DSR midt nr. 3, 2018 by Marie Adelstorp

Kreds Midtjylland NR. 3 · 2018

NÅR NOK ER MERE END NOK Læs tre sygeplejerskers fortællinger om deres hverdage – og hvad tillidsvalgte mener, der bør gøres. Læs mere s. 6-9

INDHOLD

FIND OMTALE AF UDVALGTE

AKTIVITETER

Du kan løbende holde dig orienteret om alle de nyeste aktiviteter i kredsen på www.dsr.dk/kredse/midtjylland/ arrangementer Kredsens generalforsamling Læs mere s. 4 Fagdag Professionen på kryds og tværs Læs mere s. 5 Tilbud om afklarende samtaler Læs mere s. 17 Arrangementer for seniorer Læs mere s. 21

VORES MIDT Portræt af Denys Kwihugura, uddannet sygeplejerske i Rwanda, der nu arbejder på at få dansk autorisation.

SPOT PÅ

MENINGER I MIDT

Interview med sygeplejefaglig direktør Ida Götke, Hospitalsenheden Vest, om sygeplejerskers faglige fællesskaber.

Hvad er faglige fællesskaber for dig?

Magasin for medlemmer af DSR, Kreds Midtjylland 11. årgang. Nr. 3, 2018

Dansk Sygeplejeråd, Kreds Midtjylland • Marienlystvej 14 8600 Silkeborg • Stationsvej 8a 7500 Holstebro • ECOPARK, Bautavej 1A 8210 Aarhus V

ØJEBLIKKE

FAGLIGE FÆLLESSKABER

Fotoreportage om sygeplejerske Lotte Mathiassens arbejde som sonograf på Ultralydsklinikken for Gravide, Aarhus Universitetshospital.

Sygeplejersker, fællestillidsrepræsentant Jacob Gøtzsche og suppleant Susanne Diener beretter om arbejdsvilkår og patientoplevelser på Aarhus Universitetshospital.

midtjylland@dsr.dk Tlf. 4695 4600 www.dsr.dk/midtjylland Redaktion Ditte Scharnberg (DJ, ansvh. redaktør) Marie Adelstorp (DJ)

Fotos Jonna Fuglsang Keldsen Oplag 19.350

DSR midt udkommer 4 gange årligt Design og tryk Daniel Dalsgaard, OTW A/S

Holdninger, der tilkendegives i artikler og indlæg, udtrykker ikke nødvendigvis DSR, Kreds Midtjyllands synspunkter.

LEDER

Sygeplejersker i spil

å har vi været igennem det igen. Endnu en sparerunde på de midtjyske hospitaler – på et tidspunkt hvor den tidligere spareplan 201519 endnu ikke er fuldt gennemført. I vores 19 midtjyske kommuner er sundhedsvæsenet også voldsomt udfordret. Både i de kommunale budgetter i sig selv, men ikke mindre af de mange nye opgaver, der i forbindelse med satsningen på ’det nære sundhedsvæsen’ nu skal foregå endnu mere borgernært. Det har gjort – og kommer til – at gøre ondt mange steder. Her gælder det om at være der for de kolleger, der rammes. Det har vi alle – både på arbejdspladser og i kredsen – en forpligtelse til. Og vid: vi er der for jer!

Struktur og ikke grønthøster Forløbet omkring budgetaftalen har til tider været en særdeles uskøn proces. I aftalens endelig indhold hæfter jeg mig især ved tre ting. For det første at politikerne denne gang har taget deres ansvar på sig og besluttet strukturændringer – dvs. forholdt sig til hvordan og hvor hospitalerne skal udvikles. Vi har fra DSRs og mange andre faglige organisationers side længe i vores høringssvar og gennem alle øvrige kontakter med regionen peget på, at den grønthøstermetode, de har brugt i mange år, måtte stoppe, og det er nu sket. Grønthøstermetoden, der rammer alle, er en løbende men markant udhuling af sundhedstilbuddene og medfører eksempelvis kontinuerlig nednormering.

Kompetencer og vilkår Jeg hæfter mig desuden ved, at der i mange af de områder, der nu skal udvikles i samarbejdet netop med kommuner og almen praksis, ligger rigtig mange muligheder for at bringe sygeplejersker i spil til

at varetage opgaverne. Den dialog vil vi gå aktivt ind i, hvor vi kan. Og endelig for det tredje hæfter jeg mig ved, at der fra regionens side ytres en forstærket opmærksomhed på personalets nuværende alt for pressede vilkår – en virkelighed som belyses også i dette magasin (s. 6-9). Der tales i forligsteksten om, at der skal ”sættes et stærkt ledelsesmæssigt fokus på at give (især det akutte og medicinske område, red.) større personalemæssig stabilitet”, og at man vil samarbejde med faglige organisationer om at ”udarbejde metoder og modeller hertil”. Det nævnes også flere steder, at spørgsmålet om rekruttering og fastholdelse nødvendigvis skal have øget opmærksomhed. Jeg tror ikke, træerne gror ind i himlen. Vi har fra kredsens side længe påpeget, at det er helt nødvendigt at tage initiativer af hensyn til sygeplejerskers arbejdsmiljø og patientsikkerheden, og vi vil derfor gå aktivt ind i det videre arbejde.

Kom til generalforsamling Lige om lidt inviterer vi til en af de helt store begivenheder i kredsen: vores årlige generalforsamling. 25. oktober håber jeg at se mange af jer – denne gang som noget nyt i Ry Hallerne. Kredsbestyrelsen vil fremlægge sit forslag til kommende indsats om ’fremtidens gode sygeplejefaglige arbejdsliv’. (Læs mere s. 4-5). Vi skal også samle op på det seneste års fokus på ’faglige fællesskaber’. I dette magasin kan du læse den fortsatte føljeton ’Meninger i Midt’ med tre sygeplejerskers bud på, hvad faglige fællesskaber er for dem (s. 10-11) og desuden, hvordan en sygeplejefaglig direktør vurderer betydningen af faglige fælles skaber (s. 23-24). Fællesskabernes styrke får vi brug for – både i den fortsatte daglige indsats for at forbedre sygeplejerskers vilkår samt i de

særlige udfordringer på den politiske scene, der venter fremadrettet: regeringens kommende sundhedsreform samt et folketingsvalg, der uden tvivl kommer til at stå ikke mindst i sundhedspolitikkens tegn. Jeg håber, I sammen med kredsen er fulde af energi til at gå i kast med det hele. Anja Laursen Kredsformand

Vi har længe påpeget, at det er helt nødvendigt at tage initiativer af hensyn til sygeplejerskers arbejdsmiljø og patientsikkerheden.”

MIDTNYT

Tekst: Ditte Scharnberg og Marie Adelstorp

KOM OG VÆR MED I KREDSENS GENERALFORSAMLING

MØD GER KO L L E D I N OG GIV TIL G MENIN DE N E K Hvordan kan sygeplejersker i de kollegiale fællesskaber på arbejdspladserne og i samar bejde med tillidsvalgte, ledere og kredsen gøre en særlig ind sats for at fremme ’det gode sygeplejefaglige arbejdsliv’? Det er temaet for årets generalfor samling i kredsen, der foregår 25. oktober – som noget nyt i Ry Hallerne. Sæt allerede nu kryds ved datoen i kalenderen, tilmeld dig og deltag sammen med kolleger i diskussioner, hvor sygeplejerskers fag og arbejdsliv er i fokus.

