Issuu

Af Isabella (3c)

V A R M G O D T E T I L D E T K O L D E V E J R

Af Chloé (2c)

Kender du det, hvor du bare ligger i din seng og har en craving til lækre kager, men hverken har ingredienserne eller motivationen til at lave det?

Det gør jeg i hvert fald, og derfor vil jeg gerne dele den bedste brownie opskrift, til fødselsdage, sammenkomster eller bare til eget forbrug. Den her brownie er så simpel at en køkkensky person som mig, ikke kan slå fejl. Ingredienserne består af ting, du ofte allerede har i dit hjem.

Dette er alt hvad du skal bruge:

100 gram smør

2 æg

3 dl sukker

1 1/2 dl hvedemel

4 spsk kakao

1 ½ tsk vaniljepulver

1 knivspids salt

100 gram hasselnødder (valgfrit)

Sådan gør du:

Start med at smelte smørret og lad det køle af Hak hasselnødderne hvis de skal i

Rør æg og sukker sammen i en skål eller på køkkenmaskinen Rør mel, kakao, vaniljesukker og salt sammen i en anden skål

Si den tørre blanding ned i æg-sukkerblandingen Hæld det smeltede smør i og rør godt rund

Smør en bageform på cirka 18 x 26 cm og drys rasp i - tøm resterne ud Fordel brownie dejen i bageformen (dejen behøver ikke nå helt ud til siderne, den fordeler sig selv når den bliver bagt) Drys hakkede hasselnødder over (valgfrit).

Bag brownien ved 175 grader (alm. ovn) i cirka 30 minutter - pas endelig på, at den ikke får for meget! Den er færdig, når en strikkepind, der stikkes i kagen, stadig har lidt dej klæbende til sig

Lad brownien køle helt af i formen, før der skæres af den. Kagen kan serveres med vanilje is, bær, eller hvad end man foretrækker Spis Løs!

Af Petra (2a)

Stort tillykke til Nora!

Nora fra 3w blev den heldige vinder af Det Fri quizzen. Vi fik rigtige mange svar ind, og vinderen blev fundet ved lodtrækning.

Svaret på quizzen var Keith, Quri og Kazem. De var alle med på det stolte lærerhold i 2001

Nora er den første i Det Fri og Hørs historie, der har vundet quizzen to gange. Det synes vi, at der er MEGET imponerende!

Nora kan nu se frem til en gratis lækker frokost og sodavand i kantinen! Måske bliver det dig i den næste quiz????

Du skal bare sende dit svar skoleblad@detfri.dk

Dagen for kommune- og regionsvalget nærmer sig med hastige skridt

Danskerne skal ud og stemme d. 18. nov, og det betyder også, at der er mange elever fra Det Fri, der skal ud at stemme for første gang.

Men hvad går et kommunevalg egentlig ud, og hvilken rolle har kommunerne i det danske demokrati?

Og hvad laver regionerne, og hvor meget betyder min stemme egentlig?

Det er sikkert nogle spørgsmål, som mange af jer har gået og tænkt på i den sidste tid

Det Fri og Hør har derfor lavet en lille pixi guide til kommunevalget, der kan måske kan give svar på nogle af de spørgsmål, som I har.

Hvor tit er der kommunevalg?

Det er valg til Danmarks 98 kommuner hvert fjerde år. Der kan ikke udskrives valg til kommunerne før tid. Så vi ved allerede, at det næste kommunevalg bliver i november 2029.

Hvordan adskiller et kommunevalg sig fra et Folketingsvalg?

Ligesom din stemme til et folketingsvalg er med til at bestemme, hvilke partier der bliver repræsenteret i Folketinget, så er din stemme med til at afgøre, hvilke partier der kommer til at sidde i kommunalbestyrelsen i forskellige kommuner.

Det er kun borgere, der har fast bopæl i din kommune, der har stemmeret til valget af kommunalbestyrelsen i netop din kommune.

Okay, er kommunalbestyrelsen i de forskellige kommunerne så en slags miniudgaver af Folketinget?

Nej, det kan man ikke rigtig sige.

Kommunalbestyrelserne er i praksis en del af den udøvende magt i Danmark, der skal føre Folketinges (den lovgivende magt) love ud i livet. Kommunalbestyrelsen kan ikke vedtage deres egne love

MEN….kommunalbestyrelserne kan på rigtig mange områder selv bestemme, hvordan de konkret vil udføre Folketingets love.

Kommunerne har altså en betydelig selvbestemmelsesret, når de skal virkeliggøre og realisere Folketingets beslutninger.

De fleste af Folketingets love er nemlig ret bredt formuleret, hvilket betyder, at kommunerne selv har mulighed for at foretage prioriteringer inden for de forskellige lovområder, når de skal føre lovene ud i livet

Kommunerne er selv med til at bestemme, hvor mange penge og ressourcer, der skal bruges inden for de forskellige områder.

