DSR midt nr. 2, 2014 by Marie Adelstorp

Læs portræt af klinisk vejleder Britta Pape s.12-13

Nr. 2 · 2014

DE STUDERENDE UDFORDRER MIG 5

FAGLIGHED OG ARBEJDSMILJØ

SIKKERT PATIENTFLOW

SYGEPLEJERSKERS DILEMMAER

INDHOLD

MidtNyt

Baggrund

Reportage om projekt Sikkert Patientflow, Regionshospitalet Horsens

Mere end nogensinde på forkant

Øjeblikke

Sundhed er …

Vores Midt

Portræt af klinisk vejleder Britta Pape, Regionshospitalet Holstebro

De studerende fortjener det bedste

Taleboblen

Hvad er det væsentligste, du har oplevet under DSRs kongres?

Stafetten

Sygeplejerskers dilemmaer i dagligdagen skal anerkendes

Interview med Randi Bligaard, nyvalgt formand for Sygeplejeetisk Råd

FagNyt

MidtNyt

Kalender

16 Hvad er det væsentligste, du har oplevet under DSRs kongres?

DSR midt • magasin for medlemmer af DSR, Kreds Midtjylland • 7. årgang. Nr. 2, juni 2014 Dansk Sygeplejeråd, Kreds Midtjylland Marienlystvej 14 8600 Silkeborg Stationsvej 8a 7500 Holstebro Mindegade 10 8000 Aarhus C

DSR midt

midtjylland@dsr.dk Tlf. 4695 4600 www.dsr.dk/midtjylland Redaktion Ditte Scharnberg (DJ, ansvh. redaktør) Marie Adelstorp (DJ)

Fotos Jonna Fuglsang Keldsen Marie Adelstorp (side 4,7) Claus Sørensen (side 5) Mariann Grann (side 5) Simon Lund (side 17-18) Jesper Grønlykke (side 20)

Oplag 18.300

DSR midt udkommer 4 gange årligt

Design og tryk Datagraf Communications

Holdninger, der tilkendegives i artikler og indlæg, udtrykker ikke nødvendigvis DSR, Kreds Midtjyllands synspunkter.

LEDER

DSRs kongres viser vej Hvad får 163 sygeplejersker fra alle dele af landet til at stimle sammen i kongressalen på Nyborg Strand og i fire døgn – mens solen brager ned over det smukke danske forårslandskab – at arbejde intenst med at diskutere og beslutte, hvad der skal være retning og aktiviteter i Dansk Sygeplejeråd de kommende to år? Svaret er enkelt: et brændende engagement for faget, for kollegers vilkår i hverdagen og for at få indflydelse på sundheds- og samfundspolitikken. Denne kongres var min første som kredsformand. Jeg er meget stolt over den samlede indsats, Kreds Midtjylland bidrog med til gavn for alle sygeplejerskers daglige arbejde og den sundheds – og samfundspolitiske hverdag, der præger vores virkelighed som sygeplejersker. Vi fik sammen i kongressen truffet mange gode beslutninger, der rækker ind i fremtiden. Nu venter arbejdet med at føre dem ud i livet – og det glæder jeg mig til. Sygeplejerskers rolle i fremtiden Sygeplejerskers udfordringer i faget var til diskussion fra flere vinkler. Kongressen vedtog kredsens forslag om at arbejde for at forbedre kliniske vejlederes vilkår som forudsætning for sikre kommende sygeplejersker en kvalificeret vej ind i faget. Kongressen vedtog også vores forslag om, at DSR skal arbejde for faglig udvikling og kvalitet – og understøtte faglige fællesskaber – hos sygeplejersker, der ansættes i samarbejde mellem offentlig og privat sektor. Vi skal netop bruge vores sygeplejefaglighed som afsæt, når vi søger at få indflydelse på udviklingen – og det er det, vi vil. Vores fag giver os en stærk og respekteret stemme, som beslutningstagerne lytter til. Og derfor er det vigtigt, at vi som organisation – og dermed også vores tillidsvalgte – er helt knivskarpe på, hvilke krav vi skal stille, når der etableres sam arbejde mellem det offentlige sundhedsvæsen og private leverandører, hvor de sygeplejefaglige kerneopgaver indgår – på ganske samme vis som vi gør det alle vegne, hvor sygeplejersker indgår i sundhedsvæsenet.

Mere lighed i sundhed Et andet vigtigt emne på kongressen var, hvordan vi som sygeplejersker kan bidrage til at skabe mere lighed i sundhed. På baggrund af at uligheden i Danmark er voksende, har Dansk Sygeplejeråd netop udsendt udspillet ”Sæt forebyggelsen i system – 8 forslag til bekæmpelse af ulighed i sundhed”. Her peger vi på indsatser som kan være med til at mindske uligheden i sundhed: blandt børn og unge ved fx at styrke den tidlige indsats over for nybagte forældre og indføre 3-års hjemmebesøg, blandt unge ved at tilknytte sundhedsplejersker på alle erhvervsskoler. Desuden foreslår vi at udbrede socialsygeplejersker til hele sundhedsvæsenet, at få sygeplejersker på alle botilbud og at styrke den opsøgende indsats med sundhedsteams. Nyt forhandlingsfællesskab For at stå stærkere i de kommende overenskomstforhandlinger og dermed sikre sygeplejersker bedst mulige vilkår besluttede kongressen, at Hovedbestyrelsen kan indgå aftaler om at 'overdrage forhandlingsretten på det kommunale og regionale område til et nyt forhandlingsfællesskab mellem Sundhedskartellet og KTO’. KTO (Kommunale Tjenestemænd og Overenskomstansatte) er et samarbejde mellem 45 organisationer for ansatte i kommuner og regioner og repræsenterer samlet mere end 500.000 ansatte. Vi tror på, at vi kan tale alle medlemmers – din og dine kollegers – sag stærkere ved at samarbejde, og derfor bakker vi som kreds op om, at Sundhedskartellet går ind i det nye forhandlingsfællesskab. Et samlet forhandlingsfællesskab på det offentlige område vil stille os stærkere i forhandlingerne med arbejdsgiverne.

Jeg glæder mig til at være med til at føre kongressens beslutninger ud i livet.” Kredsformand Anja Laursen

DSR midt

MIDTNYT

Tekst: Marie Adelstorp og Ditte Scharnberg

Nyuddannede i kontakt med kredsen

Faglig konsulent Susanne Nellemann Andersen i gang med kredsens opringninger til nyuddannede.

”Jeg blev simpelthen så smittet af den positive energi, jeg fik gennem samtalerne med de nye, unge sygeplejerskekolleger, der har mod på faget,” fortæller faglig konsulent, Susanne Nellemann Andersen fra Kreds Midtjylland. Hun er én af de faglige konsulenter, der i april på to aftner deltog i kredsens projekt om at ringe nyuddannede sygeplejersker op. De nyuddannede havde på deres afsluttende modul på sygeplejeuddannelsen selv indvilget i at blive kontaktet af DSR.

