Efterskolerne 32-2025

Page 1


Ny forældrerolle: Sådan støtter du dit barn på afstand

/ SIDE 16

Gode råd fra tidligere elever: ”Husk, at jeg er i gode hænder”

/ SIDE 6

Et uperfekt og lærerigt år

Andreas Odbjerg havde en svær start på efterskolen og ville hjem – i dag er sangeren glad for, at han blev.

For selvom efterskolen ikke var noget glansbillede, blev året afgørende for den, han er i dag.

/ SIDE 8

OURE GYMNASIUM

Vil du fortsætte efterskolelivet på et gymnasium?

Kom til Oure Gymnasium

Dans

Fodbold

Håndbold

Basketball

Ridning

Dyrk din passion, få din studenterhue & oplev Oures

fantastiske fællesskab

Ski

Sport 360

Læs mere på oure.dk

Nu tager landsbyen over

Det kræver en hel landsby at opdrage et barn. Sådan lyder et gammelt afrikansk ordsprog. I det ligger både en anerkendelse af, hvor stor opgaven er, men også en forståelse af, at et barns opdragelse sker i samspil med mange mennesker – ikke kun forældrene.

Nu har du sendt dit barn på efterskole, men sammenligningen er alligevel ikke helt tosset. Efterskolen minder om en lille landsby, hvor de værdier, vaner og måske endda rettigheder, dit barn kender hjemmefra, ikke nødvendigvis gælder på samme måde.

Dit efterskolebarn kan ikke undgå at blive udfordret. Både fagligt, personligt og socialt. Nye kammerater, nye vaner og måske nye værdier vil fylde hverdagen på skolen og ikke alene udfordre dit barn, men også udfordre jer derhjemme. Det kommer du måske til at mærke, når udfordringerne kommer hjem i form af besøg, telefonopkald eller en besked på Messenger.

Giv dit barn plads til at lære både landsbyen og sig selv at kende, uden at du nødvendigvis skal blande dig. Ja, måske skal du netop blande dig udenom.

Rigtig godt efterskoleår til jer alle.

“Nye kammerater, nye vaner og måske nye værdier vil fylde hverdagen på skolen og ikke alene udfordre dit barn, men også udfordre jer derhjemme”

TORBEN VIND RASMUSSEN, EFTERSKOLERNES FORMAND

I har været jeres barns primære opdrager de sidste 15-16 år, men i år tager landsbyen over. Den vil være der, når dit barn ikke er kommet på førsteholdet, ikke er kommet i den rigtige gruppe til gruppearbejdet, eller ikke er blevet spurgt, når de andre er cyklet til købmanden. Landsbyen tager over, hvis værelset ikke fungerer, hvis fællesskabet ikke fungerer, eller hvis dit barn har svært ved at få hverdagen til at fungere.

Efterskolen har som skoleform mere end 150 års erfaring med at drive et landsbyfællesskab. De ansatte på dit barns efterskole er faktisk eksperter på området. Det skal du som forælder huske på, når du hører, det er svært, mærkeligt, sjovt, uretfærdigt eller bare fantastisk at gå på efterskole. Og tro mig: Mange unge kommer igennem de fleste af de faser i løbet af et efterskoleår.

Redaktøren guider

Nu er din teenager afleveret på efterskole, og en ny hverdag venter. Måske er dit barn allerede så opslugt af efterskoleboblen, at du ikke får svar på dine beskeder?

… Eller måske ringer dit barn og siger:

“Jeg vil hjem!”. Det gjorde sanger Andreas Odbjerg, som havde svært ved fællesskabet på efterskolen. Men han blev, og året endte med at blive lærerigt og afgørende for den, han er i dag (s. 8).

Som en mor til to tidligere efterskoleelever skriver i klummen, er der flere veje til et godt år (s. 66). Uanset hvordan dit barns rejse starter, får du gode råd til at støtte dit barn igennem årets op- og nedture (s. 34).

Og mens dit barn finder sine egne ben på efterskolen, skal du også finde dig til rette i en ny forældrerolle. Det kan være svært, men det kan faktisk ende med at gavne forholdet mellem dig og dit barn (s. 16).

Louise Wethke Buch Redaktør

“husk, at jeg er i gode hænder”

Tidligere elever giver gode råd til dig, der lige har afleveret dit barn på efterskole.

Andreas Odbjerg:

“Efterskolen var ikke et festfyrværkeri” /8

Efterskolen blev ikke det bedste år i sanger Andreas Odbjergs liv, men et godt år, som formede ham som musiker og rustede ham til fremtiden.

Lær at navigere i en ny forældrerolle

Når dit barn starter på efterskole, skal du være forælder på afstand, stole på andre voksne og lære at give slip. Det kan være svært, men det kan i sidste ende gavne forholdet til dit barn.

Et efterskoleår forandrer hele

familien /24

Du sender et barn afsted og får en ung voksen hjem. To familier fortæller om den udvikling, de har gennemgået, og hvordan efterskolen har sat spor hos alle i familien.

3 anbefalinger, du kan dykke ned i

To bøger og en podcast klæder dig på som ny efterskoleforælder.

Hjælp dit barn igennem årets op- og nedture /34

Efterskolen er både sjove oplevelser og grå regnvejrsdage i november. Få gode råd til at støtte dit barn, når det går op og ned.

Venner fra efterskolen er for livet

Tidligere elever fortæller om det særlige bånd, de har med deres efterskolevenner.

har dit barn hjemve?

Det kan være overvældende at starte på efterskole, og det er helt naturligt at savne trygheden derhjemme. Som forælder spiller du en vigtig rolle for, at dit barn kommer godt igennem den første tid.

3 tidligere elever:

Det sværeste og bedste ved efterskolen

Tidligere elever fortæller om det vigtigste, de har lært, og hvordan efterskolen har formet dem.

Klumme: Der er flere veje til et godt år

Lisa Kjær har haft to døtre på efterskole med to vidt forskellige oplevelser. Fælles for dem begge var, at årene var hårde på hver sin måde – men også helt fantastiske.

efterskolerne

August 2025 – NR. 32

REDAKTØR Louise Wethke Buch, lb@efterskolerne.dk

UDGIVER Efterskoleforeningen, Vartov, Farvergade 27H, 2. 1463 København K, efterskolerne.dk, tlf. 33 12 86 80

Magasinet Efterskolerne, 6. årgang

Direktør (ansvarshavende): Bjarne Lundager Jensen, blj@efterskolerne.dk

LAYOUT e-Types, e-types.com

ILLUSTRATIONER e-Types og Freepik

JOBANNONCER Efterskoleforeningen, annonce@efterskolerne.dk

ØVRIGE ANNONCER AC-AMS Media Aps, ac-amsmedia.dk ac@ac-amsmedia.dk tlf. 21 72 59 39

Annonceinformation på efterskolerne.dk

ABONNEMENT Ændringer vedr. abonnement, ring venligst tlf. 33 17 95 86

TRYK GraphicUnit, graphicunit.dk

FORSIDEFOTO Tor Birk Trads

De i magasinet fremførte synspunkter deles ikke nødvendigvis af udgiver eller redaktion. Redaktionen forbeholder sig ret til at redigere og forkorte tilsendte indlæg.

Magasinet Efterskolerne er medlem af Danske Medier.

ISSN: 0109-8535

“I dag er vi hinandens livsvidner”

Hej derhjemme

tekst louise Wethke Buch, lb@efterskolerne.dk

foto Privat

IllUstrAtIoN e-types

Casper mehl Aakerberg

Bråskovgård Efterskole 2024/25

Lad mig blive på efterskolen, hvis jeg har brug for det. Når jeg kommer hjem, skal der ikke altid være planlagt noget. Det kan være meget rart bare at slappe af. Jeg har et supergodt år, så bare lad mig nyde det, og undlad at bombardere mig med spørgsmål om alt muligt.

frida Hilm Posborg

Deutsche Nachschule Tingleff 2024/25

Jeg ved godt, at jeg at jeg ikke ringer så meget hjem og ikke svarer så meget på jeres opkald. Men jeg har det altså megagodt på efterskolen. Alle er søde, og jeg elsker at gå her. Vi laver megamange sjove ting, og der er altid gang i den Det var lidt grænseoverskridende i starten alt det med at starte et nyt sted og møde nye mennesker. Men folk er så imødekommende og sjove, og det er rart at vide, at I kun er et opkald væk

oskar Juhl svane

Sundeved Efterskole 2024/25

Selvom det er svært i starten, fordi det hele er nyt og en kæmpe omvæltning, skal I huske, at det hele nok skal gå, og at jeg er i gode hænder. Det var rart for mig, at der de første 14 dage blev skrevet en lille statusopdatering hjemmefra, som jeg kunne læse. Det gav tryghed i en helt ny hverdag, så jeg ikke følte mig helt alene og afkoblet hjemmefra.

silje Jørgensen

Brøderup Efterskole 2024/25

I skal ikke være bekymrede for, om jeg finder nogen at snakke med, for jeg er overrasket over, hvor nemt det er. Vi er hurtigt blevet en stor gruppe, hvor der er plads til alle. Vi ses næste weekend

Dan Naftali frederiksen

Højer Efterskole 2024-2026

Det ville være fedt, hvis I ville klippe navlestrengen og lade mig leve lidt. Jeg går jo i 10. klasse, og så kan man altså godt selv huske at børste sine tænder.

linus Wernery

Kastanievej Efterskole 2024/25

I skal ikke være opgivende, hvis det er hårdt i starten, for det kan det godt være. Det bliver sjovere, jo længere man kommer ind i efterskoleåret. I må gerne hjælpe mig med at finde ja-hatten frem, for så får man en god start og får skabt nogle nye relationer.

Nanna faber Bang Ærø Efterskole 2024/25

Jeg håber, at I vil give mig plads til at opleve en masse nye ting og møde en masse nye mennesker. Jeg håber, I vil give mig plads uden at give mig dårlig samvittighed over ikke at være til stede hos jer. Det er mit år og min tid til at udvikle mig. Der er ingen grund til at bebrejde mig for, at jeg hygger mig, selvom jeg glemmer at svare jer på sms, ikke lige får ringet tilbage eller måske ikke er så meget til stede, når jeg er hjemme. Drop guilt-trippingen og start reminderne om, at I støtter mig. Drop: “Jeg savner dig, og jeg ser dig næsten aldrig” og start: “Jeg elsker dig, og jeg er glad for, at du hygger dig.”

maite Baunsgaard

Kerteminde Efterskole 2024/25

Det, jeg har mest brug for, er friheden til at vælge de linjer, aktiviteter og hobbyer, jeg har lyst til. Også selvom det er noget andet end det, jeg plejer at vælge.

Andreas Odbjerg:

Du vokser af at bo sammen med mennesker, du ikke selv har valgt

Efter en uge på efterskole ville sanger Andreas Odbjerg hjem – i dag er han glad for, at han blev. For selvom efterskolen ikke var det bedste år i hans liv, blev det en skelsættende oplevelse, der åbnede døren til musikken og rustede ham til fremtiden.

TEKST

På den ene seng var der redt op med blankt satinsengetøj, og ved siden af stod en fyr fra Faxe med karseklippet hår, technobukser og en tyk, sjællandsk dialekt. Andreas Odbjerg stod i døråbningen til sit nye værelse på Vesterdal Efterskole, som skulle være hans hjem det næste år. Han havde selv halvlangt hår, en stram T-shirt og baggy jeans på. Hans nye room mate var totalt besat af Anders Matthesen. Andreas Odbjerg gik ikke op i stand-up – han lyttede til indie rock.

“Det var sgu noget af en omvæltning,” siger Andreas Odbjerg.

Det var faktisk aldrig hans drøm at komme på efterskole. Efter 9. klasse startede han direkte på gymnasiet, hvor han gik næsten et år. I hvert fald fysisk. Mentalt var han et helt andet sted.

“Det var alt for tidligt for mig at starte på gymnasiet. Fagligt havde jeg ingen problemer i 9. klasse, men på gymnasiet kunne jeg hverken følge med eller koncentrere mig,” siger han.

Andreas Odbjerg var vokset op i et trygt lille landsbysamfund i den nordlige del af Odense, og det var en kæmpe omvæltning for ham at gå direkte fra 9. klasse til gymnasiet. Han var desuden en af de yngste på årgangen og kom sent i puberteten.

Da hans forældre var ude at besøge Vesterdal Efterskole med Andreas’ lillesøster, fandt de ud af, at der var en ledig plads til næste skoleår. Andreas Odbjerg droppede ud af 1.g og startede efter sommerferien i 10. klasse på efterskole. Han ankom nogle timer senere end de andre første skoledag, fordi han havde en vigtig teaterforestilling, han lige skulle spille med i først.

Efter han havde mødt sin roommate, som han mente, han absolut ikke havde noget til fælles med, noterede han sig, at han var havnet på en af skolens rene drengeafdelinger. Han havde svært ved at være i de der rigtige drengerøvsmiljøer. Andreas Odbjerg husker, hvordan første dag bare sneglede sig afsted.

Han bemærkede, at andetårseleverne og dem, der kendte hinanden fra området, havde det som fisk i vandet. Andreas Odbjerg havde ikke selv lært at svømme i det vand endnu. Efter en uges tid ringede han hjem til sine forældre og sagde:

“Det vil jeg sgu ikke alligevel!”

Vigtigt skub fra en lærer

Andreas Odbjergs forældre sagde, at han skulle hænge i og se tiden an. Nedtur, tænkte han.

“Jeg havde virkelig ikke lyst til at være der. Jeg kunne slet ikke overskue det bjerg, jeg skulle bestige. Jeg skulle starte helt fra bunden et nyt sted og få nye venner,” siger han.

Han har desuden altid haft svært ved det, han kalder ’tvungne fællesskaber’. Han hadede, at andre skulle bestemme, hvornår han skulle stå op, spise frokost eller gøre sit værelse rent. At han ikke måtte have sin telefon på efterskolen. At der skulle være plads til alle, selvom alle ikke gjorde sig lige umage.

På efterskolen skrev Andreas Odbjerg sine første sange og fandt ud af, at han ville leve af at lave musik.

Alt det, efterskolen stod for, var han ved at blive kvalt i. Og Andreas Odbjerg lagde ikke skjul på, hvordan han havde det med fællesskabet og ’alle skal være med’-mentaliteten. Han husker tydeligt en samtale med sin kontaktlærer, som havde hevet ham til side, fordi nogle af kammeraterne syntes, han kunne være lidt grov i tonen.

