Efterskolerne 24-2023

efterskolerne

MAGASINE T EFTERS KOLE RNE NR . 24 — D ECE M B E R 2023

Gammelt håndværk hitter / SIDE 10

Brug kunstig intelligens i alt fra køkkenet til klassen / SIDE 16

Mobilfri Flere efterskoler indfører mobilfrie perioder.

Eksperter, efterskoler og elever giver deres bud på gode skærmregler i skolen. / SIDE 42

NY PORTAL TIL 10.

Udforsk et fleksibelt og relevant læringsunivers fyldt med materiale, som er udviklet med et skarpt blik for den fagligt spredte gruppe af elever, der går i 10. klasse.

Brug portalen på den måde, der giver mening for dig.

10klasse.alinea.dk

3

3 ønsker til regeringens folkeskoleudspil TEKST Torben Vind Rasmussen, Efterskolernes formand, tvr@efterskolerne.dk FOTO Trine Bukh

Ordet ‘skole’ kommer fra det antikke ord ‘schole’ og 2. En justering af forholdet mellem teori og praksis bør betyder ’den frie tid’. Det vil sige, at der i skolen skal også afspejles i prøverækken efter 9. klasse. Fjern være frihed til at lære og forstå, hvordan verden hænen stor del af prøverne, og afprøv nye prøveformer. ger sammen.

Igennem århundreder har vi delt indholdet af 3. Fagrækken i de praktisk-musiske fag bør også i høskole op i forskellige fag for at få en fælles forståelse af jere grad sættes fri for den enkelte skole. Hvor blev skolens opgave. De seneste år har vi talt meget om, at f.eks. den kropslige dimension af? skolen er blevet teoretisk med mere fokus på præstation end på mestring.

En justering af folkeskolen vil også berøre efterskolerDer er stor tilslutning til at gøre noget ved bane. Helt konkret i 8. og 9. klasse. Men også fagrækken i lancen mellem teori og praksis – også politisk. Vi 10. klasse bør afspejle virkeligheden, og derfor har fortaler ikke længere kun om faglighed, men også om eningen sat gang i nyt udviklingsprojekt, som I kan læse praksisfaglighed. mere om i dette magasin (s. 38).

Med folkeskoleudspillet ’Frihed og fordybelse’ lægger regeringen op til bl.a. mere frihed og en justering af udskolingen, så den bliver mere praksisfaglig, herunder praktisk-musisk med valgfag i bl.a. musik, billedkunst, madkundskab, håndværk og design og teknologiforståelse.

Der er grund til at hilse regeringens udspil velkomment. Dels lægger det op til at give — TORBEN VIND RASMUSSEN, EFTERSKOLERNES FORMAND ansvaret og tilliden tilbage til skole og lærere, dels vil en opprioritering af de praktiske fag styrke fokus på det skabende menneske og stimulere den del af hjernen, der tænker kreativt. Det har været savnet i grundskolen.

Lige netop den pædagogiske frihed til både den enkelte skole og til lærerne samt fokus på de skabende kreative fag har været en stor del af efterskolernes succes.

Jeg har dog tre ønsker til de kommende forhandlinger om udspillet:

“En justering af forholdet mellem teori og praksis bør også afspejles i prøverækken efter 9. klasse”

1. I udspillet bliver der taget timer fra bevægelsestid til praktisk-musisk undervisning. Det er ikke hensigtsmæssigt. Mange elever, der profiterer af praksis, profiterer også af bevægelse i hverdagen.

EFTERSKOLERNE

INDHOLD

Redaktøren guider Hvordan kommer kunstig intelligens, også kal­ det AI, til at ændre arbejdet i alt fra køkkenet til klasselokalerne på efterskoler? Det undersøger vi i dette nummer (s. 16). For AI er her og er ikke til at komme udenom. Det samme kan man sige om mobiler. Eller kan man?

Vi besøger to efterskoler, som har eksperimenteret med at skrue ned for elevernes skærmforbrug og ser nærmere på en voksende kritisk stillingtagen til skærme i skolen (s. 42).

ILLUSTRATION Gosia Herba

Læs også, hvordan en gammel håndværkstradition giver unge mulighed for at opnå flow, mestring og ro oveni hovedet (s. 8).

Gå heller ikke glip af ‘Det virker’ – et nyt format i magasinet, hvor formålet er at give inspiration fra skole til skole (s. 14).

/8

God læselyst.

Gammelt håndværk er et hit /8

Anna Rossman Thejsen Redaktør

Som lærer på en specialefterskole er Sofie Hvid altid på jagt efter muligheder for, at hendes elever oplever flow og mestring. Håndværket tufting er et hit blandt eleverne.

14

Det virker: Digte til forældre Der opstår noget magisk, når dansklærer på ­Salling Efterskole Tanja Kuchel beder sine elever skrive digte til deres forældre – og beder ­forældrene om at svare på deres børns poesi.

Perspektiv:

Kunstig intelligens i køkkenet og klasselokalet /16 Bliv klogere på, hvordan AI kan og vil få indflydelse på alt fra efterskolens strøm- og varmeforbrug til bekæmpelse af madspild, undervisning og ­administrativt arbejde.

/16 4

5

28

efterskolerne

3 udvalgte til faglæreren Få inspiration til, hvordan du kan motivere og ­fange dine elever i bl.a. sprogfag og matematik.

30

Drømte om at lave efterskole på en ny måde Helle Vestergaard og Troels Ross Petersen har 25 års jubilæum som ledelse på BGI akademiet.

Med afsæt i både finans- og efterskoleverdenen har parret forvandlet en lille efterskole til en af Danmarks største.

38

Deltag i nyt stort 10. klasseprojekt Nyt stort udviklingsprojekt skal langtidssikre 10. klasse på efterskoler og sikre, at 10. klasse bliver ved med at være relevant tilbud for unge.

December 2023 — NR. 24

REDAKTØR Anna Rossman Thejsen, art@efterskolerne.dk UDGIVER Efterskoleforeningen, Vartov, Farvergade 27H, 2 1463 København K, efterskolerne.dk, tlf. 33 12 86 80 Magasinet Efterskolerne, 5. årgang Direktør (ansvarshavende): Bjarne Lundager Jensen, blj@efterskolerne.dk LAYOUT e-Types, e-types.com ILLUSTRATIONER e-Types og Freepik JOBANNONCER Efterskoleforeningen, annonce@efterskolerne.dk ØVRIGE ANNONCER AC-AMS Media Aps, ac-amsmedia. dk ac@ac-amsmedia.dk tlf. 21 72 59 39 Annonceinformation på efterskolerne.dk ABONNEMENT Ændringer vedr. abonnement, ring venligst tlf. 33 17 95 86 TRYK GraphicUnit, graphicunit.dk FORSIDEFOTO Trine Bukh

Tema:

De i magasinet fremførte synspunkter deles ikke nødvendigvis af udgiver eller redaktion. Redaktionen forbeholder sig ret til at redigere og forkorte tilsendte indlæg.

Magasinet Efterskolerne er medlem af Danske Medier.

Tid til at slukke mobilerne? /42

ISSN: 0109-8535

Vi spørger eksperter, efterskoler og unge om deres syn på unges store skærmforbrug – og om mobilerne hører til på (efter)skolen eller ej.

56

Stafetten: Kommunikér mere med forældrene Alt for meget forældresamarbejde foregår på bagkant og i defensiven, mener kommunikationsmedarbejder på The International Mette ­Jacobsen. Hun opfordrer til mere proaktiv ­forældrekommunikation.

58

Kom til årsmøde Se, hvad der er på programmet til Efterskoleforeningens årsmøde og generalforsamling i marts 2024.

60

Navnenyt Mød Lone Munk Jensen, der er gammel elev på Sædding Efterskole – og ny sekretær samme sted. Læs også, hvem der har jubilæum, fået nyt job, og hvem der takker af efter 19 år.

66

Klumme: Det skal være okay at tvivle som 15-årig Midtjysk Efterskoles 28-årige bestyrelsesformand Mille Buch Pedersen efterlyser større plads til at lade unge være i tvivl om, hvad de vil med deres liv.

/42 EFTERSKOLERNE

Landet rundt

FOTO Peter Damgaard Kristensen

Styrk elevernes mediekritiske sans Efterskoleelever læser ikke avis eller ser tv og får al deres information om verden fra TikTok og Instagram. Eller hvad?

Med midler fra Tuborgfondet tilbyder den journalistiske NGO Constructive Institute i Aarhus elever i 10. klasse gratis undervisning med deres projekt ‘Generation News Avoidance’. ”Målet er, i en postfaktuel tidsalder, hvor fake news og misinformation i høj grad florerer, at styrke elevernes mediekritiske kompetencer og demokratiske selvtillid. Desuden vil vi give dem konkrete værktøjer til både visuelt, skriftligt og mundtligt at deltage i den offentlige samtale,” siger journalist og projektleder Jesper Himmelstrup fra Constructive Institute. Vil du vide mere, så kontakt: JH@constructiveinstitute.org

12 efterskoler med i madspildsinitiativ – og flere på vej Under overskriften ‘Madspildsinitiativet’ har Vejstrup Efterskole i nogle år arbejdet med at reducere madspild og fremme en kultur af ansvarlighed blandt skolens elever. Køkkenchef, Rasmus Skov Lolk, har stået i spidsen for projektet, som det i år er lykkedes ham at udbrede til hele 12 efterskoler, heriblandt Lyngs Idrætsefterskole, Hørby Efterskole, Rågelund Efterskole og Bramming Efterskole. I år er målet at reducere tallerkenmadspild på Vejstrup med 20 procent, og ifølge Rasmus Skov Lolk er det et ekstra incitament for de unge, at de nu konkurrerer med andre skoler. 1. november startede vi en spændende konkurrence mellem de deltagende skoler. Vores mål lige nu er at reducere

tallerkenmadspildet med hele 20 procent, og på længere sigt håber vi på at nå en reduktion på 30 procent, siger køkkenchef Rasmus Skov Lolk.

Madspildsinitiativet er designet og udviklet af madspildskrigerne.dk, som har været fast samarbejdspartner siden projektets begyndelse. På nuværende tidspunkt er omkring 2.000 elever fra 12 efterskoler med, men forventningen er, at de kan komme helt op på 25 deltagende skoler inden årets udgang. “Dette projekt er ikke kun en indsats for at reducere madspild, men også en måde at udstyre vores elever med de redskaber, der er nødvendige for at bidrage til en bæredygtig fremtid,” siger forstander på Vejstrup Efterskole Michael Bjørn.

6

7

Få inspiration til at styrke STEM-fagene Ønsker du som efterskolelærer at styrke skolens STEM-fag (Science, Technology, Engineering, Mathematics), kan du finde inspiration i en ny publikation fra det nationale naturfagscenter Astra. I ’Astra – inspirationshæfte til samarbejde mellem grundskoler og erhvervsskoler med fokus på STEM-faglighed’ kan du læse om, hvordan et samarbejde med erhvervsskoler kan styrke elevernes kompetencer inden for STEM og naturvidenskab.

I hæftet præsenteres fire forskellige samarbejder mellem grundskoler og erhvervsskoler, og en af de fremhævede cases i hæftet er ’Efterskolernes Innovations-Brobygnings-Opgave (IBO)’, som udviklingskonsulent hos Efterskolerne Karin Skjøth og erhvervsskolelærer Peter Helbo Larsen fra Roskilde Tekniske Skole er blevet interviewet om. Karin Skjøth har gennem de seneste seks år udviklet IBO-modellen. I hæftet kan du læse en beskrivelse af, hvad IBO er, om projektets forløb, udbytte af forløbet, og hvad indsatsen kræver af jer som skole.

208 ledere fra landets efterskoler var samlet, da Efterskolernes lederkonference blev afholdt over tre dage i slutningen af oktober 2023. I år blev konferencen holdt i København, og årets tema var – med udgangspunkt i den tyske sociolog Hartmut Rosas begreb om resonans – efterskolens rolle i samfundet. Lederkonferencen er et årligt forum for inspira­tion og netværk mellem efterskolernes leden­de medarbejdere. Næste års lederkonference bliver holdt i Silkeborg fra 29. til 31. oktober 2024.

FOTO Vejstrup Efterskole

LÆS MERE Find inspirationshæftet ’Astra – inspirationshæfte til samarbejde mellem grundskoler og erhvervsskoler med fokus på STEM-faglighed’ ved at scanne QR-koden

EFTERSKOLERNE

på efterskolen

Gammelt håndværk giver ro og fordybelse

Som lærer på en specialefterskole er Sofie Hvid altid på jagt efter nye veje til at give sine elever mulighed for at opnå flow og mestring. Håndværket tufting og den over 80 år gamle Danellanål er noget af det, der virker allerbedst.

8

9

Der er en gynge på Karise af et tufteværktøj gennem et lærred, der er monteret på Efterskoles grund. Der sad en ramme, og der skabes små løkker, som danner et Erica Ersgaard time efter mønster, på den modsatte side. time sidste skoleår, når hovedet var ved at koge over Erica Ersgaard har Design som linjefag for anden af vrede eller frustration. I år er hun andet­årselev og har gang, og ud over den kødædende plante fra Super Mabrugt væsentligt færre timer på gyngen. ADHD-diagrio har hun allerede masser af fluffy tuftingkreationer nosen, frustrationen og vreden er ikke forsvundet, men bag sig, bl.a. flere versioner af den koalalignende teghun har lært at være mere i det. nefilmsfigur Stitch og en stor hvid kat.

Som f.eks. i sidste uge, hvor hun i linjefaget Design “Jeg kan godt lide at tufte. Jeg kan blive ret irriteret ville kreere den kødædende plante fra Super Mario, og undervejs, men det bliver flot til sidst. Det tager lidt tid, intet lykkedes.

“Jeg blev vildt frustreret over, at alt bare gik i stykker. Var det sket sidste år, var jeg helt sikkert gået min vej, men jeg ville bare gøre den færdig. Så i stedet for at gå ned til gyngen, blev jeg siddende i tre timer i designlokalet, og til sidst lykkedes det,” siger Erica Ersgaard.

Undervejs i de mange timers håndarbejde blev fru­s trationen — ERICA ERSGAARD, ELEV PÅ KARISE EFTERSKOLE gradvist afløst af en ny følelse, der oftere og oftere dukker op i hovedet: ro.

For Erica Ersgaard hænger den nyfundne følelse af ro direkte sammen med at have lært at mestre håndværket tufting og med at bruge sine hænder.

Alle elever, der vælger Design som linjefag på Karise Efterskole, skal igennem et forløb, hvor de lærer at tufte.

Teknikken bruges til at lave tæpper, som minder om ryatæpper, og til – som det ofte er tilfældet på designlinjen – at kreere farverige vægophæng. Ved tufting føres garn ved hjælp TEKST Anna Rossman Thejsen, art@efterskolerne.dk FOTO Trine Bukh

“Jeg kan godt lide at tufte. Det tager lidt tid, men det er meget beroligende, og jeg kan sidde i mine egne tanker og gøre det”

I linjefaget Design har Erica Ersgaard lavet en masse fluffy tuftingkreationer – bl.a. teg­nefilmsfiguren Stitch.

EFTERSKOLERNE

på efterskolen

men det er meget beroligende, og jeg kan sidde i mine egne tanker og gøre det,” fortæller hun.

Lettere end at strikke og sy For hendes lærer Sofie Hvid er det en væsentlig pointe med at introducere tufting, at det er nemmere at lære end f.eks. strikning eller syning.

“Som underviser på en specialefterskole er jeg optaget af at skabe flow og fordybelse for mine elever, der har særlige læringsforudsætninger. De kommer med en rygsæk af diagnoser, og oveni det er de selvbevidste teenagere, der er angste for at lave fejl. De er trænet i at give op på forhånd, når noget ser svært ud.

De kender alt til følelsen af fiasko og når stort set aldrig til flowet,” siger siger Sofie Hvid.

Netop derfor er det så vigtigt for hende og de andre lærere på specialeefterskolen at finde veje til, at de unge kan opleve flow.

Flow er ifølge Craft-psykologien en tilstand, hvor vi udfordrer os selv, så vi hverken keder os eller lider nederlag. Det vil sige, at projektet skal kunne lade sig gøre og kunne ende succesfuldt.

“Mine elever har brug for fordybelsen. De vil gerne flow, de vil gerne mestre noget, de vil gerne være stolte.

Der findes forskellige former for tufteværktøjer. Her ses både den traditionelle smyrnanål (tv.) og Danellanålen, et håndholdt halvautomatisk værktøj.

Emma Kjelstrøm (th.) synes, det er lidt svært at tufte. Men fordi veninden Natazja Andersen har styr på det, tør hun godt kaste sig ud i at lave et fælles værk.

10

11

Vil du lære at tufte med dine elever?

Sofie Hvid har en forkærlighed for Danellanålen, som blev opfundet af en dansker i 1939.

Sofie Hvids interesse for tufting og Danellanålen strækker langt ud over hendes lærergerning. Hun og veninden Cathrine Peulecke, som er lærer på Efterskolen Solbakken, har helt privat instagramprofilen ‘Tuftinderne’.

Den startede som et hobbyprojekt under coronanedlukningen, men i dag er den inspirationskanal til tufting for mange, og via den får de løbende henvendelser fra andre, som ønsker at lære at tufte med Danellanålen.

Derfor holder de tit workshops i alt fra ungdomsklubber til kulturhuse, på konferencer og på andre efterskoler.

Men for en del af dem kan det være svært at tage tilløb til noget nyt, men så snart de føler sig trygge nok til at kaste sig ud i at lære det nye håndværk, leger de med garnet og det frie motiv. Tufting er for mig at se en gave til at opnå flow og fordybelse uden forudsætninger,” siger Sofie Hvid, som er i gang med en efteruddannelse i Craft-psykologi hos Anne Kirketerp, der har udviklet fagområdet Craft-psykologi.

Forkærlighed for dansk opfindelse Der findes forskellige tuftingredskaber, flest vil nok kende den elektriske tufting-gun, men Sofie Hvid har en forkærlighed for et noget ældre redskab, nemlig Danellanålen, som blev opfundet i Hjørring i 1939.

“Danellanålen gør det let for eleverne at lære håndværket samtidig med, at den gør dem i stand til at skabe æstetiske værker, uden at det kræver forudsætninger,” siger Sofie Hvid.

Når du tufter med Danellanålen, arbejder du på et lærred af udspændt hessian, som du tegner på med garnet. Når du drejer på et lille håndsving, laver nålen små løkker — SOFIE HVID, LÆRER PÅ KARISE EFTERSKOLE på bagsiden af lærredet. Der kan

“Tufting er for mig at se en gave til at opnå flow og fordybelse uden forudsætninger” EFTERSKOLERNE

på efterskolen

arbejdes med forskellige løkkelængder, så man får dybde og varierende effekter. Motivet er frit, og de forskellige garntyper og teksturer aktiverer den taktile sans.

Sammen med kollegaen Luise Arendal Petersen står Sofie Hvid for skolens designlinje, og de er altid på jagt efter nye former for håndværk og teknikker, der på én gang kan give ro og udfordre de unge mennesker, der kommer med forskellige diagnoser.

“Nogle gange fylder det pædagogiske og fællesskabet næsten mere end det kreative,” siger Sofie Hvid og fortsætter: “Vi vil gerne lære dem, at kreativitet er andet og mere end at lave gaver til sig selv og til mor.

