Page 1

DYRLÆGEN FAGMAGASIN FOR DYRLÆGER, VETERINÆRSTUDERENDE OG VETERINÆRSYGEPLEJERSKER 

1/2017 · Februar 10. årgang

Opgaver og udfordringer i Grønland Sofie Ahn Lauridsen har arbejdet to år i Grønland. Her oplevede hun et samfund, der desperat havde brug for en dyrlæge, fangere, der ikke ville fodre deres dyr, en by uden regler og børn, der var bange for hunde. For sit store arbejde i Grønland blev Sofie Ahn Lauridsen i slutningen af 2016 kåret som årets veterinærsygeplejerske.


Bedste venner passer på hinanden Den bedste service - også når skaden er sket

NEM OG HURTIG SKADEBEHANDLING Vi behandler 90 % af alle skader inden for en uge! Kontakt os for materiale eller klinikbesøg på tlf. 63 57 11 11 eller dyrekassen.dk


Specialindrettet varebil er mobilt hestehospital I Hørsholm Hestepraksis er dyrlægerne kommet med på vognen med en specialindrettet klassisk varebil. Bilen fungerer nu som rullende hospital med alt fra skanningsudstyr til medicin, og dyrlægerne kan derfor foretage det meste ude hos kunderne i dyrenes vante miljø. Praktiske varebiler er ikke kun for håndværkere. De ni dyrlæger i Hørsholm Hestepraksis har for nylig investeret i en varebil, der er indrettet som en rullende dyrlægepraksis fra Sortimo. Dyrlæge Sarah Krasnik fra klinikken fortæller: »Det er en kæmpe fordel for både dyrene og kunderne, at vi så vidt muligt kan foretage undersøgelser, prøver, mindre operationer og så videre i dyrenes vante miljø. Det er tidskrævende, besværligt og kan være dyrt at transportere en hest, især hvis den er syg, så det giver rigtig god mening, at vi som dyrlæger er så mobile som muligt,« siger Sarah Krasnik. Skal være forberedt på alt hjemmefra Hørsholm Hestepraksis har fået indrettet varebilen, som i daglig tale kaldes ’akut-ambulancen’, fleksibelt og crashtestet, så alt fra røntgen- og skanningsudstyr til medicin og tandrensningsudstyr kan opbevares sikkert under kørslen. Skuffe- og hyldesystemet sørger for, at alt har sin rette plads, og det gør det nemt at holde orden og danne sig et overblik over varerummet, forklarer Sarah Krasnik. »Varebilen fungerer godt, fordi vi hjemmefra hurtigt kan pakke varerummet, så vi er forberedte på stort set alt, når vi ankommer ude hos kunden. I mange tilfælde kan vi jo ikke være sikre på, hvad vi kommer ud til. Samtidig er tiden ofte en afgørende faktor i vores arbejde. Derfor er det vigtigt, at bilen fungerer effektivt som rullende hospital, uden at vi skal bruge unødig tid på at lede efter tingene eller forgæves forsøge at finde plads til dem i varerummet,« siger dyrlægen.

updayz

KONFERENCE

MERE ENd MENNESKETS

BEdSTE VEN 10. juni 2017 / GRAM SLOT SPEAKERS OG MEGET MERE

www.updayz.dk

KURSUS FORÅR 2017 KURSeR foR vSp: 2. marts 2017 Kaniner og marsvin – pasning, håndtering og sygdomme 15. marts 2017 Laboratorieteknik for VSP 21. april 2017 Smerter – symptomer og behandling

KURSeR foR dyRlægeR: 23.-24. marts 2017 Oftalmologi 31. marts - 1. april 2017 Dental ekstraktion og orale analgesier 21. april 2017 Smerter – symptomer og behandling 27. - 28. april 2017 Reproduktion, hund – gynækologi og andrologi Se alle de spændende kurser på: www.evet.dk/kursuskalender

’Akut-ambulancen’ hos Hørsholm Hestepraksis.

DYRLÆGEN • 1/2017

3


INDHOLD

12

16

26

DYRLÆGEN udgives af JJ Kommunikation ApS Trekroner Centervej 57 1.tv, 4000 Roskilde, tlf. 4659 0550, e-mail: info@jjkommunikation.dk, www.jjkommunikation.dk ISSN 1903-153X Magasinet sendes gratis til erhvervsaktive dyrlæger, veterinærstuderende, der er medlemmer af Veterinærmedicinsk Forening og veterinærsygeplejersker, der er medlem af Veterinærsygeplejerskernes Fagforening. DYRLÆGEN er det eneste

4

DYRLÆGEN • 1/2017

 6

Årets veterinærsygeplejerske fik oplevelser og udfordringer i Grønland

12

Endoskopi af hest

16

Dyreeksperimentel forskning under feltforhold

20

Hold fokus på hygiejnearbejdet

26

Zebrafisken er et vigtigt forsøgsdyr

32

Fra klinik til konsulent

34

Nem, nemmere – MobilePay

36

Hvem hjælper, når hunden eller katten er syg, og ejeren ingen penge har?

38

Etik eller forudindtagethed?

40

Pas på de skadelige stråler – også i felten

42

Mere end menneskets bedste ven

fagmagasin, der udkommer til både dyrlæger, veterinærstuderende og veterinærsygeplejersker. Budskaber i klummer er udelukkende udtryk for skribenternes egne holdninger og repræsenterer således ikke nødvendigvis synspunkter hos fagmagasinet DYRLÆGEN eller JJ Kommunikation. Ansvarshavende redaktør: Jan B. Jensen

Oplag: 3.900 Vil du modtage DYRLÆGEN på en anden adresse, så skriv til info@jjkommunikation.dk Næste nummer udkommer 24. april Deadline for indlæg er 3. april Kontakt redaktionen på tlf. 4659 0550 eller info@jjkommunikation.dk

Layout: JJ Kommunikation ApS Forsidefoto: Privat Tryk: Jørn Thomsen Elbo


Bundsolid Professionel Personlig

Hvad med en bank, som ved alt om dine udfordringer? Lån & Spar har dyrket den bundsolide bankforretning siden 1880. Fundamentet bygger på sund fornuft, omhyggelig risikovurdering og personlig rådgivning. Hele tiden med up-to-date værktøjer og fokus på dine behov som professionel kunde.

Er du etableret dyrlæge, eller måske på vej mod egen praksis og har behov for finansiering, vil du få udbytte af en snak med Lån & Spar.

Sejr Andreas Jensen Erhvervsdirektør, Lån & Spar

ECIALIS SPLæ s

ET ER

Som dyrlæge er du interessant for os. Og vi går langt for at du skal få succes: Hurtige beslutninger, individuelle fleksible løsninger, brancheindsigt og selvfølgelig renter og vilkår, der er blandt markedets bedste. Og vi står klar til sparring de fleste af døgnets timer.

Vil du videre, så ring til os på 3378 2388 og aftal et møde. Du kan også læse mere om Lån & Spar Erhverv og vores fokusområder på lsb.dk/erhverv

L S B mere på .D K

I DIT

Lån & Spar Bank A/S, Højbro Plads 9-11, 1200 København K, Cvr.nr. 13 53 85 30. Forbehold for trykfejl.

Hvis din nuværende bank kun fungerer som pengeflytter, så er det måske på tide at skifte. Du har brug for en aktiv medspiller.

ER

H V E RV


Da veterinærsygeplejerske Sofie Ahn Lauridsen flyttede med kæresten til Grønland på grund af hans arbejde, troede hun, at hun skulle holde en rolig barsel med parrets datter. I stedet blev det to år med masser af faglige og personlige oplevelser.

Årets veterinærsygeplejerske fik oplevelser og udfordringer i Grønland Sofie Ahn Lauridsen har arbejdet to år i Grønland. Her oplevede hun et samfund, der desperat havde brug for en dyrlæge, fangere, der ikke ville fodre deres dyr, en by uden regler og børn, der var bange for hunde.

6

DYRLÆGEN • 1/2017


Af Lotte Overbjerg – Foto Sofie Ahn Lauridsen

Da veterinærsygeplejerske Sofie Ahn Lauridsen flyttede med kæresten til Grønland på grund af hans arbejde, troede hun egentlig, at hun skulle gå og hygge sig og holde barsel med parrets datter. Men efter få uger i det grønlandske blev Sofie Ahn Lauridsen ringet op af Kommuneqarfik Sermersooq (den lokale kommunale forvaltning). De havde hørt, at hun var flyttet til Grønland, og byen hungrede efter veterinært personale. »De spurgte, om jeg ikke kunne hjælpe dem, og jeg fik lov til helt selv at bestemme min arbejdstid og løn – de havde virkelig brug for en veterinærsygeplejerske eller en dyrlæge,« fortæller Sofie Ahn Lauridsen. I løbet af de to år, veterinærsygeplejersken arbejdede for Kommuneqarfik Sermersooq, kom hun vidt omkring – hun vaccinerede, fik opsat vaccinationsprogrammer, underviste børn i adfærd med dyr, lærte fangere om ernæring, lavede oplysningskampagner og interviews til Nuuk TV og udformede skriftlige vedtægter. For sit store arbejde i Grønland blev Sofie Ahn Lauridsen i slutningen af 2016 kåret som årets veterinærsygeplejerske. To fantastiske år i Grønland Sofie Ahn Lauridsen havde kun få års erfaring fra sit job på Abild Dyreklinik, da hun gik på barsel med sit første barn. Da hendes kæreste, som er helikopterpilot, blev tilbudt et job med bopælspligt i Grønland, rykkede den lille familie i 2011 nordpå. Både fagligt og menneskeligt skulle opringningen fra Kommuneqarfik Sermersooq blive starten på to år med stor betydning for Sofie Ahn Lauridsen. »Kommunen, som dækker et areal på 531.900 km², fordelt fra øst til vest har en række forpligtelser, der indebærer opgaver med områdets dyr, som de skal udføre. Men de har haft store problemer med at skaffe en dyrlæge til byen, så de var kommet langt bagud med blandt andet vaccination mod rabies og neutralisering af katte. Desuden var opgaverne ikke sat i system, så der var nok at tage fat på,« fortæller Sofie Ahn Lauridsen, der startede med at arbejde på deltid, så hun også kunne tage sig af sin datter.

Turde ikke skyde med riffel Der render mange herreløse hunde og katte rundt i Nuuk – holdningen blandt befolkningen er desværre, at hvis man

cinsk,« fortæller årets veterinærsygeplejerske. Rabies-vaccinen skal gives hvert tredje år, så Sofie Ahn Lauridsen fik til opgave at oplære en gruppe medarbejdere i blandt andet kommunens Teknik og Drift-afdeling Jeg måtte gøre meget for at vise, i at vaccinere, så de selv kunne at jeg vidste, hvad jeg talte om. videreføre vaccinationsprogrammet, når hun rejste tilMan skal ikke forsøge at tage bage til Danmark. fangernes livsstil fra dem, men det »De havde aldrig beskæftier vigtigt at vise dem de muligheder, get sig med vaccinationer, så der er, for at optimere deres arbejde de skulle jo lære, hvordan vacmed dyrene. cinen skulle opbevares. Jeg Sofie Ahn Lauridsen, måtte også uddanne vaccinaårets veterinærsygeplejerske 2016. tører ude i nogle små bygder, og her kunne det være en udfordring at få forklaret, hvorfor ikke kan eller vil have sit dyr længere, det var vigtigt, at vaccinerne blev opbeåbner man døren, og så lukker man det varet korrekt på køl i de køleskabe, jeg bare ud. havde købt ind,« fortæller Sofie Ahn Alle indfangede dyr skulle tjekkes for Lauridsen. gyldig vaccination, og ejer skulle fremlyses i 72 timer, før vi kunne foretage os Respekt i fangersamfundet noget. Det er enormt nemt at anskaffe Det var i forbindelse med vaccinationssig en hvalp, man kunne for eksempel programmet, at den danske veterinærsykøbe dem på gaden for 50 kroner, så når geplejerske for første gang stiftede beingen ejer meldte sig, måtte dyrene afli- kendtskab med fangerkulturen, idet fanves. gernes slædehunde også skulle vaccineres »I Grønland afliver man dyr med riffel, mod rabies. men det ville jeg ikke kaste mig ud i, så »Det var en stor oplevelse at blive lukket jeg måtte søge Fødevarestyrelsen om dis- ind i denne verden. Fangerne lever et liv, pensation for at få lov til at aflive medi- nøjagtig som deres forfædre har gjort i

Grønlandske hunde skal vaccineres mod rabies hvert tredje så, så under sit ophold i Grønland uddannede Sofie Ahn Lauridsen en gruppe kommunale medarbejdere som rabies-vaccinatører.

DYRLÆGEN • 1/2017

7


flere hundrede år. Det var beundringsværdigt og lidt skræmmende på samme tid. Man kunne tydeligt mærke, at fangerne er et stolt folkefærd, og jeg skulle træde varsomt, når jeg kom udefra og ville hjælpe,« forklarer Sofie Ahn Lauridsen. Hun fortæller, at fangerne historisk set har haft den opfattelse, at deres hunde ikke skulle fodres. Hvis hundene bliver vant til at få serveret mad, mener man, at de vil miste deres aggressivitet og arbejdsiver. Veterinærsygeplejersken, som er en lille kvinde på kun 1,60 meter, brugte lang tid på at vinde deres tillid nok til at kun kunne begynde at fortælle dem om ernæring og ydeevne. »Jeg måtte virkelig gøre meget for at vise dem, at jeg bare ville hjælpe, og at jeg vidste, hvad jeg talte om. Man skal selvfølgelig ikke forsøge at tage fangernes livsstil fra dem, men det er vigtigt at vise dem de muligheder, der er, for at optimere deres arbejde med dyrene. Jeg

deltog i et projekt omkring hundehuse til slædehundene, hvor jeg designede dem, så de havde flere funktioner, og i samarbejde med en tysk dyreorganisation, Robin Hood, lykkedes det at producere en masse, som stadig er funktionelle og fortsat bliver produceret af unge fra Piorsavik – et sted, der huser unge, der enten ikke er parat til skole eller job af forskellige årsager,« siger Sofie Ahn Lauridsen. Børn er bange for hunde Det er en normal opfattelse, at hunde – både kæledyr og arbejdsdyr – er farlige, og stort set alle de børn, veterinærsygeplejersken mødte, var bange for hunde. Derfor kastede hun sig over næste generation og gennemførte en række besøg i områdets børnehaver og vuggestuer, hvor hun medbragte en besøgshund og forsøgte at vise børnene, at hunde ikke som udgangspunkt ikke er farlige.