Støtte fra DSR ”Vores ambition med opkaldene var bl.a. at skabe en større kontakt mellem de nyuddannede sygeplejersker og kredsen,” fortæller Susanne Nellemann Andersen. ”Vi i Dansk Sygeplejeråd er opmærksomme på, at det kan være noget af en omvæltning at gå fra studielivet og til jobstart, og derfor ville vi med opkaldet signalere, at både deres tillidsrepræsentant og vi i kredsen er parate til at hjælpe og vejlede, hvis det bliver nødvendigt. Og vi

KOMIKER MED ALVORSMINE MØDER NYE SYGEPLEJERSKER Stand-up-komiker GEO er hovednavnet, når kredsen inviterer nyuddannede sygeplejersker til en varieret dag i kredsens medlemshus den 9. september 2014. To gange har GEO været ramt af kræft, og på den baggrund vil han med både humor og alvor fortælle om sine oplevelser i det danske sundhedssystem, hvor han blandt andet måtte bruge humor for at komme igennem det opslidende sygdomsforløb. Udover mødet med GEO har de nyklækkede sygeplejersker mulighed for at få et indblik i både løn og lønsedler. Efterfølgende vil kredsens arbejdsmiljøkonsulent Jette Wied Hatting holde et oplæg med råd og vejledning til, hvordan man passer på sig selv som ny i sygeplejefaget.

DSR midt

Se medlemshuset Arrangementet begynder kl. 16.00 i kredsens medlemshus i Virklund nær Silkeborg. Kredsen byder på rundvisning og brød ved ankomst, og senere er kredsen også vært for sodavand og sandwich. Vil du med? Tilmeld dig via dsr.dk/ midtjylland/aktiviteter. Men vent ikke for længe. Pladser uddeles efter først-til-mølle-princippet.

fik mange positive tilkendegivelser fra sygeplejerskerne, der var glade for, vi ringede,” Udover at blive budt velkommen til Dansk Sygeplejeråd blev sygeplejerskerne samtidig inviteret til et særligt arrangement den 15. september 2014 i kredsens medlemshus, der udover faglige indslag også byder på et møde med komikeren GEO, der med humor og alvor fortæller om sit møde med det danske sundhedssystem. (Læs mere på denne side).

FAGLIGHED OG ARBEJDSMILJØ I FREMTIDEN? Udvikling af faglighed sikrer kvalitet og trivsel blandt sygeplejersker. Men hvordan kan vi fremme den proces, når krav til produktivitet og effektivitet øges? Det er emnet for kredsens kommende temadag den 29. september, som du allerede nu kan tilmelde dig. ”Vi ønsker positivt at inspirere til og understøtte udviklingen af sygeplejerskers faglighed og mulighed for at løse kerneopgaverne på en kvalitetsmæssig tilfredsstillende måde,” siger kredsnæstformand Hanne Holst Long. Kredsnæstformand Susanne Lindberg supplerer: ”Der er dokumentation for, at fremmer man fagligheden, sikres ikke alene kvaliteten i opgaveløsningen, men også medarbejdernes arbejdsglæde. Så med forstærket fokus på faglighed forebygger man også psykisk nedslidning.” Senest har DSR i 2013 offentliggjort endnu en undersøgelse af sygeplejerskers arbejdsmiljø: ’Psykisk arbejdsmiljø blandt sygeplejersker’. ”Vi har i kredsens haft gang i en lang række aktiviteter for at følge undersøgelsen op,” siger kredsformand Anja Laursen. ”Med temadagen håber vi på fra forskellige vinkler at kunne stille skarpt på de udfordringer, der gør sig gældende i forhold til sygeplejerskers faglighed og arbejdsmiljø, der er presset og udfordret af en stram økonomi som et vilkår. Og gennem en række inspirerende indlæg og debatter håber vi desuden at få fokus på, hvad ledere, tillidsrepræsentanter og arbejdsmiljørepræsentanter i samarbejde kan iværksætte

af opfølgende, konkrete initiativer på arbejdspladserne.”

Mange synsvinkler i spil Viften af oplægsholdere belyser sygeplejerskers faglighed i forhold til trivsel og kvalitet på flere måder. ”Få de fag-professionelle i spil” er titlen på oplægget fra Kristian Larsen, professor med særlige opgaver på Institut for Læring og Filosofi (HUM), Aalborg Universitet. Lotte Bøgh Andersens vil i sit oplæg kaste lys på motivation som en drivkraft. Lotte Bøgh Andersen er professor ved Det Nationale Institut for Kommuners og Regioners Analyse og Forskning, KORA. Koncerndirektør i Region Midtjylland, Ole Thomsen, stiller op til debat op: ”Hvordan sikrer vi, at medarbejderne kan ’holde til mosten’”? Det afsluttende oplæg har titlen ”Kend din kerneopgave”. Oplægsholder er her Anders Seneca, kandidat i statskundskab og teoretisk antropologi, forfatter og foredragsholder. Tilmeldingen til temadagen, der foregår i Silkeborg Sportscenter, er allerede nu åbnet på dsr.dk/ midtjylland. Der er plads til max 200 deltagere, så tøv ikke for længe med at tilmelde dig. Læs mere om kredsens aktiviteter om arbejdsmiljø s. 20-21

DSR midt

MIDTNYT

Tekst: Marie Adelstorp og Ditte Scharnberg

Kredsen og DSR

PÅ FOLKEMØDE

DELTAG I

FAGLIG FESTIVAL Vil du sammen med gode kollegaer høre spændende oplæg, debatter og få præsenteret den nyeste viden inden for sygeplejefaget? Og vil du samtidig have gode og konkrete idéer med hjem til din arbejdsplads om, hvordan du og dine kollegaer kan lade jer inspirere til det, I er allerbedst til? Så deltag i Dansk Sygeplejeråds ’Sygeplejefestival’, der foregår på Lokomotivværkstedet i København den 15. september 2014 og er rettet mod alle sygeplejersker.

Når det store Folkemøde ved Allinge på Bornholm, der samler meningsdannere fra hele landet og i alt rummer 1.891 aktiviteter, åbner den 12. juni, vil også midtjyske sygeplejersker være blandt de mange tusinde deltagere. Folkemødet er arrangeret under overskriften ’hele Danmarks politik-festival’. Fra formandsgruppen deltager kredsformand Anja Laursen og næstformændene Bente Alkærsig Rasmussen og Hanne Holst Holst Long, fra bestyrelsen Jan Otkjær, Kitt Skovhede, Marianne Würtz, Marianne Bjørn og Peder Svinth samt to medarbejdere fra kredskontoret. Herudover deltager bestyrelsesmedlem Vibeke Bak som et led i sin FTF-talentuddannelse, der har arrangeret debatmødet: ”Hvordan får vi en stærk fagbevægelse i fremtiden?” Dansk Sygeplejeråd har eget telt på Folkemødet som ramme om en række indslag og debatter, ligesom DSR er involveret i andres aktiviteter. Herudover deltager alle kredsbestyrelsesmedlemmerne i aktiviteten ’Hej Sundhedsvæsen’, hvor sundhedsprofessionelle cykler rundt i Allinges gader og deler ud af deres viden og giver gode råd. Læs mere om DSRs aktiviteter og debatmødet om fagbevægelsen på folkemødet.dk

DSR midt

Gratis bus og adgang Kreds Midtjyllands bestyrelse har besluttet at afsætte penge, så deltagende medlemmer fra Midtjylland får både indgangsbillet og bustur til og fra København betalt. Begge dele kræver tilmelding, som foregår på kredsens hjemmeside: www.dsr.dk/midtjylland/aktiviteter Find meget mere information om sygeplejefestivalen på dsr.dk og på festivalens særlige side på Facebook. Se www.facebook.com/sygeplejefestival. Sidste frist for tilmelding er den 1. august.

