Perspektiv: Socialt ansvar

“Vi kommer længst ad frivillighedens vej”

Det er blevet markant dyrere at gå på efterskole, og gruppen af elever fra velstillede familier er vokset. Formanden for Efterskolerne opfordrer de skoler, der kan, til at reservere flere fripladser. Han vil dog ikke stille forpligtende krav om større mangfoldighed.

TEKST Louise Grønkjær, lgr@efterskolerne.dk FOTO Claus Peuckert, Lars Krabbe

TORBEN VIND RASMUSSEN, Formand for Efterskolerne

Socialt ansvar på efterskolerne kan være mange ting. Hvad betyder begrebet for dig? “Jeg var formand for den tænketank, der arbejdede med socialt charter tilbage i 2015-16. Hensigten var, at alle sko ler, som i alle skoler, skulle have et forhold til begrebet social ansvarlighed. Vi satte en ramme, som forpligtede alle på at tale om socialt ansvar, men vi skulle ikke diktere, hvad det så var for den enkelte skole.”

Nu er det tre år siden, I lavede den hensigtserklæring. Er tiden ikke ved at være moden til, at det skal være mere forpligtende? “Tiden er i hvert fald inde til at se på, hvor langt skolerne er nået. Derfor er jeg rigtig glad for, at vi i Efterskoleforeningen netop har evalueret, hvordan skolerne arbejder med det sociale charter.”

Hvad vil I bruge evalueringen til? Det er vel ikke nok at have spurgt skolerne om, hvad de gør? “Jeg er enig i, at vi skal videre og sætte noget mere i værk, men det skal tage afsæt i, hvor skolerne er i dag. Alternativet ville være, at vi satte noget i værk, som tog afsæt i nogle fordomme om, hvor de er. Vi har nu noget validt materiale, som ret præcist sætter fingeren på, hvor vi er.”

Hvor er vi så? Har charteret overhovedet gjort nogen forskel? Og hvis ja – hvorhenne og hvordan? “Evalueringen viser, at rigtig mange skoler er bevidste om begreberne socialt ansvar og det sociale charter. Så jeg er helt sikker på, at det har haft en positiv efekt i forhold til at forankre begreberne. Vi skal ikke starte forfra med at sige hvorfor eller om. Næste skridt er at tale om hvordan.”

Hvordan gør man det? “I stedet for at det er noget, jeg eller bestyrelsen opfinder, så kan vi genbesøge den fælles beslutning, generalforsamlingen gav håndslag på tilbage i 2016. For charterets ordlyd er faktisk mere radikal, end mange skoler tror. F.eks. står der, at alle skoler skal have forpligtende samarbejdsaftaler med eksterne partnere, som skolerne selv vælger. Der er i hvert fald stadig et udviklingspotentiale.”

Det har med jævne mellemrum været diskuteret, om det er den enkelte skole eller skoleformen, der skal tage socialt ansvar. Hvad mener du? “For mig at se skal det komme nedefra. Det skal ikke dikteres ovenfra. Så det er den enkelte skoles ansvar.”

Men det betyder vel så også, at den enkelte skole har ret til at sige: ’Det der sociale ansvar er ikke noget for os, det er der andre, der klarer’? “Nej, det synes jeg faktisk ikke. For de har meldt sig ind i en forening, hvor vi har vedtaget et fælles charter. Selvom det var Efterskoleforeningens bestyrelse, der var igangsætter på tanken om et socialt charter, blev det vedtaget af medlemmerne, og teksten blev endda ændret på årsmødet, så skolerne tog virkelig ansvar i processen. Men det sociale charter er ikke en lov, så vi kan ikke slå nogen oven i hovedet og sige: ’I gør det ikke.’ Vi må tro på, at alle

Bagom charter for socialt ansvar

• På årsmødet i 2016 vedtog generalforsamlingen ’Efterskolernes charter for socialt ansvar’, som i 2018 førte til vedtagelse af fire økonomiske anbefalinger. To af disse anbefalinger er allerede udmøntet, nemlig forslaget om indførelse af det geografiske skoletilskud, som fra finansloven 2019 har øget tilskuddet til mindre skoler, og omfordelingen af puljen til individuel supplerende elevstøtte, hvor tilskuddet nu ydes ud fra skolernes andel af elever i de fem nederste elevstøtteintervaller. De øvrige to anbefalinger handler om en tillægstakst til 8. klasse, som er sat i bero, og et forslag om at justere elevstøtteskalaen for at øge støtten til de laveste indkomster – det sidste forslag arbejder foreningen på at få gennemført

• Charteret formulerer også en række forpligtelser for den enkelte efterskole og for Efterskoleforeningen. Hver skole har forpligtet sig til at definere sit bidrag til skoleformens samlede sociale ansvar ud fra sit eget værdigrundlag, og konkret har skolerne også forpligtet sig på at samarbejde med eksterne foreninger eller kommuner om at skabe større mangfoldighed