Det kan være, at du allerede selv har oplevet, at der kan være forskel på, hvilke tilbud de forskellige kommuner har?

Kan I give nogle eksempler på, hvordan kommunerne prioriterer og styrer kommunale områder forskelligt?

Det kan vi bestemt.

Kommunerne har ansvar for styringen og prioriteringerne inden for mange af de opgaver, som det offentlige udbyder

Kommunerne styrer og organiserer f.eks. vuggestuer, børnehaver, folkeskole, ældrepleje, biblioteker, antallet af kulturtilbud og idrætsfaciliteter, prisen på kollektiv transport, antallet af parkeringspladser og cykelstier, udbuddet af psykologhjælp, integrationsindsatser Og mange mere

Hvis man sammenligner de forskellige kommuner i Danmark, så kan man se, at kommunalbestyrelserne styrer og prioriterer ret forskelligt inden for områderne.

I nogle kommuner prioriterer man f eks mange fritidstilbud til unge, mens andre kommuner nærmest ikke har nogle. Der er også tydelig kommunale forskelle på, hvor mange pædagoger der er pr. barn i vuggestuer. Eller hvor meget timers hjemmehjælp der tilbydes til ældre om ugen. I Vallensbæk kommune får borgere 4,6 timers per uge i 2024, mens de ældre i f eks Holstebro Kommune måtte nøjes med 1,9 timers hjælp i gennemsnit om ugen.

Du kan på listen her se, hvilke kandidater, der stiller op, samt hvilke emner, der særlig optager vælgerne i netop din kommune

Er der forskel på hvilken boligpolitik og klimapolitik, som de forskellige kommuner har?

Det er der Nogle kommuner har en detaljeret ungdomsboligpolitik, der prioriterer opførelse af flere ungdomsboliger, mens andre kommuner ikke har nogen. I København er der 14 studerende pr. almen ungdomsbolig i København (14:1). Hvis man sammenligner med de øvrige kommuner i Storkøbenhavn er forholdet 5:1

Der er også forskel på kommunernes politik på klimaområdet. Nogle kommuner har som mål, at kommunernes drift skal være CO2-neutral på længere sigt. Københavns kommune indførte i 2025 en nul-emissionszone på Vesterbro, der fremover skal forbeholdes elbiler, og hvor biler med benzin- og dieselmotorer som udgangspunkt ikke må færdes. I nogle kommunerne fylder klimaområdet langt mindre.

Betyder min stemme egentlig noget?

Det gør den i den grad.

Som du kunne se på eksemplerne her, så er kommunernes politik, ambitioner og konkrete tilbud meget afhængig af, hvem der stemmes ind i kommunalbestyrelsen. Så din stemme har klart en betydning.

Og så er det endda ekstra vigtig, at der er mange unge, der stemmer til kommunalvalget. Lige nu udgør vælgere under 30 år blot 20% af vælgerne, og unge vælgere stemmer mindre end andre aldersgrupper.

Så hvis du gerne vil være med til at sikre, at der vælges partier ind, der også har fokus på områder, der særligt berører unge mennesker, så er det vigtig at få stemt

Hvor kan jeg finde de kandidattest, der er lavet til kommunevalget og regionsvalget?

Hvert år laver DR og dagbladet Altinget.dk en kandidattest til kommunevalget I kandidattesten får du også et indblik i områder, som kommunerne er med til at styre og forvalte.

På Altingets side kan du også tage en test om regionsvalget. De fem regionsråd i Danmark har ansvar for driften og prioriteringerne inden for hospitalsområdet

Altingets to kandidattest

DRs kandidattest

Og så kan du se nogle eksempler på valgplakater til sidst i bladet her også

Vi håber, at I alle får en god valgdag!

D. KOMMUNALVALG 2025

Hvad er de vigtigste emner for jer til kommunalvalget?

INTERVIEWS MED FØRSTEGANGSVÆLGERE FRA DET FRI

18. november er der kommunalvalg i Danmark. For mange af Det Fris elever vil det være første gang, at de skal ud at stemme. Det er noget af en milepæl i ens liv.

Det Fri og Hør blev naturligvis nødt til at finde ud, hvordan det føles at bruge sin stemmeret for første gang, og hvad der egentlig optager Det Fris elever til det kommende valg.

Fortæl lidt om hvordan det føles at skulle stemme for første gang

Sarah: Jeg glæder mig til at skulle stemme for første gang. Det bliver spændende at følge valget og selv at få indflydelse.

Leonard er enig, og han peger på, at valget helt sikkert bliver motiverede for ham til at sætte sig nærmere ind i de forskellige partiers politik. Sarah skal også i gang med at undersøge de forskellige partier. Begge tænker, at de også kommer til at tale med deres venner om det kommende valg.

