Redaktionens klumme Det er gået total julestemning i dette måneds Det Fri og Hør. Men sådan skal det
Husk at hvis du har lyst til at være med i skolebladets redaktion, så skriver du også
jo også være, når man udkommer d. 1. dec!
bare til os (skoleblad@detfri.dk).
Det
Og så er vores Det Fri og Hør Insta forresten
er
jule
anbefalinger
opskrifter, til
jule
jule
film,
playlister, forslag
til
nissevens gaver, forslag til hvad man kan lave i december måned i København, jule kryds og tværs og ikke mindst gode tips til en klimavenlig jul.
kommet op og køre igen. Så den kan du jo overveje at følge, hvis du vil opdateres med det seneste nyt fra skolebladet. Rigtig god læselyst og god december måned!
Vores anmeldelser korps har også være flittige,
og
der
anmeldes
både
musik,
restauranter og film i dette måneds udgave. Og det hele afsluttes med et debat indlæg om flyvning og studierejser. Der
er
kommet
rigtig
mange
nye
medlemmer i Det Fri og Hørs redaktion her i de seneste måneder. Det er vi rigtige glade for. Stort velkommen til jer alle. Og samtidig sender vi en stor tak til vores tidligere medlemmer af redaktionen: Gabriel, Friv, Fiona, Uma og Clara. Det har været hyggeligt og sjovt at lave skoleblad sammen med jer.
Klik på Linket her for at komme videre til vores Insta profil
Hvad sker der i december Det Fri og Hørs oversigt over alle de spændende begivenheder, i og omkring København, i december måned. Alle events kan findes igennem Facebook. Musik Liturgia electronica Ukirke - Fredag d. 8. December kl. 20.00 - 23.00 Dannebrogsgade 53 Vesterbro FRAADS Store VEGA - Torsdag d. 7. December kl. 20.00 Billetter 265 kr. Året der gik musikbanko i Absalon - Torsdag d. 28. December kl. 20.30 - 22.30 billetter 70 kr. købes igennem absalons hjemmeside
Markeder Byttemarked i ungdomshuset - Søndag d. 17. December kl. 16.00 gratis entre + kage og drikke Blågårdsgade julemarked - Lørdag d. 2. December kl. 11.00 - 17.00 Saxogades julemarked - Lørdag d. 2. December kl. 10.00 - 16.00 Over broens feministiske julemarked - Torsdag d. 7. December kl. 16.00 - 19.00 Strandgade 52 Indre by Rita Blå’s julelopper - Søndag d. 10. December kl. 11.00 - 16.00 Otto Busses vej 179 Sydhavn Julemarked på Værnedamsvej - Lørdag d. 2. December 09.00 - 16.00 Nørrebro christmas farmersmarket - Søndag d. 17. December Skjolds plads
Oplæg Antidote oplæg og baraften i solidaritetshuset - Torsdag d. 14. December kl. 18.00 19.00 Om Palæstinas historie: Oplæg og Q&A - Mandag d. 4. December kl. 17.30 Forskningskollektivet - Tilmelding gennem Facebook
Andre aktiviteter Pilsner og perleplader - Tirsdag d. 5. December kl. 20.00 - 23.45 gratis entre, men krav til pladsbillet, købes på absalons hjemmeside Alternativ juleaften i uKirke - Søndag d. 24. December kl. 18.00 - Gratis, men med tilmelding igennem billetto Bingonight for people who don’t believe in private property - Folkets hus fredag d. 1. December 19.00 - 22.00 Fællesspisning med risengrød - Onsdag d. 6. December kl. 17.30 - Emblasgade 175 - 15 kr
DET FRI OG HØRS JULE PLAYLISTE KLIK PÅ LINKET HER
Filmanmeldelse: Killers of the Flower Moon
Af Leonida (1c) Den 07/11/23 var jeg i Imperial og så Martin Scorseses nye film Killers of the flower moon. Filmen finder sted i 1920’erne hvor man fandt enorme mængder af olie på Osage folkets land. Dette fund resulterede i at Osage folket blev ekstremt velhavende. Men en efter en blev personer fra Osage folket fundet dræbt, uden nogen efterforskning, indtil FBI greb ind for at opklare de tragiske og mystiske dødsfald. Der er omdrejningspunktet for handlingen i filmen Filmen har en mangel på divers musik og dialog, som jeg synes repræsenterer vores hovedperson Ernest ret godt. Filmen har en tendens til at gå i selvsving, som også gælder for Ernest som gang på gang udøver samme handlinger selvom han ved der er andre alternativer.
