DSR midt nr. 3, 2017 by Marie Adelstorp

Kreds Midtjylland NR. 3 · 2017

MARIE MØDER MENNESKET

FØR SYGDOMMEN For 79-årige Arne Hinge blev mødet med hjertesygeplejerske Marie Pankoke skelsættende. Læs mere s. 12-15

INDHOLD

FIND OMTALE AF UDVALGTE

AKTIVITETER

Du kan løbende holde dig orienteret om alle de nyeste aktiviteter i kredsen på www.dsr.dk/kredse/midtjylland/ arrangementer Kredsens generalforsamling Læs mere s. 10 Fagdag ”Sygeplejefaglig kvalitet i hverdagen” Læs mere s. 15 Efterårssarrangementer for seniorer Læs mere s. 15

BAGGRUND #sygeplejefagligforskel: Reportage fra det sociale akuttilbud og bostedet Guldblommevej 1, Viborg Kommune

VORES MIDT

NY I FAGET Interview med hjemme sygeplejerske Jon Mathias Christensen, Aarhus Kommune

Portræt af hjertesygeplejerske Marie Pankoke, Afdelingen for Hjertesygdomme, Sengeafsnit 3, Aarhus Universitetshospital

ØJEBLIKKE Fotoreportage fra kredsens faglige markedsdag

Magasin for medlemmer af DSR, Kreds Midtjylland 10. årgang. Nr. 3, 2017

Dansk Sygeplejeråd, Kreds Midtjylland • Marienlystvej 14 8600 Silkeborg • Stationsvej 8a 7500 Holstebro • Kystvejen 17, 1. 8000 Aarhus C

midtjylland@dsr.dk Tlf. 4695 4600 www.dsr.dk/midtjylland Redaktion Ditte Scharnberg (DJ, ansvh. redaktør) Marie Adelstorp (DJ)

Fotos Jonna Fuglsang Keldsen Marie Adelstorp (s. 18 øverst th) Oplag 19.350

DSR midt udkommer 4 gange årligt Design og tryk Daniel Dalsgaard, Datagraf Communications

Holdninger, der tilkendegives i artikler og indlæg, udtrykker ikke nødvendigvis DSR, Kreds Midtjyllands synspunkter.

LEDER

Du kan blande dig til indflydelse

elvom solen måske ikke har skin net helt så meget, som man kunne have ønsket sig her i Danmark, håber jeg alligevel, at sommeren har givet fornyet energi. Nu venter efter året med aktiviteter af forskellig art – og i den grad med valg af forskellig art.

Sundhedsvæsen som valgtema Valg til kommunalbestyrelser og regions råd skal afvikles 21. november. DSR er jo en partipolitisk uafhængig organisation, men det er bestemt ikke uden betydning for os som sygeplejersker ansat i sundheds væsenet, hvem der bliver valgt, og hvilke beslutninger der træffes. I DSR finder vi det helt essentielt og væsentligt, at vi alle blander os og deltager i de politiske debatter, der foregår. Når meninger brydes, og holdninger dannes, sættes der også nye retninger. Vi bifalder derfor såvel, når sygeplejersker stiller sig direkte til rådighed – uanset partifarve – for valgene, og når vi som sygeplejersker del tager i debatterne. Valgmøder vil der være talrige af, hvor du kan udfordre de forskel lige kandidater og partier på deres hold ninger og give dem bidrag fra din dagligdag om de konsekvenser, deres beslutninger har for din hverdag som sygeplejerske. Fra kredsens side er der ingen tvivl: Vi vil blande os alle de steder, det er muligt, for at præge fremtidens sundhedsvæsen og de vilkår, vi som sygeplejersker arbej der under, og dermed de muligheder vi kan byde patienter og borgere. Sammen med andre faglige organisationer står vi bag et særligt sundhedspolitisk valgmøde 1. november i medlemshuset. Jeg håber, at se mange af jer. (Læs mere s. 11)

Det kommende år i kredsen Inden valgene har du en anden mulighed for at debattere med dine kolleger – nemlig 26. oktober, hvor vi inviterer til generalfor samling i kredsen.

Ud over beslutningsforslag fra kreds bestyrelsen og debat om kredsens arbejde for det næste år vil du også kunne høre beretning om året, der er gået. Der vil natur ligvis også være lejlighed til at møde nye og gamle kolleger. Sidste år var vi ikke mindre end 400 sygeplejersker samlet. Så med debat om emner, der er sygeplejefaglige relevante, god mad og drikke – og lodtræk ning om ophold på Hotel Koldingfjord eller Strandfogedgården i Klegod, kan du roligt sætte kryds i kalenderen. (Læs mere s. 10)

dende forår venter således! (Læs mere s. 20-21) Sammen med disse vigtige begivenhe der har vi talrige øvrige arrangementer, som du kan læse om i dette medlemsma gasin og på www.dsr.dk/kredse/midtjyl land/arrangementer. Jeg glæder mig, til vi ses til et eller flere af arrangementerne – eller rundt omkring i kredsen. Anja Laursen Kredsformand

Ny bestyrelse skal vælges X’er til kommunal- og regionalvalg og krydser i kalenderen rækker imidlertid ikke. Der skal sættes mange flere krydser i efteråret – og i foråret. Der er valg til kredsbestyrelsen i efter året, og netop nu har også du mulighed for at stille dig til rådighed for arbejdet. Fristen for opstilling er 29. september kl. 15. At være med i bestyrelsen er en spændende post, hvor du kan være med til at sætte ret ning for sygeplejerskers løn, arbejdsvilkår og faglige indsatsområder. Hvis du ikke selv stiller op, så husk at stemme til bestyrelsesvalget – det er din chance for at få indflydelse. (Læs mere s. 19)

Din overenskomst? I foråret 2018 skal du igen stemme – om det overenskomstresultat, der er for handlet hjem. Her og nu skal de ønsker til forhandlingerne, der er samlet ind, drøftes, prioriteres og samstemmes med øvrige parter på medarbejderside, før der i foråret skal forhandles med henholdsvis Kommu nernes Landsforening og Danske Regioner om nye overenskomster. På fyraftensmøder rundt omkring i kredsen i august var ikke overraskende især temaet løn i højsædet. Derudover fylder forhøjelse af pension rigtig meget for mange sygeplejersker. Forhandlin gerne starter sidst på året – og et spæn

Vi vil blande os alle de steder, det er muligt, for at præge fremtidens sundhedsvæsen.”

#SYGEPLEJEFAGLIGFORSKEL

Tekst: Marie Adelstorp Foto: Jonna Fuglsang Keldsen

VI ER

TILGÆNGELIGE

DØGNET

RUNDT Viborg Kommunes ’sociale akuttilbud’ er døgnåbent og døgnbemandet, og voksne borgere med akut psykisk krise kan henvende sig uden visitation og forudgående aftale.

Viborg Kommune har man siden 2015 haft et ’Socialt Akuttilbud’ til psykisk sårbare eller sindslidende mennesker, der oplever en akut psykisk krise, og erfaringerne viser, at akuttilbuddet gør en stor forskel. Det sikrer bl.a. mulighed for en hurtig indsats, som med fører, at man undgår en eskalering af borgeres akutte udfordringer, fortæller sygeplejerske Dorte Kristensen, der arbejder som projektleder for tilbuddet i Viborg. ”Tryghed er et af nøgleordene for at skabe bedring i de borgeres liv, der oplever en akut krise, og som hen vender sig til Socialt Akuttilbud,” forklarer Dorte. ”Med tilbuddet har borgerne en unik mulighed for at blive boende i eget hjem, og de kan bibeholde deres job eller skolegang, da vores indsats hurtigt kan sikre øget tryghed hos borgerne. Tit kan alene en krisesam tale gøre forskellen,” uddyber hun. Socialt Akuttilbud

5 Sygeplejerske Dorte Kristensen (tv) yder psykiatrisk sygepleje i det sociale akut tilbud; sygeplejerske Mona Farcinsen på bostedet Guldblom mevej 1, Viborg Kommune.

