Vild med dyr nr. 3 2014

JUNI 2014

Konkurregnence Tegn din e eKatrine & Muff stribe

Kaniner uden bur – hopper frit i haven

Dyreven med pelsallergi

Mike har høns som kæledyr

ZOOM

Bliv eksper den tasma t i nsk pungdjæve e l

3

Lærke Sørensen, 10 år, Silkeborg 

Magnus Vinther Andersen, 10 år, Brønderslev 

Anna N. Jensen, 9 år, Sønderborg 

Præm på ve ie j

Steffen Jensen, 11

år, Rødekro 

Præm på ve ie j

Anna-Lin Østergaard

2

Rej, 5 år, Nykøbing

F  Johanne Kristensen, 10 år, Holstebro 

UDGIVER: Dyrenes Beskyttelse, Alhambravej 15,

FORSIDEFOTO: Poul Madsen

1826 Frederiksberg C, telefon 33 28 70 00

OPLAG: 15.500 stk.

www.dyrenesbeskyttelse.dk

Denne tryksag er produceret CO2-neutralt hos KLS Grafisk Hus A/S

REDAKTØR: Lars Madsen

MEDLEMSKAB: medlem@dyrenesbeskyttelse.dk

REDAKTION: redaktion@dyrenesbeskyttelse.dk

Artiklerne gengiver ikke nødvendigvis foreningens holdning

LAYOUT: Sanne Kjall Egeberg

FACEBOOK: www.facebook.com/vildmeddyr

No. 001

KLIMA-NEUTRAL TRYKSAG

Send dine tegninger til: Vild med Dyr, Alhambravej 15, 1826 Frederiksberg C. Husk at skrive navn, alder og adresse bag på din tegning

Vind

sæt med 12 tre farvebly kantede an fra Staedt ter Vild med ler. trækker Dyr lod o tre sæt m !

Frederikke Vittrup, 10 år, Holstebro  Christine Terman Thorsted, 7 år, Stenstrup 

Præm på ve ie j Max B. Hansen, 6 år, Roskilde 

Liv Rasmussen, 10 år, Aalborg 

Tusind tak for de mange flotte tegninger – desværre har vi ikke plads til dem alle, men du kan se flere på www.facebook.com/vildmeddyr

3

Mike og hans pige

Hvad gør man, når man er men ikke kan tåle at være

Hver dag, når Mike kommer hjem fra skole, drøner han straks ud til sine høns.

4

r vild med dyr,

ger

i nærheden af pels?

Tekst: Lars Madsen. Foto: Poul Madsen

Mike har også fire kanariefugle og seks zebrafinker i et kæmpestort bur

Hver dag, når Mike fra Frederikshavn kommer hjem fra skole, smider han tasken og drøner ud i haven. Han når nærmest ikke at sige hej til sin mor, han skal bare i haven så hurtigt som muligt. Det er nemlig her, hans kæledyr bor. Pølse, Pjevs og Pyller. De er alle tre høns af racen Gul Sussex, og når 10-årige Mike taler om dem, kalder han dem ”mine piger”.

Da Mike var tre år, fik han pludselig en kraftig allergisk reaktion. Han fik svært ved at trække vejret og måtte til lægen, og han blev undersøgt på en særlig allergiklinik i Aalborg. Det viste sig, at Mike er totalt allergisk over for pels. Og derfor måtte familien skille sig af med deres hund og kat.

Det er noget af det allerværste, der kan ske for en dyreven. Tænk at elske dyr,

men ikke kunne tåle at være i nærheden af dem!

– Fra da af var høns det eneste, han ønskede sig.

Idé fra naboen

Mike kan godt huske det:

I stedet for fik Mike fugle – dem kan han godt tåle. Først en undulat, så nogle kanariefugle. I dag har han seks zebrafinker og fire kanariefugle i en voliere indenfor, og han er rigtig glad for dem.

Men en fugl er ikke et kæledyr på samme måde som en kat eller en hund.

Man kan ikke sidde med en kanariefugl i favnen og putte sig ind til den. Og dét savnede Mike. Han plagede om både hund, kat og marsvin – men det går jo ikke, når man har allergi.

En dag begyndte naboen at holde høns i haven. Og SÅ fik Mike en idé, siger hans mor:

– Første gang jeg holdt en høne inde hos naboen, tænkte jeg, at sådan én måtte jeg bare have. Det føles rigtig dejligt at holde en høne. Man kan rigtigt hygge med den og slappe af.

Hans et og alt Det er lige præcis det, Mike gør, når han hver dag løber ud i haven efter skole.

– Jeg snakker med hønsene og sidder og holder dem, fortæller han.

– Nogle gange falder Pyller i søvn, når jeg aer hende og nusser hende på hovedet og lidt under hagen.