MYREFLITTIG KREDSBESTYRELSE

PA KONGRES

kredsbestyrelsesmedlemmer, herunder kredsens formandsgruppe, tog aktivt del i vigtige politiske beslutninger under årets kongres, der efter fire arbejdsomme dage blev afrundet d. 22. maj. Med på kongressen havde midtjyderne to forslag om henholdsvis kliniske vejlederes vilkår og samarbejde mellem offentlig og privat sektor. Begge forslag blev vedtaget undervejs og dermed forpligter Dansk Sygeplejeråd sig på at arbejde videre med begge områder i den kommende kongresperiode. Dansk Sygeplejeråd afholder kongres hvert andet år, og undervejs diskuterer de delegerede sig frem den politiske retning, som DSR skal følge de næste to år. Læs meget mere om kongressen via dsr.dk/midtjylland. Klik på ’Om kredsen’ og ’Midtjyder på kongres’. Her finder du en særlig temaside, som indeholder både de vedtagne forslag, en fotoreportage og dækning af den midtjyske indsats.

FÅ FORÆRET

NYT FRA DIN KREDS Log dig ind på Dansk Sygeplejeråds side og tilmeld dig nyt fra kredsen, så du er opdateret med seneste nyt og samtidig får først besked, når kredsen åbner for tilmeldinger om alt fra faglige arrangementer, til nyt fra kredsbestyrelsen og fx gratis biografoplevelser. Efter log-ind finder du fanebladet ’Min side,’ hvorfra du klikker på ’Min profil’ på rullemenuen, der dukker op. Her kan du selv vælge blandt de nyheder og nyhedsbreve, du ønsker at modtage pr. mail.

NYT FRA DIN

KREDSBESTYRELSE ’Min kredsbestyrelse!? Ja, gad vide, hvad de bruger tiden på?’ tænker du måske. 36 midtjyske sygeplejersker er valgt af og blandt dig og dine kolleger til at varetage alle midtjyske sygeplejerskers interesser. Bestyrelsen, som også indbefatter kredsens formandsgruppe med fem politikere, mødes en gang om måneden for at diskutere aktuelle emner, som har relevans for dig som medlem og for sygeplejefaget. Og beslutter hvilke initiativer kredsen skal sætte i gang.

Særlige nyheder Ønsker du at snuse mere til kredsbestyrelsens arbejde, så har kredsen gennem de sidste måneder lavet særlige nyheder efter hvert møde i bestyrelsen. Her fremhæver og forklarer udvalgte medlemmer de diskussioner og drøftelser, der går forud for nogle af de beslutninger, bestyrelsen står bag. Nyhederne bliver publiceret på kredsens side dsr.dk/midtjylland. Du kan finde nyhederne fra kredsens forside ved at klikke på ’Om kredsen’ og derfra på ’Kredsbestyrelse.’

DSR midt

SIKKERT PATIENTFLOW

Tekst: Marie Adelstorp Foto: Jonna Fuglsang Keldsen

Klinisk koordinator Louise Mogensen (th) og afdelingssygeplejerske Mette Ringtved, Intern medicinsk sengeafsnit, Hospitalsenheden Horsens kan løbende holde øje med overbelægning.

DSR midt

Hospitalsenheden Horsens er med i projekt Sikkert Patientflow, der med enkle midler sikrer bedre og mere sammenhængende forløb for hospitalets patienter.

MERE END NOGENSINDE PÅ FORKANT

et smalt mødelokale stimler læger og sygeplejersker sammen hver morgen på afdeling P7, Intern medicinsk sengeafsnit, på Hospitalsenheden Horsens. Her starter morgenvagten med et såkaldt ’tavlemøde,’ hvor klinisk koordinator og sygeplejerske Louise Mogensen, der ligeledes er arbejdsmil jørepræsentant, arbejder. Mødet varer et kvarter, og undervejs lytter sygeplejer sker og læger koncentreret, når Louise Mogensen gennemgår de indlagte patienter ved tre monitorer, der er med til at skabe overblik over afdelingens patienter. ”Vores rekord er gennemgang af 37 patienter på fjorten minutter,” fortæller Louise Mogensen med et smil. Smilet bunder også i en glæde over de ansatte på en afdeling, der nu, trods travlhed, kan udstråle ro og overblik til gavn for de indlagte. Bedre informationsniveau Siden december 2013 har tavlemøder hjulpet til med at sikre, at behandlings

forløbet for hospitalets patienter bliver sikkert, sammenhængende og uden forsinkelser. Tavlemødet efterfølges af en ’kapacitetskonference’ på hospitals niveau, hvor Louise Mogensen også deltager. Hermed formår hospitalets afdelinger at spille bedre sammen end hidtil. ”Førhen har patienter oplevet mere ventetid. De har skullet forholde sig til flere ansigter, og informationsniveauet var ringere dengang, end det er nu,” opridser afdelingssygeplejerske på P7, Mette Ringtved, inden Louise Mogen sen supplerer: ”Patienterne fornemmer, at vi har lagt en plan for dem. De oplever sam menhængende forløb og glade ansatte, der ikke længere har en puls på 140.” Forudsigelser hjælper Projekt Sikkert Patientflow, der bl.a. bygger på bedre udnyttelse af data om patientmønstre, er med til at hindre overbelægning og dermed også øge sygeplejerskers arbejdsglæde. Meto

Klinisk koordinator Louise Mogensen ved de monitorer, der sikrer overblik over patienterne på Intern medicinsk sengeafsnit, Hospitals enheden Horsens.

derne bag er inspireret af metoden Real Time Demand Capacity Management fra USA, som sammenholder historiske data om udskrivninger med forudsigel ser om indlæggelser og udskrivninger. Det giver sundhedspersonalet metoder til systematisk at danne sig et overblik over indlæggelser, overflytninger og ud skrivelser og dermed forudsige kapaci tetsbehovet i løbet af dagen. 11 danske akutshospitaler er med i projektet, der har som ambition at bringe ventetiden ned på diagnostik og behandling. Nye metoder virker De foreløbige resultater viser, at pro jektet allerede har medført et mere forudsigeligt og dermed bedre planlagt flow af patienter på hele hospitalet. På hospitalsdirektørens kontor hænger der en meterlang og bred papirstrimmel, der med røde og grønne farver indike rer, om der er overbelægning på dele af hospitalets afdelinger eller ej. Med et hurtigt blik på papiret kræver det ikke meget matematisk kunnen at gennem