Det gode sygeplejefaglige arbejdsliv Kredsbestyrelsens forslag 'Fremtidens gode sygeplejefag lige arbejdsliv – et fælles projekt!'

forholder sig til de forandringer, negative som positive, som er en kontinuerlig del af sygeplejer skers arbejdsliv. Og beskæftiger sig så især med sygeplejerskers muligheder for at være med til at udvikle faget. ”Vi skal som sygeplejersker selv være med til at skabe den udvikling, der er meningsfuld for sygeplejen og for profes sionen – og dermed naturligvis også meningsfuld for patienter, borgere og pårørende,” siger kredsformand Anja Laursen. ”Vi skal eksempelvis i fælles skab arbejde for udviklingen af den evidensbaserede sygeple jefaglige praksis – både ved at bidrage til den sygeplejefaglige forskning samt understøtte – og insistere på – at evidens

Vi skal som sygeplejersker selv være med til at skabe den udvikling, der er meningsfuld for sygeplejen og for professionen – og dermed naturligvis også meningsfuld for patienter, borgere og pårørende.” Kredsformand Anja Laursen

baserede tiltag implementeres i hverdagen.”

Hvordan fastholde og rekruttere? Beslutningsforslaget lægger også vægt på at de udfordringer, der aktuelt og fremadrettet tegner sig i forhold til både at rekruttere til og at fastholde sygeplejersker i faget. ”På tværs af de midtjyske arbejdspladser får vi meldinger fra tillidsrepræsentanter om, at det er svært at rekruttere syge plejersker til ledige stillinger,” siger Anja Laursen. ”Samtidig er arbejdspresset flere steder så højt og arbejdsvilkårene så dår lige, at det på sigt bliver svært at fastholde de sygeplejersker, der er ansat. Begge problemstillinger

bidrager til, at der bliver sværere og sværere at opretholde den sygeplejefaglige tilstedeværelse, der er nødvendig for at levere sygepleje af høj faglig kvalitet. Og begge problemstillinger bidrager til, at det bliver sværere og sværere at sikre det gode sygeplejefaglige arbejdsliv i hverdagen. Det skal vi sammen have fokus på.” Endelig udfordrer beslutnings forslaget problematikken omkring deltids- kontra fuldtidsarbejde. Og understreger at for at sikre et godt sygeplejefagligt arbejdsliv er det nødvendigt at sygeple jersker, både i fællesskaber og individuelt, stiller krav til og værner om ”de rammer og vilkår, der gør det muligt for os at lykkes med vores faglige opgaver.”

MIDTNYT

Faglighed – og lodtrækninger På generalforsamlingen kan du derudover opleve Anja Laursens mundtlige beretning på vegne af kredsbestyrelsen om året, der er gået, og det, der tegner sig fremadrettet. Hun vil bl.a. gøre status over erfaringerne med indsatsen ’faglige fællesskaber’, som generalforsamlingen i 2017 satte fokus på. Så tilmeld dig hurtigst muligt og senest 18. oktober til den traditionsrige dag, der som vanligt starter med et godt måltid mad.

Generalforsamlingen foregår i år for første gang i Ry Hallerne, Thorsvej 32, Ry. Der er indskrivning og buffet fra kl. 16.30. Selve general forsamlingen foregår fra kl. 18.00 – 21.30. Også i år vil der være mulighed for bus transport fra en række byer. Du finder flere oplysninger på dsr.dk/midtjylland/ gf2018 Under generalforsamlin gen vil der, som traditionerne byder, blive trukket lod om tre ophold for to personer på Hotel Koldingfjord. Måske du er en af de heldige vindere?

TILMELDING Vær med til at diskutere kredsbestyrelsens beslutningsforslag om fremtidens gode sygeplejefaglige arbejdsliv. Find bestyrelsens forslag og tilmeld dig spisning og evt. bus transport til generalforsamlingen senest den 18. oktober 2018 på dsr.dk/kredse/midtjylland/gf18

PROFESSIONEN PÅ KRYDS OG TVÆRS Sygeplejeforsker Marit Kirkevold er én blandt flere inspirerende oplægsholdere på kredsens kommende temadag den 5. november. Har du tilmeldt dig? El lers har du stadig mulighed for at deltage i en dag med sygeplejeprofessionen som omdrejningspunkt; en dag der byder på en variation af oplæg, værksteder og debat.

Knyt viden, relationer og netværk sammen Det gør en forskel for udviklin gen og kvaliteten af sygeple jefaget at italesætte og dele sygeplejerskers erfaringer og viden fra projekter, udviklings arbejde og forskning. Derfor vil kredsen opfordre til, at du og dine kolleger deltager denne dag, hvor viden, relationer og netværk knyttes sammen i faglige værksteder, som præ

senterer viden fra sygeplejer skers egen praksis.

Bliv klogere undervejs Samtidig får du chancen for at lytte til Marit Kirkevolds oplæg, der kredser om det faktum, at sygeplejevidenskaben indtil nu kun i ringe grad har påvirket praksis. Nogle vil endda hævde, at fremvæksten af sygeplejevi denskab har medført en større kløft mellem teori og praksis i sygepleje. Hvorfor er det sådan? Og behøver det at være sådan? Det kan du blive klogere på undervejs. Dagen foregår den 5. november 2018 i Herning Kongrescenter. Sidste frist for tilmelding er den 22. oktober 2018. Men vent ikke for længe. Tilmelding foregår efter førsttil-mølle-princippet via dsr.dk/ kredse/midtjylland/ arrangementer

FAGLIGE FÆLLESSKABER

Tekst: Ditte Scharnberg Foto: Jonna Fuglsang Keldsen

Min daglige virkelighed – tre sygeplejersker beretter om faglighed og vilkår

ygeplejersker er på mange arbejdspladser så voldsomt udfordret af mangel på balance mellem de opgaver, de skal udføre, og de personaleressourcer og -kompetencer, der er til stede, at det går ud over den

Tyngden på min vægtstang Børneafdelingen, Aarhus Universitets hospital, har været igennem forløb med en del omstruktureringer. I 2014 fra otte til fire sengeafsnit; i 2018 fra fire til tre – samt at klinikker og ambulatorier blev samlet i et fælles dagafsnit. Det har udfordret persona lets vilkår. I min dagligdag kan eksemplet på en aftenvagt være, at tre ud af syv, der skulle dække vagterne på sengeafsnit og i modtagelse, er syge. For at få vagterne dækket må jeg sætte min lid til, at vikarbureauet kan sende folk ud med de rette kompetencer. Jeg går desuden i gang med at sende sms’ere til de kolleger, der har fri, og håber ikke, det bliver nødvendigt at spørge de allerede pressede dagvagter, om en af dem har mulighed for at blive. Sådan er vores hverdage præget af brandslukning. Tid eller overskud til udvikling og faglig forbedring er ikke-eksisterende. Det meste af det arbejde, som ikke har direkte patientkontakt, bliver inddraget,

faglige kvalitet i sygeplejen – og sygeplejerskernes arbejdsmiljø. På Aarhus Universitetshospital har flere sygeplejersker i samarbejde med deres tillidsrepræsentanter gennem den senere tid doku-

for at vi i de travle måneder kan halse igennem hverdagen. Da min vagt er omme, er det lykkedes at dække vagterne. Det skyldes udelukkende, at alle mine kolleger er superfleksible og giver det ekstra, der skal til, for at det lige præcist kan hænge sammen. Altså dette døgn. En ny kamp begynder med garanti på næste vagt.

menteret deres oplevelser i beretninger om arbejdsvilkår og patientoplevelser. (Navnene er redaktionen bekendt.)

