DSR midt nr. 4, 2014 by Marie Adelstorp

Nr. 4 · 2014

”FINT, DET AFTALER VI” Ø-sygeplejerske Anette Bredsdorff (th) koordinerer arbejdsopgaver med hjemmehjælper Mylle Dommergaard på Hoved gaden i Tunø. Side 16

TILLIDSREPRÆSENTANT I ORKANENS ØJE

NÅR SYGEPLEJERSKER INDDRAGER

FÅ BALANCE I LIVET

INDHOLD

GRATIS

BIGR

OPLEVEAFLSER

Generalforsamling 2014 MidtNyt

8 Vores midt Tillidsrepræsentant i orkanens øje Portræt af Winnie Juhl Andersen, tillidsrepræsentant, Hjertekirurgisk afsnit T2, Aarhus Universitetshospital, Skejby

Baggrund

’Sygeplejersker inddrager’

Interview om øget inddragelse af patienter, borgere og patienter med hjemmesygeplejerske Kitt Skovhede, Holstebro Kommune, operationssygeplejerske Laila Garsdal Petersen, Regionshospitalet Herning, og professor Kirsten Lomborg, Aarhus Universitet

Øjeblikke

MidtNyt

Kalender

Fotoreportage med ø-sygeplejerske Anette Bredsdorff, Tunø

DSR midt • magasin for medlemmer af DSR, Kreds Midtjylland • 7. årgang. Nr. 4, december 2014 Dansk Sygeplejeråd, Kreds Midtjylland Marienlystvej 14 8600 Silkeborg Stationsvej 8a 7500 Holstebro Mindegade 10 8000 Aarhus C

DSR midt

midtjylland@dsr.dk Tlf. 4695 4600 www.dsr.dk/midtjylland Redaktion Ditte Scharnberg (DJ, ansvh. redaktør) Marie Adelstorp (DJ)

Fotos Jonna Fuglsang Keldsen Marie Adelstorp (side 7 og 22) Oplag 18.800

Design og tryk Datagraf Communications DSR midt udkommer 4 gange årligt

Holdninger, der tilkendegives i artikler og indlæg, udtrykker ikke nødvendigvis DSR, Kreds Midtjyllands synspunkter.

LEDER

Vi satser på indflydelse I mit arbejde som kredsformand er det en daglig udfordring og ja, faktisk opmuntring, at politikerne virkelig har besluttet sig for at prioritere sundhedspolitik. Og med en netop vedtaget finanslov mellem regeringen, SF og Enhedslisten, der også lagde stor vægt på sundhedsområdet, er der ingen tvivl om, at Folketingsvalget næste år vil blive præget af debat på sundhedsområdet. Det skal vi som sygeplejersker og i DSR forstå at benytte – vi skal præge debatterne alle vegne, hvor vi kan, med vores faglige argumenter i forhold til prioritering og udvikling af behandling og pleje på en lang række forskellige områder. Spørgsmålet om i øget grad at inddrage patien ter, borgere og pårørende har med de seneste landspolitiske udspil fået særlig opmærksom hed. Jeg er enig med professor Kirsten Lomborg, når hun i dette magasin udtaler, at det er en gylden mulighed for os som sygeplejersker, for det er jo netop et af vores kerneområder. Vi har i kredsbestyrelsen udarbejdet et debat oplæg herom, som vi fremlagde på efterårets generalforsamling. Det var en sand fornøjelse at opleve det engagement og den indsigt, som sygeplejerskerne viste i debatten – og ikke mindst, at den rekordstore generalforsamling gav opbakning og vedtog debatoplægget. Nu skal debatoplægget både præsenteres over for beslutningstagere og gerne bringes i spil på arbejdspladser, ligesom det vil være en del af de faglige arrangementer, vi lægger frem som tilbud til jer medlemmer det kom mende år. I januar holder vi fx et Kreds Midt Træf som tilbud til alle kredsens tillids- og arbejdsmiljø repræsentanter, og også her vil debatoplæg get komme til diskussion. I dette magasin er temaet belyst gennem en række artikler, som forhåbentlig kan være til inspiration for, at du og dine kolleger vil bidrage til denne satsning i kredsen.

At arbejde for at få indflydelse på fagets udvikling er én side af vores politiske indsats i kredsen. Den spiller sammen med og er helt afhængig af det arbejde, I som sygeplejersker kollegialt og i forhold til jeres ledelser dagligt præsterer, ligesom det er en helt uundværlig indsats i bestræbelsen på indflydelse, at vi har aktive tillids- og arbejdsmiljørepræsen tanter, der har samme mål. De er ofte placeret i ’orkanens øje’, som dette magasins ’Vores midt-portræt’ viser. Uden tillidsrepræsentanternes indsats med afsæt i samarbejde med jer er der ikke noget, der flytter sig. Vi kan ikke vise vores aktive valgte kolleger anerkendelse nok; husk det i hverdagen. Det kommende år vil også blive præget af overenskomstforhandlinger og den indsats, vi skal yde i forhold til at opnå indflydelse på rammerne for jeres arbejdsvilkår. I øjeblikket udformes kravene både blandt os offentligt ansatte på baggrund af de tilkendegivelser, vi har fået fra jer – og hos arbejdsgiverne. Midt i december udveksles kravene, og så går forhandlingerne i gang. Som situationen tegner sig, vil vejen frem mod resultater på det økonomiske område blive endog særdeles trang – situationen i samfundsøkonomien taget i betragtning. Og det er indlysende et dilemma, når løn netop er et område, I som medlemmer igen og igen peger på som prioriteret. Men ingen tvivl om, at vi i det nye for handlingsfællesskab på det offentlige område, der nu er dannet, vil lægge os i selen for at komme frem til det bedst mulige resultat på flere forskellige områder.

Vi skal præge debatterne alle vegne, hvor vi kan, med vores faglige argumenter i forhold til prioritering og udvikling af behandling og pleje.” Anja Laursen Kredsformand

På kredsens vegne ønsker jeg jer alle en glædelig jul og et godt nytår!

DSR midt

GENERALFORSAMLING

Tekst: Ditte Scharnberg Foto: Jonna Fuglsang Keldsen

LIVLIG DEBAT OG HØJT HUMØR Rekordstor generalforsamling i kredsen – 360 aktive sygeplejersker deltog. Jeg kommer for at få faglige input, møde gamle kolleger – og give min mening til kende for at bidrage til fællesskabet.” ”Jeg møder op for at støtte op omkring Kreds Midt og følge med i, hvad der rører sig.” Sådan lød nogle af kommentarerne fra sygeplejersker, der deltog i kredsens

generalforsamling 28. oktober i Silkeborg Sportscenter. Ikke færre end 360 midtjyske sygeplejersker var mødt frem, og dermed blev generalforsamlingen den hidtil mest velbesøgte i kredsens historie. Efter valg som kredsformand i 2013 stod Anja Laursen for første gang på

DET MENER VI … OM GENERALFORSAMLINGEN

Det var en rigtig god generalforsamling med mange fine input. Der var en fantastisk stemning, og vores nye kredsformand Anja gjorde det rigtig godt. Det mest givende var nok debatten om inddragelse af patienter og pårørende i plejen. Det er vigtigt med tid til debat, så det skal der også være næste år. Drøftelsen af vores forslag om kredsens økonomi forløb også rigtig godt. Det var spændende at høre de forskellige forslag til, hvordan pengene bruges bedst muligt. Der er noget at arbejde videre med. Tak for en rigtig god og velorganiseret GF – med fin forplejning og bustransport.” Lise Pingel, OVITA, opvågningen, Aarhus Universitetshospital, Tage Hansens Gade

DSR midt

talerstolen for at aflægge kredsbestyrelsens mundtlige beretning. Det var tæt på, at den berømte knappenål kunne høres undervejs, og et solidt bifald viste, at medlemmerne tog vel imod de vurderinger og synspunkter, hun fremlagde i beretningen.