5

Mike leger og kæler med alle tre høns, men Pyller er den mest kælne. Det er kun en uges tid siden, at han havde hende med inde på sit værelse, og hvor der skete noget, han synes var ret vildt.

– Jeg sad og kælede for hende oppe i min seng – og så lagde hun et æg! fortæller han.

Om dagen går hønsene frit rundt i haven, om aftenen kommer de ind i hønsehuset i deres store hønsegård.

Og hver aften, inden de skal sove, stikker Mike hovedet ind til dem og giver dem alle tre et godnatkys i panden.

Pelsallergi

– De tre tøser er hans et og alt, siger hans mor.

Allergi er faktisk det samme som at være overfølsom over for noget. Så hvis man har pelsallergi, kan man ikke tåle at være i nærheden af pels.

Om dagen går Mikes høns frit rundt i haven.

Hvad er allergi?

Hvordan er det?

Hvis man har pelsallergi (det bliver også kaldt kæledyrsallergi) og kommer i kontakt med pels, er det ikke ret sjovt. Først kan der ske det, at man nyser, ens øjne klør og løber i vand, og næsen løber.

Senere kan man få problemer med at trække vejret ordentligt. Man kan også få udslæt, der klør.

Hvem får det?

Man har større risiko for at få pelsallergi, hvis andre i familien også er allergiske – også hvis det er noget andet, de er allergiske over for (støv for eksempel).

Hvilke dyr giver mest allergi?

Det er oftest små gnavere, som bliver holdt indendørs, der giver allergi. Altså dyr som marsvin, hamster og rotter.

Men mange får også allergi fra katte, hunde og heste. Fugle giver ikke ret tit allergi, og selv om man har pelsallergi, kan man oftest godt tåle fugle.

Hvordan kan man vide, om man er allergisk?

Slut med kylling

Mike elsker kylling. Hans yndlingsret nede på den kinesiske restaurant er kyllingespyd med pomfritter – men han spiser det ikke mere. Efter han selv har fået høns, synes han nemlig, det er synd at spise dem.

– Jeg gider ikke spise kylling, siger han.

– Jeg elsker fjerkræ. De er alle en lille del af mit hjerte.

6

Hvis der er mistanke om, at man har pelsallergi, skal man undersøges af en læge. Normalt vil man få lavet en priktest. Det går ud på, at man får dryppet en række forskellige stoffer på huden, og lægen laver et lillebitte prik med en nål i hver dråbe. Så venter man 10-15 minutter og ser, om der er nogen af stofferne, man slår ud af.

Alle tre høns lægger æg – og de kan være kæmpestore. De lægger æg næsten hver dag, og så mange æg kan Mike og hans mor, far og storesøster ikke spise. Mike sælger de overskydende æg til sine bedsteforældre for 2 kr. stykket. Det er en ekstra bonus ved at have høns som kæledyr.

Aftalen var, at Mike skulle være med til at passe hønsene. Og det går han meget op i. Han bruger masser af tid på at sidde med dem og fodre dem og bare tusse rundt i haven med dem. Og i weekenden hjælper han sin mor med at muge ud og gøre rent i hønsehuset.

Hønsene elsker vindruer.

Når de har lagt æg, får de altid druer som belønning.

Hvis de synes, der går for lang tid, inden druerne kommer, går de hen og pikker på havedøren med næbbet for lige at gøre opmærksom på situationen.

7

tekst: lars madsen. Foto: Scanpix

Chimpanse fik sjælden operation ereret ense Zoo er blevet op g hunchimpanse fra Od gen, ryg i m do DANMARK. En 32-åri smertefuld syg En diskusprolaps er en af ret ere op for en diskusprolaps. n Beatrix blev er også får. Chimpanse esom mange mennesk er. Lægerne og de syg esk nn rmalt opererer me r De . løn hospitalslæger, der no en det og fik ing brugte deres fritid på n Me r. dy plejersker, der hjalp til, e på at bedøv d, som havde forstand var også en dyrlæge me n laver på mennesker. ma n, de tionen meget om ellers mindede opera e i naturen, og Beatrix cirka 50 år, de er trued eration, Chimpanser kan blive o. Derfor fik hun en op i sin flok i Odense Zo spiller en vigtig rolle er dyr. man ellers sjældent giv

Huset fuldt af

pandaer Kobra reddet fra liv i kurv INDIEN. Det ser rimelig sejt ud, når en slangetæmmer med sin fløjte kan få en kobraslange til at rejse sig fra sin kurv og svaje foran ham. Men det er bestemt ikke noget godt liv for slangen, som selvfølgelig ikke har lyst til at bo i en kurv. Kobraen her er heldig – den er blevet reddet af en indisk dyreværnsorganisation. Den 2 meter lange slange er blevet genudsat i naturen.