Det, de lærer hos os på designlinjen, giver dem også en forbindelse til andre og til historien og generationerne før dem.”

Som eksempler nævner hun, at eleverne på designlinjen får forbindelse til resten af skolen, når de er med til at lave kulisserne til et teaterstykke. Og at de får en oplevelse af at være en del af et større fællesskab, når de udsmykker skolens gange med trærelieffer.

I et hjørne af designlokalet er Emma Kjelstrøm og veninden Natazja Andersen med et nyt, fælles billedprojekt ved at flytte sig fra jeg til vi.

Emma Kjelstrøm skulle tage tilløb til projektet, for det med at tufte er lidt svært, synes hun. Men fordi Natazja Andersen har styr på det, turde hun godt. De er helt enige om, at det er sjovt at sætte fantasien løs sammen.

Bagom tufting med Danellanål •

Tufting er en håndværksteknik, som ­bruges til at lave tæpper og vægophæng.

•

Ved tufting føres garn gennem et lærred, der er monteret på en ­ramme. ­Processen foregår ved hjælp af ­Danellanålen, som er et håndholdt ­halv­automatisk værktøj.

•

Sofie Hvid har en forkærlighed for Danellanålen, fordi den gør det let for eleverne at skabe æstetiske værker, uden at det kræver forudsætninger.

•

I tuftingundervisningen lærer Sofie Hvid også eleverne om håndværket og især Danellanålens historie. Hun har altid to indrammede sort-hvid-billeder af Ella og Ernst Thomsen med. Ella Thomsen havde en broderiforretning i Hjørring, og da hendes mand, Ernst Thomsen, så, hvor hårdt det var at tufte med en traditionel smyrnanål, opfandt han i 1939 Danella­ nålen til hende. Danella­nålens navn er en sammentrækning af ­Danmark og Ella.

KILDE Lærer og tuftingentusiast på Karise Efterskole Sofie Hvid

Muligheden for at lave fodboldlogoer var det, der skulle til for at fange Josefine Jørgensens interesse for den gamle håndværkstradition.

12

13

Hvad der startede som en idé til at tufte et spejlæg, udvikler sig i løbet af timen til et abstrakt kunstværk.

Og det er faktisk også ret beroligende, kommer de frem til.

De flyttede på værelse sammen i går og er nu i gang med at tufte et stort billede til værelsesvæggen med blomster og teksten ‘Stay weird’.

“Vi er begge ret mærkelige, så det passer godt til os,” siger Emma Kjelstrøm, og Natazja Andersen supplerer: “Det er lidt det, det handler om på den her efterskole; at man kan være den, man er.”

At eleverne på Karise Efterskole har taget det gamle håndværk og Danellanålen så hurtigt til sig, tilskriver deres lærer Sofie Hvid, at det giver dem mulighed for at arbejde med frie motiver.

Mens de to roomies i dag laver et weird-vægophæng, eksperimenterer Erica Ersgaard ved bordet ved siden af med en avanceret udgave af sin yndlingstegnefilmsfigur Stitch, mens sidekammeraten Nicklas Dahl Olsen har lavet et hjerte med strikkepinde igennem og nu er i gang med at tufte et spejlæg, som undervejs i stedet bliver til abstrakt kunst.

Ved et tredje bord har Josefine Jørgensen kreeret et Brøndbylogo, som var det, der skulle til for at fange lige netop hendes interesse.

At der for nogle kan være et lidt længere tilløb til at tufte, ses flere steder i designlokalet. Mens nogle allerede er nået langt med værker og teknik, er der andre, som lige netop har taget deres første garnnøgle i brug.

Og så er der elever som Victoria Hulstrøm, som endnu ikke har haft mod på tufting, og hendes roomie, Mika Lander Hansen, som har fået fat om tuftingteknikken, men som har en dårlig dag og hellere vil sidde sammen med veninden og tegne en stor udgave af figuren Voltron med den grå pandelok fra tegneserien Shiro.

Den slags er der plads til på designlinjen på Karise Efterskole, og næste gang er det måske Victoria Hulstrøm og Mika Lander Hansen, der sidder med et lærred foran sig og tråder Danellanålen til tegneserietufting.

EFTERSKOLERNE

det virker

Lad elever og forældre skrive digte til hinanden Dansklærer på Salling Efterskole Tanja Kuchel har bedt sine elever om at skrive et digt til deres forældre – og forældrene om at skrive til deres barn. Vi har som inspiration til andre fået lov til at dele et digt, en af eleverne skrev til sine forældre, og deres digt til ham.

TEKST Anna Rossman Thejsen, art@efterskolerne.dk ILLUSTRATION e-Types/Freepik

Bagom opgaven •

Tanja Kuchel har gennem nogle år stillet sine elever i dansk opgaven at skrive et digt til deres forældre. Hun starter altid med at rammesætte opgaven med at læse Gustaf Munch-Petersens digt ‘Til mine forældre’ op.

•

Ifølge Tanja Kuchel giver det noget særligt at skulle skrive et digt til sine forældre, mens man går på efterskole, fordi man rent fysisk er væk fra sine forældre.

•

De seneste to år har hun udvidet op­ gaven og beder nu også forældrene om at skrive et digt til deres barn. “Fraværet af hinandens fysiske tilstedeværelse gør både børn og forældre mere bevidste om betydningen af hinanden.

Det er virkelig et stærkt forløb, og jeg har fået flere mails fra forældre, som i deres barns digt har læst noget om dem selv, deres barn og livet, som de aldrig har troet, de skulle opleve,” siger Tanja Kuchel.

14

15

Til min søn Til mine forældre De dypper penslen en ekstra gang, trækker den over lærredet og danner en tynd gul streg.

Som et spejlbillede følger jeg deres handlinger, strøget er fint, en anelse for kraftigt.

Det løber hist og her, men retningen er ens.

Jeg vender blikket bort.

De ser stolte ud.

Som om de slet ikke kan ane mine fejl.

Penslen drukner og danner denne gang en bjergkæde.

Toppene strækker sig uendeligt, selv når jeg står på tæer, kan jeg ikke nå dem.

De drejer penslen i hånden, danner en symfonisk lysegrøn.

Hver gang de trykker penslen mod lærredet, spirer et egetræ.

Til sidst står en skov så mægtig, at den ikke har en begyndelse eller ende.

Du er så lille – og alligevel så stærk. Dine store brune øjne stråler af stolthed. Du åbner din lille buttede hånd og viser mig bien. Så tillidsfuld. “Alle dyr er min ven, mor.” Verden er spændende. Mennesker er gode.

Du er blevet så stor – og alligevel stadig så skrøbelig.

De brune øjne er triste og holder på hemmeligheder.

Din hånd er knyttet – hårdt. Du ved nu, at bier stikker – bare fordi de kan. Verden kan være hård. Mennesker er ikke altid gode.

Du er nu på vej – din vej. De brune øjne har fået en gnist. For i dig bor stor styrke og mod. En smuk melodi, som du nu er i gang med at lære at spille – også selv om den er svær.

Hvis bare du kunne se, hvad jeg ser. Føle den stolthed, jeg føler. Så ville du få troen tilbage – på dig selv og på verden. For du – min søn – er verdens dejligste menneske.

Jeg ved ikke, hvor jeg skal starte, jeg forsøger ligesom de at plante træerne en ad gangen, men de vokser slet ikke.

I stedet spæner røde dråber ned fra min pensel, som om den bløder.

Denne gang er det tydeligt, kontrasten er for stærk til, at de kan forsætte deres kunst.

Så snart de vender deres bekymrede ansigter min vej, græder deres landskab.

De tager om min hånd, fører den over lærredet og maler solens gyldne silhuet.

Hvis bare jeg havde deres selvsikkerhed.

Min hånd bringes videre, bjergene gøres endeløse.

Hvis bare jeg kunne gøre det umulige.

Skoven vokser sig tæt og mangfoldig.

Hvis bare jeg havde deres styrke.

Pludselig føres to hænder for mine øjne, de skygger for maleriet, og jeg fyldes med angst.

De slipper min hånd, og jeg tvinges til at male i mørke.

Da lyset atter når mine øjne, ser jeg en sø.

Malingen er ujævn og rodet, og mine forældres træer kan ses i refleksionen, men alligevel føles den fri, den føles som mig.

EFTERSKOLERNE

DET VIRKER ‘Det virker’ er et nyt format i Magasinet Efterskolerne, som har til formål at give inspiration fra skole til skole. Det kan være alt fra små fif, der gør det lettere at sortere skolens skrald eller optimerer rutinen i køkkenet til det gode greb, der gør undervisningen mere nærværende eller aftenaktiviteten sjovere. Har du et godt tip til andre skoler, du gerne vil dele, er du velkommen til at skrive til redaktør Anna Ross­man Thejsen på art@efterskolerne.dk og foreslå det til ‘Det virker’.

perspektiv

Den kunstige intelligens er her I november 2022 blev chatbotten ChatGPT frigivet og gjorde det med ét tydeligt for alle, at kunstig intelligens, også kaldet AI, vil få en enorm indflydelse. Her et år senere har Magasinet Efterskolerne spurgt en række eksperter, hvordan AI kan og vil få indflydelse på alt fra efterskolers energiforbrug til kontorarbejde og undervisning.

16

17

AI kan rette opgaver, give feedback og (måske) undervise Kunstig intelligens vil kunne erstatte noget af lærernes repetitive arbejde, som at rette opgaver, og vil måske en dag overtage dele af undervisningen. Men datasikkerhed, kildekritik og navigationskompetence bliver vigtige områder at afklare først.

TEKST Katrine Friisberg, redaktion@efterskolerne.dk FOTO AI-genereret med brug af Midjourney, ChatGPT og Photoshop

Du kender de røde streger under ordene i dit Wordspørgsmålet om, hvorfor eleverne bruger ChatGPT til eller Google-dokument. I løbet af de seneste ti år er at skrive deres opgaver. funktionen blevet stadigt mere avanceret. Hvor de røde “Snarere end snyd tror jeg, at det er en blanding af streger engang kun fangede stavefejl, kan funktionen nu nysgerrighed på, hvad det kan, et forsøg på at effektiviforeslå nye ord og ord, der passer ind i sammenhænsere en læringsproces og så et udtryk for, at hvis man gen. Teknologien til elever med læsebesvær kan sågar alligevel skal svare det, som alle andre svarer, hvorfor så lave tekst til tale og omvendt og fuldføre sætninger. ikke bare få en maskine til at gøre det,” siger han og unPå den måde har datadreven digital intelligens alderstreger, at det selvfølgelig fortsat er vigtigt at vurdelerede i en del år spillet en rolle i de danske klasseværelre, om eleverne virkelig har snydt ved at lade ChatGPT ser. Men da selskabet bag OpenAI lancerede ChatGPT skrive opgaven uden selv at have lavet den. og gjorde den offentligt tilgængelig i november sidste Nikolaj Elf mener, at de nye teknologiske muligheår, kunne vi alle pludselig se, at kunstig intelligens på der i højere grad stiller krav til, at skolerne begynder at den ene eller anden måde kommer til at påvirke stille eleverne nogle andre undervisningen. Og til de første afgangsprøver typer opgaver end hidtil. efter ChatGPT’s indtræden på markedet var der “Måske er det ikke de da også mange lærere – på efterskoler såvel meget reproducerende opsom i folkeskoler og gymnasier - som måtte gaver, vi skal dyrke så meget konstatere, at elever havde brugt ChatGPT til mere,” siger han.

Alle billeder på s. 16-23 samt på s. 26 er at skrive deres opgaver.

Han forestiller sig, at AI-genererede. Vi har givet artiklerne til AIsprogmodellen ChatGPT, som har genereret både design af formål og “Det er vigtigt, at skoleledelser og lærere en række tekstbeskrivelser til billeder. Dem har forholder sig aktivt til det her” siger Nikolaj Elf, materialer til de enkelte fag, vi så kopieret ind i AI-tekst-til-billede-værktøjet som er professor ved Center for Grundskolesom f.eks. dansk eller samMidjourney, der derefter har genereret forskning ved Syddansk Universitet (SDU). fundsfag, i mindre grad vil billederne. Billederne giver et godt indblik Nikolaj Elf mener også, at det er viglægge vægt på store teksti, hvor meget forskelligt man kan lave bare med to AI-modeller som ChatGPT og Midjourney. tigt, at skoler og lærere går undersøgende til mængder med viden om

Bagom billederne

EFTERSKOLERNE

perspektiv

f.eks. en bestemt periode. I stedet skal lærere og elever i højere grad arbejde med at forholde sig kritisk eller undersøgende til stoffet.

AI kan rette sprogopgaver For læreren kan AI komme til at overtage en del af deres rettearbejde. Det er Nikolaj Elf ikke i tvivl om. Han fortæller, at der allerede kører forsøg med at lade kunstig intelligens give feedback i undervisningen i fremmedsprog.

“AI kan komme med forslag til, hvordan eleverne kan gøre ting bedre. Det kan både være til den enkelte elev og på klasseniveau,” siger Nikolaj Elf. Hvis man f.eks. forestiller sig, at alle ele— NIKOLAJ ELF, PROFESSOR VED CENTER FOR GRUNDSKOLEFORSKNING VED verne på en skole afleverer i et cloud-system SYDDANSK UNIVERSITET (SDU) som Microsofts Onedrive eller i Google Docs, kan man på sigt forestille sig, at kunstig intelligens både vil kunne vurdere, hvor læreren med fordel skal gøre en ekstra indsats på klasseniveau, og på individniveau fortælle, hvor den enkelte elev har brug for ekstra opmærksomhed.

“En computer vil kunne give noget systematisk feedback på, hvor der er styrker og svagheder,” siger Nikolaj Elf. Digitale hjælpelærere er noget, Før lærerne kan begynde at bruge AI til at vurdere forsker i kunstig intelligens Kristoffer elevernes arbejde, kræver det dog, at der kommer styr Stensbo-Smidt godt kan se for sig på datasikkerhed og etik. i fremtidens skole.

Allerede i dag kan der være problemer med at opfordre elever til at bruge chatbots, fordi eleverne derved afgiver data. Også når vi bruger Google eller andre søgemaskiner, afgiver vi data, så det er et problem, vi har kendt i mange år.

Hvis skolerne skal lade kunstig intelligens behandle elevernes opgaver, kræver det ifølge Nikolaj Elf datasikkerhed og dataetik på et helt andet niveau, end vi kender i dag. Professoren mener derfor også, at de offentlige myndigheder skal blive meget bedre til at kræve noget af tech-virksomhederne. I stedet for at betale store beløb for programmer som Google Docs og samtidig få høstet data, skal kommunerne og andre myndigheder stille krav om selv at have ejerskab over data.

Christian Haslam er lektor og forsker på Aalborg Universitets Center for It-ledelse og mener

“AI kan komme med forslag til, hvordan eleverne kan gøre ting bedre. Det kan både være til den enkelte elev og på klasseniveau”

18

19

ligesom Nikolaj Elf, at der er et dilemma mellem, at skolerne bliver nødt til at klæde eleverne på til en fremtid med kunstig intelligens, samtidig med at datasikkerhed er en uafklaret faktor.

Dertil kommer, at han sætter større spørgsmålstegn end Nikolaj Elf ved, om det er en god idé at lade AI stå for feedback.

“At lade kunstig intelligens lave vurderinger af og planlægge, hvad der skal laves i undervisningen bagefter, lægger op til diskussion. Vi skal som samfund have nogle lange hårde snakke om, hvor meget data vi samler ind om v­ ores elever, og hvad vi bruger det til,” siger han.

Fremtidens digitale hjælpelærere De to forskere er helt enige om, at en vigtig del af undervisningen i kunstig intelligens må handle om at lære eleverne at søge information og at navigere i al den information, de graver frem, ligesom det at lære eleverne kildekritik bliver endnu mere væsentligt, end det er i dag.

Christian Haslam peger på, at ChatGPT kan finde tendenser og opsummere hovedpointer i enorme mængder af data, som eleverne kan have svært ved navigere i.

“På den måde kan det jo være et fantastisk redskab til at kunne lave bedre skoleopgaver, som er bedre funderet i større mængder af data. Men vi skal bare være kritiske over for, at den kunstige intelligens ikke nødvendigvis har det korrekte og fyldestgørende svar på alting,” siger han.

Kristoffer Stensbo-Smidt er postdoc i anvendt matematik og forsker i kunstig intelligens. Han går endnu længere end de to andre forskere, når han skal vurdere, hvad kunstig intelligens kommer til at betyde for lærerne og den undervisning, der kommer til at foregå ude på skolerne i fremtiden.

Hans vurdering er, at kunstig intelligens vil komme til at spille en langt større rolle i fremtidens skole. Som det er nu, kan chatbotten ChatGPT og andre sprogmodeller hjælpe eleverne med at forstå et emne. Det, mener han, vil udvikle sig.

“Undervisning er noget, der i langt større grad vil blive udført af kunstig intelligens,” siger han og nævner f.eks. digitale hjælpelærere, og at eleverne kan få ­undervisning i et emne, som læreren på skolen ikke ­underviser i.

EFTERSKOLERNE

Hvis AI i fremtiden skal kunne bruges til skoleopgaver, kræver det ifølge professor Nikolaj Elf datasikkerhed på et helt andet niveau end i dag.

Bagom kunstig intelligens •

Kunstig intelligens, ofte forkortet som AI, er, når en computer kan simulere menneskelig tænkning og adfærd og dermed udføre opgaver, der normalt kræver menneskelig intelligens.

•

AI-systemer bruger avancerede algoritmer og store mængder data til at træne sig selv til at udføre specifikke opgaver. Dvs., at AI hele tiden lærer og udvikler sig. AI-chatbotter som f.eks. ChatGPT og Google Bard er sprogmodeller, som er trænet på store mængder af tekster til kunne udtrykke sig sprogligt formfuldendt.

•

AI findes i en bred vifte af teknologier, herunder stemmestyring som Siri og Alexa, selvkørende biler, medicinsk diagnostik, styring af komplekse systemer, billed- og videoskabelse og meget mere.

•

Virksomheden OpenAI gjorde i november 2022 med offentliggørelsen af sprogmodellen ChatGPT AI til allemandseje. Det har betydet et ændret syn på AI og en mængde nye produkter, som bygger på sprogmodeller og et kapløb mellem tech-giganterne i at få markedsandele.

KILDE faktalink.dk, mandagmorgen.dk: ‘Hvad gør det ved den offentlige samtale, når chatbotten farer i blækhuset?’

ChatGPT, Google Bard m.fl.

perspektiv

AI kan gøre efterskoler mere bæredygtige Styring af energi- og varmeforbrug samt madspild kan optimeres ved brug af kunstig intelligens. Dermed kan AI hjælpe efterskoler til at forbruge mindre og dermed udlede mindre CO2.

energisystemer med kunstig intelligens hurtigt ville komme ud at arbejde. Men netop energi- og varmesystemer er noget, der tager tid at ændre, har han måttet sande. Anlæggene skal helst holde 30-40 år, og de beslutninger, både privatpersoner og institutioner tager om varme- og energianlæg, er desuden meget afhængige af, hvilke regler der er på området.

“Brugen af AI vil ske gradvist og lige så stille.

