Kreds Midtjylland NR. 1 · 2017
’SYGEPLEJERSKER GØR EN FORSKEL’ Læs om kredsens nye animationsfilm og om, hvordan Kate, Karin, Louise og deres kolleger bruger lærerige sygeplejefaglige historier i hverdagen. Side 4-5, 12-17
INDHOLD
2
12
FIND OMTALE AF UDVALGTE
10
AKTIVITETER
MENINGER I MIDT
Du kan løbende holde dig orienteret om alle de nyeste aktiviteter i kredsen på www.dsr.dk/kredse/midtjylland/ arrangementer
Tre sygeplejersker: SAMMEN OM DSR – sådan arbejder vi på at forbedre kollegers vilkår
Forårsarrangementer for seniorer Læs mere s. 4 Fagdag ”Sygeplejefaglig kvalitet i hverdagen” Læs mere s. 9
BAGGRUND Reportage fra Akutaflastningen, Ældrecentret Fjordparken, Ringkøbing og Operationsafdelingen, Regionshospitalet Viborg om at arbejde med lærerige sygeplejefaglige historier
Temadag for sundhedsplejersker: ”Sundhedsplejens rolle i fremtidens velfærdssamfund” Læs mere s. 21
6 18
22 NY I FAGET Interview med psykiatrisk sygeplejerske Annesofie Elmose Petersen
VORES MIDT
ØJEBLIKKE
Portræt af hospicechef og med lem af Etisk Råd Herdis Hansen, Ankerfjord Hospice
Fotofortælling om sundhedsplejerske Helle Enevoldsens indsats på Overvægtsklinikken, Odder Kommune
Magasin for medlemmer af DSR, Kreds Midtjylland 10. årgang. Nr. 1, 2017
Dansk Sygeplejeråd, Kreds Midtjylland • Marienlystvej 14 8600 Silkeborg • Stationsvej 8a 7500 Holstebro • Kystvejen 17, 1. 8000 Aarhus C
midtjylland@dsr.dk Tlf. 4695 4600 www.dsr.dk/midtjylland Redaktion Ditte Scharnberg (DJ, ansvh. redaktør) Marie Adelstorp (DJ)
Fotos Jonna Fuglsang Keldsen Heidi Simonsen (side 21) Niels Hougaard (side 9) Oplag 19.350
DSR midt udkommer 4 gange årligt Design og tryk Daniel Dalsgaard, Datagraf Communications
Holdninger, der tilkendegives i artikler og indlæg, udtrykker ikke nødvendigvis DSR, Kreds Midtjyllands synspunkter.
LEDER
Fortæl og brug lærerige sygeplejefaglige historier
I
kredsen har vi i længere tid haft fokus på, at sygeplejerskers lærerige sygeplejefaglige historier er et vigtigt fundament at bygge på, når sygeplejersker hinanden imellem skal sætte ord på fagligheden for i samarbejde med ledelser at udvikle denne. Og ligeledes er lærerige sygeplejefaglige historier den substans, vi skal tage afsæt i, når vi over for politikere skal argumentere for sygeplejens betydning og fremtidige rolle i sundhedsvæsenet. Initiativerne i denne indsats har været mangfoldige. Som det seneste har vi produceret animationsfilmen 'Sygeplejersker gør en forskel', som er tilgængelig på facebook.com/sygeplejefagligforskel og på kredsens hjemmeside – for på en ny måde konkret at vise eksempler på, hvad lærerige historier kan være, så endnu flere forhåbentlig får lyst til at bruge historiefortælling på arbejdspladserne. Og samtidig vil vi som kreds fortsætte med at indsamle historierne og anvende dem i dialog med beslutningstagere. I dette magasin kan du læse om, hvordan sygeplejersker på to vidt forskellige midtjyske arbejdspladser – en operationsafdeling og et ældrecenter – på forskellig måde har anvendt lærerige historier og erfaringer som en metode dels til at udvikle arbejdsgang og dels som element i faglig sparring (s. 12-17) Vi glæder os over den foreløbige modtagelse af filmen og håber, at også du og dine kolleger vil se, dele og anvende den – meget gerne som afsæt til at fortælle og formidle historier.
Ny specialuddannelse på vej Der er også andre nyheder at glæde sig over. Efter ihærdig indsats gennem flere år fra DSRs side er situationen nu den, at
sundhedsministeren har bedt Sundhedsstyrelsen etablere en ny specialuddannelse for sygeplejersker i kommuner og almen praksis. Vi forudser, at det betyder udvikling af sygeplejerskernes rolle og et bredt kompetenceløft af alle sygeplejersker i kommuner og almen praksis. Det kan være med til at sikre et kvalitetsløft for den enkelte patient og bidrage væsentligt til udviklingen af det nære sundhedsvæsen.
Markering over for regionspolitikere Mens vi glæder os over gode udviklinger, er de pressede vilkår på sygeplejerskers arbejdspladser fortsat en udfordring. Budgetterne er stramme, tempoet og kravene høje. Samtidig er der politiske målsætninger om høj kvalitet – en ambition, vi deler. Men dilemmaerne og det, gennem mange år, fortsatte effektiviseringskrav på 2 % årligt er et emne, vi vil kaste lys på, når Danske Regioner mødes til deres årlige generalforsamling i april i Aarhus. Sammen med øvrige faglige organisationer for regionsansatte tropper vi op og vil gøre politikerne opmærksomme på de konsekvenser, deres økonomiske politik har for patienter og ansatte.
SAMMEN OM DSR På de indre linier i organisationen er 2017 året, hvor vi i juni afholder ekstraordinær kongres. Kongressen skal samle op på alle de forslag og tilkendegivelser, der har været i projektet SAMMEN OM DSR, og træffe beslutninger om, hvordan DSR skal udvikle sig som sygeplejerskernes faglige organisation i fremtiden. Jeg vil gerne her takke for de input, vi har fået fra midtjyske medlemmer – på møder, via vores 'idétræ' i medlemshuset, via mail mm. Kredsbestyrelsen arbejder de kommende måneder videre med for-
beredelser til kongressen og vil gøre sit til at præge diskussioner og beslutninger, så DSR kan være en attraktiv organisation for jer medlemmer. Anja Laursen Kredsformand
Lærerige sygeplejefaglige historier er den substans, vi skal tage afsæt i, når vi over for politikere skal argumentere for sygeplejens betydning og fremtidige rolle i sundhedsvæsenet.”
3
4
MIDTNYT
Tekst: Marie Adelstorp og Ditte Scharnberg
HAR DU SET ’SYGEPLEJERSKER GØR EN I kredsens nye animationsfilm kan du møde sygeplejerskerne Lene og Kim fortælle en lærerig historie fra deres hverdag.