Leonard: Det er flere områder, som jeg synes, at der er vigtige. Jeg går særligt op i kommunernes klimaindsatser. Men også partiernes boligpolitik og initiativer på ældreog ungeområdet er vigtige for mig. Sarah understreger, at det er de forskellige partiets politik på velfærdsområdet, der bliver afgørende for hendes stemme.

My og Rose (1u)

Hvordan det føles at skulle stemme for første gang?

My: Det føles rigtig godt, da jeg nu kan være med til at gøre en forskel. Jeg tænker tit på politiske spørgsmål, og her til valget kan jeg sætte noget handling bag mine tanker.

Rose: Helt enig. Og særlig her til et kommunalvalg har ens stemme også en større vægt, da resultatet jo bestemmes af kommunens indbyggere i stedet for hele det danske vælgerkorps. Jeg vil gerne være med til at præge København med min stemme. Jeg er især optaget af, at den offentlig transport bliver forbedret. Jeg har også ønske om at København bliver en cykelby med mange grønne områder.

TRADITION MEETS TREND

Føler I jer klar til stemme?

Rose: Ja, det synes jeg. Jeg har tænkt en del over det og følger rimeligt godt med. Jeg har også taget nogle kandidattest fra de forskellige valg.

My: Ikke helt. Jeg synes, at det er svært at finde et parti, som jeg kan se mig selv fuldstændig i. Jeg vil lede efter en kandidat, der deler de samme synspunkter, som jeg har på områder, der er særlig vigtige for mig.

Hvordan føles det at skulle stemme for første gang?

Ronja: Den er ny oplevelse. Det er ret empowering at opleve, at jeg nu kan få konkret indflydelse.

Emil: Ja, og så får et valg også en til at tage sig ekstra sammen, når man skal sætte sig ind i de forskellige partier politik.

Føler I jer klar til stemme?

Emil: Ja, det synes jeg. Jeg går op i politik og læser nyheder ret tit. Og så bliver der også talt ret meget om politik i min familie. Det gør, at politik kommer til at fylde en del i min hverdag.

Ronja: Jeg skal helt sikkert have lavet noget research. Jeg bor i Helsingør, og det skal en større indsats til for at få overblik over partierne der. Medierne har det jo med at fokusere på København og de større byer. Men jeg får en del viden i samtaler med mine forældre, når vi diskuterer sammen. Ikke at det betyder, at vi altid er enige.

Hvad er de vigtigste emner for jer til kommunalvalget?

Ronja: Jeg vil nok særligt have fokus på partiernes politik på klima området.

Emil: Jeg synes, at kommunernes boligpolitik er rigtig vigtig. For tiden bliver der bygget ude i Sydhavnen, hvor jeg selv bor, og jeg er ret interesseret i at få overblik over, hvilken planer partierne har for området.

Ronja og Emil (2x)

Tisvilde: Vild natur eller menneskets legeplads?

Ved indgangen til Tisvilde Hegn møder man, blandt havet af høje træer, også parkeringspladser, grusstier og veje med farverig skiltning. Er det en invitation til at opleve skovens vilde natur eller et forsøg på at gøre naturen bekvem at opleve for os mennesker?

Vi er gået ind i ’Hegnet’ ved det, der kaldes ’Skovporten’, midt på hovedgaden i Tisvilde. Det er mandag formiddag og byen virker ret øde, men det støvregner også lidt, mens vi går fra stationen hen til skoven.

Allerede få skridt inde i skoven begynder man at høre fuglene synge og blæsten, der fanges i bladene. Træerne rager flere meter op i luften og skygger for lyset. De grønne træer fylder landskabet så langt øjet rækker, og sidste års brune blade danner et tykt tæppe på jorden, men kigger man til venstre, når man går ind i skoven, holder der kæmpe biler parkeret, så helt mennesketomt er her ikke

Ser man lige frem, spotter man en bom, som skal stoppe os fra at indtage skoven med bilerne.

Tisvilde Hegn i Nordsjælland, er ’indrettet’ til en art, der ikke naturligt befinder sig der: mennesket. Skal vi takke ja til denne invitation?

Tja, vores undervisere mener, vi skal, for vi er på tur til Tisvilde denne september formiddag, som en del af TP4, hvor vi skal søge viden om naturen og prøve at gå i forbindelse med den

Vi ankom med tog fra Hillerød og før det fra København; en rejse på halvanden time for at finde noget natur. Naturen kan føles som en gave med de livlige, grønne blade, ren fugtig luft og en musikalsk vind, der blæser i trætoppene Det er helt forståeligt at os, der bor i travle, larmende storbyer, gerne vil nyde skovens ro.

