DSR midt nr. 3, 2014

Page 1

Nr. 3 · 2014

JEG VIL VÆRE I ØJENHØJDE Tag med afdelingssygeplejerske Birthe Vestergaard (th), Hospitalsenheden Vest, på arbejde. Her i samtale med klinisk vejleder Lise Erntsen. S. 8-11

12

OVERLÆGE OM FAGLIG LEDELSE

14

HJEMMESYGEPLEJERSKER I VEST OG ØST

18

FRIVILLIG PÅ SUNDHEDSKLINIK


INDHOLD

6 12

4

8

12

14

Baggrund Reportage om sygeplejefaglig ledelse, Anæstesiologisk Afdeling, Intensiv Afsnit, Hospitalsenheden Vest, Holstebro Stafetten

"Vi skal supplere hinanden"

Interview med Hans Skriver Jørgensen, ledende overlæge, Anæstesiologisk Afdeling, Abdominalcentret, Aarhus Universitetshospital, Nørrebrogade

14

Øjeblikke Fotoreportage med hjemmesygeplejerskerne Anita Jensen, Hvide Sande, Ringkøbing-Skjern Kommune og Doris Toft, Lokalcenter Hasle-Åbyhøj, Aarhus Kommune 18

18

MidtNyt

Vores Midt

”Sundhedsvæsenet burde rumme alle”

Portræt af sygeplejerske Gitte Hohwü Jakobsen, frivillig i Sundhedsklinikken, Aarhus

21

FagNyt

22

MidtNyt

23

Kalender

4 Ny mand i medlems­husets køkken

DSR midt • magasin for medlemmer af DSR, Kreds Midtjylland • 7. årgang. Nr. 3, september 2014 Dansk Sygeplejeråd, Kreds Midtjylland Marienlystvej 14 8600 Silkeborg Stationsvej 8a 7500 Holstebro Mindegade 10 8000 Aarhus C

2

DSR midt

midtjylland@dsr.dk Tlf. 4695 4600 www.dsr.dk/midtjylland Redaktion Ditte Scharnberg (DJ, ansvh. redaktør) Marie Adelstorp (DJ)

Fotos Jonna Fuglsang Keldsen Marie Adelstorp (side 4 og 5) Oplag 18.800

Design og tryk Datagraf Communications DSR midt udkommer 4 gange årligt

Holdninger, der tilkendegives i artikler og indlæg, udtrykker ikke nødvendigvis DSR, Kreds Midtjyllands synspunkter.


LEDER

Vær med i debatter om faget i fremtiden Som årstiderne nu skifter, så fremlægger regering og de politiske partier forskellige forslag til sundhedsvæsenets udvikling. Den siddende regering har udgivet "Jo før – jo bedre" (august 2014) for sundhedsvæsenet i perioden 2015-2018 med fokus på fem overordnede strategier og et budget på 5 mia. kr. frem til 2018. Venstre har lanceret deres finanslovsudspil med titlen: ”Et sundt Danmark”, der vil tilføre sundhedsvæsenet 1 mia. kr. ekstra i 2015. I udspillet er der ikke gjort rede for finansiering de efterfølgende år. Såvel regeringsudspillet som Venstres forslag lægger op til stærk prioritering på kræftområdet. Regeringen har desuden i sit oplæg flere perspektiver på indsatser for sundhedsvæsenet, fx fokus på ulighed i sundhed. Der forslås bl.a., at ’de svageste kroniske patienter skal have tilbud om støtte fra en fast, særligt uddannet sygeplejerske’. Venstres udspil lægger op til en patientansvarlig læge, der skal give bedre kvalitet i behandlingen. Meget tyder på, at et folketingsvalg ikke er så langt væk endda, og at sundhedsvæsenet og velfærdssamfundet generelt bliver omdrej­ ningspunktet for den kommende valgkamp. Vi skal naturligvis som sygeplejersker og Dansk Sygeplejeråd udfordre de forskellige partier samt enkeltpersoner, som opstiller til Folketinget, på, hvor de ser sundhedsvæsenet og velfærdssamfundet i fremtiden. Og ikke mindst stille spørgsmål til, hvilke bud de har på, hvordan vi udvikler et sammenhængende sundhedsvæsen. Også i ledelsessystemet er sammenhæng vigtig – mener vi i Dansk Sygeplejeråd. Det betyder, sygeplejefaglig ledelse på alle niveauer i de forskellige sektorer og uden brud i hierarkiet: sygeplejersker bør ledes af sygeplejersker. Dette er ikke blot et mantra for os, fordi sygeplejersker ofte er de bedst uddannede

til ledelse, men også fordi det er særdeles vigtigt for borgerne og patienterne, at faget og faglighedens sag tales hele vejen igennem hierarkiet op til det politiske system, som er med til at prioritere og fordele midler og fokus på sundhedsvæsenet. Sygeplejefaglig ledelse handler naturligvis også om ledelse af personalet – og direkte af vores fag og muligheden for udøvelse heraf. Blandt andet derfor har vi i Kreds Midtjylland stort fokus på området. Vores forslag om øget indsats på området i hele DSR blev vedtaget på kongressen i maj, og vi afholder 11. november en temadag om sygeplejefaglig ledelse. Vi indbyder både ledere og sygeplejersker i stillinger på basisoverenskomst til netop sammen at diskutere den sygeplejefaglige ledelses udfordringer og fremtid. Vi håber, I vil bakke op om fagdagen! (Læs mere s. 7-13)

Vi skal som sygeplejersker og DSR udfordre de politiske partier på, hvor de ser sundhedsvæsenet og velfærdssamfundet i fremtiden.” Anja Laursen Kredsformand

Udover fagdage har vi i Kreds Midtjylland mange forskellige typer af medlemsarrangementer. Et af de helt store er vores årlige generalforsamling. Men er en generalforsamling ikke blot sådan noget støvet noget med en masser paragraffer og kun for de særligt engagerede, spørger du måske? Det synes vi faktisk ikke selv. Udover muligheden for sammen med dine kollegaer at spise god mad og hygge jer – og møde gamle kolleger og studiekammerater, så er generalforsamlingen netop en mulighed for at diskutere den politiske vinkel på retningen for faget og fagligheden og hele kredsens arbejde det næste år – i år bl.a. ud fra bestyrelsens debatoplæg om sygeplejerskers rolle i forhold den øgede inddragelse af borgere, patienter og pårørende. (Læs mere s. 5) Vil du have medindflydelse, så mød op og giv din mening til kende. Jeg glæder mig, til vi ses!