Kredsens økonomi Generalforsamlingen skulle derefter tage stilling til et forslag indsendt af tillidsmandskollegiet på Aarhus Universitetshospital. Forslaget lagde op til debat om prioritering af kredsens økonomi, herunder formuen på ca. 9 millioner. Der blev fremsat mange forslag til, hvordan midler til medlemsaktiviteter kan anvendes bedst muligt. Generalforsamlingen vedtog, at kredsbestyrelsen nu diskuterer de mange forslag og løbende arbejder med politisk prioritering af midlerne. Sygeplejerskers rolle i at inddrage Kredsbestyrelsen fremlagde et forslag i form af et debatoplæg: ”Øget inddragelse af patienter, borgere og pårørende

DET MENER VI … OM GENERALFORSAMLINGEN

– hvad skal sygeplejen byde ind med?”. Der var livlig debat om forslaget og mange bud på, hvordan den nuværende prioritering af ’inddragelse’ fra politisk hold udfordrer sygeplejersker – og samtidig giver sygeplejersker mulighed for at forstærke indsatsen med at inddrage, som netop er et sygeplejefagligt kerneområde. Generalforsamlingen vedtog forslaget, og kredsbestyrelsen skal nu arbejde med at sikre debat herom blandt sygeplejersker og med DSR’s samarbejdspartnere.

LÆS MERE På kredsens hjemmeside finder du de forslag, generalforsamlingen vedtog samt bestyrelsens beretninger. Du kan også læse nærmere om generalforsamlingens diskussioner og se billeder af aftenens mange indslag. dsr.dk/midtjylland/GF2014 Læs mere om 'inddragelse' på side 11-15.

Det er altid spændende at høre formandens beretning, og vi var spændte i år, fordi det var første gang, vi skulle høre Anja, og det slap hun godt fra. Det er rigtig dejligt at mødes med tidligere kollegaer og høre, hvad der foregår ude omkring i kredsen både for hospitalsansatte og i hjemmeplejen. Og også at høre hvilke problemer de forskellige står midt i med alle besparelserne, som jeg synes, der kommer en lind strøm af. Det er skønt, at man kan blive hentet fra byerne i bus og kørt tilbage igen – det er også en del af arrangementet. Og så synes jeg, det er lækkert med god mad og et glas vin til – bliv endelig ved med det.” Anne Lindum, OVITA, opvåg ningen, Aarhus Universitets hospital, Tage Hansens Gade

Jeg kan rigtig godt lide den særlige fællesskabsfølelse, jeg får, når sygeplejersker mødes. Generalforsamlingen giver mulighed for at møde og høre dem, vi har valgt til at repræsentere os og møde sygeplejersker fra andre områder. Og så er den er en god mulighed for at mødes med egne kollegaer efter arbejdstid, hvilket betyder meget for samarbejdet og arbejdsmiljøet. Det store emne inddragelse var interessant og tankevækkende. Jeg mener, det er vigtigt at være opmærksom på lighed i sundhed i den sammenhæng, så de mindre ressourcestærke får tilstrækkelig viden til at kunne beslutte på egne vegne. Det er nemlig vigtigt at inddragelse ikke får karakter af forklædt brugerbetaling og effektivisering. Ved en større grad af inddragelse af eksempelvis pårørende bør det tænkes ind samfundsmæssigt, så arbejdsmarkedet er parat til at give plads til og mulighed for det. Fagligt og uddannelsesmæssigt er det tydeligt at kompetencer inden for formidling og undervisning er meget vigtig og bør styrkes. I sundhedsplejen har vi en stor grad af inddragelse, men vi må tænke ind, om det kan udbygges. Jeg kan godt lide formen på generalforsamlingen – at der er en blanding af det sociale og faglige, så det bør bibeholdes.” Elisabeth Jochumsen, Sundhedsplejerske, Ringkøbing-Skjern Kommune

DSR midt

MIDTNYT

Tekst: Marie Adelstorp og Ditte Scharnberg

TEMADAG FOR ALLE SYGEPLEJERSKER OG LEDERE DER ARBEJDER MED ELLER I PSYKIATRIEN

20. januar 2015 Kl. 8.30 - 16.00

DELTAG I WORKSHOPS OG BLIV INSPIRERET AF: Thorstein Theilgaard Generalsekretær, Landsforeningen bedre psykiatri Peter C. Gøtzsche Professor, Rigshospitalet

Hvordan inddrager du brugere i psykiatrien?

Svend Brinkmann Professor, Aalborg Universitet Erik Riiskjær Chefkonsulent, Region Midtjylland Anette Juel Kynde Sygeplejerske, Cand. Cur, AUH, Risskov Birgitte Hansson Sygeplejerske, lektor, Institut for Sygepleje, Metropol Rikke Jørgensen Sygeplejerske, PostDoc, Aalborg Universitetshospital

Medborgerhuset Bindslevs Plads 5

8600 Silkeborg

PROGRAM: Se bagsiden

Kom til temadag med inspirerende oplæg og workshops. Der venter deltagerne en perlerække af oplægsholdere, inspiration og dialog, når kredsen inviterer alle sygeplejersker og ledere, der arbejder med eller inden for psykiatrien, til en varieret temadag om brugerinddragelse.

Perlerække af oplægsholdere Undervejs kan du bl.a. møde generalsek retær i Landsforeningen Bedre Psykiatri, Thorstein Theilgaard. Ligeledes vil chefkonsulent Erik Riiskjær fra Region Midtjylland og professorerne Peter C. Gøtzsche og Svend Brinkmann være med til at

belyse området med hver deres perspektiv på inddragelse. Derudover kan du møde sygeplejerskerne Anette Juel Kynde, Birgitte Hansson og Rikke Jørgensen fra henholdsvis Aarhus Universitetshospital i Risskov, Professionshøjskolen Metropol og Aalborg Universitetshospital.

Styrk samarbejdet Med deltagelse får du foræret viden, der kan styrke samarbejdet og sikre en mere brugerstyret kontakt mellem patient/ bruger og sygeplejerske. Få samtidig kendskab til sundhedspolitiske rapporter, der er

TILMELDING: www.dsr.dk/midtjylland/aktiviteter Frist: 12.01.15

BRUGERINDDRAGELSE I PSYKIATRIEN

HVORDAN INDDRAGER DU?

med til at regulere indsatsområderne i den psykiatriske sygepleje. Benyt dig af chancen for en hel dag i selskab med dine kolleger fra psykiatrien. Find program og læs meget mere om dagen, der finder sted i Medborgerhuset i Silkeborg den 20. januar 2015 kl. 8.30 – 16.00 via dsr.dk/midtjylland/aktiviteter. Her kan du samtidig tilmelde dig. Sidste frist er 12. januar 2015.

TEMADAGE

Sygeplejeetiske retningslinier til debat På en temaeftermiddag 26. januar 2015 i medlemshuset i Silkeborg kan du høre om de nye sygeplejeetiske retningslinjer og komme i dialog med bl.a. formand for Sygeplejeetisk Råd Randi Bligaard. De sygeplejeetiske retningslinjer diskuteres i forhold til at kunne være vejledende

DSR midt

og støttende, når sygeplejersker skal træffe beslutninger om etiske dilemmaer i hverdagen. Arrangementet foregår kl. 16.30-19.45 – inklusive kaffe og en let anretning. Du kan tilmelde dig på dsr.dk/ aktiviteter senest 18. januar 2015.

Claus Graversen, sygeplejefaglig direktør i Psykiatri og Social, Hanne Jakobsen, projekt leder, og Hanne Holst Long, kreds næstformand (th) ser frem til sam arbejde om nyt projekt.

