Du skal spørge: ”Hvad brænder jeg mest for?”

af Lars H. Knudsen

Op i uddannelsessystemet: Hvad brænder “ jeg mest for?”

Lotte Kronholm Sjøberg har gennem det meste af sin karriere haft fokus på at uddanne sig. Det er blevet til en akademiøkonom- og to master-uddannelser, og den seneste master har nu ført til jobbet som ’Risiko Manager’ i Gjensidige.

I dag kan Lotte Kronholm Sjøberg glæde sig over, at hendes lange uddannelsesforløb har ført til en spændende ny udfordring som ’Risiko Manager’ med reference til Gjensidige Forsikrings hovedkontor i Norge. Men det har også været en lang vej, der startede med jobbet hos Nykredit Forsikring i 2003, hvor hun kom ind som markedskoordinator med en uddannelse som Akademiøkonom i udenrigshandel i bagagen. En dag stoppede den lokale formand for Forsikringsforbundet – dengang DFL, Danske Forsikringsfunktionærers Landsforening – og før generalforsamlingen i personaleforeningen var omme, var Lotte valgt som både tillidsrepræsentant og ny formand.

“Jeg var jo ikke uddannet som tillidsrepræsentant, men greb udfordringen – som var noget større, end jeg var klar over. For lige om hjørnet lå nemlig, at jeg skulle håndtere både overenskomst og lokale aftaler med selskabet, og det havde jeg jo hverken uddannelse eller erfaring i. Men man må jo vokse med opgaverne,” siger Lotte med et smil.

Før man kaster sig over den store opgave, en uddannelse typisk er, skal man nøje overveje, hvad man vil bruge den til.

Du skal vide, hvad du vil med en uddannelse

Mens hun passede jobbet som formand for Gjensidiges personaleforening og tillidsrepræsentant for medlemmerne i selskabet, spekulerede hun over, hvad hun ville med sin karriere:

“Før man kaster sig over den store opgave, en uddannelse typisk er, skal man nøje overveje, hvad man vil bruge den til. Det skal give god mening karrieremæssigt. Jeg har set både ledere og medarbejdere tage fx en MBA-uddannelse for så at komme tilbage til præcis det samme job, som de har haft de sidste ti år. En MBA har jo ingen værdi i sig selv, hvis det bare er for at få den på CV’et,” mener Lotte. “Man skal spørge sig selv, hvad man brænder mest for. Og være bundærlig med sig selv, for lysten til at arbejde med netop det, der interesserer dig, er hvad der skal drive dig frem. Jeg fandt ud af, efter at have siddet i selskabets Risikoudvalg, at klimarelateret risiko og de usikkerheder, der er forbundet med det for forsikringsbranchen, virkelig vakte min interesse. Derfor valgte jeg at læse ’Master of Disaster Management’ på Københavns Universitet,” fortæller Lotte.

Ny uddannelse hvert 10. år

I 2010 kastede Lotte sig ud i sin første masteruddannelse, da hun startede på Københavns Universitets juridiske fakultet med at læse den toårige “Mediation and Conflict Resolution” – altså hvordan man mægler og håndterer konflikter mellem mennesker.

Nykredit Forsikring støttede Lotte i hendes ønske om videreuddannelse, bl.a. med fridage til forberedelse og undervisning, men da hun var færdig med uddannelsen – og med et års barselsorlov – hed selskabet nu Gjensidige, for de overtog Nykredit Forsikring i 2010.

“Jeg mener godt, at man kan tage en ny uddannelse hver tiende år. Man har godt af at ’ryste posen’ med passende mellemrum, for ellers kan man gå hen og blive for komfortabel i sit job – med risiko for at gro fast. Er man ikke tilfreds med sit nuværende job, så er det jo bare om at se at komme videre. Men det er ikke sliddet værd med en ny uddannelse, hvis ikke den har din interesse,” mener Lotte.

Benhård fokus

“I 2010 var jeg stadig formand for personaleforeningen og tillidsrepræsentant, men i 2020 indgik jeg aftale med Gjensidige Danmark om, at jeg kunne tage en etårig master og have et job hos Gjensidige bagefter. Det har så ført til min nuværende stilling i vores norske afdeling for Risikostyring.”

Lotte tog den nye master på ét år, da hun havde valgt at studere på fuld tid. Men det var også benhårdt og samtidig en uddannelse med ren teori og ingen praktik.

“For at kaste sig ud i en sådan uddannelse skal man være glad for det boglige, for det er lidt i den tunge ende at tage en universitetsuddannelse. Der skal skrives meget, og i mit tilfælde foregik alt på engelsk. Hvis ikke man er til det akademiske miljø, så skal man tænke sig godt om, før man kaster sig ud i en sådan rent teoretisk uddannelse – for der er mange andre gode uddannelser og kurser derude.”

Klimaet berører os alle

Hvordan vil en given temperaturstigning påvirke Europa? Hvor hurtigt stiger vandstanden i Danmark, og hvor hurtigt smelter gletcherne i Norge som følge af klimaforandringer? Disse og mange andre emner behandles i en ca. 4.000 siders klimarapport fra IPCC, der rummer scenarier for, hvad klimaforandringer kan forårsage frem mod år 2100.

“Klimaforandringer og deres betydning er noget, der kommer til at berøre hele forsikringsbranchen på sigt. Det er i høj grad temperaturstigningers påvirkning og mere voldsomt vejr, som potentielt kan påvirke forsikringerne,” forklarer Lotte, der har læst klimarapporten og set på, hvad klimaforandringerne kan betyde for Gjensidige.

Lotte ser tilbage på et hårdt studieår, men har ikke fortrudt bare ét sekund. Den nye rolle og stilling har givet hende en masse ny energi og udfordringer.

“Vil man blive i jobbet og branchen resten af sit arbejdsliv?” spørger Lotte. “Hvis ikke, så skal man tænke bredere og tage en efter-/videreuddannelse, som også kan bruges udenfor forsikringsbranchen.”