DSR midt

3


MIDTNYT

Tekst: Marie Adelstorp

NY MAND

Kom gratis I BIOGRAFEN Som medlem af Kreds Midtjylland kan du kvit og frit deltage, når kredsen på den internationale AIDS-dag 1. december og igen 3. december 2014 tilbyder en særlig fremvisning i Silkeborg Bio af filmen ’Dallas Buyers Club.’ Filmen foregår i 1980’erne, i Dallas, Texas, og handler om Ron Woodroof, der er en vaskeægte cowboy. Om dagen arbejder han som elektriker, men pengene - og pengeproblemerne - kommer hovedsageligt fra et udsvævende liv som rodeorytter, festabe og ikke mindst kvindebedårer. En dag bliver det vilde liv for meget, og Ron indlægges, hvorefter lægerne fortæller ham, at han er HIV-positiv. Filmen modtog tre Oscars, bl.a. for bedste mandlige hovedrolle og bedste mandlige birolle.

Musikalsk punktum Efter forestillingen vil musiker og far til to, Thomas Buttenschøn, berette om sit liv med HIV og samtidig spille et par af sine numre. Der er rift om billetterne, men endnu ledige pladser 3.12. Så vent ikke for længe med at sikre dig en billet. Bemærk at du skal møde frem i god tid, da filmen starter præcis kl. 17.30. Inden du sætter dig blødt i sædet, skal du nemlig nå at få både popcorn, chokolade, sodavand og et æble udleveret. Ganske gratis. Tilmelding er mulig via kredsens aktivitetskalender: dsr.dk/midtjylland/aktiviteter

4

DSR midt

I MEDLEMS­HUSETS KØKKEN Har man været gæst i kredsens medlemshus i Silkeborg, har man med stor sandsynlighed været så heldig at smage køkkenassistent Karen Ladefogeds mad. Karen har i 14 år sørget eksemplarisk for både medlemmer og ansatte i Dansk Sygeplejeråd. Allerførst på det daværende kredskontor i Viborg og siden 2009 i medlemshuset i Silkeborg. ”Det har været lærerigt for mig at være i både Viborg og Kreds Midtylland i de 14 år, jeg har været ansat. Tak til jer alle – både medlemmer, ansatte og lejere i medlemshuset. I har været dejlige at lave mad til og ’være noget for’, så det har været det rigtige job for mig,” siger Karen Ladefoged med et smil. Pr. 1. september gik Karen på efterløn, og nu skal tiden i højere grad bruges på familien, den lokale idrætsforening og det øvrige liv i og omkring hjembyen Sparkær.

Ny mand i køkkenet Kredsen har blandt et ansøgerfelt på flere end hundrede ansat den uddannede bager og cater Jesper Hyre-Jensen som ny mand bag kødgryderne i medlemshuset. Han har tidligere arbejdet på Handelsfagskolen i Aarhus. ”Det er vigtigt for mig, at maden er lokal, smagen er ren og dyrevelfærden i orden. Kød finder jeg derfor hos danske producenter, hvor jeg er sikker på, at dyrene har haft et godt liv. Jeg ser meget frem til at planlægge dagens menu ud fra årstidens udbud af råvarer, hvor jeg laver mad med afsæt i grøntsager og urter og benytter mig af forskellige tilberedningsmetoder for at opnå den ønskede smag,” fortæller Jesper Hyre-Jensen.


Generalforsamling: SÆT DIT PRÆG PÅ FREMTIDENS ARBEJDE I DSR

28. oktober er ikke bare en hvilken som helst dato i DSR, Kreds Midtjyllands kalender. For på den dag afholder kredsen generalforsamling, hvor fremtidens politiske indsats bliver diskuteret – og kan præges af dig! Generalforsamlingen er din chance for at sætte dit præg på den organisation, der arbejder for at forbedre dine arbejdsvilkår. Mød derfor frem og nyd en god eftermiddag og aften med dine midtjyske sygeplejerskekolleger. Når du forlader arrangementet igen, er du med garanti både mæt, klogere og inspireret.

Debat om fremtiden Inden generalforsamlingen sparkes i gang, er der, som traditionen foreskriver, en overdådig buffet at kaste sig over, så blodsukkeret er i niveau, når du bl.a. kan opleve kredsformand Anja Laursen, der på bestyrelsens vegne for første gang aflægger kredsens mundtlige beretning.

En opgave der følger med valget til formandsposten, som Anja Laursen i november 2013 overtog fra Else Kayser. I forlængelse af beretningen vil kredsbestyrelsen introducere et debatoplæg med fokus på inddragelse af patienter, borgere og pårørende som en væsentlig sygeplejefaglig udfordring. Oplægget bygger videre på vedtagelsen sidste år af oplægget ’Sygepleje i sundhedsvæsenet – hvordan skal det hænge sammen?’ Generalforsamlingen finder sted i Silkeborg Sportscenter 28. oktober 2014 kl. 16.30-21.30. Tilmeld dig gennem dsr.dk/midtjylland/aktiviteter

DSR midt

5


MIDTNYT

Tekst: Marie Adelstorp

Mød kandidater til

NÆSTFORMANDSVALGET

I DSR

Der er kampvalg til de to poster som næstformand i DSR. Dette er en realitet, efter at fire kandidater allerede har meldt deres kandidatur. I skrivende stund har de to nuværende næstformænd, Dorte Steenberg og Anni Pilgaard, meldt ud, at de er parate til endnu en tørn som næstformænd for de danske sygeplejersker. Derudover har kredsnæstformand i Kreds Syddanmark, Line Gessø, og kredsnæstformand i Kreds Hovedstaden, Charlotte Engell, valgt at stille op. Øvrige eventuelle kandidater skal findes blandt de 163 kongresdelegerede i Dansk Sygeplejeråd.

Kampval

g

Valgmøde i Silkeborg Kandidaterne tager i løbet af efteråret rundt på valgturné, og i oktober kommer de forbi det midtjyske – garanteret med en diskussionslyst, som du kan udfordre. Mødet foregår i kredsens medlemshus 20. oktober fra klokken 17.00. Husk at tilmelde dig gennem kredsens aktivitetskalender. Opstillingsfristen til valget er 30. september. Selve valget løber fra lørdag 25. oktober til og med torsdag 6. november. Dagen efter bliver valgresultatet offentliggjort.

6

DSR midt

Med efterårets komme kan det være ganske hyggeligt at pusle med indendørs aktiviteter, og er du eller din omgangskreds glade for chokolade, så har vi det helt rette tilbud til dig. Kredsen udbyder nemlig som noget helt nyt, at du kan deltage i et chokoladekursus med chefkonditor Henrik Kudsk og hans team fra Le Gateau i Silkeborg.

Oplagt anderledes kollegaaften Tag derfor din kollega med til en hyggelig friaften og besøg kredsens medlemshus. Du får både smagsprøver og undervisning i de gode råvarer. Derudover kommer du selv til at fremstille chokolade. Vi søger for let aftensmad undervejs. Kurset koster 275 kroner pr. deltagende. Når kurset er ovre, kan du drage hjem med et kilo fyldt chokolade og hjemmelavet konfekture, som passer perfekt til egen fornøjelse eller som jule- eller værtindegave. Kurserne foregår den 17. november, 25. november og 8. december i kredsens medlemshus. Husk eget forklæde og en kagedåse til chokoladen. Tilmeld dig gennem dsr.dk/midtjylland/aktiviteter. Du er tilmeldt, når vi har modtaget beløbet.