Læs mere om, hvordan sygeplejersker arbejder med lærerige historier s. 12 Læs mere om kredsens indsats med lærerige historier på dsr.dk/midtjyl land/kredse/sygepleje fagligforskel
Se filmen ’Sygeplejersker gør en forskel’ på facebook.com/sygeplejefagligforskel
TILBUD
TIL SENIORER Som senior i Kreds Midtjylland kan du deltage i arrangementer tilrettelagt af de tre lokale seniorsammenslutninger: HOLSTEBRO/HERNING OG OMEGN Torsdag 27. april 2017 kl. 14.00-16.00 Rundvisning på Anker Fjord Hospice ved hospicechef Herdis Hansen. Derefter kaffe. Sted: Anker Fjord Hospice, Fjordengen 25, 6960 Hvide Sande. Pris: 15 kr. pr. person. Man skal selv sørge for transport til Anker Fjord Hospice.
’Lærerige sygeplejefaglige historier kan bruges af sygeplejersker i hverdagen til at få sat ord på, hvordan vi gør en forskel for patienter og borgere og dermed være med til at udvikle vores fag,” siger kreds formand Anja Laursen. ”Og historierne kan også bruges til at tydeliggøre for ledere og politikere, hvilken betydning sygeplejersker har i sundhedsvæsenet og ikke mindst, hvilken betydning vi kan have fremover.” Det er netop for at kaste endnu mere lys på lærerige historiers muligheder, at kredsen har produceret en kort anima tionsfilm ’Sygeplejersker gør en forskel’.
Tirsdag den 23. maj 2017 kl. 14.00-16.00 Oplæg om kunst og stress v/specialpsykolog Anne Nørgaard, Holstebro. Sted: Holstebro Aktivitetscenter, Danmarksgade, 13A, 7500 Holstebro. Arrangementet er gratis. Herefter kl. 16.00-16.30 Valg til Landsbestyrelsen for Seniorsyge plejersker i Dansk Sygeplejeråd (SESAM) – valg af Kreds Midtjyllands repræsentant og suppleant. Tilmelding senest hhv. 20.april og 16. maj til 9741 4345 eller kmk_285@hotmail.com Mandag den 29. maj 2017 Ladywalk i Tarm. Mødested oplyses ved tilmelding. Pris: 100 kr. Kontaktudvalget byder på en sandwich. Tilmelding med navn, tlf.nr. og medlemsnr. OG størrelse på T-shirt senest den 1. maj til 9741 4345 eller kmk_285@hotmail.com
Filmen varer omkring halvandet minut og indeholder sygeplejerskerne Lene og Kims historier fra henholdsvis en sengeafdeling og hjemmesygeplejen. Desuden opfordrer den sygeplejersker til at fortælle og dele deres historier. Filmen blev offentliggjort 28. februar 2017 på facebook.com/syge plejefagligforskel og blev i løbet af den første uge vist mere end 11.000 gange. Brug filmen – og bidrag ”Vi er meget glade for den positive respons, vi har fået på filmen,” siger Anja Laursen. ”Det viser os, at sygeplejersker HAR mange fortællinger at give videre.”
VIBORG/SKIVE OG OMEGN Tirsdag 9. maj 2017 kl. 14.00-16.30 Fortælling om "De røde Barakker" i Hald Ege. Der er tilknyttet et lille museum til stedet. Efter foredraget afholdes valg til "Sesam” - Lands bestyrelsen for Seniorer i Dansk Sygeplejeråd. Sted: Egekværnen, Videbæks allé 169, Hald Ege, 8800 Viborg. Torsdag den 8. juni 2017 Sommerudflugt til Fur. Formiddagskaffe ved Thise Mejeri med mulighed for ostekøb. På Fur Bryghus viser kvinden bag, Mildred Fog, rundt. Buffet m. kaffe/the. Herefter rundtur på Fur med ”Den blinde guide”, museumsinspektør John Bertelsen. Bus med opsamling i tre byer. Se plan på dsr.dk/kredse/midtjylland Pris: 150 kr. Tilmelding senest 1. juni på tlf. 8688 0084, ingridboege@hotmail.com eller tlf. 2567 7361, emjkoefoed@gmail.com
5
FORSKEL’? nye tiltag i en vifte af aktiviteter i kredsen.” Indsatsen tager afsæt i en beslutning på kredsens generalforsamling i oktober 2016: ”Der er brug for dine og kollegers lærerige sygeplejefaglige historier.” (Find den på www.dsr.dk/midtjylland)
Hun opfordrer til, at filmen bruges på fx personalemøder og faglige møder som inspiration til, at man på arbejdspladserne deler og videregiver historier. ”Når vi som faglig organisation skal have ledere og politikere i tale om sygeplejefaget og sygeplejerskers vilkår, er det altafgørende, at vi bygger vores argumentation på syge plejefaglig indsigt,” siger Anja Laursen. ”Der for har vi valgt at have et fokus med lærerige sygeplejefaglige historier, og filmen er sidste
AARHUS OG OMEGN Tirsdag 4. april 2017 Der planlægges foredrag om vikingetiden, ’Danmarks lømmelalder’, som oplæg til som merudflugt. Tirsdag 2. maj 2017 En medarbejder fra ’Sørens rejser’ fortæller om sommerudflugten, og der afholdes valg til Landsbestyrelsen. De opstillede kandi dater vil præsentere sig. Der kan afgives stemme ved fuldmagt eller fremmøde. Der bydes på rødvin og chips. Møderne foregår kl. 14.00-16.00 i Klostercaféen, Pejsestuen, Klostergade 37 1. sal, Aarhus C. Der betales 30 kr. for kaffe og kage. Til/afmelding: 2398 1009 senest fredag før mødet.
Få flere eksempler på lærerige historier Filmen ’Sygeplejersker gør en forskel’ bliver i løbet af foråret også vist ved en lang række medlemsmøder samt i forbindelse med de biografforestillinger, kredsen har som særlige medlemstilbud. På facebookcom/sygeplejefagligforskel er der desuden flere andre eksempler på sygeplejersker, der har gjort en forskel og fortæller en lærerig historie herom. Hvis du vælger at følge siden, vil du løbende mod tage opdateringer med fortællingerne.
Tirsdag 30. maj Sommerudflugt til Kongernes Jelling via Den genfundne Bro. Frokost på kroen i Jelling. På hjemturen kaffe på Bindeballe Købmands gård. Mødested Musikhuset kl. 8.30. Tilmelding på møderne i marts og april samt på 2398 1009. Depositum på 200 kr. betales ved tilmelding. Den endelige pris oplyses på mødet i marts. Prisen inkluderer formiddagskaffe med en "lille skarp", frokost med øl/vand (vin kan tilkøbes) og eftermid dagskaffe.
’AKTIV I DSR’ – NYT FÆLLESSKAB PÅ FACEBOOK Er du engageret i din faglige orga nisations liv? Eller har du lyst til at bli ve det? Så har DSR et tilbud til dig. Et nyt fællesskab har nemlig set dagens lys på Facebook. Initiativet hedder ’Aktiv i DSR’ og er en debatgruppe til medlemmer af Dansk Sygepleje råd. Gruppen er opstået i kølvandet på udviklingspro jektet SAMMEN OM DSR, som Dansk Sygeplejeråd har arbejdet med siden efteråret 2016. ’Sam men står vi stærkest’ er filosofien bag den nye gruppe, hvor sygeplejersker kan debattere samt hjælpe hinanden med at skabe og dele erfaringer. Vil du være med? Find gruppen på Facebook og meld dig ind, hvis også du vil være med til at dele erfaringer, idéer og projekter, som vi sammen kan støtte op om for at styrke anerkendelsen af sygeplejersker. Vil du være med? Søg efter gruppen ”Aktiv i DSR” og klik på ”Bliv medlem”. Herefter vil en administrator godkende dig som medlem.
