På samme hold

Af Søren Thomsen, tidl. assistent i Pelepas, Malaysia

Det må efterhånden være få, der ikke er blevet påvirket af covid-19, og som gjorde 2020 en anelse usædvanlig. Hvad angår de søfarende, var man allerede fra årets begyndelse begyndt at mærke konsekvenserne.

Efter mange samtaler i løbet af året, er det min opfattelse, at corona, måske lidt forenklet sagt, har ændret både alting og ingenting for de søfarende. For på flere områder er de søfarendes hverdag den samme som altid. Skibene er ikke holdt op med at sejle, nærmest tværtimod. Når folk i land skal blive hjemme, kommer der gang i internethandlen, og så er der brug for skibe til at bringe alverdens genstande fra a til b. Og corona eller ej, så skal der fragtes sommerkollektioner og efterårskollektioner, primært fra tøjfabrikker i Asien, til varehuse i Europa. For ikke at tale om varer til julehandlen, og nå ja, nytårskrudtet. Derfor sejler skibene videre, og trods vore dages teknologiske udvikling, så kan en søfarende altså ikke arbejde hjemmefra.

På et område har deres hverdag dog ændret sig mærkbart. De mange restriktioner, herunder nedlukning af grænser, har gjort det vanskeligt at skifte besætning. Mange steg for et år siden ombord med en forventning om at være hjemme til foråret. Sådan gik det ikke. For mange blev det først muligt at komme hjem i løbet af sommeren, og for nogle gik der endda endnu længere.

Forestil dig, at du i december 2019 går ombord på dit skib i en kinesisk havn. Du regner med, at når I om tre måneder er tilbage i Kina, kan du afmønstre og rejse hjem. Du har lagt planer for, hvad der skal ske i løbet af foråret. Men da I igen kommer til Kina midt i februar, er det ikke længere muligt at skifte besætning. Så må du prøve i Singapore eller Malaysia. Inden du når så langt, meldes ud, at har man været i Kina, så er der ingen adgang. Så du sejler videre mod Suez og trøster dig med, at man da altid kan skifte i Europa. Hvis ikke det var fordi, det nu er blevet besluttet, at der ikke kan foretages nogen besætningsskifte overhovedet den næste måned. Derfor må du atter sejle med til Østen, uvidende om, hvornår du så kan komme hjem.

Hvad har vi som ”sømandskirke” kunnet gøre i den situation, ud over selvfølgelig at stå til rådighed for samtale? I Pelepas har vi særligt prøvet at hjælpe på to fronter.

Dels i de små praktiske hverdagsting. Når udmønstringer bliver forlænget, løber man tør for shampoo og tandpasta. Når man i seks måneder i streg skal arbejde dagens lyse timer i et maskinrum, kan der godt blive brug for et vitamintilskud. Den slags behov har vi i samarbejde med en lokal butik forsøgt at imødekomme, ved at levere shampoo, vitaminer, vaskemiddel og rigtig meget andet ombord efter bestilling.

Når de samme 23 besætningsmedlemmer skal gå op og ned ad hinanden i mere end et halvt år, er der brug for et godt sammenhold ombord. Vi hjælper fx dette på vej med T-shirts til besætningen designet efter skibets ønske. Lidt som en fodboldtrøje viser, at man er på samme hold, minder disse trøjer måske om, at man er netop det.

Her fra Pelepas har vi forsøgt at vise de søfarende, at vi er på samme hold som dem.

Sømandsklubben i Pelepas

Besøg med hustruen Camilla på en te-plantage