Pludselig kommer der et produkt med en varmepumpe, der kan snakke sammen med elopladeren til elbilen, og så kommer der en, der kan kommunikere med huset,” siger Peder Bacher og understreger, at mange af teknologierne er klar. De mangler bare at blive udrullet på markederne, og så sker der hele tiden forbedringer af systemerne.

Ved hjælp af kunstig intelligens kan efterskoler optimere strøm- og varmeforbruget og mere effektivt bekæmpe madspild. Kort sagt kan kunstig intelligens gøre efterskoler mere bæredygtige.

Med en varmepumpe kan AI styre en skoles energiforbrug med data fra bl.a. sensorer på skolen og fra prognoser i forhold til elpriser og vejrudsigter. Det fortæller Peder Bacher, som er lektor i anvendt statistik på Danmarks Tekniske Universitet (DTU). Han forsker og arbejder med udviklingsprojekter inden for energistyring, og nogle af projekterne er netop foregået på skoler.

Med AI kan teknologien se frem i tiden og f.eks. varme skolen lidt mere op om natten, hvis der kommer en periode, hvor opvarmning vil være dyr om morgenen.

Eller den kan i forhold til vejrudsigten forudse, at en særlig bygning eller et rum vil blive varmet op af solen i løbet af dagen og indstille varmen i forhold til det.

“Det er en prognosebaseret eller prædiktiv styring. Modellerne tilpasser sig ved brug af målingerne fra bygningen, og det er det, man kalder AI. Hvis en efterskole har solceller på taget og måske elbiler, vil de systemer komme til at virke selvstyrende, så de optimerer sig til energiproduktion, som kommer til at variere mere, når mere energi kommer fra sol og vind,” forklarer Peder Bacher.

Han har arbejdet med sådanne systemer i 15 år og troede, da han som ung trådte ind i feltet, at TEKST Katrine Friisberg, redaktion@efterskolerne.dk FOTO AI-genereret

Bekæmp madspild med AI I efterskolernes køkkener kan kunstig intelligens hjælpe med at minimere madspild. I 2012 viste en undersøgelse fra Økologisk Landsforening og eSmiley, at tre efterskoler i gennemsnit spildte mad for 20.000 kr. om året. En del af det madspild kunne hindres ved, at køkkenerne blev bedre til at forudse, hvor mange de skulle lave mad til. Selv om antallet af elever på en efterskole er rimelig konstant, veksler antallet af mennesker, der spiser på skolen, alligevel fra dag til dag.

F.eks. med syge elever, som er hjemme, lærere, som nogle dage spiser med og andre ikke, gæster udefra

20

21

Lige præcis sådan her kommer det næppe til at se ud, men skoler kan meget vel komme til at have AI-baserede selvstyrende systemer, som optimerer skolens energiforbrug, vurderer Peder Bacher, der forsker i energistyring.

og arrangementer ude af huset.

Iværksættervirksomheden Cheffr har udviklet en teknologi, som køkkener og kantiner kan bruge til mere præcist at forudsige, hvor mange der spiser med fra dag til dag. Forskere på DTU har hjulpet dem med at integrere kunstig intelligens. Programmet virker ved, at brugerne af kantinen med en app skal melde til kantinen, om de spiser med eller ej. De skal desuden tjekke ind, når de spiser i kantinen, og køkkenet skal registrere, hvor meget mad der bliver spist. Hvis en bruger ikke tjekker ind, får vedkommende en besked om, at de var savnet i kantinen den dag. Den kunstige intelligens lærer af data fra disse kilder og bruger desuden data om antallet af spisende på ugedage, efter årstiden og meget andet. Efterhånden som teknologien samler data, bliver den bedre til at ramme, hvor meget mad køkkenet skal lave, fortæller Ulrik Sunesen, som er administrerende direktør i Cheffr.

“Hvis man intervenerer over et længere stykke tid, kan AI’en se mønstre og tendenser, der kan give et meget mere præcist tal til køkkenet om, hvor meget de skal producere fra dag til dag. Når du har en stor data-pool indover, så begynder algoritmen at genkende forskellige mønster,” siger Ulrik Sunesen.

Virksomheden har i dag flest private kunder, men har indledt et samarbejde med kommuner, som vil bruge systemet på sine institutioner, heriblandt nogle skoler.

Det er sket, at algoritmen har lavet fejl, så køkkenlederens værste mareridt er blevet til virkelighed.

“Der er en risiko for, at algoritmen laver en fejl, og der er for lidt mad. Men det er jo også en risiko, man må løbe, når man bruger sin mavefornemmelse.

Som det er i dag, er der måske en større accept af menneskelige fejl frem for systemfejl. Men ligesom kokken lærer af sine fejl, så lærer algoritmen også af sine. Jo flere fejl, jo bedre bliver den. Og måske lærer den faktisk endnu bedre af sine fejl, end et menneske gør af sine,” siger Ulrik Sunesen.

“Hvis man intervenerer over et længere stykke tid, kan AI’en se mønstre og tendenser, der kan give et meget mere præcist tal til køkkenet om, hvor meget de skal producere fra dag til dag” — ULRIK SUNESEN, ADMINISTRERENDE DIREKTØR I CHEFFR

EFTERSKOLERNE

perspektiv

AI kan gøre administrativt arbejde mere effektivt Kunstig intelligens er allerede integreret i den software, vi bruger til f.eks. e-mails. Det vil gribe om sig og gøre administrativt arbejde langt mere effektivt, mener forsker i kunstig intelligens.

TEKST Katrine Friisberg, redaktion@efterskolerne.dk FOTO AI-genereret

Tænk, hvis dit e-mailprogram ikke havde et spamfilter. Så skulle du selv læse og vurdere alle de spammails, som af uransagelige grunde havner i din indbakke. I stedet for læser en kunstig intelligens med på dine e-mails og vurderer lynhurtigt, om det er spam, eller om den er god nok. Det er en kæmpe hjælp, og postdoc og forsker i kunstig intelligens på Danmarks Tekniske Universitet (DTU) Kristoffer Stensbo-Smidt vurderer, at den slags hjælpeværktøjer vil komme til at gøre meget arbejde på computere lettere i de kommende år.

“Spamfiltret er et godt eksempel på, hvor kunstig intelligens kan være hjælpsom for os. I stedet for at man får hundredvis af spammails om dagen, er der et system, der har været ude at køre gennem det. Nogle gange sker der fejl, og det er superærgerligt, men det er nemmere og hurtigere at gå ind og rette de enkelte fejl, end hver dag selv at skulle køre gennem alle de spammails,” siger han.

Med kunstig intelligens vil arbejdet med at skrive e-mails og andre breve, regnskaber, budgetter, planlægning af events som Efterskolernes Dag eller studieture samt indmeldelse af elever og meget andet i første omgang ikke blive overtaget af kunstig intelligens, men blive meget lettere og hurtigere at gennemføre, mener han.

“Det er nogle opgaver, hvor livet bare bliver nemmere for os, ” siger han.

Kan effektivisere arbejdet Han sammenligner mange af de arbejdsopgaver, som forretningsførere og sekretærer udfører, med

“Hvis man bruger sådanne værktøjer, er der virkelig meget potentiale i dem, og jeg tror bare, de bliver de første af mange, vi ser” — KRISTOFFER STENSBO-SMIDT, POSTDOC OG FORSKER I KUNSTIG INTELLIGENS PÅ DANMARKS TEKNISKE UNIVERSITET (DTU)

22

23

programmørers. Blandt programmører er det blevet almindeligt at bruge en såkaldt co-pilot. Det vil sige et hjælpeprogram med kunstig intelligens, som, mens programmøren arbejder, foreslår, hvad det næste skridt, eller hvad en given løsning på et problem kan være.

Forskning viser, at programmører, som bruger co-pilots, arbejder 50 procent hurtigere end de, som ikke gør, fortæller han. Den samme effekt vil kunstig intelligens formentlig kunne have på noget af det administrative arbejde, hvor en medarbejder skal gøre de

EFTERSKOLERNE

samme handlinger igen og igen, men hvor løsningen er forskellig fra gang til gang.

I første omgang vil det især ske inden for de opgaver, hvor vi let kan se, om det svar eller de løsninger, som den kunstige intelligens foreslår, er rigtige eller forkerte.

Men med tiden vil flere kreative opgaver formentlig også blive lagt over til kunstig intelligens, siger han.

“Når man ved, hvad den rigtige løsning er, kan de her systemer blive super brugbare. Så kan man rette de fejl, programmerne vil lave. Hvis man bruger sådanne værktøjer, er der virkelig meget potentiale i dem, og jeg tror bare, de bliver de første af mange, vi ser. Med tiden kunne jeg godt forestille mig, at programmerne i højere og højere grad teknisk set virker intelligente,” siger Kristoffer Stensbo-Smidt.

Efterhånden kan det være, at det også vil blive lettere at lade kunstig intelligens løse andre komplekse opgaver som at stå for hele planlægningen af studieture inklusive køb af billetter mv. Men det ligger formentlig et godt stykke ude i fremtiden, før det kan betale sig.

I dag bruger man i højere grad kunstig intelligens til planlægning af mere komplekse skemaer, hvor mange data er i spil. F.eks. kører der forsøg med at lade kunstig intelligens hjælpe med planlægning af hjemmeplejens ret komplekse dagsskemaer, oplyser lektor ved Center for IT-ledelse på Aalborg Universitet, Christian Haslam. Ligeledes er der forsøg, hvor kunstig intelligens planlægger ruter for skraldebiler. Sensorer i skraldespandene fortæller, hvornår skraldespanden har brug for at blive tømt, så skraldebilen kan nøjes med at køre efter fyldte spande og kan køre efter optimerede ruter.

Og så tilbage til den kunstige intelligens, der allerede har indtaget din computer og dit arbejde: din e-mail med det indbyggede spamfilter. Medmindre du har skullet kigge i dit spamfilter efter en e-mail, der er gået tabt, er der stor sandsynlighed for, at du slet ikke har bemærket filtret. På samme måde vil den kunstige intelligens højst sandsynligt gradvist og stort set ubemærket snige sig ind i den software, du bruger, fortæller Kristoffer Stensbo-Smidt. Det kan man f.eks. allerede se, når man skriver på engelsk i Googles e-mailprogram Gmail.

Her kommer e-mailprogrammet med forslag til, hvad du kan skrive i dine e-mails, og hvordan du kan formulere dig.

perspektiv

Ordblindeefterskole vil bruge AI i undervisningen For ordblinde har kunstig intelligens i flere år været en kæmpe hjælp, og på ordblindeefterskolen ­ Holte-Hus Efterskole ser de mange fordele i at bruge det i undervisningen. Med et nyt valgfag tager de første skridt.

TEKST Katrine Friisberg, redaktion@efterskolerne.dk FOTO Trine Bukh

Endnu er der ingen fast undervisning i brugen af chatbots som f.eks. ChatGPT på Holte-Hus Efterskole. Men står det til forstander Henrik Daugaard og lærer Kristian Georgsen vil det blive en del af fremtiden.

For dem er brugen af kunstig intelligens ikke ny.

Holte-Hus Efterskole er for ordblinde elever, og igennem de seneste tre-fire år har skolen bedt eleverne om at bruge tale-til-tekst-teknologier, ligesom de bruger programmer, der selv foreslår ord og sætninger til eleverne. De ser AI-chatbots som en forlængelse af den udvikling og som en udvikling, der i høj grad er en fordel for ordblinde.

“I forhold til vores elever synes jeg især, at der er to områder, hvor vi kan bruge den teknologi til rigtig meget.

Jeg ser nogle kæmpe muligheder i kunstig intelligens, som jeg også føler mig forpligtet til at fortælle eleverne om og lære dem lidt om,” siger lærer Kristian Georgsen.

Det gælder for det første tekst, som er der for indholdets skyld, f.eks. indledninger til fysik- og kemirapporter, hvor der skal være et teoriafsnit. Eller en opgave i dansk, hvor eleven skal indlede med en introduktion til f.eks. romantikken. Han kan sagtens se for sig, at hans elever fremover i en eller anden grad vil kunne bruge en chatbot som et digitalt hjælpemiddel til sådan noget.

“Vores elever bruger vildt meget energi bare på at skrive sådan et teoriafsnit, som andre elever kan skrive på en halv time,” fortæller han.

For det andet har ordblinde elever sværere ved at overskue det, hvis en Google-søgning giver en lang række resultater. De kan ikke lige så let som andre gå

Lærer Kristian Georgsen ser udviklingen af nye AI-værktøjer som muligheder for, at nogle skoleopgaver kan blive lettere tilgængelige for hans ordblinde elever.

24

25

ind og skimme og afkode, hvilke sider der er relevante. Der kan f.eks. ChatGPT hurtigt give et historisk oprids.

“Derfor synes jeg, vi har en forpligtelse til at udforske og prøve de her nye kunstige intelligenser. De kan bringe vores ordblinde elever up-to-speed med andre elever,” siger han.

Den holdning deler forstander Henrik Daugaard, som håber, at der i løbet af de kommende år vil komme et skifte i forhold til, hvad man vurderer eleverne på, så retskrivning og produktion af lange tekster ikke vil betyde så meget.

“Jeg tror og håber på, at vi i fremtiden bliver mere indholdsfokuserede,” siger ­Henrik Daugaard.

Indfører valgfag med AI Efter jul vil Holte-Hus Efterskole tilbyde et valgfag i kommunikation, hvor bl.a. AI indgår i form af programmet Synthesia. Det kan fremstille videoer med personer ved hjælp af kunstig intelligens.

Uanset om det gælder det nye valgfag, eller når Kristian Georgsen taler med elever om ChatGPT eller andre chatbots, lægger både han og forstanderen vægt på kildekritik, og andre kritiske aspekter ved kunstig intelligens skal gå hånd i hånd med undervisningen.

For både forstander og lærer minder indvendingerne mod kunstig intelligens om diskussioner, de har hørt før. Diskussioner om teknologisk indflydelse på skoleelevers færdigheder har til alle tider fyldt meget, når nye teknologier brød frem. Fra lommeregneren over internettet og tekst-til-tale-teknologi til de nye chatbots med kunstig intelligens.

Diskussionerne fylder da også på lærerværelset på Holte-Hus Efterskole, og de er også vigtige at have, medgiver lærer og forstander. Men de to er ikke i tvivl om, at kunstig intelligens skal fylde mere i undervisningen.

“Det at være efterskolelærer handler jo om på den lange bane at gøre eleverne klar til livet og på den lidt kortere bane om at gøre dem klar til et videre uddannelsesliv. Hvis vi lærer dem at producere tekster på en måde, der er forældet i løbet af to-tre år, har vi lært dem noget, de ikke kan bruge,” siger Kristian Georgsen.

Forstander Henrik Daugaard er helt enig.

“Der sker nogle ting, som vi bliver nødt til at forholde os til, og som skole synes jeg, at vi skal uddanne til fremtiden,” tilføjer han.

“Vi har en forpligtelse til at udforske og prøve de her nye kunstige intelligenser.

De kan bringe vores ordblinde elever up-tospeed med andre elever” — KRISTIAN GEORGSEN, LÆRER HOLTE-HUS EFTERSKOLE

EFTERSKOLERNE

perspektiv

5 gode råd til at komme i gang med AI Der findes ingen korrekte opskrifter på, hvordan I som skole kan gribe arbejdet med AI an, men her er tre eksperternes gode råd til at komme i gang.

TEKST Katrine Friisberg, redaktion@efterskolerne.dk FOTO AI-genereret

3. Se ChatGPT som elevernes makker

1. Diskutér AI på lærerværelset

Det er selvfølgelig snyd, hvis en elev lader ChatGPT skrive sine opgaver. Men problemet i form af rigeligt hjælp fra ressourcestærke forældre eller afskrift fra Google eller bøger har altid eksisteret. Måske behøver ChatGPT ikke være et problem, så længe I fastholder gamle principper om, at eleven selv skal kunne stå inde for alt i en opgave. Hvis eleverne får hjælp til at finde den balance, kan ChatGPT blive som en makker.

Der er mange holdninger til AI i undervisningen, og det er en god idé at holde et møde eller tage en dag ud til efteruddannelse i AI, så I får snakket om det, bliver klogere på hinandens holdninger og forhåbentlig får lagt en fælles linje for brug af AI i undervisningen.

2. Undervis i at skrive prompts

4. Afprøv AI i det administrative arbejde

Prompts er de input, man giver chatbotter som ChatGPT, og som er afgørende for, om chatbotten kan give et brugbart svar. Derfor vil det være en fordel at lære eleverne kunsten at skrive et godt prompt.

Hvis I begynder at eksperimentere med at bruge AI i skolens administration, vil I sikkert opleve, at alt ikke

26

27

kommer til at fungere. Men der er potentiale for at af­ laste medarbejderne betydeligt. Så det bedste råd er at komme i gang så hurtigt som muligt, at være åbne for at eksperimentere og på den måde finde frem til den måde, I bedst kan bruge AI i skolens administration.

5. Få hjælp til energistyring Det en god idé at få professionel hjælp til jeres energisystemer. Der er mange, som tilbyder solceller, men ikke så mange, der tilbyder at lave styring og integrere hele energisystemer ved hjælp af AI, men nogle der gør, er f.eks. Watts (watts.dk) og Climify (climify.com).

KILDER Professor ved Center for Grundskoleforskning på SDU, Nikolaj Elf, postdoc og forsker i kunstig intelligens på DTU, Kristoffer Stensbo-Smidt og lektor i anvendt statistik på DTU, Peder Bacher

Salg af nye og brugte busser/minibusser • Speciale i ombygning af busser til blandt andet børnehavebusser.

• Reparation, klargøring til syn og service af alle busmærker.

• Reparation af trafik skader.

• Udskiftning af ruder.

• Maling og foliearbejde.

• Montering og rensning af partikelfilter.

• Hjælp med finansiering.

• Evt. services aftale.

• Eftermontering af sikkerhedsseler.

• Hjælp med regler og ansøgning om registreringsafgift.

• Mulighed for hjælp med transport til/fra vores værksted.

• Mulighed for lånebus i forbindelse med reparation og udbedring af skader.

Uforpligtende tilbud på brugte busser inkl. afgift til privat buskørsel.

30 års erfaring med reparation af busser.

DANSK BUS RENOVERING

v/ Kasper og Simon • Tel. 7690 3157 simon@dbr-bus.dk • www.danskbusrenovering.dk

Snus/Nikotin - ung formidler Mit navn er Frederik Vestbjerg og jeg er en 20-årig dreng med en mission. Jeg vil eliminere brugen af snus blandt unge, eller i hvert fald gøre et stort og ihærdigt forsøg. Jeg gør dette gennem mine foredrag på 30-35 minutter og igennem spørgsmål fra publikum.

I mit fore drag kommer jeg ind på, hvordan snus har påvirket mit liv både fysisk, økonomisk såvel som psykisk.

Jeg har igennem hele min ungdom fået at vide, at jeg aldrig måtte ryge eller tage snus. Hverken mine forældre eller venner tog snus, da jeg begyndte. Grunden til jeg alligevel startede på snus skyldtes simpelthen, at jeg syntes det var sejt. Selv om kommunens søde ældre rygestopvejleder kom og holdt foredrag, trængte det ikke igennem.