6
VORES MIDT
Tekst: Marie Adelstorp Foto: Jonna Fuglsang Keldsen
Sygeplejerske Herdis Hansen, chef for Anker Fjord Hospice, er nyudpeget medlem af Etisk Råd. Her medtænker hun sygeplejefaget, hvor det er muligt.
ET SPRING
”D
et er hvidt herude. Kyndelmisse slår sin knude….” synger personalet på Anker Fjord Hospice. Klokken har passeret 10 om formiddagen på én af årets koldeste dage. Musikterapeut Lone Lechtmann sidder bag flyglet, hvor tonerne fra vintersangen med tekst af St. St. Blicher fylder rummet fra ’cafeen’ midt i bygningen. De ansattes formiddagskaffe er indtaget med de gæster og patienter, der har lyst og mulighed for at deltage. Højskolesangbogen findes frem hver dag. Snakken ved bordet afslører, at flere sæt-
UD I DET UKENDTE ter pris på den tiltagende mængde dagslys. Ganske givet også de 12 patienter, der bor og skal afslutte livet i smukke omgivelser på adressen Fjordengen 25 i Hvide Sande.
Fokus på livet Det vestjyske hospice er beliggende på den smalle tange mellem Ringkøbing Fjord og Vesterhavet. ”Her kaster mennesker anker for livet,” forklarer hospicechef Herdis Hansen, der har
stået i spidsen for den ankerformede bygning, siden den åbnede i 2006. Begrebet stammer fra entreprenør Ib Malgaard Lauritsen og hans hustru Bente, der donerede 20 millioner kroner til opførelsen af stedet. ”Vores motto hedder ’Fokus på livet’, for det er vores fornemste opgave at tilbyde patienter og deres pårørende lindrende og værdig behandling og sygepleje i den sidste tid. Vi har fokus på mennesker frem for sygdom,” fortæller Herdis. Hun har en fortid
7
som sygeplejerske i Norge samt på Hjertemedicinsk Afdeling og senere som afdelingssygeplejerske på Intensiv terapiafsnit på hospitalet i Holstebro, inden hun blev ansat som hospicechef i Hvide Sande. Her står hun i spidsen for 41 ansatte, heriblandt 23 sygeplejersker, der alle er ansat for at yde palliativ sygepleje og omsorg.
What? Hvorfor mig? I efteråret 2016 ringede mobiltelefonen i lommen på Herdis. Det var Miljø- og Fødevareminister Esben Lunde Larsens røst i den anden ende. Han ringede for at sikre sig, at det var i orden, at han havde indstillet Herdis til en plads i Etisk Råd. Som minister for miljø og fødevarer er det hans opgave at udpege to medlemmer. ”WHAT? Hvorfor mig?” lød reaktionen fra
Herdis, der mildest talt var overrasket over både opkald og budskab fra ministeren. ”Men jeg skyndte mig at udtrykke min glæde og taknemmelighed over, at jeg var tiltænkt en plads,” fortæller hun. Glæden blev dog krydret med nervøsitet, da hun søgte oplysninger om rådet og i den forbindelse fandt en oversigt over de øvrige medlemmer. ”Jeg kunne hurtigt konstatere, at Etisk Råd også består af overlæge dit og professor dat, og så må jeg nok ærligt talt sige, at jeg fik sved på panden. For hvad skal lille Herdis – sygeplejerske – i det selskab, tænkte jeg,” siger hun smilende.
bl.a. blev introduceret til rådet og fik undervisning i etisk argumentation. ”Men jeg er helt grøn i den henseende,” understreger hun, inden hun fortæller om Etisk Råd. ”Arbejdet er helt utroligt spændende. Jeg ser det bl.a. som min pligt at sørge for at bidrage til en kultur, hvor det er legalt at stille spørgsmål, hvis der er noget, jeg ikke forstår. Sådan oplever jeg dog heldigvis stemningen allerede.” Etisk Råd har 17 medlemmer. Deres primære arbejdsopgave er at diskutere etiske problemstillinger. Resultaterne af deres drøftelser kan munde ud i eksempelvis høringssvar til Folketinget og andre instanser. Herdis er udpeget for foreløbig tre år. ”Jeg tænker, at jeg er den menige mands talerør med afsæt i en praktisk og klinisk hverdag, og jeg vil gøre mig umage for at holde fast i den person, jeg er. En sygeplejerske fra den vestjyske muld. Mor. Kvinde. Jeg vil holde fast i mine holdninger og mit væsen. Ellers er jeg ikke troværdig,” mener Herdis, der vægter sygeplejen højt. Det er faget og erfaringerne som sygeplejerske, Herdis læner sig op ad, når hun ytrer sig i Etisk Råd. ”Samtidig glæder jeg mig over den backinggroup, jeg har herude,” smiler Herdis og kigger mod hjertet af hospice, hvor flertallet af de ansatte er sygeplejersker og dermed potentielle sparringspartnere.
Bæredygtig ledelse Menigmands talerør Da DSR midt er på besøg i Hvide Sande, har Herdis deltaget i ét møde i rådet, hvor hun
Også tidligere i sit arbejdsliv har Herdis taget et spring ud i det ukendte. Hun havde et universitetsdiplom i offentlig ledelse fra
8
VORES MIDT
HVAD ER ETIK? Etik handler om, hvad det gode liv er, og betydningen af at tage hensyn til andre og ikke kun have blik for sig selv og sine egne behov. Etiske spørgsmål griber ind i alle menneskers liv og er noget, vi alle bør tage stilling til. Men man finder sjældent enkle eller entydige svar på spørgsmålene, og en søgen efter etiske retningslinjer finder man derfor bedst i dialog med andre.
Hospicechef Herdis Hansen har sat sig bag flyglet under formiddagens fællessang.
www.etiskraad.dk
Herdis Hansen og de hospiceansatte holder fælles formiddagspause hver dag.
2003, men ’den teoretiske ledelsesrygsæk var tom’, og hun trængte til ny viden og nye udfordringer. Derfor meldte hun sig i 2013 til en uddannelse i Bæredygtig Ledelse og Teori U.
OM ETISK RÅD Det første danske reagensglasbarn blev født i 1984 og var et tegn på, at den teknologiske udvikling flyttede grænser for, hvad man hidtil ikke havde anset for at være muligt. Debatten om reagensglasmetoden førte i 1987 til oprettelsen af et etisk råd til rådgivning af Folketinget og offentlige myndigheder og til at understøtte en offentlig debat i befolkningen om forskningens muligheder på sundhedsområdet med nye bio- og genteknologier. www.etiskraad.dk
”For at lede andre skal du kunne lede dig selv – dette var mit mantra som indgang til denne efteruddannelse, og efteruddannelsen er det bedste, jeg nogensinde har gjort for mig selv,” fastslår Herdis og læner sig frem i stolen. Efter tre års uddannelse blev Herdis færdig med et forløb, der har ændret hende som person og chef. ”Det har været en opdagelsesrejse i mig selv. Jeg hviler bedre i mig selv. Kender mig selv og mine styrker og sårbarheder, og derfor er jeg også bedre til at lede mine ansatte,” mener Herdis.