Mange har givet udtryk for at filmens længde er for lang, at den sagtens kunne have været 2.5 time i stedet for 3.5. Der er jeg dog uenig i. Personligt lagde jeg ikke mærke til filmens længde, og levede mig i stedet ind i filmen, der spillede på lærredet. ikke nok med at filmen har stor relevans, så er den også cinematisk flot og vellavet. Brugen af symmetri er meget hyppig i filmen og bliver tit brugt til at understrege den kulturelle forskel mellem Osage folket og de hvide amerikanere. Jeg vil i stor grad anbefale filmen, men jeg ved at den ikke vil falde i alles smag. Det er en film der ikke har travlt, og i stedet for alle følelser udtrykkes verbalt kommer skuespilleres karakter til udtryk i deres adfærd og mimik. Hvis man vil have en Leonardo di Caprio oplevelse baseret på historiske begivenheder, med et hint af tragisk romantik, skal man da se den.
DET FRI OG HØRS JULEFILM ANBEFALINGER
n spresse Polarek
The Night Bef ore Christmas
Anastasia Die Hard
Muppet l as Caro Christm
lly Love Actua
Ringernes h erre extended e dition
e3 Home Alon
Stort tillykke til Kastor! Kastor fra 2w blev den heldige vinder af sidste måneds konkurrence, hvor man skulle løse Ellies kryds-og-tværs. Kastor sendte et screenshot med løsningen til skoleblad@detfri.dk med løsningen
Kastor kan nu se frem til en gratis lækker frokost og sodavand i kantinen! Måske bliver det dig i dette måneds konkurrence????
Julemad Løs Simones kryds og tværs her på det her link Nogle af løsningsordene består af to ord uden mellemrum Send et screenshot af den løste kryds og tværs til skoleblad@detfri.dk og vind en lækker frokost og sodavand i kantinen! Vinderen får besked fra skolebladet
Blink 182 – One More Time Overproduceret og til tider halvkedeligt af Jacob, 3.B
Det amerikanske Pop-Punk band Blink 182 er tilbage, med deres første album med bandets oprindelige forsanger Tom Delonge i 12 år. Tom Delonges tilbagevending bringer det tilbage, som manglede på de to forrige udgivelser med Matt Skiba på vokal. Albummet bliver skudt i gang med Anthem part 3, hvis titel er en reference til bandets fjerde album, som blev udgivet i 2001. Ligesom den nu 22 år gamle Anthem part 2, er det første man hører, Trommeslager Travis Barker’s lilletromme, som kort efter får selskab af nogle guitarer, og dernæst kaster sig ud i en hurtig punk-rytme. Det er en af de bedste sange på pladen og fungerer fremragende som åbning til albummet. Dance with me er næste track, og på trods af, at det næppe er bandets største, mest tekniske mesterværk, er det en underholdende, og til tider, fjollet sang.
Desværre begynder albummet at falde lidt fra hinanden med, med Fell in love som er decideret frustrerende, med klichefyldte tekster, og klap-lyde i baggrunden, samt en skrækkelig synth i omkvædet. Terrified er en udmærket sang, hverken den bedste eller værste på albummet. Desværre lyder sangens omkvæd virkelig ikke særligt godt, hvilket kan tilskrives albummets gennemgående problem med overkomprimering. Her er det også passende at bringe produktionen på albummet op. Jeg ved ikke hvad der er gået galt, men store dele af albummet lyder kunstige, med alt for meget autotune på vokalen samt en unaturlig trommelyd. På nogle sange er det til at leve med, men andre gange er det næsten ikke til at holde ud. Tittelnummeret One more time er et godt eksempel på albummets overproduktion.
