2.17

Page 62

DMFkb

REPRÆSENTANTSKABSMØDE

***

Af Michael Justesen. Fotos: Karen Bendix

Repræsentantskabsmøde i Dansk Musiker Forbund Dansk Musiker Forbund har afholdt det første repræsentantskab i Forbundets historie. Det var en stor succes! Der var naturligvis ting, som vi næste gang vil gøre anderledes, men hvis vi uddrager essensen af repræsentantskabsmødet, var det en meget positiv oplevelse.

Det var første gang, der skulle vælges ungdomsmedlemmer til DMF’s hovedbestyrelse, og det var også første gang, det var muligt, at deltage som ungdomsmedlem, uden at man nødvendigvis var bestyrelsesmedlem i en afdeling. De mange unge satte et synligt præg på repræsentantskabet, og det lover godt for fremtiden i Dansk Musiker Forbund. Der var i alt seks unge, som stillede op til de to pladser i HB. De præsenterede sig alle på fornemmeste vis og talte virkelig godt for sig. Det var derfor et svært valg, der skulle foretages, da de alle var meget kvalificerede. De to unge, der er blevet valgt ind, er Thomas Thomsen fra Hjørring og Stina Tølbøll Bekker fra Odense. Velkommen til dem, det bliver en dejlig fornyelse. Repræsentantskabet havde mange gode debatter og udsendte efterfølgende denne resolution som pressemeddelelse: Stop nedskæringerne i de klassiske ensembler Landets kulturminister har endnu engang slebet sparekniven og vil skære yderligere i vores klassiske ensembler. Hvis hun får sin vilje - og tankerne om kvote- eller deltidsstillinger gennemføres – bliver det meget svært at opretholde et professionelt liv som klassisk musiker. Musik er et grundlæggende element i kulturskabelsen i det danske samfund. Vi skal derfor sikre gode vilkår for vores ensembler og musikere, således at de fortsat kan udøve og skabe musik af høj kunstnerisk kvalitet til glæde for landets borgere. Dansk Musiker Forbund opfordrer kulturministeren til at øge bevillingerne og anerkende gevinsterne ved at have klassiske ensembler i hele landet. Red.

62 ⁄⁄ MUSIKKEN


Issuu converts static files into: digital portfolios, online yearbooks, online catalogs, digital photo albums and more. Sign up and create your flipbook.