HALV PRIS PÅ KURSER Folkeuniversitetet i Aarhus og Herning tilbyder midtjyske sygeplejersker et hav af forskelligartede kurser. DSR, Kreds Midtjylland yder tilskud, så du kun skal betale halvdelen af kursusprisen. Du kan fordybe dig i kurser om alt fra mindfulness, børns udvikling, sundhed, ledelse og psykologi. Tjek de mange kurser allerede nu og giv dig selv den gave fortsat at uddanne dig. Find kursusoversigten over efteråret og tilmeld dig gennem dsr.dk/midtjylland/aktiviteter – find link i højre side af skærmen.


ledelse En af efterårets store begivenheder i kredsen er en fagdag den 11. november om sygeplejefaglig ledelse. Hvad er de afgørende spørgsmål, når fremtidens ledelse af sygeplejen skal udvikles? Og med hvilken ret kan vi som medarbejdere drøfte og diskutere ledelse og sygeplejefaglig ledelse? Dette er nogle af spørgsmålene, som kredsen gennem oplæg fra inspirerende oplægsholdere og workshops sætter fokus på. ”Der er ingen tvivl om, at spørgsmålet om ledelse er helt afgørende for vores fags udvikling og fremtid – så tøv ikke med at bidrage til debatterne – både på fagdagen og i hverdagen,” lyder kredsformand Anja Laursens opfordring. Hun understreger, at fagdagen er et tilbud til alle kredsens medlemmer – både ledere og sygeplejersker i alle former for ansættelse. ”Faget er jo vores fælles omdrejningspunkt, og ledelse af faglighed derfor et spørgsmål vi kan og bør blive klogere på netop i fælles drøftelser.” Fagdagen ligger i forlængelse af det øgede fokus på sygeplejefaglig ledelse, som kredsen – med et forslag til og beslutning på DSRs kongres i 2012 – har som et særligt indsatsområde.

Udfordrende oplæg og workshops Fagdagen sparkes i gang med et oplæg af formand for Dansk Sygeplejeråd, Grete Christensen, som sætter ledelse og arbejdsmiljø under lup. Senere vil oversygeplejerske fra Roskilde/Køge Sygehuse, Ole Toftdahl Sørensen, bidrage med refleksioner over, hvad sygeplejefaget byder ind

I FOKUS

med, når man udøver ledelse i flerfaglig sammenhæng. Lotte Bøgh Andersen, professor MSO og ph.D fra Aarhus Universitet vil efterfølgende tale om fagprofessionel ledelse – og hvorfor, den kan være nødvendig. Efter frokost er det muligt at deltage i workshops. Anja Laursen og formand for Lederforeningen, Irene Hesselberg, leder workshoppen: ’Hvad er og hvad indeholder sygeplejefaglig ledelse?’ Sygeplejerske og kredschef i DSR, Kreds Midtjylland, Ann Dahy, står i spidsen for workshoppen. ’Hvor og hvordan skal sygeplejefaglig ledelse udøves? Et eksempel fra praksis,’ lyder titlen. Dagen afrundes med lektor og ph.D Michael Nørager, der taler om ledelse i en foranderlig verden. Kom og se, lyt og bland dig i, hvordan Dansk Sygeplejeråd skal sætte sygeplejefaglig ledelse på dagsordenen fremadrettet.

Fagdagen foregår i Silkeborg Sportscenter kl. 8.30-16.00. Du kan finde program for dagen og tilmelde dig via dsr.dk/midtjylland/aktiviteter. Pladser udleveres efter først-til-mølle-princippet.

Ekstra info Læs om sygeplejefaglig ledelse i reportagen fra Intensiv Afsnit, Hospitalsenheden Vest, Holstebro, s. 8-11 og i interviewet med administrerende overlæge Hans Skriver Jørgensen, Anæstesiologisk Afdeling, Abdominalcentret, Aarhus Universitets­ hospital, Nørrebrogade, s. 12-13.

KOM OG VÆ R MED

DSR midt

7


SYGEPLEJEFAGLIG LEDELSE

Tekst: Ditte Scharnberg Foto: Jonna Fuglsang Keldsen

MED AFDELINGSSYGEPLEJERSKE PÅ JOB:

Jeg sætter rammen for fælles løsninger

Afdelingssyge­plejerske Birthe Vestergaard (th) gennemgår sammen med arbejdsmiljørepræsentant Malene Pedersen den seneste APV på Intensiv afsnit, Regionshospitalet Holstebro

8

DSR midt


D

et bipper fra Birthes telefon. ­Lyden går tydeligt igennem blandt alle de mange andre signaler fra den elektroniske overvågning af patienter. Målrettet men stilfærdigt rejser hun sig fra sin plads for bordenden, mens sygeplejersker og læge fortsætter de faglige drøftelser om de intensive patienters situation og videre forløb.

Tværfaglig sparring Vi er midt i den daglige, tværfaglige konference på Anæstesiologisk Afdeling, Intensiv Afsnit på hospitalet i Holstebro. Afdelingssygeplejerske Birthe Vestergaard vender hurtigt tilbage og melder, at opkaldet var fra Medicinsk Modtageafsnit, der i forbindelse med den daglige konference vil kende kapaciteten på intensiv. Med- De varsler fem nye patienter vej, hvoraf flere var meget arbejdernes på dårlige. Det mærkes rundt om trivsel ligger bordet, at alle ved, det hurtigt forrykke de umiddelbare mig afgørende kan opgaver med dagens tre patienpå sinde.” ter i forhold til de fem senge, afdelingen er normeret med. AfdelingssygeDrøftelserne fortsætter om de plejerske Birthe nuværende patienter, hvor sygeVestergaard plejerskerne på skift fremlægger fakta, og deres forslag til videre initiativer kvalificeres på kryds og tværs. Ofte deltager også ergo- og fysioteraputer og hospitalspræsten i drøftelserne. Birthe forholder sig intenst lyttende og bidrager løbende med faglige input. Patienternes ikke specielt opmuntrende prognoser diskuteres med lige dele faglig professionalisme og menneskeligt nærvær samt sort humor – også når

de pårørendes tilgange og behov i alle tilfælde grundigt tages med i overvejelserne. Arbejdsmiljø – og vagtplaner Undervejs, mens patienterne gennemgås, fremhæves flere gange de særlige udfordringer med overvægtige, bariatriske, patienter. ’400 kg fordelt på tre senge’ var udfordringen den forudgående weekend. Sygeplejerskerne drøfter de arbejdsmiljømæssige vanskeligheder, når patienterne skal vendes og mobiliseres. Arbejdsmiljørepræsentanten, Malene Pedersen, tilbyder sig som konkret sparringspartner, og Birthe foreslår, at sygeplejerskerne husker at medtænke portører som kolleger i den sammenhæng. Begge perspektiver skaber energi i rummet. Derefter giver Birthe alle overblik over dagens vagtplan. Der mangler afløsere i opvågningen, som afdelingen også omfatter. Her er 30-40 patienter igennem dagligt. Det bliver koordineret, herunder at Birthe tilbyder sig i afløservagt senere på dagen. At skabe lydhørhed ”Styrken ved de tværfaglige konferencer er, at forskellige perspektiver bliver virksomme,” siger Birthe. ”Og her anser jeg det som en vigtig ledelsesmæssig funktion, at jeg kan bidrage med den sygeplejefaglige viden, jeg har oparbejdet igennem mange år både som intensivsygeplejerske og uddannelsesansvarlig sygeplejerske inden for området. Det er vigtigt for at skabe lydhørhed om mine input, at jeg fagligt er i øjenhøjde med sygeplejerskerne.