OM SOCIALE AKUTTILBUD

i Viborg Kommune har med udgangen af august måned haft lidt over 5.800 henven delser.

Tilbud med tre kerneydelser Akuttilbuddet indeholder tre kerneydel ser. En akuttelefon, der er åben for telefoni ske henvendelser døgnet rundt alle ugens dage. Tilbuddet sikrer også mulighed for, at borgere døgnet rundt ved personligt fremmøde kan modtage akut støtte, om sorg eller rådgivning uden visitation eller forudgående aftale. Endelig er der også mulighed for, at borgerne kan overnatte i akuttilbuddet, hvis der opleves et behov for dette. Det er altid en vurdering, borge ren og medarbejderen tager i fællesskab. I Viborg er tilbuddet indrettet i en lejlig hed i stueplan i et etagebyggeri fra 2004, og som gæst får man hurtigt fornemmelsen af at træde ind i en hvilken som helst toværel ses lejlighed med eget køkken og bade værelse. Stuen afslører dog, at lejligheden også fungerer som en arbejdsplads, da der midt i stuen er placeret et skrivebord og et arkivskab, det er muligt at aflåse. Her arbej der Dorte og kollegaer, der er uddannede pædagoger og social- og sundhedsassisten ter. De syv af de i alt ni faste medarbejdere har alle en særlig akutuddannelse, hvor deres færdigheder inden for krisesamtale og kriseplaner skærpes. Alle medarbejdere har stor erfaring inden for området i arbej det med psykisk sårbare mennesker.

Finde ressourcer frem i en svær tid Foruden akuttilbuddet dækker medarbej dergruppen også den fleksible natstøtte. Fleksibel natstøtte er en visiteret del, hvor

• 14 kommuner har haft tilbuddet siden 1. januar 2015, heriblandt Skive, Syddjurs og Viborg fra Region Midtjylland. Siden opstart og indtil 1. januar 2017 er der registreret ca. 33.500 henvendelser på landsplan fordelt på 4.400 unikke borgere. • Sociale akuttilbud kan pr. 1. januar 2018 oprettes og drives efter Servicelovens § 82c i alle kommuner – eventuelt i samarbejde med andre kommuner, regioner og private leverandører. • Som en del af projektet er der udviklet en model- og implementeringsguide. Guiden beskriver, hvordan man kan implementere et socialt akuttilbud og hvilke overvejelser, der er vigtige i valget af model for tilbuddet. Kilde: Socialstyrelsen

medarbejderne kører ud på tilsyn hos bor gerne i nattetimerne. ”For begge tilbud gælder det, at min syge pleje kommer i spil på forskellig vis i alt fra den svære samtale til min sundhedsfaglige vurdering af borgerens helbred. Jeg ser på det hele menneske og kan i visse situationer være mere undersøgende på, om somatiske symptomer kan være medvirkende årsag til opblussen eller udløsning af den akutte psykiske krise. Da vi i socialpsykiatrisk øje med ikke er behandlende, vil jeg altid med samtykke fra borgeren samarbejde med

#SYGEPLEJEFAGLIGFORSKEL

privatpraktiserende læge, vagtlæge eller regionspsykia trien,” fortæller Dorte. ”Sammen med borgeren får jeg skabt et overblik, og netop overblikket kan i mange tilfælde være nok til, at den akutte krise afhjælpes”.

Sygeplejefaglighed i spil Dortes faglige baggrund er rygraden i mødet med de borgere, som henvender sig til akuttilbuddet. En basal ting som ernæring kan gøre forskellen, fortæller Dorte og beretter om en borger, der henvendte sig en dag i lej ligheden. Borgeren havde ikke indtaget meget mad den seneste tid, havde isoleret sig i sin lejlighed og havde fra bedt sig kontakt med andre instanser i systemet. Dorte gik instinktivt i køkkenet og smurte ham en sandwich. ”De første 10 minutter sad han bare og kiggede på sandwichen, inden han tog en bid af den. Vi talte om løst og fast i starten af samtalen, og over kort tid var vi i en dyb samtale om det, der fyldte for borgeren. Det viste sig, at den paranoide tilstand havde været tiltagende over tid, og dermed fik vi et bedre udgangspunkt for den videre hjælp, jeg kunne yde” fortæller Dorte. Andre gange kan det handle om, at borgeren får en akut psykisk krise, fordi en bestemt situation har været en stressfaktor. Borgeren kan eksempelvis opleve sig mere psykotisk og kan have svært ved at skelne medicinen fra hinanden og tro, at det han eller hun har indtaget, er den ordinerede antipsykotiske medicin, men måske viser sig at være noget mere harmløst som en vitaminpille.

Rosende evaluering I slutningen af august offentliggjorde Socialstyrelsen en rapport over projektet, som 14 kommuner siden 2015 har deltaget i på landsplan med finansiering fra Satspul jemidler. Evalueringen viser, at flere borgere mener, at muligheden for at ringe døgnet rundt virker betryg gende i sig selv. Samme evaluering viser, at borgerne mener, tilbuddet øger deres tryghed og understøtter dem i en velfungerende hverdag i eget hjem. Evaluerin gen afslører ligeledes, at borgerne har færre indlæggel ser, og disse er samtidig af kortere varighed i tiden efter deres første henvendelse til akuttilbuddene sammen lignet med tiden op til første henvendelse.

TID OG

RELATION

ER AFGØRENDE I 13 år har sygeplejerske Mona Farcinsen hjulpet borgere med at finde fodfæste i livet igen på boste det Guldblommevej 1 i Viborg.

et sving på Guldblommevej i den sydlige del af Viborg ligger det socialpsykiatriske bosted Guldblommevej 1. Her bor 16 borgere, der hver har deres egen godt 45 kvadratmeter store lejlighed med enten altan eller ter rasse i det gule murstensbyggeri. Byggeriet er udefra set umulig at skelne fra områdets øvrige lejlighedskomplek ser, der fungerer som almene boligbyggerier. På Guldblommevej 1 ligger der dog både stort fæl leskøkken samt et opholdsrum på første sal, hvor de sorte lædersofaer fra tid til anden samler en del af borgerne, når der eksempelvis er landskamp i tv. På

adressen arbejder primært pædagoger og social- og sundhedsassistenter, én plejer og én rengøringsassistent, men også sygeplejer sken Mona Farcinsen har sin daglige gang på Guldblommevej 1. ”Mange af vores borgere kan mere, end de umiddelbart tror, og det er bl.a. mit job at hjælpe dem på vej til at erkende dette,” for tæller Mona, der de sidste 13 år har arbejdet på bostedet. ”Jeg finder fortsat masser af arbejdsmæs sige udfordringer, da ikke to dage er ens. Samtidig betyder det rigtig meget for mig, at vi har tiden til at være der for beboerne. Med tiden kan vi bygge relationer op med bor gerne, som er altafgørende for, vi kan hjælpe dem til en bedre hverdag og måske endda til, at de kan flytte herfra en dag,” fortæller Mona, som finder stor arbejdsglæde i at se de små fremskridt, borgerne tager.

