Efterskolerne 03-2020

efterskolerne

MAGASINE T EFTERSKOLE R N E NR. 03 — MART S 2020

Hører sex hjemme på efterskolen? / SIDE 28

Tema om dannelse:

Elever efterlyser inddragelse / SIDE 16

Plads til alle?

Mahmoud Shaik Mamo (tv) ville aldrig være kommet på efterskole uden støtte. Men kan og skal efterskoler sikre, at flere unge som ham får plads? / SIDE 36

Ny fagportal til teknologiforståelse

PRØV 90 DAGE GRATIS Er du klar til at undervise i teknologiforståelse? Ellers kan du blive det med Gyldendals nye fagportal. Portalen understøtter undervisning på alle klassetrin med teknologitræning og designforløb, der tager afsæt i problemstillinger fra den virkelige verden. Og det hele samles op i en digital logbog, der gør det nemt at følge elevernes proces undervejs.

Prøv 90 dage gratis på teknologiforståelse.gyldendal.dk Tre eksempler på forløb

Fanget ind! Hvorfor er nogle apps så vanedannende?

Escaperoom. Hvem kan lave de vildeste gåder?

Design skolens nye område. Skab forandringer med teknologi.

3

Lad eleverne komme til magten I disse måneder lægger mange efterskoler årsplaner og indholdsplaner og laver fagfordeling for det kommende skoleår. Det burde være let med mange års erfaring. I år er der dog grund til at stoppe op og kigge på en ny og hastig udvikling.

Tilbage i april 2018 begræd Marianne Levinsen, forskningschef ved Center for Fremtidsforskning, i Kristeligt Dagblad, at de unge er så lidt oprørske. Allerede i september 2019 sagde Niels Ulrik Sørensen, souschef og lektor ved Center for Ungdomsforskning, så i Magasinet Skolebørn: “De unge er blevet bærere af en ny dagsorden, som — TORBEN VIND RASMUSSEN, EFTERSKOLERNES FORMAND er så stærk, at den presser og skubber til de systemer, som de voksne har etableret. Det politiske system var tilsyneladende ganske uforberedt på, at de unges dagsorden satte aftryk helt inde i magten og på mediedagsordenen”.

Hverken Marianne Levinsen eller Niels Ulrik Sørensen beskriver en objektiv sandhed, men deres observationer tegner et markant skift i vores ungdomskultur. På blot halvandet år.

Ungdommen har fået en ny sag, der har skabt et skel mellem nogle kredse af unge og nogle kredse i det etablerede samfund. Årsagen har et navn: Greta Thunberg.

TEKST Torben Vind Rasmussen, Efterskolernes formand, tvr@efterskolerne.dk FOTO Claus Peuckert

“Vi skal turde give plads til, at efterskolerne er et eksperimentarium for unges holdninger.”

EFTERSKOLERNE

Vi er nu midt i en klimakamp. Nogle har kun anerkendelse til overs for Greta Thunberg og skolestrejkerne for klimaet. Andre langer ud efter både Greta Thunberg og unges ’pjæk’ fra skolen i forbindelse med strejkerne.

De seneste mange år har vi på efterskolerne tilrettelagt fag og forløb, hvor vi haft en fornemmelse af, hvor vi skulle hen. Vi har været gode til selv at opfange strømninger og tendenser. Nu har ungdommen erobret dagsordenen og udfordrer vores traditioner og vores måder at drive skole på.

Ligegyldigt hvilket hold, vi er på, skal vi forholde os til udviklingen, og mange skoler er allerede i gang. Der er dog god grund til, at endnu flere justerer årsplanerne, så de rummer den nye ungdomskultur, der kommer buldrende. Vi skal turde give plads til, at efterskolerne er et eksperimentarium for unges holdninger. Vi skal turde give plads til, at de unge handler på deres holdninger – uanset hvilken holdning, de har.

INDHOLD

Redaktøren guider Alle vaner, rutiner og traditioner kan have godt af at blive udfordret indimellem. Det kan minde os om, hvorfor vi gør, som vi gør. Nogle gange kan det også få vores øjne op for, om måden, vi gør tingene på, stadig giver mening.

ILLUSTRATION Gosia Herba

På Flemming Efterskole gav to lærere Helle Hansen (tv) og Anne-Mette Pinderup sidste år skolens tradition med fællessamlinger sådan et realitetstjek. De fandt ud af, at der var god grund til at ændre måden, skolen i årevis havde holdt fællessamlinger på.

De to lærere var inspireret af et stort nyt forskningsprojekt om dannende undervisning og samvær på efterskoler. Her har en gruppe forskere bl.a. fundet frem til, at fællessamlinger på nogle efterskoler har mistet betydning for eleverne og kan minde for meget om informationsmøder.

/16

Vi håber, at temaet om dannelse (s. 16-25) kan inspirere jer i jeres arbejde.

Anna Rossman Thejsen Redaktør

/30

4

Værdikæmperen At sikre skolens forankring i historien og værdigrundlaget har været afgørende for Flemming Vium i hans tid som bestyrelsesformand for Tommerup Efterskole.

/10

Potentiale for mere elevinddragelse Elever efterlyser reel indflydelse på fællessamlinger, projekter og undervisning, viser nyt stort forskningsprojekt om dannelse på efterskoler.

/16

Ja eller nej til sex Hører sex hjemme på efterskoler eller ej? Vi har spurgt to forstandere.

/28

Overraskende sjovt at redde verden Et brobygningsprojekt baner vejen for, at efterskoleelever kan hjælpe lokale virksomheder og være med til at redde verden.

/30

5

Perspektiv: Socialt ansvar

efterskolerne Marts 2020 — NR. 03

/36

REDAKTION Redaktør: Anna Rossman Thejsen, art@efterskolerne.dk. Journalister: Louise Grønkjær, Katrine Friisberg, Maren Ottar Hessner, Jakob Melgaard UDGIVER Efterskoleforeningen, Vartov, Farvergade 27H, 2 1463 København K, efterskolerne.dk, tlf. 33 12 86 80 Magasinet Efterskolerne, 1. årgang Direktør (ansvarshavende): Bjarne Lundager Jensen, blj@efterskolerne.dk LAYOUT e-Types, e-types.com ILLUSTRATIONER e-Types, Freepik JOBANNONCER Efterskoleforeningen, annonce@efterskolerne.dk ØVRIGE ANNONCER AC-AMS Media Aps, ac-amsmedia.dk, ac@ac-amsmedia.dk, tlf. 21 72 59 39 Annonceinformation på efterskolerne.dk ABONNEMENT Ændringer vedr. abonnement, ring venligst tlf. 33 17 95 86 TRYK GraphicUnit, graphicunit.dk FORSIDEFOTO Lars Krabbe

Det er blevet markant dyrere at gå på efterskole, og gruppen af elever fra velstillede familier er vokset. Hvad skal der til for at sikre, at efterskolerne er med til at løfte et socialt ansvar?

“Brobygningen hjalp mig til at blive helt sikker” Tre elever fortæller, hvordan de fandt ud af, hvad de skal efter efterskolen.

Kan du finde balancen?

Ekspert giver gode råd til en sund balance mellem arbejdsliv og privatliv.

Tendens: Snus breder sig

/44

/48

De i magasinet fremførte synspunkter deles ikke nødvendigvis af udgiver eller redaktion. Redaktionen forbeholder sig ret til at redigere og forkorte tilsendte indlæg.

Magasinet Efterskolerne er medlem af Danske Medier ISSN: 0109-8535

/50

Snus har bredt sig til stort set alle ungdomsmiljøer – også efterskoler.

Bliv klogere på, hvordan I hjælper de unge til at kvitte snus.

7 forslag skal styrke regionerne /62 Efterskoleforeningens bestyrelse foreslår at styrke efterskolernes regioner. Formålet er at bringe Efterskoleforeningen tættere på skolerne og det enkelte medlem.

Navne Mød jubilaren, der ikke har haft en sygedag i 35 år, og se, hvem der har skiftet job siden sidst.

Klumme: Giv unge flere lykkelige veje at vælge Unge er oftere bange for at gøre noget forkert, end de føler glæde ved at vælge det rigtige, mener biolog og forsanger i Magtens Korridorer Johan Olsen.

/68

/74

/50 “Der var flere og flere, der tog snus her på skolen, og det blev vi revet med af.”

— LAU GERT, ELEV PÅ DEJBJERGLUND EFTERSKOLE

EFTERSKOLERNE

LANDET RUNDT

Elever og kunstner laver mødested Skanderup Efterskole har fået et lysende kunstværk med navnet: ’Her og Nu – et mødested’, som sætter fokus på at møde hinanden. Den tre meter høje pavillon er placeret foran skolens hovedindgang og er blevet til i et samarbejde mellem kunstner og arkitekt Cecilie Bendixen og skolens elever. Værket består af flade kobberrør og lysende tråde, der fletter sig sammen og ifølge skolens forstander Rune Peitersen repræsenterer mennesker, der mødes og skilles, og bliver dele af hinandens liv.

FOTO Skanderup Efterskole

“Tit tænker jeg, at jeg aldrig må tage for givet, at jeg har 121 mennesker bag mig, hvis jeg falder. Det er ligegyldigt, hvem man snakker mest eller mindst med, for hvis nogle er kede af det, hjælper vi hinanden.”

JULIE SILLE NILSSON, ELEV PÅ VIBY EFTERSKOLE, i et debatindlæg på melfarposten.dk om at være med til at sætte musical op på skolen og om det sammenhold, hun oplever på efterskolen

FOTO Lars Skaaning

6

7

Verdensmålsfestival har vokseværk Efterskolernes verdensmålsfestival Fælles Forandring har fået vokseværk. Festivalen kommer i 2020 til at være for efterskoler fra hele landet og løber af stablen på Askov Efterskole (19. maj), Flakkebjerg Efterskole (26. maj) og Halvorsminde Efterskole (3. juni). Festivalen blev afholdt for første gang 28. maj 2019, hvor 550 elever fra sjællandske efterskoler var samlet på Flakkebjerg Efterskole. Tuborgfondet har for nylig bevilget 3.070.000 kr. over en treårig periode til i samarbejde med Efterskolerne at udbrede Fælles Forandring.

FOTO Fælles Forandring

Få inspiration til intensive læringsforløb Hvad skal man være særligt opmærksom på, hvis man arbejder med intensive læringsforløb? Og virker det overhovedet? Det kan man blive klogere på i et nyt digitalt inspirationshæfte ’Intensiv læring på efterskoler’ fra Efterskoleforeningen. Inspirationshæftet bygger på erfaringer fra seks efterskoler, som i to skoleår har eksperimenteret med intensive læringsforløb. Projektet, som

Efterskoleforeningen har gennemført med støtte fra Egmont Fonden, gik ud på, at 9. klasses elever, som i 8. klasse var blevet erklæret ikke-uddannelsesparate, fik tilbudt et fire ugers forløb, hvor de bl.a. fik intensiv undervisning i dansk og matematik og arbejdede med at udvikle personlige og sociale kompetencer.

LÆS MERE efterskolerne.dk/IntensivLaering

Første hjælpetrænere uddannet i esport på efterskole 21 elever på Højer Efterskoles esportslinje kan som de første i landet kalde sig esportshjælpetrænere. Hjælpetræneruddannelsen er udviklet af DGI, og Højer Efterskole satser på, at skolens egne lærere i fremtiden kan komme til at undervise i den nye hjælpetræneruddannelse. Uddannelsen skal være med til at give de unge redskaber til at skabe kampgejst og holdånd.

FOTO Højer Efterskole

EFTERSKOLERNE

LANDET RUNDT

Vil I styrke elevernes trivsel?

Alle efterskoler har nu mulighed for at søge om at deltage i Me&We, i skoleåret 2020/21.

Formålet er at styrke unges sociale kompetencer, sociale relationer og sociale fællesskaber som beskyttelse mod den øgede stress, pres og ensomhed, som mange unge oplever. Som deltagere i projektet får I bl.a. kompetenceudvikling af minimum to lærere gennem en række workshops, hvor lærerne klædes på til at undervise i projektmaterialet samt løbende sparring med projektleder Mie Juul Ingerslev. Motiveret ansøgning sendes til mie@efterskolerne.dk senest 12. marts. Projektet er et samarbejde mellem Mary Fonden, Just Human, Efterskoleforeningen og Tuborgfondet.

FOTO Midtjysk Efterskole

Linjerunde skaber forståelse for forskellighed I stedet for at vælge sig ind på et linjefag fra dag ét skal alle elever på Midtjysk Efterskole ved skoleårets start hen over to uger prøve alle skolens seks forskellige linjefag. To lærerstuderende, Sisse Helbo Knudsen og Bjørn Christiansen, fra VIA University College har fulgt eleverne, observeret dem og talt med dem om deres oplevelser. Deres studie viser, at processen er vigtig for dannelsen af de unges identitet og for fællesskabsfølelsen på skolen. Under linjerunden udvikler eleverne relationer til nogen, som ikke ligner dem selv. De bliver udfordret, udvikler sig og finder også ud af, at deres interesser er bevægelige.

LÆS MERE efterskolerne.dk/meandwe

Søg om støtte til udsatte elever Fra mandag 16. marts til fredag 3. april kl.

12.00 er det muligt at ansøge om stipendie til udsatte elever for skoleåret 2020/21 via ordningen ’En Håndsrækning’. Familier med indkomster under 240.000 kr. årligt kan søge om 20.000 kroner i tilskud til egenbetalingen for efterskoleopholdet. En Håndsrækning er et femårigt partnerskab mellem Egmont Fonden og Efterskoleforeningen. På efterskolerne.dk vil der være et link til det elektroniske ansøgningsskema i ansøgningsperioden.

LÆS MERE efterskolerne.dk/stoette FOTO Thomas Vogel

8

SKOLEMESSEN 2020

GRATIS

Å BILLETSEPN.DK

SKOLEM

REGISTRÉR DIG ONLINE

ES

Følg os på

På skolemessen.dk kan du se hele programmet og registrere dig gratis til messedagene.

Udstilling - foredrag - kurser - studieture - paneldebatter - best practice Centre for Undervisningsmidler

– en del af Danske Professionshøjskoler

Skolemessen arrangeres af Centre for Undervisningsmidler i Danmark i et samarbejde med Alinea, Gyldendal Uddannelse samt de to brancheforeninger BFU og Danske Forlag.

9567 - jyst - 12.19

Musikhuset og Aarhus Congress Center, Aarhus 22.-23. april

PORTRÆT

Han værner om værdierne Der er for meget fokus på efterskolen som succesfuld institution og for lidt på værdierne. Det mener Tommerup Efterskoles bestyrelsesformand Flemming Vium, som takker af til sommer.

10

11

Året er 2012. Flemming Vium er nyvalgt bestyrelsesformand for Tommerup Efterskole, og den midtfynske efterskole med det kirkelige ophav oplever nedgang i elevtallet.

“Tallene begyndte at bløde. Eleverne valgte os ikke som tidligere bare på baggrund af vores værdigrundlag og folkekirkelige forankring. De lyttede heller ikke i samme omfang til deres forældres anbefalinger.

Vi var nødt til at gøre noget andet for at tiltrække eleverne,” husker han.

2012 skulle senere vise sig at blive året, hvor der kom et generelt dyk i tilstrømningen til efterskoler. Det vidste Flemming Vium ikke dengang, men han husker tydeligt, at flere af de skoler, som havde en baggrund, der lignede Tommerup Efterskoles, i den periode gik nedenom og hjem. Også Søndbjerg Efterskole, som han selv havde gået på som ung.

“Det var hårdt og satte mange tanker i gang om, hvad vi kunne og burde gøre,” siger han.

For Flemming Vium indkapsler begivenhederne efter 2012 en efterskolebestyrelses fornemmeste opgave: TEKST Anna Rossman Thejsen, art@efterskolerne.dk FOTO Trine Bukh

EFTERSKOLERNE

PORTRÆT

At sikre skolen en fremtid, som ikke kun handler om at trække en masse elever til, men som også handler om at være tro mod skolens værdigrundlag.

I 2012-14 diskuterede bestyrelsen og skolens ledelse, om svaret på det vigende elevtal skulle være at gøre det, som en del andre skoler havde succes med.

“Vi så, at de skoler, der voksede sig store, havde en skarpere faglig profil. De fleste af dem en idrætsprofil. Vi diskuterede, om vi også skulle spidse til, for vi var nødt til at vende alle muligheder,” fortæller Flemming Vium og fortsætter: “Vi sagde til hinanden, at vi skulle turde tro på vores værdigrundlag. Vi havde stadig et stærkt bagland, og vi behøvede ikke at genopfinde os selv.

Produktet var godt, vi måtte ikke give op. Dybden var der, de unge kunne bare ikke finde ud af, hvad vi tilbød, så vi havde brug for en tydeligere profil.”

Sammen med forstanderen og resten af bestyrelsen satte han derfor et strategiarbejde i gang.

“Det skulle gerne være sådan, at når vores elever stopper, skulle de ikke primært huske, at de har gamet en masse, men i stedet huske alt det, de har fået med sig i form af dannelse og fællesskab. Det, kan vi heldigvis se, er lykkedes.”

Fra spejder og KFUM til efterskolen Flemming Viums egen vej ind til det mangeårige engagement på efterskolen går også gennem fællesskab og dannelse. Det første kim spirede, da han som barn gik til spejder og sidenhen blev meget engageret i KFUM og KFUK. Så da han i 1980’erne flyttede fra hjembyen Gudum mellem Struer og Lemvig til Odense for at gå i gang med ingeniørstudiet, havde mange af de venner, han fik i KFUM og KFUK i Odense, gået på Tommerup Efterskole, og de talte om opholdet som en afgørende tid i deres liv.

Flemming Vium begyndte selv at komme på skolen til foredrag, og der forelskede han sig i en an-

Esport, dannelse og fællesskab Undervejs i arbejdet valgte forstanderen at sige op, så bestyrelsen stod over for endnu en vigtig opgave: at finde en ny forstander.

Peter Munk Povlsen tiltrådte som forstander i januar 2016, og Flemming Vium oplever, at de sammen har fået skabt en skole, der udover at være fyldt helt op de seneste år har linjer som musik, fodbold, dans, esport og verdensborger. Linjer, som appellerer til de unge, men som nok så vigtigt spiller godt sammen med skolens værdigrundlag og efterskolernes hovedsigte om demokratisk dannelse, livsoplysning og folkelig oplysning.

Esport er et godt eksempel på et af de tiltag, der krævede lange diskussioner, før det blev sat på skemaet. For år tilbage havde Flem— FLEMMING VIUM, BESTYRELSESFORMAND PÅ TOMMERUP EFTERSKOLE ming Vium helt forkastet tanken, da hans yngste søn foreslog det.

“Jeg kunne sagtens se, at der i esport var potentiale for udvikling af evner inden for kommunikation, ledelse og fællesskab, men min første reaktion var, at det ikke passede med vores værdigrundlag.”

Da den nye forstander så foreslog esport som fag, var der også andre i bestyrelsen, der mente det samme.

Efter mange og lange diskussioner endte de dog med at indføre faget. Det gjorde de, fordi de troede på, at de kunne løfte esport ind i efterskolens rum.

“Jeg vil ikke blive siddende i 20 år. En efterskole er et ungdomsmiljø, der skal også være dynamik på den front.“

12

13

den spejder – og daværende lærer på skolen, Kirsten.

De blev gift i 1988, samme år som Flemming Vium blev færdiguddannet, og de vendte tilbage til Jylland, denne gang Viborg.

Deres tre børn har alle gået på Tommerup Efterskole, og Flemming Viums egen vej ind som en central person i skolens historie begyndte, da han i 2007 blev valgt til skolens repræsentantskab. Året efter kom han i bestyrelsen, og i 2010 blev han formand. I dag er han 56 år, og til maj går han af.