DSR midt

9


SYGEPLEJEFAGLIG LEDELSE

LEDELSE SKAL TAGE Samtidig har jeg jo et ressourcemæssigt og økonomisk ansvar som leder, og derfor er jeg også meget løsningsorienteret forstået på den måde, at jeg er nødt til at sætte rammen for de faglige løsninger, vi så sammen kan finde frem til.” Medarbejdernes trivsel Dagens sidste punkt på den tværfaglige konference er første gennemgang af resultaterne af den netop gennemførte arbejdspladsvurdering (APV) på afdelingen. På rummets ene opslagstavle hænger tydelige print af alle de positive tilbagemeldinger; på whiteboardet har Birthe og Malene opregnet det, der skal arbejdes videre med og kategoriseret i forhold til vilkår, fysisk og psykisk arbejdsmiljø. Igen er både nøgternhed og masser af humor i spil, mens de fælles udfordringer og de første tiltag bliver gennemgået. ”Medarbejdernes trivsel ligger mig afgørende på sinde,” understreger Birthe. ”Udover de daglige vilkår fylder etiske dilemmaer meget i sygeplejerskernes arbejdsliv, og her bruger vi netop konferencerne som rum for refleksion. Vores kommende flytning til det nye hospital i Gødstrup med bl.a. fusion med vores nuværende søsterafdeling i Herning bliver også en proces, hvor jeg skal have øje for, at vi passer på hinanden. Vi har haft et mangeårigt samarbejde og har i øjeblikket fælles uddannelses- og kvalitetsansvarlige sygeplejersker, men der venter en omfattende proces, hvor en fælles kultur skal forberedes og implementeres.” Efter knap en times drøftelser afrunder Birthe konferencen. Kakafonien fra patientovervågningen lyder fortsat, men det har undervejs ikke rokket ved den faglige koncentration. Alle rejser sig energisk til dagens videre opgaver. For Birthe indeholder den fortsat sparring af sygeplejerskerne, administrative opgaver og drøftelser i afdelingsledelsen, inden afløsning i opvågningen venter.

10

DSR midt

Afdelingssygeplejerske Birthe Vestergaard, Intensiv afsnit, Regionshospitalet Holstebro vil være fagligt i øjenhøjde med sygeplejerskerne.

N

år Birthe Vestergaard skal gøre rede for de overvejelser, der ligger bag hendes praksis som afdelingens sygeplejefaglige leder – nu på syvende år – falder svaret med fasthed: ”For mig er det helt afgørende som ledende sygeplejerske at tage afsæt i fagligheden,” siger Birthe. ”Vores afsnit er præget af, at alle er højt uddannede

Jeg skal skabe de bedste betingelser for, at vi kan løse kerneopgaverne.” Afdelingssygeplejerske Birthe Vestergaard

med en meget høj grad af fagligt engagement, og det skal jeg sørge for at sikre fokus på og fortsat udvikling af. Jeg skal skabe de bedste betingelser for, at vi kan løse kerneopgaverne, og det er at hjælpe patienter igennem en kritisk fase i deres liv eller ordentligt herfra.” Hendes ledelse omfatter såvel det intensive afsnit som opvågningen, hvor


AFSÆT I FAGLIGHED der dagligt er mellem 30-40 patienter; det intensive afsnit er normeret med fem senge. Birthe er leder for omkring 50 medarbejdere, heraf fem social- og sundhedsassistenter. ”Faglighed legitimerer ledelse, og derfor skal jeg hele tiden sørge for selv at udbygge den – både sygeplejefagligt og i forhold til sygeplejefaglig ledelse. Hvis ikke, så bliver man som leder alt for detaljeorienteret. Jeg prioriterer at være tæt på patientforløbene; det styrker den fælles bestræbelse på at holde fokus på kerneydelsen.” Turde gøre opmærksom på konsekvenser Som leder skal man efter Birthes mening også ’træde op ad stigen’ i beslutningshierarkierne og tale faglighedens sag - også i de situationer, hvor det er nødvendigt at påpege konsekvenser af primært økonomisk og administrativt begrundende tiltag. Det kræver indsigt i styresystemernes logik. Birthe har udbygget den forståelse og argumentation gennem sin Master i Offentlig Ledelse, som hun afsluttede i 2013 fra Aalborg Universitet. ”Masterstudiet var meget berigende for mit lederjob,” understreger Birthe. ”Og det er min fornemmelse, at efter mange år med økonomiske stramninger og hele New Public Management-tankegangen er pendulet i forhold til ledelse nu ved at svinge en lille smule tilbage til opmærksomhed på afsnitsniveauets betydning – på betydningen af faglig ledelse netop her. Og det skal vi jo som ledere udnytte. Det er vores opgave som ledere netop at byde ind med, hvordan medarbejderne kan levere faglig høj kvalitet og altså både leve og overleve i de dilem-

maer, som økonomistyring på den ene side og høje krav til sundhedsvæsenets tilbud på den anden side dagligt sætter os i. Samtidig har vi som frontlinieledere en omfattende sproglig opgave i også at kunne forklare medarbejderne styresystemernes logik. Og endelig har vi en forpligtelse til at åbne afdelingerne udad – i vores tilfælde at tilbyde andre afdelinger på hospitalet vores ekspertise i forhold til tidligere opsporing af kritisk sygdom.” Yngre ind i lederjobs At gå ind i et lederjob kræver efter Birthes mening, at man både har sit faglige og personlige kompas godt indstillet. ”Jeg synes, vi har en vigtig opgave som ledere i også at have øje for at finde vores afløsere. Der er jo en klar overvægt af os 50+ i lederjobbene, og vi er nødt til at have opmærksomhed på, hvordan vi får yngre ind. Nemt er det ikke at få arbejdsliv og familieliv til at hænge sammen, når både arbejds- og uddannelseskrav til ledere er høje, OG man i øvrigt ofte ’vil nå det hele’ i forhold til egne interesser og relationer. Det er en udfordring, vi må tage alvorligt, hvis vi vil sikre det nødvendige generationsskift.”