Imod aktiv dødshjælp Gennem de senere år har Etisk Råd stået i skudlinjen for kritik af rådets opgaver og sammensætning. En kritik som Herdis tager med ophøjet ro. ”Jeg oplever engagerede medlemmer i Etisk Råd, som jeg har stor tillid til. Rådet har et topprofessionelt sekretariat, der sørger for at klæde os godt på, inden vi mødes en gang
om måneden, så vi kan drøfte de etiske problemstillinger på kvalificeret vis,” forklarer Herdis og fastslår, at ingen ønsker at agere smagsdommere, som kritikken har lydt. Herdis er åben modstander af aktiv dødshjælp, hvilket hun også har mødt kritik for. Eksempelvis fra sygeplejerskekolleger, da hendes udpegelse til Etisk Råd og holdning til aktiv dødshjælp blev offentliggjort på DSRs Facebookside. ”Jeg medgiver gerne, at der er gråzoner, hvor det kan være svært at være skråsikker på min holdning – eksempelvis ved svær demens. Men som udgangspunkt synes jeg, vi kommer ud på en glidebane, hvis vi først åbner for aktiv dødshjælp,” siger Herdis. Hospicechefen ønsker i stedet, at vi bliver bedre til at italesætte døden. I Det Etiske Råds materiale om Etik ved livets afslutning, vil rådet i 2017 udarbejde et dialogmateriale til ’Den nødvendige samtale,’ som kan fungere som inspiration og motivation til at få taget drøftelsen i tide. ”Dødeligheden i Danmark ligger på 100 procent, og det bliver den nu nok ved med, så vi kan lige så godt få talt om døden, da det er noget, vi alle kommer i berøring med på en ene eller anden måde. Min erfaring siger mig, at det er først, når jeg ser døden i øjnene og erkender min egen dødelighed, at jeg begynder at leve mit liv. Dsv. at jeg bliver bevidst om vigtigheden af at få det bedste ud af hver dag, at mine valg og handlinger har konsekvens, og at jeg er troværdig mod mine værdier, håb og ønsker,” konstaterer Herdis.
MIDTNYT
KREDSEN ARRANGERER
FAGDAG I NOVEMBER
SYGEPLEJEFORSKER, KARI MARTINSEN, ER OPLÆGSHOLDER.
DSR ER
OK Dansk Sygeplejeråd har ligesom en lang række fagforeninger det grønne OK-mærke. Fagforeningerne er samlet i de to store hovedorganisationer LO og FTF, hvoraf Dansk Sygeplejeråd er medlem i sidstnævnte. Dermed er medlemmer af Dansk Sygeplejeråd blandt de 1,5 mio. lønmodtagere, som har valgt at være medlem af en fagforening, der er OK. Fagforeningerne med OK-mærket udgør sammen et stærkt fællesskab, som arbejder for ordentlige arbejdsvilkår og for, at den enkelte kan leve et liv med kvalitet i både arbejdsliv og fritid. Fagforeninger med OK-mærket har nemlig et særligt kendskab til medlemmernes fag og kan dermed sikre de bedst mulige arbejdsvilkår og et godt arbejdsliv ved at indgå overenskomster med arbejdsgiverne. ”Det er en unik egenskab ved de OK-mærkede fagforeninger, at vi udover at sikre medlemmerne overenskomst, indgående kender deres fag. Og vi tilbyder ny viden om faget, skaber netværk, giver rådgivning og styrker medlemmernes faglige identitet, så de kan stå stærkt på arbejdsmarkedet,” siger kredsformand Anja Laursen. Læs mere om ErduOK-kampagnen på www.ok-maerket.dk
Find kalenderen frem og sæt et stort kryds i kalenderen den 21. november 2017, hvor den norske sygeplejeforsker, Kari Martinsen, gæster Kreds Midtjylland til efterårets fagdag for samtlige medlemmer i kredsen. ’Sygeplejefaglig kvalitet i hverdagen’ lyder overskriften på dagen, hvor du
med din deltagelse med sikkerhed kan få inspiration i forhold til de udfordringer, du og dine kolleger møder i dagligdagen. Når programmet er endelig på plads, kan du tilmelde dig og læse alt om fagdagen på www.dsr.dk/midtjylland
FAGD AG 21. NO V 2017 .
9
10
MENINGER I MIDT
Tekst: Marie Adelstorp Foto: Jonna Fuglsang Keldsen
SAMMEN OM DSR Det er overskriften på DSRs udviklingsprojekt, der har fokus på, hvordan DSR kan udvikle sig som syge plejerskernes faglige organisation i fremtiden. Du kan læse mere på dsr.dk/sammenomdsr
Min indflydelse som tillidsrepræsentant foregår i hverdagene. Jeg får henvendelser vedrørende problemstillinger, som jeg tager op med min leder. Ved nye tiltag inddrager min leder mig. Sammen prøver vi at finde gode løsninger. Gennem årene har jeg deltaget i en del sygefraværssamtaler og ´Den svære samtale’, hvor formålet har været afklaring og fastholdelse. Jeg håber, jeg ved min tilstedeværelse som TR har gjort en forskel for mine kollegaer. Sygeplejerskernes store udfordring er – som den seneste undersøgelse fra FTF også viste – at nå arbejdsopgaverne inden for planlagt arbejdstid. Der kommer hele tiden uventede opgaver. Vi arbejder jo med mennesker, og det kræver mange ressourcer både energimæssigt og følelsesmæssigt. Og det kræver tid. Derfor skal vi have et godt arbejdsmiljø og arbejdsglæde for at kunne modvirke og holde til det krydspres, vi uvægerligt står i. Konkret har vi hos os arbejdet med social kapital. Vi har gode erfaringer med, at kredsrepræsentanter jævnligt deltager og bidrager i vores TR-kollegie. Det har vi et ønske om vil fortsætte, da kredsen dermed får et indtryk af den udfordrende hverdag, vi står midt i som hjemmesygeplejersker.” Birthe Wiwe Andersen, tillidsrepræsentant, Videbæk Hjemmepleje
Tillidsrepræsentanter og arbejdsmiljørepræsentan ter spiller en afgørende rolle i DSR og i udviklingen af organisationen. De yder hver dag en afgørende indsats på arbejdspladserne for at forbedre syge plejerskers vilkår. DSR midt har spurgt tre midtjyske repræsentanter om, hvordan de arbejder.
Hvordan arbejder du på at forbedre dine kollegers vilkår?