• Efterskoleforeningen har forpligtet sig til at støtte op om skolernes arbejde med at øge det sociale ansvar, bl.a. gennem kompetenceudvikling, netværk, analyse og debatter

KILDE Efterskoleforeningen

Evaluering af charter for socialt ansvar

I efteråret 2019 gennemførte Efterskoleforeningen en evaluering af efterskolernes arbejde med charter for socialt ansvar. Evalueringen viser bl.a.:

• 88 procent af efterskolerne har inden for de seneste 12 måneder drøftet temaet ’socialt ansvar’ i ledelsen

65 procent af skolerne har diskuteret socialt ansvar i bestyrelsen.

48 procent har haft det på dagsordenen på en pædagogisk dag eller lignende

70 procent af efterskolerne har tilbud til særlige elevgrupper som grønlandske unge, flygtninge- og indvandrere og unge med psykiske udfordringer eller indlæringsvanskeligheder

• Efterskoleforeningen har i forlængelse af evalueringen gennemført en række kvalitative fokusgruppeinterview, hvor flere skoler har delt deres erfaringer fra arbejdet med det sociale charter

KILDE Evaluering af Efterskolernes charter for socialt ansvar, udarbejdet af Efterskoleforeningen

føler sig som del af en bevægelse, og den bevægelse har en kerne, og en del af kernen er, at vi vil være med til at løfte en del af udfordringerne på det sociale område i Danmark. Jeg er tilpas naiv. Jeg betvivler ikke skolernes lyst til at løfte i flok.”

Ser man på tallene, er der måske grund til at betvivle den tillid. Der er i hvert fald nogle indikatorer, der peger i retning af, at efterskolerne ikke bevæger sig mod mere mangfoldighed. Priserne er de seneste ti år steget med 23 procent, hvis man renser for inflation, og gruppen af elever fra den øverste indkomstgruppe vokser. “Andelen af efterskoleelever i Danmark stiger. Og den største stigning er sket hos dem, der kommer fra mere velstående hjem. Vi skal ikke slå nogen i hovedet med, at vores popularitet er stigende. Men i forhold til skolepriserne er jeg fuldstændig enig: Det er vores store udfordring. Der er nogle familier, som har rigtig svært ved at betale et efterskoleophold.”

Hvad vil I gøre ved det? “Det kunne være flot med et prisstop, men så ville vi sende et signal om, at vi får penge nok, og at vi godt kan undvære nogle af dem. Det duer ikke. Vi skal finde en anden form. Til gengæld må vi tale med hinanden om, hvordan vi kan holde igen på prisudviklingen.”

I forhold til prisstoppet kan man vel også vende den om og sige: Vi har en socialdemokratisk minister, som ikke lægger skjul på, at hun kigger i retning af de frie skoler og gerne ser, at de løfter et større socialt ansvar. Det kunne også være en måde at vise, at I tager den udfordring alvorligt? “Det er fuldstændig rigtigt. Der er lige nu nogle politiske vinde, der blæser i den retning. Vi skal bare være vores frihed bevidst og finde vores eget fodfæste.”

“Det kunne være stærkt, hvis vi kunne vise omverdenen, at vi selv har skabt x-antal fripladser.”

— TORBEN VIND RASMUSSEN, FORMAND FOR EFTERSKOLERNE

Er der ikke – uagtet om man er politisk enig i, at der skal være mere mangfoldighed på efterskolerne eller ej – en strategisk overvejelse i at imødekomme det politiske ønske, der er på Christiansborg? “Vi skal ikke gøre det her for at imødekomme regeringen. Vi skal gøre det, fordi vi faktisk har et reelt ønske om at løfte børn fra lavindkomstfamilier. Vi skal passe på, at vi ikke bliver et redskab i ministerens værktøjskasse. Vi skal ikke gøre det for ministerens skyld. Vi skal gøre det for vores egen selvrespekts skyld.”

Mahmoud Shaikh Mamo (tv) er 18 år og flygtning fra Syrien. Han er en af de unge, som ikke ville været kommet på efterskole uden særlig støtte. Han går i 9. klasse på Næsgaard Efterskole, hvor der på 9. klassetrin er indbygget inklusion på den måde, at der halvdelen af undervisningstiden er to lærere i dansk, matematik og engelsk. Her ses Mahmoud Shaikh Mamo sammen med sine to løbekammerater fra skolen Rasmus Borcher og Camilla Engel Hansen.