Både Tom Delonge og Mark Hoppus lyder til tider som en blanding af menneske og robot, som et resultat af den overbrugte autotune. Det ødelægger hvad der egentlig er en stærkt følelsesladet sang om alt det som bandet har været igennem, både de gode og de dårlige tider. På More than you know og den 23 sekunder lange joke-sang Turn this off! Bringer Blink-182 tempoet op igen sammen med mere naturlig lyd og original sangskrivning, hvilket resulterer i hvad der indtil nu, nok er de mest interessante sange på albummet, sammen med åbningsnummeret. When we were young er cirka lige så uinspireret som titlen ville antyde. Til gengæld er Edging, som er albummets førstesingle, endnu en af albummets bedre sange. Bevares, det er ikke stor progressiv musik, men det er et sjovt, og ikke mindst underholdende nummer fyldt med energi og shufflerytmer, hvilket man ikke er noget man hører særligt ofte i Blink’s diskografi. Desværre daler min interesse for albummet igen med You don’t know what you’ve got, der meget ligesom Terrified bare er småkedelig og drukner i resten af albummet. Blink wave skiller sig ud fra mængden med et fedt synth-omkvæd, men igen er produktionen og autotune på Mark Hoppus’ vokal i verset et stort problem. Bad news åbnes af en akustisk guitar, der tit bliver skubbet ud af lydbilledet for at give plads til trommefills og støjende guitarer. Omkvædet er dejligt edgy på den klassiske blink-182 metode. Interluden Hurt gør det job som en interlude skal, hvilket er at give lytteren en pause til at samle tankerne inden albummet fortsætter med Turpentine som er endnu en sang som har nogle få gode ideer over sig, men ender med at gå i glemmebogen, da den heller ikke gør meget for at skille sig ud, bortset fra den sidste linje i omkvædet og en sjov slutning, hvor Tom Delonge synger sangens titel forkert.
Fuck Face et 27-sekunders vaske ægte smadre-punk nummer, og jeg elsker alt ved det. Anyway, næste sang Other Side virker som filler til hvad der i forvejen er et blandet album kvalitetsmæssigt. Det samme gælder Cut me off og See you, som slet ikke oprindeligt var på albummet. De tilføjet digitalt en uge efter udgivelsen, så siden de ikke rigtig burde være albummet, må man konkludere, at der nok var en grund til, at de blev sorteret fra i første omgang. Childhood er albummet sidste sang og får æren af, at afslutte en okay-ish album på en god note. Det en meget følelsesladet og voksen-alvorlig sang der stiller spørgsmålet ”Where did our childhood go?”. Når man tænker på, at det er en forholdsvis ny og unormal ting for Blink at gøre, så fungerer det ganske udmærket. Sammenfattende vil jeg sige, at One more time… er en okay pop-punk skive, som desværre plages af overproduktion og en håndfuld filler-sanger, der nok godt kunne undværes. Ser man på sangskrivningen lyder albummet som den naturlige udvikling siden 2003’s Untitled og 2011’s Neighborhoods. Allerværst er Travis Barkes trommer, som ligger ALT for højt i mixet og lyder nærmest kunstige, da al ”dynamic range” er blevet fjernet. Det skal dog ikke tage noget fra selve trommespillet, som sædvanligt er absolut fremragende, men hvad ellers ville man forvente af Travis Barker ? Desværre betyder den alt for rene og overkomprimerede produktion at albummet kunne være et hvilket som helst nyt Pop-Punk band, og ikke et af genrens største navne. One more time… er Blink-182’s bedste album i 20 år, siden de udgav deres selftitled album i 2003, men pladen holdes tilbage af dårlig produktion og en håndfuld kedelig sange. Derfor må jeg give albummet 3 ud af 6 stjerner.
Et vaskeægte dilemma – men så alligevel ikke…. Af Morten
En studierejse med fly For en lille måneds tid siden (d. 21.11) tog skolemødet en noget usædvanlig beslutning. Skolemødet stemte med et forholdsvis klart flertal for, at vi i næste skoleår skulle gøre en undtagelse for vores beslutning om ikke at flyve på skolens studierejser. Den konkret anledning til beslutningen var et beslutningsforslag om, at den pågældende studierejse skulle være det første skridt i at indlede et samarbejde med en skole i Grønland. På studierejsen vil 28 elever fra skolens forskellige klasser og et par lærere deltage. Årsagen til at studierejsen skulle foregå med fly er, at der i praksis ikke eksisterer nogle sejlruter til Grønland. Med mindre at man tager med et krydstogt skib. Hensigten med studierejsen er at øge vores indsigt og viden om Grønland som nation.