Som en anden vægtløfter går det op for mig på vej hjem, at tyngden på min vægtstang har været årsag til den hovedpine, der langsomt har taget til i styrke under vagten. Som mine kolleger må jeg hjem og pleje fiberskaderne og håbe på, vægtstangen passer til de veltrænede arme i morgen. Jeg frygter for konsekvenserne.”

Ud over vores grænser Afdeling for Infektionssygdomme, Aarhus Universitetshospital modtager bl.a. patienter fra intensivafdelingen i deres observationsafsnit. Patienterne skal være i afsnittet i en periode for at sikre, at de kan klare at være på afdelingens sengeafsnit. På grund af overbelægninger kan det ske, at patienterne overflyttes for tidligt til sengeafsnittet, hvilket har resulteret i genindlæggelser på intensiv afdelingen. Blandt sygeplejerskerne har omkring 50 % mere end to års erfaring, mens 50 % er nyuddannede eller har under to år års erfaring. Vores sygepleje er præget af oftest kun at nå det helt basale som at give medicin og mad, og det er ikke meget i forhold til, hvad vi reelt kan yde for at bedre patienternes situation – fx fysisk mobilisering og personlig pleje, ligesom vi bliver nødt til at nedtone de psykosociale aspekter.

Det gør ondt, når patienterne bemærker: ’I siger altid, I kommer om to minutter, men I kommer aldrig igen’. Og det er jo rigtigt, for vi bliver hele tiden fanget af noget andet, vi også skal. Kan vi som faggruppe holde til det i længden? Jeg glemmer aldrig den ældre herre, der som patient på mange måder var på kanten af livet. Han sagde: ’Hvorfor er I så hurtigt væk igen?’ Vi er jo netop uddannet i det relationelle og kunne have hjulpet ham meget mere, end det var muligt. Vi gør alt for at undgå, at patienterne oplever travlhed. Vi giver os fuldt og helt og ud over vores grænser. Men det har konsekvenser for vores arbejdsmiljø og vores egne helbred, at vi skal strække os så langt. Det, der redder os er, er det gode samarbejde mellem sygeplejersker og læger. Ellers ville vi opleve presset endnu værre. Det bekymrer mig virkelig, at politikerne er på vej til at have skabt alene den selvhjulpne patients sundhedsvæsen. Kan du klare dig selv, får du det bedste ud af det. De rigtig syge patienter derimod overlades til sig selv. De pårørende, hvis de har nogen, der ellers klarer meget for dem, kan jo ikke være der for dem hele tiden.”

Som en anden vægtløfter går det op for mig på vej hjem, at tyngden på min vægtstang har været årsag til den hovedpine, der langsomt har taget til i styrke under vagten.”

Bægeret flød over På Voksenintensivafdelingen, Aarhus Universitetshospital passer en sygeple jerske i en weekendvagt en akut lunge patient. Patientens tilstand forværres; der skal handles hurtigt og intuberes. I perio den fra lægens ordination heraf og til den gennemføres, er sygeplejersken alene med patienten og den pårørende, selvom patientens kritiske tilstand i forhold til af delingens standard/norm skulle udløse, at det var muligt for sygeplejersken at få hjælp af kolleger. Intubationen gennem føres, men patienten får hjertestop og dør. Jeg tumlede i dagene efter især med følelsen af at have stået alene med det hele. Der var ikke ressourcer blandt sygeplejerskerne til at hjælpe på min stue, så jeg stod alene med alle opgaverne. Først at sørge for patientens vejrtrækning og ilttilførsel gennem en tætsluttende maske over ansigtet og dernæst optimere situationen ved hjælp af et stort væsketræk, dvs. opstarte dialysebehandling. Det er meget angstprovokerende for en patient, der har svært ved at få luft, at skulle have masken på, så det er vigtigt at kunne have fokus på at håndtere patientens panik og angst. Samtidig skulle jeg forberede intubationen. Patienten havde nok allermest brug for, at jeg sad og holdt hendes hånd og beroligede hende, men det kunne jeg jo ikke – alene som jeg var med alle opgaverne. Den pårørende var både bange, ked af det og gik rundt som en løve i et bur, uden jeg kunne være der for vedkommende. Lægen havde travlt og gik til og fra. Derudover var jeg plaget af følelsen af afmagt og utilstrækkelighed. Vi har længe været presset på personalesiden, men her blev det virkelig sat på spidsen, hvilke konsekvenser det har. I ugerne efter havde jeg det svært – var ked af det, ugidelig, træt, havde kort lunte og let til tårer. Det skyldes arbejdsmiljøet på afdelingen, og denne episode fik bægeret til at flyde over. Min læge sygemeldte mig foreløbig seks uger frem.”

FAGLIGE FÆLLESSKABER

Tekst: Ditte Scharnberg Foto: Jonna Fuglsang Keldsen

Vi står sammen om at dokumentere og påvirke arbejdsvilkår Fællestillidsrepræsentant Jacob Gøtzsche og suppleant Susanne Diener, Aarhus Universitetshospital, samarbejder med sygeplejerskerne om at gøre ledelser og politikere opmærksomme på virkelighedens verden.

ver gang jeg er i dialog med en sygeplejerske eller en tillidsvalgt, som oplever, at de på den ene eller anden måde har ramt muren, opfordrer jeg dem til at nedskrive situationerne og oplevelserne, for dokumentation er helt afgørende, når vi skal have ledelser og politikere i tale om sygeplejerskers vilkår,” siger fællestillidsrepræsentantsuppleant Susanne Diener. Metoden bruges, både når det drejer sig om lokale ledelser og hospitalsledelsen og regionspolitikere. Senest har Susanne sammen med fællestillidsrepræsentant, Jacob Gøtzsche, og deres to kolleger bragt syge-

HVAD MENER DSR? På forårets kongres vedtog de dele gerede, at Hovedbestyrelsen skulle nedsættes et udvalg, der ”skal forestå tilrettelæggelse af en indsats, der sætter fokus på sammenhæng mellem opgaver, ressourcer og kompetencer”. Kredsformand Anja Laursen er medlem af udvalget.

plejerskers beretninger op i Hovedsamarbejdsudvalget. I september vil de også blive brugt, når hospitalets Kontaktudvalg, der repræsenterer alle faggrupper, har inviteret regionsrådsformand Anders Kühnau og koncerndirektør Ole Thomsen til dialogmøde om forholdene på hospitalet. I centrum for langt de fleste beretninger er konsekvenserne af den ubalance mellem opgaver og ressourcer, som sygeplejerskerne oplever. En ubalance der ifølge Jacob Gøtzsche bl.a. skyldes gentagne sparerunder, krav om besparende effektiviseringer i forbindelse med nybyggeri, fusioner og flytninger – samt vanskeligheder med at fastholde og rekruttere de rette sygeplejekompetencer. ”Forårets forhandlinger om nødberedskaber i forbindelse med OK18 understregede, hvor grelt det står til mange steder,” understreger Jacob. ”Ledere og politikere forsøger lidt at vende det blinde øje til igen, men det er altså ikke i orden, når vilkårene har så voldsomme konsekvenser både for patienter og personale.” Susanne fremhæver, at når beretningerne er nedskrevet, kan de netop anvendes til at insistere på vedvarende fokus på arbejdsmiljøet.