Giv slip på ekspertrollen Mona har gennem årene mærket tiderne skifte og det pædagogiske og sygeplejefag lige syn ændre sig. ”Nu er vi langt mere opmærksomme på at give slip på ekspertrollen. Vi har heller ikke nødvendigvis travlt med at virkelig hedskorrigere beboerne. I stedet stræber vi altid efter at tage borgeren alvorligt, opbygge en tryg relation og på den vis skabe kontakt og komme nærmere en velfungerende hverdag. Alligevel kan jeg og en borger naturligvis gå skævt af hinanden, men så må jeg sadle om i min tilgang,” fortæller Mona og smiler stort, hvilket afspejler den rummelighed, der er nødvendig at have, hvis man skal arbejde på et socialpsykia trisk bosted. Det opsøgende arbejde fylder meget, da borgerne ofte er isolerede i deres lejligheder. Ligeledes oplever flere af borgerne angsten komme krybende om natten, og derfor er der altid en vågen nattevagt til at tale med

ÅRETS KLINIKSTED Guldblommevej 1 blev i 2016 kåret som årets kliniksted i Region Midtjylland af Sygeplejestuderendes Landssammenslutning, SLS. En tidligere studerende havde indstillet arbejdspladsen til prisen med bl.a. denne begrundelse: ”Jeg tvivler på, at noget sted tager bedre imod studerende end her. Jeg lærte utrolig meget og kan ikke være andet end lidt misundelig på den næste, som skal i praktik på Guldblommevej 1.” Det var første gang, en kommunal institution i Midtjylland fik en sådan udnævnelse. Sygeplejerske Mona Farcinsen arbejder som medvejleder, når de studerende er i praktik på Guldblommevej 1.

den borger, der måtte have brug for en snak eller måske en indlæggelse. ”En af mine arbejdsopgaver er bl.a. at håndtere medicin og være opmærksom på medicinens virkning og bivirkning. Det kræver en øget opmærksomhed at kunne pejle sig ind på bivirkningerne hos vores beboere, da de ofte har en ændret opfattelse af deres krop – fx øget smertetærskel og har svært ved at mærke eller afgrænse sig selv,” fortæller Mona.

Solstrålehistorier For Mona er det beboernes udvikling, der for alvor giver hende smil på læben. ”Vi arbejder i deres hjem, og det må vi altid huske på, så det bedste, vi kan gøre, er at guide borgerne til at træffe egne valg og

Det bedste, vi kan gøre, er at guide borgerne til at træffe egne valg og få struktur på deres hverdag.” Mona Farcinsen, sygeplejerske Bostedet Guldblommevej 1

til at få struktur på deres hverdag,” mener Mona og fortæller, at bostedet har mange solstrålehistorier. "Vi har flere, som har beskæftigelse uden for bostedet, og de er meget glade for det – og for at der er brug for dem i samfundet,” fortæller Mona.

#SYGEPLEJEFAGLIGFORSKEL

Karen Korsgaard Andersen, sygeplejerske og afdelings leder for Viborg Kommunes socialpsykiatriske bosted Guldblommevej 1 samt for kommunens sociale akuttilbud, ser syge plejefaglighed som et løft i den kommunale psykiatriske indsats.

SYGEPLEJERSKER GAVNER I DEN

KOMMUNALE PSYKIATRI

MIDTNYT

baggrunden breder sig en smittende latter blandt en del af de ansatte på Guldblommevej 1, og afdelingsleder Karen Korsgaard Andersen smiler, mens hun fremhæver én af de styrker, hun mener, bostedet besidder. ”Vores arbejdsmiljø er uden mage!”, udbryder Karen, når hun skal fortælle om det botilbud, hun siden 1992 har arbejdet på som afdelingsleder. ”Jeg har lige afholdt MUS med mine ansatte, og de giver alle udtryk for, de trives,” beretter lederen ikke uden stolthed. Siden Karen færdiggjorde sygeple jestudiet i Thisted i 1981, har hun arbejdet i og med psykiatrien.

Sygeplejens betydning Som på ethvert socialpsykiatrisk bosted er det en tværfaglig personalegruppe, der løfter de daglige arbejdsopgaver på Guldblommevej. ”Min fornemmelse er, at vi som arbejdsplads, kliniksted og i beboernes øjne er en virkelig velfun gerende enhed, og de tværfaglige vinkler gavner beboerne. Samtidig er det klart for mig, at sygeple jersker i den grad bidrager positivt i den kommunale psykiatri. Det er svært at pege lige præcis på den forskel, sygeplejersker gør, og på en arbejdsplads som vores kan vi bestemt tage ved lære af hinan dens fagligheder, men sygeplejersker sikrer, at vi medtænker den forebyggende indsats og generelt er sundhedstænkende, når vi har med beboerne at gøre. Vi står desuden med en stor medicinopgave, som også er sygeplejerskens.”

SYGEMELDT

– OG HVAD NU? Mød frem og få gennemgået de væsentligste regler i forhold til jobcenteret for dig som sygemeldt. Det foregår 20. november i kredsens medlemshus. Er du sygemeldt, kan du med for del deltage i Dansk Sygeplejeråds temadag for sygemeldte medlem mer. Her bliver du klædt på til mødet med din sagsbehandler og får mere viden om, hvordan du kan agere i eget sygdomsforløb. På temadagen får du et over ordnet kendskab til dine rettighe der, muligheder og pligter som sy gemeldt. Dagen vil også besvare nogle af de hyppige spørgsmål, vi møder fra sygemeldte medlem mer. Eksempelvis: Hvor lang tid kan jeg få sygedagepenge? Kan sygedagpengene forlænges? Hvad er et jobafklaringsforløb? Hvad med min økonomi? Min ar bejdsevne er varigt nedsat - hvilke muligheder har jeg nu? Og mange andre spørgsmål.

Tid til spørgsmål og dialog Temadagen afholdes i kredsens medlemshus mandag den 20. november fra klokken 13.0016.00 med indlagte pauser. Pro grammet vil indeholde gennem gang af reglerne. Der er også afsat tid til generelle spørgsmål og dialog omkring deltagernes aktuelle situation. Tilmeld dig via kredsens aktivitetskalender og bemærk, at du er velkommen til at deltage i et lignende møde hos en anden kreds, hvis denne dato passer bedre. Tilmeldingsfristen udløber otte dage før temadagens start. Der er plads til 24 deltagere pr. arrangement. Pladser fordeles efter først til mølle-princippet.

Velfortjent hæder Karen glæder sig meget over, at bostedet i 2016 trak overskrifter i den lokale presse, da arbejdspladsen blev kåret som årets kliniksted i Region Midtjylland af Sygeplejestuderendes Landssammenslutning, SLS. ”Jeg synes, det er SÅ velfortjent, og vi er rigtig glade for, at de sygeplejestuderende melder så positivt tilbage. Alt personalet er opmærksomme på læringsudbyttet i de forskellige situationer, og det gavner jo den studerende,” fortæller Karen. Hun fremhæver det som positivt, at de studerende gen nem praktikken kan få afmystificeret de forestillin ger, de måske går og har om mennesker med psykia triske lidelser. Karen håber derfor på at se nogle af de studerende tilbage i de gule bygninger, når de er færdiguddannede. ”Ja, faktisk kan jeg ikke helt forstå, at vi ikke får flere ansøgninger fra sygeplejersker, når vi søger nyt personale,” undres Karen.