Nye muligheder for at udvikle sygeplejen Kredsen satser på at igangsætte et udviklingsarbejde i psykiatrien. Hvordan sikrer man bedst muligt samspil mellem sundhedspolitiske strategier og sygeplejefaglig udvikling? Det er omdrejningspunktet i et nyt projekt, kredsen nu arbejder på at igangsætte i psykiatrien. ”Der er kommet rigtig mange gode udspil på politisk niveau den senere tid i forhold til at udvikle det psykiatriske område i sundhedsvæsenet, ligesom Dansk Sygeplejeråd har fremlagt udspillet ’Vejen mod en bedre psykiatri’,” siger kredsnæstformand Hanne Holst Long. Hun har opgaven som tovholder i den følgegruppe, kredsbestyrelsen har nedsat i tilknytning til det nye projekt. ”Der er fx forøget fokus på brugerinddragelse og på nedbringelse af tvang. Men hvordan sikrer man, at de mange

vejen mod en Bedre psykiatri mennesker med psykisk sygdom skal have den rette hjælp og de samme rettigheder som andre patienter i danmark. det er desværre langt fra tilfældet i dag • Psykiatrien er økonomisk underprioriteret i forhold til somatikken • Psykiatriske patienter dør tidligere end andre borgere • Der mangler sammenhæng i indsatserne overfor de psykiatriske patienter • Der mangler specialuddannet personale • Der mangler målrettet forskning og nationale kliniske retningslinjer • Anvendelsen af tvang er for omfattende

Samlet set er den nuværende indsats i Danmark ikke tilstrækkelig. Det er på tide med en samlet tværgående og langsigtet indsats, så der kan ske en reel forandring til det bedre for mennesker med psykisk sygdom. I det følgende kan du læse om seks helt nødvendige forudsætninger for en bedre psykiatri i Danmark.

gode intentioner i udspillene og politiske målsætninger rent faktisk får betydning i hverdagen til gavn for de psykiatriske patienter – dvs. bliver omsat og implementeret i den psykiatriske sygepleje? Det er den udfordring, vi gerne vil tage innovativt op.”

Samarbejde med Region Midtjylland Projektet skal foregå i et tæt samarbejde mellem kredsen og Psykiatri og Social, Region Midtjylland. ”Jeg ser klart nogle perspektiver i, at vi med projektet gennem faglige drøftelser og pejlemærker kan få skabt nye muligheder for de ansatte for at arbejde med at se meningen i omstillingen af det arbejde, der udføres i psykiatrien,” siger Claus Graversen, sygeplejefaglig direktør i Psykiatri og Social. ”De politiske strategier og beslutninger, der gør sig gældende for psykiatrien; de beslutninger politikerne tager på vegne af os som befolkning, skal vi jo finde svar på at indfri. Projektet åbner mulighed for at udvikle nye værktøjer herunder at skabe processer, hvor vi øger indsigten i og forståelsen af, hvad der er motivet bag de politiske beslutninger.”

Helt nyt udviklingsarbejde Det etårige projekt skal gå i gang i 2015 og er planlagt til at blive forankret på tre regionale psykiatriske arbejdspladser i kredsen – i tæt samarbejde med syge plejerskerne og ledelserne. ”Projektet er et udviklingsarbejde – det første af sin art – og derfor vil vi populært sagt lægge stenene, mens vi går vejen,” siger projektleder Hanne Jakobsen. ”Dedikerede medarbejdere, tillidsrepræsentanter og ledelserne bliver krumtappen i hele processen.” Kredsnæstformand Hanne Holst Long understreger, at en forventning til projektet også er, at det vil genere viden om samspil mellem politiske målsætninger og udvikling af sygeplejen, der kan bringes i spil også på andre områder end i psykiatrien. ”Udvikling af sygeplejen er et stort fokus i hele kredsens arbejde, og hvor vi kan, ønsker vi som faglig organisation at bidrage. Medlemmernes rettigheder er én side af vores arbejde, men samtidig bidrager vi gerne til at udvikle faget, og derfor ser vi meget frem til samarbejdet med arbejdspladserne og Psykiatri og Social.”

13-43 Grafisk Enhed 13-43_Psykiatri_folder_A4_8s.indd 1

25/06/13 22.44

DSR midt

VORES MIDT

Tekst: Marie Adelstorp Foto: Jonna Fuglsang Keldsen

Tillidsrepræsentant i

ORKANENS ØJE Den 29-årige sygeplejerske Winnie Juhl Andersen har som tillidsrepræsentant været kastet ud i krævende udfordringer på Hjertekirurgisk afsnit T2, Aarhus Universitetshospital, Skejby.

å Hjertekirurgisk afsnit T2 hersker der en tilfældig formiddag et virvar af liv. Hospitalsansatte i forskellige typer af uniformer konfererer med hinanden, med pårørende og med patienter. Det virker som en organiseret form for kaos, når der i et afsnitskontor ved elektroniske tavler skabes overblik over antallet af patienter og deres status, samtidig med at læger og sygeplejersker klimprer løs på computertastaturer tæt på de trykfølsomme tavler. Midt i det hele stikker en pårørende med panderynker hovedet ind med et

DSR midt

spørgsmål, som hurtigt bliver besvaret af en ansat. Prik på skulderen I dette virvar hvirvlede Winnie Juhl i januar 2012, 26 år gammel, rundt på vinylgulvet på afsnittet, som hun havde gjort det, siden hun som nyuddannet sygeplejerske i 2010 blev ansat på T2. I 2012 kunne hun dog nu også kalde sig nyvalgt tillidsrepræsentant (TR) på et afsnit, der ikke havde haft én i mange år. ”Det var altså en ret mærkelig følelse nu også at være TR, for min viden om

en TRs rolle var jo ikke meget større end før, jeg blev valgt,” fortæller Winnie, der stillede op efter at ældre kolleger havde prikket hende på skulderen med en opfordring. Vigtig sparring I starten måtte hun kæmpe for at blive synlig som TR for sine kolleger, men da dette først var etableret, manglede hun ikke opgaver at tage sig af. Med større indsigt i dagligdagens problematikker fulgte dog også dilemmaer og spørgsmål, hun ikke vidste, hvad hun skulle stille

op med. Her blev redningen en garvet TR fra et andet afsnit og sparring med hospitalets fællestillidsrepræsentanter. Samtidig erobrede hun viden gennem Dansk Sygeplejeråds grunduddannelse for tillidsrepræsentanter, hvilket var med til at klæde hende på til TR-rollen. ”Der skal virkelig arbejdes for opgaven. Det kræver mange timers arbejde at sætte sig ind i meget af det stof, det forventes, man som tillidsrepræsentant besidder. Jeg har benyttet mange fritimer, og alligevel vil jeg faktisk sige, at det tog mig godt halvandet år, før

jeg havde fundet mine ben i rollen. Heldigvis har jeg undervejs følt mig godt bakket op af mine kolleger,” fortæller Winnie. Spring ud i det Hun er glad for sin TR-kasket, men hun kunne godt ønske sig mere tid og bedre vilkår som tillidsvalgt. Alligevel er hun ikke bleg for at opfordre andre til at prøve kræfter med tillidsposten: ”Hvis man overvejer at stille op, vil jeg sige: ’Gør det!’ Der er god opbakning hos vores fællestillidsrepræsentan-

ter, i kredsen og i vores TR-kollegium på hospitalet. Det vigtigste er ikke den viden, man har. Mere vigtig er ens personlighed. Det kræver tid og mod at være tillidsrepræsentant, for man skal bygge bro mellem sine kolleger og ledelsen, og det kræver indimellem, at man tør stå frem med problematikker,” opsummerer Winnie. Da bægeret flød over Afsnittet har som så mange andre været igennem lidt af hvert. I september 2013 skulle den daværende afdeling fusio-

DSR midt

VORES MIDT

Winnie Juhl Andersen 2012

DSRs grunduddannelse for tillidsrepræsentanter

2014

Næstformand i LMU (Leder-Medarbejder-Udvalg) på AUH

2012

Valgt som tillidsrepræsentant, T2

2010

Ansat på Hjertekirurgisk afsnit, T2

2010

Uddannet sygeplejerske, VIA i Silkeborg

2008

Tilknyttet Sygeplejerskernes Vikarbureau

neres med en anden afdeling, hvilket efterfølgende affødte en del opsigelser. I februar 2014 fik afsnittet flere dårlige patienter end ventet, og i denne periode var mange ansatte, heriblandt mange nyansatte, negativt påvirket af det store arbejdspres og særlige sygeplejeopgaver, som flere sygeplejersker endnu ikke var oplært til. Winnie var på ferie i Thailand i slutningen af februar, da læsset for alvor væltede blandt mange af hendes kolleger. Under ferien blev hun kontaktet af flere fra afsnittet og måtte derfor tage affære fra Thailand, hvor hun bl.a. rådførte sig med én af hospitalets fællestillidsrepræsentanter.