MERE DOKUMENTATION

Ubalance mellem ressourcer og opgaver Jacob og Susanne er ikke mindst optaget af de såkaldte fremmødeprofiler på afdelingerne: ”Med de skrabede budgetter afdelingsledelserne har til driften, skal de hele tiden vurdere, hvilke sygeplejersker med hvilke kompetencer, der skal være ansatte for at få afdelingen til at fungere,” forklarer Susanne. ”Dernæst skal de sikre en forsvarlig fremmødeprofil – dvs. at der i de enkelte vagter er de nødvendige kompetencer til stede i forhold til at klare den plejetyngde og -mængde, der præger afdelingen. Og så er det klart, at har en afdeling fx forholdsvist mange nyuddannede ansat eller vakante stillinger, og der også sker en stigning i antallet af patienter og måske ovenikøbet af ekstra dårlige patienter, ja så kan det læs, der dårligt balancerer i forvejen, meget hurtigt tippe.” ”Ikke at opslå vakante stillinger kan være en udvej for at få budgetterne til at hænge sammen,” supplerer Jacob. ”Men det er jo en helt gal udvikling, for det presser det pressede personale yderligere med risiko for patientsikkerheden.”

Alle presses til det yderste Sygeplejerskernes beretninger sætter også fokus på det pres for at tage ekstra vagter, som mange oplever. Susanne opgjorde fx merarbejdet og overarbejdet over en tre ugers periode på Intensivafdelingen, hvilket svarede til 48,9 timer om ugen for ca. 100 ansatte. DSR har opgjort det udbetalte overarbejde til at svare til 550 sygeplejerskestillinger på landsplan. ”Regionsrådsformanden har hæftet sig meget ved et tal på ca. ½ times merarbejde pr. sygeplejerske om ugen. Men han glemmer, at det er et kontinuerligt pres, og at den fleksibilitet sygeplejersker har udvist gen-

DSR udarbejder løbende analyser, der dokumenterer sygeplejerskers arbejds vilkår og senest analyse af mangel på sundhedsfagligt personale i fremtidens sundhedsvæsen. Analyserne bruges til at påvirke vilkårene gennem offentlig debat og over for politikere. Du finder analyserne på www.dsr.dk Skriv analyser i søgefeltet.

nem mange år, nu er udnyttet så hårdt, at flere fortæller om, at de næsten dårligt tør møde i en vagt, fordi de så ofte bliver spurgt om at tage ekstravagter,” siger Susanne. De tillidsvalgte oplever også eksempler på, at selv sygemeldte kolleger forsøges presset til at møde ind for at få vagtplaner til at hænge sammen.

Opfordring til ledelserne For Jacob og Susanne og deres to kolleger i FTR-kollegiet på AUH er det tydeligt, hvor forskelligt afdelingsledelserne griber udfordringerne an. ”Vi må konstatere, at nogle tænker med pengepungen; andre på hvordan afdelingen bedst muligt kan køre og i den proces lægger vægt på at se, lytte til og forstå medarbejdernes perspektiver,” siger Jacob. ”Om man oplever man sig anerkendt og som del af et tillidsfuldt samarbejde – eller ej – gør en kæmpe forskel i sygeplejerskers hverdag.” Han peger desuden på, at de aktuelle problemer med at skaffe de nødvendige sygeplejerskekompetencer kun vil vokse i fremtiden, sådan som beregningerne over sygeplejerskemangel viser. ”Lederne bør gå foran i en proces om at skabe et attraktivt arbejdsmiljø,” understreger Jacob og Susanne. De ser begge frem til det halvdagsmøde i december, der er planlagt af dem og hospitalsledelsen for afdelingsledelser og tillidsrepræsentanter. Her skal erfaringerne fra forårets OK18-situation følges op og fastholdelse og rekruttering på AUH diskuteres.

MENINGER I MIDT

Tekst: Marie Adelstorp Foto: Jonna Fuglsang Keldsen

Hvad er faglige fællesskaber for dig? Kredsens seneste generalforsamling i oktober 2017 besluttede, at kredsen skal have fokus på sygeplejerskers faglige fællesskaber. Læs her tre medlemmers bud på fællesskabers betydning – og forslag til at styrke dem.

For mig er faglige fællesskaber mange ting. Jeg tænker mig primært som en del af et fagligt fællesskab med mine kolleger på arbejdspladsen men bestemt også i et fællesskab med andre arbejds miljørepræsentanter. Et fagligt fællesskab er med til at udvikle min faglighed. Samtidig er fællesskabet én af de vigtigste årsager til, at jeg bliver i faget, så fællesskabet betyder meget. Jeg synes, at kredsen udbyder mange inspirerende dage, som jeg har haft stor gavn af og finder energigivende at deltage i. På den medicinske afdeling, hvor jeg arbejder, har jeg særligt fokus på patienters ernæring, og her arbejder jeg i et team med en diætist og overlæge, så jeg vil også sige, at jeg i mit daglige arbejde har stor glæde af det tværfaglige samarbejde, som jeg ligeledes mener er et fagligt fællesskab. Jo bedre vi som sygeplejersker, læger, assistenter og diætister samarbejder, jo bedre har både vi og patienterne det. Det tværfaglige samarbejde er måske også noget, man kan sætte mere fokus på gennem en temadag i kredsen?” Susanne Elling, arbejdsmiljørepræsentant, M1, Regionshospitalet Silkeborg

DSR er et vigtigt fagligt fællesskab for mig, da DSR via kurser og fællesarrangementer giver mulighed for at øge faglighed og læring blandt os sygeplejersker, så alle, der deltager, har et fælles afsæt og udgangspunkt for det videre arbejde. Det betyder, at jeg som forholdsvist nyuddannet sygeplejerske med kun 2,5 års erfaring kan føle, at jeg har et fælles afsæt med mine garvede kollegaer. Et fagligt fællesskab er for mig at se essentielt for, at vores arbejde som sygeplejersker med mennesker kan fungere. Udover fællesskabet med sygeplejersker er jeg også en del af det store fagligt fællesskab på mit arbejde, hvor jeg dagligt arbejder fagligt på tværs af mange professioner. Samtidig er jeg stolt over at være en del af en større organisation som DSR, hvor medlemmer har et fælles mål, nemlig at optimere og kvalitetsforbedre sygeplejen til fordel for både patienter og ansatte. Et eksempel er desuden forårets overenskomstforhandlinger, hvor det blev meget tydeligt, at jeg er en del at et større fagligt fællesskab. Jeg kunne mærke den stærke følelse af fællesskab, da sygeplejersker landet over stod sammen i kampen om bedre løn og arbejdsvilkår. Henriette Kjær Nielsen, hjemmesygeplejerske, Kollektivhuset, Randers Kommune