KOM TIL FAGDAG 11. NOVEMBER 2014 OM

LÆS MERE S. 7

ledelse

FOR MIG ER

GOD SYGEPLEJEFAGLIG LEDELSE …

… at min leder hele tiden holder fokus på kerneopgaven, og at hun har en anerkendende holdning til, at vi som personale magter opgaven. Det mærker vi på den måde, at når en opgave er uddelegeret, så er den uddelegeret. Desuden er det vigtigt, at man ikke er i tvivl om, at man altid fra sin leder kan få den nødvendige støtte og opbakning. Jeg har meget vanskeligt ved at forestille mig, at sygeplejersker skal ledes af andre end sygeplejersker. Hvordan skal man ellers sikre sig, at fagligheden er i top? Faglig indsigt er jo også helt afgørende, når lederen skal stå på mål for sin afdeling og tydeliggøre konsekvenser i forhold til beslutninger, der træffes andre steder i systemerne.”

… at min leder kender min hverdag og kan holde fokus i de faglige udfordringer, vi som sygeplejersker står i. Hos os er det en kæmpe fordel, at vores afdelingssygeplejerske selv er en dygtig intensivsygeplejerske, hun kender patientkategorierne, og hun ved også, hvad nattevagter indebærer, hvor ressourcerne er andre end for dagholdet. Lederen skal sørge for, at vi hele tiden går efter at yde den bedste kvalitet i opgaverne, uanset om patientens forløb er behandling eller terminalt. Det er også vigtigt, at lederen har øje for, at vi skal have arbejds- og privatliv til at hænge sammen. Vi har stor indflydelse på planlægning af arbejdstid, og det giver høj trivsel. Endelig betyder det rigtig meget, at lederen går forrest i en kultur, hvor vi passer godt på hinanden.”

GITTE JUHL KRISTENSEN,

MALENE PEDERSEN,

intensivsygeplejerske og tillidsrepræsentant

intensivsygeplejerske og arbejdsmiljørepræsentant

DSR midt

11


STAFETTEN

Tekst: Ditte Scharnberg Foto: Jonna Fuglsang Keldsen

I

godt ti år har Hans Skriver Jørgensen arbejdet som ledende overlæge, og han og den øvrige afdelingsledelse har ansvar for dagligdagen på Anæstesiologisk Afdeling, Abdominalcentret, Aarhus Universitetshospital, Nørrebrogade med omkring 550 medarbejdere. Hans samarbejde med sygeplejersker er gennem årene foregået på mange niveauer. ”Både på det intensive område og i anæstesien arbejder vi meget tæt sammen læger og sygeplejersker. Jeg har kun haft gode erfaringer, hvad angår den faglige sparring imellem os. Vi kender hinandens kompetencer, og hvad samarbejde angår synes jeg, at vi på mange fronter har været foregangsmænd og -kvinder.”

Faglig indsigt nødvendig Når Hans Skriver Jørgensen udfordres på sit syn på sygeplejefaglig ledelse, falder svaret prompte: ”Jeg kan ikke forestille mig sygeplejen ledet uden den nødvendige faglige indsigt. Faglig ledelse på hospitaler, som er en meget fagprofessionel institution, er helt afgørende, hvis vi skal sikre kvalitet i kerneydelserne. Fagprofessionelle er et meget selvbevidst folkefærd – de ved, hvad de kan og vil. Så når man skal lede fagSygeplejefaglige professionelle, skal man ledere har en opgave i have faglig indsigt.” Hans Skriver Jørgenat definere fagligheden sen henviser til bl.a. en fremadrettet.” amerikansk undersøgelse, der viser, at de Hans Skriver Jørgensen, ledende hospitaler, der i deres overlæge, Anæstesiologisk topledelse har sundAfdeling, Abdominalcentret, hedsfaglige i teamet, Aarhus Univer­sitetshospital klarer sig bedre end dem, der ikke har. ”For mig at se er faglig ledelse nødvendig på alle niveauer, og jo tættere man kommer på patienterne, jo vigtigere er det. På sengeafdelingsniveau kan man slet ikke klare sig uden, og her kan jeg ikke forestille mig, at sygeplejersker ikke

12

DSR midt

skulle have sygeplejefaglig ledelse. Det er afgørende for, at det lægefaglige og sygeplejefaglige kan spille sammen, når vi skal behandle og pleje patienterne. Gensidighed er vigtig, når vi som fælles mål hele tiden har at have fokus på at højne kvaliteten. Endelig er faglig ledelse nødvendig for at fremme medarbejdernes kreativitet. Som leder skal man vide, hvem der skal gives plads til, og det er langt lettere og bliver mere præcist, når man selv har faglig indsigt.” Fremme i skoene Hans Skriver Jørgensen ser med stor anerkendelse på den indsats, der er ydet blandt sygeplejersker i forhold til at kvalificere ledere. ”Sygeplejersker har tidligere været længere fremme i skoene, end vi læger har. Længe før os begyndte de at uddanne sig i ledelse og organisation. Sygeplejersker har altid haft det i sig at kunne organisere sig. Der har vi sovet i timen.” Enhver mønt har som bekendt to sider, og Hans Skriver Jørgensen er heller ikke bleg for at vende den: ”Jeg oplever at arbejde sammen med kompetente sygeplejefaglige ledere. Men selvfølgelig er de også besværlige ind imellem, sådan er det jo med kompetente mennesker,” smiler han. Med samme humor mindes han stemningen blandt lægerne, da sygeplejersker intensiverede deres lederuddannelse. ”Sygeplejehøjskolen, som det hed dengang”, kaldte vi ’lægehaderskolen’, for vores oplevelse var, at de uddannede sygeplejefaglige ledere efter endt uddannelse også havde en dagsorden om at ’dolke’ lægerne. Omvendt var vi læger ikke en pind bedre. Det ligger en 15-20 år tilbage, og i de ti år, jeg har siddet som ledende overlæge, har jeg ikke fornemmet den holdning. Og det afgørende er jo netop, at vi samarbejder – at vi som ledere med

hver vores faglighed supplerer hinanden. Vi skal kunne se ud over vores egen faglighed, ikke holde for stramt på den, men netop samarbejde.” Sygepleje i fremtiden Hvad angår udfordringerne for den faglige ledelse i fremtiden, retter Hans Skriver Jørgensen blikket mod betydningen af de store forandringer i sundhedsvæsenet. ”Vi gennemlever en tid med store omlægninger og besparelser. Jeg har forståelse for, at sygeplejerskegruppen oplever, at det er dem, der står for – at en del sygeplejefaglige kerneopgaver i plejen lige nu forsvinder. Mange steder gennemfører man jo effektiviseringer ved sengelukninger og ændrer til øget ambulant behandling. Sygeplejerskernes bekymring for patienternes situation deler jeg bestemt; der bliver skåret kraftigt ned mange steder.” Adspurgt har Hans Skriver Jørgensen også følgende råd i forhold til fremtidens sygepleje og sygeplejefaglige ledelse: ”For mig at se er vi i en situation, der netop kræver udvikling af sygeplejefagligheden, og sygeplejefaglige ledere har en opgave i at definere fagligheden fremadrettet. I vores hurtigt udviklende samfund stiller fx omstillingen til øget dagkirurgi helt andre krav, og sygeplejerskerne skal være med i den udvikling – fx i forhold til tættere koordinering på sygeplejerskeniveau. Samarbejdet om at få patientforløbene til at glide er en meget vigtig fremadrettet opgave. På sigt kræver det, at vi i systemerne bliver i stand til at se ud over egen kassetænkning. Samtidig mener jeg, det er vigtigt, at man i den sygeplejefaglige udvikling er forankret i klinikken. Der har været brugt mange ressourcer på at akademisere sygeplejerskeuddannelsen, men det er altså afgørende at forankre sygeplejen i hverdagens behandlinger – og netop ikke glemme kerneopgaven.”


