Efterskolerne 25-2024

efterskolerne

MAGASINE T EFTERS KOLE RNE NR . 25 — FE BR UA R 2024

Venstre: I skal modernisere 10. klasse! / SIDE 8

Linjefag og vejledning giver mod på frivilligt arbejde / SIDE 46

SKÅL!

Skal efterskolen blande sig i, om der må serveres alkohol til elevfester, der holdes udenfor skolen? Det er der delte meninger om, viser undersøgelse blandt forstandere. / SIDE 14

SKAL VI KLÆDE JER PÅ?

Elevpakker, webshop, skitøj, lærertøj, merchandise - og god service!

ELEVPAKKER • Elevpakker med nem bestilling • Prøvedag på skolen • Levering til skolestart

WEBSHOP

SKITØJ

• Egen webshop til både elever og lærere hele året • Nem bestilling og gratis samlet levering til skolen • God kundeservice

Om Sportyfied Vi har eksisteret siden 2012 og holder til i Brøndby. Vi er leverandør til mere end 250 efterskoler, virksomheder og klubber.

Hos os får I bl.a.: • Fast og dedikeret kontaktperson • God service, vejledning og sparring • Gratis levering til skolen • Gode priser og ingen faste omkostninger • Eget trykkeri og lager, der sikrer hurtig levering • Mere end 100 mærker indenfor tøj, udstyr og merchandise

• Skitøj med nem bestilling • Prøvedag på skolen • Gratis levering til skolen

’Vi ved, at alle efterskoler gør tingene på hver deres måde og det skal der være plads til.’

Hos Sportyfied er vi fleksible og finder sammen med jer den bedste samarbejdsform, så I får mere tid i hverdagen til jeres elever.

• Elevpakke til skolestart • Webshop til både elever og lærere • Skitøj • Prøvedage på skolen • Nem bestilling til studieture, årshoodies, gymnastikopvisning m.m.

• Specialproduktion af fx julesweatre, merchandise osv.

VORES KUNDER SIGER ...

Og mange flere ...

Vil I høre mere?

Jesper Madsen, Idrætsleder på Hjemly Idrætsefterskole siger: ’Vores samarbejde med Sportyfied fungerer supergodt.

Fast medarbejder tilknyttet, som er dygtig, hurtig og nærværende.

Altid god service og sikker levering til vores elever’

Tag fat i os for en uforpligtende snak om mulighederne.

Kontakt Mads Vinberg Hansen på Mail: mvh@sportyfied.com • Telefon: 27 28 30 23 • Web: sportyfied.com/efterskole

3

Forbundne af værdier TEKST Torben Vind Rasmussen, Efterskolernes formand, tvr@efterskolerne.dk FOTO Trine Bukh

Hvis vi skulle kåre årets ord lige nu, hvor jeg skriver dendialog med forældre og elever i forhold til unges fest ne leder, ville det lille ord ‘forbundne’ nok komme med -og drukkultur. Det ved jeg, at mange efterskoler har i opløbet. Det var det første ord, Danmarks nye konge gjort, og i dette nummer af magasinet er der også fokus brugte, da han offentliggjorde sit valgsprog på balkonen på det. Også den diskussion handler grundlæggende på Christiansborg 14. januar: ‘Forbundne, forpligtet, for om, hvilke værdier vi som skoleform ønsker at lade os kongeriget Danmark’. inspirere af i fremtiden.

‘Forbundne’ kan dog ikke stå alene. Og det kalder Forbundne er vi også, når flere end 1.300 efterskopå en drøftelse af, hvad vi som folk og som samfund er lefolk mødes til årsmøde første weekend i marts. Jeg forbundet af. For det er ikke flere landfaste broer, konglæder mig til samtaler og debat om det, der binder gen tænker på, når han taler om forbundethed. Nej, det os sammen. handler om værdier.

Valgsproget satte en spændende debat i gang om, hvor vores kristne værdier er blevet af, når Gud ikke er nævnt i valgsproget. Nogle hævder, at forbundne og forpligtet kan tolkes som kristne kerneværdier. Mange andre fællesskaber uden kristent afsæt vil givetvis bruge samme begreber om deres værdier. At være forbundet skal derfor inspirere os til at tale om, hvad vi er forbundet af. Det gælder både kongehus og os som skoleform.

— TORBEN VIND RASMUSSEN, EFTERSKOLERNES FORMAND Efterskolerne er bundet sammen af en fælles lov med et fælles hovedsigte. Det kan vi ikke fravige. Men på samme måde, som kongehuset selv må definere værdierne i at være forbundne, er det også vores pligt at definere værdierne i livsoplysning, folkelig oplysning og demokratisk dannelse.

Hvis vi vil være forbundne, må vi tale sammen om værdier – både med hinanden og med det omkringliggende samfund. Og lytte.

Når så stor en andel af alle unge i Danmark går på efterskole, er der en nysgerrighed og et blik på os – også udefra. Det skal vi hilse velkommen, og derfor er jeg også glad for de to stærke artikler, dels med et folketingsmedlem, dels med centrale civilsamfundsorganisationer, her i magasinet.

I august gik foreningen sammen med en række andre organisationer ud med et budskab om at gå i

“Hvis vi vil være forbundne, må vi tale sammen om værdier – både med hinanden og med det omkringliggende samfund”

EFTERSKOLERNE

INDHOLD

Redaktøren guider “Den symbolske sammenhæng mellem festog alkoholkultur er fuldstændig cementeret i ­Danmark, og det er dybt problematisk.” ­Sådan siger forsker i ungdomskultur og alkohol Jakob Demant i dette nummers store tema om danske unges festkultur (s. 14). I temaet kan du også læse om en ny medlemsundersøgelse om elevfester, hvor der ofte bliver langet alkohol over disken til de unge. Bliv klogere på, om forstand­ erne mener, at alkohol fremover bør være en del af festen eller ej.

ILLUSTRATION Gosia Herba

Der er desuden inspiration at hente, når tre efterskoler fortæller, hvordan de lærer elever om glæden ved at være noget for andre (s. 46).

Læs også børne- undervisningsordfører Anni Matthiesens udlægning af, hvordan regeringspartiet Venstre ser på efterskoler og fremtiden for 10. klasse (s. 8).

Anna Rossman Thejsen Redaktør

/34 8

/14

Venstre: Efterskoler skal modernisere 10. klasse Børne- undervisningsordfører Anni Matthiesen (V) lover at værne om efterskolerne, men advarer mod for høje priser, for lidt erhvervsretning og mod at tage 10. klasse for givet.

Tema:

Hænger fest og alkohol uløseligt sammen? /14 Er tiden inde til at droppe alkohol til de elevfester, som elever fra de fleste efterskoler tager til i løbet af skoleåret uden for skolen?

32

4

3 genveje til at bedre forældresamarbejde Få tre genveje, der gør dig bedre til at bygge bro mellem forældrene og efterskolen.

5

efterskolerne

Inviterer elever med til personalemøder /34

FEBRUAR 2024 — NR. 25

REDAKTØR Anna Rossman Thejsen, art@efterskolerne.dk UDGIVER Efterskoleforeningen, Vartov, Farvergade 27H, 2 1463 København K, efterskolerne.dk, tlf. 33 12 86 80 Magasinet Efterskolerne, 5. årgang Direktør (ansvarshavende): Bjarne Lundager Jensen, blj@efterskolerne.dk LAYOUT e-Types, e-types.com ILLUSTRATIONER e-Types og Freepik JOBANNONCER Efterskoleforeningen, annonce@efterskolerne.dk ØVRIGE ANNONCER AC-AMS Media Aps, ac-amsmedia. dk ac@ac-amsmedia.dk tlf. 21 72 59 39 Annonceinformation på efterskolerne.dk ABONNEMENT Ændringer vedr. abonnement, ring venligst tlf. 33 17 95 86 TRYK GraphicUnit, graphicunit.dk FORSIDEFOTO e-Types/Freepik

Forstander Jesper Kongsgaard tager elevinddragelse meget alvorligt og lader dem få indflydelse på regler og undervisning.

40

44

Stafetten: Hunde på efterskolen giver trygge unge På Bindernæs Efterskole kan eleverne få deres pelsede kæledyr med på efterskole. Det skaber bedre trivsel, skriver lærer Jan Benjamin Olsen i stafetten.

Det virker Solcelletag på elevbygning giver grønnere el og trækker op i efterskoles bæredygtig­ hedsregnskab.

De i magasinet fremførte synspunkter deles ikke nødvendigvis af udgiver eller redaktion. Redaktionen forbeholder sig ret til at redigere og forkorte tilsendte indlæg.

Magasinet Efterskolerne er medlem af Danske Medier.

ISSN: 0109-8535

“Frivillighed handler om at skabe glæde hos andre” — MARIUS BORDING, FRIVILLIG FODBOLDTRÆNER OG TIDLIGERE EFTERSKOLEELEV

Perspektiv:

Lærer at gøre noget for andre /46 Få inspiration fra tre efterskoler, som med 'Gør verden bedre'- linjefag, børneinstruktørkurser og introduktion til foreningslivet lærer deres elever at tage del i fællesskaber efter efterskolen.

62

Navnenyt Mød jubilar og skolemor Tina Tyndkjær, der kalder sig selv for ‘elevpedel’ og se, hvilke nye ansigter, der er i efterskolelandskabet.

66

Klumme: Efterskoler og folkeskoler kan hjælpe hinanden Efterskoler og folkeskoler burde lære af hinanden i forsøget på at finde vejen til bedre trivsel for børn og unge, mener bestyrelsesformand på Midtsjællands Efterskole Helle Spanggaard.

EFTERSKOLERNE

/46

landet rundt

Nyt hus skal anspore unges håndværkerdrømme

FOTO Privat

Med et nyt 950 kvadratmeter stort metal- og teknologihus ønsker Fjordvang Efterskole at markere sig som en efterskole, der forener et højt fagligt niveau inden for både boglige og praktiske fag. “Vi betragter os som en gymnasie- og håndværksforberedende efterskole, og hvis unge skal inspireres til at vælge EUX, EUD eller HTX, er efterskolerne nødt til at have faciliteter, der giver mening i den retning,” siger forstander på Fjordvang Efterskole Jacob Gravlund Jørgensen. Skolen har selv investeret 18 mio. kr. i huset, mens Tietgenfonden har støttet med 2,6 mio. kr. Huset blev indviet i januar, og skolens elever har siden været i fuld gang med at blive klogere på alt fra 3D print til lasercutter, produktudvikling og iværksætteri i teknologiafdelingen. I metalværkstedet lærer de at bruge håndværktøj og maskiner og bliver dygtigere til at designe og udvikle innovative løsninger i metal.

Hvem skal have folkets journalistpris?

Hvor er de gode eksempler på journalistik, der fremmer den demokratiske samtale? Har du og dine elever læst, set eller lyttet jer til god journalistik, som f.eks. har inspireret jer til at reflektere og handle? Eller til at nuancere en problemstilling, I har arbejdet med i dansk eller diskuteret hen over frokosten i spisesalen?

Så vil Folkets Journalistpris meget gerne høre fra jer, hvem I mener, der skal vinde prisen på 50.000 kr. og et kunstværk i år. Sidste års vinder var Zetland. Alle kan indstille kandidater til Folkets Journalistpris, og fristen for indstillinger er 1. marts 2024.

LÆS MERE Frirummet.org/ folkets-journalistpris

FOTO Privat

Efterskoleelever designer brætspil om skoleliv i Nepal Fire efterskoler har i efteråret arbejdet tæt sammen med foreningen Skoleliv i Nepal om at skabe brætspil, der oplyser om livet og kulturen i Nepal. Elever fra Flakkebjerg Efterskole, Faxehus Efterskole, Tølløse Privat- og Efterskole og Ølgod Efterskole har bl.a. udviklet spillene i samarbejde med unge i Nepal, som de har mødtes med til onlinemøder. De nepalesiske elever har udviklet brætspil

6

om Danmark, mens de danske har udviklet brætspil om Nepal. Mads Kølle og Maja Hansen fra Flakkebjerg Efterskole har udviklet et brætspil, hvor man trækker sin skæbne og ved hjælp af kløgt og held må kæmpe sig vej gennem kastesystemet og andre ulighedsudfordringer. Efter udviklingen af spillene mødtes elever fra de fire efterskoler til en hyggelig dag på brætspilscaféen Bastard i København for at prøve hinandens spil og udveksle erfaringer (billedet).

7

håber også på, at besøget måske kunne inspirere til et par hjælpetrænere, når eleverne har afsluttet efterskoleåret og vender hjem til deres klubber, og at det kan give stof til eftertanke om, at sport ikke behøver at være på eliteplan for at give mening. “Sport kan give oplevelser, udvikle den enkelte, udvikle motorikken og give god motion i fantastisk selskab og skabe venskaber på tværs af klubber,” siger Hanne Lillie.

Få støtte til at fejre grundlovsfest Vil I være med til at give fornyet liv til fejringen af Grundlovsdag i Danmark? Så har I mulighed for at søge penge til en grundlovsfest på ­grundlovsfesten. dk.

Initiativet Grundlovsfesten blev etableret for et år siden og har fået bevilget 9,7 mio. kr. fra Nordea-fonden over de næste fire år.

Det gør det muligt for alt fra efterskoler til højskoler og biblioteker at søge midler til at holde grundlovsfest for børn og unge.

Formålet er at skabe opmærksomhed hos børn, unge og alle andre om frihed og demokrati – og at have en festlig dag. På grundlovsfesten.dk kan I også finde gratis undervisningsmateriale, som er udviklet i samarbejde med forlaget Alinea.

LÆS MERE grundlovsfesten.dk

EFTERSKOLERNE

Minister med i køkkenet Fødevareminister Jacob Jensen trak en januardag i forklædet sammen med eleverne på Efterskolen Lindenborg. Madkulturen havde sammen med personalet på Efterskolen Lindenborg inviteret ministeren indenfor for at vise, at køkkenet er en levende og lærerig del af efterskolelivet. De seneste seks år har 15.000 elever fra i alt 108 efterskoler haft glæde af, at efterskolernes køkkenpersonale har deltaget i Køkkentjansen, som Madkulturen og Efterskolerne sammen har stået bag med støtte fra Nordea-fonden i årene 2018-2023. Køkkentjansen har været med til at klæde personalet på til at styrke elevernes læring om mad, madlavning og madfællesskaber.

FOTO Tommy Nguyen/Grundlovsfesten

Eleverne fra håndboldlinjen på Lyngs Idrætsefterskole har haft besøg af handicapholdet fra Struer Håndbold. Efterskoleeleverne tog imod, trænede håndbold og inviterede de unge gæstespillere med ind i deres springsal. Håndboldtræner på handicapholdet Hanne Lillie var sammen med to andre trænere med til arrangementet.

Ifølge Hanne Lillie er en del af formålet at udbrede kendskabet til, at alle, uanset handicap, kan dyrke idræt . Trænerne

FOTO Madkulturen

Elever lærer om handicapidræt

interview

8

9

“I skal skabe en 10. klasse, som er relevant i 2024” Et efterskoleophold kan være noget nær en redning for nogle unge, mener Venstres børne- og undervisningsordfører Anni Matthiesen. Hun lover, at Venstre vil værne om efterskolerne, men advarer mod for høje priser, for lidt erhvervsretning og mod at tage 10. klasse for givet.

I Stenderup-Krogager bor der knap 700 mennesker.

Men er der noget, der ikke er knapt på i byen tæt på Grindsted, er det frivillige kræfter og et livligt foreningsliv.

En af dem er Anni Matthiesen, der gennem årene har taget fra som både gymnastikleder for børne- og voksenhold, været formand for det lokale tennis- og badmintonudvalg og volleyballtræner for herrer-seniorerne.

For mange år siden var hun også med til at oprette den lokale volleyballafdeling. Noget, der stadig glæder hende, hver gang hun ser en flok unge på vej til træning i det lokale fritids- og kulturhus, som hun i sin tid også var involveret i tilblivelsen af.

“Jeg er vokset op omgivet af frivillige, så for mig har det været helt naturligt selv at blive det. Der er blevet en tendens til, at man kan købe sig til alt, men glæden ved at give kan du ikke betale dig til,” indleder den folkevalgte politiker med at fortælle, da Magasinet Efterskolerne møder hende i Samtaleværelset på Christiansborg.

Sit frivillige engagement har Anni Matthiesen holdt ved, selvom hun siden 2011 har brugt store dele af sin tid på Christiansborg, hvor hun i dag er

TEKST Anna Rossman Thejsen art@efterskolerne.dk FOTO Lars Krabbe

EFTERSKOLERNE

interview

gruppenæstformand og børne- og undervisningsordfører i regeringspartiet Venstre.

Som børne- og undervisningsordfører besøger hun mange efterskoler, og her ser hun gang på gang paralleller til det fællesskab, hun selv har fundet i foreningslivet.

“Glæden ved at give og at være en del af et større fællesskab er noget af det, efterskoler kan, og det er det, skolerne giver videre til de unge, når de er allerbedst,” mener hun.

Som mor har Anni Matthiesen set det hos to af sine egne drenge, der har gået i 10. klasse på efterskole.

“Begge gange sendte vi et ungt menneske afsted, som var usikker på sin fremtid og på, hvad han var god til, og vi fik et mere afklaret og styrket menneske hjem.

Et menneske, som både kunne markere sig og tage ansvar for andre end sig selv. Det er dannelsesaspektet i efterskolen, og det skal vi værne om som politikerne,” siger hun og understreger, at det også var derfor, at hun var meget klar i sin afvisning, da formanden for Reformkommissionen, økonomiprofessor Nina Smith, 3. maj sidste år anbefalede at nedlægge 10. klasse på efterskolerne.

