MUSIKKEN
Nr. 1⁄⁄ Februar 2010
⁄⁄ Besøg Stubnitz - det omsejlende spillested ⁄⁄ Kom til KARRIEREKICK i DMF København ⁄⁄ Lær at coache dine elever - og opnå gode resultater ⁄⁄ På studietur til Ghana med sangeren Sara Schrøder
Tema ⁄⁄ Amager
MUSIKKEN
Indhold
København - Frederiksborg - Helsingør
UDGIVER:
Lederen ⁄⁄ Der er håb!.......................................................................................................................3
Dansk Musiker Forbund København
Afdelingen Informerer ..................................................................................................................4
Sankt Hans Torv 26, 1 2200 København N T. +45 35 240 270 F. +45 35 240 277 E. kbh@dmf.dk
Kort Nyt......................................................................................................................................................6 Tema ⁄⁄ På Ama‘r… . .........................................................................................................................9 Tema ⁄⁄ Voxpop................................................................................................................................10 Tema ⁄⁄ DARK - Det Alternative Rytmiske Konservatorium.................................12
HJEMMESIDE:
Tema ⁄⁄Amager: Arkitektonisk eller akustisk pioner?............................................... 14
www.dmfkbh.dk
Tema ⁄⁄Amager Liveguide........................................................................................................ 16 REDAKTION: (ansv.) Christine Christiansen, Michael Justesen, Mads Mazanti, Jesper Kildegaard Jacobsen, Anne Aarup Bay, Tine Refsgaard, Mads Mathias SKRIBENTER DETTE NR:
Tema ⁄⁄ Ama‘r øver...................................................................................................................... 18 Tema ⁄⁄ Kværn på den grønne gren.................................................................................... 22 Tema ⁄⁄ Forår på Amager 2010.............................................................................................24 Flydende undergrund...................................................................................................................... 26
Christine Christiansen, Michael Justesen,
Ny SNYK-leder elsker udfordringer........................................................................................ 28
Mads Mazanti, Anne Aarup Bay
UR ⁄⁄ Indhold . ................................................................................................................................. 30
Lise Mansfeldt Faurbjerg, Mads Mathias, Tine Refsgaard, Henrik Jansberg,
UR ⁄⁄ I’m never late….................................................................................................................... 31
Sara Karentius Schrøder,
UR ⁄⁄ pædagok i nødden: Trick dine elever til positiv tænkning............................ 32
Hans Goetz, Alex Jakobsen, Finn Luck, m.fl. FOTOGRAFER DETTE NR: Anne Aarup Bay, Mads Mathias Mads Mazanti, Thomas Juul Nørskov
UR ⁄⁄dimser og lir: En Shenai og en Zurna...................................................................... 34 Eventyrrejse til Ghana......................................................................................................................36 Hun brænder for Chopins musik.............................................................................................. 38
Lars Knudsen, Ole Peters, Falk
CD News............................................................................................................................................... 40
Sara Karentius Schrøder
Seniorklubben/ Ældre News....................................................................................................... 43
Jesper Kildegaard Jacobsen, Tine Refsgaard
Helsingør............................................................................................................................................... 44 Frederiksborg...................................................................................................................................... 46 OPLAG: 3700 DEADLINE: 15. maj 2010 TRYK: Frederiksberg Bogtryk
Forsidefoto: Collage fra Amager. Foto: Anne Aarup Bay og Mads Mazanti
2 ⁄⁄ MUSIKKEN
Klummen ⁄⁄ Vis mig din cd-samling…................................................................................... 47
Leder Af Michael Justesen
Tiden er fortsat vanskelig, og økonomien er trængt hos de fleste. 2009 blev et hårdt økonomisk år for mange musikere. Oven i det hele kan vi lægge de snart evindelige tiltag vedrørende indskrænkninger og stramninger i dagpengesystemet. Og den manglende vilje til at beskytte kunstneres produkter og produktioner, alt imens man finder på forklaringer på, hvorfor det er legitimt at tilrane sig andres produkter - uden at betale for det. Argumenterne lyder: ”Det er kunstnernes egen skyld, de har ikke forstået at tilpasse sig nutiden og den digitale verden”. ”Det skal være nemt for kunderne, og da det er nemt at stjæle fra andre på Internettet, så må musikere og andre kunstnere affinde sig med den virkelighed.” Der er blevet udbudt rigtig mange færre jobs i 2009 i forhold til tidligere, og mange bookingbureauer har haft markant fald i omsætningen. Flere har valgt at dreje nøglen om, det er simpelthen blevet for vanskeligt. Vores eget bookingbureau, DMA, har også haft det vanskeligt, men da DMA’s direktør, Jørgen Jangmark, igennem årene har opbygget en sund forretning, klarer vi os godt i forhold til det vanskelige marked. Og så må vi konstatere, at rigtig mange af vores medlemmer forstår at skabe nye forbindelser og arbejdsvilkår i disse vanskelige tider. Der er – om ikke en optimisme omkring arbejdsmarkedet – så i hvert fald en gevaldig tro på sig selv og på, at de mange talenter og kunstneriske færdigheder kan bruges fornuftigt og fremadrettet. I KMO har vi også valgt at fokusere på de mange ting, kreative musikere kan beskæftige sig med. Vi mener, det er vigtigt, at vi som fagforening kan give dig karriererelevante tilbud og værktøjer, som du kan bruge aktivt i dit professionelle arbejdsliv. Vi har i løbet at 2009 haft ikke mindre end 27 særarrangementer, som alle i en eller anden forstand har samlet vores medlemmer og givet dem nye inputs til karrieren og netværket. Og medlemmerne har benyttet tilbuddene flittigt. Vi har aldrig haft så mange aktive brugere i løbet af et enkelt år. Mere end en tredjedel af afdelingens medlemmer, eller ca. 11-1200, har deltaget og været aktive. Det er procentvis et meget stort antal medlemmer, og det er som nævnt vores generelle opfattelse, at stemningen og optimismen er endog meget stor og positiv hos Jer. Vi er både glade og stolte over, at så mange musikere formår at holde hovederne klare, og i stedet arbejde sig ud af den økonomiske krise og de mange politiske indskrænkninger, som uforskyldt trækkes ned over vores profession og arbejdsliv. Lad os sammen arbejde på at sætte mere fokus på de musikpolitiske dagsordener i 2010, og dermed være med til at få vendt udviklingen.
Der er håb!
MUSIKKEN ⁄⁄ 3
Citronhuset Er du medlem i DMF København? Afdelingen tilbyder dig muligheden for en uge i solen ved den spanske riviera i Andalusien. Citronhuset er et lille hyggeligt hus med plads til 2 voksne og 2-3 børn. Huset ligger i Monda, en lille times kørsel fra Malaga og 15 min. kørsel op i bjergene fra Marbella. Gibraltar, Sevilla, Granada og Ronda. Marokko er et stenkast bor te. Hyggelige lokalmarkeder. 15 golfbaner! Du flyver til Malaga og kører derefter videre til Monda. Følgende uger til rådighed i august til oktober 2010: 31 - 32 - 35 - 36 - 40 - 43 Vi trækker lod om ugerne. Max to uger pr. lodtrækning. Pris: Kr. 800,- pr. uge. Ugen går fra fredag til fredag. Interesseret! Kontakt Lone på tlf. 35 240 270 eller mail: kbh@dmf.dk Frist for ansøgning: 19. april 2010 kl. 12.00. Du kan forvente svar i midten af maj.
Fotos: Lars
Knudsen
Læs mere om vores fantastiske feriehus på www.citronhuset.dk
Tag til Berlin Er du medlem i DMF København, så er der mulighed for at nyde en uge i den evigt sydende kultur-metropol Berlin. Lejligheden er en stor succes med mange glade brugere. Afdelingens lejlighed er fantastisk placeret i Prenzlauer Berg - lige på grænsen til Mitte og tæt på Alexander Platz. Et trendy og stemningsfuldt bohemekvarter tæt på Berlins mange rytmiske klubber og de store klassiske koncertsteder. Der er 4 min. gang til nærmeste U-Bahn. Lejligheden på 109 kvm. er fuldt udstyret med 6 sengepladser, stue, køkken, to soveværelser, musikrum, badeværelse og gæstetoilet. Følgende uger til rådighed fra august til oktober 2010: 31 - 33 - 34 - 35 - 38 - 39 - 40 - 42 - 43 Vi trækker lod om ugerne. Max to uger pr. lodtrækning. Pris: Kr. 2.000,- + kr. 1.000,- depositum Depositum får du retur, medmindre der er sket skader, bortkomst af nøgler eller rengøringen er utilstrækkelig. Ugen går fra mandag til mandag.
Interesseret! Kontakt Lone på tlf. 35 240 270 eller mail: kbh@dmf.dk Frist for ansøgning: 19. april 2010 kl. 12.00. Du kan forvente svar i midten af maj. Læs mere om mulighederne og se vores informationsvideo fra Rykestraße på www. dmfkbh.dk
Afdelingen informerer
Tirsdag d. 27. april slår din afdeling atter dørene op for en gang heftig KARRIEREKICK. Denne dag vil du blandt andet kunne få taget pressefotos, få hjælp til grafisk opsætning og spørge eksperter om skatteråd, inden selvangivelsen skal afleveres. Tilmelding åbner onsdag d. 14. april kl. 10:00 på tlf. 35 240 270. KARRIEREKICK er gratis for alle medlemmer af DMF København. BRUG DIN AFDELING FÅ INDSPARK TIL DIN MUSIKERKARRIERE MØD DINE KOLLEGER
DMF KØBENHAVNS GENERALFORSAMLING
Særlig invitation og beretning udsendes særskilt
Søndag den 9. maj 2010, kl. 17:00. Sted annonceres senere. Foreløbig dagsorden: 1. Valg af dirigent 2. Beretning om afdelingens virksomhed 3. Fremlæggelse af regnskab og beslutning om godkendelse 4. Indkomne forslag 5. Valg til ledige bestyrelsespladser og suppleanthverv (jvf. § 12) 6. Valg af revisor og revisorsuppleant (jvf. § 14) 7. Valg til ledige bestyrelsesposter og suppleantpost i Understøttelsessamfundet (jf. § 17) 8. Skovtur for ældre og arbejdsledige medlemmer 9. Eventuelt Forslag, der ønskes behandlet på generalforsamlingen, skal være bestyrelsen i hænde senest 5 uger før generalforsamlingen afholdes. Forslag bedes indsendt eller afleveret til: Dansk Musiker Forbund København, Sankt Hans Torv 26, 1., 2200 København N. Se nærmere på www.dmfkbh.dk
DMF København inviterer alle medlemmer på god musik, lækker mad og drikkevarer! MUSIKKEN ⁄⁄ 5
kort nyt kort nyt Dirigentspire springer ud Det er ikke hver dag, en ny dirigent udklækkes fra Det Kongelige Danske Musikkonservatorium. Den unge dansk-japanske dirigent, Martin Nagashima Toft (f. 1982) debuterer fredag den 26. februar kl. 19.30. Martin Nagashima Toft er uddannet hos professor Giancarlo Andretta ved Det Kgl. Danske Musikkonservatorium med diplomeksamen i 2008 med Århus Symfoniorkester. Han fik efter sin eksamen tildelt et ekstra års studier med en afsluttende debutkoncert, som man altså kan overvære den 26. februar. På programmet er Mozart: Don Juan Ouverture. Mozart: Klaverkoncert nr. 20 d-mol. Puccini: Intermezzo fra ‚Manon Lescaut‘. R. Strauss: Don Juan. Koncerten finder sted i Musikkonservatoriets Koncertsal. Sjællands Symfoniorkester spiller, og pianisten Neel Bramsnæs Teilmann er solist ved koncerten. Der er fri entré.
Martin Nagashima Toft
//www.dkdm.dk
Dansk orkester løb med Grammy Ved Grammy-uddelingen i USA lørdag d. 30. Januar blev der også delt ud af de prestigefyldte statuetter i den klassiske kategori. Her vandt Paul Hillier og hans danskbaserede Theatre of Voices og det københavnske vokalensemble Ars Nova i kategorien ’bedste præstation af et lille ensemble’. Den vindende udgivelse er The Little Match Girl Passion - baseret på H.C. Andersens fortælling og med musik af David Lang. David Lang vandt i 2008 Pulitzer-prisen i musik for dette stykke. //www.musikbibliotek.dk
Vokalensemblet Ars Nova
Nyt musikmagasin rammer Kbh. Den 15. februar ramte LIVE de københavnske gader for første gang. LIVE er Københavns nye alternative koncertguide, som månedligt giver et fuldt overblik over, hvad der sker på de københavnske venues. LIVE lanceres af Just A Company, der allerede har foden godt inde i musikbranchen på andre områder. LIVE udkommer den 15. i hver måned, hvilket gør, at LIVE vil være frisk og aktuel med de koncertnavne, som andre udgivelser måske ikke nåede at få med til deres udgivelsesdato den 1. LIVE går ud med en klar holdning til, at live-musikken i København er en kulturprioritet. ”Vi vil bevise, at mennesker og live-koncerter går op i en højere enhed, der gør, at man svæver væk på en rosenrød musiksky,” lyder det fra teamet bag LIVE. Avisen er gratis og vil være at finde på københavnske cafeer, musikforretninger, butikker, kulturinstitutioner og restauranter i København. //MAZ
Berømt komponist fylder 200 år År 2010 er 200-året for Chopins fødsel, og det fejres med mere end 2000 arrangementer over hele verden - fra hjemlandet Polen, over Frankrig og Østrig hvor komponisten tilbragte en stor del af sit liv, og sågar helt til Australien og Kina. Et af højdepunkterne i Chopin-året bliver åbningen af et nyt museum i Warszawa som skal rumme alle Chopins værker og i billeder og lyd fortæller om hans liv og betydning for musikken. Polens ambassade i Danmark har nedsat en komite med Prins Henrik som protektor, der skal koordinere aktiviteter i Danmark i anledningen af 200 året. Komiteen består desuden af redaktør Knud Ketting, formand, Eva Maria Jensen, organist, Ulla Strømberg, museumsleder, Friedrich Gürtler, professor og pianist samt Joanna Tamborska der er kulturattaché ved den polske ambassade i Danmark. Det Kongelige Danske Musikkonservatorium har en syv dages Chopin-festival med klavermaraton og koncerter den 2.-10. marts. Se mere på www.dkdm.dk //www.musikbibliotek.dk 6 ⁄⁄ MUSIKKEN
Frédéric Francois Chopin
Pengestrømmen i dansk musikliv under lup I januar meldte Statens Kunstråds Musikudvalg ud, at rådet vil undersøge pengestrømmene i det danske musikliv og dansk musik i udlandet. Giordano Bellincampi, formand for Statens Kunstråds Musikudvalg, udtaler: ”Det er Musikudvalgets opfattelse, at en målrettet strategi for udvikling af dansk musikliv skal baseres på så faktuelt et grundlag som muligt. Det gælder såvel prioriteringen af de offentlige midler som de private investeringer. Vi har derfor besluttet at investere betydelige midler i en ambitiøs kortlægning af pengestrømmene i dansk musik. Det er vores håb, at undersøgelsen som minimum skal give såvel det kommende Musikudvalg som øvrige offentlige tilskudsydere en valid økonomisk analyse, hvorpå man kan basere de kulturpolitiske beslutninger. ” Analysen af pengestrømme og ressourcer i dansk musikliv skal give et overordnet og sammenhængende billede af de økonomiske forhold i det danske musikliv, og omfatte såvel de dele af musiklivet, der helt eller delvist finansieres via offentlige og private midler og den rent kommercielle musikbranche. Analysen skal belyse direkte og indirekte offentlig støtte fordelt på kommunale, regionale og statslige midler samt fonde, sponsorater og egenfinansiering. De pengestrømme, der genereres af ophavsretten skal også inddrages i analysen. Analysen forventes færdig i løbet at september 2010. //www.kunst.dk
Giordano Bellincampi, formand for Statens Kunstråds Musikudvalg
Nye retningslinjer for transportstøtten Statens Kunstråds Musikudvalg har vedtaget nye retningslinjer for den nationale transportstøtte til orkestre og ensembler gældende fra 1. januar 2010. De nye retningslinjer betyder bl.a., en ny opdeling i grupperingen i taxameterordningen. Den gruppe, der før hed 2-7 musikere, opdeles nu i to grupper, og grundbeløbet for et orkester på 4-7 personer ændres fra de nuværende 1.600 kr. til 2.400 kr. Desuden kan bookingprovisionen maksimalt udgøre 20 % af honoraret. Læs mere på www.kunst.dk Alle ansøgere skal søge om kunstneriske godkendelse for 2010, da den kunstneriske godkendelse kun gælder inden for samme kalenderår, der er søgt om tilskud i. //www.kunst.dk
Priser til ti unge talenter Årets 10 modtagere af Léonie Sonnings Musikfond er offentliggjort. De 10 stipendiemodtagere er fløjtenist Kenny Aaberg Larsen, pianist Christine Raft og Kristoffer Hyldig, accordeonist Bjarke Mogensen, komponist Nicolai Worsaae, sopran Ingeborg Børch og basbaryton Simon Duus Svendsen, Mathias Hammer, saxofonist/ komponist Marius Nesset og pianist/komponist Simon Toldam Rosengren. De ti stipendiater modtager hver 60.000 kr.