Stafetten stiller skarpt på centrale spørgsmål om fag og organisation. Den går på skift mellem medlemmer, tillidsvalgte, politikere og eksperter.

"VI SKAL SUPPLERE HINANDEN" Faglig ledelse er afgørende i sundhedsvæsenet, mener Hans Skriver Jørgensen, ledende overlæge, Anæstesiologisk Afdeling, Abdominalcentret, Aarhus Universitetshospital

DSR midt

13


ØJEBLIKKE

Tekst: Marie Adelstorp Foto: Jonna Fuglsang Keldsen

FRIHEDEN ER LYKKEN …

Anita Jensen, hjemmesygeplejerske, Hvide Sande, Ringkøbing-Skjern Kommune

14


DET BEDSTE VED MIT JOB ...

Doris Toft, hjemmesygeplejerske, Lokalcenter Hasle-Åbyhøj, Aarhus Kommune

DSR midt

15


ØJEBLIKKE

… BÅDE I OPGAVER OG NATUR "I Hvide Sande lever vi i et lille samfund, hvor alle kender alle, og hvor vi som hjemmesygeplejersker altid bliver taget godt imod. Jeg nyder mit arbejde, som både foregår i en sygepleje­ klinik og under hjemmebesøg hos borgere i byen. Det er en udfordring, at borgerne bliver udskrevet tidligere fra hospitalet, hvilket betyder, at vi skal yde mere kompleks sygepleje. Heldigvis har vi en god ledelse, som velvilligt sender os på de kurser, vi ønsker. Derudover tror jeg, det er friheden både i mit arbejde og i naturen, der omgiver os, som gør mig godt. Vi hjemmesyge­ plejersker er meget selvtilrettelæggende, og det sætter jeg stor pris på. ” Anita Jensen på besøg hos Kurt Castmar-Jensen og hustruen Mona.

16

DSR midt


… ER HJERTEVARMEN, JEG MØDER ”En del af mit job foregår som hjemmesygeplejerske i Gelle­rup, hvor jeg cykler rundt og bliver budt velkommen hos mange forskellige kulturer. Jeg synes, det er helt unikt, at jeg har den mulighed, og jeg stortrives blandt mangfol­d­ig­heden hos borgerne og i mine arbejdsopgaver. Borgere med anden etnisk herkomst end dansk har ofte et andet syn på sundhed, og derfor skal jeg bruge en kreativ tilgang til sundhedsfremme og behandling – også da der er megen nonverbal kommunikation mellem os, hvis sproget er en udfordring. Jeg møder dog altid stor imødekommenhed, rummelighed og hjertevarme i Gellerup, hvor jeg nyder at løse mange typer af opgaver midt i en uforudsigelig hverdag.” Ahmet Günes og Else Severinsen har besøg af Doris Toft.

DSR midt

17


VORES MIDT

Tekst: Marie Adelstorp Foto: Jonna Fuglsang Keldsen

Sundhedsvæsenet burde

RUMME alle Sygeplejerske Gitte Jakobsen yder en frivillig indsats på Sundhedsklinikken i Aarhus, som til gengæld sikrer hende både overskud og fagligt udbytte

18

DSR midt

M

giver vagterne på Sundhedsklinikken ed et CV der bugner af højskolestor mening for mig.” ophold, udlandsophold og ansættelser som eksempelvis handicaphjælper ligger det lige for, at den 33årige Ser frem til vagter sygeplejerske Gitte Jakobsen udover sit Klinikken i Aarhus er åben to gange om fuldtidsarbejde også har frivillige vagter ugen, hvor sundhedspersonale på tværs i den Aarhus-baserede sundhedsklinik af fagligheder er klar til at yde gratis for udokumenterede migranter – altså behandling. Eksempelvis er der altid to et sundhedshus for personer i Dansygeplejersker til stede. Hver femte uge møder Gitte Jakobsen ind på klinikken mark, der ikke har opholdstilladelse og klokken 17.00. Tre timer dermed ikke ret til senere kan hun lukke sundhedsydelser. hoveddøren til klinikken Men hvorfor lige Jeg oplever ikke bag sig og vende hjem. Sundhedsklinikandet end en masse Netop varighed og freken, når udvalget af frivilligt arbejde er så positive mennesker.” kvens af vagterne er én af varieret? årsagerne til, at Gitte har ”En tidligere kollega Sygeplejerske Gitte Jakobsen, let ved at overskue den frivillige tjans oven i sit lavede et opslag på frivillig sygeplejerske på fuldtidsjob. Facebook, hvor hun Sundhedsklinikken, Aarhus ”Jeg glæder mig, hver omtalte klinikken, og gang jeg skal have en så tænkte jeg straks, vagt. Tiden flyver af sted, og det er at det lige var noget for mig,” forklarer meget givende for mig både menneskeGitte Jakobsen, inden hun efter en tænkepause uddyber: ligt og fagligt, da jeg får en anden syge”Jeg er af den overbevisning, at man plejefaglig viden, end den jeg sikrer mig i sundhedsvæsenet burde behandle alle gennem mit daglige job, som indehollige godt i dette land. Jeg forstår ikke, at der helt andre typer sygeplejeopgaver. der skal gøres forskel på mennesker alt Under vagterne på klinikken arbejder efter hvilket land, de er født i, og derfor jeg tæt sammen med en læge, og jeg