8

FRANKRIG. Mange har prøvet at samle på noget, og mange holder op igen på et tidspunkt. Men nogle bliver ved, og det gælder blandt andet den franske dame Céline Cornet, som samler på pandaer. Tøjdyr, porcelænsfigurer, lamper – alt med pandaer er hun vild med. Sådan har det været siden 1978, hvor hun fik den første panda af sin mand. I dag – 36 år senere – har Céline Cornet over 2.200 pandating i sin samling.

Meget sjældent

kattedyr

CHILE. Har du nogensinde hø rt om en kodk og den lever i od? Det er navn Chile og mulig et på den minds vi s også i dele af Ar te katteart i Am koden, der som gentina. Mange erika, voksen kun ve huskatte er fakt je r 2-2,5 kilo. Katte nær den chile isk større en ko n her er en un nske by Concep dge, som blev fu cion. Her bliver ndet forladt i en bragt til en vild den undersøgt tplejestation. Ko sk ov af en dyrlæge dkoden er en tr efter at være bl uet dyreart. evet

Dovendyr fylder 45 HOLLAND. Dyr, der sidder på internat og venter på at få et nyt hjem, har rigtig godt af kontakt med mennesker. Det er vigtigt, fordi det er med til at gøre dem klar til at blive en del af en ny familie.

Måske læste du om katteklapperne Ida og Marie i sidste nummer? De hjælper lige præcis med den slags. Hollandske internater gør noget af det samme, og de har fået en rigtig smart idé: Børn kan komme og læse op for dyrene. På den måde får dyrene menneskekontakt og hører menneskestemmer, og børnene får øvet sig i at læse i hyggelige omgivelser – samtidig med at de gør en god gerning.

TYSKLAND. Af de flere hundrede dovendyr, der lever i zoologiske haver verden over, er Paula her på billedet det ældste. Paula er et tofingret dovendyr (den anden slags hedder tretået dovendyr og er mindre end de tofingrede). Paula bor i en zoologisk have i Halle i Tyskland og kan i år fejre sin 45-års fødselsdag. Faktisk troede man i lang tid, at Paula var en han. Først da hun var 25 år, opdagede man, at hun var en hun. Det var også dér, hun fik sit navn – indtil da havde hun heddet Paul.

Børn læser for dyrene

Vilde hvalrekorder USA. En ny undersøgelse af cuvier-næbhvaler viser, at disse hvaler kan dykke dybere ned og dykke i længere tid, end det nogensinde tidligere er blevet målt for et pattedyr. Én hval dykkede næsten 3 kilometer ned. En anden dykkede i lidt mere end to timer og et kvarter. Begge dele er verdensrekorder.

Målingen skete ud for Californiens kyst, og man mener, hvalerne dykkede efter blæksprutter.

9

Stor konkurrence

Tegn din egen Katrine & Muffe Nu kan du få din egen Katrine & Muffe-historie i Vild med Dyr. Send os din bedste idé og vær med i vores seje konkurrence. Vinderens stribe bliver tegnet af Theis og Trine, som er dem, der laver Katrine & Muffe Tekst: Lars Madsen. Illustration: Theis Christiansen

Kan du finde på en sjov, skør, anderledes, sej eller ekstra dejlig stribe med Katrine & Muffe? Så send din idé til Vild med Dyr og vær med i vores store Katrine & Muffe-konkurrence.

Den bedste idé bliver lavet til en rigtig Katrine & Muffe og trykt i Vild med Dyr til oktober.

Du skal bare sende os en beskrivelse af, hvad der skal ske i din stribe, og hvordan den skal se ud. Du må meget gerne sende os en tegning af striben, sådan som du forestiller dig

den. Den må gerne være flot, men den kan også være helt enkel. Sådan begynder Theis og Trine selv, når de skal lave en stribe. Her kan du se, hvordan den på side 3 i bladet først så ud.

Send din idé til Vild med Dyr, Alhambravej 15, 1826 Frederiksberg C – eller send den på mail til redaktion@dyrenesbeskyttelse.dk

Vi skal have din idé senest 8. august – men meget gerne før!

Sej Katrine & ie Muffe-præm ersin egen vind Vinderen får e in af Theis og Tr stribe tegnet gpersonlig te – plus en helt rine & Muffe ning med Kat i præmie!

7 gode råd fra Theis & Trine 1 2 3 4 5 6 7 10

Det er lige meget, om du kan tegne. IDÉEN er det virkelig vigtige. Så skal vi nok tegne den sjovt.

Kig på, hvad dine EGNE kæledyr laver af skøre ting. Det kan sagtens blive til en sjov tegneseriestribe.