“Jeg vil ikke blive siddende i 20 år. En efterskole er et ungdomsmiljø, der skal også være dynamik på den front,” siger Flemming Vium.

At han overhovedet er blevet ved så længe trods et fuldtidsjob som politisk chef i Landsforeningen af Menighedsråd, rækker ifølge ham selv ud over, at han er far til tre af skolens tidligere elever.

“Det handler om at give noget tilbage. Vi står på skuldrene af den særlige danske tradition, som gør det muligt at drive skole ud fra et værdigrundlag, vi selv vælger. Det er så unikt, at det er og har været drivende for mit engagement,” siger han.

Når han ser tilbage på sin tid i bestyrelsen, taler han om “en holdpræstation ud over alle grænser.”

“Jeg ser mig selv som holdleder – bestyrelsesarbejde er en holdpræstation. Jeg har hørt andre bestyrelsesformænd sige ’min skole’, jeg siger altid ’vores skole’.”

Blå bog •

Flemming Vium har siden 2008 været ansat som politisk chef i Landsforeningen af Menighedsråd. Han blev uddannet som teknikumingeniør i 1988 og har en diplomuddannelse i offentlig ledelse fra Forvaltningshøjskolen

•

I 2007 blev han valgt som forældrerepræsentant til repræsentantskabet på Tommerup Efterskole. I juni 2008 blev han medlem af bestyrelsen, og i 2010 blev han valgt som bestyrelsesformand. Han er 56 år og genopstiller ikke ved bestyrelsesvalget i maj 2020

•

Bor i Ørum i Tjele sammen med sine kone Kirsten. De har tre voksne børn, som alle har gået på Tommerup Efterskole

Vigtigt med klar arbejdsdeling Flemming Vium ved, at der nogle steder kan være gnidninger mellem forstander og bestyrelsesformand om, hvem der skal bestemme hvad og hvor meget. Hans personlige oplevelse er, at et godt samarbejde mellem forstander og bestyrelsesformand bygges på gensidig respekt, tillid og en klar forventningsafstemning og arbejdsdeling. I hans øjne består det vigtigste i forventningsafstemningen i at skelne mellem driften og det strategiske. Det er også noget af det, han har forsøgt at give videre, når han i Efterskoleforeningen har været med til at undervise nye forstandere.

Når samarbejdet går galt, er det nok ofte, fordi forstander og bestyrelsesformand kommer til at blande sig i hinandens ansvarsområder, mener Flemming Vium.

“Bestyrelsesarbejde er først og fremmest at have det lange lys på og at sikre forankringen i historien og værdigrundlaget. Forstanderen skal både det og så sikre driften. Som formand skal jeg være med til at lægge en linje, f.eks. ved at sikre, at når vi udbyder esport, sker det i overensstemmelse med skolens værdier. Men jeg ville aldrig blande mig i, hvem der skal ansættes som esportlærer.”

For Flemming Vium har det også været vigtigt at

EFTERSKOLERNE

PORTRÆT

skabe nogle formelle og professionaliserede rammer omkring samarbejdet i bestyrelsen og mellem bestyrelse og forstander. Han mener, at det er med til at skabe en holdånd og i sidste ende en bedre styret skole.

For tre-fire år siden indførte han derfor en årlig evaluering af bestyrelsens arbejde. Hvert år omkring nytår sender han et spørgeskema til bestyrelsesmedlemmerne, hvor de kan give formanden klar besked, hvis de mener, at samarbejdet i bestyrelsen ikke er godt nok. Her kan de også fortælle, hvis der er noget omkring forstanderens arbejde, som bestyrelsen bør tage op.

Flemming Viums tre råd om samarbejde mellem forstander og bestyrelse 1. Samarbejdet mellem forstander og bestyrelsesformand kan med fordel indledes med en klar forventningsafstemning om, hvad der er bestyrelsens opgave, og hvad der er forstanderens opgave. Klar arbejdsdeling, tillid og gensidig respekt er nøgleord i et godt samarbejde 2. Indfør en årlig evaluering i bestyrelsen, hvor bestyrelsens arbejde og interne samarbejde evalueres, ligesom samarbejdet mellem bestyrelsen og forstanderen vurderes 3. Bestyrelsesformanden bør tage initiativ til en årlig lederudviklingssamtale med forstanderen. Det er med til at udvikle og motivere samarbejdet om skolen

En succesfuld skole er ikke målet i sig selv Når Flemming Vium til sommer går af som formand, overdrager han en skole, der ifølge ham selv ikke blot er en sund forretning, men også – og det er for ham det vigtigste – en skole, der kan se sig selv og sit bagland i øjnene.

“Grundlæggende er vi her jo ikke kun for at sikre en succesfuld skole. Det er kun en lille del af vores opgave,” siger han.

Faktisk er det så vigtig en pointe for ham, at han håber, at værdier kommer til at fylde mere i hele efterskoleverdenen de kommende år.

I hans optik fylder efterskolen som succesfuld og effektiv institution og en popularitet som aldrig før for meget både i samfundsdebatten og i Efterskoleforeningen. Det må aldrig kun være markedskræfterne, der styrer, hvilken retning en efterskole tager: “Det selvvalgte værdigrundlag og hovedsigtet er skoleformens berettigelse. Det er det potentiale, vi skal virkeliggøre og være tro mod,” siger han.

På Tommerup Efterskole har de opfundet ordet ’rodbevidst’ som en del af skolens strategi.

“Ikke rodfæstet, men rodbevidst. Vi bruger historien som et aktiv. For os betyder det, at vi har gjort os klart, hvor vi står, hvad vi står på, og hvor vi skal hen for at gøre skolen attraktiv for eleverne.”

Når eleverne melder sig ind på Tommerup, er det ofte, fordi en af de fem faglige profiler tiltaler dem, men det vigtigste er, set i Flemming Viums perspektiv, at det er noget andet, der fylder i elevernes bevidsthed, når de stopper.

“Så taler de ikke om, hvor gode de blev til musik eller esport.

De taler om de dejlige mennesker, de har mødt, om fællesskabet, om dannelse, livsoplysning og de kristne værdier. Så ved vi, at vi er lykkedes med vores projekt.”

“Grundlæggende er vi her jo ikke kun for at sikre en succesfuld skole. Det er kun en lille del af vores opgave.”

— FLEMMING VIUM, BESTYRELSESFORMAND PÅ TOMMERUP EFTERSKOLE

14

Totalleverandør indenfor idræt Ønsker du en samarbejdspartner, som kan levere alt til dit idrætsrum - inde og ude? Så tag fat i os...

Virklund Sport er en del af Unisport, og vi er stærke indenfor idrætsudstyr, idrætsbelægninger , idrætsbaner samt service og sikkerhed - inde og ude.

Vi har mere end 60 års erfaring med idrætsfaciliteter, og stor viden om idræt, bevægelse og sikkerhed i idrætshaller for idrætsudøvere i alle aldre.

Vi er klar med et skarpt tilbud på alt indenfor: • • • • • • • •

Atletikbaner Badminton Basket Faldunderlag Fitnessudstyr Fitnessgulv Fodboldmål Gymnastikudstyr

• • • • • • • •

Haludstyr Hejsevægge Håndbold Idrætsudstyr Innovative rum Is- og skøjtebaner Klatrevægge Kunstgræs

• • • • • • • •

Løbebaner Multibaner Mål og net Omklædning Opbevaring Padel Pumptrack Scoringstavler

• • • • • • • •

Serviceeftersyn Sportsgulve Springgrav Squashbaner Spærrenet Tennisbaner Trampolingrav Tribuner & sæder

Kontakt os på tlf. 7538 9811, og få 20% rabat på løst idrætsudstyr ved køb inden 20/3-20.

Brug koden: Spar20 ved køb i webshop eller pr. telefon.

Live to move. Move to live.

UNISPORT.COM

TEMA

Historisk set har morgensamlinger haft en central og samlende funktion i et efterskoleopholds dannelsesaspekt.

Forskere har undersøgt, om samlingerne stadig spiller en væsentlig rolle i dannelsen af eleverne – eller om de måske har mistet deres betydning.

16

17

Tager efterskoler dannelse for givet?

Et nyt forskningsprojekt viser, at nogle efterskoler har en fastlåst opfattelse af, hvad dannelse er.

Ifølge forskerne bag er der brug for, at skolerne bliver mere eksperimenterende i deres tilgang til dannelse og giver mere plads til eleverne.

“Der har manglet forskning i dannelse i efterskolers undervisning og samvær. Formålet med antologien er at udfylde et videnshul om, hvad der foregår af dannelse, og hvordan det foregår,” siger Ulla Højmark Jensen, docent ved Professionshøjskolen Absalon, der sammen med docent ved UCL Erhvervsakademi og Professionshøjskole Stefan Ting Graf har været leder af projektet.

“Der er ingen tvivl om, at et efterskoleophold har betydning for de unges liv lang tid efter, at de har været på efterskole. Men det er samtidig lidt karakteristisk for efterskoleverdenen, at man taler om demokratisk dannelse, livsoplysning og folkelig oplysning med lidt rigeligt swung,” siger Stefan Ting Graf.

Forskernes undersøgelse skal være med til at løfte arbejdet med dannelse på efterskoler ved bl.a. at komme med modeller og idéer til at udvikle skolernes pædagogiske praksis.

TEKST Anna Rossman Thejsen, art@efterskolerne.dk FOTO Ditte Valente

Er morgensamlinger stadig centrale i dannelsen af skolens elever, eller har de udviklet sig til blot at være informationsmøder? Er dannelse i højsædet i projektorienteret undervisning og i obligatoriske fag som dansk og matematik? Og hvordan står det til med elevernes mulighed for medbestemmelse og for at præge, hvad dannelse på efterskoler vil sige? Det er nogle af de spørgsmål, som ni forskere har undersøgt for Efterskoleforeningen.

Forskerne har i efterskoleåret 2017/18 fulgt hverdagslivet og undervisningen på seks skoler, som tilsammen udgør et bredt udsnit inden for efterskoleverdenen.

Undersøgelsen formidles i en stor antologi: ’Efterskolernes praksis under lup. Undersøgelser af dannende undervisning og samvær’, som for nylig er udkommet.

Selvom dannelsesbegrebet står centralt i efterskolers selvforståelse, og selvom bl.a. forskere som Alexander von Oettingen og Ulla Ambrosius Madsen tidligere har beskrevet efterskolernes dannelsesbestræbelser, er det ikke tidligere blevet undersøgt, hvordan dannelse foregår i praksis.

Efterlyser større ambitioner I en af projektets delundersøgelser stiller forskerne skarpt på to meget forskellige bud på organiseringen af efterskolens obligatoriske undervisning, nemlig i en eksamensfri projektklasse og i en traditionel 10. klasse.

Ved at gå tæt på både undervisningsformer og elevers og læreres syn på undervisningen har forskerne undersøgt, om der foregår den dannelse, som efterskolerne selv ønsker, at der foregår.

Ifølge Ulla Højmark Jensen viser undersøgelsen, at nogle elever gennem undervisningen oplever at få forstyrret deres eksisterende forståelser af verden og

EFTERSKOLERNE

TEMA

finder ny mening med det at gå i skole. Undersøgelsen viser dog også, at nogle elever ikke oplever den obligatoriske undervisning på efterskolerne som meget anderledes end i folkeskolen.

“Nogle elever oplever, at undervisningen i klasselokalerne er ligesom i folkeskolen. Forskellen er oplevelsen af at ’hjælpe hinanden igennem’ timerne og at hygge sig mere i pauserne,” siger hun.

Stefan Ting Graf understreger, at forskerne i det hele taget ikke så særlig mange eksempler på dannelse i de obligatoriske fag.

“Det peger på, at der måske ikke er så store ambitioner om at gennemføre dannende undervisning i den obligatoriske undervisning, som der er i andre efterskolefag,” siger han.

Bl.a. kom det frem i observationerne, at lærere i den almindelige 10. klasse kunne arbejde mere bevidst med dannelseselementer ved at give eleverne taletid frem for blot selv at levere ’de rigtige svar’.

“Elevernes eksplicitte stillingtagen og lejligheder til at diskutere kontroversielle emner er der i flere tilfælde kun plads til i ’sprækker’ af undervisningen.

Under vores observationer savnede vi, at lærerne var mere nysgerrige i forhold til, hvad eleverne siger og tænker. De arbejder med spændende emner som klima og flygtningestrømme, men vi oplevede ofte, at diskussioner blev lukket ned af læreren,” siger Ulla Højmark Jensen.

En måde at sikre fokus på elevernes stemmer kunne ifølge forskerne f.eks. være ved at eksperimentere med diskussions- og dialogbaseret undervisning.

“Efterskolerne kan stille sig selv det spørgsmål: Vil vi bare lave effektiv undervisning og gøre eleverne klar til prøve? Eller vil vi stå på to ben og også gribe muligheden for at lave dannende undervisning i de obligatoriske fag? En lavthængende frugt kunne f.eks. være at skabe sammenhæng mellem linjefag og de obligatoriske skolefag,” siger Stefan Ting Graf.

Snæver opfattelse af dannelse Undersøgelsen tyder også på, at det nogle steder halter med demokratisk dannelse af eleverne. I hvert fald, hvis man lytter til eleverne.

“Eleverne oplever nogle gange den demokratiske dannelse, som om skolen stikker dem blår i øjnene. Vi har set elever, der hverken oplever reel indflydelse eller medbestemmelse i forhold til undervisning og samvær,” siger Stefan Ting Graf.

Både i projektklassen og i den almindelige 10. klasse havde lærerne ifølge forskerne en tendens til at ville have eleverne til at passe ind i en efterskoleskabelon for, hvordan man bliver demokratisk dannet.

Ifølge Ulla Højmark Jensen er der potentiale for udvikling af måderne at arbejde med demokratisk dannelse: “På nogle efterskoler har man en lidt snæver opfattelse af, hvad dannelse er. Lærerne taler om, at eleverne skal lære at opføre sig og være på en særlig måde, så de passer ind i det på forhånd definerede fællesskab. Men det er socialisering – ikke dannelse.

Udfordringen for dannende undervisning og samvær er, at den ikke på forhånd må domineres af eksisterende viden på en måde, der begrænser elevernes fantasi og frihed. Eleverne skal gennem undervisning og samvær møde verden på en måde, der kalder på elevens ’væreni-verden-som-subjekt’. Skolerne skal eksperimentere og være åbne for nye måder at se på det at være skole og det at være elev.”

Forskerne opfordrer efterskoler, der gerne vil bryde med dette, til at stille sig selv spørgsmålet: Skal eleverne passe ind i den lange efterskoletradition og opføre sig som eleverne før dem, eller er der plads til, at de kan gøre noget nyt og anderledes? Der er stor forskel på, om man som en elev bliver socialiseret til en særlig måde at opføre sig på, ’når vi her på skolen arbejder med demokratisk dannelse’, eller om eleverne kan få lov til at skille sig ud og tænke nyt og anderledes.

Bagom undervisning, samvær og dannelse • I forskningsprojektet defineres undervisning og samvær på samme måde, som i ’Indholdsplaner i de frie kostskoler – Anledning til pædagogisk refleksion,’ Efterskoleforeningen, 2008. Her skelnes mellem ’undervisning’, ’pædagogisk tilrettelagt samvær’ og ’øvrigt samvær’ • Dannelse defineres også med udgangspunkt i indholdsplanerne og i efterskolelovens hovedsigte om livsoplysning, folkelig oplysning og demokratisk dannelse samt i det pædagogiske personales nuværende forståelse af begreberne, som forskerne har spurgt ind til i undersøgelsen LÆS MERE ’Efterskolernes praksis under lup. Undersøgelser af dannende undervisning og samvær’, Stefan Ting Graf & Ulla Højmark Jensen, red., Klim, 2020

18

19

“Under vores observationer savnede vi, at lærerne var mere nysgerrige i forhold til, hvad eleverne siger og tænker.”

— ULLA HØJMARK JENSEN, DOCENT VED PROFESSIONSHØJSKOLEN ABSALON

“Selvfølgelig er der nogle regler for alle, og selvfølgelig er elever med til at planlægge mange aktiviteter. Men vi ser også, at elever ikke altid føler sig anerkendt som de allerede myndige subjekter, de også er. Der er situationer, hvor elevernes selv- og medbestemmelse unødigt indsnævres,” siger Stefan Ting Graf.

Det samme sker også flere gange i det samvær, forskerne har observeret.

“Det ser ud til, at eleverne har en anden opfattelse af elevdemokrati end lærerne. Vi ser eksempler, hvor eleverne kun tilsyneladende bliver hørt. Samlinger kan se ud, som om der er megen medbestemmelse, men synes at fungere efter den gode fyrstes princip, hvor elevernes ønsker enten bliver imødekommet eller forkastet.

Det er hverken samtalebaseret eller formel demokratisk medbestemmelse,” siger Stefan Ting Graf.

Samler morgensamlingen?

Også når det kommer til morgensamlinger, tyder det på, at der er basis for at inddrage eleverne mere aktivt. Historisk set har morgensamlinger haft en meget central og samlende funktion i et efterskoleopholds dannelsesaspekt, og morgensamlingerne beskrives i ’Indholdsplaner i de frie kostskoler’ som det sted, hvor “de frie skolers eget værdigrundlag træder tydeligst i karakter”, og som “de frie skolers originale og vigtigste pædagogiske praksisform.”

Forskerne har undersøgt, om de stadig har den funktion, eller om efterskolerne “ureflekteret viderefører en tradition, der har mistet sin betydning for eleverne, eller at samlingerne reduceres til en praktisk foranstaltning uden et dannende indhold,” som der står i antologien.

En analyse af 24 morgensamlinger og fokusgruppeinterview med elever viser, at der er mange fællestræk ved morgensamlingerne på tværs af skolerne. De ligger typisk, inden den faglige undervisning går i gang. De fleste steder foregår de i foredragssalen og indbefatter sang og en række meddelelser. Længden varierer dog lige fra fem minutter til 32 minutter, og der er stor forskel fra samling til samling og skole til skole, om det f.eks. primært er båret af den enkelte lærers opfindsomhed og forberedelse, eller om der er en mere samlet pædagogisk tilgang til det fra skolens side.

Undersøgelsen peger på, at traditionen med morgensamling stadig har betydning for efterskolerne, men har potentiale for at blive mere elevinddragende.

5 minutter varede den korteste morgensamling, som forskerne observerede i deres undersøgelse.

KILDE ’Efterskolernes praksis under lup. Undersøgelser af dannende undervisning og samvær’, Stefan Ting Graf & Ulla Højmark Jensen, red., Klim, 2020

EFTERSKOLERNE

TEMA

“Vi har ikke set en eneste morgensamling, hvor elever har spillet en rolle. Her ligger der et oplagt potentiale i forhold til at udvikle denne pædagogiske form,” siger Stefan Ting Graf.

Stefan Ting Graf. understreger dog samtidig, at det er en balancegang, hvor mange former og formål morgensamlingen samtidig kan rumme. Skolerne kan med fordel blive mere bevidste om, hvorvidt de f.eks. ønsker, at vægten skal være på undervisning, skoleinterne meddelelser, sang, andagt, folkelig oplysning eller demokratisk dannelse mv.

“Det er tydeligt, at vi ser en mere helstøbt praksis på de skoler, hvor morgensamlingerne bliver planlagt i fællesskab og har sammenhæng hen over en uge. Kogt ned på en maggiterning må man spørge sig selv, om morgensamlingerne skal oplive eller oplyse?” siger Stefan Ting Graf.