Sofie Ahn Lauridsen fik også mulighed for at beskæftige sig med lovstof. Der fandtes lokale vedtægter for hunde- og kattehold i Kommuneqarfik Sermersooq, men man kan ikke have vedtægter, som ikke lever op til virkeligheden, mente hun. »Der stod blandt andet, at det var forbudt at have ikke-steriliserede tæver. Man kan jo ikke stille sådanne krav, når dyreejerne ikke har mulighed for at få dem steriliseret, og eftersom det vrimlede med hvalpe, hvorfor så ikke lave vedtægterne nutidige. Så jeg fik stadfæstet, at man gerne måtte have hvalpe, men at hvalpene skulle være otte uger, inden de forlod hundemoderen.« Der fandtes ingen officielle vedtægter for dyrehold i Nuuk, så Sofie Ahn Lauridsen kastede sig også over at få nedskrevet nogle vedtægter, så der kom klare regler for, hvordan man blandt andet undgår, at kælehunde og arbejdshunde bliver blandet.

Stort set alle de børn, veterinærsygeplejerske Sofie Ahn Lauridsen mødte i Grønland, var bange for hunde. Derfor satte hun sig for at lære dem om dyreadfærd.

8

DYRLÆGEN • 1/2017


Denne plads er reserveret: www.boehringeringelheim.dk


»Det var for eksempel heller ikke lovligt at have kat, men alligevel havde alle en eller flere katte, så derfor synes jeg, det var vigtigere at få lavet nogle klare retningslinjer for neutralisering,« siger hun. Anderledes samfund giver hårdt arbejde Efter to år i Grønland besluttede Sofie Ahn Lauridsen og kæresten sig for at vende hjem til Danmark. For veterinærsygeplejersken har det været to lærerige og udfordrende, men også barske og hårde år. »Jeg oplevede at komme ind i et mandsstyret samfund i kommunens Teknik og Drift-afdeling, hvor jeg hele tiden skulle kæmpe for min plads og for at få respekt, og det samme gjaldt ude i byen og i de små bygder. De var ikke vant til, at en kvinde kom og fortalte dem, hvordan de skulle behandle deres dyr« siger Sofie Ahn Lauridsen. Hun er dog meget glad for at have oplevet Grønland på nærmeste hold, og hun har mange gode minder om imødekommende mennesker og ubeskrivelig smuk natur. Til gengæld er hun sikker på, at hun aldrig vil bo og arbejde deroppe igen. »Det er simpelthen for hårdt – det er et samfund, der er meget anderledes end vores. Der er et andet syn på dyrevelfærden deroppe, og så er mange enormt begrænset af økonomien og den manglende mulighed for hjælp, og så bliver aflivning den eneste udvej. Jeg har lært en masse dejlige mennesker at kende deroppe, og dem savner jeg, men da jeg boede deroppe, var det min egen familie, jeg savnede,« siger Sofie Ahn Lauridsen. Efter hun forlod Grønland, er der kommet en fastboende dyrlæge til Nuuk.

Det var en stor oplevelse for Sofie Ahn Lauridsen at blive lukket ind i fangernes verden: »De lever et liv, nøjagtig som deres forfædre har gjort i flere hundrede år. Det var beundringsværdigt og lidt skræmmende på samme tid. Man kunne tydeligt mærke, at fangerne er et stolt folkefærd, og jeg skulle træde varsomt, når jeg kom udefra og ville hjælpe.«

Årets veterinærsygeplejerske På årsmødet i Sektion vedrørende Hund, Kat og Smådyr i november 2016 blev Sofie Ahn Lauridsen udnævnt som årets veterinærsygeplejerske af Merial på grund af sit arbejde i Grønland. Sofie Ahn Lauridsen, årets veterinærsygeplejerske 2016, ser tilbage på to år i den smukke grønlandske natur.

10

DYRLÆGEN • 1/2017


Merial er nu del af Boehringer Ingelheim

Mange kæledyrsejere ved ikke, hvad der sker i deres hunde og katte INDENI & UDENPÅ Din viden kan stoppe festen for ubudne gæster!

Hjælp kæledyrsejerne på vej til de rigtige valg indenfor antiparasitær behandling.

t parasitepar

y.com

MES/DK/ADV/06.17

N GÅ VIA A K IK IN L K IN D IL T N JE VE


FORSKNING

Endoskopi af hest En hest med nedsat præstationsevne er en udfordring, da mange forskellige organsystemer kan spille ind. Sygdomme, der involverer luftvejene hos hest, er hyppige, men oftest kan de fleste luftvejslidelser klares med minimal behandling, mens andre kræver udvidet undersøgelse i form af endoskopi med mere. Af Julie Fjeldborg, dyrlæge, lektor Ph.d. ved Københavns Universitet, Institut for Produktionsdyr og Heste.

Spændende udvikling En korrekt behandling af respiratoriske sygdomme er afhængig af en rigtig diagnose. Heldigvis har vi nu til dags flere værktøjer til rådighed til at hjælpe os med at opnå den præcise diagnose. I relation til diagnostik af funktionelle øvre luftvejsproblemer har udviklingen været fantastisk. Tidligere var den eneste mulighed for at vurdere hestens luftveje

endoskopi i hvile og ved hjælp af uhåndterlige stive endoskoper. Med årene kom det fleksible endoskop, som gav lidt mere handlingsfrihed, men stadig var det ikke muligt at vurdere, hvordan hestens øvre luftveje fungerede under arbejde – det vil sige, at mange af de problemer, som hesteejeren beskrev, stadig ikke kunne verificeres. Dette var først muligt, da løbebåndet tog sit indtog, hvor det blev muligt at endoskopere hesten i arbejde på løbebånd. I 2008 blev det trådløse endoskop introduceret, hvilket gav en fantastisk mulighed for, at hesten kunne

Figur 1. En hest, som har fået udført dynamisk/overground endoskopi.

12

DYRLÆGEN • 1/2017

undersøges i sine vante træningsomgivelser og under det arbejde, som medfører den nedsatte præstationsevne, det vil sige under rytter, foran sulky, på væddeløbsbanen og så videre. Sedation Når hestens øvre luftveje skal vurderes i hvile, bør man ikke sedere hesten. Dette fordi der kan ske funktionelle ændringer, som gør, at man overser en eventuel tilstedeværende lidelse. Dog kan det under visse omstændigheder være nødvendigt at sedere hesten. Her bør man være op-


mærksom på, at sedation både med detomidine og acepromazin har en signifikant indflydelse på hestens mulighed for at abducere arytenoidbruskene, idet begge bruske vil falde til intermediær (hvile-) position. Herved vil en eventuelt venstresidig laryngeal neuropati (strubepibning) blive overset. Til afhjælpning af dette kan man foretage en nasalokklusionstest. Ved denne test vil hesten tage nogle dybe indåndinger, og ved en eventuel laryngeal neuropati vil der ikke kunne ses abduktion af den lammede side. En sedation kan også på meget ’friske’ heste vise en lavgradig laryngeal neuropati. Disse heste har stadig en vis evne til at abducere, men ved endoskopi ved sedation med en nasalokklusion vil den ikke kunne fuldt abducere den afficerede side. Dynamisk video-endoskopi Ved flere lidelser i de øvre luftveje vil man i mange tilfælde ikke kunne se noget ved den endoskopiske undersøgelse i hvile. Det kan derfor være nødvendigt at udføre endoskopi under arbejde. Til dette formål anvendes på Universitetshospitalet for Store Husdyr i Tåstrup dynamisk/overground video-endoskopi (Fig. 1), hvor hesten kan arbejde under sine standardbetingelser og i sine vante omgivelser. Dette giver en fantastisk mulighed for at evaluere de øvre luftveje på den arbejdende hest under ’normale’ konditioner, hvor man kan se de lidelser, der er dynamiske af natur. Blandt disse lidelser er laryngeal neuropati, fejllejring af den bløde gane og pharyngeal kollaps, men også graden af laryngeal neuropati kan vurderes. Yderligere giver dynamisk endoskopi også en unik chance for vurdering af effekten af en eventuel operation af for eksempel laryngeal neuropati (’strubepibning) de nævnte lidelser. De fleste heste tolererer fint både at få lagt endoskopet og at arbejde med det. Dette gælder fra pony til galophest. Som ved al brug af diagnostiske modaliteter er det nødvendigt at kende udstyres styrker og begrænsninger og sætte det ind i en kontekst til anamnese og den almen kliniske undersøgelse af hesten. Ofte kan man se funktionelle ændringer i hestens øvre luftveje under arbejde, som ikke har nogen betydning. Laryngeal neuropati sinister – ’strubepibning’ Laryngeal neuropati (RLN) er en distal axonopati af n. recurrens, hvilket

Figur 2. Laryngeal neuropati. Den venstre side er lammet (ses til højre på billedet).

Figur 3. Laryngeal neuropati under arbejde, hvor den venstre brusk suges over mod højre side.

Figur 4. Dorsal dislokation af den bløde gane. Epiglottis er skjult under den bløde gane.

Figur 5. Entrapment af epiglottis i en slimhindefold, som normalt ligger under epiglottis.

DYRLÆGEN • 1/2017

13


fører til parese eller paralyse af typisk venstre side af larynx muskler, som udgør 98 procent af tilfældene. Den vigtigste muskel involveret er m. cricoarytenoideus dorsalis, som er den eneste abduktormuskel til larynx. Ætiologien er stadig uklar, men meget tyder på en vis grad af arvelighed, selvom den nøjagtige arvegang er uklar. Derfor betragtes lidelsen stadig som idiopatisk. Det primære symptom er en inspiratorisk stenotisk lyd og nedsat præstationsevne. En tentativ diagnose kan stilles ud fra symptomerne, men en endelig diagnose kan kun foretages ved endoskopi enten i hvile eller bedst ved udførelse af dynamisk endoskopi under arbejde. Ved endoskopi anvendes et gradueringssystem, som indikerer graden af lammelse (fig. 2). Ved den dynamiske endoskopi vil man se, at den venstre arytenoidbrusk suges over mod højre side og forårsager en næsten total aflukning af indgangen til larynx (fig. 3), samtidig hermed høres den karakteristiske inspiratoriske bilyd. En naturlig følge af denne aflukning er nedsat præstationsevne, idet der ikke kommer ilt nok ned i lungerne.

man øger overlapningsfladen mellem epiglottis og den bløde gane. Prognosen angives for god i 80 procent af tilfældene. Også ved denne tilstand kan succesraten af operationen kun vurderes ved at foretage en dynamisk endoskopi under arbejde.

Tie-back Den foretrukne terapi er ’tie-back’, hvor vi på Universitetshospitalet for Store Husdyr altid kombinerer den med ventrikulektomi. Dette er en funktionel korrektion, hvor den afficerede arytenoidbrusk fikseres i den venstre side. Succesen i de seneste opgørelser på Universitetshospitalet er cirka 80 procent, hvilket er i den høje ende af skalaen. Succesen af operationen kan alene vurderes ved en efterfølgende dynamisk endoskopi. Her er det ikke afgørende, hvor stor åbning man har fået skabt ind til larynx, men om den afficerede brusk er fikseret.

Dynamisk pharyngeal kollaps (DPK) Den pharyngeale diameter har en vis indflydelse på modstanden i de øvre luftveje. Hvis diameteren nedsættes, vil der opstå større modstand i den indførende luftstrøm. Alvorlig DPK kan hos nogle heste medføre nedsat arteriel iltning og dermed nedsat præstationsevne. I hvile viser he-

Dorsal dislokation af palatum molle (den bløde gane) Dorsal dislokation af den bløde gane (DDPM) er karakteriseret ved en intermitterende eller persisterende dislokation af den bløde gane over strubelåget. Dette fører til en inspiratorisk og/eller eksspiratorisk snorkende lyd og dyspnø. Selvom ætiologi og patogenese stadig er uklar, er den nyeste hypotese en neuromuskulær dysfunktion af m. thyrohyoideus. Diagnosen DDPM kan kun stilles ved dynamisk endoskopi, hvor det ses i forbindelse med hestens arbejde, at den bløde gane suges op og lægger sig hen over epiglottis (fig. 4). Behandling er nu ’tie-forward’, hvor

14

DYRLÆGEN • 1/2017

Entrapment af epiglottis Entrapment af epiglottis (EAE) er kendetegnet ved en fastlåsning af epiglottis i plica glosso-epiglottica, intermitterende eller persisterende (fig. 5). Ætiologien er ofte ukendt, men en primær inflammation af slimhindefolden er blevet angivet. EAE kan dog også ses i kombination med DDPM. Symptomerne på EAE kan variere fra ingen symptomer til en inspiratorisk og/eller eksspiratorisk stenotisk lyd under arbejde. Hoste og regurgitation kan også ses. Diagnosen kan stilles ved endoskopi og/eller røntgen. En intermitterende EAE, som kun opstår under arbejde, kræver imidlertid dynamisk endoskopi under arbejde. Terapi er kirurgisk ved spaltning af folden via mundhulen med en skarp krog eller laser. Prognosen er god, når strubelåget er af normal størrelse.

stene ofte ingen symptomer, men med den dynamiske endoskopi vil man se, hvordan væggene i pharynx suges ind mod midtplanet og dermed lukker af for lufttilførslen. Der kan ofte høres en inspiratorisk stenoselyd. Der har igennem tiderne været forsøgt med adskillige behandlingsformer – lokal som universel steroidbehandling, NSAID’s og så videre, men til dato er der ikke rapporteret om en effektiv behandling. Hovedholdningens betydning Et område, som får mere og mere fokus er hovedholdningens betydning hos eksempelvis dressurheste. Hovedholdning har længe været et omdiskuteret emne inden for ridesporten såvel som i medierne. Hvis man konsulterer videnskabelige studier, er der ikke enighed om hovedholdningernes effekt på hestens sundhed og/eller velfærd. Dette er et område, som Julie Fjeldborg med sin forskergruppe og i forbindelse med et specialeprojekt, prøver at finde svar på. Man taler meget om, at for eksempel hyperfleksion (roll-kur) medfører negative ændringer i hestens luftveje, og at denne fleksion giver en forsnævring af svælgets diameter. Ved anvendelse af dynamisk arbejdsendoskopi har det været muligt at endoskopere hestens luftveje under arbejde med rytter på, og dermed se, hvorvidt forskellige hovedholdninger har indflydelse på hestens luftveje. Resultaterne af undersøgelsen vil snarest foreligge.

Om Julie Fjeldborg • Julie Fjeldborg er dyrlæge, lektor, Ph.d. ved Københavns Universitet, Institut for Produktionsdyr og Heste. • Hun har altid haft en intens interesse for og forsket i nedsat præstationsevne i relation til hestens luftveje. • Hun har et stor nationalt og internationalt netværk med forskere inden for luftvejsforskning. • Hendes hovedsamarbejdspartner nationalt er dyrlæge, adjunkt, ph.d. Sanni Hansen. • Julie Fjeldborg står som hovedansvarlig for den kommende World Equine Airway Symposium 2017, som skal afholdes i København (www.weas2017.com).


A Complete Urinalysis is an integral part of the Minimum DataBase and can now be performed in only 3 minutes with the new SediVue Dx™ and the IDEXX VetLab® UA analyzer.

