3 minute read

100-års jubilæum for Dansk Kirke i Sydslesvig

Af Marianne Christiansen, biskop over Haderslev Stift

Det er 100-års jubilæernes tid i Grænselandet. I år fejres 100-året for Dansk Kirke i Sydslesvig og næste år kommer turen til Haderslev stift, som blev dannet som følge af Genforeningen i 2020 som et kirkeligt ”integrationsprojekt” mellem Kongeriget og Nordslesvig, der nu for første gang skulle indgå i den danske kirkeordning. Hidtil havde Nordslesvig og Sydslesvig hørt sammen i Slesvigs stift.

Advertisement

I anledning af disse to 100-års jubilæer har Haderslev stiftsråd fået maleren Jacob Herskind til at ”kortlægge” både Haderslev stift og Sydslesvig på to store malerier, som han tilsammen har kaldt ”Centurium”.

Værket Centurium er udført af kunstneren Jacob Herskind.

Malerierne er fabulerende med utallige gådefulde og humoristiske henvisninger til historie og nutid, kirkeliv og landskab. De fremstiller Sydslesvig og Haderslev stift som adskilte og dog forbundne. Tilsammen giver de et billede dels af Dansk kirke i Sydslesvigs betydning som brobygger, dels af forbundetheden mellem Sydslesvig og Haderslev stift.

Dansk kirke i Sydslesvig er en helt særegen kirkedannelse, der er sin egen og samtidig forbundet med folkekirken gennem præsternes ansættelsesforhold i Danske Sømands- og Udlandskirker og tilsynet fra en af folkekirkens biskopper. For folkekirken er der en stadig inspiration at hente i Sydslesvig: Hvordan er man dansk kirke som mindretalskirke på ganske andre vilkår, end dem, vi har i folkekirken nord for grænsen? Hvad betyder det

danske sprog, de danske salmer og en dansk teologisk tradition for mennesker i dag? Først når noget bliver u-selvfølgeligt, får man for alvor øje på betydningen af det. Vi kan lære af de beslægtede, men lidt anderledes måder, kirkelivet leves på syd for grænsen. Og dertil kommer, at DKS udgør en vigtig brobygning til vores tyske nabo Nordkirche. Navnlig de senere år har Dansk Kirke i Sydslesvig været en del af en bevægelse fra spændingsfyldt sameksistens til venskab – synligt udtrykt i den DanskTyske Salmebog fra 2015.

Derfor og af mange andre årsager er Dansk Kirke i Sydslesvig en berigelse for hele folkekirken og forbundet med den.

Helt fra begyndelsen har Dansk Kirke i Udlandet (nu Danske Sømands- og Udlandskirker) sendt danske præster til Sydslesvig – fra 1950 og fremefter udgjorde de størstedelen af de udsendte præster. Derved var og er Dansk Kirke i Sydslesvig en sag for alle i folkekirken.

Geografisk og historisk består et særligt bånd mellem de jævnaldrende børn af Genforeningen, Haderslev stift og Dansk Kirke i Sydslesvig: Det gamle Slesvig stift havde sit eget kirkelige præg, som der findes spor af både nord og syd for grænsen. I 1921 udsendte

Dansk Kirke i Udlandet den første præst til Flensborg, nemlig Carl Wulff Noack, som senere blev Haderslev stifts biskop i årene 1936-1955, og i samme periode deltog i præsteansættelserne i Dansk Kirke i Sydslesvig. Senere overgik tilsynet til Dansk Kirke i Udlandets præsident, som altid var en biskop. Da man i 2006 bad om en indstilling fra Sydslesvigs Kirkeråd af, hvem der skulle overtage hvervet, pegede man på Haderslevs biskop Niels Henrik Arendt og i 2010 blev tilsynet med de danske menigheder og præster i udlandet formaliseret ved en kgl. resolution, der lagde tilsynet med Dansk Kirke i Sydslesvig hos den til en hver tid siddende biskop over Haderslev stift. I den forbindelse ønskede Dansk Kirke i Sydslesvigs kirkeråd, at menighederne i Sydslesvig kunne sikres ”en passende indflydelse ved kommende bispevalg i stiftet”. Det ønske er dog endnu ikke blevet opfyldt.

I det daglige består forbindelsen hen over grænsen blandt andet ved: Fællesskab og teologisk udveksling mellem præsterne; venskabsmenigheder; Sydslesvigprovsten er en del af provstekollegiet i Haderslev stift, menighedsrådene inviteres til stiftets arrangementer, og repræsentanter for Dansk Kirke i Sydslesvig deltager i stiftsudvalg mv.

Dansk kirke i Sydslesvig bygger bro, også i de fælles mødesteder mellem de danske og tyske flertalskirker og mindretalskirkerne på begge side af grænsen, fx i det årlige dansk-tyskepræstekonvent.

100-året for Dansk Kirke i Sydslesvig kan fejres med glæde og taknemmelighed både syd og nord for grænsen. Adskilt, men dog forbundne lever folkekirken og Dansk Kirke i Sydslesvig sammen. Og jeg kan kun opfordre alle til at besøge Sydslesvig og gå i kirke, hvad enten kirken er en skolestue, et forsamlingshus, en tysk sognekirke eller en af de fine kirkebygninger, som er blevet bygget igennem de 100 år. Landskabet er endnu smukkere end landkortet, og mangfoldigheden i Dansk Kirke i Sydslesvig er en berigelse for os alle.

This article is from: