Musikeren nr. 4/21

Page 38

38/Siden sidst

Forskelligheden er vores styrke Os i Dansk Musiker Forbunds hovedbestyrelse og sekretariat er et hold præget af stor diversitet. Vi har med andre ord vidt forskellige faglige baggrunde, og derfor kan vi levere en bredspektret indsats for jer medlemmer. Her kan I læse lidt om, hvad nogle af os har arbejdet med, siden MUSIKEREN sidst udkom.

DMF er medlem af klimaalliancen ’Broen til Fremtiden’. Benjamin Aggerbæk Woll (til venstre) og Tom Frederiksen (til højre), der begge er medlemmer af DMFs hovedbestyrelse, deltog i alliancens årsmøde i oktober. Fotoet er taget i 2019, hvor de begge leverede musikalsk opbakning, da organisationen ’350 Klimabevægelsen i Danmark’ – som også er med i ’Broen til Fremtiden’ – afholdt den første af en række demonstrationer for klimaet. Foto: Rikke Tjørring.

Benjamin Aggerbæk Woll Medlem af Dansk Musiker Forbunds hovedbestyrelse og medlem af DMF Københavns bestyrelse Klimaalliancen ‘Broen til fremtiden’ holdt årsmøde i oktober. DMF har været medlem af denne alliance mellem fagforbund, græsrodsbevægelser og klimaforskere lige fra starten af organisationens fødsel i 2019. Tom Frederiksen og jeg var tilmeldt for at blive inspireret og lytte til årets gang for klimaalliancen. Som tema for årsmødet arrangerede organisationen ’Læger For Klimaet’ nogle virkeligt spændende oplæg om, hvordan den grønne omstilling både vil bidrage til folkesundheden og samfundsøkonomien. Klimaalliancens fornemmeste formål er at sørge for, at det ikke MUSIKEREN NR. 4 / 2021

er lønmodtagerne og freelancerne, der alene kommer til at betale for den grønne omstilling. Derfor handler det om, at fagforeningerne, græsrodsbevægelserne og forskerne bliver nødt til at være med til at sætte klimadagsordenerne, således at den grønne omstilling altid har et perspektiv af social fairness og retfærdighed. Jeg må indrømme, at jeg virkelig blev inspireret af årsmødet og tænker, at DMF virkelig kan bidrage til at katalysere/forstærke ‘Broen til fremtidens’ budskaber om socialretfærdig grøn omstilling. Læs mere om klimaalliancen på www.broentilfremtiden.dk


Turn static files into dynamic content formats.

Create a flipbook
Issuu converts static files into: digital portfolios, online yearbooks, online catalogs, digital photo albums and more. Sign up and create your flipbook.
Musikeren nr. 4/21 by dmf.dk - Issuu