”Onsdag aften landede jeg i lufthavnen. Torsdag tog jeg på arbejde, og samme aften havde vi indkaldt til personalemøde med ledelsen, hvor vi fremlagde tingenes tilstand,” fortæller hun. Under mødet fremlagde Winnie bl.a. konkrete eksempler på de forhold og arbejdsbetingelser, kolleger oplevede, hvilket havde negative konsekvenser for sygeplejerskernes arbejdsmiljø og patienternes sikkerhed. Som en hjælp og et redskab tog Winnie udgangspunkt i pjecen ’Faglig forsvarlighed’, som Dansk Sygeplejeråd udgav i 2011. Ledelsen var lydhør, og antallet af planlagte operationer blev i en periode sat ned - hvilket hjalp. Men arbejdspresset

Hjertekirurgisk afsnit T2 T2 er et hjertekirurgisk afsnit, der modtager både planlagte og akutte patienter med hjertekirurgiske sygdomme. Afsnittet har 24 senge og modtager ca. 1.100 patienter årligt. 42 sygeplejersker er tilknyttet afsnittet, der har tilknyttet et ambulatorium, hvor patienterne kommer til kontrol og samtaler. Afsnittet har desuden lands- og landsdelsfunktion, som betyder, at det modtager patienter fra hele landet til særlige operationer. Afsnittet modtager også patienter fra Norge og Sverige, da hospitalet udfører særlige typer af operationer som det eneste i Skandinavien.

DSR midt

1985

Født i Brædstrup

er en svingende faktor, og derfor har Winnie løbende et øje på udviklingen, så afsnittet forhåbentlig undgår en lignende periode. Nødvendigt samarbejde Et velfungerende samarbejde mellem en tillidsrepræsentant og afdelingsledelsen er drønnødvendigt, hvis arbejdsmiljøet – og dermed de ansatte - skal trives, mener Winnie. ”Jeg samarbejder godt med min afdelingssygeplejerske, selv om vi engang imellem bestemt ikke er enige. Men hen ad vejen synes jeg, vi er blevet gode til at vende svære tanker med hinanden til vores kollegers bedste,” fortæller Winnie, som løbende får energi af den indsats, hun lægger i arbejdet. ”Jeg bliver naturligvis glad, når jeg kan se, at min indsats hjælper folk videre. Det at ’flytte noget’ hos mine kolleger, det gør mig virkelig glad. Nu kan jeg eksempelvis se, at flere af mine kolleger tjekker deres lønsedler, kender til arbejdstidsaftalen, deres overenskomst og generelt har fået større fokus på deres krav. Samtidig er der flere, der tør være mere åbenmundede over for ledelsen, og så synes jeg, at det er indsatsen værd.”

SYGEPLEJERSKER INDDRAGER Tekst: Ditte Scharnberg Foto: Jonna Fuglsang Keldsen

HVAD SKAL SYGEPLEJEN BYDE IND MED? Generalforsamlingen har vedtaget kredsbestyrelsens debatoplæg om sygeplejersker roller i den øgede inddragelse af patienter, borgere og pårørende.

år øget inddragelse er en politisk målsætning og samtidig et kerneområde, der bør skrues op for i alle hjørner af sygeplejen, så er det klart vi som kredsbestyrelse skal sætte os i spidsen

for en proces, der skaber opmærksomhed herom blandt midtjyske sygeplejersker – og vores samarbejdspartnere.” Sådan lyder det fra kredsbestyrelsesmedlemmerne Kitt Skovhede og Laila Garsdal Petersen.

Øget inddragelse er en udvidet opgave i forhold til sygeplejen i dag. Vi skal gøre det klart over for politikerne, at det tager tid og koster ressourcer. Men det er godt givet ud, for forskning viser jo, at jo bedre borgeren er inddraget, jo mere succes er der med behandling og rehabilitering.” Hjemmesygeplejerske Kitt Skovhede

Find kredsens debatoplæg ”Øget inddragelse af patienter, borgere og pårørende – hvad skal sygeplejen byde ind med?” på dsr.dk/ midtjylland/GF2014

Debatoplæg, vedtaget på generalforsamling 2014 , Kreds Midtjylland

Øget inddragelse af patienter, borgere og pårørende – hvad skal sygeplejen byde ind med?

Der sker for tiden store forandringer i sundhedsvæsenets tilbud til borgerne. Inddragelse af patienter, borgere og pårørende er et erklæret politisk mål. På den ene side kan vi som sygeplejersker glæde os over, at inddragelsen, som i høj grad er et sygeplejefagligt kerneområde, både er et stort ønske fra borgerne og har fået så betydeligt et politisk fokus. På den anden side kan det vække bekymring, at politikere, der befinder sig særdeles langt fra vores hverdag, nu fokuserer så ihærdigt på et sundhedsfagligt komplekst område. Måske er deres motiv at få mest sundhed for pengene? Måske hellere at forebygge og sundhedsfremme frem for at behandle? Måske at spare penge? Uanset hvad må vi spørge os selv, hvilke konsekvenser det store politiske fokus på inddragelse af borgere, patienter og pårørende får for vores faglighed og opgaveløsning i de kommende år? Og hvad vi som sygeplejersker og fagforening kan gøre for, at ambitionerne om øget inddragelse bliver en succes – for alle parter? Vi kan som udgangspunkt inddrage talrige eksempler fra hverdagen på, hvordan sygeplejerskers faglighed aktivt spiller ind i udviklingen af sundhedstilbuddene. Med afsæt heri ønsker Kreds Midtjyllands kredsbestyrelse med dette debatoplæg at bidrage yderligere til at afklare og synliggøre sygeplejerskens rolle i et sundhedsvæsen, hvor inddragelse er en topprioritet – både politisk og fagligt. På generalforsamlingen i 2013 præsenterede kredsbestyrelsen fire udsagn om det sammenhængende sundhedsvæsen med fokus på henholdsvis sygeplejefaglighed, arbejdsvilkår, det danske forhandlingssystem og vores faglige fællesskab i DSR: Sammenhæng der tager afsæt i faglighed! Sammenhæng i hverdagen er en forudsætning for, at sundhedsvæsenet kan hænge sammen! Sammenhæng skabes gennem dialog og forhandling! Vores fællesskab får faget til at hænge sammen! Perspektiverne i de fire udsagn er også væsentlige, når vi taler om inddragelse af borgere, patienter og pårørende.

1. Inddragelse skal være funderet i sygeplejefaglig argumentation Som sygeplejersker skal vi bruge vores faglighed til at sikre, at der ikke bare kommer mere inddragelse – men også den rigtige inddragelse. Altså ikke bare inddragelse, der giver mening på et politisk visionspapir, men inddragelse der giver mening for borgere, patienter, pårørende – og sundhedsprofessionelle.

I første omgang skal vi satse på at blive endnu skarpere på, hvad vi egentligt mener ”inddragelse” kan indeholde i de enkelte behandlingsog plejeforløb. Hvis vi med vores faglighed kan argumentere klart for hvor, hvordan og hvorfor inddragelse giver mening, vil det også blive meget lettere at udvikle og videreudvikle de konkrete tiltag, der skal sikre en velfungerende inddragelse. Her må vi blandt andet tage afsæt i den sygeplejefaglige forskning og evidens til fagligt at argumentere for, hvilke typer inddragelse der giver øget kvalitet – og hvilke der ikke gør.

