Page 1

Kreds Midtjylland NR. 4 · 2016

STIL SKARPT – OG TAG TIL ORDE Sygeplejerske Susanne Irene Diener, Aarhus Universitetshospital, tog skridtet med brev til hospitalsdirektør og indlæg i pressen. Læs portræt s. 6-9


INDHOLD

2

18

FIND OMTALE AF UDVALGTE

AKTIVITETER

Du kan løbende holde dig orienteret om alle de nyeste aktiviteter i kredsen på www.dsr.dk/kredse/midtjylland/ arrangementer

6 VORES MIDT Portræt af intensivsyge­plejerske Susanne Irene Diener, Aarhus Universitetshospital

Forårsarrangementer for seniorer Læs mere s. 4 Biografforestilling ’Chronic’ og oplæg Læs mere s. 5 Årets generalforsamling Læs mere s. 12 Påskechokolade – kom til kursus Læs mere s. 15

BAGGRUND Mere lighed i sundhed: Reportage om opsøgende indsats i socialt udfordret boligbyggeri, Helhedsplan Viby Syd, Aarhus Kommune

22

10 MENINGER I MIDT

16

Tre sygeplejersker: Mine ideer til SAMMEN OM DSR

ØJEBLIKKE

MIN VEJ I FAGET

Fællesskab – også i fritiden

Interview med hospicesygeplejerske og forfatter Helle Thorsted

Magasin for medlemmer af DSR, Kreds Midtjylland 9. årgang. Nr. 4, 2016

Dansk Sygeplejeråd, Kreds Midtjylland • Marienlystvej 14 8600 Silkeborg • Stationsvej 8a 7500 Holstebro • Kystvejen 17, 1. 8000 Aarhus C

midtjylland@dsr.dk Tlf. 4695 4600 www.dsr.dk/midtjylland Redaktion Ditte Scharnberg (DJ, ansvh. redaktør) Marie Adelstorp (DJ)

Fotos Jonna Fuglsang Keldsen Oplag 19.350

DSR midt udkommer 4 gange årligt Design og tryk Daniel Dalsgaard, Datagraf Communications

Holdninger, der tilkendegives i artikler og indlæg, udtrykker ikke nødvendigvis DSR, Kreds Midtjyllands synspunkter.


LEDER

SAMMEN I DSR – OG OM DSR

D

e første tegn på en smuk jul har allerede vist sig udenfor. Sneen har ligget flere steder og frostvejret af og til sat ind. Året nærmer sig sin afslutning, og så er det tid både at gøre status, men også at se fremad mod et nyt år.

Fortsat arbejde med lærerige historier I oktober måned afviklede vi på vanlig vis generalforsamling. Igen år har vi haft et rekordstort antal tilmeldte – næsten 400 sygeplejersker, der på fineste vis bidrog til at gøre det til en god og særdeles aktiv generalforsamling. Kredsbestyrelsens beslutningsforslag for det videre arbejde i kredsen bredt blandt sygeplejersker blev vedtaget. Vi havde i fællesskab fat på temaet om ’lærerige sygeplejefaglige historier’ på selve generalforsamlingen, hvor der udover et planlagt indslag, hvor tre sygeplejersker bidrog med hver deres lærerige historie, også var talrige fortællinger fra deltagerne. Som beslutningsforslaget tilsiger, er pointen ikke alene at fortælle historierne, men også at oversætte dem til læring hinanden imellem som sygeplejersker og til inspiration for ledere og beslutningstagere. Det var på generalforsamlingen tydeligt, at der er megen energi i at arbejde med lærerige historier; at det falder os naturligt som sygeplejersker AT fortælle og ikke mindst fortælle, HVORFOR vi fortæller historierne, så både vi selv og politikere og beslutningstagere kan kvalificeres i beslutninger på sygeplejens og sundhedsvæsenets vegne. Det er vores intention, at vi sammen skal arbejde med denne metode i hvert fald det næste år. (Du kan finde beslutningsforslaget på dsr.dk/kredse/midtjylland/GF2016 – og læse mere s. 12-14) Kredsbestyrelsen vil løbende bidrage med initiativer og perspektiver, som forhå-

bentlig kan inspirere til det videre lokale arbejde på arbejdspladserne.

Forhandlede løsninger er nødvendige En vanskelighed vi desværre står over for mange steder på sygeplejerskers arbejdspladser regionalt – og i andre afarter også på det kommunale område – er såkaldte ’driftsmæssige udfordringer’; altså at ressourcer og opgaver ikke balancerer. På hospitalerne søges de i nogle tilfælde løst med individuelle aftaler mellem den enkelte sygeplejerske og nærmeste leder. Omend det foregår ud fra gode intentioner, er dette IKKE en farbar vej at gå. Straksudbetaling af fridage fx er ikke en mulighed i overenskomsten, og det fratager kredsen fra at indgå i reelle forhandlinger på alles vegne, når der indgås individuelle aftaler herom. Vi indgår særdeles gerne i konstruktive og forhandlede løsninger, så ret endelig henvendelse til din TR og fællestillidsrepræsentant og i samarbejde med dem til ledelsen, men også gerne til kredsen, når det viser sig nødvendigt. Forhandlede løsninger er den eneste måde, vi i fællesskab kan understøtte og sikre rimelige arbejdsog lønvilkår – til den enkeltes og det fælles bedste.

SAMMEN OM DSR DSR har efter forårets kongres igangsæt et organisationsudviklingsprojekt: SAMMEN OM DSR. Intentionen er, at vi sammen kontinuerligt skal udvikle DSR. Derfor kan også du bidrage med forslag og ideer i forhold til, hvad lige netop du er optaget af. Det kan være faglig udvikling, forbedring af vilkår eller noget helt tredje. (Læs mere s. 10-11) Har du gode ideer eller inspiration til os lokalt, hvor vi måske i fællesskab kan finde løsninger på udfordringer, er du naturligvis som altid velkommen til at henvende dig i kredsen.