Stigning i elever fra familier med høje indkomster

• Andelen af elever fra familier med høje indkomster, som får laveste elevstøtte, er steget med 6 procentpoint fra 16 procent af elevgruppen i skoleåret 2014/15 til 22 procent i 2018/19

• Andelen af elever fra familier med lav indkomst har ligget stabilt omkring ca. 23-24 procent af elevgruppen fra skoleåret 2014/15 til 22 procent i 2018/19

KILDE Efterskoleforeningen PERSPEKTIV

Risikerer man ikke, at charteret bliver en gratis omgang, hvis det er frivilligt? I evalueringen er der nogle, der svarer, at charteret har været for uforpligtende, og en af respondenterne efterlyser 'tiltag, der forpligter på anden vis end ved at række hånden op til en generalforsamling’. “Det er et balancepunkt. Når vi er en paraplyorganisation, som formelt set arbejder uafængigt af staten, skal vi passe på ikke at diktere. Det er ikke den rigtige måde at arbejde på. Jeg kan sagtens følge dem, som siger, at der er for lidt forpligtigelse, men det forhindrer jo ikke den skole, som synes, det skal være forpligtigende, i selv at gøre noget.”

Hvad kunne man ellers gøre for, at flere familier kan sende deres barn på efterskole? “Jeg vil gerne opfordre de skoler, der kan, til at definere et antal fripladser til elever, som ikke selv kan finansiere et efterskoleophold, men som heller ikke kan få udgiften dækket af kommunen. Det er min overbevisning, at mange skoler ville se positivt på den mulighed. Man kunne kalde det en frivillig kvoteordning.”

Hvad ville det helt konkret gå ud på? “En skole kan frivilligt vælge at afgive et antal pladser fra den normale optagelsesprocedure. De pladser ligger indtil årsskiftet før skolestart i en pulje, hvor forældre, kommuner eller andre kan søge fripladserne ud fra centrale kriterier.”

Men det kan skolerne vel allerede gøre i dag? Hvad får dig til at tro, at flere skoler vil gøre det? “Fremover kunne vi lave en slags katalog, så kommuner og forældre kan få overblik over, hvilke skoler der tilbyder fripladser. Og hvis vi på den måde sætter fokus på det, kan man også håbe, at skolerne vil lade sig inspirere af hinanden, og flere end i dag vil tilbyde fripladser. Medlemmerne ved jo godt, at hvis vi ikke selv gør noget, risikerer vi bare, at politikerne detailstyrer vores tilskud. Jeg tror gerne, at medlemmerne vil give foreningen et forhandlingsværktøj, så vi kan vise politikerne og hinanden, at vi tager det sociale ansvar på os. Det kunne være stærkt, hvis vi kunne vise omverdenen, at vi selv har skabt x-antal fripladser.”

Noget kunne tyde på, at det er nogle af de skoler, som tager et større socialt ansvar end gennemsnittet, som kan have det svært økonomisk. Er det ikke et argument for, at sektoren må forpligte sig på at løfte i fællesskab? “Der er skoler, der har et så stærkt elevklientel, at de vil kunne løfte et større socialt ansvar, og der er skoler, der ikke kan. Vi kan ikke lave en liste eller et parameter for, hvem der kan, og hvem der ikke kan. Det ligger heller ikke i vores frihedstradition at diktere. Jeg mener, vi kommer længst ad frivillighedens vej. Hvis der om tre år stadig er for mange, der ikke er med, så kan det være, vi må gøre det mere forpligtende.

Men jeg vil gerne arbejde med den konstruktive, frivillige udvikling af skolerne. Det gør jeg ikke ved at diktere. Slet ikke over for frie skoler.”

23% Så meget er gennemsnitsprisen for et efterskoleophold steget fra 2008-2018.

Det er opgjort i faste priser, dvs. renset for pris- og lønudvikling. Elevstøtten følger statens pris- og lønregulering og er dermed meget stabil. Det betyder, at familierne i dag samlet set finansierer en langt større andel af efterskoleopholdet selv, end de gjorde for ti år siden.

KILDE Efterskoleforeningen

EFTERSKOLERNE Mahmoud Shaikh Mamo (th) har fået opholdet på Næsgaard Efterskole betalt af kommunen og får, ligesom 20-25 andre af skolens elever, støtte i hverdagen og undervisningen, som er tilpasset hans behov.

3 skoler: Sådan tager vi socialt ansvar

TEKST Maren Ottar Hessner, redaktion@efterskolerne.dk FOTO Privat, Lars Krabbe

ANN MARIKA LETH KLINGE

Forstander på Halvorsminde Efterskole

“Alle har råd til at gå hos os”

Hvordan tager I som skole socialt ansvar? “Vi er åbne for alle. For alle unge har jo brug for at møde nogen, der er anderledes end dem selv. Vi optager eleverne i den rækkefølge, de søger, og vi stiller ingen særlige krav. Vi har både Hr. og Fru Danmarks børn, dem, der kommer med en socialrådgiver i hånden, og unge fra andre lande. Vi tager også elever med diagnoser, men vurderer samtidig, om eleven har brug for undervisningsmetoder, som vi ikke kan tilbyde. I de tilfælde kan vi godt finde på at henvise til en specialefterskole.”