“Det er ikke mine kammerater,” svarede Andreas Odbjerg kontaktlæreren.

Han kan huske, at kontaktlæreren svarede:

“Jo. Alle, der går her, er dine kammerater. Det behøver ikke betyde, at alle er dine venner. Lige nu ruster vi dig til at komme ud på en arbejdsplads, hvor du skal kunne samarbejde med nogle, som du ikke nødvendigvis er venner med. Men derfor skal man stadig behandle hinanden ordentligt og respektfuldt.”

Den sætning husker Andreas Odbjerg tydeligt. Og selvom han aldrig lærte at elske det store fællesskab, er det en af de vigtigste ting, han lærte fra sin efterskoletid.

“Efterskolen er jo et minisamfund. Det giver en større respekt for fællesskabet at bo side om side med

Andreas Odbjergs råd til nye efterskoleforældre

“Hvis dit barn har hjemve, gør du barnet en tjeneste ved at opmuntre ham eller hende til at blive på efterskolen. Det værste, der kan ske, er, at dit barn lærer at navigere i modstand, som ruster dit barn til livet. Efterskolen er et trygt sted at lære at stå på egne ben, inden barnet en dag skal klare sig selv.”

nogle, man ikke nødvendigvis ville have valgt som ens venner,” siger han.

Andreas Odbjerg har stadig svært ved den slags fællesskaber i dag, men han har lært rigtig meget af et år på efterskole, hvor han var nødt til at forholde sig til fællesskabet.

“Jeg er blevet et mere tålmodigt menneske af at bo sammen med så forskellige mennesker. Man er jo nødt til at få det til at fungere, og det er da klart, at det har lært mig en hel masse,” siger han.

Efter nogle uger begyndte Andreas Odbjerg at falde mere og mere til på efterskolen, og den dengang 17-årige dreng fra Fyn fandt da også ud af, at han i virkeligheden havde ret meget til fælles med roommaten fra Faxe. Om aftenen lå de og hørte lydbøger sammen på værelset. Andreas Odbjerg lånte nogle af roommatens bøger, og han lånte nogle af Andreas Odbjergs cd’er.

“Vi endte faktisk med at blive enormt gode venner. Han havde god humor, var vildt skarp og var helt overdrevet god til at lære udenad, kan jeg huske,” siger Andreas Odbjerg.

Fik øjnene op for musikken

Til sin 16-års fødselsdag havde Andreas Odbjerg fået en guitar i fødselsdagsgave af sin far, som, han syntes, var den værste gave nogensinde. Han spillede teater og musicals, så hvad skulle han bruge den til? Men på efterskolen kunne han se, hvor meget opmærksomhed andetårseleven Andreas Ringblom fik, når han sad udenfor på et bordebænkesæt og spillede guitar og sang. Pigerne sad rundt om ham på bænken og i græsset. Han var ’king of the castle’, husker Andreas Odbjerg og måtte skuffende indse:

“Det ville jo ikke tage kegler på samme måde, hvis jeg stillede mig op på det bordebænkesæt og startede en Shakespeare-monolog,” siger han.

Andreas Odbjerg fik for alvor øjnene op for musikken, og pludselig var det eneste, han havde lyst til, at lære at spille på den guitar, som hans far havde givet ham i fødselsdagsgave.

“Det talte bare lige til teenagehjertet det der med, at det kunne være nøglen til at få opmærksomhed fra det modsatte køn. Jeg tror faktisk, det var så simpelt, at det var derfor, jeg begyndte at lave musik,” siger han. Det blev begyndelsen på et nært venskab mellem ham og vennen Andreas Ringblom, som han stadig er venner med i dag. Han lærte Andreas Odbjerg at skrive sange, og på efterskolen satte Andreas Odbjerg for første gang ord og toner sammen og fandt ud af, at han ville leve af at lave musik.

“Andreas og jeg ramte bare samme frekvens fra start. Det venskab er noget af det vigtigste, jeg tager

“Jeg kunne slet ikke overskue det bjerg, jeg skulle bestige. Jeg skulle starte helt fra bunden et nyt sted og få nye venner”
ANDREAS ODBJERG, SANGER OG SANGSKRIVER

med mig fra mit efterskoleliv, for han åbnede musikkens verden for mig. Vi havde samme drøm – en drøm, som startede på efterskolen,” siger Andreas Odbjerg.

Blev rustet til gymnasiet

Efterhånden gik det også rigtig godt på efterskolen, hvor han fik flere gode venner og rum til at dyrke sine interesser. For første gang havde Andreas Odbjerg nogle lærere, der brændte lige så meget for de kreative fag, som han selv gjorde, og var lige så dedikerede som ham selv. “Jeg kan især huske min musiklærer og min dramalærer. De havde bare hjerter, der bankede lige så meget for de kreative fag som for de faglige. Det havde jeg aldrig mødt på en skole før,” siger han.

Andreas Odbjerg var med i to bands på efterskolen og ham og efterskolevennen Andreas skrev og indspillede deres egne sange. Men i weekenderne tog han hjem, mens han husker, at mange af de andre blev på skolen. Roommaten med det karseklippede hår havde fået mikrofonhår, og technobukserne var skiftet ud med en mere flippet garderobe. Når han så på ham og vennen Andreas, lignede de nogle, der havde det bedste år i deres liv. De var som skabt til efterskolelivet. Den glansbilledfortælling om efterskolen, som mange har, har Andreas Odbjerg ikke selv. Han havde brug for de små weekendpauser fra livet på efterskolen, og for ham var det ikke det bedste år i hans liv. Det var et godt år, som åbnede døre for ham, fik ham ud af sin komfortzone, og som rustede ham.

Blå bog

• Andreas Odbjerg, 37 år, sanger og sangskriver

• Er vokset op i den nordlige del af Odense og spillede fra 2001­2004 teater i H.C. Andersen Festspillene i Den Fynske Landsby i Odense

• Gik i 10. klasse på Vesterdal Efterskole i 2004/05, hvor han begyndte at spille musik

• Har siden jagtet drømmen om at slå igennem som musiker. Han stillede bl.a. op i X Factor i 2009 og i 2012 i sangkonkurrencen Voice – Danmarks største stemme, hvor han fik en andenplads

• Kom i 2012 ind på sangskriverlinjen på Rytmisk Musikkonservatorium

• Brød i 2017 igennem med duoen ’Moses: ”Andreas”’ med singlen ’Gazeller’. Brød i 2019 igennem under eget navn med hittet ’Føler mig selv 100’. Har siden lavet hits som ’I morgen er der også en dag’, ´Hvad skal verden med sådan en som mig?’ og ’Hjem fra fabrikken’. Har desuden lavet duetter med bl.a. Tobias Rahim med hittet ’Stor mand’ og Ida Laurberg med hittet ’Jeg ka’ rigtig godt li’ dig’

• Bor i en lejlighed på Frederiksberg med sin hustru filminstruktør Sabrina Ferguen Odbjerg

På det år, Andreas Odbjerg gik på efterskole, voksede han. Fysisk blev han meget større. Musikalsk tog han sine første skridt. Fagligt blev han bedre klædt på. Og mentalt blev han mere moden. Efter efterskolen startede Andreas Odbjerg på HF, og det var en helt anden oplevelse, end første gang han startede på gymnasiet. Dét år i 10. klasse var ifølge Andreas Odbjerg afgørende for, at han fik de rigtige forudsætninger for at kunne lykkes med sin ungdomsuddannelse.

“Jeg var blevet fagligt fintunet og havde lært at koncentrere mig om at løse en skoleopgave. Men det vigtigste var den modenhed, jeg fik i 10. klasse. Det gjorde hele forskellen for mig,” siger han.

En lærerig tid

Når Andreas Odbjerg i dag ser tilbage på sin efterskoletid, husker han de hårde perioder som de mest lærerige.

I dag er han glad for, at hans forældre ikke bare stod med åbne arme, da han havde lyst til at give op. Og han er faktisk glad for, at han blev ’tvunget’ ind i et fællesskab med mennesker, der var forskellige fra ham selv.

“Efterskolen var en smagsprøve på, hvordan det er at leve som et voksent menneske i et samfund. Jeg lærte, at der er ting her i livet, man bare skal gøre, selvom man ikke nødvendigvis synes, det er skidesjovt. Efterskolen var for mig ikke et festfyrværkeri.

Jeg mødte noget modstand, som i sidste ende rustede mig,” siger han.

Og så er han taknemlig for den ven, han fik, som sad på bordebænkesættet med sin guitar omringet af piger en af de første dage, og som uden at vide det satte gang i Andreas Odbjergs musikalske rejse. Den ven har for nylig været med til Andreas Odbjergs bryllup.

“Det er dét, efterskolen var for mig. Det var første gang, jeg stiftede bekendtskab med at skrive sange, som jo er hele mit liv i dag. Så selvom efterskolen ikke var det bedste år i mit liv, har den haft en altafgørende rolle for den, jeg er i dag,” siger han.

“Det vigtigste var den modenhed, jeg fik i 10. klasse. Det gjorde hele forskellen for mig”
ANDREAS ODBJERG, SANGER OG SANGSKRIVER

Mangel på undervisningslokaler eller elevværelser?

• Vi løser akutte behov

• Lej/køb nye eller brugte lokaler

• Planlæg nu og vær klar til sommer

• Opfylder kravene for både midlertidig og permanent byggeri

Vi er med hele vejen - fra ansøgning af byggetilladelse til indflytningsklar aflevering

TIL EFTERSLÆGTEN

HF-Centret Efterslægten udbyder

hvert år en HF-klasse for efterskoleelever

Bliv i efterskoleånden på Efterslægten

– tag en 2-årig hf og bliv klar til videregående uddannelse.

I efterskoleklassen møder du ligesindede unge.

Efterslægten udbyder alle kreative fag: billedkunst, dans, design, idræt, musik & mediefag

Efterslægten opfandt efterskoleklassen

Læs også om vores interesseklasser på vores hjemmeside bl.a.

n Dans & Idræt+

n Film & Musik

n Businessklassen

n Efterskoleklassen

Vil du vide mere?

Se mere på vores hjemmeside, eller kontakt os.

www.hfc.dk · hfc@hfc.dk tlf. 3396 4000

Bliv en del af fællesskabet!

Kære forældre:

At give slip er en proces, ikke et punktum

Når dit barn starter på efterskole, får du en ny rolle som forælder.

En rolle, der handler om at have tillid, give plads, rumme savnet – og give slip. Ifølge to forskere er det ikke en let opgave, men det kan ende med at gavne forholdet mellem dig og dit barn.

TEKST Katrine Friisberg, redaktion@efterskolerne.dk

FOTO Privat

ILLUSTRATION e-Types/Freepik

Mine øjne var røde, da vi kørte væk fra Skanderup Efterskole i august 2024, efter vi havde afleveret vores yngste datter, Vigga, på skolen. Egentlig var jeg ikke ked af det. Jeg husker selv min efterskoletid på Hoven Ungdomsskole som et af de bedste år i mit liv, og jeg håbede, at Vigga ville få lige så store oplevelser med nye venskaber og følelsen af at være en del af et stort fællesskab. Men da jeg kørte væk, var det alligevel, som om der blev flået et lille stykke af mit hjerte.

Som fast skribent på Magasinet Efterskolerne kendte jeg alle de gode råd: Jeg skulle lade være med at blande mig for meget og ikke blive skuffet, hvis hun ikke ringede. Jeg skulle give slip og stole på, at Vigga og efterskolen kunne håndtere de problemer, der måtte opstå. Og der var intet, jeg hellere ville end at se hende brede vingerne og finde sin egen vej. Men hvordan giver man egentlig slip på sit barn fra den ene dag til den anden?

Det gør man ikke hundrede procent, lyder det fra forskerne Noomi Matthiesen, lektor og ph.d. i pædagogisk psykologi ved Aalborg Universitet, og Anja Marschall, lektor og ph.d. i psykologi ved Københavns Professionshøjskole. De har gennem et år fulgt forældre til 12 efterskolebørn for at undersøge, hvad der sker med forældrerollen, når et barn tager på efterskole. De understreger, at forældre generelt har de bedste intentioner.

“Det er som udgangspunkt drømmen, at ens barn bliver opslugt af fællesskaberne på efterskolen og oplever noget, der rækker ud over barnet selv. Samtidig har de fleste forældre nogle punkter, hvor de er bekymrede for deres børn. De fleste børn har jo noget, de bakser lidt med, og det tager forældrene med i deres opmærksomhed, når de sender deres barn på efterskole,” siger Anja Marschall.

Topfan på skolens facebookside

Det sidste glimt, jeg fik af Vigga, inden jeg kørte fra efterskolen, var, at hun gik sammen med en af sine forhåbentlig nye kammerater. Hun smilede og så glad ud. Det tegnede godt. Da jeg kom hjem, kunne jeg ikke dy mig for at tjekke skolens sociale medier. I løbet af den næste tid blev det næsten som en tvangshandling at tjekke Facebook og Instagram, og der gik ikke lang tid, før jeg optjente Facebooks tvivlsomme fortjenstmedalje ’topfan’ på Skanderup Efterskoles facebookside.

Ifølge Anja Marschall og Noomi Matthiesen er det, jeg gjorde, normalt: Jeg kiggede efter alle mulige små tegn for at have en føling med, hvordan mit efterskolebarn havde det.

“Når man sender sit barn afsted, ændres forældreforholdet markant i forhold til at kunne holde øje med barnets trivsel. At give slip er en dynamisk proces, hvor forældrene forsøger at anerkende, at skolen nu har ansvaret, samtidig med at de ikke giver helt slip og forsøger at have en føling med, om barnet har det godt,” siger Noomi Matthiesen.

Det kan de gøre på alle mulige måder, fortæller de to forskere. Det kan f.eks. være at lægge mærke til, om barnet smiler på billeder

Katrine Friisberg (tv.) er mor til Vigga (th.), som gik i 10. klasse på Skanderup Efterskole i 2024/25.

på sociale medier eller en detaljeret tekstanalyse af beskeder på fem ord og en emoji.

En følelse af at være koblet af Ifølge de to forskere kan problemerne opstå, når tegnene ikke virker positive: Når man kører væk fra et ungt menneske, som står alene på parkeringspladsen og ser trist ud, eller som ikke har lyst til at tage tilbage på efterskolen om søndagen.