HAR DU EN KREATIV HOBBY? I kredsen søger vi udstillere til DSR, Kreds Midtjyllands medlem hus nær Silkeborg. Gennem flere år har sygeplejersker kunnet udstille deres kreative produkter i og om kring kantineområdet i medlemshuset, og nu er der igen plads i udstillingskalenderen. Er du interesseret i at høre mere om mulighederne for at udstille? Send en mail til Ulla Hoberg via adressen: UllaHoberg@dsr.dk.

MIDTNYT

Tekst: Ditte Scharnberg Foto: Jonna Fuglsang Keldsen

Mød kolleger og giv din mening til kende

KOM OG VÆR MED I KREDSENS

GENERALFORSAMLING

vordan kan kredsen bidrage til udvikling af de faglige fællesskaber, sygeplejersker allerede har – og bidrage til at sætte nye i søen?

Vær med til at diskutere kredsbestyrelsens beslut ningsforslag om sygeplejer skers faglige fællesskaber. Find bestyrelsens forslag og tilmeld dig evt. bustransport til generalforsamlingen senest den 12. oktober 2017 på dsr.dk/kredse/ midtjylland/ gf17

Det er temaet for årets general forsamling i kredsen, der foregår 26. oktober – som vanligt i Silke borg Sportscenter. Få allerede nu datoen i kalenderen, tilmeld dig og deltag sammen med kolleger på en dag, hvor sygeplejerskers fag og fremtid er i fokus.

Faglige fællesskaber ”Sygeplejerskers faglige og sociale fællesskaber giver en række muligheder, som vi kan dyrke i meget højere grad, end vi gør nu,” siger kredsformand Anja Laursen. Hun fremhæver, at sygeplejersker finder nye og bedre løsninger på opgaver i sundhedsvæsnet, når de i fællesskab diskuterer faget og sundhedsvæsnets udfordringer. Desuden at sygeplejersker finder faglig sparring og nye karriere muligheder gennem netværk. Og ikke mindst at der gennem fællesskaber opstår energi til at arbejde for bedre arbejdsvilkår og -miljø, ligesom sygeplejersker

finder sammen i et utal af sociale fællesskaber med kollegaer. ”Drivkraften og formålene med at samles som sygeplejer sker er rigtigt mange,” siger Anja Laursen. ”Men for alle fælles skaberne gælder det, at vi bliver stærkere af at finde sammen end ved at stå alene.” I kredsebestyrelsens beslut ningsforslag om faglige fælles skaber lægges der også vægt på at beskrive, at det i sygeple jerskers pressede hverdag kan være svært at finde sammen i fællesskaber. ”Dertil kommer en særlig udfordring for os, nemlig at arbejdsgiverne i højere og højere grad presser aftaler igennem med hver enkelt sygeplejerske, som ikke er gode nok,” siger Anja Laursen. ”Der bliver flere og flere eksempler på, at arbejdsgivere tilbyder aftaler, der ikke tilstræk keligt sikrer sygeplejerskernes arbejdsvilkår og aflønning. Og i de værste tilfælde medfører de så dårlige arbejdsvilkår, at det i sidste ende går ud over borgere og patienter. Derfor er det er vigtigt, at vi i

Drivkraften og for målene med at samles som sygeplejersker i fællesskaber er rigtigt mange. Men for alle fællesskaberne gælder det, at vi bliver stærke re af at finde sammen end ved at stå alene.” Kredsformand Anja Laursen

Dansk Sygeplejeråd hjælper hin anden med at finde sammen om de rigtige løsninger og de rigtige aftaler. Vi er stærkere sammen end hver for sig – også selvom resultaterne nogle gange først kan ses på den lange bane.”

En alsidig aften På generalforsamlingen kan du også opleve kredsformand Anja Laursens mundtlige beretning på vegne af kredsbestyrelsen om året, der er gået, og det, der tegner sig fremadrettet. Hun vil bl.a. gøre status over erfarin gerne med indsatsen ’lærerige sygeplejefaglige historier’, som generalforsamlingen i 2016 satte fokus på. Så tilmeld dig hurtigst

MIDTNYT

VALGMØDE

OM FREMTIDENS MIDTJYSKE SUNDHEDSVÆSEN

Sammen med en række andre faglige organisationer inviterer kredsen medarbejdere og borgere til sundhedspolitisk valgmøde i forbindelse med efterårets valg til Regionsrådet. Mødet foregår 1. november 2017 i medlemshuset i Virklund kl. 17.00-20.00. muligt og senest 12. oktober til den traditionsrige dag, der som vanligt starter med et godt måltid mad. Generalforsamling foregår i Silkeborg Sportscenter, Århusvej 45, 8600 Silkeborg. Der er ind skrivning og buffet fra kl. 16.30. Selve generalforsamlingen foregår fra kl. 18.00-21.30. Også i år vil der være mulighed for bustransport fra en række byer.

Du finder flere oplysninger på dsr.dk/midtjylland/gf2017 Under generalforsamlingen vil der traditionen tro blive truk ket lod om 3 ophold på Hotel Koldingfjord. Og som noget nyt i år også om 3 ophold på 3 ga vekort á 1.000 kr. til et weekend ophold eller midt-uge-ophold i DSRs feriebolig Strandfogedgår den i Klegod. Måske du er en af de heldige vindere?

Du finder bidrag med lærerige historier fra midtjyske sygeplejer sker på kredsens særlige side facebook.com/sygeplejefagligfor skel og på dsr.dk/kredse/midtjylland/fag/sygeplejefagligforskel

Du kan læse artikler fra DSR midt om temaet ’#sygeplejefagligforskel’ på dsr.dk/kredse/midtjylland/ fag/sygeplejefagligforskel

Sundhedsvæsen i fremtiden? Under valgmødet har du som sygeplejerske mulighed for at deltage i debatten og give kandidaterne indblik i dine og kollegers udfordringer i hverdagen i sundhedsvæsenet. Kandidaterne vil til indledning blive bedt om at give deres bud på: • Hvordan skal der arbejdes for at sikre sammenhæn gende sundhedsforløb? • Hvordan skal inddragelse af patienter og pårørende styrkes? • Hvad skal der til for at skabe mere lighed i sundhed? • Hvordan garanteres og udvikles et sikkert og sundt arbejdsmiljø for regionens medarbejdere? Mød bred vifte af kandidater En bred vifte af kandidater fra hele det politiske spek trum har nikket ja til at deltage i valgmødet. Du kan fx møde spidskandidaterne for henholdsvis Socialde mokraterne og Venstre, Anders Kühnau og Carsten Kissmeyer. Desuden deltager Hanne Roed (B), Nicolaj Bang (C), Johnny Heinmann (I), Lone Langballe (O), Else Kayser (Ø) og Marianne Karlsmose (Kristende mokraterne). Mød også kandidater fra SF, Psykiatrili sten og Alternativet. Undervejs serveres en let anretning. Tilmelding senest 26. oktober 2017. på www.dsr.dk/kredse/ midtjylland/arrangementer Mødet arrangeres af Den Regionale Organisationsrepræsentation i Region Midtjylland. Du kan finde plakat for mødet på www.dsr.dk/ kredse/midtjylland/arrangementer

VORES MIDT

Tekst: Ditte Scharnberg Foto: Jonna Fuglsang Keldsen

”BAG DEN HVIDE UNIFORM ER SYGEPLEJERSKER PERSONER MED NAVNE”

27-årige hjertesygeplejerske Marie Pankoke og 79-årige tidligere idrætsinspektør Arne Hinge fandt sammen vej i en livstruende situation.