Bagom undersøgelsen

Potentiale for mere dannelse Det er også en væsentlig konklusion i analysen, at der er potentiale for, at der kan foregå meget mere dannelse under morgensamlingerne. Én skole viser f.eks. hver morgen nyheder for eleverne. En anden skole vælger sange om demokrati, når der er valg, og salmer om påske, når det er påske.

Der er nok en pædagogisk intention med indholdet, men når nyhederne ikke kommenteres, og sangene ikke motiveres, går muligheden for at skabe mening let tabt, fremhæver Ulla Højmark Jensen: “Pointen er, at hvis det skal være livsoplysning, demokratisk dannelse og folkelig oplysning, skal vi hjælpe eleverne på vej, f.eks. ved at opstille forskellige fortolkningsmuligheder for dem.”

Stefan Ting Graf er enig: “Når en skole viser en nyhed til morgensamlingen, men ikke samler op på den, er det det samme som at sige: Vi læser bare en roman, men vi taler ikke om den. Det er en meget usikker pædagogisk tilgang.

Giv dem en baggrund: Hvorfor er det relevant at se nyheder, hvad kan vi diskutere og lære af det? Det holder den pluralistiske diskussion ved lige og er med til at danne eleverne.”

Forskerne understreger, at antologien hverken kommer med svar på, hvordan den rigtige morgensamling skal skrues sammen, eller hvordan man i det hele taget skal arbejde med dannelse på efterskoler. Det er den enkelte skoles frihed og ansvar selv at finde frem til det. Forskerne håber til gengæld, at efterskolerne vil bruge antologien som et spejl, og at det måske kan give den enkelte skole anledning til at se på, hvordan skolens praksis kan videreudvikles, så dannelse ikke kun er noget, der står centralt i efterskolers selvforståelse, men noget, der fylder og virker i undervisning og samvær hver eneste dag.

• Forskningsprojektet er gennemført i efterskoleåret 2017/18 af Center for Anvendt Skoleforskning og Nationalt Videncenter for Frie Skoler ved UCL Erhvervsakademi og Professionshøjskole og Center for Skole og Læring ved Professionshøjskolen Absalon • Gennem deltagerobservation, elev-, lærerog fokusgruppeinterview, observationer, videooptagelser og spørgeskemaundersøgelse mv. har forskerne undersøgt undervisning og samvær på seks efterskoler • De seks skoler ligger geografisk spredt ud over landet og repræsenterer både små, mellemstore og store skoler. For at sikre en profilmæssig spredning er de undersøgte skoler en almen efterskole, en gymnastikefterskole, en friluftslivsefterskole, en musisk-kreativ efterskole, en religiøst funderet efterskole og en nyere efterskole • Formålet er at sætte skolernes konkrete praksis under lup for at bidrage til, at efterskolerne kan få et bedre grundlag for at reflektere over, hvorfor de gør, som de gør, så de kan udvikle deres pædagogiske og didaktiske arbejde • Efterskoleforeningen har finansieret projektet og udgivelsen med egne midler LÆS MERE ’Efterskolernes praksis under lup. Undersøgelser af dannende undervisning og samvær’, Stefan Ting Graf & Ulla Højmark Jensen, red., Klim, 2020

20

21

Eleverne fik bedre fællessamlinger To lærere har stået i spidsen for udvikling af fællessamlingerne på Flemming Efterskole. Det første, de gjorde, var at inddrage eleverne. Resultatet er bedre og mere dannende samlinger, mener både elever og lærere.

“Jeg kan godt lide, at vi får lov til at være med til at bestemme noget. At man føler, man bliver hørt om, hvordan fællestimerne skal bruges.”

Sådan beskriver 10. klasseselev på Flemming Efterskole Alma Andresen forskellen på fællestimerne i år og sidste år.

Det er Alma Andresens andet år på skolen, og hun var med i en større gruppe elever, der blev taget med på råd, da lærerne Helle Hansen og Anne-Mette Pinderup satte sig for at udvikle skolens fællessamlinger.

Det skete som led i forskningsprojektet ’Efterskolernes praksis under lup. Undersøgelser af dannende undervisning og samvær’. 11 lærere fra fem forskellige efterskoler meldte sig til en såkaldt forskningscirkel, hvor de sammen med to forskere så på skolernes praksis og var med til at udvikle nye veje i dannelsesarbejdet på deres egne skoler.

“Forskningsprojektet har været afgørende for, at vi kom så godt i gang med at gøre morgensamlingerne og fællestimerne bedre. Ellers er jeg ikke sikker på, at vi havde fået det gjort,” siger lærer Helle Hansen og understreger, at det også har været afgørende, at skolens ledelse gav de to lærere fuld opbakning og god tid til at arbejde med projektet.

TEKST Anna Rossman Thejsen, art@efterskolerne.dk FOTO Maria Tuxen Hedegaard

Præget af tilfældighed Da de to lærere meldte sig til projektet, vidste de ikke, at de ville ende med at sætte fokus på lige netop fællessamlingerne, fortæller Anne-Mette Pinderup: “Vi var bare meget optaget af, at vi gerne ville udvikle vores

Lærerne Anne-Mette Pinderup (tv) og Helle Hansen opdagede undervejs i arbejdet med at ændre skolens fællessamlinger, hvor meget eleverne faktisk gerne vil involveres.

EFTERSKOLERNE

TEMA

pædagogiske praksis og få struktureret og kvalificeret skolens arbejde med dannelse.”

I løbet af de otte gange, de og lærerne fra de andre efterskoler mødtes med forskerne, blev de præsenteret for en række forskellige analyser af, hvordan forskerne så på skolernes dannende undervisning og samvær. Da emnet var fællessamlinger og morgensamlinger, slog det dem, at de nok ikke var særligt bevidste om, hvordan de arbejdede med dannelse på det område.

“Vi blev opmærksomme på, at vores samlinger måske stak lidt i øst og vest. Nogle var gode, men det var meget afhængigt af den enkelte, der stod for dem,” husker Anne-Mette Pinderup.

Der var flere ting, der fik betydning for deres ændringer af skolens morgensamlinger og fællestimer. De sparrede f.eks. meget med Vesterbølle Efterskole, der også var med i forskningscirklen, og blev inspireret af, at man der havde en meget strammere struktur på samlinger. Det har bl.a. ført til, at Flemming Efterskole nu har et ’årshjul’, hvor samlingerne er lagt ind og bundet op på temaer og personer. Det har gjort de ansatte mere bevidste om og forberedt på, hvor-

når det er tid til at sætte fokus på emner som hjemve, præstationskultur og værelsesbyt, og det har givet bedre tid til forberedelse.

Mere inddragelse af elever Forskernes undersøgelse inspirerede også Anne-Mette Pinderup og Helle Hansen til at inddrage deres elever i forbedringen af fællessamlingerne. I forskningsprojektet gav mange elever nemlig udtryk for, at de var ærgerlige over, at samlingerne ofte lå om morgenen, hvor de var trætte, og at de var meget lærerstyrede.

Noget af det første, de to lærere fra Flemming gjorde, var derfor at tage fat i en større gruppe elever, som de gennem video- og fokusgruppeinterview spurgte, hvad de mente, der skal til, for at en samling er god. ’Det er bedst, når man selv er med,’ ’det er bedst, når det er forberedt,’ ’fint, når der er sammenhæng over tid,’ ’nyhederne er et must,’ og ’man gider ikke morgensamling, men fællessamling er fint’, var nogle af de udsagn, der gik igen.

Alma Andresen fortalte f.eks. lærerne, at hun var træt af morgensamlinger, der ofte trak ud, så hun sad og bekymrede sig for, om hun nu kunne nå op og børste tænder inden dagens timer. Hun og flere andre elever foreslog derfor at flytte samlingerne til senere på dagen. Og sådan blev det.

I år har skolen færre, men længere samlinger – og kun en enkelt morgensamling om ugen. Eleverne mødes dog efter eget ønske stadig hver morgen og hører fem minutters nyheder. Som noget nyt skal eleverne desuden for første gang selv prøve at stå for nogle fællessamlinger.

At få elevernes perspektiv på, hvad den gode fællessamling er, har været en øjenåbner for Helle Hansen: “Det er blevet virkelig tydeligt for os, hvor meget de gerne vil involveres. Det har været fedt som fagperson at høre på eleverne. Det har virkelig rykket for mig.”

Konkret kan Helle Hansen huske, at hun var overbevist om, at eleverne ville være enige med hende og

Helle Hansen og Anne-Mette Pinderups tre gode råd til at komme godt i gang 1. Besøg andre skoler og spørg, hvordan de arbejder med dannelse på de områder, I selv er interesseret i at forbedre 2. Det er afgørende, at I sikrer jer tid og opbakning fra skolens ledelse, og at I løbende inddrager både ledelsen og jeres kolleger 3. Tal med eleverne. Og vær klar til at ændre jeres eget perspektiv, hvis de ser noget andet, end I gør!

22

23

Alma Andresen fra 10. klasse er glad for, at lærerne har lyttet til eleverne og lagt flere af skolens samlinger på andre tidspunkter end om morgenen. Hun glæder sig også til, at hun sammen med en håndfuld andre elever snart skal prøve at arrangere en fællessamling.

EFTERSKOLERNE

TEMA

4 elever elever om, hvad skolens nye fællessamlinger kan Sebastian Stahl Vestberg: “Det har været helt vildt godt med alle de fællessamlinger, vi har haft. Især dem med hvilken person man vil have, folk skulle se, man var. I starten af året troede jeg, at man skulle spille lidt smart og komme med de sjove kommentarer. Men jeg fandt hurtigt ud af, at man bare skulle være sig selv, så blev det hele meget nemmere.”

Jacob Peter Engelbrechtsen: “Fællessamlingerne har givet os et indblik i, hvordan man skal være over for ens medmennesker. Man skal være over for dem, som man vil have, de skal være over for en selv.”

Mia Anna Milne Braagaard og Olivia Sofie Sandvei: “På vores skole kom sladderen i form af en instagramprofil, ’Flemming-luskeren’, som for alvor satte gang i noget drama.

Men hvorfor er det helt præcist, at vi synes, det er så spændende at følge med, når det i sidste ende går ud over andre?

Emnet blev taget op til en fællestime.

Vi snakkede om, hvilken betydning det kunne have for vores sammenhold her på skolen. Det var underholdende at følge med i, hvad andre på skolen lavede, men på samme tid var vi alle godt klar over, hvilke konsekvenser det kunne have for vores fællesskab. Efterfølgende blev profilen heldigvis lukket ned.”

Inspireret af radioprogrammet ’Mads og Monopolet’ giver lærer Anne-Mette Pinderup (th) til fællessamlingen ’Anne-Mette og Monopolet’ eleverne mulighed for at spørge et panel med to elever og en lærer om hverdagsdilemmaer. Denne aften består panelet af eleverne Nicolaj Glyngfeldt og Clara Vad – og lærer Helle Hansen (tv). De svarer på spørgsmål om alt fra bagtalelse til venskaber og tyveri på skolen.

24

25

Anne-Mette Pinderup i, at nogle af de fællestimer, der lidt tilfældigt kom til at handle om en lærers interesse for et bestemt band eller for badminton, skulle sættes mere i system. Men også der overraskede eleverne dem: “De sagde: ’Fedt, at der kommer en lærer, der har noget på hjerte’,” fortæller Helle Hansen.

Så der er stadig plads til, at nogle fællestimer er mest styret af en enkelt lærers passion, mens andre, som Helle Hansen, Anne-Mette Pinderup og skolens forstander, Ole Vind, står for, har en mere tydelig kobling til temaer om, hvad den enkelte giver til fællesskabet, og hvad fællesskabet giver den enkelte.

“Det er fedt, at vi har fået noget mere om, hvad man kan gøre bedre for sig selv og for andre, og mere om hvordan man får et godt efterskoleophold,” siger Alma Andresen.

Det glæder Helle Hansen, at eleverne har taget så godt imod de nye tiltag, og hun råder andre skoler til at bruge nogle af forskningsprojektets mange spændende observationer og analyser af dannelse på efterskoler.

“Det kræver vilje og mod at turde spejle sig i det, forskerne har fundet. Men i bund og grund handler det om at være nysgerrig og om at turde stille spørgsmålet: Er der noget, vi kan gøre bedre?” mener Helle Hansen.

Anne-Mette Pinderup er enig og supplerer: “Tag ud på andre skoler og lad jer inspirere af hinandens måder at gøre det på. Udover at inddrage eleverne er det nok det mest lærerige, vi har gjort. Og sørg for at diskutere jeres iagttagelser og idéer undervejs – både med kolleger og ledelse.”

OPHOLD FOR EFTERSKOLER 2020

• Nordsjællands ophold for efterskoler tæt på alle attraktioner på Sjælland.

• Bo i vores hytter med og uden forplejning.

• Stor legeplads, bål sted til snobrød, hoppepude , fodboldbane, bordtennis.

• Ring nu og book jeres næste ophold, vi er klar til at hjælpe jer.

Tisvildeleje Camping Nordsjælland Her laver vi god mad Med venlig hilsen Anitta & Kim Sandager 40 35 303 7 / 24 89 37 73

EFTERSKOLERNE

k

amping.d

vildelejec

www.tis

R

BESTIL

LÆ

U OP

P

EFTERSKOLESANGBOGEN TIL NÆSTE ELEVHOLD Efterskoleelever fortjener

deres egen sangbog Egen brugsbog til hver elev Stor spiraludgave til pianister og guitarister

Brug s de online sli til visning rm på storskæ

Med de 175 bedste og mest populære efterskolesange

Se hele sanglisten og bestil på efterskolesangbogen.dk

Hold hovedet koldt Få friskt nedkølet drikkevand – Fra 2 haner samtidig!

Meget sikre ”skole-løsninger” hvor kun tappehanerne er tilgængelige for brugerne Interesseret i flere oplysninger: Få tilsendt referenceliste og udtalelser fra andre skoler Få eventuelt et besøg på skolen

Fyrrebakken 8 · 5462 Morud Tlf. 65 96 42 83 · Mobil 30 69 67 33 www.vpconsult.dk · vp@vpconsult.dk

Kan

Nyhe

d:

nu o g el-try så fås m e kkna pper d

● 4 års omkostningsgaranti uden merpris og uden serviceaftale ● Meget høj kapacitet – kan klare et stort pres på kort tid ● Direkte fra hanen – 100% gennemstrømskøler ● Ingen risiko for bakterieudvikling – ingen skjult vandtank i anlægget ● Minimal vedligeholdelse – ingen rensninger eller skift af filtre ● Meget billig i drift – ingen udgifter til serviceaftale – lavt strømforbrug ● Mindre kø ved tappestederne (flere tappehaner fra samme anlæg!)

Fire stærke udgivelser

FOLKEVISER · DRAMA · COMEDY · NOVELLER

ANMELDELSE

[…] Inspirerende materiale om en vanskelig genre inddrager elevernes nutid.

FOLKESKOLEN.DK LISE BREGNHØJ

ANMELDELSE

[…] Der kan og bør siges meget rosende om bogen. Den hiver elevernes begrebsverden op på højt niveau gennem komikker og figurer, som mange af dem kender og griner af. […] Her anvendes begreber, som kan bringes tværfagligt i spil, og som rækker langt ind i danskfaget.

FOLKESKOLEN.DK, JANUS NEUMANN

ANMELDELSE

[…] med dette inspirerende materiale er der mulighed for at sætte fokus på dramagenren på en spændende og medskabende måde... […] Materialet anbefales på det varmeste.

FOLKESKOLEN.DK LISE BREGNHØJ

ANMELDELSE

[…] Meget velskrevet.

Velegnet som læsning i de ældste klasser.

MATERIALEVURDERING STINE BILLE

Læs mere om udgivelserne, se uddrag og bestilt på dansklf.dk/shop

JA ELLER NEJ?

Ja eller nej til sex på efterskolen?

Er det ansvarligt at tillade sex blandt efterskoleelever? Eller har sex ikke noget at gøre på en efterskole? Vi har talt med en viceforstander på en skole, hvor eleverne godt må have sex, og en forstander på en skole, hvor sex er forbudt.

TEKST Katrine Friisberg, redaktion@efterskolerne.dk

28

29

Ja!

vi får talt om sexsygdomme og de ting, der kan opstå i forhold til grænser og lignende. De bliver bedre til at sige fra.

Tina Ginnerup Jespersen

Hvordan kan sex passe ind i en hverdag, hvor eleverne skal ligge i deres senge om natten?

• Konstitueret viceforstander på Flakkebjerg Efterskole i skoleåret 2019/20. Har været lærer på skolen siden 2010 • Ingen regler forbyder sex på Flakkebjerg Efterskole

Der er pauser i løbet af en dag, hvor man kan være alene på værelset. Hvis vi havde haft et forbud, havde de nok fundet tid og sted til det alligevel.

Har I seksualundervisning?

Hvorfor forbyder I ikke sex blandt eleverne på Flakkebjerg Efterskole?

Vi har et valgfag, som hedder Køn & Normer, hvor vi taler om krop og køn. Derudover har vi flere fællesarrangementer med bl.a. Sexualisterne, som er et ung til ung-tilbud. Seksualundervisning handler mere om seksuel dannelse, end da jeg gik i skole, hvor det mest handlede om, hvordan man sætter et kondom på.

Det ville være enkelt at tro, at man kan lave en regel om, at de unge ikke må have sex, og at de dermed ikke har det. Vi oplever dog, at det, at vi ikke har en regel, som forbyder sex, gør, at de er mere åbne om det. Hvis en elev får problemer, er de ikke bange for at komme og tale med os om det. På grund af deres alder begynder eleverne at interessere sig for sex, mens de er hos os.

Det er langt de færreste, som er seksuelt aktive, men de bliver hele tiden udsat for seksuelle budskaber, krop og køn i deres hverdag. Det, at vi er åbne om det, gør, at

Nej!

derudover have dækket brysterne. Det handler om at beskytte personalet. Jeg er ikke interesseret i, at lærere bliver beskyldt for at beglo de unge mennesker.

Kim Daugbjerg Hansen

Foregår sex ikke alligevel?

Formentlig. Vi har opdaget det et par gange.

• Har været forstander på Tjele Efterskole i fire år og ansat på skolen siden 2008 • På Tjele Efterskole er det ikke tilladt at have sex.

Hvis lærerne opdager, at elever har haft sex, indskærper de, at det ikke er tilladt, og eleverne underskriver en kontrakt. Hvis de bryder den, bliver de sendt hjem

Bliver sex ikke et tabu på skolen?

Vi italesætter den regel, men sex er ikke et tabu. Jeg siger til dem, at vi er ligeglade med, hvad de gør, når de kommer hjem, men vi er nødt til at blande os i det, der foregår på skolen. Så længe de er under vores tag, er de vores ansvar.

Har I seksualundervisning?

Hvorfor er det ikke tilladt at have sex på Tjele Efterskole?

Nej. Det går vi ud fra, at de har haft.

Hvad så med undervisning i seksuel dannelse?

Der er flere årsager. Vi har elever, som er under den seksuelle lavalder, og de skal ikke presses ud i noget, som de ikke har lyst til. Der er også hensynet til den, man bor på værelse med. Desuden skal vi som voksne kunne træde ind på et værelse uden at se bare numser. Drengene skal altid have underbukser på, og pigerne skal

Den seksuelle dannelse foregår ikke her. Når de kommer på efterskole, er der et presset program. Der er mange emner, som vi gerne vil tage op. Vi har et år med dem, og der er andre ting på programmet, som er mere væsentlige.

EFTERSKOLERNE

PÅ EFTERSKOLEN

“Jeg troede, det ville være nederen” Et brobygningsprojekt baner vejen for, at efterskoleelever kan hjælpe lokale virksomheder og være med til at redde verden.