Det skete selvfølgelig også for mig. Efter en måneds tid ringede Vigga hjem og var ked af det. Hun orkede ingenting og havde brug for en pause. Jeg kunne høre på hende, at det var alvorligt. Jeg skrev til hendes kontaktlærer, satte hende ind i situationen og spurgte, om Vigga kunne få lov til at tage en pause. Kontaktlæreren svarede heldigvis hurtigt tilbage, men skrev, at de på skolen havde emneuge, så hun ville give Viggas lærere besked. Svaret efterlod mig med en uro i kroppen. Jeg vidste, at Vigga var ked af det og havde det skidt, men jeg vidste ikke, om der blev taget hånd om det.

Og netop den følelse vil langt de fleste forældre føle i løbet af et efterskoleår, fortæller Anja Marschall og Noomi Matthiesen.

Hvad er en kontaktlærer?

• En kontaktlærer er bindeleddet mellem skolen, eleven og hjemmet. På nogle efterskoler kaldes det en familielærer.

• Kontaktlæreren er den voksne, som dit barn først får et tættere forhold til og kan gå til, hvis han eller hun oplever problemer.

• Kontaktlæreren har ansvar for en gruppe elever – det kan f.eks. være eleverne på en gang eller i et hus. Kontaktlæreren har øje for, om eleverne i gruppen trives og kan sætte ind med forskellige tiltag, hvis der er problemer.

• I en kontaktgruppe eller familiegruppe bliver dit barn en del af et mindre fællesskab af unge, som kender hinanden godt. De laver ofte aktiviteter sammen og tager på ture sammen.

“Der følger et vist ubehag med at skulle være forælder på en ny måde. Man skal kunne være i den usikkerhed og kunne rumme det ubehag, der knytter sig til i et eller andet omfang at være koblet af,” siger Noomi Matthiesen. Begge forskere mener dog, at det kan være nyttigt for nye efterskoleforældre at vide, at det ikke er så let bare at give slip. Men visheden om, at det kan være ubehageligt at give slip, gør det lettere at tale om ubehaget og i sidste ende rumme det og acceptere det som en del af den nye forældrerolle.

Den ubehagelige følelse kommer ifølge forskerne bl.a. af, at der sker en form for tidsforskydning. Det billede, forældrene dannede sig, sidst de talte med deres barn, fryses fast, selv om barnet fortsætter ud i efterskolelivet med valgfag, venskaber og kopnudler. Men forældrene får først et nyt billede, når de igen taler med barnet.

“Det kan være svært for mange forældre at navigere i,” siger Anja Marschall.

Samtidig mener de to forskere, at det kan være hjælpsomt for nye efterskoleforældre at tænke på, at der nu er andre voksne, som kerer sig om deres barn.

Det var i hvert fald den oplevelse, jeg havde, da jeg talte med Vigga igen. Hun fortalte, at hendes kontaktlærer var kommet forbi for at tale med hende den dag, hun havde det skidt, og at hun havde fået en pause fra det pulserende efterskoleliv. Hun lød glad og godt tilpas. Mit moderhjerte åndede lettet op, og min tillid til skolen var intakt. Der blev taget hånd om min datter, da jeg bad om det.

Et tættere forhold på afstand Ifølge Noomi Matthiesen og Anja Marschall kan det at give slip og være forælder på afstand også føre noget godt med sig. En del af forældrene i undersøgelsen oplevede, at efterskoleopholdet gav dem et tættere forhold til deres barn.

“Selv om forældrene og de unge kommer på afstand af hinanden et år, så er der faktisk også noget, der peger på, at de kommer tættere på hinanden”

“Nogle forældre oplever, at når deres barn træder ind i teenageårene, bliver deres relation præget af, at de unge er lidt utilgængelige. Det er svært at have fingeren på pulsen i forhold til, hvad der sker i deres liv. Men efterskolen bliver et nyt kapitel, som mange unge er optaget af og gerne vil fortælle om. Forældrene oplever, at efterskolebarnet har mere lyst til bare at sidde og hænge ud ved aftensmaden og fortælle om hverdagslivet på efterskolen. Det er selvfølgelig ikke noget, der sker for alle, men selv om forældrene og de unge kommer på afstand af hinanden et år, så er der faktisk også noget, der peger på, at de kommer tættere på hinanden,” fortæller Noomi Matthiesen. Resten af skoleåret klarede Vigga og efterskolen selv de problemer, der opstod hen ad vejen. Vigga nød den sidste tid af efterskolelivet med nye venner og fællesskaber, og jeg nød at se, hvordan hun foldede sig ud. Det er, som om hun har fået en mere rank ryg, og som om hun stråler lidt mere, når hun smiler. Har vi forældre fået et tættere forhold til hende? Det ved jeg ikke. Men hun taler mere, fortæller mere og bliver hængende længere efter aftensmaden. Det er ikke bare et lille, men et tydeligt tegn på, at jeg kan slappe af som forælder og … Ja, give slip!

NOOMI
MATThIESEN, LEKTOR OG Ph.D. I PæDAGOGISK PSYKOLOGI VED AALBORG UNIVERSITET

5 forældrefælder

du skal styre uden om

Efterskolelivet er både nyt for dit barn og for dig som forælder. Konktaktlærerne Karina Tittus Bendtsen fra Tjele Efterskole og Kamilla Pablo Schmidt fra Vestbirk

Musik- og Sportsefterskole guider dig til at være den bedste støtte på afstand.

TEKST Katrine Friisberg, redaktion@efterskolerne.dk ILLUSTRATION e-Types/Freepik

1. fælde:

Du henter barnet hjem

Dit barn ringer grædefærdig hjem, fordi han eller hun ikke har nogen venner på skolen. Du mærker panikken i maven og starter bilen for at komme og redde dit barn.

STOP!

Du er måske ved at redde dit barn fra at lære at navigere i det svære. I hvert fald fratager du både skolen og dit barn muligheden for selv at håndtere situationen. I værste fald fryser konfliktsituationen fast i stedet for at blive løst på skolen, hvis dit barn er hjemme. Husk, at teenagere har det med at reagere dramatisk, og at livet på en efterskole er en følelsesmæssig rutsjebane. Det, der føles som verdens undergang mandag aften, kan være glemt tirsdag morgen.

Prøv i stedet:

Tag en dyb indånding. Skriv til dit barns kontaktlærer, eller ring til vagtlæreren, hvis det haster. Det er deres job at hjælpe, og du skal give dem mulighed for at finde hoved og hale i situationen, så de kan hjælpe dit barn.

2. fælde: Du ser kun sagen fra barnets perspektiv

Dit barn kan ikke holde sin værelseskammerat ud og synes i øvrigt, at fagene er kedelige. Du ringer til kontaktlæreren for at sige, at der skal gøres noget.

STOP!

Dit barn er en del af et fællesskab, hvor der er flere hensyn at tage end til dit barn. Lærerne vil gerne tale med dit barn om problemerne, men det betyder ikke, at skolen kan fjerne alt, der er ubehageligt. En meget anderledes værelseskammerat kan være svær at have med at gøre, men det kan også ende med at lære dit barn en masse om forskellighed, rummelighed og ordentlighed. Og nogle gange kan det faktisk ende med at blive den nye bedste ven.

Prøv i stedet:

Opfodr dit barn til selv at tale med sin kontaktlærer om problemet. Sammen kan de ofte finde frem til en god løsning.

3. fælde:

Du holder fast i kontrollen

Du ringer og sms’er til dit barn dagligt. Du vil jo bare høre, hvordan det går.

STOP!

Indstil dig på, at du er forælder på en ny måde, hvor du ikke kan holde øje med, hvad dit barn laver, eller hvordan han eller hun har det. For nogle elever kan daglig kontakt medføre hjemve, og det kan give dårlig samvittighed, hvis de ikke skriver eller svarer dig hver dag.

Prøv i stedet:

Sig, at dit barn altid må kontakte dig, men at du ikke forventer at høre fra ham eller hende hver dag. Indstil dig på, at det kan føles ubehageligt ikke at vide, hvordan dit barn har det hele tiden. Hvis du er bekymret, er du altid velkommen til at skrive til kontaktlæreren for at få en føling med, hvordan det går.

4. fælde:

Du skjuler problemerne

Dit barn har haft problemer på sin gamle skole. Nu har dit barn brug for at starte på en frisk, og derfor fortæller I ikke noget om de tidligere problemer til efterskolen.

STOP!

Nissen flytter alt for ofte med. Hvis skolen ikke ved, hvad dit barn tidligere har kæmpet med, er de ansatte heller ikke opmærksomme på at tage hensyn eller hjælpe dit barn.

Prøv i stedet:

Husk at fortælle kontaktlæreren om de problemer, som dit barn tidligere har oplevet. Samarbejdet med skolen og åbenhed er vigtigt for, at dit barn kan trives.

5. fælde: Du glemmer det store billede

Dit barn har valgt efterskolen på grund af de fede linjefag og rejser. Men der er andre ting ved skolen, som irriterer dit barn, og nu skal han eller hun f.eks. flytte værelse - igen! Du taster nummeret til skolen …

STOP!

Efterskole er meget mere end linjefag og rejser. Dit barns efterskole er en samlet pakke af værdier, pædagogik og hele måden at arbejde med unge mennesker på.

Prøv i stedet:

Nu har I valgt efterskole, så hvis du ikke allerede har gjort det, kan du undersøge, hvordan skolen fungerer og indretter sig på skolens hjemmeside. Bak op om skolens måde at gøre tingene på, selvom du eller dit barn kan være uenige i, hvor ofte eleverne skal flytte værelse. Det er en del af pakken, og skolen har helt sikkert nogle gode og velovervejede grunde til at gøre, som de gør.

Aftaler, fester og alkohol – mit barn skal på efterskole

Find vores guide til forældre som dig, som kan hjælpe med at skabe en åben dialog om alkohol, når dit barn starter på efterskole.

Scan og download guiden

Skal du være student fra Niels Brock?

Drømmer du om en uddannelse tæt på erhvervslivet, om at blive iværksætter, eller om at rejse ud i verden med dit gymnasium? På Niels Brock kommer du til at udvikle dig fagligt og menneskeligt, mens du går i gymnasiet midt i København – uanset om du vælger at få hue på med en HHX eller EUX.

HHX

Handelsgymnasiet JTP

Du bliver skarp på økonomi, samfund og business. JTP er også for dig, der dyrker eliteidræt.

Innovationsgymnasiet

Du får viden om projektledelse, entreprenørskab og forretning og lærer, hvordan du omsætter idéer til handling.

Handelsgymnasiet Nørre Voldgade

Du tilegner dig evner inden for digital markedsføring, udvikling og brugeroplevelser, så du er klar til at forme fremtidens digitale løsninger.

Det Internationale Gymnasium

Du skal være ambitiøs og motiveret, for her er det faglige niveau ekstrahøjt. Rejseaktiviteten er stor, og globale temaer er på skemaet.

EUX

EUX-Gymnasiet og Jesper Buchs Iværksætterakademi

Du får teoretisk viden og afprøver den i den virkelige verden, hvor du hurtigt vil komme til at samarbejde med virksomheder.

Åbent hus

Er du nysgerrig? Så ses vi i januar 2026.

Læs mere på nielsbrock.dk.

For os, der handler

Efter et år på efterskole er Halfdan

mere selvstændig.

Familien Frovin

• Halfdan Frovin Sylvest gik på Faaborgegnens Efterskole i 2023/24 og går i dag i 2.g på STX.

• Mor Suzette Frovin arbejder som kommunikationskonsulent og er byrådsmedlem i Nyborg for SF.

• De bor i Nyborg sammen med Halfdans søster Carla.

Du sender et barn af sted …

blevet
Relationen mellem ham og hans mor Suzette bygger nu på større tillid, og der er kommet mindre afstand mellem dem.

… og får en ung voksen hjem

Efterskolen sætter spor – i de unge, i deres forældre og i relationen mellem dem. To familier fortæller, hvordan et år på efterskole gavnede hele familien.

TEKST Ulla hinge Thomsen, redaktion@efterskolerne.dk

Efterskolen lærte Smilla at være mere åben og mere modig. Derhjemme kan forældrene Luise og Morten mærke, at Smilla har fået lyst til at fortælle mere.

Familien Østerlund

• Smilla Sanderhoff Østerlund gik på Viby Efterskole i 2023/24 og går i dag i 2.g på STX.

• Mor Luise Sanderhoff Østerlund er administrationschef.

• Far Morten Sanderhoff Østerlund er pædagog.

• De bor i Vedbæk sammen med Smillas lillesøster Liva.

HALFDAN:

“Jeg fortæller min mor flere ting nu”

”Jeg ville gerne på efterskole for at løsrive mig lidt fra den hverdag og den rolle, jeg havde haft i lang tid. Alligevel blev jeg lidt i tvivl, da jeg skulle af sted. Jeg er meget glad for tryghed og er f.eks. først sent blevet glad for at rejse.

Det var fedt at komme af sted. Jeg tænker stadig tilbage på de dage, som om der var solnedgang hele tiden. Jeg var så bange, også fordi jeg havde valgt en efterskole med nogle lidt andre typer end mig, men så fik jeg min roomie, som jeg var meget tryg ved, og som blev min bedste ven. Han gjorde det nemmere at gå ud og møde nye mennesker. Jeg fandt hurtigt ud af, at jeg ikke behøver kun at være venner med én type.

h en ad vejen blev det hverdag, og mange mistede følelsen af forelskelse. Men for mig fortsatte den. Også da det blev efterår. November har før været en hård måned for mig, fordi der er langt til sommer og gode ting. Men på efterskolen kunne jeg bare gå ned og snakke med nogle mennesker. Og forelskelsen blev til taknemmelighed over at have den tid med dem.

Min mor og jeg har altid været tætte, men vi har mere at give hinanden nu. Jeg fortæller hende flere ting. Jeg tror, det er, fordi jeg lærte på efterskolen, at der ikke behøver at være så stor afstand mellem mig og voksne. Det er dejligt at have fået en tillidsrelation til min mor. Jeg skal f.eks. til køreprøve i næste uge, og hun har ikke spurgt mig én gang, om jeg har styr på det. Og hvis jeg siger til hende, at jeg skipper første modul på gymnasiet i morgen, bliver jeg mødt af, at det tror hun, jeg har styr på.