”H

vad er der galt, Arne?” Sådan husker 79-årige tidli gere idrætsinspektør, Arne Hinge, ordene fra sygeplejerske Marie Pankoke. Han ligger gemt under dynen, i fosterstilling, med ryggen mod rummet i en seng på Afdelingen for Hjertesygdomme på Aarhus Universitets hospital. Arne er i intravenøs antibiotikabe handling af en stafylokokinfektion efter en pacemaker-operation med en række kom plikationer. Tidligere på dagen har han fået besked om, at droppet nu skal flyttes fra vene i underarmen til halsvenen. ”Da jeg fik den besked, gik jeg helt i sort. Min grænse var nået,” fortæller Arne. Han

havde længe haft voldsomme smerter i venerne i underarme og håndled af behand lingen, der var sidste led i en lang indlæg gelse. ”Jeg havde besluttet, at når det blev aften, ville jeg tage mit tøj på, gå hjem, smide al min medicin ud, låse døren og lade naturen gå sin gang.”

En skelsættende aften ”Jeg husker ikke, hvordan ordene faldt den aften,” siger 27-årige hjertesygeplejerske Marie Pankoke. ”Men jeg fornemmede med det samme, jeg trådte ind på stuen, at noget var helt galt. På afdelingen arbejder

vi struktureret med ’personcentred care’ (PCC) i sygeplejen, og gennem vores mange samtaler, havde Arne og jeg fået opbygget en meget tillidsfuld relation til hinanden. Så Arne gjorde rede for, hvordan han så på situationen, og vi fandt en løsning.” Arne er noget mere kontant i sin konklusion: ”Marie reddede simpelthen mit liv. Hun fortjener stor anerkendelse for sin professio nalisme. Hun fik mig snakket ’op’ og fik mig til at love at blive i sengen, til hun kom tilbage, for hun ’havde fået en ide’. ’OK, Marie, alt for dig’, kan jeg huske, jeg sagde. Hun kom tilbage sammen med en ny læge, og han lagde drop i højre overarm. Da de gav mig næste behandling senere på aftenen, fungerede det perfekt. Jeg var smertefri under behandlingen for første gang i lange, lange tider; ja, jeg faldt sågar i søvn under behand lingen.”

Hverdagen efter indlæggelse DSR midt møder Marie og Arne godt trekvart år efter den skelsættende aften. Det er tyde ligt, at relationen bygger på gensidig tillid og respekt – med megen varme i nærværet. ”Det gør mig enormt glad at se og mærke, hvor godt Arne har det i dag,” siger Marie. ”Når vi slipper patienterne efter udskrivelsen, kan tankerne jo stadig kredse om, hvordan de lyk kes med at få hverdagen hjemme til at fungere med de mange ændringer i tilværelsen, som et alvorligt hjerteforløb medfører.” Arne har fortalt hende om, hvordan han har fulgt op på den introduktion, han fik gen nem Aarhus Kommune til Lokalcenter Vejlby, hvor han nu er med i ’selvtrænerklubben’ hver eftermiddag. ”Det er selvfølgelig for at holde mig i form, men det sociale fylder også rigtig meget for mig,” siger Arne, der mistede sin kone for tre år siden efter 55 års ægteskab. Med glimt i øjet

fortæller han også Marie om forberedelserne til sin kommende 80 års fødselsdag.

Personcentreret sygepleje Marie blev allerede i sin studietid, mens hun var i praktik på afdelingen, grebet af tilgangen i ’personcentred care’. Tænkningen og metoden er især udviklet i ”Centrum för personcentrerad vård”, Gøteborg Universitet.

”Som begrebet udtrykker, handler det i bund og grund om at have fokus på per sonen i stedet for at se en patient med en diagnose,” forklarer Marie. ”Hver patient kommer med egen livshistorie og sine egne behov og er på den måde unik, selv om han eller hun deler diagnoser med andre patienter.” Hendes bacheloropgave lå i forlængelse

’PERSONCENTRED CARE’ PÅ AUH, AFDELINGEN FOR HJERTESYGDOMME, SENGEAFSNIT 3 • E n projektgruppe på har siden efteråret 2015 afprøvet metoden bl.a. på endokarditpatienter (infektion i den hinde, som beklæder indersiden af hjertet og hjerteklapperne). • Afdelingen har udviklet en særlig spørgeguide. • Der gennemføres tre samtaler i løbet af en ofte langvarig indlæggelse. • PCC skal nu implementeres på hele afsnittet.

VORES MIDT

HVAD ER ’PERSONCENTRED CARE’ (PCC)? • D en sygeplejefaglige indsats omfatter pa tientfortælling, partnerskab, dokumentation. • Er især udviklet af ’Centrum for personcen trerad vård’, Gøteborg Universitet. Læs mere på www. gpcc.gu.se

Hjertesygeplejerske Marie Pankoke og Arne Hinge drøfter forløbet af Arnes indlæggelse.

heraf og havde fokus på overgange fra forløb som hjertepatient til eget hjem. Marie har siden endt uddannelse januar 2016 været ansat på afdelingen og har deltaget i en arbejdsgruppe om PCC. Der har været arbejdet med metoden bl.a. hos endokarditpatienter (infektion i den hinde, som beklæder indersiden af hjertet og hjer teklapperne), og der er udviklet en særlig spørgeguide som inspiration til de tre sam taler, der gennemføres i de ofte lange ind læggelsesforløb. Nu er der høstet så mange erfaringer, at indsatsen skal implementeres på hele afdelingen.

Mødet mellem eksperter At se mennesket før patienten gør sig gældende på mange områder i sygeplejen, understreger Marie. Og praktiseres af syge plejersker hver eneste dag. ”Vores indsats på afdelingen består sær ligt i, at vi arbejder struktureret med PCCs tre elementer: patientfortælling, partnerskab og dokumentation,” siger Marie og forklarer uddybende: ”Ved at være lydhøre over for patientens egen fortælling om sit liv får vi et perspektiv i plejen, der rækker ud over det fysiologiske. Vi får indsigt i patientens oplevelser af sygdom men og dens konsekvenser og af værdier og udfordringer i livet før og efter indlæggelsen. Partnerskabet er udtryk for fælles beslut ningstagning mellem to eksperter: patienten

som ekspert i forhold til sit helbred og liv og behov; sygeplejersken som ekspert behand lingsmæssigt set. Dette møde er det helt afgørende i PCC. Dokumentation er det tredje og afgø rende element, hvor patienten inddrages i forhold til, hvad der skal dokumenteres; dvs. hvad der er vigtigt for den enkelte patient. Det kan dreje sig om alt fra plejeplaner til hvilket rundstykke, man synes bedst om, til tidspunkter for at stå op, blive medicineret mm. Kort sagt, hvad patienten ønsker, alle i personalet skal vide.” Marie fortæller, at hun havde mange samtaler med Arne med åbne spørgsmål om, hvad der betød noget for ham under indlæggelserne. ”I samtalerne inddrager jeg også mig selv. Jeg er ikke så bange for at give noget af mig selv, tværtimod – for det er tillidsskabende.”

Perspektiver fremad Udover den kommende implementering af PCC på afdelingen ser Marie også mulighe der for nye initiativer. ”Vi ved, PCC øger patienttilfredsheden, nedsætter indlæggelsestiden og dæmper usikkerheden ved hjemkomst. I øjeblikket er der imidlertid ingen opfølgning for endokar ditpatienter efter udskrivelsen, og vi ved samtidig, at mange har svært ved at finde tilbage til hverdagen. Rigshospitalet er i gang med at undersøge om opfølgende rehabili

Personcentreret sygepleje øger patient tilfredshed, nedsætter indlæggelsestid og dæmper usikkerhed ved hjemkomst.” Marie Pankoke, sygeplejerske Afdelingen for Hjertesygdomme, Sengeafsnit 3, Aarhus Universitetshospital

tering har en virkning, og den indsats ser jeg også som en mulig udvikling hos os.”