Complete Urinalysis Complete Electrolytes

See completely Complete Chemistry

with the Minimum DataBase IDEXX VetLab® UA and SediVue Dx™

Find out more on www.idexx.eu/minimum-database Complete Solutions

1605024-0516-UK

Complete Blood Count


DYREFORSØG

Dyreeksperimentel forskning under feltforhold Dyreforsøg under feltforsøg udgør en helt speciel problemstilling, hvor det ikke i samme grad som i laboratorier er muligt at standardisere forsøgene. I denne artikel giver vi praktiske eksempler på, hvordan feltforsøg foregår, og hvilke faldgruber, man skal være opmærksom på under arbejdet.

16

DYRLÆGEN • 1/2017


Af adjungeret lektor, dyrlæge, ph.d. Aage Kristian Olsen Alstrup, Nuklearmedicinsk Afdeling & PETcentret, Aarhus Universitetshospital og professor, dyrlæge, ph.d., dr.med.vet. Dipl. ECZM Christian Sonne, Arktisk Miljø, Aarhus Universitet.

Laboratorier versus feltforhold I en tid, hvor der gøres mange bestræbelser på at standardisere dyreforsøg i laboratorierne, er der stadig helt andre forhold, som råder under feltstudier. Om disse foregår ude i den danske natur, eller de foregår på indlandsisen i Grønland, er det umuligt at opnå samme grad af standardisering som i laboratorierne. I det følgende vil vi ud fra egne erfaringer forklare nogle af de problemstillinger, som man står over for som dyrlæge, der udfører forsøg på dyr i felten. Her er man ofte nødt til at finde på alternative løsninger, således at såvel forskningsre-

sultaterne som dyrevelfærden bliver så god som mulig. At bringe udstyr med ud i felten Under feltforhold kan man ikke medbringe al det udstyr, som man typisk har til rådighed i laboratoriet. Nogle gange kan udstyret bringes med ud i bil, skib eller fly, mens det under andre omstændigheder er nødvendigt selv at bære det på ryggen. Samtidig skal udstyret kunne tåle de klimatiske betingelser ude i felten, der blandt andet kan byde på regn, sol og frost. Temperaturændringer kan udgøre et problem for elektrisk måleudstyr. Oftest må man klare sig uden strøm, hvis ikke man har mulighed for at medbringe en dieseldreven generator. Det betyder, at eksempelvis blodprøver må centrifugeres ved håndkraft, hvilket kan være hårdt. Prøver, som skal fryses

ned, kan opbevares i flydende kvælstof eller på tøris. Selve arbejdet kan også være udfordret af vejrforhold, herunder om der er tilstrækkelig med lys til at foretage de nødvendige operative indgreb. Inden feltstudier er det afgørende, at man er meget omhyggelig med planlægningen, således at man ikke pludselig mangler udstyr i forbindelse med isbjørnearbejdet ved havisen i Grønland, ved edderfuglekolonierne i Canada eller ved de kortnæbbede gæs’ fourageringsområder på vej til Svalbard. Indfangning af dyr Ude i naturen må forsøgsdyrene først indfanges, før forsøgene kan begynde. Dette gøres oftest ved aktivt at indfange dem eller ved at opsætte fælder. Man er derfor som forsker heller ikke sikker på, hvor mange forsøgsdyr, man får adgang til. Fisk fanges ofte ved at sætte garn eller ved elektrofiskeri, hvor fiskene kortvarigt lammes med strøm, således at de kan opsamles med ketcher. Landdyr kan ligeledes fanges i fælder, eller de kan skydes med bedøvende pile. Flokke af fugle kan fanges ved at skyde et stort net hen over flokken, men indfangning af enkeltfugle som eksempelvis en kongeedderfugl på tundraen i Østgrønland kræver mistnet eller redefælder i Hudson-bugtens kolonier af almindelige edderfugle. For alle disse metoder gælder, at man bør være meget omhyggelig med ikke at skade dyrene under indfangningen. De indfangede dyr skal registreres – typisk ved at bestemme deres køn og eventuelle alder, ligesom der oftest foretages opmålinger af vægt og længde. Resultaterne kan være påvirket af, at ikke alle dyr lige let lader sig indfange, og derfor udgør de indfangede dyr ikke nødvendigvis en repræsentativ del af den vilde population. Det er i det hele taget en ulempe, at man næsten ingen oplysninger har om de indfangne dyr. Efter registrering bør forsøgene udføres hurtigst muligt, da det for vilde dyr typisk er særdeles stressende at være i menneskets varetægt.

Ved feltarbejde i øde egne skal alt feltudstyr medbringes fra begyndelsen. Det er sjældent muligt at få nye forsyninger ind, og hvis det er nødvendigt, kræves det ofte nedkastning fra luften, hvilket kan skade udstyret. Upernavik Isfjord, Vestgrønland, 2002. Foto: A. Mosbech.

DYRLÆGEN • 1/2017

17


Den gamle, røde lægebåd ved navn 'Sila' er ideel til feltarbejde om sommeren, hvor det meste af havisen er væk, og man kan sejle rundt mellem edderfuglekolonierne i Vestgrønland. Alt udstyret kan medbringes ombord og et nærliggende kirurgitelt opsættes. Hvis isen ikke er forsvundet, flyver man gerne ud i twin-otter – eksempelvis til Hudson Bugten i Canada. Det er en af de mest effektive fastvingede maskiner i verden, og man kan lande og lette på blot 50-150 meter afhængig af vindforhold og vægt. Med lægebåden kan der medbringes tonstungt udstyr samt personel. Hudson-bugten, Canada, 2013. Foto: S. Andersen (twin-otter).

Bedøvelse under feltforhold Under feltforhold er der grænser for, hvor avanceret en bedøvelse og monitorering, det er muligt at udføre. Fisk og padder bliver som oftest bedøvet i en balje med vand, der er tilsat et bedøvelsesmiddel, som de optager via gæller og hud. Ved efterfølgende at sætte dem over i et kar med vand uden bedøvelsesmiddel, vil de efter nogle minutter vågne op igen. De øvrige hvirveldyr kan holdes bedøvet

med injektioner af bedøvelsesmiddel, eller bedøvelsen kan vedligeholdes via inhalation. Sidstnævnte kræver en del udstyr, og derfor er det mest almindeligt blot at bedøve via injektioner. Hvor det er muligt, bør man anvende bedøvelsesmidler, hvor effekten kan ophæves med antidoter. Dette sikrer en hurtig opvågning. Af monitorering bruges foruden reflekser oftest pulsoxymetre og termometre, hvilket på enkelt vis giver en

Eksempel på bedøvelse af fisk (her snæbler ved Vidåen) under feltforhold. De tre baljer er fyldt med vand hentet fra vandløbet, og de bliver alle tre gennemboblet med luft fra en trykflaske.

Den midterste balje indeholder tillige det bedøvende stof benzocain, mens de to andre bruges til henholdsvis kortvarig opbevaring af fiskene forud for bedøvelsen og til opvågningen.

18

DYRLÆGEN • 1/2017

kontinuerlig overvågning af dyrets tilstand. Længden af kirurgiske indgreb bør begrænses, da det er vaskeligt at opretholde en korrekt bedøvelse under feltforhold. Kirurgisk udstyr bør steriliseres imellem hvert dyr, hvilket blandt andet kan ske i desinficerende væsker. Igen kræver feltarbejdet i Arktis særlige forberedelser, idet den begrænsende faktor ofte er vægten på udstyret. Hvis der eksempelvis skal indopereres en satellitsender i havfugle, kræver brugen af inhalationsbedøvelse, at der er adgang til ilt under tryk. Udover at veje meget er det kategoriseret som farligt gods, hvilket kræver en del papirarbejde at få lov at tage med i et fly. Herudover vejer ilttankene en hel del, og det gør anæstesi-fordamper og -væsker samt tilhørende udstyr også. Det kan derfor være nødvendigt at anvende infusionsbedøvelse som eksempelvis propofol, hvilket minimerer det nødvendige tillægsudstyr en del sammenlignet med inhalationsbedøvelse. På den anden side giver brugen af propofol andre udfordringer, idet venerne er meget små på de fleste fuglearter, og samtidig kan propofol let overdoseres i de vilde fugle. Dyrenes videre skæbne Meget ofte involverer feltstudierne, at forsøgsdyrene genudsættes efter indgrebet. Under disse omstændigheder er det sjældent muligt at følge dyrenes videre skæbne, og det gælder derfor om at få dem til hægterne hurtigst muligt. Dette involverer blandt andet, at man kun har mulighed for at behandle dyrene med smertestillende lægemidler en enkelt gang. Hvor der er risiko for rovdyr, er det også nødvendigt at give et lægemiddel, som ikke sløver dyret. Eksempelvis er der

Når fiskene er helt vågne, sættes de forsigtigt tilbage i vandløbet.


Bedøvelse under feltforhold: Anæstesiapparat under opsætning i hytte i Østgrønland. Med dette simple apparatur samt ilt under tryk og sterile værktøjer og utensilier kan man under helt primitive forhold indoperere satellitsendere i havfugle. Dette kan endda lade sig gøre, selvom generatoren står af. Foto: C. Sonne.

i vandløb, søer og have som oftest lange fødekæder, og selv en moderat sløvhed hos dyret kan betyde, at det bliver ædt af et rovdyr. Udsætningen af dyrene bør ske som et kompromis mellem ikke at udsætte dem så hurtigt, at de ikke kan klare sig og samtidigt ikke så sent, at det unødigt stresser dem. Under visse studier er det muligt at følge dyrenes videre skæbne, som hvis formålet med forsøget er at indoperere radiosendere, hvorved deres bevægelser og trækruter kan kortlægges. Veterinær ekspertise anbefalet Traditionelt har mange feltforsøg på dyr været udført af biologer uden rådgivning fra dyrlæger. Dette bliver der ændret på i disse år, hvor det nu står helt fast, at også feltforsøg hører under Dyreforsøgslovgivningen, som omfatter alle forsøg på levende hvirveldyr og blæksprutter, når forsøgene i belastning mindst svarer til at få stukket en kanyle ind i kroppen. Sådanne forsøg må i Danmark kun udføres, når der først er indhentet en

tilladelse fra Dyreforsøgstilsynet (i Grønland søges hjemmestyret), og som en del af denne ansøgning skal man anføre navnet på den person, der forestår den veterinær rådgivning. Dyrlægen vil i særdeleshed kunne rådgive om brug af bedøvelse og smertestillende medicin samt kirurgiske indgreb – til fordel for såvel forsøget som dyrevelfærden.

Vet-Allergy Heska® Allercept® test

præcis Ige test ved atopisk dermatitis og atopisk luftvejslidelse. Benytter høj affinitets Fc receptor med specifik binding til Ige. NB!! KUN 1 Ml SerUM

Hund og Kat:

Hest:

• Screening panel (indendørs, græspollen, ukrudtspollen og træpollen) • Skandinavisk paneltest (24 allergener) • Indendørs paneltest (12 allergener incl. Malassezia) • Pollen panel (12 allergener) • Pollen-Indendørs panel (24 allergener) • Malassezia specifik Ige test

• Screening panel (husstøvmider, lagermider, skimmelsvampe, insekter, pollen grp 1 og grp 2) • Hestepanel (24 allergener) • Helårspanel til hest (12 allergener) • Pollen (12 allergener) • Udvidet pollen (23 allergener) • Insektpanel (6 allergener)

Svar med tolkning af resultat og individuel vejledning vedrørende terapi under danske forhold. prøveglas og svarkuverter · Klientbrochurer til hund og kat løbende kvalitetskontrol fra HeSKA i Schweiz · Dermatologisk rådgivning for kollegaer

·

www.vet-allergy.com · info@vet-allergy.com · tlf: 7027 2535 Skalcentret · Skalhuse 13 · 9240 Nibe

Der gøres klar til kirurgiske indgreb på en bedøvet edderfugl. Huden er renset – fjer og dun fjernes om nødvendigt – og utensilier og værktøj gøres klar. Det er nødvendigt med en assistent for at kunne foretage indgrebet så hurtigt, punkligt og sterilt som muligt. Teltet er af bomuld og ideelt til kirurgiske indgreb, da det er rummeligt, meget lyst og med gode muligheder for udluftning og bortføring af anæstesigasser. Hudson-bugten, Canada, 2013. Foto: G. Gilchrist.

DYRLÆGEN • 1/2017

19


HYGIEJNE OG ANTIBIOTIKA

Hold fokus på hygiejnearbejdet Vi er kommet ind i en resistensæra, hvor også klinikker og dyrehospitaler ser tilfælde af ESBL, MRSP og MRSA blandt patienterne. Det er nødvendigt at indføre nye og strammere hygiejnerutiner. Af Stine Hoelgaard, dyrlæge, Evidensia Specialistdjursjukhuset Helsingborg, og Ulrika Grönlund, dyrlæge, Group Medical Quality Manager, Anicura, begge bestyrelsen af Veterinär Vårdhygienförening

Med antibiotikaen fik vi også risikoen for antibiotikaresistens. Resistensen er direkte afhængig af forbruget af antibiotika, hvorfor vi nu efter mange års forbrug – og muligvis overforbrug – lever med bakterier, som er resistente mod de fleste former for antibiotika. Risikoen for at overføre smitte fra én patient til en anden på din arbejdsplads er derfor større end nogensinde før, for ikke at tale om risikoen for at snuppe noget med hjem til familiens dyr – eller til familiemedlemmerne. Visse af bakterierne trives nemlig på både mennesker og dyr. Arbejder du med dyr, er det uundgåeligt at deres bakterier og vira finder vej til dine hænder, og også på smådyrsklinikkerne ser vi en stigning i resistenstilfælde blandt patienterne. Der er langt til svineproduktionens udfordringer, men ikke desto mindre må vi også stramme hygiejnearbejdet på klinikker og dyrehospitaler. Dette er en opfordring til at gennemgå rutiner og regler omkring

Vil du være medlem i Veterinär Vårdhygienförening? Gå ind på www.vvhf.se og send dine oplysninger til os. Medlemskabet koster 200 kroner om året.