Jeg har lært meget om mig selv. Jeg har f.eks. været vant til at konkurrere. Men på efterskolen fandt jeg ud af, at man ikke altid bare skal være den bedste. Jeg har også været vant til at drille mine venner for sjov, men når folk ikke er vant til det, kan det være overvældende. Vi lærte også om livet af hinanden. Alle kunne jo lidt af voksenlivet, og tilsammen kunne vi få det til at fungere.

Det tog jeg med mig hjem.“

MOR SUZETTE:

“Der er ikke meget opdragelse tilbage”

” h alfdan var lidt mere en 'free rider', inden han tog på efterskole. Det var ikke, fordi han ikke ville hjælpe, men der var nogle ting, han ikke tog så meget ansvar for. Et godt eksempel er, at vi brugte meget energi på, at han skulle have et fritidsjob, men det blev ikke rigtigt til noget. Da han kom hjem, tog han selv initiativ til at finde et fritidsjob med det samme.

De første uger var interessante. Faldt han til? Hvad skete der? Der gik mange uger, inden han kom hjem. Men jeg kunne hurtigt mærke, at han havde det godt. Vi fik f.eks. et opkald om, at han gerne ville meldes til en 10. klasse, der arbejdede projektorienteret. Det syntes han slet ikke var interessant på besøgsdagen, men det tog jeg som et godt tegn.

h alfdan har ikke været så eventyrlysten før. Men til nytår kom han og sagde, at han skulle til Vordingborg og havde købt togbilletter og bestilt en flextaxa. Der var jeg sådan: Wauw, det kan han også finde ud af! Han kan meget mere, end jeg troede. Han var også imponerende økonomisk ansvarlig, mens han var afsted. Han fik det til at fungere, selv om han jo netop ikke nåede at have et fritidsjob inden.

Min rolle er blevet en anden. Der er ikke meget opdragelse tilbage på den anden side af efterskolen. Det skifte kan jeg også mærke i mig selv. Jeg spørger ikke hele tiden, om han har styr på tingene – noget, vi tidligere har haft en del konflikter om. Mens han var væk, måtte han jo selv sørge for at komme op om morgenen, få vasket sit tøj og strække sine penge. Og det kunne han godt.“

3 gode råd fra familien Frovin

1. Forvent ikke mange opkald og sms’er. Lad den unge være der, hvor han eller hun er. Det forebygger også hjemve.

2. Brug året som en øvelse i at give slip og have tillid til, at intet nyt er godt nyt.

3. Stå ikke på pinde for barnet, når det vil hjem. Det er sundt at prøve selv at finde hjem.

3 gode råd fra familien Østerlund

1. Fortæl dit barn, at han eller hun ikke skal være bange for at undvære telefonen. Der er gode mennesker omkring dit barn, som er værd at bruge tid på.

2. Se det som et godt tegn, hvis dit barn ikke ringer eller kommer så tit hjem i weekenden.

3. Vid, at et år går hurtigt, og det ofte ikke er helt så svært at undvære hinanden, som man tror.

SMILLA:

“Jeg lærte at snakke om alt”

”Det har altid været planen, at jeg skulle på efterskole. Folkeskolen var ikke den bedste oplevelse for mig, og mine forældre havde været på højskole, så jeg tænkte, at efterskole var lidt det samme. Det var tydeligt med det samme, at det skulle være Viby Efterskole. Energien mellem eleverne og lærerne virkede fed, og alle eleverne var venner. Det er en musical ­ efterskole, og dans og musik har jeg dyrket hele mit liv.

I starten var det lidt som en hønsegård. Alle skulle lære alle at kende. Men efter en måned faldt det til ro, og man fandt sine mennesker. Det var virkelig en anden måde at være social på. Vi snakkede om alt, og hvis der var et problem, blev det løst med det samme. Det lærte jeg meget af.

Jeg fik en hjernerystelse i februar. Det skete under åbningsnummeret i vores musical, hvor jeg fik en albue i baghovedet. Det var lige op til vinterferien, og da jeg kom tilbage, havde jeg stadig ret ondt i hovedet og kunne ikke være med til ret meget. Ud over det havde jeg ikke nogen store kriser. Lærerne havde både lidt en forældre ­ og veninderolle, og man kunne altid gå til dem, hvis der var noget.

Den sidste dag var hård. Alle græd. Men jeg faldt hurtigt ind i hverdagen igen, da jeg kom hjem. Jeg vidste jo, at jeg ville se dem alle sammen igen. Én forskel var, at vi havde levet i vores egen boble, fordi vi næsten ikke brugte vores telefoner. Pludselig sad jeg hjemme i sofaen og så nyheder, og der var sket alt muligt, som vi ikke havde haft fokus på. Verden var gået videre, mens vi havde nydt vores liv.“

MOR LUISE OG FAR MORTEN:

“Smilla har fået et rigtigt ungdomsliv”

”Smilla er blevet mere åben. Allerede første gang vi besøgte hende på efterskolen, oplevede vi, hvordan eleverne hele tiden var omkring hinanden. De holdt i hånden, når de sang kor, de gav krammere, når de gik forbi hinanden på gangene, og de var i det hele taget meget sociale og fysiske. Det var rigtig rart at se.

Vi savnede hende selvfølgelig. Når vi sad på restaurant eller spiste fredagsaftensmad, talte vi om, at vi var ligesom en bil, der havde mistet et hjul. Men i dagligdagen var det nok sværest for Smillas lillesøster at undvære hende. Vi kunne jo se og høre, at hun havde det så godt. Vi havde glædet os til, at hun skulle på efterskole, og det var dejligt at se, at det også var det rigtige. Og så gav det da også lidt luft i dagligdagen, at vi ikke skulle køre to børn til ufatteligt mange ting.

Smilla kom ikke meget hjem. Der var tre timer hver vej, og hun skulle selv tage toget. For os er det også en del af efterskoleoplevelsen, at man er der i weekenderne og får det hele med.

Da hun kom hjem, frygtede vi en nedtur. Men den kom ikke. Selve afskedsdagen var selvfølgelig forfærdelig, men ellers kom hun hjem og var klar til sommerferie og til gymnasiet. I starten var det tydeligt, at hun var vant til at snakke med nogen hele tiden. Det var dejligt at have et teenagebarn med lyst til at fortælle. Der er sket en masse omkring det sociale og den måde, hun går til tingene på.

Smilla er blevet modig. Hun har fået en tro på, at ting kan lade sig gøre og lykkes. Det at stå på en scene, som man øver en del på Viby Efterskole, er noget, hun har kastet sig ud i at turde på gymnasiet meget hurtigt. Hun behøver ikke længere passe på. Hun er bare en tryg pige, som har et rigtigt ungdomsliv med masser af venner, fester, arrangementer og sang og dans.“ 0

skolerejser i særklasse

Rejser til mange spændende destinationer i hele Europa

Vi har stor erfaring med at arrangere rejser for hele efterskoler og linjeture i mange forskellige sportsgrene.

Vi tilbyder bl.a. hjælp med følgende: transport, overnatning, forplejning, træningstider, booking af faciliteter til træning/kampe, spændende venskabskampe, træning med dygtige lokale gæstetrænere, billetter til topkampe, gymnastikopvisninger, anderledes og sjove aktiviteter, kulturelle oplevelser, billige billetter til lokale seværdigheder og guidede ture.

Kontakt os for uforpligtende råd og vejledning.

anbefalinger til nye efterskoleforældre

Der kan opstå mange tanker, glæder og bekymringer, når dit barn starter på efterskole. Dyk ned i disse tre anbefalinger, der kan give dig inspiration og støtte i din nye rolle som efterskoleforælder.

TEKST Tina Ginnerup Jespersen, redaktion@efterskolerne.dk

ILLUSTRATION e-Types/Freepik

1. Hør medieforskerens

tanker om digital dannelse

Debatten om børn og unges digitale liv er på sit højeste og er stadig yderst relevant. Når dit barn starter på efterskole, vil du som forælder højst sandsynligt opleve, at der vil være nogle mobilrammer eller en skærmpolitik, som vil være forskellig fra det, I tidligere har kendt til. Digital dannelse er noget, vi taler meget om ude på efterskolerne, men som hver enkelt efterskole håndterer forskelligt. I podcasten fra Center for Karakterdannelse giver medieforsker, lektor og ph.d. Stine Liv Johansen et historisk rids af udviklingen inden for sociale medier og samtidig et rigtig godt indblik i forskning om børn og unges brug af sociale medier.

Center for Karakterdannelse Podcast, ‘Karakterdannelse #3 – Digital karakterdannelse’, januar 2024

2. Forstå din teenagers ungdomsliv

Hvad er der egentlig på spil, når unge skal håndtere tanker og følelser? Og hvad med social accept, selvværd og søvn? Både forældre, lærere og de unge selv ville have stor glæde af at læse denne bog, der er skrevet af teenagecoach, foredragsholder og forfatter Grethe Lindbjerg Sørensen. Hun er stærkt fagligt funderet og har selv en praktisk baggrund som efterskolelærer. Bogen giver både et indblik i unges biologi, indretningen af samfundsstrukturer og de refleksioner, der opstår hos unge, når identitetsdannelsen kører på fuldt tryk.

Find podcasten her ’Forstå teenagere og deres ungdomsliv – en bog til forældre og lærere’, Grethe Lindbjerg Sørensen, eget forlag, 2023

3. Lær at håndtere dine grublerier

Som ny efterskoleforælder kan der opstå mange tanker og bekymringer om alt lige fra, om dit barn får nok at spise til, om dit barn har det godt og får nye venner. I bogen ’Kort & godt om grubleri og bekymring’ får du først en faglig gennemgang af tankestile og de metaprocesser, der går i gang, når vi grubler. Efterfølgende giver bogen en masse gode bud på, hvordan du kan arbejde med at ændre dine tankevaner. Bogen er spækket med eksempler, som hjælper med en forståelse af, hvad der er på spil i en grublehjerne. 0

’Kort & godt om grubleri og bekymring’, Stine Bjerrum Møller, Dansk Psykologisk Forlag, 2021

Årets demokratiske begivenhed for 8., 9. og10. klasse.

Skal din skole med?

TINA GINNERUP JESPERSEN er efterskolelærer og afdelingsleder på Flakkebjerg Efterskole. I Magasinet Efterskolerne udvælger hun de nyeste bøger, podcasts, film eller serier om unge og efterskolelivet, som klæder dig på til din nye rolle som efterskoleforælder.

FOTO Trine Bukh

Hjælp dit barn igennem efterskoleårets opture

Efterskolen kan både være nye oplevelser, nære venskaber og en grå hverdag i november. Lær at forstå de følelsesmæssige reaktioner, dit barn kan have i løbet af året, og få gode råd til, hvordan du bedst støtter dit efterskolebarn.

TEKST Louise Wethke Buch og Anna Rossman Thejsen, lb@efterskolerne.dk

ILLUSTRATION e-Types/Freepik

1. skoledag AUGUST

14 dages rutsjebanetur

Endelig blev det tid til at starte på efterskolen, og alt er nyt og spændende. For mange er den første tid præget af eufori og glæde, men nervøsitet og savn efter det derhjemme kan også fylde.

De første 14 dage har efterskolen planlagt en masse aktiviteter for at ryste eleverne sammen. De unge er ofte trætte og overvældede af de mange nye indtryk, og de kan reagere fra det ene yderpunkt til det andet. Det kan føles som lidt af en følelsesmæssig rutsjetur – både for dit barn og for dig. Den ene dag fortæller dit barn måske, at efterskolen er det mest fantastiske sted i verden for så et par dage efter at ville hjem. Og så kort efter er det ren optur igen. Det er helt normalt. På samme vis er der også nogle, der elsker, at der sker en masse nyt, mens andre er mere tilbageholdende og har brug for at se det hele lidt an. Også det er helt normalt. Ud over at have skiftet skole er dit barn også flyttet hjemmefra i en ung alder. Dit barn er på overarbejde hele tiden og skal finde ud af alt fra, hvor spisesalen ligger til navnene på de andre i kontaktgruppen, og hvem der kan blive den nye bedste ven. Hvis du får et overtræt og udmattet barn i røret, hjælper du bedst dit barn ved at vise forståelse og lytte frem for at komme med gode råd eller sige, at det går over. Prøv at sætte dig i dit barns sted, og forestil dig, at du selv var startet på et helt nyt job i en ny by med fuldt program fra 7-23 hver dag, og hvor du i øvrigt skulle dele værelse med andre.

Savner trygheden derhjemme

Hvis den første tid på efterskolen er præget af hjemve, kan det for mange efterskoleelever føles nemmere at flygte frem for at stå igennem de første hårde uger. I stedet for at hjælpe dit barn med at pakke taskerne og tage hjem, er det vigtigt, at du hjælper dit barn med at holde ud. Alt på efterskolen er nyt, ingen kender hinanden i starten, og dit barn kan føle, at han eller hun er den eneste, der ikke har fundet venner endnu. I den situation er det nemmere at beskytte sig selv ved at sige: ’Efterskolen er alligevel ikke noget for mig!’ Det er hårdt at få et barn i røret, der er ked af det og vil hjem, men du skal huske, at det kun er et øjebliksbillede af, hvordan det går. Dit barn ringer kun hjem, når han eller hun sidder på værelset og savner det trygge og velkendte derhjemme, ikke når der er aktiviteter i hallen, eller når dit barn sidder i hyggekrogene på efterskolen sammen med vennerne. Når dit barn ringer hjem og er ked af det, er det ofte ikke for at få råd, men for at blive lyttet til. En mulighed kunne dog være at sige: ’Du har hjemve, fordi du har noget og nogen herhjemme, du er glad for og sætter pris på. Det er bare kærlighed. Og vi herhjemme går ingen steder, så hyg du dig bare.’

Hvis dit barn har slem hjemve, kan du opfodre ham eller hende til at tage fat i kontaktlæreren, som er vant til at håndtere hjemve og kan hjælpe med at skabe nogle rammer for, hvordan I sammen kommer bedst igennem det.

Intet nyt er godt nyt!