Det skal være SIMPELT. Der skal helst ikke være andre med end Katrine & Muffe og familien.

Det sjove skal oftest komme på det sidste billede. Og der må være højst fire billeder i alt.

Du skal skrive så lidt tekst som muligt. Et sjovt billede er ALTID bedre end en sjov replik.

Det er sjovt, hvis der sker noget OVERRASKENDE. Og det er bedst, hvis enten Katrine eller Muffe er rigtig FRÆK. Katrine må godt være grov ved Muffe, men hun må ALDRIG være ond!

foto: istockphoto

foto: istockphoto

Kaniner uden bur

Hvem siger, en kanin skal sidde i bur?

Tekst: Lars Madsen. Foto: Nils Lund Pedersen

Ursulas tre kaniner løber frit i haven. Og tidligere har hun haft dem til at gå frit rundt indenfor. Det er super godt for dyrene – og super hyggeligt

u

de i en helt almindelig have i Odense løber der tre kaniner rundt. Den hvide hedder Pippi, den sorte hedder Karl, og den vildtfarvede hedder My. Kaninernes ejer hedder Ursula Østerberg og er 35 år. Hun ville faktisk endnu hellere have kaninerne til at gå frit inde i huset, det har hun haft i mange år.

Men My kunne ikke finde ud af det. Hun sad bare i det samme rum hver dag og

ville ingenting. Derfor besluttede Ursula, at de kunne bo i haven.

– Det er fantastisk, at de kan løbe rundt, som de vil. Jeg ser dem tit lave sådan nogle glædeshop, hvor de hopper op i luften og laver et vildt spjæt, siger hun.

Kort efter ser vi Pippi lave nogle vilde hop rundt om sig selv. Det hedder en binky – og det er et stensikkert tegn på, at kaninen trives.

Graver ikke i græs Mange kaniner er vilde med at grave. Det ligger dybt i dem, fordi de graver gange i naturen og bor under jorden. Derfor kunne man forvente, at Ursulas have var fuld af huller. Men det er den ikke.

– De graver slet ikke, hvor der er græs, forklarer hun.

– Mine graver kun i jord, og faktisk graver de kun ved havelågerne. Jeg tror, de har

15

Katten Ozzy Osbourne synes vist også, det er spændende med kaniner i haven.

Husk kontakten

opdaget, at det er der, man kan komme ind og ud.

Derfor har Ursula gravet fliser ned i jorden ved den ene låge. Ved den anden har hun ikke gjort noget, men hun holder godt øje med, om kaninerne prøver at grave sig ud.

Det forsøger de af og til, og i begyndelsen lykkedes det dem også at komme ud. Men de er aldrig løbet langt væk, og ofte er de selv kommet tilbage til haven igen.

Ingen problemer med rovdyr Ursulas to katte lister også rundt i haven sammen med kaninerne. Der er et mandshøjt hegn rundt om haven, men der er intet trådnet over, og nogle dyr vil helt sikkert kunne kravle over hegnet.

– Der kommer tit fremmede katte, men de gør ikke noget, siger Ursula.

– Der er selvfølgelig altid en risiko for rovdyr, som man skal være opmærksom på. Det bedste ville være, hvis vi kunne tage kaninerne ind i huset om natten, men den mulighed har vi desværre ikke. Men umiddelbart har vi ingen problemer med rovdyr i området, jeg har i hvert fald aldrig oplevet noget.

Alligevel kan Ursula ikke lade være med at bekymre sig lidt. Når man giver kaniner den slags frihed, kan man aldrig være sikker. Men skulle det en dag ske, at der kom et rovdyr forbi, så ville hun tænke, at hendes kaniner i det mindste har haft et super godt liv.

– Men jeg ville da blive virkelig ked af det, hvis der skete noget, siger hun.

16

Hvis du sætter dine kaniner fri, skal du huske at have masser af kontakt med dem. Giv dem godbidder, vær til stede under fodring og vær tålmodig med dem, så de kommer til dig. Hvis en kanin ikke har lyst, løber den sin vej, og det skal man acceptere i stedet for at jage og stresse den.

Vejret er derimod ikke farligt, så længe kaninerne altid kan søge ly og læ for sol og vind. Da der var orkan, tog Ursula kaninerne ind. Men ellers er de ude, selv i den koldeste vinter. Og selv om de har hver sit lille hus, bruger de det aldrig.

– De sover på græsset, klumpet sammen.

Også selv om det er regnvejr. Det er sjældent, at de søger ind under en busk, siger Ursula.