Simon Toldam Rosengren var én af årets 10 modtagere af Léonie Sonnings Musikfond
//www.dkdm.dk
Roskilde Festival åbner højskole Når årets Roskilde Festival åbner for opvarmningen d. 27. juni, vil nogle deltage i opvarmningen med en mission. Det er eleverne fra Roskilde Festivalhøjskole. Skolen er et samarbejde mellem den nystartede Roskilde Højskole og festivalen. Formålet er at kombinere gæsternes sociale festivaloplevelse med deres respektive, kreative interessefelt.Der er planlagt seks forskellige workshops, der beskæftiger sig med alt fra dans til ninja-miljø-aktivisme og ordets magt. Eleverne lever det søde højskoleliv i ugen inden opvarmningen, hvor turen endelig går til festivalpladsen. Her skal de fuldføre deres mission: Film om warm-up perioden, koncertreportage fra Pavillion Junior eller samfundskritisk gadeparade med et virvar af verdens musikgenrer. Undervisningen og arbejdet op til festivalen vil finde sted i nedlagte fabriksbygninger i Roskilde, for højskolen er nemlig ikke bygget endnu. Opholdet inkluderer naturligvis kost og logi, samt indgangsbillet til rusgildet. Som altid er Roskilde Festivals arrangementer gennemsyret af velgørenhed, klimaaktivisme og samfundsdebat, og højskolens motto lyder da også: „Vi tror på, at kunst og kultur kan være med til at forandre verden.“ //GAFFA MUSIKKEN ⁄⁄ 7
Coaching Karriere
Giv din karriere et skub i den rigtige retning.
Karriere Coaching – et fast tilbud, der hjælper dig med at få styr på karrieren. Karriere Coaching er en individuel process og prisen er derfor pr. person. Vores professionelle coaches sidder klar med kompetent vejledning og konkrete råd, der giver lige netop din karriere et boost. Karriere Coaching er to sessions á 45 min. med ca. 14 dages mellemrum.
Tilknyttede coaches Maiken Ingvordsen Sanne Damore
Hvornår
Du kan begynde din Karriere Coaching den første eller tredje torsdag i hver måned.
Hvor
DMF København; Skt. Hans Torv 26, 1. 2200 København N
Pris pr. person
To sessions á 45 min. koster i alt kr. 300,for medlemmer i DMF København. Tilbuddet gælder kun en gang pr. medlem.
Tilmelding
Du kan løbende tilmelde dig på kbh@dmf.dk eller hos Lone på tlf. 35 240 270. Læs mere på
www.dmfkbh.dk 8 ⁄⁄ MUSIKKEN
Tema ⁄⁄ Amager Af Christine Christiansen
Hvem husker ikke filmen ’På Ama’r’ fra 2001 med digteren Henrik Nordbrandt og skuespilleren Claus Nissen som de to hovedrolleindehavere? De to gamle gubber tosser i filmen rundt på Amager. Henrik Nordbrandt er kommet så-godt-som-for-sent til sin flyver, mens Claus Nissen er flyspotter. Begge har oceaner af tid, der bare skal slås ihjel. Der for turer de rundt sammen i de amagerkanske landskaber. Livserfaringer bliver udvekslet. Det samme gør historier om den første kærlighed, øl og wienerbrød og de praktiske aspekter af et selvmord. Med tilbagelænet rastløshed kredser de to konstant om det uundgåelige spørgsmål: At rejse - eller ikke at rejse? Filmen er en sjov, lun og skøn roadmovie til fods - optaget på Amager i november 2000. Vi er med rundt i Amagers trøstesløse og finere kvarterer og ser øen gennem de to herrers øjne. MUSIKKEN er i dette nummer nået til Amager for at tage pulsen på musiklivet og på musikerne – jer – der færdes her og sætter jeres musikalske fingeraftryk på øen. Vi har taget hele turen - fra Christianshavn over Holmen til Indre Amager og helt ud i Ørestad. Som bekendt rummer Amager masser af musikliv: Den klassiske musiks mastodonter – Operaen og DR Koncerthuset – har begge til huse her. Læg dertil en række rytmiske spillesteder, de små listige kældre med livemusik, rummelige øvelokalekomplekser med plads til alle
genrer, Rytmisk Musikkonservatorium og det alternative konservatorium, DARK, hvor morgendagens musiktalenter udklækkes. Også Amagers kirker summer af musik. I efteråret har kirkerne deres egen lokale musikfestival med fokus på en aktuel komponist eller et tema.
kan lave studier, og samtidigt er de største underholdningsinstitutioner lige ved siden af,” lyder det begejstret fra bassisten. Og så er øens infrastruktur jo enestående. Man er tæt på Metroen, på lufthavnen og motorvejen er nem at komme ud til.
På Ama’r Musiker ne selv tegner tilmed et positivt billede af Amager: Her hersker et kreativt og dynamisk musikmiljø, som inkluderer de lokale kræfter. Man kan som musiker sætte sig præg og få sit navn på plakaten på områdets både store og små spillesteder. MUSIK K EN g ik i den amagerkanske mark for at tale med et udpluk af de musikere og musikaktører, der bor og arbejder på Amager. En af dem – bassisten Andreas Bennetzen – er overordentlig t positiv. Han gav Amager prædikatet ’Danmarks musikbydel’, og roser samtidig den politiske opbakning med initiativer som fx Musiktorvet. ”Der er masser af fede steder, hvor man
Velkommen til Amager.
Tema ⁄⁄ Amager Af Anne Aarup Bay
VOXPOP
VOXPOP
Maria Franz Bopæl: Amager Musik: sanger, komponist og sangskriver Hjemmeside: www.myspace.com/euzen
- Hvordan bruger du som musiker Amager? ”Der er desværre ikke ret mange spillesteder på Amager, og jeg savner en intim scene med en kreativ indbydende atmosfære, god lyd og bred musikstil. En mødeplads for musikelskere både i og udenfor koncertsammenhæng. De to steder, jeg bruger mest, er nok Loppen og Operaen på Christiania, som jeg føler, besidder de ovenstående kvaliteter. Operaen ville have godt af noget støtte til et bedre musikanlæg, men de har en unik, inspirerende og charmerende atmosfære, som gør, at jeg altid kommer i god stemning af at være der. Ellers kommer jeg fra tid til anden i Amager Bio, selvom deres musikprofil nok mest appellerer til den ældre garde. Et nydeligt initiativ, som jeg gerne vil fremhæve, er den nystartede ”Klub Koldbrand” på Kulturhuset Islands Brygge, som er startet af Kim Nyberg (Afengin) og Henrik Jansberg (Henrik Jansberg band). De har gang i en række spænende arrangementer med gode navne på plakaten. I tillæg til koncerter arrangerer de også jam-aftener to gange om måneden, og jeg vil anbefale alle musik-elskere at deltage i dette, superhyggelig stemning og billige øl. I mit band Euzen er vi så heldige at have både studie og øvelokale lagt sammen i et 250kvm lokale i Lava Studio i Tårnby. Tårnby er ikke lige frem kulturens vugge, men når jeg entrer lokalerne, bliver jeg rigtig inspireret. Vi har lavet det sådan orientalsk-kitch med masser af hyggelamper, sofaer og nice nips. Der bruger vi masser af konstruktiv tid, mest musisk ,men der er også en del social hygge. Vi arrangerer bl.a. nogle velbesøgte fester ca. to gange om året, hvor vi sætter en scene op og inviterer alle deltagende til at give et nummer, hvilket indtil videre er en stor succes.”
10 ⁄⁄ MUSIKKEN
- Deltager du i og påvirker du musiklivet på Amager? ”Jeg har spillet med både Euzen og Valravn på Loppen, Operaen, KIB, Amager Bio og Cafe Kino. Jeg var også PR-ansvarlig på Copenhagen Worldtronica Summit i Amager Bio. Min udannelse i kulturprojektledelse gør, at jeg godt kunne tænke mig at involvere mig mere i arrangering af musikarrangementer. Der er mange gode ideer oppe at flyve, så vi får se, hvad fremtiden bringer. Men lige nu er jeg så forelsket i at spille med Euzen, at det får første prioritet . - Hvordan ser du Amager som musikbydel i fremtiden? ”Jeg tror, Øresundsvejkvarteret og Amager Kulturpunkt har gang i et godt initiativ med ”Musiktorvet”, og jeg håber at se deres visioner udført i nær fremtid! Det ville virkelig give et løft for musiklivet på A mager. Ellers gad jeg godt opleve livemusik på 5øren strandpark , noget jeg hørt meget om, men som ikke har eksisteret i mine tre år på Amager. Det er svært at se Amager som en musikbydel lige nu, men hvis Musiktor vet og 5øren kommer i gang, er Amager godt på vej!
VOXPOP VOXPOP
Harald Juul Bopæl: Amager Musik: Guitar, Mandolin, Strings Hjemmeside: www.haraldjuul.com
Andreas Bennetzen Bopæl: Amager Sundby Instrumenter: kontrabas, elbas og komponist Hjemmeside: www.andreasbennetzen.dk
- Hvordan bruger du som musiker Amager? ”Amager spiller en stor rolle i min musikalske hverdag. De store institutioner som DR og Operaen ligger herude, og samtidigt er der steder som Ingolfs Kaffebar, musikstudiemiljøet på Islands Brygge og så selvfølgelig Christiania, der jo om noget er et sted, hvor man kan få prøvet alt af. Derudover har bydelen en god blandet befolkningssammensætning fra høj til lav, så det kan være inspirerende bare at gå en tur ned ad Amagerbrogade og se på mennesker. Strandparken og vandet generelt er helt klart også en favorit både sommer og vinter.” - Deltager du i og påvirker du musiklivet på Amager? ”Ja, jeg deltager ved at optræde på de spillesteder, der ligger på Amager, indspille på Islands Brygge eller arbejde i DR’s orkestre. Men jeg har ikke sat gang i store initiativer herude bortset fra TRIXXX-festival - en årlig festival, hvor der spiller mange nye bands.” - Hvordan ser du Amager som musikbydel i fremtiden? ”Det er på mange måder allerede Danmarks musikbydel, og der er oven i købet politisk opbakning med initiativer som Musiktorvet. Der er masser af fede steder, hvor man kan lave studier, og samtidigt er de største underholdningsinstitutioner lige ved siden af. En anden ting er, at infrastrukturen er fantastisk. Man er tæt på Metroen, lufthavnen, og motorvejen er nem at komme ud til. Skønt når man skal spille i Jylland.”
- Hvordan bruger du som musiker Amager? Jeg er sammen med min søn Christopher Juul indehaver af Lava Studio og øvelokalekomplex i Tårnby på Amager. Jeg føler jeg mig heldig, fordi jeg altid kan gå i studiet, når jeg er inspireret. Vi byggede det oprindeligt til os selv, men har dog lavet en del produktioner for andre, senest bandet Valravn. Jeg er meget inspireret af mit band Euzen, som har base på Amager. Det er en stor fornøjelse at udforske nye territorier rent musikalsk sammen med mine kollegaer i Euzen som jeg har stor respekt for. Amager Bio er det store spillested, og det er altid hyggeligt at komme der og møde alle de andre musikere fra Amager og omegn. Operaen på Christiania er et af de få steder, hvor man kan opleve alternative og nyskabende bands på slap line! KIB (Kulturhus Islands Brygge) kan også være meget inspirerende. KIB er bestemt et sted, der tør sætte upcomming og alternative bands på plakaten.” - Deltager du i og påvirker du musiklivet på Amager? ”Jeg var med, dengang 5-øren startede. Den første scene var trommepodiet fra Saltlageret, og en dieselgenerator fra hjemmeværnet sørgede for strøm. Vi spillede og var meget inspireret af alle de bands, der kom på 5-øren. Jeg er også medstifter og den første formand for Amager Jazzklub. Foreningen fungerer, så vidt jeg ved, i bedste velgående, og har stadig base, hvor den startede i Amager Kulturpunkt. Desuden var jeg med til at starte Amager Blues Festival, som senere rykkede over broerne og ind til København. Amager Blues Festival var meget inspirerende for Amager, fordi der i den periode var mange værtshuse og cafeer, som for første gang havde levende musik. En stor del af disse cafeer/værtshuse fortsatte efterfølgende i en årrække med at have levende musik. Men det ebbede ud med tiden og i dag er der meget få tilbage på Amager, der har levende musik.” - Hvordan ser du Amager som musikbydel i fremtiden? ”Den rytmiske musik har trange kår i Danmark og dermed også på Amager. Derfor glæder det mig at se, at der trods alt stadig findes ildsjæle og frivillige, som kæmper for den rytmiske musik. En stor tak til alle frivillige. Også en stor tak til alle derude som giver en hjælpende hånd. Kunststyrelsen, DMF, KODA og alle de andre. Amager som musisk bydel vil altid eksistere, fordi der er massevis af bands og øvelokaler. Og ikke mindst ildsjæle som synes det fedeste i verden at beskæftige sig med, er musik.
MUSIKKEN ⁄⁄ 11
Tema ⁄⁄ Amager Tekst og fotos af Mads Mazanti
DARK -
Det Alternative Rytmiske Konservatorium Er du på jagt efter et langt, velstruktureret musikpædagogisk forløb, er de statslige konservatorier ikke den eneste mulighed. På det nordlige Amager ligger DARK – Det Alternative Rytmiske Konservatorium – som i mere end 20 år har udklækket nye musikere og musiklærere.
I
kke langt fra Rytmisk Musikkonser- iværksætteren Erik Thrue Andersen: vatorium på Holmen ligger DARK i ”I starten var det rent pionerarbejde – en nedlagt rugbrødsfabrik på Strand- dengang var det ikke muligt at få en renlodsvej. Skolen tilbyder en bred vifte af dyrket rytmisk uddannelse i Danmark. Og musikundervisning med et langt musik- behovet var kæmpestort,” husker Kasper Søeborg. pædagogisk forløb som kerneydelse. D e t l a n g e f or løb Åbent for alle med overbygning I princippet er det tager som udgangsåbent for alle mupunkt otte semestre sikere at søge ind og indeholder i store på DARK, og man tr æk sa m me f ag indleder alle semesom søster-uddanstre med at indplanelsen på Holmen. cere elever ne på ”DA RK kan være seks forskellige nien mulighed for folk, veauer for at sikre der ikke blev optahomogene klasser. get på Rytmekons, Det er også muligt eller for dem, der at sammenstykke gerne vil optages på sit helt ege t f orkonservatoriet eller løb ved at vælge i musikvidenskab på rækken af udbudte universitetet. Vi forenkeltfag. Fagene søger at være ikke er de samme, som a lt f or sindssyg t dem, der tilbydes akademiske, men på d ag sf or løbe t , forholde os til fagedvs. hovedfag (inne som ’musikalske Kasper Søeborg har undervist på DARK strumental / vokal), værktøjer,” fortæller siden starten i 1988 klaver som bifag, hørelære, musikteori, Kasper Søeborg. Han vurderer at arbejdsformen på DARK rytmik, sang som bifag, IT (musik på comer mere åben end på de etablerede konser- puter) og sammenspil. vatorier. Kasper har undervist på DARK ”Vi har to typer elever: På den ene side den siden opstarten i 1988, og er en af de for erfarne musiker, der har spillet i mange tiden 11 fast tilknyttede lærere. Musik- år, men som mangler det teoretiske funskolen opstod på initiativ af musikeren og dament i forhold til undervisning. På den
12 ⁄⁄ MUSIKKEN
anden side musiker-spiren, der ønsker at udtrykke sig og dygtiggøre sig rent kunstnerisk;” forklarer Søeborg, der selv er guitarist og komponist. Også mange skolelærere og pædagoger henter nye færdigheder og inspiration på DARK’s kurser. Ikke SU-berettiget DARK’s elevtal ligger nogenlunde stabilt på omkring 50 instrumentalister og sangere, primært i aldersgruppen 20-40 år og med stort set ligelig kønsfordeling. Som elev betaler man selv for undervisningen. Uddannelsen er ikke SU-berettiget, da Københavns Kommune yder tilskud til skolens drift. DARK er blåstemplet som et uddannelses- og aktiveringstilbud, og man har som arbejdsledig mulighed for at få kursusudgifterne dækket. Uddan-
Tjek www.darkmusik.dk hvis du er interesseret i at vide mere om DARK - Det Alternative Rytmiske Konservatorium.
Hvad er DARK? Et undervisnings- og uddannelsestilbud inden for den rytmiske musik, tilrettelagt iht. Lov om Støtte til Folkeoplysning. Siden oprettelsen af Rytmisk Musikkonservatorium i 1986 stod det klart, at der er et stort et behov for en gennemarbejdet og struktureret undervisning inden for dette område. Dette blev der rådet bod på ved oprettelsen af DARK, som blev etableret i efteråret 1988. DARK’s leder Tom Kirkegaard og Kasper Søeborg i skolens øvecontainer og studie
nelsen administreres gennem HOF og FOF, og fordelingen af selvbetalere og elever, der modtager offentligt tilskud, er ca. fifty/fifty. I den lange række af udklækkede musikere fra DARK er sanger og guitarist Tim Christensen nok den mest kendte, men mange tidligere elever, der har valgt den alternative konservatorievej, præger det danske musikmiljø - både som udøvere og lærere. Også mange færøske, islandske og grønlandske musikere har lagt vejen forbi DARK’s lokaler, som i den spæde start lå på Vesterbrogade. Senere flyttede skolen til Købmagergade, inden den for godt 10 år siden flyttede til rugbrødsfabrikken på Strandlodsvej 6. ”Vi mærker, at Amager har fået et generelt løft de senere år. Det smitter af på vores nærmiljø, hvor flere kreative virksomheder og initiativer har etableret sig,” siger Kasper Søeborg.
Salg • Stemning • Udlejning • Reparation
Musik på computer er obligatorisk Vi slutter interviewet af med en rundvisning i DARK’s øvecontainer i gården, som huser øvelokale og studie. Musik på computer er i øvrigt en obligatorisk del af det lange musikpædagogiske forløb, der afsluttes med eksamen, og kvalificerer til undervisning på gymnasier, HF, højskoler, aftenskoler, almen voksenundervisning og i folkeskolens frivillige musikundervisning. Alle semestre afrundes med sammenspils-koncerter på et af byens etablerede spillesteder.