Organisationsudviklingsprojektet forventes afsluttet på en kongres i juni 2017. Her vil vi bl.a. vurdere, om organisationen passer til den medlemsinvolvering og organisering, vi ønsker i DSR. Sidst, men ikke mindst, vil jeg ønske dig og dine en rigtig glædelig jul og godt nytår! Anja Laursen Kredsformand

Forhandlede løsninger er den eneste måde, vi i fællesskab kan understøtte og sikre rimelige arbejds- og lønvilkår.

3


4

MIDTNYT

Tekst: Marie Adelstorp og Ditte Scharnberg Illustration: Frank Madsen

FÅ HJÆLP

TIL HÅNDTERING AF PATIENTKLAGER Som sygeplejerske risikerer du, at en patient klager til Patient­ ombuddet eller Disciplinærnævnet over den behandling og pleje, du har givet patienten. Men hvordan og ud fra hvilke kriterier bliver du vurderet i nævnet? Hvad kan du selv gøre, og hvordan kan Dansk Sygeplejeråd hjælpe? Disse spørgsmål og mange flere vil faglig konsulent Susanne Richter fra Dansk Sygeplejeråds organisationsafdeling belyse på en temaeftermiddag, der foregår hhv. den 7. februar i Holstebro og den 23. februar i Aarhus fra kl. 16.00-19.00. Undervejs byder kredsen på en let anretning. Læs program og tilmeld dig via www.dsr.dk/kredse/midtjylland/arrangementer

TILBUD

TIL SENIORER

Som senior i Kreds Midtjylland kan du deltage i arrangementer tilrettelagt af de tre lokale seniorsammenslutninger: HOLSTEBRO/HERNING OG OMEGN Torsdag den 2. februar 2017 kl. 14.00-16.00 Den nye sygeplejerske­uddannelse. H ­ vordan påvirkes uddannelsen f­agpolitisk? Oplæg ved kredsformand Anja Laursen, DSR, Kreds Midtjylland. Hvordan sikres det kliniske indhold? Oplæg ved lektor Tove Loftager, VIA Holstebro. Sted: Holstebro Aktivitetscenter, Danmarksgade 13 A, 7500 Holstebro.

Arrangementet er gratis. Tilmelding senest 26. januar 2017 til 97414345 eller kmk_285@hotmail.com

VIBORG/SKIVE OG OMEGN 14. marts 2017 kl. 14.00-16.30 Nasi Habibibi, afghansk flygtning, fortæller ud fra bogen "Skæbnens spil" om sit barske liv. Sted: Mønsted kro, Holstebrovej 205, 8800 Viborg. Tirsdag den 9. maj 2017 kl. 14.00-16.30 Fortælling om "De røde Barakker" i Hald Ege. Der er tilknyttet et lille museum til stedet. Efter foredraget afholdes valg til "Sesam” - Landsbestyrelsen for Seniorer i Dansk Sygeplejeråd. Sted: Egekværnen, Videbæks allé 169, Hald Ege, 8800 Viborg. Tilmelding på tlf. 8688 0084,­ ­ingridboege@hotmail.com eller tlf. 8664 7332, emjkoefoed@gmail.com

AARHUS OG OMEGN Tirsdag 7. februar 2017 Sundheds- og omsorgschef Kirstine Markvorsen, Aarhus Kommune, holder oplæg om frivilligt arbejde. Tirsdag 7. marts 2017 Musikterapeut Annette Majlund fortæller om sit arbejde. Møderne foregår kl. 14.00-16.00 i Kloster­ caféen, Pejsestuen, Klostergade 37, Aarhus C. Der betales 30 kr. for kaffe og kage til ­møderne. Til/afmelding: Tlf. 2398 1009 eller 8619 1708 senest fredag før mødet.


5

KREDSEN TILBYDER NY BIOGRAFFILM Se ’Chronic’ og hør oplæg af hospicesyge­ plejerske og forfatter, Helle Thorsted, fire steder i kredsen. I rækken af gratis filmtilbud er tiden nu kommet til dramaet 'Chronic,' der følger hjemme­sygeplejersken David, der arbejder med dødeligt syge patienter, som han op­

bygger tætte relationer til. David er dedikeret til sit arbejde, men privat er han akavet og reserveret. Snart viser det sig, at han har ligeså meget brug for patienterne, som de har brug for ham. 'Chronic' modtog prisen for bedste manuskript ved filmfestivalen i Cannes i 2015.

22. februar 2017 i Silkeborg BIO

’TAG DØDEN I HÅNDEN’ Ud over filmen har du også mulighed for at høre et oplæg af sygeplejerske Helle Thorsted, der vil fortælle om sin håndbog: ’Alt du skal vide – ønsker til mine efterladte’. Helle Thorsted har mange års erfaring som hospicesygeplejerske og underviser ofte i ældre­ pleje og palliation på både kurser og konferencer.

Der er mulighed for at stille spørgsmål undervejs. DSR midt bringer et interview med Helle Thorsted side 22-23. Tilmeld dig et biografarrangement via kredsens aktivitetskalender på dsr.dk/midtjylland. Der åbnes for tilmelding mandag den 5. december kl. 10.00.

6. marts 2017 i BioCity Randers 14. marts 2017 i Apollon Struer 29. marts 2017 i Cinemaxx Aarhus


6

VORES MIDT

Tekst: Ditte Scharnberg Foto: Jonna Fuglsang Keldsen

TAG TIL ORDE, NÅR FAGLIGHED Sygeplejerske Susanne Irene Diener, Aarhus Universitets­hospital, tog skridtet og valgte at stå frem med sin kritik over for øverste ledelse og i pressen.

”D

a jeg så hospitals­direktørens opfordring på intranettet om at bruge vores ytringsfrihed til at rejse kritik og komme med forslag, tænkte jeg: ’Nu er det nu’. Så gik jeg rundt et par dage med det hele i hovedet, og da jeg satte mig ned og skrev, var der adskillige helt fyldte sider, før jeg følte, jeg havde fået luft.” Sådan fortæller sygeplejerske Susanne Irene Diener, Operation og Intensiv ØST, Aarhus Universitetshospital (AUH) om det øjeblik, der satte skub i en række begiven-

heder. Hun viste sit skriv til en fællestillidssuppleant, der foreslog hende at kontakte kredsen. Samarbejdet med en kommunikationskonsulent førte derefter til et indlæg både på intranettet og til en kronik i Aarhus Stiftstidende. Derefter blev hun inviteret til et opfølgende dialogmøde med hospitalsdirektøren.