PCC fra patientens perspektiv For Arne har mødet med sygeplejersken Marie og hendes kolleger gjort et uudslet teligt indtryk. ”Jeg har så stor respekt for deres indsats,” understreger han. Og på sin helt egen måde sætter han ord på patientens perspektiv: ”Mens jeg var indlagt, lagde jeg mærke til sygeplejerskernes navne på deres skilte, og jeg tiltalte dem altid ved navn. For bag deres hvide uniform er der et menneske, og det menneske har et navn. Ligesom der bag min hospitalsdragt også er et menneske – og jeg hedder Arne.” For Arne er en ting derudover helt sikkert: ”Marie; hende kommer jeg aldrig til at glemme.”

MIDTNYT

TILBUD TIL SENIORER Som senior i Kreds Midtjylland kan du deltage i arrangementer tilrettelagt af de tre lokale Senior sammenslutninger. Se det fulde efterårsprogram på dsr.dk/midt jylland

Tirsdag 5. december 2017 kl. 12.00-16.00 Julearrangement med tapas, sang, musik og hygge Sted: Fox and Hounds, Østergade 17, 7400 Herning Pris: 200 kr. Tilmelding senest hhv. 24. oktober og 21. november til 97414345 eller kmk_285@hotmail.com

HOLSTEBRO/HERNING OG OMEGN

VIBORG/SKIVE OG OMEGN

Tirsdag 31. oktober 2017 kl. 14.00-16.00 Sorg, tab og håb – spørgsmål og tanker i mødet med sygdom og død ved sogne præst Jakob Søe Esmarch, Holstebro Sted: Holstebro Aktivitetscenter, Danmarks gade 13A, 7500 Holstebro Pris: 50 kr.

Torsdag 7. december 2017 kl. 12.00-16.00 Julefrokost på Højslev kro Vær med til en hyggelig eftermiddag sammen med tidligere kollegaer. Kroen serverer lækker frokostmenu. Sted: Højslev Kro, Viborgvej 220, 7840 Højslev

Tilmelding 8688 0084, ingridboege@hotmail. com eller 2567 7361, emjkoefoed@gmail.com

AARHUS OG OMEGN Tirsdag 3. oktober 2017 Cand.phil. Peter Rønn Jensen fortæller om ’De gamles Hjem’ i Aarhus. Tirsdag 7. november 2017 Palle Jørgensen holder foredrag om "En gam mel Havnearbejder". Møderne foregår kl. 14.00-16.00 i Klostercaféen, Pejsestuen, Klostergade 37 1. sal, Aarhus C. Der betales 30 kr. for kaffe og kage. Til/afmelding: 2398 1009 eller 2346 7611 senest fredag før mødet.

TILMELD DIG EN INSPIRERENDE FAGDAG Efterårets fagdag handler om sygeplejefaglig kvalitet i hverdagen, så tøv ikke med at tilmelde dig, inden fristen udløber. Alle medlemmer er velkomne. Fagdagens hovedtaler er 74-årige Kari Mar tinsen, sygeplejerske, forfatter og professor emeritus. Hun åbner dagen med oplæg om omsorg, fagligt skøn og teknologi. Men den norske professor er langt fra eneste oplægsholder, der kan berige dig med faglige input om et emne, der har mange sygeplejerskers interesse. Dagen byder nemlig også på mulighed for at vælge mellem at deltage i tre ses sioner om henholdsvis etisk refleksion med ny model, det nye danske kvalitetsprogram samt fortællinger om sygeplejefaglig kvali tet i hverdagen fra henholdsvis Hospitalsen hed Midt samt Hospitalsenheden Horsens.

Ny teoretisk forståelsesramme for sygepleje ’Fundamentals of care – et dansk nationalt anliggende?’ lyder overskriften på Erik Elgaard Sørensens oplæg. Erik er uddannet sygeplejerske og professor MSO i klinisk sy gepleje ved Aalborg Universitet, og du kan lytte til ham efter frokost. Dagen afsluttes med inspirator og forfatter Thomas Grønne mark, der fortæller om, hvordan klog doven skab kan give arbejdsglæde, stjernestunder, kvalitet og plads til at nyde livet. Dagen foregår i Silkeborg Sportscenter 21. november 2017. I pauserne mellem dagens oplæg kan du gå på opdagelse

og blive klogere, hvis du gæster dagens stande. Det fulde program for fagdagen kan du hente på kredsens aktivitetskalender på dsr.dk/kredse/midtjylland/arrangementer. Samme sted kan du tilmelde dig fagdagen. Sidste frist er 30. oktober 2017.

FAGD AG 21. NO V 2017 .

ØJEBLIKKE

Tekst: Ditte Scharnberg Foto: Jonna Fuglsang Keldsen

Smil og solskin bredte sig under

Spidskandidaterne til det kommende regionsrådsvalg, Anders Kühnau (S) (tv) og Carsten Kissme yer (V), stillede op til debat med kredsfor mand Anja Laursen som ordstyrer.

Alle deltagere sad tæt bænket, da der blev serveret tapas.

faglig markedsdag

Både latter og klapsalver kunne høres på markeds pladsen under den sundhedspolitiske debat.

M En konkurrence på viden om løn og overenskomst engagerede mange deltagere.

edlemshuset myldrede af engagerede sygeplejersker, da kredsen 5. september havde inviteret til faglig markeds dag. Parkeringsarealerne udenfor var omdannet til markedsplads i bedste stil med telte, stande, scene – og såvel is- som pølsebod. Solskin dagen lang manglede heller ikke. Mere end 300 medlemmer havde fun det vej til Virklund, og hus og telte genlød hele dagen af faglig dialog – og masser af latter. Mere end tyve stande kunne deltagerne besøge og hente faglig inspi ration, ligesom der i seks workshops blev debatteret sygepleje og sundhedsvæsen i mange forskellige perspektiver.

ØJEBLIKKE

Mathilde Falch (tv) bidrog med fortællekoncert, og Søs Fenger med band stod for den afsluttende koncert, hvor stemningen var tæt og fællessangen højlydt i det tætpakkede telt.

Politisk debat – og fællessang Sundhedsvæsenets fremtid og efterårets kommende valg til kommunalbestyrelser og regionsråd blev markeret med en sundheds politisk debat. De to spidskandidater, Anders Kühnau (S) og Carsten Kissmeyer (V), stillede op og blev udfordret af såvel kredsformand

Anja Laursen som de deltagende sygeplejer sker. Sygeplejerskers rolle og faglighed var blandt emnerne, ligesom politikerne skulle forholde sig, hvordan de vil rette op på ulige lønnen i Danmark. En intens dag sluttede med fællesspisning, inden Søs Fenger med band leverede et brag

af en koncert, hvor sygeplejersker sang igen nem, så det kunne høres i hele nabolaget. Den faglige markedsdag var den fjerde af sin slags i kredsens historie. Måske flere følger …

Engagerede sygeplejersker kunne besøge mere end tyve stande og hente faglig inspiration.

Under markedsdagen var der tilbud om seks forskellige workshops.

Faglige drøftelser – og latter – var et kendetegn under hele markedsdagen.

