Dyrlægen 03 2020

FAGMAGASIN FOR DYRLÆGER, VETERINÆRSTUDERENDE OG VETERINÆRSYGEPLEJERSKER

En dyrlægetid til min bamse, tak Centrum Dyreklinik Espergærde åbnede en dag i marts deres konsultation for byens børn og deres plyssede venner.

3/2020 · 13. årgang

DYRLÆGEN

GØR KARRIERE HOS VETGRUPPEN

Vi søger løbende erfarne VSP’er og Dyrlæger med lederambitioner VETgruppen er en landsdækkende sammenslutning af dyrlægeklinikker i København, Kalundborg, Sorø, Birkerød, Odense, Tønder og Aabenraa. Vi ekspanderer hastigt og søger både dyrlæger og VSP’er i hele landet.

Du bliver en del af et fagligt miljø og et engageret team, hvor dyrene er i fokus, og hvor vi prioriterer uddannelse, kompetenceudvikling og trivsel.

Høj faglighed og stort udviklingspotentiale

Løbende efter- og videreuddannelse er en selvfølge i dit ansættelsesforhold hos VETgruppen.

Gennem vores uddannelsesprogram CampusVET er der teoretiske og faglige uddannelser, samt bl.a. et lederprogram, som træner dit lederskab og klæder dig på til rollen som klinikleder.

Vores værdier

VetGruppens mission er at sikre familiedyrets sundhed.

Tryghed

Vi sikrer dyrenes sundhed gennem høj faglighed.

Omsorg

Vi føler stort ansvar for både klient og patient.

Nærhed

Vi er til stede i klientens lokalområde.

Vil du være en del af VETgruppen?

Kontakt Nic Thielsen på tlf. +45 2112 5550 eller mail nth@vetgruppen.dk

Læs om os på vetgruppen.dk

Corona sætter fokus på kaskadereglen

NYT

KURSUSKATALOG PÅ GADEN...

Mangel på humane lægemidler Anvisningen fra de norske og svenske myndigheder kommer i kølvandet på det globale corona-udbrud, hvor en hidtil ukendt virus har spredt sig ekspotentielt og lagt flere tusinde i respirator på verdensplan. Der meldes om mulige internationale mangelsituationer, hvor læger frygter at løbe tør for medicin til patienter i respirator.

Når myndighederne opfordrer dyrlæger til at være ekstra opmærksomme på brugen af kaskadereglen og reducere deres brug af humane lægemidler til veterinært brug, skyldes det, at man fra myndighedernes side ønsker at afværge disse mulige mangelsituationer: »Jo flere humane lægemidler, dyrlæger anvender i henhold til kaskaden, desto færre midler er der potentielt tilbage til humant brug. Hvis du som dyrlæge står i en situation, hvor du straks springer til humane lægemidler, selvom der findes et veterinært lægemiddel – måske til en anden dyreart – du kunne have brugt i stedet, er du med til at udfordre tilgængeligheden af humane lægemidler. Og det er problematisk i en global sundhedskrise som denne,« påpeger Adam Estrup.

Han påpeger, at selvom myndighederne nu er ude med disse opfordringer, må enhver behandling af et dyr altid være op til den enkelte dyrlæges faglige og professionelle vurdering.

2020

Det aktuelle corona-udbrud har fået flere nordiske myndigheder til at opfordre landenes dyrlæger til at være ekstra opmærksomme på kaskadereglen, når de anvender, ordinerer og udleverer medicin til deres patienter.

Hos Veterinary Industry Nordic, ViNordic, den nordiske organisation for producenter af medicin til dyr, er de overbeviste om, at vi i fremtiden vil se lignende opfordring fra de danske myndigheder. Sådan lyder vurderingen fra Adam Estrup, Chief Executive Officer hos ViNordic. »Vi har en løbende dialog med de danske myndigheder, herunder Fødevarestyrelsen, og vi har refereret, at vores nabolande, Norge og Sverige, har været ude med denne opfordring. Jeg kan forestille mig, at vi i Danmark også vil få en lignende opfordring.«

EFTERÅR

Corona-krisen har fået nordiske myndigheder til at opfordre dyrlæger til være ekstra opmærksomme, når de anvender, ordinerer og udleverer medicin.

Formålet er at reducere brugen af livsreddende humane lægemidler.

KURSUS KATALOG

FA G L I G & P R A K T I S K E F T EFA R UGDLDI G A N&NPERLAS K E TTIISLK E F T E R U D D A N N E L S E T I L D Y R L Æ G E R O G V E T E R I N ÆDRYS R YG E PGLEERJ EORGS K LÆ VE R T E R I N Æ R S YG E P L E J E R S K E R

1

VEDLAGT DETTE NUMMER AF DYRLÆGEN SE MERE PÅ EVET.DK UNDER KURSER på Følg os ®

000314_Annonce_DYRLÆGEN_maj_2020.indd 1

27/04/2020 14.46 DYRLÆGEN 3/2020

3

25

10

06

Ikke-kløende hudlidelser hos kat

10

Dyrlægehjælp direkte på mobilen

14

Hvorfor vaccinere kaniner?

18

BOAS-undersøgelse: Livskvalitet under luppen

25

En dyrlægetid til min bamse, tak

30

Post-corona: Er du klar til digitalisering?

DYRLÆGEN udgives af JJ Kommunikation ApS Trekroner Centervej 57 1.tv 4000 Roskilde tlf. 4659 0550 info@jjkommunikation.dk jjkommunikation.dk ISSN 1903–153X Magasinet sendes gratis til erhvervsaktive dyrlæger, veterinærstuderende, der er medlemmer af Veterinærmedicinsk Forening og veterinærsygeplejersker, der er medlem af veterinærsygeplejerskernes Fagforening. DYRLÆGEN er det eneste fagmagasin, der udkommer til både dyrlæger, veterinærstuderende og veterinærsygeplejersker.

Budskaber i klummer er udelukkende udtryk for skribenternes egne holdninger og repræsenterer således ikke nødvendigvis synspunkter hos fagmagasinet DYRLÆGEN eller JJ Kommunikation.

Ansvarshavende redaktør: Jan B. Jensen Layout: JJ Kommunikation ApS Tryk: Jørn Thomsen Elbo Oplag: 3.900 Vil du modtage DYRLÆGEN på en anden adresse, så skriv til info@jjkommunikation.dk Næste nummer udkommer 24. august 2020 Deadline for indlæg er 3. august 2020 Kontakt redaktionen på tlf. 4659 0550 eller info@jjkommunikation.dk Forside: Centrum Dyreklinik Espergærde Forsidefoto: Privatfoto

06

Annonceplads reserveret til bayer.dk

Diagnosticering

Ikke-kløende hudlidelser hos kat I denne artikel gennemgår dyrlæge Anne Aagaard Nielsen diagnosticering og behandling af ikke-kløende hudlidelser hos kat. Fokus for artikel ligger på dermatofytose, pemphigus og mural follikulitis.

Af Anne Aagaard Nielsen DVM, Hudklinik for hund og kat, Virum Vi har tidligere fokuseret på ektoparasitære lidelser hos kat samt kløende lidelser, hvor ektoparasitter er udelukket. Nu er tiden kommet til at gennemgå ikke-kløende lidelser hos kat. I denne artikel berører vi kort et udvalg af de disse lidelser. Der er med andre ord udvalgt tre hudlidelser, hvoraf de første to – dermatofytose og pemphigus – er almindelige hudlidelser set hos kat. Den tredje hudlidelse, der gennemgås, er mural follikulitis, som er en sjælden hudlidelse hos kat.

Dermatofytose Infektion med dermatofytter er en almindelig, overfladisk hudlidelse hos katte, især hos killinger. Dermatofytose har variabel kløe, men karakteriseres ofte som ikke-kløende.

Den dermatofyt, der oftest isoleres fra katte, er microsporum canis. Denne er ikke en del af den normale fungale flora på katte. Ved isolation af microsporum canis fra prøvemateriale indikeres derfor enten infektion, eller at katten mekanisk har opsamlet fungi på pelsen.

Den kliniske præsentation af dermatofytose er bred og bør derfor være en differentialdiagnose til næsten alle hudlidelser hos kat.

Da dermatofytter oftest invaderer keratiniserede strukturer, kan de kliniske tegn være mangeartede og oftest kombinationer af: Alopeci, papler, skæl, erythem, kruster, hyperpigmentering og forandringer i klovækst. Atypiske kliniske symptomer kan ses, oftest som mere nodulære præsentationer– herunder kerion (enkelt/multiple granulære/pyogranulomatøse alopeti-

Dette er tredje og sidste artikel i en serie i tre dele om hudlidelser hos katte

6

DYRLÆGEN 3/2020

ske noduli), mycetomer og pseudomycetomer (begge fistulerende noduli, der dræner purulent materiale).

Variationer i den kliniske fremtoning kan skyldes dyrets immunrespons og mulige underliggende lidelser, der kan forværre infektionen. Dermatofytose med multifokale og diffuse spredninger ses oftest hos dyr med systemiske lidelser eller andre samtidige hudlidelser.

Diagnosticering af dermatofytose Diagnostik af dermatofytter kan være udfordrende. Der findes ikke en gold-standard diagnostisk test, men flere tests kan komplementere hinanden, så diagnosen kan stilles. Woods lampe har de fleste dyrlæger stiftet bekendtskab med i tidens løb, og den har fået ry for at være en usikker diagnostisk metode. Med en ordentlig Woods lampe indstillet i korrekt lys-

Figur 1. Pil - Akantolytisk celle fra pustel hos hund med pemphigus foliaceus (Foto: Anne Aagaard Nielsen).

Figur 2. Paronychia hos kat grundet pemphigus foliaceus. Pusansamlingerne er sekundære til de primære forandringer, ulcerationer og kruster (Foto: Lene Boysen).

spektrum, med ordentlig forstørrelse, i et helt mørklagt rum og med en patient, som endnu ikke er opstartet i behandling og er håndterbar, bør pels inficeret med Micosporum canis fluorescere i de fleste tilfælde.

Bruges Woods lampe korrekt, kan det, sammen med direkte mikroskopi af hår eller dyrkning, give en sikker diagnose.