30

Eleverne Louise Jakobsen (tv), Josefine Overgaard, Jacob Grevelund og Caroline Larsen (yderst th) fra Nordfyns Efterskole undersøger, om en robotvogn, de selv har konstrueret, vil kunne frigøre ressourcer til de ældre på et plejecenter ved f.eks. at køre ud med skraldet.

De får hjælp til projektet af Søren Abildgaard (yderst tv), der er projektleder på Videnscenter for Automation og Robotteknologi på Syddansk Erhvervsskole.

Robotvognen ligner lidt en blanding mellem en indkøbsvogn og en kæmpe vaskekurv, og det er bestemt ikke til at se, at den skal hjælpe til med at opfylde FN’s verdensmål. Lige nu holder den stille midt på gangen, fordi den kom til at køre for tæt på et bord. Rundt om står en række efterskoleelever og et par af de mere teknisk erfarne hjælpere fra erhvervsskolen og kigger på.

“Nu kører den!” udbryder efterskoleelev Josefine Overgaard, da vognens kunstige robotintelligens har lagt sig fast på en ny rute i sikker afstand af bordbenet.

Vognen genoptager sin tur, mens en hel gruppe unge opmærksomt følger med.

Magasinet Efterskolerne er taget med elever fra Nordfyns Efterskole på brobygningsdag på Syddansk Erhvervsskole i Odense i forbindelse med projektet E2E – med verdensmålene i hænderne. Eleverne fra skolens 10. klasse er her for at få teknisk assistance og hjælp til de projekter, som de arbejder på i forbindelse med den såkaldte IBO-opgave (Innovations-Brobygnings-Opgave).

Alle eleverne har på forhånd været på virksomhedsbesøg for at finde på et projekt med udgangspunkt i FN’s 17 verdensmål om at sikre en mere bæredygtig fremtid.

Jacob Grevelund på 15 år og Josefine Overgaard, Louise Jakobsen og Caroline Larsen, alle 16 år, har været på besøg på et lokalt plejecenter, hvor de egentlig kom med en idé om at hjælpe plejecentret med at sænke deres vandforbrug i tråd med verdensmål nummer seks om bæredygtig udnyttelse af vandressourcerne. Eleverne lærte dog hurtigt, at manglen på varme hænder og tid til de ældre fylder meget mere i hverdagen end vandspild.

TEKST Jakob Melgaard, redaktion@efterskolerne.dk FOTO Lars Krabbe

PÅ EFTERSKOLEN

Roboteksperten Søren Abildgaard (th), forklarer eleverne Jacob Grevelund, Louise Jakobsen (siddende), Josefine Overgaard, Caroline Larsen (stående fra højre) lidt om den robotteknologi, som skolen råder over. Projektleder Karin Skjøth (tv) lytter med.

Gruppen ændrede derfor sigte fra verdensmål nummer seks til nummer tre, som i stedet for vand handler om at sikre ’et sundt liv for alle og fremme trivsel for alle aldersgrupper.

Det er derfor, at de nu render rundt i hælene på erhvervsskolens MIR, Mobile Industrial Robot, for at se, om den kan køre ud med skraldet. Når de er blevet klogere på muligheder og begrænsninger, skal det ende med en præsentation hjemme på skolen, hvor en repræsentant fra plejehjemmet også er inviteret.

Brobygningsprojektet E2E – med verdensmålene i hænderne, som elevernes robotprojekt er en del af, er udtænkt af projektleder i Efterskoleforeningen Karin Skjøth. Det handler grundlæggende om at få efterskoleelever til at se på erhvervsskoler med nye øjne.

“I stedet for at det bliver, ‘hvordan kan jeg passe ind her?’ får eleverne øje på fagligheden på erhvervsskolerne. De ser, hvad der sker, og tænker: ‘Hold kæft, hvor er de dygtigedygtige!'” siger Karin Skjøth.

Nordfyns Efterskole er en ud af 12 efterskoler på Fyn og i Jylland, som er med i E2E – med verdensmålene i hænderne. Det er en videreudvikling af IBO-opgaven og den traditionelle brobygning mellem efterskoler og erhvervsuddannelser.

Ansvaret ligger hos eleverne Udover plejecentret har eleverne fra Nordfyns Efterskole bl.a. også været på virksomhedsbesøg hos autoværk-

Jeppe Madsen fra Broby Sportsefterskole sidder med fjernkontrollen til en robot, mens kammeraterne Magnus Sibuhr og Philip Nygaard (th) kigger på. De kom lidt langsomt fra start, men opdagede undervejs, at det faktisk er ret sjovt at redde verden.

32

33

steder, et busselskab, et gartneri og en produktionsvirksomhed for at finde på projekter, der kan gøre en forskel med udgangspunkt i nogle af FN’s 17 verdensmål. Det er eleverne selv, der har stået for kontakten og det praktiske med de lokale virksomheder.

Søren Abildgaard er lærer og projektleder på Syddansk Erhvervsskoles Videnscenter for Automation og Robotteknologi. Han kan godt mærke på eleverne, at de tager større ansvar for deres opgaver.

“De skal selv ud og tænke sig om, og det giver en helt anden motivation,” siger han.

Det er dog ikke kun motivationen, som er større, det er også holdningen til det kommende ungdomsuddannelsesvalg, oplever han.

“Jeg tror, at mange af eleverne har en forudindtaget mening om, at ‘her skal jeg ikke hen,’ men jeg tror også, at mange ændrer holdning til erhvervsskolerne på den her måde,” siger Søren Abildgaard.

Bagom E2E – med verdensmålene i hænderne •

E2E – med verdensmålene i hænderne er et treårigt projekt, der har til formål at udvikle en ny og bæredygtig brobygning mellem efterskoler og erhvervsskoler

•

Projektet bygger videre på IBO-modellen, som erstatter den traditionelle brobygning og OSO-opgave med en innovativ opgave, der skal laves i samarbejde mellem efterskoler, virksomheder og erhvervsskoler

•

Her og nu er 12 efterskoler med i projektet, men det er planen, at det til kommende skoleår skal udvides med yderligere 12 efterskoler pr. år indtil 2022. Er din skole interesseret i at deltage, så kontakt projektleder Karin Skjøth på ksk@efterskolerne.dk eller 61 75 07 40

LÆS MERE ibo-modellen.dk

Får større respekt for erhvervsskoler Magnus Sibuhr, Philip Nygaard og Jeppe Madsen fra Broby Sportsefterskole har også været i gang med E2E-projektet noget tid. Det startede dog ikke særligt godt for de tre 16-årige drenge.

“Vi var gruppen, der hang efter i starten. Vi vidste slet ikke, hvad vi skulle lave,” siger Jeppe Madsen.

Først i sidste øjeblik fik de en aftale i stand med Midtfyns Bryghus, og så begyndte det at gå meget bedre, da drengene valgte at fokusere på det sjette verdensmål om bæredygtig forvaltning af rent vand.

Drengenes projekt er endt som et forslag til, hvordan bryggeriet kan genbruge det varme vaskevand fra øltankene til at opvarme lokalerne.

Ingen af drengene havde før projektet nogen ambitioner om at fortsætte på en erhvervsskole. Det har de måske stadig ikke, men til gengæld har de fået masser af respekt for dem, der rent faktisk går på skolen.

“Det var vanvittigt at se, hvor gode folk er inden for deres områder,” siger Magnus Sibuhr om de elever fra erhvervsskolen, som hjalp drengene med at udforme 3D-tegninger over øltanke, vandrør og varmevekslere.

Det er netop den form for respekt, der er en vigtig del af hele projektet, understreger Christian Nellerod, lærer og vejleder på Nordfyns Efterskole.

“Det her er vigtigt for de elever, der aldrig har tænkt andet end, at de bare skal videre på gymnasiet, fordi der har deres fætter og storebror gået,” siger han.

EFTERSKOLERNE

PÅ EFTERSKOLEN

Mødet med erhvervsskoleeleverne og arbejdet med de konkrete projekter skubber til efterskoleelevernes opfattelse af, hvad en erhvervsskole er, oplever Christian Nellerod: “Det er altid svært at være den, der flytter sig, men er der nogle af kammeraterne, der kan nikke og sige: ‘Det synes jeg også’, når man siger: ‘Jeg synes faktisk, det her er spændende’, så tør man også selv springe ud i noget nyt. Og det er måske nemmere, nu de har været her og kan italesætte det.”

Blandt de robottestende elever fra Nordfyns Efterskole bliver der også reflekteret over forløbet: “Jeg troede, at det ville være lidt nederen, men jeg er positivt overrasket,” siger Jacob Grevelund.

Han oplever, at dagen på erhvervsskolen har givet ham og de andre elever en masse praktisk viden og en hel del at tænke over, så de kan komme videre med deres opgave til gavn for plejehjem, bryghuse, autoværksteder og forhåbentlig også verdensmålene.

Det får efterskoler ud af at være med •

Adgang til en ny bæredygtig brobygning med afsæt i de unges idéer

•

Mere motiverede elever, fordi opgaven tager afsæt i verdensmålstemaer, og fordi eleverne får sparring på deres egne idéer på erhvervsskolerne

•

Skaber værdi for underviserne i form at større kontakt til og netværk med såvel virksomheder som ungdomsuddannelser

Det får elever ud af være med •

Ejerskab over projektet, som skaber selvstændighed og nye indsigter både fagligt og personligt

• •

Mulighed for at få mange kompetencer i spil Mulighed for at arbejde konkret med bæredygtighed hos virksomheder og erhvervsuddannelser

KILDE Projektleder i Efterskoleforeningen Karin Skjøth

34

D F

å rederiksberg hf-kursus oprettes efterskoleklasser

FAGPAKKER MED MASSER AF

design

FAGPAKKER MED MASSER AF

FAGPAKKER MED MASSER AF

bevægelse kunst

T

FAGPAKKER MED MASSER AF

musik

00

PERSPEKTIV

“Vi kommer længst ad frivillighedens vej” Det er blevet markant dyrere at gå på efterskole, og gruppen af elever fra velstillede familier er vokset.

Formanden for Efterskolerne opfordrer de skoler, der kan, til at reservere flere fripladser. Han vil dog ikke stille forpligtende krav om større mangfoldighed.

TEKST Louise Grønkjær, lgr@efterskolerne.dk FOTO Claus Peuckert, Lars Krabbe

Socialt ansvar på efterskolerne kan være mange ting. Hvad betyder begrebet for dig?

“Jeg var formand for den tænketank, der arbejdede med socialt charter tilbage i 2015-16. Hensigten var, at alle skoler, som i alle skoler, skulle have et forhold til begrebet social ansvarlighed. Vi satte en ramme, som forpligtede alle på at tale om socialt ansvar, men vi skulle ikke diktere, hvad det så var for den enkelte skole.”

TORBEN VIND RASMUSSEN, Formand for Efterskolerne

Nu er det tre år siden, I lavede den hensigtserklæring. Er tiden ikke ved at være moden til, at det skal være mere forpligtende?

“Tiden er i hvert fald inde til at se på, hvor langt skolerne er nået. Derfor er jeg rigtig glad for, at vi i Efterskoleforeningen netop har evalueret, hvordan skolerne arbejder med det sociale charter.”

36

37

Bagom charter for socialt ansvar •

På årsmødet i 2016 vedtog generalforsamlingen ’Efterskolernes charter for socialt ansvar’, som i 2018 førte til vedtagelse af fire økonomiske anbefalinger. To af disse anbefalinger er allerede udmøntet, nemlig forslaget om indførelse af det geografiske skoletilskud, som fra finansloven 2019 har øget tilskuddet til mindre skoler, og omfordelingen af puljen til individuel supplerende elevstøtte, hvor tilskuddet nu ydes ud fra skolernes andel af elever i de fem nederste elevstøtteintervaller. De øvrige to anbefalinger handler om en tillægstakst til 8. klasse, som er sat i bero, og et forslag om at justere elevstøtteskalaen for at øge støtten til de laveste indkomster – det sidste forslag arbejder foreningen på at få gennemført

•

Charteret formulerer også en række forpligtelser for den enkelte efterskole og for Efterskoleforeningen. Hver skole har forpligtet sig til at definere sit bidrag til skoleformens samlede sociale ansvar ud fra sit eget værdigrundlag, og konkret har skolerne også forpligtet sig på at samarbejde med eksterne foreninger eller kommuner om at skabe større mangfoldighed

•

Efterskoleforeningen har forpligtet sig til at støtte op om skolernes arbejde med at øge det sociale ansvar, bl.a. gennem kompetenceudvikling, netværk, analyse og debatter

Hvad vil I bruge evalueringen til? Det er vel ikke nok at have spurgt skolerne om, hvad de gør?

“Jeg er enig i, at vi skal videre og sætte noget mere i værk, men det skal tage afsæt i, hvor skolerne er i dag. Alternativet ville være, at vi satte noget i værk, som tog afsæt i nogle fordomme om, hvor de er. Vi har nu noget validt materiale, som ret præcist sætter fingeren på, hvor vi er.”

Hvor er vi så? Har charteret overhovedet gjort nogen forskel? Og hvis ja – hvorhenne og hvordan?

“Evalueringen viser, at rigtig mange skoler er bevidste om begreberne socialt ansvar og det sociale charter. Så jeg er helt sikker på, at det har haft en positiv effekt i forhold til at forankre begreberne. Vi skal ikke starte forfra med at sige hvorfor eller om. Næste skridt er at tale om hvordan.”

Hvordan gør man det?

“I stedet for at det er noget, jeg eller bestyrelsen opfinder, så kan vi genbesøge den fælles beslutning, generalforsamlingen gav håndslag på tilbage i 2016. For charterets ordlyd er faktisk mere radikal, end mange skoler tror.

F.eks. står der, at alle skoler skal have forpligtende samarbejdsaftaler med eksterne partnere, som skolerne selv vælger. Der er i hvert fald stadig et udviklingspotentiale.”

Det har med jævne mellemrum været diskuteret, om det er den enkelte skole eller skoleformen, der skal tage socialt ansvar. Hvad mener du?

KILDE Efterskoleforeningen

“For mig at se skal det komme nedefra. Det skal ikke dikteres ovenfra. Så det er den enkelte skoles ansvar.”

Men det betyder vel så også, at den enkelte skole har ret til at sige: ’Det der sociale ansvar er ikke noget for os, det er der andre, der klarer’?

“Nej, det synes jeg faktisk ikke. For de har meldt sig ind i en forening, hvor vi har vedtaget et fælles charter. Selvom det var Efterskoleforeningens bestyrelse, der var igangsætter på tanken om et socialt charter, blev det vedtaget af medlemmerne, og teksten blev endda ændret på årsmødet, så skolerne tog virkelig ansvar i processen. Men det sociale charter er ikke en lov, så vi kan ikke slå nogen oven i hovedet og sige: ’I gør det ikke.’ Vi må tro på, at alle

EFTERSKOLERNE

PERSPEKTIV

føler sig som del af en bevægelse, og den bevægelse har en kerne, og en del af kernen er, at vi vil være med til at løfte en del af udfordringerne på det sociale område i Danmark. Jeg er tilpas naiv. Jeg betvivler ikke skolernes lyst til at løfte i flok.”

Evaluering af charter for socialt ansvar

Ser man på tallene, er der måske grund til at betvivle den tillid. Der er i hvert fald nogle indikatorer, der peger i retning af, at efterskolerne ikke bevæger sig mod mere mangfoldighed.

Priserne er de seneste ti år steget med 23 procent, hvis man renser for inflation, og gruppen af elever fra den øverste indkomstgruppe vokser.

I efteråret 2019 gennemførte Efterskoleforeningen en evaluering af efterskolernes arbejde med charter for socialt ansvar. Evalueringen viser bl.a.: •

88 procent af efterskolerne har inden for de seneste 12 måneder drøftet temaet ’socialt ansvar’ i ledelsen

•

65 procent af skolerne har diskuteret socialt ansvar i bestyrelsen.

•

48 procent har haft det på dagsordenen på en pædagogisk dag eller lignende

•

70 procent af efterskolerne har tilbud til særlige elevgrupper som grønlandske unge, flygtninge- og indvandrere og unge med psykiske udfordringer eller indlæringsvanskeligheder

•

“Andelen af efterskoleelever i Danmark stiger. Og den største stigning er sket hos dem, der kommer fra mere velstående hjem. Vi skal ikke slå nogen i hovedet med, at vores popularitet er stigende. Men i forhold til skolepriserne er jeg fuldstændig enig: Det er vores store udfordring. Der er nogle familier, som har rigtig svært ved at betale et efterskoleophold.”

Hvad vil I gøre ved det?

“Det kunne være flot med et prisstop, men så ville vi sende et signal om, at vi får penge nok, og at vi godt kan undvære nogle af dem. Det duer ikke. Vi skal finde en anden form. Til gengæld må vi tale med hinanden om, hvordan vi kan holde igen på prisudviklingen.”

Efterskoleforeningen har i forlængelse af evalueringen gennemført en række kvalitative fokusgruppeinterview, hvor flere skoler har delt deres erfaringer fra arbejdet med det sociale charter

I forhold til prisstoppet kan man vel også vende den om og sige: Vi har en socialdemokratisk minister, som ikke lægger skjul på, at hun kigger i retning af de frie skoler og gerne ser, at de løfter et større socialt ansvar. Det kunne også være en måde at vise, at I tager den udfordring alvorligt?

“Det er fuldstændig rigtigt. Der er lige nu nogle politiske vinde, der blæser i den retning. Vi skal bare være vores frihed bevidst og finde vores eget fodfæste.”

KILDE Evaluering af Efterskolernes charter for socialt ansvar, udarbejdet af Efterskoleforeningen

“Det kunne være stærkt, hvis vi kunne vise omverdenen, at vi selv har skabt x-antal fripladser.”

— TORBEN VIND RASMUSSEN, FORMAND FOR EFTERSKOLERNE

38

Er der ikke – uagtet om man er politisk enig i, at der skal være mere mangfoldighed på efterskolerne eller ej – en strategisk overvejelse i at imødekomme det politiske ønske, der er på Christiansborg?

“Vi skal ikke gøre det her for at imødekomme regeringen. Vi skal gøre det, fordi vi faktisk har et reelt ønske om at løfte børn fra lavindkomstfamilier. Vi skal passe på, at vi ikke bliver et redskab i ministerens værktøjskasse. Vi skal ikke gøre det for ministerens skyld. Vi skal gøre det for vores egen selvrespekts skyld.”

39

Mahmoud Shaikh Mamo (tv) er 18 år og flygtning fra Syrien.

Han er en af de unge, som ikke ville været kommet på efterskole uden særlig støtte. Han går i 9. klasse på Næsgaard Efterskole, hvor der på 9. klassetrin er indbygget inklusion på den måde, at der halvdelen af undervisningstiden er to lærere i dansk, matematik og engelsk. Her ses Mahmoud Shaikh Mamo sammen med sine to løbekammerater fra skolen Rasmus Borcher og Camilla Engel Hansen.

EFTERSKOLERNE

PERSPEKTIV

Risikerer man ikke, at charteret bliver en gratis omgang, hvis det er frivilligt? I evalueringen er der nogle, der svarer, at charteret har været for uforpligtende, og en af respondenterne efterlyser 'tiltag, der forpligter på anden vis end ved at række hånden op til en generalforsamling’.