LÆS OM GENERA LFO R S A M LINGEN 2018 S ID E 4-5

Da jeg arbejder som anæstesisygeplejerske, har jeg et naturligt og vigtigt fagligt fællesskab med kolleger, der arbejder inden for samme område. Samtidig er jeg uddannelsesansvarlig i forhold til kursister på min arbejdsplads, og her har jeg et fagligt fællesskab med andre uddannelsesansvarlige både i regionen samt på landsplan. Vores faglige fællesskab betyder, at vi altid har nogle at sparre med. Og det betyder meget, da det er gennem sparring og fælles diskussioner, vi bliver klogere på faget og vores arbejde. Vi løser heldigvis ofte vores arbejde upåklageligt, men det er klart, at vi fra tid til anden kan give hinanden idéer og fif til at løse særlige arbejdsudfordringer på en ny måde. På min arbejdsplads har vi indført ’mandagsfagsnak’ for de, der har mulighed for at gå fra i tyve minutter mellem klokken 14.40 og 15.00. Her kan vi på tværs af fagligheder drøfte et emne, en udfordring, et apparatur eller noget helt fjerde. Og torsdag morgen mellem klokken 8.00-9.00 har vi ofte faglig undervisning. Det er gode måder at dyrke fællesskabet og blive klogere på.” Susanne Bak Nielsen, anæstesisygeplejerske, Anæstesi- og Dagkirurgisk Afsnit, Regionshospitalet Randers

VORES MIDT

Tekst: Marie Adelstorp Foto: Jonna Fuglsang Keldsen

Susanne Lo ft Pe samarbejded dersen og Denys e under prak tiktiden i Randers Ko mmune.

er i t, borg ise Øls m -L o r s e k g In kti mødte sin pra Denys Kommune, i rs e. Rande ygeplejersk es hjemm

Denys Kw på ’Opv ihugura unde rs åg hospita ningen’ på Re in praktik gions let Ran ders.

d som der sin ti re Unit viget un Ca re e fo iv s s y n n De å Inte i 1999. jerske p Rwanda sygeple i Kigali, t le a it p på hos

Sygepleje er mit liv. Det har det været i ca. 20 år." Denys Kwihugura

TÆT PÅ – OG SAMTIDIG LANGT FRA 45årige Denys Kwihugura fra Rwanda er uddannet sygeplejerske og jordemoder. Han arbejder på at få muligheden for at arbejde som sygeplejerske i Danmark.

iden Denis Kwihugura i 2016 kom til Danmark med sin familie, har han arbejdet på at få dansk autorisation som sygeplejerske. Det ønske deler han med sygeplejersker fra mange andre steder i verden, der af forskellige årsager ankommer til Danmark. 857 sygeplejersker har fra 2014 og til august 2018 ansøgt om dansk autorisation, oplyser Styrelsen for Patientsikkerhed. Styrelsen har i samme tidsrum udsted i alt 427 autorisationer.

Vejen til Danmark At Denys og hans familie kom til Danmark som flygtninge efter ophold i forskellige

afrikanske lande, hvor han arbejdede som sygeplejerske, herunder også i FN-projekter, skyldes, at ét af hans fire børn havde behov for en hjerteoperation, som kunne tilbydes her i landet. Denys måtte i sin tid flygte fra det centralafrikanske land, Rwanda, hvis historie indeholder det værste folkemord siden 2. verdenskrig. I Rwanda oplevede Denys på nærmeste hold den etniske udrensning, der i 1994 rystede verden. Rundt regnet én million rwandere blev barbarisk slået ihjel, da en ekstrem gruppe hutuer iværksætte et folkemord mod Rwandas anden store

befolkningsgruppe, tutsier, samt mod moderate hutuer.

På vej mod autorisation Vejen til arbejde som dansk sygeplejerske har vist sig mere kringlet end forhåbet. Styrelsen for Patientsikkerhed har godkendt Denys uddannelse som sygeplejerske, men særlige danskprøver, hvor karakterkravet er minimum 10 i mundtlig kommunikation og minimum 7 i både læseforståelse og skriftlig fremstilling skal bestås, inden arbejdet som sygeplejerske i Danmark måske bliver muligt.

VORES MIDT

Denys er af den opfattelse, at vejen til at kunne kommunikere på dansk bedst opøves, jo mere han får mulighed for at tale sproget i relevante faglige sammenhænge. Derfor var han glad, da han blev tilbudt et forberedelseskursus for indvandrere og flygtninge (FIF). Målet med kurset var bl.a.: ”at deltage på forskellig vis i professionens praksis og derved tilegne sig professionsrelevante kompetencer.”

teori, og anatomi og fysiologi er jo også det samme internationalt,” tilføjer Denys. Han arbejder fortsat på at lære det danske sprog i detaljer, da det stadig kan volde besvær. ”Jeg har boet i Danmark i 2 ½ år, og vi to kan forstå hinanden, hvis vi taler langsomt. Hvis du kom til det område i Rwanda, jeg er fra, vil du ikke kunne lære det lokale sprog, selvom du boede der i 10 år,” griner Denys.

Refleksioner undervejs Den første praktik I januar 2018 krydsede Denys og Susanne Loft Pedersens veje hinanden. Susanne er hjemmesygeplejerske og tillidsrepræsentant i Randers Kommune, og hun takkede ja til en rolle som praktikvejleder for Denys. Som sygeplejerske fik Denys etableret kontakten til Susanne gennem VIA Campus i Randers, der iværksatte en fire uger lang praktik i hjemmesygeplejen i kommunen. Her fulgte Susanne Loft Pedersen Denys’ gåpå-mod fra første dag, hvor han tog med en hjemmesygeplejerske på besøg hos borgere i Randers Kommune.

Bekymring gjort til skamme Denys måtte gerne udøve sygepleje under supervision, men det primære formål med praktikken var at få større kendskab til det danske sprog og kultur. ”Jeg havde forberedt Denys på, at vores borgere ikke kender til mange mandlige sygeplejersker. Og slet ikke med den hudfarve, Denys har, men jeg må sige, at min bekymring blev gjort til skamme. Borgerne tog godt imod Denys, og han fik gradvist mere og mere mod på at kaste sig ud i samtaler med de ældre borgere,” fortæller Susanne. I bilen til og fra borgere blev oversættelsestjenesten Google Translate ivrigt benyttet til både engelsk og fransk, som er Denys primære sprog. ”Vi fik dog også gavn af de latinske betegnelser – det viste sig at være en uvurderlig hjælp for at forstå hinanden på sygeplejerskesprog,” fortæller Susanne. ”Uanset hvor man arbejder som sygeplejerske, så er sygepleje ret ens. Det er samme

Praktikforløbet blev en øjenåbner for Susanne: ”Mest af alt blev jeg rørt over Denys lyst til at arbejde i Danmark som sygeplejerske. Han læste op på sin sygepleje på dansk og lavede skriftlige refleksioner over de borgere, vi besøgte. Han læste også anbefalinger fra Sundhedsstyrelsen og artikler fra Kræftens Bekæmpelse,” fortæller Susanne. Hun uddyber: ”Hver uge havde vi en times evaluering, hvor vi drøftede etiske og kulturelle dilemmaer. Specielt var han meget optaget af de sygdomsmæssige forskelle på Rwanda og Danmark. I hans hjemland er en stor del af sygeplejen fokuseret på infektioner – her dør mange af diarré, men i Danmark oplevede han, at vi ofte besøgte borgere med kræft. Hele dette område var mere nyt for ham og ikke et problem, som man i Rwanda brugte mange ressourcer på, da levealderen ikke er så høj,” forklarer Susanne. Også Denys satte stor pris på praktikopholdet. ”Jeg har haft en god vejleder, og jeg har lært rigtig meget af Susanne,” opsummerer han med et smil.