11
Vi har længe arbejdet med udflytningen til Det Nye Universitetshospital i Skejby, som, efter at have været udskudt nogle gange, nu er fastlagt til efterårsferien. Vores ledelse er sat i verden for at få Akutafdelingen til at fungere bedst muligt, og udflytningen har fra begyndelsen stået højt på dagsordenen. De er meget visionære. Min rolle har derfor primært været at få samarbejdet med ledelsen og arbejdsmiljø- og sikkerhedsrepræsentanten til at fungere. Det er vigtigt, at vi sammen kvalificerer udflytningen, så vi på den vis sikrer indflydelsen fra medarbejderne. Vi har månedlige møder i vores lokale MEDudvalg (LMU), hvor vi har flytningen på som fast punkt. Vi oplever lydhørhed, når vi bringer konkrete problemstillinger op. Det er eksempelvis lykkes os at ændre lokaleopbygningen, nu hvor Koordinationen og Visitationen skal placeres sammen. Som planerne ser ud nu, skal vi derudover have et fælles pauseareal på etagen over os, hvilket ikke er hensigtsmæssigt i en travl hverdag. Det har ledelsen lyttet til, så vi håber på en løsning. Jeg synes, kredsen og fælles tillidsrepræsentanterne gør et virkelig godt stykke arbejde ift. at kæmpe for faget og gode arbejds vilkår, men jeg kunne godt ønske mig, at DSR er med til at sikre bedre TR-vilkår. Jeg mangler ganske enkelt tid til at løse mine opgaver.” Mette Hornum (i midten), tillidsrepræsentant, Traumecentret, Fælles Akutafdeling, Aarhus Universitetsho spital
Jeg arbejder meget på at forsøge at sikre et godt samarbejde i TRIOen – altså med den tillids valgte og ledelsen. Samtidig er jeg, sammen med mine kolleger, meget opmærksomme på at skelne mellem ’kan’ og ’skal’-opgaver. Vi er en supergod personalegruppe, og vi er gode til at passe på hinanden, men vi oplever en travl hverdag, og derfor er det meget nødvendigt, at vi prioriterer i vores arbejdsopgaver. Derfor skal vi fastholde hinanden i at gøre os ’kan’ og ’skal’-opgaver tydelige. Aktuelt arbejder vi på at etablere tavlemøder for at få et bedre overblik og mere struktur på vores arbejdsdag. Det er også nødvendigt at gøre beslutnings tagere opmærksomme på vores arbejdsvilkår, og jeg har selv tidligere været med til at formulere et bekymringsbrev til vores lokale politikere, efter at vi gennem længere tid var alt for pressede. Det fik den positive konsekvens, at politikerne var lydhøre og indbød os til flere møder. Herefter fik vi lidt bedre vilkår – blandt andet i forhold til vores køretid, så det kan nytte at ytre sig.” Lotte Abel Rosenberg, arbejdsmiljørepræsentant, Hjemmesygeplejen, Struer Kommune
12
FACEBOOK.COM/SYGEPLEJEFAGLIGFORSKEL
’SYGEPLEJERSKER GØR EN FORSKEL’ Se og hør Lene og Kims sygeplejefaglige historier i kredsens nye animationsfilm. Lene arbejder på en sengeafdeling, Kim i hjemmesygeplejen. I kredsens nye anima tionsfilm ’Sygeplejersker gør en forskel’ fortæller de om, hvad de har fokus på i sygeplejen. Se filmen på Facebook, del og like gerne – og bidrag selv med DIN historie. Følger du siden, vil du desuden løbende få opslag med flere eksempler på sygeplejersker, der fortæller og deler lærerige historier. Find filmen på facebook.com/ sygeplejefagligforskel
Tekst: Ditte Scharnberg Foto: Jonna Fuglsang Keldsen
13
Sygeplejersker på Operationsafdelingen, Regionshospitalet Viborg har arbejdet med at fortælle lærerige sygeplejefaglige historier.
’GODT AT SÆTTE ORD PÅ’
”H
vordan gør vi arbejds gangen op til en operation så effektiv som mulig, så vi som sygeplejersker sikrer såvel patientsikkerhed som faglig kvalitet i plejen?” Det spørgsmål tumlede operationssygeplejerske Kate Ørskov Karlsen ofte med, når hun efter endt arbejdsdag på Regionshospitalet Viborg overvejede dagens begivenheder. Og da hun samtidig var inspireret af Kreds Midtjyllands opfordring til at arbejde med ’lærerige sygeplejefaglige historier’, foreslog hun, at historiefortælling blev et emne på et personalemøde. Afdelingssygeplejersken bakkede op.
På procedurekort beskrives operationen, lejring, forbinding/plastre og apparatur, som skal bruges. På fremstillingskortet står, hvilke bakker og instrumenter, der skal bruges til operationerne. ”Vi har kunnet opdatere kortene digitalt, men har derefter måttet printe opdateringerne og placere dem i mapper på OP-gangen,” siger Kate. ”Min historiefortælling fokuserede på, at jeg oplevede, vi brugte unødig tid på arbejdsgangen, og at det af og til faktisk gav mig dårlig samvit-
tighed i forhold til den tid, vi har til plejen. Det var alle enige om, og så brugte vi tid på fælles at diskutere, hvordan vi kunne optimere.” Forslaget blev en prøvehandling med to IPaDs, hvor de opdaterede informationer hele tiden er tilgængelige. ”Der var stor tilfredshed med forsøget, og nu er arbejdsgangen med to
Fortælling førte til ændring Mens DSR midt er på besøg på afdelingen for at høre nærmere om, hvordan processen med at arbejde med ’lærerige sygeplejefaglige historier’ er grebet an, er det tydeligt, at her er tale om et højt tempo og intenst arbejdspres. Samtalerne bliver ofte afbrudt af telefonopkald, der kræver hurtig ageren i forbindelse med operationerne. Samtidig er tonen på kryds og tværs mellem de ansatte munter og nærværende. ”På afdelingen er vi to personer, der har ansvar for at opdatere informationerne i forbindelse med operationer,” fortæller Kate.
Operationssyge plejerske Kate Ørskov Karlsen (tv) udveksler erfaringer med Elsebeth Rosenskjold.
14
FACEBOOK.COM/SYGEPLEJEFAGLIGFORSKEL
Efter fortælling om uhensigtsmæssig arbejdsgang er vores forsøg med tablets til at optimere arbejdsgangen op til en operation nu gjort permanent.” Kate Ørskov Karlsen, operationssyge plejerske, Regionshospitalet Viborg.
tablets gjort permanent,” understreger Kate.
En metode der virker Efter historiefortællingen på personalemødet brugte sygeplejerskerne også historiefortælling i nogle uger som metode under deres korte morgenmøder. ”Historiefortælling er bestemt en metode, der virker,” siger Kate. ”At få sat ord på både hvad vi som sygeplejersker gør, og hvad vi kan gøre, kan være med til at gøre os skarpere i prioriteringen af vores sygeplejefaglige indsats.” Afdelingssygeplejerske Anne Dorte Nielsen er enig. ”At skabe rum for at kunne lære af hinandens erfaringer er meget vigtigt. For det første åbner alle op; de unge og nye tør åbne sig, hvis der er et forum at reflektere i. Og når de gør det ud fra deres viden og tilgang, åbner de ældre sig også. Og for det andet kan der i et fælles refleksionsrum udtænkes flere og forskellige løsningsforslag på en given problemstilling.” Anne Dorte ser det klart som en ledelsesopgave at sikre tid til refleksion. ”Hos os prøver vi at nå det under morgenmøder, ligesom refleksion under arbejdet på stuerne er vigtig. Det bør der være plads til – for både når noget ikke går godt, og når det går godt, kan det gives videre som en lærerig erfaring. Et godt arbejdsmiljø
er netop kendetegnet ved, at den enkelte sygeplejerske har mulighed for at ytre det, han/hun har i sig.”