MUSIKKEN ⁄⁄ 13
Tema ⁄⁄ Amager Af Lise Mansfeldt Faurbjerg
Amager: Arkitektonisk eller akustisk pioner?
A
mager har i generationer været bodegakulturens fornemste højborg, men i det nye årtusinde har tilfældet gjort, at Amager med opførelsen af hele tre nye klassiske koncerthuse pludselig kan bryste sig af at lægge grund til nogle af de mest ambitiøse akustikprojekter i Nordeuropa. Men Operaen, Mogens Dahl Koncertsal og DR’s Koncertsal er også alle arkitektoniske prestigeprojekter - og spørgsmålet er, om akustik og arkitektur samarbejder eller modarbejder hinanden? Med akustikerne på rundtur Særlig t Operaen og DR’s Koncer tsal har været underlagt høje krav til både arkitektur og akustik. Hele den danske offentlighed fulgte nøje med i både planlægnings- og byggefase, og var også den mest kritiske dommer, da koncerthusene i henholdsvis 2005 og 2009 skulle indvies. Kritikken for begge huse var nogenlunde enslydende: Salenes efterklang levede ikke op til forventningerne, hvilket i høj grad hang sammen med arkitekternes valg af byggematerialer ud fra æstetiske og ikke akustiske præmisser.
Det skete på trods af, at akustikerne som den eneste ingeniørgruppe på Operaen havde et ubegrænset budget, ligesom DR’s koncertsal skulle være det fornemste eksempel på et moderne, akustisk mesterværk. Et mesterværk, der endda kunne skæve til og rette på de fejl, som blev begået i forbindelse med byggeriet af Operaen. Salenes achilleshæl De to sale har forskellige formål: Operaen skal få sang og musik til at gå op i en højere enhed, mens DR’s koncertsal skal kunne favne både klassiske og rytmiske arrangementer. Derfor har de to primære kritikpunkter også været af forskellig karakter: Operaen blev allerede før indvielsen truet på livet af den franske tenor Roberto Alagna, der i frustration over ikke at kunne høre sig selv forlod prøverne og nægtede at komme tilbage, før problemet var løst. Problemet var operaens konstruktioner: Scenetårnet, der sluger sangen. I salen forringes lyden yderligere af, at musikken fra orkestergraven pga. balkonernes konstruktion kastes med en vinkel på 45 grader ud i salen - og DR’s Studie 2
14 ⁄⁄ MUSIKKEN
ikke lodret op, som tradition og erfaring ellers foreskriver. Derfor skal sangerne synge meget kraftigt, hvilket går ud over kvaliteten.
Tenoren Roberto Alagna var ikke tilfreds med lydforholdene i Operaen
Løsning: Et lydanlæg Løsningen var i forbindelse med indvielsen et lydanlæg, som konstruerer en kunstig efterklang. Denne lappeløsning er i løbet af de fem år, Operaen har fungeret, blevet en permanent løsning og kompenserer for rummets akustiske svagheder. På scenografifronten har husets egne scenografer lært sig at skabe hårde kulisser, der lukker siderne af og danner en tragt ud mod salen. Orgel er smertensbarn I DR’s Koncertsal er der også problemer med en udefineret akustik: Her er smertensbarnet det nye og dyrt indkøbte orgel, hvis distinkte lyd udebliver. Teorierne om orglets ’vatterede’ lyd har været mange: Der har blandt andet været udført målinger på orgelpiberne, der efter krav fra arkitekten Jean Nouvel blev beklædt med aluminium. Den udelukkende æstetisk motiverede beklædning blev dog frikendt, og man vendte i stedet blikket indad: Orgelets indre blev analyseret, og resultatet
Amager har inden for de sidste par år fået hele tre nye klassiske koncertsale. Den ene er helt og holdent privatfinansieret, den anden er en folkegave, og den sidste er en sort plet på det offentlige budget. Fælles for dem alle er, at arkitektur og akustik konkurrerer om størst opmærksomhed.
var at ændre de indre rumforhold ved hjælp af skillevægge. Dermed bliver lyden i højere grad kastet ud mod salen. Det ændrer dog ikke ved diskussionen om salens efterklang, der fra starten har været kritiseret for med sine 1,9 sekunder ikke at leve op til de forventede 2,3 sekunder - som allerede var en nedjustering af den oprindelige efterklang på 2,8 sekunder.
bygningernes historie med ind i musikoplevelsen. Mogens Dahl Koncertsal fremstår derfor i dag som en fornem repræsentant for dansk arkitektur og design - hustruens baggrund som direktør for den danske designsucces Vipp fornægter sig ikke. Her lægges i høj grad vægt på, at både arkitektur og musik udgør essensen i en koncertoplevelse hos Mogens Dahl.
Mogens Dahl Koncertsalen på Snorresgade 22
Privatlivets fred og frihed Helt anderledes var forventningerne til den privatfinansierede koncertsal, som Mogens Dahl indviede i 2006. Salen ligger på Bryggen i de tidligere staldbygninger til Hertz’ Bogtrykkeri. Senere tjente bygningerne som autolakererværksted, og Mogens Dahl og arkitektteamet Maali & Lalanda har i høj grad forsøgt at tage
‘Akutektur’ Spørgsmålet er, om arkitekturen har overrumplet akustikken - og spørgsmålet er, om det overhovedet er muligt at fusionere arkitektur og akustik, så de ikke bare samarbejder, men endda for f iner hinandens kvaliteter? Kan man snakke om et begreb som ’akutektur’ – en fusion af arkitektur og
akustik? I Operaen og DRs Koncertsal lader intentionen til at have været der, uden at pro-
jektet er lykkedes fuldstændigt. Men hvis man kaster et blik mod Berliner Philharmonie, som blev opført allerede i 196063, tegner der sig et andet billede: Her går arkitektur og akustik op i en højere enhed. Salen er konstrueret med asymmetriske balkoner og hårde flader, som reflekterer og varierer lyden så fint, at Berliner Philharmonien regnes for at være et af de bedste koncerthuse i verden. Arkitektur på bekostning af akustik Paradokset består særligt i, at arkitekt Jean Nouvel mere end skævede til Berliner Philharmonien, da han tegnede stregerne til DRs Koncertsal. Alligevel står koncertgængeren tilbage med fornemmelsen af, at både Henning Larsen som arkitekt på Operaen og Jean Novel på DR’s Koncertsal har ladet sig forføre af arkitektoniske værdier på bekostning af akustikken. Men måske holder den gamle sandhed stik: Det tager et par år at lære en ny koncertsal at kende. Først da finder man klangen. Indtil da kan man jo besøge Operaen på Christiania, hvor der ikke er nogen klager over klang og akustik.
Operaens spektakulære facade i aftenstemning
Se mere om Operaen på www.kglteater.dk Se mere om DR Koncerthuset på www.dr.dk/koncerthuset Se mere om Mogens Dahl Koncertsalen på www.mogensdahl.dk
MUSIKKEN ⁄⁄ 15
Tema ⁄⁄ Amager
Amager liveGuide
Tekst og fotos af Mads Mathias
Hvad sker der egentlig på Amager? Er der nogle gode spillesteder og måske endda mulighed for at høre noget musik, man ikke regnede med at høre, eller ikke vidste man kunne lide?
J
eg besluttede mig for at finde ud af, hvad der sker på Amager og sprang på min cykel for at køre ud og besøge øens spillesteder, mærke stemningen og se, hvad de kunne byde på. Jeg må indrømme, at da jeg satte mig i sadlen på min cykel, var det med en vis skepsis. Jeg regnede ikke med at finde så mange gode tilbud, som jeg gjorde. Det skal dog siges, at jeg også tog Christianshavn og Islands Brygge med på turen, for det hører ligesom med til Amager – bydelene ligger i hvert fald på den anden side af havnen.
Over den nye Bryggebro Jeg startede med at cykle over den nye Bryggebro og langs Islands Brygge, hvor man møder Islands Brygge Kulturhus. Det kommunalt ejede hus, smukt beliggende på havnekajen, huser forskellige foreningers koncerter. Af samme grund er programmet meget varieret, og har fra singer/songwriterklub til bigbands, store navne og upcoming bands. Jeg fik min morgenkaffe i stedets hyggelige café,
16 ⁄⁄ MUSIKKEN
mens jeg nød udsigten over havnen og besluttede mig for at cykle videre til Christianshavn. Du finder det hele på Christianshavn På Christianshavn holder jazzklubben Sofiekælderen og Christianhavns Beboerhus til. Hver Søndag kl. 15 er der koncert eller jam i Sofiekælderen. På Beboerhuset er der koncerter tirsdage, fredage og lørdage inden for alt fra indie til experimenterende jazz og rock. Det er musikere med god smag, der arrangerer koncerterne, og her er næsten altid noget, man måske ikke har hørt om før, men som er fedt. Christianias mange musikscener Hvis det ikke falder i ens smag, kan man cykle ud ad Prinsessegade, hvor man finder Christianias mange musikscener. Avantgardistisk jazz og det, der ligner, finder man på Børneteateret onsdag og fredag. Som regel er koncer ten efterfulgt af åben jam. Og med åben mener jeg åben. Jeg har oplevet alt - lige fra en mavedanser til et tyve mands afroband. Der er også løbende singer/songwriter arrangementer og meget andet, men lad være med at spilde tid på at tjekke hjemmesiden for at se, hvem der spiller, for det er spild af tid. Den er sjældent opdateret. Med lidt held er Christianias egen hjemmeside opdateret, men med skal vi sige: Ok god basis for overraskelser. Alternativ rock på Loppen Er man til alternativ rock, pop og indie, er Loppen på Christiania et af byens bedste bud. Her er koncerter med danske såvel
som internationale undergrunds bands fire til fem gange om ugen. Alt på Loppen er vedtaget kollektivt: Fra de bands, der bookes, til den cola, der sælges i baren som altså ikke er Coca Cola. På Operaen (ikke at forveksle med Det Kongelige Teaters operahus på Holmen), er der hver søndag akustisk jam-cafe. Ellers er her løbende jazz og blues-koncerter, reggae, dub og hip hop fester. Onsdagsbar på Rytmekons Jeg cyklede videre ud af Prinsessegade og ud på Holmen. Herude ligger Akvariet, hvor RytmeKons har den ugentlige onsdagsbar, Club Consious, som er åben for alle og rummer mulighed for en verden af musikalske overraskelser. På scenen afprøver de studerende nye bands og projekter inden for alle genrer og stilarter. God stemning, søde mennesker og billig bar! Musiktorv og intimkoncerter I starten af Amager, på en sidegade til Holmbladsgade, ligger multi-kulturhuset Kvarterhuset. I nye flotte lokaler på Jemtelandsgade foregår alt muligt - fra koncerter og lyric aftener til danse og filmvisinger, mens også Amager Jazzforening holder til her. V ider e ud af Amagerbrogade ligger området omkring Amager Bio, hvor ’Mu-
siktorvet’ er ved at tage form. Kort fortalt er planen at omdanne den nuværende parkeringsplads foran Amagerbio til et overdækket torv. Her vil man kunne opleve koncerter, kunstinstallationer, caféliv, markedsdage og meget mere. Udvidelsen af udendørsområdet vil bestå
af tre udendørs områder: Dagligstuen, Plænen og Pladsen. Dagligstuen bliver et lille område med borde, bænke og dæmpet belysning om aftenen. Plænen bliver en skrå solplæne, og endelig vil Pladsen ud mod Øresundsvej være et overdække med plads til koncerter. Byggeriet forventes færdigt i maj 2010. Amager Bios smukke baby For nylig åbnede Amager Bio også dørene for sin, efter eget udsagn ’nye smukke baby’, Beta. Beta er navnet på Amager Bios nye lille scene, tidligere kendt som Kino. Beta får i starten plads til lige knap 100 gæster, men når den fra 2011 bliver en del af Musiktorvet, stiger kapaciteten til 150. Altså et rigtig intimt spillested. Musikalsk går Beta efter at skabe et program, ’hvor den røde tråd er det skæve,
det eksperimenterende og det anderledes.’ En del af programmet består af Betas klubber: Elektroklubben, der som navnet antyder, er et elektro-projekt, som blander installationer med livemusik. Copenhagen Showdown, en punkrock/rockabilly klub, hylder musikken og passionen bag punken. Koncertserien Music In Movies, er et projekt, hvor et band udvælger den film, de synes er bedst beskrivende for deres sound, og som samtidig har fungeret som inspiration for dem. Ingolfs Kaffebar – en lille oase Længere ude af Amagerbrogade drejer man til højre ned af Ingolfs Alle, hvor man i nummer 3 finder Ingolfs Kaffebar. En lille oase i et stille parcelhuskvarter. Her kan man få sig en god sund brunch og ca. en gang om måneden opleve små intimkoncerter med for eks Alberte, Tue West, Kaya Brüel eller Tobias Trier. Er det mørkere på Amager? Nu kan jeg mærke, jeg er langt væk hjemmefra, og selvom klokken kun er fem, er det bælgravende mørkt. Det overrasker mig stadig hvor hurtigt det bliver mørk på denne tid af året, men det er måske også lidt mørkere på Amager? Jeg havde nu også været på de steder, jeg kunne komme i tanker og vendte næsen hjemad. Men hov: Jeg havde nær glemt Danmarks Radios Koncerthus. Hvordan kunne jeg glemme en af Danmarks største nye scener? De har jo mest klassisk, tænker jeg, men med cykelturens fokus på rytmiske scener konstaterede jeg, at DR også lægger navn til noget af et program inden for det rytmiske med både store etablerede navne og fede alternative navne. Typisk
super hypede, hippe bands og eletronicakonstellationer. For ikke at nævne store TV-arrangementer som P3 Guld eller Radiohuset Rocker. DR’s Bigband spiller også en del koncerter med forskellige projekter og gæstesolister. Godt gået, Amager. Er det så mørkere på Amager? Nej, jeg føler mig snarere oplyst af aftenens stjerner og opløftet af de mange fede tilbud. Mine ben er trætte og klarer lige cykelturen hjem til Vesterbro.
Tjek Amagers spillesteder her: www.amagerbio.dk www.beboerhus.dk www.christianiaboerneteater.dk www.christiania.org www.amager-kulturpunkt.dk www.k-i-b.dk www.kubik.kk.dk/kvarterhuset www.clubconscious.dk www.loppen.dk www.ingolfskaffebar.dk www.sofiekaelderen.dk www.dr.dk/Koncerthuset
MUSIKKEN ⁄⁄ 17
Tema ⁄⁄ Amager Tekst og billeder af Mads Mazanti
Ama’r øver Krydser man en af broerne til Amager, er der tilsyneladende masser af muligheder for at finde et øvelokale. Her kan du sammenligne tre af øens store øvelokale-komplekser.
Siden 19. april 2002.
Hvor længe har I eksisteret? Ca. 15 år.
Siden oktober 2007.
Hvor mange øvelokaler har I?
16 øvelokaler, hvoraf to fungerer som indspilningsstudie.
Mellem 15-30 m2
Ca. 60.
39 øvelokaler fordelt på to etager. På sigt har vi mulighed for at udvide med yderligere 20 lokaler, hvis behovet viser sig.
Hvor store er lokalerne? Mellem 10-60 m2
4 forskellige størrelser, mellem 21-50 m2.
Hvor mange bands er der i hvert lokale?
To bands i de små, fire-fem bands i de store
Fra ét til seks bands
Typisk et par bands + evt. solister pr. lokale. Som udgangspunkt er et lokale fyldt når der er 10 personer tilknyttet. Man må dog gerne være flere, hvis sammensætningen kræver det. For tiden har vi omkring 85 bands + et antal solister.
Udlejer I lokaler med gear?
Vi har fire lokaler med fast baggear + PA, som især benyttes af unge, der har lyst til at prøve kræfter med musikken.
Alle lokaler udlejes uden gear. En del har selv etableret studier i lokalerne, og der ligger desuden 4-5 professionelle studier i de tilstødende bygninger.
Vi har ét fuldt udstyret baggearslokale med faste øvetider samt ét trommesolist-lokale.
Hvor lange er ventelisterne?
Der står altid folk på venteliste, men vi nulstiller den ved hvert årsskifte for at holde den frisk. Ventelisten skal altså ikke afholde nogen fra at spørge. Man kan skrive sig op via hjemmesiden, eller man kan komme forbi. Solister kan kun øve om dagen fra 9-14, men til gengæld er der gode chancer for at komme til med det samme. Vi prioriteter folk under 25 år fordi de giver et ekstra tilskud, men alle er selvfølgelig velkomne.
18 ⁄⁄ MUSIKKEN
Vi har pt.otte-ti ledige lokaler. Vi har mærket dyk i søgningen i forbindelse med finanskrisen. Man er velkommen til at komme forbi og bese lokalerne.
Vi har pt. meget kort ventetid. Også her er det formentlig krisen, der er slået igennem – for et år siden var der mellem tre og ni måneders ventetid.
Hvad koster det at øve hos jer?
Folk under 25 år betaler kr. 175,-/md., folk over 25 år betaler kr. 200,-/md. Derudover betaler alle et årskontingent på kr. 250,- for at være medlem af foreningen.
Vi fungerer på fuldstændig almindelige markedsvilkår, og prisen for lokalerne varierer i forhold til lokalestørrelse. Fx koster et lokale på 25 m2 kr. 4300,-/md inkl. varme og el.
Der er fast lokalepris på baggrund af m2 (tjek hjemmeside).
Hvordan bliver man medlem?