Stigning i elever fra familier med høje indkomster •

Andelen af elever fra familier med høje indkomster, som får laveste elevstøtte, er steget med 6 procentpoint fra 16 procent af elevgruppen i skoleåret 2014/15 til 22 procent i 2018/19

•

Andelen af elever fra familier med lav indkomst har ligget stabilt omkring ca. 23-24 procent af elevgruppen fra skoleåret 2014/15 til 22 procent i 2018/19

“Det er et balancepunkt. Når vi er en paraplyorganisation, som formelt set arbejder uafhængigt af staten, skal vi passe på ikke at diktere. Det er ikke den rigtige måde at arbejde på. Jeg kan sagtens følge dem, som siger, at der er for lidt forpligtigelse, men det forhindrer jo ikke den skole, som synes, det skal være forpligtigende, i selv at gøre noget.”

KILDE Efterskoleforeningen

Hvad kunne man ellers gøre for, at flere familier kan sende deres barn på efterskole?

“Jeg vil gerne opfordre de skoler, der kan, til at definere et antal fripladser til elever, som ikke selv kan finansiere et efterskoleophold, men som heller ikke kan få udgiften dækket af kommunen. Det er min overbevisning, at mange skoler ville se positivt på den mulighed. Man kunne kalde det en frivillig kvoteordning.”

Hvad ville det helt konkret gå ud på?

“En skole kan frivilligt vælge at afgive et antal pladser fra den normale optagelsesprocedure. De pladser ligger indtil årsskiftet før skolestart i en pulje, hvor forældre, kommuner eller andre kan søge fripladserne ud fra centrale kriterier.”

Men det kan skolerne vel allerede gøre i dag?

Hvad får dig til at tro, at flere skoler vil gøre det?

“Fremover kunne vi lave en slags katalog, så kommuner og forældre kan få overblik over, hvilke skoler der tilbyder fripladser. Og hvis vi på den måde sætter fokus på det, kan man også håbe, at skolerne vil lade sig inspirere af hinanden, og flere end i dag vil tilbyde fripladser.

Medlemmerne ved jo godt, at hvis vi ikke selv gør noget, risikerer vi bare, at politikerne detailstyrer vores tilskud.

Jeg tror gerne, at medlemmerne vil give foreningen et forhandlingsværktøj, så vi kan vise politikerne og hinanden, at vi tager det sociale ansvar på os. Det kunne være stærkt, hvis vi kunne vise omverdenen, at vi selv har skabt x-antal fripladser.”

40

41

Noget kunne tyde på, at det er nogle af de skoler, som tager et større socialt ansvar end gennemsnittet, som kan have det svært økonomisk. Er det ikke et argument for, at sektoren må forpligte sig på at løfte i fællesskab?

Men jeg vil gerne arbejde med den konstruktive, frivillige udvikling af skolerne. Det gør jeg ikke ved at diktere. Slet ikke over for frie skoler.”

“Der er skoler, der har et så stærkt elevklientel, at de vil kunne løfte et større socialt ansvar, og der er skoler, der ikke kan. Vi kan ikke lave en liste eller et parameter for, hvem der kan, og hvem der ikke kan. Det ligger heller ikke i vores frihedstradition at diktere. Jeg mener, vi kommer længst ad frivillighedens vej. Hvis der om tre år stadig er for mange, der ikke er med, så kan det være, vi må gøre det mere forpligtende.

23%

Så meget er gennemsnitsprisen for et efterskoleophold steget fra 2008-2018.

Det er opgjort i faste priser, dvs. renset for pris- og lønudvikling. Elevstøtten følger statens pris- og lønregulering og er dermed meget stabil. Det betyder, at familierne i dag samlet set finansierer en langt større andel af efterskoleopholdet selv, end de gjorde for ti år siden.

KILDE Efterskoleforeningen

Mahmoud Shaikh Mamo (th) har fået opholdet på Næsgaard Efterskole betalt af kommunen og får, ligesom 20-25 andre af skolens elever, støtte i hverdagen og undervisningen, som er tilpasset hans behov.

EFTERSKOLERNE

PERSPEKTIV

3 skoler:

ANN MARIKA LETH KLINGE Forstander på Halvorsminde Efterskole

Sådan tager vi socialt ansvar

“Alle har råd til at gå hos os” Hvordan tager I som skole socialt ansvar?

“Vi er åbne for alle. For alle unge har jo brug for at møde nogen, der er anderledes end dem selv. Vi optager eleverne i den rækkefølge, de søger, og vi stiller ingen særlige krav. Vi har både Hr. og Fru Danmarks børn, dem, der kommer med en socialrådgiver i hånden, og unge fra andre lande. Vi tager også elever med diagnoser, men vurderer samtidig, om eleven har brug for undervisningsmetoder, som vi ikke kan tilbyde. I de tilfælde kan vi godt finde på at henvise til en specialefterskole.”

TEKST Maren Ottar Hessner, redaktion@efterskolerne.dk FOTO Privat, Lars Krabbe

Er der nogen målgrupper af unge, som I ikke har fat i? Er der f.eks. nogen, som ikke har råd til at betale for et ophold hos jer?

“Alle har råd til at gå på Halvorsminde. Er man i tvivl, taler man med kontoret om ens ’betalingsevne’, typisk ud fra det rådighedsbeløb, man har. Og så finder vi en overkommelig pris. Vi bruger derfor mere, end det vi får tildelt til individuelt supplerende støtte. Vi tilbyder også, at man kan betale opholdet over 20 måneder, så man får det spredt ud over en længere periode.”

Hvis I skulle løfte et større socialt ansvar, end I gør i dag, hvad ville I så gøre?

“Vi vil ikke være en specialefterskole. Vi skal ikke løfte et større socialt ansvar, men fokusere på at blive ved med at lave god grundtvigsk efterskole for alle de elever, der vælger os – uanset hvor de kommer fra, og hvad de har med sig i rygsækken.”

42

43

ANDERS BUHL Bestyrelsesformand på Bjergsnæs Efterskole

SØREN BLACK JENSEN Afdelingsleder med ansvar for inklusion på Næsgaard Efterskole

“Vi vægter en tæt elevkontakt”

“Vi vil gerne blive endnu bedre”

Hvordan tager I som skole socialt ansvar?

Hvordan tager I som skole socialt ansvar?

“Vi har lange ventelister, men der er stadig særlige opgaver, der følger med de elever, vi får. Selv den blandede gruppe, vi får, rummer sociale udfordringer af forskellige slags. Vi vægter derfor en tæt elevkontakt og velfungerende kontaktgrupper højt. Vi arbejder med livsvejledning, dvs. hvordan den enkelte finder sit eget potentiale og sin egen personlighed. Skolen kan godt finde på at skære lidt ned på undervisningen, så der er plads til at arbejde med personlige udfordringer som f.eks. at strukturere sin dag.”

“Vi har sat vores arbejde med inklusion i struktur, og vi er blevet tydeligere i vores tilbud om støtte. Vi har tre modeller for faglig støtte: En ekstra lærer, et lille hold eller supplerende undervisning. Strukturen er for os ret fast, og for eleverne er den fleksibel. Vi justerer løbende, så eleverne kan tjekke ind og ud efter behov. Vi gør meget ud af nærhed i familiegrupperne og åbenhed om hinandens forskelligheder og særheder, sådan at det ikke bliver genstand for drillerier.”

Er der nogen målgrupper af unge, som I ikke har fat i? Er der f.eks. nogen, som ikke har råd til at betale for et ophold hos jer?

Er der nogen målgrupper af unge, som I ikke har fat i? Er der f.eks. nogen, som ikke har råd til at betale for et ophold hos jer?

“Når vi har set Efterskoleforeningens analyser af skolepriser, ligger vi så middel, som man kan. Vi har ikke kun unge fra velstillede familier. Vi dækker hele spektret.

Men vi kan konstatere, at piger skal tilmelde sig allerede, når de går i 4.-5. klasse for at være sikre på en plads. Så er det jo typisk mere forældrenes valg end elevens, og derfor har vi en stor ventilering af ventelisten.“

“Vi har ikke unge, der skal have personlig støtte flere gange om dagen. Vi har 20-25 unge med en vis grad af personlige og sociale udfordringer. Men man skal være rimeligt selvkørende, dvs. selv stå op om morgenen, komme til timerne osv. Så det sætter en grænse for, hvilke typer elever vi får, og det holder os inden for normalområdet.

Og så har vi flest elever fra hjem med høj eller lav indkomst, mens vi har knap så mange fra mellemgruppen.”

Hvis I skulle løfte et større socialt ansvar, end I gør i dag, hvad ville I så gøre?

Hvis I skulle løfte et større socialt ansvar, end I gør i dag, hvad ville I så gøre?

“Vi har besluttet i bestyrelsen, at kommer der nogen særligt udsatte eller f.eks. flygtninge- eller indvandrerunge, så kan de komme øverst på ventelisten. Det er dog afgørende, at de stempler ind på den dynamik, der er her på skolen, og ønsker at være fysisk aktive.”

“Vi er begyndt at holde ugentlige møder mellem én fra ledelsen og hvert husteam med tre til fire familielærere.

Det giver overblik, og vi kan lægge strategier på tværs til gavn for de enkelte elevers trivsel. Vi er blevet bedre til at se på individuelle løsninger inden for vores ramme, fordi vi kan se fordelen i det. Det betyder, at færre falder fra. Men det er en proces, og vi vil gerne blive endnu bedre.”

EFTERSKOLERNE

#EFTERSKOLESTEMMER

Hvordan fandt du ud af, hvad du skal efter efterskolen?

TEKST Anna Rossman Thejsen FOTO Kern Lyhne

Mathias Domino, 17 år, 10. klasse, Balle Musik- & Idrætsefterskole

#Efterskolestemmer

Jeg har altid været god til tal, så det oplagte valg har altid været HHX for mig. Det har jeg talt meget med min far om. Det var dog brobygningen, der hjalp mig til at blive helt sikker. Jeg fik både prøvet STX af og overvejede også, om jeg skulle gå en anden vej og lave noget med hænderne, f.eks. tømrerarbejde. Men jeg kunne mærke, at det ikke var mig. Jeg vil noget med tal og økonomi, og brobygningen har gjort mig sikker på, at jeg skal på HHX.

Teresa Cats Abildgaard, 16 år, 10. klasse, Balle Musik- & Idrætsefterskole

Sofie Dalsgaard, 16 år, 10. klasse, Balle Musik- & Idrætsefterskole Jeg har altid været optaget af naturvidenskab og matematik og gik ud fra, at jeg skulle på HHX. Før har det med samfundet og samfundsfag ikke sagt mig noget, men på efterskolen er jeg begyndt at synes, at det også er vildt spændende. På brobygning på STX gik det op for mig, at jeg på STX både kan få masser af naturvidenskab og samfundsfag. Og at STX kan åbne flere døre for mig – bl.a. til medicinstudiet og til måske at blive retsmediciner, som jeg blev meget interesseret i, da jeg skrev OSO-opgave om det.

44

Før jeg startede på efterskole, var jeg virkelig i tvivl om, hvilken vej jeg skulle gå. Jeg har altid fået at vide, at STX åbner flest døre. Men så talte jeg med nogle UU-vejledere, som fortalte, at det kommer meget an på, hvad man vil. Jeg føler, at brobygningen hjalp mig rigtig meget til at få det afklaret. Ved at møde lærerne og være med i timerne fandt jeg ud af, at HHX er lige mig.

... Jeg føler, at brobygningen hjalp mig rigtig meget.

The School Times Giv dine elever up-to-date engelsk undervisningsmateriale hver måned på The School Times undervisningsportal Siden 1994 er The School Times udgivet 9 gange årligt. Tidsskriftet kan enten printes fra PDF-filer i A4 format eller læses online fra PC, iPad eller mobile enheder. Artiklerne i The School Times er rettet mod elever fra 7-8 klasse og opefter. Et årsabonnement, som dækker én skole, koster Dkr 679,- (ekskl. moms)

Abonnementet løber fra jan-dec og inkluderer: Teacher og Student login til undervisningsportalen Artikler online som audiotekster i MP3 format Opgaver, øvelser, ordforklaringer og ‘Worksheets’ Adgang til School Times Archive, numre & audiotekster udgivet siden 2004 Aktuelle og kommende emner: ‘Australia’s Stolen Generations’; ‘Euro Trains: an Alternative to Flying?’; ‘Palme Mystery Solved?’; ‘FC Copenhagen v Glasgow Celtic’; ‘Rebelling Against Extinction’; ‘Royal Troubles’ Derudover film news, environment, music news, sport, og mange andre emner

Ud over audio tekster, følger der ‘Worksheets’ og samtlige artikler inkluderer ‘normalsidetal’, opgaver, puzzles, engelsk til engelsk ordforklaringer

For at bestille online, hente mere information, eller finde prøveartikler & audio, besøg The School Times webside på:

schooltimes.com | schooltimes.eu The School Times, Vilhelmsro 102, 3480 Fredensborg +45 49133394 facebook.com/schooltimesonline

email: st@schooltimes.com

SYNG S P I S OG SNAK De frie skoler åbner dørene for alle.

Kom til fællessang, fællesspisning og gode samtaler.

22. januar Gymnastikhøjskolen i Ollerup 27. januar Ryslinge Højskole 28. januar Grundtvigs Højskole 5. februar Den Rytmiske Højskole 6. februar Nørgaards Højskole 18. februar Børkop Højskole 25. februar Brandbjerg Højskole 25. februar Nordfyns Højskole 26. februar VerdensBørn Grundskole 26. februar Vrå Højskole 27. februar Boddum-Ydby Friskole og Børnehus 27. februar Gymnastikhøjskolen i Ollerup 27. februar Rønde Højskole 27. februar Sæby Friskole 1. marts Vejle Idrætshøjskole 2. marts Idrætshøjskolen Bosei 9. marts Reventlow Lille Skole 11. marts Musikefterskolen i Humble 11. marts Rødding Højskole 11. marts Tommerup Efterskole 18. marts Suhrs Højskole 19. marts Efterskolen Smededal 24. marts Grundtvigs Højskole 7. april Skibelund Gym.- & Idrætsefterskole 8. april Brejninggaard Efterskole 14. april Børkop Højskole 15. april Egmont Højskolen 15. april Idrætshøjskolen Aarhus 15. april Viborg Idrætshøjskole 16. april Gerlev Idrætshøjskole

21. april Ryslinge Højskole 22. april Vejle Idrætshøjskole 22. april Vrå Højskole 27. april Rønde Højskole 29. april Uldum Højskole 30. april Brejninggaard Efterskole 1. maj Nordfyns Højskole 1. maj Rødding Højskole 4. maj Egmont Højskolen 5. maj Idrætshøjskolen Bosei 5. maj Uldum Højskole 18. maj Idrætshøjskolen Aarhus 19. maj Musikefterskolen i Humble 19. maj Skibelund Gym.- & Idrætsefterskole 19. maj Tommerup Efterskole 20. maj Efterskolen Smededal 20. maj VerdensBørn Grundskole 27. maj Sæby Friskole 28. maj Højskolen Skærgården 3. juni Viborg Idrætshøjskole 4. juni Grænseegnens Friskole 5. juni Den Rytmiske Højskole 9. juni Suhrs Højskole 11. juni Gerlev Idrætshøjskole 11. juni Højskolen Skærgården 11. juni Nørgaards Højskole 12. juni Boddum-Ydby Friskole og Børnehus 18. juni Reventlow Lille Skole 23. juni Grænseegnens Friskole 26. juni Brandbjerg Højskole

100 sange Klaverakkompagnement til 100 fællessange Cd-boxsæt 250,- kan købes på webshop.hojskolerne.dk iTunes 129,- App 149,Stream via din musiktjeneste*

*søg på Højskolesangbogen som kunstnernavn.

100 SAN

FR

GE

LE JSKO A HØ

SAN

GB O

GEN

E

g llessan øl, sb ng t til fæ emen Jesper Moe ov Borri Sk pagn , kkom aufmanas Rasmus ra ve Kla ig K rgaard og ter: St de Pianis Dan Søn , mmer rik So

Vi nøjes ikke med at takke loyale medlemmer.

Vi giver dem penge tilbage.

Jane Rohde Olsen er ikke kunde i et forsikringsselskab. Hun er medlem af et forsikringsfællesskab, hvor vi er sammen om at sikre hinanden.

Som medlem har Jane trofast bidraget til fællesskabet i 17 år. Derfor er hun en af de mange, som i december fik del i de over 114.000.000 kr., vi udbetalte i loyalitetsrabat til vores medlemmer sidste år.

Vil du også være en del af forsikringsfællesskabet, så læs mere på lb.dk

Lærerstandens Brandforsikring – en del af LB Forsikring A/S CVR-nr. 16 50 08 36, Farvergade 17, DK-1463 København K

Gratis berigelse af din undervisning Bøger e-bøger spillefilm tv-udsendelser materialesæt vejledninger

Mød i Aa CFU 22.- rhus 23 . ap

ril

Centre for Undervisningsmidler

– en del af Danske Professionshøjskoler

7

GUIDE

gode råd — til bedre balance mellem arbejdsliv og privatliv 2. Dosér dit engagement

Mange har svært ved at få tid nok til både at have et engageret arbejdsliv og til familie og venner. Ekspert i effektivitet og planlægning Trine Kolding giver gode råd til at finde en bedre balance.

Du er sandsynligvis meget engageret i dit job. Tillykke med det – der er brug for ildsjæle. Men vil du undgå at brænde ud, er det vigtigt at prøve at dosere dit engagement. Kun hvis du passer på dig selv, kan du blive ved med at være lige så engageret. Tænk over, hvor i dit job

TEKST Anna Rossman Thejsen, art@efterskolerne.dk ILLUSTRATION e-Types, Freepik

1. Gør op med den dårlige samvittighed Hvis du ønsker at skabe en bedre balance mellem dit job og dit privatliv, er det vigtigt, at du tager en aktiv beslutning om, hvor meget tid du gerne vil bruge de to forskellige steder. Og overvejer konsekvenserne af begge dele. Det er vigtigt at gøre op med dig selv, om det er okay for dig, og hvad det så betyder for, hvad du gerne vil bruge din tid på, når du er hjemme. Prøv samtidig at give slip på den dårlige samvittighed og at være til stede i nuet. Det er ikke noget let råd, men det er effektivt.

48

49

det er vigtigt, at du giver den maksimalt gas, og hvor du skal lære at passe bedre på dig selv. Der er selvfølgelig altid et antal opgaver og timer, du ikke kan sige nej til.

Men er der noget ekstra ud over det, som du bare indimellem vil kunne takke nej til? Ellers risikerer du at drive rovdrift på dine ressourcer. Øv dig i at sige til dig selv: ’Det kan godt være, jeg kan, men skal jeg?’ Til andre kan du sige: ’Nej tak’ eller ’jeg vil gerne, men lige den næste måned kan jeg ikke,’ hvis kalenderen er fyldt op.

3. Book fritid til dig selv Er du en af dem, der står for skolens årlige musical eller gymnastikstævne, giver du selvfølgelig alt, hvad du har i dig i de perioder. Men så skal du også give dig selv ro til at geare ned i tiden efter. Læg små oaser ind i din kalender. Måske har du ikke mulighed for at tage en hel fridag, men så book f.eks. et par timer ind rundt omkring i din kalender. Husk også at aftale med din familie, at du restituerer. Lige meget hvor meget, du elsker din familie, har du også brug for tid alene.

4. Sæt tid på dine to do-lister Måske fornemmer du allerede, at en væsentlig vej til en bedre balance går via prioritering, overblik og bedre planlægning? Før du affejer det med, at så ryger hele din spontanitet, så prøv at give det en chance med denne lidt anderledes form for to do-liste. De fleste to do-lister er mere udtryk for ønsketænkning end et realistisk bud på, hvad du kan. Prøv derfor at lave en to do-liste for den næste uge eller bare for en enkelt dag.