Forbedret praksis En anden fortælling har også sat sig spor i hverdagen. ”Vi oplevede alle, at vi ved sygdom blev ekstremt pressede,” fortæller Kate. Da hun bragte det frem under historiefortællingen, viste det sig, at mange havde samme oplevelse, og mange bød ind med forslag. En ide om, at afdelingssygeplejersken skulle kontakte lægerne og orientere dem om given sygdom inden operationerne, blev efterfølgende fremgangsmåden. ”Det virker,” fortæller Kate. ”Lægerne er forberedte, inden vi
mødes på stuerne, og der åbnes muligheder for at rykke rundt. Det har taget pres fra os alle.” Kate vil som medlem af kredsbestyrelsen nu bringe erfaringerne med historiefortælling med ind i kredsens videre arbejde. ”Vi har oplevet, hvor virksom en metode det er at dele lærerige sygeplejefaglige historier og kan kun opfordre andre til at gøre det samme. Men det er også vigtigt at understrege, at hverdagens opgaver og pres gør det svært at få det prioriteret. Men ikke mindre vigtigt.”
Efter DSR midts besøg har Kate Ørskov Karlsen skiftet afdeling og er påbegyndt specialuddannelsen som anæstesisygeplejerske.
15
VIGTIGT
AT PRIORITERE TID TIL AT BRUGE LÆRERIGE ERFARINGER
Sygeplejerskerne i Akutaflastningen på Ældrecentret Fjordparken i Ringkøbing insisterer på at dele lærerige historier, når de udarbejder sygeplejefaglige udredninger.
”I
vores arbejde i Akutaflastningen med borgere med komplekse sygdomssituationer er det vigtigt for kvaliteten af plejen, at vi hele tiden udveksler, hvad vi observerer, og er skarpe i vores faglige skøn.” Sådan lyder det fra 31-årige sygeplejerske Louise Lund, der efter fem års arbejde i psykiatrien nu er en af 10 sygeplejersker ansat i Akutaflastningen på Ældrecentret Fjordparken i Ringkøbing og desuden tillidsrepræsentant. Hun arbejder i Akutaflastningen i weekendvagt hver tredje uge. De øvrige dage arbejder hun på centrets demens- og somatiske afdeling. Teamkoordinator i Akutaflastningen, Karin Højmose, er helt enig. ”Hvad hjælper det, at der kræves to års sygeplejeerfaring for at arbejde i akutområdet, hvis ikke vores erfaring og viden kan bringes kvalitativt i spil?” spørger hun med et polemisk glimt i øjet.
Hvorfor tid til refleksion? Med det samme DSR midts udsendte og fotograf træder inden for dørene i det kun to år gamle ældrecenter,
16
FACEBOOK.COM/SYGEPLEJEFAGLIGFORSKEL
Sygeplejerske Louise Lund har sammen med kolleger fokus på en systematisk tilgang til faglig sparring.
mærker vi livlighed og humor mellem beboere og ansatte – og mellem de ansatte indbyrdes. Og mens Louise og Karin beretter om deres systematiske tilgang for at sikre høj faglig kvalitet i sygeplejen ved at have fokus på lærerige forløb og historier, lades rummet desuden af engagement og insisterende argumentation. ”Som sygeplejersker bliver vi ofte udfordret på, hvorfor der er brug for tid til faglig sparring som en del af vores arbejde,” siger Karin. ”De besluttende politikere er ikke så svære at overbevise, når det er nødvendigt, vi som faggruppe skal tilegne os ny viden. De har sværere ved at forstå, hvordan viden og erfaring bedst bringes i spil – nemlig når sygeplejersker både har tid til at observere, dvs. anvende det faglige skøn som er en af vores særlige kompetencer, men mindst lige så meget at vi har tid til at udveksle vores observationer og
erfaringer. For det er på den baggrund vi kan udarbejde de sygeplejefaglige udredninger og handleplaner, der sikrer borgerne de bedste forløb. Man kan også vende det rundt og sige, at set fra et borgerperspektiv og et samfundsøkonomisk perspektiv er der ikke råd til at lade være med at prioritere den form for tid til sygeplejersker.” Fra der tidligere ikke var prioriteret tid for sygeplejerskerne til sygeplejefaglig udredning i den udekørende hjemmepleje i kommunen, er det ændret fra først en til nu til to timer pr. udredning.
Faglig sparring prioriteres Da Akutaflastningen på Fjordparken skulle opbygges for seks år siden, var det som at bygge noget op helt fra grunden, husker Karin, der har været med fra begyndelsen. Tidligere arbejdede hun på Ortopædkirurgisk
Afdeling på Ringkøbing Sygehus og valgte akutområdet i kommunen, da sygehuset blev lukket. ”I dag arbejder vi systematisk med faglig sparring,” fortæller Karin. Arbejdsgangene er nøje beskrevet i et fælles dokument, som sygeplejerskerne hele tiden opdaterer, efterhånden som de udvikler arbejdsgangene. ”Vi lægger virkelig vægt på at anvende de helt grundlæggende elementer i sygeplejeprocessen,” uddyber Karin. ”Vi udveksler hele tiden, hvad vi registrerer, så vi får struktureret borgernes behov. Samtidig sørger vi for i opsamlinger at fokusere på de gode forløb; dvs. lære af det, der virker.” Den faglige sparring er sat i system både i forbindelse med vagtskifte, under et kort formiddagsmøde og i forbindelse med dokumentationsarbejdet midt på dagen. ”Vi prioriterer den faglige sparring højt, også – og selv om – der er travlt,” siger Louise. Hun understreger, at sygeplejerskerne giver god plads for forskellige opfattelser og også uenigheder, men sørger for at lægge en fælles plan, som alle følger. ”Vi har heldigvis god humor indbyrdes, når vi skal vurdere, om vores planer virker eller ikke virker og eventuelt skal justeres,” siger hun smilende. Og fremhæver desuden, at den faglige sparring samtidig er et læringsrum for de studerende på arbejdspladsen. Både Louise og Karin pointerer, at det er afgørende med ledelsesmæssig opbakning, når faglig sparring skal prioriteres. ”Hos os er der virkelig tillid mellem ledelse og personale, og vi har fuld opbakning til, at faglig sparring er vigtig.”
Argumentere opad i systemerne Som teamkoordinator er det Karins opfattelse, at hun i høj grad både kan
Teamkoordinator i Akutaflastningen, Karin Højmose (tv), drøfter en sygeplejefaglig udredning med Louise Lund.