Jeg er enig/uenig i, ... at vi skal blive endnu skarpere på, hvad vi egentligt mener ”inddragelse” kan indeholde i de enkelte behandlingsog plejeforløb.

Har du forslag til initiativer på baggrund af DIN faglighed?

Nutidens patienter er oplyste, inden de kommer ind i sundhedsvæsenet, og det stiller større og større krav til vores faglighed som sygeplejersker. Men det kan også få os til at reflektere mere over, hvorfor vi gør, som vi gør, og dermed udvikle og udøve en bedre sygepleje.” Operationssygeplejeske Laila Garsdal Petersen

DSR midt

SYGEPLEJERSKER INDDRAGER Tekst: Ditte Scharnberg Foto: Jonna Fuglsang Keldsen

AT INDDRAGE ER ET VIGTIGT FOKUS I VORES FAGLIGHED Hjemmesygeplejerske Kitt Skovhede, Holstebro Kommune, og operationssygeplejerske Laila Garsdal Petersen, Regionshospitalet Herning, møder mange udfordringer i dagligdagen i arbejdet med at inddrage borgere og patienter.

å generalforsamlingen i oktober vedtog de fremmødte sygeplejersker kredsbestyrelsens debatoplæg ”Øget inddragelse af patienter, borgere og pårørende – hvad skal sygeplejen byde ind med?”. Kredsbestyrelsesmedlemmer Kitt Skovhede, hjemmesygeplejerske, Holstebro Kommune, og Laila Garsdal Petersen, operationssygeplejerske, Regionshospitalet Herning, har deres bud på de sygeplejefaglige udfordringer: ”En tendens i vores faglighed er, at på grund af den øgede specialisering arbejdes der ikke altid optimalt med det kliniske blik, ” siger Kitt Skovhede. ”Tid og de rette fysiske rammer er afgørende for reelt at kunne inddrage patienterne,” supplerer Laila Garsdal Petersen.

Operationssygeplejerske Laila Garsdal Petersen i samtale med patient.

DSR midt

Hverdagens udfordringer Både i den kommunale hjemmesygepleje og som hospitalsansat står sygeplejersker over for mange opgaver i forhold til at inddrage. ”Som hjemmesygeplejerske oplever jeg ofte, at jeg efter en borgers hospitalsophold skal bruge unødig megen tid på at samle alle trådene omkring borgerens situation,” fortæller Kitt. ”Hos fx hjertepatienter kan jeg opleve, at deres psykosociale situation er overset. Der har i de accelererede forløb åbenbart ikke været tid til at tage samtaler om, hvad der var vigtigt for patienten i forhold til at skulle hjem og i forhold til fremtiden som hjertepatient. Så dér må jeg tage mit afsæt, når jeg skal indlede et samarbejde med borgeren. Et andet eksempel er patienter udskrevet med kateter. Her

Hjemmesygeplejerske Kitt Skovhede i aktion hos borger.

kan jeg komme ud for, at borgeren ikke ved, hvorfor kateteret er lagt, og ofte står det heller ikke beskrevet i udskrivelsesrapporten. Så må jeg i gang med at undersøge hvorfor for at kunne indgå i den videre dialog med og behandling af borgeren.” Som operationssygeplejerske oplever Laila Garsdal Petersen patientkontakt i et kort, men ikke desto mindre vigtigt tidsrum. ”Også for os op OP er dialog og samarbejde vigtigt i forløbet. Men de accelererede forløb medfører, at patienternes samme behandling og information nu skal foregå på meget kortere tid. Som sygeplejersker informerer vi i alle led om alt, hvad vi skal og bør, men hører patienterne det overhovedet, når det hele går så hurtigt? Når patienterne kommer til os, har de givet informeret samtykke til indgrebet. Det skulle derfor ikke være nødvendigt at spørge dem, men vi gennemfører alligevel en kontrollerende, opfølgende samtale. Der kan være opstået nye spørgsmål, der skal besvares og afklares. Dén tid tager vi os, for det giver bedre kvalitet, at patienten er helt tryg inden operationen. De lægger jo deres liv i vores hænder.”

Hvordan inddrager vi? Kitt understreger, at hun ser en væsentlig udfordring i forhold til at få en optimal dialog mellem sektorerne. ”På en skala fra 1-10 synes jeg kun, vi er på en femmer. Vi skal have rettet op de steder, hvor sygeplejen halter.” Hun fortæller med begejstring om, hvordan man i Holstebro Kommune bevidst og konsekvent arbejder med modtagelsen af en borger i hjemmesygeplejen.

”Hver gang vi møder en ny borger, har vi en samtale om, hvad der hidtil er sket, hvorfor – og hvad skal der skal ske fremover. Og denne sygeplejefaglig helhedsvurdering ud fra en fælles beslutningstagning er et suverænt godt fundament for at sikre vellykkede forløb. Den store udfordring er, hvordan vi agerer over for de borgere, der har nedsat egenomsorg og samarbejdsevne. Jeg oplever, at det oftest er de borgere, der netop ikke er blevet reelt inddraget og dermed tabt fra starten og svigtet i systemet. Dén ulighed i sundhed kræver særlig indsats af os.” På Regionshospitalet Herning har man utilstrækkelige fysiske rammer til at klare øget dagkirurgisk aktivitet, så derfor er en række forløb omlagt til Operationsafdelingen. ”Vi kalder det ’fra dagkirurgi som enhedstænkning til dagkirurgi som patientforløb’,” fortæller Laila. ”Kravene til samarbejde og dialog på tværs af vores afsnit er helt afgørende for, at vi kan levere den samme kvalitet i behandling og pleje – og at patienterne netop bliver inddraget og vigtig dialog ikke glemt eller samme information gentaget flere gange forskellige steder.” Hvad fremtiden angår mener Kitt og Laila, at sygeplejersker især skal udfordre hinanden på, ”at informeret samtykke ikke er det samme som at inddrage. Der skal mere til". I et sundhedspolitisk perspektiv peger de på, at pakkeforløbene, fx kræft og hjerte, bør revideres, så der kan individualiseres i forløbene, og patienterne dermed reelt blive inddraget.

DSR midt

SYGEPLEJERSKER INDDRAGER Tekst: Ditte Scharnberg Foto: Jonna Fuglsang Keldsen

I R B

MULIGHEDERNE

Kirsten Lomborg, professor ved Aarhus Universitets hospital og Aarhus Univer sitet, ser det øgede fokus på inddragelse af patienter som sygeplejerskers gyldne mulighed for at forstærke deres rolle som nøgleper soner i sundhedsvæsenet.

un taler energisk, præcist og markant om sit forskningsfelt: patientinvolvering. Og ikke mindst om, hvad der er sygeplejerskers særlige udfordringer i forhold til den nuværende politiske prioritering af øget inddragelse af patienter, borgere og pårørende. Kirsten Lomborg, professor ved Aarhus Universitet, Institut for Klinisk Medicin og Institut for Folkesundhed – og selv sygeplejerske – er leder af Forskningsprogrammet Patient involvering ved Aarhus Universitetshospital (AUH). Hun hæfter sig imidlertid også ved den internationale tendens: ”Englænderne har et saying ’Nothing about me – without me’. Så netop fælles beslutningstagning er sygeplejersker-

DSR midt

nes udfordring. Envejsinformation med informeret samtykke er ikke længere tilstrækkeligt. Målet er dialog, der hjælper fru Hansen med at blive klar over hvilke valg, hun kan træffe. Som sygeplejersker tror vi, at det er det, vi allerede gør. Men undersøgelser af patienters oplevelser viser, at de ofte ikke svarer til det, vi tror, vi leverer.”