Set i bakspejlet vil jeg tro, at en ung relaterbar fyr ville have gjort en verden til forskel for mig og andre unge i samme situation som jeg var i. Så den måde jeg vil formindske de unges brug af snus er ved at latterliggøre snus, ikke blot fortælle at det giver kræft. Jeg vil komme med sjove og uhyggelige anekdoter fra mit personlige liv, og her vil jeg bruge humor for at formidle det absurde ved snusforbrug.

Hvis du tror dette foredrag, kunne være noget din efterskole ville være interreseret i. Så tøv ikke, kontakt os for pris.

Kontakt: Mail: Frederik@snusforedrag.com – Telefon: 23 36 43 14 Hjemmeside: Snusforedrag.com Anbefalinger (Martin Diget Aamand – Forstander Vesterbølle Efterskole): “Foredrag d. 16. november 2022: “Frederik har i dag været her påVester-

bølle Efterskole og holde et super foredrag for vores elever om snus. Han er virkelig på øjenhøjde med eleverne og har på en humoristisk måde, fortalt eleverne om de problemer snus medfører ud fra egne erfaringer.

Han når eleverne på en måde vi som medarbejdere slet ikke kan. Eleverne var MEGET begejstrede for oplægget. Det foregik uden at vi medarbejdere var til stede, hvilket gav en anderledes fortrolig dialog mellem Frederik og eleverne. – Vi kan varmt anbefale Frederik som et indspark i snus-snakken på andre skoler!”

(Niels Skak Nielsen – Forstander Gørlev idrætsefterskole): “Vi vil meget gerne anbefale Frederik Vestbjerg, til at tale med unge mennesker om nikotin.

På Gørlev Idrætsefterskole har vi brugt Frederik Vestbjerg til at tale med vores elever om brug af nikotinprodukter.

I udgangspunktet er det lidt utrygt at slippe en ung foredragsholder fri sammen med skolens elever, uden at nogle af skolens medarbejdere deltog i arrangementet. Jeg er meget glad for at vi gjorde det! Elevernes tilbagemeldinger efter foredraget bekræfter, at Frederik Vestbjerg har gjort det godt.

Eleverne påpeger, at Frederik har mødt dem i øjenhøjde og at Frederiks form har været særdeles relaterbar for tilhørerne. Ifølge eleverne, har det ikke været den sædvanlige omgang, hvor man blev slået i hovedet med fakta om nikotinens fortrædeligheder. Ved hjælp af humor og komik, har Frederik formået holde de unge menneskers opmærksomhed fast.

Eleverne fortæller at han har brugt lidt atypiske referencer. Særligt pointer omkring økonomien i forbindelse med nikotinforbruget har sat sig fast. – På Gørlev Idrætsefterskole inviterer vi meget gerne Frederik indenfor igen. Og vil være helt trygge ved, at han er et godt indspark til kampen mod at få nikotin ud af de unge kroppe.”

EFTERSKOLERNE

3 udvalgte

anbefalinger til faglæreren Spændende nye linjefag og valgfag fylder meget for mange elever på efterskolen. Men en del elever nyder også godt af at få ekstra fokus på de mere klassiske fag som tysk og matematik.

Her kommer tre anbefalinger til faglæreren.

TEKST Tina Ginnerup Jespersen, redaktion@efterskolerne.dk ILLUSTRATION e-Types/Freepik

1. Kom hurtigere i gang med at tale tysk Mette Hermann • Mathilde Sinding Kurz gesagt

Jeg indrømmer med det samme: Jeg har fået lidt hjælp af en tysk kollega for at kunne give et reelt billede af, om ‘Kurz gesagt – En mundtlig tysk grammatik’ kunne være noget for efterskoleelever og deres lærere. Og det må man sige, den er, for da det er en mundtlig grammatikbog, bliver eleverne hurtigt sat til at tale tysk. Kapitlerne er logisk opbygget og begynder med basale og vigtige områder for derefter at bevæge sig ind i det mere komplekse. I det hele taget lægger bogen op til, at eleverne kommer i gang med et ret frit sprogbrug i stedet for at være så optaget af, om det hele nu er korrekt.

Kurz gesagt er en grammatik med fokus på mundtlighed. Den bygger bro mellem tyskundervisningen i grundskolen og i gymnasiet ved at lære eleverne de vigtigste grammatiske emner i en ramme, der er centreret omkring hverdagssituationer, som fx ”Einkaufen gehen”. Tilgangen er således erfaringsbaseret og funktionel, hvor sprog læres i kontekst.

I bogens 18 kapitler præsenteres eleverne for de grammatiske emner i en rækkefølge, hvor der langsomt bygges på. Progressionen ligger også i selve opgaverne, der fortrinsvis er mundtlige. Hvert kapitel starter med simple iagttagelsesopgaver og ender i mere kreative opgaver, der fordrer en fri sprogproduktion.

Mette Hermann • Mathilde Sinding

Kurz gesagt

En mundtlig tysk grammatik

Bagerst i bogen findes ”Den lille hjælper”, hvor eleverne kan finde bøjningsskemaer og anden hjælp.

Kurz gesagt er målrettet 1. g og 1. hf på B-niveau men kan også bruges i udskolingen.

Columbus

9 788779 707184

FOTO PR

På bogens hjemmeside www.forlagetcolumbus.dk/boeger/ tysk/kurz-gesagt findes kreative og mundtlige opgaver. Det drejer sig især om samarbejdsopgaver, dialogopgaver og forskellige spil.

Kurz gesagt omslag.indd 1

Columbus

25.05.2023 13.20

28

’Kurz gesagt – En mundtlig tysk grammatik’, Mette Hermann og Mathilde Sinding, Forlaget Colombus, 2022

29

2. Gør dine elever mere nysgerrige på matematik

TINA GINNERUP JESPERSEN står bag magasinets side ‘3 udvalgte’, hvor hun anbefaler bøger, podcasts og film. Formålet med siden er at give inspiration til undervisning, pædagogik og ledelse på efterskoler. Tina Ginnerup Jespersen er medlem af Efterskolernes medieudvalg og ansat på Flakkebjerg Efterskole, hvor hun har været siden 2010. De første 12 år som underviser på skolens medielinje og nu som afdelingsleder.

‘Summen af matematik’, Nationalt Center for Udvikling af Matematikundervisning, 2023

LÆS MERE matematikdidaktik.dk/summen-afmatematik-en-ncum-podcast

FOTO Signe Find Larsen

3. Bliv klogere på sprogfagenes didaktik Måske har du som sproglærer oplevet, at eleverne af og til mister motivationen til at lære nyt eller til at udvide det, de allerede ved. I tysk og fransk kan det handle om, at eleverne ikke kan se pointen i at lære endnu et fremmedsprog, da de fint kan begå sig på engelsk. Og i engelsk vil eleverne rigtig gerne lære på engelsk i stedet for at lære om sprogets grammatik. Det stiller høje krav til fagenes didaktiske design og lærerens stilladsering. ’Undervisning i sprogfag’ giver en solid og gennemarbejdet baggrundsviden om sprog og dannelse, og i bogens sidste del får du syv didaktiske design, der kan hjælpe med at bringe æstetik, faglig kommunikation, interkulturel læring med mere ind i sprogfagsundervisningen.

FOTO PR

FOTO PR

Nationalt Center for Udvikling af Matematikundervisning (NCUM) formidler forskning, der giver nye vinkler på både undervisning og læring i matematik. Det gør de gennem videoer og webinarer, men også en række kortere podcast, hvor forskellige temaer for matematikundervisning og formidling tages op. Bl.a. er der fokus på, hvordan overgangen fra grundskolen til ungdomsuddannelsen bliver, og hvordan man hjælper sine elever bedst muligt i den forbindelse. Flere af afsnittene handler om, hvordan du som lærer kan arbejde med elevernes motivation og øge deres nysgerrighed på faget.

Du kan lytte til podcasten i den podcast-app, du bruger, eller direkte på NCUMs hjemmeside.

EFTERSKOLERNE

’Undervisning i sprogfag’, Benthe Fogh Jensen og Maria Pia Pettersson (red.), Akademisk Forlag, 2022

portræt

Vidt forskellige og ofte uenige ...

Helle Vestergaard og Troels Ross Petersen har 25-års jubilæum som ledelse på BGI akademiet. Med rødder i både efterskole- og finansverdenen og et stærkt ønske om at drive efterskole på en anderledes måde har de forvandlet en lille skole til en af Danmarks største efterskoler.

30

31

... men sammen om en succes

EFTERSKOLERNE

portræt

Troels Ross Petersen er på sin side vokset op på en efterskole og har aldrig været tvivl om, at en efterskole skulle være hans arbejdsplads. Først hans bedsteforældre og siden hans forældre ejede og drev Vestbirk Efterskole ved siden af et lille landbrug.

“Det var meget anderledes end den måde, vi laver efterskole på i dag, men jeg har mange stærke værdier med derfra. Det er jo et privilegie at arbejde med unge i den brydningsfulde tid, det er at være teenager og ung.

De får nogle pejlemærker med sig fra efterskolen for resten af livet,” siger Troels Ross Petersen.

‘Vi gør det sgu.’

Sådan lyder efterskolen BGI akademiets slogan, og det er på mange måder sigende for skolen og hele den måde, som ledelsesteamet Helle Vestergaard og Troels Ross Petersen har grebet det at drive efterskole an på.

I august i år fejrede de sammen 25-års jubilæum som ledere af BGI akademiet. Da de begyndte, var det dog ikke givet, at samarbejdet mellem dem ville gå så godt.

“Vi er ikke sådan nogle, der sidder i lang tid og piller i det, før vi tager en beslutning. Det gjorde vi ikke, da vi slog os ned her, og det gjorde vi ikke, da vi besluttede, vi skulle være ledelse sammen. Vi er mere de typer, der prøver det af,” siger Helle Vestergaard.

Troels Ross Petersen og Helle Vestergaard danner også par privat, og da familien i 1998 flyttede ind i en af de lave rødstensbygninger på skolen, var det tydeligt for dem, at der skulle ske noget, hvis skolen skulle stå distancen.

Villaen lå i udkanten af det, der dengang hed Bjerre Herreds Ungdomsskole, en lille lidt skrantende skole med 80 elever. I dag udgør familiens daværende hus skolens kontorbygning for sekretærer, kommunikationsmedarbejdere og anden administration og er omringet af parkeringsplads og bygninger. Helle Vestergaard og Troels Ross Petersen er flyttet i en nybygget lejlighed oven på en af skolebygningerne.

Med parrets kombination af baggrunde og erfaringer satte Troels Ross Petersen og Helle Vestergaard for alvor sving i en nyudvikling af efterskolen.

“Vi kunne se, at det, vi hver især kunne – Troels med det pædagogiske og idrætslige og mig med det lidt mere forretningsmæssige og kompetencer inden for markedsføring – det kunne noget,” konstaterer Helle Vestergaard.

Helle Vestergaard er uddannet og har arbejdet bl.a. som leder inden for den finansielle sektor, inden hun blev skoleleder. Hun er vokset op i Grønland og boede senere i København. Da hun mødte Troels Ross Petersen, flyttede de til Grønland i tre år. Da de vendte hjem igen, fik Troels Ross Petersen lederjobbet på Bjerre Efterskole. Snart fandt Helle Vestergaard ud af, at Jylland ikke bød på så mange spændende stillinger i den finansielle sektor, og de blev enige med bestyrelsen om, at de to skulle lede skolen sammen.

TEKST Katrine Friisberg, redaktion@efterskolerne.dk FOTO Michael Drost-Hansen

Ligestilling og ligeværdighed er vigtigt Opvæksten på Vestbirk Efterskole har også lært Troels Ross Petersen, at han ikke ville være forstander og drive skole på samme måde som generationerne før ham.

“Dengang fik mændene rundt på efterskoler og højskoler æren for det hele, men mange gange var det kvinderne bagved, som trak læsset, og uden dem havde de været færdige. Min mor fik ikke løn, før de sidste tre år af sit arbejdsliv,” fortæller han.

Helle Vestergaard er uddannet inden for den finansielle sektor og har bl.a. arbejdet som leder i en bank, før hun blev efterskoleleder.

32

33

“Navneforandringen hjalp noget, men det hjalp også, at vi fik en hal, oprettede idrætslinjer og ansatte nye lærere. Og så gjorde vi mange nye ting i forhold til markedsføring af efterskolen” — HELLE VESTERGAARD, LEDER, BGI AKADEMIET

Helle Vestergaard og Troels Ross Petersen har aldrig brugt udtrykket forstander eller forstanderpar. De er ligestillede ledere af BGI akademiet. Helle Vestergaard lytter til Troels Ross Petersens fortælling, men bryder så ind. For hende handler ligestillingen mellem dem ikke om fortiden, men om samfundet, som det er i dag.

“Vi har ligestilling i Danmark, og det skulle vi også have her. Jeg synes, at efterskolen i høj grad er garant for at skabe ligestilling mellem drenge og piger.

Det er vigtigt i forhold til at komme på en efterskole, at vi dybest set forlanger det samme af piger og drenge,” siger Helle Vestergaard.

Overordnet set har de været enige om skolens udvikling, og på en måde var det et godt udgangspunkt, at de blev nødt til at vende udviklingen på skolen, da de begyndte, mener de.

“Det gav os et rigtig godt afsæt for at vende nogle ting helt på hovedet,” siger Troels Ross Petersen.

I første omgang ændrede de skolen til en idrætsefterskole, Bjerre Gymnastik- og Idrætsefterskole. Efter et par år tog skolen navneforandring til BGI akademiet. Det var et led i en strategi om at give skolen et nyt image.

Et opbrud med de gamle tanker om, hvad en efterskole skal være.

“Mange sagde, at det kunne man ikke tillade sig. En gammel grundtvig-koldsk efterskole kunne man ikke lige pludselig give et nyt navn. Men det gav en forandring fra år ét, som var både målbar og radikal,” siger Troels Ross Petersen.

Helle Vestergaard supplerer: “Navneforandringen hjalp noget, men det hjalp også, at vi fik en hal, oprettede idrætslinjer og ansatte nye lærere. Og så gjorde vi mange nye ting i forhold til markedsføring af efterskolen. I dag kan man nogle gange tænke, at markedsføring af efterskoler har taget lidt overhånd, men dengang var der jo intet.”

Netop på områder som markedsføring og udviklingsprojekter kunne Helle Vestergaard med sin lidt anderledes baggrund bidrage med nye tanker og måder at gøre tingene på. Samtidig har lederparret lagt vægt på at bygge den

EFTERSKOLERNE

portræt

nye skole på værdier fra efterskolerne som dannelse, fællesskab, ligeværd og det at behandle hinanden med respekt.

Det nye navn og omlægningen til idrætsefterskole blev startskuddet til en udviklingsproces, som siden ikke er stoppet. Udgangspunktet har hele tiden været at forbedre skolen.

I 2012 bad Hedensted Kommune skolen om at lægge en 25-års plan, så kommunen ikke hele tiden skulle udarbejde tillæg til lokalplanerne, når BGI akademiet ville bygge en ny hal, elevhus eller lignende. Skolen inddrog elever, lærere og bestyrelsen i at tænke stort.

Planen varer til 2037 og fungerer stadig som skolens overordnede strategiplan, og læser man den, vil man se, at mange af planerne nu er ført ud i livet.

Den store skole har vist sig at have mange fordele. Bjerre Efterskole tiltrak primært elever fra Østjylland, mens BGI akademiet har elever fra hele landet – fra Nordsjælland til det yderste Vestjylland.

Samtidig sørger skolen altid for også at have pladser til elever fra knap så ressourcestærke hjem, som de fleste af deres elever ellers kommer fra. I 2019 oprettede BGI akademiet også Livstilsefterskolen Hjarnø for at skabe et tilbud til de ikke så idrætsvante elever, som ønsker en sundere livsstil.

• I takt med at skolen er ekspanderet, er personalegruppen også vokset tilsva• rende. Og det er vigtigt for ledelsesparret • at pointere, at medarbejdere og bestyrelse har store aktier i BGI akademiet og udviklingen af skolen.

Ikke mindst har skolens omkring 100 ansatte medvirket til, at skolen har bevæget • sig i den rigtige retning, og det har været • vigtigt for skolens ledelse at sikre, at bl.a. lærergruppen har mulighed for udvikling og sparring. Skolen har i dag faglige miljøer, hvor ti lærere med samme fag kan udveksle • erfaringer og hjælpe hinanden, og desuden betyder det store lærerkollegie, at det er nemt at dække barsel og sygdom.

Blå bog

Langt fra enige om alt Sparring og erfaringsudvekslinger fylder også meget i ledelsesduoen. Det samme gælder meningsudvekslinger. Det sker da også flere gange gennem interviewet, at BGI’s lederduo ikke ser ens på emnerne, vi kommer ind på. Så opstår der en pingpong mellem de to, før en af dem erklærer, at han eller hun har fremført sine argumenter, og at de ikke behøver at være enige.

•

Helle Vestergaard, 58 år Født og opvokset på Grønland Efter studentereksamen uddannet i sparekassen Bikuben. Gjorde karriere i Bikubens københavnske filialnet og stabsafdelinger og var afdelingsbestyrer i Nuna Bank i Ilulissat, Grønland Troels Ross Petersen, 62 år Født og opvokset på Vestbirk Efterskole, som hans forældre og før dem hans bedsteforældre ejede og drev ved siden af et lille landbrug Efter studentereksamen arbejdede han et par sabbatår som lærer på Vestbirk Efterskole. Uddannet skolelærer og derefter ansat på Glamsdalens Efterskole, som han var med til at starte op. I Grønland arbejdede han først som lærer, siden på pædagogseminariet, hvor han sluttede som rektor Parret mødte hinanden i 1994 og rejste i 1995 sammen til Grønland, hvor de boede i tre år. De har tre voksne børn, Cecilie på 32 år, Aksel på 25 år og Martha på 22 år.

Derudover barnebarnet Villy på et år

34

35

“Vi har nogle crashes imellem os i vores tilgang og vores holdninger. Hvis man spørger vores tre børn, vil de sige, at vi nogle gange er som sol og vind” — TROELS ROSS PETERSEN, LEDER, BGI AKADEMIET

For det er ikke kun deres baggrunde, der er forskellige.

De er også forskellige som mennesker og som ledere.

“Vi har nogle crashes imellem os i vores tilgang og vores holdninger. Hvis man spørger vores tre børn, vil de sige, at vi nogle gange er som sol og vind. Men når man brænder for noget og arbejder sammen igennem så lang en periode og vil være ligeværdige, så kan det ikke undgås, at vi en gang imellem skal ud i ringhjørnerne og have timeout,” siger Troels Ross Petersen.

I de første år på skolen gjorde de sig umage for ikke at vise personalet, når de var uenige om en sag, men med tiden har de fundet ud af, at det ikke er så vigtigt.

“Vi har tit forskellige vinkler på tingene, og det er

fint. Det kan selvfølgelig gøre det lidt hårdt indimellem, men grundlæggende er det jo fint, fordi man bliver nødt til at have forskellige perspektiver på tingene,” siger ­Helle Vestergaard.

Derfor ser de det også som en gave, at de har en bestyrelse, som er sat sammen på baggrund af kompetencer. Desuden har de fået hjælp af en HR-konsulent til at finde en fælles vej, når de har haft forskellige visioner.