17
– og vil – bidrage til at bringe erfaringerne fra hverdagen om, hvad der sikrer kvalitet for borgerne, opad i de politiske systemer. ”I akutområdet kræves det, at vi er generalister med specialiseret viden på alle områder. Skal det fungere, kræver det i høj grad faglige sparring, ” siger Karin. ”Så vi må hele tiden være skarpe på at argumentere for betydningen og nødvendigheden af tid til faglig sparring over for beslutningstagerne.” I øjeblikket har sygeplejerskerne fokus på, hvordan de med lærerige historier kan beskrive deres indsats
og argumentere i forhold til den nødvendige normering på området. ”Vi er ikke højt normeret set i forhold til tilsvarende steder,” siger Louise. ”Og i de situationer, hvor vi har mange virkelig akutte borgere, må vi give ind på den faglige standard; fx tager det at udarbejde sygeplejefaglig udredning lidt længere tid, end hvis der er knap så mange akutte borgere hos os.” ”Vi arbejder derfor nu på at kunne fremstille over for politikerne, hvorfor normeringen i situationer med mange akutte borgere må øges,” slutter Karin.
Find filmen på facebook.com/sygeplejefagligforskel
HVORFOR FORTÆLLE LÆRERIGE SYGEPLEJEFAGLIGE HISTORIER? ’Der er brug for dine og kollegers lærerige sygeplejefaglig historier’. Det er titlen på det beslutningsforslag, mere end 400 midtjyske sygeplejersker vedtog på Kreds Midtjyllands generalforsamling i oktober 2016. I beslutningsforslaget hedder det bl.a.: ”Når midtjyske sygeplejersker opfordres til at dele lærerige faglige historier, er det på den ene side for, at vi som faggruppe kan blive klogere på os selv og dermed bidrage til udvikling af vores fag. På den anden side er formålet med historierne at bevidstgøre vores omverden om den betydning, sygeplejefaglige kvalitet har for borgere og patienter. På den måde kan vi over for vores daglige ledelser, de politiske og administrative beslutningstagere og befolkningen kaste lys på den vigtige forskel, sygeplejersker gør i det danske sundhedsvæsen.” Find eksempler på sygeplejerskers lærerige historier og kredsens beslutningsforslag ’Der er brug for dine og kollegers lærerige sygeplejefaglig historier’ på www.dsr.dk/midtjylland
18
ØJEBLIKKE
Tekst: Marie Adelstorp Foto: Jonna Fuglsang Keldsen
Alberte jubler med et ’YES!’, da højdemålingen afslører, at hun er vokset og nu er præcis høj nok til at prøve alle forlystelserne i landets forlystelsesparker.
19
Sundhedsplejerske Helle Enevoldsen sørger for, at Alberte får tid og rum til at fortælle om, hvordan hun har det, inden Albertes forældre kan supplere med deres oplevelser.
30 børn og deres familier har glæde af Overvægtsklinikken
”H
vor er det godt, Alberte!” udbryder sundhedsplejerske Helle Enevoldsen, da 8 årige Alberte fortæller, at hun er begyndt at cykle mere. Alberte smiler stort. Hun og hendes forældre, Birgitte og Karen, er for tredje gang på besøg i Overvægtsklinikken i Odder, hvor i alt 30 børn og deres familier er
Helle og Alberte gennemgår vægtkurven fra Alberte startede på klinikken og til nu.
tilknyttet. Alberte får masser af anerkendelse, når hun fortæller om aktiviteter, hun deltager i, samt de ændrede madvalg, hun foretager både ude og hjemme. Under samtalen på Overvægtsklinikken gennemgår Helle sammen med Alberte og hendes forældre hvilke glæder og udfordringer, der har været siden sidste besøg i
20
ØJEBLIKKE
Alberte laver ved hver samtale en tegning til Helle Enevoldsen, som efterfølgende får en plads på klinikkens opslagstavle.
klinikken. Helle måler og vejer Alberte og viser hende vægtkurven. Helle drøfter også med familien, hvordan de kan understøtte Alberte i at undgå de mest usunde madvalg ved bl.a. klassearrangementer. Her er det for Alberte nemlig en udfordring at holde sig fra de mange usunde madvalg. Under de løbende samtaler giver Helle familien råd og vejledning til sundere tiltag i dagligdagen derhjemme. Flere af kredsens kommuner, herunder Odder, har etableret tilbud, der hjælper børnene til at knække deres BMI-kurve. I Odder oprettede man i begyndelsen af 2016 Overvægtsklinikken inspireret af en hospitalsklinik i Holbæk. En evaluering viser, at stort set samtlige børn, som er tilknyttet klinikken, oplever større livsglæde og lavere vægt.
OM OVERVÆGTSKLINIKKEN Overvægtsklinikken er for børn og unge med overvægt eller med begyn dende overvægt samt deres familier. Målgruppen er fra ca. 5-15 år. Foræl drene skal deltage i konsultationerne sammen med barnet, og hele familien skal være indstillet på at omlægge usunde vaner. Familiens motivation er en afgørende faktor for, at behand lingen lykkes.
Fra gang til gang skal Alberte ud fra forskellige smileys angive, hvordan hun har det. Eksempelvis med sin krop og sit humør.
MIDTNYT
MOTIVER
FRA CUBANSK KVINDE I MEDLEMSHUSET
SUNDHEDSPLEJENS ROLLE I FREMTIDENS VELFÆRDSSAMFUND Kredsen indbyder samtlige midtjyske sundhedsplejersker til en tema dag, hvor sundhedsplejens rolle i fremtidens velfærdssamfund bliver behandlet, drøftet og diskuteret under faglige oplæg og en panelde bat. Det foregår i Silkeborg Sportscenter den 13. juni 2017.
Selvforståelser og kernefaglighed Undervejs kan du høre om sundhedsplejerskers selvforståelser. Dette vil sundhedsplejerske Gitte Kaarina Jørgensen, der er lektor og Ph.D ansat på Professionshøjskolen Metropol i København, belyse. Du kan også høre to fortællinger om sundhedsplejerskers kerne faglighed – nemlig via oplæg fra Herning Kommune om en styrket indsats over for børn og familier i udsatte positioner samt om skole sundhed i Favrskov Kommune. Vil du med? Efter frokost kan du høre, at mere sundhedspleje har givet bedre trivsel for børn i udsatte familier i Tingbjerg ved København. Dagen afsluttes med en større paneldebat med repræsentanter fra både det politiske liv samt deltagelse af kredsnæstformand Bente Rasmussen. Kom og bliv inspireret af kolleger på tværs af landet og tilmeld dig, inden alle pladser bliver optaget. Tilmelding via dsr.dk/kredse/midtjylland/arrangementer senest den 30. maj 2017.
Isabel Álvarez Betancourt er navnet på den selv lærte naivistiske maler fra Cuba, hvis malerier du kan se i medlemshuset frem til april. Isabel bor med sin mand, der er halvsidet lammet, i et landsbysam fund på Cuba. Her forsørger hun med sine malerier sig selv og sin mand. Isabels hverdag er fyldt med gøremål som at fodre deres grise, dyrke grøntsager og fiske, pleje sin mand, gør rent, købe ind, tilberede mad og reparere alt i og uden for huset. Og ind i mellem alle gøremålene tegner og maler hun de billeder, som former sig for hendes indre blik, mens hun laver det nødvendige praktiske arbejde.