“Vi skal ikke spolere noget, der fungerer så godt og gavner så mange.

Det, efterskolerne giver unge mennesker, kan jeg ikke se, man kan give dem andre steder. Vi har altid værnet om efterskolerne i Venstre, og det gør vi fortsat,” siger Anni Matthiesen og henviser til, at Troels Lund Poulsen i november 2023 i sin første tale som nyvalgt venstreformand på partiets landsmøde fremhævede, at Venstre ‘kommer til at stå vagt’ om efterskolerne.

Efterskoler skal selv udvikle 10. klasse Når Venstretoppen mener, at der er brug for at stå vagt om efterskolerne, er det ikke mindst, fordi Reformkommissionens anbefalinger – også dem om at nedlægge 10. klasse – så langt fra er taget af bordet. Selvom politikere fra store dele af Folketinget i dagene efter 3. maj talte imod kommissionsforslaget om at nedlægge 10. klasse og især imod at ændre ved unges mulighed for at tage 10. klasse på efterskole, er forslaget ikke lagt i graven.

“Efterskolerne er en så toneangivende institution i samfundet i dag, at det forpligter dem på at vise, at de tager samfundsansvar” — ANNI MATTHIESEN, VENSTRES BØRNE- OG UNDERVISNINGSORDFØRER

10

11

Blå bog

I dette folketingsår og som en del af forhandlingerne om folkeskolen vil der også komme diskussioner af, om og hvordan 10. klasse skal bevares.

Det lægger ingen skjul på. Heller ikke Anni Matthiesen, der trods af sin store opbakning til efterskoler også har en kraftig opfordring til, at efterskolerne selv viser, at de kan og vil forny 10. klasse.

Hun håber, at både 10. klasse og efterskolernes samfundsansvar i det hele taget vil være blandt de emner, som ansatte og bestyrelsesmedlemmer på efterskoler vil diskutere, når de i starten af marts samles til Efterskolernes årsmøde.

For i en tid med stor politisk bevågenhed på unges trivsel og uddannelsesveje skylder efterskolerne at vise, at de kan tage endnu mere samfundsansvar, end de gør i dag, mener venstrekvinden, der understreger, at med frihed følger også ansvar.

“Når vi fra staten sender så mange penge med de mange elever, der vælger at gå efterskole, er vi også forpligtet på at vurdere, om vi får nok for pengene. Efterskolerne er en så toneangivende institution i samfundet i dag, at det forpligter dem på at vise, at de tager samfundsansvar,” siger Anni Matthiesen.

Hun peger på tre områder, hvor skoleformen bør gøre mere end i dag: Efterskolerne bør gøre 10. klasse mere samfundsrelevant. De må sikre, at flere får råd til

•

Anni Matthiesen, 60 år.

•

Næstformand for Venstres folketingsgruppe og børne- og undervisningsordfører.

Folketingsmedlem for Venstre i Sydjyllands Storkreds siden 2011.

•

Diplomuddannelse fra Danmarks Forvaltningshøjskole og Højere handelseksamen fra Esbjerg Handelsskole. Har tidligere arbejdet bl.a. som kontorassistent i skoleforvaltningen på Grindsted Rådhus og som politisk sekretær på Christiansborg.

•

Bor i Stenderup-Krogager sammen med tidligere medlem af Folketinget for Venstre, tømrermester Kurt Kirkegaard.

•

Har ikke selv gået på efterskole, men to af hendes tre drenge har gået i 10. klasse på efterskole – den ene på Skanderup Efterskole og den anden på Vandel Efterskole. Hendes mand sidder desuden i bestyrelsen på Bramming Gymnastik- og Idrætsefterskole.

at gå på efterskole, og de bør bestræbe sig på at sende flere unge i andre retninger end gymnasiet.

“Som politikere holder vi jo øje med tallene, og hvor mange af unge der vælger STX, og hvor mange der vælger en erhvervsuddannelse. Det bekymrer mig, at STX er steget og steget, og der synes jeg, at efterskolerne skal se på, om de bruger kræfter nok på at vejlede eleverne,” siger Anni Matthiesen.

Børne- og undervisningsordføreren er godt klar over, at tendensen til, at unge vælger gymnasievejen, ikke er særlig for efterskoleelever. Hun mener dog, at efterskoler har særlige muligheder for at flytte de unge.

“De har dem hele døgnet og kommer ret tæt på de unge mennesker. Samtidig er skolerne en del af et lokalsamfund, hvor de har mulighed for at skabe kontakt mellem de unge og erhvervslivet. Jeg håber, at efterskolerne vil se på, hvordan de kan få et større samarbejde med lokale virksomheder og på den måde vise de unge, at erhvervsvejen kan noget,” siger hun.

Giv prisen et kritisk eftersyn Elevsammensætningen trænger også til et kritisk eftersyn, mener hun.

“Efterskolerne har et efterslæb i forhold til at sikre, at unge fra socialt svage hjem kommer på efterskole.

Det er efterskolerne og ikke politikerne, der skal sikre,

EFTERSKOLERNE

interview

“Husk også jeres sociale samfunds­ansvar og at sikre, at flere kan få råd til at komme på efterskole”

at flere får råd til at komme på efterskole,” lyder den kontante opfordring fra Anni Matthiesen.

Hun foreslår, at Efterskoleforeningen skruer op for muligheden for at få stipendier, og at hver eneste efterskole ser på, hvordan lige netop den kan gøre det nemmere for socialt eller økonomisk udsatte unge at komme på efterskole.

“Jeg siger altid, at det er en gave at give sit barn et år eller to på efterskole. Men jeg har stor forståelse for, at den gave er alt for dyr for nogen. Tænk, hvis efterskolerne kunne hjælpe nogle af dem, der ikke har råd ved f.eks. at tilbyde at betale halvdelen af opholdet,” siger hun.

Sådanne tiltag kunne gøre en kæmpe forskel i nogle unge menneskers liv, mener hun.

“For nogle unge kan det næsten være en redning at komme på efterskole. De har brug for at opdage, hvad de er gode til, at få tid til at dyrke det og prøve at være en del af et større fællesskab,” siger hun.

Skulle der være nogen, som mener, at det er politikernes opgave at sikre, at flere udsatte unge kommer på efterskole, tøver hun ikke med at sende regningen tilbage til efterskolerne.

“Et godt råd fra mig vil være, at I aldrig giver køb på jeres værdier som efterskoler. Husk også jeres sociale samfundsansvar og at sikre, at flere kan få råd til at komme på efterskole.

I stedet for at konkurrere om at købe flere springgrave og bygge store flotte idrætshaller kunne efterskolerne måske bruge flere penge og kræfter på at sikre, at flere unge kan få råd til at komme der,” siger hun.

Selvom Anni Matthiesen ikke lægger skjul på, at hun er stor fortaler for både efterskoler og 10. klasse på efterskole, har hun også en opfordring, hvad det angår.

Hun erkender, at man fra politisk hold reelt ikke har ændret noget i lovgivningen om 10. klasse siden 1975, men opfordrer alligevel efterskolerne til ikke at vente på politikerne.

“Efterskoleforeningen og alle medlemsskolerne skal selv se på, hvad de kan gøre bedre. Det skal komme nedefra. Efterskolerne skal lade sig inspirere af hinanden og udfordre hinanden i forsøget på at skabe en 10. klasse, som er relevant i 2024,” siger hun.

Derfor ser hun også meget positivt på, at Efterskoleforeningen for nylig meldte ud, at den har igangsat et stort projekt, der skal udvikle rammerne og indholdet i 10. klasse med henblik på at skabe en

— ANNI MATTHIESEN, VENSTRES BØRNE- OG UNDERVISNINGSORDFØRER

bedre balance mellem boglighed, praksisfaglighed og medborgerskab.

Det glæder hende, at praksisfaglighed også er på efterskolernes radar, og hun håber, at udviklingsprojektet vil skele til de tiltag, der er på vej i folkeskolen på netop det område.

Den frivillige gymnastikleder og volleyballtræner i hende er også begejstret for fokusset på medborgerskab. Selvom hun oplever, at mange efterskoler allerede er meget bevidste om at arbejde med demokratisk dannelse og medborgerskab, ser hun et stort behov for at give unge mere af den slags ballast med ud i livet.

“Hvis efterskolerne i 10. klasse kan være med til at give flere unge en oplevelse af, at det betyder noget at yde noget for andre eller at blande sig i debatter, og at de på den måde kan være med til at flytte ting i samfundet, så viser efterskolerne, at de kan og vil tage samfundsansvar.”

12

• Skræddersyede studierejser over alt i Europa • Troværdighed og fleksibilitet gennem hele planlægningen • Samme rejsekonsulent fra start til slut • Stort fagligt program i alle byer • 24 timers vagttelefon, når I er ude at rejse • Altid konkurrencedygtige priser

STUDIETURE FOR EFTERSKOLER I GRUPPEREJSEBUREAUET kender vi hver en krog af Europa. Vi har mere end 20 års erfaring med at arrangere inspirerende studieture, hvor I får de helt rigtige oplevelser med hjem. Og vi sørger for, at alting klapper fra start til slut.

Busrejse inkl. overnatning og morgenmad BERLIN

fra kr. 1.395,-

BRUXELLES

fra kr. 1.695,-

AMSTERDAM

fra kr. 1.985,-

KRAKOW

fra kr. 2.260,-

LEIPZIG

fra kr. 2.175,-

GDANSK

fra kr. 1.960,-

Bliv ins pireret på www.g ruppere j sebureau et.dk

Lad os tage en god snak om jeres ønsker - kontakt os på 4494 6090 eller info@grupperejsebureauet.dk

tema

SKÅL! 14

15

De seneste 24 år har der været en svagt faldende tendens i andelen af unge i de europæiske lande, der har prøvet at drikke alkohol. Bare ikke i Danmark.

Danske unge sætter år efter år rekord i druk i Europa. Tidligere lå Island også i top i den statistik. Med inddragelse af forældre, skoler og uddannelsesinstitutioner og regulering fra statens side er det dog lykkedes at vende udviklingen,

så islandske unge nu drikker mindst i Europa. Kan Danmark lære af Island? Og kan efterskoler gøre sit ved at gentænke elevfester, hvor alkohol i dag ofte indgår som en del af festen? Det sætter Magasinet Efterskolerne fokus på i dette tema.

EFTERSKOLERNE

tema

Forældre skal tage større ansvar for deres børns druk Danske unge har Europarekord i at drikke. Skal udviklingen vendes, skal både forældrene, skolerne og staten ifølge eksperter langt mere på banen.

TEKST Anna Rossman Thejsen, art@efterskolerne.dk ILLUSTRATION e-Types/Freepik

Danmark er et af de få lande i Europa, hvor unge under 18 “Hvad er det for et fællesskab, og hvad er det for et pres, år kan købe alkohol. Som noget naturligt får vi danskere vi udsætter danske unge for?” spørger han. ofte vores første øl eller breezer hjemme hos mor og far, og i det hele er vores alkoholdebut langt tidligere end i Brug for at ændre kulturen mange andre lande.

Den officielle aldersgrænse for køb af alkohol er 16 år, Så måske er det ikke så mærkeligt, at danske unge oveni det fraråder Sundhedsstyrelsen, at børn og unge i Den Europæiske Rusmiddelundersøgelse ESPAD under 18 år drikker alkohol. Der er dog stadig langt fra gang på gang placeres som europamestre i druk? Til regler til virkelighed, erkender chefkonsulent i Sundgengæld er det på tide at gøre noget ved det, mener hedsstyrelsen Maria Koch Aabel. både forsker og Sundhedsstyrelsen.

“Den symbolske sammenhæng mellem fest- og alkoholkultur er fuldstændig cementeret i Danmark, og det er dybt problematisk,” siger lektor ved Sociologisk Institut på Københavns Universitet Jakob Demant, som forsker i ungdomskultur og alkohol.

Jakob Demant var en af oplægsholderne på Center for Ungdomsforsknings konference ‘Med unge til fest: Ungdomsliv, festkultur — JAKOB DEMANT, LEKTOR VED SOCIOLOGISK INSTITUT og tømmermænd’ i november 2023, PÅ KØBENHAVNS UNIVERSITET og han udtrykker stor bekymring for den danske festkultur i Danmark.

“Den symbolske sammenhæng mellem fest- og alkoholkultur er fuldstændig cemen­teret i Danmark, og det er dybt problematisk”

16

17

“Vi har en usund kultur, hvor alkohol fylder meget i vores samvær – også for børn og unge. Det er afgørende, at vi går sammen om at ændre den kultur, også selv om det kan tage tid. For mange føles den næsten som naturgiven,” siger Maria Koch Aabel, der også er programleder for Sundhedsstyrelsens indsats ‘Fælles om ungelivet’, som arbejder for, at danske unge skal have et godt ungeliv, hvor rusmidler ikke spiller en så markant rolle som i dag.

“Det handler om at udskyde alkoholde­ buten og at skabe nogle alternative fællesskaber. Det handler også meget om at flytte ansvaret fra de unge og over på de voksne, og vi ved fra mange andre lande, ikke mindst Island, at fester og fællesskaber sagtens kan være sjove uden alkohol,” siger hun.

Derfor er det afgørende, at forældre i samspil med bl.a. skoler kommer mere på banen.

“Forældre har en enorm betydning for de alkoholvaner, som deres børn får. Derfor har de også et ansvar sammen med skoler, ungdomsuddannelser og aktører i fritids- og festmiljøerne for at sikre de bedste rammer for et godt børne- og ungeliv,” siger hun.

Forældreregler giver mindre druk Sundhedsstyrelsen fremlagde i december 2023 en undersøgelse blandt forældre til børn under 18 år. Her svarer syv ud af ti, at de synes, at danske unge drikker for meget. Samtidig oplever hver anden, at det er svært at lave aftaler med både andre forældre og deres børn om alkohol.

70 procent af forældrene mener samtidig, at det er en god idé at introducere til alkohol i hjemmet. Det er dog en sejlivet myte, at børn skal lære at drikke derhjemme, advarer Maria Koch Aabel.

“En tilladelse til at drikke hjemme kan være en blåstempling af alkohol og få dem til at drikke tidligere og mere end deres jævnaldrende,” siger hun.

Der er brug for et opgør med myten og meget klarere aftaler mellem forældre og børn.

“Vi ved, at børn, der har klare aftaler om alkoholindtag, starter senest og drikker mindst. Det handler meget om at oplyse forældrene om, hvor vigtig deres rolle og stillingtagen er,” siger Maria Koch Aabel.

Jakob Demant er enig.

“Vi skal først og fremmest fokusere på forældrene.

For langt de fleste unge er familien et stærkt forpligtende fællesskab, og studier viser, at hvis forældrene tidligt laver regler, virker det,” siger han, men understreger, at forældrene ikke kan vende udviklingen alene.

Nødvendigt med regulering “Vi er nødt til at tale om regulering. Det kommer ikke til

EFTERSKOLERNE

Danske unge drikker mest •

92 procent af alle 15-16-årige i Danmark har prøvet at drikke alkohol mod 79 procent i hele Europa.

•

40 procent af de 15-16-årige danskere har været beruset inden for de seneste 30 dage mod i gennemsnit 13 procent for Europa.

•

Danske unge har rekorden for størst mængde alkohol (5,9 genstande), sidste gang de drak. Sundhedsstyrelsen anbefaler voksne at drikke maksimalt fire genstande på én dag.

•

I løbet af de seneste 24 år har der været svagt faldende tendens i andelen af unge i Europa, der har prøvet at drikke alkohol. Bare ikke i Danmark, her er tendensen stigende.

KILDE Den Europæiske Rusmiddelundersøgelse, The European School Survey on Alcohol and Other Drugs, ESPAD, 2019. Den første undersøgelse blev gennemført i 1995, den seneste i 2019

tema

at ændre sig af sig selv! Kulturen er for stærk, og den støttes i høj grad op af de unges forældre og af vores samfund,” siger han.

I november 2023 kom regeringen med en ny forebyggelsesplan, som der er indgået en bred politisk aftale om. 30 konkrete initiativer til knap 500 millioner kroner skal forebygge og nedbringe børn og unges forbrug af alkohol, nikotinprodukter og tobak. I aftalen opfordres efterskoler, ungdomsuddannelser og forberedende grunduddannelser bl.a. til at inddrage elever og forældre i at lave en alkoholpolitik.

Det er dog langt fra nok, mener Jakob Demant.

“Det skal en væsentlig hårdere regulering til end den vattede forebyggelsesplan, regeringen er kommet med. Der er brug for en national og meget mere entydig regulering på området,” siger han og foreslår at sætte alderen for køb af alkohol op til 18 år.

“Det bliver en svær overgang, men så kan det blive godt, og vi kan få adskilt fest- og alkoholkultur i Danmark. Lige så stille vil både unge og forældre begynde at læne sig op ad de strammere regler og grænser, og så virker de,” siger han. 0

Forældre kan gøre en forskel, men tror ikke selv på det 74 procent af forældrene synes, at danske unge begynder at drikke for tidligt.

70 procent synes, at danske unge drikker for meget alkohol.

74%

48 procent oplever, at det er udfordrende at lave aftaler med andre forældre om fælles alkoholregler for deres børn.

70%

67 procent synes, at det er en god idé, at unge introduceres til alkohol i hjemmet.

49 procent af forældrene tror ikke, at unge overholder de regler, forældrene laver om alkohol.