For mange forældre opstår der en tomhed i hjemmet, efter barnet er flyttet på efterskole, og det er helt naturligt at vise kærlighed ved at sende sms’er eller at ringe for at høre, hvordan det går. I mellemtiden er dit barn ved at suge alt det nye til sig, og dit barn har ikke brug for at rette blikket hjemad imens. Tillykke! Hvis du ikke hører noget, har dit barn det godt, og der er andet, der er meget mere vigtigt end at svare mor eller far. Som forælder kan det være smertefuldt, at der pludselig er andre voksne, dit barn er tryg ved, eller at dit barn ikke længere har brug for, at du husker ham eller hende på at pakke sportstasken eller lave lektier. Du skal vænne dig til, at din forældrerolle er sat på pause i et år, mens dit barn lærer at klare sig selv. Det bedste, du kan gøre, er at sige: ’Det er dit år, og du skal ikke føle dig forpligtet til at ringe eller skrive hjem hver dag’.

Hjemmeweekend bag

lukket værelsesdør

Der er typisk forskellige forventninger til, hvad der skal ske, når dit barn er hjemme i weekenden. Du har glædet dig til at være sammen med dit barn og høre alt, hvad dit barn har oplevet. Dit barn har derimod brug for ro, og du vil måske opleve, at dit barn går ind på værelset og lukker døren. Inden du spørger, om der er noget galt, skal du huske at lave regnestykket: Dit barn er hjemme i 48 timer og sover cirka 20 timer. Resten af tiden er dit barn træt, fordi han eller hun ikke har været et sekund alene på efterskolen. Dit barn skal nå at se vennerne hjemmefra, og hvis dit barn er skilsmissebarn, skal han eller hun måske også nå at se både mor og far de få timer, der er tilbage af weekenden. Det bedste, du kan gøre, er at give din teenager plads, være fleksibel og nyde hver time, I har sammen, i stedet for at forvente mere, end dit barn har overskud til. Hvis dit barn er skilsmissebarn, kan I sammen hjælpe jeres barn ved at vise forståelse for, at de faste weekendaftaler bliver mere fleksible, mens barnet er på efterskole.

Når dit barn er hjemme på weekend, er det samtidig vigtigt at holde fast i de regler og huslige pligter, som I plejer at have derhjemme. Hvis dit barn bliver en slags gæst i hjemmet i et år, bliver det rigtig svært for både dit barn og hele familien, når dit barn flytter hjem fra efterskolen igen.

Søndag kan være

svær

Nogle efterskoleelever kan slet ikke vente med at komme tilbage på efterskolen efter en hjemmeweekend, mens søndag i starten af året kan være en rigtig svær dag for andre i starten. Dit barn har været hjemme i trygge rammer en hel weekend og skal pludselig tilbage til efterskolen, hvor alt stadig er nyt og utrygt. Mange forældre vil af et godt hjerte gerne selv køre barnet på efterskole, men du hjælper bedst dit barn ved at lave kørselsaftaler eller aftaler om at mødes ved bussen eller toget, så de er et par stykker, der følges ad tilbage på efterskolen. Det forpligter på en anden måde til at komme afsted, og samtidig starter efterskolelivet og samtalerne allerede på bagsædet af bilen, i toget eller bussen. Når gruppen bliver sat af på efterskolens gårdsplads, føles det heller ikke helt så utrygt, når de går ind i samlet flok.

EFTERÅRSFERIE

Efterskolehverdagen er også grå og kedelig

Efter en lang efterårsferie kan det for nogle være svært at skulle tilbage til efterskolen igen. Der har været fuld knald på aktiviteterne den første tid på efterskolen for at ryste eleverne sammen, og nu er det pludselig blevet hverdag, hvor de kender hinanden og kender rutinerne på efterskolen. Hvedebrødsdagene er ovre, og det er blevet koldere og mørkere udenfor. Dit barn har i to måneder anstrengt sig for at vise de bedste sider af sig selv, og nu kan dit barn ikke opretholde facaden længere. Perioden efter efterårsferien kan også være svær for dig som forælder, fordi det er hos dig, dit barn søger tryghed og fortæller om det, der er svært. Som forælder kan du hjælpe ved at italesætte, at hverdagen også er en del af det at gå på efterskole, og at efterskolelivet ikke kan blive ved med at være nyt og spændende. Spørg ind til, hvad dit barn tror, han eller hun selv kan være med til at gøre for at ændre situationen. Tal også gerne med dit barn om, at på en efterskole er alle med til at byde ind og sætte aktiviteter i gang. Hvis dit barn keder sig, kan du f.eks. foreslå ham eller hende at tale med vennerne på skolen om at arrangere en fælles filmaften, lave en sjov quiz til aftenteen eller planlægge en weekendaktivitet. Det er en del af hele idéen med et efterskoleår; at lære at byde ind i fællesskabet.

Når regelbrud får konsekvenser

Nu er de fleste elever faldet rigtig godt til på efterskolen. De kender hinanden på kryds og tværs, har fået et tæt forhold til lærerne og føler sig hjemme. Det er ofte i denne periode, at nogle elever begynder at udfordre reglerne på efterskolen. Det kan være alt fra ikke at møde op til køkkentjansen til at lave natterend eller drikke alkohol. I den alder er det helt normalt at prøve grænser af, men på efterskolen er der nødt til at være konsekvenser, når reglerne bliver overtrådt. Selvom alle elever kender reglerne, bliver de alligevel overraskede, når regelbrud får konsekvenser for dem eller deres venner. Hvis dit barn overtræder efterskolens regler, kan det føles lige så frustrerende for dig som forælder. Her er du nødt til at have tillid til efterskolen og til, at skolen træffer det valg, der er bedst for dit barn og fællesskabet på efterskolen. Hvis du har brug for at komme i dialog med skolen, er det vigtigt, at du forholder dig oprigtigt nysgerrigt til, hvad der er sket og til, hvorfor skolen agerer, som den gør. Husk også, at der altid er flere sider af en sag og mange pædagogiske hensyn at tage.

Bange for at miste pladsen i gruppen

Nogle efterskoler vælger midt i skoleåret at hjælpe eleverne ind i nye fællesskaber f.eks. ved at arrangere værelsesbyt eller bestemme værelsesfordelingen på studieturen. Det kan skabe en frygt hos dit barn for at miste de venskaber, han eller hun har opbygget, fordi vennerne pludselig skal bo på andre værelser på studieturen, eller dit barn ikke længere skal bo sammen med sin roommate. De frustrationer bliver ofte læsset af på forældrene. Husk, at efterskolen gør det for at gøde fællesskabet på skolen, men også for at ruste dit barn til at kunne indgå i forskellige sociale konstellationer. Det kan føles uretfærdigt, hvis dit barn f.eks. har fundet en tæt ven for første gang og derefter bliver placeret i et andet fællesskab. Du kan f.eks. sige til dit barn: ’Jeg forstår godt, du er ked af, at du skal skifte roomie. Men jeres venskab forsvinder jo ikke. Det er ærgerligt for jer, men for andre på skolen kan det jo være et godt bytte.’ Selvom det nu og her er svært for dit barn at se det positive i situationen, kan det jo også ske, at dit barn ender med at få en succesoplevelse med det – og en ny god relation ud af det.

Klamrer sig til efterskoleboblen

Når læseperioden starter, kan eleverne mærke, at efterskoleåret lakker mod enden. De klamrer sig til efterskolen den sidste tid, og mange vælger at blive på skolen i stedet for at tage hjem i weekenderne. Der bliver krammet lidt ekstra, de første tårer bliver fældet, og de ligger i bunker i græsset iført joggingtøj og badesandaler. Det går ud over fællesskabet, hvis nogle elever tager hjem på ’læseferie’, så hoveddøren bliver en svingdør, og eleverne ikke kan regne med, om deres venner er der. Det er derfor en god idé at støtte op om, at efterskolen er dit barns hjem lige nu, hvor der, ligesom hjemme hos jer, er mulighed for ro og fordybelse. Det er også vigtigt at have forståelse for, at dit barn ikke kan deltage i alle familiearrangementer i løbet af foråret, men får mulighed for at blive på efterskolen i weekenderne og suge den sidste tid til sig.

Den svære afsked

Det er en god idé at have en pakke Kleenex med, når du henter dit barn sidste skoledag, for ’store tudedag’ kan også være en rørende dag for dig at være vidne til. Dagen er fyldt med kærlighed, men også stor sorg, fordi et helt særligt år er slut, som dit barn aldrig får igen. Imens dit barn er i sorg over at skulle forlade vennerne og livet på efterskolen, kan det for dig være en stor dag, fordi du får dit barn hjem igen. Det bedste, du kan gøre, er at give plads til, at sorgen fylder mest for dit barn denne dag. Måske kan du opmuntre dit barn til at lave aftaler med efterskolevennerne, inden I kører hjem, så dit barn kan glæde sig til at se dem igen.

SOMMERFERIE

Behov for at efterskolelivet fortsætter

Når dit barn flytter hjem igen, starter en tilpasningsperiode for hele familien. Du skal vænne dig til at have et hjemmeboende barn igen, og hvis dit barn har søskende, kan rollerne i familien have flyttet sig det sidste år, hvor yngre søskende f.eks. har været vant til at være ’de store’. Normalt har du måske oplevet, at dit barn har glædet sig til sommerferien, men for dit efterskolebarn kan starten af sommerferien føles tom og kedelig efter at have boet sammen med så mange andre unge i et år. Dit barn har et stort behov for at holde fast i venskaberne fra efterskolen, men vennerne er ikke længere lige uden for værelsesdøren. Du kan hjælpe dit barn ved at vise forståelse for, at du ikke ser meget til dit barn i starten af sommerferien og samtidig hjælpe med alt det praktiske. Du kan f.eks. lade dit barn invitere efterskolevennerne hjem til jer eller køre dit barn til toget, så han eller hun kan besøge sine venner og fortsætte efterskolelivet. 0

KILDE Mie Juul Ingerslev, udviklingskonsulent hos Efterskolerne med ti års erfaring som efterskolelærer og trivselscoach. Er uddannet lærer, har en master i positiv psykologi fra Aarhus Universitet og er selv tidligere efterskoleforælder til to børn.

Vi gør din verden større

FREDERIKSBERG HF

unge

fra økonomisk trængte hjem har

i skoleåret 2025/26 fået støtte

til at komme på efterskole.

Efterskolerne har i år modtaget 970 ansøgninger til de stipendier og legater, som foreningen uddeler i samarbejde med Alm. Brand Foreningen og Egmont Fonden. 150 familier har fået 30.000 kr. fra Alm. Brand Foreningens Legat, 56 har fået 20.000 kr. fra Egmont Fondens stipendie En Håndsrækning.Kender du en, der drømmer om efterskole, men hvor pengene er små? Der er også mulighed for at søge støtte til næste skoleår! 0

Ét år skaber bånd for livet

Efterskolevenner har et helt særligt bånd. Det fortæller fire grupper af tidligere elever, der stadig er mindst lige så tætte i dag.

TEKST Louise Wethke Buch, lb@efterskolerne.dk

FOTO Privat

ILLUSTRATION e-Types/Freepik

Stillede op i X Factor sammen

“På efterskolen begyndte vi af en eller anden grund at lave vores eget personlige håndtryk, når vi krydsede hinanden på gangene. Selvom vi ikke gik i klasse sammen eller havde snakket sammen, følte vi os på bølgelængde. Efter en måned blev håndtrykket længere, og det blev hurtigt udvidet med en sjov dans. Vi fandt ud af, at vi havde rigtig mange ting til fælles og begyndte bl.a. at spille musik sammen.

Gustav Kappel, 22, og Magnus Fløe Simonsen, 22, mødtehinandenpåNørreÅbyEfterskolei2018/19.

I dag bor vi sammen i Aalborg. Vi kender hinanden så godt, fordi vi har boet sammen på efterskolen, så vi ved, hvornår den anden har brug for at trække sig, og vi kender hinandens grænser og behov. Det er virkelig trygt at have en bedste ven, som ved mindst lige så meget om en, som man selv gør. Der er ikke noget, vi ikke kan dele med hinanden.

Sammen har vi stillet op i X Factor. Det var på efterskolen, at jeg for første gang stod på scenen og sang foran andre. På efterskolen lærer man bare at kaste sig ud i noget.”

– Gustav Kappel

I dag bor de sammen i en lejlighed i Aalborg. De stillede sammen med vennen Nikolaj Lange Sørensen op i X Factor 2025 med trioen ’9000 Håb’, hvor de fik en andenplads.

Alexander Meldrup Skov, 19, Lasse Sloth Michelsen, 18, Celina Otto Poulsen, 19, Maja Katborg Ravn, 18, og Kirstine Ladefoged Yde Hove, 18, mødte hinanden på Salling Efterskole i 2022/23.

Er endnu tættere i dag

I dag går de alle i 3. g på gymnasiet. Alexander bor i Brædstrup, Lasse i Hammel, Celina i Viborg, Maja i Vinderup og Kirstine i Snedsted.

“På efterskolen var vi ikke en sammentømret gruppe. Jeg kan huske, at vi i slutningen af året spillede kongespil og rundbold udenfor i det gode vejr eller spillede brætspil på gangene, inden vi skulle være på værelserne. Jeg inviterede nogle stykker i sommerhus et par måneder efter, vi var stoppet, og det var først dér, vi blev en gruppe.

I dag er vi endnu tættere, end vi var på efterskolen, selvom vi bor ret spredt over hele Jylland. Vi ses både på kryds og tværs og alle sammen. Os piger ses meget, Celina og Lasse har været kærester siden efterskolen, og vi er gode til at invitere hinanden til fødselsdage og på sommerhusture, hvor vi alle er sammen. Det betyder virkelig meget at have nogen, man kender så godt. Vi har boet sammen og været igennem op- og nedture sammen, så vi er vant til at snakke om både lette og svære ting.

Sammen laver vi mad, spiller spil, går ture eller sidder og snakker rigtig længe om aftenen. Når jeg har planer med dem en weekend, ved jeg bare, at jeg kan slappe helt af, for jeg skal ikke være noget for nogen. Jeg kan bare være lige, som jeg er.”

– Maja Katborg Ravn

LauraMilsøWestphalStephensen,27,Katrine

MaschkeTingleff,27,AmandaSommer,28,og AnnaStrange,28,mødtehinandenpåHjemly Idrætsefterskole i 2013/14.

I dag bor alle i København. Laura, Katrine og Amanda er færdiguddannede og har jobs, og Anna er lægestuderende.