Fakta om sundhedsklinikkerne Mennesker uden opholdstilladelse i Danmark har ikke adgang til offentlige sundhedsydelser og får derfor ikke den nødvendige sundhedshjælp, hvis de eksempelvis har mellemørebetændelse, sukkersyge eller er gravide. Derfor driver Røde Kors i samarbejde med Lægeforeningen og Dansk Flygtningehjælp en sundhedsklinik i København og Aarhus for udokumenterede migranter, som befolkningsgruppen kaldes. Klinikkerne er 100 procent privatfinansierede og drives af projektleder Vibeke Lenskjold. 20 sygeplejersker er tilknyttet klinikken i Aarhus, som åbnede i december 2013. Læs mere på www.rodekors.dk

suger viden til mig, mens vi fælles finder en løsning på de sundhedsmæssige problemer, borgerne har.” Sproget er ofte den største barriere, og derfor er det tit nødvendigt at krydre klassisk sygepleje med tolkebistand gennem en telefon – alternativt toppet med kreativt kropssprog. Taknemmelighed blandt borgerne er ikke svær at spore, fortæller Gitte. ”Jeg oplever ikke andet end en masse positive mennesker, som intet tager for givet og som er taknemmelige for vores indsats.” Studieskift Det meste af sit liv havde Gitte forestillet sig, at hun skulle uddanne sig til lærer, men uddannelsen levede ikke op til

de forventninger, hun havde til studiet, og gejsten forsvandt. Beslutningen om et skift til sygeplejeskolen i Aarhus var derfor ikke vanskelig at tage. ”På sygeplejeskolen oplevede jeg mere struktur og sammenhæng. Samtidig mødte de studerende velforberedte op, og lærerne brændte for undervisningen. Jeg har derfor aldrig fortrudt mit skifte. Jobbet som sygeplejerske passer mig ganske enkelt godt. Jeg ville dog ønske, at lønnen var bedre,” smiler hun. Grønland kaldte Nuuk tegnede i 2012 rammerne for et halvt års arbejde som sygeplejerske på Dronning Ingrids Hospital. En skelsættende periode og én af de bedste perioder i Gittes arbejdsliv.

DSR midt

19


VORES MIDT

”Jeg har altid gerne ville arbejde i Grønland, så da jeg fik orlov fra mit daværende job på Thoraxkirurgisk Afdeling T i Aarhus, var det en drøm, der gik i opfyldelse.” Gitte betegner både landet og det grønlandske folk som fantastiske. ”Det passede mig fint, at jeg skulle arbejde under forhold, hvor man ikke kan planlægge alt, og derfor var det noget af en omvæltning at komme hjem til en hverdag med et helt andet kalenderhelvede,” siger Gitte Jakobsen. Uforudsigelighed er givende Til daglig arbejder Gitte på det Intensive Afsnit under OVITA på Aarhus Universitetshospital. Også her nyder hun, at hun ikke kan planlægge sin dag på forhånd. ”Vores patienter er alvorligt syge og kan svinge meget i løbet af en dag. Vores evner og faglighed som sygeplejersker kommer derfor på prøve, og det trives jeg med,” forklarer hun. Gitte er startet på specialuddannelsen i intensiv sygepleje. En halvandet år lang videreuddannelse som skal ruste hende endnu bedre til at passe alvorligt kritiske og ustabile intensive patienter i en travl hverdag. Og apropos travl hverdag så håber Gitte, at politikerne får øjnene op for, at de mange og fortsatte sparerunder slider på krop og sjæl og hverken gavner sundhedsansatte eller patienter. ”Jeg tror og håber meget, at jeg kan fortsætte som sygeplejerske mange år endnu, men det afhænger af, om jeg kan holde til det.” Det frivillige arbejde derimod ser Gitte Jakobsen umiddelbart ingen ende på, og hun opfordrer alle engagerede sjæle til selv at yde en frivillig indsats, hvis overskuddet og tiden er til det.

20

DSR midt

Gitte Hohwü Jakobsen

2013Sygeplejerske på OVITA, Intensiv afsnit, Aarhus Universitetshospital.

2009-2013 2012

Sygeplejerske på Dronning Ingrids Hospital, Nuuk, Grønland i et halvt år.

2011

Grunduddannelse for tillids­ repræsentanter, Dansk Sygeplejeråd.

Sygeplejerske på T-Intermediær, Thoraxkirurgisk Afdeling T, Aarhus Universitetshospital.

2009-2013

Sygeplejerske på T-Intermediær, Thoraxkirurgisk Afdeling T, Aarhus Universitetshospital.

2005-2009

Sygeplejeskolen i Aarhus.

2002-2004

Læser til lærer.

2002

Elev på Egmont Højskolen. Ansat som handicaphjælper.

2001 Elev på Testrup Højskole.

1980 Født i Grenaa

DSR’s holdning til mangfoldighed og ligestilling • Alle mennesker skal have lige muligheder uanset deres køn, etnicitet, religion, seksuelle orientering, alder, handicap, politiske anskuelse. • Sundhedsvæsenet skal rumme alle patienter og borgere uanset deres forskellighed. Læs mere i pjecen ’DSRs holdning til mangfoldighed og ligestilling’. Søg på ’Fem klare holdninger’ på dsr.dk


Tekst: Marie Adelstorp

FAGNYT

TAK FOR INPUT

– NU SKAL DIN KOMMENDE OVERENSKOMST FORHANDLES Som medlem af kredsen har det været muligt at mødes med formandsgruppen under dialogmøder, der har været afholdt seks steder i kredsen. Her har medlemmer givet kredsen input og inspiration til prioritering forud for forhandlingerne om OK15. Ligeledes har DSR afholdt elektronisk kravindsamling, hvor alle medlemmer har haft mulighed for at prioritere emner ved det kommende forhandlingsbord. ”Medlemmerne har under møderne givet os i formandsgruppen gode input til det, der fylder i deres hverdag, og som de gerne ser afspejlet i vores overenskomst. Der er ingen tvivl om, at løn fylder meget i sygeplejerskernes bevidsthed. Dansk Sygeplejeråd,

som nu er i et nyt forhandlingsfællesskab, vil naturligvis tage det emne med til forhandlingsbordet, men vi ved på forhånd, at der er en meget stram økonomi at forhandle ud fra. Derudover bliver det selvfølgelig også afgørende, hvilke krav arbejdsgiverne har med i attachemappen. Udover løn har vi også diskuteret mange andre emner, heriblandt seniorordninger og pension,” siger kredsformand Anja Laursen. Hvornår sker hvad? Den midtjyske kredsbestyrelse har på baggrund af input fra medlemmerne bl.a. prioriteret reallønsudvikling til alle, før der anvendes midler til særlige grupper af sygeplejersker. Denne

indstilling vil sammen med de øvrige DSR-kredses indstillinger blive drøftet i hovedbestyrelsen i september og oktober måned. Fra december 2014 til februar 2015 forhandles overenskomsten med arbejdsgiverne, hvor der arbejdes på at opnå et endeligt resultat, som i marts vil føre til urafstemning blandt alle medlemmer. Er der i stedet sammenbrud i forhandlingerne, kan der even­ tuelt iværksættes en konflikt. Dansk Sygeplejeråd har en særlig temaside om OK15, som løbende opdateres. Find den via adressen www.dsr.dk/OK15

DISKUTÉR MED FORBUNDSFORMÆND Mon din tillidsmand skal til møde 30. oktober i Aarhus? Her har tillidsvalgte nemlig en oplagt chance for at bidrage med holdninger til det, der skal prioriteres under forhandlingerne om din

kommende overenskomst. Dennis Kristensen fra FOA, Anders Bondo Christensen fra Danmarks Lærerforening, Grete Christensen fra Dansk Sygeplejeråd og Henning Pedersen fra BUPL sidder

klar til debat med tillids­ repræsentanter. Læs mere om mødet via kredsens aktivitets­kalender. Samme sted er til­ melding mulig.