Det eneste, det kræver at være medlem, er, at du betaler og er aktiv øvende. Alle medlemmer skal desuden møde op til den årlige generalforsamling. For tiden er vi ca. 240 medlemmer, som alle øver. Alle medlemmer har medlemskort som ID – det virker præventivt i forhold til tyverier.
Da vi ikke er en forening, kører vi ikke med nogen former for medlemskab. Er man interesseret i et øvelokale, henvender man sig blot via mail eller telefon.
Man melder sig ind, når man begynder at øve. Det er muligt at være passivt medlem, med et årskontingent på kr. 300,-.
Hvem øver hos jer?
Primært rytmiske musikere, men også nogle klassiske solister. Vi har meget metal, grindcore og rock, og meget få kopi-bands – næsten alle spiller originalmusik. Som udgangspunkt er det musikere fra undergrunden – det er de færreste, der kan leve af deres musik.
Alle genrer er repræsenteret – også klassiske musikere. Vi har for tiden mange metal-bands.
En bred vifte af primært rytmiske musikere. Vi har jazz, heavy, pop-kopi, producers, professionelle, amatører, osv.
Hvilke udenomsaktiviteter har I?
Vi afholder RUSK-festivalen sidst i september på Studenterhuset, hvor 10-12 RUSK-bands optræder med ½-times showcases i et meget varieret program. På en-dags festivalen kan bandsene støtte og promovere hinanden Vi afholder også ’RUSK dit netværk’ på spillestedet BETA, som er vores nabo i Amager Kulturpunkt. Eventen er et løbende tilbud hvor vores bands spiller korte showcases. Vi er desuden inviteret til at bidrage med live-musik til Kulturhavn på Bryggen, og vi udlåner gerne gear ud til diverse musikalske non-profit tiltag. Vi vil i det hele taget gerne hjælpe, når folk beder os om at levere musik til diverse arrangementer. Derudover har vi vores nye studie, hvor alle medlemmer skal have mulighed for at indspille. Mindst én person fra hvert band skal have studiekørekort.
Vi har ingen udenomsaktiviteter.
Vi laver ind imellem små pop-up koncerter, sociale arrangementer, pusher bands til forskellige eksterne arrangementer/ events (netværk). Vi bestræber os på at have en aktiv dialog med medlemmerne, og ønsker konstant at gøre det attraktivt for musikere at være medlem. Vi regner med at skrue o p f o r b lu s s e t mht. koncer ter, clinics, mm. Vi har helt bevidst fravalgt at prioritere studie-faciliteter, da mange musikere sværger til deres eget indspilningsgrej. Fortsættes på næste side MUSIKKEN ⁄⁄ 19
Tema ⁄⁄ Amager
Fortsat fra forrige side
Hvordan er I forskellige fra andre øvelokaler?
Vi er billigere! Og vi har mange arrangementer + det nye medlems-studie.
Vi har aldrig lukket – man må øve hele døgnet. Der er en speciel atmosfære i området, hvor mange kunstneriske og kreative gesjæfter har slået sig ned. Der er en summen af alternativ virkelyst indenfor design, kunst og musik. Folk falder for charmen og synes det er fedt at være en del af hele Bryggens summende liv.
Der er ingen øvebegrænsninger pga. den lidt afsides beliggenhed – man må endda øve med åbne vinduer. Vi er desuden en moderne forening med hvide vægge og nyistandsatte lokaler, vinduer i alle lokaler, fri parkering samt en god og effektiv administration.
Hvordan hænger økonomien sammen?
Vi er en privat, selvstændig forening med medlemsbetaling, som modtager tilskud fra Københavns Kommune.
Vi fungerer på rene markedsvilkår. Det er professionelle kræfter og ikke græsrødder, der styrer virksomheden – det giver en økonomisk sikkerhed.
Vi er en selvstændig forening, og vi modtager kommunal støtte øremærket til drift (ca. halvdelen af det årlige budget).
Refshalen: Claus F. Christensen, daglig leder
RUSK
Rock Island
Refshalen
Zilla Raun (daglig leder) E: mail@rusk-kbh.dk T: 32 59 32 70 / 40 16 03 08 W: www.rusk-kbh.dk A: Øresundsvej 4; 2300 Kbh S
Steen Stampe (souschef, KBC Ejendomme A/S), Laila Pedersen (administrator, KBC Ejendomme A/S), Jan Weincke (vicevært) E: admin@kbc-ejendomme.dk T: 56 32 61 67 W: www.kbc-ejendomme.dk A: Sturlasgade 14; 2300 Kbh S
Claus F. Christensen (daglig leder) E: kontor@refshalen.dk T: 32 96 04 77 W: www.refshalen.dk A: Refshalevej 207A; 1432 Kbh K
20 ⁄⁄ MUSIKKEN
Webtv har fået en masse nye klip !! Tjek dem og vis dem til dine venner ;-) Skatteråd Stress håndtering Sang teknik Festival klip og meget andet godt www.dmfkbh.tv
MUSIKKEN ⁄⁄ 21
Tema ⁄⁄ Amager Af Anne Aarup Bay
kværn på den grønne gren
Nogle er så gode til vers og rim, at de kommer på konservatoriet med det. Rapperen Kværn er én af dem. For et semester siden startede han på RytmeKons’ nye bacheloruddannelse i sangskrivning.
D
er var 200, der søg te ind, og med et hold med plads til kun seks studerende, har Christian Kværndrup aka Kværn passeret et udsøgt nåleøje. Det på trods af, at han aldrig havde tænkt på konservatoriet som en mulighed: ”Jeg havde altid tænkt, at konservatoriet var et lukket land, hvor man skulle kunne spille helt sublimt på et instrument eller synge helt fantastisk for at komme ind. Da sangskriveruddannelsen så blev oprettet, så jeg pludselig en mulighed,” fortæller Kværn, der i første omgang søgte ind på konservatoriet for at få tid til at dyrke sin
musik fulltime, og i tilgift få udvidet sit netværk. Forventninger på vej til at blive indfriet Desuden ville han være bedre inden for lydteknik og diverse musikprogrammer al a logic. Hans forventninger er godt på vej til at blive indfriet: Musik og computerundervisningen fungerer upåklageligt, og han har i første semesters kreative selvstændige projekt bl.a. arbejdet sammen med en violinist og en lydtekniker, der har været inde over flere af projektets fem numre. Samarbejdet med lydteknikeren dukker op flere gange i løbet af interviewet, ikke
mindst under en direkte stillingstagen til semesterets største succesoplevelser: ”Vi blev gjort opmærksomme på, at lydteknikerne fra anden årgang havde et kreativt projekt, der løb parallelt med vores, og at det jo kunne være en idé at samarbejde. Så jeg fik kontakt med lydteknikeren, og vi lavede bl.a. en liveperformance på konservatoriet, som var en del af hans ’semestereksamen’, og jeg hev ham ind over nogle af mine numre.” Rap efter rockmodeller Man mærker tydeligt, at den kreative opgave har været fed, og at første seme-
Med en bacheloruddannelse i sangskrivning vil du: • Være i stand til at skabe og formidle dine værker med udgangspunkt i en samtidskunstnerisk praksis • Kunne udvikle, gennemføre og evaluere egne kunstneriske projekter • Besidde håndværksmæssige kvalifikationer inden for komposition, tekstskrivning og musikproduktion • Være i stand til at træffe og begrunde kunstneriske og kommercielle valg • Have kendskab til musikbranchens virksomhedsområder, aktiviteter, vilkår og udviklingsmuligheder • Have udviklet selvstændige arbejdsformer, læringsstrategier og -metoder. Sangskriveruddannelsen er tilrettelagt inden for tre læringsområder: Kreativitet er det primære læringsområde i faget Kunstneriske projekter, hvor du arbejder med din personlige, kunstneriske udvikling. Du skal udvikle kreative kompetencer og opnå praktisk erfaring med henblik på at skabe og formidle dine egne værker og projekter. Håndværk er det primære læringsområde i fagene Sangskrivning, Musikanalyse, Musikteknologi, Instrument og Sang, hvor du arbejder med de analytiske og håndværksmæssige forudsætninger for at skabe og formidle dine egne værker. Du skal opnå viden og udvikle færdigheder med henblik på at opfylde dine kunstneriske mål, og at kunne arbejde som sangskriver i mange professionelle sammenhænge. Refleksion er det primære læringsområde i fagene Kunst & kultur og Branchekendskab, hvor du arbejder med at sætte din kunstneriske praksis ind i en kunstnerisk, kulturel og forretningsmæssig kontekst. Du skal udvikle refleksive kompetencer med henblik på at kunne analysere begreber, processer og problemstillinger med relevans for din profession. Kilde: http://www.rmc.dk/uddannelse/bacheloruddannelser/sangskrivning
22 ⁄⁄ MUSIKKEN
ster undervisning har været brugbar: ”Jeg skrev flere af mine rapnumre, som man skriver et rocknummer. Jeg sad med min guitar og byggede sangen op i A-, B- og C-stykker, og først derefter kom der ord på. Normalt bygger jeg først et beat og sætter ord på det, så det var en helt anderledes arbejdsproces, og jeg får prøvet mig selv af på nogle måder, jeg ikke har prøvet før,” fortæller Kværn. De fem numre er endt op med at lyde meget anderledes end det album, Kværn netop har udgivet med M-Cnatet i januar. Pladen blev optaget i sommer, inden han star tede på uddannelsen. Han er rigtigt glad for udgivelsen, men er samtidig blevet inspireret på rigtigt mange nye områder det sidste halve år. Endda så inspireret, at han overvejer at kaste sig ud i en ny genre: ”Jeg har længe haft lyst til at lave noget trip-hop, og det har jeg klart fået mere mod på og tid til nu.” Ret til at sige nej Kværn er sangskriveruddannelsens eneste rapper, og han er ikke i tvivl om, at der er brug for folk med hans baggrund på konservatoriet, der vil rumme og afspejle musikgenrerne bredt. Men det at være eneste rapper i kurven er da også til tider lidt af en udfordring – både for ham og konservatoriet. ”Nogle af øvelserne ligger så langt fra der, hvor jeg står. Fx skulle vi en dag lave et countrynummer, hvor teksten skulle være på engelsk og handle om en hund. Så kan jeg ikke lade være med at tænke,
at underviseren slet ikke har forstået, hvem jeg er,” fortæller Kværn, der dog uddybende bemærker, at øvelsen sikkert var glimrende for nogle af hans medstuderende, og at alt jo bare ikke kan ramme alle hver gang. Generelt er han meget positiv over for uddannelsen, og det er svært at få ham til at sige noget decideret negativt. På journalistens gentagne spørgsmål om, om ikke der er noget, der ikke fungerer på en spritny uddannelse, kommer der til sidst noget frem: Fx blev uddannelsens kreative leder udskiftet i starten af semestret, hvilket medførte en del kaos i sangskriverundervisningen, som helt klart er det område, der roder mest. Noget af undervisningen føler han, arbejder imod det, han er, og det han kan. ”Det handler jo i bund og grund om at finde sig selv i musikken. Møder man noget, der strider direkte imod en, så synes jeg, at man har ret til at sige nej. Også selvom der jo grundlæggende er undervisningspligt,” slår Kværn fast. ”På den anden side er der også mange fede ting, ved at være de første. Jeg synes fx virkeligt, at Ove Hagen (sangskriveruddannelsens uddannelsesleder red.) lytter meget til, hvad vi siger og tager vores bud med i overvejelserne.”
28-årige Christian Kværndrup aka Kværn har de sidste ti års tid været en del af crewet M-Cnatet, der i januar 2010 udgav deres længe ventede debut-album ’om nogen’. Albummet indeholder bl.a. nummeret ’Den kreative klasse’, der har været hypet i karrierekanonen. Han er blandt bagmændene bag rækken af Spytbakken-compilations fra pladeselskabet Echo Out. Siden september 2009 har han været indskrevet på Rytmisk Musikkonservatoriums nye bacheloruddannelse i sangskrivning. Se mere her: www.myspace.com/mcnatet www.echoout.dk
Generelt får man et billede af en uddannelse, der er kommet godt fra start, på trods af det rod, der følger med, når ingen endnu rigtigt ved, hvad der kommer til at ske til sidst.
MUSIKKEN ⁄⁄ 23
Forår på Amager 2010 Samlet af Mads Mathias
Hvem: Hvad: Hvor: Hvornår:
Lilyphone Country Christianshavns Beboerhus 26. februar kl. 21.00
Hvem: Hvad: Hvor: Hvornår:
Kitty Wu Rock/Pop Beta 27. februar kl. 21.00
Hvem: Hvad: Hvor: Hvornår:
Jackie O Motherfucker Tape collage, Free impro, Folk Loppen 28. februar kl. 21.00
Hvem: Hvad: Hvor: Hvornår:
Owl City Synth-pop Amager Bio 3. marts kl. 20.00
Hvem: Hvad: Hvor: Hvornår:
Vince Maki Singer/songwriter, pop Kvarterhuset 4. marts kl. 20.00
Hvem: Hvad: Hvor: Hvornår:
Niceland 70'er-rock, country. Kulturhuset Islandsbrygge 5. marts kl. 20.00
24 ⁄⁄ MUSIKKEN
Hvem: Hvad: Hvor: Hvornår:
Marybell Katastrophy Elektronisk indierock Beta 6. marts kl. 21.00
Hvem: Hvad: Hvor: Hvornår:
Dit navn mit band Skæv dansabel pop Ingolfs kaffebar 12. marts kl. 21.00
Hvem: Hvad: Hvor: Hvornår:
Tigermis, Christian Jensen m fl. Klub Geyser – Singer/songwriter Kulturhuset Islandsbrygge 18. marts kl. 20.30
Hvem: Hvad: Hvor: Hvornår:
Theory Of A Dream (Support: Halestorm + Heavens Basement) Rock Loppen 19. marts kl. 21.00
Hvem: Hvad: Hvor: Hvornår:
Autechre (UK) live Dj's: Rob Hall, Russel Haswell and Didjit Elektronisk Koncerthuset 2. april kl. 21.00
MUSIKKEN ⁄⁄ 25
Flydende undergrund
Foto: Falk
Det omsejlende spillested Stubnitz er atter kommet til Københavns Havn. Denne gang regner den musikglade besætning med at ligge til kaj i knap et par år med afstikkere til andre danske byer. Folkene bag Jazz Club Loco har i flere år stået for musikprogrammet på skibet, der spillede en dobbeltrolle under den kolde krig.
Af Mads Mazanti
E
n bidende kold formiddag i januar byder Jakob Drong og Mads Maaløe indenfor i Jazz Club Locos ydmyge kælderlokaler i Helgesensgade 5. De to bagmænd beskriver selv klubben som ’et mobilt jazzspillested’. Siden opstarten i Sofiekælderen i 2001 har Loco lavet koncerter med eksperimenterende jazz og cross over koncerter på en lang række af Københavns venues. I en årrække stod Jakob og Mads for Stengades 30 månedlige jazzklub, som i 2004 høstede Dansk Jazzforbunds udmærkelse ’Årets danske jazzspillested’. Trofaste besøg i København De to jazz-aficionados så også straks muligheden og indledte et samarbejde med spillesteds-skibet Stubnitz, da dette lagde til kaj i Københavns Havn i 2005. Dengang havde Stubnitz kun været på besøg én gang tidligere: Da København var kulturby i 1996. Fra 2006 har Jazz Club Loco været primus motor på musikprogrammet når Stubnitz – med undtagelse af 2007 – trofast har besøgt den danske hovedstad i sommerperioden. I år er det anderledes. Besætningen har kastet sin kærlighed på den københavnske undergrundsscene og har denne gang planer om at ligge i hovedstaden frem til slutningen 2011 med undtagelse af nogle afstikkere til andre danske havnebyer. Fortid som fiskeskib Men hvad er Stubnitz egentlig for en størrelse? ”Oprindeligt hed skibet Salus, kom fra Rostock og er bygget i 1964. Det er bygget som mothership – et transportskib, der sejlede med friskfangede fisk på Østersøen,” fortæller
26 ⁄⁄ MUSIKKEN
Mads Maaløe. Ligesom mange andre østtyske skibe under den kolde krig, havde Salus en dobbeltrolle, idet skibet var spækket med overvågningsudstyr. I tilfælde af krig skulle hæren overtage skibet, som reelt set var en del af den østtyske flåde. Som moderskib for østtyske trawlere kunne skibet undtagelsesvis ligge det samme sted i tre uger. Det var meget belejligt, når der skulle holdes øje med, hvad fjenden foretog sig i Østersø-regionen.