DSR midt

SIKKERT PATIENTFLOW

skue, at der efter projektets start er flere grønne end røde felter. Afdelingssygeplejerske Mette Ringt ved er heller ikke i tvivl om, at arbejds metoderne, der er fulgt i kølvandet på projektet, gør en afgørende forskel. ”Vi har for nylig været igennem en travl periode, hvor afdelingen ville have sejlet, hvis ikke vi havde mulighed for at bevare overblikket, som vi nu mestrer bedre. Vi er mere end nogen sinde på forkant,” fortæller Mette Ring tved og nævner derudover, at antallet af indberettede utilsigtede hændelser på hendes bord er faldet markant. Hun er ikke selv sen til at vurdere, hvorfor denne bunke er skrumpet. ”Rammerne er blevet bedre i forhold til at undgå fejl,” mener Mette Ringtved. Fælles ansvar Når Louise Mogensen går fra tavlemøde på P7 og videre til kapacitetskonference med repræsentanter fra andre hospi talsafdelinger, mødes hun bl.a. med en sygeplejerskekollega, der er ansat som ’flowkoordinator’. Seks flowkoordinato rer har Hospitalsenheden Horsens ansat, og de har siden februar i år været vigtige brikker i puslespillet om at få Sikkert Patientflow til at gå op. Flowkoordinatoren har som primær arbejdsopgave at skabe et samlet over blik over sengekapaciteten i forhold til det samlede antal patienter på hospi talet. I Horsens er flowkoordinatoren i konstant kontakt med alle kliniske afdelinger. På den vis har flowkoordina toren også overblik over de forventede udskrivelser og indlæggelser i alle afsnit i løbet af dagen. Med dette overblik kan hospitalets sengekapacitet udnyttes mest fordelagtigt. ”Samarbejdet mellem afdelingerne er bedre, nu da overblikket er større. Afdelingerne tager fælles ansvar for den samlede mængde af patienter, ” siger Mette Ringtved og udtrykker stor glæde over de ansatte. ”Jeg oplever topmotiverede sygeple jersker, der arbejder fokuseret, udviser tillid og samtidig er forandringsparate. Det gør mig stolt.”

DSR midt

Sikkert Patientflow Bag projektet står Danske Regioner, TrygFonden og Dansk Selskab for Patientsikkerhed. De 11 implicerede akuthospitaler arbejder landet over på at blive bedre til at planlægge og forudsige indlæggelser og udskrivninger. Ambitionen er at nedbringe ventetid på diagnostik og behandling. Sikkert Patientflow løber frem til udgangen af 2015. Læs mere på www.sikkertpatientflow.dk

OVERBLIK SIKRER FAGLIG KVALITET

Inge Pia Christensen, der er sygeplejefaglig direktør på Hospitalsenheden Horsens, er glad for de foreløbige resultater af projekt Sikkert Patientflow, der er med til at hindre overbelægning på hospitalet.

. s o d e v ør g a t a ∂ s”. d o a r v o h f , e ”Tænk †a kunne gør a ∂ d a v h ˚,

tæn

ådan står der med sirlig håndskrift på en tavle på Inge Pia Christen sens kontor. Muligvis for den sygeplejefaglige direktør et mantra, der passer som fod i hose i et projekt, der har til gavn at udnytte data for patienter og sygehusansattes bedste. ”Det handler ganske enkelt om at få den rigtige patient i den rigtige seng på det rigtige tidspunkt,” forklarer Inge Pia Christensen om projektet, som Hospi talsenheden Horsens har arbejdet med det sidste godt halve år.

i forhold til at tage del i ansvaret,” for tæller Inge Pia Christensen. Arbejdet med at få Sikkert Patient flow på benene har ændret dette. ”Med projektet bliver afdelingerne tvunget til at forholde sig til hinanden – og hinandens patienter – og det giver et bedre samarbejde og større forståelse for hinandens vilkår og samtidig mere flydende patientforløb. Det er vigtigt, for når man mister overblikket, så mister man også den faglige kvalitet, og det skal vi selvsagt undgå,” uddyber hun.

Alles anliggende Den sygeplejefaglige direktør betegner hospitalet i Horsens som firstmover i forhold til opstart af et projekt, der nu også omfatter 10 andre hospitaler på landsplan. Herunder Randers, Herning og Viborg fra Region Midtjylland. ”På et akuthospital er der stor risiko for, at patienter sander til i akutmodta gelsen. Én af mine vigtigste opgaver i starten af denne proces var at tydelig gøre, at overbelægning ikke er akutaf delingens anliggende. Det er et hospi talsanliggende. Da jeg blev ansat i 2012 oplevede jeg, at hospitalet havde en tendens til at tænke i siloer, hvor hver afdeling sørgede for sig selv. Den faglige kvalitet faldt, når der var overbelægning primært i Akutafdelingen og på Medi cinsk Afdeling, og der var en uvillighed

Bedre kommunikation Inge Pia Christensen erkender med et smil, at projektet ikke er bygget på raketvidenskab. ”Derfor er det jo også lidt utroligt, at man ikke har gjort sådan tidligere. Når man kigger til udlandet, har de i flere år benyttet patientdata til at forudsige patientmønstre,” fortæller Inge Pia Chri stensen, der selv har været i USA for at se nærmere på metoder, der har sikret landet over there gode erfaringer med at forudse patienters hospitalsforløb. Disse metoder er nu til dels adopteret af danske hospitaler, og det giver pote. ”Afdelingerne på hospitalerne taler bedre sammen. Hermed oplever patienter langt bedre kommunikation og ikke så mange misforståelser, der kan betyde unødig ventetid eller tab af

vigtige observationer. På baggrund af historiske data om patientindlæggelser året rundt i de forskellige specialer, kan vi nu forudsige behovet for senge. Der er ikke mange udsving, selv om det er et akuthospital, og dette mønster viser sig at være et mønster på alle akut hospitaler verden over. Eksempelvis kommer der i gennemsnit syv akutte hjertemedicinske patienter i løbet af et døgn i Horsens. Når man kender det tal og de typiske indlæggelsestidspunk ter, kan vi begynde dels at organisere os efter det og dels forsøge at påvirke uhensigtsmæssigheder i den tvær sektorielle organisering. Det betyder, at er der kommet tre akutte hjertepatien ter indtil klokken 15.00, så skal afsnittet forvente fire mere i løbet af aftenvagten og natten. Dette er vigtige oplysninger i forhold til arbejdstilrettelæggelsen. Vi har samtidig arbejdet målrettet på at udskrive patienter tidligere på dagen, og hermed undgår vi flaskehalse og udnytter hospitalets kapacitet bedre,” fortæller Inge Pia Christensen. Fokus på tid og kvalitet I DSR, Kreds Midtjylland, er man ikke i tvivl om, at arbejdsmetoderne med fordel kan bredes ud i hele landet. Gert Petersen, der er kredsnæstformand for midtjyske sygeplejersker, forklarer: ”Med hospitalsvæsenets fusioner og nedlæggelser af senge et det rigtig vigtigt at tænke organisering på nye måder. Sygeplejersker er nøglepersoner i denne udvikling, hvilket erfaringerne fra Horsens tydeligt bekræfter. Men fokus på data, logistik og sikkert patientflow gør det ikke alene. Tilbagemeldinger fra sygeplejersker, også i Horsens, lyder på øget intensitet i plejen af den enkelte patient, flere patientkontakter og en generelt travlere hverdag. Dansk Syge plejeråd har derfor også den holdning, at projektet med fokus på flow og logistik bør gå hånd i hånd med fokus på kvalitet og tiden den enkelte sygeplejerske har til pleje af den enkelte patient. Ellers risi kerer vi jo, at borgerne nok kommer hur tigere gennem systemet. Men hvis de så skal genindlægges, er vi jo lige vidt.”