Alene det at begynde at skrive ned hvad der skal gøres, frigør hjernekapacitet og giver ro i hovedet. Et vigtigt skridt mod mere realistisk planlægning er, at du også prøver at estimere, hvor lang tid de forskellige opgaver tager. Tag derefter listen med dig og skriv ned, hvor lang tid tingene reelt tager.

EFTERSKOLERNE

På denne måde træner du både tidsrealismemusklen og bliver opmærksom på, hvor lang eller kort tid opgaverne reelt tager.

5. Skab mulighed for fordybelse Når vi planlægger vores opgaver, glemmer vi ofte at tage højde for afbrydelser og uforudsete ting, men reelt går op til 40 procent af en arbejdsdag med uplanlagte opgaver, afbrydelser mv. Det at skifte fokus frem og tilbage mellem forskellige opgaver tager også tid. Gå derfor på opdagelse efter muligheder for, hvor du skabe fordybelse. Et godt råd er at kommunikere det til din leder, kolleger eller elever. Så ved de både, hvornår de ikke skal forstyrre, og hvornår de kan få fat på dig igen.

6. Brug meditation Forskning har vist, at når et menneske mediterer, falder nervesystemet til ro. Samtidig falder mængden af stresshormonet kortisol, og hjernen udskiller større mængder af signalstoffet dopamin, som er et hormon, der får os til at føle velvære. Helt ned til 10-12 minutters daglig meditation kan gøre en stor forskel. Der findes efterhånden mange apps, der gratis eller for et mindre beløb kan give dig mulighed for at prøve meditation af. En af de mest anerkendte er den britiske app 'Headspace', men er du ikke til engelsk, er den danske app ’Åben og rolig’ også et godt bud. Begge kan downloades i App Store og på Google Play.

7. Husk lysten Nogle gange er det godt at træde ud af hverdagen og tænke over, om du bruger din tid på det, du drømmer om, eller om din tid bare går med pligter og rutiner? Du kommer ikke udenom det sidste, men det er vigtigt, at du også husker at gøre ting, der er lystbetonede. Fylder pligter for meget i forhold til lyst, skal du måske overveje at ændre noget i dit liv. Pligtarbejde har det med at dræne os for energi. Når vores liv, både på arbejdet og privat, også er fyldt af ting, som vi har lyst til, får vi ofte mere energi og en følelse af, at der er en god balance i vores liv.

TENDENS

11,3% af drengene i gymnasiet brugte snus dagligt i 2019. Blandt pigerne var det 1,6 procent.

Til sammenligning brugte 1,9% af gymnasiedrengene og 0,2% af gymnasiepigerne dagligt snus i 2014.

KILDER Ungdomsprofilen 2014 og UNG19 – Sundhed og trivsel pü gymnasiale uddannelser 2019, begge rapporter er fra Statens Institut for Folkesundhed

50

51

Snus – et stort, men ofte usynligt problem Det er ikke mere end 15 år siden, at snus kom til Danmark gennem sportsverdenen. Siden har det bredt sig til stort set alle ungdomsmiljøer – også efterskoler. Problemet er, at det er så svært at opdage og komme til livs.

En rund pakke, der falder ud af lommen og ruller hen ad gangen. Post fra firmaer, som sælger snus. En tom pakke i skraldespanden.

Snus lugter ikke og bliver for det meste kun opdaget ved et tilfælde. Ikke desto mindre er snus en realitet i stort set alle ungdomsmiljøer. En rapport fra Statens Institut for Folkesundhed fra december 2019 viser f.eks., at forbruget af snus blandt gymnasieelever er steget voldsomt fra 2014 til 2019.

Den tendens mærker man også på efterskolerne. Stort set alle efterskoler er de seneste år begyndt at tage elever i at bruge snus. En af de skoler er BGI akademiet, som med jævne mellemrum opdager unge, som tager snus, blandt de over 550 elever, fortæller leder Helle Vestergaard.

“Hvis en efterskole siger, at de ikke har snus, er det, fordi de ikke har opdaget det. Det er blevet en del af vores ungdomskultur. Desværre, for det er jo rigtig skidt.”

På BGI akademiet er det forbudt for eleverne at tage snus. Hvis man bliver taget i det, bliver man sendt hjem og skal tale med mor og far og til samtale på skolen. En af de største udfordringer er dog ifølge Helle Vestergaard overhovedet at opdage det.

“Det er så let at skjule. Vi kan jo ikke krænge overlæben op på de unge. Vi taler selvfølgelig med dem om det, men bliver det alt for moraliserende, står de hurtigt af,” siger Helle Vestergaard.

Fra ishockey til ungdomskultur Magasinet Efterskolerne har i en rundspørge til otte efterskoler spurgt til udbredelsen af snus på skolerne.

Alle otte efterskoler har haft problemet inde på livet.

Blandt skolerne uden idrætslinjer er problemet opstå-

TEKST Katrine Friisberg, redaktion@efterskolerne.dk FOTO Maria Tuxen Hedegaard

Bagom rundspørgen

EFTERSKOLERNE

•

Magasinet Efterskolerne har i en rundspørge til otte efterskoler spurgt til udbredelsen af snus på skolerne. Alle otte efterskoler har haft problemer med snus

•

Blandt skolerne uden idrætslinjer er problemet opstået inden for de seneste et-tre år.

På idrætsefterskolerne har snus været et problem i tre-seks år

•

De otte skoler, der har medvirket i rundspørgen, er: BGI akademiet, Dejbjerglund Efterskole, Hellebjerg Idrætsefterskole, Idrætsefterskolen Klintsøgaard, Skals Efterskole, Efterskolen Smededal, Kastanievej Efterskole, Rejsby Europæiske Efterskole

TENDENS

et inden for de seneste to-tre år. Nogle steder senere. skoddet helt – eller næsten – på flere af idrætsefterMens BGI akademiet er en af de efterskoler, der ligesom skolerne. F.eks. har hverken Dejbjerglund Efterskole en del andre idrætsefterskoler har oplevet problemet i eller Hellebjerg Idrætsefterskole taget elever i at ryge fem-seks år. i smug i år.

Det giver god mening, da snus er blevet udbredt i Danmark gennem sport, fortæller Niels Them Kjær.

Svært at spotte Som projektchef for tobaksforebyggelse i Kræftens På Kastanievej Efterskole, som er en kreativ efterskoBekæmpelse har han fulgt le, har personalet først opdaget snus i udviklingen i, hvordan snus dette skoleår, oplyser forstander Karen har skudt knopper i sportsToftlund Krog. miljøet i Danmark.

“Vi ved jo ikke, hvor mange der • I daglig tale bruger man ordet snus som et Niels Them Kjær hørreelt anvender snus, men vi er vidende samlet begreb for røgfri nikotinprodukter, te første gang for 15 år siden om, at to elever har brugt snus. Det er et der bruges i munden. Derfor bruger vi i artikluskeprodukt, for det er ikke noget, man om problemer med snus lerne begrebet snus, selvom vi ikke ved, om i det danske sportsmiljø. kan lugte, og det bliver opdaget tilfælefterskoleelever bruger snus, tyggetobak Det var en ishockeyklub, digt“, siger hun. eller nikotinposer som kontaktede Kræftens Alle de efterskoler, Magasinet Ef• Snus består af pulveriseret tobak. Det er Bekæmpelse, fordi klubterskolerne har været i kontakt med, deikke lovligt at sælge snus i EU – herunder ben oplevede, at spillerne ler oplevelsen af frustration over, at snus Danmark. Kun Sverige er undtaget og har lov tog snus. er så svært at opdage og slå ned på. til at sælge og markedsføre snus. Sverige “Det næste sted, vi På Hellebjerg Idrætsefterskole får har ikke lov til at eksportere snus til Danmark, men som privatperson kan man købe store mødte snus, var i håndviceforstander Bettina Hartvigsen henmængder (750 gram) hjem til eget forbrug boldverdenen, som også vendelser fra forældre, som hører deer en nordisk sport. Der res børn fortælle om kammerater, som • Tyggetobak består af tobak, som er grofter mange danske spillere, bruger snus. Men ikke konkrete tilfælde. skåret og bearbejdet, så det kan tåle at blive der kommer til Sverige og “Forældrene har travlt med at fortygget på. Der er ingen helbredsmæssige forskelle på tyggetobak og svensk snus. Det vice versa. For cirka fem år tælle os, hvor stort et problem, det er. er lovligt at sælge tyggetobak i Danmark siden havde det bredt sig til Vi siger til dem, at hvis de ved noget, fodbold. FC Midtjylland var som vi ikke ved, skal de fortælle os det.

• Hvid snus er kaldenavnet for nikotinposer ude og melde ud, at man uden tobak – det nyeste produkt på markeikke skulle bruge snus, hvis det – og det må sælges i Danmark. Det er nikotin og smag bundet sammen af et andet man ville spille elitefodmateriale end tobak bold. Nu er det blevet udbredt generelt,” siger Niels KILDER Sundhedsstyrelsen og Kræftens Bekæmpelse Them Kjær.

I modsætning til rygning påvirker snus ikke konditionen negativt. Men ligesom med cigaretter kan nikotinen i snus virke stimulerende eller give ro i kroppen – en tilstand, som mange sportsudøvere gerne vil opnå. Snus skaber også en stærk afhængighed, ligesom det skader munden og indeholder kræftfremkaldende stoffer.

For idrætsefterskolerne er det en udfordring, fortæller forstander Kjeld Lykke Christiansen fra Dejbjerglund Efterskole, som også har en idrætsprofil.

“I dansk håndbold har vi talenter fra Norge og Sverige. De har brugt snus i 20 år. Det er vores elevers idoler, og det er en kæmpe udfordring for os. Det er almindeligt kendt, at folk, der dyrker gymnastik, håndbold og så videre, bruger det,” siger han.

Ligesom på BGI akademiet er det fem-seks år siden, at Dejbjerglund Efterskole første gang opdagede snus blandt eleverne. Til gengæld er cigaretterne

Bagom snus

52

53

Rendyrket afhængighed i en pose under overlæben

Men når det bare er rygter, gør det, at det er lidt svært for os at reagere på det,” siger Bettina Hartvigsen.

Forskelle i håndtering Alle efterskoler, der tager elever i at bruge snus, involverer forældrene. Nogle af dem, magasinet har været i kontakt med, sender konsekvent de unge hjem på en ’tænker’, mens andre vurderer den konkrete situation.

“Vi starter med at finde ud af, om det er et nikotinbehov, eller om de prøver reglerne af. Det er to meget forskellige sager. Og så gælder det om at finde en fælles vej til, hvordan man kan håndtere det,” siger forstander på Skals Efterskole, Nikolai Vangkilde Terp, og fremhæver, at de kan lave aftale med eleven om nikotinplastre og lignende, hvis han eller hun er afhængig.

Som Magasinet Efterskolerne har beskrevet i et tidligere nummer, kan elever på Dejbjerglund Efterskole indgå en aftale med forstander Kjeld Lykke Christiansen og deres forældre om, hvor meget snus de må tage om dagen, og i hvilket tempo de vil trappe ud af misbruget.

Skolen opbevarer elevernes snus, og de skal tage det uden for forstanderens kontor. I år har seks elever haft snuskort, og de fem af eleverne er trappet helt ud af brugen af snus.

“De holder op i løbet af et halvt år. Men jeg er nok lidt naiv, hvis jeg siger, at der ikke er andre, der bruger snus. Det er dog min opfattelse, at vi har rigtig godt fat i det i år. Det er færre, der har udfordringen,” siger han.

Eksperter advarer mod brug af snus. Det skader unges hjerner og munde.

Et stykke med afhængighed. Det er, hvad unge putter under overlæben, når de snuser. Eksperterne er ikke sikre på, hvor skadeligt snus præcist er. Men at det er skadeligt, er der ingen tvivl om. Alligevel støder fuldmægtig i Sundhedsstyrelsen Christina Ersbøll Ross ofte på argumentet om, at snus er bedre end cigaretter. Og det er rigtigt, at snus er mindre skadeligt, fordi snusen ikke bringer røg i lungerne, men: “Vis mig noget, som du lovligt kan indtage, der er mere skadeligt end cigaretter? At snus er mindre skadeligt end cigaretter, gør det ikke til et ufarligt produkt,” understreger Christina Ersbøll Ross.

TEKST Katrine Friisberg redaktion@efterskolerne.dk FOTO Maria Tuxen Hedegaard

Skader hjernen Henrik Rindom er psykiatrisk overlæge i stofrådgivningen i Novavi og har i mange år beskæftiget sig med afhængighed og rusmidler. Nikotinprodukter skader ifølge ham især unge.

“Snus og cigaretter er to alen af samme dårlige stykke, og det er forbandet, så hurtigt man bliver afhængig af det. Det er vigtigt at forstå, at jo yngre vi er, jo hurtigere bliver vi afhængige, fordi hjernen er maksimalt gearet til læring,” siger Henrik Rindom.

Desuden peger undersøgelser på, at nikotin skader den kognitive funktion hos børn og unge og øger risikoen for opmærksomhedsforstyrrelser. Det har Charlotta Pisinger, professor i tobaksforebyggelse på Københavns Universitet, tidligere udtalt til Information.

Selv om brugere af snus fortæller, at de føler sig afslappede, når de tager snus, er det udelukkende afhængigheden, som viser sig, fortæller Henrik Rindom.

“Man får det ikke bedre, man bliver ikke i bedre humør. Det er bare rendyrket afhængighed.”

EFTERSKOLERNE

TENDENS

Selvom snus indeholder kræftfremkaldende stoffer, er det stadig usikkert, hvor skadeligt snus er. Listen af sygdomme og skader er lang og veldokumenteret, når det kommer til amerikansk snus. Men svensk snus og tyggetobak, som er det, man bruger i Danmark, er formentlig mindre skadeligt, fordi det indeholder færre kræftfremkaldende stoffer. Indtil videre eksisterer der kun få undersøgelser af konsekvenserne af svensk snus, og resultaterne er ikke entydige, oplyser Christina Ersbøll Ross fra Sundhedsstyrelsen.

Til gengæld er der ingen tvivl om, at snus skader munden. Fire ud af ti tandlæger har patienter med skader som følge af brug af snus, viste en undersøgelse fra Tandlægeforeningen i 2017. Slimhinden bliver irriteret, og tandkødet begynder at trække sig. Derfor risikerer man lettere at få skader og huller i tænderne. Desuden har det en kosmetisk betydning: Tænderne kommer til at se længere ud.

Ny handleplan mod rygning rammer også snus •

Regeringen, Venstre, Radikale Venstre, Socialistisk Folkeparti, Det Konservative Folkeparti, Enhedslisten og Alternativet står bag ny national handleplan, der sætter ind mod børn og unges rygning

•

Alle nikotinprodukter skal være skjult i butikker – også på internettet, indtil kunden selv efterspørger dem. Emballagen skal være neutral uden logo og flotte farver. Det bliver også forbudt at tilsætte smage til nikotinprodukter

•

Hvor det nu er forbudt at ryge på skolens matrikel, bliver det efter sommerferien 2020 ulovligt overhovedet at ryge og bruge snus i skoletiden – også udenfor skolen

•

Efterskoler må dog stadig selv beslutte, om eleverne må bruge nikotinprodukter i fritiden udenfor skolen. Det gælder også brug af andre nikotinprodukter end cigaretter

•

Udover røgfri skoletid, der indføres efter sommerferien 2020, træder reglerne i kraft i 2021

De tre venner Lau Gert (tv), Theis Stilling og Nicolaj Holberg er alle begyndt at bruge snus på efterskolen.

De oplever selv, at de blev revet med af en stemning.

KILDE Aftaletekst for National handleplan mod børn og unges rygning, december 2019

54

55

5 elever: Vi blev revet med Hør fem efterskolelever fortælle om deres snusforbrug. Tre af dem begyndte, mens de gik på efterskole.

TEKST Katrine Friisberg redaktion@efterskolerne.dk FOTO Maria Tuxen Hedegaard

16-årige Lars Rahbek og værelseskammeraten larmede, selvom klokken var over ti, hvor der ellers skulle være ro på efterskolen. Pludselig trådte vagtlæreren ind ad døren. Lars Rahbek skyndte sig at rydde snusdåsen af vejen. Men for sent.

Fem drenge fra Dejbjerglund Efterskole har indvilget i at fortælle om deres snusforbrug. Deres tidligere snusforbrug for at være mere præcis.

Lau Gert og Lars Rahbek, som begge er 16 år, samt Theis Stilling og Nicolaj Holberg på 15 år er alle trappet ud af deres snusforbrug.

Det er den sidste dreng, som medvirker i artiklen, også, men han vil gerne være anonym. Han begyndte at bruge snus, da han sidste år gik på en anden efterskole. Og han ønsker ikke at hænge skolen ud.

To af de andre drenge begyndte også deres snusforbrug på efterskole. Både Lars Rahbek og Lau Gert er andetårselever på Dejbjerglund Efterskole og begyndte begge at snuse – som eleverne selv kalder det – på deres første år på skolen.

“Sidste år var det nok halvdelen af drengene, der brugte snus. Det var meget udbredt. I år er der ikke andre end os,” fortæller Lars Rahbek.

Han er vokset op i en gymnastikfamilie og lærte at kende til snus gennem gymnastikken. Hans søskende snuser også.

Drengene prøver at sætte ord på, hvad det var ved snus, der tiltrak dem.

“Der var flere og flere, der tog det her på skolen, og det blev vi revet med af. De første gange tænker man bare, at man skal prøve det. Og så oplever man den måde, man føler sig afslappet på. Men til sidst lægger man ikke mærke til, at man gør det mere. Det er bare en vane.

Så kører det bare,” forklarer Lau Gert. Lau Gert og de andre drenge fortæller, at når de tog snus, følte de sig afslappede og oplevede, at de blev mere positive.

De små runde dåser med snus er lette at gemme i lommen.

EFTERSKOLERNE

TENDENS

“Hvis du har en dårlig dag, bliver du afslappet og kommer til at tænke på noget andet,” forklarer Lars Rahbek.

I begyndelsen gemte drengene omhyggeligt snusdåserne og de små tobaksposer. Men med tiden blev de mere skødesløse.

bruge i løbet af ugen. Og sidde foran forstanderens kontor, når de ville bruge det. På en måde var det en lettelse.

“Det var dejligt, at man ikke længere skulle tage det i skjul,” siger Theis Stilling. Det gjorde det dog også så kedeligt, at de blev motiveret til at stoppe.

“Vi savnede på en måde spændingen. Man indser, at det er en dårlig vane, når man sidder derude“, siger Lars Rahbek.

Snuser stadig i weekenderne Nu bruger ingen af drengene længere snus på efterskolen.

“De første par uger var det hårdt. Det, der hjalp mig, var tyggegummi og at hjælpe hinanden om aftenen. Man skal være god til at finde på noget at lave,” siger Lau Gert.

Det er stadig svært at lade være, når andre bruger snus. Derfor hænder det da også, at et par af drengene ikke kan lade være til fester uden for skolen i weekenderne. At det er farligt, tænker de ikke så meget over.

“Man hører jo ikke om, at ens venner får kræft eller et eller andet,” konstaterer Lau Gert.

Dejbjerglund Efterskole gør ifølge forstander Kjeld Lykke Christiansen ellers en hel del ud af at fortælle eleverne på skolen om konsekvenserne ved snus. Derudover har skolen sammen med foreningsfolk, tandlæger og ansatte i skole- og sundhedsvæsnet i Ringkøbing-Skjern Kommune været med til at lave en tværgående kampagne mod snus.

For de fem drenge på Dejbjerglund Efterskole var det dog, når alt kommer til alt, stadig risikoen for at ryge ud af fællesskabet på skolen, der vejede tungest, da de valgte at stoppe med at snuse på skolen.