Hvorfor tage til orde? Susanne har 26 års erfaring som sygeplejerske i bagagen. Og hun har som tillids-


7

Susanne Irene Diener har arbejdet 16 år som intensiv­ sygeplejerske på Aarhus Univer­ sitetshospital.

EN SÆTTES PÅ SPIL repræsentant og næstformand i LMU (LokalMEDudvalget) ofte talt kollegernes sag i forhold til faglighed og arbejdsmiljø. Men det er første gang, hun tager til orde direkte over for den øverste ledelse, og første gang hun tager skridtet med at ytre sig i offentligheden. På spørgsmålet om hvorfor – og hvorfor netop nu – tænker hun sig grundigt om, inden svaret falder: ”Der er flere årsager. Vores fællestillidsrepræsentant har sagt, at hun synes, jeg

formulerer mig sobert og konkret. Under et besøg i vores tillidsmandskollegie fortalte DSR-formand Grete Christensen engang, at hun i sine tidlige år som fagligt aktiv havde erfaret, at når hun ’havde en god sag, så kunne hun godt stille sig frem’. Så jeg tænkte, at de overvejelser, jeg har om vores arbejdsvilkår, fagligheden og arbejdsmiljøet var ok – og at jeg godt kunne tage til orde. Jeg talte også med min mand om det; om det var ok, hvis jeg nu fik problemer? Han bakkede mig op.”

Susanne opsummerer med et roligt og insisterende blik: ”Vi har ytringsfrihed, og ja faktisk pligt til at skal sige fra, når fagligheden er på spil.”

Finde løsninger sammen I centrum for Susannes indlæg står bekymringen for konsekvenserne af de mange gentagne sparerunder. Hun ser, at både patientforløb og kollegernes arbejdsmiljø er presset til det yderste, samtidig med at sparemuligheder på alt, der ikke er patientnært, er udtømte. ”Jeg var nødt til at turde være ærlig i det, jeg skrev, og indrømme, at nogle gange bliver det hele bare for meget, og


8

VORES MIDT

Vi skal beskrive, hvor kæden hopper af, og hvilke løsninger vi kan pege på. Susanne Irene Diener, intensivsygeplejerske, Aarhus Universitetshospital

tanken om at forlade faget kan melde sig. Men det er jo ikke en løsning. Som medarbejdere synes jeg, vi længe har forsøgt at gøre opmærksom på uholdbare forhold, uden det har ændret afgørende. Så mit bud er, at nu må lederne, herunder også lægerne, tage langt mere til orde, så vi sammen kan løfte problemstillingerne over for beslutningstagerne.” I den sammenhæng glæder det Susanne, at Overlægerådene og afdelingsledelserne på AUH har henvendt sig til Regionsrådet og bl.a. udtrykt, at ”det ikke fortsat er muligt at løfte en stadig stigende mængde arbejdsopgaver med stadig færre ressourcer. Vi er dybt bekymrede for, at det får konsekvenser for kvaliteten af behandlingen af den enkelte patient og bekymrede for, at det i sidste ende vil gå ud over patientsikkerheden.”

Susanne Irene Dieners kronik i Århus Stiftstidende blev illustreret af Jens Nex og fik omkring 1700 likes på Facebook.

”Vi står dagligt i de samme problemer,” understreger Susanne. ”Så det må gælde om også at finde løsninger sammen.”

Hverdagens udfordringer Dagligdagens sygeplejefaglighed har for Susanne altid været de meget syge patienter. Som nyuddannet fra Rigshospitalets Sygeplejeskole blev hun i 1990 ansat på Hæmatologisk Afdeling på Rigshospitalet. Siden 2000 har hun arbejdet på Voksenintensiv Afdeling på AUH. På afdelingen er der plads til 12 patienter. Een indlæggelse kan variere fra få timer til flere måneder. ”For mig og mine kolleger er det vigtigt at få hverdagen til at blive god for patienten. Vi kan så meget med medicin og operationer,

men hele plejeforløbet betyder noget for deres helbredelse. Så jeg trives, når et forløb lykkes for patient og pårørende. Derimod har jeg det svært, når tiden er kort, og mange gange for kort, for alle faggrupper omkring patienten. Det gælder hos os og endnu mere på sengeafdelingerne. Vi lægger forløb i stramme rammer, men ofte er patienten ikke klar til det ryk, vi ønsker, de skal tage. Mere fleksibilitet ville klart være en fordel.”

Hvordan få indflydelse? Da Susanne i 2009 valgte at stille op som tillidsrepræsentant, var særligt én værdi vigtig for hende: ”Ordentlighed er et nøgleord for mig, og med det som afsæt vil jeg gerne være med til at bidrage til, at en afdeling fungerer godt. Hvis


9

BLÅ BOG 1990: Sygeplejerske fra Rigshospitalets Sygeplejeskole 1990 – 2000: Hæmatologisk Afdeling, Rigshospitalet 2000 : Voksenintensiv, Aarhus Universitetshospital 2006: Intensiv specialuddannelse 2009

: Tillidsrepræsentant

vi har arbejdsglæde og trives, kan man meget mere både som enkeltperson og som gruppe. At finde ud af hvilken vej, man skal gå for at løse forskellige problemer, synes jeg, er vildt spændende Derfor lytter jeg meget som tillidsrepræsentant. Jeg prøver at se tingene fra flere sider, samler op og taler med vores leder.” Susanne er tillidsrepræsentant for omkring 100 sygeplejersker, der refererer til én afdelingssygeplejerske. ”Det kan være svært at have et overblik. Men jeg oplever, at i spare- og omstruktureringssituationer er det endnu vigtigere med en TR som talerør. Vi har en fantastisk personalepolitik på AUH, men den er superudfordret på rummelighed, relationer og ordentlighed. Ikke på grund af uvilje – men på grund af vilkårene. Som medarbejdere oplever vi, at det er svært at blive involveret. Vi er ofte ikke med til at udtænke løsninger, og når vi så bliver ramt på fagligheden og siger fra, bliver vi nemt i ledernes optik ’modarbejdere’. Processerne bliver selvfølgelig længere, hvis der skal være involvering, men det er den eneste vej frem.”