DSR midt

Ă&#x2DC;JEBLIKKE Tekst: Ditte Scharnberg Foto: Jonna Fuglsang Keldsen

"Sundhed er . . 12

DSR midt

… mere end frihed for sygdom, smerte eller en for tidlig død. Sundhed er optimal fysisk, psykisk og social funktion og velbefindende." Sådan står der i DSRs holdningspapir ”Et sammenhængende og forebyggende sundhedsvæsen”. Men sundheden er heller ikke i Danmark ligeligt fordelt, og derfor har DSR nu fremlagt udspillet: ”Sæt forebyggelsen i system”. Det indeholder 8 konkrete forslag til, hvordan sygeplejersker kan bidrage med konkrete og dokumenterede tiltag, der gør en forskel i kampen for mere lighed i sundhed. Find udspillet på dsr.dk

DSR midt

VORES MIDT

Tekst: Marie Adelstorp Foto: Jonna Fuglsang Keldsen

Vejlederes vilkår Find kredsens vedtagne kongresforslag om kliniske vejlederes vilkår på dsr.dk/midtjylland under ’Om kredsen.’ Klik på linket ’Midtjyder på kongres 2014’

God vejledning under uddannelsen sikrer fagligt stærke sygeplejersker, mener klinisk vejleder Britta Pape, Regionshospitalet Holstebro.

De studerende fortjener F

ør en nyuddannet sygeplejerske tager sygeplejeemblemet på bry stet, har han eller hun undervejs i uddannelsen mødt kliniske vejledere, der har gjort deres for at binde teori og praksis sammen, så den studerende bliver bedst mulig rustet til jobbet som sygeplejerske. En del studerende fra Holstebro har været observeret af klinisk vejleder Britta Papes opmærksomme øjne. Hun er ansat på fuld tid som specialeansvar lig sygeplejerske med klinisk vejlederfunktion på Ortopædkirurgisk Afdeling på Regionshospitalet Holstebro, der har ét af landets tre eneste tværfaglige studieafsnit, hvor de studerende opøver egen faglighed og samarbejde med studerende inden for andre sundheds faglige fag. God vejledning Britta Pape har siden barnsben drømt om at blive sygeplejerske, og da hun i 1996 blev færdiguddannet sygeplejerske

DSR midt

fra sygeplejeskolen i Ringsted, gik turen direkte til Ortopædkirurgisk Afdeling i Holstebro, hvor hun har været siden. ”Undervejs i min uddannelse har jeg mødt mange dygtige vejledere. De inspirerede mig, og jeg så op til deres faglighed. Det gav mig tidligt en bevidsthed om, at god klinisk vejled ning kan gøre en afgørende forskel for de studerende,” fortæller Britta Pape. Hun blev selv klinisk vejleder ved lidt af et tilfælde. ”Den tidligere kliniske vejleder på afdelingen skulle på pension i år 2000. Hun havde et fantastisk overblik, og jeg havde stor faglig respekt for hende. Også for at hun altid havde tid til de studerende. På afdelingen mente – og mener man stadig – at tiden benyt tet på de studerende er en investe ring, der kommer tifoldigt igen, da de bidrager med mange ting. Jeg elsker ganske enkelt mit job, og jeg kan ikke forestille mig et andet,” forklarer Britta Pape, der ligeledes trives med at blive

på at udforme nationale anbefalinger, så kliniske vejlederes vilkår ensret tes og bedres. Dette vil sikre et bedre læringsklima i praktikken, og får de kliniske vejledere bedre vilkår, kan de sikre endnu bedre uddannelsesforløb og fagligt dygtige studerende. Målet er, at de skal komme til at besidde de faglige og personlige kompetencer, der kræves for at kunne varetage sygeple jerskers kerneopgaver.

det bedste udfordret af de studerendes viden og spørgsmål. Evigt udfordret Britta Pape har bl.a. forløb på 14 dage, hvor hun skal have seks sygeplejestu derende igennem et tæt program, der kræver meget af både de studerende fra 11. eller 12. modul og de kliniske vejle dere. For Britta Pape er det vigtigt, at de studerende bliver bevidste om både deres sygepleje- og fagidentitet. ”I studieafsnittet får de studerende enormt meget ansvar. Patienterne er ’deres’ og de studerendes faglighed og kundskaber er afgørende for patienten.

Klinisk vejleder Britta Pape i gang med vejledning af studerende på Tværfagligt studieafsnit, Regions hospitalet Holstebro.

De studerende er umiddelbart meget opmærksomme på egen monofaglighed. Men det er også vigtigt, at de får fokus på det tværfaglige arbejde til gavn for patienten. Det tværfaglige samarbejde kommer dog ikke af sig selv. Her er vi som kliniske vejledere vigtige facilitato rer,” siger Britta Pape. Kliniske vejlederes vilkår På landsplan er der stor forskel på de vilkår, som kliniske vejledere arbejder under. Dette ønsker Dansk Sygepleje råd, Kreds Midtjylland ændret. Kredsen har under Dansk Sygeplejeråds kongres netop fået vedtaget, at DSR skal arbejde

Uddannelsespolitik på dagsordenen De kliniske vejlerede var ligeledes i fo kus, da kredsen tidligere i år inviterede medlemsgruppen og øvrige uddan nelsesansvarlige til to temadage med overskriften: ’Hvordan sikrer man god kvalitet i den kliniske sygeplejerskeud dannelse i en omstillingstid?’ Initiativet blev taget for at give inspi ration til at udarbejde uddannelsesstra tegier og for at få uddannelsespolitik ken på dagsordenen, forklarer Bente A. Rasmussen, der er 1. kredsnæstformand for de midtjyske sygeplejersker. ”Samtidig ville vi gerne give de uddannelsesansvarlige og kliniske vejledere mulighed for at udveksle erfa ringer,” fortæller Bente Rasmussen. Hun uddyber: ”Sundhedsvæsenet er under foran dring, og det betyder, at der skal tæn kes nyt i forhold til de kliniske uddan nelsespladser. Det er vigtigt at sikre udvikling af uddannelsesindsatsen over for de studerende, og derfor har vi som kreds fokus på de kliniske vejledere.” Som det seneste initiativ har kred sen, som grundlag for kommunale forhandlinger, indledt en drøftelse med Region Midtjylland om afdækning af vejledernes vilkår.

Tværfagligt studieafsnit på Regionshospitalet Holstebro Studerende inden for sygeplejerske-, læge-, ergoterapeut- og fysioterapeutuddannelsen indgår i de daglige tværfaglige arbejdsopgaver med undersøgelse, behandling, pleje og rehabilitering af patienter under supervision af vejledere i afsnittet.

DSR midt

TALEBOBLEN

Tekst: Marie Adelstorp ADELSTORP Foto: Jonna Fuglsang Keldsen

Hvad er det væsentligste, du har oplevet under DANSK SYGEPLEJERÅDS KONGRES?

I de to dage, jeg deltog, var jeg klart mest optaget af de politiske diskussioner, der omhandlede sygeplejerskers og lederes arbejdsmiljø. Jeg synes også, det var rigtig spændende at høre, hvad de arbejder med i de andre kredse i Dansk Sygeplejeråd. Jeg fik fornemmelsen af, at vi i Kreds Midtjylland allerede arbejder på at løse en del af de problemstillinger, som de øvrige kredse også går og tumler med. Det er fedt at være i en kreds, der har gang i mange ting og er langt fremme i skoene. For to år siden deltog jeg også som tilhører under DSRs kongres, og da det er ret spændende at følge de politiske diskussioner, vil jeg egentlig både anbefale menige medlemmer og tillidsvalgte at deltage som tilhørere under en kongres, da diskussionerne jo er til gavn for alle medlemmer af Dansk Sygeplejeråd.” Jette Vilstrup Tomsen, tillids- og arbejdmiljøre præsentant, Aarhus Universitetshospital, Nørrebrogade, Afd. V.