20

DYRLÆGEN • 1/2017

hygiejne på din arbejdsplads – og til at overveje at engagere dig i det fællesnordiske hygiejnearbejde via Veterinär Vårdhygienförening. Hygiejne reducerer risikoen Den typiske smådyrspatient, som får problemer med resistente bakterier, har været hospitaliseret og i antibiotikabehandling i længere tid. Da vi rent behandlingsmæssigt står i stampe, hvad angår infektioner med resistente bakterier, er den grundlæggende og tilstrækkelige hygiejne det eneste, vi har tilbage. Det præventive arbejde er essentielt for at mindske risikoen for spredning af bakterierne. Hygiejne er et stort område, som omfatter mange momenter. Det er vigtigt at tænke hygiejne lige fra det øjeblik, patienten kommer ind i venteværelset, og frem til denne havner på røntgenbordet, operationsbordet eller under ultralydsproben. På en velholdt, kortklippet negl uden lak er der cirka otte millioner bakterier, og under vielsesringen, hvor desinfektionsmidlet dårligt kommer til, svarer antallet af bakterier til befolkningen i Europa – næsten 750 millioner. Omkring et flosset, ødelagt neglebånd er der henved otte milliarder. God veterinærhygiejne indebærer rutiner omkring rengøring af bord samt rengøring og sterilisering af operationsinstrumenter. Derudover gælder det om at have sin egen håndhygiejne godt indarbejdet som en del af de basale hygiejnerutiner. I Sverige trådte loven K112 i kraft 1. april 2014, og den foreskriver blandt andet, at alle arbejdspladser som arbejder med dyr, skal have en hygiejneplan, samt at alt veterinært sundhedspersonale skal arbejde efter basale hygiejnerutiner.

På en velholdt, kortklippet negl uden lak er der cirka otte millioner bakterier, og under vielsesringen, hvor desinfektionsmidlet dårligt kommer til, svarer antallet af bakterier til befolkningen i Europa – næsten 750 millioner. Stine Hoelgaard, dyrlæge.

Basale hygiejnerutiner ifølge K112: •  Håndvask ved behov og hånddesinfektion før og efter al patientkontakt •  Brug af forklæde og handsker ved behov • Kortklippede og ulakerede negle • Opsat hår • Ingen ringe, armbånd eller armbåndsure • Kortærmet tøj for at kunne desinficere underarmen op til albuen For få år siden gik veterinærpersonale med vielsesring, armbåndsur, neglelak og langærmet tøj på klinikkerne, men nu er vi nødt til at ændre adfærd af hensyn til såvel patienterne som smittespredningen i hele samfundet. Kan man være for renlig? Man opdagede resistensspredningen allerede i 1940’erne kort tid efter den første store anvendelse af penicillin, og resistens mod antibiotika har siden da spredt sig i takt med, at nye antibiotika er blevet introduceret i plejen af mennesker og


dyr. Det er vigtigt, at man tænker målrettet, når man planlægger sine hygiejne- og rengøringsrutiner, ligesom man skal tænke målrettet og løsningsorienteret, når man tager imod sine patienter og tager beslutning om udskrivning af antibiotika. Tanken er ikke, at man skal gøre rent som en vanvittig, for det koster penge og tager tid, men man skal vide, hvad man rengør med, hvornår og hvorfor Det er heller ikke tanken, at man ikke skal benytte sig af antibiotika, men man skal vide, hvad man behandler, og hvad dette forventes være følsomt for. Det er optimalt at kunne adskille potentielle smittebærere blandt patienterne fra dem, som ikke er det – men har man ikke mulighed for det i sin klinik, er det så meget desto vigtigere, at man holder høj standard på sin hygiejne ved håndtering af specielt de potentielle smittebærere. Nordisk veterinærhygiejne Vi sidder i bestyrelsen af den svenske Veterinär Vårdhygienförening, VVHF (Veterinær Hospitalshygiejneforening), som meget gerne udvider med danske medlem-

mer. Vi har en sund, fælles hygiejnetradition i Norden, og vigtigheden af det grundlæggende hygiejnearbejde skal pointeres – arbejdet bliver med al sandsynlighed blot endnu vigtigere fremover. Det kan være udfordring på enhver arbejdsplads at få tanken om hygiejne ind i det daglige arbejde, og mange føler, at de behøver støtte og hjælp med opgaven i forskellige situationer. Veterinär Vårdhygienförening blev grundlagt i 2012 i kølvandet af de første udbrud af ESBL og MRSP hos veterinære patienter i Sverige, og foreningen blev etableret som et forum, hvor disse udfordrende dagligdags situationer kunne diskuteres. Har din arbejdsplads allerede en godt oparbejdet hygiejnestrategi, eller kunne den have brug for en opstramning? Har I brug for ny viden om sterilteknikkens forunderlige verden, så I ved, at I agerer rigtigt? Fører I kontrol med udskrivelsen af antibiotika på klinikken – og måske et kig på postoperative sårinfektioner? Vi kan alle blive bedre. Veterinär Vårdhygienförening er en interesseforening, hvor alle i bestyrelsen besidder jobs ved siden af, og som hen-

vender sig til al veterinært sundhedspersonale. Vi har en årlig konference i oktober, hvor der i to dage holdes forelæsninger om og diskuteres hygiejne og anvendelse af antibiotika. Derudover kan man som medlem blive en del af vores facebookgruppe, hvor både store og små spørgsmål diskuteres løbende hele året.

Resistente bakterier Eksempler på multiresistente bakterier: • Tarmbakterier, som producerer ESBL (extended spectrum betalactamases) • MRSP (Meticillin Resistent Staphylococcus pseudintermedius) • MRSA (Meticillin Resistent Staphylococcus Aureus).

Vi hjælper dig med at hjælpe dine klienter Vi gør det muligt for dig nemt at hjælpe dine klienter, så det ikke er pengene, der afgør behandlingen. Som udgangspunkt kan du få direkte skadesrefusion, uanset hvilken klinik du har. På den måde kan du hjælpe dine klienter bedst muligt.

52911

På topdanmark.dk/dyreklinikker kan du læse mere om direkte skaderefusion og få detaljeret information om vores forsikringer til hund, kat og hest. Du kan også ringe til os på 44 74 72 50.

DYRLÆGEN • 1/2017

21


1. januar 2017.

Sygeforsikring HUND Agria Dyreforsikring

Alm. Brand

Codan

Dyreforsikring Danmark v/ETU Forsikring

Dyrekassen Danmark

Lovpligtig ansvarsforsikring

502 kr.

481 kr. per år. Fra 408 kr. for Pluskunder.

Fra 175 kr. per år.

411 kr.

458 kr. per år. Dækker også konkurrence, udstilling, jagt, træning og fri leg.

Udvidet ansvar inkl. lovpligtig ansvar

708 kr.

735 kr. per år. Fra 625 kr. for Pluskunder.

Ring for pris.

653 kr.

662 kr. per år. Tegnes kun ved bidearbejde.

Sygeforsikring inkl. lovpligtig ansvar

Kommer an på race, årlig dækning og selvrisiko. Priseksempler: Labrador fra 105 kr. per måned, dansk svensk gårdhund fra 86 kr. per måned (hvis forsikrede før 4 mdr.). Inkluderet receptpligtig medicin.

1.729 kr. per år. (Fra 1.469 kr. for Pluskunder.) Beregnet på en 3 år gammel labrador i Århus. Prisen afhænger af alder, race og bopæl.

Sygdomsforsikring inkl. lovpligtig ansvar fra 2.699 kr. Prisen er baseret på lovpligtig ansvarsdækning samt sygeforsikring på hund på en Familiens Basis Forsikring.

Pris afhænger af race og bopæl – pris fra 1.664 kr. Dækningen er inklusiv livsforsikring på 7.500 kr.

Pris afhænger af race, bopæl og valgte forsikringer. Fx en labrador fra 1.610 kr. per år inkl. ansvar og genoptræning. Det er muligt at nøjes med en ulykkesforsikring for 516 kr. per år. Ulykkesdækning er altid inkl. i sygeforsikringen.

Mulighed for tilvalgsdækninger

Genoptræning og Tryghed (pasning af hunden, hvis du bliver så syg, at du ikke selv kan passe den).

Ja

Livsforsikring for hund.

Ja, udvidet sygeforsikring inkl. 15.000 kr. i livsforsikring, dækning for receptpligtigt medicin op til 5.000 kr. årligt, udvidet tandbehandling og arvelige ledsygdomme. Tillægspris fra 593 kr.

Ja. Tilvalg af HundTotalPLUS for hunde under 6 mdr. Dækker arvelige led- og knoglesygdomme og udleveret medicin. Tilvalget koster 308 kr. per år.

Selvrisiko

Du vælger fast selvrisiko på 695 kr., 1.012 kr. eller 2.135 kr., og variabel på 10% eller 20%. Agria dækker henholdsvis 80% eller 90% af dyrlægeudgifterne, når den faste selvrisiko er fratrukket.

Dækker 60% af dyrlægeregningen inkl. medicin. Der er ingen selvrisiko.

760 kr.

Fast selvrisiko 1.000 kr. Ingen reduktion herefter.

Dækker 80%, herefter 672 kr. eller 983 kr. i selvrisiko.

Selvrisikoperiode

125 dage. Du betaler kun den faste selvrisiko en gang per 125 dage, også selv om det er forskellige sygdomme/skader.

Ingen

60 dage.

120 dage.

Den faste selvrisiko betales én gang per 120 dage – også selvom der er tale om flere forskellige sygdomsforløb.

Gyldig vaccine.

Man skal have en indboforsikring i Codan for at tegne en forsikring til hund.

ID-mærkning og gyldig vaccine

Gyldig vaccine og ID-mærkning.

Krav

Medicin givet direkte på klinikken

Inkluderet i Sygeforsikringen

Ja

Ja

Ja

Ja. Gælder også allergivacciner. Intet maks. beløb.

Udleveret medicin

Inkluderet i Sygeforsikringen

Ja

Nej

Ja med i basisforsikringen med op til 1.500 kr. per år. Kan udvides med op til 5.000 kr.

Dækkes, hvis der er tegnet HundTotalPLUS med op til 2.654 kr. per år.

Dækning af laboratorieudgifter

Inkluderet i Sygeforsikringen

Ja

2.030 kr. årligt.

Ja. Intet maks. beløb.

Ja. Intet maks. beløb.

Genoptræning

Tillægsforsikring: Dækker fysioterapi, massage, svømning og kiropraktik udført af en dyrlæge, med op til 6.739 kr. om året.

Nej

Ja. 6.000 kr. pr. år.

Ja. To genoptræningsforløb i hundens liv er inkl. i sygeforsikringen, herunder massage, kiropraktik, fysioterapi, vandtræning, laser og akupunktur.

Maksimal årlig erstatning

22.477 kr. eller 39.336 kr.

24.478 kr.

15.270 kr. årligt.

35.000 kr.

30.986 kr. Summen øges årligt.

Maksimums- og minimumsalder ved nytegning

Minimum 6 uger. Ingen maks. alder.

Fra 8 uger. Maks. 6 år. Overtagelse fra andet selskab kan ske, indtil hunden er fyldt 11 år.

Minimum 3 måneder og maks. 4 år.

Fra 8 uger og op til 9 år gammel.

Minimum 8 uger. Maks 6 år. Ingen maks. alder ved ulykkesforsikringen.

Alder ved ophør

Sygeforsikringen ophører ikke. Den er livslang.

Livsvarig. Den maksimale årlige erstatning nedskrives ikke, når hunden bliver ældre.

10 år

Livsvarig dækning.

Livsvarig. Samme dækning hele hundens liv.

Rabat

10% for medlemskab af Dansk Kennel Klub eller Dyrenes Beskyttelse, samt ved kennelnavn. Tilbyder også samlingsrabatter.

5-15% rabat til Pluskunder.

Afhænger af, hvilke typer forsikring man har i forvejen. Mulighed for samlerabat eller særlig medlemsrabat.

Rabat gennem flere samarbejdspartnere – se hjemmesiden. Rabat ved flere hunde.

10% juniorrabat hvis hunden er under 16 uger. 10% rabat ved mere end 4 hunde, katte eller heste.

Telefon

7010 1065

9610 1777

3355 5555

7472 8600

6357 1111

Hjemmeside

www.agria.dk

www.almbrand.dk

www.codan.dk

www.dyreforsikringdanmark.dk

www.dyrekassen.dk

Denne oversigt kan rekvireres som PDF. Vi tager forbehold for eventuelle trykfejl.

22

DYRLÆGEN • 1/2017


Kontakt

www.hunderegister.dk Gartnernes Forsikring

Gjensidige Forsikring

If Skadeforsikring

Nykredit Forsikring

Dansk Hunderegister på telefon

70 277 477

Topdanmark

Tryg

402 kr.

303 kr.

365 kr.

303 kr.

455 kr.

464 kr. ved fx 3 år gammel labrador.

636 kr.

492 kr.

589 kr.

492 kr.

679 kr.

464 kr. Dækker også personskade på hundepasser, egne børn og hushjælp/au pair.

2.008 kr.

1.533 kr.

Afhænger af racen: 1. 1.146 kr. 2. 1.428 kr. 3. 1.985 kr. Hertil lægges livsforsikringspræmie, der afhænger af hundens værdi.

1.533 kr.

Gruppe 1: 1.461 kr. Gruppe 2: 1.669 kr. Gruppe 3: 2.400 kr.

Afhænger af alder, race, bopæl, boligtype og antal skader de seneste 2 år. Fra kr. 1.369 ved fx 3 år gammel labrador, villa i Roskilde, inkl. hundeansvar.

Hundeansvar, udvidet ansvar. Sygeforsikring ej nødvendigt.

Nej

Nej

Nej

Ja, udleveret medicin og genoptræning.

Tænder og Medicin, Fysisk Behandling m.v., Med på Rejse, Pasning og Livdækning.

778 kr. Dækker derefter 80%.

10% minimum 1.086 kr.

Selvrisiko udgør 25% af dyrlægeregningen, dog mindst 500 kr.

10% minimum 1.086 kr.

Fast selvrisiko på 750 kr. og egenbetaling på 10%.

Fast selvrisiko på 782 kr., 1.251 kr. eller 1.877 kr. Dækker herefter 90%.

Per diagnose. Per behandlingsperiode = 60 dage.

60 dage.

100 dage.

60 dage.

120 dage.

Selvrisikoperiode 120 dage.

Raske hunde over 8 uger og yngre end 6 år.

Gyldig vaccine og ID-mærkning.

Gyldig vaccine + ID-mærkning.

Gyldig vaccine og ID-mærkning.

Gyldig vaccine og ID-mærkning.

Gyldig vaccine og ID-mærkning.

Ja

Ja

Ja

Ja

Ja

Ja

Dækker uden tillægsforsikring tilskud til medicin på recept (maks. 1.000 kr.).

Nej

Nej, dog dækkes medicinudgifter til behandling af hyposensibilisering.

Nej

Ja, maks. 2.028 per år ved tegning af tillægsforsikringen Sygeforsikring Plus.

3.128 kr. per år inkl. halskrave, forbindingsmaterialer og støttebind. Er en del af tilvalget Tænder og Medicin. Ingen selvrisiko på medicin og lign.

Ja. Intet maks. beløb.

Ja

Ja. Intet maks. beløb.

Ja

Ja

Intet maks. beløb.

Ja

Nej

Ja, maks. 3.375 kr. per år ved tegning af tillægsforsikringen Sygeforsikring Plus.

Ved tilvalg af Fysisk Behandling m.v. 4.611 kr. per år til fysioterapi, kiropraktik, massage, laserterapi og akupunktur. 4.611 kr. per år til svømmetræning, løbebåndstræning eller træning i water-walker. Ingen selvrisiko.