Nye initiativer Susannes kronik har fået mere end 1.700 likes på Facebook, er blevet delt i flere sygeplejefaglige facebookgrupper, og hun har fået mange positive reaktioner. Hendes råd til alle sygeplejersker er:

Susanne Irene Diener har senest sammen med fire kolleger sendt et åbent brev til det midtjyske Regionsråd og gjort opmærksom på uholdbare konsekvenser af de fortsatte besparelser.

”Det er så vigtigt, vi tager til orde. Ikke for at brokke os; men når noget har givet en dårlig og dum dag, skal vi turde indrømme det – ellers vil det gnave indad. Og så skal vi beskrive, hvor det er, kæden hopper af, og hvilke løsninger vi kan pege på.” Sammen med andre tillidsrepræsentanter har Susanne nu på vegne af hele

tillidsmandskollegiet på AUH sendt en henvendelse til Regionsrådet, der har været offentliggjort i Jyllands-Posten. ”Situationen på vores og alle hospitaler er næsten en gordisk knude, som man ikke lige kan løse selv. Vi må også have politikerne i tale for sammen at kunne finde løsninger.”


10

MENINGER I MIDT

Tekst: Marie Adelstorp Foto: Jonna Fuglsang Keldsen

HVORDAN SÆTTER DU præg på Dansk Sygeplejeråd? Dansk Sygeplejeråd skal ses efter i sømmene. Du kan være med til at sikre, at din fagforening arbejder med en høj grad af medlemsdemokrati og involvering. Arbejdet er gået i gang under overskriften ’SAMMEN OM DSR’, hvor der også er brug for din mening. DSR midt har spurgt generalforsamlingens tre yngste deltagere om deres syn på fremtidens Dansk Sygeplejeråd. Vil du bidrage? Send en mail eller en video til sammenomdsr@dsr.dk Læs mere: www.dsr.dk/sammenomdsr

Dansk Sygeplejeråd må meget gerne ses tydeligere ude i felten. Vi er mange sygeplejersker, der oplever et presset arbejdsmiljø, og her tror jeg, det er vigtigt, at vi ser, vores faglige organisation er bag os – eksempelvis til fyraftensmøder. Men én ting er, at DSR som organisation kan blive tydeligere på, hvad de tilbyder – jeg er mindst lige så interesseret i at høre om, hvordan jeg kan bidrage og give noget tilbage til DSR. For mig er det vigtigt at være aktiv i Dansk Sygeplejeråd. Jeg vil gerne have en finger på pulsen i min faglige organisation, og derfor deltager jeg bl.a. i generalfor­samlingerne. Jeg synes, at det var enormt spændende at følge debatten under årets general­ forsamling. Det startede en refleksi­ onsproces i mig. For i debatten giver mine kolleger udtryk for holdninger og erfaringer fra praksis, som jeg kan relatere til. Med deres udsagn får jeg tænkt over, hvordan jeg oplever mit daglige arbejde og mine arbejdsvilkår, og det, tror jeg, er en sund proces.” Susan Gammelgaard, 25 år, Medicinsk Afsnit, Regionshospitalet Silkeborg


11

Jeg synes, at det fagpolitiske arbejde er vildt spændende! Selv røg jeg som nyuddannet ret hurtigt ind i den gruppe af sygeplejersker, der havde travlt med at brokke sig og kritisere de forhold, vi arbejder under. Men til sidst tænkte jeg, at jeg måtte undersøge, hvad jeg selv havde af mulighe­ der for at ændre på forholdene, og derfor var det naturligt for mig at blive tillidsrepræsen­ tant. Selv brænder jeg for at arbejde på at forbedre de vilkår, basissygeplejersker arbejder under. Heriblandt naturligvis forbedre vores arbejdsmiljø. Men at præge fremtidens politiske dagsorden tager tid. Som tillidsrepræsentant gør jeg mit bedste for at fungere som bindeled mellem kredsen og medlemmerne. Eksempelvis ved at deltage aktivt i møder og kurser og formidle det videre til mine kolleger samt at printe opslag ud og hænge dem op på vores opslagstavler, men det kan hurtigt drukne blandt mange andre opslag. Derfor tror jeg, det er vigtigt, at Dansk Sygeplejeråd bliver bevidste om at få leveret viden om aktiviteter i DSR via de rette kanaler.” Alexander Brejnholt S ­ tøttrup, 27 år, tillids­repræsentant, sengeafsnit Q3, AUH, Risskov

Jeg synes allerede, at DSR er god til at forny sig. Eksempelvis synes jeg, det er utrolig fedt, at DSR tilbyder webinarer. Som nyuddannet hungrer man lidt efter at få undervisning og ny viden, og derfor er det rart, at man kan sætte sig bag en skærm og blive klogere, når man har tiden til det. Derudover vil jeg fremhæve, at det var en supergod oplevelse at blive ringet op som nyuddannet af en faglig konsulent fra kredsen. Her var det rart at få serveret chancen for at reflektere over, hvordan jeg egentlig havde det, og hvor jeg kunne få mere viden og yderligere rådgivning, hvis jeg ønskede det. Det er en god måde for DSR at komme medlemmerne nærmere. Der sker generelt meget i organisa­ tionen og i kredsen, synes jeg. Men man kunne måske satse mere på kommunikati­ on og synliggørelse på de sociale medier? Min tidligere klasse har eksempelvis en lukket Facebook-profil, og her er vi gode til at lave opslag, hvor vi gør hinanden opmærksomme på relevante aktiviteter og tilbud.” Charlotte Lange Møller, 25 år, tillidsrepræsentant, M1, Regionshospitalet Horsens


12

GENERALFORSAMLING 2016

Tekst: Ditte Scharnberg og Marie Adelstorp Foto: Jonna Fuglsang Keldsen

Engagerede midtjyske sygeplejersker til generalforsamling Med 389 deltagere var ­kredsens general­forsamling atter rekordstor. Debatter om faget og lærerige sygepleje­faglige historier var i fokus.