Virkelighedsnære motiver Isabel selv kalder sig for en ’empirisk’ kunstner, der maler situationer, som hun oplever dem og fortæller om et Cuba, vi dårligt kender. Isabel har udstillet adskillige gange og hendes malerier spænder fra idylliske landskabsbilleder til fortællende hverdags situationer. Nogle af hendes billeder viser Cubas frodige og forskelligartede tropiske natur. Andre fortæller om arbejdsliv på landet og ikke mindst om samværskulturen i landsbyen.
21
NY I FAGET
22
Tekst: Ditte Scharnberg Foto: Jonna Fuglsang Keldsen
’Man skal være
meget bevidst om
sin relation til patienten’ 27-årige Annesofie Elmose Petersen valgte som nyuddannet psykiatrien.
D
et hører næsten til dagligdagen, at medier bringer historier om, hvor pressede forhold patienter og ansatte i psykiatrien oplever. Overfald på sygeplejersker forekommer også. ”Det er slet ikke i orden, sådan som nogle forløb og situationer udvikler sig,” siger 27-årige psykiatriske sygeplejerske Annesofie Elmose Petersen. ”Men hvor ville jeg ønske, der også var nogle, der ville fortælle historierne om, hvad psykiatrisk sygepleje kan have af betydning for patienterne. Og hvorfor det er sådan et givende område i sygeplejen at beskæftige sig med.” Netop med det formål og under overskriften ’Ny i faget’ møder DSR midt Annesofie for at høre nærmere om hendes erfaringer som forholdsvis nyuddannet ansat i psykiatrien.
Hvorfor psykiatri? Annesofie blev uddannet fra Sygeplejeskolen i Silkeborg, januar 2016 og gik målrettet efter et job i psykiatrien. Efter et vikariat på Akut Sengeafsnit, Q3, Risskov er hun nu fastansat. ”Som ny i faget har jeg selvfølgelig et særligt behov for sparring,” siger Annesofie. ”Men det fascinerende ved psykiatrien er, at der ikke findes een retningslinie, der udstikker, at sådan og sådan skal du gøre. Alle sygeplejefaglige vurderinger i forhold til patienterne er åbne for forskellige synspunkter ud fra forskellige tilgange. Det fælles er, at alt hviler
og skal hvile på et fagligt grundlag. Det, synes jeg, er vildt spændende at være i.” Annesofie understreger, at da hun startede på uddannelsen, havde hun ingen anelse om, hvor hun ville lande. ”Men da vi kom til de humanistiske fag som kultur, psykologi mm med fokus på det relationelle – dét fangede min interesse. Jeg mærkede, at for mig ville det give mening at arbejde i det felt, for her tager man udgangspunkt i HELE patienten.”
Helhedsblik på patienten Undervejs i uddannelsen har Annesofie været i praktik både på det børnepsykiatriske og det retspsykiatriske område. Men det er klart i det akutte, hun trives bedst. ”Det er så interessant at møde og skulle yde sygepleje til alle de forskellige mennesker, der er i berøring med psykiatrien med diagnoser som depression, angst og mani. Jeg skal lære dem at kende – professionelt forstået – så jeg kan hjælpe dem til at leve med sygdommen. Det er jo spørgsmålet om, hvilket liv der kan leves i dagligdagen, der er vigtigt for patienten. En diagnose kan være angst, men spørgsmålet ’hvordan håndtere angst?’, er jo det afgørende. Svaret er ofte forskelligt fra patient til patient. Medicinen skal passes, men hvordan det lykkes, er i høj grad baseret på den enkeltes livsomstændigheder. I psykiatrien skal vi i særlig grad have øje
for helhedsbilledet omkring den enkelte patient – deres diagnose, de somatiske forhold, deres livshistorie og deres livsvilkår. Det er en anden tilgang end det, der ellers i udstrakt grad præger vores specialeopdelte sundhedsvæsen. Det er også utrolig vigtigt i den psykiatriske sygepleje, at man i den grad er sig sin relation til patienten bevidst. Det er vigtigt at være personlig, men aldrig privat. Man skal være bevidst om sin egen fremtræden; at man signalerer, at man er der for patienterne som en fagperson.”
Kollegers betydning Annesofie fremhæver et velfungerende introforløb, en opmærksom ledelse og først og fremmest gode kolleger som det altafgørende for, om man som ny får fodfæste. ”I personalegruppen er vi både forskellige aldre, personligheder og køn repræsenteret, og forskelligheden har en gunstig virkning både i forhold til patienterne og kollegialt,” siger Annesofie. ”Man er meget afhængig af, at man ved, hvor man har hinanden i de ofte vanskelige situationer, vi står i. Og dertil er det helt afgørende, er vi er det tilstrækkelige antal kvalificeret personale og antal senge, for patienterne ER syge.” Tvang og konflikter bliver man skånet for som studerende, fortæller Annesofie,
NY I FAGET sætter fokus på nyuddannede sygeplejerskers erfaringer i forskellige områder i sygeplejen.
mens man som færdiguddannet og ny har en periode med introduktionskurser i forhold til konflikthåndtering og tvang. ”Som ny kan man trække sig fra de voldsomste situationer, mens man gennemgår kurserne,” siger Annesofie. ”Derefter er man 3-5 gange sammen med en kollega ved alarmsituationer. Og derefter er det ens egen vurdering, hvornår man er klar.”
DSR som inspiration og tryghed
I psykiatrien skal vi i særlig grad have øje for helhedsbilledet omkring den enkelte patient.” Annesofie Elmose Petersen, Akut Sengeafsnit, Q3, Risskov
Annesofie er allerede i gang med at bygge ovenpå sit første års erfaringer som psykiatrisk sygeplejerske. Hun er i gang med kurser om at undgå tvang og anvende beroligende metoder. Desuden følger hun kurser om etniske minoriteter i psykiatrien og om kognitiv adfærdsteori. ”Det er vigtigt at udbygge sin faglighed,” siger Annesofie. Hun har brugt DSR som inspiration i forhold til videreuddannelse; bl.a. webinar om karriereudvikling. ”Det er en tryghed at vide, man har DSR ved hånden i ens videre karriereforløb, men også som inspiration til faget i det hele taget,” understreger Annesofie. Hun fremhæver også betydningen af at have sin tillidsrepræsentant ’lige ved hånden’. ”Han bringer meget ind og udfordrer os i forhold til vores vilkår, fx i forhold til at sørge for at få registreret vold og trusler.”
23
TILBAGEBLIK Jutlandia var et dansk hospitalsskib, der gjorde tjeneste under Koreakrigen i 1951-1953. Her arbejdede bl.a. danske sygeplejersker. De var med til at pleje og
behandle mindst 10.000 sårede soldater, civile og børn. Fotoet nederst fra Dansk Sygeplejehistorisk Museum viser en unavngiven sygeplejerske sammen med amerikanske soldater. Læs mere via dsr.dk/dshm/galleri/jutlandia
Vind en biografoplevelse for to personer Hvilken musiker har sunget om Jutlandia? • Tommy Seebach? • Steffen Brandt? • Kim Larsen?
Angiv dit svar via dsr.dk/midtjylland eller gennem QR-koden på denne side. Frist: 30. april 2017.