Sygeplejersker kan bidrage Kirsten Lomborg ser ikke ukritisk på det øgede fokus på inddragelse i sundhedsvæsenet, men fremhæver mulighederne: ”Den politiske dagsorden passer godt til vores sygeplejefaglige værdigrundlag. Man kan med rette også være kritisk og hævde, at der er megen ’DJØF-ideologi’ på færde, herunder besparelsesperspektiver, men mit udgangspunkt er, at der er et ret godt match mellem de politiske prioriteringer og de værdier, sygeplejen hviler på. Tænk bare på, hvad Virginia Henderson fremhævede for nu ca. 75 år siden om sygeplejens kerneområder. Så for mig at se indebærer konteksten SÅ mange muligheder for sygeplejersker, som vi skal forstå at udnytte. Forskning udført i fx Cardiff og Canada har vist, at netop de tværfaglige teams, hvor det er sygeplejersker, der

Vil du vide mere? Videnscenter for brugerind dragelse i sundhedsvæsenet har på vibis.dk en videnbank om brugerinddragelse, bl.a. en database over projekter. Her er pt registret 74 midtjyske projekter.

Den politiske dags orden passer godt til vores sygeplejefaglige værdigrundlag.” Kirsten Lomborg, professor

sidder med de patientstøttende samtaler, har haft bedst succes i forhold til fælles beslutningstagning.” Accelererede forløb er en af de store udfordringer, da dialog netop kræver tid, ligesom Kirsten Lomborg også peger på de rette fysiske rammer som en nødvendig forudsætning for vellykket fælles beslutningstagning.

Meget skal aflæres Sygeplejersker er godt uddannet til kommunikation, og arven Virginia Henderson har betydet stor sygeplejefaglig opmærksomhed på patienters og borgeres egne ressourcer, siger Kirsten Lomborg. Men hun fortæller også, at studier alligevel har vist, sygeplejersker vurderer fx KOL-patienters egne ressourcer lavere, end de selv gør. I et projekt på Onkologisk Afdeling på Aarhus Universitetshospital arbejdede en gruppe sygeplejersker med den information, de gav til patienter, der skulle i kemobehandling. ”Konklusionen for sygeplejerskerne blev, at de opdagede nyt, da de begav sig ud i en ny tilgang til patienterne,” fortæller Kirsten Lomborg. ”Så i arbejdet med øget inddragelse, er der helt klart meget, sygeplejersker også skal have aflært. De onkologiske sygeplejersker blev fx opmærksomme på, hvornår de faktisk overinformerede patienterne, og de udviklede derfor nogle beslutningsstøttekort, de kunne bruge i samarbejdet med patienterne.” Forandringer i hverdag og systemer Som forsker lægger Kirsten Lomborg vægt på, at der skal være solid evidens for det arbejde, sygeplejersker skal

udføre. Men hun betoner i høj grad betydningen af at skabe forandringer i hverdagen gennem innovation. ”Her spiller sygeplejefaglige ledere en kæmpe rolle. De skal skabe rammerne og udstikke en vej og samtidig slippe sygeplejerskerne løs, så de kan gennemføre ændringerne sammen med patienterne.” Desuden peger Kirsten Lomborg på, at øget patientinvolvering også kræver systemændringer. ”Sundhedsministeren siger, at hvis vi ikke vil måles på DRG-takster, hvad vil vi så måles på – for måles skal vi. Og her må vi sætte ind for at definere pejlepunkter for, hvordan god kvalitet kan bruges som økonomistyring. Desuden skal der også sættes ind i forhold til uddannelse og træning.”

Gør dilemmaer tydelige For Kirsten Lomborg at se vil det være vigtigt for sygeplejersker og DSR at have forøget fokus på at forholde sig til, om det sygeplejersker tror, de gør i forhold til at inddrage patienter og borgere og pårørende rent faktisk også er det, de gør. Og så mener hun, der skal peges på dilemmaer: ”Frem for igen og igen at understrege, at tid er et problem, så forsøg med nye tilgange, der kan kvalificere inddragelsen. Og frem for fx rutinekontrol så sæt fokus på at finde metoder til at sortere i forhold til dem, der har et behov,” lyder nogle af hendes råd. Den afsluttende opfordring falder prompte fra Kirsten Lomborg: ”Det kræver mange kommunikative og relationelle kompetencer at kunne gå i dialog med fru Hansen på en måde, der reelt inddrager, men det er da lige netop sygeplejersker som faggruppe, der skal insistere på at varetage denne udvidede opgave.”

DSR midt

ØJEBLIKKE Tekst: Marie Adelstorp Foto: Jonna Fuglsang Keldsen TUNØ

Godt otte kilometer fra Hov i Østjylland ligger Tunø som en grøn oase i Kattegat tæt på Samsø.

Anette Bredsdorff har siden marts 2013 kunnet kalde sig ø-sygeplejerske bosat på Tunø. 24 timer i døgnet kan 118 fastboende øboere og turister drage nytte af Anettes sundhedsfaglige viden og kompetencer.

DSR midt

Kimo, en femårig Alaskan Malamute, følger Anette Bredsdorff i et og alt på øen.

Foto: Kurt H. Johansen

Alle kender alle på øen. Her hilser Anette på øens yngste fastboende – tre måneder gamle Augusta.

Tunøfærgen er øboernes livsnerve. Den har dagligt én eller to afgange til og fra øen.

Billedtekst, billedtekst, billedtekst, billedtekst, billedtekst, billedtekst, billedtekst, billedtekst, billedtekst, billedtekst, billedtekst,

r han meget skidt? … Okay, jeg kommer over til jer med det samme.” Sygeplejerske Anette Bredsdorff lægger på og putter sin mobiltelefon i lommen. Med r aske skridt bevæger hun sig ned ad trappen i sit hjem, griber sin røde jakke og går ud til en rød scooter hun i forbindelse med sin ansættelse har fået stillet til rådighed som køretøj på den bilfri ø i Kattegat. Et sted på Tunø er en ældre mand utilpas, og efter at Anette har haft en kort telefonsamtale med hans bekymrede hustru, kører hun over til parret for at tilse manden, hun kender godt, da hun i en periode har sørget for at give ham IV-medicin. Heldigvis viser det sig, at hans tilstand ikke er livstruende.

Altid på stand-by Anette Bredsdorff har siden marts 2013 kunnet kalde sig sygeplejerske ansat på Tunø. Et job hvor hun døgnet rundt kan tilkaldes af øens beboere eller turister, hvis de har brug for sundhedsfaglig assistance. Det telefoniske netværk på øen er dog mildest talt ustabilt, så man kan ikke altid

Øboer Steen Dommergaard er til tjek-up og blodprøvetagning, som Anette Bredsdorff fore tager i øens klinik, der benyttes af hende og en læge, der gæster øen en gang om måneden. DSR midt

ØJEBLIKKE

En meget bekymret øboer ringer Anette op, da hun ønsker at Anette skal tilse hendes mand. Efter opkaldet drager Anette Bredsdorff straks af sted på sin scooter for at besøge det ældre ægtepar. Lykkeligvis var intet livstruende. Havde det været tilfældet, kunne Anette tilkalde en lægehelikopter. ’Det er jo vores ambulance,’ som Anette udtrykker det.

komme igennem til den mobiltelefon, Anette konstant sørger for at have inden for rækkevidde. Men ’så kan man altid sende én over,’ som Anette siger det. På Tunø kender alle hinanden, og Anettes hjemadresse er kendt på øen. Det samme er Anettes tro følgesvend. En firbenet ledsager "Hvis de ikke lige kan finde mig, så kan de jo altid lytte efter Kimo," smiler Anette Bredsdorff. Kimo er Anettes 5-årige Alaskan Malamute, der troligt følger Anette i et og alt på den 3,5 kvadratmeter store ø, der er beliggende godt otte kilometer fra Jylland. Er Anette ude af syne alt for længe, hyler eller gør han. Derfor er Kimo også næsten altid med Anette rundt på øen, når hun arbejder.

DSR midt

Anette Bredsdorff blev ansat i marts 2013, efter at øboerne gen nem længere tid havde kæmpet for at få en sygeplejerske tilknyttet øen. Den tidligere blev fyret i maj 2011. Anette Bredsdorff er ansat af Odder Kommune, hvis formand for Social- og Sundhedsudvalget, Sanne Rubinke (SF), i forbindelse med nyan sættelsen udtalte: ”Vi vil gerne anerkende, at det er en stor tryghedsfaktor for beboerne, at de har en sygeplejerske på øen.”