”J

eg troede ærligt talt, at det ville være ret tørt at deltage i en generalforsamling, men jeg blev meget overrasket over den gode stemning og indslagene undervejs.” Sådan lød det fra 25-årige Charlotte Lange Møller, sygeplejerske og tillidsrepræsentant, M1, Regionshospitalet Horsens, efter hun for første gang havde deltaget i en generalforsamling i kredsen.

”Jeg synes eksempelvis, at det var ret spændende at høre om, hvad der sker i kredsen. Og det var dejligt at have mulighed for at stille spørgsmål og gå i dialog med kredsens politikere, hvis man ønskede det. Undervejs blev jeg gennem en fortælling også inspireret til på min arbejdsplads at undersøge, om vi kan omstrukturere måden at tale med vores patienter på.”


13

MERE OM GENERALFORSAMLINGEN Du kan finde alt om generalforsamlingen på kredsens hjemmeside: kredsformandens mundtlige beretning, det vedtagne beslutningsforslag og en reportage i ord og fotos.

Find det på dsr.dk/kredse/midtjylland/GF2016

At lære af og bruge sygeplejefaglige historier Netop lærerige sygeplejefaglige historier var et gennemgående tema på generalforsamlingen. I sin mundtlige beretning gav kredsformand Anja Laursen en række eksempler på, hvordan kredsen med afsæt i historier fortalt og indsendt af medlemmer i den forgangne periode har anvendt dem til at løfte faglige

og politiske budskaber og indsatser. Hun sagde bl.a.: ”Vi må ikke tage som en selvfølge, at beslutningstagere kender vores virkelighed som sygeplejersker. Vi må ikke tage som en selvfølge, at de ved, hvor vi vil hen med vores sygeplejefaglige historier, hvis vi ikke fortæller dem, hvad historierne har af læring i dagligdagen for patienternes og borgernes

og sygeplejerskernes virkelighed. Jeg er ikke i tvivl om, at det er fordi, vi fortæller historierne og er med til at pege på løsninger ud fra historierne, at det for beslutningstagerne giver mening at mødes med os som faglig organisation.” Midtvejs i generalforsamlingen blev der fra scenen givet eksempler på lærerige historier fra sundhedsplejen i Skive ­Kommune,


14

GENERALFORSAMLING 2016

GENERALFORSAMLINGEN BESLUTTEDE, AT: ”Kreds Midtjylland – medlemmerne og organisationen – fortsætter den fælles tvær­gående indsats med at bruge lærerige sygeplejefaglige histo­ rier som løftestang for vores faglige og politiske budskaber og indsatser. Sammen skal vi understøtte, at midtjyske sygeplejersker bidrager med egne lærerige sygeplejefaglige historier – og indsatsen for at viderefor­ midle historiernes budskaber og læring skal prioriteres.”

fra en hjertemedicinsk afdeling på ­Regionshospitalet Horsens og fra hjemmesygeplejen i Holstebro. Under den efterfølgende debat kom der nuancerende og supplerende fortællinger fra en lang række deltagere. Herefter blev kredsbestyrelsens beslutningsforslag: ’Der er brug for dine og kollegers sygeplejefaglige historier’ enstemmigt vedtaget.

Sygeplejefaglighed til debat Generalforsamlingens debatter bragte derudover en lang række øvrige emner i spil ikke mindst sygeplejefagligheden: Hvordan skal den udvikles i fremtiden? Hvordan skal grundkompetencerne

løftes – og hvordan skal faget sikres i fremtiden fx via nye specialuddannelser og gennem øget forskning? Sygeplejefaglig kvalitet og definitionen blev også drøftet indgående – fx i perspektiv af pleje af døende i hjemmesygeplejen, i hverdagen i psykiatrien og også i forhold til ulighed i sundhed. De kommende kvalitetsmål blev italesat både som en mulighed og en udfordring for sygeplejersker. ”Vi kan og skal bruge diskussionerne til at erobre sygeplejen tilbage,” som en deltager udtrykte det, mens en anden påpegede betydningen af at få fornyet fokus på helhedssygeplejen.

Jeg synes, det på generalforsamlingen var ret spændende at høre om, hvad der sker i kredsen. Og det var dejligt at have mulighed for at stille spørgsmål og gå i dialog med kredsens politikere. Charlotte Lange Møller, 25 år, sygeplejerske og tillidsrepræsentant, M1, Regionshospitalet Horsens


MIDTNYT

KENDER DU DIN ØKONOMI

– OGSÅ I FREMTIDEN? Kredsen inviterer løbende medlemmer af DSR i alle aldre til aftenarrangementer, hvor du kan blive klogere på forskellige facetter af din økonomi. Deltag i Holstebro og få viden om økonomi og pensionsordninger og få samtidig råd fra en advokat om klassiske familiesituationer; skilsmisser, dødsfald og

mulige faldgruber. Stil gerne spørgsmål undervejs. Bemærk at både vejledning og råd undervejs også er rettet mod yngre medlemmer. Du er velkommen til at tage en ledsager med. Du kan tilmelde dig den 26. januar 2016 i Holstebro via ­kredsens hjemmeside: www.dsr.dk/midtjylland

EN PÅSKE I CHOKOLADENS TEGN Gennem flere år har det været en tradition i DSR, Kreds Midtjylland at afholde ­chokoladekurser op mod jul. I 2017 bliver det anderledes, for her inviterer kredsen medlemmer på fremstilling af påske­chokolade. Kom i ægte påske­humør enten den 3, 4. eller 5. april 2017 fra kl. 17.00-21.00, hvor Teknisk Skole i Silkeborg lægger lokaler til, når op mod 50 sygeplejersker ad gangen fremstiller påskelækkerier i stor stil. Prisen er 275 kroner per deltager, der dækker omkostningerne til det kilo ­chokolade, du kan tage med hjem om aftenen, når undervisning og ­hyggen er ovre. Tag dine kolleger under armen og

tilmeld jer en fælles aften med garanti for latter og lækkerier. Der åbnes for til­melding den 5. december kl. 10.00 via ­aktivitetskalenderen på www.dsr.dk/midtjylland. Tilmeldingsfrist er den 20.marts 2017.

15


16

ØJEBLIKKE

Tekst: Marie Adelstorp Foto: Jonna Fuglsang Keldsen

Hovedbiblioteket i Aarhus, kaldet Dokk1, på havnefronten.