Vil man bruge snus på Dejbjerglund Efterskole, skal man indgå en nedtrapningsaftale – og sidde foran forstanderens kontor, når man snuser.

Ellers bliver man sendt hjem.

“Jeg tog det på toilettet til at begynde med. Så blev jeg mere sikker og lå bare på sengen sammen med en af de andre gutter. Senere kunne jeg bare have det i hånden og tage det med. Til sidst følte jeg ikke, at jeg overtrådte en regel. Det var en vane, som jeg ikke følte, var forkert,” siger Lau Gert.

Meldte sig selv At det lige var Lars Rahbek, der blev opdaget, er tilfældigt, mener de. Men efter samtalen med forstander Kjeld Lykke Christiansen fik Lars Rahbek et tydeligt indtryk af, at forstanderen vidste, hvem der ellers brugte snus.

Derfor valgte drengene selv at melde sig. Det betød, at de skulle ringe hjem til deres forældre, som kom til samtale på skolen. De indgik en aftale om at trappe ud af forbruget. Alternativet var at stoppe på skolen. Nu skulle de hver søndag fylde en mappe med den snus, de ville

“Vi savnede på en måde spændingen. Man indser, at det er en dårlig vane, når man sidder derude.”

— LARS RAHBEK, ELEV PÅ DEJBJERGLUND EFTERSKOLE

56

Gratis kursus

Hvad nu hvis...?

Giv jeres efterskoleelever et kursus, som åbner øjnene for, at vi hver især spiller en rolle i samfundet, når det handler om at passe på sig selv og hinanden - og om at tage ansvar.

3 timer - så du kan tage ansvar • Hvad gør man, hvis der ikke er strøm eller internet i 72 timer?

• Hvad gør man, hvis det brænder?

• Introduktion til førstehjælp • Hvad er en evakuering, og hvordan skal man forholde sig?

• Hvordan tager man hånd om en ven, der udsættes for ubehagelige oplevelser på de sociale medier?

• Hvad gør man, hvis en ven virkelig har brug for hjælp i forbindelse med alkohol eller stoffer?

Med afsæt i hverdagens rammer lærer eleverne både at forebygge og handle hurtigt og rigtigt, hvis en kritisk situation opstår. Som vi siger til eleverne: "Når du tager ansvar, kan redningsberedskabet prioritere ressourcerne og hjælpe dem, som har først og størst behov for hjælp.” Undervisningen kombineres med små videoer, gruppearbejde, øvelser og åben dialog.

Det er Beredskabsforbundet, der står bag BorgerBeredskabet. Her stiller frivillige sig til rådighed og holder gratis kurser for borgere, der vil lære at forebygge og håndtere ulykker og kritiske situationer. Borgere, som kan tage ansvar, er i sidste ende med til at gøre samfundet mere trygt.

+ 45 3524 0000 · bb@beredskab.dk · www.borgerberedskabet.dk

TENDENS

Sådan hjælper I de unge med at droppe snus Få de ti bedste råd til at få bugt med snus fra Kræftens Bekæmpelse, Sundhedsstyrelsen og psykiatrisk overlæge Henrik Rindom.

1. Forbud virker Skolen skal have klare regler, som forbyder brug af snus og tobak. Ifølge Kræftens Bekæmpelse ved man, at forbud begrænser forbruget.

2. Snusfrit miljø Snus må ikke være synligt på skolen – heller ikke blandt de helt unge timelærere, som nogle steder måske bruger snus i deres fritid.

3. Fælles fodslag Som ansatte på skolen skal I være enige om reglerne og om, hvad konsekvensen er, hvis reglerne bliver overtrådt.

Det er vigtigt, at I arbejder grundigt med spørgsmålet i personalegruppen, så alle er enige om, hvordan man håndterer overtrædelse af reglerne.

4. Tilskynd forældre til at indgå aftaler Mennesker vil nødigt bryde tætte relationers tillid. Derfor er det en god idé at opfordre forældre til at indgå aftaler med deres børn om ikke at bruge snus.

TEKST Katrine Friisberg, redaktion@efterskolerne.dk FOTO Maria Tuxen Hedegaard

5. Oplys om, at snus er skadeligt Mange unge har en fejlagtig opfattelse af, at snus er harmløst. Oplys om konsekvenserne ved at bruge snus.

6. Vær opmærksom Det er svært at opdage snus, fordi det ikke lugter eller ryger og let kan skjules. Men man kan faktisk godt se, når der sidder en snuspakke under overlæben.

58

7. Brug motiverende samtaler Hvis du har mistanke om eller opdager, at en elev bruger snus, så tal med eleven på en motiverende måde. Spørg ind til den unge, og sæt dig ind i, hvordan han har det, og hvorfor han har lyst til at bruge snus. På den måde etablerer du en god kontakt og uden den når du ikke langt.

Derefter kan du prøve at få den unge selv til at sætte ord på ulemperne ved at bruge snus og fordelene ved at stoppe. I sidste ende kan I komme ind på, om snus er en god grund at forlade efterskolen for.

9. Henvis til professionel hjælp De fleste kommuner tilbyder hjælp til afvænning af nikotin-afhængighed – også på efterskoler. Det er vigtigt at benytte den, hvis en elev er afhængig. Selv om flere nikotin-erstatningsprodukter som plaster kan købes i håndkøb, er det vigtigt, at den unge får hjælp af professionelle rådgivningseksperter, bl.a. for at undgå for store doser af nikotin. Hjælp evt. den unge til at få hjælp gennem Stoplinjen. Spørg f.eks. den unge, om du skal skrive en sms for ham med teksten Stop. Så ringer Stoplinjen nummeret op. Nummeret til Stoplinjen er: 80 31 31 31.

Der findes også en norsk app, som kan være en god hjælp, hvis man ønsker at stoppe med at bruge snus.

Den hedder ’Slutta’ og kan findes, hvor man ellers finder sine apps.

8. Diskuter ikke med eleven Selvom du taler roligt med eleven, må han ikke være i tvivl om, at reglerne ikke er til at bøje. Indgå ikke i diskussioner om, hvorvidt det er rimeligt at snus er forbudt.

10. Lad en ansat have ansvar for misbrug I hjælper bedst eleverne, hvis der er en ansat, som har ansvar for at hjælpe de elever, som er blevet afhængige.

De har brug for støtte.

alg a n e og brug e busser minibusser • Speciale i ombygning af busser til blandt andet børnehavebusser.

• eparation, klargøring til syn og service af alle busmærker.

• eparation af tra k skader.

• dskiftning af ruder.

• Maling og foliearbejde.

• Montering og rensning af partikel lter.

• jælp med nansiering.

• vt. services aftale.

• ftermontering af sikkerhedsseler.

• jælp med regler og ansøgning om registreringsafgift.

• Mulighed for hjælp med transport til/fra vores værksted.

• Mulighed for lånebus i forbindelse med reparation og udbedring af skader. or lig e de il d r g e er i l a gi il riva r el r er ari g med re ara io a er

D

SK

P

S

S RE O ER T

0

Niels Glahn Konsulenttjeneste Med afsæt i mange års virke inden for både den offentlige og den folkeoplysende sektor tilbyder jeg fremover min hjælp.

Konsulenttjeneste til fx: • Rådgivning og bisidning vedr. skoledrift • Ledelsessparring og personalerådgivning • Rekruttering fra start til slut • Bestyrelsesrådgivning • Projektudarbejdelse, fondsansøgninger mv.

• Krisehåndtering og forandringsprocesser • Politisk interessevaretagelse • Økonomiske analyser

www.nielsglahn.dk M: niels@glahn.dk . T: 2035 2362

E-SPORT & SPORTSREJSER Vi arrangerer rejser til de store e-sportevents ude i verden, som også kan kombineres med fokus på kultur- og storbysoplevelser.

Vi er sportens foretrukne rejsepartner og har stor erfaring med sportsspecifikke skolerejser for efterskoler og højskoler.

Laves i samarbejde med Holstebro RejseCenter medlem af Rejsegarantifonden medlemsnr. 1525.

Kontakt os på: Mail: info@eandsport.com

E R U T E I D U T S uropa E f a e t s e m t e d - til

PRISERNE INKLUDERER: Busrejse T/R 3 overnatninger inkl. morgenmad Fri bus til udflugter under opholdet Budapest Berlin

(4 dage / 3 nætter)

Prag

1.675,1.445,1.595,-

Forespørg også på Barcelona, Amsterdam, Krakow og mange andre spændende storbyer.

tornvigs.dk

jser, e ir k s , e js e r y b r Sto ilding u b m a e t & n io t ac

Ring og hør nærmere på tlf: 7587 2344 eller på e-mail: mm@jellingrejser.dk

Tog, bus eller fly? +/- ved tog

• Komfortabelt • Kører til bycentrum • Højt socialt aftryk • Lang transporttid • Kun aktuelt i Europa • Miljørigtigt

+/- ved bus

• Prisbilligt, højt socialt aftryk • Godt til større grupper • Kører direkte til hotel • Lang transporttid • Kan bruges på rejsemålet • Kombinere flere rejsemål • Kun aktuelt i Europa • Miljørigtigt

+/- ved fly

• Billigt valg • Globalt produkt • Hurtigt, tidsbesparende • Transporttid lufthavn - hotel • Lufthavn check-in/ud • Miljøbelastende Kr. 500 - 1000

Billige, skræddersyede skolerejser tog, bus eller fly Jeres valg, vi hjælper uanset MED TOG fx.

Berlin | 4 dg/3 nt

725,-

Hamborg | 4 dg/3 nt

765,-

München | 5 dg/4 nt

2.586,-

Amsterdam | 4 dg/3 nt

1.675,-

Bruxelles | 4 dg/3 nt

2.350,-

Paris | 5 dg/4 nt

3.329,-

Rom | 5 dg/4 nt

2.964,-

Firenze | 5 dg/4 nt

2.899,-

Prag | 5 dg/4 nt

1.225,-

820,-

Prag | 6 dg/3 nt

1.295,-

MED BUS fx.

Berlin | 3 dg/2 nt

685,-

Hamborg | 3 dg/2 nt

München | 6 dg/3 nt

1.615,-

Wien | 6 dg/3 nt

1.648,-

Cesky Raj | 6 dg/3 nt

1.695,-

Amsterdam | 6 dg/3 nt

1.115,-

Strasbourg | 6 dg/3 nt

1.825,-

Budapest | 6 dg/3 nt

1.468,-

4.645,-

Barcelona | 5 dg/4 nt

1.535,-

Dublin | 5 dg/4 nt

1.148,-

MED FLY fx.

New York | 7 dg/5 nt

Priser er FRA-pris i kr./person inkl. transport i 3-stjernet bus eller tog/fly på økonomiklasse, overnatning på hotel eller hostel i flersengsværelser inkl. morgenmad. Togprisen er baseret på fritransport med DSB til enten Padborg eller Rødby.

For mere information om priserne - se www.benns.dk/studietur. Flere rejsemål og priser på www.benns.dk.

Ring på 65 65 65 63 group@benns.dk benns.dk

REGIONER

“Som skoleform står vi stærkere, når vi kender hinanden“ Efterskoler bliver mere modstandsdygtige over for politisk pres, hvis de står sammen.

Det er en af de vigtigste grunde til at styrke Efterskoleforeningens regioner, mener Mogens Jensen, der er formand for Efterskoleforeningens indsatsområde for styrkelse af regionerne.

TEKST Louise Grønkjær FOTO Dawn Fastholm ILLUSTRATION e-Types

Efterskoleforeningens 7 regioner 1.

2.

3.

4.

5.

6.

7.

Nordjyske Region Midt- og Vestjyske Region Midt- og Østjyske Region Syd- og Sønderjyske Region Efterskolerne i Sydøstjylland Region Fyn Sjællandske Region

62

63

MOGENS JENSEN Formand for Efterskoleforeningens indsatsområde for styrkelse af regionerne

7 forslag: Sådan vil Efterskoleforeningens bestyrelse styrke regionerne

Alle nye ansatte og nye bestyrelsesmedlemmer på efterskoler skal have udleveret en regional velkomstfolder. Alle Efterskoleforeningens syv regioner skal have tilknyttet en konsulent fra sekretariatet på Vartov. Og regionernes formænd skal på et årligt møde med Efterskoleforeningens bestyrelse have mulighed for at drøfte Efterskoleforeningens strategi for det kommende år.

Sådan lyder tre af de syv forslag, som Efterskoleforeningens bestyrelse vil præsentere og drøfte med medlemmerne på Efterskoleforeningens årsmøde i marts 2020.

Formålet med forslagene er at styrke regionerne, som har været indsatsområde siden årsmødet i 2019.

Undervejs i arbejdet med forslagene er der bl.a. i juni sidste år blevet afholdt en workshop om regionerne, og i november holdt Efterskoleforeningen medlemsmøder om regionerne tre steder i landet.

Men hvad er det større formål med at styrke regionerne? Magasinet Efterskolerne har spurgt Mogens Jensen, som udover sit daglige virke som forstander på Horne Efterskole sidder i Efterskoleforeningens bestyrelse, hvor han også er formand for indsatsområdet for styrkelse af regionerne.

1. Årligt formandsmøde Der afholdes et årligt møde, hvor regionernes formænd og evt. næstformænd drøfter Efterskoleforeningens strategi for det kommende år med Efterskoleforeningens bestyrelse 2. En konsulent til hver region De syv regioner får tilknyttet hver deres konsulent fra Efterskoleforeningens sekretariat på Vartov. Konsulenten kan deltage i regionsudvalgenes møder og bidrage med sparring og viden 3. Kommunikationskit Regionerne skal have bedre tekniske muligheder for direkte kommunikation med regionernes medlemmer. De får derfor tilbudt et kommunikationskit, f.eks. med skabeloner til nyhedsbreve og invitationer 4. Gennemsigtige valg til udvalg Det skal være tydeligere, hvordan pladserne besættes i udvalg som f.eks. Vejledningsudvalget og Idrætsudvalget 5. Dialog om økonomiske vilkår Efterskoleforeningens bestyrelse ønsker at drøfte tilgangen til regionernes økonomi, som i dag er meget forskellig. I dag spænder kontingentet f.eks. fra 30 kr. til 130 kr. pr. årselev. Bestyrelsen ønsker også at drøfte anvendelsen af frikøb med regionerne.

Hvorfor er det nødvendigt at styrke Efterskoleforeningens regioner?

“Efterskoleforeningen har en ambition om at styrke sammenhængskraften i foreningen. Det maskinrum, som regionerne er, står i dag lidt uudnyttet. Det er en skam. Med regionerne har vi en oplagt mulighed for at bringe foreningen og Vartov tættere på skolerne og det enkelte medlem.”

6. Inspirationskatalog Der udarbejdes et katalog med bud på aktiviteter, som regionerne kan afholde for de forskellige medlemsgrupper. Tanken er, at regionerne på den måde kan lade sig inspirere af hinanden 7. Systematisk kontakt til alle nye medarbejdere og bestyrelsesmedlemmer Efterskoleforeningens bestyrelse foreslår, at alle nye ansatte og nye bestyrelsesmedlemmer får udleveret en regional velkomstfolder. Ambitionen er, at man som ny medarbejder eller nyt bestyrelsesmedlem hurtigt får en fornemmelse af at være del af den frie skolebevægelse LÆS MERE om de syv forslag i bestyrelsens beretning til årsmødet 2020

EFTERSKOLERNE

REGIONER

Hvis man stadig er i tvivl om, hvorfor regionerne er vigtige, hvad vil dit svar så være?

“Vi er en skoleform, der fylder meget på finansloven. Vi skal også gerne være her om 100 år. Derfor skal vi være forstående over for hinanden. Den opgave, vi står over for, er for stor for den enkelte skole. Så der er ingen vej uden om: Vi står stærkest sammen, og der er regionerne en vigtig spiller.”

Skolerejser med bus

Det er nok ikke alle medlemmer, der er enige i den målsætning. Er det ikke farligt at hænge regionernes eksistensberettigelse op på en så politisk dagsorden?

“Uanset om man er enig i den dagsorden eller ej, bliver man nødt til at tage bestik af den politiske situation.

Jeg vil hellere være på forkant og imødekomme de po-

Der er stor forskel på, hvor aktive regionerne er i dag.

Hvordan sikrer I jer, at en styrkelse af regionerne ikke bare bliver en fiks bestyrelsesidé, men rent faktisk giver mening for medlemmerne?

“Vi har valgt et indløb over to år, så vi sikrer os, at alle har muligheden for at orientere og ytre sig i processen.

Desuden er det vigtigt, at vi samarbejder med regionerne om meningsfulde og væsentlige opgaver. Det er netop derfor, vi foreslår, at der skal være et årligt møde, hvor regionernes formænd drøfter foreningens strategi med bestyrelsen. På den måde får de reel indflydelse.”

www.up-travel.dk - lene.bang@up-travel.dk - tlf. 2112 4122

^

Hvad kan man konkret bruge det sammenhold til?

“Lige nu har vi f.eks. en socialdemokratisk regering, som ikke lægger skjul på, at den gerne ser, at de frie skoler i højere grad tager vare på samfundets udsatte. Vi bliver nødt til at få bedre fat i den nedre middelklasse og se en udvikling i elevgrundlaget, hvis vi vil være hele Danmarks efterskole. Vi kan bruge det regionale led til at nærme os det mål.”

litiske strømninger, inden politikerne laver den næste finanslov. Når vi står for 60 procent af en 10. klasses årgang, er vi nødt til at vise, at vi selv tager ansvar.”

Up -Travel

Hvorfor er det vigtigt?

“Hvis de politiske ambitioner, Efterskoleforeningen har, skal blive til mere end hensigtserklæringer, er det vigtigt, at vi har det lokale led med. Som skoleform står vi stærkere, når vi står sammen og kender hinanden. Der skal være en solidaritet. Det skaber vi ved at aktivere nærdemokratiet. Det er ret banalt: Det er lettere at gøre en forskel sammen, hvis vi kender hinanden.”

BRØRUPHUS EFTERSKOLE SØGER

PÆDAGOGISK LEDER Vi søger et varmt, positivt og rummeligt menneske, der med afsæt i skolens værdier og efterskoleformen vil løfte vores pædagogiske arbejde til nye højder – i tæt samspil med skolens personale.

Vi søger et menneske, der går forrest i den pædagogiske udvikling og inspirerer omgivelserne, har fingeren på pulsen og går til opgaven med lige dele gåpåmod og ydmyghed.

Du brænder for de gode relationer, du

værdsætter samtalen og elevkontakten højt, og som leder trives du med at lykkes gennem andre.

Læs meget mere om jobbet på www.broeruphus.dk/job, hvor du også afleverer ansøgningen elektronisk.

Du er ikke ekspert på alle områder, men du har en nysgerrig og åben tilgang til skolens værdier, eleverne og den erfarne medarbejdergruppe – og du har mod på og lyst til at præge den pædagogiske praksis på Brøruphus.

Kontakt forstander Andreas Vind for at høre mere om stillingen - og kom gerne forbi til en rundvisning.

Ansøgningsfrist: 22. marts.

Stillingen er nyoprettet, indeholder både ledelse og undervisning, og du ansættes pr. 1. august 2020.

Gødvad Efterskole i Silkeborg søger pædagogisk afdelingsleder og vejleder Da vores dygtige pædagogiske afdelingsleder efter mange år på skolen nu går på efterløn, søger vi en pædagogisk afdelingsleder, som fra 1. maj 2020 kan indgå i skolens ledelsesteam samt forestå skolens vejledningsfunktion.

Ledelsesteamet består af forstander, viceforstander samt den pædagogiske leder/vejleder.