PCR af hår bør bruges med forsigtighed, da det ikke skelner en aktiv infektion. Rester af fungale organismer efter behandling kan stadig give en positiv PCR. Negativ PCR er derimod indikation for succesfuld behandling.

Behandling af dermatofytose Til behandling af dermatofytose er kun systemisk behandling med itraconazol (Itrafungol Vet®) godkendt til kat i Danmark. Itraconazol er meget lipofilt og ansamles dermed i fedtvæv og sebakøse kirtler i huden. Fra de sebakøse kirtler frigives Itraconazol til pelsen. Der behandles i tre perioder af syv dage, hvorimellem der holdes syv behandlingsfrie dage.

Der findes også shampoo-formuleringer med enilconazol og miconazol/klorhexidin, som er registreret til dermatofytose hos hund (Imaverol Vet® og Malaseb Vet®). De færreste katte bryder sig dog om at blive vasket. Har man en påvirket kat, der ikke tåler systemisk antifungal behandling, kan det dog overvejes i samråd med ejer.

Sanering af miljøet er vigtig efter infektion med dermatofytter – især hvis der ››

Figur 3. Her ses tydeligt ulcerationer og kruster omkring klovolde hos kat med pemphigus (Foto: Lene Boysen).

What are their kidneys telling you? ®

Listen closer with IDEXX SDMA

Reflects

Detects

other disease processes affecting the kidneys4

diseases of the kidney sooner1–3

1 Nabity MB, Lees GE, Boggess M, et al. Symmetric dimethylarginine assay validation, stability, and evaluation as a marker for early detection of chronic kidney disease in dogs. J Vet Intern Med. 2015;29(4):1036–1044.

2 Hall JA, Yerramilli M, Obare E, Yerramilli M, Jewell DE. Comparison of serum concentrations of symmetric dimethylarginine and creatinine as kidney function biomarkers in cats with chronic kidney disease.

J Vet Intern Med. 2014;28(6):1676–1683.

3 Hall JA, Yerramilli M, Obare E, Yerramilli M, Almes K, Jewell DE. Serum concentrations of symmetric dimethylarginine and creatinine in dogs with naturally occurring chronic kidney disease. J Vet Intern Med. 2016;30(3):794–802.

4 Data on file at IDEXX Laboratories, Inc. Westbrook, Maine USA.

Learn more at idexx.com/sdma © 2020 IDEXX Laboratories, Inc. All rights reserved. • 1908030-0819-EU • All ®/TM marks are owned by IDEXX Laboratories, Inc. or its affiliates in the United States and/or other countries.

The IDEXX Privacy Policy is available at idexx.com.

DYRLÆGEN 3/2020

7

Figur 4. Histologisk udsnit af hårfollikel, hvor der ses lokal infiltration af folliklens yderste lag med lymfocytter (Foto: Joan Rest).

Figur 5. Samme histologiske udsnit. Her kan det erkendes, at der er tale om infiltration med lymfocytter (Foto: Joan Rest).

er flere katte i hjemmet. Sanering kan der læses mere på www. dyrlaegeboysen.dk, hvor der kan findes en trinvis guide til sanering af hjemmet.

Pemphigus Pemphigus-komplekset består af pemphigus vulgaris, pemphigus erytematosus og pemphigus foliaceus, hvor sidstnævnte er den mest almindeligt forekommende.

Pemphigus er karakteriseret ved akantolyse og nedbrydningen af desmosomer, der binder keratinocyter sammen i epidermis. Dette giver de karakteristiske akantolytiske celler, der ses som kerneholdige, cirkulære keratinocyter (Figur 1).

Akantolytiske celler kan ofte findes, hvis der tages cytologi under kruster eller fra pustler hos patienter med pemphigus.

Hos kat ses der oftere krustøse forandringer, hvorimod hunde ofte præsenterer med både kruster og pustler. Forandringerne sidder tit placeret i hovedregionen, og hos kat ses også affektion af ben og især klovolde.

Ved affektion af ben og klovolde hos kat ses der ofte en sekundær bakteriel infektion omkring kløerne grundet soigneringsadfærd hos kattene (Figur 2 og 3). Derfor ses det, at ejere henvender sig til dyrlægen, fordi katten har infektion i kløerne.

Pusansamlinger omkring klovoldene vil dog recidivere, hvis ikke den underliggende pemphigus diagnosticeres og behandles.

Behandling af pemphigus Behandling af pemphigus er immunosuppressiv terapi og oftest livsvarig. I de fleste tilfælde er der god effekt af glukokortikoider, og katte tolererer i de fleste tilfælde højere doser af glukokortikoider end hunde. Langvarig ciclosporinbehandling 8

DYRLÆGEN 3/2020

Figur 6. Kat med mural follikulitis, symptomerne placeret omkring ører, på næseryggen og på begge forben (Foto: Lene Boysen).

bør overvejes, da der ses færre følgevirkninger end ved langtidsbehandling med glukokortikoider. Hvis ikke der ses tilfredsstillende effekt af ciclosporin alene, kan der suppleres med topikal steroid eller topikal tacrolimus. Der kan i visse tilfælde også være behov for lav dosis glukokortikoider i kombination med ciclosporinen.

Prognosen er favorabel, men der er altid risiko for opblussen af symptomer eller bivirkninger af den medicinske behandling.

Mural follikulitis Mural follikulitis er en betegnelse for en histologisk forandring placeret i hårfolliklens yderste epithellag, hvor lymfocytter invaderer vævet (Figur 4 og 5).

Tilstanden er sjælden og kan skyldes flere forskellige lidelser, herunder allergi, sebakøs adenitis, T-celle lymfom, demodecose og dermatofytose.

Klinisk ses alopeci og skældannelse – ofte startende ved forben, hals og hoved. Alopecien kan spredes til resten af kroppen. Der ses ofte ingen inflammation makroskopisk i huden (Figur 6).

Der kan forekomme systemiske symptomer, men ikke nødvendigvis. Møder man en kat, hvor mural follikulitis mistænkes, er det vigtigt at gennemgå sine differentialdiagnoser og udrede sygdommen (fungal kultur, hudskrab og blodprøver).

Især neoplasi bør udredes udtømmende, da det er en kendt primær årsag, og forsøgsvis behandling for eksempelvis allergisk underliggende lidelse er kontraindiceret, hvis der er chance for, at det i virkeligheden er en neoplastisk lidelse.

Diagnosticering af mural follikulitis Da mural follikulitis er en patohistologisk diagnose, er biopsi den eneste måde, hvorpå dette kan diagnosticeres. Det kan være vanskeligt at finde den underliggende årsag til sympto-

Figur 7. Kat med mural follikulitis, samme kat som på figur 6, men senere i forløbet (Foto: Lene Boysen).

merne, og lidelsen kan betegnes idiopatisk, hvis ingen primær lidelse diagnosticeres.

Katten afbilledet på Figur 6 og 7 blev henvist til Hudklinik for hund og kat, da den over en periode på to uger havde tiltagende hår- og vægttab. Klinisk sås der erythematøs hud (Figur 6) med diffus alopeci og skældannelse. Alle tilgængelige lymfeknuder var uden anmærkninger, katten havde normal temperatur, og der kunne ikke palperes patologiske udfyldninger i abdomen.

Differentialdiagnoser til denne kat var : Parasitære lidelser (for eksempel demodex), hyperthyroidisme, FIV/FeLV, sebakøs adenitis, epitheliotroft lymfom og endeligt mural follikulitis.

Diagnostiske test blev taget, og katten var negativ på både hudskrab og fungal kultur. Blodprøver med hæmogram og biokemi samt FIV/FeLV var upåfaldende.

På biopsi kunne der ses de karakteristiske lokale infiltrationer med lymfocyter omkring hårfolliklen, og diagnosen kunne derfor stilles; mural follikulitis. (Figur 4 og 5).

Den pågældende kat var dog så dårlig systemisk og fortsatte vægttabet trods ihærdig indsats fra ejer, at den måtte aflives, før behandling kunne opstartes (Figur 7).

Degenerativ mucinøs mural follikulitis er en mere alvorlig udgave af mural follikulitis, hvor den alopetiske hud også er fortykket, og hvor der oftest ses alvorlige systemiske symptomer. Degenerativ mucinøs mural follikulitis har en væsentlig dårligere prognose, da de underliggende lidelser ofte er alvorlige og livstruende.

Behandlingen af mural follikulitis afhænger af den primære lidelse, kattens trivsel og livskvalitet.

Referencer Muller & Kirk’s Small Animal Dermatology, 7.edition. Miller, Griffin og Campbell.

2013.

ACVC 2017, Understanding Skin Disease In Cats, Joanna Pendergrass.

Diagnosis and treatment of dermatophytosis in dogs and cats, Clinical consensus guidelines. 2017. Moriello et al.

A practical guide to Feline Dermatology, 1999. Éric Guaguère og Pascal Prélaud.

A case of diet-related lymphocytic mural folliculitis in a cat, Jan Declercq. Veterinary Dermatology, 2001.

Infiltrative lymphocytic mural folliculitis: a histopathological reaction pattern in skin-biopsy specimens from cats with allergic skin disease, Andrew S. Rosenberg et al. Journal of Feline Medicine & Surgery. 2010.

Systemiske lidelser, der kan medføre hudforandringer Felin paraneoplastisk alopeci

Ofte komplet alopeci af ventral kropsflade, bagben og hale.

Huden fremstår næsten skinnende.

Underliggende neoplasi ofte relateret til pancreas.

Hyperadrenocorticisme

Fragile skin syndrome – huden kan trækkes i stykker ved kun let berøring.

Lung-digit disease – metastaserende lunge-neoplasi

Ulcerationer og kruster på én eller flere poter.

Hyperthyroidisme

Pletvis alopeci, uordentlig pels (matteret, uren, uglet).

Diabetes mellitus

Ændring i pelsfarve, ændring i soignering, tør/uglet/glansløs pels.

Alopeci kan forekomme.

DYRLÆGEN 3/2020

9

Smådyr

Dyrlægehjælp direkte på mobilen FirstVet tilbyder kæledyrsejere nem og bekvem dyrlægehjælp direkte på mobilen.