FÆLLESSKAB – OGSÅ I


17

Sygeplejersker +50 på udflugt. Det er altid hyggeligt og givende at benytte tid sammen. Sygeplejerske Lone Nørkær Pedersen, C5, Aarhus Universitetshospital.

I

en travl hverdag er det naturligt dagens arbejdsopgaver, der sluger minutterne og fylder i arbejdsfællesskabet. Men mange midtjyske sygeplejersker dyrker også fællesskab i fritiden. DSR midt var med en dag, hvor ’Diafif-klubben’ fra hæmodialyseafdeling C4 og C5 på Aarhus Universitetshospital gæstede Dokk1 – hovedbiblioteket i Aarhus. ”Klubben opstod under en julefrokost i 2007, hvor flere af afdelingens ældre ansatte ønskede, at man lavede en klub for medarbejderne. Det blev til Diafifklubben, hvilket står for dialyse og fifty – for man skal være over 50 år for at være medlem,” forklarer én af klubbens medlemmer, Lone Nørkær Pedersen. Hun mener, at ønsket om klubben opstod, så også efterlønnere fra afdelingen kunne fortsætte en tilknytning til tidligere kolleger.

Tæt samarbejde

FRITIDEN

”Jeg tror, at sygeplejersker er supersocialt anlagte. På vores afdeling arbejder vi utrolig tæt sammen og har lært hinanden godt at kende. Samtidig er vi gode til at rumme hinanden, så det er altid hyggeligt og givende at benytte tid sammen,” siger Lone. Udover rundvisning på Dokk1 og fælles middag på Kowloon i Aarhus har Diafif-klubben ved andre lejligheder bl.a. spillet minigolf sammen, fået rundvisning på Statsbiblioteket, gæstet vinbar, gået tur ved Moesgaard Strand samt spist på café og været i biografen sammen. ”Vi er glade for klubben, og vores initiativ smitter, så nu er vores yngre ­kolleger vist ved at lave en under fiftyklub,” beretter Lone.


18

MERE LIGHED I SUNDHED

Tekst: Ditte Scharnberg Foto: Jonna Fuglsang Keldsen

DE FREMMER SUNDHED OG TRIVSEL I SOCIALT UDFORDREDE BOLIGOMRÅDER Sundhedscafe og en boligsocial vicevært er nogle af tilbuddene i Helhedsplan Viby Syd, Aarhus Kommune.

’M

on ikke vi skal i gang med at søge brilletilskud til dig?’ Boligsocial vicevært, sygeplejerske Kim Henriksen, får et bestemt blik og et ’ja’ tilbage fra 80-årige Rita Sylow Jørgensen. Hun er mødt frem i Sundscafeen i beboerhuset ’Basen’ i Søndervangen, Viby Syd, hvor hun

bor, og er tydeligvis i særdeles godt humør under samtalen med Kim.

Veje til bedre trivsel I sundhedscafeens nye rammer taler Rita og Kim bl.a. om forløbet af hendes øjenoperationer, og i samtalens løb får de også vendt, at Rita har brug for


19

hjælp fra hjemmeplejen til at mestre sine høreapparater bedre. Rita og han mødte hinanden første gang nogle måneder tidligere, fortæller Kim Henriksen. I sit job som boligsocial vicevært i området ansat af ALmen Boligorganisation Aarhus (ALBOA) er en del af hans job at være opsøgende i forhold til ensomme og udsatte – ældre såvel som misbrugere og psykisk syge. I samarbejdet med fx boligområdets viceværter og

Boligsocial vicevært, sygeplejerske Kim Henriksen og 80-årige Rita Sylow Jørgensen, Viby Syd.

varmemestre får han tip om, hvor det måske kunne være en god ide at ringe på. ”Jeg tilbyder et besøg og en samtale,” siger Kim, ”og i stort set alle tilfælde bliver jeg lukket ind”. Både Rita og han husker situationen, da han ringede på hendes dør: ”Du havde noget døje både med synet – og med humøret”, siger Kim. Rita er mere direkte: ”Jeg havde det så skidt, så ingen mennesker og var så langt nede, at jeg næsten ikke kunne tale.” Hun fortæller om Kims indsats, der bl.a. har betydet lægebesøg og forskellige tiltag. ”Han er det bedste, jeg har,” trumfer hun afsluttende.

Sundhedsfremmende tilbud Sundhedscafeen i ’Basen’ er det seneste skud på stammen i en række af sundhedsfremmende tilbud i det, der i det officielle kommunale sprog betegnes som ’socialt udfordrede boligområder’. I Sundhedscafeen kan man få et mindre helbredstjek – få målt blodtryk, blodsukker og fedtprocent – men ikke mindst tale med boligsociale medarbejdere og den kommunale forebyggelseskonsulent. I Aarhus er der også sundhedscafeer i Helhedsplaner for områderne Trige, Herredsvang, Frydenlund og Vandtårnsområdet. Andre initiativer er familierådgivning og familiekurser, ’Mænds mødesteder’ og fædrenetværk samt en særlig indsats over for unge i forhold til uddannelse og jobsøgning. ”Sigtet med de sundhedsfremmende tilbud er både at forsøge at give de enkelte mennesker mulighed for øget livskvalitet gennem et

Forebyggelses­ konsulent Hanne Petersen, Område Viby-Højbjerg, Aarhus og bolig­ social vicevært Kim Henriksen arbejder tæt sammen i det opsøgende arbejde.

bredt fokus på levevilkår, netværk og livsstil – og samfundsmæssigt set at skabe mere lighed i sundhed. Skal det lykkes, er den opsøgende indsats helt afgørende, for ofte er det dem, der har allermest brug for de forskellige tilbud, der netop ikke benytter dem,” siger Kim. Undersøgelser viser fx, at langt færre ældre i socialt boligbyggeri end i andre byområder takker ja til forebyggende hjemmebesøg. I Viby Syd er det så få som kun 8 % af alle ældre +65. ”Det tal dækker over, at en lang række ældre mistrives, og det skal vi forsøge at opspore, så der kan sættes ind,” siger Kim.

