Dyreetik og kødspisning – hvor står danskerne?

Peter Sandøe

Professor Københavns Universitet.

Dette er den 43. i en serie af klummer, hvor Peter Sandøe lægger op til en etisk diskussion af, hvordan vi ser på dyr og dyrebeskyttelse.

Denne artikel er udarbejdet i samarbejde med Thomas Bøker Lund, lektor på Københavns Universitet.

Ifølge en indflydelsesrig amerikansk socialpsykolog ville ingen eller meget få mennesker i vores del af verden spise kød, æg og mejeriprodukter, hvis de kunne nå ind til deres autentiske følelser. Det billede passer bare ikke på danskerne, viser studier.

Danskere flest er glade for at indtage kød og andre animalske produkter. Det har meget at gøre med vaner, smag og kultur. Men hvad med etikken – mener de fleste danskere også, at det i princippet er OK at udsætte dyrene for lidelser, for at de kan fastholde deres madvaner? Og selv om dyrene ikke lider alvorligt, mener danskerne så på bunden af deres hjerte, at det er OK at slå dyrene ihjel for at tilfredsstille deres gastronomiske behov?

Skal man tro den amerikanske socialpsykolog Melanie Joy, som har viet sit liv til at forsøge at udbrede en vegansk livsstil, er svaret på de to spørgsmål et klart nej. Joy har selvfølgelig ikke studeret danskere, men på grundlag af studier gennemført i andre lande, særligt USA, har hun formuleret en generel teori om en ideologi, som hun mener ligger til grund for forbruget af animalske produkter i hele den vestlige verden.

Denne ideologi, som hun kalder carnisme, bygger på en systematisk fortrængning af viden om måderne, hvorpå landbrugsdyr opdrættes, holdes og slagtes – kombineret med falske forestillinger om, at det at spise kød og andre animalske produkter er noget naturligt, normalt og nødvendigt. Ifølge Joy ville ingen eller meget få mennesker i vores del af verden spise kød, æg og mejeriprodukter, hvis de både var velinformerede og samtidig kunne nå ind til deres autentiske tanker og følelser.

Diskussioner på to fronter

Det tror vi ikke er et korrekt billede af, hvad der rører sig inderst inde i danskerne. Vi har sammen med nogle kolleger i to sociologiske studier gennemført i henholdsvis 2017 og 2019 forsøgt at måle danskernes dyreetiske holdninger og disses sammenhæng med indtag af animalske produkter. Og vi nåede frem til et meget andet resultat end det, Melanie Joy forsvarer.

For at kunne måle dyreetiske holdninger tog vi udgangspunkt i de teoretiske overvejelser, som filosoffer gennem de seneste fem årtier har udviklet i forbindelse med diskussionen om menneskers etiske pligter over for dyr. Her har diskussionen lidt forsimplet sagt udspillet sig som en krig på to fronter, hvilket har givet anledning til tre hovedsynspunkter:

Diskussionen på den ene front handler om, hvorvidt dyr i egen ret har krav på etisk hensyn. De filosoffer, der benægter dette, ser typisk etikken som et produkt af en hypotetisk aftale mellem personer, som kan have gensidig gavn af at der findes etiske spilleregler. Da de pågældende filosoffer ikke mener, at dyr kan indgå aftaler, tilslutter de sig en antropocentrisk etik, ifølge hvilken dyr ikke i egen ret har krav på etisk hensyn, men alene kan komme ind i varmen via hensynet til de mennesker, som måtte føle noget for bestemte dyr, fx hunde og katte der lever som familiemedlemmer. Tilhængerne af denne etik mener, at målet altid helliger midlet, når det drejer sig om at producere kød, mælk og æg.

Diskussionen på den anden front tager udgangspunkt i, at dyr har krav på etisk hensyn, men fokuserer på karakteren af dette hensyn. På den ene side er der filosoffer, som forsvarer den såkaldte nytteetik og mener, at etik alene drejer sig om at fremme velfærd, og at velfærd tæller lige meget, hvad enten der er tale om et menneske eller et dyr. I et nytteetisk perspektiv skal man altså veje dyrenes eventuelle tab af velfærd op mod den velfærd, som mennesker (og andre dyr) kan opnå ved at bruge dyr. Ifølge denne opfattelse er der derfor i princippet ikke noget til hinder for at bruge dyr til formål såsom at producere kød, mælk og æg, så længe dyrene har det godt og bliver aflivet på en human måde. Det kan endda være acceptabelt at påføre dyr ubehagelige oplevelser, fx ved dyreforsøg, hvis det tjener til at øge den samlede velfærd. På den anden side er der filosoffer, som

forsvarer en form for dyrerettighedsetik, som ikke mener, at dyr har krav på særlige ifølge hvilken dyr har en umistelig ret til etiske hensyn (20 procent), de ligeglade liv og frihed, og som derfor mener, at (35 procent), som er uengagerede i dyremere end velfærd tæller, og at målet al- nes velfærd og derfor heller ikke har en drig helliger midlet i forhold til vores særlig etisk profil, og de dyrevelfærdsoribrug af dyr. Tilhængerne af denne op- enterede, som mener det er helt OK at fattelse vil afskaffe brug af dyr både til spise dyr, som har haft det godt (30 prolandbrugsproduktion og dyreforsøg. cent). Det betyder, at det kun er for ca. 15