MIDTNYT

STIL DINE HOLDNINGER OG INDSIGT TIL RÅDIGHED I efteråret er der valg til bestyrelsen i DSR, Kreds Midtjylland. 29. september kl. 15.00 udløber opstillingsfri sten som kandidat til bestyrelsen i Kreds Midtjylland, hvor 32 medlem mer skal vælges for de kommende fire år. Herunder en formand og fire kredsnæstformænd. Den nuværende bestyrelse opfordrer alle interesserede til at stille op. Som medlem af kreds bestyrelsen deltager du aktivt i udformningen, udviklingen og udførelsen af Dansk Sygepleje råds mission, vision, politikker og strategier.

Sæt holdninger i spil ”I kredsbestyrelsen kan du være med til at sætte retning for sygeplejerskers fag, løn, arbejdsmiljø og meget mere gennem spændende fagpolitisk arbejde. Hovedsagen er, at du tør sætte egne holdninger i spil og udfordre andres. Det er nemlig, når vi har vores meningers mod, tør diskutere og ikke mindst træffe beslutninger om strategier og retning for kredsens politiske arbejde, at det flytter noget til gavn for sygeplejerskers vilkår," siger kredsformand Anja Laur sen, der genopstiller til posten som formand. Også kredsens nuværende fire næstformænd genopstiller.

Husk at stemme Valget af nye bestyrelser i alle DSRs fem kredse foregår i perio den 25. oktober til 8. november 2017. ”I den nuvæ rende bestyrelse håber vi, at engagerede sygeplejersker vil stille sig til rådighed for arbejdet i bestyrel sen de kommende år,” siger Anja Laursen. ”Og så vil vi opfordre til, at alle sygeplejersker bruger deres ret til at stemme og sætter krydser ved de kandidater, de ønsker skal tale deres sag i den kommende periode.” Valgperioden for kredsbesty relsen er efter beslutning på DSRs kongres i foråret nu fire år. De tidligere valgkredse er erstattet af opstillingskredse, hvilket betyder, at man kan vælge mellem alle kandidater i hele kredsen, når man skal sætte sine krydser. Find flere informationer Du kan læse mere om valget på dsr.dk/midtjylland under menu punktet ’Om kredsen.’ Her finder du bl.a. en pjece rettet mod alle interesserede kandidater. På samme side kan du læse mere om vilkår og rammer for hvervet som politisk valgt i Dansk Sygeplejeråd. Du finder også link til oversigt over allerede opstillede kandidater.

Man skal stille op til kredsbestyrelsen, hvis man er det mindste interesseret i sit eget fag, sine løn- og ansættelsesvilkår og/ eller sin egen fagforening. Det er lige netop i kredsbestyrelsen, man får mulighed for at påvirke organisationen, prøve sine holdninger af og give sine meninger til kende. Alt sammen i et miljø, hvor der er plads til forskellige synspunkter – et sted hvor alle meninger er velkomne. Med arbejdet i kredsbestyrelsen åbner der sig en verden, der strækker langt længere, end den man er i til hverdag; en verden af refleksion, forståelse og viden om organisation, fag og samfund. Man skal stille op til kredsbestyrelsen, fordi man kan!” Charlotte Thaarup har siddet i bestyrelsen siden 1999. Hun genopstiller ikke, da hun går på pension i 2018.

Du behøver ikke at være speciel politisk for at sidde i kredsbestyrelsen. Hvis du har noget på hjerte og har noget, du undrer dig over, er det alt rigeligt. At være medlem af bestyrelsen har betydet, at jeg har fundet ud af, hvor meget DSR faktisk gør. Men det har også givet mig meget personligt. Man kan sammenligne kredsbestyrelsen med en surdej. Den kræver tid og pleje, og så skal man altid skifte en lille del ud af en surdej. Hvis du ikke gør det, bliver surdejen sur og doven.” Kate Ørskov Karlsen har siddet i bestyrelsen fra 2015-2017. Hun genopstiller ikke, da hun nu læser til anæstesisygeplejerske.

På Dansk Sygeplejeråds hjemmeside kan du se en video med Kate Ørskov Karlsen, hvor hun uddyber, hvorfor det er vigtigt, sygeplejersker stiller op til en bestyrelsespost. Se mere via dsr.dk/midtjylland - Om kredsen - Kredsbestyrelsesvalg

MENINGER I MIDT

Tekst: Marie Adelstorp Foto: Jonna Fuglsang Keldsen

OK18 Hvad er vigtigst at prioritere i forhandlingerne om OK18? I januar 2018 starter overenskomstforhandlingerne på det offentlige område. Forberedelserne er i fuld gang.

odt 9000 sygeplejersker har indsendt deres ønsker til den kommende overenskomst til DSR. Alle input bliver behandlet politisk i kredsbestyrelserne og i Hovedbesty relsen og herefter i regi af Sundheds kartellet og Forhandlingsfællesskabet. På Dansk Sygeplejeråds hjemmeside

kan du se en animationsfilm fra Sund hedskartellet, som beskriver, hvordan medlemmers ønsker bliver en del af den samlede overenskomst. Luft til lønstigninger ”Ved overenskomstforhandlingerne har vi mulighed for at udfordre arbejds

giverne på det eksisterende grundlag og behovet for nyt,” fortæller forhand lingsleder og formand for DSR, Grete Christensen. ”Jeg vil denne gang særligt udfordre arbejdsgiverne på tre temaer. Lønnen, hvor jeg mener, at der nu er luft i øko nomien både centralt og lokalt til større

Jeg har arbejdet som sygeplejerske i 30 år, og da det er mange år siden, jeg sidst har fået en lønstigning, kunne jeg personligt kunne godt tænke mig et løntrin mere i min overenskomst bundet op på den anciennitet, jeg og mange andre af mine kolleger har i sygeplejefaget. Et andet ønske kunne være bedre seniorordninger. Eksempelvis flere seniordage som vil hjælpe os, der har ældre forældre, vi også skal tage os af. Generelt mener jeg, at vi som faggruppe bliver lønnet for lavt, så derfor kunne jeg også for mine yngre kolleger skyld ønske mig, at tillæggene for vores vagt- og weekendtillæg får et løft, da jeg ved, at det desværre er utopi at tro, at vi som fag gruppe får et stort lønhop med den næste overenskomst.” Mette Christensen, sygeplejerske, Dialyseafdelingen, Regionshospitalet Randers

OK18 2017 September 25. september: Hovedbesty relsen behandler medlem mernes ønsker. 29. september: DSR frem sender de endelig krav til Sundhedskartellet.

2018 Oktober – december Sundhedskartellet behandler ønsker. 6. november: Sundhedskartellet fremsender de generelle krav om for eksempel lønstigninger til Forhandlingsfælleskabet.

stigninger end ved de sidste tre over enskomsthandlinger. Arbejdstid og -miljø, hvor vi skal finde en fornuftig balance mellem arbejds- og privatliv samt en bedre balance mellem de fælles rammer og muligheden for individuelle løsninger. Kompeten ceudvikling, hvor alle faggrupper i

December 12. december: Der udveksles ønsker med arbejdsgiverne.

Sundhedskartellet skal føle sig fagligt rustede til at imødekomme forvent ningerne om kvalitet i behandlingen på fremtidens arbejdsmarked.”