Der er gået cirka ti år, siden BGI akademiet fik sit slogan: ‘Vi gør det sgu’. Det indkapsler ifølge Helle Vestergaard skolens ånd, og det, som skolen ønsker at fremelske hos eleverne: At kaste sig ud i noget uden at overtænke, om resultatet bliver perfekt.

EFTERSKOLERNE

portræt

“Vi skal overhovedet ikke være hellige. Men vi synes også, det er vigtigt, at eleverne har de helt almindelige skolefag” — HELLE VESTERGAARD, LEDER, BGI AKADEMIET

“Det er lidt et opgør mod perfektionismen. Men det bliver sværere og sværere. Med de sociale mediers indtog bliver eleverne mere perfektionistiske. De passer mere på, at de ikke dummer sig og siger noget forkert,” siger Helle Vestergaard.

Samtidig oplever de, at mange – både forældre og elever – kommer til skolen med en forventning om det perfekte efterskoleår som et oplevelsesår. Det er en udvikling, som BGI akademiet selv har været med til at sætte skub i med markedsføring af sine tilbud, erkender Helle Vestergaard.

“Vi skal overhovedet ikke være hellige. Men vi synes også, det er vigtigt, at eleverne har de helt almindelige skolefag. Vi står på tre ben: det boglige, det dannelsesmæssige og idrætten,” siger Helle Vestergaard og fortæller, at BGI akademiet derfor ikke har prøvefri 10. klasse.

Skolen ser også en tendens til, at forventningen om et oplevelsesår skaber flere spændinger mellem hjem og skole, fordi forældrene i langt højere grad er med ind over gennem mobilen. Det giver nogle udfordringer, som ledelsesparret ikke havde for 25 år siden.

De møder forældre, som truer med at skrive dårligt om skolen på sociale medier, og nogle af lærerne oplever også, hvordan nogle få af forældrene fylder meget og kan være ret ubehagelige.

“Det er blevet meget mere komplekst at drive efterskole. Vi skal have mange flere bolde i luften, og det at forældrene fylder så meget, synes jeg, er en af de store forandringer,” siger hun.

Troels Ross Petersen giver hende ret, men finder en del aflastning i, at skolen nu har et lag af mellemledere, så de to ikke står med alt ansvaret alene.

“Vi ved, at vi ikke er den eneste og sidste bastion,” siger han.

Som øverste ledelse af en skole med omkring 600 elever og 100 ansatte og som bosiddende på skolens grund kan det dog være svært helt at koble fra og af.

Mens deres tre nu voksne børn boede hjemme, var Helle Vestergaard og Troels Ross Petersen nok bedre til at adskille familieliv og arbejde, mener de, ligesom de for det meste ikke taler om efterskolen, når de er sammen med børnene.

Men skal de være helt ærlige, lykkes det dem nok kun at koble helt af, når de tager op på deres ødegård i Sverige, hvor det er forbudt at tale om BGI. Hvornår den dag kommer, hvor BGI akademiet ikke skal være en del af deres hverdag længere, ved de ikke endnu. Men de ved, at de ønsker at være hundrede procent på til det sidste og i samarbejde med bestyrelsen finde en måde at overdrage opgaven til en ny ledelse, så skolen kan fortsætte på en god måde.

“Det er jo vores livsværk,” siger Helle Vestergaard og understreger, at det ikke er deres alene.

36

Studietur til Østeuropa

Se alle vores destinationer:

Fascinerende historie Spændende udflugter Fordelagtige priser

Prag

1.

2.

3.

fra kr. 1.678,-

Budapest

fra kr. 1.928,-

6 dage/3 nætter

5 dage/4 nætter

Transport i bus t/r inkl. bagage

Transport med fly t/r inkl. bagage

3 nætter på hostel inkl. morgenmad

4 nætter på hostel inkl. morgenmad

24 timers vagttelefon

24 timers vagttelefon

Stort aktivitetskompendium

Stort aktivitetskompendium

Aktivitetsforslag:

Aktivitetsforslag:

Guidet tur i Malá Strana Besøg i Theresienstadt Besøg i bilfabrikken Skoda

1.

2.

3.

Hos BENNS får du din egen personlige rejsekonsulent, som laver en skræddersyet pakkeløsning efter jeres ønsker. Vi har 60 års erfaring med studieture, så overlad trygt planlægningen til os. www.benns.dk/studietur

group@benns.dk

Guidet rundvisning i Parlamentet Sejltur på Donau Udflugt til Pusztaen i Biczópuszta

Ring til os på:

65 65 65 63

10. klasse

Deltag i nyt stort 10. klasseprojekt En række efterskoler kan snart byde ind på at være med i et stort, nyt udviklingsprojekt om 10. klasse. Formålet er at sikre, at 10. klasse på efterskoler bliver ved med at være et relevant tilbud for unge i fremtiden.

Der er stor opbakning til både efterskoler og 10. klasse i befolkningen. I dag går 53 procent af en ungdomsårgang i 10. klasse, og af dem går to tredjedele på efterskole. Undersøgelse på undersøgelse har slået fast, at 10. klasse klæder de unge godt på til at gennemføre en ungdomsuddannelse.

Alligevel har der siden indførelsen af 10. klasse med skolereformen i 1975 stort set ingen ændringer været af rammerne for 10. klasse. Dertil kommer, at når 10. klasse diskuteres i den offentlige debat, handler det oftest om, at nogen – senest Reformkommissionen i maj i år – foreslår at afvikle 10. klasse. Sådan lyder det fra Peter Munk Povlsen, der er forstander på Tommerup Efterskole, medlem af Efterskolernes bestyrelse og formand for bestyrelsens 10. klasseudvalg.

“Reformkommissionens forslag om at indføre et ungdomsår i stedet for 10. klasse gjorde det om noget klart for os, at hvis der skal ske en udvikling på området, skal den udvikling komme fra os på efterskolerne,” siger Peter Munk Povlsen.

Som formand for bestyrelsens 10. klasseudvalg glæder det ham derfor at kunne fortælle, at bestyrelsen har besluttet at stable et stort, nyt udviklingsprojekt for 10. klasse på benene.

“Efterskolerne er en vigtig del af samfundet, og vi er den suverænt største spiller på 10. klasse i dag. Derfor skal vi også med vores eget særkende turde byde ind i samfundet og ikke mindst de udfordringer, vores TEKST Anna Rossman Thejsen, art@efterskolerne.dk FOTO Trine Bukh

38

39

Bagom udviklingsprojektet •

Efterskolerne sætter gang i et udviklingsprojekt om 10. klasse i skoleårene 2024/25 og 2025/26. Der ansættes en projektleder i tre år, og 15-25 efterskoler kan deltage i projektet.

•

Formålet er at undersøge og udvikle rammerne og indholdet i 10. klasse med henblik på at skabe en bedre balance mellem boglighed, praksisfaglighed og medborgerskab.

•

Hensigten er, at projektets resultater kan danne grundlag for det efterfølgende politiske arbejde om en evt. modernisering af loven og bekendtgørelsen om 10. klasse.

KILDE Efterskolerne

samfund står over for. Ikke for samfundets skyld, men for de unges skyld. På den baggrund sætter vi gang i udviklingen af 10. klasse,” siger Peter Munk Povlsen.

Helt konkret sætter Efterskolerne gang i et udviklingsprojekt af 10. klassetrin, som skal løbe i skoleårene 2024/25 og 2025/26. Der ansættes en projektleder i tre år fra 1.1.2024-31.12.2026, og 15-25 efterskoler kan deltage i projektet.

Der bliver åbnet for ansøgninger om at deltage i projektet i løbet af januar.

Ny 10. klasse med tre ligeværdige moduler Formålet med projektet er at undersøge og udvikle rammerne og indholdet i 10. klasse med henblik på at skabe en bedre balance mellem boglighed, praksisfaglighed og medborgerskab.

“I bestyrelsen mener vi, at den 10. klasse, der findes i dag, er for boglig. De eneste formelle krav til undervisningen er til de tre obligatoriske 10. klassefag dansk, matematik og engelsk. Vi ønsker at sætte et udviklingsarbejde i gang, som sikrer en bedre balance mellem boglighed, praksisfaglighed og medborgerskab,” siger Peter Munk Povlsen.

Han understreger, at det på ingen måde handler om, at efterskolen skal være forskole til erhvervsskolen.

“Vi gør det her, fordi vi mener, at håndens og kroppens gerning bør stå stærkere i grundskolen. Og allerede i dag arbejder mange efterskoler på forbilledlig vis med både praksisfaglighed og medborgerskab,” siger han.

Mange efterskoler arbejder allerede i dag med praksisfaglighed. En del af formålet med udviklingsprojektet er at skabe en bedre balance mellem boglighed, praksisfaglighed og medborgerskab i 10. klasse. Der bliver åbnet for ansøgninger om at deltage i projektet i løbet af januar.

EFTERSKOLERNE

10. klasse

Bogligt

Det tænkende menneske

Praksisfagligt

De tre moduler i efterskolens nye 10. klasse

Det skabende ­menneske

Medborgerskab Det demokratiske menneske

I udviklingsprojektet bygges efterskolens nye 10. klasse op om tre moduler. På et overordnet niveau beskrives modulerne på følgende vis: 1. Et bogligt modul i dansk, matematik og et sprogfag, som vi kender det i dag i grundskolen, og som ruster eleven fagligt til at kunne gennemføre en ungdomsuddannelse (det tænkende menneske).

2. Et praksisfagligt modul, som stimulerer unges erfaringsbaserede og eksperimenterende læring og evne til at være skabende og bruge deres hænder og krop. Undervisningen skal styrke sammenhængen mellem håndens og åndens fag hos den enkelte elev (det skabende menneske).

Han vil også gerne slå fast, at udviklingsprojektet på ingen måde skal ses som en diktering af, hvordan fremtidens 10. klasse skal se ud eller som en kritik af det, efterskolerne gør i dag.

“Vi er tværtimod inspirerede af den udvikling, vi har set på efterskolerne de seneste 10-15 år, bl.a. på de mange skoler, der i dag laver 10. årgang. Udviklingsprojektet skal i højere grad ses som et ønske om at få det, mange efterskoler gør i dag, formaliseret mere, så det også kommer til at tælle formelt set,” siger Peter Munk Povlsen.

Han henviser dermed også til, at det er hensigten, at udviklingsarbejdet med 10. klasse i efterskolen på sigt skal skubbe på en modernisering af loven og bekendtgørelsen om 10. klasse.

“Vi tror på vigtigheden og nødvendigheden af at sikre, at der er en fællesmængede, vi som skoleform er forpligtede på. Derfor sætter vi nu også denne store fælles udvikling af 10. klasse i gang og håber på, at rigtig mange skoler melder sig til og vil være med til at løfte efterskolernes 10. klasse ind i fremtiden og ud i samfundet,” siger Peter Munk Povlsen.

3. Et medborgerskabsmodul, som skal stimulere unge til at engagere sig i samfundet gennem arbejde med medborgerskabsprojekter og demokratisk dannelse, herunder f.eks. bæredygtighed og naturdannelse (det demokratiske menneske).

De tre moduler udgør i alt mindst 600 timer, som fordeles med cirka 200 timer på hvert modul, gerne mere. Det er op til den enkelte skole at tilrettelægge en meningsfuld helhed.

De i alt mindst 600 timer giver et samlet undervisningskrav på mindst 15 timer om ugen. Timetallet kan fordeles med fleksibilitet inden for de enkelte moduler alt efter skolens værdigrundlag og overordnede faglige fokus.

KILDE Efterskolerne

40

KOMPETENT MEDBORGERSKAB

Hvis du lever op til et af profilkriterierne, bliver du optaget, selvom du bor langt væk.

SØG IND P PROF Å IL

ÅBENT HUS

ÅBENT HUS

Torsdag d. 18.01.24 kl. 19:00-20:30 Dørene åbner kl. 18:30

for efterskoleelever Lørdag d. 20.01.24 kl. 12:00

Skal du med i 2024?

SØG IND PÅ PROFILEN, SELVOM DU BOR LANGT VÆK LÆS MERE PÅ WWW.FRBERG-GYM.DK FREDERIKSBERG GYMNASIUM Falkoner Plads 2, 2000 Frederiksberg, tlf. 38 32 04 10

tema

Er det tid til at slukke mobilerne?

Danske unges skærmforbrug er steget væsentligt de seneste år. Samtidig er mængden af undersøgelser af sammenhængen mellem mistrivsel og det stigende mobilforbrug og brugen af sociale medier også steget. Selvom undersøgelserne ikke peger entydigt i retning af, at der er en direkte sammenhæng, peger stadig flere stemmer i den offentlige debat på, at storforbruget af sociale medier kan være en medvirkende forklaring på denne dalende trivsel blandt unge.

42

Det øgede fokus på skærme er også flyttet ind på efterskolerne, hvor mange i disse år eksperimenterer med strammere mobilpolitik, mobilfrihed og mobilfri skole.

Magasinet Efterskolerne har spurgt en række eksperter, unge og efterskoler, hvad de mener, er vejen frem. Ligesom med de videnskabelige undersøgelser, peger deres svar i forskellige retninger. Men læs med, lad jer inspirere og vend gerne tilbage til Magasinet ­Efterskolerne og fortæl om jeres erfaringer på området.

43

Unge har brug for skærmregler Skærmregler vil gavne både fællesskabet og elevernes udbytte af undervisningen, mener pædagogisk konsulent og digitaliseringskritisk ekspert Dorte Ågård.

Det er ret enkelt. Selvom det ville være praktisk, så eksisterer multitasking slet ikke som en mulighed, når man skal lære. Hjernens arbejdshukommelse kan kun håndtere én ting ad gangen. Det går ikke godt i spænd med mobiler, der bimler og bamler og hele tiden kalder aktivt på os. Sådan lyder skudsmålet fra Dorte Ågård.

Dorte Ågård har i mange år forsket i bl.a. elevers motivation og lærer-elev-relationer og arbejder i dag som selvstændig pædagogisk konsulent og holder kurser på bl.a. ungdomsuddannelser. Og så kalder hun sig selv for digitaliseringskritisk ekspert og har dannet netværket Tech & Trivsel.

“Vi står på bagkanten af 15 års vild overdigitalisering i uddannelsessystemet, hvor eleverne har haft mere eller mindre fri adgang til mobile devices. Men den distraherende brug af mobiltelefoner underminerer hjernens evne til at fokusere. Hjernen bliver vænnet til at flakke og søger hele tiden nye stimuli, så elever udvikler det, man kan kalde en TikTok-hjerne,” siger Dorte Ågård.

Hun tøver da heller ikke med at kalde udviklingen yderst problematisk.

“Det er et stort problem i en undervisningssituation, hvor eleverne skal lære at fordybe sig fagligt og samtidig skabe relationer til andre elever og lærere,” fortæller Dorte Ågård.

TEKST Claus Georg Kjær, ck@efterskolerne.dk FOTO Trine Bukh ILLUSTRATION e-Types/Freepik

EFTERSKOLERNE

Unges digitale forbrug vokser •

Næsten en tredjedel af eleverne i 9. klasse bruger ifølge ‘Skolebørnsundersøgelsen 2022’ over fire timer dagligt på sociale medier og gaming.

•

Piger bruger i gennemsnit 190 minutter om dagen på sociale medier, mens drenge bruger 159 minutter på gaming.

•

Digitale aktiviteter fylder i det hele taget meget hos de unge, og en stadig større del af deres liv foregår digitalt.

•

Mange unge bruger skærme efter sengetid. 28 procent af eleverne i 9. klasse bruger skærm hver dag efter sengetid.

Undersøgelsen underbygger, at det digitale forbrug kan være forstyrrende for nattesøvnen, hvilket har en negativ effekt på trivslen.

•

Desuden beskriver undersøgelsen, hvordan det høje skærmforbrug, herunder de stillesiddende skærmaktiviteter, kan have en negativ påvirkning af det fysiske helbred.

KILDE ‘Skolebørnsundersøgelsen 2022’, Syddansk Universitet (SDU)

tema

Ifølge hende blokerer skærmene for den gode relation mellem lærere og elever. Eleverne gemmer sig ofte bag skærmen. Selv når skærmene bliver anvendt til faglige ting i undervisningen, kan læreren ikke være sikker på, at eleverne ikke spiller spil eller bruger sociale medier, der ikke er relevante for undervisningen.

Hun ser det derfor som en god udvikling, at uddannelsesinstitutioner i stigende grad er begyndt at indsamle mobiler ved skoledagens start eller opsætter f.eks. firewalls, så skolen kan blokere internetsider, der forstyrrer elevernes koncentration.

Okay med formynderisk mobilpolitik Dorte Ågårds bedste råd til skoler, der vil lave retningslinjer for brug af mobiler, er at gå ud og observere, hvordan skærme påvirker de unges adfærd og det miljø, de opholder sig i.

Hvis konklusionen er, at der er mindre øjenkontakt, overfladisk nærvær og mindre interaktion mellem lærere og elever, og at elevernes koncentrationsevne er dårlig, skal skolen handle på det.

“Når jeg besøger skoler, siger de, at fællesskaberne lider, når skærmene tager magten. Mit råd til dem er, at hvis man ønsker at løse den udfordring, som mobiler og sociale medier udgør på uddannelses— DORTE ÅGÅRD, SELVSTÆNDIG PÆDAGOGISK KONSULENT institutionerne, skal man ikke være bange for OG DIGITALISERINGSKRITISK EKSPERT at være ‘formynderisk’,” siger Dorte Ågård.

Ligesom så mange andre spilleregler i skolen er mobilpolitik ikke et oplæg til demokratisk diskussion. Det er her, at vi som voksne må deklarere, hvilke værdier der er vigtige at stå på mål for – som f.eks. fællesskabet. Vi må tage en beslutning for nogen, der er så opslugte af skærmene, at de ikke selv er i stand til det,” siger Dorte Ågård.

I sit arbejde som pædagogisk konsulent prøver Dorte Ågård også at bringe mere krop, koncentration og fællesskab tilbage i klasserummet.

1. Tag udgangspunkt i jeres skoles værdigrundlag, “Tidligere var det som i det vilde vesten uden regog lav konkrete digitale strategier, der underler, men nu har vi taget hul på at løse problemet. Forælstøtter skolens værdier. Vær modige og insistér over for eleverne på, at mobilerne spærrer for drene har fået mere viden at navigere efter, og de unge nærvær og de fysiske fællesskaber. erfarer, at man godt kan overleve uden en mobil,” fortæl2.

Skærme skal kun bruges fagligt i timerne, når ler Dorte Ågård.

“Hvis man ønsker at løse den udfordring, som mobiler og sociale medier udgør på ­ud­dannelsesinstitutionerne, skal man ikke være bange for at være ‘formynderisk’”

Dorte Ågårds tre bedste tips til mobilpolitik

det giver mening. Resten af tiden skal de være gemt væk.

3. Træn eleverne i ikke at være online. Indøv vaner, så de lærer ikke at være tilgængelige i mindst én hel lektionslængde ad gangen. Så er der en god chance for, at både de og I oplever, at de både lærer mere og er mere til stede i undervisningen og fællesskabet.

44

45

I skal kunne forklare skærmreglerne Unges store mobilforbrug gør det svært for dem at komme ind i fællesskabet. Derfor kan der være god grund til at indføre skærmregler. Men lad være med at tro, at skærmene er årsagen til unges mistrivsel, lyder det fra forsker Andreas Lieberoth.