Kaninens fjender blevet anUrsulas kaniner er aldrig findes der n grebet af nogen dyr. Me tage at til nd vilde dyr, som er i sta følselv n kaniner, så det skal ma jelser. gelig tage med i sine overve i Dylog bio er Michael Carlsen, der ndt bla at r, renes Beskyttelse, sige høg , konandet ræv, mår, mink, due finde kan le geørn og stor hornug te kat le Nog på at tage en kanin. n ma s Hvi . kan også, fortæller han at lge væ n ma er nervøs for det, kan e sin e lad r elle g bygge et kaninanlæ or. kaniner gå frit indenf

Spiser også blomsterne Kaninerne lever mest af at spise græs, men de får også lidt grønsager og flere gange om dagen kaninfoder. Så er Ursula sikker på, de får de vitaminer, de skal bruge. Og hun kan tjekke, om de alle spiser, eller om der er noget galt med en af dem. Det er nemlig sværere at holde øje med, når kaninerne løber rundt udenfor.

En anden ulempe er, at kaninerne æder Ursulas blomster og planter. Hun har dog lavet en enkelt lille indhegning med stauder, som hun gerne vil have i fred.

Men de har frit spil i resten af haven.

Men bliver kaniner ikke vilde af at leve sådan? Nej, siger Ursula – nærmere tværtimod. Hvis de kan hoppe frit rundt – enten ude eller inde – bliver de meget gladere dyr.

– I stedet for at man tager dem ud af buret, når man gerne vil kæle med dem,

Ursula synes ikke, hendes kaniner skal bo i et bur.

kommer de selv til dig, når de vil kæles.

Jeg tror, mange vil blive overrasket over, hvor dejlige de egentlig er som kæledyr, siger hun.

My, Pippi og Karl hopper rundt hver for sig. Om natten sover de tæt i en bunke.

My ved indgangen til et kaninhus – kaninerne gider ikke rigtig bruge det.

Neutralisering vigtigT Neutraliserede kaniner får ikke unger og har mindre tenden s til at slås.

Neutraliserede kaniner vil normalt heller ikke tisse rundt om kring for at markere deres territorium – selv om det godt kan ske i en period e efter neutraliseringen.

Lær din kanin at gå på wc Indendørs kaniner skal være renlige, ellers er det ikke sjovt. Heldigvis er de nemme at træne:

Bliv klogere her: Læs pasningsvejledningen på: www.dyrenesbeskyttelse.dk/kanin Se masser af info på Ursulas hjemmeside – www.kaninhaandbogen.dk Få svar på masser af spørgsmål på www.kaninforum.dk

Fyld en kattebakke med træpiller. Læg hø i den ene ende af bakken eller hæng det for eksempel på væggen. Det vigtige er, at kaninen skal kunne spise, mens den går på toilettet. For sådan gør kaniner.

Fodr udelukkende ved toilettet de første dage.

Tips & tricks

til fritgående kaniner i huset Kaninerne skal have mulighed for at gemme sig, grave og gnave.

Så vil de normalt ikke ødelægge ledninger og møbler. Giv dem friske gnavegrene og papkasser eller lignende, de kan bruge som skjul. De skal også have legetøj.

Hvis kaninen tisser ved siden af, så tør det straks op med en køkkenrulle og smid det op i toilettet. Det samme gælder kaninlort. Kaninen vil nemlig vende tilbage til det sted, der lugter af kanintoilet. Derfor skal man også vaske godt efter med eddike, hvis den tisser på gulvet.

Efter to-tre dage har de fleste kaniner allerede lært det. Høet skal altid forblive ved toilettet, men derudover kan du godt fodre andre steder. Hvis kaninen bliver urenlig igen, gentages forløbet.

Tips & tricks

til kaniner i haven Det er helt afgørende, at kaninerne (man skal mindst have to, for kaniner er sociale dyr, der i naturen lever i kolonier) har plads nok og kan lave skjul og grave gange. Haven eller anlægget skal være mindst 9 m2 – meget gerne mere.

Når det er sagt, må man være klar på, at fritgående kaniner naturligvis vil sætte deres præg på hjemmet. Det er svært at undgå, at de gnaver lidt i f.eks. sko eller tasker. Så har man fritgående kaniner indenfor, er det en rigtig god idé at rydde ordentligt op.

De skal have hver sit hus og mulighed for at søge ly og læ og finde skygge.

Lav en indgang og en udgang i en stor papkasse og fyld godt med træpiller i. Her kan kaninerne grave.

Haven skal sikres med et hegn, de ikke kan hoppe over. De bør heller ikke kunne grave sig ud.

Man bør fodre kaninerne med en foderbold eller lignende, så de skal arbejde for føden. Spred også gerne foder rundt omkring i hjemmet, så de selv skal finde det.

Havekaniner er billige i foder, fordi de æder græs. De gøder det også med deres lort, så græsplænen forsvinder ikke.

Men husk, at de også spiser planter og buske.