48%

KILDE Undersøgelse blandt forældre til børn under 18 år gennemført af analyseinstituttet Voxmeter for Sundhedsstyrelsen i december 2023

49% 18

67%

19

Efterskoler arbejder for sundere festkultur blandt unge De fleste efterskoleelever deltager i løbet af skoleåret i elevfester udenfor skolen, hvor der serveres alkohol. Mange forstandere oplever, at elevernes festkultur er blevet sundere, men møder modstand fra forældre, hvis de opfordrer til at gøre elevfesterne alkoholfri.

Elever fra knap 80 procent af landets efterskoler tager i løbet af skoleåret til elevfester, og til 93 procent af disse fester serveres der alkohol. Det viser en medlemsundersøgelse blandt forstandere på alle landets efterskoler.

Elevfester er kendetegnet ved at være fester, hvor alle skolens elever er inviteret. Festerne er som regel forældrestyrede og holdes uden for skolens matrikel.

I undersøgelsen giver efterskoleforstanderne da også udtryk for, at skolerne formelt set ikke har noget med elevfesterne at gøre, og at de tydeligt lægger ansvaret ud til forældrene, hvis de og deres børn i løbet af skoleåret vil holde elevfester, hvor alkohol er en del af festen.

En del fremhæver, at de kommer med anbefalinger om at begrænse de unges alkoholindtag, men ellers blander sig uden om.

I undersøgelsen udtrykker en forstander det på følgende måde: “Selvom festerne ikke er alkoholfrie, vil vi fremme en kultur, hvor ingen af de unge mennesker føler sig presset til at drikke alkohol.”

TEKST Anna Rossman Thejsen, art@efterskolerne.dk ILLUSTRATION e-Types/Freepik

Flere breezere og mindre vodka Flere fremhæver, at festerne er private og derfor formelt set ikke skolens regi.

“Da det ikke er os som skole, men derimod forældrene, der afholder festerne, kan vi jo ikke bestemme,

EFTERSKOLERNE

Bagom elevfester •

Elevfester er kendetegnet ved at være fester, hvor alle skolens elever er inviteret. De foregår typisk tre til fire gange om året i et forsamlingshus eller en sportshal og altid uden for skolens matrikel.

•

Elevfesterne er som udgangspunkt forældrestyrede og ofte arrangeret i samarbejde mellem et elevudvalg og et forældreudvalg. Det er typisk også forældre til elever, der sørger for udskænkning, holder opsyn med de unge til festerne og sørger for hjemtransport.

•

Enten op til skolestart eller ved skolestart holder efterskolen typisk et forældremøde, hvor de orienterer om, at elevfester med alkohol er forældrenes ansvar, da efterskoler er alkoholfri.

•

Mange skoler videreformidler Sundhedsstyrelsens anbefalinger om begrænsninger i unges alkoholindtag og kommer med gode råd til forældrene fra tidligere årganges erfaringer med at afvikle elevfester i trygge rammer.

KILDE Efterskolerne

tema

om forældrene må skænke alkohol til festerne,” siger en forstander.

Mange forstandere fortæller dog, at de oplever en større lydhørhed blandt både elever og forældrene end tidligere, når de anbefaler forældrene at sætte begrænsninger på, hvor meget de unge må drikke til elevfesterne.

“Jeg har været nødt til igen og 38 procent af forstanderne svarer f.eks., at foræligen at bevise, at jeg ikke er drene i år har besluttet, at alkoholprocenten højest må være seks procent, så der kun må langes øl og breezere kedelig, fordi jeg ikke drikker” over bardisken og ikke f.eks. vodka og whisky. 13 proKILDE Ungepanel til Center for Ungdomsforsknings cent svarer dog, at der ingen restriktioner er på styrken konference ‘Med unge til fest: Ungdomsliv, festkultur og tømmermænd’, 23. november 2023 på alkoholprocenten.

Kort før sommerferien i 2023 var Efterskolernes bestyrelse medunderskriver på et brev sammen med Sundhedsstyrelsen og en “Jeg havde ikke drukket i række andre foreninger, som op9. klasse, og det var et chok fordrer til at understøtte fester uden at møde alkoholkulturen alkohol og til dialog med forældre på gymnasiet” om alkohol.

Det fremgår da også tydeligt KILDE Ungepanel til Center for Ungdomsforsknings af undersøgelsen, at landets efterkonference ‘Med unge til fest: Ungdomsliv, festkultur og tømmermænd’, 23. november 2023 skoler arbejder aktivt for at fremme en festkultur, hvor ingen føler sig presset til at drikke alkohol.

Samtidig er det lige så tydeligt, at kun et fåtal kan se for sig, at elevfesterne i nærmeste fremtid bliver helt uden alkohol.

“Det er vores vurdering, at det ikke muligt. Kulturen “Mit første møde med er ikke klar,” udtrykker en forstander det.

alkohol var til nytår i 8. klasse hjemme i mine forældres kælder. Efter det tog det for alvor fart”

Modstand mod alkoholfrie fester Kun 17 procent af efterskolerne overvejer at indføre deciderede retningslinjer, så elevfester fremover bliver uden alkohol. Mange er bekymrede for, at alternativet ville være værre.

“Der vil nemt opstå en kultur blandt eleverne med mindre opsplittede private fester, som i den grad vil splitte flokken og give dårlig stemning på skolen,” siger en forstander.

En anden udtrykker det sådan her: “De afholder fester med alkohol under alle omstændigheder, og så vil vi hellere, at alle er inkluderet.”

Undersøgelsen viser også, at blandt det mindretal af forstanderne, som rent faktisk har forsøgt at opfordre forældrene til at gøre elevfesterne helt alkoholfri, har mange mødt modstand fra både forældre og elever.

“Vi italesætter den gode alkoholfrie fest – men taler for døve øren. Både blandt elever og forældre,” siger en.

Et flertal af forstanderne i undersøgelsen mener, at dialog og holdningsbearbejdelse af elever og

KILDE Ungepanel til Center for Ungdomsforsknings konference ‘Med unge til fest: Ungdomsliv, festkultur og tømmermænd’, 23. november 2023

forældre frem for forbud er vejen frem. Et mindretal mener dog, at tiden er inde til et opgør med alkohol til elevfester.

“Vi synes ikke, efterskolen skal været et sted, hvor alkoholkulturen starter,” som en siger. En anden fremhæver, at efterskoler burde gå med i et opgør med danske unges alkoholkultur: “Vi vil gerne bakke op om den linje, mange ungdomsuddannelser lægger. Linjen her er ofte uden alkohol, så det vil vi gerne støtte.” 0

20

21

“I år har forældrene tydeligt taget ansvaret på sig” Forældrene er blevet mere bevidste om deres ansvar for at skabe trygge elevfester, oplever viceforstander på Eisbjerghus Internationale Efterskole, Kåre Kramer. Han har dog svært ved at se alkoholfri elevfester for sig i nær fremtid.

TEKST Anna Rossman Thejsen, art@efterskolerne.dk FOTO Michael Drost-Hansen ILLUSTRATION e-Types/Freepik

Holder jeres elever elevfester?

“Ja, fra skolens side lægger vi op til, at der er plads til fire årlige elevfester, som forældrene rammesætter og planlægger.”

Hvordan indgår skolen, når elevfesterne skal planlægges?

“Det er mig, der taler med forældrene om, hvad vi som skole mener, at elevfesterne kan og skal indeholde. Vi er ret tydelige om vores holdning til festerne, og allerede på et dialogmøde med forældrene i foråret før skolestart, fortæller jeg dem om elevfester. Jeg understreger, at det er forældrenes ansvar, at festerne bliver holdt i trygge rammer. Selvom skolen ikke arrangerer eller deltager i festerne, vil vi gerne komme med nogle gode råd og erfaringer. Jeg udleverer en form for drejebog, som det nye forældrefestudvalg kan bruge som inspiration, når de udfærdiger rammerne for årets elevfester. Jeg sørger bl.a. også for, at der altid er en forælder fra sidste års forældrefestudvalg, der fungerer som kontaktperson og kan give det nye forældrefestudvalg gode råd om alt fra hente- og soveaftaler efter festen til begrænsninger på alkohol. Dialogen med forældrene handler grundlæggende om at klæde dem bedst muligt på til at skabe gode rammer for deres børns fester.”

Viceforstander Kåre Kramer mener, at gode festoplevelser kan være med til at styrke det store fællesskab på skolen.

EFTERSKOLERNE

tema

Hvorfor skal der overhovedet være elevfester?

“En god elevfest kan være med til at højne oplevelsen af sammenholdet på skolen. Hvis festen løber af sporet, fordi den ikke er rammesat og styret tydeligt nok af forældrene, kan det omvendt føre til konflikter mellem eleverne. Så jeg taler en del med både forældrefestudvalget og elevfestudvalget om, at det handler om at arrangere gode oplevelser, ikke abefester. De gode festoplevelser kan være med til at styrke det store fællesskab på skolen.”

Kommer I som skole med anbe­ falinger om alkohol til elevfester?

“På dialogmødet i år oplevede jeg for første gang, at nogle forældre eksplicit i plenum satte spørgsmålstegn ved, om vi bør acceptere alkohol til elevfester. Der ser jeg det som min opgave at tage ungdomsperspektivet og sige, at fest fylder meget for unge, som det også gjorde for os, da vi var unge.

Alle efterskoler har en alkoholpolitik, som medfører bortvisning, hvis alkohol og skole blandes sammen.

Vi er også meget restriktive på Eisbjerghus: Man må ikke drikke alkohol på skolen og heller ikke møde beruset op. Derfor ved vi, at eleverne ønsker at holde fester uden for skolen, og vi ved, at et af formålene med elevfester uden for skolen er at få lov til at gøre sig erfaringer med indtagelse af alkohol.”

“Jeg kan huske et møde om afgangs­festen i 9. klasse, hvor et forældrepar sagde: ‘De skal have lov til at drikke, det er det, de vil.’

Og jeg kan ikke lide alkohol og har ikke lyst til at drikke” KILDE Ungepanel til Center for Ungdomsforsknings konference ‘Med unge til fest: Ungdomsliv, festkultur og tømmermænd’, 23. november 2023

22

23

“Jeg drak min første øl sammen med mine forældre hjemme i stuen.

Det gjorde, at jeg følte, at jeg var bedre klædt på til at bevæge mig ud i alkoholkulturen” KILDE Ungepanel til Center for Ungdomsforsknings konference ‘Med unge til fest: Ungdomsliv, festkultur og tømmermænd’, 23. november 2023

“Det er stadig sejt at sige højt, at man har drukket i tre-fire år. Samtidig er der også en relativt stor gruppe, som slet ikke har drukket før” — KÅRE KRAMER, VICEFORSTANDER PÅ EISBJERGHUS INTERNATIONALE EFTERSKOLE

“Alkohol kan være hyggeligt at mødes sammen om, så længe det er i trygge rammer” KILDE Ungepanel til Center for Ungdomsforsknings konference ‘Med unge til fest: Ungdomsliv, festkultur og tømmermænd’, 23. november 2023

restriktioner på, hvor stærk alkohol de må drikke, og på antallet af genstande har en tydeligt positiv effekt. Jo mindre alkohol, de har indtaget, jo flere kommer tilbage om mandagen efter en elevfest og har haft en god oplevelse.”

I år var der forældre, der selv tog spørgsmålet om alkoholfrie fester op. Har forældrene flyttet sig på det område de senere år?

“Jeg oplever, at flere forældre er blevet mere bevidste om, at deres måde at rammesætte festerne på er vigtig.

Tidligere har flere forældre været usikre på, om de overhovedet kunne blande sig i elevernes alkoholindtag til festerne. Men især i år ser jeg en forældregruppe, der træder i karakter og ikke er bange for at sige til de unge, at elevfesterne ikke må udvikle sig til dødsdruk, samtidig med at de har givet eleverne reelle alternativer til at drikke sig i hegnet.”

Så I har ikke planer om at opfordre til alkoholfri fester?

“Nej, mit opdrag ligger mere i at understrege, at i og med at elevfesterne ligger uden for skolens regi, er det et forældreanliggende, at festerne bliver et inkluderende fællesskab. Men jeg fortæller også forældrene, at vores erfaringer fra tidligere år tydeligt viser, at både

Har forældregruppen gjort mere for at mindske alkoholindtaget i år?

“Ja, tidligere år har hver elev f.eks. kunnet købe ti genstande, og de har kunnet købe shots på 16,5 procent. I år må man kun købe seks genstande, og alkoholprocenten må højest være seks, dvs. breezere og øl. Som noget nyt er der også indført individuelle klippekort, så den

EFTERSKOLERNE

tema

fem år siden krøb de nærmest langs væggen, nu er de ikke bange for at sige, at de ikke drikker.”

enkelte forælder skal tage snakken med sit eget barn og give en melding til forældrefestudvalget, om barnet må få et klippekort på det maksimale antal genstande eller f.eks. skal have højest to eller tre genstande. Og for første gang er både sodavand og alkoholfri øl gratis. Jeg oplever, at forældrene i år endnu tydeligere har taget ansvaret på sig og har skabt en god og tryg ramme om festerne.”

Er det utænkeligt, at I som skole vil anbefale nul alkohol til elevfester?

“Det er ikke utænkeligt, at vi på et tidspunkt vil anbefale elevfester uden alkohol. Jeg har dog, som det er nu, svært ved at se det som et tema til den første fest.

Jeg tror, at det fra en del elevers perspektiv ville blive opfattet som en død fest, inden den var gået i gang.

Jeg mener hellere, vi skal sætte ind for at sikre, at alle elever og forældre kan være trygge ved den måde, festen afvikles på. Det er noget, jeg synes, at både vi og forældrene er blevet mere opmærksomme på og samarbejder godt omkring.” 0

Hvordan har eleverne taget imod det?

“Elevgruppen er helt med på præmissen om, at det skal være en god oplevelse, og at alle skal kunne se hinanden i øjnene efter festen. Vi har elever, der har drukket til fester, siden de var 12-13 år, og det er stadig sejt at sige højt, at man har drukket i tre-fire år. Samtidig er der også en relativt stor gruppe, som slet ikke har drukket før. For

Fåtal ønsker formelle retningslinjer

17 procent af efterskolerne overvejer at indføre retningslinjer, så elevfester fremover bliver uden alkohol. 83 procent gør ikke.

Til 93 procent af elevfesterne bliver der serveret alkohol.

På 79,8 procent af efterskolerne holder eleverne elevfester uden for ­skolens matrikel.

71%

93% 79,8%

KILDE Spørgeskemaundersøgelse om elevfester foretaget af Efterskolerne i dec. 2023-jan. 2024 blandt forstandere på alle landets 241 efterskoler med en svarprocent på knap 79,8 procent.

38,4%

Til 38,4 procent af elev­ festerne må alkohol­ procenten højest være 6 procent, 13,2 procent har ingen restriktioner.

24

17%

71 procent siger nej tak til, at Efterskoleforeningen laver fælles retningslinjer for alkoholpolitik til elevfester. 29 procent siger ja tak.

25

“Vi kan ikke blive ved med at forsvare elevfester med alkohol” Alle landets efterskoler bør stå sammen om at afskaffe elevfester med alkohol, mener forstander på Ollerup Efterskole Mette Sanggaard.

TEKST Anna Rossman Thejsen, art@efterskolerne.dk FOTO Michael Drost-Hansen ILLUSTRATION e-Types/Freepik

“Jeg tror klart, vi skal have fat i forældrene, som skal lave klare aftaler med deres børn. Ved forbud ryger det hele, jeg synes hellere, vi skal gå i dialog”

Holder jeres elever elevfester?

“Vores elever holder typisk tre til fire elevfester. Festerne er forældrenes ansvar og holdes uden for skolens regi, men vi plejer som skole at være tydelige med vores anbefalinger til forældre. F.eks. opfordrer vi til, at den første fest først ligger efter efterårsferien, så de har lært hinanden at kende, før de fester sammen.”

Hvordan indgår skolen, når elevfesterne skal planlægges?

“Jeg plejer allerede at tale med forældrene om det til nye elevers-dag i marts, første skoledag og på en dag i september, hvor vi nedsætter et forældrefestudvalg og derefter også et elevfestudvalg, som jeg hjælper med at sammensætte, så der både er elever med, der drikker og ikke drikker alkohol. Jeg tillader mig også at opfordre forældrene til at begrænse indtaget af alkohol og foreslår dem, at der ikke bliver serveret alkohol over seks procent, og at der er pauser i alkoholudskænkningen, hvor der til gengæld serveres gratis sodavand og vand.”

KILDE Ungepanel til Center for Ungdomsforsknings konference ‘Med unge til fest: Ungdomsliv, festkultur og tømmermænd’, 23. november 2023

I år gik du længere og sendte et brev til forældrene med opfordring til alkoholfrie elevfester?

“Jeg mener, at tiden er løbet fra elevfesterne, og jeg vil gerne af med dem. Sundhedsstyrelsen anbefaler, at unge under 18 ikke indtager alkohol. Lige før sommerferien sendte Sundhedsstyrelsen, Efterskoleforeningen og en lang række andre aktører så ovenikøbet sammen et brev til skoleledere og forstandere. Jeg læste brevet som en klar opfordring til, at jeg som forstander skal

EFTERSKOLERNE

tema

uløseligt sammen. Der ligger en vigtig opgave i at gå i dialog med både elever og forældre om det.”

anbefale elevfester uden alkohol. Så jeg skrev i et brev til forældrene, at vi som skole anbefaler dem at understøtte fester uden alkohol.”