Praktik på regionshospital Foruden praktikken som hjemmesygeplejerske har Denys ligeledes været i praktik på Opvågningen på Regionshospitalet i Randers. ”Jeg lærte meget. Både om smertebehandling og om de teknikker, man benytter i Danmark. For mig var det eksempelvis nyt at se en nyrescanner blive benyttet,” fortæller Denys. På Opvågningen fungerede afdelingssygeplejerske Lise Elsborg som praktikvejleder.

Mest af alt blev jeg rørt over Denys lyst til at arbejde i Danmark som sygeplejerske." Hjemmesygeplejerske og praktikvejleder Susanne Loft Pedersen.

Denys Kwihu gu ID-kor t fra tid ra har gemt sit en som ansat i FN.

”Min oplevelse er, at der stadig er et godt stykke vej, før Denys kan arbejde som sygeplejerske på et hospital i Danmark. Denys løftede fint afgrænsede opgaver, men omvendt oplevede vi eksempelvis, at sproget stadig var en barriere for at forstå hinanden i en travl hverdag,” fortæller Lise Elsborg.

Med i bagagen I Rwanda har man fire niveauer inden for sygeplejeuddannelsen. Denys har den højeste uddannelsesgrad svarende til professionsbacheloruddannelsen i Danmark og har bl.a. arbejdet som operationssygeplejerske, inden urolighederne i Rwanda betød, at han måtte flygte. Undervejs kom han til Swaziland, hvor han bl.a. arbejdede som intensivsygeplejerske. ”Mange i min familie er uddannede sygeplejersker, og sygepleje er mit liv. Det har det været i ca. 20 år,” fortæller Denys, der samtidig understreger, at det er vigtigt for ham at kunne komme til at arbejde for at brødføde sig selv og sine børn frem for at modtage kontanthjælp.

båret dligere enys ti t synligt D r a h e iland som I Swaz ærker sion. rmem profes disse æ sin sygepleje å bevis p

Hjemmesygeple jerske Susanne Loft Pedersen og Denys Kwihugura krydsede hinandens veje, da Susanne blev praktik vejleder for Denys i starten 2018.

KRAV TIL SYGEPLEJERSKER FRA TREDJELANDE I DET DANSKE SUNDSVÆSEN • Ansøge og opnå godkendelse af uddan nelsen i Styrelsen for Patientsikkerhed. • Bestå ’Prøve i dansk 3’ med karaktererne 7, 7 og 10. • Gennemføre en evalueringsansættelse senest 12 måneder efter, sprogprøverne er bestået. Ansættelsen skal være på almindelige vilkår.

Nyt håb Susanne har kontaktet Denys’ sagsbehandler i Mariagerfjord Kommune for at fortælle om praktikperioden i Randers Kommune samt for at bakke op om, at Denys med fordel kan blive tilknyttet eksempelvis et ældrecenter. Hun har indtil videre ikke modtaget et svar. Denys håber nu, at han kan tilknyttes SOSUskolen i Randers og derigennem vil få mulighed for en eller flere praktikperioder, der kan kvalificere ham yderligere til de danskprøver, han pt. har skubbet til efteråret. ”Det er meget svære danskprøver,” fortæller han. ”Gennem FIF har jeg mødt mennesker, der har boet i Danmark gennem mange år, og de har fortsat ikke bestået med de karakterer, der kræves,” fortæller Denys. Men han giver ikke op. Sproget skal øves. ”Jeg elsker at tale med mennesker. Sådan er min karakter,” fortæller han, og understreger, at han sætter pris på at bo i et land, hvor sundhedsvæsenet er gratis, hvorimod mange dør i Rwanda alene af den årsag, at de ikke har råd til at blive behandlet.

MIDTNYT

Tekst: Marie Adelstorp

NOVEMBER RIMER PÅ CHOKOLADE OG KOLLEGAHYGGE Kreds Midtjylland gentager succesen og tilbyder medlemmer at deltage i et chokoladekursus. Hank op i dine kolleger og meld jer til en hyggelig aften med socialt samvær i højsædet. Mød chefkonditor Henrik Kudsk og hans team fra Le Gateau i Silkeborg. De vil sørge for at introducere dig til chokoladens verden, lære dig nye teknikker samt hjælpe dig på vej med at fremstille chokolader, der egner sig perfekt til egen fornøjelse eller som ander ledes værtindegave.

Husk forklæde og kagedåse Kredsen sørger for let aftensmad undervejs. Kurset koster 275 kroner pr. deltager. Når aftenen er ovre, kan du drage hjem med et kilo fyldt chokolade og hjemmelavet konfekture. Kurserne foregår den 27., 28. og 29. november 2018 på Hotel & Restaurantskolen i Silkeborg. Husk eget forklæde og en kagedåse til chokoladen. Tilmeld dig gennem dsr.dk/kredse/midtjylland/ arrangementer Når vi har modtaget din tilmelding, vil du modtage en faktura, og din tilmelding er bekræftet, når vi har modtaget din betaling.

HAR DU NEDSAT ERHVERVSEVNE? Deltag i en temaeftermiddag og aften, hvor du kan møde forfatter og foredragsholder Gert Rune, der som den første dansker har gennemført en Ironman med kun ét ben. Medlemsmødet starter klokken 16.00, hvor det er muligt at få en kop kaffe eller te og hilse på de øvrige deltagere, inden der er velkomst ved en repræsentant fra formandsgruppen. Herefter kan du lytte til oplægsholder Gert Rune.

Forandring kan være vej til udvikling Efter at have været ramt af knoglekræft har Gert Rune erfaret, at det ikke er udefrakom mende udfordringer og foran dringer, der afgør, om vi som mennesker har et godt liv. Det er måden, hvorpå vi forholder os til

udfordringer og forandringer, der er altafgørende. ”En forandring må aldrig blive et problem, for så stopper udviklingen. Derimod gælder det om at gøre forandringen til en positiv udfordring, som kan hjælpe én til at få succes – både på arbejdspladsen og som men neske,” mener han. Mødet foregår den 13. november i kredsens medlems hus nær Silkeborg fra klokken 16.00-20.00. Tilmelding foregår gennem kredsens aktivitetska lender: dsr.dk/kredse/ midtjylland/arrangementer

MIDTNYT

FÅ EN AFKLARENDE SAMTALE OM DIN SITUATION Er du psykisk arbejdsbelastet? DSR, Kreds Midtjylland tilbyder medlemmer en afklarende samtale.

Er du stresssygemeldt, oplever begynden de stresssymptomer eller på anden måde psykisk arbejdsbelastet, kan DSR, Kreds Midtjylland tilbyde dig en afklarende sam tale, hvor du får mulighed for at tale med en medarbejder i kredsen, som kan guide dig til, hvordan du bedst kommer videre. Samtalen kan finde sted i et af kred sens tre kontorer eller over telefon. Under samtalen afdækker I hvilken situation, du befinder dig i samt hvilke handlemulighe der, du har. Vi kan ikke stille diagnoser – det sker hos egen læge/speciallæge. Men vi kan guide dig til at handle fremadrettet.

Er du interesseret i en tid? Ring eller send en mail til Charlotte Kornmaaler fra DSR, Kreds Midtjylland via tlf.: 4695 4612 eller cko@dsr.dk. Husk at anføre dit navn, medlemsnum mer samt mailadresse og et mobilnum mer, du kan kontaktes på. Ligeledes er

det vigtigt, at du noterer, om du ønsker samtalen på kredsens kontor i Holstebro, Aarhus, Silkeborg eller gennem telefon. Herefter vil du pr. mail blive tilbudt den næste ledige tid. Læs om tilbuddet via link på forsiden af dsr.dk/midtjylland

NYE TELEFONÅBNINGSTIDER Har du brug for råd eller vejledning, er det nu muligt at komme i kontakt med DSR, Kreds Midtjylland på alle hverdage. Mandag, tirs dag og torsdag er telefonerne åbne fra klokken 10.00-15.00. Onsdag sid der vi klar ved telefonerne mel lem klokken 13.00-15.00, og hver fredag hedder telefon åbningstiden: 10.00-13.00.