TEKST Claus Georg Kjær, ck@efterskolerne.dk FOTO Trine Bukh ILLUSTRATION e-Types/Freepik

Der er stadig børn, som bliver valgt sidst, når fodboldtrives med det, mens andre med et mere passivt og minholdene skal deles. Nede bag cykelskuret står der dre forbrug mistrives. fortsat unge og ryger, når de vil være i fred for voksnes formaninger og bebrejdende blikke. Børn og unge er Skaber afstand ikke holdt op med at være bekymrede for at være udenSom Andreas Lieberoth ser det, handler det bl.a. om, at for fællesskabet, for at blive mobbede eller bare være voksne har en for svag forståelse af de mekanismer og helt forkert på den og anderledes. Det er der som såvaner, der ligger til grund for unges brug af skærme og dan intet nyt i. Men til forskel fra tidligere bliver alt, hvad sociale medier. Den voksnes præmis er tit, at det, der der sker i deres liv, filtreret igennem sociale medier og er online, er unaturligt og problematisk, og det, der er den mobil, de har i baglommen, offline, besidder en lyder det fra Andreas Lieberoth, mere essentiel kvasom bl.a. forsker i pædagogisk litet. Sådan tænker psykologi og sociale medier unge ikke. ved DPU, Danmarks institut for Pædagogik og Uddannelse på Aarhus Universitet. … om dagen bruger en gennem­ “Introduktionen af skærsnitlig 16-17-årig på sociale medier me og sociale medier i unges på mobilen. liv har helt afgjort haft en betydning. Alt foregår med raketfart, og konflikter udvikler sig hurtigere og forstærkes via skærmene. Men der foregår en overvurdering af vigtighe… om dagen bruger en genden af unges brug af skærme og sociale medier som nemsnitlig dansker på sociale en isoleret årsag til mistrivsel, og der er ganske enkelt medier på mobilen. ikke forskningsmæssigt belæg for den overvurdering.

Debatten savner simpelthen nuancer, når den eksisterende viden formidles,” siger Andreas Lieberoth.

Han fremhæver, at forskning f.eks. viser, at nogle KILDE Undersøgelse fra Hearts & Science lavet i samarbejde med analyse­ bureauet Norstat blandt 900 respondenter i alderen 16-70+ år, marts 2023 unge har et aktivt og højt forbrug af sociale medier, men

5 timer og 28 minutter …

2 timer og 10 minutter …

EFTERSKOLERNE

tema

Andreas Lieberoth understreger, at unge ofte er meget velreflekterede omkring sociale medier og ved godt, at det stjæler tid fra andre ting, som de også gerne vil bruge tid på. De har også en langt større pyt-knap end voksne, når der opstår konflikter på sociale medier.

• Diskutér i personalegruppen, hvad I Ifølge Andreas Lieberoth opdyrker gerne vil opnå ved at sætte fokus på elevernes brug af skærme og sociale de en strategisk evne til at glemmedier – og husk at I skal kunne forklare me ting, der ikke er vigtige. Derfor og forsvare det over for de unge. bliver svaret på det, der af voksne • Lad være med at dømme eleverne kan opleves som overforbrug eller på ­deres mobilbrug, og husk at itale­ konflikt, ofte straf og regulering, og sætte j­ eres mål med indførelse af evt. det reagerer de unge negativt på. skærmregler som positive tilvalg over “Man kan være sikker på, at for eleverne. unge, der bliver mødt af fordømmelse, ikke vender tilbage til de voksne, når det virkelig brænder på. Derfor er vi som voksne nødt til at sætte os ind i, hvordan børn bruger sociale medier og skærme, og være langt mere nuancerede og præcise, når vi ønsker, at mobilen skal have en pause,” siger Andreas Lieberoth.

Andreas Lieberoths to bedste tips til mobilpolitik

Regulering kan fungere Andreas Lieberoth er som udgangspunkt ikke imod regulering og skærmregler i skolen eller i hjemmet, men det skal følges op af en præcis fortælling om, hvad man så skal fylde i det tomrum, som den unge ofte vil opleve, er konsekvensen af mobilens fravær.

Han mener, at det kan være en reel udfordring for efterskoler, hvis eleverne er meget på sociale medier, fordi det kan fastholde dem i gamle venskaber og dermed give sværere vilkår for det nye fællesskab, som efterskolerne gerne vil etablere.

Derfor taler han også for at indføre skærmregler på en efterskole – så længe skolen kan forklare de unge, hvad hensigten er med det.

“Efterskoler har en unik mulighed for at etablere et nyt socialt rum for unge. I den forbindelse kan man opnå mange gode ting med skærmregler, men man skal gøre sig umage med at forklare, hvad hensigten er. Nogle vil lave regler for at få mere ro i timerne, andre vil have bedre leg eller et dybere nærvær, og nogle vil tænke, at en større bevidsthed om brugen af mobil og sociale medier rummer et potentiale for en større selvstændiggørelse af de unge. Men uanset hvad skolen vil med reglerne, skal de kunne forklare det over for de unge,” siger Andreas Lieberoth.

Andreas Lieberoth er aktuel med bogen 'Den ­store skærmkamp – En far og forskers syn på, hvordan vi slutter fred med vores børn, os selv og alle de forbandede skærme' fra Dansk Psykologisk Forlag.

“Det er hurtig dopamin til min hjerne” — LINUS KNIGGE VILSTER, 16 ÅR, ELEV PÅ FLAKKEBJERG EFTERSKOLE

“Min mobil bruger jeg mest til at blive underholdt, hvis jeg ikke har noget bedre at lave. Det er en nem måde at blive underholdt på i stedet for bare at kigge ind i en væg. Det er hurtig dopamin til min hjerne. Jeg ser mest sjove videoer, som mine venner har lavet, men det kan også være, at jeg bare scroller videoer med alt muligt tilfældigt indhold. I forhold til sociale medier føler jeg næsten en pligt til hele tiden at spørge ind til, hvordan andre har det. Det er, som om der altid er noget, jeg skal reagere på. Det kan godt føles lidt stressende. Her på efterskolen er der mange, der gerne vil lave noget.

Der sker altid noget, så jeg bruger faktisk mindre tid på min telefon, end jeg ellers ville have gjort. Sådan ville jeg også have det, hvis jeg var hjemme. Min forældre er helt klart dobbeltmoralske i forhold til mobiltelefoner. De siger til mig, at jeg ikke skal være så meget på telefonen, men de bruger den selv lige så meget. Så forklarer de, at de bruger den til arbejde eller andre vigtige ting, men jeg skelner ikke mellem de ting.”

46

47

Mobilfrihed styrker fællesskabet på Flakkebjerg Efterskole Flakkebjerg Efterskole arbejder med mobilfri uger og inddrager eleverne i at lave retningslinjer for det digitale rum på skolen. Det giver eleverne en dybere forståelse af mobilens udfordringer og styrker fællesskabet.

TEKST Claus Georg Kjær, ck@efterskolerne.dk FOTO Trine Bukh ILLUSTRATION e-Types/Freepik

Eleverne viser sig fra deres mest kreative side, når der er perioder med mobilfrihed på Flakkebjerg Efterskole.

Det oplever pædagogisk afdelingsleder Tina Ginnerup Jespersen, når skolen i fem mobilfri perioder beder eleverne om at aflevere deres mobiler.

“Nogle kan finde på at aflevere et tomt mobilcover, andre afleverer en gammel telefon, der ikke virker, og endelig er der nogle, der siger, at de har glemt telefonen derhjemme, hvilket så viser sig ikke at være rigtigt. Det tager vi en god snak om og så løser det sig i de fleste tilfælde. "Jeg ved jo godt, hvor meget mobilerne fylder i deres liv, og hvor svært det er for dem, at lægge den fra sig,” siger Tina Ginnerup Jespersen.

Når eleverne starter på Flakkebjerg Efterskole, skal de undvære deres mobiler i de første 14 dage. Sådan har det været i flere år. Det er en stor udfordring for mange på et tidspunkt, hvor de kan blive usikre over at være væk hjemmefra og mangle den tryghed, de normalt har med venner og familie.

Det har dog vist sig, at eleverne tager godt imod mobilfriheden, da det tvinger dem til at engagere sig i det nye fællesskab, som efterskolen tilbyder. Nogle giver ligefrem udtryk for, at de var glade for, at nogen tog beslutningen for dem om, at de ikke skulle have mobil, fordi de

Kaisa Møller Gottlieb (tv.), Linus Knigge Vilster og Liva Bjerkesmoen Veng Sieck ved godt, de bruger deres mobiler meget, men efterlyser samtidig større forståelse fra voksne for unges fællesskaber omkring mobiler.

EFTERSKOLERNE

tema

ikke selv var i stand til det, fortæller Tina Ginnerup Jespersen.

Sammen med Peter Alkjærsig, der er lærer på Eisbjerghus Internationale Efterskole, har Tina Ginnerup Jespersen fået forsøgsog udviklingsmidler fra Efterskolerne til et projekt, hvor de er i gang med at undersøge, hvordan det digitale rum ser ud på efterskoler, og hvordan det påvirker de relationer, der skabes der og i det fysiske rum. I de indledende faser har de haft gode erfaringer med at afprøve forskellige former for regulering og præventive tilgange til mobilerne.

Eleverne er generelt positive over for helt at undvære mobilerne i perioder, men har dog nogle vigtige betingelser.

“De giver udtryk for, at det er vigtigt, at der ikke er nogen, der snyder med det. Det medfører nemlig, at nogle er i et digitalt fællesskab, mens andre, der ikke har mobilen, kun er til stede i det fysiske rum. Det er den samme bekymring, de oplever, hvis de får konfiskeret deres mobil og dermed udelukker sig selv fra det digitale fællesskab,” s ­ iger Tina Ginnerup Jespersen.

“Vi er også realistiske og forstår, at det ­tomrum, der opstår, når mobilen pludselig er væk, skal erstattes med noget andet”

Falder let tilbage i gamle mønstre Tina Ginnerup Jespersen fortæller, at de på Flakkebjerg Efterskole i starten af projektet har været meget optagede af, hvordan regulering virker, men bevæger sig nu mere i — TINA GINNERUP JESPERSEN, PÆDAGOGISK AFDELINGSLEDER PÅ FLAKKEBJERG EFTERSKOLE retning af en ny forståelse, hvor eleverne bliver inddraget, når regler og aftaler skal laves.

“Normalt er mobilerne ikke i brug mellem klokken 8 og 16, men elevrådet har netop foreslået, at det skal være tilladt at høre musik på mobilen, når man gør rent.

Vi ser så på, om man kan løse det behov på en anden måde, og ellers beder vi dem om at komme med et mere detaljeret forslag til, hvad man kunne gøre. Ved at invitere dem ind på banen, giver vi de unge et incitament til at reflektere over, hvordan mobilen bliver anvendt,” forklarer Tina Ginnerup Jespersen.

Hun mener, at det er helt afgørende, at de unge mærker effekterne på deres egen krop, når de har perioder med mobilfrihed. Derfor gør skolen meget ud af at gøre

48

49

eleverne bevidste om de positive effekter og spørger dem f.eks. om, hvad de lægger mærke til, når de er mobilfrie. Om de har en anden måde at være sammen på, eller om de oplever at være mere nærværende og fokuserede i hverdagen.

“Vi er også realistiske og forstår, at det tomrum, der opstår, når mobilen pludselig er væk, skal erstattes med noget andet. Derfor giver vi dem redskaber til at være sammen på en ny måde,” siger Tina Ginnerup Jespersen.

Hun nævner som eksempel, at hun forleden præsenterede en samtalemenu til frokosten, hvor hun havde oplistet en række idéer til, hvad de kunne tale med hinanden om, når nu de ikke kunne ty til mobilen.

Hun fremhæver, at hun er blevet overrasket over, hvor hurtigt de unge falder tilbage i gamle mønstre, når de får mobilen i hænderne igen.

“Vi kan godt se abstinenserne, når de får udleveret deres telefon, men vi gør alt, hvad vi kan for at bringe dem ind i et refleksivt rum, hvor de bliver oplyst og får redskaberne til at opnå en bedre balance i deres brug af mobilen. Jeg håber, at noget har sat sig fast i dem, og at de om nogle år vil erindre det nærvær og fokus, der opstod, når der var mobilfrihed på deres efterskole,” siger Tina Ginnerup Jespersen.

“Jeg er helt vildt afhængig af min mobil” — KAISA MØLLER GOTTLIEB, 16 ÅR, ELEV PÅ FLAKKEBJERG EFTERSKOLE

“Jeg må indrømme, at jeg er helt vildt afhængig af min mobil. Hvis den ikke er der, føles det som om jeg mangler noget i min lomme. Det føles som afslapning, når jeg bruger min mobil. Selvom jeg synes, at TikTok er en stressende app, har jeg svært ved ikke at være på. Hvis man ikke er på sociale medier, kan det let komme til at virke, som om man er ligeglad med sine venner. Jeg vil gerne vise, at jeg er kontaktbar, og det ser jeg som et udtryk for, at jeg er der for dem. Jeg ved godt, at der er mange ligegyldige ting på mobilen, og jeg vil egentlig hellere lave noget sjovere, men mobilen kan være en god pause. Vi havde et forsøg på efterskolen, hvor vi skulle undvære vores mobiler, og det er tankevækkende for mig, at jeg helt klart var mere fokuseret og til stede, da vi var fær­dige med forsøget. Min far spiller meget Candy Crush, og min mor er på Snapchat. De er også afhængige af mobilen.”

EFTERSKOLERNE

tema

Faaborgegnens Efterskole forsøger at finde balancen På Faaborgegnens Efterskole startede eleverne som noget nyt i år med tre mobilfri uger. Nu diskuterer personalegruppen, om skolen skal være helt mobilfri, eller om de skal passe på med at trække voksnes virkelighed ned overde unges brug af mobiler.

TEKST Claus Georg Kjær, ck@efterskolerne.dk FOTO Trine Bukh ILLUSTRATION e-Types/Freepik

Forstander Simon Voetmann er klar over, at det værdifællesskab, han selv oplevede på fodboldskolen i en sommerferie i slutningen af 1990’erne er en sentimental nostalgi, der ikke kan overføres til de fællesskaber, som unge etablerer i dag. Men det er en fælde, han selv og andre voksne let kan falde i.

“Jeg kan let komme til at tænke, at et fodboldfællesskab eller et fællesskab om Kalaha er finere end tre unge, der doomscroller TikTok på værelset. Vi voksne kommer nogle gange til at overføre nogle normer og værdier til unge, der ikke nødvendigvis er ­tidssvarende,” siger han.

Som han ser det, er mobilen nærmest en forlængelse af unges krop i dag.

“For eleverne på skolen føles det helt naturligt, at den hele tiden er i deres hånd. En fortalte mig, at han havde haft mobilen i lommen siden tredje klasse. Som voksen kan det være svært at sætte sig ind i et afhængighedsforhold, der stikker så dybt,” siger han.

På trods af, at voksne og unge har et vidt forskelligt værdimæssigt udgangspunkt, hvad angår brugen af

mobiler, mener Simon Voetmann, at man skal fastholde nogle af de universelle værdier, hvis vigtighed går på tværs af tid og sted.

“De unge bruger ofte mobilen som en støtte og sikkerhed, men det er her, hvor fællesskabet på efterskolen kan erstatte og skabe den tryghed, som de har brug for. For at de skal få det bedste ud af efterskolen, kræver det imidlertid, at de er nærværende og til stede

50

51

Mobilen er nærmest en forlængelse af unges krop i dag. Det er både skolens elever og forstander enige om.

nu og her. Den tilstedeværelse kan mobilen spænde ben for. Nærværet er ikke en værdi, vi skal give køb på,” mener Simon Voetmann.

På Faaborgegnens Efterskole prøvede både elever og ansatte noget nyt i år. Eleverne fik at vide, at de helt skulle undvære deres mobiler i de første tre uger af skoleåret. Samtidig har skolen en regel – som gælder hele året – om, at mobilen bor på værelset døgnet rundt.

EFTERSKOLERNE

tema

“Jeg ville ønske, at voksne prøvede at forstå det” — LIVA BJERKESMOEN VENG SIECK, 15 ÅR, ELEV PÅ FLAKKEBJERG EFTERSKOLE

“Min mobil er en måde at afskærme mig fra resten af verden på. Det kan lyde som noget negativt, men der er mange indtryk i løbet af en dag, og man bliver træt.

Derfor har man også brug for noget ro og alenetid.

Når man hænger ud sammen, er mobilen med, og det er en af vores måder at være sammen på. Vi er i tæt kontakt, og hvis du ikke svarer din veninde på sociale medier, kan det virke, som om vedkommende ikke betyder noget. Det er en form for omsorg for hinanden. Det er normen. Voksne har en tendens til at tænke, at det eneste, unge tænker på, er at være på deres mobil, men sådan er det ikke. Jeg ville ønske, at voksne ikke var så negative i forhold til mobiler og følte, at vi var uansvarlige, men at de i stedet spurgte mere ind til det og prøvede at forstå, hvad det er for et fællesskab, vi har.”

Tre uger: En evighed eller en befrielse?

Som forstander oplever Simon Voetmann, at det går noget tid, før eleverne helt accepterer, at der er regler for mobilen.

“Mobilen er ofte genstand for små konflikter mellem os og eleverne, og det er selvfølgelig ikke så sjovt at have den bussemandsrolle, men det er bare vigtigt, at vi er tydelige, præcise og står fast. Eleverne kan have lidt svært ved at forstå, at vi på den ene side siger, at de næsten er voksne og så bestemmer vi alligevel over dem, men i sidste ende kan de jo godt se, at de er mere nærværende og bedre til at etablere et fællesskab uden mobilen. Og selvom tre uger uden mobil kan føles som lang tid, var der ingen revolte eller høtyve fremme undervejs i forsøget,” Nogle af eleverne siger Simon Voetmann. oplevede det nærmest Han fortæller, at nogle af elesom en befrielse, at de verne efter de tre uger uden mobil i tre uger ikke måtte have deres mobil på sig. har beskrevet det som en befrielse, at

52

53

de ikke hele tiden følte sig kaldet til at tjekke deres mobil, og at de er blevet meget mere bevidste om de dårlige mobilvaner, som de har haft. Det er ifølge forstanderen også gået op for flere, at de er slaver af mobilen, og at de er trætte af at være det.

Det bekræfter Simon Voetmann i, at de mobilfrie perioder på efterskolen er kommet for at blive.

Nogle af lærerne på skolen taler ligefrem om at gøre Faaborgegnens Efterskole til en helt mobilfri skole.

“Jeg er ikke sikker på, at vi med et trylleslag kan befri efterskolen for mobiler i hele skoleåret.

Vi må forholde os til, at mobilens tilstedeværelse ligger så dybt forankret i de unge, at vi ikke bare kan rive gulvtæppet væk under dem. Men jeg kunne ønske mig, at de allerede havde fået de gode skærmvaner ind under huden i folkeskolen, så vi kunne starte et andet sted med dem,” siger Simon Voetmann.