Da vi så nærmere på eksisterende procent af danskernes vedkommende, studier af etiske holdninger og på lø- der er belæg for Joys påstand om, at hvis bende dyreetiske debatter i vores sam- vi fulgte vore oprigtige etiske overbevisfund, kunne vi relativt let genfinde Melanie Joy, amerikanske socialpsykolog der står i spidsen for organisationen ninger, så ville vi lægge om til en vegansk både den antropocentriske etik og dy- Beyond Carnism, og som blandt andet livsstil. rerettighedsetikken. Derimod var nytteetikken i dens rene form ikke lige til at få har skrevet bogen Why We Love Dogs, Eat Pigs, and Wear Cows: An Introduction to Carnism. Vi har gennemført den samme undersøgelse i Sverige og Tyskland; og selv om øje på. I modsætning til renhjertede der er interessante forskelle landene imelnytteetikere, som mener at dyrs og menneskers velfærd tæller lem (fx med relativt flere ligeglade i Tyskland og lidt flere vegelige meget, så fandt vi et udbredt synspunkt, ifølge hvilket hen- tarer og veganere i både Sverige og Tyskland), så er det store synet til mennesker har højere prioritet end hensynet til dyr. billede det samme i de tre lande. Hovedprincippet i denne dyrevelfærdsetik er, at man skal Foruden at måle danskernes dyreetiske holdninger, målte vi undgå unødig lidelse hos dyr, men at vigtige menneskelige in- også deres rapporterede forbrug af forskellige former for velteresser altid har forrang. færdssvinekød, som man jo i dag takket være mærkningsordningerne kan købe i næsten alle supermarkeder. Her så vi en Sammensatte etiske holdninger klar sammenhæng mellem holdning og handling, idet såvel de Ved hjælp af 12 spørgeskemaspørgsmål udviklede vi et red- dyrerettighedsorienterede som de dyrevelfærdsorienterede skab til at måle graden af tilslutning til disse tre etikker, og i to forbrugere købte relativt meget velfærdskød, mens de antroomgange gav vi spørgsmålene til et repræsentativt udsnit af pocentriske og de ligeglade købte relativt lidt. den danske befolkning. Det var ikke sådan, at mennesker typisk kom ud som enten helt det ene eller helt det andet eller Udvikling i retning af mere dyrevelfærd tredje. Derimod har de fleste mennesker sammensatte dyre- På baggrund af vores fund kan vi konkludere, at Melanie Joys etiske orienteringer, som adskiller sig ved, at forskellige etikker veganske vision umiddelbart kun vil appellere til ca. 15 procent har større eller mindre vægt. Generelt set fandt vi dog at den af danskerne. Derimod vil der fortsat være en meget stor anføromtalte dyrevelfærdsetik – hvor grundindstillingen er, at vi del af danskerne, som er kødspisere af overbevisning og ikke skal tage hensyn til dyr, men at mennesker har forrang – er den bare som et produkt af misinformation og viljesvaghed. Der er mest udbredte blandt danskere. heller ikke noget, som tyder på, at de mange danskere, som i

Vi fandt også to interessante demografiske sammenhænge: øjeblikket er i gang med at reducere deres kødforbrug, såFor det første fandt vi, at kvinder i gennemsnit er mere dyreret- kaldte fleksitarer, er på vej i retning af Joys standpunkt. Et nyligt tighedsorienterede og mindre antropocentriske end mænd. offentliggjort studie, som den ene af os var medforfatter på, Dette mønster har man også identificeret i andre lande. For viste således, at danske fleksitarer generelt ikke har planer om det andet fandt vi – mere overraskende – samme mønster, når at lægge om til at blive vegetarer eller veganere. vi sammenlignede mennesker i lavere indkomstgrupper med For at vende tilbage til de spørgsmål, vi stillede i starten, kan dem i de højere. Den sidste sammenhæng kan måske forkla- vi sige, at flertallet af danskerne mener, det etisk set er OK at res ved, at mindre privilegerede mennesker har lettere ved at slå dyr ihjel for at producere mad. Men der er også en stor og sætte sig i den svage parts, her dyrenes, sted, mens de velha- indflydelsesrig gruppe, som ikke synes, det er OK at udsætte vende og mere privilegerede er mere tilbøjelige til at mene, at dyrene for lidelser, for at vi kan fastholde vores madvaner. ”sådan er det jo”. Dette betyder efter vores opfattelse, at diskussionen af

Men hvordan fordeler danskerne sig så i forhold til spørgs- landbrugets husdyrproduktion ikke, som Melanie Joy mener, målet, om det er etisk acceptabelt at spise kød, æg og mejeri- kommer til at handle om afvikling, men i høj grad bliver en disprodukter? For at svare på det, delte vi i vores andet studie kussion om udvikling. En vigtig del af denne diskussion komdanskerne op i fire segmenter, som kunne holdes op mod Me- mer til at handle om veje til at fremme en udvikling i retning af lanie Joys påstand om, at vi alle inderst inde er veganere. mere dyrevelfærd. Hvordan får man fx aktiveret de slumrende

Vi nåede vi frem til, at det kun er ca. 15 procent af dan- holdninger hos den store gruppe, som er ligeglade? Her er veskerne, der har en dyrerettighedsetisk orientering, og som jen frem nok ikke at give forbrugerne flere valgmuligheder, altså tenderer til at mene, at det i princippet er etisk forkert at men snarere at fjerne deres mulighed for at vælge billige proslå dyr ihjel for at spise dem; og af dem var det kun ca. to-tre dukter med lav dyrevelfærd – en vej, som vi har set, at dele af procent, som tog konsekvensen og levede vegetarisk eller veg- dagligvarehandelen er begyndt at slå ind på. Og så er der selvansk. De øvrige danskere fordelte sig på tre grupper: De antro- følgelig også diskussionen om klima og natur, som sikkert vil pocentriske, der har det fint med, at mennesker bruger dyr, og trække i retning af et mindre forbrug af oksekød. 