Kirkehistorie fra grænselandet

Af Hasse Neldeberg Jørgensen, Sydslesvigprovst

Dansk Kirke i Sydslesvig: hvad og hvor? Svaret ligger i selve navnet; det er et dansk kirkesamfund i landsdelen syd for den dansk-tyske grænse ned til Ejderen. En del af det gamle hertugdømme, Slesvig, der blev delt efter folkeafstemningen i 1920. Sønderjylland nord for grænsen og Sydslesvig. Hver med sit særlige mindretal. I Sønderjylland et tyske mindretal og i Sydslesvig et dansk mindretal i delstaten Slesvig-Holsten. Det anslås, at ca. 60.000 personer kan regnes med til dette. Det er svært at gøre en lang historie kort, men her gives glimt af 100 års kirkehistorie, der var og er både ganske særegen og kompleks.

Gennem århundreder har Slesvig været præget af, at der tales flere sprog: dansk, tysk, frisisk, plattysk og sønderjysk. Rivaliseringen mellem dansk og tysk som henholdsvis folkesprog og kirkesprog går også langt tilbage. I 1588 bestemte bystyret i Flensborg, at der skulle oprettes et dansksproget præsteembede ved Helligåndskirken. Fra midten af 1800tallet blev netop det dansksprogede kirkeliv ikke alene et kirkeligt anliggende, men også en del af en sproglig-kulturel kappestrid. Særligt perioden 1864-1920 bød på mange udfordringer. Det handlede bl.a. om en balance mellem at danne egentlige danske frimenigheder, som man oplevede det i Nordslesvig/Sønderjylland og så at lade mindretallet betjene af en dansktalende præst fra den tyske Landskirke. Gennem flere årtier fungerede således en dansktalende præst, ansat som præst ved den tyske Sct. Marie kirke i Flensborg som fast præst for mindretallet. I 1905 blev ”Kirkeligt Samfund for Flensborg og Omegn” oprettet med det formål at arbejde for flere dansksprogede gudstjenester. Dog stadig inden for rammerne af den tyske kirke. Det gik nogenlunde i nogle år. Men 1. og 2. verdenskrig kom til at ændre interessen og rammerne for det danske kirkeliv i Sydslesvig markant!

I 1920 foregik der intense forhandlinger mellem det nyoprettede Dansk Kirke i Udlandet (red: nu Danske Sømands- og Udlandskirker), Kirkeligt Samfund og den tyske kirke om dannelse af frie, danske menigheder inden for de kendte rammer. Overvejelserne nåede sit højdepunkt ved et møde d. 13. maj 1921, hvor man besluttede at oprette ”Den danske menighed i Flensborg”. En fri, dansk menighed uden tilknytning til den tyske kirke, men tilknyttet Dansk Kirke i Udlandet. Og hermed var grundstenen lagt til Dansk Kirke i Sydslesvig. Gudstjenester blev afholdt to steder i Flensborg: en nyindrettet kirkesal, ”Ansgar” og Helligåndskirken. Allerede fra 1922 blev der også holdt gudstjenester i mindre byer omkring Flensborg. De fandt sted i både private hjem og forsamlingshuse. I de følgende år blev aktiviteten udvidet til at omfatte store dele af Sydslesvig, hvor bl.a. de nyopførte danske skoler også blev benyttet til møder og gudstjenester. Alter, prædikestol og døbefont var bogstavelig talt en indbygget del af skolestuen. Til daglig dækket af en skydedør eller et forhæng. Om søndagen kunne man så på kort tid omdanne skolestuen eller forsamlingshuset til kirkesal. En mulighed, der stadig benyttes af mange menigheder.

Tiden efter 2. verdenskrig blev en periode med en vældig opblomstring for det danske menighedsliv. Nye menigheder blev oprettet i hele landsdelen og Dansk Kirke i Udlandet oprettede en række nye præsteembeder. I dag er der 22 præster ved Dansk Kirke i Sydslesvig, hvoraf den ene tillige er provst.

Naboskabet til den tyske kirke var gennem mange år temmelig kompliceret. Det gjaldt anerkendelse af de danske præster, muligheden for at benytte tyske kirker, kirkesprog og registrering af kirkelige handlinger. Men i begyndelsen af 1960-erne begyndte der at lyde mere forsonlige toner. Det førte frem til en kirkelov i 1969 om gensidighed og samarbejde, der stadig gælder mellem den tyske og den danske kirke. En konsekvens, er for eksempel, at nye præster ved Dansk Kirke i Sydslesvig altid følges med Sydslesvigprovsten til Slesvig og bliver præsenteret for den tyske biskop. Altid en god stund for begge parter og en understregning af både inspirerende forskellighed og samliv.

Forsamlingshuset i Arnis, der forvandles til kirke i et snuptag

Det kan være ganske svært at forklare den konstruktion og selvforståelse, som Dansk Kirke i Sydslesvig frembyder. Men lad os afslutningsvis sammenfatte hovedtrækkene:

DANSK KIRKE I SYDSLESVIG:

• sammenslutningens højeste myndighed er Kirkedagen. Et årsmøde, en slags generalforsamling, hvor repræsentanter fra alle menigheder deltager.

• Imellem årsmøder er det Kirkerådet, med Sydslesvigprovsten som formand, der står for beslutninger omkring drift o.a.

• forvaltes fra kirkekontoret i Flensborg

• præsterne er ansat af Danske Sømands- og Udlandskirker og dermed udsendt til tjeneste i Sydslesvig.

• er forbundet til Danske Sømands- og Udlandskirker gennem kgl. resolution af 2010 og en fælles overenskomst, senest revideret i 2018.

• har ca. 5.500 medlemmer. Ét medlem repræsenterer ofte en hel familie. En ægtefælle er medlem af den danske kirke og den anden tilhører den tyske eller står uden medlemskab. Børn bliver ikke medlem ved dåb, da der i tysk lov er en ”religiøs myndighedsalder” på 14 år.

• gennem alle årene er økonomien helt afhængig af støtten fra Danmark, som gives gennem et finanslovtilskud, der dækker løn til præsterne m.m.

• har biskoppen i Haderslev som tilsynsførende.