Fra det kombinerede kirke- og fyrtårn kan man se ud over hele øen. Tunø By kan dateres tilbage til 1100-tallet.

Fra fiskekroge til blodprøver De sygeplejefaglige opgaver er mange og varierede. Klassisk sygepleje som eksempelvis medicingivning, blodprøvetagning og sårpleje er krydret med psykisk førstehjælp og hjælp til filetering af en nyfanget makrel, når en ø-boer uheldigvis har fået en krog i fingeren. Anette Bredsdorff har tidligere erfaring som anæstesisygeplejerske på Grønland. Hun stortrives på øer og i lokalsamfund. Hun har dog også erfaring fra danske sygehuse, men her er arbejdsbetingelserne væsentligt anderledes. "Herovre bestemmer jeg heldigvis selv, hvor meget interaktionen med andre mennesker fylder i mit arbejde, for jeg mener, det er en vigtig del af jobbet, som der desværre ikke er den samme tid til på et hospital."

DSR midt

MIDTNYT

Tekst: Marie Adelstorp og Ditte Scharnberg æt af Læs portr der klinisk vejle Britta Pape s.12-13

Nr. 3 · 2014

Nr. 2 · 2014

FORTÆL OS DIN MENING – OG VIND PRÆMIER

Nr. 1

· 2014

Deltag i undersøgelse af medlemsmagasinet DSR midt. De midtjyske sygeplejerskers medlemsmagasin ’DSR midt’ blev født i forlængelse af Kreds Midtjyllands opståen i 2007. Kvartalsmagasinet udkom første gang i 2008, og dermed læser du nu i udgave nummer 28. Men med første nummer i 2015 bliver magasinet en smule anderledes. Redaktionen pusler nemlig med en finjustering af magasinet, og til det har vi brug for din hjælp. Vi er nemlig meget interesserede i at høre, hvad DU mener om magasinet? Hvad er du glad for at læse om? Og er der mon

Arbejdsmiljøkonsulent Jette Wied Hatting underviser på kredsens nye kurser.

JEG VIL VÆRE I ØJENHØJDE

Tag med afdelingss ygeplejerske Birthe Vestergaa rd (th), Hospitalsenheden Vest, på arbejde. Her i samtale med klinisk vejleder Lise Erntsen. S. 8-11 t af

rtræ

po e Læs rend tude t ENDE plejes rtin Loch 9 syge GE OM OVERLÆ Ma DE STUDER 12 s. 8IG rsen 14 HJEMMESYGEPLEJERRM FAGLIG LEDELS Pede E SKER I VEST OG ØST UDFORDRE

Nd e mæ N Flergepleje? FAGLIGHED OGØ i sy ordAN5 ARBEJDSMILJ v H – eje er gepl 4

noget, du synes, magasinet mangler? Måske har du en idé til en kommende artikel?

Deltag og vind På kredsens hjemmeside finder du et spørgeskema, hvor du med få klik kan give os dit besyv. Det tager rundt regnet fire minutter at deltage. Vi sætter stor pris på din hjælp og dine holdninger, for med din besvarelse er vi bedre klædt på til at finpudse magasinet til glæde for dig og dine kolleger. Som tak deltager du i lodtrækningen

DSR midt

ERSKERS SYGEPLEJ 18 DILEMMAER SIKKERT LOW jder PATIENTF Arbe teAm lt Akut virtue også

FRIVILLIG PÅ SUNDHEDSKLINIK

m sy trem bAg

om fine præmier – et weekendophold til Hotel Koldingfjord og biografoplevelser. Find undersøgelsen fra forsiden af dsr.dk/ midtjylland. Har du en smartphone eller en tablet, kan du med en QR-læser gå direkte til spørgeskemaet ved at scanne koden her på siden. Sidste chance for deltagelse i undersøgelsen er søndag den 18. januar 2015.

FÅ BALANCE I LIVET Nyt kursustilbud om at håndtere stress. Kredsen åbner nu for tilbud om en ny type kursus med fokus på håndtering af stress og på redskaber til at skabe balance i livet. I januar 2015 starter de første to hold på henholdsvis onsdage og torsdage i ulige uger. Onsdagsholdet mødes kl. 17.00-19.30, torsdagsholdet kl. 12.30-15.00 i medlemshuset.

Få viden og redskaber ”Vi har i den grad mærket behov blandt sygeplejersker for at få viden om og kompetencer

slem med Nye ud tilb

til at klare stress,” siger arbejdsmiljøkonsulent Jette Wied Hatting. ”Mange sygeplejersker oplever, at de enten selv, kolleger eller pårørende og venner kommer i situationer, hvor de overmandes af stress – mange med sygemelding til følge. Derfor har vi udviklet det nye tilbud.” Kurset forløber over tre gange hver fjortende dag. I undervisningen vil der være fokus både på de fysiologiske stressreaktioner og måder at håndtere dem på – herunder

NU GRATIS BIOGRAFOPLEVELSER TRE STEDER I KREDSEN Mange glade midtjyske sygeplejersker har allerede siddet i biografsæderne med en fribillet i den ene hånd og popcorn i den anden, da kredsen i 2014 har tilbudt gratis biografbilletter til medlemmer til særforestillinger i Silkeborg Bio. Også i 2015 kan medlemmer tilmelde sig en aften med både film og oplæg og denne gang bliver det muligt at gæste enten Aarhus, Silkeborg eller Herning henholdsvis den 16., 17., eller 19. februar. Kredsen viser filmen ’En flænge i himlen’, der handler om 17-årige Hazel, der har lungekræft. Hun mødes med en støttegruppe for andre kræftramte unge, og der støder hun ind i Gus, der har

mistet sit ene ben pga. sygdommen, men som nu er erklæret rask. De falder i snak og forelsker sig langsomt i hinanden.

Personlig beretning og oplæg Inden filmen er der oplæg af 30-årige Sara Schou, der har været behandlet for brystkræft og nu er leder af Ung Kræft i Aarhus. Du kan også møde klinisk sygeplejespecialist, ph.d. fra Onkologisk afdeling Aarhus, Pia Riis Olsen. Tilmelding bliver mulig fra 6.1. 2015 gennem dsr.dk/midtjylland/aktiviteter. Her kan du også læse om filmen og arrangementerne.

Mød Sara Schou, leder af Ung Kræft i Aarhus.

en række metoder som fx afspænding og mindfullness. Spørgsmålet om bedre balance i livet, fx work-life balance, vil også blive udførligt belyst både teoretisk og praktisk. Kurset retter sig således både mod sygemeldte og stressramte som til interesserede, der ønsker at få mere viden om og/eller forebygge stress.

Sygeplejersker hjælper sygeplejersker Sammen med undervisningen vil der blive lagt vægt på, at deltagerne løbende får mulighed for at udveksle erfaringer. ”Vi oplever ofte, at udsatte sygeplejersker virkelig kan hjælpe hinanden med at

få det bedre,” siger arbejdsmiljøkonsulent Rikke Borbjerg. Der vil derfor også være mulighed for efter de tre undervisningsgange at samle op på et fjerde modul og reflektere – og herunder drøfte eventuel etablering af et netværk, der kan fortsætte efter kursets afslutning. De nye kursustilbud medfører, at kredsens nuværende tre selvhjælpsgrupper udfases i 2014.

To tilbud fra januar 2015 Arbejdsmiljøkonsulent Jette Wied Hatting, der også er uddannet psykolog, er underviser. Det opsamlende fjerde modul

OM står deltagerne selv for. O G V Hold 1 starter onsdag den ÆR MED 14. januar 2015, hold 2 torsdag den 15. januar. Er du interesseret, så send en mail til: Jette.Wied.Hatting@dsr. dk. Tilmeldingsfristen er en uge, før kurset starter, og der skal være minimum fire deltagere, før kurset gennemføres. Kurserne foregår i medlemshuset i Silkeborg. Dagholdet på torsdage får frokost; aftenholdet onsdage en let forplejning. Der udbydes yderligere to kurser med start i marts. Nærmere oplysninger følger på kredsens hjemmeside.