20.767 kr.

23.979 kr.

15.000 kr. Nedskrives for hunde over 7 år.

23.979 kr.

27.798 kr.

18.779 kr. eller 29.212 kr. Summen nedskrives ikke for ældre hunde.

Minimum 8 uger. Maks. 6 år. Sundhedsattest, hvis over 4 år.

8 uger til 5 år.

Minimum 6 uger. Maks. 5 år.

8 uger til 5 år.

Minimum 8 uger maks. 6 år.

Mindst 8 uger, ingen maks. alder. Livdækning sælges ikke til hunde, der er fyldt 9 år.

Livsvarig

12 år

10 år

12 år

Livslang

Livsvarig sygeforsikring. Livdækning udløber, når hunden fylder 10 år.

10% til visse samarbejdspartnere – ring og spørg. Mulighed for samlerabat privat mv. Ring og hør nærmere.

Nej

Nej

Nej

Mulighed for samlerabat ved flere forsikringer.

10% rabat på hundeansvar ved gennemført lydighedstræning. Samlerabat ved flere forsikringer.

4371 1777

7010 9009

7012 1212

7010 9000

7013 7 9 13

7011 2020

www.garfors.dk

www.gjensidige.dk

www.if.dk/hund

www.nykredit.dk

www.topdanmark.dk

www.tryg.dk/hund

Kilde: Ovenstående forsikringsselskaber.

DYRLÆGEN • 1/2017

23


1. januar 2017.

Sygeforsikring KAT Agria Dyreforsikring

Dyreforsikring Danmark v/ ETU Forsikring

Dyrekassen Danmark

Gartnernes

Sygeforsikring

Kommer an på race, årlig dækning og selvrisiko. Priseksempler: Huskat fra 60 kr. per måned, maine coon fra 70 kr. per måned (hvis forsikrede før 4 mdr). Inkluderet receptpligtig medicin.

Pris afhængig af bopæl, men ikke race. Pris fra 1.124 kr. Dækningen er inklusiv udlevereret medicin op til 1.500 kr. årligt og særlig tandbehandling, hvis katten indtegnes inden 6 mdr.

964 kr. per år.

908 kr. per år.

Mulighed for tilvalgsdækninger

Tryghed (pasning af katten, hvis du bliver så syg, at du ikke selv kan passe den).

Nej

Nej

Nej

Selvrisiko

Du vælger fast selvrisiko på 695 kr., 1.012 kr. eller 2.135 kr., og variabel på 10% eller 20%. Agria dækker henholdsvis 80% eller 90% af dyrlægeudgifterne, når den faste selvrisiko er fratrukket.

750 kr. Dækker 100% herefter.

Dækker 80%, derefter 681 kr. i selvrisiko.

778 kr. Dækker derefte

Selvrisikoperiode

125 dage. Du betaler kun den faste selvrisiko en gang per 125 dage, også selv om det er forskellige sygdomme/skader.

120 dage

120 dage.

Per diagnose. Per beha = 60 dage.

ID-mærkning og gyldig vaccine.

Gyldig vaccine og ID-mærkning.

Gyldig vaccine og ID-m

Krav

Medicin givet direkte på klinikken

Inkluderet i Sygeforsikringen.

Ja. Intet maks. beløb.

Ja. Gælder også allergivacciner. Intet maks. beløb.

Ja

Udleveret medicin

Inkluderet i Sygeforsikringen.

Ja automatisk dækket op 1.500 kr. pr. år.

Nej

Ja, maks. 1.000 kr.

Dækning af laboratorieudgifter

Inkluderet i Sygeforsikringen.

Ja. Intet maks. beløb.

Ja. Intet maks. beløb.

Ja

Genoptræning

Nej.

Ja. Automatisk dækket op 4.000 kr. pr. år.

Ja. To genoptræningsforløb i kattens liv er inkl. i sygeforsikringen, herunder massage, kiropraktik, fysioterapi, vandtræning, laser og akupunktur.

Maksimal årlig erstatning

22.477 kr. eller 39.336 kr.

35.000 kr.

28.628 kr. Summen øges årligt.

15.575 kr.

Maksimums- og minimumsalder ved nytegning

Minimum 6 uger. Ingen maksimum alder.

Minimum 8 uger og op til 9 år gammel.

Minimum 12 uger. Maks 7 år.

Mindst 8 uger. Under 7 Sundhedsattest, hvis k

Alder ved ophør

Sygeforsikringen ophører ikke. Den er livslang.

Livsvarig dækning.

Livsvarig. Samme dækning hele kattens liv.

14 år

Rabat

10% for medlemskab af en af hovedklubberne under Felis Danica, Tica eller Dyrenes Beskyttelse, samt ved stamnavn. Tilbyder også samlingsrabatter.

Rabat gennem flere samarbejdspartnere – se hjemmesiden. Rabat ved flere katte.

10% juniorrabat, hvis katten er under 16 uger. 10% rabat ved mere end 4 katte, hunde eller heste.

Mulighed for 10% sam Ring og hør.

Telefonnummer

7010 1065

7472 8600

6357 1111

4371 1777

Hjemmeside

www.agria.dk

www.dyreforsikringdanmark.dk

www.dyrekassen.dk

www.garfors.dk

Denne oversigt kan rekvireres som PDF. Vi tager forbehold for eventuelle trykfejl.

24

DYRLÆGEN • 1/2017


Forsikring

Gjensidige Forsikring

Nykredit Forsikring

Topdanmark

Tryg

1.135 kr.

1.135 kr.

991 kr.

Afhænger af alder, race, bopæl, boligtype og antal skader de seneste 2 år. Fra 665 kr. ved f.eks. 3 år gammel, kastreret huskat, villa i Roskilde.

Nej

Nej

Ja, udleveret medicin og genoptræning.

Tænder og Medicin, Fysisk Behandling m.v., Med på Rejse, Pasning og Livdækning.

er 80%.

10% minimum 1.086 kr.

10% minimum 1.086 kr.

Fast selvrisiko på 750 kr. Dækker derefter 90%.

Fast selvrisiko på 782 kr., 1.251 kr. eller 1.877 kr. Dækker herefter 90%.

andlingsperiode

60 dage

60 dage

120 dage

Selvrisikoperiode 120 dage.

mærkning.

Gyldig vaccine og ID-mærkning.

Gyldig vaccine og ID-mærkning.

Gyldig vaccine og ID-mærkning.

Gyldig vaccine og ID-mærkning.

Ja

Ja

Ja

Intet maks. beløb.

Nej

Nej

Ja, maks. 2.028 per år ved tegning af Sygeforsikring Plus.

3.128 kr. per år inkl. halskrave, forbindingsmaterialer og støttebind. Ingen selvrisiko på medicin og lign. Er en del af tilvalget: Tænder og Medicin.

Ja

Ja

Ja

Intet maks. beløb.

Plusdækning dækker udleveret receptpligtig medicin samt genoptræning. Årlig maks. på 3.375 kr.

Ved tilvalg af Fysisk Behandling m.v. 4.693 kr. per år til fysioterapi, kiropraktik, massage, laserterapi og akupunktur. 4.693 kr. per år til genoptræning. Ingen selvrisiko.

23.979 kr.

23.979 kr.

27.768 kr.

18.779 kr. eller 29.212 kr. Summen nedskrives ikke for ældre katte.

3 måneder til 5 år.

3 måneder til 5 år.

Mindst 8 uger maks. 6 år.

Mindst 12 uger, ingen maks. alder. Livdækning tilbydes ikke til katte, der er fyldt 12 år.

12 år

12 år

Livsvarig

Livsvarig sygeforsikring. Livdækning udløber dog, når katten fylder 13 år.

Nej

Nej

Mulighed for samlerabat ved flere forsikringer.

Samlerabat ved flere forsikringer.

7010 9009

7010 9000

7013 7 9 13

7011 2020

www.gjensidige.dk

www.nykredit.dk

www.topdanmark.dk

www.tryg.dk/kat

7 år. katten er over 5 år.

mlerabat mv.

Kilde: Ovenstående forsikringsselskaber.

DYRLÆGEN • 1/2017

25


FORSØGSDYR

Zebrafisken er et vigtigt forsøgsdyr Mennesker og zebrafisk har mere til fælles, end man lige skulle tro. Derfor bruges zebrafisk i stigende grad til blandt andet at undersøge funktionen af gener, til at lave dyremodeller for menneskets sygdomme og til at udvikle ny medicin til mennesker. Af cand. scient., ph.d. Kasper Kjær-Sørensen, Institut for Molekylærbiologi og Genetik, Aarhus Universitet og lektor, dyrlæge, ph.d. Aage Kristian Olsen Alstrup, PET-centret og Institut for Klinisk Medicin, Aarhus Universitetshospital.

Det kan ved første øjekast undre, at en almindelig dansk akvariefisk er blevet forskernes nye favorit. Ikke desto mindre er det tilfældet for den lille zebrafisk (Danio rerio), som i disse år anvendes til at undersøge funktionen af gener, til at lave dyremodeller for menneskets sygdomme og til at udvikle ny medicin til mennesker. Vi har meget mere tilfælles med zebrafisken, end man umiddelbart skulle tro, og zebrafisken er fra naturens hånd udstyret med en række egenskaber,

der gør den særledes velegnet i forskningslaboratoriet. Zebrafisken ligner mennesket anatomisk og genetisk Udenpå synes lighederne mellem menneske og zebrafisk begrænsede, men med få undtagelser såsom mælkekirtler, moderkage og lunger findes stort set alle menneskekroppens organer også hos zebrafisken. Organerne består generelt af de samme celletyper som hos os, og

Zebrafiskens embryoner er gennemsigtige. Her ses et 24 timer gammelt embryon som det ser ud i et almindeligt lysmikroskop. Udover udvendige strukturer som blommesæk, hoved og øje ses blandt andet hjernedele, det indre øre og de V-formede somitter, der er forstadier til den V-formede skeletmuskulatur. Foto: Kasper Kjær-Sørensen.

Transgent 72 timer gammelt embryon med grønt fluorescerende protein (GFP) i endothelcellerne i blod- og lymfekar. Alle kar fremhæves tydeligt i den levende organisme. Bemærk, at på grund af den store tæthed af kar omkring gællerne, fremstår undersiden af hovedet overeksponeret på billedet. Foto: Kasper Kjær-Sørensen.

26

DYRLÆGEN • 1/2017


i cellerne er det i stor udstrækning de samme gener, der dikterer identitet og funktion. For 71 procent af alle menneskets gener er der identificeret tilsvarende zebrafiskegener, og ser man på humane gener, der er associeret med sygdomme, er andelen helt oppe i nærheden af 80 procent. Ikke overraskende ligner musen os mere, idet der findes muse-versioner af 83 procent af menneskets gener, mens der hos høns findes 64 procent. Praktiske egenskaber hos zebrafisken Nogle af de egenskaber, der gør zebrafisken velegnet som dyremodel, er dens høje frugtbarhed, lynhurtige embryonaludvikling (se faktaboksen) uden for moderfisken, og at embryonet er gennemsigtigt, således at celleudviklingen kan undersøges udefra. Under forudsætning af optimal miljøstyring, vandkvalitet og sundhedstilstand kan et enkelt zebrafiskepar producere 200 befrugtede æg ved blot en enkelt ugentlig krydsning, som i øvrigt kan foregå uden pauser året rundt. I dagene op til krydsningen holdes hunner og hanner separeret. Når så kønnene lukkes sammen, gyder hunnerne inden for cirka ti minutter, og hannerne befrugter straks samtlige æg. At zebrafiskens æg befrugtes uden for moderen og at embryonet forbliver gennemsigtigt i flere dage betyder, at hver enkelt celle kan følges kontinuert i ’real time’ ved almindelig lysmikroskopi. Foruden den embryonale udvikling muliggør gennemsigtigheden også detaljerede studier af de tidlige larvestadier. Dette er en kæmpe fordel, som betyder, at fænotyper, som muligvis ikke ville være umiddelbart synlige i eksempelvis en mus, kan opdages. Der findes desuden pigmentfrie zebrafiskelinjer, som muliggør lysmikroskopiske undersøgelser af fiskens indre i selv de voksne fisk, selvom størrelsen naturligvis begrænser lysets penetration ind i de dybereliggende væv. Embryonets gennemsigtighed udnyttes til fulde ved brugen af transgene zebrafisk, der udtrykker fluorescerende markører i specifikke væv og celletyper eller som respons på aktivering af specifikke molekylære signaleringsveje. Der findes tusindevis af sådanne transgene zebrafiskelinjer, hvor eksempelvis endothelceller, en specifik gruppe af neuroner eller specifikke blodceller udtrykker et fluorescerende markørprotein og dermed på dramatisk vis fremhæver fænotyper i

Opstaldning af zebrafisk Da zebrafisk er en stimefisk, holdes de som udgangspunkt i flokke med en anbefalet tæthed på op til fem voksne fisk per liter. Det tillader, at de kan udleve deres naturlige flokadfærd. I standard-konfiguration af et standard kommercielt akvariesystem til zebrafisk er der kapacitet til over 900 voksne fisk på et areal svarende til en standard muse-reol med plads til 75-150 mus. Dette er medvirkende til at gøre zebrafisk relativt billige at arbejde med, hvorved der kan opnås mere forskning for færre midler.

Zebrafiskefaciliteten ved Institut for Molekylærbiologi og Genetik, Aarhus Universitet – Zebrafisk fylder mindre på reolerne end mus. Foto: Kasper Kjær-Sørensen.

netop disse væv og celler i den levende organisme. Manipulation af genfunktion i zebrafisk For at undersøge funktionen af et gen manipulerer man med aktiviteten af genet eller dets produkter (RNA, protein). Med den tilgængelige teknologi i zebrafisk er det muligt både at slukke eller skrue ned for et specifikt gen, at skrue op for genet eller endog introducere fremmede gener. Det er også muligt at lave specifikke mutationer og andre ændringer i genomet præcist, hvor man ønsker det. Dette kan gøres ved mikroinjektion af RNA eller DNA i det befrugtede æg inden for den første time. En enkelt person kan

injicere 500 befrugtede æg inden for dette tidsrum, og zebrafisken som dyremodel giver derfor mulighed for at opnå ganske store datasæt fra et enkelt eksperiment. Grundet fosterets gennemsigtighed og tidligere teknologiske begrænsninger er megen forskning i zebrafisk baseret på undersøgelser og manipulation af genudtryk i de tidlige fosterstadier. Med CRISPR/Cas9-teknologien, der har vundet stor udbredelse og som muliggør specifik genomisk editering, kan vi forvente en stigende brug af også ældre larver, ungfisk og voksne fisk. Zebrafisk i klinisk forskning Udover grundforskning i funktionen af gener og i udviklingsbiologi bruges ze-

DYRLÆGEN • 1/2017

27


Voksne zebrafisk i zebrafiskefaciliteten på Institut for Molekylærbiologi og Genetik, Aarhus Universitet. Zebrafisk lever vildt i det nordøstlige Indien, Bangladesh og Nepal i stillestående og langsomt strømmende vand i grøfter, rismarker og vandhuller. Det latinske navn Danio skulle efter sigende komme af dhani, som er bengalsk for ”fra rismarken”. Foto: Lisbeth Heilesen.

brafisk blandt andet til at studere den genetiske basis for en bred vifte af humane sygdomme – eksempelvis hjertearytmier, neurodegenerative sygdomme, endokrinologiske lidelser og hæmatologiske sygdomme. Måske lidt mere overraskende anvendes zebrafisken også i studier af den genetiske og neurologiske basis for depression, narkotika-afhængighed og indlæring. Hertil kommer, at zebrafisken er på vej til at blive et gennemgående forsøgsdyr i studier, hvor store biblioteker af lavmolekylære stoffer screenes for medicinske egenskaber imod specifikke sygdomme eller sygdomsprocesser. Eksempelvis har en sådan ’small molecule drug screening’ i zebrafisk ført til opdagelsen af prostaglandin E2 (PGE2)

Mikroinjektion i nybefrugtede embryoner. De viste embryoner er godt 30 minutter gamle og ligger i hver sin fosterhinde (chorion). Den første celle er ved at blive dannet og kan eksempelvis ses nederst i embryonet øverst i billedet. Foto: Kasper Kjær-Sørensen.