Har I så alkoholfrie elevfester i år?

“Nej, jeg kom ikke igennem med, at der skulle være nul alkohol til elevfesterne. Det endte med, at forældrene besluttede, at der godt måtte drikkes alkohol til festerne.

Der var en del forældre, der var parate til at sige ingen alkohol til festerne, men der var også en del, der ikke var. Elevgruppen var også splittet, og stemningen blev for alkohol.”

Er der en bevægelse i indstillingen til alkohol?

“Ja, jeg er ikke i tvivl om, at vi om nogle år ikke længere har elevfester med alkohol, men spørgsmålet er, hvordan vi kommer derhen.

Vi er i en overgangsfase, hvor nogle skoler og nogle forældre begynder at sætte spørgsmålstegn ved elevfester med alkohol. Vi har også et stigende antal elever, der ikke drikker alkohol.

Men samtidig mener en del elever, og måske også forældre, stadig, at fest og alkohol hænger

Vil du opfordre til alkoholfrie elevfester igen til næste år?

“Ja, det vil jeg helt sikkert. Jeg synes ikke, vi kan blive ved med at forsvare at give unge deres alkoholdebut på efterskolen, og det er det altså for mange af dem. Men

“Jeg tror, at forældrene ville have respekt for det, hvis vi stod 241 efterskoler sammen og sagde: ‘Vi vil ikke have elevfester og alkohol som en del af det at gå på efterskole’” — METTE SANGGAARD, FORSTANDER PÅ OLLERUP EFTERSKOLEE

Mette Sanggaard håber, at efterskolerne kan stå sammen om at lave en nedtrapningsplan, hvor målet er at udfase elevfester med alkohol helt.

26

27

jeg vil overveje grundigt, hvordan vi bedst griber det an, og hvordan vi kan fremme samtalen med de unge om det. I kølvandet på skrivelsen fra Sundhedsstyrelsen og med Efterskoleforeningens underskrift meldte jeg forholdsvis kontant ud til forældre og elever, men det gik op for mig, at mine kolleger på mange andre efterskoler greb det anderledes an, og at mange tilsyneladende mener, at efterskolefestkulturen er en god og forsvarlig ramme for unges alkoholdebut. Jeg ville ønske, at vi i højere grad kunne stå sammen om det. For i år blev det mig, der måtte stå på mål alene over for de unge og over for forældrene for at bakke op om opfordringen fra Sundhedsstyrelsen og Efterskoleforeningen.

Måske var det mere hensigtsmæssigt, at det er skoler, der vælger ikke at følge opfordringen, der må stå på mål for det.”

Du ser det som et problem for hele skoleformen?

“En meget stor del af en ungdomsårgang går på efterskole, og jeg ser det som et problem for os som skoleform, at vi er med til at institutionalisere en alkoholkultur så tidligt blandt danske unge. Vores elever kan faktisk risikere, at de til næste år kommer til gymnasiefester, som er meget mere restriktive i forhold til alkohol. Vi kan ikke blive ved med at forsvare elevfester med alkohol. Vi er nødt til at se på, hvordan vi kan stoppe det.”

Hvad er der brug for?

“Jeg synes, at Efterskoleforeningen og Sundhedsstyrelsen allerede med brevet i sommer har meldt klart ud.

Jeg håber, at mine efterskolekolleger kommer mere på banen nu, og at vi sammen i foreningen kan lave en nedtrapningsplan, hvor vi for eksempel beslutter os for at arbejde for, at i 2028 skal det være helt slut med alkohol og elevfester. Medmindre vi i fællesskab kunne blive enige om at sætte en stopper for elevfesterne allerede fra næste år.”

Du ønsker et endegyldigt farvel til elevfester?

“Jeg tror, vi må erkende, at elever ikke efterspørger sodavandsfester, og festlige arrangementer på efterskolen uden alkohol er der allerede masser af. Jeg håber, at vi kan stå sammen og klart melde ud, at fænomenet efterskolefester helt skal lægges i graven.”

Er det realistisk?

“Jeg tror ikke, at det er realistisk, at elevfester er afskaffet om et år, uden at vi står sammen om det. Jeg tror, at forældrene ville have respekt for det, hvis vi stod 241 efterskoler sammen og sagde: ‘Vi vil ikke have elevfester og alkohol som en del af det at gå på efterskole’. Ja, så kommer vi nok til at bøvle med, at de holder deres egne fester med alkohol i weekenderne de næste tre-fire år, og nej, vi kan nok ikke udrydde problemet med danske unges store alkoholforbrug. Men vi kan være med til at mindske det, og det vil være en hjælp til forældrene! Vi er en skoleform, der år efter år har ansvar for en stor del af en ungdomsårgang, og værdimæssigt og i befolkningskærlighed står vi så stærkt, at vi netop kan bære at gå forrest i den kamp.” 0

EFTERSKOLERNE

tema

Før drak unge i Island mest i Europa – nu drikker de mindst Strammere national alkoholpolitik og attraktive alkoholfri fællesskaber for unge er en del af forklaringen på, at unge i Island drikker mindre.

Danske sundhedsmyndigheder vil lære af den islandske model.

Det var noget af et kulturchok for professor i sociologi ved University of Iceland Helgi Gunnlaugsson, da han gik ind i en kiosk i Danmark.

“I sælger øl i en almindelig kiosk til unge på 16 år. I Island sælges det slet ikke i almindelige butikker, og ikke til personer under 20 år, og der er faktisk ikke noget pres i det islandske samfund for at sænke alderen til under 20 år,” siger han.

Det er en af mange grunde til, at Islandske unge i dag har Europas laveste forbrug af alkohol. Den rekorder dog langt fra kommet af sig selv. Der ligger en stor samfundsindsats bag, understreger Helgi Gunnlaugsson.

I 1990’erne steg forbruget af rusmidler kraftigt blandt unge i mange europæiske lande, også i Island.

Det fik i 1997 islandske politikere, forskere og praktikere til at udvikle den såkaldte islandske model ‘Ung i Island’, som Helgi Gunnlaugsson for nylig var inviteret til Danmark for at fortælle om på Center for Ungdomsforsknings konference ‘Med unge til fest: Ungdomsliv, festkultur og tømmermænd’.

Den islandske professor kunne fortælle, at siden slutningen af 1990’erne er antallet af unge i Island, der drikker og ryger, faldet markant. Så meget, at kun to procent af de islandske unge i 2022 ofte drak alkohol.

Hvad er så nøglen til at få unge til at drikke mindre?

“Kontrol, begrænset adgang til alkoholiske drikke og at holde alkohol ude af unges liv, så alkoholdebuten bliver udskudt.

Jo ældre, du er, når du begynder at drikke, jo bedre er det for dit helbred,” siger Helgi Gunnlaugsson.

TEKST Anna Rossman Thejsen, art@efterskolerne.dk ILLUSTRATION e-Types/Freepik

“For mig er alkoholkulturen indbegrebet af pres” KILDE Ungepanel til Center for Ungdomsforsknings konference ‘Med unge til fest: Ungdomsliv, festkultur og tømmermænd’, 23. november 2023

“Det gode ved alkoholkul­ turen er, at man får venner og har noget sammen om det” KILDE Ungepanel til Center for Ungdomsforsknings konference ‘Med unge til fest: Ungdomsliv, festkultur og tømmermænd’, 23. november 2023

28

29

“Hvis I vil gøre noget ved problemet i Danmark, er I nødt til at separere alkohol fra de unges liv” — HELGI GUNNLAUGSSON, PROFESSOR I SOCIOLOGI VED UNIVERSITY OF ICELAND

5 veje, der kan få unge til at drikke mindre Den islandske model fokuserer på familie, fritid, skolen og vennegrupper og tager udgangspunkt i fem principper, som tilsammen er med til at skabe en sundere alkoholkultur blandt islandske unge.

1. Styrk det sociale miljø og tilbyd inspirerende ungemiljøer uden rusmidler.

Ingen alkohol i haller og til konfirmationer “Hvis I vil gøre noget ved problemet i Danmark, er I nødt til at separere alkohol fra de unges liv,” siger han.

I Island er det forbudt at sælge alkohol, når der er sportsaktiviteter for unge i en hal, det har stor betydning, at prisen på alkohol er høj, at alkohol ikke sælges i almindelige butikker, at reklamer for alkohol er forbudt, og at man ikke serverer alkohol til konfirmationer og børnefødselsdage, nævner Helgi Gunnlaugsson som eksempler på, hvad der har virket i Island.

En stor del af succesen handler også om, at den islandske befolkning har kunnet læne sig op ad tydelig national regulering, samtidig med at det er lykkedes at skabe attraktive fællesskaber for unge, hvor alkohol og rygning fylder mindre, pointerer Helgi Gunnlaugsson.

Den danske sundhedsstyrelses indsats ‘Fælles om ungelivet’ er inspireret af den islandske model. Ifølge programleder Maria Koch Aabel har de siden år 2020 været i gang med et pilotprojekt i fem kommuner.

“I slutningen af 90’erne havde Island et lige så højt alkoholforbrug blandt unge, som vi har nu, og de er lykkedes med at få de unges alkoholforbrug ned. Så der er håb! Det handler rigtig meget om at mobilisere forældrene og oplyse dem om, hvor vigtig deres rolle og stillingtagen er. Det er lykkedes i de fem pilotkommuner, og indsatsen skal snart bredes ud til flere kommuner,” siger hun.

Maria Koch Aabel understreger ligesom Helgi Gunnlaugsson, at det også handler meget om at skabe alternative, alkoholfrie fællesskaber.

“Et godt eksempel er Odder, hvor der hver fredag er åben hal med fællesaktiviteter, og de unge gider godt at komme, selvom der er nul alkohol,” siger hun. 0

EFTERSKOLERNE

2. B rug lokalsamfundet, det sikrer et stærkt samarbejde på tværs af de arenaer, der udgør de unges liv.

3. S tyrk lokal viden og engagér de lokale.

På den måde får lokale aktører viden om, hvordan det går med unge i området og motiveres til en målrettet indsats.

4. Involvér forskere, politikere, praktikere og borgere til en forenet styrke, så indsatsen bliver tværfaglig.

5. Der findes ingen quickfix, kulturændringer sker ved et langt sejt træk.

KILDER Professor i sociologi ved University of Iceland Helgi Gunnlaugsson, planetyouth.org og sst.dk/da/faellesomungelivet

Er dU vOrEs nYe fRiSkOlElEdEr? Vi er en solidt funderet kombineret fri- og efterskole med stor elevsøgning i begge skoleafdelinger og med 120-års fødselsdag i år. Vores evne til fornyelse i takt med samfundsudviklingen har været afgørende for vores stadige succes, alt sammen i harmoni med det oprindelige Grundtvig/Koldske grundlag. Vi er en stolt og moderne skole med fokus på at give vores elever personlige, sociale, digitale og faglige forudsætninger.

Vi søger en visionær og pædagogisk leder til at stå i spidsen for vores friskoleafdeling, med fokus på moderne pædagogik. Vi leder efter en dygtig formidler, der ikke blot deler vores værdier, men også kan omsætte dem til inspirerende praksis med rodfæste i den frie skoleverden.

Vi tilbyder • • • • • • •

Mulighed for at præge skolens udvikling med udgangspunkt i vores værdigrundlag.

En dynamisk arbejdsplads med fokus på det “Nye Børnesyn”.

Et dedikeret team af kompetente og engagerede medarbejdere i et stort fællesskab.

En skole med flad ledelsesstruktur, hvor åbenhed, samarbejde og inddragelse værdsættes.

En skole med fokus på personaletrivsel og socialt sammenhold på tværs af afdelinger.

Evt. mulighed for at undervise i fag, du brænder for.

Mulighed for selv at tegne dine ansvarsområder i samarbejde med souschef, medarbejdere og øvrig ledelse.

Vores ønsker til dig • • • • •

En praksisnær og pædagogisk ledelsesstil.

Evne til at skabe ejerskab og engagement med inddragelse af de ansatte.

Struktureret og organisatorisk stærk med forståelse for friskolekulturen.

En anerkendende og inddragende tilgang til udviklingsarbejde.

Forståelse for skolens historie og engagement i dens fortsatte udvikling.

Dine ansvarsområder er bl.a.

• • • •

Personale- og trivselsansvar for skolens ansatte i friskolen og SFO. Daglig ledelse og drift af friskoleafdelingen i samarbejde med souschefen.

Tæt og dialogbaseret samarbejde med elever, forældre, ansatte og bestyrelse.

Samarbejde i den 3-delte ledelse og bestyrelse om den samlede skoles drift og udvikling.

Ansøgningsfrist: 20. februar 2024.

For yderligere oplysninger og evt. rundvisning: Kontakt forstander Christian Bruun på mobil: 5190 6000.

Ansøgning, CV samt relevante bilag sendes til: ansoegning@ffeonline.dk.

Samtaler forventes afholdt i starten af marts.

Løn og ansættelsesvilkår i henhold til organisationsaftalen for ledere ved Frie Grundskoler mv. af 16. april 2019.

Læs mere om vores skole på ffeonline.dk.

“De differentierede opgaver og videolektier er fantastiske.”

Lærer

“Især når der er spisefrikva’ bagefter.”

Elev

Gyldendal Kvik – mere end træning Kvik er en serie af træningssites til grundskolen, hvor aktiviteterne er fagligt velbegrundede, så eleverne oplever en reel værdi af det, de træner. Træningen tilpasser sig hver elevs niveau, så alle træner lige meget og får de rette udfordringer. Aktiviteten peer learning styrker samarbejdet og elevernes praktiske anvendelse af viden, og den traditionelle træning indeholder varierede opgavetyper og motiverende hints. Endelig samler Kvik alle resultater og giver dig overblik over klassens og den enkelte elevs udvikling og udfordringer, så du kan skabe det rigtige rum for læring.

Lær mere på gyldendal-uddannelse.dk/kvik

dansk

3 udvalgte

indgange til at forbedre forældresamarbejdet Mange lærere oplever i dag forældresamarbejde som et pres. Her er tre anbefalinger, som gør dig klogere på nutidens forældreskab og klæder dig på til bedre at bygge bro mellem forældrene og efterskolen.

TEKST Tina Ginnerup Jespersen, redaktion@efterskolerne.dk ILLUSTRATION e-Types/Freepik

Sociolog Maria Ørskov Akselvoll stiller skarpt på, at vi har fået en forældreskabskultur, hvor opdragelsen af børn er blevet en livsstil, hvor der er stor risiko for at falde uden for normen i forhold til, hvornår man er en god forælder. Gennem en aktuel forældreundersøgelse, dansk og international forskning samt samfundsanalyser sætter Maria Ørskov Akselvoll i sin bog fokus på, hvordan det grænseløse forældreskab presser forældrene og de institutioner, hvor børnene har deres daglige gang.

Bogen giver et solidt indblik i, hvordan samfundsstrukturer og markedskræfter spiller ind i den måde, forældre involverer sig i deres børns skolegang. Samtidig rummer de enkelte kapitler opfordringer til, hvordan skolen har pligt til at sætte rammerne for forældrenes involvering og samtidig melde klart ud, hvad forventningerne til samarbejdet mellem skole og forældre er.

FOTO PR

1. Forstå det grænseløse forældreskab

32

‘Det grænseløse forældreskab’ af Maria Ørskov Akselvoll, Dansk Psykologisk Forlag, 2023

33

2. Byg bro til de markante forældre

FOTO PR

De fleste af os skolemennesker har på et eller andet tidspunkt stået i en situation, hvor vi enten har været frustrerede over en forældrehenvendelse eller måske uforstående overfor, hvorfor en forælder har valgt at handle på en bestemt måde. Ofte handler det om, at nogle forældre engagerer sig så meget i deres børns skoleliv, at læreren kan opleve det som at blive modarbejdet – og at samarbejdet derfor risikerer at gå i hårdknude. Bogen ‘Markante forældre’ fra 2017 har nogle år på bagen, men er ikke desto mindre stadig særdeles relevant. Det bedste er bogens mange overskuelige fokusområder som f.eks. ‘mentalisering, ’at indgå i nye fællesskaber’ og ‘konflikthåndtering’, som læreren kan tage fat i for at bygge broer af forståelse mellem skole og forældre. Et andet godt greb er de mange konkrete råd i bogen, som skolen kan lade sig inspirere af i det daglige.

TINA GINNERUP JESPERSEN står bag magasinets side ‘3 udvalgte’, hvor hun anbefaler bøger, podcasts og film. Formålet med siden er at give inspiration til undervisning, pædagogik og ledelse på efterskoler. Tina Ginnerup Jespersen er medlem af Efterskolernes medieudvalg og ansat på Flakkebjerg Efterskole, hvor hun har været siden 2010. De første 12 år som underviser på skolens medielinje og nu som afdelingsleder.

‘Markante forældre’ af Rikke Yde Tordrup, Dansk Psykologisk Forlag, 2017

FOTO Signe Find Larsen

3. Undgå forældrefælden Selvom udgangspunktet egentlig er oplevelser med forældresamarbejdet i folkeskolen, vil der med garanti være områder, du genkender fra din efterskolepraksis i Zetlands artikelserie ‘Forældrefælden’ fra november 2023. I serien forsøger journalisterne Lola Klint og Nanna Schelde at finde svar på, hvorfor flere og flere lærere og pædagoger oplever at blive presset af forældresamarbejdet. I fire artikler går de på jagt i forældresamarbejdet med baggrund i både konkrete cases og den nyeste viden og forskning. Gennem interview med eksperter peger de på tendenser i det at være forældre i dag, som i høj grad spiller ind i skolens rolle i både samfundet og børnenes liv.