Turen vil give elever på Det Fri Gymnasium mulighed for at møde unge grønlændere og få førstehåndserfaringer om levesituationen i Grønland. En sådan tur vil helt sikkert give en unik mulighed for at øge og uddybe vores forståelse af, hvad det vil sige at leve sit liv i Grønland. Og der er utvivlsomt meget, der er vigtigt at blive klogere på. Det gælder ikke mindst, hvordan klimaforandringer fundamentalt er medvirkende til at forandre leveforholdene i Grønland. Men også om hvilke konsekvenser Grønlands tid som dansk koloni har påvirket grønlænderne, og hvordan man på mange måder stadig oplever eftervirkningerne af kolonitiden. Både i Grønland og for de danskere med grønlandsk baggrund, der bor i Danmark.
Der er således mange gode og vægtige grunde til at besøge Grønland. Det er i mødet med det anderledes og med det der er uden for os selv, at vores verden bliver større. Vores antagelser om tingene udfordres, og vi opnår en dybere forståelse for det andet. En forståelse der kan være vanskelig at opnå hjemme fra sofaen. På trods af alle disse vigtige grunde til at flyve til Grønland, så var jeg en af dem, der stemte imod forslaget om at give dispensation for vores beslutning om ikke at flyve på vores studierejser. Så hvorfor gjorde jeg så det? Derfor stemte jeg imod forslaget Den helt korte version er, at jeg mener, at de mange vigtige og gode grunde for at rejse ud i verden (med fly) vejer mindre end den ene vigtige grund, der er til ikke at gøre det: Nemlig at klodens klima simpelthen ikke kan holde til mere. Det viser de seneste måders i ekstreme tørke, hedebølger og oversvømmelser i hele verden jo ret tydeligt. Langt de fleste af os kender jo i forvejen alle krisetegnene og de alarmerende tal, der løbende offentliggøres. Vi har hørt det hele hundredvis af gange før. Så der er ikke nogle grund til at gengive dem alle her igen. Jeg vil i stedet dele nogle tanker med jer om, hvorfor at jeg mener, at det er så vigtigt, at vi tænker os rigtig godt om inden at vi bryder med vores regel om ikke at flyve. Og lad mig endelig gøre noget klart starten:
fra
Jeg er på ingen måder frelst i forhold til flyrejser. Jeg har rejst mange gange med fly igennem mit liv, hvilket har givet mig talrige unikke oplevelser. Og det ligger mig fjernt at argumentere for, at unge mennesker fremover ikke skal rejse ud med fly for at opleve verden (jeg mener dog, at jeg personligt har opbrugt min egen kvote af flyrejser, og jeg har derfor ikke fløjet siden 2018). Der er jo næppe noget, der er mere irriterende end, når der nogle, der hævder, at der kun er en måde at gøre tingene på. Alligevel mener jeg, at det er særligt vigtigt, at vi som skole fortsætter med at sende et signal om, at det ikke behøver at være enten-eller. Altså at man sagtens kan række ud efter verden i sine rejser uden at det behøver at foregå med fly. Et paradoks Det er noget paradoksalt over hvordan danskere har reageret på klimaforandringerne. Paradoks er godt ord at anvende i klimadiskussioner. Et paradoks er nemlig en betegnelse for, når noget er selvmodsigende. F.eks. når vi mener en ting, men gør noget andet.