17

Kom på FOODCAMP

og bliv en superhelt i køkkenet Kunne du tænke dig at bruge tre dage på at lære at lave mad sammen med en masse andre børn i alderen 9-13 år? Og samtidig lære noget om dyrevelfærd, og hvordan du kan redde lidt af verden? Så er FOODCAMP sikkert lige noget for dig Tekst: Lars Madsen. Foto: Orange Innovation

På FOODCAMP bliver du mega god til at lave mad! Du kommer både til at lave mad med kød og med grønsager, og du lærer at bage. Der er både rigtige kokke og professionelle madnørder til at hjælpe dig – og så er der masser af andre børn med.

FOODCAMP er en sommercamp på tre dage i begyndelsen af august, som foregår ved Roskilde. Alle børnene sover på et børnehotel sammen med børn fra camps md andre temaer. Ud over at lære at lave mad, er der forskellige fede lege og aktiviteter. For eksempel kommer I ud at besøge det økolandbrug, som alle grønsagerne på FOODCAMP kommer fra. Og I skal selv være med til at høste dem.

– Vi kommer til at lave mad med fokus på bæredygtighed, og børnene er selv med til at bestemme, hvad de skal lave.

De får lov til at slå sig løs i køkkenet med kokke og madnørder, som har masser af tid til at hjælpe. Man kommer til at lære, hvordan man kan redde lidt af verden, når man laver mad, siger hun.

Restaurant, hvor børnene serverer deres egen mad til forældrene.

– Man bliver en rigtig superhelt i et køkken.

Madnørderne på FOODCAMP er ægte eksperter i dyrevelfærd. De har nemlig fået undervisning fra Dyrenes Beskyttelse i, hvad der er god dyrevelfærd.

Læs mere på orangemakers.com/foodcamp

FOODCAMP afholdes to gange. Camp#1 fra 4.-6. august, Camp#2 fra 7.-9. august.

Begge camps slutter af med Børnenes

Dyrenes Beskyttelse hjælper til

– I alt er der cirka 700 børn og frivillige med på de forskellige camps, fortæller Eline Lange Hansen, der er arrangør på FOODCAMP.

STOR konkurrence

lod om 3 x 2 billetter Vild med Dyr trækker af tterne har en værdi til FOODCAMP. Bille kræ dt lo i ed m r at være 1.450 kr. pr. styk, og fo og r Dy ed m ld rive til Vi ningen skal du bare sk P rne vil på FOODCAM ge du fortælle os, hvem al sk t de om lger selv, sammen med. Du væ 1 eller #2. p# m Ca være r, Alhambravej 15, Skriv til Vild med Dy er send en mail ell 1826 Frederiksberg C sbeskyttelse.dk ne re dy n@ til redaktio . Vinderne senest fredag 20. juni . får direkte besked 18

Orange Innovation er arrangøren bag FOODCAMP. Orange Innovation er en udviklingsenhed i Fonden Roskilde Festival, som selv producerer og indgår samarbejder omkring projekter, der kan påvirke samfundet socialt, kulturelt, kunstnerisk eller miljømæssigt.

Tekst: Adfærdsbiolog Aiko Sho Nielsen. foto: arkiv og istockphoto.com

y NyT om d r Hunden elsker din duft Har du en hund, er du sikkert ikke i tvivl om, at den bliver glad for at se dig. Nu viser et forsøg fra USA, at hunde også elsker deres menneskers lugt. Ved at scanne en gruppe hundes hjerner, mens hundene lugtede til forskellige stykker stof, opdagede forskerne noget sjovt. Hunde, som lugtede til stof med deres menneskers sved på, viste stor aktivitet i den del af hjernen, som kaldes belønningscenteret. Det betyder, at hundene følte sig rigtig godt tilpas.

Scanningerne af hjernen viste endda, at hunde blev mere glade af at lugte til deres mennesker end til hunde, de kendte. Så vi er virkelig hundens bedste ven – ligesom hunden er menneskets.

Pandaer med sød tand Bambus er en plante, som pandaer lever af. Det smager lidt som græs og slet ikke sødt. I et nyt projekt har amerikanske forskere undersøgt, hvad pandaer ellers kan lide at spise. Og de fandt ud af, at pandaer – ligesom mange andre – elsker sukker. Hvis de kunne vælge mellem postevand og vand med sukker i, valgte de den søde drik og labbede gerne en hel liter i sig i ét hug. For alle, der arbejder med at passe og beskytte pandaer, er det godt nyt, at de kan få dem til at spise mad, der smager af andet end bambus, hvis det skulle blive nødvendigt.

