruppe og skal være indsendt senest 20. april 2026.

Læs mere om konkurrencen her

LENE BOLLERSLEV BRAMSEN

Ny forstander, Nørbæk Efterskole

Lene Bollerslev Bramsen er ny forstander på Nørbæk Efterskole. Hun har været ansat på skolen siden 2013 og har siden 2016 været viceforstander. Med sin nye rolle som forstander ser hun frem til fortsat at udvikle en efterskole, hvor ordblinde elever trives fagligt, personligt og socialt. Lene Bollerslev Bramsen er på skolen kendt for sit positive livssyn og for altid at have tid til både elever og medarbejdere.

FOTO Nørbæk Efterskole

hENRIK LOhMANN

Tidligere lærer, Nørbæk Efterskole

Efter næsten tre årtier som lærer på Nørbæk Efterskole er Henrik Lohmann gået på velfortjent pension. Siden han i 1996 blev en del af skolen, har han med sit lune humør, sin omsorg og store passion sat et tydeligt aftryk – både på kolleger og på de mere end 2.600 unge, han har mødt undervejs. På Nørbæk Efterskole bliver Henrik Lohmann husket som en af skolens bærende kræfter og et forbillede for mange.

FOTO Nørbæk Efterskole

ANNE-METTE PINDERUP

Ny pædagogisk udvikler, Flemming Efterskole

Efter to års fordybelse i pædagogisk sociologi vender Anne-Mette Pinderup tilbage til efterskolelivet i en nyoprettet stilling som pædagogisk udvikler på Flemming Efterskole. Her skal hun primært være med til at drive skolens pædagogiske og didaktiske retning bl.a. som medudvikler af skolens 10.-klassekoncept frem mod 2030. Anne-Mette Pinderup er læreruddannet, har en pædagogisk diplomuddannelse i ungdomspædagogik og er kandidat i pædagogisk sociologi. Med 17 års erfaring som efterskolelærer og tidligere bestyrelsesposter i både Efterskoleforeningen og Center for Undervisningsmiljø har hun solid indsigt i efterskoleverdenen.

Anne-Mette Pinderup er kendt som en nysgerrig og kompetent underviser, der bygger stærke relationer og skaber læringsmiljøer, hvor både elever og kolleger trives og vokser.

FOTO Flemming Efterskole

ChRISTIAN hERLØW

Ny lærer, Bjergsnæs Efterskole

Christian Herløw var i 2019/20 elev på Bjergsnæs Efterskole og har siden gået på Gymnastikhøjskolen i Ollerup. I august vendte han tilbage til sin gamle efterskole i en ny rolle – denne gang som lærer i fællesgymnastik og spring. Christian Herløw er gymnast på DGI Midtjylland Hammerum REPhold og BjergsnX og har tidligere været en del af Viborg Elitehold.

FOTO Kim Lorentzen

PETER SChAEFFER

Ny forstander, Magleby Efterskole

Peter Schaeffer er tiltrådt som forstander på Magleby Efterskole. Han har været en del af skolen siden 2018, først som lærer, siden som administrator, viceforstander og senest som konstitueret forstander. Peter Schaeffer er uddannet lærer fra Den Frie Lærerskole og har et indgående kendskab til skolens hverdag og værdier. På Magleby Efterskole, der er en ordblindeefterskole med omkring 65 elever, arbejder han og kollegerne for at skabe trygge rammer med fokus på fællesskab, trivsel og faglig udvikling for hver enkelt elev.

FOTO Magleby Efterskole

SØREN SINNBECK

Tidligere forstander, Rønde Efterskole

Efter fire år som forstander på Rønde Efterskole har Søren Sinnbeck fået nyt job som forstander på Vejle Idrætshøjskole, stedet hvor han selv engang var elev. Han understreger, at skiftet ikke er et fravalg af efterskoleverdenen. “Min tid som efterskoleforstander har været fantastisk, og det her er bestemt ikke et fravalg aydf efterskolerne, men et tilvalg af Vejle Idrætshøjskole,” siger han. Søren Sinnbeck er uddannet lærer fra VIA University College i Aarhus og cand.scient.pol. fra Aarhus Universitet. Højskolelivet er ikke nyt for ham, før han blev efterskoleforstander, arbejdede han bl.a. i 11 år som lærer på Idrætshøjskolen Aarhus.