DSR midt

Det har stor betydning for os som seniorer at deltage på Dansk Sygeplejeråds kongres. Vi er mange, der stadig er interesseret i sygeplejefaget, selv om vi har forladt det, så jeg er rigtig glad for, at jeg fik muligheden for at deltage hele to dage. Jeg var også med på sidste kongres, og det er meget interessant at høre om det, der rører sig i vores samfund og i vores fag. Der er jo mange kræfter i gang under sådan en kongres. Jeg tilhører en generation, der tænker ’en gang sygeplejerske – altid sygeplejerske’, og jeg stoppede først på arbejdsmarkedet som 66årig. Lige siden har jeg fulgt med i fagets udvikling. Der er sket meget, og jeg synes eksempelvis, at det er interessant at høre, hvad der sker i de andre kredse. Det har også været spændende at overvære kongresdiskussionerne om sygepleje i den private og offentlige sektor.” Rita Kristensen, senior, sekretær i Landsbe styrelsen for Seniorer i DSR og med i be styrelsen for seniorer i Aarhus og omegn.

Jeg synes, det er vigtigt, at vi som studerende deltager på kongresserne og dermed får markeret over for Dansk Sygeplejeråd, at vi er med, og at vi gerne vil tage del i og være med til at påvirke udviklingen i organisationen, da vi er dens fremtid. For mig er det væsentligt, at kongressen bl.a. har vedtaget ét af vores fremsendte kongresforslag – nemlig forslaget om, at sygeplejerskeuddannelsen skal være verdens bedste uddannelse, hvilket kræver, at DSR arbejder målrettet på at forbedre vilkårene for de danske sygeplejestuderende både i klinikken og på de teoretiske moduler. Det er min første kongres, og jeg synes, at der er mange spændende debatter og meget inspiration at hente for mig til mit kommende job som landsformand for SLS, så det er lidt af en gave at få præsenteret andre delegeredes perspektiver og få nuanceret nogle af de områder, der optager os i SLS.” Sanne Fuglsang Nyquist, snart nyuddannet syge plejerske og formand for Sygeplejestuderendes Landssammenslutning (SLS) (pr. 15/7)

DSR midt

STAFETTEN Tekst: Ditte Scharnberg Foto: Jonna Fuglsang Keldsen

Stafetten stiller skarpt på centrale spørgsmål om fag og organisation. Den går på skift mellem medlemmer, tillidsvalgte, politikere og eksperter.

SYGEPLEJERSKERS DILEMMAER I DAGLIGDAGEN SKAL ANERKENDES Den etiske dimension skal altid være en integreret del af den praktiske sygepleje, mener Randi Bligaard, der er på vej til at løfte sine opgaver som nyvalgt formand for Sygeplejeetisk Råd.

Sygeplejeetisk Råd Find de nye sygeplejeetiske retningslinier og læs mere om Sygeplejeetisk Råd på dsr.dk

DSR midt

ed sig har hun har en solid og bredspektret sygeplejefaglig og akademisk ballast og i det daglige fingeren på pulsen i den kliniske praksis i sit job i det midtjyske som udvik lingskoordinator på Medicinsk Afdeling, Staben, Hospitalsenheden Vest. Efter flere års medlemskab sætter hun sig nu efter valg på DSRs kongres i maj i formandsstolen i Sygeplejeetisk Råd. Frem for alt er hendes kendetegn et brændende engagement kombineret med sygeplejefagligt og samfunds- og sund hedspolitisk overblik. Så 60-årige Randi Bligaard har derfor svar parat, når hun udfordres på, hvilket fokus hun vil have som ny formand: ”Overordnet set er det vigtigt, at vi som sygeplejersker hele tiden er bevidste om, at vi dagligt er placeret i en lang række etiske dilemmaer, og dem vil vi altid have, også uanset vores fagområde bliver tilført flere ressourcer, eller vi – for håbentlig – på en række områder opnår bedre vilkår. For lige så snart der er men nesker på banen, så er der etik i spil.” Nye sygeplejeetiske retningslinier En af Randis vigtigste opgaver som formand og for Sygeplejeetisk Råd som sådan bliver at udbrede og implementere de nye sygeplejeetiske retningslinier, som DSRs kongres netop har vedtaget. Som det nye fremhæver Randi Bli gaard, at retningslinierne er bygget klarere op om de etiske grundværdier ansvar, omsorg og velvære og afledte etiske principper for dermed at blive ret ningslinier, som sygeplejersker kan støtte sig til i hverdagen. Desuden håber hun, at der også vil blive gjort brug af retningsli nierne i forhold til de sygeplejestuderen des undervisning på grunduddannelsen. ”I dag har næsten alle bachelorstude rende retningslinierne med på den ene eller anden måde i deres opgaver. Men det afgørende er jo, at de bliver virk somme i faget og en del af den daglige sygeplejeetik.”

Ulighed i sundhed Randi Bligaard ser fire områder i sygeple jen, hvor den etiske udfordring presser sig særligt på: ulighed i sundhed, ny sundhedsteknologi, nye og mere avance rede behandlinger i forhold til livsforlæn gelse og den kommende lovgivning om aktiv dødshjælp og assisteret selvmord. ”Vores sundhedsvæsens demokra tiske grundlag skulle give alle lige ret og adgang til sundhed, men det er ikke det, vi ser i praksis. Specielle grupper af borgere og deres pårørende er udsatte - fx ældre med flere diagnoser, psykia triske patienter, mennesker med anden etnicitet end dansk og demente,” siger Randi Bligaard. ”Over for dem står sygeplejerskerne ofte i et krydspres på grund af kravene om mere og mere effektivitet med de samme eller færre ressourcer og har derfor ikke mulighed for at yde den pleje og omsorg, borgerne har behov for. Vi skal prioritere, og vi skal også være mere effektive, men uanset hvad man vælger at udføre af sygeplejefaglige opgaver – skal man fx prioritere en iv-behandling eller en samtale - får det, du fravælger, en negativ konsekvens for et menneske. Tilgængeligheden til sundhedsydel ser er ulige, og de mest sårbare brugere har ikke de tilstrækkelige ressourcer til at gribe de muligheder, der ligger i nutidens mantra om patientinddra gelse. Som sygeplejersker har vi derfor et særligt etisk ansvar over for netop de borgere.” Randi Bligaard understreger, at de etiske retninglinier er udarbejdet med det formål, at sygeplejersker – netop når de står i dilemmaer – kan bruge dem. Hun opfordrer også til, at man indsender dilemmaer til Sygeplejeetisk Råd. Flere etiske udfordringer Teknologi er kommet for at blive, men vil aldrig kunne erstatte den mellemmenne skelige relation, påpeger Randi Bligaard. Teknologi kan gøre mennesker uafhæn

gige af systemer, fx spise- og vaskero botter, der kan være et gode for unge handicappede, men måske netop ikke for ældre svagelige, der risikerer at miste et nærvær i hverdagen. Så fra Sygepleje etisk Råd lyder anbefalingen, at der skal foretages en individuel vurdering, hver gang ny teknologi er en mulighed. Nye og mere avancerede behand linger i forhold til livsforlængelse rejser for Randi Bligaard at se behov for en intensiveret debat om, hvor grænsen går mellem det behandlende og det pal liative, og den debat vil hun gå efter at bidrage til. ”Det kræver mod af sygeplejersker at rejse den debat; man er oppe imod meget i vores sundhedsvæsen, der væg ter behandling så højt.” Endelig fremhæver Randi Bligaard, den kommende lovgivning om aktiv dødshjælp og assisteret selvmord, som en debat Rådet vil deltage i. ”I Sygeplejeetisk Råd mener vi det centrale er at diskutere, hvordan vi sikrer alle en værdig død. Og det er der mange muligheder for gennem smertelindring og omsorg. Ofte handler oplevelsen af mangel på værdighed om utilstrækkelig omsorg og pleje. Det afgørende er at forholde sig til spørgsmålet: Hvad er værdighed for dette menneske? Alle har krav på at blive set på og talt til som et menneske. Og her opleves det uværdigt, hvis tid er en mangelvare – både for det syge men neske og for de fagprofessionelle.”