Se pandaen Bao Bao spise søde kartofler: www.tinyurl.com/sukkerpanda

Geder husker godt I naturen overlever geder på nogle af de mest barske steder på jorden. Nu har forskere undersøgt, hvor god geders hukommelse er. I et forsøg skulle en gruppe engelske geder lære at trække en pind udad og derefter opad for at få en godbid. Det lærte de lynhurtigt. Og da man testede gederne igen 10 måneder senere, kunne de stadig huske, hvordan de skulle gøre for at få fat i godbidden. Geder er altså ikke bare hårdføre – de husker også rimelig godt.

Se hvordan gederne blev trænet: www.tinyurl.com/ gedehjerne

Elefanter trøster med snablen Når vi bliver kede af det, hjælper det lidt, hvis en ven giver et kram. Men hvordan gør dyrene? Ved at studere en stor gruppe elefanter i Thailand har forskere opdaget, at de også kan trøste hinanden – med snablen. Hvis en elefant blev bange for en slange eller hund, gik en af de andre elefanter i flokken kort efter hen til den. For at berolige den kom den med små, lyse lyde og stak snablen hen til den skræmte elefants mund. Nogle gange endda helt ind i munden på den. Det er ikke første gang, man har set elefanter passe på og hjælpe hinanden. For eksempel har man observeret raske elefanter forsøge at støtte og hjælpe en såret elefant.

19

M

ZOO

serier hver gang ZOOM gå tæt på et dyr

Den tasmanske pungdjævel er kendt for

at være vildt hidsig og have verdens hårdeste bid.

Den tasmans pungdjævel

Men er det lille dyr virkelig så djævelsk?

Hvad er det for et dyr?

Den tasmanske pungdjævel er verdens største kødædende pungdyr og på størrelse med en foxterrier – bare meget kraftigere bygget. Den har en kort og bred snude, en bred mund og stærke tænder. Dens små, rundede ører gør, at den kan minde om en lille bjørn. Hoved og krop bliver cirka 60-80 cm langt og halen 30 cm, og de fleste vejer 6-8 kilo. Den tasmanske pungdjævel er sort i pelsen, bortset fra de fleste har et hvidt bånd over brystet og nederst på ryggen. Cirka en ud af seks har ikke det hvide bånd og er helt mørke. Tasmanske pungdjævle kan gemme fedtdepoter i halen, og derfor er det et sundhedstegn, hvis en tasmansk djævel har en fed hale. Hvis den bliver presset, kan den tasmanske pungdjævel frigive en ret fæl lugt, så man skynder sig væk.

Tekst: Lars Madsen. Foto: flickr

Hvad laver den?

Den tasmanske pungdjævel lever alene og jager mest om natten. Den æder mindre pattedyr, fugle, insekter og ådsler. Faktisk lever den rigtig meget af ådsler, for den er ikke ret god til at jage, og desværre bliver flere hundrede pungdjævle hvert år kørt ned og dræbt, mens de er i gang med at spise trafikdræbte dyr. Selv om tasmanske pungdjævle lever alene, spiser de nogle gange sammen. De har en super god lugtesans, så hvis en har fundet et godt ådsel, kan andre blive tiltrukket af lugten. Det fører gerne til en del skrigeri og snerren, for ingen har lyst til at dele. Men det kan de jo blive nødt til. Den tasmanske pungdjævels høje, vilde skrig er en af grundene til, at europæiske kolonister gav den sit drabelige navn. I virkeligheden er den tasmanske pungdjævel ikke specielt djævelsk eller aggressiv.

20

Vildt bid Den tasmanske pungdjævel er kendt for at kunne bide rigtig hårdt. Det har den brug for, fordi den æder sit bytte med hud og hår og knuser knoglerne. Når den bider, overlapper nogle af kindtænderne, og det gør den ekstra god til at knuse knogler. Dens store kæber og voldsomme måde at spise på er nok også en af grundene til, at den har fået ry for at være en aggressiv djævel. Nogle siger, at den tasmanske pungdjævel har det hårdeste bid i verden, men det passer dog ikke.

Mange dyr kan bide hårdere, blandt andet flere hunderacer. Men i forhold til sin kropsstørrelse har den tasmanske pungdjævel formentlig det hårdeste bid. For eksempel bider den lige så hårdt som en schæferhund.

ske Truet af sygdom

Ungerne

Hvor lever den?

Pungdyr er drægtige i ret kort tid og føder meget små unger, som de så går rundt med i pungen i mange uger. Det er også tilfældet for den tasmanske pungdjævel, som typisk er drægtig i tre uger. Den kan føde helt op mod 40 bittesmå unger, som alle er mindre end en lillefingernegl, men den har kun fire dievorter, og derfor er der højst fire, der overlever.

Ved fødslen kommer der en lille smule slim ud, som trækker et spor ned til pungen. Det spor følger de nyfødte unger, og på den måde finder de frem til pungen og dievorterne. Når en nyfødt tager en dievorte i munden, svulmer dievorten op, så ungen kan blive hængende på den de næste tre måneder.