Serien ‘Forældrefælden’ af Nanna Schelde og Lola Klint på zetland.dk, november 2023

EFTERSKOLERNE

portræt

Forstander inviterer elever med til personalemøder 34

35

Forstander Jesper Kongsgaard tager elevinddragelse meget alvorligt og inviterer elever med til møder og lader dem få indflydelse på regler og undervisning. Han mener, at efterskolen skal genetablere unges tro på, at de kan gøre en forskel.

TEKST Claus Georg Kjær, ck@efterskolerne.dk FOTO Trine Bukh

ad gangen,” forklarer Jesper Kongsgaard med et smil på læben.

Den gode lærer gør en forskel Jesper Kongsgaard voksede op i Jyderup blot syv kilometer længere nede ad landevejen fra Efterskolen Smededal. Han er 46 år, læreruddannet og bor i dag i Holbæk med sin kone og tre børn, hvoraf to af dem allerede har været på efterskole. Ingen af hans forældre er lærere, men han er rundet af mange gode lærere på sin egen vej igennem uddannelsessystemet.

“Jeg var tidligt opmærksom på, hvor stor en forskel den gode lærer i klasselokalet kunne gøre, og jeg var bevidst om, hvad de plantede i mig, og at de blev en del af min personlige dannelse. Der var selvfølgelig også mindre gode lærere, men de fik mig til at reflektere over, hvad jeg selv ville kunne gøre bedre i den rolle,” fortæller Jesper Kongsgaard.

Han blev selv uddannet som lærer i 2002, hvorefter han arbejdede som lærer i udskolingen på bl.a.

Mørkøv Skole, hvor han underviste i dansk, tysk, billedkunst og geografi. Selv som leder og nu forstander har han holdt fast i lærergerningen.

“Jeg prioriterer at undervise, og lige nu har jeg et hold i tysk. Ellers visner jeg. En stor del af min motivation

På en lille høj i udkanten af Mørkøv midt mellem Holbæk og Kalundborg ligger Efterskolen Smededal. Med sine gule og hvide træhuse indrammet af svensk-røde gavle og vinduer, samlet i en klynge og omkranset af træer, vandrer tankerne naturligt i retning af et idyllisk landsbykollektiv, hvis man betragter efterskolen udefra.

Når skoleåret starter hvert år i august måned, indtager 95 unge, især fra hovedstadsområdet, husene, der udgør deres primære hjem i de følgende 42 uger. Det er også her, Jesper Kongsgaard til marts kan fejre sin etårsdag som efterskoleforstander, og den landsbykollektive tankegang er ikke fjern for ham. Han ser efterskolen som en stærk aktør i lokalsamfundet, der kan skabe sammenhængskraft med bl.a. loppemarkeder og syng og spis med-arrangementer for lokale borgere.

Jesper Kongsgaard tager opløftet på arbejde hver dag og er egentlig kun ærgerlig over, at han ikke kan være — JESPER KONGSGAARD, FORSTANDER PÅ EFTERSKOLEN SMEDEDAL med til at skubbe endnu flere unge i den rigtige retning i livet.

“Mit første år som efterskoleforstander har åbnet mine øjne for, at vi kan gøre en enorm og forståelse af kompleksiteten på uddannelsesomforskel både for lokalsamfundet og i et ungt menneskes rådet kommer af at være tæt på eleverne. Det er selvliv på et år. Jeg vil nærmest kalde det et erfaringsmæsfølgelig også en måde at holde øje med, om vi lykkes sigt kvantespring. Med det rette fokus kan efterskolen tilsom skole – både dannelsesmæssigt, pædagogisk og føre eleverne demokratisk dannelse og udvikle en stærk didaktisk,” siger Jesper Kongsgaard. bevidsthed om medborgerskab i dem. Det er forudsætJesper Kongsgaard har ikke fortrudt, at han for ningen for, at vi har et velfungerende samfund. Jeg er et år siden tog springet fra en lederstilling på Holbæk egentlig kun lidt vemodig over, at jeg ikke kan rykke flere 10. klassecenter til livet som efterskoleforstander. Han

“Jeg prioriterer at undervise, og lige nu har jeg et hold i tysk.

Ellers visner jeg. En stor del af min motivation og forståelse af kompleksiteten på ­uddannelsesområdet kommer af at være tæt på eleverne”

EFTERSKOLERNE

portræt

oplever nemlig, at han har langt større indflydelse på sin hverdag og mere frihed til at skabe den retning, som han tror, er den rigtige.

“På 10. klassecentret havde jeg typisk fem til otte møder om dagen, og her på efterskolen kan jeg nøjes med et til to møder. Samtidig er der en langt større frihedsgrad i forhold til, hvad vi beslutter, og hvordan vi gør det. Her har eleverne f.eks. stor indflydelse på de beslutninger, der tages. Det er en stor gevinst, fordi de lærer, at de kan gøre en forskel og være med til at præge deres egen verden,” siger Jesper Kongsgaard.

Lovgivningen for 10. klasse i folkeskolen er i Jesper Kongsgaards optik forældet. Han mener, at der er et alt for stort fokus på test og resultater, hvilket i sidste ende udvikler unge, der stirrer sig blinde på slutmålet og ser læringen og processen undervejs som noget, der skal overstås.

“Det opsummerede meget præcist, hvor folkeskolen er endt i dag, da tidligere undervisningsminister Marianne Jelved sagde: ‘Grisen bliver ikke federe af at blive vejet’. Der er et ekstremt stort fokus på PISA-­ undersøgelsen, test og målstyring i nutidens folkeskole.

I 10. klassecentret skulle vi konstant bruge ressourcer på at redegøre for, hvor mange af vores elever, der tog en erhvervsuddannelse, og hvad vi gjorde for at skubbe dem i den retning,” fortæller Jesper Kongsgaard.

ved at anvende kreative undervisningsformer og lade dem få indflydelse på deres egen undervisning. Det er principper, som han har gjort til en præmis for alt, hvad der foregår på Smededal Efterskole.

“Vi tager det meget alvorligt at give eleverne indflydelse på det, der foregår på skolen. Vi har elever med til personalemøder, og vi forhandler løbende om, hvordan reglerne skal være på skolen, bl.a. om brug af

Flyt matematik ud af klasseværelset I 2021 blev Holbæk og Esbjerg Kommuner, og dermed også 10. klassecenter Holbæk, hvor Jesper Kongsgaard var leder, en del af det såkaldte frihedsforsøg. De udvalgte kommuner fik frihed til at finde nye løsninger på en række velfærdsområder. Både de nationale og de kommunale rammer og regler blev suspenderet, så man kunne gentænke arbejdet. Mange af de idéer, der opstod i den tid, om at give traditionel undervisning en praktisk dimension, har Jesper Kongsgaard taget med til efterskolen.

“Frihedsforsøget gav os en tiltrængt mulighed for at eksperimentere med 10. klasseformatet. Der var selvfølgelig hegnspæle, som man skulle holde sig indenfor, men vi fik frihed til at udvikle fag og eksperimentere med forskellige prøveformer, der talte direkte ind i elevernes virkelighed og behov. Jeg var med til at starte et forsøg med en maritim klasse, hvor vi bl.a. lavede matematik på Holbæk Fjord i stedet for ved en computer i klasselokalet. Vi var meget optagede af, at undervisningen var praktisk orienteret, og det appellerede til en gruppe elever, der havde en særlig interesse i vand, skibe eller håndværk eller bare havde svært ved at sidde stille i et lokale hele dagen,” siger Jesper Kongsgaard.

Jesper Kongsgaard fortæller, at han oplevede, at man kan rykke på nogle unge, der ellers er gået lidt i stå,

36

37

“Som efterskole mener jeg, at vi har en forpligtelse til at være en slags demokratisk træningscenter, hvor de unge bliver styrket i deres tro på, at de kan gøre en forskel” — JESPER KONGSGAARD, FORSTANDER PÅ EFTERSKOLEN SMEDEDAL

EFTERSKOLERNE

portræt

mobiltelefoner og andre ting. På den måde går læringen begge veje. Det, synes jeg, er demokrati i udfoldelse,” fortæller Jesper Kongsgaard.

Troen skal genskabes I en verden, hvor tilliden til politikerne er vigende, er det vigtigt for Jesper Kongsgaard, at efterskolen er et sted, hvor man genetablerer håbet og troen i de unge om, at de selv kan være med til at forandre verden.

“Som efterskole mener jeg, at vi har en forpligtelse til at være en slags demokratisk træningscenter, hvor de unge bliver styrket i deres tro på, at de kan gøre en forskel. Jeg oplever, at vores elever ønsker at være med i større fællesskaber, og at de bliver foreningsmennesker. De er i høj grad politiske og tager ansvar, og selv i efterskolens bestyrelse sidder der tidligere elever, som vil bidrage til det fælles. Det får mig til at tænke, at vi er inde på det rigtige spor,” siger Jesper Kongsgaard.

På samme måde ser Jesper Kongsgaard det som et grundlæggende ansvar for efterskolen som samfundsinstitution, at den påtager sig en social forpligtelse.

“Det er vigtigt både værdimæssigt og konkret, men er selvfølgelig også en strategisk overvejelse for skoleformen, at vi påtager os et større samfundsmæssigt ansvar. Her på skolen har vi et inklusionstilbud til fem til otte unge, der har sociale udfordringer. Der er to medarbejdere, der har det som deres særlige opgave, men det vigtige for mig er, at de unge, vi har med særlige udfordringer, ikke skiller sig ud, men bare bliver optaget i det store fællesskab, når de bliver mødt på den rigtige måde” siger Jesper Kongsgaard.

Han drømmer om i fremtiden både geografisk, socialt og etnisk at se en større diversitet i de unge, der vælger at tage på efterskole.

“Som verden er skruet sammen lige nu, skal vi have flere med på vognen for at sikre, at bæredygtighed, dannelse og demokrati også i fremtiden er forankret som vigtige pejlemærker i samfundet. Det er ikke en let opgave, men f.eks. ville det være interessant at arbejde med at etablere en tradition i indvandrerfamilier for at gå på efterskole,” afslutter Jesper Kongsgaard. 0

Blå bog •

Jesper Kongsgaard, 46 år.

•

Forstander på Efterskolen Smededal siden marts 2023. Før det leder af Holbæk 10. klassecenter fra 2016-2022.

•

Har en diplomuddannelse i ledelse.

Er også påbegyndt en master i uddannelsesledelse og er optaget af ‘transferbegrebet’ – hvordan efterskolen opnår høj effekt af kompetenceudvikling og efteruddannelse.

•

Gik i sin tid på Ryslinge Højskole, hvor han blev fascineret af koleformen og den dannelse, den giver eleverne.

•

Født og opvokset i Jyderup, bor nu i Holbæk. Er gift og har tre børn.

38

Halbyg skaber rammerne om det gode efterskoleliv

Ny multihal til Vesterdal Efterskole Vesterdal Efterskole har et stort ønske om en multihal, der kan give plads til bevægelse, aktivitet og glæde for eleverne – både alene og sammen – og netop sådan en hal skal vi nu skabe rammerne om. Samtidig skal vi skabe en hal, der passer ind i skolens eksisterende bygninger og det omkringliggende landskab.

Udover at Vesterdal Efterskole kan se frem til nye, flotte faciliteter, kan de med den nye multihal tilgodese flere faggrupper og flere elever, der ønsker at holde sig aktive i løbet af deres efterskoleår – på trods af, at efterskolen ikke er en decideret idrætsefterskole.

Gennem hele processen har vi følt os 100 % trygge.

Halbyg har hurtigt afkodet vores behov og ønsker, har udfordret os på flere parametre og været en super samarbejdspartner – også i forhold til de andre aktører på projektet. Vi er superglade for projektets forløb!

Peter Aagaard Forstander, Vesterdal Efterskole

Se mere på halbyg.dk

stafetten

Hunde giver unge et trygt efterskoleophold På Bindernæs Efterskole er det muligt at få sin hund med på efterskole. Det betyder, at unge, der ellers ikke ville være kommet på efterskole, får et trygt og udviklende efterskoleophold, skriver lærer på Bindernæs Efterskole Jan Benjamin Olsen i stafetten.

Jan Benjamin Olsen har stafetten TEKST Jan Benjamin Olsen, lærer på Bindernæs Efterskole FOTO Bindernæs Efterskole og privat

Idéen til hundelinjen på Bindernæs Efterskole opstod, da vores forstander hørte om et gymnasie i Sverige, der har en hundelinje, hvor eleverne har hund på værelset.

Da vi i forvejen har en hestelinje og en dyrepasserlinje på skolen, havde vi allerede masse erfaringer med, hvad det vil sige at have dyr på en efterskole. Vi ved, hvad det kræver i en hverdag, hvor det at præge vores elever til at tage ansvar for levende dyr er en del af vores hverdag. Vi ved, hvordan man fra skolens side sikrer, at vi kan have den nødvendige tillid til, at vores elever sikrer dyrenes trivsel. Det er ikke altid den nemmeste opgave, når man arbejder med teenagere. Ikke desto mindre er ansvar og tillid centrale nøglebegreber i vores værdigrundlag.

Derudover er det vores erfaring, at når vi arbejder med dyr på skolen, rammer vi et segment af elever, der er unikt for os og passer til vores geografiske placering på Sydlolland.

Vi har masser af plads, og det passer godt til vores kultur på landet at tage ansvar for dyr. En erfaring, vi med glæde beriger vores elever med, der hovedsageligt kommer fra de større byer på Sjælland.

Ikke nok med, at vi ved, hvad det kræver af vores elever, vi ved også, hvad det kræver for personalet, at vores elever har hunde og andre dyr med på efterskolen. Meget skal tilrettelægges, så hundene kan indgå. Når vi skal på ture, skal vi sikre, at hundene i videst muligt omfang kan deltage. Heldigvis har skolen egne busser, hvor hundene kan køre med, når vi er ude.

40

41

I de tre år, hundelinjen har eksisteret, har vores oplevelse været, at der kommer elever, der ellers ikke ville være taget på efterskole, fordi de får muligheden for at tage en del af deres hjem med; nemlig deres bedste ven.

Bindernæs Efterskole har stafetten

Lærer at tage ansvar Nogle af eleverne på hundelinjen er unge, der (bare) ikke kan undvære deres hund. Andre kommer med diagnoser som f.eks. adhd, autisme og angst og er måske meget sensitive eller har manglende selvværd. Fælles Lærer på Bindernæs Efterskole Jan for dem alle er, at deres hund giver dem en ekstra trygBenjamin Olsen har modtaget stafetten fra kommunikationsmedarbejder på hed, som gør, at de kan føle sig hjemme på efterskolen.

The ­International – academy and boarding Samtidig gælder det for alle, at de vokser med school of Denmark og Vedersø Idræts­ den opgave, det er at have ansvaret for en hund alle efterskole, Mette Jacobsen. Hun har bedt døgnets 24 timer. ham fortælle, hvad det er, hundelinjen på Eleverne har inden skolestart sagt ja til forskelliBindernæs Efterskole kan i forhold til en særlig gruppe elever, som sandsynligvis ge pligter med hundene hver dag. De skal luftes flere ikke ville være kommet på efterskole, gange dagligt, også om vinteren og når det regner. De hvis de ikke kunne have deres hund med. skal fodres to gange dagligt, og så skal der gøres ekstra Jan Benjamin Olsen har skrevet stafet­ rent, når man har sin bedste ven boende på værelset. indlægget med input fra Liselotte Zanotti Det første år prøvede vi med lånehunde på skolen, og Mette Pedersen, begge u ­ ndervisere på ­hundelinjen, samt forstander på velvilligt udlånt af entusiastiske ansatte. Det viste sig at ­Bindernæs Efterskole Finn Petersen. være en dårlig idé, da det er båndet imellem hund og elev, der er essentielt.

Responsen på skolens hundelinje har været god, og vi oplever, at interessen og kendskabet til linjen bliver større for hvert år.

Eleverne på hundelinjen lærer at tage ansvar. Et ansvar, som ofte har ligget hos forældrene, før de unge kom på efterskole. Det er samtidig et ansvar, vi mener, er essentielt at tage, når man siger ja til ansvaret for et andet levende væsen. Vores oplevelse er, at når vi introducerer eleverne til at løfte det ansvar i trygge rammer, vokser de med opgaven, som året går. Selvtilliden vokser med ansvaret, når opgaverne løses, såvel i dagligdagen som til træning på linjefagsdage.

På hundelinjen laver vi alt fra daglig basal lydighedstræning til pleje af hundene og adfærdsforståelse. Vi prøver mange forskellige ting af, da det er meget forskellige hunde, vi har på linjen. Hundene — JAN BENJAMIN OLSEN, LÆRER PÅ BINDERNÆS EFTERSKOLE prøver agility, de lærer jagthundetræning, de lærer ringtræning til eventuel udstillingsbrug og meget andet. Vi får også besøg af folk udefra, der arbejder med hunde eller træner hunde på forskellige måder. Et stort hit for eleverne er hver gang, vi får besøg af eller er på besøg hos tolderne. Med vores beliggenhed nær

“Nogle af eleverne på hundelinjen er unge, der (bare) ikke kan undvære deres hund. Andre kommer med diagnoser som f.eks. adhd, autisme og angst. Fælles for dem alle er, at deres hund giver dem en ekstra tryghed”

EFTERSKOLERNE

stafetten

grænsen til Tyskland har vi lokalt meget dygtige toldere, der arbejder ved grænsen, og som gerne deler ud af deres viden og stimulerer vores unge til et eventuelt arbejdsliv med brugshunde.