Ring til kredsen: 4695 4600. Alternativt kan du gennem ’Kontakt og Info’ på kredsens hjemmeside finde en oversigt over kredsens medarbejdere, hvor de direkte telefonnumre fremgår. Du er naturligvis også altid velkommen til at kontakte kredsen via en mail til adressen: midtjylland@dsr.dk

ØJEBLIKKE

Tekst: Marie Adelstorp Foto: Jonna Fuglsang Keldsen

’Vi ved aldrig, hvad vi sætter scanneren på’

DANSK FØTALMEDICINSK SELSKAB (DFMS) DFMS er et tværfagligt medicinsk selskab, som har til formål at virke for patientbehandling, uddannelse, udvikling, kvalitetssikring og forskning med relation til føtalmedicin. Lotte Mathiasen er medlem af selskabets bestyrelse.

Jeanette og Peter Kobbersmed betragter deres kommende søn via en skærm på væggen bag sonograf Lotte Mathiassen.

Sygeplejerske og sonograf Lotte Mathiassen værner om sin faglighed, når hun scanner kommende mødre på Aarhus Universitets hospital.

ersiennerne er rullet ned, og lyset er dæmpet på én af de i alt ni scanningslokaler på ’Ultralydsklinikken for Gravide’, der året rundt oplever et rend af glade, forventningsfulde men også ofte bekymrede kommende for-

ØJEBLIKKE ”Jeres barn er 20 centimeter fra top til tå lige nu,” siger Lotte og giver Jeannette Kobbersmed en dukke i samme størrelse.

Sonograf Lotte Mathiassen er én blandt 10 special uddannede sygeplejersker, der scanner gravide kvinder i Aarhus.

ældre, der alle har én ting til fælles. Nemlig håbet om en vellykket scanning, der viser, at deres kommende barn trives og vokser, som det skal. I scanningslokalerne arbejder 15 sonografer, som er stillingsbetegnelsen for de fem jordemødre og 10 sygeplejersker, der har særlig erfaring med at scanne gravide kvinder. Lotte Mathiassen er én af sonograferne. Hun har gennem 17 år ført hånden præcist og nidkært over de små og store topmaver. ”Vi ved aldrig, hvad vi sætter scanneren på,” fortæller Lotte. ”Hver eneste scanning kræver enorm meget koncentration, og samtidig ønsker vi at være til stede for de kommende forældre på stuen, så det er et krævende håndværk.”

Arbejder for beskyttet titel Lotte sidder med i en arbejdsgruppe under Dansk Føtalmedicinsk Selskab, der pt. er ved at beskrive sonografers arbejdsfelt. Forhåbningen er at få stillingsbetegnelsen gjort beskyttet. Dermed arbejder gruppen også

”I skal endelig ringe, hvis der bliver noget. Ellers vil jeg ønske jer held og lykke,” siger Lotte, da hun sender parret ud ad døren med en stribe scanningsbilleder.

på at beskrive det lærings- og uddannelsesforløb, man skal igennem, før man kan tilegne sig titlen føtalmedicinsk sonograf. ”Ved nyansættelser sørger vi for, at man arbejder sammen med en erfaren sonograf ved hver scanning de første fire måneder, men vi plejer at sige, at man skal have været her i to år, før man føler, man kan varetage de mange forskellige typer scanninger helt selv,” beretter Lotte.

Der er altid frigivet en erfaren sonograf som supervisor ’på gulvet’, der kan tilkaldes, hvis en kollega ønsker faglig sparring. ”Jo bedre man scanner, jo bedre kan man håndtere de samtaler, man har med de kommende forældre. Særligt de svære samtaler. For forældre reagerer vidt forskelligt, og det skal vi kunne håndtere,” siger Lotte om de tilfælde, hvor scanningen viser, at noget ikke er, som det skal være.”

Tekst: Ditte Scharnberg og Marie Adelstorp

MIDTNYT

TILBUD TIL SENIORER Som senior i Kreds Midtjylland kan du, når du er fyldt 55 år, deltage i arrangementer tilrettelagt af de tre lokale Seniorsammenslutninger. Se det fulde efterårsprogram på dsr.dk/midtjylland HOLSTEBRO/HERNING OG OMEGN Torsdag 8. november 2018 kl. 14.00-16.00 Besøg på hospitalet i Gødstrup. Orientering og rundvisning ved sygeplejefaglig direktør Ida Gøtke. Der bliver serveret kaffe, te og kage. Pris: Arrangementet er gratis. Max. 40 pladser, ”først til mølle”princippet gælder. Tirsdag 4. december 2018 kl. 12.00-16.00 Julearrangement med tapas, musik, historiefortælling og samvær. Sted: Fox and Hounds, Østergade 17, 7400 Herning Pris: 200 kr. Tilmelding: Hhv. senest 29. oktober og 20. november til 9741 4345 eller kmk_285@hotmail.com

VIBORG/SKIVE OG OMEGN Torsdag 6. december 2018 Julefrokost Kl. 11.00 mødested i Sortebrødre Kirke, St. Mikkelsgade, Viborg. Sognepræst Hannah LyngbergLarsen fortæller om kirken, og julesalmer synges.

Kl. 12.00 julefrokost på Restaurant ROD, Sankt Mathiasgade 74, Viborg. Pris: 250 kr. samt drikkevarer for egen regning. Der er max. antal pladser, så ”først til mølle”-princippet gælder. Tilmelding: Senest 11. november på tlf. 8688 0084, ingridboege@ hotmail.com eller tlf. 2567 7361, emjkoefoed@gmail.com

AARHUS OG OMEGN Tirsdag 2. oktober 2018 kl. 14.00-16.00 Peter Sporleder fortæller om sit arbejde som feltpræst. Tirsdag 6. november 2018 kl. 14.00-16.00 Kathia Jensen fortæller om at være hjertepatient. Tirsdag 4. december 2018 Julefrokost. Mere information følger. Sted: Klostercaféen, Pejsestuen, Klostergade 37 1. sal, Aarhus C Pris: Kaffe og kage 30 kr. Til/afmelding: 2398 1009 senest fredag før mødet.

MØD K ANDIDATERNE Den 1. november er der valgmøde i DSR, Kreds Midtjyllands medlemshus, og du er inviteret med. Medlemmer af Dansk Sygeplejeråd skal vælge de to næst formænd, der, sammen med formand Grete Christensen, skal stå i spidsen for Dansk Sygeplejeråd de kommende fire år. Dorte Steenberg, der gennem 18 år har bestridt topposter i Dansk Sygeplejeråd, har meddelt, at hun ikke genopstiller. Det gør til gengæld nuværende næstfor mand Anni Pilgaard. Øvrige mulige kandidater skal findes blandt Dansk Sygeplejeråds 149 kongresdelegerede, hvilket vil sige bestyrelsesmedlemmer i DSRs fem kredse. Der er opstil lingsfrist den 1. oktober klokken 9.00.

