17
Tager efterskoler dannelse for givet? Et nyt forskningsprojekt viser, at nogle efterskoler har en fastlåst opfattelse af, hvad dannelse er. Ifølge forskerne bag er der brug for, at skolerne bliver mere eksperimenterende i deres tilgang til dannelse og giver mere plads til eleverne.
“Der har manglet forskning i dannelse i efterskolers undervisning og samvær. Formålet med antologien er at udfylde et videnshul om, hvad der foregår af dannelse, og hvordan det foregår,” siger Ulla Højmark Jensen, docent ved Professionshøjskolen Absalon, der sammen med docent ved UCL Erhvervsakademi og Professionshøjskole Stefan Ting Graf har været leder af projektet. “Der er ingen tvivl om, at et efterskoleophold har betydning for de unges liv lang tid efter, at de har været på efterskole. Men det er samtidig lidt karakteristisk for efterskoleverdenen, at man taler om demokratisk dannelse, livsoplysning og folkelig oplysning med lidt rigeligt swung,” siger Stefan Ting Graf. Forskernes undersøgelse skal være med til at løfte arbejdet med dannelse på efterskoler ved bl.a. at komme med modeller og idéer til at udvikle skolernes pædagogiske praksis.
TEKST Anna Rossman Thejsen, art@efterskolerne.dk FOTO Ditte Valente
Er morgensamlinger stadig centrale i dannelsen af skolens elever, eller har de udviklet sig til blot at være informationsmøder? Er dannelse i højsædet i projektorienteret undervisning og i obligatoriske fag som dansk og matematik? Og hvordan står det til med elevernes mulighed for medbestemmelse og for at præge, hvad dannelse på efterskoler vil sige? Det er nogle af de spørgsmål, som ni forskere har undersøgt for Efterskoleforeningen. Forskerne har i efterskoleåret 2017/18 fulgt hverdagslivet og undervisningen på seks skoler, som tilsammen udgør et bredt udsnit inden for efterskoleverdenen. Undersøgelsen formidles i en stor antologi: ’Efterskolernes praksis under lup. Undersøgelser af dannende undervisning og samvær’, som for nylig er udkommet. Selvom dannelsesbegrebet står centralt i efterskolers selvforståelse, og selvom bl.a. forskere som Alexander von Oettingen og Ulla Ambrosius Madsen tidligere har beskrevet efterskolernes dannelsesbestræbelser, er det ikke tidligere blevet undersøgt, hvordan dannelse foregår i praksis.
Efterlyser større ambitioner I en af projektets delundersøgelser stiller forskerne skarpt på to meget forskellige bud på organiseringen af efterskolens obligatoriske undervisning, nemlig i en eksamensfri projektklasse og i en traditionel 10. klasse. Ved at gå tæt på både undervisningsformer og elevers og læreres syn på undervisningen har forskerne undersøgt, om der foregår den dannelse, som efterskolerne selv ønsker, at der foregår. Ifølge Ulla Højmark Jensen viser undersøgelsen, at nogle elever gennem undervisningen oplever at få forstyrret deres eksisterende forståelser af verden og
EFTERSKOLERNE