Er hinandens livsvidner

“På efterskolen lærte vi hinanden at kende på kryds og tværs. Det var nok en blanding af, at vi arrangerede elevfester, delte værelse på skituren og sov hos Katrines forældre efter elevfesterne, der gjorde, at vi blev en firemandsgruppe. Det har helt klart givet vores venskab en ekstra dimension at vi har lært hinandens familier at kende. Vi var gode venner på efterskolen, men det var nok først i slutningen af året og efter efterskolen, at vi blev rigtig tætte.

I dag er vi hinandens livsvidner. Vi har været med i hinandens liv i så mange år og været på en rejse sammen lige fra efterskolen til gymnasiet og over i voksenlivet. Det, at vi har været igennem alle de kapitler sammen, gør bare, at vi er hinandens faste anker.

Sammen er vi eventyrlystne. Vi har rejst rigtig meget sammen og været på utallige sommerhusture. Nu skal Amanda og Laura giftes, og nogle har fået fuldtidsjobs, men vi vil fortsætte med at skabe minder sammen.”

– Anna Strange

Halimo Farhan Ibrahim, 17, og Alberte Moyo, 17, mødte hinanden på Baaring Efterskole i 2023/24.

I dag bor Halimo i Nyborg og går på 2. årgang på HF, og Alberte bor i Assens og går i 2. g på gymnasiet.

Slapper af i hinandens selskab

“På efterskolen spottede jeg Alberte med det samme. Hun sad i en sofa i fællesområdet sammen med nogle andre piger, og jeg satte mig hen ved siden af. Hun begyndte at plapre løs, som om vi havde kendt hinanden i årevis. Jeg var ikke så frembrusende som hende, men jeg kan huske, at jeg lavede en joke om, at alle andre havde taget det pæne outfit på, og jeg bare sad i noget, der lignede nattøj. Vi fandt ud af, at vi havde samme humor. Jeg har stadig videoer fra vores aller første dag, hvor vi hang ud sammen. Det føltes bare rigtigt. Vores venskab voksede hurtigt, fordi vi lavede alt sammen – vi gik i skole, spiste, sov og var sammen næsten hele tiden. Vi tog tit i Brugsen og købte snacks og lå på værelset og snakkede.

I dag bor vi lidt langt fra hinanden, så vi ses ikke hele tiden, men det føles altid, som om vi lige var sammen i går. Alberte er stadig den, jeg skriver til, hvis jeg er i tvivl om noget, og vi kan snakke med hinanden om alt. Vi forstår, når den anden har brug for en pause, uden vi tager det personligt.

Sammen behøver vi ikke lave noget særligt. Vi kan finde på bare at ligge i sengen og se TikTok sammen, uden det bliver mærkeligt. Jeg tror aldrig, vi havde fået det her bånd, hvis det ikke var for efterskolen.” 0

– Halimo Farhan Ibrahim

OPLEVELSER & LÆRING FOR LIVET

HVORFOR VÆLGE DANHOSTEL?

Alt er inkluderet – maden, overnatningen og de gode oplevelser og madpakker er klar til dagens udflugter.

Hjælp til planlægning og kontakt til lokale museer, aktiviteter og seværdigheder.

EFTERSKOLERNE

LEJRSKOLE / BOOK JERES NÆSTE LEJRSKOLE & SPOTSOPHOLD

HOS DANHOSTEL!

Lærerne ville have Rikke til at lykkes

Didde Lind Steffer er mor til Rikke, som gik på Midtjysk Efterskole i skoleåret 2022/23.

Hjemve fyldte meget for Didde Lind Steffers datter Rikke på efterskolen. Men med skolens hjælp trodsede hun sin hjemve og lærte, at hun kunne klare meget mere, end hun troede.

TEKST Ulla hinge Thomsen, redaktion@efterskolerne.dk

FOTO Tor Birk Trads

I sommerferien, inden Rikke skulle starte på efterskole, fik hun en sms. Den var fra hendes kontaktlærer Ulla, som gerne ville tale med hende i telefonen. Sådan en sms fik alle elever. Men Rikke gik helt i sort, husker hendes mor, Didde Lind Steffer.

“Hun ville hverken tale med kontaktlæreren eller på efterskole. Jeg tror først, det gik op for hende dér, hvad det indebar,” siger hun.

Rikke havde kæmpet med hjemve hele sit liv, og da hun allerede i 4. klasse begyndte at tale om, at hun ville på efterskole, havde hun aldrig med succes sovet bare én nat i en anden seng end sin egen. Til gengæld havde hun været med sin mor, der er lærer på en efterskole, på arbejde og syntes, at efterskolelivet så rigtig sjovt ud.

“Der var jo lang tid til på det tidspunkt, og vi bakkede hende op i, at hun skulle på efterskole,” siger Didde Lind Steffer.

Vigtig snak med kontaktlærer

Didde Lind Steffer måtte ringe til kontaktlæreren og lægge kortene på bordet:

“Jeg sagde til hende, at det stadig var meningen, at Rikke skulle på efterskole. Men at jeg ikke kunne love, at hun kom,” siger Didde.

Hun aftalte med kontaktlæreren, at Rikke kunne møde hende inden skolestart.

“Efter mødet sagde Rikke selv, at nu ville hun gerne starte på efterskolen. Hun havde mødt en voksen på samme alder som sin mor, som rakte hånden frem, lyttede og havde forståelse for, at man godt kan have det svært, uden at det behøver at ødelægge det, man gerne vil,” siger Didde Lind Steffer.

Hun oplevede, at både kontaktlæreren og skolens pædagogiske leder var fuldt indstillet på at gøre alt, hvad de kunne, for Rikke.

“Rikke kunne ikke have startet uden dem,” understreger hun.

Den dag, Rikke skulle starte på efterskole, havde hun kun en lille taske med, for de havde aftalt, at hun allerede skulle et smut hjem midt på ugen. Eleverne skulle selv bære deres bagage ind og senere mødes med forældrene i salen, hvor der blev holdt samling.

“Der kunne jeg godt se, at hun var presset. Men jeg har jo set mange elever på min egen skole have det sådan, så jeg blev ikke så påvirket af det,” siger Didde Lind Steffer.

Turene var svære

Aftalen om at komme hjem og sove onsdag blev ikke til noget. Rikke ville nemlig ikke hjem.“Det var ikke, fordi hun ikke havde hjemve. Det havde hun. Men hun opdagede

hurtigt, at hun godt kunne falde i søvn andre steder end derhjemme,” siger Didde Lind Steffer.

Den første weekend var obligatorisk blive-weekend på efterskolen, og selvom Rikke havde fået lov til at komme hjem, var hun kun hjemme i nattetimerne. Hun ville nemlig tilbage til morgenmaden både lørdag og søndag.

“Hun havde allerede tankerne på alt det, der skete på efterskolen,” siger Didde Lind Steffer.

Rikke endte med at gennemføre sit efterskoleår, hvor hun nød det sociale, en ny kreativ interesse og endda turene væk fra efterskolen, selvom de var en særlig udfordring for hende.

“De gav hende dobbelt så meget hjemve, fordi hun nu skulle sove et helt tredje sted, efter at hendes krop lige havde vænnet sig til at sove på efterskolen. Men lærerne gjorde et kæmpe stykke arbejde ved at tage snakke med hende på forhånd,” siger Didde Lind Steffer.

“Hun har lært, at man godt kan føle sig hjemme et nyt sted, for efterskolen blev jo hendes hjem”
DIDDE LIND STEFFER, MOR TIL RIKKE, SOM ER TIDLIGERE EFTERSKOLEELEV

Diddes 3 bedste

råd, hvis dit barn har hjemve

1. Acceptér, at hjemveen er der. Hvis den ikke må være der, kommer den bare til at fylde endnu mere.

2. Få efterskolen som medspiller ved at være ærlig om problemerne. I har brug for dem, hvis det skal lykkes.

3. Lad barnet skrive til jer, og vent indimellem lidt med at svare. En uafbrudt sms ­korrespondance gør ikke noget godt for hjemve.

Lærerne gjorde en forskel

I det hele taget lagde Rikkes lærere en stor indsats i at hjælpe hende med at gennemføre.

“De ville have, at hun skulle lykkes. Alle vidste meget hurtigt, hvem Rikke var, og de hjalp og støttede hende virkelig hele vejen igennem,” siger Didde Lind Steffer.

Opbakningen fra skolen gjorde også, at hun og hendes mand kunne være rolige hjemme, selvom Rikke havde hjemve. De vidste, at hun var i gode hænder.

Da året var omme, kunne hele familien ånde lettet op: “Hun gjorde det! Hun har uden tvivl lært en masse om sin hjemve. – feks. at man godt kan føle sig hjemme et nyt sted, for efterskolen blev jo hendes hjem,” siger Didde Lind Steffer.

I dag går Rikke på gymnasiet. Hun har stadig hjemve, men hun er blevet bedre til at håndtere den.

“Vi taler meget om, at følelsen ikke skal forhindre hende i at gøre det, hun gerne vil. Og så har vi sagt til hende, at hun jo kun har hjemve, fordi vi elsker hinanden, og der er noget at savne,” siger hun. 0

“Efterskolen blev det bedste år, selvom det ikke var perfekt”

De to tidligere X Factor-vindere Selma Stahr og Rosa Skovbjerg Henriksen klikkede hverken med hinanden eller efterskolen fra dag ét. I dag er de glade for, at de blev, og de endte med at blive bedste venner.

TEKST Anna Rossman Thejsen og Louise Wethke Buch, lb@efterskolerne.dk

FOTO Trine Bukh

Da Selma Stahr trådte ind på værelset på efterskolen, var det første, hun så, at der var en, der havde smidt alle sine ting på den absolut bedste seng.

“Allerede der blev jeg lidt irriteret på Rosa og tænkte: ’Okay, det var bare dibs’.”

Og irritationen var gensidig, for Rosa Skovbjerg Henriksen havde svært ved at rumme, at hendes nye roomie havde mere travlt med at kramme med sin kæreste end at sige hej.

“Vi klikkede ikke fra start,” husker Selma.

De første dage gik de begge med en følelse af at være landet det forkerte sted. De så mange andre grine og hygge sig, og nogle krammede allerede på livet løs.

“Jeg gik op og græd under dynen og tænkte: ’Det her er lort! Jeg spilder min tid i stedet for at være sammen med min kæreste og min familie,” fortæller Selma.

Rosa var også alt andet end glad: “Jeg tænkte, ’det her er virkelig R.I.P. Det bliver det længste år nogensinde’.”

Et par dage inde i opholdet ringede Rosa derfor hjem og sagde: ’Jeg kan ikke holde til det her et helt år. Jeg vil hjem nu’.

Forældrene var enige om, at Rosa skulle give det en måned.

Selma Stahr og Rosa Skovbjerg Henriksen

Udgør tilsammen duoen Rosél, der vandt X Factor i 2023. De gik begge på Lunderskov Efterskole i 2021/22.

“Jeg kan bare huske, jeg tænkte: ’WTF! I aner ikke, hvordan jeg har det’. Men der gik jo mindre end en måned, så var det hele meget bedre. I dag er jeg virkelig glad for, de ikke bare sagde ’kom hjem’, for så ville jeg have taget imod det og være gået glip af et helt fantastisk år og af at have fået en veninde som Selma i mit liv,” siger Rosa. De to veninder opdagede også, at selvom et efterskoleår ikke kun er et glansbillede, kan det sagtens blive godt.

“I dag ser jeg efterskolen som det bedste år i mit liv. Jeg tror, det er vigtigt at huske, at perfekt og bedst ikke nødvendigvis er det samme,” siger Selma. 0

“Efterskolen lærte mig at kæmpe, når det er svært”

Selvom Mathias Gidsels første tid på efterskolen var præget af hjemve, endte efterskolen alligevel med at blive den bedste tid i hans liv.

TEKST Louise Wethke Buch, lb@efterskolerne.dk

FOTO Trine Bukh

“Jeg vil hjem. Jeg har hjemve, og det hele er noget lort.”

Mathias Gidsel ringede hjem til sine forældre i Skjern et par dage efter, han var startet i 9. klasse på Oure Efterskole. Men fra den anden ende af røret lød svaret, at i Gidsel-familien giver man ikke op. Man giver det altid en chance først. ’Hold kæft,

nogle dårlige forældre, når de ikke engang gider have deres grædende søn hjem’, tænkte Mathias Gidsel.

“Jeg følte mig som en meget lille dreng i nogle meget store rammer på efterskolen. Jeg stod for første gang på egne ben, og jeg følte virkelig, jeg var ude på dybt vand. Jeg var en af de yngste på efterskolen og den mindste på håndboldbanen, så jeg var meget usikker og syntes slet ikke, det var fedt at være der,” siger han.

For hver dag, der gik, fik han det dog bedre og bedre på efterskolen.

“På efterskolen lærte jeg, at når tingene er svære, er de også vigtige. Som 15-årig er du vant til, at nogen kommer og hjælper dig, når det hele er svært, men på efterskolen stod jeg med det hele selv. Selvom lærerne støttede mig, gav de mig aldrig svarene. Dem lærte jeg selv at finde. Det er jeg ikke sikker på, jeg havde lært, hvis jeg var blevet hjemme i trygge Skjern,” siger han.

I dag er Mathias Gidsel taknemmelig for, at forældrene holdt fast den dag, han ringede hjem.

“Det er noget, jeg har taget med mig hele vejen til dér, hvor jeg er i dag. Jeg har sidenhen oplevet ret mange bump på vejen, men jeg har lært, at det ikke nytter noget bare at give op,” siger han.

I dag drømmer han ind imellem om at være efterskoledreng igen.

“Selvom starten var hård, var efterskolen den fedeste tid i mit liv,” siger Mathias Gidsel. 0

Mathias Gidsel

Håndboldspiller på herrelandsholdet og har gået på Oure Efterskole i 9. og 10. klasse i 2014­2016.

10gode råd, hvis dit barn har hjemve

Du spiller en vigtig rolle, når dit barn har det svært på efterskolen. To kontaktl ærere guider dig til, hvordan du kan være den bedste støtte.

