MUSIKEREN NR. 1/2022

Page 32

32/Interview

En sanger er jo også en musiker Det er sjældent, ting går helt, som man ønsker, men Dansk Korforbunds entré i Dansk Musiker Forbund for to år siden er forløbet over al forventning. Korsangernes tidligere formand Jakob Knudsen Pedersen ser tilbage på de forgangne 24 måneder med ro i maven og glæde over den varme velkomst, han og hans medlemmer er blevet mødt af.

TEKST: STINE RENDRUP JOHANSEN

”D

et mest overraskende er egentlig, at der ingen overraskelser har været”. Sådan svarer Jakob Knudsen Pedersen på spørgsmålet om, hvordan korsangernes indrullering i Dansk Musiker Forbund er gået. Den 1. marts 2022 er det to år siden, Dansk Korforbund holdt op med at eksistere og blev en del af Dansk Musiker Forbund. ”Alt i alt må man bare sige, det er gået supergodt. Fra dag ét har der været en bevidsthed om, at vi skulle favnes. Den enkelte korsanger har fået mulighed for grundig gennemgang af kontrakter, coronavejledning, hjælp til dagpenge og hjælpepakker på en helt anden måde, end vi har kunnet yde før. Jeg ved, korsangerne allerede har benyttet sig af det i stor stil, og det skal de også bare blive ved med. I forhold til tidligere er der nu meget kortere vej til den nødvendige hjælp,” siger Jakob Knudsen Pedersen, der inden sammenlægningen mellem de to fagforbund var formand for Dansk Korforbund og nu sidder i spidsen for Korsangernes Fællesråd, som er korsangernes eget forum for samtaler om korsang. MUSIKEREN NR. 1 / 2022

HURTIGT IND I MASKINRUMMET En af grundene til, at det er gået så glat, er, at Dansk Korforbund og Dansk Musiker Forbund sammen gjorde et godt og grundigt stykke forarbejde. Blandt andet fik Jakob Knudsen Pedersen ret tidligt lov til at komme helt ind i maskinrummet for at få en fornemmelse af, hvordan man gjorde tingene hos den nye samarbejdspartner. ”Det var DMF’s tidligere formand Anders Laursens forslag, at vi allerede under forhandlingerne skulle sidde med i hovedbestyrelsen som observatører. På den måde fik vi hurtigt en viden om, hvad det var for en organisation, vi gik ind i. Det var et ret genialt greb, og det gav os tillige en følelse af at blive budt velkommen med åbne arme og åbent sind. En rigtig god start på samarbejdet,” siger Jakob Knudsen Pedersen. Ved den næstfølgende kongres fulgte et gensidigt ønske fra begge parter om, at en repræsentant for kormiljøet også kom til at sidde permanent i hovedbestyrelsen. ”Jeg kunne se, at det var sindssygt vigtigt, at vi også var med i det politiske lag fremadrettet, og heldigvis fik en korrepræsentant også stemmer nok til at få en plads.

Denne her tid har været historisk, ikke mindst for korsangerne. Dét at synge har jo været nærmest forbudt i lange tider. For at være helt ærlig, så sidder jeg tilbage og tænker: Hold op, hvor er jeg glad for, det ikke var mig, der skulle håndtere krisen for os. I DMF fik vi en hær af specialister og kompetente personer bag os, som hjalp og brugte deres allerede åbne døre ind til Christiansborg til at tale vores sag. JAKOB KNUDSEN PEDERSEN


Turn static files into dynamic content formats.

Create a flipbook
Issuu converts static files into: digital portfolios, online yearbooks, online catalogs, digital photo albums and more. Sign up and create your flipbook.