Mads Maaløe og Jakob Drong har i flere år arrangeret koncerter på Stubnitz
Tager pulsen på Nordeuropas musikliv I 1992 stoppede skibet som fiskeskib og blev opkøbt af schweizeren Urs Blaser, som havde helt andre planer med Salus. Efter en større ombygning og navneskifte vidersolgte Urs Blaser skibet Stubnitz til foreningen af samme navn for én D-Mark. Det flydende spillested var herefter klar til at lægge ud fra Rostock Havn. ”Planen var at sejle rundt til nordeuropæiske havnebyer og tage pulsen på det lokale musikliv – finde alt det der er nyt og
Læs mere om Stubnitz og se fx bidder af koncerter på stubnitz.com eller stubnitz.dk. Kontakt: • Jazz Club Loco: info@locomusic.dk • Stubnitz: blo@stubnitz.com
lige under overfladen,” forklarer Jakob Drong. ”Konceptet har lige fra starten været at række ud efter de lokale arrangører inden for alle subgenrer med cutting edge”. Koncert-dvd til alle Det fuldt funktionsdygtige skib fungerer i dag som et kollektiv med løbende udskiftning. Ud over at være in it for the music skal besætningen på 10-12 mand alle varetage flere funktioner. Der skal både bankes rust, svejses, laves mad og produceres live-lyd/ -billeder: ”Stubnitz har fra starten optaget alle koncerter ombord og har på den måde opbygget et kæmpe arkiv som dokumenterer de nordeuropæiske musikstrømninger siden 1994. De sidste fem år har alle optrædende bands fået en koncert-dvd med både lyd og billeder med hjem efter deres gig,” siger Mads og forklarer, hvordan alle koncerter live-projiceres på skærme både udenfor og indenfor på skibet. Kun 450 mennesker ombord Stubnitz har to scener, som ligger i hver deres nedlagte fryserum. Man kan stadig se reminiscenserne af det gamle moderskib i form af fryseelementer langs vægge og lofter. Grundet temmelig stramme danske regler må Stubnitz i København kun lukke knap 450 mennesker ind, selvom kapaciteten i princippet er langt højere. Det ved Drong og Maaløe alt om, da det er dem der har ordnet alt det administrative omkring det alternative venue ved kajen på Christians Brygge. ”Der er rigtig mange tilladelser der skal indhentes fra forskellige instanser,” sukker Jakob med et glimt i øjet og fortsætter:
”Loco har på mange måder været fødselshjælpere for Stubnitz her i byen – det er et con amore-projekt for os. Nu vil vi gerne ’aflevere’ Stubnitz til København og fremover blot fungere som musik-arrangører”. Stor program-fleksibilitet Jazz Club Loco har langt fra været ene om at skaffe musik til fryserums-scenerne, men Jakob og Mads har hele vejen igennem været de overordnede tovholdere. Copenhagen Distortion, Escho, yoyo oyoy og Copenhagen Jazz Festival er blot nogle af de arrangører, der også leverer navne til Stubnitz’ varierede programflade. Fremover vil det både være muligt at kontakte Stubnitz direkte eller tage kontakt til Jazz Club Loco, hvis man er interesseret i at afholde en koncert på skibet. Og program-fleksibiliteten er stor hos den musik-elskende besætning: Det er muligt at stable et arrangement på benene med kort varsel. Akustikken på det ombyggede overvågningsfartøj er i øvrigt forbløffende god. Isoleringen fra de gamle fryserum gør at scenerne er fuldstændig lydtætte, og det er således muligt at have flere live-koncerter i gang på samme tid. De to scener på Stubnitz er fuldt udstyrede med lys, lyd og baggear. Vil du have en live-oplevelse lidt ud over det sædvanlige, er en koncert på Stubnitz et godt bud. Her blander havnestemning, østtysk koldkrigs-historie og eksperimenterende musik sig i en unik cocktail.
MUSIKKEN ⁄⁄ 27
Af Michael Justesen.
Ny SNYK-leder elsker udfordringer
Foto: Jesper K. Jacobsen
- Hvem er du, Thorbjørn? ”Jeg er først og fremmest en fyr, som er vældig interesseret og engageret i musik. Især nye former for musik. Lige siden min gymnasietid, hvor jeg selv spillede, har jeg haft denne interesse. Men allerede på det tidspunkt var jeg godt i gang med arrangere og lede forskellige events, som jeg fandt spændende eller nyskabende. Da jeg senere skulle vælge retning, blev det den igangsættende og ledende rolle, som trak mest i mig.
Om Thorbjørn Tønder Hansen: Thorbjørn Tønder Hansen er ansat som ny leder af SNYK pr. 1. december 2009. Thorbjørn har arbejdet som projektleder, programleder og kunstnerisk leder i flere internationale sammenhænge. Manager for det norske Cidada-ensemble - Norges førende ensemble for ny musik. Produktionsleder for Ultima festivalen. Blev tilknyttet den europæiske kulturby Stavanger i 2008 som programchef. Projektleder i Dansk Komponist Forening 2008 og siden hen med til at udvikle Wundergrund-festivalen, som blev startet i 2006 af Jan Lippert og SNYK. Thorbjørn er cand.mag. i litteraturvidenskab fra Københavns Universitet.
28 ⁄⁄ MUSIKKEN
Thorbjørn Tønder Hansen blev ansat som ny leder af SNYK den 1. december sidste år. MUSIKKEN mødte ham kort efter, at han landede fra et lynvisit i Island. Hør her Thorbjørns visioner for SNYK’s fremtid.
Jeg fik hurtigt et halvdagsjob i Samfundet. Siden gik det hurtigt. Jeg tog til Oslo i 1999 for at studere Ibsen i forbindelse med mit litteraturvidenskabelige studie, men kom ret hurtigt i forbindelse med Cikada-ensemblet, som jeg blev manager for. Cikada ensemblet er førende inden for ny musik. Dette førte igen til et job som produktionsleder for den største norske festival for ny musik, Ultima Festivalen. Allerede på det tidspunkt var jeg godt i gang med en karriere, som ikke bare var spændende og udfordrende, men som krævede visioner og ledelse. Det førte til en ansættelse som programchef i Stavanger - i forbindelse med, at Stavanger blev europæisk kulturby i 2008. Det siger sig selv, at jeg i denne lange periode havde et tæt samarbejde med Danmark, og derigennem også SNYK, som jo blev oprettet i år 2000, og som jeg havde lært at kende allerede tilbage fra mit arbejde i Samfundet. Da jeg kom tilbage til Danmark, blev jeg ansat i SNYK til at udvikle den del af Wundergrund-festivalen, som skulle integreres og blive en del af det danske projekt Berlinaut i Berlin.” - Har du set en udvikling i SNYK siden etableringen i år 2000 og frem til nu? ”Ja, afgjort. Der er sket en stor udvikling. SNYK har virkelig fundet sine egne ben at stå på. Fra at være et sekretariat er det blevet en genreorganisation - nu med fem ansatte. Mette Dinesen, min forgænger som blev ansat tilbage i 2006, har udviklet hele den organisatoriske del. SNYK har også formået at udvikle sig selv og været inspirator i miljøet. Fra starten identificerede SNYK sig som sekretariatet for ny partiturmusik, men er i dag et spejl af en meget aktiv udvikling, hvor man udvider begrebet ny musik, så det også omhandler improviserende jazz, eksperimenterende elektronisk musik, lydkunst eller sågar visse former for Indie-musik. Jeg ser det som en spændende opgave at kunne fortsætte denne udvikling og blive endnu bedre til at kommunikere, at dette også er en del af SNYKs virkeområde, samt inkludere alle disse former - uden nødvendigvis altid at blande dem sammen i projekter, men lade dem leve som selvstændige søjler. Her er det helheden, der sammenfattet skaber mangfoldigheden. Det er et rigtig godt succeskriterium, hvis SNYK kan være med til at skabe nye rammer for den eksperimenterende musik. Steder,
hvor man kan prøve ting af på nye måder. Hvor komponister og musikere kan udfolde sig og udvikle nye former. Wundergrund har netop været en sådan ny ramme, hvor det var muligt, at prøve ting af på nye utraditionelle måder. Så SNYK har været en drivkrat sammen med flere andre, fx Komponistkollektivet.”
Dicte & special friends, Wundergrund 2007. Foto Mads Mazanti
- Hvad skal der ske, nu hvor du har sat dig i Chefstolen? ”SNYK skal hele tiden balancere mellem at være selvproducerende, selv sætte initiativer i søen – fx koncerter eller seminarer - og på den anden side fungere som kommunikations og serviceforum for ny eksperimenterende musik. Samtidig skal vi udvikle de initiativer vi allerede har. Wundergrund må ikke blive en sovepude, men skal forstå, at denne platform fortsat skal udvikle sig i forhold til ideer og omverdenen: Hvad sker der ellers af initiativer rundt omkring? Er der andre platforme, som SNYK kan være med til at udvikle og præge, så andre spændene initiativer kan leve og udvikle sig? Det er vigtigt, at vi bliver endnu bedre til at kommunikere, så vi kan øge interessen yderligere for de mange spændende former, der er for ny musik. Hvad sker der i landet, og hvordan kommunikerer vi det på den bedste måde? Er der felter, hvor vi i SNYK kan være med til at bygge broer, skabe muligheder, fx mellem forskellige sektorer af elektronisk musik, og dermed være med til at præge en ny udvikling? Jeg kunne også godt tænke mig, at vi i SNYK kastede os mere ind i den musikpoli-
tiske debat og blev en mere positiv og aktiv aktør der. Fx omkring spillestederne, hvoraf flere har det svært. Spillesteder, som vi har et aktivt samarbejde med, og som vi derfor også gerne vil være med til at støtte og præge udviklingen i en positiv retning.” - Hvordan har du det med de nye udfordringer? ”Rigtig, rigtig godt! Jeg har glædet mig meget til at komme i gang med alle disse opgaver. Det bliver dejligt, at kunne fokusere alle kræfter 100 % på SNYK. Den mangfoldighed og brede erfaring, jeg har erhvervet mig gennem de sidste ti år, kan jeg nu bruge koncentreret i mit arbejde her.” - Og det internationale? ”Jeg skal ud over den administrative ledelse, være ansvarlig for vores internationale arbejde. Vi har haft stort held med Wundergrund i forbindelse med Berlinaut i Tyskland. Nu satser vi på et samarbejde i England og London. Vi har etableret et samarbejde med den største festival for ny musik, Huddersfield Contemporary Festival. Vi ønsker ikke bare et traditionelt samarbejde, hvor musikere fra England og Danmark, udveksler koncerter, men et mere aktivt og kunstnerisk samarbejde, hvor musikerne mødes og kan skabe musik og former sammen. Vi skaber et dansk program, hvor vi i SNYK-regi prøver at samle fokus omkring dette projekt, så andre kan få glæde deraf. Vi er også i gang med at lave en international guide til festivaler og støtteordninger, så alle kan finde oplysninger og få gode råd, hvis de ønsker at komme ud internationalt. Vi ønsker at påtage os opgaven med at informere og servicere danske kunstnere, som ønsker international råd og vejledning. Alle er derfor velkomne til at henvende sig i vores sekretariat.”
Om SNYK SNYK er genreorganisationen for ny kompositionsmusik og anden eksperimenterende musik i Danmark. SNYK blev stiftet den 10. april 2000, på initiativ af bl.a. Dansk Komponistforening og Dansk Musiker Forbund. SNYK er den officielle genreorganisation for ny musik SNYK har herhjemme skabt festivalen Wundergrund samt været toneangivende i kulturudvekslingen mellem Berlin og København i det tyske projekt Berlinaut. Se mere på www.snyk.dk
MUSIKKEN ⁄⁄ 29
Gi’ SELV et pædagok
Ungdoms Redaktionen
gode råd Har du selv et par rvisnintil, hvordan musikunde e - eller gen kan gøres bedr levelser har du bare haft op r fortjemed undervisning, de så skriv ner opmærksomhed k til os på kbh@dmf.d
Anekdoten I’m never late
Pædagok i Nødden Trick dine elever til positiv tænkning
Dimser & Lir En Shenai og en Zurna
Kirsten Juul Seidenfaden
30 ⁄⁄ MUSIKKEN
Foto: Thomas Juul Nørskov
Mads Mathias Juul Hansen
Tine Refsgaard
Mette Alrø Stoktoft
U R
anekdoten
Anekdote - fortalt af Hugo Rasmussen:
I’m never late
I efteråret 1968 - året inden Coleman Hawkins døde - spillede jeg med ham en aften på Montmartre sammen med bl.a. Arnvid Meyer. Det var en pragtfuld aften, og Hawkins spillede fremragende. Det blev selvfølgelig sent, selvom vi skulle op næste dag for at nå en færge og videre til næste job. Arnvid Meyer skulle hente Coleman Hawkins på hotelværelset den næste morgen, men da Arnvid bankede på, og Coleman Hawkins åbnede op, stod han i slåbrok og så mildt sagt ikke særlig klar ud. ”Are you ready, Mr Hawkins?” spurgte Arnvid, men Coleman Hawkins svarede bare ”Yeah yeah...” Hawkins tussede rundt i værelset i et kvarters tid, og der gik vist også en halv time, men der skete ikke ret meget. ”Mr. Hawkins, I think we have to go now,” mindede Arvid ham om. ”Yeah yeah,” svarede Hawkins. De gik endnu en time, hvor Hawkins stille og roligt tussede rundt i værelset uden at blive særligt meget mere klar til at tage af sted og Arnvid prøvede igen: ”Mr Hawkins, we really have to leave now.” ”Yeah yeah,” mumlede Hawkins igen. Efter halvanden time, hvor der ikke var sket meget mere, end at Hawkins nu lugtede lidt bedre, var Arvid ved at blive godt nervøs for, om de ville nå færgen og sagde: ”Mr Hawkins, if we don’t go now, we will be late for the ferry!” Hvor til Coleman Hawkins responderede: ”I’m never late.”
Foto: Thomas Juul Nørskov
MUSIKKEN ⁄⁄ 31
Af Anne Aarup Bay
Hvad er et lukket spørgsmål, og hvorfor skal man passe på med at stille dem, når man underviser i musik? I dette nummers Pædagok i Nødden giver MUSIKKEN guldkorn i form af forenklede tricks til, hvordan du kan inddrage metoder fra coaching i musikundervisningen.
Trick dine elever til positiv tænkning
32 ⁄⁄ MUSIKKEN
pædagok i nødden
A
lle musiklærere oplever i løbet af deres karriere elever, som fx ikke gider spille mere, som ikke længere synes, det er sjovt at spille, eller som ikke gider øve sig. Hvordan kommer man videre med eleven herfra? At benytte simple metodiske coachingteknikker kan hjælpe dig til at få eleven til at forstå, hvad der sker. Regel nummer et er: Stil åbne spørgsmål, der ikke kan besvares med ja eller nej, men som sætter eleven i gang med at reflektere. Eksempler på åbne og lukkede spørgsmål: Lukket: Var det svært for dig? Åbent: Hvad var særligt svært for dig? Lukket: Vil du øve dig til næste gang? Åbent: Hvad tror du er det vigtigste at øve dig på til næste gang – og hvorfor? Lukket: Vil du prøve at spille stykket langsommere? Åbent: Hvad vil der ske med melodien, hvis du spiller stykket langsommere?
Det med hjernen ”Al erfaring viser, at det at spørge ind til en given problemstilling ved hjælp af åbne, effektfulde spørgsmål er den mest effektive måde at skabe bedre præstationer på, uanset hvor meget træning, erfaring og uddannelse den enkelte måtte have i forvejen. Det betyder, at man kan påbegynde en mere coachende tilgang på et hvilket som helst tidspunkt i en elevs udvikling – og få gode resultater,” fortæller cand. pæd. og sanger Linda Vilhelmsen med en henvisning til forskningsresultater i Mennesket i hjernen (Kjeld Fredens’ grundbog i neuropædagogik). Kort fortalt gælder det om at sætte gang i elevens venstre præfrontale område, der - modsat det højre – generer gode følelser og får eleven til at tænke positivt. ”Aktivitet i det venstre område kan forhindre, at vi bliver fastholdt i en følelse af fastlåst frustration, aggression eller følelse af utilstrækkelighed m.v.,” forklarer Linda Vilhelmsen, og uddyber, at man gennem effektfulde spørgsmål så at sige tvinger eleven til at udforske og gøre sig egne erfaringer med nye strategier, tænkemåder, handlemønstre m.v., samt af-
Oktanten består af otte spørgsmål, hvor de forskellige HV-ord giver en forskellig vinkel på en given målsætning. • • • • • • • •
Hvad - fokuserer opmærksomheden på noget bestemt Hvor - sætter tingene ind i en sammenhæng Hvornår - sætter tid på eller skaber en tidsramme Hvor meget - undersøger omfanget Hvordan - spørger efter processen, altså hvordan noget udvikler sig fra et sted til et andet Hvilke - opstiller forskellige muligheder og konsekvenser Hvorfor - undersøger vores bevæggrunde Hvem - identificerer personer og personlighedssider
Kilde: Har du øvet dig? - om coaching i instrumentalundervisningen (Modus juli 2009).
Linda Vilhelmsen Linda Vilhelmsen (1955) er seminarielektor, cand.pæd., skole- og studiecoach, sanger, forfatter og komponist. Hun er uddannet AM’er fra Det Kgl. Danske Musikkonservatorium, cand. pæd. i musik med specialet ’Når børn synger falsk, hva’ så’, Master Coach fra Coach Academy og certificeret ID Lifecoach. www.coachingliv.dk I foråret 2010 afholder Linda en workshop om coaching i musikundervisning på Artlab. Se DMF’s efteruddannelseskatalog foråret 2010 – tilmeldingsfrist den 26. februar.
stemme disse med elevens egne værdier, mål, ønsker og muligheder. Sæt gode mål med eleven For at få gang i de positive følelser omkring det at spille og øve sig, kan det være enormt effektfuldt at stille meget konkret målsætninger op sammen med eleven. Linda Vilhelmsen nævner her den såkaldte SMART-ØF-model, som et redskab til at sætte gode mål. For at finde frem til, hvilke mål eleven egentligt har, kan underviseren bruge åbne hv-spørgsmål. Et mål kan være mange ting – én elev vil måske bare gerne kunne hakke sig igennem Et barn er født i Betlehem juleaften, mens en anden ønsker at kunne improvisere frit over Mahlers tiende. Det ene er ikke nødvendigvis bedre end det andet, men hvis læreren fx underviser hobbypianisten i musik, der er alt for kompliceret eller den kommende solocellist i det alt for banale, er det klart, at begge elever i længden vil blive frustrerede. Hvor svært kan det være at stille de rigtige spørgsmål og sætte gang i det der venstre præfrontale område? Ret svært, hvis man skal tro Linda Vilhelmsen: ”Man tænker, det er da let! Men det er det ikke. Efter rigtig mange år med stor bevidsthed på hvordan man spørger ind til andre, tager jeg stadig mig selv i gang på gang at stille lukkede spørgsmål. Tænk bare på spørgsmålet: ’Var det sjovt?’ – Ja!” Læs mere om coaching Er du blevet interesseret i at vide mere om coachingmetodik i musikundervisning og om hvordan hjernen påvirkes af de rigtige spørgsmål, kan du fx læse Linda Vilhelmsens artikel Har du øvet dig? - om coaching i instrumentalundervisningen i Modus juli 2009, som denne artikel bygger på.