TEKST Louise Wethke Buch, redaktion@efterskolerne.dk

1. Tag fat i kontaktlæreren

Det er vigtigt, at du inddrager kontaktlæreren tidligt og har tillid til kontaktlærerens vurdering af, hvordan I bedst hjælper dit barn. Kontaktlæreren ser dit barn i mange forskellige situationer og kan ofte tegne et mere nuanceret billede end det, du hører om. Dit barn kan godt være ked af det i telefonen om aftenen, men samtidig trives i fællesskabet og deltage i aktiviteter næste dag. Ved at have en åben og løbende dialog med skolen kan I sammen tage hånd om hjemveen, før den vokser sig stor.

2. Sæt kontakten i system

Det kan tære rigtig meget på kræfterne at have hjemve, så dit barn har brug for så meget struktur som muligt. Nogle har godt af at have daglig kontakt i starten, mens andre har bedst af at have så lidt kontakt som muligt. Det vigtigste er, at der er klare rammer for jeres kontakt, og at I sammen med kontaktlæreren aftaler, hvor ofte I taler sammen, og om det er et opkald, en sms eller en mail. Det kan f.eks. være en god idé at lægge aftalerne midt på dagen, hvor der typisk vil være en aktivitet eller undervisning bagefter.

3. Giv plads

Hvis dit barn ikke kontakter dig, er det et godt tegn. Læg telefonen fra dig, og giv dit barn plads til at finde sin vej i efterskolelivet. Når du savner, smitter det af på dit barn, og ubesvarede opkald og beskeder fra dig kan få barnets hjemve til at vokse sig større.

4. Gør værelset hjemligt

Små ting hjemmefra kan skabe tryghed. Opfordr dit barn til at pakke ting til efterskoleværelset, som minder om trygheden derhjemme. Det kan være billeder, yndlingssengetøjet eller en kop.

5. Tal åbent om hjemve

Hjemve er en naturlig del af efterskolelivet. Det er vigtigt, at det ikke bliver et tabu, for hjemve går kun over, hvis man accepterer den og arbejder med den.

6. Fokusér på det positive

Når dit barn ringer hjem og er ked af det, skal du selvfølgelig lytte og trøste, men også spørge ind til det gode. Stil spørgsmål som: Hvad har været fedt i dag? Hvem har du været sammen med? Hvad er de tre sjoveste ting, der er sket i løbet af ugen? Fokusér på det, der virker, og styrk barnets tro på, at det nok skal lykkes. Billeder fra barnets telefon eller skolens sociale medier kan også være en god indgang til samtalen, når dit barn er hjemme i weekenden. Når I taler ud fra billeder, bliver det lettere for dig at spore samtalen ind på nogle af de positive oplevelser, dit barn har haft i løbet af ugen.

7. Opfordr til at deltage

Kedsomhed kan forstærke hjemve. Det er vigtigt at opfordre dit barn til at holde sig i gang og tage imod skolens tilbud og aktiviteter. Det er både en god måde at få tankerne væk fra savnet og en oplagt chance for at få nye venner.

8. Sæt små milepæle

Et år på efterskole kan virke uoverskueligt, så det kan hjælpe at dele året op i mindre faser. Sig: “Prøv at klare de næste fem dage, så taler vi sammen på fredag.” Små milepæle hjælper med at holde modet oppe.

9. Giv det tid

For nogle kan det tage måneder, før følelsen af hjemve slipper helt. Husk på, at det er helt okay at savne. Vær tålmodig, og mind dit barn om, at det bliver lettere med tiden. Savnet er også en anerkendelse af, at du har skabt en tryg base for dit barn, som lige nu er langt væk. Det tager tid at finde sig til rette et nyt sted.

10. Husk noget vigtigt er i gang

Efterskole handler ikke om at være glad hele tiden, men om at lære sig selv at kende, lære at stå på egne ben og at navigere i fællesskaber. Det kan være krævende at bo tæt sammen med så mange andre unge, der ikke nødvendigvis ligner én selv, men det er også identitetsdannelse og social træning i praksis. Hvis dit barn vender hjem i det øjeblik, det bliver svært, får dit barn ikke mulighed for at øve sig i at klare sig selv. Lyt og vis kærlighed, men stå fast. Husk på, at når noget er hårdt, er det et tegn på, at noget vigtigt er i gang. 0

KILDER Pædagogisk afdelingsleder på Hanherred Efterskole Nikolaj Rasmussen og kontaktlærer på Vardeegnens Gymnasieforberedende Efterskole Carina Hartvig Bruun Severinsen

Salg af nye og brugte busser/minibusser

• Speciale i ombygning af busser til blandt andet børnehavebusser.

• Reparation, klargøring til syn og service af alle busmærker.

• Reparation af trafik skader.

• Udskiftning af ruder.

• Maling og foliearbejde.

• Montering og rensning af partikelfilter.

• Hjælp med finansiering.

• Evt. services aftale.

• Eftermontering af sikkerhedsseler.

• Hjælp med regler og ansøgning om registreringsafgift.

• Mulighed for hjælp med transport til/fra vores værksted.

• Mulighed for lånebus i forbindelse med reparation og udbedring af skader. Uforpligtende tilbud på brugte busser inkl. afgift til privat buskørsel.

30 års erfaring med reparation af busser.

DANSK BUS RENOVERING

v/ Kasper og Simon • Tel. 7690 3157 simon@dbr-bus.dk • www.danskbusrenovering.dk

FORTSÆT REJSEN

Hvad vil du savne mest fra dit efterskoleliv?

Er det vennerne? Fællesskabet?

Det at flytte hjemmefra?

Flyt ind på kostskolen, mens du læser på Nyborg Gymnasium. Her får du et hjem væk hjemmefra.

Du får eget værelse, venner fra hele verden, lækker økologisk mad og din egen kontaktperson.

Vi glæder os til, at du bliver en del af vores fællesskab.

Ring eller besøg os

Hvor: Nyborg Gymnasium, Skolebakken 13, 5800 Nyborg

Tlf. Kostskolen: 65 31 02 17

nyborg-gym.dk

Nyborg Gymnasium er mere end bare en skole. Ét valg - en verden af muligheder.

Følg med i efterskolelivet

På Efterskolernes sociale medier kan du følge med i unges hverdag ude på efterskolerne og få aktuelle historier fra efterskoleverdenen.

TEKST Louise Wethke Buch, lb@efterskolerne.dk

FOTO Trine Bukh og privat

Følg med i, hvad der rører sig i efterskoleverdenen, og find nyheder, inspiration og fortællinger fra landets efterskoler på Efterskolernes facebookside.

Efterskolernes Instagram er et vindue til efterskolelivet, hvor elever har takeovers og viser deres hverdag på efterskolen frem.

På Efterskolernes TikTok­profil finder du sjove og relaterbare videoer med tips og tricks til hverdagslivet på en efterskole.

Tre tidligere elever ser tilbage på deres efterskoletid:

Mine år …

Thomas Jensby Vestergaard, 19 år

• Gik i 9. og 10. klasse på Sjørringvold Efterskole i 2021-2023.

• Bor i Lemvig.

• Går på 3. årgang på HF for ordblinde.

… gav mig lyst til at gå i skole

Da Thomas Jensby Vestergaard kom på ordblindeefterskole, gik han fra bundkarakterer til topkarakterer og fik for første gang faglig selvtillid. Han var ikke længere ‘ordblinde-Thomas’ – han var bare Thomas.

ILLUSTRATION

Den første tid

...

... var både spændende, skræmmende og nervepirrende på én gang. Jeg tænkte: “Får jeg nogle venner? Kommer jeg til at passe ind?” Lærerne fortalte os, at vi skulle huske at være nysgerrige, åbne og stille spørgsmål til hinanden. Jeg er så glad for, at jeg lyttede til deres råd, for det gjorde rigtig meget for min start. De første par uger havde vi alle en facade, men man kunne ikke holde ud at spille en karakter så længe, når man er så meget sammen. Efter den første måned turde vi være os selv, og vi følte os helt trygge ved hinanden.

Det bedste ...

... var de venner, jeg fik. Vi er en stor vennegruppe, som stadig holder sammen i dag, og som bor rundt omkring i hele landet. De er mine tætteste venner, og det vil de være resten af livet. Man får bare et helt specielt fællesskab, når man er sammen 24-7 i et helt år.

Det sværeste ...

... var også at være sammen med mennesker 24-7, for der vil altid være nogle, man ikke kommer så godt ud af det med. Det har også lært mig at omgås forskellige mennesker. Man kan ikke altid bestemme, hvem man er sammen med, men man kan bestemme, hvordan man selv opfører sig over for andre.

Jeg overvandt mig selv ...

... da jeg turde være den, jeg er, uden at være bange for at blive dømt af andre. På efterskolen fik jeg lov til at starte forfra og fik rum til at være mig selv. Og pludselig oplevede jeg, at det blev forbundet med noget positivt. Det var så befriende. Der var ikke nogen, der var sejere, vigtigere eller bedre end andre – vi var alle lige. Det var en total forløsning at være et sted uden at føle sig forkert, og hvor man virkelig følte sig hjemme. Jeg gik på en efterskole, hvor alle var ordblinde, så jeg var ikke længere ’ordblinde-Thomas’ – jeg var bare Thomas.

Efterskolen har lært mig ...

... rigtig meget fagligt. Jeg gik fra at få bundkarakterer til at få topkarakterer og blev løftet fagligt i alle fag. Efterskolen gav mig en helt anden disciplin og lyst til at gå i skole. Det gav mig et stort selvværdsboost at finde ud af, at jeg kunne meget mere, end jeg troede. På efterskolen var jeg ikke dum, fordi jeg var ordblind. Alle var jo ordblinde, og lærerne havde fuldstændig styr på hjælpemidler til ordblinde. De var gode til at fokusere på alt det, jeg var god til, og de lærte mig, at nederlagene ikke skulle fylde så meget. I dag er min ordblindhed ikke en usikkerhed. Den er en del af mig, og jeg skammer mig ikke længere. Jeg ved, at hvis bare jeg har mine hjælpemidler, kan jeg mindst lige så meget som alle andre. Hvis ikke jeg havde gået på efterskole, havde jeg aldrig kunnet læse en HF.

Jeg vil altid huske ...

... en aften, hvor jeg havde fået lov til at udstille mine malerier i et center. Mine forældre var kommet, men pludselig dukkede mine to billedkunstlærere og forstanderparret også op. Jeg blev så glad. Det betød så meget for mig, at de kom, og at de støttede op om det, jeg elsker aller mest. De voksne på efterskolen fik en slags mor- og farrolle for os. De havde givet mig så meget, så det betød meget for mig at gøre det godt og gøre dem stolte.

Mit bedste råd ...

... er at huske, at intet nyt er godt nyt. Du skal ikke være nervøs: Dit barn skal nok klare det, og lærerne vil dit barn det bedste. 0

Mit år …

Rikke Landberger Aggerholm, 18 år

• Gik i 10. klasse på Broby Efterskole i 2023/24.

• Bor i Værløse.

• Går nu i 2.g på gymnasiet.

… lærte mig at hvile i mig

I starten var det overvældende for Rikke Landberger Aggerholm at snakke med så mange nye mennesker og at bo på værelse med en fremmed på efterskolen. Et år senere tog hun derfra med nære venskaber, troen på sig selv og modet til at kaste sig ud i noget nyt.

TEKST Louise Wethke Buch, lb@efterskolerne.dk

FOTO Trine Bukh

ILLUSTRATION Freepik/e-Types

Den første tid ...

... var en stor omvæltning. Jeg havde gået i skole med de samme mennesker hele livet, og på efterskolen kendte jeg bare ingen. Jeg skulle bo på værelse med en fremmed tre en halv time væk fra mit hjem. Det var både skræmmende, spændende og sjovt, og jeg var bare nødt til at kaste mig ud i det. Jeg havde været lidt nervøs for, hvem jeg skulle bo sammen med, og hvordan det ville være at bo sammen med en anden. Hun var heldigvis helt vildt sød. Jeg skulle lige lære, hvordan man slappede fuldstændig af med en anden i rummet, men det var også noget, vi skulle finde ud af sammen. I starten havde jeg hjemve, og jeg skulle lige finde ud af det der med at være to steder på én gang. Jeg savnede veninderne derhjemme, og det var mærkeligt ikke at vide, hvad de andre lavede hele tiden. Men så blev efterskolen mit liv, og det samme gjorde det for mine veninder hjemmefra. Man lærer at være dér, hvor man er, og at det faktisk er dér, man helst vil være.

Det bedste ...

... var helt klart fællesskabet og at få lov til at bo sammen med mine veninder, spise sammen, gå i skole sammen og opleve alting sammen. Man kommer virkelig tæt på hinanden på en helt anden måde, når man deler hverdag døgnet rundt. Det er noget, jeg savner nu. Selvom mange af dem bor langt væk, snakker jeg stadig meget med dem. Jeg tror altid, de vil være mine nære veninder.

Det sværeste ...

... var at være på hele tiden. I starten havde jeg rigtig meget FOMO, for der skete så meget. Jeg skulle lige lære, at det var okay også at trække sig og at gå glip af noget nogle gange. Jeg blev glad for stilletimerne, hvor vi skulle være en time på værelset, så jeg kunne få slappet af, og jeg lærte faktisk at hygge mig med det.

Jeg overvandt mig selv ...

... ved at turde kaste mig ud i at snakke med nogle, jeg aldrig havde snakket med før. Man kan have alle mulige tanker om, at det er mærkeligt at gå hen og sige noget til nogen, man ikke kender, men jeg har lært, at der altid kommer noget godt ud af det.

Efterskolen har lært mig ...

... at hvile mere i mig selv. På efterskolen prøver man så mange nye ting og bliver kastet ud i så mange situationer. Jeg har lært, at det altid fører noget godt med sig at lære nye mennesker at kende og stå ved sig selv.

Jeg vil altid huske ...

... en af de sidste aftener, hvor vi tog vores madrasser med ned i gymnastiksalen og sov sammen. Vi lå helt tæt med dyner og bland-selv-slik, hørte musik og snakkede hele natten. Vi vidste, det snart var slut, så vi snakkede om alle de minder og oplevelser, vi havde haft sammen i løbet af året, og hvordan det ville være ikke at skulle bo sammen længere. Det var en helt særlig aften.

Mit bedste råd

...

