2.17

Page 49

Fakta

ROYALTIES ROYALTIES er et skræddersyet ”skaberforløb” for fremtidens professionelle musikere og musikbranchefolk. ROYALTIES ruster deltagerne til en musikbranche under radikal forandring, hvor k la s si ske for retningsmodeller er under pres. Forløbet skal give deltagerne redskaber til at arbejde fokuseret og strategisk, så de kan skabe overblik over deres position og udvikling og måske blive bedre til at udnytte de kommercielle muligheder i musikken. Bag ROYALTIES står partnerne Royal Beer og Volcano. Forløbet strækker sig over 10 måneder. Se mere på www.royalties.dk

Daniel Engholt Carlsen er en af deltagerne på iværksætterforløbet Royalties, et skræddersyet 10-måneder langt skaberforløb for fremtidens professionelle musikere og musikbranchefolk. - På Royalties er vi i år 27 unge, som skal lære at manøvrere rundt i musikbranchen. Forløbet er meget iværksættertænkt, så man byder ind med et projekt, man gerne vil lave og får opbygget nogle kompetencer for at følge idéen til dørs. Det handler ikke bare om at sætte en koncert op til ingen verdens nytte, fortæller Daniel Engholt Carlsen foran Smukbussen, Smukfests spektakulære event-bus. Det er fredag på SPOT Festival 2017, og Daniel Engholt Carlsen er godt i gang med afviklingen af eventet Fremtiden Møder Fremtiden, som han har etableret sammen med nogle af de andre kursister. Arrangementet er en direkte udløber af Royaltiesforløbet, som partnerne Royal Beer og Volcano står bag. - Fremtiden Møder Fremtiden gør op med idéen om, at man bare skal sætte sig i baren på Hotel Radisson og møde de fede musikbranchefolk, forklarer 23-årige Daniel Engholt Carlsen, der har inviteret til et uformelt møde, hvor primært unge aktører i musikbranchen kan mødes. Men også de mere erfarne musikfolk er velkomne til en kop øl og en snak i den lidt forkølede maj-sol ved Godsbanen. - Vi vil gerne lade fremtidens store kanoner på branchesiden møde fremtidens store kanoner på musikersiden i et super uforpligtende møde. Nogle af

de fede idéer, som måske bliver standarden om 15 år, behøver ikke nødvendigvis komme fra eksperterne i dag. Det kan være, de kommer fra nogle af de unge kids, der sidder her og drikker en øl. Idéerne skal have et sted at leve - et sted, hvor man kan snakke med andre unge, drømmende folk, som ikke sabler dem ned på grund af knowhow og erfaring, fortæller Daniel Engholt Carlsen. Han har i flere år engageret sig bredt i arbejdet med og omkring musikere. Blandt andet er han nyvalgt til DMF Københavns bestyrelse, har lavet koncertproduktion på Distor tion, arbejder frivilligt på spillestedet Mantzius Live og er ved at afslutte Royalties-forløbet med en masse relevante kontakter og kompetencer i rygsækken. - Succeskriteriet for Fremtiden Møder Fremtiden er, at unge branchefolk går hjem fra dette møde med troen på det, de laver. At man får et skulderklap, der gør, at man bliver ved, lyder det fra Daniel Engholt Carlsen, mens lydprøven fra næste act på den tilstødende A ar hus Volume-scene brager løs i baggrunden. Dialog skaber forandringer Dagen efter møder vi igen Daniel Engholt Carlsen. Denne gang foran Scandinavian Congress Center i rollen som projektleder på det officielle branche-arrangement ’Royalties x SPOT+’, som er udviklet i samarbejde med Promus. Det er fem debatsessions á 50 minutter med forskellige temaer. Blandt andet

sampling, gratis arbejdskraft og fremtidens publikum. Konceptet er en række oplægsholdere, en Royalties-moderator og plads til cirka 20 SPOT+ deltagere i en dialogbaseret debat. For at invitere alle interesserede med, livestreames de fem sessions, og online-seere har mulighed for at kommentere og stille spørgsmål til debatten undervejs. Daniel Engholt Carlsen fortæller, at debatterne er henvendt til branchenørder, men fem gange ’udsolgt’ vidner om, at de unge musikiværksættere har skabt et attraktiv t koncept midt i vrimlen af mere traditionelle workshops og paneldebatter. - Vi er unge folk, som har haft lyst til at stille spørgsmål og debattere de her emner for at komme frem til nogle løsninger. Vi står selv for produktionen, livestreamingen og har mange ting på egne skuldre, og derfor bliver hele udtrykket også vores. Vi får det til at løbe rundt på egne præmisser, siger Daniel Engholt Carlsen, der glæder sig over, at de fremmødte branchefolk udgør en mangfoldig flok. Intentionen med Royalties-sessions har netop været at blande innovative, kreative tanker med knowhow. Og erfaringen er vigtig, hvis man satser på at videreudvikle musikbranchen: - Håbet er, at der kommer en vidensdeling mellem erfarne og helt grønne folk. Hvis der er rum til alle de spørgsmål, der opstår, får vi en dialog, og så kan tingene ændre sig. Hvis man bare giver talerør til en monolog, ændrer tingene sig ikke, slutter Daniel Engholt Carlsen.

”Håbet er, at der kommer en vidensdeling mellem erfarne og helt grønne folk. Hvis der er rum til alle de spørgsmål, der opstår, får vi en dialog, og så kan tingene ændre sig. Hvis man bare giver talerør til en monolog, ændrer tingene sig ikke.” MUSIKKEN ⁄⁄ 49


Issuu converts static files into: digital portfolios, online yearbooks, online catalogs, digital photo albums and more. Sign up and create your flipbook.