Om Gødvad Efterskole

Som pædagogisk afdelingsleder kommer du til at spille en helt central rolle i udviklingen af skolens pædagogiske profil.

Ansøgningsfristen er mandag 9. marts 2020 kl. 10.00.

Du kan se meget mere om stillingen på goed.dk/ledige-stillinger

Gødvad Efterskole i Silkeborg henvender sig til unge med indlæringsvanskeligheder og særlige behov. Vi har siden 1981 arbejdet med praksisnær undervisning, der understøtter den boglige undervisning, så den bliver konkret, meningsfuld og nærværende.

Se mere om skolen på goed.dk

Gødvad Efterskole | Stavangervej 2 | 8600 Silkeborg Tlf. 86 82 08 11 | info@goed.dk | goed.dk

Forstander Friskole, efterskole, vuggestue og børnehave Lidt uden for landsbyen Vinde Helsinge på Vestsjælland summer det af liv – udeliv, livsglæde, fællesskab og fysisk aktivitet. Her skaber vi trygge og gode rammer for børn og unges udvikling, dannelse og læring fra vuggestue- til efterskolealderen. Vi tilbyder et miljø præget af nærvær, dialog, gensidig respekt og høj faglighed.

Vi søger en forstander, som identificerer sig med vores værdier og tilgang til at drive skole og daginstitution. På det fundament skal du sikre en fortsat velfungerende drift og fremsynet udvikling af den samlede institution i balance med stolte traditioner.

Opgaven Vi er en velrenommeret kombineret fri- og efterskole og vuggestue/ børnehave med dygtige og dedikerede medarbejdere og et stærkt fælles værdigrundlag. Vi bygger på det grundtvigske menneskesyn og de koldske skoletanker.

Vi nyder stor lokal opbakning – en opbakning du som kommende forstander skal værne om. Søgningen til efterskolen er så stor, at vi overvejer en udvidelse af denne afdeling.

Forstanderens profil Vi søger en synlig forstander, der indgår engageret og kompetent i samspil med børn og unge, medarbejdere, forældre, bestyrelse og eksterne interessenter. Du udviser interesse for andre, og du er en dygtig kommunikator.

Vi lægger vægt på, at du evner at tænke strategisk og langsigtet i udvikling af institutionen. Du skal formå at identificere og omsætte udviklingsmuligheder i tæt samspil med bestyrelsen, forældrene og medarbejderne.

Du skal være en delegerende, tillidsfuld og anerkendende personaleleder, som skaber resultater gennem andre. Du sætter klare rammer og formår at træffe beslutninger, når relevante aktører er blevet hørt.

Vi forestiller os, at du er læreruddannet eller på anden måde har tilegnet dig de nødvendige kompetencer fra grundskole-, efterskole- eller højskoleverdenen. Det er en forudsætning, at du har ledererfaring og sans for økonomi.

Ansøgning Ansøgningsfrist: Søndag den 29. marts 2020

Med reference til bestyrelsen får du ansvar for ledelse, drift og udvikling af den samlede institution – et ansvar du skal løfte i tæt samspil med tre afdelingsledere. Det indebærer at sikre tværgående koordinering, samarbejde og synergi mellem de tre institutioner.

Ansættelse 1. august 2020 eller efter nærmere aftale

Du skal:

Løn i henhold til Organisationsaftale for ledere ved frie grundskoler, mv., af 16. april 2019.

• Sætte retning for den fremtidige udvikling af den samlede institution

Søg stillingen på www.muusmann.com/stillinger

• Sikre et fortsat højt fagligt niveau og høj trivsel for både børn og elever samt medarbejdere • Prioritere et tæt og konstruktivt samspil med forældre og bestyrelse • Være skolens ansigt udadtil og profilere skolen i relevante sammenhænge • Sikre en velfungerende daglig drift og være garant for sikker ressourcestyring

Kontakt gerne bestyrelsesformand Anders Clausen på telefon 20 37 13 42 eller viceforstander Lars Allerup Jacobsen på telefon 40 17 51 80.

På www.muusmann.com/stillinger findes en stillings- og personprofil med en uddybende beskrivelse af institutionen og forstanderens opgaver og profil.

NAVNE

“Hvis de siger, man er et dumt svin, er der sikkert noget om det” Lærer Annette Mogensen stiller de samme krav til sine elever, som hun stiller til sig selv. Og de er høje.

Den tidligere landsholdsspiller i både håndbold og fodbold har 35-års jubilæum på Koldingegnens Idrætsefterskole.

Trinene er faste. Håndtrykket ligeså. Bevægelserne hurtige og kraftfulde, og smilet breder sig fra kind til kind, da hun tager imod i døren til Koldingegnens Idrætsefterskole.

I 35 år har nu 60-årige lærer Annette Mogensen haft sin gang på skolen, hvilket er lige så længe, som den har eksisteret. Hun blev ansat et halvt år efter, hun blev færdig fra lærerseminariet. Siden er hun blevet. Det betyder dog langt fra, at Annette Mogensen har stået stille.

Hun har spillet på både håndbold- og fodboldlandsholdet, har trænet ligafodbold og fungeret som sportschef. Først for fem år siden droppede hun elitesport. Bortset fra at hun blev købt fri nogle enkelte dage som professionel, har hun altid arbejdet på fuld tid. For hun vil ikke gå på kompromis.

“Når jeg gør noget, så forsøger jeg at gøre det fuldt ud. Jeg har prioriteret at være her. Og jeg har passet mit arbejde i alle de år. Jeg har aldrig haft en sygedag,” pointerer hun.

TEKST Katrine Friisberg, redaktion@efterskolerne.dk FOTO Maria Tuxen Hedegaard

I 35 år har lærer Annette Mogensen arbejdet på Koldingegnens Idrætsefterskole – uden at have haft en eneste sygedag.

68

69

Den dedikation går igen i hendes undervisning og måde at være lærer på.

“Selv om vores elever ikke dyrker elitesport, har jeg taget den holdning med mig. Man skal være seriøs og gøre det bedste, man kan,” siger hun.

Derfor kræver hun meget af sine elever.

“Jeg kræver meget af mig selv, og jeg stiller de samme krav til eleverne. Nogle synes, jeg overreagerer og er for skrap. Jeg kan godt følge dem. Men når jeg står i situationen, har jeg svært ved at gøre det anderledes,” konstaterer Annette Mogensen.

Der er masser af ting, hvor vi som voksne kan mere end dem, men jeg har det godt med på lige fod at snakke og diskutere med eleverne,” siger Annette Mogensen.

Hun savner sport på eliteniveau. Men også hendes krop kan mærke, at hun har stillet store krav. Den er slidt.

Og hun vil ikke kunne præstere lige så hårdt og hurtigt sportsligt, som hun gjorde engang. At gå på kompromis er udelukket. Så hellere droppe det helt.

Efterskolen er en tryg base Annette Mogensen har overvejet at prøve noget andet.

Men selv om en uddannelse til fysioterapeut i mange år lokkede, tog hun aldrig beslutningen. For lige så meget som hun brænder for sport, interesserer hun sig for sprog, som hun også underviser i. Den faglige udvikling har hun på sportsfronten fået gennem eliteidræt og på sprogområdet gennem mange rejser.

Hun sætter også stor pris kostskoleformen. Det at stå med en flok elever to uger inde i skoleåret og vide, at det er dem, hun skal arbejde med resten af året.

Kolding og skolen har skabt den base, som hun har kunnet tage ud i verden fra.

“Jeg har pisket rundt i landet og verden. Jeg har haft brug for den tryghed og synes, at efterskolen er en fantastisk arbejdsplads.”

Respekt for eleverne Til gengæld respekterer hun elevernes holdning og er glad for at arbejde med en aldersgruppe, hvor hun får noget igen.

“Hvis de siger, at man er et dumt svin, er der sikkert noget om det. Man får et godt med- og modspil af den aldersklasse. Det bliver et ligeværdigt samvær.

Blå bog • 1975-1981: Spillede på diverse håndboldlandshold – fra ungdomslandsholdet til A-landsholdet • 1980-1989: Spillede på fodboldlandsholdet • 1984: Uddannet fra Kolding Lærerseminarium. Ansat som idrætskonsulent i Tinglev Kommune • 1985: Ansat som lærer på den nyetablerede Koldingegnens Idrætsefterskole • Har desuden trænet DBU’s U16/17 fodboldlandshold i tre sæsoner, trænet ligafodbold i Vejle og Kolding og været sportschef i elitesatsningen Kolding Q • Gennem 30 år har Annette Mogensen dannet par med Henning, som har to, nu voksne, sønner

EFTERSKOLERNE

NAVNE

KARL JØRGEN PEDERSEN Mindeord, Idrætsefterskolen Klintsøgaard I december sov lærer Karl Jørgen Pedersen stille ind efter længere tids sygdom. I år 2000 var han med til at grundlægge Idrætsefterskolen Klintsøgaard, hvor han var ansat indtil sin død. På skolen var han ifølge kollegerne og forstander Gitte Qwist kendt som ’Krølle’ og som en altid rolig, hjælpsom og engageret efterskolelærer. Og for at han altid kæmpede for at give eleverne en ekstra chance – eller ti. Karl Jørgen Pedersen blev 64 år.

TROELS BRANDT Ny forstander, Karise Efterskole I januar fik Karise Efterskole ny forstander.

52-årige Troels Brandt har stor erfaring med at arbejde med unge med særlige læringsforudsætninger fra sit job gennem 16 år som forstander for Ringsted Produktionshøjskole. Han er oprindeligt uddannet pædagog, men han har siden bl.a. uddannet sig i offentlig forvaltning ved Professionshøjskolen Metropol og taget en master i oplevelsesledelse og oplevelsesøkonomi ved Roskilde Universitet.

FOTO Karise Efterskole

LINE KJÆRSGAARD KNUDSEN OG ANDERS WINTHER Nye lærere, Gymnastikefterskolen Stevns Gymnastikefterskolen Stevns har pr. 1. januar 2020 ansat Line Kjærsgaard Knudsen som underviser på skolens TeamGym Linje og som fysioterapeut. Når hun ikke er på Stevns, er hun bl.a. rytmisk TeamGym landstræner for junior mix. Anders Winther er også tilbage som lærer, efter at han har været halvandet år på Island, hvor han var fuldtidstræner i klubben Stjärnan.

JASPER GRAMKOW MORTENSEN Ny skoleleder, Skolerne i Oure Efter mange år i forskellige stillinger på Skolerne i Oure, senest som forstander for Oure Højskole, indtrådte Jasper Gramkow Mortensen 1. januar 2020 som skoleleder på Skolerne i Oure. Han fungerer som forstander for Oure Højskole, indtil en ny forstander er fundet. Jasper Gramkow Mortensen er oprindeligt uddannet folkeskolelærer og har siden bl.a. taget en master i projektledelse og procesforbedring fra Roskilde Universitet. Han overtager skoleledelsesrollen fra Ole Hjorth, som fortsætter som seniorkonsulent for Skolerne i Oure.

FOTO Christoffer Askman

JENS BRIX GRØNHØJ OG SØREN TROELSEN Ny lederduo, Himmerlandscentrets Idrætsefterskole (HCI) Himmerlandscentrets Idrætsefterskole har ansat Jens Brix Grønhøj og Søren Troelsen i en delt forstanderstilling. Før sommerferien sagde Jens Brix Grønhøj ellers sin stilling som forstander op til fordel for et nyt job.

Han vendte dog hurtigt tilbage – denne gang som forstander på efterskolen i en delt forstanderstilling med den hidtidige viceforstander Søren Troelsen. De to har dannet et stærkt parløb i 11 år, og Ifølge den nye lederduo har de altid haft et godt og ligeværdigt samarbejde, som de er glade for nu er blevet formaliseret.

FOTO Per Lyngby

70

- rejser med karakter

STUDIEREJSER

KARSTEN FRIIS Ny forstander, Rejsby Europæiske Efterskole Karsten Friis er ny forstander på Rejsby Europæiske Efterskole. Han har været ansat på skolen i 18 år – først som lærer og senest som viceforstander og var konstitueret som forstander frem til sin ansættelse, efter at forhenværende forstander Brian Bastiansen opsagde sin stilling i foråret. Ny viceforstander bliver Alex Mason, som kommer fra et job som afdelingsleder på The International.

FOTO Rejsby Europæiske Efterskole

Tag på studietur med A+ Studierejser Eksempler på rejsemål New York • Barcelona • Fly • Hamburg Rom • Krakow • Bus • Prag • Firenze Hamborg • Tog • Berlin • Bruxelles...

Lad os lave din næste skolerejse

KÅRE HEIDE-OTTOSEN Ny afdelingsleder, The International – Danmarks Internationale Efterskole Kåre Heide-Ottosen, 55, er ansat som ny afdelingsleder på The International – Danmarks Internationale Efterskole. Han kommer fra en stilling som forstander på Rydhave Slots Efterskole og har tidligere bl.a. været med til at starte og udvikle en international afdeling på Erhvervsakademiet Lillebælt.

Kåre Heide-Ottosen afløser den tidligere afdelingsleder Alex Mason, der i sin tid var med til at starte The InHar du skiftet job for nylig, ternational op.

Tip os om navnenyt!

FOTO Sidse Brogaard Thestesen

har du jubilæum el.lign., så fortæl os om det på redaktion@efterskolerne.dk og send gerne foto med.

STUDIEREJSER

www.aplusstudierejser.dk Tlf. 8646 1060 Medlem af Rejsegarantifonden nr. 1731

NAVNE

BERLIN

AMSTERDAM

NEUKIRCHEN

TORREVIEJA

POPULÆRE STUDIETURE FRA 948,Søg inspiration til jeres studietur blandt nogle af vores mest populære rejsemål for efterskoler.

Få et gratis, skræddersyet tilbud på 7022 8870.

Berlin 4 dage fra 948 kr.

Amsterdam 5 dage fra 1.248 kr.

Neukirchen 6 dage fra 2.698 kr.

Torrevieja 6 dage fra 3.298 kr.

Erfaren håndtering af både små og meget store grupper

Unikt udvalg af spændende programmuligheder

Egen kontaktperson gennem hele processen

24/7 adgang til jeres rejsedokumenter i AlfA Gaten

Alle priser inkluderer rejse, ophold og morgenmad. Neukirchen yderligere inkl. skileje, liftkort og halvpension. Priser gælder i udvalgte perioder - se mere på www.alfatravel.dk

72

KONTAKT OS OG FÅ ET TILBUD TLF. 8020 8870 - INFO@ALFATRAVEL.DK

73

Bo

+4

ww

e w.

np

5

ro

50

ok

70

n ce

nu

2 00

te

r

5

k no

.d

k

Feminisme Kvi nde li ghed

Mot i va ti o n

Rocker

Bande

Better Business Ado pti on

Angst

Res oci al ise ri ng

Stress

In tegr at ion

Vold

Mi sbru g

Dep ress io n

AD HD

Fysisk Handicap

Møn ste rbry de r Overlevelse For skn ing

r ve gi . r e e r , d de ag rbej r d da n re io fo me at lje e r g d i vi r o sp en In Livs na. nd leve e æ i – m ng sp r e ga tion Sta et g fo + k a – n o i 70 otiv od Bo en M M m

Relationer

Spiseforstyrrelse

E v e n ty r Kr im in ali te t

SOVEPLADS OG OPBEVARING PR. 2 ELEVER

FRA KR. 9.087 PRISEN ER EKSKL. MOMS OG MED UDGANGSPUNKT I KØJESENG OG GARDEROBESKABE MED MELAMINOVERFLADE

Thorsø A/S | Håndværkervej 1 | DK-8881 Thorsø | Tel 86 96 60 75 | www.thorsoeas.dk

EFTERSKOLERNE

KLUMME

Giv unge flere lykkelige veje at vælge Mennesket søger konstant at optimere sin samlede lykkefølelse. Hvis du prøver at være opmærksom på alle de valg, du foretager dig i løbet af en dag, vil du se, at de alle sammen på en eller anden måde indgår i den strategi.

De moralske valg, du tager, vil også falde ind under det fokus. Derfor er det så vigtigt, at vi opdrager vores børn og unge til at føle glæde ved at gøre det rigtige, snarere end frygt for at gøre det forkerte. For flugten fra ulykke er ikke det samme som lykke. Det ved I, der JOHAN OLSEN er af mange kendt som forsanger i Magtens underviser, jo godt. Forvirringen virker til at Korridorer, men han er også en være lidt større blandt os forældre. anerkendt forsker i proteinkrystalDet virker, som om de stimuli, der skal lografi og formidler af videnskabetil, for at et menneske oplever lykke, varierer lige emner for børn og unge, bl.a. fra person til person. På et overordnet plan i bøgerne ’Bogen om verden’ og ’Hvad er et æg’. oplever nogle mennesker lykkefølelsen på FOTO Michel Copeland Toft vej mod målet, nogle først når målet er nået, andre stort set aldrig. På et dybere plan kan lykkefølelsen opnås af f.eks. følelsen af at præstere, opfyldelse af primære behov eller social kontakt.

Min hypotese er, at jo bredere et menneskes horisont er, jo mere komplekst, det evner at tænke og, ikke mindst, at kommunikere, jo flere lykkelige veje har det menneske at — JOHAN OLSEN, SANGER, FORSKER OG FORFATTER vælge. Jeg vil gerne understrege den sidste del, altså kompleksiteten i kommunikationen. Hermed får mennesket også en stærkt

“I over hundrede år har der været mure mellem humaniora, naturvidenskab og kunst.”

74

udvidet værktøjskasse til selvrealisering.

Selvrealisering og lykke er tæt forbundet.

Tænk, hvor mange tossede ting mennesker har gjort – og gør – for at realisere sig selv.

Men hvordan udvider vi så den horisont?

I over hundrede år har der været mure mellem humaniora, naturvidenskab og kunst.

Af og til virker det tilmed nærmest, som om de opfattes som gensidige antonymer. Det er sgu trist, hvis min hypotese er rigtig, og det begrænser civilisationernes udvikling.

Kunsten, poesien, filosofien og naturvidenskaben er for mig ligeværdige, ikke gensidigt udelukkende, veje til erkendelse af (blandt meget andet) vores inderste væsen, individuelt som på artsniveau. Naturens skønhed ophøjes og udfoldes af beskuerens viden om den, ligesom tilfældet er med mennesker: Når vi forstår dem, folder eventyret sig ud.

Stof til eftertanke I hvert nummer af Magasinet Efterskolerne giver vi ordet til en ny klummeskribent. Skribenterne repræsenterer mange forskellige fagligheder, men har alle det til fælles, at de med skarp og kærlig pen deler ud af deres viden om unge – og giver os stof til eftertanke.

Brug efterskolerne.dk Her fĂĽr du nyheder og perspektiv.

Inspiration til undervisning og vejledning.

Du kan finde det kursus, der passer til dig.

SlĂĽ op i det omfattende leksikon.

Og meget mere.

efterskolerne

E

Tryksag 5041 0004

ID NR. 42042

S

EM ÆRK

T

N VA

REJS UD OG MØD VERDEN At lære unge fra en anden kultur at kende er en oplevelse for livet. Derfor sender Mellemfolkeligt Samvirke hvert år mere end 1300 unge ud i verden. Vi arrangerer globale studieture til Kenya, Nepal, El Salvador, Grækenland og mange flere lande. Skal din skole være den næste?

PÅ EN STUDIETUR MED OS KAN I: Bo på vores højskoler i udlandet eller hos lokale værtsfamilier Få programmet skræddersyet til jeres skole Lære om FNs Verdensmål og kulturforståelse Få erfarne lokale undervisere med på turen

Find mere inspiration: globalcontact.dk/studietur eller ring 7731 0022