Ved hjælp af videokonsultation kan FirstVet-dyrlægerne tilse, vurdere og rådgive om dyrets her og nu tilstand.

Af Cecilie Koksby Hass

Næste ledige tid om 27 minutter. Sådan lyder ordene på FirstVets website, hvor kæledyrsejere over hele landet på få klik kan modtage online dyrlægehjælp direkte på mobilen.

Siden sommeren 2019 har danske kæledyrsejere haft mulighed for at få tilset og vurderet deres syge eller tilskadekomne dyr uden at skulle forlade hjemmets trygge rammer. Her åbnede den svenskejede telemedicin-virksomhed FirstVet nemlig sin første afdeling i Danmark.

Formålet er at give kæledyrsejerne mulighed for at konsultere med en erfaren dyrlæge – når som helst og hvor som helst. Konsultationerne foregår via videokonsultation på smartphones, tablets eller computere. Ved hjælp af video kan FirstVets dyrlæger tilse, vurdere og rådgive om dyrets tilstand. »Hos FirstVet tilbyder vi online rådgivning. Vores brugere kan nemt og bekvemt booke en dyrlægekonsultation, uanset om de er derhjemme eller på farten,« fortæller chefdyrlæge hos FirstVet, Janni Poulsen.

Telemedicin-bølgen brager derudaf Det veterinære telemedicin-koncept er en del af en bølge, hvor flere og flere ydelser understøttes digitalt – både humant og veterinært. Telemedicin er en fællesbetegnelse, der dækker sundhedsfaglige ydelser, der bliver leveret digitalt, hvor patienten undgår at skulle ind på klinikken, hvis det ikke er nødvendigt.

FirstVet er med andre ord en service på de tidspunkter, hvor dyreejer ikke er 10

DYRLÆGEN 3/2020

nikere på engelsk,« fortæller Janni Poulsen om konceptets sikker på, om besøget til dyreklinikken er nødvendigt, hvis det mange muligheder. ikke er muligt at kontakte den lokale dyrlæge, eller hvis ejer Janni Poulsen fremhæver også responstiden, som en af konhurtigt har brug for at komme i kontakt med en dyrlæge. ceptets klare fordele. Dyreejer kan hurtigt få en afklaring og »Vi oplever, at mange bruger vores tjeneste uden for den igangsætte eventuel behandling i hjemmet eller blive henlokale dyrekliniks normale åbningstid eller i weekenvist til nærmeste vagthavende dyrlæge, der kan derne. Der er også mange, der benytter muligyde akut behandling. heden for at komme i kontakt med en dyrlæge under rejser med deres kæledyr.

Mange muligheder med video Hvis der sker noget på ferien, er det en Langt de fleste er i forvejen bekendte stor tryghed at kunne konsultere med telefonisk konsultation. Telefonmed en dansk dyrlæge, da det ikke konsultationer sker hyppigt, når dyreer usædvanligt, at udenlandske FirstVet har siden sommeren 2019 tilbudt ejer inden for normal åbningstid er i dyrlæger har svært ved at kommukæledyrsejere landet over dyrlægehjælp direkte på mobilen.

DYRLÆGEN 3/2020

11

››

tvivl, om et dyrlægebesøg er nødvendigt – måske har ejer brug for sparring i en mere eller mindre akut situation. Telefonkonsultation sker også uden for normal åbningstid, når vagthavende dyrlæge skal vurdere, om akut behandling er en nødvendighed.

FirstVet har tilføjet et ekstra element til den kendte telefonkonsultation – nemlig video. Video giver FirstVet-dyrlægerne bedre muligheder for at vurdere det syge eller tilskadekomne dyrs tilstand.

Her er synssansen nemlig af afgørende betydning.

»Det kan være svært at vurdere et dyrs tilstand over telefon. Ejer kan have svært ved at beskrive dyrets symptomer, og mange relaterede symptomer bliver måske ikke bemærket. Det kan for eksempel være svært for ejer at vurdere slimhindernes farve. Videokonsultatio-

Den svenskejede telemedicin-virksomhed har afdelinger i hele Norden, og planen er at ekspandere til flere lande i den nære fremtid.

12

DYRLÆGEN 3/2020

nen gør det muligt for vores dyrlæger at se hindernes faktiske farve, ligesom vi kan få ejer til at trykke forskellige steder og se dyrets reaktion,« fortæller Janni Poulsen og fortsætter: »Det er ikke unormalt, at ejer i situationen overreagerer. Ved hjælp af video kan vi få et mere nuanceret her og nu billede af dyrets tilstand i hjemlige omgivelser. Mange dyrlæger oplever også, at klienter ringer ind og er bekymret for deres dyr, men når dyret kommer ind til tjek hos dyrlægen, er det blevet opstemt af køreturen og selve besøget, hvorfor symptomerne måske er mindre synlige. Her er videokonsultation et godt redskab, da det tillader os at tilse dyret i dets trygge rammer i hjemmet.« Janni Poulsen understreger, at videoelementet muliggør en bedre konsultation. Det er hendes oplevelse, at der er ting, man opdager, som man ikke ville have opdaget, hvis konsultationen var foregået over telefon.

FirstVet lægger derfor vægt på, at deres dyrlæger har solid klinisk erfaring med i rygsækken, som de kan trække på, når de tilser og vurderer patienter via videokonsultation. Derfor har alle FirstVet-dyrlæger arbejde i praksis ved siden af.

Et supplement Selvom FirstVet tilbyder dyrlægehjælp til kæledyrsejere i hele Danmark, anser telemedicin-virksomheden, hvis patientgrundlag primært er hund, kat og hest, ikke sig selv som et alternativ til den lokale, fysiske dyreklinik. Tværtom mener FirstVet, at de er et supplement til den traditionelle dyrlægehjælp. »Vi kan aflaste og afhjælpe de fysiske dyreklinikker, men vi kan ikke diagnosticere og behandle. Vi har mulighed for at tilse og vurdere de mest akutte patienter her og nu. Hvis vi vurderer, at ejer selv kan klare problemet derhjemme, guider vi ejer i netop dette. Efter konsultationen modtager ejer en journal med vores anvisninger via e-mail. Hvis vi derimod vurderer, at dyret bør tilses og behandles af en fysisk dyrlæge, henviser vi ejer til at kontakte egen dyrlæge. Hvis situationen er mere akut, henviser vi til nærmeste dyrehospital. I disse situationer sender vi en journal til ejers egen dyrlæge eller henvisningshospitalet, så disse har mulighed for at se, hvad vi har observeret og vurderet. Et godt samarbejde med de fysiske dyrlæger er vigtigt for os,« påpeger Janni Poulsen.

Ligesom FirstVet ikke diagnosticerer og behandler klienter, udskriver dyrlægerne heller ikke receptpligtig medicin – og har ingen intention om at gøre det på sigt, fortæller Janni Poulsen: »Det er vores klare overbevisning, at det kræver en klinisk undersøgelse at vurdere behovet for medicin. Det overlader vi til dyrlægerne, der har hænderne på dyret.« Fremtidig samarbejdspartner Den svenskejede virksomhed samarbejder i forvejen med tre af landets største forsikringsselskaber, herunder Agria, IF og Tryg, der tilbyder, at deres kunder gratis kan konsultere med FirstVet-dyrlægerne, men planen er at få flere forsikringsselskaber med i samarbejdet. »Vi vil gerne tilbyde flere dyr samme service, derfor arbejder vi benhårdt på at få flere forsikringsselskaber med ombord. Vi ønsker, at alle forsikrede dyr skal have mulighed for at kontakte os kvit og frit,« fortæller Janni Poulsen.

Men det er ikke kun forsikringsselskaberne, FirstVet ønsker

at samarbejde med. De mener ligeledes, at et samarbejde med de fysiske dyreklinikker og -hospitaler er en absolut mulighed, der kan gavne alle parter. »Vi ønsker alle at gøre det, der er bedst for dyrene. Derfor ser vi mange samarbejdsmuligheder med de fysiske dyreklinikker, der vil sikre netop dét. Vi kan for eksempel aflaste de store dyrehospitaler, der dagligt bliver kimet ned på telefonerne. På den måde får hospitalerne mere tid til patienterne frem for telefonerne. Vi kan også fungere som en ekstra service til klienter og patienter hos små dyreklinikker, der ikke har kapacitet til en egentlig vagtordning. Mulighederne er mange,« fortæller Janni Poulsen, der har arbejdet hos den danske FirstVet-afdeling, siden dens begyndelse.

FirstVet tilbyder online rådgivning alle dage fra klokken 09 til 24.

Store vækstforventninger FirstVet-konceptet så for første gang dagens lys i Sverige for tre år siden, og det er gået stærkt sidenhen. I dag har virksomheden afdelinger i hele Norden, herunder Norge, Finland og Storbritannien. Planen er at udvide til endnu flere lande i den nære fremtid.

Danmark er fortsat et af FirstVets mindste markeder, men virksomheden forventer, at det vil tage fart de kommende år – ligesom det er set i både Sverige og Norge.

Vet-Allergy

Dyrlægens samarbejdspartner ved den allergiske patient • Veterinært allergilaboratorium • Dermatologisk rådgivning • Faglig udvikling

Ring for afhentning af prøver

Heska® ALLERCEPT® test

Teglvænget 5, st. th., 9000 Aalborg www.vet-allergy.com • info@vet-allergy.com • tlf. 7027 2535

DYRLÆGEN 3/2020

13

Smådyr

Hvorfor vaccinere kaniner?

Myxomatose og rabbit haemorrhagic disease (RHD) er to virale sygdomme af stor klinisk betydning. De findes vidt udbredt og medfører en høj dødelighed hos kaniner.

Myxomatose har været kendt i mere end 100 år, mens RHD-virus er nyere. Der cirkulerer to forskellige slags RHD-virus; den klassiske RHDV1 og varianten RHDV2.

Vaccination er en effektiv forebyggelsesforanstaltning.

Af dyrlæge Randi Lintrup, MSD Animal Health

på Gotland døde i løbet af en uge – også indendørs kaniner.