U R
Sæt mål med eleven Linda Vilhelmsen fremhæver den såkaldte ’SMART-ØF’-model: Elevens mål skal være specifikke, målbare, attraktive, realistiske, tidsbestemte, økologiske og fremadrettede. Et mål som ’jeg vil gerne være bedre til at spille bas – eller klaver’ er for diffust til at være et reelt mål. Ved at spørge ind til, hvad eleven mener med ’bedre til at spille bas eller klaver’, kommer man måske frem til, at eleven gerne vil kunne spille walkingbas eller vil kunne improvisere over en melodi. Disse mål er specifikke. At målet er målbart henviser til, at man hjælper eleven med at finde beviset for, at han/hun har nået målet – fx: ’hvordan ved du, at du kan spille walkingbas eller improvisere, sådan som du vil?’ For at forankre målet må man sikre sig, at eleven får formuleret, hvad det præcist er, der er attraktivt ved at kunne det: Hvad vil eleven bruge den erhvervede kompetence til? Hvad vil det give eleven at kunne det? Hvad ville eleven kunne, som han/hun ikke kan nu? Man undersøger så at sige, om målet er tilstrækkeligt attraktivt til, at eleven vil gøre den fornødne indsats. Målet skal også være realistisk – her i relation til elevens forudsætninger. Har eleven ikke dem, må man hjælpe eleven til at finde frem til, hvad der skal beherskes, før man kan begynde at arbejde på det specifikke mål – det kunne være fingersmidighed, sikkerhed, hørelærefærdigheder eller lignende. Målet skal være tidsbestemt – dvs. at eleven sammen med læreren finder frem til, hvornår målet skal være opnået – og hvorfor netop der? At et mål også skal være økologisk betyder, at det ikke må karambolere med andre ønsker, værdier, behov eller mål – dvs. der skal være balance i tingene. I praksis opstiller man alle de forhold, der skal til, for at eleven kan nå målet. At målet er fremadrettet henviser til, at det skal være formuleret positivt og formuleret som noget, der vil motivere eleven til at gå i gang med opgaven. Kilde: Har du øvet dig? - om coaching i instrumentalundervisningen (Modus juli 2009).
MUSIKKEN ⁄⁄ 33
U R
dimser og lir
Foto og tekst af Tine Refsgaard
En Shenai og en Zurna
D
a jeg efter en kaotisk tur fra Nørrebro til Kastrup en iskold januareftermiddag træder ind i Jesper Løvdals og Soma Alpas stue, falder der med det samme ro i min uldindhyllede krop. Der er ild i brændeovnen, der er ro på, familien er hjemme. Vi har sagt hej, og Jesper er gået i køkkenet. Han kommer ind med hånden strakt frem:
fra en flaske, der nok troede, den slap. Velsmag og varme. Anledningen til mit besøg er, at Jesper ejer et par fine blæseinstrumenter, som han har lovet at vise mig. Familien er sammen om at sælge et instrument Vi har slået os ned omkring stuebordet og jeg bliver præsenteret for en lille, asy-
Tine Refsgaard har besøg t saxofonisten Jesper Løvdal, der ligger inde med to magiske blæseinstrumenter fra Indien.
trælaminat med ’årer’, der sjovt nok løber på alle flader. Godt træ er svært at opstøve i Indien. Jesper løfter et smukt dybblåt etui i velour, som er pyntet med gyldent bånd, op af kufferten: ”Datteren af ham, der solgte mig fløjten, syede dette etui. Hele familien er sammen om at sælge en vare – en sælger instrumentet, nogen laver kufferten og andre syr etuiet”. Luften tyk af lyd Han pakker kuffert og etui sammen igen og rækker ud efter et andet blæseinstrument, der står på bordet på shalstykket med mundstykket pegende lige op mod loftet. Det er træ hele vejen igennem, og i shalstykket er der boret lydhuller. ”Det er denne her, jeg oftest spiller på,” fortæller han og monterer et blad i mundstykket. ”Det er en tyrkisk Zurna. Man spiller på den med dobbelt rørblad.” Jeg får forklaret lidt om bladtyper – enkelt rørblad som på en saxofon, dobbelt rørblad som hér. Efter, at jeg har studeret instrumentet nærmere og er blevet bekendt med det sirlige arrangement, hvor man kan justere den et eller to huller kortere oppe ved mundstykket, spiller Jesper på zurnaen. Luften bliver tyk af lyd, og det er som om stuen ændrer sig. Min hjerne rekonstruerer straks arabiske scenarier, jeg har på billeder. Helt klichéagtigt: Slangetæmmere og støvede markedspladser. Rødt støv, hvide kjortler og sort stjernehimmel med en knivskarp sabelmåne.
”Smag lige denne her”, smiler han bedrevidende og rækker mig et krus for igen at gå tilbage i køkkenet. Det er et glas Glögg
34 ⁄⁄ MUSIKKEN
metrisk kuffert, som Jesper har fået bygget hos en kuffertmager i Indien. Den er samlet af træ beklædt med plastikblankt
Ekstremt intens Klangen er ekstremt intens, insisterende, sprød og træagtig med en metallisk kant. Helt karakteristisk er kvarttonerne, der fremkommer, når Jesper vrider fingrene skævt ind over hullerne. Musikken stopper og stuen og vinterlyset vender til-
U R
bage. ”Zurnaen bruger man rigtig meget i turkisk musik,” fortæller han. ”I Sydeuropa og de arabiske lande har regionerne deres eget instrument. I sydfrankrig har de fx en bombarde – den lokale fløjte - som dog er lidt tættere på klarinetten end Zurnaen.” Vild med arabisk musik Jeg spørger til hvornår og hvordan Jespers interesse for den etniske musik startede. Han fortæller: ”Jeg spillede rigtig meget arabisk og etnisk musik på et tidspunkt. Jeg tror, det havde noget med at gøre, at jeg havde ørerne åbne og altid var med på den værste. Når jeg hørte noget nyt, blev jeg fyr og flamme og prøvede at sætte mig ind i det så hurtigt som muligt. Før da var jeg kun jazz-interesseret, men det gik hurtigt op for mig, at der vitterlig også er noget, der hedder arabisk blues. Det har ikke den samme time, men harmonisk bruger de bluesskala - på deres egen måde. Man kan kalde det kvartttoner eller sjælfuld frasering, men det handler om at bruge tonerne mellem tonerne på klaveret.”
Shenai-fløjte fra Indien Vi forlader Zurnaen og Jesper viser mig nu indholdet af det blå velouretui i den fine trækuffert. Han pakker ud – en Shenaifløjte i sort-brunt træ med et shalstykke af sølv. Traditionen er, at man har den lille bambusbladholder hængende på instrumentet. Shenaifløjten er også dobbelt rørbladet, har syv huller og kan ikke justeres, som Zurnaen kan. Dette instrument har Jesper købt på sin rejse i Indien, hvor han rejste i en måned for at komme tættere på den indiske musik. Som noget helt specielt købte han fløjten af barnebarnet til Shenai-mesteren Bismillah Kahn (1916-2006). Det er et instrument, der er omgærdet af respekt i Indien, fortæller Jesper mig. På hindu-fatwa-listen ”Spillede Bismillah Kahn også andre blæseinstrumenter?” spørger jeg. Jesper er sikker: ”Nej, det gør de ikke i Indien. De helliger deres liv til ét intrument. Den dér jazz-Thomas-Eje, som vi andre laver med at hive flere instrumenter ind på scenen, ville man sikkert komme i helvede for i Indien. Men nu er hinduismen jo ikke en af de
mest truende religioner,” smiler han - ”men hvis den var gældende hér, ville jeg helt sikkert stå på hindu-fatwa-listen.” Da vi har moret os over det absurde billede, tilføjer han: ”Men de bliver ikke sure på en, fordi man er interesseret i musikken. For dem er musikken bare noget åndeligt. Alle sange er lovprisninger – det er salmer.” To stop til lufthavnen Vi snakker mere om musik og rejser, traditioner og erfaringer med etnisk musik. Et par timer senere er jeg på min hjemtur og har fire minutter på FemørenMetrostation, der lysende blåhvid og dybfrossen er helt ligeglad med den iskolde blæst. Jeg når jeg lige at dagdrømme mig den anden vej: Der er kun to stop til lufthavnen – ud i verden. Ud til musikken – til de smukke instrumenter og menneskene derude.
Særaftale på Vin DMF København har indgået fordelgatig aftale med Kjær og Sommerfeldt. Information om forretninger i byen ses på www.kjaer-sommerfeldt.dk. Efter aftale med Kjær og Sommerfeldt kan alle DMF-medlemmer - mod forevisning af medlemskort - få 10 % rabat ved køb af vin og andre lækkerier. Aftalen gælder dog ikke spiritus og varer, som allerede er nedsat.
MUSIKKEN ⁄⁄ 35
Eventyrrejse Af Sara Karentius Schrøder
til
Ghana
D
en 12. oktober 2009 tog jeg sammen med fire andre forhåbningsfulde venner fra Kastrup over Heathrow til Accra, Ghanas hovedstad. Vi landede om aftenen og blev straks mødt af en masse lige så forhåbningsfulde ghanesere, der gerne ville tjene en cedi eller 10 på at bære vores bagage ud i bilerne. Og af bilernes ejere, heldigvis. Dem der skulle køre os til Nungua. Nungua er en fiskerby og forstad til Accra. Og med den smukkeste udsigt over Atlanterhavet - kun omkring 10 km fra centrum af Accra - bor Perpetual og hendes store varme familie. Det var i det hus, vi skulle bo som afrikanske prinser og prinsesser de kommende tre uger og få serveret morgen- , middags- og aftensmad på terrassen med udsigt over sunhat, palmer, hav og den smukkeste afrikanske himmel. Perpetual, der er mor i ’Three Sisters Spot’, som huset kaldes, var
36 ⁄⁄ MUSIKKEN
for over 20 år siden med til at stifte gruppen Folkloric Selamta, der danser og spiller så energisk og imponerende, at man som almindelig dødelig dansker må tabe kæben. Man får meget ondt i benene, hvis man prøver at gøre dem kunsten efter. Men det prøvede vi! Hver dag fra mandag til fredag kl. 9.00 troppede Ofori, Nii Quao og Ankkrah op under palmerne i haven for at udfordre vores hvide kroppe i disciplinerne afrikansk dans, sang og trommespil. Først dansen, der fik mine ben til at brokke sig meget den første uge, hver gang jeg tog et skridt. Så blev der sat sang på trinnene. Og den sidste ca. 1 ½ time, inden frokosten blev serveret, var Nii Qauo in charge, mens vi hver sad med en Kpanlogo mellem benene. Slap, open, ingen indtælling, men bare et ’go’. Alt sammen blev gjort meget pædagogisk – omend til tider fantastisk u-vestligt - mens sveden
Selvom undervisningen var den egentlige årsag til vores Ghana-tur, var det langt fra den eneste oplevelse, jeg fik med hjem. Landet imponerede mig meget på alle måder. Og jeg tror, den bedste måde at gengive hvorfor, er ved at vise et uddrag af min rejsemail:
Dans, sang, trommer, sved, hav, myg, markeder, landsbyliv, bjerge, vandfald, strande og dejlige mennesker: Sara Karentius Schrøder besøgte kort før jul Ghana. Læs hendes rejsebeskrivelse her.
Eftermiddage, aftener og weekender var derefter til fri afbenyttelse og blev blandt andet brugt til: Beach Party paa bounty strand med reggae band, rigtigt udseende, skidt lyd. Bestille kjoler i lokal skrædder for en slik Tage til byen med enten de bumpende tro-tro’er eller en taxamand, der af princip starter på dobbelt pris, når han ser hvidt. Derefter fx tage til Art Center, hvor flere hundrede sælgere hver især har ‘best price for you’, dvs. minimum tre gange mere, end hvad man gerne skulle ende med at betale, og hvor vi et par gange med åben mund og polypper overværede danse/tromme gruppen Selamta, som Ofori og Nii Quao er med i, øve. Lige meget hvor jeg vendte mig hen, var der oplevelser. Varme, umiddelbare mennesker, farverige husfacader, dyr på gaden, små boder overalt med fx stegte plantin (madbananer), mennesker med de vildeste ting på hovedet, små faldefærdige huse med bliktage og de smukkeste sorte unger, der smilende råbte ‘ubruni’ (hvide) efter mig.
Efter tre uger i Ghana tog jeg videre til Burkina Faso og derefter til Sydafrika, for først at vende hjem til Danmark en uge inden juleaften, da sneen og minusgraderne allerede havde indfundet sig. Hele min tur har været en fantastisk oplevelse. Men Ghana har gjort så stort et indtryk på mig, at jeg planlægger at tilbringe endnu nogle måneder dernede i foråret. Med udsigt til palmer og Atlanterhavet.
En af de sidste dage i Accra havde Ofori (danselæreren) fødselsdag. Jeg tog som eneste dansker ud til hans hjem i Chorkor, og det blev en rigtig dejlig aften. Alle Selamta-folkene var samlet i husets ‘gård’ og der blev disket op med en masse kolde øl, sangria, lækker mad, små borde og et musikanlæg, som en rastamand sad og dj’ede efter bedste evne. Et ret overvældende arrangement - deres ressourcer taget i betragtning. Og så var det virkelig skønt sådan at stå midt i den helt og aldeles ægte ghanesiske hygge. Den kan anbefales og indeholder gerne en del dans, shaken med alt, grin og snak på ca. fire forskellige stammesprog.
F Si o r m a f s te e le rik rs re i La r k an Sp nfo n g on s k o t o e ta k d a - s m T på t n e h 61 Eli s.dk w w re 6 8 s ab e w e . l 13 eth 41
piblede frem på vores kroppe, og de skinnede af veltrænethed, hvide smil og brun hud. Man kunne jo tage en pause og spise en frisk kokosnød fra en af palmerne, hvis man ville.
Light off: Lake Volta, der er verdens største menneskeskabte sø, forsyner hele Ghana med energi. Men det er åbenbart ikke helt nok. Så uden at folket bliver varslet, kan strømmen pludselig gå i alt fra en time til en uge. Så er der light off. Bare ærgerligt, Sonny boy.
MUSIKKEN ⁄⁄ 37
Hun brænder for Chopins musik
En cykelulykke tilbage i 2007 satte en stopper for pianisten Maria Teresa Assings indspilninger af Chopins soloklaverværker. Nu – næsten tre år senere – udgiver hun endelig albummet. Samme år, som Chopin fylder 200 år.
Af Christine Christiansen
2
010 er året, hvor komponisten Fredrik Chopin ville være fyldt 200. En begivenhed, der fejres over store dele af verden med koncerter og festivitas. Også i Danmark er der fokus på den polskfødte komponist. For den 34-årige pianist Maria Teresa Assing går glæden ved Chopin helt tilbage til barndommen, og i denne måned sender hun en solo-cd på gaden med et udpluk af Chopins værker for soloklaver. ”Min mor er fra Polen, så jeg er selv halvt polsk. Jeg har altid
Om Maria Teresa Assing Maria Teresa Assing er født i København og har rødder i en dansk-polsk kunstnerfamilie. Hun startede sin musikalske opdragelse allerede som 5-årig og opdagede snart sin kærlighed til musik og særligt til klaveret. Hun har vundet 1. præmie for sit spil ved Berlingske Tidendes Musikkonkurrence, samt guldmedalje, talentpræmieog flere 1. priser ved Steinway Festivalen. Som 16-årig rejste hun til Norge for at studere hos den tjekkiske klaverpædagog, Jiri Hlinka. Hun fortsatte sine klaverstudier ved Hochschule für Musik und Theater i Hamburg i klaverklassen hos professorerne Evgeni Koroliov, Elgin Roth og Marco Antonio de Almeida. Hun debuterede fra solistklassen på Det Kgl. Danske Musikkonservatorium i 2002.
38 ⁄⁄ MUSIKKEN
haft et kærlighedsforhold til Chopin og hans musik,” fortæller Maria Teresa Assing, for hvem indspilningen af Chopins musik var et must. ”Jeg vil gerne gøre Chopins musik mere kendt og værdsat i Danmark,” lyder hendes motivation for at gå i studiet med netop denne komponists værker. Kom ud for alvorlig ulykke Oprindeligt var det planen, at cd’en skulle have været indspillet i maj 2007. Selve indspilningsprocessen skulle dog vise sig at blive langt mere vanskelig og tidskrævende, end Maria Teresa Assing først havde forestillet sig. En alvorlig ulykke indtraf netop en af de dage, hun var i studiet. Hun blev bogstaveligt talt sat ud af spillet. ”Efter to dage i studiet kom jeg ud for en cykelulykke, der gjorde, at jeg øjeblikkeligt måtte stoppe indspilningen,” fortæller pianisten, der i første omgang regnede med at være tilbage ved tangenterne efter to uger. Men ulykken havde givet Maria Teresa Assing en voldsom hjernerystelse. Først efter halvandet år kunne hun genoptage indspilningerne. ”Jeg havde det meget dårligt i den periode. Jeg kunne ikke tænke tanker, jeg havde konstant hovedpine og led af en abnorm træthed, ” husker pianisten, der tilbragte hele sygdomsforløbet i sin lejlighed. For nedrullede gardiner. Lys kunne hun nemlig heller ikke tåle. ”Det var som at være levende begravet,” husker hun. Fik større frihed i spillet Midt i elendigheden opdagede Maria Teresa Assing, at hun fik en stor frihed foræret ved ikke at kunne tænke. En frihed, hun senere lærte at udnytte i sit spil: ”Det gik op for mig, at man ikke kan spille med hovedet. Jeg oplevede en perfektion, da jeg kunne slippe mit ego. Det var en meget speciel oplevelse,” beskriver hun og uddyber: ”Det var en utrolig gave at få lov at opleve både begrænsning og berigelse. I dag ville jeg ikke have været sygdomsforløbet foruden. ” Hun beskriver processen som et rum, hun fik åbnet inde i sig selv. Et rum, som gjorde det muligt at fortolke Chopins emotionelle, intuitive musik. ”Det blev nemmere for mig at modtage og formidle musikkens budskaber.” Resten af Chopin-albummet indspillede hun i september 2009. Hvorvidt man vil kunne høre forskel på indspilningerne før og efter ulykken, ved hun ikke. ”Det vil jeg lade være op til andre at vurdere,” smiler hun.