FOTO Privat

AMDI LINDBÆK LEDING

Ny pedel, Efterskolen Play

Amdi Lindbæk Leding er ansat som ny pedel på Efterskolen PLAY. Han bor tæt på skolen og har en baggrund som tømrer. Det betyder, at han har en masse praktiske færdigheder, som han glæder sig til at bruge på skolen. Ud over arbejdet på efterskolen er han aktiv som spejderleder hos KFUM Spejderne i Hegnsvig – et fristed for ham, hvor han får lov til at give sin passion for friluftsliv og fællesskab videre til andre. I sit nye job på efterskolen ser han frem til at bidrage til en hverdag, hvor både elever og ansatte trives i gode og velfungerende rammer.

FOTO Efterskolen PLAY

LOTTE RAhBEK

Ny lærer, Efterskolen Play

Lotte Rahbek har siden 1. august været ansat som lærer i Design og Konstruktion på Efterskolen PLAY. Hun er uddannet industriel- og produktdesigner og har på sin kandidat i Design for Play fordybet sig i legende læring og Design Thinking. Under og efter studiet har hun samarbejdet med The LEGO Group, både gennem sit kandidatprojekt og i en administrativ stilling hos LEGO Education. I fritiden dyrker hun gymnastik, spiller padel og laver kreative projekter. Lotte Rahbek brænder med egne ord for at støtte børn og unge i deres læring og udvikling og for at give dem mod til at udfolde deres kreativitet.

FOTO Privat

ULLA LEONhARDT

30-års jubilæum som lærer, Rødding Fri Fag- og Efterskole

Ulla Leonhardt kan i år fejre 30-års jubilæum som lærer på Rødding Fri Fag- og Efterskole. Hun blev ansat, dengang skolen hed Sønderjyllands Husholdningsog Håndarbejdsskole og har fulgt den gennem mange forandringer – fra Kost- og Tekstilskolen til nutidens fri fagskole og efterskole. Gennem tre årtier har hun gjort en stor forskel for både elever og kolleger med sit engagement, sin faglighed og sin varme og kan i dag kalde sig både underviser, kontaktlærer, praktikansvarlig og teamleder for fagskolen. “Jeg er så heldig at have det skønneste job med mulighed for masser af udvikling. Der har været mange særlig øjeblikke gennem mine 30 år på skolen,” siger Ulla Leonhardt.

FOTO Rødding Fri Fag- og Efterskole

ULLA hUSTED SKOV

Ny lærer, Efterskolen Play

Ulla Husted Skov har siden august været en del af lærerstaben på Efterskolen PLAY. Hun er uddannet lærer fra Århus Dag- og Aftenseminarium i 2002 og har mere end 20 års erfaring som efterskolelærer. Derudover har hun en diplomuddannelse i vejledning og har arbejdet både i folkeskolen og i den kommunale UU-vejledning. Ulla Husted Skov sætter stor pris på det forpligtende fællesskab og ser det som et privilegium at følge unge mennesker, mens de vokser – både fagligt og menneskeligt – gennem deres efterskoleår.

FOTO Privat

JESPER LAUBJERG

Tidligere forstander, himmerlands Ungdomsskole

Efter 12 år som forstander på Himmerlands Ungdomsskole har Jesper Laubjerg valgt at give stafetten videre. Han efterlader sig et tydeligt aftryk som en visionær leder med stærkt fokus på nysgerrighed, bæredygtighed og demokratisk dannelse. Jesper Laubjerg har bl.a. stået bag etableringen af det regenerative jordbrug ’SYDVEST’, der i dag forsyner skolen med grøntsager og bringer eleverne tættere på naturen. Kollegerne beskriver ham som en forstander, der altid har sat en ære i at møde de unge i øjenhøjde, udfordre dem og vække deres nysgerrighed over for verden – og for sin varme, humor og rockmusik på kontoret. Han fortsætter en periode som konsulent, mens viceforstander Stinne Krogh Poulsen er konstitueret forstander.

FOTO Maria Tuxen Hedegaard

Har du eller din kollega skiftet job for nylig, eller er der en på skolen, som har jubilæum og fortjener omtale, så tip os om det til navnesiderne. Skriv til art@efterskolerne.dk og send gerne foto med.

Kryb-væk leverer altid god service og sætter en ære i faglig stolthed. Vores dygtige og autoriserede fagfolk har mange års erfaring og stor ekspertise i bekæmpelse af alle former for skadedyr.

Vi benytter sig af de mest miljøvenlige produkter, og holder sig hele tiden opdateret i forhold til nye tiltag, behandlingsmetoder og bekæmpelsesmidler. Kryb-væk er den ideelle løsning til både forebyggelse og behandling af skader forårsaget af skadedyr.