I 1996 gjorde Australien endnu et forsøg på at nedbringe antallet af de invasive kaniner – denne gang med RHD-virus, som spredte sig med 50 kilometer om ugen. Senest i 2017 brugte australierne endnu en gang RHDV1 mod uønskede kaniner.

Myxomatose Myxomatose findes udbredt over det meste af verden. Sygdommen skyldes en gammelkendt virus, myxomavirus, der blev påvist første gang i Uruguay i 1898. Myxomavirus giver blot en mild infektion hos de naturlige kaninværter i Sydamerika og Californien, men er livstruende for europæiske kaniner. Dødeligheden er op til 100 procent. Myxomavirus spredes især via bidende insekter, (herunder myg og lopper), men kan også spredes mellem kaniner via inficeret sekret fra øjne og næse.

Kanin med typiske tegn på myxomatose.

af kolonisterne. Det var virksomt i starten, men siden overlevede flere og flere.

Myxomavirus blev illegalt importeret til Europa et par år efter, og har siden hurtigt spredt sig til det meste af Europa.

Alvorlig lidelse Myxomatose er typisk karakteriseret ved svære, tumorlignende hævelser (myxomer) rundt om øjne, næse, mund, ører og i anogenitalområdet. Immunosuppression og sekundære bakterielle infektioner er også karakteristisk.

RHD Rabbit haemorrhagic disease (RHD) findes ligeledes endemisk over det meste af verden. RHD-virus er en calicivirus, som blev påvist første gang i Kina i 1984.

Inden for et år døde 140 millioner kinesiske kaniner. RHD-virus har været i Europa siden 1986, og i 1990 kom virussen til Sverige, hvor næsten alle kaniner

Høj dødelighed Dødeligheden ved myxomatose er så høj, at man i 1950 importerede myxomavirus til Australien for at udrydde nogle af de kaniner, som var blevet bragt dertil

Forebyggelse Myxomatose og RHD kan til en vis grad forebygges ved at opretholde en god hygiejne, især hvor mange kaniner er samlet på et sted, for eksempel ved udstillinger og konkurrencer. //

Insektkontrol er også et vigtigt tiltag, men det er ikke altid så nemt. //

Vaccination er en enkel og effektiv forebyggelsesforanstaltning, og kaniner kan vaccineres mod både myxomatose, RHD1 og RHD2.

14

DYRLÆGEN 3/2020

Pludselig død RHD er særdeles smitsom og medfører ofte pludselig død uden forudgående sygdomstegn. Virussen forårsager en akut nekrotiserende hepatitis samt en udpræget koagulopati, der resulterer i blødninger i mange organer. RHD-virus spredes med urin, afføring og sekreter fra inficerede kaniner. Virussen er særdeles modstandsdygtig og kan overleve i miljøet i flere måneder. Infektion kan derfor spredes både ved direkte kontakt mellem kaniner og via inficerede vand- og foderskåle, børster, tøj og andre ting, der har været i kontakt med syge dyr. Smitte via insekter kan forekomme, men er ikke så betydende som for myxomatose.

Varianter af RHD-virus Den klassiske RHD-virus (RHDV1) har ændret sig med tiden, og i Frankrig fandt man i 2010 en ny sygdomsfremkaldende variant, der nu kaldes RHDV2. Den nye variant var i stand til at forårsage sygdom hos kaniner, der var vaccinerede mod den klassiske form, så krydsbeskyttelsen er ikke optimal. Sygdomsforløbet af RHD1 og RHD2 er også en smule forskelligt. RHDV2 er ikke helt så patogen som RHDV1, og man ser flere subakutte og kroniske tilfælde. Overlevere kan sprede smitte i to måneder. En anden forskel er, at meget unge kaniner (under seks-otte uger) er naturligt modstandsdygtige over for RHD1, men ikke mod RHD2, der også rammer unge kaniner.

Annonceplads reserveret til msd-animal-health.dk

Annonceplads reserveret til bayer.dk

Annonceplads reserveret til bayer.dk

Smådyr

BOAS-undersøgelse: Livskvalitet under luppen Danske dyrlæger ser stadig mange brachycephale hunde med sundhedsmæssige problemer i klinikken. Det er først og fremmest vejrtrækningsbesvær, men også hud-, øjen- og ledproblemer.

Det viser data fra 127 brachycephale hunde, der er undersøgt i klinisk praksis.

Af Christine Fossing, dyrlæge, medlem af BOAS-gruppen

Der er ingen tvivl om, at praktiserende dyrlæger både i Danmark og i udlandet er Skema frustrerede over, at vi på trods af ihærtil DDD Brachycephal studie digSkema oplysning til hundeejere stadig til DDD Brachycephal studieser så Skema til DDD Brachycephal studie Klinik navn: Hund ID: 4 sidste tal chip nummer Klinik navn: Hund ID: 4 sidste tal chip nummer I venteværelset I venteværelset Hvorfor er hunden her?

Klinik navn: Signalement: Hvorfor Hund ID:er4 hunden sidste talher? chip nummer o Alder – år Signalement: o Køn o Alder – år I venteværelset o Vægt og BCS (score 1-9) o Køn

o Vægt og BCSher? (score 1-9) Hvorfor er hunden o Kastreret/Steriliseret Signalement: o Stambog?

Kastreret/Steriliseret o Alder – år o Får hunden medicin o Stambog?

Køn o Har ejer bemærket noget som de Får hunden o Vægt og BCSmedicin (score 1-9) gerne vil have med? o Har ejer bemærket noget som de gerne vil have med? o Kastreret/Steriliseret o Stambog?

I konsultationen o Får hunden medicin Almenbefindende I konsultationen o Har ejer bemærket noget som de Karakterisering af respirationslyd Almenbefindende gerne vil have med?

Karakterisering af respirationslyd Hvis respiration høres - karakter respiration høres - karakter IHvis konsultationen Almenbefindende Halstykkelse i cm Karakterisering af respirationslyd Andre kliniskei cm symptomer?

Halstykkelse Andre kliniske Hvis respirationsymptomer? høres - karakter Andet?

Andet?

Foto Halstykkelse i cm Næsebor graduering og billede Foto Andre kliniske symptomer?

Helkrops latero-lateralt.

Næsebor foto graduering og billede Foto af kranie konformitet latero-lateralt Andet?

Helkrops foto latero-lateralt.

Foto af kranie konformitet latero-lateralt Foto Evt. kommentarer: Næsebor graduering og billede Helkrops foto latero-lateralt.

Evt. kommentarer: Figur 1. Klinisk til dyrlæger.

Foto af kranieskema konformitet latero-lateralt Evt. kommentarer:

18

DYRLÆGEN 3/2020

Initialer: Initialer:

Initialer:

Initialer: Initialer:

Initialer:

mange brachycephale hunde, som ikke kan leve et normalt hundeliv på grund af markante problemer med sundhed og vejrtrækning.

Spørgsmålet om problemernes omfang giver anledning til heftig diskussion mellem dyrlæger, Dato:opdrættere og dommere om, hvorvidt Dato: disse er overdrevet Dato:

Vigtigste årsag 1-3 ord Vigtigste årsag 1-3 ord Han/Tæve Se Vejledning Han/Tæve Vigtigste årsag bilag 1 Se Vejledning 1-3 ord Ja/Nej bilag 1 Ja/Nej Ja/Nej Ja/Nej Ja/Nej Han/Tæve Træthed Ja/Nej Se Vejledning Sover dårligt Træthed bilag 1 Besvimelse ..

Sover dårligt Ja/Nej Besvimelse ..

Ja/Nej Ja/Nej Træthed Lyd: 1, 2, 3 Sover dårligt Se bilag 2 Lyd: 1, 2, 3 ..

Besvimelse Snorkende/ Se bilag 2 Rallende/ Snorkende/ Hvæsende Rallende/ Se bilag 2 Hvæsende Lyd: 1, 2, 3 Nøgleord Se Se bilag bilag 2 2 Nøgleord Snorkende/ Rallende/ Hvæsende Se bilag 2 Se bilag 3 Nøgleord Se Se Bilag bilag 34 Se Bilag bilag 44 Se Se bilag 4 Se bilag 3 Se Bilag 4 Se bilag 4

fra dyrlægernes side. Det er en følelsesladet debat i mange lande, men hvor stort er problemet reelt blandt de danske hunde?

Behov for mere viden På baggrund af et seminar om sund avl, der var hovedtemaet på WSAVAs/FECAVA’s verdenskongres i 2017, blev der af Den Danske Dyrlægeforening nedsat en interessentgruppe med deltagelse af Dyreværnet, Dyrenes Beskyttelse, Dansk Kennelklub, Felis Danica, forskere fra Københavns Universitet samt dyrlæger fra klinisk praksis og Fødevarestyrelsen.

Formålet med gruppens arbejde er at belyse og oplyse om problemerne hos de brachycephale danske hunde for derigennem at forbedre sundhed og velfærd blandt disse hunde.

Flere af BOAS-gruppens medlemmer arbejder tæt sammen med forskere i WSAVA (World Small Animal Veterinary Association) og de andre nordiske lande. I forbindelse med dette samarbejde blev der i 2018 udført et pilotstudie af to danske specialestuderende på veterinærstudiet. Her ønskede man at undersøge sundhedsstatus hos franske bulldogs i Danmark. Studiet bestod af to dele: En klinisk del, der omfattede morfologiske målinger af hals og kranium, graduering af nares-stenose samt vurdering af øvre luftvejslyde ved hjælp af parametre anvendt ved andre BOAS-studier. Studiets anden del var genetisk.

Den danske BOAS-gruppe var efter specialets afslutning enige om, at den bedste måde at få mere information

om de danske forhold på var ved at sætte et landsdækkende deskriptivt studie i gang med udgangspunkt i de parametre (Boks 1, side 24), der blev anvendt i pilotstudiet.

Formålet var at undersøge, hvordan disse signifikante parametre udtrykkes i den danske population af tre racer: Fransk bulldog, engelsk bulldog og mops. De tre racer blev udvalgt, idet de repræsenterer den største andel af de brachycephale hunderacer, der er registreret i Dansk Hunderegister.