Konflikt i bandet?
Specielt forhold til Chopin At valget faldt netop på Chopins klavermusik, er ikke tilfældigt. Maria Teresa Assing stiftede bekendtskab med den polske komponists musik på et meget tidligt tidspunkt: ”Mit første klaveralbum var med pianisten Ivo Pogorelich, og hans fortolkning har påvirket mit forhold til Chopin. Det er det album, der har påvirket mig allermest sjæleligt,” beskriver hun. Hendes polske rødder har givet hende en speciel forståelse af musikken, mener hun selv: ”Fra jeg var helt lille har jeg spillet polske folkesange, mens min mor sang til. Det er vigtigt at have et forhold til den polske folkloristiske folkemusik for at forstå Chopin,” understreger pianisten, der gennem sin karriere har spillet de fleste af Chopins klaverværker. Værkerne, hun har udvalgt til cd’en, viser komponistens store spændvidde. Målet er at give et bredt billede af de forskellige perioder i komponistens liv: ”Jeg har valgt værkerne ud fra deres karakter. Jeg har indspillet hans første store ungdomsværk – en Ballade. Men jeg har også medtaget hans sidste værk – Mazurka nr. 4. Den skrev Chopin, lige før han døde af tuberkulose. Det er et meget smukt og indadvendt stykke,” fortæller hun. For emotionel for danskerne For Maria Teresa Assing krævede det utrolig meget tid og energi at indspille en solo-cd af denne kaliber: ”Men for mig var det et kald. En vision. Jeg føler mig som et medie for musikken,” beskriver hun. Hendes håb er, at cd’en vil være med til at gøre Chopins musik mere anerkendt i Danmark. For som hun siger: ”Chopin er ikke rigtigt nået ud herhjemme endnu – i forhold til fx Mozart og Beethoven. Måske fordi han er for emotionel for mange danskere. Det vil jeg gerne dementere, så jeg har forsøgt at formidle musikken i en klar og ren stil,” afslører Maria Teresa Assing, der tilmed glæder sig til at komme ud i koncertsalene og spille Chopin live ved en række koncerter i foråret.
Konfliktløsning med Kim Hyttel Konflikter er en uundgåelig del af et bands dagligdag. De kan være begrundet i mange forhold og sammenhænge. Forskellige mål, forskellige ambitioner, forskellige forventninger, forskellige sociale, kulturelle og musikalske forudsætninger, forskellige måder at forstå den fælles virkelighed på. Listen er uendelig, men der er en række fællestræk i de typiske band konflikter, som gør det muligt at udvikle enkle redskaber til at løse dem og undgå dem i fremtiden. Jeg har i mit virke som kapelmester, musiklærer, producer og repertoirechef arbejdet med bands på alle niveauer og i alle genrer. Jeg har nu også de sidste syv år hjulpet masser af mennesker med personlig vejledning. Jeg kan derfor tilbyde professionel hjælp til bands i problemer.
En typisk forløb vil forløbe i følgende hovedpunkter. Udredning: 1. Hvordan beskriver bandet sig selv over for deres publikum og arrangører. 2. Udredning af bandets historik, dets interne rollefordeling og arbejdsprocesser og dets samarbejdspartnere. 3. Beskrivelse af bandets typiske og/eller konkrete konflikt(er).
Konfliktmediering: 1. Analyse af konfliktens brudlinier og psykologien bag den, herunder kortlægning af bandets reelle indre sammenhænge. 2. Etablering af en fælles forståelse i bandet 3. Introduktion til konfliktløsende værktøjer 4. Tilvejebringelse af en ny arbejdsmåde i bandet. Udredningen er bandets skriftlige forberedelse til første medierings-session og skal udføres enkeltvis af bandmedlemmer uden indbyrdes afstemning. Der tilbydes i første omgang to sessions. Første session er typisk af to timers varighed. Derefter vil der være en opfølgende session 14 dage til 30 dage senere, hvor der følges op på resultaterne. Pris kr. 600.-
MUSIKKEN ⁄⁄ 39
CD News
Pierre Dørge and New Jungle Orchestra
Fessor And His New Generation Stompers
At the Royal Playhouse ’At the Royal Playhouse’ er som titlen fortæller en liveoptagelse af New Jungle Orchestras åbningskoncert i Skuespilhuset i 2008. Ved koncerten medvirker tre gæstesolister: Den indiske fløjtenist Shashank Subramanyam, den svenske sangerinde Josefine Cronholm og den gambiske koraspiller Dawda Jobarteh, som ved deres deltagelse alle beviser, at jazz er en genre, som favner vidt, hvis den vil. Udgivelsen trækker, som det er karakteristisk for Pierre Dørge, på stilarter fra hele verden, som bindes sammen af Dørges interessante arrangementer, der låner fra den Ellingtonske jungle over avantgarde til folkemusik. Således svæver Subramanyams drømmende indiske bambusfløjte over albummets jazzede tredje nummer, mens det fjerde nummer er Dørges fortolkning af den gamle folkesang ’Jeg gik mig ud en sommerdag’, som krydres smukt af Cronholms sprøde vokal, hvorefter lytteren kastes over i nummeret Whispering Elephants, hvor man gribes af Irene Beckers synthesizer. Efter at have gennemlyttet albummet flere gange hænger det stadig ved, og man får mere og mere lyst til at have hørt alt det, der skete mellem albummets syv lækre numre. Medvirkende musikere: Pierre Dørge, Kasper Tranberg, Morten Carlsen, Jacob Mygind, Kenneth Agerholm, Irene Becker, Thommy Andersson, Ayi Solomon, Martin Andersen, Josefine Cronholm, Shashank Subramanyam, Dawda Jobarteh Pierre Dørge and New Jungle Orchestra At the Royal Playhouse, 2009 SteepleChase Productions (KODA) www.newjungleorchestra.com //AAB 40 ⁄⁄ MUSIKKEN
Thorbjørn Maria SitaRisager Varieret blues fra stor stemme To i ét album
Ole „Fessor“ Lingreen har været på jazzscenen mere end 50 år, og er ’still going strong’. Som barn spillede han tuba, og senere som trombonist var han fra teenageårene en del af ’revival jazz’ bølgen i København. Fessor var kapelmester for ’Fessors Big City Band’, som eksisterede i 35 år, og har turneret verden tynd og spillet med et utal af pop, rock, blues og jazz musikere. I de senere år har Fessor udgivet en del plader i eget navn, og denne er det seneste skud på stammen. Nysgerrighed og alsidighed er kendetegnende for Fessor. Han har spillet al mulig slags musik med både den ældre og den yngre generation af musikere. Det kan høres på denne plade, hvor han præsenterer to hold musikere, dels med sin gamle ven og følgesvend Nulle Nykjær og med nogle af de yngre drenge som Kasper Tranberg, Peter Rosendal og Jacob Dinesen. Repertoiret er dels nogle af Fessors egne numre – fx den tungt swingende ’A Good Year For The Blues’, og nye arrangementer af gamle klassikere som Ellingtons ’I Got It Bad.’ Medvirkende musikere: Fessor: trombone Nulle: Klarinet Kasper Tranberg: trompet Jakob Dinesen: sax Peter Rosendal: piano Neil Everett: piano, ventil basun Marc Davis: bas Morten Ankarfeldt: bas Bjørn Otto: trommer Janus Templeton: trommer Fessor And His New Generation Stompers //MM
Thorbjørn Risager besidder utvivlsomt en af dansk blues’ allerstørste og mest kraftfulde stemmer, hvilket ikke fornægter sig på frontmandens femte album, Track Record. Risager og band har selv skrevet 9 af de 10 numre, som bevæger sig frit i det store og varierede blues- og roots-land. Thorbjørn Risager er yderst aktiv på livefronten og har spillet et hav af gigs i store dele af Europa. Bandet formår til fulde at indfange og omsætte erfaringen fra de mange timer på landevejen til denne studieindspilning, der på alle måder holder et meget højt niveau. Lars Skjærbæk har produceret udspillet fra Risager og hans velspillende orkester.
Medvirkende musikere: Thorbjørn Risager - vokal & guitar Emil Balsgaard - piano, orgel Svein Erik Martinsen – guitar, kor Kasper Wagner - sax Peter Kehl - trompet Søren Bøjgaard - bas Martin Seidelin - trommer Lea Thorlann – kor Pia Trøjgaard – kor Lars Skjærbæk – kor Jarno Varsted – mundharpe Thorbjørn Risager Track Record Cope Records COPECD 163 www.risager.info // Maz
CD News
Taylor’s Universe
Søren Bebe Trio
Claes MariaCem Sita
Symfonisk og progressiv
From out Here
Californian Babe To i ét album
Robin Taylor er dansk/engelsk komponist og multiinstrumentalist. Han er manden bag en meget lang række udgivelser, hvoraf seneste skud på stammen er CD’en Artificial Joy, som Taylor både har komponeret, arrangeret og produceret. Robin Taylor formidler et helt eget univers, som blander storladne passager og tætvævede, sammensatte stykker i komplekse, men letflydende kompositioner. Stilen er symfonisk og progressiv, og det fine hold musikere leger med mange forskellige stemninger i et billedskabende og insisterende univers. Artificial Joy er et på alle måder seriøst værk, der tåler og fortjener mange gennemlytninger.
Det er tydeligt, at Søren Bebe Trio har spillet sammen i flere år. Det er erfarne kræfter, der her supplerer hinanden: Anders Mogensen, Niels Ryde og Søren Bebe har en ro og blødhed kombineret med temperament og kant, der bærer lytteren gennem From out Here. En let og luftig melodi med et anstrøg af melankoli åbner From out Here. Homage hedder nummeret. Hvem eller hvad dette nummer er en hyldest til, fortæller coveret intet om, men cd’en afsluttes med et spejlbillede i kraft af nummeret Homage II, og i den forstand rammer hyldesten hele From out Here ind.
Medvirkende musikere: Jakob Mygind - saxophones Carsten Sindvald – clarinet, saxophone Finn Olafsson – electric & acoustic guitars Michael Denner – electric guitar Robin Taylor - keyboards, electric guitar, percussion, etc. Flemming Muus Tranberg – fretless bass guitar Louise Nipper - voice
Medvirkende: Søren Bebe – piano Anders Mogensen – trommer Niels Ryde – bas Søren Bebe Trio From out here Your Favourite Jazz yfjcd012 www.sorenbebe.dk
Det er bydes på autentisk og velspillet country/folk med akustiske guitarer, mandolin og pedal steel på Claes Cem’s Californian Babe. Claes Cem vokal står stærkt, og man kan høre den sikkerhed, det giver at have turneret alene rundt på Skotlands små scener. Men Cems numre går virkelig op i en højere enhed, når han bliver akkompagneret af Kit Flensted, Leif Bruun, Sebastian Trolle, Kasper Trolle og Nicolai Krøll. Fra den helt afdæmpede Rosie til den mere funky Texan Love kan man mærke den amerikanske inspiration, men der er også noget i Cleas Cems sprøde stemme der leder tankerne i retning af artister som Paul McCartney og den britiske sangskrivertradition.
Medvirkende: Claes Cem – vokaler, guitar, mandolin Kit Flensted – kor Leif Bruun – pedal steel Sebastian Trolle – trommer Kasper Daugaard – bas Nicolai Krøll – guitar
//HJ Taylor’s Universe Artificial Joy Marvel Of Beauty Records MOBCD020 www.progressor.net/robin-taylor
Claes Cem Californian Babe Your Favourite Records yfrep 001 www.claescem.com //HJ
//Maz
Send din Cd ind til MUSIKKEN Er du eller dit band ude med en ny Cd, som MUSIKKENs læsere skal kende til? Så send et eksemplar af Cd’en til MUSIKKENs redaktion. Adressen finder du forrest i bladet.
MUSIKKEN ⁄⁄ 41
CD News
Kasper Fredholm Groove Syndrome
Kaspar Vig
Jacob MariaSpeake Sita
Til storby, dans og søndag
Efteraber kun sig selv
Listen To i ét to album
Funk is back! Det erklærer saxofonist Kasper Fredholm på sin og Groove Syndrome’s første CD-udspil Naked Brunch. En række storsvingende skæringer tager lytteren med på rundtur i funkens land. Her er groovy, sneaky, jazzy, sexy musik, som må appellere til selv de mest rustne dansefødder. Og præcis som genren fordrer, er grooves, riffs og svedige soli omdrejningspunkter på Fredholms album. Kendra Lou og Lee Robinson leverer udgivelsens vokal og spoken word, og Naked Brunch byder på en blanding af egne kompositioner og klassikere pakket ind i nye, originale arrangementer. Kasper Fredholm Groove Syndrome har lavet et pakkeløsnings-soundtrack, der fungerer både til den sene søndagsbrunch for to og en heftig dansenat i storbyen.
Medvirkende musikere: Kasper Fredholm – Saxofon Nicholas Kingo – Keyboard Simon Dyhr – Bass Jacob Vikkelsøe – Trommer Aske Jacoby – Guitar Kendra Lou – Vokal Lee Robinson – Vokal Peter Kehl – Trompet Anders Stigsgaard – Trombone Kasper Fredholm Groove Syndrome Naked Brunch Calibrated CALI105 www.fredholmjazz.dk
Man bliver glad i låget af at lytte til Kaspar Vigs album Efter Aber. Debutanten er historiefortæller og samfundsbetragter – med et godt, gammeldags budskab på hjerte. I et dansksproget lyrikunivers har Vig udviklet sin egen lyd med inspiration fra de sidste fire årtiers store danske pladeudgivelser. Kaspar Vig efteraber dog på ingen måde nogen – Kaspar Vig er sig selv, og ham har Danmark brug for i en tid med lidt for stort fokus på fladskærme, misforstået danskhed og opbrud i den lille andedam. Om titelnummeret siger ophavsmanden selv: ”Efter Aber” er en inderlig menneskeiagttagelse, men også en opsang til vores helt igennem menneskelige selvhøjtidelighed.” Velkommen til Kaspar Vig , hans orkester og hans gode melodier.
Medvirkende musikere: Kaspar Vig, Leif ’Mapa’ Bruun, Rasmus Glendorf, Erik Laustsen, Lasse Storgaard, Martin Krogh, Kasper Bai, Hugo Rasmussen, Anders Filipsen, Rune Højmark, Tira Skamby, Benjamin Aggerbæk, Line Felding, Sidse Holte, Dianna Dønns, Robin Mattuck, Sofie Elkjær Jensen, Peter Marott, Jakob Johansen, Ole Visby Kaspar Vig Efter Aber Cope Records COPECD161 www.kasparvig.dk
//Maz //Maz
Jacob Speake er kendt i det københavnske sangskrivermiljø som vært på Tjili Pop’s åbne scene og igangsætter på Klub Geyser på Kulturhus Island Brygge. Begge scener giver nye talenter mulighed for at performe for et interesseret publikum. Listen to er Speakes første soloalbum. Melodisk, tilbagelænet, legende, råt og energisk sender Jacob Speake os rundt i et lydunivers med referencer til 60’ernes og 70’ernes pop og rock.Han beskriver sig selv som et personificeret kludetæppe, som er for uglet og spraglet til at passe ind i en stilren sofaindretning. Alligevel sidder man med fornemmelsen af, at Jacob Speake er en mand der ved, hvad han vil. Medvirkende musikere: Jacob Speake – vokal, guitar, piano, m.m. Mikkel Petterson – guitar, kor Mads Mouritz – bas, kor Frederik Hauch – trommer, tamborin, kor Jonas Wegner – bas; Jens Elbøl – bas Niall Rainey – kor Alexander Kraglund – violin, mundharm. Diana Panzeri – violin Claus Højensgård – flugelhorn, trompet Jeppe Højgaard – altsaxofon, klarinet Thomas Blomseth – basklarinet Morten Stjärnqvist – tenorsaxofon Mads Andersen – trommer Eliel Linares – congas Alice Carrieri – kor Signe Marie Schmidt-Jacobsen – kor Betty Steeles – kor Chris Marchant – kor Lise Blaase – kor Jacob Speake Listen to Geyser records / Gateway 021009JSGeR www.jacobspeake.com //HJ
42 ⁄⁄ MUSIKKEN
CD News Af Hagoe
Husk! Der er møde i seniorklubben den første onsdag i hver måned i DMF’s lokaler Skt. Hans Torv 26 fra kl. 12.30 til 14.30.