Tæt på beboerne Forebyggelseskonsulent i Aarhus Kommune, Område Viby-Højbjerg, sygeplejerske Hanne Petersen, er en af de vigtige samarbejdspartnere for de boligsociale medarbejdere i den sundhedsfremmende indsats. ”Jeg deltager i arbejdet i sundhedscafeen og står desuden for de opsøgende hjemmebesøg i området,” fortæller Hanne Petersen. Hun har


20

MERE LIGHED I SUNDHED

arbejdet som forebyggelseskonsulent i 3 ½ år og før det mange år som hjemmesygeplejerske. ”Det er helt afgørende, at der satses på den opsøgende indsats,” understreger hun. ”Vi skal være tæt på beboerne i deres nærmiljø og arrangere tilbud og aktiviteter, så det er overkommeligt for de mest udsatte at deltage.” På tegnebrætet er fx arrangementer i sundhedscafeen i samarbejde med Folkesundhed i Aarhus med oplæg om diabetes og hjerte/karsygdomme.

Nyt forebyggende initiativ Endnu et nyt initiativ er på trapperne. Fra 1. januar 2017 ansættes en medarbejder i projekt 'Reduktion af ulighed i sundhed - forebyggelse og trivsel blandt ældre i socialt boligbyggeri'. I fokus for projektet står undersøgelse af, hvordan man skaber kontakt til og motivation blandt ældre + 65-årige. I løbet af en seks måneders projektperiode skal der udvikles forslag, der kan implementeres eller testes i prøvehandlinger. Målet er at ændre den nuværende situationen, hvor som nævnt alene 8 % af +65-årige takker ja til forebyggende hjemmebesøg, til 50 %. Ambitionerne er høje; af projektbeskrivelsen fremgår, at Aarhus Kommune gerne vil være ’first movers’ på området. ”Vi ser frem til samarbejdet om det nye projekt,” siger Hanne og Kim. ”Vores kendskab til beboerne og udfordringerne i området kan spilles aktivt ind, så der forhåbentlig kan udvikles nye aktiviteter, der kan give beboerne øget sundhed og trivsel.”

SYGEPLEJERSKE SOM

BOLIG SOCIAL Kim Henriksen arbejder opsøgende blandt ensomme og udsatte.

”N

år jeg ringer på hos en beboer første gang, er min tilgang altid at finde ud af, hvor vi skal starte i forhold til den enkeltes situation for at fremme beboerens

trivsel og sundhed. Og her bruger jeg min sygeplejefaglige baggrund”. Kim Henriksen arbejder som boligsocial vicevært i Helhedsplan Viby Syd, Aarhus Kommune. Han er

Sigtet med den opsøgende indsat er både at forsøge at give de enkelte mennesker mulighed for øget livskvalitet – og samfunds­ mæssigt set at skabe mere lighed i sundhed. Kim Henriksen, boligsocial vicevært, sygeplejerske


21

VICEVÆRT ansat af ALmen Boligorganisation Aarhus (ALBOA) og skal arbejde med at opspore mistrivsel blandt ensomme og udsatte og sætte sundhedsfremmende tiltag i gang.

Tillid altafgørende Kim har en facetteret baggrund at trække på. Senest har han arbejdet i et tilsvarende job i Skanderborg Kommune, og med sig har han desuden erfaringer både som visitator og som afdelingssygeplejerske på hospitaler. ”Med mit kendskab til sundhedsvæsenet kan jeg fungere som brobygger ind i de systemer, som beboerne har brug for hjælp fra, men som de enten ikke kender eller ikke magter at finde ind i eller samarbejde med,” siger Kim. ”Mange kan også have dårlige erfaringer med systemerne, og her er det en fordel, at jeg ikke er ’myndighedsperson’, men kan opbygge tillid fra et andet udgangspunkt.” For at illustrere hvor meget det kan kræve at etablere tillid, fortæller han om en situation hos en borger, hvor ingen fra offentlige myndigheder fik adgang. Da Kim kom første gang, talte de sammen siddende på hver sin plastikstol på hver sin side af et hegn; siden fik Kim lov til at komme indenfor og i samarbejde med borgeren sætte forskellige tiltag i gang. ”Indsatsen kan dreje sig om alt fra lægebesøg for at få igangsat en

behandling; sørge for madlevering eller hjælp til ansøgninger,” fortæller Kim. ”KRAM-faktorerne er stort set også altid i spil. Og hele tiden med et perspektiv om hjælp til selvhjælp.” Kim understreger, at et bredt samarbejde med fx egen læge, hjemmehjælpen, lokalcentre, lokalpsykiatrien, frivilligorganisationer og pårørende er afgørende for gode forløb.

Mere lighed i sundhed er målet Det faglige engagement ligger hos Kim stærkt forankret i ønsket om at bidrage til mere lighed i sundhed. ” Sundhed er ulige fordelt – også i en by som Aarhus. Beboerne i Viby Syd fx har i højere grad en lav trivsel, høj forekomst af sygdom og mindre sund livsstil,” siger Kim.

MERE LIGHED I SUNDHED ”Ulighed i sundhed er ikke kun et anliggende for de få. Det er også et politisk, demokratisk og økonomisk samfundsproblem, som vi ikke kan ignorere. Det bør således være en del af en strategisk udvikling af det nære og sammenhængende sund­ hedsvæsen.” KILDE: ”Et sammenhængende sundheds­

væsen med mennesket i centrum”, DSR, marts 2016. (Udspillet findes på dsr.dk)

”Hvis vi skal kigge lidt kritisk på sundhedsvæsenet, kommer systemer mange gange før mennesket, og dermed taber vi rigtig mange mennesker. Der er gået for mange regnedrenge i det offentlige sundhedsvæsen, og derfor har jeg personligt valgt at arbejde, dér hvor jeg nu er,” siger Kim. ”Måske er det ved at vende lidt. Koordinerende funktioner opstår flere steder, og det kan være én måde at hjælpe de svageste på.”


22

MIN VEJ I FAGET

Tekst: Marie Adelstorp Foto: Jonna Fuglsang Keldsen

MOD OG ÆRLIGHED ER

AFGØRENDE

To dødsfald i den nære familie blev afgørende for hospice­ sygeplejerske Helle Thorsteds karriere. Den har bl.a. budt på flere udgivelser om det, vi alle ifølge Helle burde forholde os til, mens vi er i levende live; nemlig døden.