Eleverne har meget forskellige interesser inden for arbejdet med hunde. Nogle vil bare gerne hygge med deres hund og lære den lidt tricks, mens andre gerne vil gøre det til en levevej. På hundelinjen er der plads til alle – alle der vil. Eleverne har mulighed for at have hundene i en hundegård med eget hus eller på værelset, ja sågar i sengen, hvis de synes, det er det bedste i verden. 0

Og stafetten går til ...

Annonce tilAnno reste Anno

Lærer på Bindernæs Efterskole Jan Benjamin Olsen ønsker at give stafetten videre til lærer på Bornholms Efterskole BJARNE HOLM, som ifølge Jan Benjamin Olsen er en enorm drivkraft på skolen og har været med til at redde Bornholms Efterskole fra en truende lukning.

de Tinke Jensen, elev på hundelinjen på Bindernæs Efterskole, 2023/24: “Jeg valgte hundelinjen, fordi jeg selvfølgelig godt kan lide hunde og selv har en, men også fordi jeg gerne ville lære meget mere om min hund. Jeg ville gerne lære, hvordan jeg kan kommunikere med ham, og hvordan vi kan arbejde og leve sammen bedre end før. Det er jo et stort ansvar at have sin hund med, og det kan være hårdt, når ens hund har det svært med et eller andet. Men så er der plads til det og til at træne det og blive bedre, også selvom man er træt og ikke kan være sammen med de andre elever i lige så lang tid, så betaler det sig, i hvert fald for mig. Han har ret meget energi, men jeg har aldrig set ham så træt som her på efterskolen. For her er det et andet miljø, end det, vi er vant til derhjemme. Både mennesker og dyr er meget sociale, og vi træner alt muligt, vi ikke gør normalt.” 0

januar 2010 Tinke Jensen sammen med hunden Hugo, der er kommet med på efterskole.

42

januar januar201 20

once en: oncetil tilresten: resten:

010 10

frie de frie skolers skolers advokat advokat ® ® Danmarks Danmarks førende Danmarksadvokatfirma førende førende advokatfirma advokatfirma når det gælder når når det det gælder gælder rådgivning rådgivning af af frie frie skoler skoler rådgivning af frie skoler Vi påtager aldrigos sager modsager frie mod skoler Vi Vios påtager påtager os aldrig aldrig sager mod frie frie skoler skoler

www.frieskolerlaw.dk www.frieskolerlaw.dk www.frieskolerlaw.dk

det virker

Nyt tag giver grønnere elproduktion Et solcelletag kan godt betale sig, selv om den første investering er stor, lyder det fra Sportsefterskolen SINE. Det giver grønnere el og trækker op i skolens bæredygtighedsregnskab.

TEKST Katrine Friisberg redaktion@efterskolerne.dk ILLUSTRATION e-Types/Freepik

Da Sportsefterskolen SINE stod overfor at skulle renovere en række af skolens elevbygninger, lå det lige for at tænke bæredygtighed ind i renoveringen. De seneste fire-fem år har skolen nemlig arbejdet med at blive mere bæredygtig.

I august 2023 kunne en flok af de nye elever derfor flytte ind i en nyrenoveret elevbygning med solcelletag.

Selv om skolen ikke kan bruge alle de eltimer, som taget producerer, kan de ifølge viceforstander Bjarne Hansen allerede nu se, at taget bliver en god forretning.

Virksomheden Ennogie, som producerer og har installeret taget, har lavet en beregning, som viser, at taget vil generere 35.000 kilowatt-­ timer om året. Det ville svare til en besparelse på omkring 70.000 kroner på elregningen om året, hvis skolen kunne gøre brug af alle eltimerne.

På grund af bl.a. sommerferien, hvor solen normalt står højt på

44

45

himlen, og hvor skolen er elevfri, kan skolen dog ikke udnytte alle eltimerne. Skolen vinder heller ikke noget nævneværdigt økonomisk ved at sælge el tilbage til elnettet, oplyser Bjarne Hansen.

Kan holde i 50 år Fra august til januar i år har solcelletaget kun produceret 7.500 timer. Ennogie mener dog stadig, at elproduktionen vil nå op på 35.000 i løbet af det første år, fordi vi nu går ind i den lyse tid, hvor efteråret var usædvanligt mørkt og regnfuldt. Men selv hvis taget genererer

mindre end de 35.000 kilowatt-timer, vil solcelletaget ifølge Bjarne Hansen på sigt blive en god forretning.

Skolen har planlagt at installere solcelletag på flere elevbygninger i fremtiden, men ikke lige med det samme. Det vil med Bjarne Hansens ord være for stor en økonomisk udskrivning.

Det kostede cirka 400.000 kroner mere at installere det første solcelletag end et almindeligt tag af tagpap, som skolen ellers ville have brugt.

De foreløbige beregninger viser, at den ekstra investering vil tjene sig ind på omkring seks år, men for Bjarne Hansen er det også en fin balance, hvis den ekstra investering først er tjent ind i løbet af ti år, hvilket i hans øjne er mere realistisk. Dertil kommer, at solcelletaget burde kunne holde i 50 år, hvor et almindeligt tag normalt holder den halve tid.

Ud over den økonomiske gevinst ved solcelletaget tæller det dog også højt i skolens beregninger, at det er en mere bæredygtig form for elproduktion. Planen er også at installere infoskærme, som kan vise, hvor meget el solcelletaget producerer, så skolen kan bruge det mere aktivt i hverdagen og i undervisningen. 0

Bagom beregningerne på solcelletaget •

Solcelletaget er 380 kvadratmeter, hvoraf 265 kvadratmeter er aktive solceller. Ifølge firmaet bag solcelletaget vil taget generere 35.000 kilowatt-timer om året.

•

Solcelletaget har kostet cirka en million kroner, hvor et tag af tagpap ville løbe op i cirka 600.000 kroner.

•

Sportsefterskolen SINE tjener pengene ind ved at spare på elregningen. Økonomisk tjener skolen ikke nævneværdigt på at sælge strømmen på elnettet.

•

Firmaet bag regner med, at skolen kan tjene den ekstra investering til taget ind på seks år. Skolen mener, at det vil tage længere tid, men selv hvis det tager ti år, vil det være en fornuftig forretning for skolen.

DET VIRKER ‘Det virker’ er et nyt format i Magasinet Efterskolerne, som har til formål at give inspiration fra skole til skole.

Det kan være alt fra små fif, der gør det lettere at sortere skolens skrald eller optimerer rutinen i køkkenet til det gode greb, der gør undervisningen mere nærværende eller aftenaktiviteten sjovere. Har du et godt tip til andre skoler, du gerne vil dele, så skriv til redaktør Anna Rossman Thejsen på art@efterskolerne.dk og foreslå det til ‘Det virker’.

KILDER Viceforstander på Sportsefterskolen SINE, Bjarne Hansen, og Ennogie

EFTERSKOLERNE

perspektiv

Brug for at styrke overgangen fra efterskolen

til samfundet 46

47

Efterskoler bør klæde deres elever bedre på til at tage del i fællesskaber efter efterskolen. Det har både samfundet og de unge brug for, mener lederne fra to af Danmarks store samlende foreninger.

Vend efterskolerne mod verden og hverdagen uden for uddannelsessystemet.

Sådan lyder opfordringen fra to af Danmarks store samlende foreninger, DGI og KFUM og KFUK. DGI’s landsformand, Charlotte Bach Thomassen, og generalsekretær for KFUM og KFUK, Jørgen Kvist, vil have landets efterskoler til at sætte større fokus på at lette overgangen fra efterskolen til samfundet. Ikke blot overgangen til ungdomsuddannelsen, men også til et fritidsliv efter efterskolen med forpligtende og meningsfulde fællesskaber.

Det opfordrede de til, da de i november deltog i en debat til Efterskolernes lederkonference. Her gik diskussionen på, hvad efterskoler sender eleverne ud i verden med, og hvad der er behov for, og de gentager gerne deres opfordring til efterskolerne om at danne unge til at tage mere aktivt del i det samfund, de er en del af.

“Det er vigtigt, at efterskolerne danner unge til at vende sig mod verden og ikke kun indad mod dem selv. Det er vigtigt for eleverne, for foreningerne og for samfundet, men jeg tror faktisk, det er allervigtigst for efterskolerne,” siger Jørgen Kvist.

Han opfordrer derfor også efterskolerne til at undersøge, om de har den rette balance mellem at være aktører på det private marked og at være en demokratisk spiller i samfundet.

“Efterskolerne bør spørge sig selv: Leverer vi en vare, som vi skal sælge, og som eleverne og deres forældre køber? Eller har vi et større demokratisk, civilsamfundsmæssigt projekt; nemlig at danne eleverne til at være medborgere og ikke bare forbrugere? Det, tror jeg, er helt afgørende,” siger han.

Både dannelse og uddannelse handler i det store billede om at gøre næste generation klar til at føre samfundet videre. Det at skabe bro mellem efterskole og foreningsliv handler også om at styrke sammenhængskraften i samfundet, fremhæver begge foreningsledere og peger på, at et demokrati lever af aktive medborgere.

TEKST Katrine Friisberg, redaktion@efterskolerne.dk FOTO Maria Tuxen Hedegaard

På efterskolen fik Marius Bording mulighed for at stå for træningen i en lokal klub og lærte, at frivilligt arbejde handler om alt andet end en selv. I dag er han 24 år og frivillig fodboldtræner for et hold U11-drenge.

EFTERSKOLERNE

perspektiv

For den enkelte unge kan et fritidsliv med aktive fællesskaber samtidig være med til at skabe et godt liv, mener både Jørgen Kvist og Charlotte Back Thomassen.

“Det støtter eleverne til et forsat godt ungdomsliv.

Broen mellem efterskole og fritidsliv handler om at skabe bevidsthed om værdien af at indgå i flere fællesskaber – i uddannelse og i fritid – og herigennem bidrage som menneske og få oplevelser, venskaber og kompetencer til gengæld,” siger Charlotte Bach Thomassen.

Elever har brug for starthjælp Mange stopper med at være aktive i foreningslivet både som deltagere og som frivillige, når de bliver teenagere.

En del af forklaringen er de mange store skift i de unges liv, når de begynder på ungdomsuddannelse, tager sabbatår og går i gang med videre uddannelse.

Det samme gør sig gældende for mange unge, når de tager på efterskole, og når de kommer hjem fra efterskolen igen.

Efterskolerne kan og bør hjælpe de unge mere med at blive aktive samfundsborgere, når året på efterskolen er omme, mener både Jørgen Kvist og Charlotte Bach Thomassen.

De fremhæver, at efterskolerne i forvejen har et stort fokus på de unges overgange til ungdomsuddannelse, men at der er brug for mere fokus på at skabe bedre overgange til forpligtende fællesskaber i fritidslivet.

Helt konkret foreslår Charlotte Bach Thomassen, at efterskolen hjælper de unge med at finde ud af, hvad de vil lave i deres fritidsliv, når de vender hjem, og hvor de kan gøre det henne. Hun understreger, at det selvfølgelig ikke er efterskolernes opgave alene, og at foreningerne også bærer et stort ansvar for at holde kontakten og gøre det klart for de unge, at de tilbyder mange muligheder, når de kommer hjem. Men mens den enkelte forening i høj grad arbejder for sine egne aktiviteter, har efterskolerne i højere grad mulighed for at åbne de unges blik for, at der eksisterer mange forskellige muligheder for via en forening at blive en aktiv og deltagende samfundsborger.

“Den største udfordring er, at både foreninger og efterskoler har en tendens til at fokusere på, hvor de unge er nu. At vi ikke har blik for, hvilke livsfaser de unge går til og fra i de her ungdomsår. Hvis vi alene fokuserer på, at nu er de på efterskole, så mister vi jo orienteringen mod de her overgange,” siger hun.

Adskillige forskningsprojekter har de seneste år peget på, at forpligtende fællesskaber øger trivslen blandt unge, og at netop når der sker mange skift i et ungdomsliv, kan de forpligtende fællesskaber i fritidslivet være med til at sikre en stabilitet og et tilhørsforhold.

Både Charlotte Bach Thomassen og Jørgen Kvist

Bag om foreningsliv og frivillighed i Danmark •

Det anslås, at der er mellem 100.000 og 200.000 frivillige foreninger og organisa­ tioner i Danmark.

•

Antallet af medlemmer af idrætsforeninger falder markant fra barndom til ungdom. F.eks. var antallet af medlemmer af DGI i 2021 for de 7-12-årige 363.551, for de 13-18-årige var det 222.940, og for de 19-25-årige var det 113.210.

•

I omkring hver fjerde forening skaber ­mangel på frivillige udfordringer med at varetage foreningens interesser og ­udvikle foreningen.

•

40 % af danskerne arbejdede i 2020 frivilligt.

Det er en nedgang på cirka tre procentpoint i forhold til 2004. Formentlig skyldes nedgangen, at der ikke blev holdt festi­ valer mv. i 2020 pga. nedlukningerne under ­Corona-pandemien.

•

I Danmark var der i alt 2.640.850 med­ lemmer af idrætsforeninger i 2022. Det er en stigning på 3,75 % i forhold til medlemmer af idrætsforeninger i 2014, men et fald på 0,38 % i forhold til antallet af medlemmer i 2019.

KILDER ‘Foreningsliv og frivillighed’, DGI, DIF og DUF, 2019, Danmarks Statistik, medlemstal på dgi.dk, ‘Frivillighed anno 2022, DIF og DGI’, ‘Frivillighedsundersøgelsen 2020’, VIVE, civilsamfundet.org og sm.dk

48

49

Nyt linjefag skal hjælpe elever til at tage initiativer til en bedre verden Dronninglund Efterskole lancerer nyt linjefag 'Gør verden bedre' for at støtte elevernes initiativer til at gøre en positiv forskel i samfundet.

peger også på, at fritidslivet kan give de unge en pause fra kravet om præstationer.

“Eleverne kan bruge fritidslivet som et sted, hvor de har nogle andre typer af fællesskaber og nogle andre venner end dem, de går i skole med. Hele den dimension, synes jeg, er vigtig, at efterskolerne arbejder med,” siger Charlotte Bach Thomassen.

Både hun og Jørgen Kvist mener, at de foreninger, de repræsenterer, og efterskolerne har et fælles værdigrundlag.

“Vi deler DNA i forhold til dannelse og demokratisk deltagelse, det at lægge et frivilligt engagement og være sammen om nogle fælles interesser og dyrke fællesskabet i det hele taget,” siger Charlotte Bach Thomassen.

DGI-landsformanden mener dog, at der er brug for at få værdigrundlaget mere i spil. Hun vil gerne i samarbejde med efterskolerne tale det fælles værdigrundlag op, så der bliver en stærkere bevidsthed om, at både et år på efterskole og det at være med i en forening handler om dannelse, som bygger på en stærk folke­ oplysningstradition i Danmark. 0

Eleverne på Dronninglund Efterskole har inspireret ledelsen og to lærere til at udvikle et nyt fag. Mange af eleverne går op i klimahandlinger, genbrug og andre tiltag, som kan gøre verden til et lidt bedre sted. Efterskolen vil gerne støtte eleverne i deres initiativer og hjælpe dem med at forstå, at deres handlinger er værdifulde og efterspurgt af et væld af organisationer. Derfor har skolen oprettet linjefaget ‘Gør verden bedre’. Faget blev offentliggjort på skolens hjemmeside i december og bliver ifølge forstander Bitten Schjødt Kjær til virkelighed efter sommerferien, hvis mindst ti elever melder sig til.

På skolen fortæller lærere og forstander i forvejen eleverne meget om alle de muligheder, der er for at gøre TEKST Katrine Friisberg, redaktion@efterskolerne.dk FOTO Tor Birk Trads

EFTERSKOLERNE

perspektiv

en lille forskel i fagene historie, samfundsfag, kristendom og til morgensamlinger, men Bitten Schjødt Kjær vil gerne i højere grad give initiativet til eleverne. Håbet er, at eleverne forstår, at de kan arbejde kreativt med at gøre noget godt for andre.

Vil give liv til elevernes egne idéer “Vi tror, at de unge også har idéerne til f.eks. kampagner, måder at samle ind eller måder at genbruge på. Der er enormt meget plads til kreativitet og de unges egne initiativer i de der projekter. Der vil være en ny inddragelse af demokrati i faget, som er en del af hele efterskoleånden,” siger hun.

Det nye linjefag skal bestå af seks projekter i løbet af året, lige fra en indsats for hjemløse over julehjælp til en indsamling i forbindelse med et ‘color mud race’.

Skolen har allerede etableret samarbejder med forskellige organisationer som FDF, KFUM og KFUK, Røde Kors og Folkekirkens Nødhjælp, ligesom eleverne samler ind til oliventræsprojektet ‘Keep Hope Alive’ i løbet af året.

Med faget håber forstander Bitten Schjødt Kjær, at eleverne vil forstå, hvor mange muligheder, der er for at række ud til forskellige organisationer, når de kommer hjem fra efterskolen og måske senere, hvor de flytter til større byer med flere tilbud.