Klimaforandringerne lægger højt på danskernes liste over, hvad vi betragter, som det vigtigste problem at løse. Danskerne er bekymret over klimaforandringer. Samtidig får vi mere og mere information om hvilke konsekvenser klimaforandringer har for vores kloden. Og i de senere år er vi selv i Danmark begyndt at kunne mærke konsekvenserne i vores eget liv. Men på trods af alt det, så er det vanskeligt at få øje på de store forandringer i danskernes livsstil, der ville kunne bidrage til at mindske vores klimaaftryk. Danskerne har f.eks. aldrig fløjet mere end de gør nu, og vi køber i gennemsnit 15 kg nyt tøj om året. Ikke noget der ligefrem hjælper med at nedbringe vores CO2aftryk, der ligger på 13 tons CO2 om året. Reelt burde vi kun udlede 3 tons om året, hvis temperaturstigningen på kloden ikke skal overstige de 1,5 grader, hvor vi undgår de værste følger af den globale opvarmning.
Handlingslammelse og fortrængning? Der kan være mange grunde til, at mennesker ikke alvor har ændret deres adfærd. Man kan føle afmagt over at skulle bidrage til at løse et globalt problem. Hvilken forskel gør min indsats i en verden med 8 milliarder mennesker? Eller det kan være svært at rumme de omfattende konsekvenser af klimaforandringer. Det kan føre til, at man fortrænger problemerne og lever videre, som om at problemet ikke eksisterede. Det kan også være vanskeligt at forestille sig en helt anden form for livsstil, der er grundlæggende forskellig fra den, som man er vant til. Altså en livsstil, hvor man lægger nogle begrænsninger ned over sin egne individuelle valgmuligheder. Herunder sit forbrug og livsstilvalg. Det harmonerer ret dårligt med tidens strømninger. Alle disse ting kan være grunde til, at vi ikke handler, som vi ved, at vi burde. Det kan være andre årsager, men mon ikke at disse er nogle de væsentligste for flertallet af danskere. Men hvordan kan man så overvinder disse barrierer, så der kan skabes de nødvendige forandringer? Selvom det sikkert virker banalt, så mener jeg, at det gælder om at forsøge at gå forrest i udviklingen. Hvad vi gør tæller mere end det vi siger Jeg var utrolig stolt over at arbejde på Det frie Gymnasium, da vi som skole i 2020 vedtog, at vi ikke længere ville flyve på vores studierejser. Det skabte noget klimahåb i mig i en tid, hvor klimaforandringer for alvor begyndte at blive synlige.
egne øjne kan se, at deres børn og andre unge handler på at skabe en verden, der også vil være beboelig for dem i fremtiden. Af disse grunde mener jeg derfor, at der er grund til passe godt på vores beslutning om ikke at flyve på vores rejser. Men hvad Grønland?
med
vores
møde
med
Det tænker jeg stadig godt kan finde sted. Bare i en anden form. Vi kan f.eks. invitere de grønlandske unge til Det frie Gymnasium, så vi på den måde kan få muligheden for at møde hinanden. Jeg tror virkelig på, at det først og fremmest er vores adfærd, der skaber forandringer. Hvis vi som skole viser vejen til en mere klimavenlig adfærd, så batter det langt mere end alt det vi siger. Vi mennesker spejler jo os i hinandens opførelse, og det bliver sværere at fortrænge tidens udfordringer og fralægge sig et personlige ansvar, hvis man oplever, at andre mennesker handler på disse udfordringer. Jeg tror på, at vi som skole kan give et bidrag til en kædereaktion i danskernes værdier på klimaområdet. Noget der kan være mere vanskeligt opnå på det personlige plan. Selvom vores beslutning i 2020 næppe var den eneste årsag, så tror jeg på, at den havde betydning for, at en lang række andre gymnasier efterfølgende også besluttede sig for ikke at flyve på studierejser. Jeg tror også på, at beslutninger som vores i 2020 kan være med til at skabe noget refleksion i samfundet om konsekvenserne af ens individuelle valg. Og måske endda (selvom det nok lyder en smule vidtløftigt) om etikken i den måde, som vi lever vores liv på. Det kan blive særligt vanskeligt for forældregenerationerne at ignorere klimaudfordringerne, når de med deres
Men ender klimaaftrykket så ikke med at blive det samme alligevel kunne man indvende. Jo, det gør det. Men grønlandske unge har reelt ikke noget valg, når de skal ud i verden. Men det har vi som skole. Og det er vigtigt at vise andre, at det har de også.