“Jeg er ikke sikker på, at vi med et trylleslag kan befri efterskolen for mobiler i hele skoleåret” — SIMON VOETMANN, FORSTANDER PÅ FAABORGEGNENS EFTERSKOLE

Se Faaborgegnens Efterskoles mobileksperiment Hvis du vil se mere om Faaborgegnens Efterskoles forsøg med at tage mobilerne fra de nye elever, så har TV 2 Fyn fulgt skolens elever i de første tre uger af skoleåret. Det er der kommet en mini-dokumentar i to afsnit ud af, som du kan se her → www.tv2fyn. dk/mobilfri-naar-skaermen-gaar-i-sort

EFTERSKOLERNE

tema

Sådan bruger de voksne kilder selv deres mobil Unge bruger for meget tid på mobilen, og det skal der gøres noget ved. Det har en masse voksne mennesker en mening om i dette tema. Men ærligt talt: Hvordan står det egentlig til med de voksnes eget mobilforbrug?

TEKST Claus Georg Kjær, ck@efterskolerne.dk ILLUSTRATION e-Types/Freepik

“Jeg har mindst lige så svært ved at håndtere min mobil, som mange unge har. Derfor er jeg blevet nødt til at lave nogle strategier for mig selv, så jeg kan styre det. Jeg har f.eks. ikke mobilen i soveværelset, så jeg er blevet nødt til at købe et vækkeur. Hvis jeg ser tv, har jeg heller ingen mobil ved siden af mig. Og endelig har jeg en app på min telefon, der hedder ‘Freedom’, der gør, at mobilen ikke forstyrrer mig, hvis jeg har brug for at koncentrere mig.”

“Mit telefonforbrug kommer an på dagen og ugen. Jeg suger en masse viden ind igennem lydbøger, mens jeg cykler på arbejde eller styrketræner. Jeg droppede de fleste sociale medier for noget tid siden, så jeg ‘genaktiverer’ dem kun, hvis der foregår noget, jeg f.eks. skal promovere. Men så kan jeg til gengæld bruge halve dage på løbende at tjekke dem, inklusive på computeren, fordi det er spændende, hvad folk skriver eller svarer.

Som de fleste undervurderer jeg antallet af gange, jeg åbner telefonen.”

— ANDREAS LIEBEROTH, 43 ÅR, FORSKER VED DPU, DANMARKS INSTITUT FOR PÆDAGOGIK

— DORTE ÅGÅRD, 65 ÅR, SELVSTÆNDIG PÆDAGOGISK KONSULENT

“I dag har jeg brugt min mobil i to timer og 32 minutter.

En time og 33 minutter var på sociale medier. Jeg bliver lidt flov, når jeg ser min skærmrapport. Jeg bruger dels mobilen som arbejdsredskab, fordi jeg bl.a. andet står for at opdatere skolens sociale medier. Dels til ren og skær underholdning, hvor særligt Instagram trækker. I foråret prøvede jeg en dumphone-challenge over en weekend, hvor du har en gammel telefon, som du kun kan ringe fra og sende sms’er på. Det gav god refleksion over, hvor meget tid jeg normalt bruger på skærmen.”

“Mobiltelefonen er det første, jeg kigger på, når jeg vågner. Det er mest arbejdsrelateret, og jeg kan godt komme igennem en arbejdsdag uden at være på Instagram, men så kan jeg også finde på at tjekke Instagram 40 gange, når jeg kommer hjem og har fri. Jeg skal selv være bedre til at lægge mobilen væk.”

— TINA GINNERUP JESPERSEN, 44 ÅR, PÆDAGOGISK AFDELINGSLEDER FLAKKEBJERG EFTERSKOLE

— SIMON VOETMANN, 37 ÅR, FORSTANDER FAABORGEGNENS EFTERSKOLE

54

Vil I også synge fra Efterskolesangbogen?

Efterskolesangbogen henvender sig særligt til unge og indeholder 178 af de mest populære efterskolesange. Med en god blanding af klassikere og helt nye sange kan alle være med til fællessang. Der er også masser af features i sangbogen, som gør den til et personligt minde om efterskoletiden.

Prisen er 199 kr. pr. stk. ved over 50 eksemplarer.

Ellers 239 kr. pr. stk.

Bestil den her eller på efterskolesangbogen.dk

Stafetten

Er det helt forkasteligt at foreslå at kommunikere MERE med forældrene?

Alt for meget forældresamarbejde foregår på bagkant og i defensiven, mener kommunikationsmedarbejder Mette Jacobsen. Hun opfordrer til bedre og mere proaktiv kommunikation til forældrene om, hvorfor skolen gør, som den gør.

Mette Jacobsen har stafetten

ikke længere fingrene nede i bolledejen, når det handler om forældresamarbejdet. Men jeg husker fra min tid som kontaktlærer, at der også kunne tikke en mail ind fra en forælder, som både resulterede i, at mine skuldre blev ekstra tunge, og min nattesøvn blev udfordret.

Eksempler er altid godt, så jeg kan fremhæve en sætning fra en meget insisterende far med ordlyden: “Det kan ikke passe, at vi skal betale 100.000 kr. for, at vores barn mistrives!!” Av! Den gjorde ondt. Her en del år senere gør den faktisk stadig ondt.

Den mail fra en desperat far og de erfaringer, jeg har gjort mig siden, danner fundamentet for noget, jeg rigtig gerne vil zoome ind på i mit kommunikationsvirke i 2023/24 på skolerne i Vedersø og i dette stafetindlæg: Forældrekommunikationen!

Inden jeg afslører, hvordan jeg kunne tænke mig at revolutionere den verden – én Viggobesked ad gangen – spoler vi lige tiden længere tilbage. Helt tilbage til de forældresamtaler, jeg i sin tid holdt som lærer på Nøvlingskov Efterskole i 2016.

Jeg havde en sød, men skoletræt dreng i 10. klasse.

Han var nervøs. Måske fordi han godt vidste, at hans talenter og motivation ikke lige havde Helle Helle, lyrik eller modtagerrettet kommunikation som omdrejningspunkt.

Inden samtalerne sagde han til mig: “Du skal huske, at én ting er, hvad du siger til min mor inde til samtalen, men dét, hun tillægger størst betydning, er, hvad jeg siger til hende i bilen på vejen hjem.“

TEKST Mette Jacobsen, kommunika­ tionsmedarbejder på The International – academy and boarding school of Denmark og Vedersø Idrætsefterskole FOTO Privat

Som passioneret Viggo-bruger siden 2019 hænder det, at indbakken giver et pip fra sig. Det sker også, at jeg er sat Bcc på en forældremail, som er skrevet af min leder. Emnefeltet kunne lyde noget som: ‘Status from The International’ eller ‘Sådan står det til på Vedersø Idrætsefterskole’.

Beskeden indeholder meget ofte et tilbageblik.

Den kan også have et enkelt punkt som: ’Hvad skal der ske i den kommende tid’.

Og her ville jeg ønske, at jeg kunne sige slut på den besked! Men vi skal ikke være for fine til at sige, at selv i Vesterhavsdanmark kan bølgerne på efterskolen gå for højt! Når det sker, er der også et afsnit om noget, vi skal have løst! Det kunne være: Natterend, ødelagte møbler, tendens til mobning, lus eller Gud forbyde det – fnat!

Jeg har tidligere arbejdet som efterskolelærer. Nu er jeg ansat som kommunikationsmedarbejder og har

56

57

det vigtigste, der bliver sagt om værelsesbyttet, er, hvad hun fortæller sine forældre i bilen på vejen hjem.

I stedet for at tage de samtaler på bagkant bliver mit første nedslagspunkt i min revolutionerende Viggo-forældrekommunikationsindsats at få stykket et skriv sammen til forældrene om:

Vedersø Idrætsefterskole har stafetten

• Hvad sker der om lidt på skolen?

• Hvorfor bytter vi værelser?

• Hvilke reaktioner kan dit barn få?

Mette Jacobsen er Communications Manager på The International – academy and boarding school of Denmark og Vedersø Idrætsefterskole og har modtaget stafetten fra køkkenleder på Rejsby Europæiske Efterskole Claus Bogh Christensen. Han ville gerne høre om hendes syn på skærme på efterskolen, men hun har valgt i stedet at fokusere på forældresamarbejde og forældrekommunikation.

Og ikke mindst: • Hvordan skal du tale med dit barn om det?

Jeg tror ikke, han mente det som en helhjertet trussel, men blev han trængt op i en krog, kan det da godt være, at jeg skulle forstå det sådan. Hans kommentar har også hængt ved. Mest fordi jeg synes, han havde en pointe. Dét, vores elever fortæller forældrene, har jo en enorm betydning for, hvordan forældrene opfatter vores arbejde!

Og så tilbage til ledermailsene.

Jeg ved ikke, hvordan I gør hos jer, men måske I kan genkende Viggobeskederne med ’Status på efterskolelivet’ i emnefeltet. Opbygningen er ens: Vi informerer på bagkant, oplyser om en problematik, vi gerne vil have forældrenes hjælp til at løse, og så lidt om kommende begivenheder.

Men hvis forældrene mest modtager den slags mails og ellers kun ser nogle sporadiske facebookopslag, og så ellers, hvad deres barn fortæller hjem i bilen, er der så ikke noget, vi mangler?

I mit hoved giver det mening, at vi udruster forældrene med f.eks. et par spørgsmål, de kan stille deres barn, som sætter gang i øverste etage!

Mailen til forældrene skal desuden også – på mit bedste diplomatsprog – forklare frustrerede forældre, hvorfor det ikke er løsningen at sende en insisterende mail med mange udråbstegn om, at deres barn skal have en anden roomie.

Jeg tror på, at nøglen i efterskoleverdenen, når det kommer til kommunikation, ikke kun handler om, ‘hvad’ vi har gang i, men i den grad også om ‘hvorfor’. For der er jo altid et hvorfor.

Vi ved godt, at robuste fællesskaber kan være en larmende og bøvlet affære at skabe. Det må forældrene også godt blive mindet om! Og så kunne vi måske indirekte få vores perspektiver med, når de tager samtalen på vejen hjem i bilen. 0

Vores ‘Hvorfor’?

Det kalder på et nyt eksempel: Vi ved, hos os i Vedersø, at der kommer mails fra forældrene efter et værelsesbytte. De kunne lyde noget i stil med: ‘Min datter kan slet ikke med sin nye værelseskammerat. De har intet til fælles. Kan det ikke løses?’

Forældrene har helt sikkert talt med en trist datter, og hun har haft gode argumenter i ærmet. Pigen har ligesom drengen fra mit forældresamtaleeksempel vidst, at

EFTERSKOLERNE

Og stafetten går til ...

Mette Jacobsen sender stafetten videre til lærer på Bindernæs Efterskole JAN BENJAMIN OLSEN og beder ham uddybe, hvad det er, skolens hundelinje kan i forhold til en særlig gruppe elever. Da de var på kursus sammen sidste år, fortalte han hende om skolens hundelinje, og det gjorde stort indtryk på hende, at flere af eleverne på den linje ifølge Jan Olsen slet ikke ville være kommet på efterskole, hvis ikke det var, fordi de kunne få deres bedste ven med.

årsmøde

Generalforsamling i Efterskoleforeningen Efterskoleforeningens ordinære generalforsamling holdes på Hotel Nyborg Strand lørdag 2. marts 2024.

202 Kom til Efterskoleforeningens årsmøde og generalforsamling på Nyborg Strand 1.-3. marts 2024, hvor vi gennem tre dages livlig debat og hyggeligt samvær bliver klogere på, hvordan vi kan forny skoleformen og skabe inspiration til alle, der arbejder og lever for efterskolerne.

Retningslinjer for kandidatur (krav til programerklæring, CV, foto, stillerliste) kan hentes på efterskolerne.dk/aarsmoede. Her findes også retningslinjer for indsendelse af forslag til behandling på generalforsamlingen.

Bestyrelsesmedlemmer vælges for en treårig periode. Kandidater til bestyrelsen bliver valgt i den rækkefølge, deres stemmetal berettiger til, flest stemmer giver valg. Dog har kravet om deltagelse af mindst to personer fra skolebestyrelser forrang for afstemningsresultatet. Ved bestyrelsesvalget 2024 skal to pladser besættes med personer fra skolebestyrelser. Kandidater, der ikke opnår valg, fungerer som suppleanter indtil førstkommende ordinære generalforsamling.

Præsentation af de opstillede kandidater til bestyrelsesvalget, bestyrelsens skriftlige beretning, indkomne forslag m.m. præsenteres i årsmødehæftet, som omdeles med post til alle medlemmer i uge 8, 2024.

Vedtægtsbestemte tidsfrister frem mod ­generalforsamlingen

22. december 2023 Frist for indsendelse af forslag til ændring af vedtægter.

1. februar 2024 kl. 14.00 Frist for opstilling af kandidater til bestyrelsesvalget.

1. februar 2024 kl. 14.00 Frist for indsendelse af forslag, der ønskes behandlet på generalforsamlingen.

Deltagelse i generalforsamlingen Adgang til generalforsamlingen er forbeholdt medlemmer af Efterskoleforeningen samt foreningens gæster.

Alle medlemmer har én stemme hver. Stemmeret kan ikke overdrages ved fuldmagt.

Samtlige medlemmer modtager indkaldelse til årsmødet og generalforsamlingen pr. mail umiddelbart efter nytår med mere information om tilmelding, priser osv.

Kandidater og forslag, der er modtaget på info@efterskolerne.dk eller pr. post til Efterskoleforeningen, Farvergade 27H, 2. sal, 1463 København K., inden de ovennævnte tidsfrister, betragtes som rettidigt fremsendt.

Valg af bestyrelsesmedlemmer og suppleanter 2024 På valg er: Bestyrelsesmedlem Esben Jensen Bestyrelsesmedlem Kathrine Svane Christiansen Bestyrelsesmedlem Tine Engell Kjøller

58

59

Fredag 1. marts

Lørdag 2. marts

Fra 12.45

Ankomst og kaffe

8.30

Kaffe og udlevering af årsmødematerialer

13.45-17.00

Foredrag, samtalesaloner og maskinrum

9.30

Velkomst v. formand Torben Vind Rasmussen

13.45-15.00

1. sæt: Foredrag Vælg mellem fire spændende foredrag om emner, der både har relevans i efterskoleverdenen og det omkringliggende samfund.

1) ‘Iværksætteri og ledelse mod alle odds. Om at finde nye veje, når livet ændrer sig’ v. Lasse Werner Madsen, iværksætter og direktør, Levitate 2) ‘Kunsten at fortælle. Om fortællekunst og storytelling’ v. Thure Lindhardt, skuespiller, og Jeppe Sand, teaterdirektør 3) ‘Om tvivl, håb og handling’ v. Uffe Elbæk, forfatter, uddannelsesmand, iværksætter og aktivist. Fhv. kulturminister og partileder for Alternativet 4) ‘Fællesskaber i ungdomslivet. Når de gør godt, og når de gør ondt’ v. Maria Bruselius-Jensen, ph.d. og lektor, og Niels Ulrik Sørensen, ph.d. og professor, Center for Ungdomsforskning, CeFU

10.00

‘Kunstig intelligens og vores liv med det’ v.

Anders Søgaard, forfatter, digter, musiker og professor, Institut for Kommunikation, ­Københavns Universitet

11.15-16.15

Generalforsamling i Efterskoleforeningen

11.15

1. Valg af dirigenter 2. Bestyrelsens beretning v. formand Torben Vind Rasmussen

24 15.15-16.15

16.30-17.30

2. sæt: Samtalesaloner I samtalesalonerne får du både en fagpersons vinkel og mulighed for at dele egne erfaringer med efterskolekolleger om værdier og god efterskoleskik.

5) ‘Fremtidens lærere skal kunne håndtere elevernes mangfoldighed’ v. Tekla Canger, lektor, Københavns Professionshøjskole, KP 6) ‘Fra festforbrug til afhængighed. Om unges brug af snus og andre nikotinprodukter’ v. Lotus Sofie Bast, seniorforsker i tobaksforebyggelse og ph.d., Statens Institut for Folkesundhed, SDU 7) ‘Digitalt selvforsvar. Hvordan ruster vi de unge til deres digitale liv?’ v. Maia Lorentzen, specialist i digital kultur og forfatter, Cybernauterne 8) ‘Alle kan udfordre deres kreative evner. Mere praksisfaglighed i skolerne’ v. Rachel Zachariassen, cand.pæd. i Didaktik – Materiel Kultur, UCL Erhvervsakademi og Professionshøjskole 3. sæt: Maskinrummet I maskinrummet får du viden og værktøjer, du kan omsætte og bruge hjemme på skolen. Formatet er aktivt, deltagende og involverende.

9) ‘Naturdannelse. Vejen til en mere bæredygtig fremtid?’ v. Nikolaj Voldum Ahlburg, biolog, ­Testrup Højskole 10) ‘Aktionslæring. Tips til udvikling af pædagogisk praksis’ v. Marieke Brinck, cand.pæd. i pædagogisk psykologi, Den frie Lærerskole, Ollerup 11) ‘Feedback på arbejdspladsen. Hvad kan man gøre, hvordan bliver man bedre?’ v. Jesper Arp-Hansen og kolleger fra GoTeam 12) ‘Kroppens betydning for lærerens lederskab’ v. Mathias Sune Berg, ph.d., forstander, Københavns Idrætsefterskole, KIES

18.00-19.15

Regionsmøder

19.30

Middag

21.30

Fællessang for alle

12.15-13.15

Frokost

13.15

Generalforsamling i Efterskoleforeningen fortsættes 2. Fortsat Debat om formandens beretning 3. Forelæggelse af revideret regnskab 4. Behandling af indkomne forslag 5. Behandling af forslag til budget og kontingent 6. Valg af bestyrelsesmedlemmer og suppleanter 7. Eventuelt

19.00

Middag med efterfølgende dans v. Jungle Boogie Band

Søndag 3. marts 09.00

Musikalsk underholdning v. Rikke Thomsen, sangerinde, cand.musicae i sang og guitar

10.00

Kaffepause

10.15

‘Det hele handler ikke om dig’ v. Niels Overgaard, journalist, medie- og kommunikationschef og forfatter til bogen ‘Det hele handler ikke om dig’ om den moderne udfordring med at finde mening i et liv præget af overflod og jagten på selvrealisering

11.15

Farvel og tak for i år. Årsmødet afrundes af formanden

NB! Der tages forbehold for ændringer i programmet.

EFTERSKOLERNE

navne

Lone er vendt tilbage til sin gamle efterskole som sekretær Det har været en stejl læringskurve for Lone Munk Jensen at begynde som sekretær på Sædding Efterskole. Men det har også været det hele værd, for hun deler værdier og historie med skolen.

Sædding Efterskole har haft stor betydning for Lone Munk Jensens liv.

Hun flyttede i 1989 fra Bornholm for at gå på den kristne efterskole i den anden ende af landet – Skjern for at være helt nøjagtig. Der mødte hun Jørgen Kjær Jensen, og selv om de ikke blev kærester, mens de gik på efterskole, blev han ligesom en stor del af de andre elever på skolen en del af hendes omgangskreds i Vestjylland.

Kærligheden spirede i årene efter, og hun valgte at skifte solskinsøen ud med Vestjylland for bestandigt. Alle parrets tre børn har ligesom deres forældre gået på Sædding Efterskole.

Nu er Sædding Efterskole også blevet en del af Lone Munk Jensens arbejdsliv. I august begyndte hun som sekretær på skolen.