DSR midt

MIDTNYT

Tekst: Marie Adelstorp

NYE MALERIER I MEDLEMSHUSET ”Mine motiver er abstrakte med genkendelighed i naturen og fra bybilledet,” fortæller sygeplejerske Bente Braad Klausen, hvis malerier er at se i medlemshuset i Silkeborg indtil februar 2015. Til daglig arbejder hun i en tidsbegrænset stilling som projektsygeplejerske på ’Rejseholdet’ under Aarhus Kommune, og når dette projekt stopper, vender Bente tilbage til sit job som primærsygeplejerske i kommunen. Udtryk udvikles Siden 2002 har Bente Braad Klausen været kursist på Aarhus Kunstakademi og undervist af kunstmaler og forfatter Birger Møller og fra 2014 af kunstmaler Peter Evald Jensen. ”Undervisningen har givet mig mulighed for at arbejde med forskellige teknikker og metoder. Denne læringsproces udvikler mit personlige maleriske udtryk,” fortæller Bente, hvis malerier du også kan købe. Gæst medlemshuset og se nærmere – og læs mere om Bente Braad Klausen på www.bentebraadklausen.com

DSR midt

VÆR AKTIV SOM SENIOR Hvis du går på pension eller efterløn og stopper med at arbejde som sygeplejerske, kan du vælge at blive aktivt seniormedlem i Dansk Sygeplejeråd. På denne vis bevarer du din ret til at stemme ved valg til organisatoriske poster - og du har taleret på kredsens generalforsamling. Hvis du vil vide mere om kontingenttyper og rettigheder, kan du finde flere informationer på dsr.dk. Søg på ’kontingent.’ Deltag i arrangementer Et aktivt seniormedlemskab er dog ikke den eneste måde at holde fat i sygeplejefaget på. I Kreds Midtjylland er der tre lokale afdelinger af Seniorsammenslutningen, der hver især løbende planlægger arrangementer for dig som senior. Find din lokale afdeling og læs mere om de aktiviteter, du kan deltage i, på dsr.dk/midtjylland under menupunktet ’Seniorer.’

LANDSBESTYRELSE AFHOLDER

VALG

Der afholdes valg til Landsbestyrelsen for Seniorsygeplejerskerne i Dansk Sygeplejeråd i 2015. Kandidater, der ønsker at stille op som repræsentant eller suppleant for Kreds Midtjylland, kan henvende sig til Hanne Kristensen på mailadressen: hakri@hotmail.dk eller via 8698 5598 senest den 30. april 2015.

KALENDER

Aktiviteter i Midt Du kan løbende holde dig orienteret om de nyeste aktiviteter i kredsen på www.dsr.dk/midtjylland/aktiviteter Temadag om brugerinddragelse i psykiatrien Læs mere s. 6

Viborg, Skive og omegn Kontaktperson: Else Marie Koefoed, 8664 7332

7. april 2015 ”Slut fred med din medicin” v/ lægemiddelkonsulent Kåre Sundmark

Temadag om Sygeplejeetiske retningslinjer Læs mere s. 6

19. februar 2015 kl. 13.30-15.00 Besøg på patienthotellet Regions hospitalet Viborg og rundvisning v/ hotelchef Uffe B. Madsen Patienthotellet, Lille Sct. Mikkelsgade 2.b. 8800 Viborg

5. maj 2015 Eventuelt valgcafémøde, valg til Landsbestyrelsen (SESAM)

15. april 2015. kl. 14.00-16.00 At arbejde som feltpræst i Afghanistan v/ præst ved Sortebrødre Kirke John Melchiorsen Mønsted Kro, Holstebrovej 205, Mønsted, 8800 Viborg

Til-/afmelding 2398 1009 eller 8619 1708 senest fredag før mødet, dog 10 dage før ved udflugt.

11. maj 2015. kl. 16.00-18.00 Besøg på Viborg Sundhedscenter og rundvisning v/ leder Marianne Toppenberg Efterfølgende valgmøde med henblik på valg til Landsbestyrelsen (SESAM) Sundhedscenter Viborg, Toldboden 1, 8800 Viborg

Sygeplejestuderendes Landssammenslutning (SLS) Møde med repræsentanter fra kredsbestyrelsen. Alle SLS’ere i kredsen er velkomne. Transportudgifter dækkes. Nærmere informationer følger på hjemmesiden.

Biografforestilling med ”En flænge i himlen” og oplæg Læs mere s. 21 TR Kreds Midt Træf 12. januar 2015, Arena Midt Kjellerup Halvårligt møde for TR’ere i østlige og sydlige kommuner 13. april 2015, Medlemshuset Halvårligt møde for TR’ere i vestlige og midt-kommuner 16. april 2015, Holstebro Sundhedsplejen 21. april 2015, Medlemshuset Introduktion til kredsen for nye TR’ere og AMiR’ere 17. februar og 26. maj 2015 AMiR Kreds Midt Træf 12. januar 2015, Arena Midt Kjellerup Temadage 23. februar og 28. maj 2015 FTR 2. februar, 26. marts, 9. april (regionalt), 2015 Seniorer Yderligere informationer om arrangementer kan ses i Sygeplejersken og på www.dsr.dk/midtjylland

Holstebro, Herning og omegn Kontaktperson: Birthe Larsen, 9785 2715 Bemærk nyt mødested: BUPL, Stationsvej 8 A, 7500 Holstebro Århus, Horsens og omegn Kontaktperson, Århus: Hanne Kristensen, 8698 5598

2. juni 2015 Sommerudflugt

Alle arrangementer kl. 14.00-16.00, Klostercafeen, Klostergade 37, Århus C

Kredsbestyrelsen Kredsbestyrelsens møder er åbne for medlemmer og foregår kl. 08.30-15.30 i medlemshuset. Referater finder du på wwww.dsr.dk/ midtjylland Møderne afholdes: 27. januar, 24. februar og 17. marts 2015

3. februar 2015 “Dagligliv under besættelsen” v/ cand.phil. Peter Rønn Jensen 3. marts 2015 “Sygepleje under besættelsen” v/ sygeplejerske Elna Heigaard og “Forholdene i Syrien” v/ kredschef i DSR, Kreds Midtjylland, Ann Dahy

ÅBNINGSTIDER I JULEN Kontoret har lukket 24.12. 2014-4.1. 2015, begge dage inklusive. Der er åbent for akutte henvendelser på telefon den 29.-30.12. 2014 og 2.1. 2015 kl. 10.00-13.00.

DSR midt

Telefonåbningstider i julen Kontoret har lukket 24.12. 2014 - 4.1. 2015 – begge dage inklusive. Der er åbent for akutte henvendelser på telefonen den 29.-30.12 2014 og 2.1. 2015 fra kl. 10.00 – 13.00.

Åbningstider Kontoret i DSR, Kreds Midtjylland i Silkeborg er åbent: Mandag-torsdag kl. 10.00-15.00. Fredag kl. 10.00-13.00. Telefonerne (4695 4600) er åbne mandag, tirsdag og torsdag kl. 10.00-15.00, fredag kl. 10.00-13.00. Onsdag lukket.

GÆT OG VIND!

Hvad er det, der er stillet skarpt på i bagsidens nærbillede? Giv dit bud i en mail til midt-ma@dsr.dk Blandt alle de korrekte besvarelser trækker kredsen lod om at finde en heldig vinder af to biografbilletter. Konkurrencen kører til og med den 26. januar 2015. Vindernavnet bliver offentliggjort på kredsens hjemmeside i uge 6.

Vinder af konkurrencen i sidste magasin: Pytte Vesterager Lind. Svaret: En fjer.