Kaniner uden bur
Hvem siger, en kanin skal sidde i bur?
Tekst: Lars Madsen. Foto: Nils Lund Pedersen
Ursulas tre kaniner løber frit i haven. Og tidligere har hun haft dem til at gå frit rundt indenfor. Det er super godt for dyrene – og super hyggeligt
u
de i en helt almindelig have i Odense løber der tre kaniner rundt. Den hvide hedder Pippi, den sorte hedder Karl, og den vildtfarvede hedder My. Kaninernes ejer hedder Ursula Østerberg og er 35 år. Hun ville faktisk endnu hellere have kaninerne til at gå frit inde i huset, det har hun haft i mange år. Men My kunne ikke finde ud af det. Hun sad bare i det samme rum hver dag og
ville ingenting. Derfor besluttede Ursula, at de kunne bo i haven. – Det er fantastisk, at de kan løbe rundt, som de vil. Jeg ser dem tit lave sådan nogle glædeshop, hvor de hopper op i luften og laver et vildt spjæt, siger hun. Kort efter ser vi Pippi lave nogle vilde hop rundt om sig selv. Det hedder en binky – og det er et stensikkert tegn på, at kaninen trives.
Graver ikke i græs Mange kaniner er vilde med at grave. Det ligger dybt i dem, fordi de graver gange i naturen og bor under jorden. Derfor kunne man forvente, at Ursulas have var fuld af huller. Men det er den ikke. – De graver slet ikke, hvor der er græs, forklarer hun. – Mine graver kun i jord, og faktisk graver de kun ved havelågerne. Jeg tror, de har
15