21


MIDTNYT

Tekst: Marie Adelstorp

DIT ARBEJDSMILJØ:

Find temasiden fra dsr.dk/idtjylland under menupunktet ’Arbejdsmiljø.’

HVORDAN

PRIORITERES OPGAVER?

Kredsen er nået til årets fjerde og sidste temadag for de midtjyske arbejdsmiljørepræsentanter. Dagen har fokus på sygeplejerskers kerneopgaver og på social kapital som grundlag for det faglige arbejde. Mød bl.a. sygeplejerske og arbejdsmiljørepræsentant, Karen Kjemtrup, som fortæller, hvordan man på Odense Universitetshospital har udviklet sygeplejen i en retning, der har medført bedre kvalitet samt højere produktivitet og arbejdsglæde. Indsatsen udløste OUHs arbejdsmiljøpris i 2012. Dilemmaer til diskussion Efter frokost er de etiske retningslinjer omdrejningspunkt for debatten. Her vil formand for Sygeplejeetisk Råd, Randi Bligaard, være med til at drøfte de dilemmaer, man oplever, når man er nødt til at prioritere i kerneopgaverne. Temadagen finder sted den 27. november i kredsens medlemshus nær Silkeborg. Du kan tilmelde dig via dsr. dk/midtjylland/aktiviteter

INTERESSE FOR SYGEPLEJERSKERS

ARBEJDSMILJØ?

DSR, Kreds Midtjylland har sin egen temaside om arbejdsmiljø henvendt til alle sygeplejersker, der har interesse i området. Temasiden indeholder blandt meget andet kredsens anbefalinger, når der skal forhandles lokale arbejdstidsaftaler, kredsens arbejdsmiljøstrategi og inspirerende links.

GLADE

JUBILARER FEJRES

Kredsen har inviteret 367 medlemmer af Dansk Sygeplejeråd til en festligholdelse i anledning af, at de i enten 40, 50, 60 eller 70 år har kunnet kalde sig sygeplejersker. Fejringen foregår i medlemshuset over tre dage i efteråret og indeholder både festmenu, et musikalsk indslag, festtale og en lille gave.

22

DSR midt


KALENDER

Aktiviteter i Midt Du kan løbende holde dig orienteret om de nyeste aktiviteter i kredsen på www.dsr.dk/midtjylland/aktiviteter

Fagdag om sygeplejefaglig ledelse Læs mere s. 7 Biografforestilling med Dallas Byers Club og musikalsk oplæg v. Thomas Buttenschøn Læs mere s. 4 Lav dine egne julegodter Læs mere s. 6

Viborg, Skive og omegn Kontaktperson: Annelise Møller, 9752 9080 Holstebro, Herning og omegn Kontaktperson: Birthe Larsen, 9785 2715 28. oktober 2014 Humor som sjælesorg Foredrag ved sognepræst, bonde og præst Anders Bonde Sted: BUPL, Stationsvej 8, 7500 Holstebro

2. december 2014 Julefrokost Til-/afmelding 2398 1009 eller 8619 170 senest fredag før mødet, dog 10 dage før ved udflugt. Alle arrangementer kl. 14.00-16.00, Klostercafeen, Klostergade 37, Århus C

Tilmelding senest 21. oktober på 9741 4345 eller kmk_285@hotmail.com

Sygeplejestuderendes Landssammenslutning (SLS) Møde med repræsentanter fra kredsbestyrelsen. Alle SLS’ere i kredsen er velkomne. Transportudgifter dækkes. Nærmere informationer følger på hjemmesiden.

3. december 2014 Julearrangement Sted: Vores Cafe, Fonnescbechgade 18, 7400 Herning Pris: 150 kr.

Kredsbestyrelsen Kredsbestyrelsens møder er åbne for medlemmer og foregår kl. 08.30-15.30 i medlemshuset. Referater finder du på wwww.dsr.dk/ midtjylland

AMiR Temadag 27. november Læs mere s. 22

Tilmelding senest 19. november på 9741 4345 eller kmk_285@hotmail.com Århus, Horsens og omegn Kontaktperson, Århus: Hanne Kristensen, 8698 5598

Møderne afholdes: 30. september, 4. og 20.-21. november (seminar) og 9. december 2014

FTR 23. oktober, 10. (regionalt) og 24. november og 15. december 2014

7. oktober 2014 “Om arbejdet i Sygeplejeetisk Råd” v/næstformand Anette Hegelund Pris: 30 kroner for kaffe og brød.

Seniorer Yderligere informationer om arrangementer kan ses i Sygeplejersken og på www.dsr.dk/midtjylland

4. november 2014 ”Herregårde - på historiske postkort” v/Cand. mag. Steen Ivan Hansen

Find flere informationer og arrangementer på dsr.dk/midtjylland under Aktiviteter bl.a. om ”Din tredje karriere” og pension. TR Halvårligt møde for TR’ere i vestlige og midt-kommuner 30. oktober 2014, Holstebro Halvårligt møde for TR’ere i østlige og sydlige kommuner 17. november 2014 Medlemshuset Introduktion til kredsen for nye TR’ere og AMiR’ere 18. november 2014

KOM TIL GENERAL­FOR­SAMLING i kredsen 28. oktober 2014 Tilmeld dig på dsr.dk/midtjylland

Læs mere s. 5

DSR midt

23


Åbningstider Kontoret i DSR, Kreds Midtjylland i Silkeborg er åbent: Mandag-torsdag kl. 10.00-15.00. Fredag kl. 10.00-13.00. Telefonerne (4695 4600) er åbne mandag, tirsdag og torsdag kl. 10.00-15.00, fredag kl. 10.00-13.00. Onsdag lukket.

GÆT OG VIND!

GÆT OG VIND!

Hvad er det, der er stillet skarpt på i bagsidens nærbillede? Giv dit bud i en mail til midt-ma@dsr.dk Blandt alle de korrekte besvarelser trækker kredsen lod om at finde en heldig vinder af to biografbilletter. Konkurrencen kører til og med den 29. juni. Vindernavnet bliver offentliggjort på kredsens hjemmeside i uge 27.

Hvad er det, fotograf Jonna Fuglsang Keldsen har stillet skarpt på i bagsidens nærbillede? Giv dit bud i en mail til midt-ma@dsr.dk Blandt alle de korrekte besvarelser trækker kredsen lod om at finde en heldig vinder af to biografbilletter. Konkurrencen kører til og med den 26. oktober. Vindernavnet bliver offentliggjort på kredsens hjemmeside i uge 44. Vinder af konkurrencen i sidste magasin: Vinder af konkurrencen i Herla sidste Knudsen magasin: En skosål Merete Sand Knudsen. Svaret:Svaret: En mælkebøtte.


Issuu converts static files into: digital portfolios, online yearbooks, online catalogs, digital photo albums and more. Sign up and create your flipbook.