Er der nogen målgrupper af unge, som I ikke har fat i? Er der f.eks. nogen, som ikke har råd til at betale for et ophold hos jer? “Alle har råd til at gå på Halvorsminde. Er man i tvivl, taler man med kontoret om ens ’betalingsevne’, typisk ud fra det rådighedsbeløb, man har. Og så finder vi en overkommelig pris. Vi bruger derfor mere, end det vi får tildelt til individuelt supplerende støtte. Vi tilbyder også, at man kan betale opholdet over 20 måneder, så man får det spredt ud over en længere periode.”

Hvis I skulle løfte et større socialt ansvar, end I gør i dag, hvad ville I så gøre? “Vi vil ikke være en specialefterskole. Vi skal ikke løfte et større socialt ansvar, men fokusere på at blive ved med at lave god grundtvigsk efterskole for alle de elever, der vælger os – uanset hvor de kommer fra, og hvad de har med sig i rygsækken.”

ANDERS BUHL Bestyrelsesformand på Bjergsnæs Efterskole SØREN BLACK JENSEN

Afdelingsleder med ansvar for inklusion på Næsgaard Efterskole

“Vi vægter en tæt elevkontakt”

Hvordan tager I som skole socialt ansvar? “Vi har lange ventelister, men der er stadig særlige opgaver, der følger med de elever, vi får. Selv den blandede gruppe, vi får, rummer sociale udfordringer af forskellige slags. Vi vægter derfor en tæt elevkontakt og velfungerende kontaktgrupper højt. Vi arbejder med livsvejledning, dvs. hvordan den enkelte finder sit eget potentiale og sin egen personlighed. Skolen kan godt finde på at skære lidt ned på undervisningen, så der er plads til at arbejde med personlige udfordringer som f.eks. at strukturere sin dag.”

Er der nogen målgrupper af unge, som I ikke har fat i? Er der f.eks. nogen, som ikke har råd til at betale for et ophold hos jer? “Når vi har set Efterskoleforeningens analyser af skolepriser, ligger vi så middel, som man kan. Vi har ikke kun unge fra velstillede familier. Vi dækker hele spektret. Men vi kan konstatere, at piger skal tilmelde sig allerede, når de går i 4.-5. klasse for at være sikre på en plads. Så er det jo typisk mere forældrenes valg end elevens, og derfor har vi en stor ventilering af ventelisten.“

Hvis I skulle løfte et større socialt ansvar, end I gør i dag, hvad ville I så gøre? “Vi har besluttet i bestyrelsen, at kommer der nogen særligt udsatte eller f.eks. flygtninge- eller indvandrerunge, så kan de komme øverst på ventelisten. Det er dog afgørende, at de stempler ind på den dynamik, der er her på skolen, og ønsker at være fysisk aktive.”

“Vi vil gerne blive endnu bedre”

Hvordan tager I som skole socialt ansvar? “Vi har sat vores arbejde med inklusion i struktur, og vi er blevet tydeligere i vores tilbud om støtte. Vi har tre modeller for faglig støtte: En ekstra lærer, et lille hold eller supplerende undervisning. Strukturen er for os ret fast, og for eleverne er den fleksibel. Vi justerer løbende, så eleverne kan tjekke ind og ud efter behov. Vi gør meget ud af nærhed i familiegrupperne og åbenhed om hinandens forskelligheder og særheder, sådan at det ikke bliver genstand for drillerier.”

Er der nogen målgrupper af unge, som I ikke har fat i? Er der f.eks. nogen, som ikke har råd til at betale for et ophold hos jer? “Vi har ikke unge, der skal have personlig støtte flere gange om dagen. Vi har 20-25 unge med en vis grad af personlige og sociale udfordringer. Men man skal være rimeligt selvkørende, dvs. selv stå op om morgenen, komme til timerne osv. Så det sætter en grænse for, hvilke typer elever vi får, og det holder os inden for normalområdet. Og så har vi flest elever fra hjem med høj eller lav indkomst, mens vi har knap så mange fra mellemgruppen.”

Hvis I skulle løfte et større socialt ansvar, end I gør i dag, hvad ville I så gøre? “Vi er begyndt at holde ugentlige møder mellem én fra ledelsen og hvert husteam med tre til fire familielærere. Det giver overblik, og vi kan lægge strategier på tværs til gavn for de enkelte elevers trivsel. Vi er blevet bedre til at se på individuelle løsninger inden for vores ramme, fordi vi kan se fordelen i det. Det betyder, at færre falder fra. Men det er en proces, og vi vil gerne blive endnu bedre.”