N

u sidder jeg her og har skrevet en bog. Det havde jeg ikke i min vildeste fantasi forestillet mig, da jeg som 40årig startede på sygeplejeskolen,” fortæller hospicesygeplejerske og forfatter Helle Thorsted fra lejligheden i Silkeborg, mens hun slår armen ud mod kassen af egne bøger, der står på spisebordet. ’Alt du skal vide – bogen til mine kære’ ­hedder udgivelsen, der d. 6. oktober 2016 kom på gaden. Bogen er en personlig håndbog, hvor man kan skrive de ønsker, man har efter sin død – eksempelvis om gravplads, dødsannonce og digital arv. Helle er også skribent bag pjecen: ’De sidste levedøgn’ fra 2012, der efterhånden er at finde på mange plejecentre.

Helle Thorsted udgav i oktober 2016 håndbogen ”Alt du skal vide – bogen til mine kære”.

”Jeg fik virkelig kam til mit hår. Og kald mig bare en nørd. Men jeg har altid insisteret på at tilegne mig viden for at bevise, at jeg kan, så jeg sidder tit og graver i emner på nettet. Og som sygeplejestuderende VILLE jeg kunne svare, når jeg blev spurgt om noget, så derfor har jeg tillært mig meget viden i min fritid.”

Faglighed som fundament Under forløb som nærmeste pårørende til to ­døende familiemedlemmer oplevede Helle ’søde og dygtige’ sundhedsfaglige med­ arbejdere. ”Men jeg savnede at tale med fagpersoner om selve døden. Det virkede som et tabu at tale om det, der var allermest oplagt, og det havde jeg svært ved at forstå. Derfor spirede interessen i mig for at gøre op med dette, så pårørende og de døende kan få den sparring og faglig viden, de har behov for.” Som studerende og færdiguddannet sygeplejerske har Helles karriereveje bl.a. krydset intensiv sygepleje, en akut hjertemedicinsk afdeling, Hammel Neurocenter, hjemme­ sygeplejen og underviserrollen. Men det er i arbejdet på hospice Randers, Gudenå Hospice – og nu senest hospice Søholm i Aarhus – at hjertet ligger. ”Min sygeplejefaglighed er det vigtige fundament at stå på, når jeg er hos de døende og deres pårørende. Derudover er det mod og ærlighed, der er afgørende, når man skal forholde sig til livets afslutning. Uden disse faktorer får man ikke talt ud, inden det er for sent,” lyder Helles erfaring.

Undervisning i palliation Få nu talt sammen Forud for udgivelserne går en tid og karriere, hvor livets afslutning igen og igen bliver et naturligt omdrejningspunkt. Helle startede sin interesse for eksistentielle problematikker, da hun i 1988 uddannede sig til psykiatrisk plejer på det psykiatriske hospital i Risskov, hvor hun arbejdede et par år, indtil hun komplet skiftede spor og blev selvstændig butiksindehaver.

”Mange kunder kom til mig for at drøfte livets store emner. Efterhånden følte jeg dog, at jeg manglede faglig viden, og derfor besluttede jeg mig for at starte på sygeplejeskolen i Silkeborg, og jeg er så glad for mit valg i dag,” ­smiler Helle, der som ældre sygepleje­studerende fra tid til anden blev mødt af øgede forventninger til hendes faglighed blandt patienter, borgere og kolleger.

Livets afslutning er et emne, der berører en stor gruppe af sygeplejersker i deres daglige arbejde, og derfor argumenterer Helle for, at man allerede som studerende burde få værktøjer til den palliative sygepleje. ”Der udbydes valgfaget ’palliativ indsats’ på sygeplejeskolerne i dag. Det er da herligt, men for mig at se ville det være ideelt, hvis undervisningen blev obligatorisk på alle skoler. Jo bedre indsigt i hvad palliativ indsats er, jo større


MIN VEJ I FAGET sætter fokus på sygeplejersker, der har taget springet fra én gren af sygeplejen til en anden.

Min sygepleje­ faglighed er det vigtige fundament at stå på, når jeg er hos de døende og deres pårørende.

chance for, fremadrettet, at kunne spotte og rumme alvorligt syge og deres pårørende med alle de symptomer, de kan have både fysisk, psykisk, socialt og eksistentielt,” mener Helle.

Kommunale palliationssygeplejersker? Helle håber, at hospicefilosofien bliver udbredt, som man kender det fra England. ”I England er der kortere indlæggelser og flere udskrivelser fra hospice, hvor sengene benyttes til symptomlindring mere end til livets afslutning. De fleste ønsker at dø i eget hjem, så måske skal der nytænkes tilbud til døende uden for hospice? Måske kunne landets kommuner ansætte en palliations­­ sygeplejerske med kompetencer på specialistniveau, som kunne agere som den gennemgående kontaktperson til de borgere, som hverken er tilknyttet et hospice eller et palliativt team?” foreslår Helle, der sagtens kan se sig selv i en sådan rolle i fremtiden.

CV 2016 : Privatsygeplejerske, ­Blegdamsklinikken 2016

: Sidstehjælpsinstruktør

2015 : Sygeplejerskevikar på Hospice Søholm 2011

: Underviser, LIVA kurser

2015 – 2016: Sygeplejerske og TR, Gudenå Hospice 2014 – 2015: Underviser, Randers Social og Sundhedsskole 2009 – 2014: Sygeplejerske, Hospice Randers 2007 – 2009: Hjemmesygeplejerske, Hammel Kommune.

23


TILBAGEBLIK TID TIL JULEHYGGE

Vind en biografoplevelse for to personer I hvilket årti er billedet af sygeplejersker i Skanderborg, der fletter julehjerter, fotograferet? • I 1940´erne? • I 1950’erne? • I 1960’erne? Angiv dit svar via dsr.dk/midtjylland eller gennem QR-koden på denne side. Frist: 9. januar 2017.

DSR midt nr. 4, 2016  

Medlemsmagasinet 'DSR midt' fra Dansk Sygeplejeråd, Kreds Midtjylland.

Advertisement