Men forstyrrer vores trang til bekvemmeligheder og redskaber i skoven de eksisterende økosystemer? Hvor meget af skoven er der for de eksisterende arter og hvad er tilføjet for at gøre skoven mere brugervenlig? Og er der noget, vi kan gøre for at give noget tilbage til naturen ikke bare til Tisvilde hegn, men i en bredere forstand?

I dag er 75% af globale økosystemerne på land nedbrudt på grund af menneskelig aktivitet, og i Danmark er der >1 % af vild natur tilbage (WWF). Men 15% af Danmarks landareal er skov - den såkaldte produktionsskov - som vi mennesker bruger til at plante og producere træer i.

Tisvilde Hegn blev også anlagt i slutningen af 1700-tallet som en skov med et formål, nemlig at stoppe sandflugten i området. Senere blev den brugt som produktionsskov, men i de senere år er der blevet udpeget visse arealer, der er “uberørt skov”, altså skov der er fredet og dermed frit kan vokse og have sin egen biodiversitet

Grunden til man har fredet områder er, et samfundsmæssigt skift i natursyn. Hvor vi tidligere havde fokus på teknologisk og videnskabelig fremdrift og ofte udnyttede naturen som et produkt eller en ressource til brug for mennesker – er vores natursyn de seneste årtier forandret. Før var vores natursyn primært produktivt, og vi fokuserede på hvad naturen kunne gøre for os. Men siden årtusindeskiftet og vores voksende bevidsthed omkring det vi i dag kalder ’klimakrisen’, er mange begyndt at have et mere økologisk natursyn, hvor vi ser naturen som et økosystem for sig, der skal have plads til at eksistere.

Forskere argumenterer for, at vi lever i den antropocæne tidsalder, hvor vi sætter de menneskelige behov og interesser højere end andet Det kan vi bestemt godt se, når vi går rundt i Tisvilde Hegn Det er jo ikke kun parkeringspladser, grusstier og bomme, vi møder, men også hunde, bålhytter, mountainbikespor og affald, for bare at nævne nogle af de ting, vi mennesker har ’plantet’ heraltså udover træerne.

Ifølge Katherine Richardson, professor i biologisk oceanografi på Københavns Universitet, betyder den antropocæne tidsalder at: “Menneskets aktiviteter nu påvirker Jorden i en så høj grad, at det medfører globale ændringer i Jordens tilstand.”

Med den definition er det svært ikke at tænke over, hvordan de grusbelagte stier og fældede træer kan have indflydelse på skovens - og dermed jordens - biodiversitet

De besøgende i skoven kan også mærke den sære stemning, der brygger i de menneskeskabte stier. “Jeg følte mig helt utilpas, da jeg først begyndte at tænke over, hvor mange mennesker, der har været her og hvad de nu gik og lavede i en skov ” Udtaler Vera Marie Højgaard Nemholt. “Jeg ville have nydt det mere, hvis der kun var, hvad man naturligt kan finde i skoven. Det ville have føltes mere ægte.”

Grusen knaser under gummistøvlerne, en skive snus ligger og flyder i en vandpyt, og vi fortsætter ned ad de nedtrampede stier, ned til en bålhytte med fugtigt trætag. Man kan ikke lade være med at lægge mærke til alle de menneskelige fodaftryk, i den såkaldte ’uberørte’ skov. En lille hule af nedfaldne grene og kæppe inviterer os ind i et lille aflukket spot En nedtrådt sti fører til et tæppe af mos

Jo længere ind i skoven man går, jo mere kan vi dog observere, hvordan vi og vores klassekammerater bliver genforenet med naturen. Vores fokus flytter sig fra de brummende benzinbiler og den farvede skiltning til de hyggelige huler og de små dyr i skovbunden. Bevæger vi os tættere og tættere på naturen igen?

Svaret på, hvordan man bevarer den vilde natur i Danmark, ligger måske ikke i at fjerne mennesker helt fra naturen; men i stedet kunne man måske fjerne de antropocæne elementer og nyde naturen, som den er - eller som den bliver, hvis vi lader den være i 100 år.

Biler ved Tisvilde Skov

Måske kunne vi så med ok god samvittighed lade vores børn bygge huler af de faldne grene i stedet for de bålhytter kommunen har bygget, som ikke er super naturlige med deres bålsted og glemte drikkedunke

Klokken er blevet 13:30 og vi skal tilbage til byen, så alle kan få fri til tiden og nå videre. Vores tur i ’Hegnet’ har ført os gennem bøgeskov, gran og fyrreskov, ’troldeskovens’ lave ege- og birketræer og ned til strandens landskab med marehalm og klitter og Kattegat i sigte. På vej hjem i toget er vi mere stille, måske fordi vi er trætte og måske fordi vi tænker over de forskellige syn på naturen.