Som sygeplejersker har vi et særligt etisk ansvar over for de udsatte borgere.” Randi Bligaard, formand, Sygeplejeetisk Råd

DSR midt

FAGNYT

Tekst Ditte Scharnberg og Marie Adelstorp

HVORDAN KREDSEN ARBEJDER MED AT FORBEDRE

SYGEPLEJERSKERS PSYKISKE ARBEJDSMILJØ Dansk Sygeplejeråd udgav i foråret 2013 rapporten ”Psykisk arbejdsmiljø blandt sygeplejersker”, der er udarbejdet af professor i arbejdsmiljø, Tage Søndergaard Kristensen, på baggrund af SATH-undersøgelsen (Sygeplejerskers Arbejdsmiljø, Trivsel, Helbred). ”Vi mener, det er en meget værdifuld rapport, som udover at vise resultater også redegør for sammenhænge og kommer med bud på hvor og hvordan, der kan sættes ind. I rapporten er alt underbygget med undersøgelser og forskning, hvilket gør rapporten utrolig valid og brugbar,” siger kredsformand Anja Laursen. Som opfølgning på rapporten har Kreds Midtjylland iværksat en række initiativer. ”Vi har gjort en stor indsats for, at så

mange som muligt af de fagpolitisk aktive sygeplejersker har fået kendskab til rapporten, så de kan bruge den i deres indsats på arbejdspladserne med at forbedre sygeplejerskers arbejdsmiljø,” fortæller kredsnæstformand Susanne Lindberg. Det drejer sig om møder med oplæg om rapporten i flere tillidsrepræsentant-kollegier og for kredsens fællestillidsrepræsentanter og kredsbestyrelsen. DSR’s næstformand Dorthe Steenberg har gennemgået rapporten på et kvartalsmøde for kredsens arbejdsmiljørepræsentanter.

Hvor skal der sættes ind? ”Rapporten har også åbnet døre uden for vores eget hus, ”påpeger kredsnæstformand Hanne Holst Long. ”Vi blev bl.a. inviteret med i en workshop, da arbejdsmiljøorgani-

KENDER DU

DE FAGLIGE SELSKABER? Et fagligt selskab er et netværk af sygeplejersker, og i Dansk Sygeplejeråd er der allerede 36 af slagsen, der kan tilbyde dig faglig udvikling og refleksion samt kollegialt sammenhold på tværs af landsdele og landegrænser. Deltagelse i et fagligt selskab giver også mulighed for at udvikle egne og andres kundskaber og kvalifikationer, initiere ny viden og præge sundhedsudviklingen og den debat, der følger i dens kølvand.

DSR midt

Læs mere på www På dsr.dk kan du tilmelde dig et fagligt selskab inden for netop den gren af sygeplejen, du interesserer dig for. De enkelte faglige selskaber præsenterer sig selv på dsr.dk, så gå på opdagelse i en verden, der muligvis kan udvide din horisont. Synes du, der mangler et specifikt sygeplejeselskab, så saml minimum 100 sygeplejerskekolleger og dan et nyt.

NYT NETVÆRK

FOR FØRTIDSPENSIONISTER Midtjyske sygeplejersker tilkendt førtidspension har nu mulighed for at mødes med ligesindede. Som noget nyt vil DSR, Kreds Midtjylland understøtte et netværk, som sygeplejerske Tove Brødsgaard, der selv er på førtidspension, har tilbudt sig som kontaktperson for. Skriv til Tove Brødsgaard på adressen tove@systemintegration.dk, hvis du vil med i et netværk. Du kan også kontakte hende på telefonnummeret 2721 6078.

Kom til temadag sationen og hovedsamarbejdsudvalget på Aarhus Universitetshospital afholdt en arbejdsmiljøkonference, og en af kredsens arbejdsmiljøkonsulenter er blevet inviteret ind i Magistraten for Sundhed og Omsorg i Aarhus Kommune for at inspirere til hvor og hvordan, der kan sættes ind for at bedre hjemmesygeplejerskernes arbejdsforhold og arbejdsmiljø. Dertil kommer, at vi jævnligt bliver inviteret ud på arbejdspladser for at give sparring og inspirere til arbejdsmiljøarbejdet. Også under disse besøg bruger vi rapporten flittigt.”

Særlig indsats På baggrund af rapportens konklusioner har DSR besluttet en særlig indsats på tre områder, hvor sygeplejerskers arbejdsmiljø er særligt belastet. Det drejer sig om den regionale psykiatri, de medicinske afdelinger og akutområdet, især sygeplejersker der arbejder i akutmodtagelserne. ”I februar inviterede kredsen derfor de

tillidsvalgte fra disse områder til et møde, hvor der blev fokuseret på deres kollegers vilkår og forhold og stillet skarpt på handlemuligheder for de tillidsvalgte og kredsen, ” siger Susanne Lindberg. ”I kredsen vil holde tæt kontakt med og et skarpt øje på de belastede områder, hvor der er indsatser i gang flere steder på initiativ fra de lokale tillidsvalgte og kredsen.”

Kredsen arrangerer 29. september 2014 en temadag om ”Faglighed og arbejdsmiljø i fremtiden?”. Læs mere s. 5. Vil du vide mere om kredsens indsats i forhold til arbejdsmiljø og finde kontaktoplysninger til kredsens arbejdsmiljøkonsulenter, så kig med på den særlige temaside på dsr.dk/midtjylland. Vælg linket Arbejdsmiljø.

Fokuser indsatsen Kreds Midtjyllands fokus ud fra pointer i rapporten ”Psykisk arbejdsmiljø blandt sygeplejersker”: • Anskuer man arbejdsmiljøet som en ressource og medarbejderne som personer som aktivt bidragende, er der grundlag for udvikling • ”Den største kilde til trivsel og arbejdsglæde ligger i at udføre et godt stykke arbejde.” • Hold fokus på ’den stærke trekant’ (som består af 1) borgerens/patientens tilfredshed, 2) produktivitet/ kvalitet, 3) social kapital og medarbejdernes trivsel), når der iværksættes initiativer eller arbejdes med arbejdsgange, så der skabes balance. • Hav fokus på hyppigheden af forandringer og på de processer, de medfører.