The Young Comets
De tre fyre bag Young Comets har gjort deres er faringer i branchen. Ef ter de sidste ti år at have spillet med alt fra Sort Sol til Benny Holst er de nu nået til et punkt, hvor de ville lave noget selv. De kalder sig selv for ’det bedste roots band i Danmark’, og har selv både indspillet og produceret dette album med en lyd, der svinger mellem all-american blues og oldtime foolk. De mødtes tilfældigt en søndag aften på Mojo og gik spontant på scenen da aftenens hovednavn blev aflyst. Samme aften døbte indehaveren drengene til ’The Young Comets’ og hyrede dem til at spille hver mandag de næste to år. ’The Young Comets’ tilføjede bas og trommer og spillede en masse koncerter og skabte deres egen lyd, og i 1999 udkom deres debutalbum.
Medvirkende musikere: Jacob Rathje: vocal, guitars Rune Kjeldsen: Guitar, mandolin, banjo, lapsteel, baritone Jarno Varsted: harmonica, vocal, akustisk guitar Paul Junior: bass Frank: Marstokk: trommer Nikolai Torp: orgel, accorion, würlitzer Marie Fisker: backing voc //MM
Ældre News
(tidligere Seniorklubben)
J
a. man skal jo endelig være ’med på noderne’, følge ’tidsånden’ eller globaliseringen. Når vort blad, som er et blad for medlemmerne af danske musikeres fagforenings største afdeling, begynder at anmelde danske cd’er og musikbøger under overskrifter på mere eller mindre hjemmelavet engelsk - så bliver jeg vred eller sur eller obsternasig eller kald det hvad I vil. Hvad ligner det at anmelde danske musikbøger under overskriften ’Bog news’ - ikke ’book news’ og ikke ’Nye bøger’. Lige så gør man med ’Cd news’ - hvorfor ikke bare ’Nye cd’er’? Jeg håber at redaktionen læser min klumme - og I må gerne svare, hvis I synes at det er nødvendigt. Lige så ked blev jeg af at se i samme nummer af decemberbladet 2009, at der nu også er noget, der hedder ’Classy Mondays’ - et navn, der dækker over ’innovative klassiske koncerter i det københavnske byrum’. Personlig synes jeg, at dette sprog skurrer alvorligt i ethvert øre, der ikke er tonedøvt. Og jeg mener ikke, at det har noget med min alder at gøre - mit musik- såvel som mit sprogøre er der ikke noget i vejen med. Det gælder også Christine Christiansens samtale med Pia Allerslev, den genvalgte kulturborgmester. Her lykkes det intervieweren at føre en samtale, der strækker sig over to sider af bladet, om borgmesterens tanker vedrørende musiklivet i hendes område - uden så meget som at komme ind på det klassiske musikliv i hovedstaden. Typisk i takt med tidsånden - eller hvad det nu hedder fremhæver borgmesteren at: ”Vi skal satse på de store forkromede projekter, begivenheder, events, arrangementer - og vi skal satse på de små nære, lokale, skæve, anderledes, almindelige og utraditionelle af slagsen.” ”Kulturen har det bedst, når den får lov at folde sig ud stille og adstadig, holdes borte fra sensation-jagt og fra avisernes forsider,” var der engang en klog mand der skrev. Det er vigtigt, hvad der sker på musikkens område i det daglige byliv - så kan det være meget sjovt med ’De tre tenorer’ og lignende en gang imellem. Men kulturlivet skal efter min mening ikke satse på sensationer, ikke på ’forkromede projekter’ og ’events’. Det er i hverdagen, vi skal satse på det hjemlige musikliv. Det er der, det hører til. Det er der, vi musikere kan berige vore lytteres liv med den vidunderlige ting, vi beskæftiger os med. Her kommer jeg til at tænke på den smukke tyske kanon med teksten, som oversat til dansk hedder: Himmel og Jord, de må forgå, men musikken, men musikken, bliver ved med at bestå. Tak for, at jeg måtte brokke mig. Og velkommen i det nye årti.
MUSIKKEN ⁄⁄ 43
Helsingør Af Finn Luck Formand, DMF Helsingør
Pausen er den tid, hvor musikken holder vejret, og udøveren kan slappe af med opmærksomheden i behold. Og tælle takter.
Kære venner, kære kolleger Vil lige minde om afdelingens generalforsamling søndag d. 7. marts 2010. Af synlige aktiviteter er det kun det sociale, der har været til at se. De, der deltog, var glade for samværet med kolleger – faktisk er ret givtigt og underholdende. Selv musikeres skrøner og røverhistorier har altid med virkeligheden at gøre. En virkelighed, der ind imellem har været temmelig barsk. Af usynlige aktiviteter er de barske. Der kommer af og til telefonopkald, hvor én virkelig behøver hjælp. Måske bare for at have én at snakke med i en vanskelig situation. Andre, fordi de har brug for DMF’s samlede bistand til at løse en sag. Hvilket gøres med stor dygtighed, når sagen kommer på bordet det rigtige sted. Der bliver virkelig kæmpet for jer. Men kamp koster, og den indsats betaler vi så alle til.
Pause
Noget, der skinner igennem i en samtale er, at man mister et spillejob. Måske endda til en såkaldt ’fast kunde’, fordi man bliver underbudt på sit honorar og kørselspenge. Det er bare ikke spor godt for nogen som helst, når dette sker. Ej heller for den musiker, der udfører jobbet til en mindre betaling. Eller ser stort på, hvad det egentlig koster i transport udgifter at komme til og fra jobbet. Jeg tager dette op, fordi jeg ved det sker. Hvis man endelig vil sælge en vare til en billigere pris, må varen, man leverer, passe til den pris, der passer til produktet – selv om man ikke synes om det, så er musik også en vare og et produkt i dag. Det samfund, rigtig mange har været glade for, og som har givet dem rigtig mange goder, er ved at blive demonteret bid for bid. For nogens vedkommende ender det i social deroute, og tvangsauktion. Jeg maler ikke et skønbillede af tingenes tilstand. Men de er heller ikke særlig skønne længere. Vi har glemt at stå sammen i fællesskabet, for at bevare det. Kun ved en stærk indsats kan yderligere tilbagegang hindres. Og indsatsen for at genskabe det tabte vil være enorm. Kære venner – tænk lige over disse ting. Tænk også på det, næste gang en restauratør fortæller, at det sagtens kan lade sig gøre at få ’din musik’ til en billigere pris. Det kan det jo kun en kort stund. Tænk også grundigt og med hjertet over, om din sidemand er med i fællesskabet med sit hjerte og sin sjæl, eller om ham/hende kører på fribillet, og bare vil have lidt til smørret. Jeg siger dette, fordi medmenneskeligheden og forståelsen for din anonyme kollega, din nabo - eller bare ham, der synes mærkelig i opgangen henne ad vejen – ligger på et forbandet lille sted, når man ser nyheder, hvor de end måtte være. Eller hører på kunderne i en kassekø, der skælder ud over den stakkels kassedame, der hvor man handler ind fredag – de sidste timer før lukketid.
Her bringes for en ordens skyld vores telefon-numre:
• •
• Formand Finn Luck: 20 92 82 75 Næstformand Martin Henriksen: 20 42 85 70 Bestyrelsesmedlem Jesper Lind: 61 79 20 54
Træffes vi ikke lige, så send hellere end gerne en sms.
44 ⁄⁄ MUSIKKEN
Helsingør afdelingens hjemmeside Vores hjemmeside er ikke virksom mere. Det var ikke muligt at redigere den, så derfor er den lukket. Jesper, vores gode bestyrelses medlem, arbejder på at få lavet en ny. Noget, der vil blive anderledes, er, at man skal tilmelde sig for at være med. Med sit bidrag. En plads på en hjemmeside er god at henvise til, så man kan fortælle lidt mere. Fx kan man henvise fra sit visitkort.
Plakater og foldere Kanonbilligt!! A4 og A3 plakater i små oplag (4 farver printer) Denne printer kan ikke trykke helt til kant. Vi kan skære emnet til, hvis du ønsker det. (Husk skærekant, dvs. 3 mm.) Du kan fx få trykt A4 og A3 plakater, flyer og foldere, CD-indstik, postkort og visitkort. Ved CD-cover i 250 gr. papir skærer vi kun groft til. Du folder, skærer det sidste til og limer selv. Afdelingen har en foldemaskine, som du kan benytte i kontorets åbningstid til foldere, cover mm. Priseksempler: 100 stk. A3 plakater, 135 gr. kr. 285. – 400 stk. postkort 250 gr. tryk på 2 sider kr. 280,Vær opmærksom på, at farveforskelle kan forekomme i printet sammenlignet med f.eks. farven på skærmbilledet eller print fra anden printer. Priseksemplerne er vejledende. Styk-priserne kan variere fra job til job, afhængigt af timeforbrug, papirkvalitet og efterbehandling. Eksemplerne er beregnet med udgangspunkt i en bestilling. Kombinerer du din bestilling (eks. postkort + plakater) vil tidsforbruget stige.
DMF Københavns medlemmer har mulighed for at få trykt eget PR-materiale på afdelingens to printere. Produktion og priser er målrettet til dig, der ønsker små oplag til den enkelte koncert eller event.
PLAKATER I STORFORMAT Bestilling - Priserne er incl. moms
Pris pr. stk.
Max antal
A2-plakater 420 x 594 mm 140 g Mat / 170 g Photo
28,-
50
A1-plakater 594 x 840 mm. 140 g Mat / 170 g Photo
56,-
50
A0-plakater 840 x 1188 mm. 140 g Mat / 170 g Photo
112,-
25
Plakaterne bliver en anelse større, end standart format A2, A1 og A0
Aflever dit materiale i afdelingen på Sankt Hans Torv 26, 1. sal. Vi har åbent mandag kl. 10- 18, tirsdag - fredag kl. 10-15. Fil afleveres i PDF- eller TIF-format på en CD-ROM, USB-nøgle eller mailes til: kbh@dmf.dk
Første arbejdstime er gratis - herudover afregnes med kr. 225,incl. moms pr. time. Ved flere bestillinger inden for 30 dage er første time kun gratis ved den første bestilling. De 30 dage regnes fra faktura dato.
Ved TIF-format: Husk at sammenlægge lag, opløsning min. 300 dpi. Ved PDF-format: Husk skriftfonte og højst 100 MB. Materialet skal afleveres færdiglavet og klar til trykning. Husk eventuelt 3 mm. ekstra skærekant hele vejen rundt - og gerne skæremærker. Der går ca. en-to uger, før du kan hente det færdige materiale.
Bemærk: Priserne er kun opgivet for materialerne, dvs. papir og farve. Arbejdstid er ikke medregnet.
Yderligere spørgsmål: ring til afdelingen på tlf.: 35 240 270 eller tjek www.dmfkbh.dk under Medlemstilbud og Grafisk værksted.
HUSK! Du skal betale med Dankort eller kontant, når du afhenter dit materiale. Tilbuddet om trykning gælder afdelingens medlemmer og kun til eget PR-materiale, ikke foreninger, spillesteder osv. Send materialet til kbh@dmf.dk eller ring til afdelingen tlf.: 35 240 270 MUSIKKEN ⁄⁄ 45
Frederiksborg Af Alex Jakobsen, Sekretær, DMF Frederiksborg Fotos: Ole Peters
D
en lokale afdeling, DMF Frederiksborg, har indledt et samarbejde med Slotsbio, der er en lokal biograf, der drives på frivillig basis. Der vises ofte de smalle film, som man ikke oplever i de store biocentre. Det er jazzfilm vi samarbejder om. Vi indleder med en musikhistorie eller levende musik i foyeren . Den første film, der blev vist var ”Round Midnight” med Dexter Gordon. Den blev vist onsdag den 13. januar kl.14.00, og den blev indledt med en historie om Carlsberg Brass Band fortalt af Hans Christian ”Kesser” Nielsen og Alex Jakobsen. Efterfølgende er den 27. januar ”Between a Smile and a Tear” her står Svend Jørgensen og Kesser Nielsen for underholdningen. Den 3. februar er det filmen ”Ella & Count” der vises. Jan Åmand stiller op med trio. 24. februar er det den sidste film i denne omgang der vises, nemlig ”Jazz på en Varm Sommerdag” der vises, også her spiller Jan Åmand med Trio.
Der er lagt op til et spændende samarbejde med de to kulturudbydere, der forhåbentlig fortsættes.
Herlig nytårskur på en iskold januardag
S
øndag d. 17. januar samledes 40 veloplagte medlemmer med ledsagere til nytårskur i Frederiksborg Centrets restaurant.
Det var da ikke uden en anelse panik, at dette traditionsrige arrangement kunne gennemføres. Vort oprindelige mål var Frederiksborg Slotskro. Men mandag d. 11. januar kom meddelelsen om, at kroen er lukket på ubestemt tid. Men heldigvis kunne Frederiksborg Centret træde til med kort varsel. Det lykkedes at få kontakt til de tilmeldte via mail og ganske få telefonsamtaler. Vi mødtes kl. 12.00 til et glas perlende nytårsdrik. Som sædvanlig er der altid glæde over at mødes igen, fra såvel medlemmer som ledsagere. Da formanden, Keld Reenberg, var sygemeldt, bød sekretæren, Alex Jakobsen, velkommen. Vi fik en dejlig nytårsbuffet, med alle de lækkerier, der nu engang forventes af en sådan - efterfulgt af dejlig kage og kaffe. Der var underholdning af trioen ’Du Gamle Måne’ Den opmærksomme læser vil straks komme til at tænke på Kai Norman Andersen. Det er også helt korrekt. Men også numre fra Emil Reesens ’Farinelli’ smurte øregangene. Publikum var særdeles begejstrede. Solisten, Nicolai Schiøtz - barnebarn af Aksel Schiøtz og uddannet operasanger - tog alle med storm, akkompagneret af to fortræffelige instrumentalister, guitar og bas.
Godt nytår! 46 ⁄⁄ MUSIKKEN
MUSIKKEN ⁄⁄ 46
Klummen Af Christine Christiansen
”Det var så meget bunden at gå rundt i lejligheden og hive sine egne ting ud til sidst.” Min venindes flashbacks til skrækscenarierne fra sin skilsmisse har altid givet mig både isnende kuldegysninger og panikangst på én gang. Med galopperende hjerte og hendes traumatiske beskrivelser in mente fik jeg i en form for mareridtsagtig tilstand en indre film kørende på nethinden: Her så jeg mig selv stå og pille min og min daværende kærestes sammenvoksede cd-samling fra hinanden hjemme i lejligheden – og splitte den op i to uhomogene størrelser. Vi taler her om en cd-samling af dimensioner: Støt og roligt voksede den gennem årene. Nye cd-hylder måtte jævnligt indkøbes og hænges op. Mens cd-samlingen til stadighed bredte sig. Til sidst fyldte den samtlige af lejlighedens rum. Det siger lidt sig selv – for hver ferietur til en storby inkluderede et obligatorisk besøg i stedets største music store. Paris, New York, Barcelona – der var altid en forretning, der solgte de mest magiske cd-skiver med eksotiske kunstnere, man end ikke vidste, eksisterede. Cd’erne blev en slags musthaves. Og vi gik amok – købte oceaner af ukendt musik med hjem i store bæreposer. Vores kufferter var spændt til bristepunktet med disse vores personlige souvenirs.
selv: I et af sine ærlige interviews fortalte hun engang, hvordan hun nægtede at sætte sine egne cd’er op på hylderne i kærestens lejlighed den dag, hun flyttede ind hos ham. Det var ligesom nemmere at lade cd’erne ligge u-udpakkede i flyttekasserne - de skulle jo alligevel hives ud fra hylderne og pakkes ned igen en dag, ræsonnerede hun snusfornuftigt. Eller koldt og kynisk. Eller måske bare råt og realistisk. Vi går vel alle sammen rundt med illusionen om, at den dag, vi vælger at fusionere vores cdsamling med den eneste enes – så skal det være for ever. Uagtet, at det langt fra altid hænger sådan sammen i virkeligheden. Dette giver os – ironisk nok – næsten en god grund til at glæde os over, at cd-salget lige nu styrtdykker. Og at det bliver stadig mere trendy at downloade musikken på nettet. Fremtidens kærestepar vil formentligt være helt fri for at skulle tage stilling til cd-samlingens mange kilo musikalsk dødvægt den dag, de står ved forholdets endelige skillevej. Her er det – alt andet lige – langt lettere at tage sin iPod i ørerne og skride. Hvad der skete med min egen cd-samling? Den står fortsat pakket i flyttekasser på ubestemt tid – nu med et antal lettere sårede skiver imellem. For bunden røg på symbolsk vis ud af en tung kasse, da jeg skulle bære den væk. Cd’er er og bliver et tyngende gods at transportere.
Vis mig din cd-samling… Alene tanken om hullerne, der ville blive tilbage på cd-reolerne i lejligheden, hvis mit mareridt en dag blev virkelighed, kunne nok få mig til at kæmpe endnu hårdere for kærligheden. Men kærlighed er som bekendt en kompleks størrelse. Soundtracket fra selv den mest mangfoldige og multifacetterede cd-samling må af og til se sig slået af det brutale faktum, at to personer følelsesmæssigt er vokset fra hinanden. I dag ved jeg, hvad det vil sige at skille en cd-samling ad, ligesom jeg ved, at man overlever episoden. Jeg valgte her at gøre kort proces: Pillede hurtigt de skiver, jeg vidste, var mine, ud fra hyldene og lod dem falde ned i flyttekasserne. Resten lod jeg stå. Ville for alt i verden skåne mig selv for nogen smertefuld form for forhandling her, i stil med: ’Hvis du tager Tryllefløjten, så snupper jeg Tosca’. Skuespilleren Sonja Richter forsøgte sikkert også at skåne sig
MUSIKKEN ⁄⁄ 47
Modtager:
Dansk Musiker Forbund København
Afsender:
ID-nr. 46664