Denne artikel beskriver resultaterne Mops

FB

EB

Alder – gns. år

4,7

3,6

3,5

Vægt – kg

9,9

11,6

22,5

Gns BCS – skala 1-9

6,3

5,1

5,3

Tabel 1. Fordeling mellem alder, vægt og BCS mellem de tre racer: Fransk bulldog (FB), mops og engelsk bulldog (EB).

fra det deskriptive studie, sammenligner disse med tilsvarende studier i andre lande og diskuterer endelig, hvordan resultaterne ses anvendt i forhold til den fremtidige indsats på området.

Stor interesse for at bidrage til studiet 43 af de adspurgte klinikker meldte sig til at bidrage til undersøgelserne af de ønskede racer mops, fransk bulldog og engelsk bulldog over en periode på seks måneder. Der var ingen begrænsninger i forhold til alder eller stamtavle versus ikke-stamtavle, men hunde, som var opeGrad

reret for brachycephalt syndrom, blev på forhånd ekskluderet fra deltagelse.

Dyrlægerne modtog informationsbrev til ejere samt et skema, som de skulle udfylde i forbindelse med undersøgelserne (Figur 1), ligesom de skulle tage billeder af hundene, som angivet i skemaet.

Dyrlægerne indsendte løbende deres optegnelser til Den Danske Dyrlægeforening, som efter undersøgelsesperiodens udløb formidlede dem videre til analyse. De datasæt, der manglede oplysninger, eller hvor fotos var af for dårlig kvalitet, blev ekskluderet. ››

1

2

3

4

Hunde i alt

Mops

3

10

13

2

28

Fransk bulldog (FB)

13

46

17

6

84

Engelsk bulldog (EB)

2

8

0

0

10

Tabel 2. Scoring af næseborsstenose (grad 1-4).

DYRLÆGEN 3/2020

19

Der blev modtaget i alt 127 datasæt med kliniske skemaer og billeder af snudeparti, hoved og kropskonformation.

Figur 2. Kønsfordeling uanset race.

70 60

Antal hunde

50 40 30

Han

Tæve

Stambog

Ej stambog

20 10 0

43 %

57 %

Figur 3. Stambog versus ikke-stambogsført.

Intakt

Neutraliseret

21 %

79 %

Figur 4. Den procentuelle fordeling af intakte og neutraliserede hunde.

01

02

Basisdata Flest franske bulldogs Langt størstedelen af de 127 undersøgte hunde tilhørte racen fransk bulldog (FB) – i alt 88 hunde – efterfulgt af i alt 28 mops og blot 11 hunde af racen engelsk bulldog (EB).

Der blev modtaget data fra hunde i alle aldre med yngste hund på kun to måneder og ældste 13 år. Gennemsnitalderen for de tre racer lå mellem 3,5-4,7 år.

Både engelsk bulldog og fransk bulldog blev i gennemsnit vurderet af dyrlægerne til en BCS på middel eller ganske lidt over (Royal Canin BSC skala 1-9), mens mops gennemsnitligt lå over middel (Tabel 1).

De tre racer var jævnt fordelt med hensyn til køn (Figur 2). Lidt over halvdelen af hundene var stambogsførte (Figur 3). Hovedparten af hundene var intakte individer (Figur 4).

Kliniske data Dyrlægerne scorede hundenes åbning af nares ud fra en skala på 1-4, hvor 1 var helt åbne nares, og 4 var meget stenotiske nares (Figur 5). Referencebilleder var angivet i vejledningen til dyrlægerne.

Dyrlægerne scorede hundenes grad af næseborsstenose som angivet i Tabel 2.

Det ses fra tabellen, at størstedelen af mops havde næsebor med vurdering 2-3, størstedelen af fransk bulldogs og engelsk bulldogs havde vurdering 2.

På baggrund af de indsendte fotos af hundenes hoveder blev der foretaget en opmåling til beregning af snuderatio angivet som: Længden ’2’ (længde snudetip til basis af øret) divideret med længden ’1’ (længde mediale canthus til basis øret) (Figur 6).

Den beregnede gennemsnitsratio for-

03

Figur 6. Måling af ratio. Jo større tallet er, jo længere snudeparti.

delte sig som vist i Tabel 3 – hvor det fremgår, at gennemsnitssnuderatio på mops er kortere end snuderatio på engelsk bulldog.

Dyrlægerne i praksis havde i forbindelse med undersøgelserne også vurderet hundenes vejrtrækning i forhold til respiratoriske mislyde i hvile ud fra en beskrivende skala (grad 1-3, hvor grad 1 er ingen mislyde, og grad 3 er kontinuerlig mislyd).

Der var i alt 72 hunde, der havde respiratoriske mislyde, og 48, der ikke fik konstateret respiratoriske mislyde (Tabel 4), herunder fordelte de sig som 79 procent af alle mops med grad 2-3, hvoraf hele 42 procent af mops var grad 3, mens 55 procent af de undersøgte franske bulldogs og engelske bulldogs placeredes som grad 2-3.

Tabel 4 viser, at størstedelen af alle undersøgte hunde havde forøget vejrtrækningslyde ved undersøgelsen, og især mops havde kontinuerligt vejrtrækningslyde ved undersøgelsen. Halvdelen af engelsk bulldogs havde ingen vejrtrækningslyde ved undersøgelsen.

Tabel 5 sammenligner vejrtrækning med naresscore for alle hunde.

Der var mulighed for at notere yderligere kommentarer til vejrtrækning, og tre hunde af racen fransk bulldog havde kommentarer om, at de kollapsede hyp-

04

Figur 5. Referencebilleder af åbning af nares ud fra en skala på 1-4. Reference: Eva-Marie Ravn-Mølby & Line Sindahl.

20

DYRLÆGEN 3/2020

››

VI GØR HVERDAGEN NEMMERE FOR DYR & DYRLÆGER

Professionelt Inhouse labudstyr V-chem, Insight V-IA og Insight V5 er en serie af professionelt inhouse labudstyr produceret af Woodley.

Den sikrer, at du på få minutter kan diagnosticere og rådgive dine patienter på bedste vis.

V-serien består af et kemisystem, en point of care maskine og et hæmatologisystem med 5 parts differentieret laserteknologi.

Woodley Lab Management sikrer, at V-serien samt andet udstyr fra Woodley er opkoblingskompatibelt med jeres eksisterende patientudstyr.

POINT OF CARE

KEMISYSTEM

INSIGHT V-IA

INSIGHT V-CHEM

Brugervenlig Point Of Care udstyr, der leverer præcise og pålidelige resultater på under 15 minutter.

PARAMETRE Canine: cPL, T4, TSH, Cortisol, Progesterone, CRP, D-Dimer, HbA1C, NT-proBNP Feline: fPL, T4, TSH, Cortisol, D-Dimer, SAA, NT-proBNP Test under udvikling TroponinI, AFP (Alpha-feroprotein), SDMA PRISER FRA

17.995,-

Hurtig: 13 minutters analysetid. Økonomisk: Lav driftsomkostninger, ingen vedligeholdelse.

Stabil: Automatisk selvtest og præcisionskalibrering PARAMETRE ALP, ALT, AST, BUN, CREA, GLU, ALB, TP, TBIL, AMY, CA PHOS, Na+, K+, Cl, BA, GGT, CK, CHOL, tCO2

PRISER FRA

19.995,-

HÆMATOLOGISYSTEM

INSIGHT V5

InSight V5 er en 5-dels differentiel hæmatologianalysator medlaser, som er en fuldautomatisk multiart-analysator ideel til brug i praksis.

60 sekunders analysetid. Lav vedligeholdelse.

Fuldt automatiseret.

Lille prøvevolume: 15 µl fuldblod.

PARAMETRE WBC, NEU%, NEU#, MON%, MON#, LYM%, LYM#, EOS%, EOS#, BASO%, BASO#, RBC, HGB, MCV, MCH, MCHC, RDW-CV, RDW-SD, HCT, PLT, MPV, PDW, PCT PRISER FRA

49.995,-

Kontakt os for mere information på tlf. 9394 1987 eller info@lifetest.dk

lifetest.dk Lifetest.dk er blandt de hurtigst voksende leverandører til danske dyrlæger. Vi har leveret udstyr til mere end 250 dyreklinikker i landet og tilbyder et sortiment på godt 500 varenumre. Vores fokusområde er at levere diagnostiske produkter til stærke priser og af høj kvalitet til klinikkernes egne laboratorier. Lifetest.dk har siden etableringen i 2017 lagt vægt på personligt salg, god service og høj kundetilfredshed.

pigt, og at dette var forårsaget af vejrtrækningsproblemer. Mops havde generelt flere bemærkninger om vejrtrækning end fransk bulldog og engelsk bulldog.

måneder, som studiet varede, og som sådan giver studiet et interessant billede af, hvorledes de tre undersøgte brachycephale racer betragtes.

Andre forhold De undersøgte hunde var hos dyrlægen i forbindelse med anden undersøgelse.

Dette for at imødekomme eventuelt bias ved kun at "indkalde" interesserede hundeejere eller opdrættere til deltagelse i studiet. Derfor havde dyrlægerne mulighed for at notere, om hundene havde andre sygdomme, og om de var i behandling for en sygdom på det pågældende tidspunkt.

Omtrent halvdelen af hundene (55 procent) havde en bemærkning om kronisk sygdom, oftest i form af hudproblemer – men også øjen- og rygproblemer – på undersøgelsestidspunktet.

Ud af disse fik 13 af hundene medicin – oftest allergimedicin. Figur 7 viser, at 13 ud af de 127 hunde fik medicin på undersøgelsestidspunktet.

Generelle bemærkninger om studiet En usikkerhedskilde i dette studie er, at der ikke er lavet undersøgelse af observatørforskelle. Tidligere studier har vist, at observatørforskellene er signifikante. I dette studie prøvede vi at korrigere for dette ved at tage billeder af dyrene. Set fra et præcisionssynspunkt ville det optimale have været træning af observatørerne og undersøgelse af eventuelle forskelle. Men på den anden side kan man sige, at dette er de observationer, som dyrlæger gør i deres hverdag, og dette er i sig selv validt i lyset af, at det er disse personer, som foretager de kliniske vurderinger.