Vi er eksperter i bekæmpelse af:

➢ Rotter ➢ Hvepse

➢ Mus ➢ Væggelus

➢ Skægkræ ➢ Borebiller

➢ Muldvarpe

Kontakt os gerne på: 70 23 63 65 eller post@kryb-væk.dk – eller læs mere på kryb-vaek.dk

• Speciale i ombygning af busser til blandt andet børnehavebusser.

• Reparation, klargøring til syn og service af alle busmærker.

• Reparation af trafik skader.

• Udskiftning af ruder.

• Maling og foliearbejde.

• Montering og rensning af partikelfilter.

• Hjælp med finansiering.

• Evt. services aftale.

• Eftermontering af sikkerhedsseler.

• Hjælp med regler og ansøgning om registreringsafgift.

• Mulighed for hjælp med transport til/fra vores værksted.

• Mulighed for lånebus i forbindelse med reparation og udbedring af skader.

Uforpligtende tilbud på brugte busser inkl. afgift til privat buskørsel.

30 års erfaring med reparation af busser.

v/ Kasper og Simon • Tel. 7690 3157 simon@dbr-bus.dk • www.danskbusrenovering.dk

førende advokatfirma når det gælder rådgivning af frie skoler

førende advokatfirma når det gælder rådgivning af frie skoler

førende advokatfirma når det gælder rådgivning af frie skoler

Er bestyrelser på efterskoler blot marionetteater?

Når jeg på sidste skoledag ser eleverne stå rankere, stærkere og mere nysgerrige på livet, end da de kom, er jeg aldrig i tvivl: Bestyrelsesarbejde på en efterskole giver mening. Alligevel kan bestyrelsesarbejdet nogle gange føles som et marionetteater, hvor det vigtigste er at leve op til ministerielle bestemmelser.

År efter år møder vi op til årets aprilmøde, hvor bestyrelsen som små marionetdukker (ført af ministerielle vedtægter) gennemfører spillet med at godkende årsrapporten og vælge en bestyrelse. Formanden siger et par bevingede ord, folk klapper, forstanderen aflægger beretning, folk klapper igen. Der vælges bestyrelse og tilskuerne (skolekredsen) klapper de rigtige steder og råber genvalg, så de ikke selv risikerer at blive en dukke i spillet.

Når spillet er skrevet på forhånd, hvor stor indflydelse har bestyrelsen så?

I foreninger er det normalt gennem vedtægter og forretningsorden, at idéer, værdisæt og handlingsplaner beskrives. Det har vi stolte traditioner for i Foreningsdanmark, og det er medvirkende til at give ejerskab i foreningerne.

Men i de nye skabeloner til vedtægter fra ministeriet er der ikke meget plads til idéer og værdier. Det skal være nemt og let for bureaukratiet, og det er det så blevet: Vælg mellem grå, blå og gule felter. De resterende ca. 90 procent er fastlagt.

Når vi til tider kan føle os som ministeriets forlængede arm, hvad gør så alligevel bestyrelsesarbejdet givende og spændende?

Svaret er eleverne. Det er meningsfuldt og giver energi at gøre en forskel, at udøve god skole, der giver unge muligheden for at udvikle sig sammen med andre, lære vigtigheden ved at være i et forpligtende fællesskab og blive klogere på sig selv og få tro og selvtillid.

er skrevet af bestyrelsesmedlemmer fra landets efterskoler. Har du et emne, du gerne vil skrive klumme om, så skriv til art@efterskolerne.dk KLUMMEN I MAGASINET EFTERSKOLERNE

På sidste skoledag bliver jeg altid grebet af en indre stolthed over at se de unge tage hjem, ranke, stolte og med et glimt i øjet. Den oplevelse slår enhver tvivl af banen og er alt andet end marionetteater, og derfor giver det mening at engagere sig i bestyrelsesarbejde på en efterskole.

PhILIP GREEN har været bestyrelsesformand på Brøderup Efterskole siden 2015. Han er folkepensionist og tidligere leder af et idrætscenter og forstander på et handelsgymnasium. Han lægger vægt på, at skolens værdier afspejles i pædagogikken, og at eleverne rustes til videre uddannelse og til at tage ansvar i et demokratisk samfund.

FOTO Philip Muneer Flindt

ÅBENT HUS

fredag 23. januar

onsdag 28. januar

kl. 16.00 kl. 18.30

Medlem af Skoleindkøb?

HØJSKOLESANGBOGEN

Normalpris 329,Rabat ved køb af 100 stk.

HØJSKOLESANGBOGEN FOR BØRN

Normalpris 299,90 sange med lyriske illustrationer af Zarah Juul Rabat ved køb af 30 stk.

Se mere på skoleindkob.dk

Forlaget Højskolerne