Vestjyske borgere, der er ældre end 65 år og bosiddende i enten Aulum eller Vinderup Kommune, har nu mulighed for at blive tilknyttet et flerfagligt team kaldet ’sundhedsteamet,’ hvis de lider af en kronisk sygdom, der på sigt kan udvikle sig negativt.

Mere sammenhæng Sundhedsteamet består blandt andet af en hjemmesygeplejerske, ergoterapeut og fysioterapeut, der sammen med en sygeplejerske fra Medicinsk Afdeling i Holstebro laver en grundig

udredning af borgeren, inden egen læge er med til at planlægge, hvordan han eller hun hjælpes bedst muligt. På denne vis håber teamet at skabe bedre og mere sammenhængende forløb for den ældre og kronisk syge borger. De første fire borgere har meldt sig til projektet, der løber over to år. Projektet er stablet på benene af Hospitalsenheden Vest, Herning og Holstebro Kommune samt områdets praktiserende læger. Læs mere om projektet på slipsundhedenfri.dk

DSR midt

MIDTNYT

Tekst: Marie Adelstorp

DIN TREDJE KARRIERE – HAR DU STYR PÅ DEN?

Hvis ikke, så kan Sundhedskartellet, som DSR, Kreds Midtjylland er en del af, hjælpe dig på vej. I efteråret gentages forårets velbesøgte medlemsmøder om emnet i henholdsvis august og oktober. Her kan du, der er 55 år eller ældre, deltage i en to-dages workshop. Undervejs bliver seniormedarbejdere inspireret og forberedt til at få det bedste ud af de kommende år på jobbet – og de mange år efter sidste arbejdsdag. Samtidig kan workshoppen give anledning til at drøfte med andre seniorkolleger, hvad de forventer af fremtiden. Endelig kan de to dage også være med til at afklare myter og realiteter om arbejde, aldring, livsstil, netværk og gøremål. Læs mere om arrangementet på dsr.dk/ midtjylland, hvor du også tilmelder dig.

Hvad så med min pension? Den 9. oktober og 3. november er det pension, der er i centrum for to særlige medlemsaktiviteter rettet mod alle medlemmer af Kreds Midtjylland. Måske er pensionsforhold ikke det, du bruger mest krudt på at tænke på, men der kan være gode grunde til at skænke emnet en tanke. Deltag i ét af møderne og bliv klogere. Du kan allerede nu tilmelde dig via dsr.dk/ midtjylland/aktiviteter

Jubilarer fejres Gennem de senere år har kredsen inviteret sygeplejersker, der har enten 40, 50, 60 eller 70 års jubilæum som sygeplejerske, til fejring i medlemshuset i Silkeborg. Dette er naturligvis også tilfældet i år. Jubilerende sygeplejersker får en særlig invitation med posten,

DSR midt

hvori tilmeldingsmulighed fremgår.

25års jubilarer inviteres I år udvider DSR, Kreds Midtjylland kredsen af jubilarer, der fejres i medlemshuset. Tidligere har 25års jubilarer modtaget en gave med posten, men i år vil

jubilarerne med et kvart århundrede bag sig som sygeplejersker i stedet få en invitation til en festlig aften med festtale, musikalsk indslag og god mad og drikke i kredsens medlemshus i Virklund nær Silkeborg. 25års jubilarerne vil modtage en særlig invitation med posten.

KALENDER

Aktiviteter i Midt Du kan løbende holde dig orienteret om de seneste nye aktiviteter i Kreds Midtjylland på www.dsr.dk/midtjylland Teamdag om faglighed og arbejdsmiljø Læs mere s. 5 Fagligt arrangement for nyuddannede Læs mere s. 4 Find flere informationer og arrangementer på dsr.dk/midtjylland under Aktiviteter bl.a. om medlemsmøder om ’Kend din økonomi’ og ’Din tredje karriere’. (Læs også side 22) TR Halvårligt møde for TR’ere i vestlige og midt-kommuner 30. oktober 2014, Holstebro Halvårligt møde for TR’ere i østlige og sydlige kommuner 17. november 2014, Medlemshuset TR sundhedsplejen 23. september 2014, Medlemshuset Introduktion til kredsen for nye TR’ere og AMiR’ere 21. august og 18. november 2014 AMiR Temadage i 2014 18. juni, 11. september og 27. november Programmet bliver nærmere annonceret på dsr.dk/midtjylland FTR 10.-11. juni (seminar), 1. september og 23. oktober 2014

Seniorer Yderligere informationer om arrangementer kan ses i Sygeplejersken og på www.dsr.dk/midtjylland Viborg, Skive og omegn Kontaktperson: Annelise Møller, 9752 9080 Holstebro, Herning og omegn Kontaktperson: Birthe Larsen, 9785 2715 9. september 2014 Besøg på Møltrup Optagelseshjem Gratis, men man skal selv sørge for transport Tilmelding senest 25. august på 9741 4345 eller kmk_285@hotmail.com 28. oktober 2014 Humor som sjælesorg Foredrag ved sognepræst, bonde og præst Abders Bonde Sted: BUPL, Stationsvej 8, 7500 Holstebro Tilmelding senest 21. oktober på 9741 4345 eller kmk_285@hotmail.com 3. december 2014 Julearrangement Sted: Vores Cafe, Fonnescbechgade 18, 7400 Herning Pris: 150 kr. Tilmelding senest 19. november på 9741 4345 eller kmk_285@hotmail.com

Århus, Horsens og omegn Kontaktperson, Århus: Hanne Kristensen, 8698 5598 Arrangementerne foregår tirsdage: 2. september, 7. oktober, 4. november og 2. december Program følger Alle arrangementer kl. 14.00-16.00, Klostercafeen, Klostergade 37, Århus C Sygeplejestuderendes Landssammenslutning (SLS) Møde med repræsentanter fra kredsbestyrelsen. Alle SLS’ere i kredsen er velkomne. Transportudgifter dækkes. Nærmere informationer følger på hjemmesiden. Kredsbestyrelsen Kredsbestyrelsens møder er åbne for medlemmer og foregår kl. 08.30 – 15.30 i medlemshuset. Referater finder du på wwww.dsr.dk/midtjylland Møderne afholdes: 17. juni, 26. august, 16. og 30. september 2014

KOM TIL GENERALFORSAMLING Kom til generalforsamling

Sæt allerede nu kryds ved den 28. oktober 2014. OBS: Frist for at indsende forslag er 23. september 2014.

DSR midt

Åbningstider Kontoret i DSR, Kreds Midtjylland i Silkeborg er åbent: Mandag-torsdag kl. 10.00-15.00. Fredag kl. 10.00-13.00. Telefonerne (4695 4600) er åbne mandag, tirsdag og torsdag kl. 10.00-15.00, fredag kl. 10.00-13.00. Onsdag lukket. Bemærk: 1.juli -15.august 2014 er kontor og telefoner åbne alle dage kl. 10.00-13.00 undtagen onsdag. .

GÆT OG VIND!

Hvad er det, der er stillet skarpt på i bagsidens nærbillede? Giv dit bud i en mail til midt-ma@dsr.dk Blandt alle de korrekte besvarelser trækker kredsen lod om at finde en heldig vinder af to biografbilletter. Konkurrencen kører til og med den 29. juni. Vindernavnet bliver offentliggjort på kredsens hjemmeside i uge 27.

Vinder af konkurrencen i sidste magasin: Herla Knudsen Svaret: En skosål