Når ungerne er cirka ni måneder gamle, forlader de moren for at klare sig på egen hånd.

Tidligere levede den tasmanske pungdjævel i Australien, men her blev den udryddet for 3.000 år siden – formentlig fordi den blev jaget af dingoer, som er en slags vildhunde. I dag finder man den kun på den australske ø Tasmanien, som er ekstra berømt i Danmark, fordi kronprinsesse Mary kommer derfra. Den tasmanske pungdjævel har været fredet siden 1941, hvor den var i fare for at uddø, fordi den blev jaget af mennesker.

Dels for sin pels, dels fordi man regnede den som en trussel mod får og andre husdyr.

I 1990'erne blev de tasmanske pungdjævle i Tasmanien ramt af en farlig og meget smitsom form for kræft, som angriber hovedet og med tiden gør det umuligt for dyret at spise – og så dør det af sult. Titusinder af tasmanske pungdjævle er døde, og på grund af sygdommen regner man nu den tasmanske pungdjævel for at være en truet dyreart.

Næsten kun i København

Tasmanske pungdjævle findes ikke i ret mange zoologiske haver uden for Australien, men siden 2006 har man faktisk haft dem i København Zoo. Tasmanien forærede nemlig kronprinsparret fire tasmanske pungdjævle som gave, da kronprinsesse Mary fik sit første barn. De er godt nok døde, for tasmanske djævle bliver ikke særlig gamle, højst 6-7 år. Men i 2012 fik København Zoo fire nye, og sidste år fik begge hunner unger, som overlevede. Det er, så vidt man ved, første gang i verden, at det er sket uden for Australien!

Kilder: Lademanns Dyreleksikon, Wikipedia, Arkive.org, IUCN redlist, National Geographic, Zoo København

21

D U K S PLET

Da vi var på Kreta, så vi denne flotte grønne græshoppe i en hawaiiblomst.

Cathrine Nørgaard, 11 år, Esbjerg N

D



STE ED P

LETSKU

B

 Aico, min hund, ligger og slasker i sofaen.

Matias Nikolajsen, 12 år, Faaborg

Min dejlige kanin Geo elsker sommer,



for så er det mælkebøttetid.

Christine Mott Ellegaard, 13 år, Odense Sv.

22 22

Send dine bedste skud, NAVN, ALDER og hele din adresse til: LMA@dyrenesbeskyttelse.dk

De tre pletskudbedste en fotobovinder CEWE, so g fra kan fyld m du dine helte med billederegne

D

Her er min  storesøsters og mine marsvin. De hedder Karla og Mille og elsker mælkebøtter.

Maja Petersen, 8 år, Kolding

STE ED P

LETSKU

B

Billeder af dyr med tøj på kan være sjove, men dyrene synes ikke selv, det er så sjovt. Faktisk vil de helst slippe for tøj – og de har jo tit i forvejen pels eller fjer til at holde varmen med. ”Pletskud” bringer derfor ikke billeder af dyr med tøj på. Men send os endelig en masse billeder af jeres fine dyr – bare som naturen har skabt dem!

STE ED P

LETSKU

B

Min hund  Bonzo elsker at være ved stranden og hente pinde i vandet!

Mads Dyrhave Harforte, 14 år, Svendborg

D

 “VOV VOV! Hvem er på den anden side af hegnet?” Min hund gør altid, når der kommer nogen forbi.

Katrine Sulkjær, 12 år, Tarm

Dyrenes Beskyttelse har ret til at offentliggøre indsendte fotos i foreningens publikationer

 Da vi var ude at fodre ænder, kom der også et svanepar.

Nanna Petersen, 11 år, Kolding

23 23

Hvilke to ugler er ens?

CDFGAHm 1 2 3 4 5 6 7

HIJEKn 8

9

10

11

12

Skriv løsningen på www.dyrenesbeskyttelse.dk/sjov eller på et postkort og send det til: Vild med Dyr, Alhambravej 15, 1826 Frederiksberg C, senest den 28. juli, så deltager du i lodtrækningen om tre smarte rygsække.

Se vinderne på www.dyrenesbeskyttelse.dk/vindere

13

LNBOGki 14

15

16

17

18

19

20

jlefghd 21 22 23 24 25 26 27

cbaMo 28

29

30

31

Vi traek ker lod om 3 sm rygsækarte ke

32

Kære læser af Vild med Dyr Dette er det allersidste nummer af Vild med Dyr-bladet.

Fra august laver vi noget helt nyt og spændende i stedet for! Hold øje med postkassen i slutningen af sommerferien – der får du nemlig et brev om, hvad der kommer til at ske 