Hvad synes du, kandidaterne skal fokusere på? Efter opstillingsfristens udløb tager kandidaterne på valgturné, der bringer dem til Kreds Midtjylland den 1. november. Meld dig allerede til valgmøde nu, så du får mulighed for at udfordre kandidaterne om netop det, der optager dig. Selve afstemningen blandt alle medlemmer starter den 25. oktober, og den 8. november står det klart, hvem der er Dansk Sygeplejeråds nye næstformænd. Læs mere om valget via adressen: www.dsr.dk/ valg2018, hvor kandidaters navne løbende offentliggø res. Alle kandidaters valgoplæg offentliggøres samlet den 1. oktober efter tidsfristens udløb.

SPOT PÅ

Tekst: Ditte Scharnberg Foto: Jonna Fuglsang Keldsen

Vi har et vindue åbent Sygeplejefaglig direktør Ida Gøtke, Hospitalsenheden Vest, ser forpligtende faglige fællesskaber som både mulighed og udfordring for sygeplejersker.

vordan ser en sygeplejefaglig direktør på kredsens fokus på ’sygeplejerskers faglige fællesskaber’ som besluttet på sidste års generalforsamling? Ida Götke, sygeplejefaglig direktør, Hospitalsenheden Vest, er klar i mælet: ”Fokus på faglige fællesskaber er særdeles relevant for sygeplejersker. Og så vil jeg gerne tilføje ’forpligtende’ i sammenhæng med fællesskaberne,” siger hun. ’Forpligtende’ definerer Ida i forhold til den ”samskabelse der foregår mellem sygeplejersken og patienten”. Hun lægger vægt på, at fællesskaber både er de monofaglige mellem sygeplejersker og de interfaglige – sygeplejerskers fællesskaber med de faggrupper, de samarbejder med. ”Og så er det helt afgørende, at det forpligtende skal forstås som, at i de fællesskaber er vi ligemænd, ligestillede – og forpligtet i forhold til noget fælles tredje, nemlig patienten.” Ida ser i et bredere perspektiv forpligtende fællesskaber som det skabende fundament i samfundet og i høj grad fundamen-

tet for den opgave, sundhedsprofessionelle har i forhold til velfærdssamfundet. ”Inspireret af coproduction og cocreation er det netop i samskabelsen med patienten, at sygeplejersker anvender deres faglighed til at knytte an til patientens ressourcer og finde løsninger, gerne på nye måder, på patientens problemstillinger.”

Kommende fællesskaber i Gødstrup I Hospitalsenheden Vest er en række forandringer både i gang og på vej i forhold til det kommende hospital i Gødstrup. ”I hele vores igangværende forandringsproces har vi meget fokus på, hvordan vi kan styrke fællesskabet mellem patienten og teamet omkring patienten. I nye sengeområder i Gødstrup skal der være fællesskaber mellem specialer, fx urinvejskirurgi, kirurgi og gynækologi. Der er selvfølgelig forskelle i de patienters problemstillinger, men faktisk mere fælles, sådan som vi på lederniveau ser det. Her gælder det om at gøre sygeplejerskerne parate til og trygge ved de fælles-

SPOT PÅ sætter gennem interview med eksperter og politikere fokus på temaer med betydning for sygeplejerskers arbejdsliv.

skaber, der skal opbygges. Opdateret viden og den nødvendige kompetence er vejen til at opnå den tryghed, så det fylder meget i vores forberedelser. Ligesom vi lægger vægt på, at hjælpen aldrig skal være længere væk end et telefonopkald.” Ida fortæller, at der også arbejdes med planer om nye typer af arbejdstilrettelæggelse; fx at den afleverende og modtagende sygeplejerske skal foretage overleveringen inden hos patienten, så det bliver tydeligt, at nu tager en ny over. ”At understrege det fællesskab vil have værdi såvel for patienten som sygeplejerskerne.”

Åbent vindue Ida ser i det hele taget det nye hospital i Gødstrup som en mulighed for at ”have et vindue åbent; dvs nydefinere vores måde at tilrettelægge patientforløb på og i den forbindelse også arbejdstilrettelæggelsen.” Hun peger fx på, at med de kommende enestuer til alle patienter vil opgaven med at inddrage pårørende udvides, for de vil være mere til stede både fysisk og mentalt. På nogle sengeområder vil fysioterapeuter og ernæringsassistenter fremover være en del af den faste stab, så her vil der skulle arbejdes med, at de opfattes ligeværdige i fællesskaberne. ”Jeg ser fremtidens faglige fællesskaber både som en mulighed og en udfordring for sygeplejerskerne, for meget vil blive forandret,” understreger Ida. ”Det kræver mod at skulle se en fremtid i øjnene, der bliver anderledes, end den man er i. I den proces skal sygeplejersker være stærke monofagligt og samtidigt hele tiden

Det kræver mod at skulle se en fremtid i øjnene, der bliver anderledes, end den man er i.” Ida Götke, sygeplejefaglig direktør, Hospitalsenheden Vest.

i stand til i det tværfaglige samarbejde at byde ind med, hvad der netop er hendes/ hans særlige opmærksomheds- og interventionsfelt. Det essentielle er, at målet jo samlet set er, at vi gerne vil opnå forbedret faglig kvalitet med fokus på regionens beslutning om ’på patientens præmisser’ – og nødvendigvis samtidig skal overholde de politiske udstukne økonomiske rammer.”

Fællesskaber på tværs Sygeplejerskers bidrag til at udvikle sammenhængende sundhedsforløb og i det hele taget et sammenhængende sundhedsvæsen ligger Ida meget på sinde. ”Det er så afgørende, at vi ledelsesmæssigt understøtter den respekt, alle faggrupper skal have for andres faglighed. Som sygeplejerske ansat på et hospital, skal man have respekt for sygeplejersker ansat fx i kommuner og have tillid til, at hun/han kan sin metier. Man skal tænke modtagerorienteret, så den sygeplejerske man overleverer til, bedst muligt kan tage over i forhold til patienten. Man må altid have ydmyghed i forhold til at sætte sig ind i den kontekst, man ikke lige selv umiddelbart kender til.” Ida fremhæver sundhedsaftalerne mellem region og kommuner som et eksempel på et forpligtende fællesskab. ”I klyngesamarbejderne mellem region og kommuner skal vi i styregrupperne hele tiden sørge for at have respekt for hinanden og sætte os ind i de forskellige vilkår, der er gældende. Kun på den måde kan vi skabe holdbare løsninger, der spænder over forskelligheder i sundhedsvæsenet.”

TILBAGEBLIK:

Da polioen rasede I 1952 ramte en voldsom polioepidemi Danmark, specielt i København. Under epidemien fik danske læger og sygeplejersker stor erfaring i at håndventilere patienterne, der primært var børn og unge. Da epidemien året efter ramte Sverige, hjalp sygeplejersker

fra Blegdamshospitalet i København de svenske kolleger. Her er det oversygeplejerske Margrethe Buhl-Nielsen med håndventilator og iltflaske ved poliopatient Hasse Tullbergs seng på Epidemisjukhuset i Stockholm 1953.

Vind en biografoplevelse for to personer Hvornår er det sidste tilfælde af polio (børnelammelse) opstået i Danmark registreret? 1) 1956? 2) 1966? 3) 1976?

Angiv dit svar via dsr.dk/midtjylland eller gennem QR-koden på denne side. Frist: 29. oktober 2018.