28

DYRLÆGEN • 1/2017

Denne plads er reserveret: www.orionpharma.dk


Denne plads er reserveret: www.orionpharma.dk


som en potent fremmer af dannelsen af hæmotopoietiske stamceller, hvilket har stor terapeutisk relevans i forbindelse med knoglemarvstransplantationer. Screening af nye lægemidler En væsentlig årsag til zebrafiskens anvendelse i drugscreening er embryonernes tilgængelighed og størrelse og at embryonerne kan optage teststofferne direkte fra vandet. Den begrænsede størrelse betyder nemlig, at embryoner kan holdes i meget små voluminer, sågar i 96- eller 384-huls ELISA-bakker. Derfor kan store biblioteker af teststoffer screenes i en levende organisme i et meget håndterbart format, og forbruget af de ofte kostbare teststoffer er minimalt. Som eksempel er det således muligt at identificere teststoffer, der kan hæmme transmission i neuromuskulære synapser eller blokere for angiogenesen. Evalueringen af effekterne kan i begge eksempler delvist automatiseres: Effekten på den neuromuskulære transmission kan i en simpel screening kvantificeres indirekte ved videobaseret analyse af embryonernes bevægelse. Angiogenese kan kvantificeres ved at anvende transgene embryoner med en fluorescerende markør i endothelcellerne og eksponere embryonerne for teststofferne i en ELISA-bakke, hvor fluorescens efterfølgende måles med en plate reader. Identificerede kandidater kan herefter underkastes en mere grundig visuel inspektion af de påvirkede embryoner. Toksikologiske undersøgelser Ved at screene nye lægemidler i en levende organisme får man udover information om de farmakologiske effekter vigtig viden om eventuelle giftvirkninger: Overlever embryonerne, påvirkes hjertefunktionen, induceres levernekrose eller påvirkes respirationen? Sådan information opnås ikke i forsøg med kultiverede celler, og informationen er væsentligt dyrere og ofte mere kompliceret at opnå i pattedyr. Derfor udgør zebrafisken et oplagt supplement, hvor giftvirkningerne un-

dersøges i zebrafiskeembryoner, før de testes videre i gnavere og større pattedyr. Studier af embryonale gener Som eksemplificeret ved brugen af zebrafisk til at modellere human sygdom kan data fra zebrafisk alene være af høj kvalitet og relevans. Zebrafisk har endvidere en særlig fordel i detaljerede studier af gener, som man ikke har kunnet studere i mus eller andre pattedyr, fordi ændringer i disse gener har vist sig embryonalt letale. På grund af zebrafiske-embryonets tilgængelighed allerede fra befrugtningen er det også for disse gener muligt at studere, hvad der går galt i hvilke celler hvornår, og samtidig udføre analyser for interaktioner med andre gener. Zebrafisken som supplement til andre forsøgsorganismer Zebrafisken har ligeledes stor forskningsmæssig værdi som supplement til andre modelorganismer. Som eksempel på en gavnlig synergi kan zebrafisken bruges til forholdsvist hurtigt, billigt og med høj opløsning at screene for fænotypiske ændringer som følger af specifik genetisk manipulation. Disse data kan efterfølgende bruges til at guide fænotypingen af mus med den samme genændring, og på den måde kan zebrafisken være et springbræt til senere forsøg på pattedyr. Det har således været muligt at identificere fænotyper i zebrafisk, som ellers var blevet overset i mus. Omvendt kan data fra mus også efterfølges af højopløste real-time analyser af dynamiske processer i zebrafisk som eksempelvis cellemigration, angiogenese eller axonal udvækst. Nogle af zebrafiskens fordele kan også opnås ved brug af rundorme (C. elegans) og bananfluer (D. melanogaster), hvor forsøgene tillige kan udføres endnu hurtigere og billigere end i zebrafisk. Men da disse hvirvelløse organismer evolutionært er væsentligt længere fra mennesker end zebrafisken er, er de genetiske, anatomiske og fysiologiske forskelle fra mennesket også væsentligt større. Zebrafisken udgør derfor i mange tilfælde et godt kompromis mellem de dyrere mus og de billigere rundorme og insekter.

Zebrafiskens embryonale udvikling Zebrafiskens embryonale udvikling er ekstremt hurtig: • 3 timer efter befrugtningen har fosteret 1.000 celler • 18 timer efter befrugtningen begynder fosteret at bevæge sig • 22 timer efter befrugtningen slår hjertet

30

DYRLÆGEN • 1/2017


PowerLaser til dyr

Hurtig behandling  Sund økonomi  Start nu

PowerLaser behandling på få minutter af bl.a.: • Sår, inflammation & betændelse • Akutte skader, f.eks. forstuvning og fibersprængning • Heling efter brud • Heling efter operation • Gigt

Hurtigere heling PowerLaser accelererer kroppens naturlige helingsproces, virker smertestillende og dæmper hævelser. Laserbehandling er uden bivirkninger, og patienten kommer hurtigere

• Skader på hov, klov og poter

PowerLaser Procombo Kun 39.920 kr. inkl. moms. Leasing i 36 måneder: Kun 1.275 kr. pr. måned. PowerMedic Aps

Telefon 5945 6400

Gasværksvej 8 4300 Holbæk

info@pmlas.com www.pmlas.com


SYGEPLEJERSKE BLIVER SÆLGER

Fra klinik til konsulent Veterinærsygeplejerske Caroline Holse er jobmæssigt hoppet om på den anden side af skranken og kører nu som sælger. Et spændende job, hvor kontakten med dyrene er skiftet ud med kontakten til kunderne.

Af Lotte Overbjerg

Selvom Caroline Holse, 38, er uddannet veterinærsygeplejerske, er det i dag sjældent, hun har dyr mellem hænderne. Til gengæld er dagligdagen fuld af kundebesøg, salgsmøder og sortimentslister. For nylig skiftede Caroline Holse nemlig jobbet i en dyrlægepraksis ud med et job som kørende sælger. »Jeg er rigtig glad for mit nye job. Jeg er stadig i den velkendte veterinære branche, men jeg får mere tid til kundepleje, end da jeg var i praksis, og det er dejligt at udvikle sig både fagligt og personligt,« siger veterinærsygeplejersken, der nu har titel af veterinærkonsulent hos virksomheden Mediq Danmark. Caroline Holse har 15 års erfaring fra den veterinære branche, hvor hun blandt andet følte sig rigtig godt tilpas i selskab med patienterne og deres ejere. »Jeg har været glad for at arbejde i praksis og har været glad for mine kolleger. Men det er også hårdt at være veterinærsygeplejerske, og jeg trængte til at prøve noget andet. Derfor slog jeg til, da muligheden for at blive konsulent bød sig,« forklarer Caroline Holse. Skulle etablere ny branche Mediq Danmark var tidligere bedst kendt for at levere udstyr og forbrugsvarer til blandt andre hospitaler og privatpraktiserende læger, men med ansættelsen af en veterinærsygeplejerske ønskede virksomheden at komme ind på det veterinære marked, og Caroline Holse blev derfor som det første bedt om at sammensætte et sortiment til dyrehospitaler og -klinikker. »Det har været en spændende opgave, som jeg følte mig godt rustet til. Fra mit arbejde i praksis kendte jeg produkterne, og jeg ved, hvad der fungerer til hvilke situationer. Så de første uger i mit nye job gik med at lave en liste over de for-

32

DYRLÆGEN • 1/2017

Da veterinærsygeplejerske Caroline Holse blev ansat hos Mediq Danmark var hendes første opgave at sammensætte et sortiment til dyrehospitaler og -klinikker.


brugsvarer og andet, man har brug for på en klinik eller et dyrehospital,« fortæller Caroline Holse. Hun fortæller, at det nu er hendes job hele tiden at være opdateret om, hvad der kommer af nye produkter, som kan have interesse for Mediqs kunder. Fordel at kende branchen Caroline Holse er uddannet fagveterinærsygeplejerske i adfærd, og da hun arbejdede i praksis, sad hun ofte i skranken og havde den første kontakt til klienterne, når de kom ind. Det var også hende, der stod for at tale med konsulenter og bestille de varer, der var brug for på klinikken. Derfor har det ikke været svært for sygeplejersken at hoppe om på den anden side af disken og blive konsulent. »Mit arbejde går ud på at vise veterinærsygeplejersken eller dyrlægen, hvad der findes på markedet, og sørge for, at de får de bedste og mest prisdygtige produkter til deres behov. Derfor er det vigtigt, at jeg kan sætte mig i deres situation og forstå, hvad de mener, hvis de forsøger at forklare mig et eller andet scenarie,« siger Caroline Holse. Er glad for at hjælpe Selvom hun ikke siger det direkte, finder kunderne hurtigt ud af, at hun også selv er veterinærsygeplejerske, og det giver autoritet, fordi kunderne ved, at Caroline Holse kender deres situation. »Jeg elsker at yde god service, og det giver en god tilfredsstillelse at kunne hjælpe en kollega til at finde det rette instrument eller den helt rigtige type forbinding til en god pris. Når mine kunder er glade for det, jeg sælger dem, er mit arbejde veludført,« siger veterinærsygeplejersken. Med masser af dyr i omgangskredsen savner Caroline Holse ikke kontakten til dyrene, og som kørende sælger nyder hun at planlægge sine dage selv. »Jeg kan ikke afvise, at jeg en dag søger tilbage til praksis, men lige nu er jeg enormt glad for, at jeg tog springet og sagde ja til også at udforske en anden side af mig selv og min uddannelse,« siger Caroline Holse.

Caroline Holse • 38 år • Er uddannet veterinærsygeplejerske

AGRIA SAFE SYGEFORSIKRING + SAFE LIV & UANVENDELIGHED 10% RABAT NG I HERNI

Livslang trygh

ed!

Agria Safe kan tegnes fra dit føl er et døgn gammelt. Tegnes den inden føllet bliver 30 dage får du Agria Ekstra med uden ekstra omkostninger (dækning til skjulte fejl og medfødte lidelser, samt genoptræning). Kan tegnes til og med det år din hest fylder 15 år. Livslang dækning på sygeforsikringen og ny ejer kan overtage forsikringen og ancienniteten når du sælger føllet/hesten.

• Har arbejdet på flere københavnske dyreklinikker • Er uddannet hundeadfærdsinstruktør • Har arbejdet som adfærdsinstruktør for Trygfonden Besøgshunde • Er uddannet fagveterinærsygeplejerske i klinisk etologi

Ring 7010 1065 Læs mere på www.agria.dk

DYRLÆGEN • 1/2017

33


ØKONOMI

Nem, nemmere – MobilePay Fremtidens valuta er digital. Der er dog stadig brancher, hvor der ofte betales kontant – dyrlægerne er én af dem – men med MobilePay Business og de mange nye muligheder, der følger med, er kontanter efterhånden mere til besvær.

I dag har godt 3,3 millioner danskere MobilePay. Sidste år blev der flyttet rundt på omkring 43 milliarder kroner via appen. Penge, der bevægede sig mellem venner og i stigende grad gik fra kunde til butik. Langt de fleste danskere er nemlig mere tilbøjelige til at have mobilen lige ved hånden, end til at have lige penge i pungen – og det kan de forretningsdrivende mærke.

Kristian Ebdrup

Erhvervskundechef Lån & Spar Direkte nr. 3378 2356 kreb@lsb.dk

34

DYRLÆGEN • 1/2017

Bankernes partnerskab omkring MobilePay er nu godt i gang, og vores fælles fodslag betaler sig. Det ser vi især på MobilePay Business, de erhvervsdrivendes alternative betalingsmetode. Lige nu har cirka 30.000 virksomheder MobilePay Business, og hver dag bliver det smartere, nemmere og hurtigere at håndtere digitale penge fra kunderne. Penge til tiden – nemt og bekvemt MobilePay Business er målrettet mindre virksomheder som for eksempel dyrlæger. En alternativ betalingsmetode, du kan tilbyde dine kunder, og som gør det nemt for dem at betale. Det eneste kunden skal gøre, er at overføre beløbet til det telefonnummer, din virksomhed har tilknyttet MobilePay, præcis som at overføre penge til venner. Når først du har tilmeldt din klinik MobilePay Business, overføres kundens betaling via mobilen direkte til din konto. Der er altså ingen ventetid, og du kan se beløbet med det samme. Slut med kontanter Udover at være nemt for både dig og dine kunder, er MobilePay også et mere sikkert alternativ til kontanter. Kontantbetaling er stadig hverdag for mange dyrlæger, det ved vi fra vores egne kunder i branchen, men kontanterne er efterhånden mere til besvær. En ting er usikkerheden og nervøsiteten ved at gå rundt med bundter af penge. En anden er arbejdet med at gå i døgnboksen sidst på dagen. Alt det slipper du for med MobilePay. Du har færre kontanter, større sikkerhed og mindre bøvl, simpelthen. Bedre service og fuld fleksibilitet At være tilmeldt MobilePay Business giver også din virksomhed adgang til flere kunder. Udover den service, der ligger i at

tilbyde en lynhurtig betalingsmåde, bliver din dyrlægeklink vist til ‌3,3 millioner potentielle kunder direkte i MobilePay. Samtidig er appen nem at gå til, så du kan følge med, afstemme betalinger og eksportere data. Der sker hele tiden nye tiltag – og vores kunder er langt fra ens, men derimod virksomheder med forskellige behov. MobilePay Business er dynamisk og alsidig. En løsning, der hele tiden er under udvikling og afstemt i forhold til behov og brugervenlighed. Det er derfor noget, vi klart anbefaler – især til mindre erhvervskunder. Og det bliver smartere endnu …. Nyeste skud på stammen er betalingsløsningen MobilePay Invoice, hvor du kan sende en faktura direkte til kundens MobilePay-app. Her skal kunden blot godkende for at betale. Dertil kommer MobilePay Payout, som er en brugervenlig afløser for den gammeldags check – måske bliver det fremtidens måde at gennemføre udbetalinger på. Det bliver simpelthen nemmere og enklere hele tiden. Samfundet og vi er i konstant udvikling. Alt sammen for at gøre det smartere, nemmere og billigere at være til – og her rammer MobilePay rent ind. Mobilløsningen har redefineret måden at håndtere penge på i dag, og den er nu også en kæmpe lettelse for danske virksomheder. En løsning, der reducerer administrationen og forbedrer cash-flow’et, fordi pengene kommer nemmere hjem fra kunderne. Og så er det smart for den enkelte kunde. Den relation styrker salget og i sidste ende forretningen. Og det skal nok blive endnu smartere – vi har bestemt ikke set den sidste spændende MobilePay-løsning.