“Målet er, at de unge kan se, at de er velkomne i samfundet og til at bidrage med det, de gerne vil,” siger Bitten Schjødt Kjær. 0

“Målet er, at de unge kan se, at de er velkomne i samfundet og til at bidrage med det, de gerne vil” — BITTEN SCHJØDT KJÆR, FORSTANDER PÅ DRONNINGLUND EFTERSKOLE

50

51

Efterskoleelever underviser lokale børn i idræt Et børneinstruktørkursus lærer eleverne på Koldingegnens Idrætsefterskole om glæden ved at være noget for andre, mens et obligatorisk fag introducerer eleverne til idrættens betydning i samfundet.

TEKST Katrine Friisberg, redaktion@efterskolerne.dk FOTO Maria Tuxen Hedegaard

Hallen på Koldingegnens Idrætsefterskole er fyldt med glade børn fra Kolding Friskole. Børnene er i alderen fra seks til ni år og er til idrætsundervisning på efterskolen, som de er hver uge fra efterårsferien og frem til påske. Elever fra børneinstruktørkurset på Koldingegnens Idrætsefterskole styrer idrætsundervisningen.

I dag har de samlet børnene i to grupper, som skal lave forskellige aktiviteter. En lille dreng vil ikke. Han lægger sig på gulvet og skriger.

En elev fra efterskolen går hen til ham og begynder at fjolle med ham. Han kilder ham og griner, og lidt efter griner den lille dreng i stedet for at skrige og bliver hurtigt en del af aktiviteten igen.

“Det er tydeligt, at han hurtigt vender og bliver i godt humør. Det var fedt at se. Der er mange måder at håndtere det på, når der er en, der bliver ked af det, og lige der håndterer vores elev det rigtig fint ved at være nærværende,” siger Ditte Møller Frey.

Hun er lærer på Koldingegnens Idrætsefterskole og underviser på skolens børneinstruktørkursus. Siden Koldingegnens Idræts­ efterskoles start i 1985 har kurset været en hjørnesten i skolens vision om at åbne verden for eleverne, så de ser

EFTERSKOLERNE

Ditte Møller Frey (tv.) og Lise Møller er lærere på Koldingegnens Idrætsefterskole og underviser på skolens børneinstruktørkursus.

perspektiv

ud over deres egne behov og opdager glæden ved at være noget for andre.

Før efterårsferien lærer efterskoleeleverne, hvordan de kan planlægge undervisningen. Men når børnene fra friskolen indtager hallen, må de hurtigt sande, at der skal meget mere end planlægning til, fortæller Lise Møller, der også underviser på børneinstruktørkurset.

“Selvom de har planlagt det godt, og de har teorien med, får de nogle gange en reaktion fra de små elever, som de ikke havde regnet med, og det skal de finde sig selv i. De gennemgår også en kæmpe udvikling i forhold til at stå frem og tale højt. De skal finde ud af, hvem de selv er, og hvilke grænser de har. De lærer at tage ansvar og sætte grænser, og det giver dem selvtillid” siger Lise Møller.

Udover at eleverne bruger tid på planlægning af undervisningen af friskolebørnene hver uge, evaluerer

de også efter hver gang, så eleverne får noget positivt ud af det. Desuden er Ditte Møller Frey og Lise Møller med, ligesom lærere fra friskolen står klar til bl.a. at tage sig af børn med særlige behov, så idrætsundervisningen bliver en god oplevelse for alle. Når året er omme, får alle efterskoleeleverne et kursusbevis med en udtalelse fra lærerne.

Viser, hvad frivillighed kan En anden hjørnesten på skolen er faget ‘Idræt og Samfund’, som er obligatorisk for alle elever i 10. klasse. Faget introducerer eleverne til, hvilken betydning idræt har i vores samfund. Eleverne skal bl.a. besøge en forening og lave interview med en person derfra. De skal også planlægge en idrætsdag for eleverne på en stor skole i Kolding med mange nyankomne flygtningebørn.

“Vi vil gerne vise eleverne, hvad frivilligt arbejde

De gode grin sammen, en tåre der skal tørres væk og en lille hånd i en stor hånd. Det er i mødet med børnene, at eleverne for alvor oplever, hvordan de kan gøre en forskel for andre.

52

53

“Vi har meget fokus på, hvordan man kan gøre noget godt for andre, uden at det altid skal handle om en selv, og hvad man selv får ud af det” — DITTE MØLLER FREY, LÆRER PÅ KOLDINGEGNENS IDRÆTSEFTERSKOLE

kan, og vi har meget fokus på, hvordan man kan gøre noget godt for andre, uden at det altid skal handle om en selv, og hvad man selv får ud af det. Det har vi med i flere af vores koncepter på skolen,” siger Ditte Møller Frey.

Skolen fører ikke statistik, men hun og Lise Møller har en klar fornemmelse af, at langt de fleste af eleverne på børneinstruktørkurset fortsætter med at være aktive i foreningslivet efter efterskolen. Lise Møller fremhæver bl.a. en tidligere elev, der ikke var så god til boldspil, men siden er begyndt i en badmintonklub. Og som ovenikøbet har fået job i en børnehave med den begrundelse, at han har børneinstruktørkurset på sit CV. 0

EFTERSKOLERNE

perspektiv

“Frivillighed handler om at skabe glæde hos andre” Som elev på Koldingegnens Idrætsefterskole fik Marius Bording en masse gode oplevelser som både deltager og træner. Og så lærte han, at frivilligt arbejde handler om alt andet end en selv.

og siden træner, og i dag træner han et børnehold i Odense Boldklub.

Marius Bording mener, at foreningslivet spiller en stor rolle i samfundet. Han oplever, hvordan børn og unge får glæde og et frirum ved at være med på et fodboldhold eller i en fodboldskole.

“Jeg synes, man undervurderer, hvor vigtig en forening egentlig er for børn og unge. Det var noget af det, vi også blev klogere på igennem faget idræt og samfund på efterskolen,” siger han.

For ham betyder det meget, at han kan give børn og unge nogle gode oplevelser.

“Frivillighed handler jo om alt andet end en selv.

Frivillighed handler om at skabe glæde hos andre og sørge for, at andre har det fedt ved noget, man faciliterer.

Det, synes jeg, er monsterfedt.”

Efter han selv opgav drømmene om at blive rigtig god til fodbold, får han desuden meget ud af at hjælpe andre med at blive gode, fortæller han.

Nu spiller Marius Bording fodbold med nogle medstuderende for hyggens skyld.

“Det giver mig helt vildt meget, at jeg har mulighed for at løbe rundt sammen med ti andre tosser og bare have det sjovt. Det er alfa og omega for mig, når jeg er i en forening, at jeg har mulighed for at være sammen med nogle andre mennesker, som synes, at det, vi laver, er lige så sjovt, som jeg selv gør,” siger han. 0

For 24-årige Marius Bording har foreningsliv og frivillighed været en del af hans hverdag, siden han var lille. Med to friskolelærere som forældre og en far, som desuden trænede fodbolddrenge, har det altid været naturligt for ham at deltage i foreningslivet – både som træner og deltager.

Alligevel har han to gange været tæt på at stoppe med det frivillige arbejde. Da han begyndte på gymnasiet og fik travlt med lektier, samtidig med at han gerne selv ville være en god fodboldspiller. Og da han begyndte på Syddansk Universitet, hvor han i dag læser idræt og sundhed.

At han alligevel holdt ved, da han gik i gymnasiet, skyldes til i høj grad, at han har været elev på Koldingegnens Idrætsefterskole. Gennem faget ‘Idræt og Samfund’ fik han mulighed for at stå for træningen i en lokal klub sammen med nogle af sine kammerater. Desuden kom han med hjælp fra en af sine lærere på efterskolen til at træne på fodboldskolen i Kolding sammen med tre kammerater.

“Det er nogen af dem, jeg har mest kontakt med.

Vi havde noget at mødes om og snakke om udover det, at vi var glade for at se hinanden,” siger han.

Efter to år blev Marius Bording leder af fodboldskolen, ligesom han stod for en fodboldskole i sin fødeby. Gennem gymnasiet var han desuden hjælpetræner TEKST Katrine Friisberg, redaktion@efterskolerne.dk FOTO Maria Tuxen Hedegaard

54

55

Vejleder elever til at tage del i fællesskaber efter efterskolen Mange elever stoppede med at være aktive i deres fritid efter efterskoleåret på Bjergsnæs Efterskole. Et udviklingsprojekt har gjort skolen klogere på, hvordan de kan motivere de unge til at tage del i idræts- og foreningslivet.

TEKST Katrine Friisberg, redaktion@efterskolerne.dk FOTO Tor Birk Trads

Bjergsnæs Efterskole er en idrætsefterskole, så skolens elever er meget aktive i løbet af året. Men år efter år, når det tidligere års elever vendte tilbage til arrangementer på skolen, oplevede de ansatte, at en stor del af eleverne var stoppet med at være aktive i fritiden.

Det fik forstander Troels Aamand til at spekulere over, om skolen kunne gøre noget for at styrke de unges overgange til fællesskaber. For ham er det ikke vigtigt, at de unge nødvendigvis fortsætter med idrætten, men det er vigtigt, at de bliver del af forpligtende fællesskaber uden for deres uddannelsesliv.

Han vendte problemstillingen med andre forstandere fra efterskoler i Midtjylland, og så opstod idéen til et projekt, som skulle styrke elevernes overgang til fællesskaber i fritidslivet. Tilbage i 2018 søgte og fik skolen midler via Efterskolernes forsøgs- og udviklingspulje til i samarbejde med DGI Midtjylland og Sdr. Feldings Efterskole at udvikle projektet ‘Overgange til nye fællesskaber’.

Projektet har udmøntet sig forskelligt på de to efterskoler. For begge efterskoler har det dog især drejet sig om at gøre eleverne bevidste om, hvad der motiverer dem. Omkring den alder, hvor de unge begynder på efterskolen, sker der som regel et skift for dem fra at drømme om at blive rigtig god og gerne professionel inden for sin idræt til noget andet. Hvad det andet er, er eleverne sjældent selv bevidste om, fortæller forstander

EFTERSKOLERNE

Det er i langt højere grad det at være sammen med andre end det at komme i form, der motiverer eleverne, fortæller Troels Aamand.

perspektiv

Troels Aamand. Projektet på Bjergsnæs Efterskole har imidlertid gjort det klart, at motivationen for langt de fleste elever ligger i at have de sjovt og lave noget sammen med andre.

“Det er fællesskabet, det at være sammen om at dyrke noget, der motiverer,” siger Troels Aamand.

Det står i kontrast til tendensen til, at mange unge erstatter idræt i foreninger med fitness, som for det meste er langt mere individuelt tilrettelagt. Men når det går op for eleverne, at det faktisk i højere grad er fællesskabet end bare det at komme i form, som motiverer dem, kan de i højere grad finde ud af, hvilken forening der passer til dem, understreger Troels Aamand.

“De kunne måske godt have spillet serie 2 eller serie 1, men det er ikke så afgørende for dem. De spiller selvfølgelig for at vinde og rykker måske op, men det handler mere om, at de har et fællesskab, end at de spiller på serie 2-hold med en masse, der er ti år ældre end dem selv,” siger Troels Aamand.

Med tiden håber medarbejderne på Bjergsnæs Efterskole, at de møder langt flere elever til

“At være foreningsaktiv giver mening, indhold og fællesskab”

Vejleder til et aktivt fritidsliv Udviklingsprojektet har derfor gjort det mere klart for de ansatte og ledelsen på Bjergsnæs Efterskole, at efterskolen lige så systematisk som til ungdomsuddannelse bør vejlede eleverne til et fritidsliv.

Skolens viceforstander Jens Therkildsen peger på, at det i den forbindelse er vigtigt at få eleverne til selv at tage stilling til deres fritidsliv efter efterskolen. Alt for ofte kommer eleverne ikke i gang med fritidsinteresserne efter efterskolen, fordi de får travlt med deres ungdomsuddannelse, nye kammerater, et fritidsjob osv.

Derfor er det også blevet tydeligt for efterskolen, at der er behov for, at skolen inddrager forældrene mere, end de tidligere har gjort. Forældrene kan hjælpe med at skubbe på og måske også råde deres børn til at søge en klub eller forening ud fra, hvad der driver og motiverer dem.

“Forældrene skal faktisk tænke på det, ligesom dengang deres børn startede til fodbold eller gymnastik, hvor de kørte dem og stod ved siden af, mens de trænede. Vi er næsten samme sted,” siger Jens Therkildsen.

Efter at have arbejdet mere målrettet med dette i en årrække, er de begyndt at se nogle forandringer i deres tidligere elevers måde at være foreningsaktive på.

F.eks. har nogle tidligere elever på Bjergsnæs Efterskole oprettet et nyt serie 5-fodboldhold efter efterskolen i stedet for at melde sig til et hold i serie 2, hvor det primære mål er de sportslige præstationer.

— TROELS AAMAND, FORSTANDER PÅ BJERGSNÆS EFTERSKOLE

tidligere-elev-dage, som er aktive i foreningslivet på den ene eller anden måde. For det er godt for alle mennesker, mener forstanderen.

“De skal ikke være aktive i foreningslivet, fordi de så klarer sig bedre på en uddannelse. Det er et mål i sig selv, at de er foreningsaktive, fordi det er godt at være foreningsaktiv. Det giver mening, indhold og fællesskab, et godt dannelsesperspektiv og et godt perspektiv i ­livet. Og det er nok,” siger Troels Aamand. 0

56

57

gode råd til at skabe bedre overgange fra efterskolen til samfundet Et aktivt fritidsliv efter efterskolen kommer ikke altid af sig selv. Hjælp jeres elever til at finde organisationer og meningsfulde fællesskaber, de kan blive en del af efter efterskolen.

TEKST Katrine Friisberg, redaktion@efterskolerne.dk

1. Samarbejd med foreninger Der kan være gode muligheder for samarbejde med både lokale foreninger og de foreninger, som jeres elever kommer fra. Særligt hvis I typisk har en stor gruppe elever fra samme område. Det kan f.eks. være at arrangere besøg i foreninger, at jeres elever arrangerer en aktivitetsdag, er instruktører på et børnehold i lokalområdet mv. Det kan være svært at finde en form, som passer ind i både foreningens og efterskolens liv, men når det lykkes, kan det være virkelig givende for begge parter.

EFTERSKOLERNE

perspektiv

5. Guide eleverne videre til festivaler og andre tilbud

2. Sæt fritidslivet på dagsordenen

Fag, valgfag, temadage eller -timer, kurser og aktiviteter.

Der er masser af måder at sætte fritidslivet på dagsordenen på efterskolen. Find en form, som passer til jeres skole. Savner I inspiration, har DGI samlet en masse tips og konkrete forslag til at styrke samarbejdet mellem efterskoler og foreninger og tilbyder f.eks. også træneruddannelse. Find det på dgi.dk ved at søge på efterskole.

En del landsdækkende organisationer har tilbud om ungdomsfestivaler og andre tilbud for unge fra hele landet. De kan være en god indgangsvinkel til nye fællesskaber for eleverne. Men mange elever opdager ikke tilbuddene af sig selv. Så vær med til at åbne deres øjne for de mange forskellige tilbud. 0

3. Tal med eleverne om deres fritidsliv efter efterskolen

KILDER Landsformand for DGI, Charlotte Bach Thomassen, generalsekretær for KFUM og KFUK, Jørgen Kvist, forstander og viceforstander på Bjergsnæs Efterskole, Troels Aamand og Jens Therkildsen

Hav det med i jeres tankegang, at I ikke alene skal vejlede eleverne til en ungdomsuddannelse, men også til et fritidsliv med meningsfulde fællesskaber. Tal med dem om, hvad de kunne tænke sig, og hvilke idéer de selv har til foreninger, de kan opsøge, når de kommer hjem.

4. Inddrag forældrene

ÅRETS FEDESTE SKOVTUR

Eleverne går gennem et stort skift, når de begynder på en ungdomsuddannelse med nye kammerater, lektier og evt. fritidsjob. Det kan være svært for dem også at komme i gang med et aktivt fritidsliv, og derfor er det en god idé at inddrage forældrene. Inddrag forældrene i, hvad I taler med eleverne om, og opfordr dem til at støtte op om, at deres børn får et aktivt foreningsliv efter efterskolen.

Få en sjov og udfordrende dag for hele klassen i klatreparken Gavnø Go Fly. Skub grænser og styrk sammenholdet, når I bevæger Jer rundt i trætoppene, med verdens bedste sikkerhedssystem.

Læs mere på gavnoe.dk/gofly

PRIS

160,-

pr. person

Inkl. entré til Gavnø Slot og Slotspark

Gavnø Slot • Gavnø 2, 4700 Næstved • 55 700 200 • info@gavnoe.dk

58

Pædagogisk udvikling

Søg midler til at udvikle jeres skole Ønsker I at udvikle skolens vejledning, undervisning eller pædagogiske tilgang?

Så søg om forsøgs- og udviklingsmidler senest 14. maj 2024. Se her, hvad et udpluk af andre efterskoler har fået midler til.

TEKST Anna Rossman Thejsen, art@efterskolerne.dk ILLUSTRATION e-Types/Freepik

1. Evaluering af praksisfaglighed

2. Ung til ung – mentorskab på efterskoler

Vivild Gymnastik- og Idrætsefterskole ønsker med deres projekt at styrke lærernes kompetencer i at evaluere projekter og produkter på en måde, der gør dem i stand til at identificere elevernes praksisfaglige kompetencer.

Målet er at styrke lærernes evne til at skabe meningsfuld og progressiv feedback, der gavner elevernes udvikling inden for praksisfaglighed. Bevilling 2023/24: 67.850 kr.