Jeg synes, det er værd at overveje, om man kan ophæve forskellen på, hvornår man som henholdvis regionalt og kommunalt ansat opnår løntrin. Er man kommunalt ansat, opnår man hurtigere slutløn, end hvis man er regionalt ansat. Selv er jeg er fuldtidsansat, og jeg kan godt være i tvivl, om jeg kan holde til tempoet også om fem år. Derfor håber jeg på forbedrede seniorvilkår. Eksempelvis at jeg til samme løn har mulighed for at holde lidt mere fri, eller at jeg kan få lidt færre ugentlige arbejdstimer. Derudover har jeg hørt flere omtale muligheden for at indføre ’barne barns første sygedag.’ Om det er realistisk, ved jeg ikke, men det vil være med til at øge fleksibiliteten på arbejdsmarkedet. Endelig vil jeg ønske, at vores pensionsordning bliver forbedret, så arbejdsgiver indbetaler en større procentdel af vores løn til en pensionsopsparing.” Grethe Kruse, sygeplejerske, Psykiatrisk mobilteam, Regionspsykiatrien Midt, Viborg

Januar – februar Forhandlinger med arbejdsgiverne.

SE MERE PÅ DSR.DK/OK18 Her kan du bl.a. hente faktaark om nogle af de områder, overenskomsten indeholder samt læse et debatoplæg om OK18 fra Sundhedskartellet.

NY I FAGET

Tekst: Marie Adelstorp Foto: Jonna Fuglsang Keldsen

Trives med stort

ansvar 27-årige Jon Mathias Christensen arbejder som udekørende hjemmesygeplejerske i Tilst nær Aarhus.

Hjemmesygeplejerske Jon Mathias Christensen drøfter dagens opgaver med en kollega.

det vesttlige Aarhus finder man langs en gennemgående villavej Sundhedsenhe den i Tilst, Område Vest, hvorfra ca. 24 sygeplejersker sørger for at yde sygepleje til borgerne i nærområdet. Én af hjemme sygeplejerskerne er Jon Mathias Christen sen, der siden han afsluttede sygeplejestu diet i 2016 har arbejdet som hjemmesygeple jerske. Første job var på et plejehjem i Norge gennem et halvt år – et job som gav masser af erfaring og mod på mere arbejde inden for primær sektor. ”Det var et rigtig godt springbræt,” fortæl ler Jon om tiden i Norge. Just hjemvendt fra nabolandet fik han et vikariat på Engsøgård Plejehjem i Brabrand, og siden januar 2017 har han arbejdet som udekørende fra sund hedsenheden i det vestlige Aarhus. ”Jeg kan rigtig godt li’ at komme hjem til borgerne for at yde sygepleje,” fortæller Jon og uddyber. ”Det er noget helt andet end den type sygepleje, man kan yde på en hospitalsafde

ling, hvor patienterne ofte udskrives hurtigt. Når jeg kommer hjem til borgerne, møder jeg dem på deres præmisser. Jeg ser en anden person, end jeg ville gøre i en hospitalsseng.” opsummerer den unge sygeplejerske.

Spændt på opgaver Al begyndelse er svær, og Jon kan også skrive under på, at erfaring gavner i et job som hans. Efter ansættelsen og et introduk tionsprogram, hvor han gennem fem uger kørte sammen med erfarne kolleger, stod han en aften i februar måned alene og skulle køre sin første aftenvagt. Den husker han tydeligt. ”Jeg var ret spændt på de opgaver, der ventede mig, men jeg synes hurtigt, at jeg fik greb om tingene. Nu har jeg det sådan, at jeg virkelig trives med det store ansvar, jeg står med. Jeg synes, arbejdet er fedt, og jeg finder det også udfordrende og spændende at få vagtopgaverne til at gå op. At stå alene med ansvaret giver mulighed for at blive bevidst

NY I FAGET sætter fokus på nyuddannede sygeplejerskers erfaringer i forskellige områder i sygeplejen.

Jeg vil gerne blive i sygeplejefaget, og jeg er glad for de mange aftenvagter, jeg har, men med de pressede arbejdsvilkår kan jeg godt blive i tvivl, om jeg kan holde til det gennem hele mit arbejdsliv.” Jon Mathias Christensen, Hjemmesygeplejerske, Sundhedsenheden i Tilst, Område Vest, Aarhus Kommune

at vi havde mere tid til vores opgaver,” fortæller Jon, der også kan mærke på sine mere erfarne kolleger, at det høje arbejdspres tærer på kræfterne. ”Jeg vil gerne blive i sygeplejefaget, og jeg er glad for de mange aftenvagter, jeg har, men med de pressede arbejdsvilkår kan jeg godt blive i tvivl, om jeg kan holde til det gennem hele mit arbejdsliv.”

Beredskabsstyrelsen gav blod på tanden

om egne kompetencer, fordi man bliver kastet ud i opgaverne, hvilket jeg synes er en god udfordring, og jeg er vokset med opgaven,” mener han. Når Jon møder ind til en aftenvagt, tjekker han via computeren, om der skulle være nye opgaver til den køreliste, der allerede ligger klar til de næste timers arbejde. Og opgaverne kan variere bredt. Fra dosering af medicin til parenteral ernæring, sygeplejefaglige udredninger og smertevurderinger af terminale borgere.

Det var oprindeligt tilværelsen som værnepligtig i Beredskabsstyrelsen, der fungerede som affyringsrampe for den efterfølgende sygeplejekarriere. ”Da jeg var i Beredskabsstyrelsen, havde vi undervejs undervisning i førstehjælp, og jeg tror, det var her, min interesse for sygeplejen blev vakt. Derudover arbejdede jeg

En travl hverdag Som sygeplejerske i Danmark hviler man sjældent på laurbærrene. Således heller ikke Jon. ”Jeg har oplevet enkelte dage, hvor jeg måske som udgangspunkt kun har tre opgaver på min liste, når jeg møder ind. Men jeg har nu også prøvet at have mere end 16 besøg på min liste, så generelt har vi rigeligt at tage os til, og skulle jeg pege på en forbedring af vores vilkår, så ville jeg ønske,

Klar til dagens opgaver …

undervejs på et plejehjem, så alt i alt førte det til, at jeg startede på sygeplejestudiet,” forklarer Jon, der startede på sygeplejeskolen i Vejle og siden skiftede til Aarhus, hvor han allerede boede med sin kæreste. Jon var én blandt få drenge på holdet i Aarhus, hvor han læste de sidste tre år af sit studium. ”Ja, vi var lidt i undertal,” smiler Jon og fortæller, at han holdt en del sammen med drengene på holdet. Jon håber, at der i fremtiden bliver flere mandlige kollegaer i faget og anbefaler derfor andre mænd at søge ind på sygeplejestudiet. ”Selv synes jeg bestemt, at studiet er udfordrende. Og til tider hårdt og stressende, da der er meget teori undervejs, man skal have styr på. Men faget giver gode muligheder for spændende jobs,” afslutter Jon.

TILBAGEBLIK: SYGEPLEJE I GRØNLAND Øverst ses en patient fra Julianehåb, som grundet et brud på lårbenshalsen blev indlagt på Dr. Ingrids Hospital, Nuuk. Vinterpe rioden betød, at kvinden måtte blive i syv måneder, før hun fødte sit barn. Fotoet nederst viser læge Frode Larsen gå stuegang på Egedesminde Sygehus i Grønland. Begge fotogra fier er fra 1960’erne.

Vind en biografoplevelse for to personer Egedesminde blev anlagt som en koloni og kendes nu som byen Aasiaat. Men hvornår blev byens sygehus bygget? 1) 1899 2) 1916 3) 1950?

Angiv dit svar via dsr.dk/midtjylland eller gennem QR-koden på denne side. Frist: 5. november 2017.