“Jeg har nok altid haft en lille drøm om at komme til at arbejde på skolen,” fortæller Lone Munk Jensen.

For mange år siden ringede hun til den daværende sekretær på skolen for at høre, om der var udsigt til en jobåbning på skolen. Det var der ikke på det tidspunkt, TEKST Katrine Friisberg, redaktion@efterskolerne.dk FOTO Michael Drost-Hansen

Lone Munk Jensen er selv tidligere elev på Sædding Efterskole og har altid drømt om at få arbejde på skolen en dag.

60

61

men siden har tanken om at komme til at arbejde på skolen ligget i baghovedet som en mulighed på et tidspunkt.

For hun vil gerne have en hverdag blandt unge mennesker, en hverdag med omskiftelige arbejdsopgaver og gode kolleger med de samme værdier som hende. Lone Munk Jensen er kristen ligesom Sædding Efterskole, og det betyder noget, mener hun.

Hun har dog været glad for sit arbejde i fagforeningen Krifa, som også har et kristent grundlag, og hvor hun har arbejdet i 18 år. Derfor gik der noget tid, fra hun opdagede jobannoncen, til hun søgte stillingen. Det var først, da en af hendes veninder begyndte at stikke til hende og spørge, om det ikke var noget for hende.

“Det var nok bare nu, at det skulle prøves, hvis det skulle blive til noget,” konstaterer hun.

I august begyndte hun så en hel ny hverdag med unge mennesker, nye arbejdsopgaver og nye gode kolleger, som hun sætter stor pris på.

“Jeg kan rigtig godt lide at være der, hvor der er unge mennesker og have nogle gode snakke med dem.

Mine kolleger har det samme livs- og menneskesyn, som jeg har. I vores pauser kan vi få en god snak om det også. Det, kan jeg mærke, betyder noget i min hverdag,” siger Lone Munk Jensen, som også holder meget af at være den, der møder forældre og andre, som opsøger skolen både fysisk og i telefonen.

Lone Munk Jensen oplever et stærkt værdifællesskab med sin kolleger på efterskolen.

“Det var nok bare nu, at det skulle prøves, hvis det skulle blive til noget”

Stejl, men god læringskurve Nogle af arbejdsopgaverne, som f.eks. budget, bogføring og regnskab, er dog helt nye for hende.

“Det har virkelig været en stejl læringskurve,” fortæller Lone Munk Jensen, som bl.a. har deltaget i kurser for at blive klædt på til opgaven.

Oveni er hun kommet ind i en helt — LONE MUNK JENSEN, SEKRETÆR PÅ SÆDDING EFTERSKOLE ny verden med et andet årshjul, hvor der er tryk på hele året rundt med forskellige indberetninger på forskellige tidspunkter, hvor hun har været vant til et mere ensartet arbejde med kortere travle perioder på fagforeningskontoret.

“Her er der jo hele tiden noget nyt. Det er meget forskelligt fra det, jeg kommer fra. Så der er jo mange

EFTERSKOLERNE

navne

“Jeg har en ledelse, der forstår, hvor stejl en læringskurve, det er” — LONE MUNK JENSEN, SEKRETÆR PÅ SÆDDING EFTERSKOLE

nye ting, både det faglige og det at finde sig til rette med kollegerne. Alt koster kræfter, når man er ny og ikke rigtig har andet end sin personlighed med,” siger hun og stopper så sig selv.

For selvfølgelig har hun også en stor faglig ballast at trække på.

Bl.a. er hun trænet i at læse lovtekster og vejledninger og er vant til at arbejde systematisk.

“Det tror jeg egentlig, at jeg drager god nytte af i den her stilling,” siger hun.

Hun har viljen og evnen til at lære nyt og sætte sig ind i nyt, hvilket hun selv konkluderer må være en del af grunden til, at netop hun blev valgt på trods af sine manglende erfaringer med budget, regnskab og bogføring.

“Selvfølgelig er det hårdt, men det er godt. Jeg er rigtig glad for, at jeg har nogle gode kolleger. Og så har jeg en ledelse, der forstår, hvor stejl en læringskurve, det er, og er meget opmærksom på det. Det sætter jeg stor pris på,” siger hun.

Det har øget hendes taknemmelighed, at hun på nogle af de kurser, hun har deltaget i, har mødt kolleger, hvis ledelse ikke er helt så forstående for, hvor hårdt det kan være for en sekretær at sætte sig ind i et nyt arbejdsområde.

Nu glæder Lone Munk Jensen sig til, at det hele bliver lidt mere rutine, og at hun får mere overskud til at være mere opsøgende i forhold til at tale mere med eleverne.

“Det er helt sikkert kontakten med eleverne, som har været en af de afgørende faktorer for, at jeg søgte stillingen,” siger hun. 0

Blå bog

62

•

Lone Munk Jensen, 50 år

•

Fra august 2023 sekretær på Sædding Efterskole. Før det kom hun fra et job som sekretær i fagforeningen Krifa i Herning, hvor hun var ansat i 18 år

•

Udlært på kontor ved Retten i Herning og derefter ansat som kontorassistent samme sted

•

Gift med Jørgen Kjær Jensen. Sammen har de tre børn på 21, 23 og 25 år. Den yngste bor stadig hjemme. Til februar venter parret deres første barnebarn

•

Alle i familien har gået på Sædding Efterskole

63

at skolen havde kollektiv ledelse, og langt de fleste ansigter i medarbejderstaben er også skiftet ud, men Svend Andersen er der stadig. Bag sig har han en lang årrække fra 2001-2018 som forstander, mens han siden 2018 har været forretningsfører med ansvar for skolens økonomi. Han er fyldt 68 år, men har ingen planer om at gå på pension. For som han selv siger: ”Ådalen er ikke bare et arbejde, det er mit sted.”

BENTE MOUSTEN, 35 ÅRS JUBILÆUM OG LENE NIELSEN, 25 ÅRS JUBILÆUM Ringe Efterskole

FOTO Efterskolen Ådalen

Der var dobbelt jubilæumsfejring på Ringe Efterskole i august i år, hvor Lene Nielsen og Bente Mousten kunne fejre henholdsvis 25 og 35 års ansættelse på skolen.

De to kolleger har en stor fælles kærlighed til gymnastik og til at bevæge sig til musik. Og så er de begge kendt for til tider at spille så høj musik i hallen, at vinduerne klirrer. Foruden de mange timer i hallen har Bente Mousten gennem årene undervist i dansk og matematik og er nu viceforstander på Ringe Efterskole. Lene Nielsen har haft et hav af engelskhold, undervist i samfundsfag, kristendom og psykologi og har de seneste 12 år været uddannelsesvejleder. Skolens værdier og kerneydelse er vigtige grundsten for begge, men samtidig er de helt enige om, at det, der har holdt dem begge så længe på efterskolen, er deres ønske om at følge med tiden og en stadig nysgerrighed på de unges liv.

FOTO Ringe Efterskole

BIRGITH DAHL RASMUSSEN Afgående forstander, Hobro Efterskole Birgith Dahl Rasmussen, Hobro Efterskoles forstander gennem de seneste 19 år, har valgt at fratræde sin stilling med udgangen af januar 2024. Ifølge skolens bestyrelse har Birgith Dahl Rasmussen nærmest været synonym med Hobro Efterskole og været garant for, at skolens værdier er blevet udlevet hver dag. Det fremhæves også, at hun har haft stort fokus på, at skolens medarbejdere løbende er blevet efteruddannet og dermed medvirket til skolens høje faglige niveau, ligesom hendes anerkendende tilgang til både elever og medarbejdere har sikret et trygt arbejds- og undervisningsmiljø.

FOTO Hobro Efterskole

SVEND ANDERSEN 40 års jubilæum, Efterskolen Ådalen Svend Andersen har arbejdet på Efterskolen Ådalen i 40 år som henholdsvis skolesekretær, lærer, forstander og i dag forretningsfører. I 1983 fik han job som skolesekretær med ansvar for skolens økonomi. Før han kom til Efterskolen Ådalen, arbejdede han som skatterevisor, men han ville mere og andet og tog derfor en læreruddannelse. Som 28-årig nyuddannet lærer fik han job på Efterskolen Ådalen, hvor der dengang boede knap 50 efterskoleelever på skolen, og medarbejderne ledede efterskolen kollektivt. Det er efterhånden længe siden,

EFTERSKOLERNE

Tip os om navnenyt!

Har du eller din kollega skiftet job for nylig, eller er der en på skolen, som har jubilæum og fortjener omtale, så tip os om det til navnesiderne. Skriv til art@efterskolerne.dk og send gerne foto med.

navne

mindst udfordrede unge. Han har siden årsskiftet sidste år været pædagogisk leder på skolen og blev kort derefter konstitueret som forstander – for så i september at sige endeligt ja tak til at fortsætte på forstanderkontoret i en permanent stilling.

FOTO Rydhave Slots Efterskole

ANDERS POULSEN 40 års jubilæum, Sydvestjyllands Efterskole I august i år kunne Anders Poulsen fejre 25 års jubilæum som lærer på Sydvestjyllands Efterskole. Anders Poulsen har gennem årene undervist i mange forskellige fag, men er ifølge kollegerne klart i sit es, når det drejer sig om naturvidenskab og idrætsaktiviteter. Han har derfor været en fast del af skolens idrætslinje og sciencehold.

På den private front er der også kommet noget godt ud af hans tid på Sydvestjyllands Efterskole. Kort tid efter sin ansættelse tilbage i 1998 mødte Anders Poulsen sin kommende kone på lærerværelset. I dag er han gift med Birthe Poulsen, der, ligesom han, også stadig er lærer på Sydvestjyllands Efterskole. Til næste år kan de fejre sølvbryllup sammen.

JETTE FREDERIKSEN Ny køkkenleder, Bork Havn Efterskole 1. august i år startede Jette Frederiksen som ny køkkenleder på Bork Havn Efterskole. Jette Frederiksen har inden springet til efterskoleverdenen været køkkenleder i smedevirksomheden Titon, som ligger i kombination med et erhvervshus, så det er lidt andre retter, der er på menuen nu i forhold til hendes tidligere arbejdsplads.

Noget af det, Jette Frederiksen elsker ved sit nye job er, at hun har med unge mennesker at gøre og har dem med i køkkenet i hverdagen.

FOTO Martin Gravgaard

FOTO Bork Havn Efterskole

HENRIK OKKERSTRØM Ny forstander, Rydhave Slots Efterskole Henrik Okkerstrøm blev 1. september 2023 fastansat som forstander på Rydhave Slots Efterskole. Han har siden 1. februar 2023 fungeret som konstitueret forstander og har i samarbejde med viceforstander Mette Mikkelsen ifølge skolens bestyrelse udgjort et stærkt ledelsesteam. Henrik Okkerstrøm har fået jobbet som forstander efter en tid, hvor skolen hen over en kort periode har måtte sige farvel til to forstandere. 39-årige Henrik Okkerstrøm har en spiller- og trænerkarriere inden for håndbold bag sig, men for fire år siden skiftede han spor og uddannede sig til pædagogisk assistent og fik job som trivselspædagog og håndboldtræner på Rydhave Slots Efterskole. Drivkraften var dengang som nu et ønske om at få lov til at gøre en forskel for ikke

DORTE YDE PEDERSEN Ny forstander, Bork Havn Efterskole Bork Havn Efterskole fik 1. november ny forstander. Dorte Yde Pedersen er 44 år og kommer fra en ledelsesstilling i 10. klasse på Uddannelsescenter Ringkøbing-Skjern.

Hun har tidligere været efterskolelærer på bl.a. Dejbjerglund Efterskole og Brejninggaard Efterskole. Dorte Yde Pedersen indtræder i en forstanderstilling, hvor viceforstander Heine Ravnholt siden maj 2023 har været konstitueret, og de to udgør nu sammen ledelsesteamet på Bork Havn Efterskole.

FOTO Bork Havn Efterskole

64

185 frie 185 skoler 185 frie frie ogskoler skoler børnehaver og og børnehaver børnehaver kan tage kan fejl kan tage tage fejl fejl

www.frieskolerlaw.dk www.frieskolerlaw.dk www.frieskolerlaw.dk

Klank Efterskole i Galten søger ny forstander

Annonce tilAnnonce resten: Annoncetil tilresten: resten:

de frie de frie skolers skolers advokat advokat ® ®

Brænder du for at arbejde med unge og efterskole? Er du engageret og visionær med sans for både tradition og udvikling?

Danmarks Danmarks førende Danmarksadvokatfirma førende førende advokatfirma advokatfirma når det gælder når når det det gælder gælder rådgivning rådgivning af af frie frie skoler skoler rådgivning af frie skoler Vi Vios påtager påtager os aldrig aldrig sager mod frie frie skoler skoler Vi påtager aldrigos sager modsager frie mod skoler

Se stillingsopslaget på: www.efterskolerne.dk/Aktuelt/Ledige_job /Jylland/KlankEfterskole

www.frieskolerlaw.dk www.frieskolerlaw.dk www.frieskolerlaw.dk

Ansøgningsfristen er 10.01.2024 januar 2010

TAG MED PÅ EN GRØN STUDIETUR TIL POLEN Vi sætter bæredygtighed og kulturmødet i centrum På studieturen kan I forvente: Klimavenlig transport Et bredt udvalg af emner Undervisning og udflugter af lokale eksperter Inspirerende møder med polske unge Underholdning med mening

Læs mere på: globalcontact.dk eller ring til os på: 77310022

januar januar2010 2010

klumme

Det skal være okay at tvivle som 15-årig Eleverne er godt i gang med skoleåret, og selvom de uden tvivl har hovederne fyldt med fløjhygge, elevfester og sportsbegivenheder, lurer spørgsmålet nok i baghovedet på de fleste: Hvad skal jeg til næste år?

Svaret er ikke så simpelt, som man skulle tro. De skal nemlig ikke kun forholde sig til, hvad de vil næste år, men begynde at planlægge resten af deres liv. Ungdomsuddannelsen er fundamentet for deres videre uddannelse eller oplæring inden for en branche, der forventer at beholde dem resten af deres arbejdsliv.

Unge i dag skal faktisk allerede på efterskolen have en idé om, hvad resten af deres liv skal bruges på. Oveni det har alle en mening om, hvad de skal. Deres tysklærer synes, de skal læse sprog, musiklæreren synes, de skal være musikere – eller måske lade være. Regeringen synes, de skal tage en lang uddannelse og arbejde mange timer, så der hurtigt kommer nogle skattekroner i kassen. Mor og far siger, at de kan

KLUMMEN I MAGASINET EFTERSKOLERNE er skrevet af bestyrelsesmedlemmer fra landets efterskoler. Har du et emne, du gerne vil skrive klumme om, så skriv til art@efterskolerne.dk

blive lige, hvad de vil. Kun fantasien sætter grænser! Så længe det er noget fornuftigt, så de kan få et ordentligt job.

Og hvad hvis de vælger forkert? Hvad skal der så ske med dem? Det spørgsmål fylder – naturligt nok – også meget for unge i dag. Det er et enormt pres, vi lægger på meget unge mennesker.

Hvis vi vil lette presset lidt for vores unge, skal vi, som jeg ser det, ændre måden, vi tager den her samtale på – også på efterskolen!

I stedet for at spørge dem, hvad de gerne vil lave, hvad de er gode til, eller hvor vigtigt det er for dem at tjene penge, skal vi måske bare lade dem være lidt i uvisheden og vise dem, at det er okay. Vise dem, at det er okay, at de ikke allerede i 8., 9. eller 10. klasse behøver at vælge, hvad de vil resten af deres liv.

Hvad med at prøve at fortælle dem, at det godt kan være, de ikke rammer plet i første forsøg med valg af ungdomsuddannelse, uddannelse eller job – og at det er helt okay!

Jeg tror, at mange af os i fremtiden kommer til at have mere end én karriere, både fordi arbejdsglæde er vigtigt, og fordi de færreste 15-årige kan forudsige, hvad de synes er sjovt, når de er 45. Og er det ikke helt okay? 0

66

MILLE BUCH PEDERSEN er 28 år, uddannet jurist og arbejder til dag­ lig i Strategisk Indkøb ved Region Midtjylland. Hun har siden 2021 været bestyrelsesformand på Midtjysk Efterskole, hvor hun selv var elev i skoleåret 2011/12.

FOTO Privat

Rejser med efterskolen Vi arrangerer grupperejser som er 100% skræddesyet til din efterskoles behov.

Vi arrangerer både ski-, storby- og aktivrejser.

Aktiv Vrådal

Inkl. 4 nætter, færge t/r norsk bus og aktiviteter

Sparring og tryghed Hos AlfA Travel møder du branchens mest erfarne team af rejserådgivere. De hjælper dig med gode råd, og giver dig tryghed - lige fra tilbud til I er godt hjemme på skolen igen.

Når rejsen købes hos et rejsebureau, så har I en unik forbrugerbeskyttelse, idet det vores opgave at håndtere evt. aflysninger og ændringer -

Fra kr.

1.898

Montecatini Terme Inkl. 4 nætter, busrejse t/r, og morgenmad Fra kr.

3.348

helt uden økonomisk risiko for skolen.

Heine, Sanne og Morten er dine erfarne rejserådgivere heine@alfatravel.dk sanne@alfatravel.dk morten.k@alfatravel.dk

Nygade 5 7500 Holstebro

+45 96 10 04 22 +45 96 10 81 31 +45 96 10 81 39

+45 70 22 88 70 info@alfatravel.dk

Se alle rejser på alfatravel.dk

Introtur Thyborøn

Inkl. 2 nætter, 6 timers aktiviteter og morgenmad Fra kr.

898

Oplev Hanoi

Inkl. 6 nætter, flyrejse t/r og morgenmad Fra kr.

9.998

Denne tryksag er klimakompenseret i henhold til ClimateCalc.

Kompensation er købt hos: South Pole Carbon

ID NR. 42042

www.climatecalc.eu Cert. no. CC-000033/DK

SPAR ENERGI MED LOOP-BRUSERE Et godt bad med ren samvittighed UBBY EFTERSKOLE “På bare en måned, har vi formået at spare imponerende 13.000 liter vand, hvilket kan mærkes markant på vores budgetter. Vi overvejer allerede nu at få installeret flere Flow Loop brusere.”

Esben Lambreth, forstander på Ubby Efterskole

VEJLE IDRÆTSHØJSKOLE “Eleverne er meget tilfredse med vores nye brusere, og jeg har også personligt afprøvet bruseren. Jeg er solgt. Vandstrømmen er utroligt behagelig, og brusehovedets fordeling er perfekt.”

David Lund Krause, pedel på Vejle Idrætshøjskole

LOOP - BRUG MINDRE, FÅ MERE Spar vand uden at gå på kompromis med komforten.

Lærerstaben behøver ikke længere skynde på eleverne og eleverne kan nyde deres bad, og samtidig lære om innovative løsninger, der kan bidrage til en mere bæredygtig fremtid.

VIDSTE I, AT 75% AF JERES VARMTVANDSFORBRUG GÅR TIL BAD OG PERSONLIG HYGIEJNE?

Kontakt os allerede i dag for at høre om jeres muligheder og vores finanseringsmodel hos: christian.lundeborg@flow-loop.com

SPAR ENERGI, SKÅN MILJØET OG NYD BRUSEBADET MED LOOP!