Vejen til nye kunder går gennem dem, du allerede har Vil du holde kontakten med dine kunder?

2 ud af 3

virksomheder er på de sociale medier – er du? Vi får din klinik og dine ydelser ud over rampen til de rigtige målgrupper og på de rigtige tidspunkter på Facebook.

Klar til en uforpligtende samtale om Facebook, og hvordan vi kan hjælpe med at markeds­ føre din virksomhed på de sociale medier? Så kontakt kommunikationsrådgiver Cecillie Fabritius Andersen, og hør mere om mulighederne.

Cecillie Fabritius Andersen Kommunikationsrådgiver

Vi udvikler målrettede opslag og skaber kontakt med din faglige målgruppe.

3073 9387 cfa@jjkommunikation.dk

Vi hjælper dig med: • Opsætning af din professionelle

Vi tilbyder også…

facebookprofil. • Rådgivning om at vinkle dine opslag, så du rammer din målgruppe. • Hjælp til at skrive dine facebookopslag.

• Strategisk kommunikation og rådgivning

• Journalistik • Sociale medier, web og foto • Grafisk design

JJ Kommunikation ApS . Trekroner Centervej 57, 1. tv. 4000 Roskilde . Tlf. 4659 0550 . jjkommunikation.dk


DYREETISK KLUMME

Hvem hjælper, når hunden eller katten er syg, og ejeren ingen penge har? Mange smådyrspraktiserende dyrlæger vælger at behandle syge og tilskadekomne hunde og katte, selv om ejeren ikke kan betale. Forandringer i branchen, hvor dyrlægerne i stigende grad ikke selv ejer praksis, kan dog udfordre den professionsbårne etik.

Peter Sandøe

Professor Københavns Universitet  ette er den 30. i en serie af D klummer, hvor Peter Sandøe lægger op til en etisk diskussion af, hvordan vi ser på dyr og dyrebeskyttelse.

36

DYRLÆGEN • 1/2017

Hunde og katte opfattes i stigende grad som medlemmer af de familier, de lever i. Det betyder blandt andet, at der bliver brugt store ressourcer på deres pasning og pleje – også når de bliver syge. Dette afspejles i, at der er sket et markant skift i danske dyrlægers virke fra primært at rette sig mod landbrugsdyr til at have stadig større fokus på familiedyr. I dag er det således mere end hver anden danske praktiserende dyrlæge, som arbejder med at behandle og forebygge sygdomme hos hund og kat. Har pligt til at hjælpe I modsætning til hvad der gælder, når det rammer andre medlemmer af familien, er det dog ikke det offentlige, som betaler, når hunden eller katten bliver syg eller kommer til skade. At være praktiserende dyrlæge i Danmark er på mange måder at være en del af et liberalt erhverv, som det også er for eksempelvis en bager. Som vi ved fra børnesangen om bageren i Nørregade, gælder den kapitalistiske logik i forhold til at få del i de søde sager: ”Har du penge, så kan du få, men har du ingen, så må du gå”. Denne logik slår dog ikke så hårdt igennem, når der er tale om dyrlæger. Mens bageren kan tillade sig at afvise selv den mest kagesultne, hvis vedkommende ingen penge har, må dyrlægen ikke bare afvise en ejer, som har et alvorligt sygt eller tilskadekommet dyr, selv om vedkommende ikke har nogen penge. Således er der en Lov om dyrlæger, ifølge hvilken den praktiserende dyrlæge

er ”forpligtet til at yde den første fornødne hjælp til alvorligt tilskadekomne dyr eller dyr med smertevoldende sygdomme eller fødselshindringer, når hurtig hjælp … må anses for nødvendig”. Kan tilbyde aflivning Når der hos en dyrlæge dukker en person op med en hund eller kat, der har brækket et ben ved en trafikulykke, har slugt et fremmedlegeme, som stopper tarmen og kun kan komme ud ved operation, eller har fødselsvanskeligheder, der fordrer et kejsersnit – og hvis ejeren giver udtryk for ikke at kunne betale, så kan dyrlægen derfor have et problem. Det er ikke muligt bare at afvise ejeren. Som loven fortolkes i Danmark, vil det dog være en mulighed at nøjes med at tilbyde en aflivning. Denne mulighed kan sammenfattes i en lidt barsk variant af linjerne om bageren: ”Har du penge, så kan dyret få behandling, men har du ingen, så må dyret dø”. Mange kan ikke betale Der er dog ikke mange dyrlæger, som kan få sig selv til at være så barske. Det ved vi fra en undersøgelse, som tre kolleger og jeg har foretaget sammen med to tidligere dyrlægestuderende. Som led i deres speciale interviewede de to dyrlægestuderende først et antal praktiserende dyrlæge og sendte efterfølgende et spørgeskema til samtlige dyrlægepraksisser i Danmark. Takket være en ihærdig indsats fra de to fik vi en svarprocent på ikke mindre


end 65. Vi har for nylig publiceret resultaterne i det britiske veterinærtidsskrift, Veterinary Record, og efterfølgende i Dansk Veterinærtidsskrift. I undersøgelsen dokumenterer vi for det første, at der her er tale om en problemstilling, som de praktiserende dyrlæger ofte møder i deres hverdag. Over 80 procent af de adspurgte dyrlæger oplevede mere end tre gange om måneden at stå i en situation, hvor en klient med et sygt dyr på forhånd gav udtryk for ikke umiddelbart at kunne betale for en behandling; og mange af disse dyrlæger oplevede det væsentligt oftere – 14 procent af dem mere end ti gange om måneden. Arbejder hellere gratis Samtidig viser undersøgelsen, at mange dyrlæger – som allerede antydet – ikke kunne få sig selv til at aflive dyr, som kunne behandles. De vælger i stedet at behandling, på trods af at de løber en stor risiko for at tabe penge på materialer, arbejdsløn med mere og/eller for selv at skulle arbejde gratis. I undersøgelsen opstillede vi en række cases med forskellige former for problemer hos dyrene, for eksempel en hund med fødselsvanskeligheder, en hund med et brækket ben og en kat, der var ramt af en bil. Der var også et par cases, hvor vi fokuserede på klienten, for eksempel i form af fru Larsen, som har en hund med ørebetændelse og som begynder at græde ved tanken om, at hendes hund ikke kan blive behandlet. Dyrlægen kunne her vælge mellem at behandle – uanset de mulige omkostninger – at aflive, typisk på baggrund af en indledende undersøgelse eller at afvise klienten. I alle casene ville mindst 13 procent af dyrlægerne vælge at behandle, på trods af risikoen for aldrig at få deres penge, og i to af casene var det et flertal af dyrlægerne, som ville vælge at behandle. Det gjaldt i tilfældet, hvor en hund har fødselsvanskeligheder og der skal foretages et kejsersnit. Her var det 69 procent af dyrlægerne, som ikke kunne få sig selv til at aflive den drægtige hund og de hvalpe, den har i sig. Profession båret af et kald De adspurgte dyrlæger valgte også at hjælpe den grædende fru Larsen, selv om hendes hund ikke er så syg, at dyrlægen i henhold til loven behøver at foretage sig noget. Vores undersøgelse tegner et meget

Dyrlæge Dan Herlev Jørgensen fra Frihedens Dyreklinik påtager sig et stort socialt ansvar. Han hjælper hjemløse med at få deres dyr behandlet og har for sin indsats modtaget priser fra Dyrenes Beskyttelse. Foto: Ole Mikkelsen, Hvidovre Avis.

sympatisk billede af de dyrlæger, som arbejder med familiedyr. De er ikke kun optaget af at tjene penge, men føler for manges vedkommende et stort ansvar for at hjælpe syge og tilskadekomne dyr og deres ejere. Der er ikke alene tale om et liberalt erhverv, men også om en profession, som i høj grad er båret af et kald. Udfordring Der er dog forandringer på vej i dyrlægebranchen, som gør den mindre liberal og som kan udfordre den hidtidige professionsbårne etik. Der er således herhjemme sket en udvikling i retning af større og mere specialiserede enheder, hvor der er mange ansatte dyrlæger. I de seneste år er der endvidere sket opkøb af en række danske dyreklinikker fra to svenske kapitalfonde, så det ikke længere er dyrlægerne selv, der ejer praksis. Indtil videre dækker disse nye ejerformer kun cirka

8-10 procent af omsætningen, men i Sverige er det nu langt over halvdelen af omsætningen, som foregår i dyrelægepraksisser ejet af kapitalfonde. Efterhånden kan det udvikle sig til, at de fleste danske dyrlæger, som behandler syge og tilskadekomne hunde og katte, vil være lønmodtagere, som primært skal stå til ansvar over for en arbejdsgiver, der i stigende grad har fokus på effektivitet og lønsomhed. Det vil være en udfordring for professionens selvforståelse og anseelse i det omgivende samfund. Der er derfor mere end nogensinde grund til at advare kommende dyreejere om de mulige økonomiske konsekvenser, hvis deres nye familiemedlem bliver ramt af sygdom. Og økonomisk sårbare danske hunde- og katteejere skal nok fremover, lige som flertallet af svenskerne gør, sørge for at sikre sig gennem sygeforsikringer.

DYRLÆGEN • 1/2017

37


DEBAT

Etik eller forudindtagethed? I DYRLÆGEN 6/2016 bragte vi en klumme af vores faste klummeskribent professor Peter Sandøe med titlen ’Er det etisk acceptabelt at holde elefanter i zoologiske haver?’ Redaktionen har modtaget en svar på klummen fra Bengt Holst, videnskabelig direktør, Zoologisk Have, København.

Lad det være sagt med det samme, at jeg har stor respekt for Peter Sandøe og for hans indsigt i dyreetiske problemstillinger. Og jeg ved også godt, at det kan fremme en diskussion at være lidt provokerende i sine udsagn. Men i artiklen ’Er det etisk acceptabelt at holde elefanter i zoologiske haver’ bragt i Dyrlægen 6/2016

springer kæden for en gangs skyld af for Peter Sandøe. Jeg skal her undlade at komme ind på den import af 17 elefanter fra Swaziland til USA, som er udgangspunktet for hans klumme og hvor jeg selv kan have nogle forbehold. Jeg vil i stedet holde mig til hans afsluttende bemærkninger i afsnittet ’Helliger målet midlet?’.

Bengt Holst, videnskabelig direktør, Zoologisk Have, København.

Ting udvikler sig med tiden På baggrund af en serie artikler om elefanter i en række amerikanske zoologiske haver og en kort diskussion af sammenhængen mellem stereotypier og velfærd konkluderer Peter uventet, at » … man med en vis ret (kan) argumentere for, at det ikke på sigt er etisk forsvarligt at holde elefanter i zoologiske haver.« Jeg er helt med på, at forekomsten af stereotypier hos elefanter er tegn på, at der er elementer i omgivelserne – socialt eller fysisk – de har svært ved at klare. Altså et tegn til os, der har ansvaret for elefanternes trivsel, på, at der er noget, vi skal gøre noget ved. Men derfra og så til at sige, at det ikke er ’etisk forsvarligt’ at holde elefanter, er der et meget langt stykke. Hvis man for eksempel havde draget den samme konklusion for halvtreds år siden for andre zoo-dyr, så var der mange arter, som ellers holdes ganske glimrende i dag, man ikke skulle kunne holde. Det, at der er problemer med et bestemt dyrehold, er ikke det samme som, at man ikke kan holde den pågældende dyreart. Ting udvikler sig heldigvis med tiden, og det gør vores måde at holde dyr på også. Det vigtige må derfor være, at man er opmærksom på problemet, og at man seriøst arbejder på at få det løst – og ikke

38

DYRLÆGEN • 1/2017

at man forkaster muligheden, fordi man ser problemer lige her og nu. For letkøbt Og værre bliver det i sidste afsnit, hvor Peter sætter økonomi op imod velfærd, eller med hans egne ord, ’at elefanterne sælger billetter’ for at ’skabe økonomisk grundlag for at oplyse og engagere befolkningen’ for så at stille spørgsmålstegn ved, om det er » … OK, hvis det sker på en måde, som er i strid med havernes eget værdigrundlag?«. Selvfølgelig er det ikke OK at handle mod sit eget værdigrundlag. Men hvem siger også, at det er tilfældet for zoologiske havers elefanthold? Man kunne jo også tage udgangspunkt i, at zoologiske haver generelt arbejder seriøst med deres dyr og bruger dem i formidlings- og naturbevarelsessammenhæng, samtidig med at haverne forsøger at arbejde sig ud af de problemer, de udmærket ved, de har med nogle af dyrene? Og ser man specifikt på elefanter, så er elefantholdet i de seriøse zoologiske haver i dag langt bedre, end det var for bare en snes år siden, hvor man kun sjældent tog højde for elefanternes sociale struktur og de deraf udviklede sociale behov. Og mon ikke denne udvikling fortsætter med den øgede viden, vi får om elefanter og adfærd generelt? Jeg ved det selvfølgelig ikke, men kan vel påstå det med samme skråsikkerhed, som Peter antyder om det modsatte i sin artikel. Så, selv om provokationer kan fremme diskussionen, er det nu for letkøbt og for langt at slå på ’dyreetisk forsvarlighed’ her, og jeg har svært ved at se sammenhængen i Peters argumentation.


NOGLE GANGE Din kats pels. Millioner af bittesmå hår, som afspejler dens helbred. Når katten begynder at klø, skal du være på vagt.

ER PROBLEMHUD Det, der sker udvendig, kan faktisk komme indefra. ROYAL CANIN® tilbyder både brede og præcise diætløsninger, som hjælper med at bekæmpe årsagerne til hudirritation.

MERE END Besøg din dyrlæge og se, hvordan vores skræddersyede ernæringsprogram kan hjælpe med at genfinde din kats fantastiske jeg.