Langt størstedelen af det indsamlede materiale vedrører fransk bulldog, nemlig i alt 88 hunde, efterfulgt af 28 mops og i alt 11 hunde af racen engelsk bulldog. Dette svarer godt til andelen af det totale antal registrerede hunde i DKK: Engelsk bulldog 0,8 procent , fransk bulldog 1,6 procent og mops 0,7 procent.

Det er beklageligt, at der kun er data fra 11 engelsk bulldog, hvilket gør det svært at bruge data til sammenligninger imellem racer, men der er nogle træk, som for eksempel Body Condition Score (BCS) og nares-stenose, som alligevel er markant forskellige mellem racerne.

I dette studie var kun halvdelen af

Diskussion af resultater Det er første gang, at et studie af denne slags er udført i Danmark. Der blev modtaget 127 datasæt med kliniske skemaer og billeder af snuder samt hoved- og kropskonformation i løbet af de seks

Snuderatio

Mops

FB

EB

1,1

1,2

1,3

Tabel 3. Gennemsnitsratio for mops, FB og EB.

Grad

1

2

3

4

Hunde i alt

Mops

3

10

13

2

28

Fransk bulldog (FB)

13

46

17

6

84

Engelsk bulldog (EB)

2

8

0

0

10

Tabel 4. Indplacering i vejrtrækningskategori (grad 1-3). n=120 – 7 hunde havde ikke score på vejrtrækning.

Grad 1: Ingen mislyd/tegn på dyspnø.

Grad 2: Intermitterende mislyde/tegn på dyspnø.

Grad 3: Vejrtrækning høres konstant under konsultationen.

Antal af karakterisering af respirationslyd

Nares 1

2

3

4

1

15

26

5

3

49

2

5

22

15

3

46

3

2

12

10

2

28

22

60

30

8

Hovedtotal

Tom

3

Tabel 5. Sammenligning af vejrtrækning med naresscore for alle hunde.

22

DYRLÆGEN 3/2020

Hovedtotal

123

Medicin nej

Medicin ja

10 %

90 %

Figur 7. Andelen af hunde, der fik medicin på undersøgelsestidspunktet.

hundene stambogsregistrerede. Dette svarer til resultater fra lignende tidligere studier. Betydningen af dette i forhold til sundhed er dog uvis, idet der ikke er påvist forskel i sundhedsstatus på stambogsførte og ikke-stambogsførte hunde.

I forhold til forbedring af sundhed er dette noget, som er ved at blive undersøgt i andre studier.

Alder, vægt og køn Aldersfordelingen var jævnt fordelt mellem alle hunde. Ældste dyr var 12 år, og yngste dyr var blot to måneder. Tidligere studier har vist signifikant forværring af BOAS-symptomer med alderen, og den relativt lave gennemsnitalder kan derfor være en af forklaringerne på, hvorfor der ikke er set så mange hunde med BOASsymptomer i dette studie, som man ellers kunne forvente.

Køn var ligeligt fordelt mellem de undersøgte hunde. I tidligere studier har kønsfordelingen også været ligeligt fordelt. En lidt pudsig observation i et af de tidligere studier viste, at der er kønsforskel i BOAS-symptomer mellem racer, således at mopstæver har større risiko for BOAS-relaterede symptomer, end mopshanner har, og fransk bulldog-hanner har større risiko end fransk bulldoghunner.

Gennemsnitlig BCS viste sig i nærværende studie at være langt højere for mops end for de andre to racer, hvilket svarer til observationerne i andre studier. En høj BCS har vist sig at have betydning for graden af BOAS, både i pilotstudiet og andre studier. Derfor er en vigtig anbefaling til ejere af brachycephale hunde, at disse hunderacer holdes normalvægtige, og at ejere tager lyde fra de øvre luftveje alvorligt.

››

FĂĽ mere tid til dine patienter Din Dyreklinik

979 synes godt om

Din Dyreklinik fĂĽr mere tid til patienterne đ&#x;?śđ&#x;?ś Lad @JJKommunikation drive dine sociale medier.

Kontakt kommunikationsrĂĽdgiver Marie Dobel pĂĽ tlf. 4659 0550 eller mail md@jjkommunikation.

Næsebor og vejrtrækning Lyde fra øvre luftveje ved den almindelige kliniske undersøgelse er ikke normalt og er tegn på forringelse af hundens livskvalitet. Alle studier viser, at graden af næseborsstenose er vigtig for udvikling af vejrtrækningsproblemer og BOAS. I dette studie havde mops den største grad af næseborsstenose, og det var også disse dyr, som havde flest kommentarer omkring vejrtrækningen – 79 procent af mops havde kommentarer til vejrtrækning, hvilket svarede til forventningen inden studiet. Det var dog overraskende, at kun lidt over halvdelen af fransk bulldog havde kommentarer til vejrtrækning, og der var ikke mange franske bulldog, som havde høj score på nares-stenose. Vi har diskuteret dette i arbejdsgruppen og sammenlignet med dataindsamling i andre studier. En del af forklaringen kan være, at observatører i dette studie scorer lavere end observatører, som er trænet på forhånd, og der kan også være en højere andel af unge hunde i dette studie.

Næsten alle BOAS-studier inkluderer en motionstolerancetest, hvilket ikke var en del af dette studie. Motionstolerance er på nuværende tidspunkt anset som den mest retvisende indikator for, om hunden lider overlast i forhold til vejrtrækning. Den mest kurante af disse indikatorer er BOAS Functional Condition Score, som bliver beregnet på baggrund af en treminutters motionstest, hvorved der ses på forskellige respirationspara-

Boks 1

Eksempler på parametre anvendt i pilotstudiet // Nares-stenose – grad 1-4 // Højde // Snudelængde // Kranielængde // Halslængde // Halstykkelse // Hals omkreds-til-længde-

forhold // Cranio-facialratio // Body Condition Score

24

DYRLÆGEN 3/2020

metre. Dette var ikke muligt at udføre rent praktisk i dette studie, da undersøgelserne foregik i private praksis og blev vurderet til at være for tidskrævende for den enkelte praksis. Da denne test efterhånden er valideret fra flere BOAS-centre, vil det blive en vigtig del af vurderingen af hunde til avlsegnethed og indgå som en del af køreplanen til hvalpekøb for fremtiden. Danmark arbejder på dette.

Andre anatomiske forhold Hvad er en uhensigtsmæssig kropskonformation i forhold til udvikling af BOAS? Raceforskelle i kraniofacielle forhold (CFR) blev beregnet ved dette studie og viste forskelle mellem racer. Dette resultat er ikke uventet, da racestandarderne er forskellige mellem racerne.

I et tidligere engelsk studie blev der ikke fundet forskelle i BOAS-risiko i forhold til CFR, men det blev konkluderet, at betydningen af dette fund var uvis, idet der så er mange andre forhold, for eksempel forskelle i BCS og halstykkelse, der også påvirker graden af BOAS, da der er mange forhold, som gør sig gældende omkring pladsen i pharynx og larynx.

På nuværende tidspunkt er der derfor enighed om, at der er mange faktorer, som bidrager til udvikling af BOAS, og risikofaktorer er raceafængige på grund af forskelle i hoved og kropskonformation.

Ved diskussion af resultaterne med nogle af de deltagende dyrlæger ved DDDs årsmøde 2019 blev det foreslået, at man kunne tage CT-scanner til hjælp, hvilket kunne være en spændende videre udvikling af de kliniske parametre til vurdering af avlsegnethed.

Generel sundhed Der var mange hunde i studiet, som havde bemærkninger til hud, øjne og ører. Blandt andet havde næsten alle engelsk bulldog-kommentarer om kroniske hud- og øreproblemer. Ved gennemgang af dette materiale og sammenligne det med forsikringsdata fra Agria Dyreforsikring ses, at datasættene svarer godt overens, idet forsikringsdata fra de brachycephale hunde viser, at disse har en meget højere sygdomsfrekvens end gennemsnittet for de andre racer, især har de vejrtrækningsproblemer – men også hud- og

BOAS-gruppen BOAS-gruppen er nedsat af Faggruppe Familiedyr (FF).

Arbejdsgruppen skal belyse, hvilke anatomiske træk der kendetegner et sundt brachycephalt dyr, og på den baggrund lave et oplysningsarbejde til alle målgrupper om, hvad de hver især kan gøre for at hjælpe med at forbedre sundhed og velfærd hos de brachycephale dyr.

Deltagere // Christine Fossing, tovholder, FF // Merete Fredholm,

KU SUND // Susanne Wehnert,

Felis Danica // Birgit Hartoft, Felis Danica // Jens Jokumsen,

Dyrenes Beskyttelse // Helle Friis Proschowski, Dansk

Kennel Klub // Ida Tingman Møller,

Fødevarestyrelsen // Susanne Krarup Larsen,

Fødevarestyrelsen // Rikke Lee-Christensen,

Dyreværnet.

øjenproblemer. Har dette en betydning? Data indikerer, at en høj sygdomsfrekvens kan have stor betydning, for eksempel ved en reduktion i levetid på to år mindre end gennemsnittet for alle andre racer. Det giver anledning til eftertanke i forhold til fremtiden for de brachycephale racer og vil helt sikkert være et emne for debat både mellem ejere, dommere og dyrlæger.

Artiklen har tidligere været bragt i Dansk Veterinærtidsskrift nr. 14/2019.

Reference Conformational risk factors of brachycephalic obstructive airway syndrome (BOAS) in pugs, French bulldogs, and bulldogs Nai-Chieh Liu, Eileen L. Troconis, Lajos Kalmar, David J. Price, Hattie E. Wright, Vicki J. Adams, David R. Sargan , Jane F. Ladlow https:// journals.plos.org/plosone/article?id=10.1371/journal. pone.0181928.

Ledelse

En dyrlægetid til min bamse, tak Undersøgelse, diagnosticering og behandling af bamser har været en stor succes for Centrum Dyreklinik Espergærde. Én dag i marts åbnede klinikken konsultationen op for byens børn og deres plyssede venner.