... er ikke at have et bestemt billede af, hvordan det skal være at gå på efterskole. Man hører tit, at efterskolen er det bedste år i ens liv, men man skal passe på med at have forventningerne skruet helt derop. Det er både vildt godt og vildt hårdt at gå på efterskole, og det kan godt være begge dele på samme tid. Man skal have lov til at danne sine egne indtryk og få sin egen oplevelse af, hvordan det er. 0

Mine år …

Aghid Khaled, 18 år

• Gik i 9. og 10. klasse på Midtsjællands Efterskole i 2022-2024.

• Kom til Danmark fra Syrien som 9-årig og bor nu i Roskilde.

• Arbejder som tjener og søger i mellemtiden elevplads som frisør.

… lærte mig,

at forskellighed er en styrke

Starten var ikke nem for Aghid Khaled, som både havde svært ved dansk og ved at åbne sig op over for andre. Men efterskolen gav ham for første gang oplevelsen af at være en del af et fællesskab, hvor der var plads til alle.

ILLUSTRATION

Den første tid ...

... var svær. Jeg havde svært ved dansk, og jeg var ikke vant til at være sammen med danskere. Jeg var nok lidt mere nervøs end de andre, fordi jeg var den eneste, som ikke vidste, hvad efterskole var. Jeg kunne heller ikke være lige så åben som de andre, fordi jeg ikke kunne sproget. Heldigvis havde jeg en roomie, som hjalp mig rigtig meget, og lærerne var meget opmærksomme på, om jeg havde det godt. Min roomie lærte mig om dansk kultur, han lærte mig at være åben og at give det en chance i stedet for at give op. Efter et par dage blev det nemmere for mig, og efterskolen var første gang, jeg oplevede at få gode venner og være en del af et stort fællesskab, hvor alle var velkomne. Vi var som en kæmpe familie, hvor lærerne var som ens forældre. Jeg lærte, at der ikke er noget galt i at være anderledes end de andre.

Det bedste ...

... var at spille fodbold og have dræt sammen. Det er mine yndlingsfag, for jeg er meget bedre til idræt end til dansk eller engelsk. Det sjoveste var også bare fritiden, hvor mine venner og jeg sad på værelset og hyggesnakkede eller var nede i skolens fitnesscenter og træne sammen om aftenen.

Det sværeste ...

... var det faglige. Jeg havde ikke lært engelsk i Syrien og var ikke så god til dansk, så jeg forstod ikke rigtigt, hvad lærerne sagde i timerne. Men det gode ved efterskolen var, at jeg kunne få hjælp til lektierne om aftenen af lærerne. Jeg blev god til at spørge lærerne om hjælp, og jeg havde en ekstra dansktime sammen med to andre. Jeg rykkede mig meget fagligt, og jeg turde række hånden op i timerne uden at være bange for at sige noget forkert.

Jeg overvandt mig selv ...

... da jeg stod for morgensamlingen og fortalte min historie foran alle elever og lærere. Jeg fortalte, hvordan jeg kom fra Syrien til Danmark, og hvordan det var at være barn i et land med krig. Min far var syg, og min mor passede ham, så min storebror tog som 12-årig alene til Danmark og boede der i to år, inden vi kunne komme op til ham. Det var ham, jeg var tættest med af mine søskende, så jeg savnede ham meget. Jeg fortalte, at de skulle være taknemmelige for, at de var født i et frit land. Bagefter var det rigtig rart, at jeg havde åbnet mig op, for de andre lærte mig bedre at kende, fordi de kendte til min historie.

Efterskolen har lært mig ...

... at det er okay at være, som man er, og at man ikke skal ændre sig for andre. Lærerne og fællesskabet gjorde, at jeg lærte at være mere åben og mere social, og jeg følte, jeg blev set og hørt. Jeg blev en del af en stor vennegruppe, hvor alle havde det godt med hinanden, og hvor man kunne dele ting fra sit privatliv.

Jeg vil altid huske ...

... da vi rejste til Cypern med faget ’Verdensborger’. Jeg havde ikke prøvet at rejse før, så det var spændende at prøve at være i lufthavnen, og både lærere og elever havde det godt sammen på turen. Vi lærte rigtig mange spændende ting, og der var bare så flot, der hvor vi boede. Det havde jeg aldrig set før hverken i Syrien eller i Danmark.

Mit bedste råd ...

... er ikke at være nervøs, for lærerne på efterskolen bliver ligesom ens forældre. Fortæl lærerne, hvis der er nogle problemer, for de gør deres bedste for at hjælpe. Du skal ikke ringe hver dag og spørge, hvordan dit barn har det. Dit barn skal bare kastes ud i det, og så skal det nok gå. 0

Grupperejser kan være en krævende opgave....

Oplev Milano

Inkl. 4 overnatninger, flyrejse t/r og morgenmad

Fra. kr. 2.898

Oplev Stockholm

Inkl. 4 overnatninger, togrejse t/r og morgenmad

Fra. kr. 2.598

Lars Søvså Dahl
Morten Damsgaard
Ekspert i bla. Holland og Italien
Ekspert i bl.a. Sverige og Italien

Danmarks førende advokatfirma når det gælder rådgivning af frie skoler

Danmarks førende advokatfirma når det gælder rådgivning af frie skoler Vi påtager os

Danmarks førende advokatfirma når det gælder rådgivning af frie skoler Vi påtager os

Der er flere veje til et godt år

Da min ældste datter skulle på efterskole, havde alle i familien store forventninger til, at det skulle blive det bedste år i hendes liv. Vi kendte mange, der havde været på efterskole, som havde elsket det og fået venskaber for livet.

Men den første tid var overraskende hård. Det var overvældende for hende, selvom hun havde den bedste kontaktlærer, man kunne forestille sig, en utrolig god kontaktgruppe og gode veninder. Der var ikke en finger at sætte på noget. Det begyndte heldigvis at gå bedre uge for uge. Omkring efterårsferien lettede det, og det blev nemmere at tage afsted om søndagen, og hun fik lyst til at blive på skolen nogle weekender. Efter jul var hun faldet helt til, og da året var omme, var hun helt færdig over at skulle forlade skolen, fællesskabet, vennerne og lærerne. Det blev faktisk det bedste år, selvom det ikke var nemt i starten.

Den læring tog vi med, da vores yngste datter startede på efterskole sidste år. Vi forberedte hende på, at det kunne blive hårdt i starten, men hendes start var overraskende nem. Hun havde håndbold som linjefag, og det gik godt både socialt og sportsligt. Desværre begyndte hendes ryg at gøre ondt. Hun gennemgik mange behandlinger og genoptræningsforløb, og i starten af december fik hun at vide, at hun ikke længere kunne spille håndbold. Heldigvis gav hun den fuld skrue socialt og fagligt og var utroligt glad for at gå der. Hun deltog i alt, hun kunne, og der var heldigvis mange andre tilbud end håndbold.

Hvis vi havde vidst fra starten, at vores datter ikke ville kunne dyrke den sport på efterskolen, som betyder så meget for hende, havde vi været ulykkelige. Men på trods af det strålede hun resten af året. Hun var glad for sit efterskoleår og de oplevelser og nære venskaber, hun fik. Det betyder meget mere end en sport.

Selvom vores piger har haft meget forskellige oplevelser, er der ingen tvivl om, at de begge er vokset. De er blevet mere modne, og den struktur, der var på efterskolerne, har været en livsgave for dem. De har været omgivet af venner og voksne, der har været der for dem døgnet rundt.

Glæd dig til den rejse, dit barn skal på. Det bliver hårdt, men også virkelig godt og fantastisk, uanset hvordan rejsen bliver. 0 er skrevet af tidligere efterskoleforældre, som deler deres erfaringer med at have børn på efterskole. Har du et emne, du gerne vil skrive klumme om, så skriv til lb@efterskolerne.dk.

LISA KJæR , 47, bor i Ry og er mor til Frida, som gik på Hellebjerg Idrætsefterskole i 2022/23, og Kajsa, som gik på Vejle Idrætsefterskole i 2024/25. Hun er jurist og tidligere professionel taekwondokæmper. Hun har vundet VM og EM i parataekwondo flere gange og har desuden vundet guldmedalje ved De Paralympiske Lege i Tokyo i 2021 og senest en bronzemedalje i Paris i 2024.

FOTO Privat

SKOLEREJSER MED

Vi har mange års erfaring med planlægning af rejser for efterskoler, både i og udenfor Europa.

Hos os får du gode tilbud på skolerejser til de klassiske favoritter: Berlin, Krakow og Rom, men vi kan også hjælpe dig med destinationer udenfor Europa som New York, Beijing og Tokyo.

Vi giver et gratis tilbud på skolerejsen. Kontakt os via telefon eller e-mail! Scan QR-koden for at se alle vores destinationer.

grupperejser@kilroy.dk +45 70 22 05 35

med Højførst som Bæredygtighedsudbæredygtighedskonsulent i HøjEgmont Høji over 20 desuden cand.mag. i bosat i Hou,

Bæredygtig med til at nok første omstilling, Grøn nu mest undervisere. Er Kulturmødestudier

TEKSTER AF:

SEKSUEL

N.F.S. Grundtvig

Christen Kold

Ludvig Schrøder

Ad. L. Hansen & Vilhelm Beck

Eline Begtrup

Ingeborg Appel

Hjalmar Gammelgaard

Hal Koch

Johannes Nielsen

K.E. Løgstrup

Henningsen, Reich og Geertsen

Der er efterhånden bred enighed om, at vi befinder os i en klimakrise, og at krisen kalder på handling fra flere dele af samfundet. Det gælder også uddannelsesinstitutioner, som har et ansvar for at give unge lyst, mod og mulighed for at håndtere en forandret og foranderlig virkelighed. Her spiller landets højskoler en særlig rolle som steder, hvor unge kan diskutere og eksperimentere med bæredygtig omstilling, og hvor engagementet kun vokser i disse år. Men hvordan griber højskolerne helt konkret opgaven an, og hvad tager de unge med sig fra opholdet? Det er det, denne bog kredser om.

Mogens Amdi Petersen

Frederik Christensen

Jytte Larsen & Lene Sjørup

Helge Ernst

Petersen, Kruse og Hjorth

Jørgen Carlsen

Højskoleudvalget

Nanna Kristensen-Randers

Anna Krog & Jørgine Abildgaard

Ove Korsgaard

I bogen kommer du gennem en række interviews og dagbogsnotater helt tæt på arbejdet med bæredygtighed på flere af landets højskoler. En række højskolelærere beskriver, hvordan det at kombinere pædagogik og handling fungerer på godt og ondt og deler både succeser og nederlag fra undervisningen. Derudover bidrager flere forskere og højskolepraktikere til en større diskussion af det pædagogiske arbejde på området. Hvilke krav kan man stille til højskolerne, og er der brug for, at vi i højere grad definerer og taler om bæredygtig dannelse? Bogen har til formål at gøre dig klogere på nye veje for bæredygtighed, på højskolernes forskellige måder at gribe opgaverne an og på forbindelsen mellem klimakrisen og begrebet dannelse.

REDAKTØRER:

Jonas Møller: Cand.mag. i idéhistorie og dansk. Pædagogisk konsulent i Folkehøjskolernes Forening siden 2014. Medforfatter til bogen Højskolepædagogik fra 2015 og tidligere højskolelærer på Silkeborg Højskole og viceforstander på Roskilde Festival Højskole.

Hvad end du er højskolelærer, forsker eller beskæftiger dig med bæredygtighed på andre måder, kan bogen inspirere til, hvordan vi griber arbejdet an.

Nikolai Frank: Cand.mag. i tværkulturelle studier. Har beskæftiget sig med højskolers relation til deres lokalsamfund akademisk og som underviser. Ansat i Folkehøjskolernes Forening siden 2023. Tilknyttet en række projekter, bl.a. højskolefestivalen People’s Future Lab.

FORLAGET

HØJSKOLERNE

HØJSKOLEN TIL DEBAT

Hvorfor har vi højskoler? Hvad er deres formål, deres berettigelse og deres bidrag til samfundet? Kort sagt: Hvad er en højskole?

Med denne bogserie ønsker Forlaget Højskolerne at skabe grobund for debat og samtale om højskolens idé, opgave og praksis i lyset af både skoleformens tradition og tidens store spørgsmål.

Folkehøjskolernes idé og opgave har været til debat gennem hele skoleformens historie. Og spørgsmålene er mange. Hver generation af højskolefolk har gennem tanker, ord og handling givet deres svar i mødet med den tid, de stod i, de mennesker de stod overfor – og med afsæt i den tradition, de stod på skuldrene af. Traditionen kan man både ønske at forpligte sig på og frigøre sig fra. Gentage eller gøre op med. Ingen af delene lader sig for alvor gøre, hvis man ikke kender til den. Bogen består af et udvalg af tekster, der giver et unikt indblik i de tanker, der er blevet gjort om højskolen gennem tiden. Samlingen er en blanding af foredrag, taler, artikler, debatindlæg og breve, der strækker sig fra Grundtvigs højskoleskrifter i 1830’erne til debatten om højskolernes rolle i samfundet i begyndelsen af det 21. århundrede.

Teksterne er udstyret med introduktioner og en række spørgsmål, der inviterer til refleksion og kan bruges til at igangsætte fælles drøftelser om, hvad vi vil med højskolen i dag.

Højskoletekster er for dig, der ønsker at blive klogere på højskolernes særlige tradition og historie og på de forskelligheder, spændinger og nuancer, der kendetegner skoleformen og holder samtalen og debatten om højskolens idé og opgave åben – og i live.

FORLAGET

HØJSKOLERNE

JOHANNES SCHØNAU OG MARIE HOLT RICHTER

HØJSKOLEN TIL DEBAT

Med denne bogserie ønsker Forlaget Højskolerne at skabe grobund for debat og samtale om højskolens idé, opgave og praksis i lyset af både skoleformens tradition og tidens store spørgsmål.

Køb flere bøger i serien og få 20 % rabat ved køb af 10 stk. eller mere.

Forlaget Højskolerne Pris 249,-/stk.

Bøgerne kan købes her: webshop.hojskolerne.dk Med denne bogserie ønsker Forlaget Højskolerne at skabe grobund for debat og samtale om højskolens idé, opgave og praksis i lyset af både skoleformens tradition og tidens store spørgsmål.

HØJSKOLEN
GYNGENDE GRUND
Johannes Schønau og
Marie Holt Richter

Turn static files into dynamic content formats.

Create a flipbook
Issuu converts static files into: digital portfolios, online yearbooks, online catalogs, digital photo albums and more. Sign up and create your flipbook.