Himmerlands Ungdomsskole undersøger i samarbejde med Thorsgaard Efterskole og Hou Maritime Idrætsefterskole, hvordan mentorskab kan forstærke livsdueligheden blandt efterskoleelever. Tidligere elever uddannes til ungementorer, der støtter de nuværende elever. Ungementorerne bidrager med at styrke elevernes opfattelse af, at sårbarhed er en naturlig del af ungdomslivet, samtidig med at eleverne udvikler en robusthed, der muliggør et succesfuldt efterskoleophold.

Bevilling 2023/24: 99.000 kr.

Få hjælp og inspiration til at søge penge

3. Ny strategi til elever med udfordringer i matematik

Ansøgningsfristen for at søge midler fra forsøgs- og udviklingspuljen til projekter i skoleåret 2024/25 er 14. maj 2024.

Læs, hvordan I søger her: Deltag i Efterskolernes projektud­ viklingsseminar i Odense 13. marts 2024. Her kan I få inspiration til pædagogiske udviklingsprojekter og hjælp til, hvordan man søger midler fra forsøgs- og udviklingspuljen.

Tilmeldingsfristen er 28. februar.

Skibelund Gymnastik- og Idrætsefterskole har i samarbejde med St. Andst Efterskole fået midler til at skabe langsigtede undervisningsmetoder og materialer til gavn for de elever, der har oplevet nederlag i matematik gennem deres skolegang. Som en del af projektet udvikles lærernes kompetencer, så de bliver rustet til at skabe innovative strategier og udvikle undervisningsmaterialer. Bevilling 2023/24: 133.000 kr.

Læs mere her

60

Med bus, tog eller fly på studietur Kom godt afsted med egen rejsekonsulent og 24 timers support.

Gratis tilbud efter jeres budget Personlig rejsekonsulent Skræddersyede pakkeløsninger Fagligt indhold på studieturen

Populære studieture

Berlin 3 dage/ 2 nætter

Krakow 5 dage/4 nætter

Bruxelles 5 dage/4 nætter

Lissabon 5 dage/4 nætter

fra kr. 1.298,-

fra kr. 2.298,-

fra kr. 2.348,-

fra kr. 3.248,-

Find flere destinationer

Få et gratis tilbud: 65 65 65 63 group@benns.dk

navne

Ingen løber om hjørner med skolemor I november 2023 kunne Tina Tyndkjær fejre 25-års jubilæum på Skovlund Efterskole. Hun har både gjort rent og lavet mad til eleverne, men de seneste ti år har hun haft titlen som skolemor. Hun kalder sig selv ‘elevpedel’ og er kendt for at være lige dele skrap og omsorgsfuld.

TEKST Katrine Friisberg, redaktion@efterskolerne.dk FOTO Maria Tuxen Hedegaard

Der findes ikke den undskyldning for at blive i sengen, som Tina Tyndkjær ikke har hørt.

I november kunne hun fejre 25-års jubilæum på Skovlund Efterskole, og i cirka ti år af dem har hun været skolemor. Det betyder, at det er Tina Tyndkjær, som eleverne melder sig syge til om morgenen, ligesom hun sørger for at få de sidste syvsovere ud af fjerene.

“Jeg kender alle deres tricks. Somme tider får jeg fornemmelsen af, at eleverne tænker, at de er mit første hold. De lover mig, at de står op, men det ved jeg godt, at de ikke gør. Der er altid nogle, der lige skal prøve, om de bare kan blive liggende. Men så får de besøg af skolemor,” siger hun.

Under sådan et besøg er der ingen kære mor at hente hos skolemor.

“Selvfølgelig synes nogle, jeg kan være skrap.

Men altså, sådan er jeg jo. Det sker tit, at der er nogen, der vil prøve på at lægge sig syge, men de ved godt, at det ikke går. Det kan jo ikke hjælpe, at jeg lægger det halve af skolen syg hver morgen,” siger Tina Tyndkjær.

Titlen som skolemor dækker over det, hun selv betegner som en slags elevpedel. Tina Tyndkjær står nemlig for alle mulige praktiske småopgaver, der har med eleverne at gøre. Udover den daglige mor— TINA TYNDKJÆR, SKOLEMOR PÅ SKOVLUND EFTERSKOLE gentjans med at tale med elever,

“Jeg synes, jeg har et rigtig godt forhold til eleverne”

62

63

som har det skidt, og få andre elever ud af fjerene, sørger hun for at hjælpe elever til lægen og tage med skolens grønlandske elever, som har adresse på skolen, til tandlægen. Derudover gør hun lidt rent på de toiletter, som gæster udefra har adgang til, ligesom hun underviser eleverne i at gøre rent. Da COVID-19 rullede ind over landet, og myndighederne stillede krav om at teste, havde hun ansvaret for, at alle eleverne blev testet.

“Der er snart ikke det, jeg ikke kan hjælpe med,” siger hun.

Gennem alle årene på Skovlund Efterskole har hun sat stor pris på samarbejdet med skolens andre medarbejdere. Det gælder både pedellen, Lars Sadova, som har været hendes kollega gennem alle årene, og ledelsen og lærerne, som er gode til at informere hende om forhold, som kan have indflydelse på, hvordan eleverne har det.

Fra den lokale brugs til efterskolen Elevernes velbefindende er noget, der optager hende meget. For selv om Tina Tyndkjær kan være skrap, får hun ofte også et fortroligt forhold til eleverne. Det kan være elever, som bøvler med sygdom eller elever, der af en eller anden grund føler sig lidt utrygge og har svært ved at tale med en voksen om deres situation.

“Jeg synes, jeg har et rigtig godt forhold til eleverne. Jeg bliver jo stillet over for mange forskellige udfordringer, og der kommer nogle spørgsmål, der kan være meget personlige, som jeg hjælper eleverne med,” siger hun.

Blå bog •

Tina Tyndkjær, 57 år.

•

Har i sine 25 år på Skovlund Efterskole været ansat først som rengøringsassistent, siden køkkenassistent og gennem de seneste ti år som skolemor.

•

Uddannet butiksassistent og arbejdede i Brugsen i Skovlund, før hun kom til Skovlund Efterskole.

•

Drev tidligere et landbrug sammen med sin mand. Sammen har de to voksne børn og fire børnebørn, som alle bor i nærheden.

•

Dyrker i sin fritid yoga, nyder naturen og er frivillig i lokalsamfundet.

På Tina Tyndkjærs nøglering står der selvfølgelig skolemor.

Da Tina Tyndkjær fik stillingen på Skovlund Efterskole for 25 år siden, arbejdede hun i Brugsen i Skovlund. Men skiftende butiksvagter på aftener og i weekender harmonerede ikke med livet som mor til to små børn og som medhjælper på hendes og mandens landbrug. Derfor søgte hun stillingen, da byens to år gamle efterskole søgte en rengøringsassistent. Det betød også noget, at hun selv havde haft et godt år, da hun i sin tid selv gik på efterskole på Staby Efterskole.

Tina Tyndkjær var glad for stillingen som rengøringsassistent på Skovlund Efterskole, hvor hun gennem alle årene har arbejdet på deltid. At hun ikke siden har skiftet arbejdsplads, hænger dog nok også sammen med, at hun reelt har haft tre forskellige stillinger på skolen. Efter nogle år skiftede hun gulvspand og rengøringsmidler ud med potter og pander som køkkenassistent, hvor hun i højere grad fik en hverdag med eleverne. For ti år siden stod det dog klart, at hun ikke kunne blive ved med at holde til køkkenarbejdet, hvorefter hun blev skolemor med endnu større kontakt til eleverne. Den stilling og muligheden for den tætte forbindelse til eleverne passer hende så godt, at hun ingen umiddelbare ønsker har om en ny titel eller en ny jobbeskrivelse. 0

EFTERSKOLERNE

navne

og har sideløbende med læreruddannelsen taget Kristent Pædagogisk Instituts religionspædagogiske kursus. Hun kan dog først starte på Frøstruphave Efterskole til august, fordi hun frem til da går på en kultur- og naturvejlederuddannelse i Norge. 0 FOTO Privat

JONAS DUEHOLM CONRAD OG ZAINA CONRAD Nyt forstanderpar, Efterskolen Alterna Efterskolen Alterna får med ansættelsen af Jonas Dueholm Conrad og Zaina Conrad et nyt forstanderpar i spidsen for skolen fra og med skoleåret 2024/25. Jonas Dueholm Conrad bliver ny forstander og er i øjeblikket ansat som pædagogisk leder og gymnasielærer på Hovedstadens Kristne Gymnasium. Zaina Conrad bliver skolens viceforstander og kommer fra en stilling som folkeskolelærer på Strandskolen i Karlslunde. Efterskolen Alterna er dog langt fra et nyt bekendtskab for dem, for det var her, at de for 18 år siden mødte hinanden. Udover studier på universitetet og lærerseminariet har de sammen læst teologi og lederskab på Hillsong College i Sydney med fokus på ungdomsarbejde. De har mere end ti års erfaring med ansvar for børne-, teenage- og ungdomsarbejde, livsgrupper og lovsang. Privat har parret tre børn sammen.

Tip os om navnenyt!

Har du eller din kollega skiftet job for nylig, eller er der en på skolen, som har jubilæum og fortjener omtale, så tip os om det til navnesiderne. Skriv til art@efterskolerne.dk og send gerne foto med.

FOTO Privat

Salg af nye og brugte busser/minibusser • Speciale i ombygning af busser til blandt andet børnehavebusser.

• Reparation, klargøring til syn og service af alle busmærker.

• Reparation af trafik skader.

• Udskiftning af ruder.

• Maling og foliearbejde.

• Montering og rensning af partikelfilter.

• Hjælp med finansiering.

• Evt. services aftale.

• Eftermontering af sikkerhedsseler.

• Hjælp med regler og ansøgning om registreringsafgift.

• Mulighed for hjælp med transport til/fra vores værksted.

• Mulighed for lånebus i forbindelse med reparation og udbedring af skader.

Uforpligtende tilbud på brugte busser inkl. afgift til privat buskørsel.

30 års erfaring med reparation af busser.

ANNE KRUSE MØLGAARD Ny lærer, Frøstruphave Efterskole "Jeg har et ønske om at blive efterskolelærer, da jeg brænder for elevers personlige, sociale og faglige udvikling. Sammen med kolleger vil jeg gerne være med til at give eleverne et efterskoleår, hvor de oplever sig mødt, dannes og ser, de har værdi i sig selv, i andres og Guds øjne.” Sådan lyder det fra Anne Kruse Mølgaard, der glæder sig over, at hun fra 1. august 2024 er ansat som lærer på Frøstruphave Efterskole. Og spørger man skolen, er glæden i den grad gensidig. Anne Kruse Mølgaard blev færdig med sin læreruddannelse i sommer

DANSK BUS RENOVERING

v/ Kasper og Simon • Tel. 7690 3157 simon@dbr-bus.dk • www.danskbusrenovering.dk

64

The School Times Giv dine elever up-to-date engelsk undervisningsmateriale hver måned på The School Times undervisningsportal Siden 1994 er The School Times udgivet 9 gange årligt.

Tidsskriftet kan enten printes fra PDF-filer i A4 format eller læses online fra PC, iPad eller mobile enheder. School Times’ artikler er online som audiotekster i MP3 format.

Artiklerne er rettet mod elever fra 8. klasse og opefter.

Et årsabonnement, som dækker én skole, koster Dkr 739,- (ekskl. moms) Prøv et nummer af The School Times som try-out.

Besøg: schooltimes.eu/tryout For at hente mere information eller bestille online, besøg: schooltimes.com eller schooltimes.eu

+45 4913 3394 • email: st@schooltimes.com • facebook.com/schooltimesonline

Tag på kanotur Oplev en uforglemmelig kanotur på Gudenåen.

Vi tilbyder en sikker og sjov oplevelse med altid nye og rene redningsveste og kanoer.

Vores dedikerede team står klar til at hjælpe med planlægningen af jeres tur, så I kan fokusere på at skabe minder for livet.

Tag jeres elever med på eventyrlige dage på vandet, hvor I sammen kan udforske den smukke natur og styrke sammenhold i en hyggelig atmosfære.

Book jeres næste skoletur hos os og få nogle fantastiske dage på Gudenåen!

Kontakt

Tlf. +45 8689 1167 ry@kanoferie.dk www.kanoferie.dk

klumme

Efterskoler og folkeskoler kan lære af hinanden Det må være muligt at forene det bedste fra efterskoleverdenen med det bedste fra folkeskolen. Begge skoleformer har jo samme opgave: at danne og uddanne børn og unge til at leve i et demokratisk samfund. Men det er sjældent, de betragtes som to alen af et stykke. Samme opgave, men forskellige.

I efterskolen går unge i ét intensivt skoleår med en maggiterning af aktiviteter og oplevelser. Der er frie rammer og frit elevoptag. Efterskolen er en bevægelse, der ofte bæres af stærke værdier.

I folkeskolen går børn og unge i et tiårigt skoleforløb med et væld af undervisnings- og fritidsaktiviteter, men i bundne rammer og med elevoptag af alle børn. Folkeskolen er en institution, der over tid underkastes skiftende politiske vinde.

Begge skoleformer lykkes godt med rigtig meget og udgør en del af rygraden i det danske samfund.

Efterskolen og folkeskolen har en fælles udfordring.

Alt for mange børn og unge er i dag i mistrivsel, og mange lykkes ikke med at

KLUMMEN I MAGASINET EFTERSKOLERNE er skrevet af bestyrelsesmedlemmer fra landets efterskoler. Har du et emne, du gerne vil skrive klumme om, så skriv til art@efterskolerne.dk

komme videre med uddannelse og liv efter folkeskolen. Politisk ledes der efter løsninger, og forslag hvirvler rundt fra kommissioner og ministerier.

Skal der mere praktik eller praksisfaglighed til i folkeskolen? Kan efterskolerne påtage sig en større opgave, jævnfør Efterskolernes sociale charter? Kan vi mindske presset på de unge? Kan vi skabe stærkere fællesskaber og inkludere flere?

Denne udfordring løses næppe af styringstiltag alene, men snarere af vores dygtige fagprofessionelle skolefolk. De mest bæredygtige løsninger skabes oftest bedst indefra.

Vi kunne starte med skabe mere rum til at udveksle på tværs af skoleformerne: Folkeskolen kunne få inspiration fra efterskolerne til f.eks. at skabe en mere dynamisk skolehverdag, til læringsmiljø, projekter, praksisfaglighed, elevdemokrati, fællesskaber mv.

Efterskolerne kunne få inspiration fra folkeskolen om f.eks. inklusion, unge med særlige behov, faglige teamfællesskaber, forældresamarbejdsformer mv.

Jeg tror, vi kan bruge hinanden til meget mere, end vi gør i dag. Udveksling giver udsyn, og dialog kan skabe nye løsninger.

Efterskole- og folkeskolefolk kender de unge og ved, hvad der skal til, når vi ‘danner mennesker i fællesskaber’, og derfor bør vi gå sammen om at forme fremtidens løsninger. 0

66

HELLE SPANGGAARD har mange års erfaring fra ­bestyrelsesarbejde på Midtsjællands Efterskole, hvor hun er formand. Hun har sin baggrund i FDF, som er en del af skolens organisatoriske bagland. Hun er masteruddannet i pædagogisk ledelse og har i mange år arbejdet som leder i folkeskolen.

FOTO Privat

NYHED i Østrig!

Skitur med skiguider Fra og med skisæsonen 2024 tilbyder vi nu skiguider på vores skirejser til Nassfeld og Neukirchen.

Guiderne er på stedet og fungerer som din forlængede arm, og skulle gerne hjælpe til at gøre skituren endnu mere vellykket!

Ring til os for information Vores skirejseeksperter sidder klar til at hjælpe, hvis du har spørgsmål omkring vores ordning med skiguider.

Danske skiguider

...tager imod vores grupper i Neukirchen og Nassfeld. Nemt og bekvemt for dig som gruppeleder.

Jugend. Leitner Nassfeld Inkl. 3 nætter, busrejse t/r, 4 dg. liftkort og skirejse & helpension Fra kr.

4.198

uforpligtende tilbud på jeres næste skitur for efterskolen.

Morten, Christian og Brian er dine erfarne rejserådgivere

Nygade 5 7500 Holstebro

+45 96 10 81 39 +45 96 10 04 21 +45 96 10 04 27

+45 70 22 88 70 info@alfatravel.dk

Inkl. 3 nætter, busrejse t/r, 4 dg. liftkort/skileje og halvpension

Fra kr.

De laver også meget gerne et

morten.k@alfatravel.dk christian@alfatravel.dk brian@alfatravel.dk

Steigerghof Neukirchen

Se alle rejser på alfatravel.dk

3.398

Venedigerhof Neukirchen Inkl. 3 nætter, busrejse t/r, 4 dg. skileje/liftkort & halvpension Fra kr.

3.498

Denne tryksag er klimakompenseret i henhold til ClimateCalc.

Kompensation er købt hos: South Pole Carbon

ID NR. 42042

www.climatecalc.eu Cert. no. CC-000033/DK

35 % på sangbøger via Skoleindkøb

Højskolesangbogen Normalpris 329,-

Rabat via Skoleindkøb 35 % rabat ved køb af 100 stk.

90 sange med illustrationer af Zarah Juul

Højskolesangbogen for børn Normalpris 299,-

Rabat via Skoleindkøb 35 % rabat ved køb af 30 stk.

For at opnå fuld rabat på 35 % skal der anvendes en rabatkode.

Få koden ved henvendelse til Skoleindkøb: mail@skoleindkob.dk

webshop.hojskolerne.dk