Af Cecilie Koksby Hass »Jeg vil gerne booke en tid til min bamse.« Ovenstående sætning er ikke hverdagskost på landets dyreklinikker. Alligevel var det en sætning, som dyrlægerne hos Centrum Dyreklinik Espergærde i en periode blev mødt med dagligt. Det skete, efter de havde annonceret, at de én dag i marts ville åbne konsultationen op for byens børn og deres bamser. Et arrangement, der skulle vise sig at blive en stor succes.

Bamse(dyr)lægen havde åben for konsultationer lørdag 7. marts fra klokken 09 til 14. Her kunne byens børn tage deres plyssede ven til dyrlægen. Mere end 30 børn hoppede i løbet af dagen i dyrlægeuniformen og undersøgte, diagnosticerede og behandlede i samarbejde med klinikkens dyrlæger deres syge og tilskadekomne bamser. Til stor glæde for både barn, forælder og dyrlæge. »Det var en rigtig sjov dag for alle. Børnene skulle selv finde på, hvad deres bamse fejlede, hvorfor vi nåede at behandle mange brækkede ben og bamser med ondt i maven. Generelt var børnene en aktiv del af hele besøget, og de var selv med til at undersøge og behandle deres bamse,« fortæller dyrlæge Amalie Sejr Dinsen, der er medejer af Centrum Dyreklinik Espergærde og idémageren bag Bamselæge-dagen.

Fra børne-tv til forretningsidé Bamselægekonceptet er ikke helt ukendt – i hvert fald ikke, hvis man er tre-syv år eller forælder til et barn i samme aldersgruppe. Siden sommeren 2018 har dan-

ske børn nemlig kunnet følge bamselægen Sandra, når hun i sin bamselance rykker ud og hjælper skrantende bamser på DR Ramasjang. Med hjælp fra bamsens ejermand tager Sandra røntgenbilleder i bamsescanneren, måler temperaturer med bamsometeret og analyserer blod i bamselysen.

Amalie Sejr Dinsen fortæller da også,

at bamselægedagen var inspireret af DR’s populære børneprogram. »Jeg er selv mor og har brugt mange timer på at se Bamselægen. Her slog det mig, at vi kunne overføre konceptet til vores branche. På den måde opstod idéen. Faktisk har jeg haft idéen længe, men det har været svært at finde tid til at gå videre med den. En dag, hvor jeg lå

En af klinikkens studerende, der agerede bamse(dyr)læge sammen med Amalie Sehr Dinsen, havde op til dagen fået lektier for; hun skulle se mindst ét afsnit af DR's Bamselægen.

DYRLÆGEN 3/2020

25

››

Dyrlæge Amalie Sejr Dinsen (t.v) under en bamsekonsultation.

Centrum Dyreklinik Espergærde åbnede en lørdag i marts deres klinik for børn og deres bamser.

Børnene blev iklædt farverige hårbånd og handsker under bamsekonsultationerne. Med sig hjem fik de også et bamsesundhedscertifikat.

syg derhjemme, besluttede jeg mig for at gøre noget ved det, og vi fik herefter hurtigt stablet arrangementet på benene.« For Amalie Sejr Dinsen og hendes kolleger på Centrum Dyreklinik Espergærde var den største hurdle at finde tiden til kaste sig ud i det. Da de først havde taget beslutningen og åbnet op for bamsebookningerne, tog dagen løbende form. »Vi havde tegnet skitsen og åbnet op for tilmelding, men vi havde ikke et færdigt arrangement fra dag ét. Det fandt vi frem til hen ad vejen. Vi er så heldige, at vi har nogle kreative studerende, der er gode til at gribe boldene. I planlægningen var der for eksempel en, der kom til at tænke på, hvad vi dog gjorde, hvis bamsen skulle have taget røntgen. Vi endte med at printe billeder ud af brækkende ben, og når børnene på dagen foretog røntgen, gik vi herefter ud i printeren og hentede et ”røntgenbillede” af bamsens brækkede ben. For børnene gav det super god mening, at selvfølgelig kom sådan et billede ud af printeren,« fortæller Amalie Sejr Dinsen med et tydeligt smil i stemmen.

get ud af, at der var god tid til hvert barn, og at alle børn blev hørt og set. Af hensyn til børns forskelligheder blev det tidligt i processen besluttet, at hvert barn med bamse fik sin egen konsultation med en dyrlæge, frem for at konsultationerne blev afholdt i grupper af flere børn. »Vi havde afsat 30 minutter til hvert barn. Vi valgte, at konsultationerne skulle foregå ét barn – eller en bamse – ad gangen. Det gjorde vi, fordi vi gerne ville have god tid til det enkelte barn. Nogle børn er meget udadvendte, mens andre er mere generte. Vi var bange for, at vi ved gruppekonsultationer ville ”glemme” de stille børn. Det var vigtigt for os, at vi havde tid til at snakke med hvert barn,« fortæller Amalie Sejr Dinsen.

Hun fortæller i samme ombæring, at en af de ting, de lærte af dagen, var, at 30 minutter var lige i overkanten. Når klinikken skal afholde bamselægedage i fremtiden, afsætter de formentligt kun 20 minutter. Det, vurderer Amalie Sejt Dinsen, er rigeligt.

God tid til hvert barn Det var vigtigt for Centrum Dyreklinik Espergærde, at dagen blev afviklet på børnenes præmisser. Derfor var der gjort me-

Bamsebooking sat i system Bamsebookningerne foregik i Centrum Dyreklinik Espergærdes daglige bookingsystem, hvori de holder tråd i de normale pa-

26

DYRLÆGEN 3/2020

Børnene deltog aktivt i undersøgelse, diagnosticering og behandling af deres syge og tilskadekomne bamser. Her ses en bamse med ondt i ørene.

tienters vaccinationer og neutralisationer. Amalie Sejr Dinsen fortæller, at de i bookingsystemet havde lavet to parallelt løbende bamselægespor, hvori de kunne indskrive navnene på de børn og bamser, der løbende blev tilmeldt dagen. »Vi startede med kun at tilbyde ét bamselægespor fra klokken 10-13, men de var booket på nul komma fem. Vi valgte derfor at udvide åbningstiden til klokken 09-14 og samtidig udbyde endnu et spor, så vi kunne tage imod to børn ad gangen. Det betød, at én af vores studerende blev nødt til at agere bamselæge sammen med mig på dagen. Det fungerede helt fint – børnene kunne jo ikke mærke forskel. For vores studerende betød det dog, at hun op til dagen fik lektier for; hun skulle se mindst ét afsnit af Bamselægen. Det var vigtigt for mig, at hun vidste, hvad Bamselægen gik ud på. Det er jo dét, børnene kender til.« Bamselægedagen løb af stablen en lørdag, hvor klinikken samtidig var åben for normale patienterne. I receptionen sad én dyrlæge og tog imod både hunde, katte og bamser. »Vi er en forholdsvis ny klinik, og vi har normalt ikke så travlt om lørdagen. Oveni har vi ikke patienter indlagt i weekenden, hvorfor vi havde tid og personale til at afholde dagen sideløbende med vores normale åbningstid. Hvis man er en større,

travl klinik, tror jeg, at det er en god idé at sætte ekstra bemanding i skranken, så der er en, der kan tage imod de normale patienter, og en, der kan tage imod bamsepatienter, da børnene kræver en del opmærksomhed,« vurderer Amalie Sejr Dinsen.

Gratis omtale og goodwill Der er flere grunde til, at Centrum Dyreklinik Espergærde valgte at lave tid i kalenderen til bamselisation og bamsecination. En af årsagerne er et ønske om en større lokal bevidsthed

Tlf. 43 52 12 28 danmark@laboklin.com ▬ Precision is our Mission ▬

DYRLÆGEN 3/2020

27

››

om klinikken og dens ydelser. Amalie Sejr Dinsen fortæller, at bamselægedagen ikke var det første arrangement, klinikken har afholdt. »Selvom vi er en forholdsvis ny klinik, har vi allerede afholdt en del arrangementer – også de mere almindelige, såsom gåture og informationsaftener. Men vi har også turde kaste os ud i atypiske arrangement, der sætter fokus på vores klinik og vores ydelser. Og det bliver bemærket og husket. Vi oplever, at der er størst opbakning til de arrangementer, der skiller sig ud. Ja, faktisk oplever vi en vis stolthed blandt vores klienter – at deres klinik holder den slags arrangementer som bamselægedagen. De føler en stolthed af at være en del af det.« Bamselægedagen har også givet Centrum Dyreklinik Espergærde en masse positiv omtale og anmeldelser; blandt andet på de sociale medier, hvor flere forældre har delt deres begejstring. I følgeskab med et billede og en femstjernet anbefaling skriver en glad far blandt andet: ”Sikke en skøn oplevelse vi har haft med vores treårige søn hos Centrum Dyreklinik Espergærde i dag. Her blev vi modtaget af super venligt personale, som tog imod sønnike med sin syge bamse Vuf… Barn i centrum og skøn oplevelse for unger, der bidrager til børn forståelse for dyr”.

Spredningen af klinikkens værdier og den positive mund-til-mund omtale var også en af klinikkens bevæggrunde for arrangementet, fortæller Amalie Sejr Dinsen og uddyber: »Jeg har ikke tal på, hvor mange forældre, der har taget billeder af deres børn på bamselægedagen og delt det på de sociale medier. Bare børn får et par lyserøde handsker på, står forældrene jo allerede klar med kameraet. Derfor var det også vigtigt for os, at børnene bliv iklædt handsker og hårbånd. Næste gang skal vi gøre endnu mere ud af udklædningen; der skal vi have fat i nogle kitler.

Men spredningen foregår ikke alene på de sociale medier, den foregår også mund-til-mund blandt byens beboere; når børnene fortæller om deres oplevelse i børnehaven, eller når forældrene snakker med kolleger i frokoststuen.« Amalie Sejr Dinsen og hendes kolleger havde ligeledes gjort meget ud af at forlænge oplevelsen for børn og voksne.