ET HUDPROBLEM

© ROYAL CANIN® SAS 2016. All Rights Reserved.

NYHED


FOKUS PÅ SIKKERHED

Pas på de skadelige stråler – også i felten Dyrlæger og veterinærsygeplejersker har brug for at få præciseret og uddybet reglerne i forhold til strålebeskyttelse fra røntgenapparater. Det mener Sundhedsstyrelsen, der for nylig udgav en ny vejledning, der retter sig mod personale, der bruger mobilt røntgenudstyr.

Af Lotte Overbjerg – Foto Sundhedsstyrelsen

Røntgenapparaterne er blevet lettere og mindre, og den tekniske udvikling de seneste år har gjort, at et stigende antal dyrlæger benytter sig af transportabelt udstyr, især i hestepraksis. Det er en af grundene til, at Sundhedsstyrelsen har udsendt en ny vejledning, der beskriver gældende regler og anbefalinger om strålebeskyttelse ved arbejde med transportabelt røntgenudstyr inden for det veterinærmedicinske område. Det fortæller Hanne Waltenburg, sektionsleder i Strålebeskyttelse under Sundhedsstyrelsen. »Vi udfører hvert år en række lovbestemte tilsyn der, hvor røntgenapparater bliver anvendt. Under disse tilsyn er vi flere gange stødt på situationer, der viser, at der er brug for en decideret vejledning i strålebeskyttelse. Desuden har vi i vejledningen opstillet en række anbefalinger til best practice ved undersøgelser med transportabelt røntgenudstyr,« siger Hanne Waltenburg fra Strålebeskyttelse, der blandt andet forvalter røntgen- og radioaktivitetsloven. Hun tilføjer: »For personalets egen skyld er det vigtigt, at sikkerheden er i orden, så de ikke bliver udsat for unødvendig stråling, når de bruger røntgenapparater.« Tid, afstand og afskærming Formålet med Sundhedsstyrelsens vejledning er at uddybe nogle af de generelle principper i strålebeskyttelse over for blandt andre dyrlæger i veterinærsygeplejersker, der arbejder med mobilt røntgenudstyr for eksempel i udkørende hestepraksis. De tre grundlæggende parametre, der skal optimeres for at mindske stråledosis, er afstand, tid og afskærmning. Hanne Waltenburg forklarer, at dyrlægen og veterinærsygeplejersken særligt skal være opmærksomme på at holde størst mulig afstand til røntgenkilden ved at bruge stativ, eksponeringskabel og kassetteholder. »Hvis der ikke er afskærmet, er den lovpligtige sikkerhedsafstand for direkte stråling på 30 meter,« forklarer Hanne Waltenburg. Desuden lægges der vægt på, at antallet af optagelser begrænses til et minimum – røntgenundersøgelser skal være berettigede.

40

DYRLÆGEN • 1/2017

Hanne Waltenburg, sektionsleder i Strålebeskyttelse under Sundhedsstyrelsen.

Afskærmning I forhold til afskærmning anbefaler Sundhedsstyrelsen, at man altid bruger stråleværnsudstyr i form af blygummiforklæder og -handsker, og brug af dosimeter er lovpligtigt. Ved horisontale projektioner skal røntgenstrålen desuden rettes mod en afskærmet væg, for eksempel af mursten eller beton med tilstrækkelig tæthed. Hanne Waltenburg slår fast, at reglerne ikke er ændret i forhold til tidligere, men at Sundhedsstyrelsen har oplevet behov for at genopfriske eller præcisere reglerne nu, hvor det er muligt at lave flere røntgenundersøgelser i felten. Regler for udkørende hestepraksis Vejledningen indeholder desuden en række specifikke forholdsregler vedrørende transportable røntgenkilder i udkørende hestepraksis Her bemærkes det blandt andet, at transportabelt udstyr kun må anvendes, når dyrets tilstand eller størrelse gør, at et stationært røntgenapparat ikke kan bruges.


Kassetteholder er påbudt ved horisontal strålegang, og kassetter må generelt kun holdes af personer, hvis det er umuligt at bruge kassetteholder. Medhjælper bærer blyhandsker samt persondosimeter under blyforklædet.

»Den ansvarlige leder skal sørge for, at hverken ansatte eller medhjælpere ved undersøgelserne udsættes for unødig røntgenstråling. Det er ikke tilladt at røntgenfotografere mindre husdyr ved hjælp af ikke-stationært røntgenudstyr uden en særlig tilladelse,« tilføjer Hanne Waltenburg. Vejledningen tilføjer, at ved optagelse af røntgen i for eksempel stalde eller ridehuse, skal uvedkommende adgang til området begrænses effektivt, enten ved afspærring eller opsætning af advarselsskilte. Uden afskærmning er sikkerhedsafstanden i det direkte strålefelt 30 meter. »Kun de personer, som udfører røntgenoptagelser eller som assisterer ved undersøgelsen, må opholde sig i nærheden under

eksponering. Her anbefaler Strålebeskyttelse under Sundhedsstyrelsen altid, at alle, der er udsat for den spredte stråling mindre end fem meter fra dyret, bruger blygummiudstyr,« fortæller Hanne Waltenburg. I vejledningen står der desuden, at passende sedering giver arbejdsro og minimerer risikoen for skader på personer, materiel og patient. Det er lovpligtigt at benytte stativ til røntgenapparatet, også til de nyere og lettere modeller og ved mobilt brug. Benyt eksponeringskabel for at maksimere afstanden til apparatet og for at minimere eksponering for spredt stråling. Håndholdt brug er dermed ikke tilladt. Kassetter må også kun holdes af personer, hvis det ikke kan lade sig gøre at fastgøre den til en kassetteholder.

Arbejdsgange og projektioner skal vælges sådan, at det medvirkende personale udsættes for mindst mulig stråling. • Vær altid opmærksom på røntgenstrålens retning. • Undgå så vidt muligt arbejdsstillinger, hvor blyforklædet kun delvist dækker (for eksempel fremadbøjede og siddende stillinger).

Laboklin_ZE.indd 1

DYRLÆGEN • 1/2017

10.02.12 10:09

41


MENNESKELIGGØRELSE

Mere end menneskets bedste ven Er kæledyr blevet en for stor del af familien? Hvor skal vi som dyrlæger sætte grænsen for forkælelse af dyr, hvornår skal man behandle, og hvornår skal man sige farvel? Det er nogle af emnerne, når E-vet inviterer til konferencen Updayz 10. juni i Gram.

Af Lotte Overbjerg

Hunden, katten, kaninen og andre kæledyr er i mange husstande blevet mere end menneskets bedste ven – i dag er mange kæledyr en del af familien næsten på lige fod med børnene. E-vet inviterer til en konference 10. juni 2017, hvor emnet er kæledyrets plads i familien og dyrlægens arbejdsforhold i den forbindelse. »Med konferencen, der foregår på Gram Slot, vil E-vet forsøge at komme højere op i helikopteren og se på, hvad der sker, når kæledyret bliver mere end menneskets bedste ven. Vi vil komme hele vejen rundt om den veterinære branche og beskæftige os dels med udviklingen i branchen og dels med, hvordan det omgivende samfund ser på denne udvikling. Vi har døbt konferencen Updayz og vil hermed signalere, at det er den helt aktuelle og fremtidige udvikling i kæledyrspraksis, vi sætter fokus på,« fortæller Hans Henrik Licht, fagdyrlæge og kursusansvarlig i E-vet. Spændende debatter De fleste dyrlæger har sikkert oplevet meget dedikerede kæledyrsejere, der sætter kæledyrets ve og vel højest, og E-vet ønsker med Updayz-konferencen at skabe opmærksomhed om de nye udfordringer, der kan opstå for dyrlægen. For at komme godt rundt om emnet vil oplægsholderne og debattører både være eksperter fra den veterinære branche og meningsdannere uden for branchen. Emnerne rækker fra vækstpotentialet på kæledyrsområdet og menneskeliggørelse af dyr til kræftbehandling og overvægt. Blandt andet vil Berit Sørensen, dyrlæge og certificeret onkolog, Ålborg

42

DYRLÆGEN • 1/2017

Dyrehospital og Karina Due, dyrevelfærdsordfører fra DF, diskutere kræftbehandling af dyr. I fortsættelse heraf vil Stine B. Christiansen, KU Sund, sætte fokus på spørgsmålet om, hvornår der skal behandles og hvornår der skal siges farvel. Kæledyr som ligeværdigt familiemedlem På Updayz tages regeringens politik omkring dyreværn op, og arrangørerne håber at få svar på, hvilke initiativer branchen kan vi vente fra regeringen. Desuden vil Bengt Holst, formand for Det Dyreetiske Råd, redegøre for Rådets syn på udviklingen af kæledyrets status som et ligeværdigt familiemedlem. »Vi er desuden ved at planlægge en debat, som jeg er sikker på bliver meget interessant. Vi skal høre dels Bengt Holsts og dels en repræsentant for regeringens holdninger til, om det er gået for vidt med menneskeliggørelsen af dyr, og om dyr er ved at være vigtigere end mennesker,« fortæller Hans Henrik Licht og tilføjer, at

Kom til Updayz Gram Slot, Slotsvej 54, 6510 Gram. 10. juni 2017. Updayz begynder kl. 8.30 med registrering og morgenmad. Det officielle program slutter kl. 17.30, og kl. 18 er der lækker grillbuffet og networking. Læs mere om program og tilmelding på updayz.dk

mødeleder og moderator bliver Kurt Strand, som er kendt fra utallige debat- og samfundsrelevante udsendelser i TV. Som et sidste relevant og humoristisk indspark vil hjerneforsker Peter Lund Madsen slutte konferencen af. »For at få det hele til at lande meningsfuldt i vores hoveder vil Peter Lund Madsen slutte det faglige program med sit interessante bud på, hvordan fremtiden vil forme sig for os,« fortæller Hans Henrik Licht fra E-vet.

Er menneskeliggørelsen af kæledyr blevet for meget? Giv din mening til kende på E-vets konference Updayz.


Denne plads er reserveret: www.bayer.dk


JJ Kommunikation ApS Trekroner Centervej 57, 1.tv, 4000 Roskilde Tlf. 4659 0550

★ 07.30 ★ 08.00 ★ 13.00 ★ 13.45

★ 14.00

★ 18.30

★ 08.30

8.-11. juni 2017

Max. deltagerantal: 25 personer

Tilmelding senest 10. maj 2017 til Vibeke Falkengaard, tlf 22724974 vibeke.falkengaard@boehringer-ingelheim.com

Morgenmad og afgang

Søndag, den 11. juni

Morgenmad Afgang for alle hold Frokost Indlæg: ”Hvad har vi på paletten?” v/ Anne Mette Danscher, BI Udarbejdelse af handlingsplaner. Fremlæggelse og diskussion. Moderator Kvægfagdyrlæge Betina Tvistholm, SEGES Middag

Lørdag, den 10. juni

lutninger implementeret i stalden?

ord til handling - hvordan får vi bes FraProgram

Ankomst og omklædning Velkomst, frokost og parole Afgang for alle hold, ledsaget af erfaren cykelrytter Middag Om at sætte mål og nå dem! v/ Per Andersen, mælkeproducent, Siggård

Torsdag, den 8. juni ★ 11.30 ★ 12.00 ★ 13.00 ★ 18.30 ★ 19.30

Morgenmad Afgang for racerhold og mellemhold Afgang for motionshold Frokost Besætningsbesøg med fokus på indsatsområder Middag Indlæg og diskussion: ”Hvad driver os fremad? Hvordan indentificerer vi bondens motivationsfaktorer?” v/ HP Bay, direktør, Viking Danmark

Fredag, den 9. juni ★ 06.30 ★ 07.00 ★ 08.00 ★ 12.00 ★ 13.00 ★ 18.30 ★ 20.00

Sorteret magasinpost ID NR 42603 Metacam® meloxicam 20 mg/ml

Så tager vi cyklerne frem...igen! Vi har i år udgangspunkt fra Roslev Vandrerhjem, Viumvej 8, 7870 Roslev. Turens formål er til stadighed at tilføre faglig viden og kundskab, og samtidig skabe et forum for erfaringsudveksling og kollegialt samvær under lidt anderledes betingelser. Vi tilpasser cykelturene holdvis, således at vi kan tilgodese alles behov for motion. Årets Metacam Tour er den 9. i rækken, og vi skal denne gang opleve Salling i stalden, på landevejen og på tallerkenen. Vel mødt til et alsidigt og interaktivt kursus.

www.bivet.nu

Metacam® meloxicam* Injektionsvæske 20 mg/ml*: Præsentation: Nonsteroidt analgetikum med antiinflammatorisk, anti-endotoksisk og antipyretisk virkning til kvæg og svin. Indikationer: Kvæg: Til supplerende behandling af akut mastitis i kombination med passende antibiotikabehandling. Til anvendelse ved akut respiratorisk infektion og diarré i kombination med passende antibiotikabehandling med henblik på at reducere kliniske symptomer. Til lindring af post operativ smerte efter afhorning af kalve. Svin: Til anvendelse ved ikke-smitsomme lokomotoriske forstyrrelser med henblik på at reducere lammelse og inflammation. Til supplerende behandling af puerperal sepsis og toksikæmi (MMA) med passende antibiotikabehandling. Bivirkninger: Subkutan, intramuskulær og intravenøs administration tolereres godt; kun hos mindre end 10 % af behandlet kvæg i kliniske studier sås let og forbigående hævelse på injektionsstedet efter subkutan injektion. Kontraindikationer: Må ikke anvendes til dyr, som lider af nedsat lever-, hjerte- eller nyrefunktion og hæmoragiske lidelser, eller i tilfælde hvor der er tegn på ulcerogene gastrointestinale læsioner eller individuel overfølsomhed for præparatet. Ved behandling af diarré bør præparatet ikke gives til dyr, som er mindre end én uge gamle. Interaktioner: Må ikke anvendes samtidig med glukocorticoider, anden NSAID-behandling eller sammen med antikoagulantia. Drægtighed: Kan anvendes til drægtige. Injektionsvæske, opløsning (20 mg/ml): Dosering Kvæg: 0,5 mg/kg lgv. sv.t. 2,5 ml pr. 100 kg lgv. i.v., s.c. Dosering svin: 0,4 mg /kg lgv. svt. 1,0 ml/50 kg lgv. i.m. Om nødvendigt kan en yderligere dosis gives efter 24 timer. Tilbageholdelsestid: Kvæg: Slagtning: 15 døgn, mælk: 5 døgn. Svin: Slagtning: 5 døgn. Udlevering: BP. * Metacam® Injektionsvæske anvendes også til hest. Yderligere oplysninger findes i produktresuméet, der vederlagsfrit kan rekvireres fra Boehringer Ingelheim Danmark A/S.

Dyrlægen 1/2017  

Læs hele fagmagasinet DYRLÆGEN nr. 1/2017 her.

Read more
Read more
Similar to
Popular now
Just for you