Man udstedte for eksempel sundheds28

DYRLÆGEN 3/2020

kort til de undersøgte bamser og udleverede bamsemedicin i form af smarties, som bamserne skulle tildeles én om dagen i fem dage.

Indviklet cost-benefit regnskab Hos Centrum Dyreklinik Espergærde er man overbeviste om, at bamselægedagen giver flere klienter i klinikken på længere sigt – men præcist hvor mange er svært at sige. De har valgt ikke at systematisk tracke udkommet af bamselægedagen, selvom de altid spørger nye klienter, hvorfra de har hørt om klinikken.

Amalie Sejr Dinsen erkender også, at arrangementer, såsom bamselægedagen, har indviklede cost-benefit regnskaber med mange mellemregninger: »Vi er overbevist om, at det giver re-

sultater på bundlinjen, ellers havde vi ikke afholdt arrangementet. Men det er et svært regnskab, for du får ikke noget ud af din investering nu og her. Der er ingen betaling ved kasse et, og du ender i mange tilfælde med at bruge længere tid på arrangementet end planlagt. Hvis man har meget travlt og kommer til at skubbe de normale patienter, der giver penge i kassen, så bør man måske overveje det en ekstra gang. Det er også værd at overveje, om du vil betale en dyrlæge for at stå en lørdag og holde bamsearrangement. Alternativt kan du bruge en studerende. Børnene kan ikke mærke forskel.« Alligevel anbefaler Amalie Sejr Dinsen andre dyrlæger til at kaste sig ud i lignende kreative idéer og projekter.

På bamselægedagen blev der både taget røntgenbilleder i bamsescanneren, målt temperaturer med bamsometeret og analyseret blod i bamselysen.

Din Dyreklinik

Er din klinik synlig på GOOGLE? Bliv fundet med et troværdigt, responsivt og mobilvenligt website.

Kontakt kommunikationsrådgiver Marie Dobel på tlf. 4659 0550 eller mail md@jjkommunikation.

Kommunikation

Post-corona: Er du klar til digitalisering?

Cecilie Koksby Hass

Digitalisering har i mange år været et fokusområde for mange små og mellemstore virksomheder. Den globale corona-krise har understreget områdets vigtighed og sat hastigt skub i udviklingen.

Kommunikations- og marketingkonsulent, JJ Kommunikation.

Tlf.: 3073 9387 Mail: ckh@jjkommunikation.dk

Det globale corona-udbrud ændrede, fra den ene dag til den anden, hverdagen for os alle. Hjemmeskoling kom på skemaet, hjemmekontorer blev etableret, og afstandsafmærkninger blev indført i supermarkeder. Hele brancher blev lukket ned og forsamlinger på mere end ti personer blev forbudt.

Begrænsningerne har skabt ændringer i vores sociale adfærd såvel som i vores købsadfærd. Mange virksomheder mistede ved de tre indgribende ord ”Danmark lukker ned” deres eksistensgrundlag og indtjening på ubestemt tid.

Det efterlod mange med hjemsendelser, afskedigelser og konkursbegæringer.

Samtidig tvang situationen mange til at revolutionere deres forretning med nye digitale løsninger og initiativer, der ikke havde set dagens lys, hvis ikke de havde været påtvunget.

Corona-krisen har med andre ord sat hastigt skub i en udvikling, der allerede var i gang – nemlig digitaliseringen. Det er om noget vigtigere end nogensinde at omtænke sin forretning og sikre sin digitale eksistens i fremtiden.

En ny hverdag ser dagens lys Der er blevet talt meget om digitalisering i årevis, og den digitale transformation har for længst ændret vores hverdag. Alligevel er der fortsat mange brancher, der har undervurderet og underspillet digitaliseringen af deres fagområder, ydelser og services.

Vi står i dag i en helt ny situation.

30

DYRLÆGEN 3/2020

Håndteringen af den nye corona-virus har medført, at forbrugernes digitale behov og virksomhedernes digitale muligheder udvikler sig hurtigere end forestillet. Der bliver set muligheder, hvor der er begrænsninger, øjne bliver åbnet for nye løsninger, og nye vaner bliver skabt. Den udvikling, vi ser i disse tider, kommer uden tvivl til at have store konsekvenser for vores hverdag i fremtiden – både måden hvorpå vi socialiserer, måden vi køber, og måden vi forbruger. Ændret adfærd skaber nye vaner Fordi vi har været begrænset i vores normale gøren og laden, har mange fået øjnene op for nye – måske nemme og bekvemme – digitale løsninger på hverdagens problemer. Mange har for eksempel fået øjnene op for effektivitet af online møder frem for de langdragsudtrækkende fysiske møder. Betydeligt flere end tidligere har fået øjnene op for mageligheden ved online dagligvareindkøb, ligesom mange har tilmeldt deres kæledyr online dyrlægetjenester. Ændret adfærd, i en kortere eller længere periode, ender i mange tilfælde med ændret vaner. Det er svært at forestille sig, at de, der har fået øjnene op for de nemme og bekvemme digitale løsninger på hverdagens problemer, vender tilbage til adfærden pre-corona. Det mest sandsynlige er, at de digitale løsninger, der giver mening i en travl hverdag, er kommet for at blive, hvorimod andre vil miste deres brugsværdi efter krisen. Uanset hvordan vi vender og drejer det, kommer vi postcorona ikke tilbage til den samme verden, som vi før kendte. Vores adfærd vil for altid være forandret, og vi kender endnu ikke det endelige omfang af forandringerne.

Påtvunget innovation skaber forretning For mange virksomheder har corona-krisen medført en brat nedgang i omsætningen eller helt udeblevet omsætning.

Det har tvunget mange ud i påtvunget innovation. Hvordan kan vi tilpasse vores forretning til den nuværende situation og forbrugernes ændret adfærd? Netop det spørgsmål stiller mange virksomheder sig selv i disse dage. Vi ser glimrende eksempler på virksomheder, der har fundet deres løsning på ovenstående spørgsmål; destillatører, der har omstillet deres produktion til håndsprit, pakningsproducenter, der har omstillet produktionen til visirer, restauranter, der hurtigt har opsat online takeaway-løsninger og fysiske butikker, der har fundet nye metoder til salg og levering af produkter. Det er allerede tydeligt, at de virksomheder, der er bedst gearet til at klare krisen, er dem, der allerede inden corona har satset på digitalisering, og dem, der har reageret hurtigt og omtænkt og omstillet deres forretning.

Påtvunget innovation kan sagtens skabe rentabel forretning – nu og på lang sigt.

Omtænk din forretning Nu sidder du formentligt og tænker, hvordan du kan omtænk din forretning; hvordan kan du digitalisere dine ydelser og services? Og det er der god grund til.

Det er nu, du skal hoppe med på digitaliseringsvognen, hvis du ikke vil overhales indenom af dine konkurrenter, for jeg tør godt love dig, at de netop nu sidder med samme spørgsmål som dig.

At omtænke sin forretning kan i nogle tilfælde kræve hjælp fra eksterne konsulenter, der kan se på din forretning med nye og friske øjne. Hos JJ Kommunikation ApS hjælper vi virksomheder med at udvikle og indfri deres digitale potentiale.

Henvisningsklinikker

Trygt samarbejde

AVANCERET KIRURGI I LOKALE RAMMER

om akutte og henviste patienter Vi tilbyder avanceret diagnostik og behandling af henviste patienter.

Skadestuen er åben 24/7 - 365 dage om året.

Bløddelsoperationer og ortopædi i din kliniks egne trygge rammer Kontakt os og hør, hvordan du kan få yderligere omsætning fra kirurgi

Kontakt os på tlf.: +45 2985 8248 eller koebenhavn.henvisning@anicura.dk AniCura Københavns Dyrehospital Poppelstykket 11 - 2450 København anicura.dk/koebenhavns-dyrehospital

WWW.DENENGELSKEDYRLAEGE.DK | +45 61 26 76 17

Reproduktion hos hund og kat Ølby Dyrehospital tilbyder: • • • • •

Brunstkontrol og progesteronmåling.

Ovulation, drægtighed, alders- og kønsbestemmelse.

Frysning og forsendelse af hunde- og kattesæd.

Insemineringer, endoskopisk eller kirurgisk.

Udredning af fertilitetsproblemer.

Ølby Dyrehospital · Ølby Center 12 · 4600 Køge · Tlf. 7025 0202

190711_Annonce.indd 2

11/07/2019 11.54

FOKUS PÅ DET GODE SAMARBEJDE

Skal din annonce vises her?

Modtag henvisninger fra kolleger i hele landet.

Henvisning af blandt andet intern medicin, ortopædi og kirurgi

Reserver din annonceplads i dag.

Kontakt Jan Jensen tlf. 2011 8550 eller mail jj@jjkommunikation.dk.

www.evidensia.dk

12X

Kontakt kommunikationsog marketingkonsulent Cecilie Koksby Hass på tlf. 4659 0550 eller mail ckh@jjkommunikation.dk.

højere engagement med

VIDEO

Video er et effektivt redskab til at skabe tillid og troværdighed. Kom i gang med video marketing i dag.

GØR HVER EN MUNDFULD VIGTIG Ligesom os ved du, at ernæring er hjørnestenen i både kortvarig restitution og langsigtet afhjælpning af mave-tarm-problemer.

En nedsat fordøjelsesfunktion forhindrer optimal optagelse af næringsstofferne i foderet, og hver kat og hund med mave-tarm-problemer er unik.

Kombiner din ekspertviden med ROYAL CANIN® GASTROINTESTINAL TRACTfoderet, der hjælper katte og hunde med forskellige fordøjelsesproblemer, herunder leversygdomme, og under intensiv pleje.

Din ekspertise GØR HVER EN MUNDFULD VIGTIG.

www.royalcanin.dk

ID NR 42603

Scan for at få adgang til eksklusivt indhold om mave-tarm-systemet i onlinemagasinet "Veterinary Focus"

JJ Kommunikation ApS Trekroner Centervej 57, 1.tv, 4000 Roskilde Tlf. 4659 0550

Få yderligere oplysninger ved at ringe på 89 15 35 35 eller sende en e-mail til royalcanin.dnk@royalcanin.com